L 118 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 118 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 00

Folketinget 2022-23 (2. samling)

Fremsat den 26. april 2023 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)

Forslag

til

Lov om ændring af årsregnskabsloven

(Implementering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2101 for så vidt angår offentliggørelse af

indkomstskatteoplysninger for visse virksomheder og filialer m.v.)

§1

I årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1441 af 14.

november 2022, foretages følgende ændringer:

Fodnoten

til lovens titel ændres »og dele af Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. oktober

2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i

forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapi-

rer er optaget til handel på et reguleret marked, Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF om det prospekt,

der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offent-

ligheden eller optages til handel, og Europa-Kommission-

ens direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser

til visse bestemmelser i direktiv 2004/109/EF, EU-Tidende

2013, nr. L 294, side 13,« til: »dele af Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. oktober 2013

om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i

forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapi-

rer er optaget til handel på et reguleret marked, Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF om det prospekt,

der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offent-

ligheden eller optages til handel, og Europa-Kommission-

ens direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser

til visse bestemmelser i direktiv 2004/109/EF, EU-Tidende

2013, nr. L 294, side 13, og dele af Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv (EU) 2021/2101 af 24. november 2021

om ændring af direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offent-

liggørelse af selskabsoplysninger for visse virksomheder og

filialer, EU-Tidende 2021, nr. L 429, 1. december 2021, side

1.«

§ 135, stk. 5,

udgår »på balancetidspunktet«.

Efter afsnit IX indsættes:

»Afsnit IX a

Offentliggørelse af indkomstskatteoplysninger for visse

virksomheder og filialer

Kapitel 18 a

Rapport om indkomstskatteoplysninger

De omfattede virksomheder og filialer

§ 137 b.

En modervirksomhed, der er omfattet af § 3,

stk. 1, og aflægger et koncernregnskab, skal udarbejde en

rapport om indkomstskatteoplysninger, jf. §§ 137 f og 137

g, hvis koncernens samlede årlige nettoomsætning i to på

hinanden følgende regnskabsår overskrider 5,6 mia. kr., jf.

dog stk. 2.

Stk. 2.

Stk. 1 gælder ikke, hvis

1) modervirksomheden selv er dattervirksomhed af en hø-

jere modervirksomhed, der er underlagt lovgivningen

i et EU/EØS-land, og som udarbejder en rapport om

indkomstskatteoplysninger for koncernen efter reglerne

i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU

med senere ændringer eller efter reglerne i Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU med senere

ændringer,

2) modervirksomheden og dens tilknyttede virksomheder,

herunder deres filialer, udelukkende er etableret el-

ler har deres faste forretningssted eller permanente er-

hvervsmæssige aktivitet i Danmark, eller

3) modervirksomheden er omfattet af § 137 d.

Stk. 3.

Modervirksomheden kan undlade at udarbejde en

rapport, når koncernens samlede årlige nettoomsætning i to

på hinanden følgende regnskabsår ikke længere overskrider

5,6 mia. kr.

Stk. 4.

Ved beregning af nettoomsætningen finder § 7, stk.

3, nr. 2, 2. pkt., anvendelse.

CQ002534

Erhvervsmin.,

Erhvervsstyrelsen, j.nr. 2022-5523

L 118 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

§ 137 c.

En virksomhed, der er omfattet af § 3, stk. 1, og

som ikke indgår i en koncern, skal udarbejde en rapport om

indkomstskatteoplysninger, jf. §§ 137 f og 137 g, hvis virk-

somhedens årlige nettoomsætning i to på hinanden følgende

regnskabsår overskrider 5,6 mia. kr., medmindre virksomhe-

den udelukkende har erhvervsmæssig aktivitet i Danmark,

jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Virksomheden kan undlade at udarbejde en rap-

port, når dens nettoomsætning i to på hinanden følgende

regnskabsår ikke længere overskrider 5,6 mia. kr.

Stk. 3.

Ved beregning af nettoomsætningen finder § 7, stk.

3, nr. 2, 2. pkt., anvendelse.

§ 137 d.

En dattervirksomhed, der er omfattet af regn-

skabsklasse C eller D og indgår i en koncern, hvor den øver-

ste modervirksomhed ikke er underlagt lovgivningen i et

EU/EØS-land, skal udarbejde en rapport om indkomstskat-

teoplysninger, jf. §§ 137 f og 137 g, vedrørende den øverste

koncern, hvis koncernens samlede årlige nettoomsætning i

to på hinanden følgende regnskabsår overskrider 5,6 mia.

kr., medmindre den øverste modervirksomhed eller en anden

dattervirksomhed af den øverste modervirksomhed har udar-

bejdet en rapport om indkomstskatteoplysninger, der opfyl-

der kravene i §§ 137 f og 137 g.

Stk. 2.

Har dattervirksomheden ikke de nødvendige op-

lysninger, skal den anmode dens øverste modervirksomhed

om at modtage oplysningerne til brug for udarbejdelse af

rapporten efter stk. 1.

Stk. 3.

Meddeler den øverste modervirksomhed ikke op-

lysningerne, skal dattervirksomheden udarbejde rapporten

på grundlag af de oplysninger, som den er i besiddelse af,

og afgive en erklæring om, at den øverste modervirksomhed

ikke har efterkommet anmodningen.

Stk. 4.

Dattervirksomheden kan undlade at udarbejde en

rapport, når koncernens samlede årlige nettoomsætning i to

på hinanden følgende regnskabsår ikke længere overskrider

5,6 mia. kr.

Stk. 5.

Ved beregning af nettoomsætningen finder § 7, stk.

3, nr. 2, 2. pkt., anvendelse.

§ 137 e.

En filial af en udenlandsk virksomhed, der ikke

er underlagt lovgivningen i et EU/EØS-land, skal udarbejde

en rapport om indkomstskatteoplysninger, jf. §§ 137 f og

137 g, vedrørende den udenlandske virksomhed eller kon-

cernen, jf. dog stk. 4 og 5, hvis

1) den udenlandske virksomhed

a) ikke indgår i en koncern, og denne virksomheds

nettoomsætning i to på hinanden følgende regn-

skabsår overskrider 5,6 mia. kr., eller

b) er en del af en koncern, hvor den øverste moder-

virksomhed ikke er underlagt lovgivningen i et

EU/EØS-land, og koncernens samlede årlige netto-

omsætning i to på hinanden følgende regnskabsår

overskrider 5,6 mia. kr.,

2) filialens nettoomsætning i to på hinanden følgende

regnskabsår overskrider grænsen i § 7, stk. 2, nr. 1,

litra b, og

3) den øverste modervirksomhed, jf. nr. 1, litra b, ikke

har en stor eller mellemstor dattervirksomhed, der er

underlagt reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv 2013/34/EU med senere ændringer.

Stk. 2.

Har filialen ikke de nødvendige oplysninger, skal

den anmode den udenlandske virksomhed eller den øverste

modervirksomhed om at modtage oplysningerne til brug for

udarbejdelse af rapporten efter stk. 1.

Stk. 3.

Meddeler den udenlandske virksomhed eller den

øverste modervirksomhed ikke oplysningerne, skal filialen

udarbejde rapporten på grundlag af de oplysninger, som den

er i besiddelse af, og afgive en erklæring om, at den uden-

landske virksomhed eller den øverste modervirksomhed ik-

ke har efterkommet anmodningen.

Stk. 4.

Filialen kan undlade at udarbejde en rapport, når

1) nettoomsætningen for den udenlandske virksomhed i to

på hinanden følgende regnskabsår ikke længere over-

skrider 5,6 mia. kr., og rapporten udarbejdes efter stk.

1, nr. 1, litra a eller

2) den samlede nettoomsætning for koncernen i to på hin-

anden følgende regnskabsår ikke længere overskrider

5,6 mia. kr., og rapporten udarbejdes efter stk. 1, nr. 1,

litra b eller

3) filialens nettoomsætning i to på hinanden følgende

regnskabsår ikke længere overskrider grænsen i § 7,

stk. 2, nr. 1, litra b.

Stk. 5.

Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis

1) den udenlandske virksomhed eller den øverste moder-

virksomhed har udarbejdet en rapport om indkomst-

skatteoplysninger, der opfylder kravene i §§ 137 f og

137 g, eller

2) en anden filial af den udenlandske virksomhed eller en

anden dattervirksomhed af den øverste modervirksom-

hed har udarbejdet en rapport om indkomstskatteoplys-

ninger, der opfylder kravene i §§ 137 f og 137 g.

Stk. 6.

Ved beregning af nettoomsætningen finder § 7, stk.

3, nr. 2, 2. pkt., anvendelse.

Indholdet af rapport om indkomstskatteoplysninger

§ 137 f.

En rapport om indkomstskatteoplysninger skal

indeholde oplysninger om samtlige aktiviteter i

1) virksomheden, hvis rapporten udarbejdes efter § 137 c,

2) koncernen, herunder aktiviteter i alle de tilknyttede

virksomheder, der indgår i koncernregnskabet for det

relevante regnskabsår, hvis rapporten udarbejdes efter

§§ 137 b eller 137 d,

3) den udenlandske virksomhed, hvis rapporten udarbej-

des efter § 137 e, stk. 1, nr. 1, litra a eller

4) koncernen, herunder aktiviteterne i alle de tilknyttede

virksomheder, der indgår i koncernregnskabet for det

relevante regnskabsår, hvis den udenlandske virksom-

hed er en del af en koncern, og rapporten udarbejdes

efter § 137 e, stk. 1, nr. 1, litra b.

Stk. 2.

Rapporten skal udarbejdes i samme valuta, som er

anvendt i årsregnskabet for den virksomhed, der udarbejder

rapporten efter § 137 c. Udarbejdes rapporten efter §§ 137 b,

137 d eller 137 e, anvendes samme valuta, som er anvendt

i koncernregnskabet eller årsregnskabet for den udenlandske

virksomhed. Meddeler den øverste modervirksomhed ikke

oplysningerne, jf. § 137 d, stk. 3, skal rapporten udarbejdes

L 118 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

i samme valuta, som er anvendt i dattervirksomhedens års-

regnskab.

§ 137 g.

En rapport om indkomstskatteoplysninger skal

indeholde følgende stamoplysninger:

1) Navn og CVR-nr. på den virksomhed eller filial, der

offentliggør rapporten, og navn, hjemsted og eventuelt

CVR-nr. på den virksomhed, som rapporten vedrører.

2) Det regnskabsår, som rapporten vedrører.

3) Den valuta, der er anvendt ved udarbejdelsen af rappor-

ten.

4) De dattervirksomheder, der indgår i koncernregnskabet,

og som er etableret i et EU/EØS-land eller er anført i

bilag I eller II til Rådets konklusioner om den revidere-

de EU-liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdik-

tioner, hvis rapporten vedrører en koncern.

Stk. 2.

Udover oplysningerne, der er nævnt i stk. 1, skal

rapporten indeholde følgende specifikke oplysninger, jf. dog

§ 137 h:

1) En kort beskrivelse af aktiviteten.

2) Antal beskæftigede opgjort som heltidsbeskæftigede.

3) Indtægter inklusive transaktioner med nærtstående par-

ter, herunder

a) nettoomsætning, andre driftsindtægter, indtægter af

kapitalinteresser eksklusive udbytte fra tilknyttede

virksomheder, indtægter af andre værdipapirer og

tilgodehavender, der udgør en del af anlægsaktiver-

ne, andre renteindtægter og tilsvarende indtægter,

eller

b) indtægter, som defineret af den regnskabsmæssige

begrebsramme, der ligger til grund for udarbejdel-

sen af regnskaberne.

4) Resultat før skat.

5) Beregnet betalbar indkomstskat i den enkelte skatteju-

risdiktion for det regnskabsår, rapporten vedrører.

6) Betalt indkomstskat i den enkelte skattejurisdiktion i

det regnskabsår, rapporten vedrører.

7) Akkumuleret overskud.

Stk. 3.

Oplysningerne efter stk. 2 skal præsenteres separat

for

1) aktiviteter for hvert land inden for EU/EØS,

2) aktiviteter for hver skattejurisdiktion, som den 1. marts

i det regnskabsår, som rapporten vedrører, er anført

i bilag I til Rådets konklusioner om den reviderede

EU-liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktio-

ner, som offentliggjort i EU-Tidende, og

3) aktiviteter for hver skattejurisdiktion, som den 1. marts

i det regnskabsår, som rapporten vedrører, og den 1.

marts i det foregående regnskabsår er anført i bilag

II til Rådets konklusioner om den reviderede EU-lis-

te over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner, som

offentliggjort i EU-Tidende.

Stk. 4.

For øvrige aktiviteter uden for EU/EØS præsente-

res oplysningerne samlet.

Stk. 5.

Oplysningerne efter stk. 2 kan opgøres på samme

grundlag som den rapport, der måtte være indgivet til told-

og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens §§ 48-52.

§ 137 h.

En eller flere specifikke oplysninger efter § 137

g, stk. 2, kan udelades af rapporten, hvis offentliggørelse

heraf kan volde betydelig skade for den virksomhed, som

oplysningerne vedrører, jf. dog stk. 3. Enhver udeladelse

skal oplyses sammen med en behørigt begrundet redegørelse

for, hvorfor udeladelsen er nødvendig.

Stk. 2.

Udeladte oplysninger skal senest 5 år regnet fra

tidspunktet for udeladelsen medtages i en rapport om ind-

komstskatteoplysninger.

Stk. 3.

Uanset stk. 1 kan oplysninger, der vedrører en

skattejurisdiktion, der er anført i bilag I eller II til Rådets

konklusioner om den reviderede EU-liste over ikke-samar-

bejdsvillige skattejurisdiktioner, ikke udelades.

Revisors udtalelse om rapport om

indkomstskatteoplysninger

§ 137 i.

Revisionspåtegningen på et årsregnskab og even-

tuelt koncernregnskab for en virksomhed i regnskabsklasse

C og D skal indeholde en udtalelse om, hvorvidt virksom-

heden for det foregående regnskabsår var forpligtet til at

udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger, jf. §§

137 b-137 e, og i bekræftende fald om rapporten er offent-

liggjort, jf. § 137 j.

Stk. 2.

Udtalelsen skal angives i et særskilt afsnit i revisi-

onspåtegningen.

Indsendelse af rapport om indkomstskatteoplysninger m.v.

§ 137 j.

Virksomheder og filialer, der skal udarbejde en

rapport om indkomstskatteoplysninger i henhold til §§ 137

b-137 e, skal til Erhvervsstyrelsen indsende rapporten og en

eventuel erklæring, jf. § 137 d, stk. 3, eller § 137 e, stk. 3.

Stk. 2.

Dattervirksomheder og filialer, der er undtaget fra

selv at udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger,

fordi en anden virksomhed i koncernen, den udenlandske

virksomhed eller en anden filial af den udenlandske virk-

somhed har udarbejdet en rapport efter § 137 d, stk. 1, eller

§ 137 e, stk. 5, skal indsende rapporten til Erhvervsstyrel-

sen.

Stk. 3.

Indsendelse af rapporten og en eventuel erklæring

til Erhvervsstyrelsen skal være foretaget senest 12 måneder

efter afslutningen af det regnskabsår, som rapporten vedrø-

rer.

Stk. 4.

De omfattede virksomheder og filialer skal i mini-

mum 5 år på deres hjemmeside henvise til rapporten på Det

Centrale Virksomhedsregister.

Stk. 5.

Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om

indsendelse af rapporten.«

§ 155 b, stk. 3,

indsættes efter »Styrelsen fastsætter

regler om omgørelse af offentliggjorte årsrapporter«: », und-

tagelseserklæringer m.v., som indsendes i stedet herfor, de-

lårsrapporter for statslige aktieselskaber og virksomheder,

som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret mar-

ked i et EU/EØS-land, indberetninger om nettoomsætning

efter § 138, stk. 6, samt af indberetninger om bogføringssy-

stem efter § 138 a, stk. 1 og 2, «.

L 118 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

§ 159, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »som indsendes

i stedet for årsrapporter,«: »indberetninger om nettoomsæt-

ning efter § 138, stk. 6, indberetninger om bogføringssystem

efter § 138 a, stk. 1 og 2, rapporter om indkomstskatteoplys-

ninger i henhold til §§ 137 b-137 e og eventuelle tilhørende

erklæringer efter § 137 d, stk. 3, og § 137 e, stk. 3,«.

