L 119 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
L 119 Bilag 1
Offentligt

Dato

26-04-2023

Høringsnotat

Høringsnotat til forslag til lov om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort

(Forlængelse af forsøg med et socialt frikort og forhøjelse af beløbsgrænsen).

1. Hørte myndigheder og organisationer

3F, Advokatrådet, Akademikerne, BL

–

Danmarks Almene Boliger, Blå Kors,

BoPaM (Børn og Pårørende af Misbrugere; tidligere Landsforeninigen til pårø-

rende for stofmisbrugere), Brugerforeningen for aktive stofmisbrugere, Bruger-

nes Akademi, Børne- og kulturchefforeningen, Center for Rusmiddelforskning,

Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Erhverv, Dansk Psykolog Forening,

Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening,

Danske Advokater, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer,

Danske Regioner, Det Centrale Handicapråd, Den Sociale Udviklingsfond

(SUF), DI, FH Fagbevægelsens Hovedorganisation, FOA - Fag og Arbejde,

Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Frelsens Hær, FSD

–

Foreningen af

Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Gadeju-

risten, Gadens Stemmer, Hjem til alle, HK Kommunal, HORESTA, Hus forbi,

Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KABS

–

behandlingscenter for stof-

brugere, KFUK’s Sociale Arbejde, KFUM’s Sociale Arbejde, Kirkens Korshær,

KL, Kofoeds Skole, Kriminalforsorgen, Landsforeningen af Kvindekrisecentre,

Landsforeningen af Socialpædagoger (LFS), Landsforeningen LEV, Landsfor-

eningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen af

Væresteder (LVS), Landsforeningen Bedre Psykiatri, LOS

–

De private tilbud,

Mændenes Hjem, Projekt Udenfor, Reden Vesterbro, Rigsrevisionen, Røde

Kors, Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Boformer for Hjemløse i

Danmark, SAND

–

De Hjemløses Landsorganisation, Selveje Danmark, SIND,

SMVdanmark, Socialt Lederforum, Socialt Udviklingscenter (SUS) og Social-

pædagogernes Landsforbund. Herudover har lovforslaget været offentligt til-

gængeligt på Høringsportalen.

2. Modtagne høringssvar

Der er indkommet høringssvar inden for fristen fra følgende høringsparter:

Koefoeds Skole, Kirkens Korshær, Mændenes Hjem, BL

–

Danmarks Almene

Boliger, Brugernes Akademi, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicap-

organisationer, Rådet for Socialt Udsatte, Gadejuristen, Danske Regioner,

Børne- og kulturchefforeningen, Landsforeningen af Væresteder (LVS), FADD

–

Foreningen af døgn- og dagtilbud for udsatte børn og unge, LOCHI

–

For-

eningen for ledere og chefer i offentlige hjemløshedsindsatser, Københavns

Kommune, SAND

–

De Hjemløses Landsorganisation, Dansk Arbejdsgiverfor-

ening (DA) og KABS

–

behandlingscenter for stof og alkoholmisbrug.

Landsforeningen af Væresteder (LVS) har meldt tilbage, at de bakker op om

lovforslaget, og at de ikke har bemærkninger til høringen.

Danske Regioner og Børne- og Kulturchefforeningen har meldt tilbage, at de

ikke har bemærkninger til høringen.

Alle høringssvar offentliggøres på høringsportalen.

L 119 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

I notatet er alene medtaget de væsentligste punkter fra høringssvarene.

3. Ændringer på baggrund af høringen

Høringen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

4. Bemærkninger til lovforslaget

4.1 Længde af forsøgsperioden

–

permanent ordning

Kirkens Korshær støtter forslaget om at videreføre ordningen og er positivt

stemte over, at beløbsgrænsen hæves. De anbefaler i forlængelse heraf, at

ordningen bliver gjort permanent, da de oplever, at de midlertidige forlængelser

skaber usikkerhed i målgruppen og blandt virksomhederne. De vurderer, at en

permanentgørelse af ordningen vil have positiv indvirkning på kommunernes

prioritering af det sociale frikort, på mennesker med sociale problemers trivsel

samt på virksomheders oplevelse af værdiskabelse gennem brug af ordningen.

