Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af lovforslag nr. L 119:

Forslag til lov om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort. (Forlængelse af forsøg med et socialt frikort og forhøjelse af beløbsgrænsen).

Af social- og boligministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil).

(Fremsættelse 26.04.2023).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er fru Camilla Fabricius, Socialdemokratiet – det var godt nået.

Undskyld, hr. formand. (Tredje næstformand (Karsten Hønge): Tag det stille og roligt – vi når det. Du skal lige have pusten). Vi når det. Jeg skal lige have pusten, og det skal jeg, fordi jeg lige har sat en af mine lokale klasser fra Tranbjerg af oppe på tilhørerpladserne, og så måtte jeg løbe ned. Men det var jo sådan set noget godt at løbe for, for med lovforslaget her taler vi jo om at sikre, at det sociale frikort får lov til at få en ny forlængelsesperiode.

Vi har været i diskussion om det sociale frikort mange gange, vi har talt om de forskellige mennesker, som har været med til at give det navn og fylde, og jeg vil også have lov til at anerkende Liberal Alliance, som var dem, der fremførte idéen i sin tid. Det er et lovforslag, hvor vi – også her – har gjort os umage for at lytte til de brugere og de organisationer, der er på området, og forhøjet beløbsgrænsen til 40.000 kr. Jeg vil gerne sige tak til organisationerne og til de borgere, som har været med til at komme med input til det.

Bare lige for at fremhæve det er der faktisk næsten 8.500 personer, der har fået et socialt frikort, og halvdelen af dem er simpelt hen i gang med at bruge det. Jeg har selv den 1. maj – arbejdernes internationale kampdag – diskuteret det sociale frikort, for her mødtes jeg med en af de medarbejdere, der faktisk er med til at udmønte det her, og det er faktisk kommet helt ud til den yderste del af vores region. Bl.a. er det i gang med at blive taget i brug i Grenaa, hvor meget udsatte, sårbare borgere får en mulighed for at kunne være med til at bidrage, og det giver dem ikke bare nogle moneter på kistebunden, som de kan bruge til at forsøde tilværelsen – for 40.000 kr. er jo også et begrænset beløb – men har også betydning for, at man føler, at man hører til.

Jeg har mødt frijobbere, der har været sociale boghandlere, altså de har været sociale bibliotekarer. De har simpelt hen flyttet bøger inde fra biblioteker og ned på et værested for at give de andre værestedsbrugere muligheden for at kunne få noget litteratur i hverdagen. En af de borgere, som jeg hørte om i går, har en kompetence til f.eks. at kunne male, altså male huse, og hun følte, at hun hørte til der, hvor hun er.

Så jeg synes, at det her er et godt forslag. Jeg vil selvfølgelig håbe, at vi når dertil, at vi også kan tale om en permanentgørelse, og jeg har også noteret mig, at ministeren arbejder på sagen, og at det derfor også står i regeringsgrundlaget; det er jeg rigtig glad for. Det er et godt lovforslag. Jeg glæder mig til drøftelsen og debatten. Tak for nu.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Camilla Fabricius, Socialdemokratiet. Den næste ordfører er fru Anni Matthiesen, Venstre.

Tak for det, formand. Med lovforslaget her kommer vi til at forlænge, men også forbedre den allerede eksisterende ordning for socialt frikort. For os i Venstre er det vigtigt, at alle borgere i Danmark får mulighed for at udnytte deres evner maksimalt. Ingen skal på forhånd opgives, og derfor kan vi også endnu mere nu med det her sociale frikort hjælpe mennesker ind i arbejdslivet; vi fremmer social tryghed, og vi giver nogle muligheder for at få en tilknytning både til en uddannelse og for den sags skyld til et arbejde.

Alle kan noget, og jeg synes, ordningen her med det sociale frikort er med til også at fremme denne tanke. Det er meget givende at være en del af et arbejdsfællesskab, at føle sig til nytte og ikke mindst værdsat – og det her med, at vi også hæver beløbsgrænsen fra 20.000 kr. til 40.000 kr., kan derfor forhåbentlig være med til, at endnu flere bliver en del af et fællesskab. Så Venstre bakker op om lovforslaget og stemmer for ved tredjebehandlingen.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Anni Matthiesen, Venstre. Den næste ordfører er fru Nanna W. Gotfredsen, Moderaterne.