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 22. juni 2023.

Stk. 2.

§ 1, nr. 3, har virkning for regnskabsår, der begyn-

der den 22. juni 2024 eller senere.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan

ved kongelig anordning sættes helt eller delvist i kraft for

Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold

tilsiger.

L 118 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning

Offentliggørelse af rapport om indkomstskatteoplysninger

2.1. Gældende ret

2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget implementerer Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv (EU) 2021/2101 af 24. november 2021 om

ændring af direktiv 2013/34/EU (regnskabsdirektivet) for så

vidt angår offentliggørelse af indkomstskatteoplysninger for

visse virksomheder og filialer m.v.

Ændringsdirektivet har til formål at fremme et fair og

effektivt skattesystem, der understøtter gode vækstbetingel-

ser baseret på princippet om, at virksomheder betaler skat-

ter i det land, hvor deres indtægter genereres. Aggressiv

skatteplanlægning og skatteunddragelse underminerer dette

princip og skaber konkurrenceforvridning til ulempe for det

flertal af virksomheder, der ikke foretager skatteunddragelse

og aggressiv skatteplanlægning.

Direktivet indebærer krav om større åbenhed om skatte-

forhold for de allerstørste virksomheder og koncerner, der

har aktivitet i EU/EØS, uanset om de er hjemmehørende i

eller uden for EU/EØS. Den grundlæggende forudsætning

for at blive omfattet af reglerne er således, at der udøves

aktivitet i EU/EØS. De omfattede virksomheder og filialer

vil blive forpligtet til at offentliggøre en rapport om deres

skatteforhold, opdelt i aktiviteter og lande. Rapporten har

til formål at skabe gennemsigtighed om, i hvilke lande virk-

somhederne har deres indtjening, og i hvilke lande de har

betalt skat.

Kravene skal således være med til at fremme en ansvarlig

skattepraksis blandt virksomhederne, så de ikke spekulerer

i, hvor de kan placere indtjening og betale skat, og derigen-

nem styrke offentlighedens tillid til virksomhederne. Oplys-

ningerne kan få betydning for, i hvilke virksomheder inve-

storerne vil placere deres investeringer, og hvilke virksom-

heder forbrugere og andre kunder vil handle med.

2. Offentliggørelse af rapport om indkomstskatteoplys-

ninger

2.1. Gældende ret

Efter den gældende årsregnskabslov skal de omfattede

virksomheder aflægge en årsrapport og indsende denne til

Erhvervsstyrelsen med henblik på offentliggørelse. Årsrap-

porten skal indeholde oplysninger om den specifikke virk-

somhed, herunder bl.a. indtægter, skat af årets resultat m.v.

Nogle virksomheder er derudover forpligtet til at aflægge et

koncernregnskab, der indeholder tilsvarende oplysninger for

de samlede virksomheder i koncernen.

I gældende ret findes der ikke generelle regler om virk-

somheders pligt til at offentliggøre en rapport specifikt

om indkomstskatteoplysninger, der har til formål at skabe

gennemsigtighed om virksomheders skattepraksis. Der fin-

des dog lignende regler for enkelte virksomhedstyper/bran-

cher. Efter § 124 a i bekendtgørelse nr. 281 af 26. marts

2014 om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fonds-

mæglerselskaber m.fl., gælder, at kreditinstitutter skal of-

fentliggøre oplysninger om bl.a. omsætning, skat og mod-

tagne tilskud for hvert enkelt land, hvor virksomheden er

etableret ved en eller flere filialer eller dattervirksomhe-

der. Efter årsregnskabslovens § 99 c skal store virksomhe-

der med aktivitet inden for efterforskning, prospektering,

opdagelse, udvikling og udvinding af mineral-, olie- og na-

turgasforekomster m.v. eller skovning af primærskove, sup-

plere årsrapportens ledelsesberetning med en beretning om

betalinger til myndigheder i Danmark og udlandet, herunder

med bl.a. oplysninger om skattebetalinger.

Udover ovennævnte regler om offentliggørelse indehol-

der skattekontrollovens §§ 48-52 krav om, at meget store

multinationale koncerner med aktiviteter i EU/EØS skal

indgive en rapport til skattemyndighederne om koncernens

økonomiske aktiviteter i hvert enkelt land i hele verden

L 118 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

med henblik på international udveksling af oplysninger til

beskatningsformål.

2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Aggressiv skatteplanlægning, hvor multinationale koncer-

ner etablerer konstruktioner, der anvendes til at undgå eller

minimere skattebetalinger, har grænseoverskridende karak-

ter og nødvendiggør fælleseuropæiske regler. Danske sær-

regler vil derfor ikke have effekt på en global udfordring, og

samtidig bør EU-regulering ikke implementeres på en mere

bebyrdende måde for danske virksomheder, end formålet til-

siger. Lovforslaget går derfor ikke videre end nødvendigt for

Danmarks EU-retlige forpligtelser for så vidt angår de mate-

rielle regler, herunder f.eks. krav til rapporternes indhold. På

den måde sikres det, at danske virksomheders konkurrence-

evne ikke forringes.

Erhvervsdrivende fonde og visse virksomheder med be-

grænset ansvar, herunder andelsselskaber er omfattet af års-

regnskabsloven, men ikke reguleret i regnskabsdirektivet. I

Danmark er erhvervsdrivende fonde, andelsselskaber m.fl.

som udgangspunkt underlagt de samme krav til regnskabs-

rapportering som aktie- og anpartsselskaber.

Reglerne om rapportering om indkomstskatteoplysninger

vil følge årsregnskabslovens anvendelsesområde. Herigen-

nem sikres det, at særlige danske virksomhedsformer og

koncernkonstruktioner ikke falder uden for reglerne. Det

kan eksempelvis være store multinationale koncerner, der

har en dansk erhvervsdrivende fond som ultimativ ejer.

Oplysningerne i rapporterne skal præsenteres ved hjælp

af en fælles skabelon og et elektronisk maskinlæsbart rap-

porteringsformat, som fastsættes af Europa-Kommissionen

ved gennemførelsesretsakter. I betragtningerne til direktivet

fremhæves det, at data skal være sammenlignelige, og at

Kommissionen ved fastlæggelsen af skabelonen og rappor-

teringsformatet derfor bør tage hensyn til udviklingen af det

fælles europæiske adgangspunkt (European Single Acces

Point - ESAP). ESAP indebærer, at virksomheder gennem

eksisterende rapporteringsveje og registre vil skulle indsen-

de visse oplysninger, som de relevante myndigheder derefter

indsamler til brug for en offentlig digital fælleseuropæisk

portal.

I direktivet er der en mulighed for medlemsstater til at

fritage de omfattede virksomheder fra at gøre rapporten

tilgængelig på pågældende virksomheds hjemmeside, hvis

rapporten indsendes til offentliggørelse gennem et nationalt

lyse, hvor rapporten er tilgængelig. Af hensyn til mulighe-

den for at indsamle oplysninger til en offentlig digital fæl-

leseuropæisk portal og derigennem understøtte formålet om

gennemsigtighed har Erhvervsministeriet valgt at udnytte

optionen ved at foreslå, at de omfattede virksomheder vil

skulle indsende rapporten om indkomstskatteoplysninger til

Erhvervsstyrelsen. På den måde vil offentligheden få nem

adgang til rapporterne og grundlag for sammenlignelighed

på tværs af virksomheder.

Årsregnskabsloven indeholder i kapitel 21 kontrolbestem-

melser for årsrapporter m.v. Det vurderes hensigtsmæssigt,

at disse bestemmelser ligeledes finder anvendelse på rappor-

terne om indkomstskatteoplysninger, så der sikres effektiv

regelefterlevelse på området. Det vurderes dog, at der er

behov for at foretage en justering af den gældende hjemmel

til at foretage kontrol af årsrapporter m.v. Kontrollen vil

tage udgangspunkt i den udtalelse, revisor vil skulle afgive i

forbindelse med årsregnskabet, om hvorvidt en virksomhed

har offentliggjort en rapport om indkomstskatteoplysninger

eller ej.

En implementeringsplan har været forelagt Erhvervslivets

EU- og regelforum, der bl.a. har til opgave at give fagmini-

sterier forslag til forestående implementering af EU-regule-

ring. Forummet havde ikke bemærkninger hertil.

2.3. Den foreslåede ordning

Ved forslagets § 1, nr. 3, foreslås indsat §§ 137 b-137

j, som er en række nye regler for store multinationale virk-

somheder og koncerner om udarbejdelse og indberetning af

rapport om indkomstskatteoplysninger til Erhvervsstyrelsen.

Det foreslås i § 137 b, at en modervirksomhed, der aflæg-

ger koncernregnskab, og hvor koncernens nettoomsætning

overskrider 5,6 mia. kr., årligt skal udarbejde en rapport om

indkomstskatteoplysninger vedrørende alle virksomheder i

koncernen.

Det foreslås i § 137 c, at en virksomhed, der ikke indgår i

en koncern, men hvor virksomhedens nettoomsætning over-

skrider 5,6 mia. kr., årligt skal udarbejde en rapport om

indkomstskatteoplysninger.

Det foreslås i § 137 d, at en dattervirksomhed omfattet af

regnskabsklasse C eller D, hvis øverste modervirksomhed

er hjemmehørende uden for EU/EØS, og hvor koncernens

samlede årlige nettoomsætning overskrider 5,6 mia. kr., år-

ligt skal udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger

vedrørende den øverste modervirksomhed.

Det foreslås i § 137 e, at en filial, der er oprettet af en

virksomhed, der er hjemmehørende uden for EU/EØS, og

hvor filialens nettoomsætning overskrider 89 mio. kr., og

nettoomsætningen for filialens hovedselskab eller for den

øverste modervirksomhed i den koncern uden for EU, som

hovedselskabet indgår i, overskrider 5,6 mia. kr., årligt skal

udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger vedrø-

rende den virksomhed, der har oprettet filialen, eller den

øverste modervirksomhed.

Det foreslås i §§ 137 f-137 g, at rapporten om indkomst-

skatteoplysninger skal indeholde en række oplysninger om

bl.a. antal ansatte, indtægter, betalt skat, overskud m.v. Der-

udover foreslås det, at rapporten skal præsenteres pr. land

for aktiviteter inden for EU/EØS og for aktiviteter i lande,

der fremgår af særlige EU-lister over skattejurisdiktioner,

der ikke er samarbejdsvillige. Listerne ajourføres som ud-

gangspunkt to gange årligt og vedtages af EU’s Råd af

økonomi- og finansministre (Økofinrådet), hvorefter den of-

fentliggøres i EU-tidende. Kriterierne for optagelse på listen

tager udgangspunkt i forhold om bl.a. gennemsigtighed på

skatteområdet og fair beskatning. Øvrige aktiviteter uden for

L 118 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

EU/EØS præsenteres samlet. Erhvervsstyrelsen bemyndiges

til at fastsatte nærmere regler om rapporteringsformen, da

Europa-Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsak-

ter på et senere tidspunkt vil fastsætte skabelon og formater

for den elektroniske rapportering.

Det foreslås i § 137 i, at revisor i revisionspåtegningen

på et årsregnskab og et eventuelt koncernregnskab for en

virksomhed i regnskabsklasse C og D vil skulle afgive

en udtalelse om, hvorvidt virksomheden i det foregående

regnskabsår var forpligtet til at udarbejde en rapport om ind-

komstskatteoplysninger, og i bekræftende fald, om rapporten

er offentliggjort.

Det foreslås i § 137 j, at rapporten vil skulle indsendes

til Erhvervsstyrelsen senest 12 måneder efter afslutningen af

det regnskabsår, som rapporten vedrører. Det betyder, at hvis

en virksomhed har regnskabsafslutning den 31. december

20XX, skal rapporten være indsendt senest den 31. decem-

ber 20XX+1.

Herudover foreslås der ændringer af § 155 b, stk. 3, hvor

adgangen til omgørelse tydeliggøres, samt af § 159, stk.

1, hvor det tilføjes, at Erhvervsstyrelsen kan iværksætte en

kontrol af rapporten om indkomstskatteoplysninger, indbe-

retninger om nettoomsætning og indberetninger om bogfø-

ringssystem.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Erhvervsstyrelsen forventer i forbindelse med udmøntnin-

gen af reglerne om rapporter om indkomstskatteoplysninger

at skulle afholde udgifter på ca. 3 mio. kr. til IT-udvikling

og ca. 1 mio. kr. til løbende vedligehold. Udgifterne vedrø-

rer etablering af en indberetningsløsning for rapporterne

samt udstilling heraf. Estimatet er usikkert. Det skyldes,

at udviklingen af indberetningsløsningen er afhængig af Eu-

ropa-Kommissionens offentliggørelse af en gennemførelses-

retsakt, som først forventes vedtaget i 3. kvartal 2024, her-

under med risiko for forsinkelse. Gennemførelsesretsakten

skal fastlægge en fælles skabelon og et elektronisk, maskin-

læsbart rapporteringsformat.

Udgifter til kontrol af overholdelse af reglerne, herunder

om manglende indberetning af rapporten, forventes at kunne

afholdes inden for styrelsens egne rammer.

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regio-

ner og kommuner.

Ved udarbejdelsen af lovforslaget er de syv principper

for digitaliseringsklar lovgivning vurderet. Forslaget bemyn-

diger Erhvervsstyrelsen til at fastsætte nærmere regler for

digital indberetning af rapporterne om indkomstskatteoplys-

ninger. Det sker af hensyn til på sigt at kunne indsamle

oplysninger til en offentlig digital fælleseuropæisk portal.

Lovforslaget vurderes at leve op til princip 2 om digital

kommunikation, da indrapporteringen af data skal ske digi-

talt. I forbindelse med princip 4 om sammenhæng på tværs

kan der være en risiko for unødige byrder, da skattekontrol-

lovens §§ 48-52 indeholder krav om, at meget store multina-

tionale koncerner med aktiviteter i EU/EØS skal indgive en

rapport til skattemyndighederne om koncernens økonomiske

aktiviteter i hvert enkelt land i hele verden med henblik på

international udveksling af oplysninger til beskatningsfor-

mål. Af hensyn til at undgå denne risiko kan oplysningerne

i indkomstskatterapporten gives med udgangspunkt i rappor-

ten til skattemyndighederne. I forbindelse med udviklingen

af den digitale løsning til indberetning vil der så vidt muligt

blive anvendt eksisterende offentlig infrastruktur, herunder

f.eks. anvendelse af MitID, jf. princip 6 om offentlig infra-

struktur. Herudover er lovforslaget også i overensstemmelse

med princip 7 om at forebygge snyd og fejl, da de gælden-

de kontrol- og sanktionsbestemmelser for årsrapporter i års-

regnskabsloven også vil finde anvendelse på rapporten om

indkomstskatteoplysninger. Det er disse principper, der er

vurderet relevante.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

De virksomheder, der omfattes af forslaget, er som ud-

gangspunkt i dag allerede omfattet af krav om en tilsvarende

rapport med oplysninger til skattemyndighederne, ligesom

mange virksomheder allerede frivilligt offentliggør en rap-

port om indkomstskatteoplysninger. Af den grund vil der for

mange af de omfattede virksomheder ikke være nye byrder

forbundet med indsamling af data til rapporterne.

Forslaget har været forelagt Erhvervsstyrelsens

Område

for Bedre Regulering

(OBR), som har vurderet, at de admi-

nistrative omkostninger forbundet med at efterleve kravene

er væsentlige. De har derfor gennemført en AMVAB-måling

(Aktivitetsbaseret måling af virksomhedernes administrative

byrder). På den baggrund vurderer OBR, at de samlede ad-

ministrative omstillingsomkostninger vil være ca. 2,6 mio.

kr. Omkostningen dækker primært over ressourceforbrug til

at udarbejde de initiale prosabeskrivelser til rapporten, som

kan udgøre skabelon for de kommende år, samt til at bygge

eller ombygge en model til at lave det rette dataudtræk. De

samlede løbende administrative omkostninger vurderes at

være på ca. 6,7 mio. kr. årligt. Beløbet dækker over omkost-

ninger til at udarbejde, indsende og henvise til rapporten.