Mændenes Hjem støtter forslaget om at videreføre ordningen og glæder sig

over, at beløbsgrænsen forhøjes. De anbefaler samtidig, at ordningen bliver

gjort permanent, og at der afsættes midler til en praksisnær implementering for

at øge incitamenter for kommuner, virksomheder og andre aktører til at arbejde

med ordningen. Erfaringer fra Mændenes Hjems eget arbejde peger på, at

uvished om lovens fremtid kan være en barriere for at udrulle gode initiativer

omkring frijobs i samarbejde med både kommuner og private aktører.

–

Danmarks Almene Boliger tilkendegiver, at ordningen om det sociale fri-

kort er en god og relevant indsats, som kan skabe øget tilknytning til arbejds-

markedet for en målgruppe, der ellers kan have svært ved at finde tilknytning til

dette. BL udtrykker dog en bekymring for, at ordningen efter lovændringen fort-

sat vil være midlertidig, hvilket

–

de vurderer

–

vil medføre, at både borgere i

målgruppen og virksomheder vil afholde sig fra at benytte ordningen.

Samtidig henviser BL til, at det sociale frikort kan udgøre et væsentligt første

skridt for udsatte borgere mod bedre beskæftigelse og betalingsevne og der-

med fastholdelse af deres bolig efter tilskudsudløb. BL referer til, at der i 2022

via Fonden for blandede byer blev vedtaget en ordning med midlertidigt husle-

jetilskud til udsatte grupper, herunder hjemløse, og at der aktuelt behandles

lovforslag

L 64

om udvidelse af ordningen om udslusningsboliger, der indebæ-

rer, at målgruppen, herunder hjemløse, kan få nedsat husleje i en midlertidig

periode. BL henviser til, at de to midlertidige tilskudsordninger har et længere

forløb end udgangen af 2024, som er det foreslåede udløbstidspunkt for det so-

ciale frikort.

De opfordrer på baggrund af ovenstående til, at det bør overvejes at gøre ord-

ningen permanent.

Brugernes Akademi anbefaler, at ordningen med socialt frikort bliver gjort per-

manent, da de i deres kontakt med udsatte frikortsmedarbejderne oplever både

sociale, psykiske, fysiske og økonomiske gevinster ved ordningen. Borgere,

der bruger deres sociale frikort, beretter om reduceret kriminalitet og sexar-

bejde, fordi det sociale frikort tilbyder et økonomisk alternativ hertil. Samtidig

beretter de om øget selvværd og overskud som følge af en oplevelse af at blive

del af meningsfulde arbejdsfællesskaber, hvor deres kompetencer kan bruges.

I forlængelse af dette anbefaler Brugernes Akademi tilmed, at en den følgende

forsøgsperiode bruges til at arbejde med indsatser og metoder, som har til for-

mål at gøre ordningen permanent.

Dansk Socialrådgiverforening mener, at det er positivt, at forsøgsperioden med

et socialt frikort bliver forlænget igen, og de bakker op om fordoblingen af be-

løbsgrænsen. De oplever det sociale frikort som en værdifuld social indsats,

der har vist gode resultater og giver større mulighed for, at de mest udsatte

L 119 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

borgere får bedre mulighed for at deltage i samfundets arbejdsfællesskaber, bi-

drage og opleve værdi i hverdagen. Dansk Socialrådgiverforening anbefaler

dog at permanentgøre det sociale frikort, og derfor ser de også positivt på, at

regeringen vil se på, hvordan ordningen kan videreføres efter 2024.

Danske Handicaporganisationer (DH) er generelt positive over for ordningen,

herunder at forsøgsperioden forlænges i 2023 og hele 2024, samt at beløbs-

grænsen hæves. Samtidig mener DH, at de positive erfaringer peger på, at det

sociale frikort bør gøres permanent.