Tak, formand. Hvad vil du gerne? Det er 14 bogstaver, fire ord og ét spørgsmål, og det spørgsmål har jeg stillet et enormt antal gange gennem mine 25 år som Gadejurist til svært udsatte gadefolk, stofbrugere, hjemløse og gadesexarbejdere, og svarene på det spørgsmål er på den ene side fuldt ud lige så mange og også fuldt ud lige så individuelle, som de er for os andre. Så er der også nogle, der er lidt særlige, men oftest er der tale om helt almindelige ting, man gerne vil, også når man lever på gaden.

Det var i sådan en snak om ønsker, behov og drømme, gademanden Krølle, idémanden bag det sociale frikort, sagde: Jeg har jo også gode dage, og der vil jeg rigtig gerne arbejde. Han fejlede alt, man kan komme i tanker om, men han ville også gerne være en del af arbejdsfællesskabet. Han nåede kort før sin død i 2016 i en alder af bare 49 år at få vished om, at det sociale frikort nu for alvor var på vej ind på Borgen og med bred opbakning fra både den blå og den røde side af salen, og det var han så lykkelig over. Hvis gademanden Krølle var her i dag, ville han blive vanvittig stolt over at vide, at over 8.000 har fået tilkendt, bevilget, det sociale frikort, og at så mange er i gang med at bruge det.

Jeg har også den store glæde at kende ret mange, der har haft glæde og gavn af frijobberiet, og det er helt eminent fantastisk at høre dem fortælle om, hvad det giver dem af ikke bare moneter på lommen, men også overskud og energi og muligheden for at tage egen sag i egen hånd og handle på det. En del af dem beskriver ligefrem – og det er jo helt vildt, for det er jo ikke behandling – at det der stofproblem nærmest går over af sig selv. Det er vel ikke for meget at sige, at Krølles tegning begynder at ligne en socialpolitisk genistreg, og sådanne har der sandt at sige i mange år været langt imellem, når det gælder vores allermest udsatte.

At vi nu tager det her skridt, at det sociale frikort kan fortsætte, og at vi i den forbindelse tager det skridt at sætte beløbsgrænsen op fra 20.000 til 40.000 kr., siger vi i Moderaterne ja til, og vi glæder os.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Nanna W. Gotfredsen, Moderaterne. Den næste ordfører er fru Theresa Berg Andersen, Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet. Krølle er nævnt mange gange, og uden at jeg overhovedet har kendt Krølle eller set Krølle, understøttes vi jo i, at det her er en ganske fornuftig beslutning.

I SF støtter vi det her lovforslag om at forlænge forsøgsordningen for det sociale frikort med halvandet år. Vi støtter op om, at man hæver beløbsgrænsen fra 20.000 til 40.000 kr., og vi håber, at ministeren herefter vil finde en varig finansiering – for det her er hamrende vigtigt – så vi sammen kan give de mennesker, der netop lever i en udsat position, mulighed for at blive en del af arbejdsmarkedet på netop de fleksible vilkår, som passer til det enkelte menneske. Det stemmer SF for, for det her er sund fornuft. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Theresa Berg Andersen, SF. Næste ordfører er fru Charlotte Munch, Danmarksdemokraterne.

Tak. Da vores socialordfører, fru Marlene Harpsøe, ikke kan være til stede i salen i dag, vil jeg på vegne af Danmarksdemokraterne fremføre partiets holdning til dette lovforslag.

Et socialt frikort giver mennesker i en meget udsat livssituation mulighed for at arbejde og tjene penge uden at blive trukket i de sociale ydelser. Der er mennesker, der lever med en socialt udsathed, som både består af psykiske lidelser, misbrug og hjemløshed. Det er et rigtig hårdt liv, men man må aldrig give op over for mennesker, uanset hvor svært de måtte have det. I Danmarksdemokraterne mener vi, at det er vigtigt at se på den enkeltes ressourcer frem for begrænsninger. Et arbejde kan være en del af vejen ud af hjemløshed og vejen ud af den sociale udsathed.