Derudover vurderes lovforslaget at medføre adfærdsvirk-

ninger blandt de omfattede virksomheder. Adfærdsvirknin-

gerne følger af den ændrede dynamik mellem virksomhe-

ders ledelse og bestyrelse på den ene side og virksomheder-

nes ejerskabskreds og interessenter på den anden, som et

øget informationsniveau om virksomhedernes interne struk-

turer kan medføre.

Ifølge Europa-Kommissionens konsekvensvurdering viser

forskning dog, at disse virkninger afhænger af en række

forhold så som aktionærernes forhandlingsstyrke over for

virksomhedens ledelse.

Europa-Kommissionen argumenterer i sin konsekvensvur-

dering endvidere for, at omsætningsgrænsen svarende til 5,6

mia. kr., som afgør, om en virksomhed eller koncern skal

offentliggøre en rapport om indkomstskatteoplysninger, kan

føre til, at nogle virksomheder bevidst mindsker deres vækst

for at holde sig under bagatelgrænsen for derved at undgå

kravet om offentliggørelse af en rapport. Det er ikke muligt

L 118 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

at vurdere, om dette vil være tilfældet blandt danske virk-

somheder.

Det skal i forlængelse heraf nævnes, at en del af de omfat-

tede danske koncerner allerede er begyndt at forberede sig

på at offentliggøre de krævede oplysninger. Det følger dels

af, at Kommissionens forslag har været forhandlet igennem

en årrække, og således er bredt kendt blandt de omfattede

virksomheder. Dels af et vedvarende offentligt fokus på

visse multinationale virksomheders skattepraksis og ønske

om indblik heri. Europa-Kommissionen fremhæver i den

forbindelse, at undersøgelser har vist, at interesseorganisati-

oner, medier, borgere og visse investorer argumenterer for,

at offentliggørelse vil male et mere præcist billede af en

virksomheds bidrag til det omkringliggende samfund, som

sætter interessenterne i stand til at træffe bedre økonomiske

beslutninger. De argumenterer også for, at en øget gennem-

sigtighed om virksomhedernes interne strukturer vil bidrage

til at bevare offentlighedens tillid til skatteopkrævningssy-

stemet og skattemyndighederne. Det skyldes, at virksomhe-

dernes bidrag til samfundet – gennem deres skattebetaling

– i stigende grad bliver set som en del af deres ’Corporate

Social Responsibility’ (CSR).

Ved udarbejdelsen af lovforslaget er de fem principper for

implementering af erhvervsrettet EU-regulering vurderet.

Ifølge princip 1 bør den nationale regulering som ud-

gangspunkt ikke gå videre end minimumskravene i EU-

reguleringen. EU�½s regnskabsdirektiv er implementeret i

årsregnskabsloven. Årsregnskabslovens anvendelsesområde

går videre end direktivets anvendelsesområde, idet flere

virksomhedsformer er omfattet, herunder erhvervsdrivende

fonde og visse virksomheder med begrænset ansvar, som

er særlige danske virksomhedsformer. Reglerne om rappor-

tering om indkomstskatteoplysninger, der gennemfører æn-

dringer til regnskabsdirektivet, vil følge årsregnskabslovens

anvendelsesområde. Herigennem sikres det, at disse særlige

danske virksomhedsformer og koncernkonstruktioner ikke

falder uden for reglerne imod direktivets hensigt. Det kan

eksempelvis være store multinationale koncerner, der har en

dansk erhvervsdrivende fond som ultimativ ejer. Direktivet

sigter mod at omfatte store multinationale virksomheder og

koncerner med aktivitet i EU, og det er vurderingen, at der

ved implementering i årsregnskabsloven opnås bedst mulig

harmonisering.

Implementeringen vurderes ikke at være i strid med de

øvrige fire principper for implementering af erhvervsrettet

EU-regulering.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for

borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekven-

ser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget implementerer Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv (EU) 2021/2101 af 24. november 2021 om

ændring af direktiv 2013/34/EU (regnskabsdirektivet) for

så vidt angår offentliggørelse af indkomstskatteoplysninger

m.v. for visse virksomheder og filialer (EU-Tidende L 429,

1. december 2021, side 1). Direktivet skal være implemente-

ret i Danmark senest den 22. juni 2023. Direktivet forpligter

de største multinationale virksomheder til årligt at offentlig-

gøre en rapport med en række oplysninger om deres skatte-

forhold, der skal skabe gennemsigtighed om, hvor de har

indtjening, og hvor de betaler skat.

Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget direktivet un-

der henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsområde, særligt artikel 50, stk. 1.

Direktivet er et minimumsdirektiv. Det er derfor muligt

for medlemsstater at stille krav ud over de krav, der følger af

direktivet. Lovforslaget lægger ikke op til at stille yderligere

materielle krav end dem, der følger af direktivet. Se nærme-

re herom i pkt. 2.2.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 13. februar

2023 til den 16. marts 2023 været sendt i høring hos følgen-

de myndigheder og organisationer m.v.:

92-gruppen, Aarhus BSS, Advokatrådet, Advokatsam-

fundet, Amnesty, Akademikernes Centralorganisation, Ar-

bejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægs

Pension (ATP), Bryggeriforeningen, Centralorganisationens

Fællesudvalg, CEPOS, Cereda, Copenhagen Business

School, CSR Forum, Danish Venture Capital and Private

Equity Association, Danmarks Nationalbank, Danmarks Re-

stauranter og Cafeer, Danmarks Skibskredit A/S, Danmarks

Statistik, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Aktionær-

forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Ejendoms-

mæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Ini-

tiativ for Etisk Handel, Dansk Investor Relations Forening

– DIRF, Dansk Standard, Dansk Iværksætterforening, Dansk

Mode & Textil, Danske Advokater, Danske Forsikringsfunk-

tionærers Landsforening, Danske Maritime, Danske Rede-

rier, Danske Regioner, Datatilsynet, De Samvirkende Køb-

mænd, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Dommer-

forening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den Dan-

ske Fondsmæglerforening, Det Kooperative Fællesforbund,

Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere, Det Økono-

miske Råds Sekretariat, Domstolsstyrelsen, EG Eksportkre-

ditfonden, Finans Danmark, Finansforbundet, Finanssekto-

rens Arbejdsgiverforening, First North, Folkekirkens Nød-

hjælp, Forbrugerrådet, Foreningen af Interne revisorer, FSR

– Danske Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Forsik-

ring & Pension, Garantifonden for indskydere og investorer,

Grønlands Selvstyre, HK, Ingeniørforeningen i Danmark,

L 118 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Institut for Menneskerettigheder, IT-branchen, IT-Universi-

tetet, Komiteen for god Selskabsledelse, Kommunale Tjene-

stemænd og Overenskomstansatte, Kommunekredit, Kom-

munernes Landsforening (KL), Kristelig Arbejdsgiverfor-

ening, Kristelig Fagbevægelse, Kuratorforeningen, Køben-

havns Universitet, Landbrug og Fødevarer, Landsdækkende

Banker, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hoved-

organisation, Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitut-

ter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Mellemfolkeligt Samvir-

10. Sammenfattende skema

ke, OXFAM IBIS, Red Barnet, Rigsadvokaten, økonomi og

ledelse, Rigsombuddet på Færøerne, Rigsrevisionen, Roskil-

de Universitetscenter, SEGES, Statsadvokaturen for Særlig

Økonomisk og International Kriminalitet, SMV Danmark,

Syddansk Universitet, Telekommunikationsindustrien i Dan-

mark, UN Global Compact, Verdens Skove, Virksomheds-

forum for Socialt Ansvar, Værdipapircentralen, WWF, Aal-

borg Universitet, Aarhus Universitet.

Positive konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/

Hvis nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative

for borgerne

konsekvenser

Ingen

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/

Hvis nej, anfør »Ingen«)

Ca. 1 mio. kr. til løbende vedligehold af

den digital indberetningsløsning.

Ca. 3 mio. kr. til IT-udvikling ifm. etable-

ring af digital indberetningsløsning.

Ingen

2,6 mio. kr. til omstilling og 6,7 mio. kr. til

løbende aktiviteter primært forbundet med

udarbejdelse og indberetning af rapporten.

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2101

af 24. november 2021 om ændring af direktiv 2013/34/EU (regnskabsdirektivet) for så

vidt angår offentliggørelse af indkomstskatteoplysninger m.v. for visse virksomheder og

filialer (EU-Tidende L 429, 1. december 2021, side 1).

Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget direktivet under henvisning til traktaten om

Den Europæiske Unions funktionsområde, særligt artikel 50, stk. 1.

Er i strid med de fem principper

for implementering

af erhvervsrettet EU-regulering/

Går videre end minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås i

fodnoten

til årsregnskabslovens titel at

ændre »og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2013/50/EU af 22. oktober 2013 om ændring af Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF om harmonise-

ring af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger

om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på

et reguleret marked, Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv 2003/71/EF om det prospekt, der skal offentliggøres,

når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages

til handel, og Europa-Kommissionens direktiv 2007/14/EF

om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i

direktiv 2004/109/EF, EU-Tidende 2013, nr. L 294, side

13,« til: »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2013/50/EU af 22. oktober 2013 om ændring af Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF om harmonise-

ring af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger

om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på

et reguleret marked, Europa-Parlamentets og Rådets direk-

L 118 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

tiv 2003/71/EF om det prospekt, der skal offentliggøres,

når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages

til handel, og Europa-Kommissionens direktiv 2007/14/EF

om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i

direktiv 2004/109/EF, EU-Tidende 2013, nr. L 294, side

13, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2021/2101 af 24. november 2021 om ændring af direktiv

2013/34/EU for så vidt angår offentliggørelse af selskabso-

plysninger for visse virksomheder og filialer, EU-Tidende

2021, nr. L 429, 1. december 2021, side 1.«.

Den ændrede affattelse medfører, at fodnoten vil indehol-

de en opdateret oversigt over gældende EU-forskrifter, som

udgør årsregnskabslovens EU-retlige baggrund.

Ændringen skyldes vedtagelsen af Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv (EU) 2021/2101 af 24. november 2021

om ændring af direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offent-

liggørelse af indkomstskatteoplysninger for visse virksom-

heder og filialer m.v.

Til nr. 2

Efter den gældende § 135, stk. 5, skal en virksomhed, der

er omfattet af regnskabsklasse B og tilhører en klassificeret

risikobranche, lade sit årsregnskab forsyne med en erklæring

fra en uafhængig revisor om assistance med opstilling af

årsregnskabet eller med en revisorerklæring med sikkerhed,

hvis virksomheden i 2 på hinanden følgende regnskabsår på

balancetidspunktet overskrider en nettoomsætning på 5 mio.

kr.

Det foreslås i

§ 135, stk. 5,

at lade henvisningen til balan-

cetidspunktet udgå.

Ved vedtagelsen af lov nr. 695 af 24. maj 2022, hvor stk.

5 blev indsat i lovens § 135, blev dette ved en fejl affattet

med angivelse af balancetidspunktet i bestemmelsen. Balan-

cetidspunktet er ikke relevant i relation til at overskride en

grænse for nettoomsætning, da denne er fordelt over regn-

skabsåret, hvilket er baggrunden for, at det foreslås at lade

henvisningen til balancetidspunktet udgå af bestemmelsen.

Til nr. 3

Der findes i årsregnskabsloven ingen gældende bestem-

melser om virksomheders eller filialers pligt til at udarbej-

de og offentliggøre en rapport om indkomstskatteoplysnin-

ger. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 om gældende ret i

forslagets almindelige bemærkninger.

(Til § 137 b)

Det følger af det foreslåede

§ 137 b, stk. 1,

at en moder-

virksomhed, der er omfattet af § 3, stk. 1, og aflægger et

koncernregnskab, skal udarbejde en rapport om indkomst-

skatteoplysninger, jf. §§ 137 f og 137 g, hvis koncernens

samlede årlige nettoomsætning i to på hinanden følgende

regnskabsår overskrider 5,6 mia. kr., jf. dog stk. 2. En mo-

dervirksomhed er defineret i årsregnskabslovens bilag 1, B,

nr. 2.

Et koncernregnskab viser koncernens forhold, som om der

er tale om én samlet virksomhed bestående af modervirk-

somheden og dens dattervirksomheder. Årsregnskabsloven

§ 3, stk. 1, oplister positivt de virksomhedsformer, der skal

aflægge årsrapport efter reglerne i loven.

Bestemmelsen, der har baggrund i direktivets artikel 48b,

indebærer, at en modervirksomhed, der er etableret som en

af de virksomhedsformer, der afgør, om den er pligtig til at

aflægge en årsrapport efter årsregnskabsloven og samtidig

udarbejder et koncernregnskab, vil få pligt til at udarbej-

de en rapport om indkomstskatteoplysninger, hvis koncer-

nens nettoomsætning i to regnskabsår i træk overskrider

5,6 mia. kr. Det betyder, at det er den samlede nettoomsæt-

ning for modervirksomheden og dens dattervirksomheder,

som afspejlet i koncernregnskabet, der skal overskride græn-

sen. Bestemmelsen indebærer, at en koncern med en netto-

omsætning, der i begge regnskabsårene 20xx og 20xx+1

overstiger 5,6 mia. kr., vil skulle udarbejde en rapport om

indkomstskatteoplysninger for regnskabsåret 20xx+1.

Nettoomsætning vil skulle vurderes i overensstemmelse

med årsregnskabslovens definition heraf, medmindre mo-

dervirksomheden aflægger koncernregnskab efter de inter-

nationale regnskabsstandarder (IFRS). I det tilfælde vil

nettoomsætningen skulle vurderes i overensstemmelse her-

med. Der kan være forskelle mellem de to begrebsrammer,

som primært vil være relateret til periodiseringen, det vil

sige på hvilket tidspunkt et salg skal indtægtsføres.

Det følger af det foreslåede § 137 b,

stk. 2,

at stk. 1 ikke

gælder, hvis:

1) modervirksomheden selv er dattervirksomhed af en hø-

jere modervirksomhed, der er underlagt lovgivningen

i et EU/EØS-land, og som udarbejder en rapport om

indkomstskatteoplysninger for koncernen efter reglerne

i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU

med senere ændringer eller efter reglerne i Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU med senere

ændringer,

Efter nr. 1, der har baggrund i direktivets artikel 48b,

vil pligten til at udarbejde en rapport om indkomstskatteop-

lysninger ikke gælde, hvis modervirksomheden selv er en

dattervirksomhed af en højere modervirksomhed beliggende

i EU/EØS, der vil skulle udarbejde en rapport om indkomst-

skatteoplysninger efter reglerne i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2013/34/EU med senere ændringer (regn-

skabsdirektivet). Det skyldes, at denne højereliggende mo-

dervirksomhed efter direktivet vil være forpligtet til at udar-

bejde en rapport om indkomstskatteoplysninger, hvor alle

koncernens aktiviteter vil indgå, herunder også en eventuel

underliggende koncern i Danmark. På den måde sikres det,

at det altid er den øverste modervirksomhed etableret inden

for EU/EØS, der udarbejder en rapport om indkomstskat-

teoplysninger, og at denne rapport indeholder oplysninger

om samtlige aktiviteter i koncernen. Det anførte er ligele-

des gældende, hvis der er tale om en dattervirksomhed til

en finansiel virksomhed, hvor dattervirksomheden aflægger

årsrapport efter årsregnskabsloven. Oplysningskravene i di-

rektiv 2013/36/EU er indarbejdet i § 124 a i bekendtgørelse

om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæg-

lerselskaber m.fl., der stiller krav om en række land for

land-oplysninger på konsolideret grundlag.