Rådet for Socialt Udsatte tilslutter sig forslaget om forlængelse af frikortet, men

anbefaler at det sociale frikort gøres permanent. De oplever, at ordningen er

velafprøvet, og de peger i forlængelse heraf på, at erfaringer fra forsøgsperio-

den viser, at frikortet er en løftestang for social progression, og at for de socialt

udsatte mennesker, som er blevet støttet i at anvende det sociale frikort, har

det medført en meget stor forbedring af livskvaliteten. Rådet for Socialt Udsatte

vurderer dog, at det kræver et stort arbejde at få det sociale frikort ordentligt i

gang, og at en permanentgørelse vil bidrage til at øge incitamenterne i kommu-

nerne til implementering af ordningen.

Gadejuristen beretter, at de glæder sig over, at beløbsgrænsen fordobles, idet

det vil gøre ordningen mere attraktiv for såvel borgere som arbejdsgivere. De

anbefaler samtidig, at det det sociale frikort gøres permanent, da de mener, at

dette er en nødvendigt for at sikre en stærk forankring af ordningen hos alle re-

levante aktører.

KABS behandlingscenter for stof og alkoholmisbrug glæder sig over, at for-

søgsperioden med socialt frikort forlænges, og at beløbsgrænsen hæves, da

de ser det sociale frikort som en vigtig social foranstaltning, der skaber inklusi-

onsmuligheder for nogle af samfundets mest udsatte grupper. KABS anbefaler

videre, at ordningen videreføres som en permanent ordning efter 2024 til gavn

for den målgruppe, som er langt fra det ordinære arbejdsmarked.

Social- Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger

Social- Bolig- og Ældreministeriet skal henvise til, at lovforslaget udmønter den

aftale, som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne) og Dansk

Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konser-

vative Folkeparti, Alternativet, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance, som

står bag

Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sund-

heds- og arbejdsmarkedsområdet 2023-2026,

har indgået om at forlænge for-

søgsperioden for ordningen med et socialt frikort i perioden 2023-2024 med en

forhøjet beløbsgrænse på 40.000 kr.

Social-, Bolig og Ældreministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at

ændre i lovforslaget.

Som det også fremgår af lovforslaget, vil Regeringen dog se på, hvordan ord-

ningen kan videreføres efter 2024.

4.2 Kontrol af visiterede borgere

Brugernes Akademi fremhæver, at den årlige kontrol af om borgere opfylder

målgruppekriterierne, for nogle borgere med socialt frikort opleves som en bar-

riere for progression. Brugernes Akademi har kontakt til frikortsmedarbejdere,

som har lyst og overskud til at afprøve sig selv i et ordinært job eller påbegynde

uddannelse, men som ikke tør, da de er bange for, at en dårlig periode i livet

ikke blot kan resultere i at job og uddannelse må afbrydes, men også at sikker-

hedsnettet, som det sociale frikort her betragtes som, forsvinder, idet de poten-

tielt ikke længere opfylder kriterierne for ordningen. For at give udsatte menne-

sker på kanten af samfundet en reel chance for at tage skridtet nærmere ar-

L 119 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

bejdsmarkedet anbefaler Brugernes Akademi derfor, at re-visitationen forlæn-

ges fra 12 til 24 måneder. Hermed får frikortsmedarbejderen 24 måneder, i ste-

det for de nuværende 12 måneder, til at afprøve sig selv, med en vished om at

de ikke er dårligere stillet, hvis de mister fodfæstet på arbejdsmarkedet eller

uddannelsen.

Københavns Kommune finder det ressourcekrævende at kontrollere, om bor-

gere med sociale frikort fortsat lever op til betingelserne for at have et socialt

frikort. Kommunen foreslår af den årsag, at staten til brug for kontrollen, der

ifølge lovforslaget skal udføres i første kvartal af 2024, stiller oplysninger til rå-

dighed for kommunerne om de objektive kriterier: opholdskravet, indtægts-

grænse, ordinær uddannelse og opholdskommune.