Vi i Danmarksdemokraterne indgik sammen med en række andre partier en aftale om udmøntning af SSA-reserven for 2023-2026. Her har vi afsat midler til at forlænge og forbedre ordningen med det sociale frikort i 2023 og 2024. Det lovforslag, som vi her behandler, sikrer, at forsøgsperioden med det sociale frikort forlænges med 1½ år. Den forlænges fra den 1. juli 2023 til og med den 31. december 2024 i overensstemmelse med aftalen, ligesom beløbsgrænsen for det sociale frikort hæves til 40.000 kr. Danmarksdemokraterne stemmer for at forlænge ordningen med det sociale frikort, som giver socialt udsatte mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet. En evaluering fra marts 2022 viser, at 94 af landets kommuner har visiteret borgere til et socialt frikort. I 89 af kommunerne har det ført til, at borgere er blevet ansat i en virksomhed. Samtidig ses en stigning i andelen af borgere, der kommer i ordinær beskæftigelse eller uddannelse inden for 1½ år.

Danmarksdemokraterne støtter forslaget, fordi det sociale frikort mindsker barrieren for, at flere udsatte kan komme væk fra et liv på kanten af samfundet og i stedet blive en del af fællesskabet, ligesom vi er med i aftalen, der bl.a. danner baggrund for forslaget. Og så skulle jeg hilse fra Liberal Alliance og sige, at de også støtter forslaget.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Charlotte Munch, Danmarksdemokraterne. Næste ordfører fru Brigitte Klintskov Jerkel, Det Konservative Folkeparti.

Mange tak. I Det Konservative Folkeparti støtter vi det sociale frikort. Det er med til at understøtte de mest udsatte borgeres muligheder for at deltage i fællesskabet på en arbejdsplads og bidrage med noget og derigennem opleve øget trivsel og værdi i hverdagen. Derfor giver det også god mening, at vi forhøjer beløbsgrænsen fra de 20.000 kr. årligt til 40.000 kr. årligt. Det kan gøre ordningen mere attraktiv for både borgerne og arbejdsgiverne, og især når man tænker på den inflation, vi har i øjeblikket, giver det god mening. Så vi støtter forslaget, og vi er også selv med i aftalen om SSA-reserven.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Brigitte Klintskov Jerkel, Det Konservative Folkeparti. Næste ordfører er hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Tak for det, formand. Det er jo dejligt at kunne behandle et lovforslag, der er så stor opbakning til, her i Folketingssalen. Og det er der jo i særlig grad, fordi det her handler om at forlænge ordningen med det sociale frikort, som jo netop er noget af det, som bidrager til at kunne give håb og perspektiv for nogle af de mennesker, som lever på kanten af det samfund, vi har skabt. Der er det at kunne få et socialt frikort netop noget af det, der kan give en tro på, at den tilværelse, man lever nu, måske kan se bedre ud om et halvt år, om 3 år og om 5 år. Det er noget af det, der er helt afgørende. Derfor kommer vi selvfølgelig også til at bakke op om det her forslag. Som tidligere ordførere har nævnt, er det jo en del af aftalen om SSA-reserven.

Vi i Enhedslisten så også gerne, at vi kunne få ordningen permanentgjort. Jeg synes, det er fornuftigt, at man nu hæver beløbsgrænsen. Og når man så forhåbentlig på et tidspunkt permanentgør den, vil det også være relevant at se på spørgsmålene om revisitation til ordningen. Nu forlænger vi den med halvandet år; det er måske meget at sige, at man stadig væk fortsat skal ind og henvises til ordningen. Det er i hvert fald et af de områder, vi gerne vil se på i det videre arbejde med henblik på også at få permanentgjort ordningen.

I Enhedslisten bakker vi naturligvis op om det her forslag, og som sagt håber vi også på, at det kan føre til, at vi på et tidspunkt kan få permanentgjort ordningen. Så skulle jeg i øvrigt også hilse fra Radikale Venstre og sige, at de også bakker op om lovforslaget.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Næste ordfører er fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti.