L 118 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

modervirksomheden og dens tilknyttede virksomheder,

herunder deres filialer, udelukkende er etableret el-

ler har deres faste forretningssted eller permanente er-

hvervsmæssige aktivitet i Danmark, eller

Efter nr. 2, der har baggrund i direktivets artikel 48b,

vil pligten til at udarbejde en rapport om indkomstskatte-

oplysninger ikke gælde, hvis modervirksomheden og dens

tilknyttede virksomheder, herunder deres filialer, udelukken-

de er etableret eller har deres faste forretningssted eller

permanente erhvervsmæssige aktivitet i Danmark. I denne

sammenhæng skal det forstås sådan, at koncernen skal have

aktiviteter i et eller flere andre lande end Danmark, og disse

aktiviteter skal være genstand for fuld eller delvis skattepligt

i de pågældende lande for at blive omfattet af kravet om at

udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger. Det vil

således være det enkelte lands nationale beskatningsregler,

der er afgørende for, om nr. 2 er opfyldt.

Formålet med rapporten er at skabe gennemsigtighed om,

hvor en virksomhed eller koncern genererer sin indtjening

og betaler skat. Hvis en koncern udelukkende er etableret

eller har erhvervsaktiviteter i Danmark, vil den alene genere

overskud og betale skat i Danmark og vil derfor ikke blive

omfattet af pligten til at udarbejde en rapport om indkomst-

skatteoplysninger. En koncern, der udelukkende er etableret

eller har erhvervsmæssig aktivitet i Danmark, kan have sam-

handel via f.eks. eksport til andre lande uden at blive pligtig

til at udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger.

3) modervirksomheden er omfattet af § 137 d.

Efter nr. 3 vil pligten til at udarbejde en rapport om

indkomstskatteoplysninger ikke gælde, hvis modervirksom-

heden er omfattet af § 137 d. En modervirksomhed, der

er omfattet af stk. 1, fordi den er regnskabspligtig efter

årsregnskabslovens § 3, stk. 1, og aflægger et koncernregn-

skab, kan samtidig være dattervirksomhed i en højereliggen-

de koncern, hvor den øverste modervirksomhed er etableret

uden for EU/EØS og bliver dermed omfattet af § 137 d.

Bestemmelsen, der har baggrund i direktivets artikel 48b,

indebærer, at hvor en virksomhed både er modervirksomhed

for en underkoncern etableret i Danmark og samtidig er

dattervirksomhed i en højereliggende koncern etableret uden

for EU/EØS, vil den skulle udarbejde rapporten i overens-

stemmelse med § 137 d for at sikre, at oplysningerne i rap-

porten vedrører den øverste koncern. Situationen kan f.eks.

opstå, hvis en dansk modervirksomhed for en underkoncern

har undladt at udnytte muligheden for ikke at skulle aflægge

et koncernregnskab, jf. § 112.

Det følger af det foreslåede § 137 b,

stk. 3,

at modervirk-

somheden kan undlade at udarbejde en rapport, når koncer-

nens samlede årlige nettoomsætning i to på hinanden følgen-

de regnskabsår ikke længere overskrider 5,6 mia. kr.

Bestemmelsen, der har baggrund i direktivets artikel 48b,

indebærer, at en modervirksomhed, der jf. stk. 1 har været

forpligtiget til at udarbejde en rapport om indkomstskatteop-

lysninger, fordi koncernens nettoomsætning i regnskabsåre-

ne 20xx og 20xx+1 overskred 5,6 mia. kr., ikke længere vil

være forpligtet, når nettoomsætningen i begge regnskabsåre-

ne 20xx+2 og 20xx+3 ikke længere overskrider 5,6 mia. kr.

I eksemplet kan modervirksomheden første gang undlade at

udarbejde en rapport for regnskabsåret 20xx+3.

Det følger af det foreslåede § 137 b,

stk. 4,

at ved bereg-

ning af nettoomsætningen finder § 7, stk. 3, nr. 2, 2. pkt.,

anvendelse.

Efter årsregnskabslovens § 7, stk. 3, nr. 2, 2. pkt., skal net-

toomsætningen forhøjes eller formindskes forholdsmæssigt,

hvis et regnskabsår er kortere eller længere end 12 måneder,

så der opnås et beløb svarende til beløbet for en periode på

12 måneder. Bestemmelsen er relevant i tilfælde, hvor der

er tale om virksomhedens første regnskabsår, eller hvor et

regnskabsår ændres, og omlægningsperioden afviger fra et

normalt regnskabsår på 12 måneder. Det kan f.eks. være i

forbindelse med etablering af koncernforhold.

Bestemmelsen i årsregnskabslovens § 7, stk. 4, om tillæg

af finansielle indtægter og indtægter fra investeringsvirk-

somhed ved opgørelsen af nettoomsætning i forbindelse

med beregning af størrelsesgrænser finder ikke tilsvarende

anvendelse.

(Til § 137 c)

Det følger af det foreslåede

§ 137 c, stk. 1,

at en virksom-

hed, der er omfattet af § 3, stk. 1, og som ikke indgår i

en koncern, skal udarbejde en rapport om indkomstskatteop-

lysninger, jf. §§ 137 f og 137 g, hvis virksomhedens årlige

nettoomsætning i to på hinanden følgende regnskabsår over-

skrider 5,6 mia. kr., medmindre virksomheden udelukkende

har erhvervsmæssig aktivitet i Danmark, jf. dog stk. 2.

Bestemmelsen, der har baggrund i direktivets artikel 48b,

indebærer, at en virksomhed, der er etableret som en af de

virksomhedsformer, der er pligtig til at aflægge en årsrap-

port efter årsregnskabsloven og samtidig ikke er en moder-

virksomhed eller dattervirksomhed i en koncern, vil få pligt

til at udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger,

hvis virksomhedens nettoomsætning samtidig overskrider

5,6 mia. kr. to år i træk, og virksomheden ikke udelukkende

har erhvervsmæssig aktivitet i Danmark.

Årsregnskabsloven § 3, stk. 1, oplister positivt de er-

hvervsdrivende virksomhedsformer, der skal aflægge årsrap-

port efter reglerne i loven.

Virksomhedens nettoomsætning vil i to regnskabsår i træk

skulle overskride 5,6 mia. kr., hvilket indebærer, at en virk-

somhed med en nettoomsætning, der i begge regnskabsårene

20xx og 20xx+1 overskrider 5,6 mia. kr., vil skulle udarbej-

de en rapport om indkomstskatteoplysninger for regnskabs-

året 20xx+1.

Nettoomsætning vil skulle vurderes i overensstemmelse

med årsregnskabslovens definition heraf, medmindre virk-

somheden aflægger årsregnskab efter de internationale regn-

skabsstandarder (IFRS). I det tilfælde vil nettoomsætningen

skulle vurderes i overensstemmelse hermed. Der kan være

forskelle mellem de to begrebsrammer, som primært vil væ-

re relateret til periodiseringen, dvs. på hvilket tidspunkt et

salg skal indtægtsføres.

Virksomheden vil skulle have aktiviteter i et eller flere

L 118 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

andre lande ud over Danmark for at blive omfattet af kra-

vet om at udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysnin-

ger. Ved aktivitet forstås f.eks. et fast driftssted, der er

genstand for fuld eller delvis skattepligt i det pågældende

land under hensyn til de lokale regler for skattepligt. Det vil

således være det enkelte lands beskatningsregler, der er af-

gørende for, om betingelsen er opfyldt. Hvis en virksomhed

udelukkende er etableret eller har erhvervsaktiviteter i Dan-

mark, vil den alene genere indtjening og være skattepligtig

til Danmark og vil derfor ikke blive omfattet af pligten til

at udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger. En

virksomhed, der udelukkende er etableret eller har erhvervs-

mæssig aktivitet i Danmark, vil kunne have samhandel via

f.eks. eksport til andre lande, uden at blive pligtig til at

udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger.

Det følger af det foreslåede § 137 c,

stk. 2,

at virksomhe-

den kan undlade at udarbejde en rapport, når dens nettoom-

sætning i to på hinanden følgende regnskabsår ikke længere

overskrider 5,6 mia. kr.

Bestemmelsen, der har baggrund i direktivets artikel 48b,

indebærer, at en virksomhed, der jf. stk. 1 har været forplig-

tiget til at udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysnin-

ger, fordi virksomhedens nettoomsætning i regnskabsårene

20xx og 20xx+1 overskred 5,6 mia. kr., ikke længere vil væ-

re forpligtet, når nettoomsætningen i begge regnskabsårene

20xx+2 og 20xx+3 ikke overskrider 5,6 mia. kr. I eksemplet

kan virksomheden første gang undlade at udarbejde en rap-

port for regnskabsåret 20xx+3.

Det følger af det foreslåede § 137 c,

stk. 3,

at ved bereg-

ning af nettoomsætningen finder § 7, stk. 3, nr. 2, 2. pkt.,

anvendelse.

Efter årsregnskabslovens § 7, stk. 3, nr. 2, 2. pkt., skal net-

toomsætningen forhøjes eller formindskes forholdsmæssigt,

hvis et regnskabsår er kortere eller længere end 12 måneder,

så der opnås et beløb svarende til beløbet for en periode på

12 måneder. Bestemmelsen er relevant i tilfælde, hvor der

er tale om virksomhedens første regnskabsår, eller hvor et

regnskabsår ændres, og omlægningsperioden afviger fra et

normalt regnskabsår på 12 måneder.

Bestemmelsen i årsregnskabslovens § 7, stk. 4, om tillæg

af finansielle indtægter og indtægter fra investeringsvirk-

somhed ved opgørelsen af nettoomsætning i forbindelse

med beregning af størrelsesgrænser finder ikke tilsvarende

anvendelse.

(Til § 137 d)

Det følger af det foreslåede

§ 137 d, stk. 1,

at en datter-

virksomhed, der er omfattet af regnskabsklasse C eller D

og indgår i en koncern, hvor den øverste modervirksomhed

ikke er underlagt lovgivningen i et EU/EØS-land, skal udar-

bejde en rapport om indkomstskatteoplysninger, jf. §§ 137 f

og 137 g, vedrørende den øverste koncern, hvis koncernens

samlede årlige nettoomsætning i to på hinanden følgende

regnskabsår overskrider 5,6 mia. kr., medmindre den øverste

modervirksomhed eller en anden dattervirksomhed af den

øverste modervirksomhed har udarbejdet en rapport om ind-

komstskatteoplysninger, der opfylder kravene i §§ 137 f og

137 g.

En dattervirksomhed er defineret i årsregnskabslovens bi-

lag 1, B, nr. 3, som en virksomhed, der er underlagt bestem-

mende indflydelse af en modervirksomhed.

Bestemmelsen, der har baggrund i direktivets artikel 48b,

indebærer, at en virksomhed, der er omfattet af regnskabs-

klasse C eller D og indgår i en koncern, hvor den øverste

modervirksomhed er etableret uden for EU/EØS, vil være

forpligtet til at udarbejde en rapport om indkomstskatteop-

lysninger, der indeholder oplysninger om alle koncernens

aktiviteter, hvis koncernens samlede årlige nettoomsætning

overskrider 5,6 mia. kr. to år i træk. Regnskabsklasse C og

D er defineret i årsregnskabslovens § 7, stk. 1, nr. 3 og

4. Hvis den pågældende virksomhed isoleret set er under

størrelsesgrænserne og dermed ikke omfattet af regnskabs-

klasse C, vil virksomheden være fritaget for pligten - uanset,

at der under denne dattervirksomhed er mange dattervirk-

somheder, således at den ”danske del” af koncernen må

anses som regnskabsklasse C.

Det vil bl.a. være koncernens samlede nettoomsætning,

der er afgørende for, om en dansk dattervirksomhed forplig-

tes til at udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysnin-

ger. Da den øverste modervirksomhed er etableret uden for

EU/EØS, vil nettoomsætningen skulle vurderes i overens-

stemmelse med den regnskabsmæssige begrebsramme, der

ligger til grund for koncernregnskabet. Det må antages, at

der i de fleste tilfælde ikke vil være væsentlige forskelle

til regnskabsdirektivets definition af nettoomsætning, og at

eventuelle forskelle primært vil være relateret til periodise-

ringen, dvs. på hvilket tidspunkt et salg skal indtægtsføres.

Da den øverste modervirksomhed vil være etableret uden

for EU/EØS, vil den ikke være omfattet af regnskabsdirek-

tivets regler om at udarbejde en rapport om indkomstskat-

teoplysninger. Efter bestemmelsen vil en dattervirksomhed

kunne undlade at udarbejde en rapport om indkomstskatte-

oplysninger, hvis den øverste modervirksomhed frivilligt

eller i henhold til anden lovgivning har udarbejdet en rap-

port om indkomstskatteoplysninger, der opfylder kravene

til indhold i §§ 137 f og 137 g. Tilsvarende gør det sig

gældende, hvis en anden dattervirksomhed af den øverste

modervirksomhed har udarbejdet en rapport, der opfylder

kravene til indhold i §§ 137 f og 137 g. I begge tilfælde

vil dattervirksomheden skulle indsende rapporten i overens-

stemmelse med § 137 j.

Det følger af det foreslåede § 137 d,

stk. 2,

at har dat-

tervirksomheden ikke de nødvendige oplysninger, skal den

anmode dens øverste modervirksomhed om at modtage op-

lysningerne til brug for udarbejdelse af rapporten efter stk.

I et koncernregnskab indgår som udgangspunkt regnska-

ber for den øverste modervirksomhed og alle dens datter-

virksomheder. For at modervirksomheden kan aflægge et

koncernregnskab, vil dens dattervirksomheder løbende skul-

le rapportere de nødvendige finansielle oplysninger til mo-

dervirksomheden. Efter stk. 1 vil rapporten om indkomst-

L 118 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

skatteoplysninger skulle vedrøre hele koncernen, dvs. der

skal indgå oplysninger vedrørende aktiviteter for alle virk-

somheder i koncernen. De oplysninger må den øverste mo-

dervirksomhed forventes at være i besiddelse af, hvis den

aflægger et koncernregnskab, mens dattervirksomheden, der

forpligtes til at udarbejde rapporten efter stk. 1, ikke nød-

vendigvis har adgang til oplysningerne. Det følger derfor

af stk. 2, der har baggrund i direktivets artikel 48b, at

dattervirksomheden vil skulle anmode dens øverste moder-

virksomhed om de nødvendige oplysninger i tilfælde, hvor

dattervirksomheden ikke selv har oplysningerne.

Det følger af det foreslåede § 137 d,

stk. 3,

at meddeler

den øverste modervirksomhed ikke oplysningerne, skal dat-

tervirksomheden udarbejde rapporten på grundlag af de op-

lysninger, som den er i besiddelse af, og afgive en erklæring

om, at den øverste modervirksomhed ikke har efterkommet

anmodningen.

Bestemmelsen, der har baggrund i direktivets artikel 48b,

vedrører de tilfælde, hvor dattervirksomheden ikke kan få

adgang til alle de nødvendige oplysninger til at udarbejde

en rapport. I det tilfælde skal dattervirksomheden udarbejde

en rapport med de oplysninger, den er i besiddelse af. Det

vil som minimum vedrøre virksomhedens egne aktiviteter. I

tillæg hertil skal dattervirksomheden afgive en erklæring

om, at den øverste modervirksomhed ikke har stillet de

nødvendige oplysninger til rådighed om hele koncernens

aktiviteter. Rapporten og erklæringen vil skulle indsendes i

overensstemmelse med de foreslåede regler i § 137 j.

Det følger af det foreslåede § 137 d,

stk. 4,

at dattervirk-

somheden kan undlade at udarbejde en rapport, når koncer-

nens samlede årlige nettoomsætning i to på hinanden følgen-

de regnskabsår ikke længere overskrider 5,6 mia. kr.

Bestemmelsen, der har baggrund i direktivets artikel 48b,

indebærer, at en dattervirksomhed, der jf. stk. 1 har været

forpligtiget til at udarbejde en rapport om indkomstskatteop-

lysninger, fordi koncernens nettoomsætning i regnskabsåre-

ne 20xx og 20xx+1 overskred 5,6 mia. kr., ikke længere

vil være forpligtet, når nettoomsætningen i begge regnskabs-

årene 20xx+2 og 20xx+3 ikke overskrider 5,6 mia. kr. I ek-

semplet kan virksomheden første gang undlade at udarbejde

en rapport for regnskabsåret 20xx+3.

Det følger af det foreslåede § 137 d, stk.

at ved bereg-

ning af nettoomsætningen finder § 7, stk. 3, nr. 2, 2. pkt.,

anvendelse.