Københavns Kommune gør derudover opmærksom på en række udfordringer

med gennemførelsen af kontrollen, som vedrører det forhold, at det er opholds-

kommunen, der skal visitere til ordningen og dermed også gennemføre kontrol,

men at borgere i mellemtiden kan have rykket sig til en anden kommune. I

disse tilfælde er det en udfordring for kommunen at gennemføre kontrollen, da

de ikke har adgang til oplysninger om borgerens situation, herunder indtægts-

forhold, på det pågældende tidspunkt. Københavns Kommune anbefaler i den

forbindelse, at man forholder sig til reglerne for opholds- og handlekommune i

lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerheds-

loven), enten ved en ændring af retssikkerhedsloven eller ved en justering af

lovforslaget.

Dansk Socialrådgiverforening vurderer ikke, at det er formålstjenstligt at bruge

ressourcer på at kontrollere, om borgere med socialt frikort stadig er i målgrup-

pen, særligt fordi der stadig er tale om en midlertidig ordning. Det vurderes

mere relevant at tage stilling til spørgsmålet om opfølgning i forbindelse med

en permanentgørelse. Desuden gør Dansk Socialrådgiverforening opmærksom

på, at der er spørgsmålet om ressourceforbruget for kommunerne at tage hen-

syn til.

SAND

–

De Hjemløses Landsorganisation ser positivt på, at beløbsgrænsen

hæves og satsreguleres, og mener videre, at det er gavnligt, at bestemmel-

serne vedrørende kontrol præciseres. SAND vurderer imidlertid ikke, at der er

behov for kontrol, idet de ikke oplever, at der har fundet et stort misbrug af ord-

ningen sted.

KABS behandlingscenter for stof og alkoholmisbrug anbefaler, at det genover-

vejes, om ressourcerne, der anvendes i forbindelse med kommunernes kontrol

af borgere, i stedet bør allokeres til at udbrede kendskab til ordningen samt til

jobskabelse hos private arbejdsgivere.

Social- Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger

Social- Bolig- og Ældreministeriet er opmærksom på hensynet til, at kontrol af

om borgere fortsat lever op til målgruppekriterierne for ordningen ikke skal

være en barriere for, at så mange udsatte borgere i målgruppen for ordningen

som muligt kan benytte sig af et socialt frikort.

Eftersom der ikke før år 2023 har været foretaget kontrol med borgere med so-

ciale frikort, er der imidlertid flere borgere med aktive sociale frikort, som har

rykket sig ud af målgruppen, siden de blev visiteret til ordningen. Dette viser

kommunernes gennemførte kontrol i første kvartal af 2023, hvor omkring 400

borgere har fået deaktiveret deres frikort, fordi de ikke længere lever op til be-

tingelserne for ordningen.

Dertil kan det udledes af evalueringen af det sociale frikort, som Social- og Bo-

ligstyrelsen gennemførte i foråret 2022, at 9 pct. af de borgere, der har anvendt

L 119 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

deres sociale frikort i forbindelse med en ansættelse, er i beskæftigelse halvan-

det år efter, de blev visiteret til ordningen. Tilsvarende er 10 pct. overgået til

fleksjob, og 2 pct. overgået til SU.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet vurderer derfor, at det er det nødvendigt at

sikre, at borgere, som er visiteret til et socialt frikort i tidligere år, fortsat er i

målgruppen for ordningen. Formålet er at mindske risikoen for misbrug af ord-

ningen og forskelsbehandling mellem borgere, som følge af at nogle borgere,

der siden visitationen har bevæget sig ud af målgruppen, har og kan anvende

et socialt frikort, mens andre borgere i samme livssituation, som ikke tidligere

er blevet visiteret til et socialt frikort, ikke kan få og anvende et socialt frikort.

Det anbefales, at kontrollen gennemføres på en måde, der er mindst muligt ad-

ministrativt krævende for kommunerne, og som ikke stiller store krav til bor-

gerne om dokumentation.