Jeg har snart ikke tal på, hvor mange gange jeg har fået mulighed for – og har gjort det – at stå på den her talerstol og tale om, hvordan vi som samfund skal holde hånden under dem, som har allermest behov for det. Det er lige præcis det, vi gør nu her i dag med det her lovforslag om det sociale frikort.

Det her med, at mennesker, der er på kanten af livet og på kanten af samfundet, har mulighed for at få en succesoplevelse ved at kunne tjene sine egne penge og i hvert fald komme et stykke ad vejen i forhold til at kunne klare sig selv og stå på egne ben, giver en følelse, der ikke kan købes for penge. Derfor bakker vi i Dansk Folkeparti selvfølgelig også varmhjertet op om det her lovforslag, og jeg tror, at Liberal Alliance er lige så begejstret for det, som jeg er, for Katrine Daugaard har bedt mig om at hilse fra Liberal Alliance og sige, at de også støtter det. Nu er der i hvert fald ingen tvivl om, at der er støtte til det her lovforslag.

Så det er et rigtig, rigtig godt lovforslag. Vi skal have mere af den slags, hvor vi sammen laver nogle løsninger, som gavner dem, der har allermest behov for det. Tak.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti. Den næste ordfører er hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak, formand. Vi har også været med på hele rejsen i Alternativet og været utrolig glade, da det her dukkede op i sin tid, ikke mindst foranlediget af fru Nanna W. Gotfredsen og den gode Krølle, og vi fik det vedtaget trods ufattelige mængder af administration. Det blev godt nok en dyr ordning, men nu er det ved lige så stille at være på skinner, og når man nu har brugt så mange penge på administration, ville det også være synd at droppe det igen.

Der er en enkelt ting, som jeg er lidt spørgende over for, og nu ved jeg godt, at man ikke må stå og læse særlig meget op fra sin mobiltelefon her, formand, så jeg vil gøre det meget, meget kort. (Tredje næstformand (Karsten Hønge): Det kommer så an på, hvad man har tænkt sig at læse op). Det er sådan, at jeg hørte ude i byen – hvis jeg må sige det på den måde uden at nævne fra hvem – at det her frikort også bliver brugt som beskæftigelsesindsats i kommunerne, at kommunerne altså bruger det til at sende folk i småjobs. Det synes jeg vi skal prøve at finde ud af hvor omfangsrigt er, for det var jo ikke en kommunal beskæftigelsesordning, vi lavede her; formålet var jo, at folk kunne gå direkte ind fra gaden og spørge, om de kunne hjælpe med flaskerne en eftermiddag eller to og så få en skilling for det. At vi udbygger ordningen, skyldes jo bare, at det er klogt. Men det er jo sådan her, det er tænkt. Så jeg har lige tænkt at spørge ministeren til det, når ministeren går på, så jeg enten kan få et svar eller vi kan få det undersøgt, for det er jo ikke en småjobsordning. Så vi skal lige finde ud af, hvor stor en del af det her, der går til en beskæftigelsesindsats, hvor kommunerne sidder og visiterer folk til det her. Vi prøver også at undtage den mest udsatte procent fra beskæftigelsesindsatsen, så det kan også godt karambolere med det. Men derudover støtter Alternativet naturligvis forslaget.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Torsten Gejl, Alternativet. Næste ordfører er hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige.

Som den eneste ordfører, der teknisk set ikke er bundet på hænder og fødder til at sige ja i dag, vil jeg alligevel sige, at Nye Borgerlige støtter ordningen. Det her var ikke en af tornene i SSA'en for os; det var et af de elementer, vi godt kunne se idéen i. At vi hæver beløbsgrænsen, giver rigtig god mening, men vi skal også passe på, at det ikke på et eller andet tidspunkt kan begynde og blive noget, man kan tænke i i stedet for bruge det efter den meget gode intention, som er, at man kommer fra et meget, meget svært liv på gaden og bruger det her muligvis som en indgang til at blive selvforsørgende på sigt. Beløbet på de 40.000 kr. skræmmer mig ikke; det ville det nok gøre, hvis det blev væsentlig højere end det her på et tidspunkt. Det her er ment som en hjælp til de mennesker, som er så skæve eksistenser, at det er måden for dem at komme ind på arbejdsmarkedet på. Det anerkender vi i Nye Borgerlige, og derfor støtter vi naturligvis forslaget.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige. Så er turen kommet til social- og boligministeren.