Efter årsregnskabslovens § 7, stk. 3, nr. 2, 2. pkt., skal net-

toomsætningen forhøjes eller formindskes forholdsmæssigt,

hvis et regnskabsår er kortere eller længere end 12 måneder,

så der opnås et beløb svarende til beløbet for en periode på

12 måneder. Uanset hvilken regnskabsmæssig begrebsram-

me koncernens nettoomsætning er opgjort på grundlag af,

jf. bemærkningerne til stk. 1 ovenfor, finder den foreslåede

bestemmelse anvendelse i tilfælde, hvor der er tale om kon-

cernens første regnskabsår, eller hvor et regnskabsår ændres,

og omlægningsperioden afviger fra et normalt regnskabsår

på 12 måneder.

Bestemmelsen i årsregnskabslovens § 7, stk. 4, om tillæg

af finansielle indtægter og indtægter fra investeringsvirk-

somhed ved opgørelsen af nettoomsætning i forbindelse

med beregning af størrelsesgrænser finder ikke tilsvarende

anvendelse.

(Til § 137 e)

Det følger af det foreslåede

§ 137 e, stk. 1,

at en filial

af en udenlandsk virksomhed, der ikke er underlagt lovgiv-

ningen i et EU/EØS-land, skal udarbejde en rapport om ind-

komstskatteoplysninger, jf. §§ 137 f og 137 g, vedrørende

den udenlandske virksomhed eller koncernen, jf. dog stk. 4

og 5, hvis

1) den udenlandske virksomhed

a) ikke indgår i en koncern, og denne virksomheds net-

toomsætning i to på hinanden følgende regnskabsår

overskrider 5,6 mia. kr., eller

b) er en del af en koncern, hvor den øverste modervirk-

somhed ikke er underlagt lovgivningen i et EU/EØS-

land, og koncernens samlede årlige nettoomsætning i

to på hinanden følgende regnskabsår overskrider 5,6

mia. kr.,

2) filialens nettoomsætning i to på hinanden følgende

regnskabsår overskrider grænsen i § 7, stk. 2, nr. 1,

litra b, og

3) den øverste modervirksomhed, jf. nr. 1, litra b, ikke

har en stor eller mellemstor dattervirksomhed, der er

underlagt reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv 2013/34/EU med senere ændringer.

Bestemmelsen, der har baggrund i direktivets artikel 48b,

regulerer, hvornår en filial vil skulle udarbejde en rapport

om indkomstskatteoplysninger. Den første betingelse i stk.

1 er, at den udenlandske virksomhed ikke er etableret i et

EU/EØS-land og derfor ikke er forpligtet til at udarbejde

en rapport om indkomstskatteoplysninger efter Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU med senere æn-

dringer. Udover denne betingelse skal betingelserne i nr. 1, 2

samt 3 være opfyldt.

Efter nr. 1 vil filialen skulle udarbejde en rapport om

indkomstskatteoplysninger vedrørende de aktiviteter, som

udøves gennem den udenlandske virksomhed, når virksom-

heden ikke indgår i en koncern, og hvis virksomhedens net-

toomsætning overskrider 5,6 mio. kr. to regnskabsår i træk,

eller at filialen vil skulle udarbejde en rapport om indkomst-

skatteoplysninger vedrørende koncernens aktiviteter, når den

udenlandske virksomhed er en del af en koncern, hvor den

øverste modervirksomhed ikke er underlagt lovgivningen i

et EU/EØS-land. Samtidig skal koncernens samlede årlige

nettoomsætning overskride 5,6 mia. kr. to regnskabsår i

træk. Den udenlandske virksomhed kan både være en datter-

virksomhed af den øverste modervirksomhed eller selv være

øverste modervirksomhed i koncernen.

Det er hhv. den udenlandske virksomhed eller koncernens

samlede årlige nettoomsætning, der er afgørende for, om

en filial forpligtes til at udarbejde en rapport om indkomst-

skatteoplysninger. Da den udenlandske virksomhed eller den

øverste modervirksomhed er etableret uden for EU/EØS,

vil nettoomsætningen skulle vurderes i overensstemmelse

L 118 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

med den regnskabsmæssige begrebsramme, der ligger til

grund for virksomhedens eller koncernens regnskab. Det må

antages, at der i de fleste tilfælde ikke vil være væsentlige

forskelle til regnskabsdirektivets definition, og at eventuelle

forskelle primært vil være relateret til periodiseringen, det

vil sige på hvilket tidspunkt et salg skal indtægtsføres.

Efter nr. 2 vil filialens nettoomsætning skulle overskride

den nuværende grænse på 89 mio. kr. i lovens § 7, stk. 2, nr.

1, litra b, for at blive omfattet af kravet om at udarbejde en

rapport om indkomstskatteoplysninger. Nettoomsætningen

er et af tre kriterier for, hvornår en virksomhed klassificeres

som mellemstor.

Filialens nettoomsætning er ligeledes afgørende for, om

filialen forpligtes til at udarbejde en rapport om indkomst-

skatteoplysninger. Da filialen ikke er omfattet af pligten

til at udarbejde et årsregnskab efter årsregnskabsloven, vil

nettoomsætningen skulle vurderes i overensstemmelse med

den regnskabsmæssige begrebsramme, der ligger til grund

for den udenlandske virksomheds regnskab.

Efter nr. 3 vil den eventuelle øverste modervirksomhed, jf.

nr. 1, litra b, ikke skulle have en stor eller mellemstor datter-

virksomhed, der er etableret i EU/EØS og dermed omfattet

af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU med

senere ændringer. I det tilfælde vil det i stedet være den på-

gældende dattervirksomhed, der bliver forpligtet til at udar-

bejde rapporten vedrørende koncernen. Stor og mellemstor

er defineret i regnskabsdirektivets artikel 3, nr. 3 og 4, med

udgangspunkt i numeriske grænser for hhv. balancesum, net-

toomsætning og gennemsnitligt antal medarbejdere i løbet af

regnskabsåret.

Bestemmelsen i stk. 1 indeholder en henvisning til stk. 5,

som indebærer, at hvor den udenlandske virksomhed, jf. nr.

1. litra a, eller den øverste modervirksomhed, jf. nr. 1, litra

b, frivilligt eller i henhold til anden lovgivning har udarbej-

det en rapport om indkomstskatteoplysninger, der opfylder

kravene til indhold i §§ 137 f og 137 g, vil filialen kunne

indsende denne rapport i overensstemmelse med § 137 j og

dermed undlade selv at udarbejde den. Tilsvarende gør sig

gældende, hvis en anden dattervirksomhed af den øverste

modervirksomhed eller en anden filial af den udenlandske

virksomhed har udarbejdet en rapport. Der henvises til be-

mærkningerne til stk. 5.

Det følger af det foreslåede § 137 e,

stk. 2,

at har filialen

ikke de nødvendige oplysninger, skal den anmode den uden-

landske virksomhed eller den øverste modervirksomhed om

at modtage oplysningerne til brug for udarbejdelse af rap-

porten efter stk. 1.

Efter stk. 1 vil rapporten om indkomstskatteoplysninger

skulle vedrøre den udenlandske virksomhed eller koncer-

nen. De oplysninger må den udenlandske virksomhed eller

koncernen forventes at være i besiddelse af, mens filialen,

der forpligtes til at udarbejde rapporten efter stk. 1, ikke

nødvendigvis har adgang til oplysningerne. Det følger der-

for af stk. 2, at filialen vil skulle anmode den udenlandske

virksomhed eller den øverste modervirksomhed om de nød-

vendige oplysninger i tilfælde, hvor filialen ikke selv har

oplysningerne.

Det følger af det foreslåede § 137 e,

stk. 3,

at meddeler

den udenlandske virksomhed eller den øverste modervirk-

somhed ikke oplysningerne, skal filialen udarbejde rappor-

ten på grundlag af de oplysninger, som den er i besiddelse

af, og afgive en erklæring om, at den udenlandske virksom-

hed eller den øverste modervirksomhed ikke har efterkom-

met anmodningen.

Bestemmelsen, der har baggrund i direktivets artikel 48b,

vedrører de tilfælde, hvor filialen ikke kan få adgang til

alle de nødvendige oplysninger for at kunne udarbejde en

rapport. I det tilfælde vil filialen skulle udarbejde en rapport

med de oplysninger, den er i besiddelse af. Det vil som

minimum vedrøre filialens egne aktiviteter. I tillæg hertil

skal filialen afgive en erklæring om, at den udenlandske

virksomhed eller den øverste modervirksomhed ikke har

stillet de nødvendige oplysninger til rådighed. Rapporten

og erklæringen skal indsendes i overensstemmelse med de

foreslåede regler i § 137 j.

Det følger af det foreslåede § 137 e,

stk. 4,

at en filial kan

undlade at udarbejde en rapport, når

1) nettoomsætningen for den udenlandske virksomhed i to

på hinanden følgende regnskabsår ikke længere over-

skrider 5,6 mia. kr., og rapporten udarbejdes efter stk.

1, nr. 1, litra a eller

2) den samlede nettoomsætning for koncernen i to på hin-

anden følgende regnskabsår ikke længere overskrider

5,6 mia. kr., og rapporten udarbejdes efter stk. 1, nr. 1,

litra b, eller

3) filialens nettoomsætning i to på hinanden følgende

regnskabsår ikke længere overskrider grænsen i § 7,

stk. 2, nr. 1, litra b.

En af de tre betingelser skal blot være opfyldt, for at

en filial, der har været omfattet af stk. 1, kan undlade at

udarbejde en rapport.

Nr. 1 og 2 indebærer, at en filial, der jf. stk. 1 har været

forpligtiget til at udarbejde en rapport om indkomstskatte-

oplysninger, fordi den udenlandske virksomhed eller kon-

cernens nettoomsætning i regnskabsårene 20xx og 20xx+1

overskred 5,6 mia. kr., ikke længere vil være forpligtet,

når nettoomsætningen i begge regnskabsårene 20xx+2 og

20xx+3 ikke længere overskrider 5,6 mia. kr. I eksemplet

kan filialen første gang undlade at udarbejde en rapport for

regnskabsåret 20xx+3.

Tilsvarende indebærer nr. 3, at filialen ikke længere vil

være forpligtet til at udarbejde en rapport, hvis dens netto-

omsætning i begge regnskabsårene 20xx+2 og 20xx+3 ikke

overskrider grænsen i § 7, stk. 2, nr. 1, litra b.

Det følger af det foreslåede § 137 e,

stk. 5,

at stk. 1 ikke

finder anvendelse, hvis

1) den udenlandske virksomhed eller den øverste moder-

virksomhed har udarbejdet en rapport om indkomst-

skatteoplysninger, der opfylder kravene i §§ 137 f og

137 g, eller

2) en anden filial af den udenlandske virksomhed eller en

L 118 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

anden dattervirksomhed af den øverste modervirksom-

hed har udarbejdet en rapport om indkomstskatteoplys-

ninger, der opfylder kravene i §§ 137 f og 137 g.

Den foreslåede bestemmelse, der har baggrund i direkti-

vets artikel 48b, regulerer de tilfælde, hvor en filial vil

kunne undlade at udarbejde en rapport om indkomstskatte-

oplysninger. Det gør sig gældende, hvis dens øverste moder-

virksomhed, der er etableret uden for EU/EØS, eller den

udenlandske virksomhed har udarbejdet en rapport om ind-

komstskatteoplysninger, der opfylder kravene til indhold i

§§ 137 f og 137 g. Tilsvarende gør det sig gældende, hvis en

anden filial af den udenlandske virksomhed eller en anden

dattervirksomhed af den øverste modervirksomhed har udar-

bejdet en rapport, der opfylder kravene til indhold i §§ 137 f

og 137 g. I alle tilfælde vil filialen skulle indsende rapporten

i overensstemmelse med § 137 j.

Det følger af det foreslåede § 137 e, stk.

at ved bereg-

ning af nettoomsætningen finder § 7, stk. 3, nr. 2, 2. pkt.,

anvendelse.

Efter årsregnskabslovens § 7, stk. 3, nr. 2, 2. pkt., skal

nettoomsætningen forhøjes eller formindskes forholdsmæs-

sigt, hvis et regnskabsår er kortere eller længere end 12

måneder, så der opnås et beløb svarende til beløbet for en

periode på 12 måneder. Uanset hvilken regnskabsmæssig

begrebsramme nettoomsætningen for den udenlandske virk-

somhed eller for koncernen er opgjort på grundlag af, jf.

bemærkningerne til stk. 1 ovenfor, er bestemmelsen relevant

i tilfælde, hvor der er tale om virksomhedens eller koncer-

nens første regnskabsår, eller hvor et regnskabsår ændres, og

omlægningsperioden afviger fra et normalt regnskabsår på

12 måneder.

Bestemmelsen i årsregnskabslovens § 7, stk. 4, om tillæg

af finansielle indtægter og indtægter fra investeringsvirk-

somhed ved opgørelsen af nettoomsætning i forbindelse

med beregning af størrelsesgrænser finder ikke tilsvarende

anvendelse.

(Til § 137 f)

Det følger af det foreslåede

§ 137 f, stk. 1,

at en rapport

om indkomstskatteoplysninger skal indeholde oplysninger

om samtlige aktiviteter i

1) virksomheden, hvis rapporten udarbejdes efter § 137 c,

2) koncernen, herunder aktiviteter i alle de tilknyttede

virksomheder, der indgår i koncernregnskabet for det

relevante regnskabsår, hvis rapporten udarbejdes efter

§§ 137 b eller 137 d,

3) den udenlandske virksomhed, hvis rapporten udarbej-

des efter § 137 e, stk. 1, nr. 1, litra a, eller

4) koncernen, herunder aktiviteterne i alle de tilknyttede

virksomheder, der indgår i koncernregnskabet for det

relevante regnskabsår, hvis den udenlandske virksom-

hed er en del af koncern, og rapporten udarbejdes efter

§ 137 e, stk. 1, nr. 1, litra b.

Bestemmelsen, der har baggrund i direktivets artikel 48c,

regulerer, hvilke aktiviteter rapporten om indkomstskatteop-

lysninger vil skulle indeholde oplysninger om.

For en virksomhed, der ikke er en del af en koncern, vil

rapporten skulle indeholde oplysninger om alle de aktivite-

ter, der udøves gennem virksomheden. For modervirksom-

heder og dattervirksomheder vil rapporten skulle indeholde

oplysninger om alle de aktiviteter, der udøves gennem de

virksomheder, der indgår i koncernregnskabet for det pågæl-

dende regnskabsår, som rapporten vedrører. For en filial vil

rapporten skulle indeholde oplysninger om de aktiviteter,

der udøves gennem den udenlandske virksomhed. Hvis den

udenlandske virksomhed er en del af en koncern, vil rap-

porten skulle indeholde oplysninger om alle de aktiviteter,

der udøves gennem de virksomheder, der indgår i koncer-

nregnskabet for det pågældende regnskabsår, som rapporten

vedrører.

Det følger af det foreslåede § 137 f,

stk. 2,

at rappor-

ten skal udarbejdes i samme valuta, som er anvendt i års-

regnskabet for den virksomhed, der udarbejder rapporten

efter § 137 c. Udarbejdes rapporten efter §§ 137 b, 137

d eller 137 e, anvendes samme valuta, som er anvendt i

koncernregnskabet eller årsregnskabet for den udenlandske

virksomhed. Meddeler den øverste modervirksomhed ikke

oplysningerne, jf. § 137 d, stk. 3, skal rapporten udarbejdes

i samme valuta, som er anvendt i dattervirksomhedens års-

regnskab.

Bestemmelsen indebærer, at rapporten om indkomstskat-

teoplysninger som udgangspunkt altid vil skulle udarbejdes

i den samme valuta, som er anvendt i det regnskab for

den virksomhed, som rapporten vedrører. Hvis den øverste

modervirksomhed ikke stiller de nødvendige oplysninger til

rådighed for en dattervirksomhed, der er omfattet § 137 d

og dermed af pligten til at udarbejde en rapport vedrørende

koncernen, vil rapporten dog skulle udarbejdes i samme

valuta, som dattervirksomheden har anvendt i sit regnskab.