Mht. det ekstra ressourceforbrug i kommunerne som følge af kontrollen be-

mærkes det, at kommunerne kompenseres for tidsforbruget gennem statens

bloktilskud til kommunerne. De økonomiske konsekvenser af lovforslaget er

forhandlet med KL.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at

ændre i lovforslaget.

4.3 Implementeringsstøtte og øget udbredelse

Koefods Skole bemærker, at det primært er væresteder, herberger og andre

sociale tilbud, som har den daglige kontakt og relation til målgruppen for ord-

ningen. Kofoeds Skole vurderes derfor, at der er brug for, at lovforslaget med-

tænker civilsamfundsorganisationernes arbejde med at formidle og mediere so-

cialt frikort

–

både økonomisk og indholdsmæssigt.

Mændenes Hjem mener, at det er en afgørende forudsætning for udbredelsen

af det sociale frikort i den enkelte kommune, at der tilføres midler til civilsam-

fundsorganisationer og de sociale aktører, der er tættest på målgruppen, da de

mest udsatte og marginaliserede målgrupper oftest ikke er en del af jobcentrets

indsatser. Mændenes Hjem henviser til, at de i samarbejde med Reden og Bru-

gernes Akademi har formidlet knap 12.000 frijobs i løbet af de seneste fire år,

hvilket har været muligt, fordi de har fået fondsmidler fra VELUX FONDEN til at

udvikle og afprøve praksisnære metoder til udbredelse af frikortet.

Mændenes Hjem bemærker i øvrigt, at de ikke oplever, at administrationen om-

kring frikortet er tung og besværlig, og de anbefaler derfor andre kommuner at

lade sig inspirere af Københavns Kommune, der i samarbejde med civilsam-

fundet har etableret en nem og ubureaukratisk ansøgningsproces. Mændenes

Hjem påpeger, at hvis andre kommuner oplever frikortet som administrativt

tungt, skyldes det ikke frikortet eller frikortets betingelser, men organiseringen

de pågældende steder.

LOCHI

–

Foreningen for ledere og chefer i offentlige hjemløshedsindsatser på-

peger, at det er en udfordring, at virksomhederne ikke kan benytte deres almin-

delige aflønningssystem til at aflønne borgere med socialt frikort. Denne van-

skelighed vurderes at kunne få potentielle arbejdsgivere til ikke at ansætte bor-

gere med socialt frikort.

LOCHI fremhæver derudover, det er en ulempe, at kommunerne ikke har afsat

ressourcer til at støtte borgerne i en håndholdt indsats i forhold til at finde og

passe frijobs samt følge op på eventuelle vanskeligheder for virksomhederne.

Kirkens Korshær anbefaler en mere smidig og barriefri adgang til ordningen, da

det vurderes at kunne bidrage til en større udbredelse af brugen af det sociale

frikort.

L 119 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Brugernes Akademi påpeger, at det af lovforslaget ikke fremgår, hvordan ud-

bredelse og implementering skal eksekveres, og hvem der har ansvar for

denne opgave. De anbefaler, at kommunerne forpligtes til at yde rådgivning og

jobmatching mellem arbejdsgivere og frikortsmedarbejdere, samt at den kom-

munale indsats understøttes af civilsamfundets aktører, som er tættest på mål-

gruppen. De anbefaler ydermere, at der afsættes implementeringsmidler til

partnerskaber mellem kommuner og civilsamfundsorganisationer. Hermed sik-

res en forankring af indsatsen i kommunalt regi samtidig med at lokale sociale

aktører kan brobygge til udsatte borgere, som ikke har erfaring med at hen-

vende sig til kommunen.

Rådet for Socialt Udsatte anbefaler, at der afsættes midler til at implementere

ordningen i kommunerne. På trods af at brugen af frikortet er stigende, mener

Rådet, at der stadig er mange kommuner, der ikke for alvor er kommet i gang

med at bruge ordningen. De mener i forlængelse heraf, at der er et stort poten-

tiale i at udbrede både viden om og anvendelsen af ordningen i kommunerne,

samt i at dele de gode erfaringer, der hidtil er opnået. Det kunne fx være gen-

nem yderligere oplysning om mulighederne for socialt frikort, dér hvor borgerne

er (fx i samarbejde med væresteder), håndholdt hjælp til borgerne med at finde

et job, mere opsøgende arbejde og hjælp til virksomheder, samt flere kommu-

nale jobs målrettet borgere med sociale frikort.