Tak for det, og tusind tak for opbakningen til det her. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at da det her blev foreslået – det er en del år siden, og jeg var socialordfører på det tidspunkt, og det var Liberal Alliances Laura Lindahl, som i dag er konservativ, som bar det ind, fordi fru Nanna W. Gotfredsen, der så er blevet folketingsmedlem i mellemtiden, havde fået overtalt fru Laura Lindahl til, at det var en mægtig god idé, og i øvrigt tror jeg også, at fru Marianne Jelved i hvert fald endte med at være med, eller også havde de fået lavet en alliance og en eller anden studehandel om noget andet, men i hvert fald var det de to, der kæmpede den her kamp – tænkte jeg, at de simpelt hen var fuldstændig bindegale, at det her, de havde foreslået, altså var helt pløk. Så kostede det kun 5 mio. kr., og så var det dét, der ligesom skulle til for at kunne få lukket en aftale om satspuljen, hvor jeg tror vi sad og fordelte 1,7 mia. kr. Så tænkte jeg: Okay, 5 mio. kr. – taget i betragtning, hvor ufattelig dårlige vi er til rigtig meget socialpolitik i det her land, så skulle man være et skarn, hvis ikke man lod det her køre igennem, selv om man som udgangspunkt syntes, det var relativt galt, ikke?

Det var grundlæggende min opfattelse af det, så jeg sagde: Ja, ja, bla bla, det kører vi med. Og så har det vist sig at være, synes jeg faktisk godt man kan tillade sig at sige, en socialpolitisk guldåre. Jeg synes virkelig, man har ramt noget her. Så til fru Nanna W. Gotfredsen vil jeg sige tusind tak for at bringe det ind dengang og få overbevist et par af mine kollegaer, der havde et lidt mere åbent sind, end jeg havde i forhold til nye idéer. Det har i hvert fald lært mig den lektie, at det der med, at idéer er skøre, ikke nødvendigvis betyder, at man skal afvise dem fuldstændig. Og man kan sige, at når vi taler om beløb af den størrelsesorden, som vi oprindelig gjorde med det her, får man jo mulighed for at se tingene an og se, om man kan få det til at flyve.

Alt i alt må man bare sige, at det sociale frikort jo har vist en vej, og vi har i forbindelse med regeringsgrundlaget fra regeringens side defineret, at vi har et ønske om at tage en større gruppe af de allermest udsatte ud af beskæftigelsesindsatsen, og det er jo, bl.a. fordi det ikke handler om ikke at ville have et beskæftigelsessigte – det er der nogle, der misforstår – det handler om at have det på en respektfuld måde, det vil sige på en måde, hvor man faktisk kan modsvare de forventninger, der ligger på den anden side. Og det kan man altså ikke i den beskæftigelsesindsats, som vi har lavet i dag. Den er ikke lavet for de allermest udsatte; den er lavet for alle mulige andre.

Det sociale frikort er til gengæld i den grad lavet, sådan at det passer til borgere, der er meget socialt udsatte, og er derfor en vældig god vej. Og der er slet ikke nogen tvivl om, at man selvfølgelig vokser med det at være noget for nogle andre, selvfølgelig gør man det. Det tror jeg hver enkelt af os kan mærke helt nede i maven. Selvfølgelig gør det en forskel, at man kan være noget for nogle andre, og det er man naturligt, når man deltager på et arbejdsmarked. Der er rigtig mange af de borgere, som vi taler om her, som kæmper med hjemløshed, afgrundsdybe psykiske udfordringer, stofafhængighed og andre ting, og de har stadig væk lyst til at være med.

Jeg talte med en kvinde på Reden mandag i sidste uge eller noget, der ligner, som sagde til mig, at hun drømte om at få et rengøringsjob. Hun var en af dem, der gik på socialt frikort på Reden og hjalp til. Hun elskede at gå i køkkenet. Når hun havde overskud til det, gik hun og hjalp til med at lave mad nede på Reden som en del af sit sociale frikort. Altså bare ved det at se hendes kropssprog, i forbindelse med at hun fortæller om de her ting, behøver man jo slet ikke at være i tvivl. Det er så vanvittig god en idé at have det her perspektiv på beskæftigelse. Så tusind tak for at få overbevist os alle sammen om det.