(Til § 137 g)

Det følger af det foreslåede

§ 137 g, stk. 1,

at en rap-

port om indkomstskatteoplysninger skal indeholde følgende

stamoplysninger:

1) Navn og CVR-nr. på den virksomhed eller filial, der

offentliggør rapporten, og navn, hjemsted og eventuelt

CVR-nr. på den virksomhed, som rapporten vedrører.

2) Det regnskabsår, som rapporten vedrører.

3) Den valuta, der er anvendt ved udarbejdelsen af rappor-

ten.

4) De dattervirksomheder, der indgår i koncernregnskabet,

og som er etableret i et EU/EØS-land eller er anført i

bilag I eller II til Rådets konklusioner om den revidere-

de EU-liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdik-

tioner, hvis rapporten vedrører en koncern.

Bestemmelsen, der har baggrund i direktivets artikel 48c,

lister de generelle oplysninger, som en rapport om ind-

komstskatteoplysninger vil skulle indeholde. Oplysningerne

har karakter af stamoplysninger og skal bidrage til, at myn-

digheder og andre brugere af rapporten bl.a. nemt kan iden-

tificere hvilke virksomheder, rapporten vedrører, og hvilken

periode, rapporten dækker. Oplysningerne i rapporten om

indkomstskatteoplysninger skal alene gives for det aktuel-

L 118 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

le år, og der er således ikke krav om sammenligningstal

for foregående år. Der henvises til bemærkningerne til det

foreslåede stk. 3 for nærmere gennemgang af bilag I og

II til Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste over

ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner, (EU-Tidende C

64, 21. februar 2023, s. 17).

Det følger af det foreslåede § 137 g,

stk. 2,

at udover op-

lysningerne, der er nævnt i stk. 1, skal rapporten indeholde

følgende specifikke oplysninger, jf. dog § 137 h:

1) En kort beskrivelse af aktiviteten.

2) Antal beskæftigede opgjort som heltidsbeskæftigede.

3) Indtægter inklusive transaktioner med nærtstående par-

ter, herunder

a) a) nettoomsætning, andre driftsindtægter, indtægter

af kapitalinteresser eksklusive udbytte fra tilknyttede

virksomheder, indtægter af andre værdipapirer og tilgo-

dehavender, der udgør en del af anlægsaktiverne, andre

renteindtægter og tilsvarende indtægter, eller

b) b) indtægter, som defineret af den regnskabsmæssige

begrebsramme, der ligger til grund for udarbejdelsen af

regnskaberne.

4) Resultat før skat.

5) Beregnet betalbar indkomstskat i den enkelte skatteju-

risdiktion for det regnskabsår, rapporten vedrører.

6) Betalt indkomstskat i den enkelte skattejurisdiktion i

det regnskabsår, rapporten vedrører.

7) Akkumuleret overskud.

Bestemmelsen lister de oplysninger, som skal gives i rap-

porten om samtlige aktiviteter, jf. § 137 f. Modsat oplysnin-

ger efter stk. 1, skal oplysningerne efter stk. 2, præsenteres

separat for hver aktivitet, jf. det foreslåede stk. 3.

Efter bestemmelsen vil rapporten skulle indeholde en kort

beskrivelse af aktiviteten. Denne korte beskrivelse skal bi-

drage til, at brugerne af rapporten kan sætte det nærmere

indhold af rapporten i en relevant kontekst.

I forbindelse med indtægter inklusive transaktioner med

nærtstående parter bemærkes det i litra a, at udbytte skal

holdes uden for indtægterne. I de tilfælde, hvor en virksom-

hed benytter indre værdis metode, vil dattervirksomhedens

resultat indgå i indtægterne.

Der henvises i øvrigt til direktiv 2013/34/EU (regnskabs-

direktivet) for nærmere definition af indtægterne.

Resultat før skat samt andre øvrige oplysninger, hvor det

er relevant, vil skulle angives før koncernelimineringer, da

oplysningerne skal præsenteres for hvert land, jf. stk. 3 og

ikke for eksempelvis den samlede koncern.

Beregnet betalbar indkomstskat i den enkelte skattejuris-

diktion for det regnskabsår, rapporten vedrører, vil alene

skulle indeholde årets aktuelle skat. Det betyder, at oplys-

ningen er eksklusive eventuelle udskudte og hensatte skatter

i det omfang, den relevante regnskabsmæssige begrebsram-

me måtte kræve afsættelse heraf.

Betalt indkomstskat i den enkelte skattejurisdiktion i det

regnskabsår, rapporten vedrører, vil skulle oplyses inklusive

eventuelle kildeskatter og aconto skatter, der måtte være

betalt i det regnskabsår, rapporten vedrører.

Akkumuleret overskud vil skulle angives uden eventuelle

opskrivningsreserver.

Der henvises i øvrigt til den begrebsramme, der anvendes

som grundlag for de oplysninger, der indgives til told- og

skatteforvaltningen, hvor der er sammenfald mellem de spe-

cifikke oplysningskrav. Begrebsrammen tager udgangspunkt

i standardskabelonen til OECDs Transfer Pricing Guidelines

kapitel V, hvor OECD har defineret en række centrale begre-

ber for at sikre en ensartet implementering af rapporterings-

forpligtelsen.

Rapporten kan indeholde en overordnet beskrivelse på

koncernniveau af eventuelle væsentlige forskelle mellem

den oplyste beregnede betalbare indkomstskat, jf. nr. 5, i

en rapport for det foregående regnskabsår og den betalte

indkomstskat, jf. nr. 6, i det regnskabsår rapporten vedrører,

hvis det er relevant.

Det følger af det foreslåede § 137 g,

stk. 3,

at oplysninger-

ne efter stk. 2 skal præsenteres separat for

1) aktiviteter for hvert land inden for EU/EØS,

2) aktiviteter for hver skattejurisdiktion, som den 1. marts

i det regnskabsår, som rapporten vedrører, er anført

i bilag I til Rådets konklusioner om den reviderede

EU-liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktio-

ner, som offentliggjort i EU-Tidende, og

3) aktiviteter for hver skattejurisdiktion, som den 1. marts

i det regnskabsår, som rapporten vedrører, og den 1.

marts i det foregående regnskabsår er anført i bilag

II til Rådets konklusioner om den reviderede EU-lis-

te over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner, som

offentliggjort i EU-Tidende.

Nr. 1 indebærer, at de aktiviteter, der skal gives oplysnin-

ger om efter stk. 2, vil skulle præsenteres pr. land for aktivi-

teter, der udøves inden for EU/EØS. Det gælder også, hvis

et land måtte have flere separate skattejurisdiktioner, eller

hvis flere virksomheder i en koncern har aktiviteter i samme

land. Hvis en virksomhed eller koncern, der er etableret

i Danmark, f.eks. udøver aktiviteter i Tyskland og Italien,

vil oplysningerne i rapporten skulle præsenteres separat for

hhv. Danmark, Tyskland og Italien. Har virksomheden eller

koncernen også aktiviteter i lande uden for EU/EØS, vil op-

lysningerne om disse konkrete aktiviteter kunne præsenteres

samlet, jf. også stk. 4. Det vil sige, at de ikke skal opdeles

pr. land, jf. dog nr. 2 og 3.

Efter nr. 2 og 3 vil oplysninger om aktiviteter i lande, der

fremgår af bilag I eller II til Rådets konklusioner om den

reviderede EU-liste over ikke-samarbejdsvillige skattejuris-

diktioner, altid skulle præsenteres pr. land.

For bilag I gælder det, at hvis et land eller skattejurisdik-

tion den 1. marts i det regnskabsår, som rapporten vedrø-

rer, er opført i bilaget, vil oplysninger om aktiviteter i det

pågældende land skulle præsenteres separat. Det betyder,

at hvis en virksomhed udarbejder en rapport vedrørende

regnskabsåret 20xx, skal den separat præsentere oplysninger

om aktiviteter i et land, der var på listen den 1. marts i

regnskabsåret 20xx.

For bilag II gælder det, at hvis et land eller skattejurisdik-

L 118 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

tion den 1. marts i det regnskabsår, som rapporten vedrører,

og den 1. marts i det foregående regnskabsår var opført i

bilaget, vil oplysninger om aktiviteter i det pågældende land

skulle præsenteres separat. Det betyder, at hvis en virksom-

hed udarbejder en rapport vedrørende regnskabsåret 20xx,

vil den separat skulle præsentere oplysninger om aktiviteter

i et land, der var på listen både den 1. marts i regnskabsåret

20xx og den 1. marts i regnskabsåret 20xx-1.

Formålet med EU-listen over ikke-samarbejdsvillige skat-

tejurisdiktioner er at tilskynde til positive ændringer i de

opførte jurisdiktioners skattelovgivning og -praksis. EU har

en række kriterier for optagelse på listen, der tager udgangs-

punkt i bl.a. gennemsigtighed på skatteområdet og fair be-

skatning. Bilag I lister de lande, der ikke lever ikke op til

kriterierne, mens bilag II lister de lande, der ligeledes ikke

lever op til kriterierne, men som har givet tilsagn om at

gennemføre reformer. Listen ajourføres som udgangspunkt

to gange årligt og vedtages af EU’s Råd af økonomi- og

finansministre af (Økofinrådet), hvorefter den offentliggøres

i EU-tidende.

Det følger af det foreslåede § 137 g,

stk. 4,

at for øvri-

ge aktiviteter uden for EU/EØS præsenteres oplysningerne

samlet.

Bestemmelsen indebærer, at hver oplysning efter stk. 2

præsenteres samlet for de aktiviteter, der hverken udøves

inden for EU/EØS eller udøves i skattejurisdiktioner, der er

anført i bilag I eller bilag II til Rådets konklusioner om den

reviderede EU-liste over ikke-samarbejdsvillige skattejuris-

diktioner, (EU-Tidende C 64, 21. februar 2023, s. 17).

Det følger af det foreslåede § 137 g,

stk. 5,

at oplysninger-

ne efter stk. 2 kan opgøres på samme grundlag som den

rapport, der måtte være indgivet til told- og skatteforvaltnin-

gen efter skattekontrollovens §§ 48-52.

Af hensyn til at undgå unødige byrder for de omfattede

virksomheder og filialer kan oplysningerne gives med ud-

gangspunkt i den rapport, som de omfattede virksomheder

og filialer måtte indgive til told- og skatteforvaltningen

om deres økonomiske aktiviteter i hvert enkelt land i hele

verden efter skattekontrollovens §§ 48-52. Det betyder, at

virksomheder og filialer, der er omfattet af §§ 137 b-137

e, kan vælge at anvende den begrebsramme, der er anvendt

som grundlag for de oplysninger, de indgiver til told- og

skatteforvaltningen, hvor der er sammenfald mellem de spe-

cifikke oplysningskrav. Begrebsrammen tager udgangspunkt

i standardskabelonen til OECDs Transfer Pricing Guidelines

kapitel V, hvor OECD har defineret en række centrale begre-

ber for at sikre en ensartet implementering af rapporterings-

forpligtelsen.

Dette indebærer blandt andet, at ved oplysninger om ind-

tægter m.v. i de enkelte jurisdiktioner kan disse beregnes bå-

de efter de metoder, som anvendes til brug for koncernregn-

skabet og de metoder, som er anvendt ved udarbejdelse af de

lokale regnskaber.

Hvor en virksomhed eller filial i overensstemmelse med

§ 137 j skal indsende en rapport, som en anden virksomhed

har udarbejdet, vil denne rapport tilsvarende kunne være

udarbejdet med udgangspunkt i OECDs begrebsramme.

(Til § 137 h)

Det følger af det foreslåede

§ 137 h, stk. 1,

at en eller flere

specifikke oplysninger efter § 137 g, stk. 2, kan udelades

af rapporten, hvis offentliggørelse heraf kan volde betydelig

skade for den virksomhed, som oplysningerne vedrører, jf.

dog stk. 3. Enhver udeladelse skal oplyses sammen med en

behørigt begrundet redegørelse for, hvorfor udeladelsen er

nødvendig.

Bestemmelsen, der har baggrund i direktivets artikel 48c,

medfører, at den omfattede virksomhed eller filial midler-

tidigt vil kunne være fritaget for at oplyse en eller flere

specifikke oplysninger i rapporten. Virksomheder og filialer

kan dog kun undlade at rapportere om oplysninger, hvis of-

fentliggørelsen vil kunne volde betydelig skade for den virk-

somhed, som oplysningerne vedrører. Det kan eksempelvis

være i forbindelse med etablering af nye enkeltaktiviteter

på et nyt marked. Skaden skal vurderes for den enkelte

specifikke oplysning, dvs. at oplysninger om nye aktiviteter

som helhed ikke umiddelbart kan udelades.

Den virksomhed eller filial, der udelader oplysningerne,

vil tydeligt skulle angive hvilke oplysninger, der er udeladt,

samt give en begrundet forklaring i rapporten. Det vil være

op til virksomheden eller filialen selv at bedømme, om of-

fentliggørelsen af oplysningerne vil skade dens markedspo-

sition alvorligt. En myndighed skal således ikke inden udar-

bejdelsen og offentliggørelsen vurdere, hvorvidt udeladelsen

af oplysningerne er berettiget. Virksomhedens vurdering kan

dog efterprøves i forbindelse med en efterfølgende kontrol

efter årsregnskabslovens bestemmelser herom.

Det følger af § 137 h,

stk. 2,

at udeladte oplysninger skal

senest 5 år regnet fra tidspunktet for udeladelsen medtages i

en rapport om indkomstskatteoplysninger.

Den foreslåede bestemmelse, der har baggrund i direkti-

vets artikel 48c, medfører, at de udeladte oplysninger vil

skulle offentliggøres senest 5 år efter det regnskabsår, hvor

oplysningerne blev udeladt. Er virksomheden eller filialen

på dette tidspunkt ikke længere omfattet af pligten til at

udarbejde en rapport, jf. betingelserne i §§ 137 b-137 e, vil

de tidligere udeladte oplysninger fortsat skulle indsendes til

Erhvervsstyrelsen med henblik på offentliggørelse.

Det følger af det foreslåede § 137 h,

stk. 3,

at uanset stk.

1 kan oplysninger, der vedrører en skattejurisdiktion, der

er anført i bilag I eller II til Rådets konklusioner om den

reviderede EU-liste over ikke-samarbejdsvillige skattejuris-

diktioner, ikke udelades.

Selvom der kan være en risiko for, at virksomheder eller

filialer uberettiget udelader oplysninger og dermed begræn-

ser offentlighedens adgang til oplysningerne, vurderes det,

at formodningen for offentliggørelse er stærk. Det skyldes

bl.a., at der skal være tale om, at offentliggørelse af oplys-

ningerne kan volde betydelig skade. Herudover følger det af

stk. 2 og 3, at oplysningerne vil skulle medtages senest 5

år regnet fra tidspunktet for udeladelsen, samt at det ikke er

L 118 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

muligt at udelade oplysninger vedr. ikke-samarbejdsvillige

skattejurisdiktioner.

(Til § 137 i)

Det følger af det foreslåede

§ 137 i, stk. 1,

at revisionspå-

tegningen på et årsregnskab og eventuelt koncernregnskab

for en virksomhed i regnskabsklasse C og D skal indeholde

en udtalelse om, hvorvidt virksomheden for det foregående

regnskabsår var forpligtet til at udarbejde en rapport om ind-

komstskatteoplysninger, jf. §§ 137 b-137 e, og i bekræftende

fald om rapporten er offentliggjort, jf. § 137 j.

Det foreslåede, der har baggrund i direktivets artikel 48f,

medfører, at udtalelsen vil skulle gives i revisionspåtegnin-

gen på årsregnskabet eller et eventuelt koncernregnskab for

virksomheder i regnskabsklasse C og D. Det følger heraf, at

det er den revisor, der er valgt til at revidere virksomhedens

årsregnskab og eventuelt koncernregnskab, jf. § 135, der

skal afgive udtalelsen. Regnskabsklasse C og D er defineret

i årsregnskabslovens § 7, stk. 1, nr. 3 og 4.

Det følger af årsregnskabslovens § 135 hvilke virksomhe-

der, der er omfattet af revisionspligt. Filialer vil ikke være

omfattet af § 137 i, da de ikke er pligtige til at udarbejde og

offentliggøre et årsregnskab, men alene skal indsende den

udenlandske virksomheds reviderede årsrapport.

Revisors udtalelse vil skulle gælde det foregående regn-

skabsår. Det betyder, at revisor i revisionspåtegningen for

regnskabsåret 20xx vil skulle afgive en udtalelse om, hvor-

vidt virksomheden for regnskabsåret 20xx-1 var forpligtet til

at offentliggøre en rapport om indkomstskatteoplysninger,

og om virksomheden har gjort dette eller ej. Revisor vil

ikke skulle efterprøve, konsistenstjekke eller på anden vis

kontrollere indholdet i rapporten.

Det følger af det foreslåede § 137 i,

stk. 2,

at udtalelsen

skal angives i et særskilt afsnit i revisionspåtegningen.

Bestemmelsen skal sikre, at det bliver overskueligt for

regnskabsbruger at finde den relevante information i revisi-

onspåtegningen. Ydermere vil det være muligt til brug for

myndighedskontrol maskinelt at udsøge de virksomheder,

hvor revisor afgiver en udtalelse om manglende udarbejdel-

se eller offentliggørelse af rapporten om indkomstskatteop-

lysninger.

(Til § 137 j)

Det følger af det foreslåede

§ 137 j, stk. 1,

at virksomhe-

der og filialer, der skal udarbejde en rapport om indkomst-

skatteoplysninger i henhold til §§ 137 b-137 e, skal til

Erhvervsstyrelsen indsende rapporten og en eventuel erklæ-

ring, jf. § 137 d, stk. 3, eller § 137 e, stk. 3.

Det følger af det foreslåede § 137 j,

stk. 2,

at dattervirk-

somheder og filialer, der er undtaget fra selv at udarbejde en

rapport om indkomstskatteoplysninger, fordi en anden virk-

somhed i koncernen, den udenlandske virksomhed eller en

anden filial af den udenlandske virksomhed har udarbejdet

en rapport efter § 137 d, stk. 1, eller § 137 e, stk. 5, skal

indsende rapporten til Erhvervsstyrelsen.

Det følger af det foreslåede § 137 j,

stk. 3,

at indsendelse

af rapporten og en eventuel erklæring til Erhvervsstyrelsen

skal være foretaget senest 12 måneder efter afslutningen af

det regnskabsår, som rapporten vedrører.

Bestemmelserne, der har baggrund i direktivets artikel

48d, indebærer, at en rapport, der er udarbejdet i henhold

til §§ 137 b-137 e og en eventuel erklæring om, at der ikke

er stillet de nødvendige oplysninger til rådighed, jf. § 137

d, stk. 3, eller § 137 e, stk. 3, vil skulle være modtaget i Er-

hvervsstyrelsen senest 12 måneder efter afslutningen af det

regnskabsår, som rapporten vedrører. Det betyder eksempel-

vis, at hvis en virksomhed har kalenderåret som regnskabsår

og udarbejder en rapport om indkomstskatteoplysninger for

20xx, skal rapporten og evt. erklæringen være indsendt til

Erhvervsstyrelsen senest den 31. december 20xx+1. Rappor-

ten skal indsendes som et særskilt dokument og vil således

ikke skulle inkluderes i et års- eller koncernregnskab. I

henhold til § 15, stk. 5, skal modervirksomheder og dat-

tervirksomheder sikre, at dattervirksomhederne har samme

regnskabsår som modervirksomheden, medmindre det ikke

er muligt på grund af forhold, som er ude af modervirksom-

hedens og dattervirksomhedens kontrol.

I de tilfælde, hvor en dattervirksomhed eller filial ikke

selv har udarbejdet en rapport, fordi den øverste modervirk-

somhed, en anden dattervirksomhed i koncernen, den uden-

landske virksomhed eller anden filial af den udenlandske

virksomhed har udarbejdet en rapport, der opfylder kravene

i §§ 137 f og 137 g, vil denne rapport ligeledes skulle

være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 12 måneder efter

afslutningen af det regnskabsår, som rapporten vedrører.

Det følger af det foreslåede § 137 j,

stk. 4,

at de omfatte-

de virksomheder og filialer skal i minimum 5 år på deres

hjemmeside henvise til rapporten på Det Centrale Virksom-

hedsregister.

Bestemmelsen, der har baggrund i direktivets artikel 48d,

skal sikre, at rapporterne er let tilgængelige, så brugerne

enkelt kan finde frem til en rapport ved enten at gå på virk-

somhedens eller filialens hjemmeside eller på Det Centrale

Virksomhedsregister (datacvr.virk.dk).

Det følger af det foreslåede § 137 j,

stk. 5,

at Erhvervssty-

relsen fastsætter nærmere regler om indberetning af rappor-

ten.

Den foreslåede bestemmelse giver Erhvervsstyrelsen

hjemmel til at fastsætte nærmere regler om indberetning af

indkomstskatterapporten. Det forventes, at hjemlen udnyttes

således, at de omfattede virksomheder og filialer vil skulle

indsende rapporten og evt. erklæringen i en særlig indberet-

ningsløsning for indkomstskatterapporter.

For at sikre, at data er sammenlignelige, vil rapporten

skulle gøres tilgængelig for offentligheden i et elektronisk

rapporteringsformat, som er maskinlæsbart. Europa-Kom-

missionen vil via gennemførelsesretsakter fastlægge en fæl-

les skabelon og et elektronisk, maskinlæsbart rapporterings-

format. Rapporten vil skulle offentliggøres på enten dansk

eller engelsk.

Til nr. 4

L 118 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Efter den gældende § 155 b, stk. 3, fastsætter Erhvervs-

styrelsen regler om omgørelse af offentliggjorte årsrappor-

ter og konsekvenserne heraf. Bestemmelsen giver således

mulighed for at undtage fra hovedreglen om forbud mod

omgørelse af offentliggjorte årsrapporter efter lovens § 138,

stk. 5, f.eks. fordi det er nødvendigt at rette væsentlige eller

åbenbare fejl eller for at berigtige ulovlige forhold.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 155 b, stk. 3,

at styrelsen fastsætter regler om omgørelse af offentliggjorte

årsrapporter, undtagelseserklæringer m.v., som indsendes i

stedet herfor, delårsrapporter for statslige aktieselskaber og

virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på

et reguleret marked i et EU/EØS-land, indberetninger om

nettoomsætning efter § 138, stk. 6, samt af indberetninger

om bogføringssystem efter § 138 a, stk. 1 og 2.

Med den foreslåede ændring af § 155 b, stk. 3, vil bestem-

melsen sprogligt blive bragt i overensstemmelse med den

gældende formulering af lovens § 155 b, stk. 1, således at

adgangen til omgørelse tydeliggøres.

Med den foreslåede ændring vil bestemmelsen endvidere

blive justeret således, at denne fremover også omfatter ind-

beretninger om nettoomsætning efter lovens § 138, stk. 6,

og indberetninger om bogføringssystem efter lovens § 138

a, stk. 1 og 2. Sidstnævnte forslag til justering af bestemmel-

sen skal ses i sammenhæng med det samtidige forslag til

ændring af lovens § 159, stk. 1, hvorefter Erhvervsstyrelsen

gives adgang til at iværksætte kontrol af virksomheders ind-

beretninger om nettoomsætning efter den gældende § 138,

stk. 6, og af virksomheders indberetninger om bogføringssy-

stem efter den gældende § 138 a, stk. 1 og 2. Der henvises

til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 5.

Til nr. 5

Efter den gældende § 159, stk. 1, 1. pkt., fører Erhvervs-

styrelsen kontrol med årsrapporter og eventuelle hertil høre-

nde erklæringer fra en revisor, undtagelseserklæringer og

dertilhørende bilag, som indsendes i stedet for årsrapporter,

halvårsrapporter for statslige aktieselskaber samt delårsrap-

porter for virksomheder, som har værdipapirer optaget til

handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, og som

modtages med henblik på offentliggørelse.

Med bestemmelsen kan Erhvervsstyrelsen således iværk-

sætte en kontrol af de ovenfor nævnte dokumenter. Det

fremgår i den forbindelse af § 159, stk. 2, at Erhvervsstyrel-

sens kontrol kan udføres i forbindelse med indberetningen,

jf. § 159 a, og som efterfølgende risikobaseret kontrol, jf. §

159 b.

Det foreslås i

§ 159, stk. 1, 1. pkt.,

at følgende indsættes

efter »som indsendes i stedet for årsrapporter,«: »indberet-

ninger om nettoomsætning efter § 138, stk. 6, indberetninger

om bogføringssystem efter § 138 a, stk. 1 og 2, rapporter om

indkomstskatteoplysninger i henhold til §§ 137 b-137 e og

eventuelle tilhørende erklæringer efter § 137 d, stk. 3, og §

137 e, stk. 3.

Den foreslåede ændring af § 159, stk. 1, skal ses i sam-

menhæng med lovforslagets § 1, nr. 3, hvor det foreslås,

at virksomheder og filialer får pligt til at udarbejde og of-

fentliggøre en rapport om indkomstskatteoplysninger. Der

henvises i øvrigt til bemærkningerne til disse foreslåede

bestemmelser. Med den foreslåede ændring af § 159, stk. 1,

1. pkt., vil det gælde, at Erhvervsstyrelsen, ligesom det er

tilfældet i forhold til de dokumenter, der allerede fremgår

af bestemmelsen, får adgang til at iværksætte kontrol af

de rapporter om indkomstskatteoplysninger og eventuelle

tilhørende erklæringer, som virksomheder og filialer efter

forslaget til §§ 137 b-137 e, bliver forpligtet til at udarbejde

og offentliggøre, og som de i henhold til den foreslåede §

137 j, stk. 1, skal indsende til Erhvervsstyrelsen.

Udover ovennævnte forslag til justeringer i § 159, stk.

1, 1. pkt., foreslås, at det af bestemmelsen fremgår, at Er-

hvervsstyrelsen kan iværksætte kontrol af virksomheders

indberetninger om nettoomsætning efter den gældende §

138, stk. 6, og af virksomheders indberetninger om bogfø-

ringssystem efter den gældende § 138 a, stk. 1 og 2. Forsla-

get er en justering, hvorefter der i § 159, stk. 1, tages højde

for de pligter, som virksomheder efter den gældende § 138,

stk. 6, og § 138 a, stk. 1 og 2, har i forhold til at indberette

nettoomsætning og bogføringssystem til Erhvervsstyrelsen.

Til § 2

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 22. juni

2023.

Den foreslåede ikrafttrædelse har baggrund i, at Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2101 af 24. no-

vember 2021 skal være implementeret senest den 22. juni

2023, jf. direktivets artikel 2.

Efter Erhvervsministeriets Vejledning om erhvervsøkono-

miske konsekvensvurderinger bør erhvervsrettet regulering

som hovedregel træde i kraft enten 1. januar eller 1. juli. Det

er dog muligt at fravige hovedreglen, hvis det følger af Dan-

marks EU-retlige eller andre internationale forpligtelser, at

de nationale regler skal træde i kraft på et bestemt tidspunkt.

Det foreslås i

stk. 2,

at § 1, nr. 3, har virkning for regn-

skabsår, der begynder den 22. juni 2024 eller senere.

Det foreslåede, der har baggrund i direktivets artikel 48g,

medfører, at er betingelserne i §§ 137 b-137 e opfyldt på

virkningstidspunktet, vil en virksomhed eller filial blive om-

fattet af pligten til at udarbejde en rapport om indkomstskat-

teoplysninger vedrørende det regnskabsår, der begynder den

22. juni 2024 eller senere. Det er uden betydning, at de to

regnskabsår, hvor koncernens eller virksomhedens samlede

nettoomsætning overskrider 5,6 mia. kr., ligger forud for

lovens ikrafttræden.

Til § 3

Det foreslås, at loven ikke gælder ikke for Færøerne og

Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvist

sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grøn-

landske forhold tilsiger.

Sagsområdet er overtaget af de færøske myndigheder, og

årsregnskabsloven kan derfor ikke sættes i kraft for Færøer-

ne.

L 118 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1441 af 14.

november 2022, foretages følgende ændringer:

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele

af Rådets direktiv 1982/891/EØF af 17. december 1982 om

spaltning af aktieselskaber, EF-Tidende 1982, nr. L 378, side

47, dele af Rådets direktiv 1989/666/EØF af 21. december

1989 om offentlighed vedrørende filialer oprettet i en med-

lemsstat af visse former for selskaber henhørende under en

anden stats retsregler, EF-Tidende 1989, nr. L 395, side 36,

dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF

af 21. april 2004 om overtagelsestilbud, EU-Tidende 2004,

nr. L 142, side 12, dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering

af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om

udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et regu-

leret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF, EU-Ti-

dende 2004, nr. L 390, side 38, dele af Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig

revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, om

ændring af Rådets direktiv 1978/660/EØF og om ophævelse

af Rådets direktiv 1984/253/EØF, EU-Tidende 2006, nr. L

157, side 87, dele af Rådets direktiv 2006/99/EF af 20. no-

vember 2006 om tilpasning af visse direktiver vedrørende

selskabsret på grund af Bulgariens og Rumæniens tiltrædel-

se, EU-Tidende 2006, nr. L 363, side 137, dele af Euro-

pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/35/EU af 5. april

2011 om fusioner af aktieselskaber, EU-Tidende 2011, nr. L

110, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2012/30/EU af 25. oktober 2012 om samordning af de garan-

tier, der kræves i medlemsstaterne af de i artikel 54, stk. 2, i

traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde nævnte

selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som

tredjemands interesser, for så vidt angår stiftelsen af aktiesel-

skabet samt bevarelse af og ændringer i dets kapital, med det

formål at gøre disse garantier lige byrdefulde, EU-Tidende

2012, nr. L 315, side 74, dele af Rådets direktiv 2013/24/EU

af 13. maj 2013 om tilpasning af visse direktiver vedrørende

selskabsret på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse,

EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 365, dele af Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013

om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende

beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om

ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF,

EU-Tidende 2013, nr. L 182, side 19, som ændret ved

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/95/EU af 22.

oktober 2014 om ændring af direktiv 2013/34/EU, for så

vidt angår offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger

og oplysninger om mangfoldighed for visse store virksom-

Fodnoten

til lovens titel ændres »og dele af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. oktober

2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i

forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapi-

rer er optaget til handel på et reguleret marked, Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF om det prospekt,

der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offent-

ligheden eller optages til handel, og Europa-Kommission-

ens direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser

til visse bestemmelser i direktiv 2004/109/EF, EU-Tidende

2013, nr. L 294, side 13,« til: »dele af Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. oktober 2013

om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i

forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapi-

rer er optaget til handel på et reguleret marked, Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF om det prospekt,

der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offent-

ligheden eller optages til handel, og Europa-Kommission-

ens direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser

til visse bestemmelser i direktiv 2004/109/EF, EU-Tidende

2013, nr. L 294, side 13, og dele af Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv (EU) 2021/2101 af 24. november 2021

om ændring af direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offent-

liggørelse af selskabsoplysninger for visse virksomheder og

filialer, EU-Tidende 2021, nr. L 429, 1. december 2021, side

1.«

L 118 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

heder og koncerner, EU-Tidende 2014, nr. L 330, side 1,

og som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/102/EU af 7. november 2014 om tilpasning af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU om årsregnska-

ber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for

visse virksomhedsformer på grund af Republikken Kroatiens

tiltrædelse, EU-Tidende 2014, nr. L 334, side 86, og dele

af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af

22. oktober 2013 om ændring af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2004/109/EF om harmonisering af gennem-

sigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere,

hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret mar-

ked, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF

om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer

udbydes til offentligheden eller optages til handel, og Euro-

pa-Kommissionens direktiv 2007/14/EF om gennemførelses-

bestemmelser til visse bestemmelser i direktiv 2004/109/EF,

EU-Tidende 2013, nr. L 294, side 13.

§ 135. ---

Stk. 2-4.

---

Stk. 5.