Og så vil jeg sige, at jeg lige så godt kan svare på spørgsmålet om det med beskæftigelsesindsatsen med det samme: Nej, det er ikke meningen, det her skal være et kommunalt beskæftigelsesprojekt. Og det vil sige, at hvis det er sådan, det begynder at blive brugt, skal vi selvfølgelig følge op på det. Derfor kan jeg med det samme tilkendegive, at jeg selvfølgelig vil gå tilbage i ministeriet og spørge de gode embedsfolk, om de kan definere, hvad det handler om, og vi kan få redt det ud. Så kan det være, at de ting, der ikke måtte læses op fra telefonen, kan sendes over til os, og så kan vi prøve at se, om vi kan dykke lidt mere ned i, hvad det er, det handler om, og hvordan det bliver brugt. For det er altså ment som noget helt andet. Tak for ordet.

Ønsker hr. Torsten Gejl fortsat en kort bemærkning? (Torsten Gejl (ALT): Ja tak).

Tak for talen. Nu plejer ministeren at have en syleskarp hukommelse, men jeg synes altså, jeg husker, at det kostede lidt mere end 5 mio. kr., for der skulle laves en database, og der skulle betales skat – for det skal nogen jo gøre – og jeg synes, jeg husker, at det var omkring 20-30 mio. kr. (Social- og boligministeren: Det var over årene). Det får ministeren rig lejlighed til at svare på. I hvert fald var vi lidt lamslået over, hvor mange administrative udgifter der var, men jeg er også glad for, at vi slap igennem den forskrækkelse.

Det, der står her, er:

Ankestyrelsens tidligere evaluering af socialt frikort viser, at der er tilfælde, hvor kommunerne har arbejdet med det sociale frikort som en del af deres beskæftigelsesindsats. Ministeriet har ikke viden om, hvor udbredt denne praksis er.

Det var bare det, jeg refererede til – jeg skal nok sende det videre til ministeren – og det synes jeg vi skal bore ud, for den brug håber jeg er begrænset; det er ikke det, det her er tænkt som.

Ministeren.

Jeg var simpelt hen ikke opmærksom på, at mikrofonerne var tændt. Jeg tror, det var hen over årene. Men det er fuldstændig rigtigt, at der var vildt meget bureaukrati, så vi var lige ved at slagte det, inden det overhovedet var kommet i gang, og jeg nåede at tænke: Det er præcis lige så idiotisk som det, jeg først havde tænkt, så jeg synes egentlig, jeg fik ret. Og så viste det sig så at komme op at flyve alligevel, ikke? Sådan kan det jo gå.

Vi skal lige have boret ud, hvad der ligger i det der med at arbejde med det som en del af beskæftigelsesindsatsen, ikke? For det, vi jo skal have med, der er så ufattelig vigtigt omkring det her, er, at det ikke er et krav for at kunne få udbetalt sin ydelse.

Det er ikke et krav for at kunne få udbetalt sin ydelse. Den del er jo sindssygt vigtig. Det vil sige, at hvis det, der menes med det der, er, at der er nogen, der begynder at true med, at hvis man så ikke arbejder et antal timer på sit sociale frikort, mister man sin ydelse, så har vi et problem.

Men hvis det, der menes med det, er, at man eksempelvis laver en helhedsorienteret indsats – nogle steder gør man det jo på tværs af familie og Social og Arbejdsmarked – er det, der bliver sagt, jo helt fredsommeligt. Derfor tror jeg, vi skal lidt tættere på, hvad det er, det drejer sig om. Men jeg tror, vi her i Folketingssalen altid har været enige om, hvad der var meningen med det sociale frikort.

Ønsker hr. Torsten Gejl sin anden korte bemærkning? Nej. Så siger vi tak til social- og boligministeren, og jeg gør opmærksom på, at mikrofonerne er tændt på talerstolen; det er hele pointen.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Socialudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.