Uanset stk. 1, 3. pkt., skal en virksomhed, der er

omfattet af regnskabsklasse B og tilhører en klassificeret

risikobranche, jf. stk. 8, lade sit årsregnskab forsyne med

en erklæring fra en uafhængig revisor om assistance med

opstilling af årsregnskabet eller med en revisorerklæring

med sikkerhed, hvis virksomheden i 2 på hinanden følgende

regnskabsår på balancetidspunktet overskrider en nettoom-

sætning på 5 mio. kr.

Stk. 6-8.

---

Efter afsnit IX indsættes:

»Afsnit

IX a

Offentliggørelse af indkomstskatteoplysninger for visse

virksomheder og filialer

Kapitel 18 a

Rapport om indkomstskatteoplysninger

De omfattede virksomheder og filialer

§ 137 b.

En modervirksomhed, der er omfattet af § 3,

stk. 1, og aflægger et koncernregnskab, skal udarbejde en

rapport om indkomstskatteoplysninger, jf. §§ 137 f og 137

g, hvis koncernens samlede årlige nettoomsætning i to på

hinanden følgende regnskabsår overskrider 5,6 mia. kr., jf.

dog stk. 2.

Stk. 2.

Stk. 1 gælder ikke, hvis

1) modervirksomheden selv er dattervirksomhed af en

højere modervirksomhed, der er underlagt lovgivnin-

gen i et EU/EØS-land, og som udarbejder en rap-

port om indkomstskatteoplysninger for koncernen

efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv 2013/34/EU med senere ændringer eller efter

§ 135, stk. 5,

udgår: »på balancetidspunktet«.

L 118 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2013/36/EU med senere ændringer,

2) modervirksomheden og dens tilknyttede virksomhe-

der, herunder deres filialer, udelukkende er etableret

eller har deres faste forretningssted eller permanente

erhvervsmæssige aktivitet i Danmark, eller

3) modervirksomheden er omfattet af § 137 d.

Stk. 3.

Modervirksomheden kan undlade at udarbejde en

rapport, når koncernens samlede årlige nettoomsætning i to

på hinanden følgende regnskabsår ikke længere overskrider

5,6 mia. kr.

Stk. 4.

Ved beregning af nettoomsætningen finder § 7, stk.

3, nr. 2, 2. pkt., anvendelse.

§ 137 c.

En virksomhed, der er omfattet af § 3, stk. 1, og

som ikke indgår i en koncern, skal udarbejde en rapport om

indkomstskatteoplysninger, jf. §§ 137 f og 137 g, hvis virk-

somhedens årlige nettoomsætning i to på hinanden følgende

regnskabsår overskrider 5,6 mia. kr., medmindre virksomhe-

den udelukkende har erhvervsmæssig aktivitet i Danmark,

jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Virksomheden kan undlade at udarbejde en rapport,

når dens nettoomsætning i to på hinanden følgende regn-

skabsår ikke længere overskrider 5,6 mia. kr.

Stk. 3.

Ved beregning af nettoomsætningen finder § 7, stk.

3, nr. 2, 2. pkt., anvendelse.

§ 137 d.

En dattervirksomhed, der er omfattet af regn-

skabsklasse C eller D og indgår i en koncern, hvor den

øverste modervirksomhed ikke er underlagt lovgivningen

i et EU/EØS-land, skal udarbejde en rapport om indkomst-

skatteoplysninger, jf. §§ 137 f og 137 g, vedrørende den

øverste koncern, hvis koncernens samlede årlige nettoom-

sætning i to på hinanden følgende regnskabsår overskrider

5,6 mia. kr., medmindre den øverste modervirksomhed eller

en anden dattervirksomhed af den øverste modervirksomhed

har udarbejdet en rapport om indkomstskatteoplysninger, der

opfylder kravene i §§ 137 f og 137 g.

Stk. 2.

Har dattervirksomheden ikke de nødvendige oplys-

ninger, skal den anmode dens øverste modervirksomhed om

at modtage oplysningerne til brug for udarbejdelse af rap-

porten efter stk. 1.

Stk. 3.

Meddeler den øverste modervirksomhed ikke op-

lysningerne, skal dattervirksomheden udarbejde rapporten

på grundlag af de oplysninger, som den er i besiddelse af,

og afgive en erklæring om, at den øverste modervirksomhed

ikke har efterkommet anmodningen.

Stk. 4.

Dattervirksomheden kan undlade at udarbejde en

rapport, når koncernens samlede årlige nettoomsætning i to

på hinanden følgende regnskabsår ikke længere overskrider

5,6 mia. kr.

Stk. 5.

Ved beregning af nettoomsætningen finder § 7, stk.

3, nr. 2, 2. pkt., anvendelse.

L 118 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

§ 137 e.

En filial af en udenlandsk virksomhed, der ikke er

underlagt lovgivningen i et EU/EØS-land, skal udarbejde en

rapport om indkomstskatteoplysninger, jf. §§ 137 f og 137 g,

vedrørende den udenlandske virksomhed eller koncernen, jf.

dog stk. 4 og 5, hvis

1) den udenlandske virksomhed

a) ikke indgår i en koncern, og denne virksomheds

nettoomsætning i to på hinanden følgende regn-

skabsår overskrider 5,6 mia. kr., eller

b) er en del af en koncern, hvor den øverste mo-

dervirksomhed ikke er underlagt lovgivningen i

et EU/EØS-land, og koncernens samlede årlige

nettoomsætning i to på hinanden følgende regn-

skabsår overskrider 5,6 mia. kr.,

2) filialens nettoomsætning i to på hinanden følgende

regnskabsår overskrider grænsen i § 7, stk. 2, nr. 1,

litra b, og

3) den øverste modervirksomhed, jf. nr. 1, litra b, ikke

har en stor eller mellemstor dattervirksomhed, der er

underlagt reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2013/34/EU med senere ændringer.

Stk. 2.

Har filialen ikke de nødvendige oplysninger, skal

den anmode den udenlandske virksomhed eller den øverste

modervirksomhed om at modtage oplysningerne til brug for

udarbejdelse af rapporten efter stk. 1.

Stk. 3.

Meddeler den udenlandske virksomhed eller den

øverste modervirksomhed ikke oplysningerne, skal filialen

udarbejde rapporten på grundlag af de oplysninger, som den

er i besiddelse af, og afgive en erklæring om, at den uden-

landske virksomhed eller den øverste modervirksomhed ikke

har efterkommet anmodningen.

Stk. 4.

Filialen kan undlade at udarbejde en rapport, når

1) nettoomsætningen for den udenlandske virksomhed

i to på hinanden følgende regnskabsår ikke længere

overskrider 5,6 mia. kr., og rapporten udarbejdes ef-

ter stk. 1, nr. 1, litra a eller

2) den samlede nettoomsætning for koncernen i to på

hinanden følgende regnskabsår ikke længere over-

skrider 5,6 mia. kr., og rapporten udarbejdes efter stk.

1, nr. 1, litra b eller

3) filialens nettoomsætning i to på hinanden følgende

regnskabsår ikke længere overskrider grænsen i § 7,

stk. 2, nr. 1, litra b.

Stk. 5.

Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis

1) den udenlandske virksomhed eller den øverste moder-

virksomhed har udarbejdet en rapport om indkomst-

skatteoplysninger, der opfylder kravene i §§ 137 f og

137 g, eller

2) en anden filial af den udenlandske virksomhed eller

en anden dattervirksomhed af den øverste modervirk-

somhed har udarbejdet en rapport om indkomstskat-

teoplysninger, der opfylder kravene i §§ 137 f og 137

Stk. 6.

Ved beregning af nettoomsætningen finder § 7, stk.

3, nr. 2, 2. pkt., anvendelse.

L 118 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Indholdet af rapport om

indkomstskatteoplysninger

§ 137 f.

En rapport om indkomstskatteoplysninger skal

indeholde oplysninger om samtlige aktiviteter i

1) virksomheden, hvis rapporten udarbejdes efter § 137

2) koncernen, herunder aktiviteter i alle de tilknyttede

virksomheder, der indgår i koncernregnskabet for det

relevante regnskabsår, hvis rapporten udarbejdes efter

§§ 137 b eller 137 d,

3) den udenlandske virksomhed, hvis rapporten udarbej-

des efter § 137 e, stk. 1, nr. 1, litra a eller

4) koncernen, herunder aktiviteterne i alle de tilknytte-

de virksomheder, der indgår i koncernregnskabet for

det relevante regnskabsår, hvis den udenlandske virk-

somhed er en del af en koncern, og rapporten udar-

bejdes efter § 137 e, stk. 1, nr. 1, litra b.

Stk. 2.

Rapporten skal udarbejdes i samme valuta, som er

anvendt i årsregnskabet for den virksomhed, der udarbejder

rapporten efter § 137 c. Udarbejdes rapporten efter §§ 137 b,

137 d eller 137 e, anvendes samme valuta, som er anvendt

i koncernregnskabet eller årsregnskabet for den udenlandske

virksomhed. Meddeler den øverste modervirksomhed ikke

oplysningerne, jf. § 137 d, stk. 3, skal rapporten udarbejdes

i samme valuta, som er anvendt i dattervirksomhedens års-

regnskab.

§ 137 g.

En rapport om indkomstskatteoplysninger skal

indeholde følgende stamoplysninger:

1) Navn og CVR-nr. på den virksomhed eller filial, der

offentliggør rapporten, og navn, hjemsted og eventu-

elt CVR-nr. på den virksomhed, som rapporten ve-

drører.

2) Det regnskabsår, som rapporten vedrører.

3) Den valuta, der er anvendt ved udarbejdelsen af rap-

porten.

4) De dattervirksomheder, der indgår i koncernregnska-

bet, og som er etableret i et EU/EØS-land eller er

anført i bilag I eller II til Rådets konklusioner om den

reviderede EU-liste over ikke-samarbejdsvillige skat-

tejurisdiktioner, hvis rapporten vedrører en koncern.

Stk. 2.

Udover oplysningerne, der er nævnt i stk. 1, skal

rapporten indeholde følgende specifikke oplysninger, jf. dog

§ 137 h:

1) En kort beskrivelse af aktiviteten.

2) Antal beskæftigede opgjort som heltidsbeskæftigede.

3) Indtægter inklusive transaktioner med nærtstående

parter, herunder

a) nettoomsætning, andre driftsindtægter, indtægter af

kapitalinteresser eksklusive udbytte fra tilknytte-

de virksomheder, indtægter af andre værdipapirer

og tilgodehavender, der udgør en del af anlægsak-

tiverne, andre renteindtægter og tilsvarende ind-

tægter, eller

L 118 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

b) indtægter, som defineret af den regnskabsmæssige

begrebsramme, der ligger til grund for udarbejdel-

sen af regnskaberne.

4) Resultat før skat.

5) Beregnet betalbar indkomstskat i den enkelte skatteju-

risdiktion for det regnskabsår, rapporten vedrører.

6) Betalt indkomstskat i den enkelte skattejurisdiktion i

det regnskabsår, rapporten vedrører.

7) Akkumuleret overskud.

Stk. 3.

Oplysningerne efter stk. 2 skal præsenteres separat

for

1) aktiviteter for hvert land inden for EU/EØS,

2) aktiviteter for hver skattejurisdiktion, som den 1.

marts i det regnskabsår, som rapporten vedrører, er

anført i bilag I til Rådets konklusioner om den revi-

derede EU-liste over ikke-samarbejdsvillige skatteju-

risdiktioner, som offentliggjort i EU-Tidende, og

3) aktiviteter for hver skattejurisdiktion, som den 1.

marts i det regnskabsår, som rapporten vedrører, og

den 1. marts i det foregående regnskabsår er anført

i bilag II til Rådets konklusioner om den reviderede

EU-liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdikti-

oner, som offentliggjort i EU-Tidende.

Stk. 4.

For øvrige aktiviteter uden for EU/EØS præsenteres

oplysningerne samlet.

Stk. 5.

Oplysningerne efter stk. 2 kan opgøres på samme

grundlag som den rapport, der måtte være indgivet til told-

og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens §§ 48-52.

§ 137 h.

En eller flere specifikke oplysninger efter § 137

g, stk. 2, kan udelades af rapporten, hvis offentliggørelse

heraf kan volde betydelig skade for den virksomhed, som

oplysningerne vedrører, jf. dog stk. 3. Enhver udeladelse

skal oplyses sammen med en behørigt begrundet redegørelse

for, hvorfor udeladelsen er nødvendig.

Stk. 2.

Udeladte oplysninger skal senest 5 år regnet fra

tidspunktet for udeladelsen medtages i en rapport om ind-

komstskatteoplysninger.

Stk. 3.

Uanset stk. 1 kan oplysninger, der vedrører en

skattejurisdiktion, der er anført i bilag I eller II til Rådets

konklusioner om den reviderede EU-liste over ikke-samar-

bejdsvillige skattejurisdiktioner, ikke udelades.

Revisors udtalelse om rapport om

indkomstskatteoplysninger

§ 137 i.

Revisionspåtegningen på et årsregnskab og even-

tuelt koncernregnskab for en virksomhed i regnskabsklasse

C og D skal indeholde en udtalelse om, hvorvidt virksom-

heden for det foregående regnskabsår var forpligtet til at

udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger, jf. §§

137 b-137 e, og i bekræftende fald om rapporten er offent-

liggjort, jf. § 137 j.

Stk. 2.

Udtalelsen skal angives i et særskilt afsnit i revisi-

onspåtegningen.

L 118 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Indsendelse af rapport om

indkomstskatteoplysninger m.v.

§ 137 j.

Virksomheder og filialer, der skal udarbejde en

rapport om indkomstskatteoplysninger i henhold til §§ 137

b-137 e, skal til Erhvervsstyrelsen indsende rapporten og en

eventuel erklæring, jf. § 137 d, stk. 3, eller § 137 e, stk. 3.

Stk. 2.

Dattervirksomheder og filialer, der er undtaget fra

selv at udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger,

fordi en anden virksomhed i koncernen, den udenlandske

virksomhed eller en anden filial af den udenlandske virk-

somhed har udarbejdet en rapport efter § 137 d, stk. 1, eller

§ 137 e, stk. 5, skal indsende rapporten til Erhvervsstyrelsen.

Stk. 3.

Indsendelse af rapporten og en eventuel erklæring

til Erhvervsstyrelsen skal være foretaget senest 12 måneder

efter afslutningen af det regnskabsår, som rapporten vedrø-

rer.

Stk. 4.

De omfattede virksomheder og filialer skal i mini-

mum 5 år på deres hjemmeside henvise til rapporten på Det

Centrale Virksomhedsregister.

Stk. 5.

Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om

indsendelse af rapporten.

§ 155 b.

---

Stk. 2. ---

Stk. 3.

Styrelsen fastsætter regler om omgørelse af offent-

liggjorte årsrapporter og konsekvenserne heraf.

§ 155 b, stk. 3,

indsættes efter »Styrelsen fastsætter reg-

ler om omgørelse af offentliggjorte årsrapporter«: », undta-

gelseserklæringer m.v., som indsendes i stedet herfor, delårs-

rapporter for statslige aktieselskaber og virksomheder, som

har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked

i et EU/EØS-land, indberetninger om nettoomsætning efter

§ 138, stk. 6, samt af indberetninger om bogføringssystem

efter § 138 a, stk. 1 og 2,«.

§ 159, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »som indsendes

i stedet for årsrapporter,«: »indberetninger om nettoomsæt-

ning efter § 138, stk. 6, indberetninger om bogføringssystem

efter § 138 a, stk. 1 og 2, rapporter om indkomstskatteoplys-

ninger i henhold til §§ 137 b-137 e og eventuelle tilhørende

erklæringer efter § 137 d, stk. 3, og § 137 e, stk. 3,«.

§ 159.

Erhvervsstyrelsen fører kontrol med årsrapporter og

eventuelle hertil hørende erklæringer fra en revisor, undta-

gelseserklæringer m.v., som indsendes i stedet for årsrappor-

ter, halvårsrapporter for statslige aktieselskaber samt delårs-

rapporter for virksomheder, som har værdipapirer optaget til

handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, som mod-

tages med henblik på offentliggørelse. For virksomheder, der

har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i

et EU-/EØS-land, varetages kontrollen med overholdelse af

standarder og regler for finansiel information i årrapporter

og delårsrapporter af Finanstilsynet, jf. § 161 a.

Stk. 2-5.

---