Gadejuristen bemærker, at der fortsat er behov for, at flere borgere med soci-

ale frikort anvender deres frikort ifm. en ansættelse, så flere kan nyde godt af

at være på arbejdsmarkedet og indgå i det fællesskab, der findes dér. Det er

Gadejuristens oplevelse, at antallet af frijobs er en væsentlig hindring for videre

udbredelse af ordningen, mens et øget udbud af jobs kunne medføre, at flere i

målgruppen ville gøre brug af ordningen. Gadejuristen foreslår derfor, at det

sikres, at kendskabet til ordningen udbredes i kommunerne.

SAND

–

De Hjemløses Landsorganisation bemærker, at det er deres indtryk, at

de fleste jobs til målgruppen skabes på arbejdspladser med et socialt sigte, og

SAND savner derfor initiativer, der skal understøtte ordningens udbredelse til

en bredere kreds af arbejdsgivere.

KABS behandlingscenter for stof og alkoholmisbrug beretter, at de har erfaret,

at det for borgere i målgruppen for det sociale frikort kan være vanskeligt at

finde et arbejde, da kommunerne ikke forpligtede til at hjælpe den enkelte bor-

ger hermed. Derfor anbefaler KABS, at brugen af frikortkoordinatorer, som er

med til at sikre hurtig og smidig adgang til ordningen og skabe jobåbninger hos

offentlige- og private arbejdsgivere samt sociale organisationer, udbredes på

landsplan.

Social- Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger

Social-, Bolig- og Ældreministeriet er enige med høringsparterne i, at det er vig-

tigt at civilsamfundet inddrages i arbejdet med at sikre yderligere udbredelse og

implementering af ordningen.

Der er i forbindelse med

Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger

på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2023-2026,

hvormed det er

aftalt at videreføre ordningen i 2023-2024, afsat 1 mio. kr. i hhv. 2023 og 2024

til formidling og forankring af ordningen. Midlerne anvendes til Social- og Bolig-

styrelsens arbejde med at udbrede kendskabet til og brugen af ordningen. Sty-

relsen varetager det implementeringsunderstøttende arbejde og vil fortsat gen-

nemføre en række aktiviteter, herunder daglig rådgivning og vejledning, facilite-

ring af erfaringsudveksling og netværksdannelse på tværs af kommuner, virk-

somheder og civilsamfundsorganisationer, inspirationsmøder mv. og herigen-

nem understøtte borgere, virksomheder, kommuner og civilsamfundsorganisa-

tioner i brugen af det sociale frikort.

L 119 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Høringsparterne er velkomne til at bidrage med idéer til arbejdet og henvises

fremover til Social- og Boligstyrelsen, der varetager implementeringsindsatsen.

Høringssvarene vil desuden blive videreformidlet til Socialstyrelsen- og Bolig-

styrelsen.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at

ændre i lovforslaget.

4.4 Opgørelse af tidligere års indtægt ifm. visitation

Gadejuristen påpeger, at den arbejdsdusør, der udbetales til borgere, som del-

tager i et aktivitetstilbud efter servicelovens § 104, kan danne grundlag for, at

borgeren ikke har ret til socialt frikort, idet vedkommende gennem aktivitetstil-

buddet potentielt kan tjene mere end 10.000 kr. årligt. Gadejuristen anbefaler,

at de ordninger, som skal understøtte progression hos udsatte borgere, spiller

sammen, hvilket for de mest udsatte borgere kan understøtte en udvikling fra

tilbud til personer med betydeligt nedsat funktionsevne, til job med socialt frikort

til fleksjob og potentielt videre til ordinær beskæftigelse.

SAND - De hjemløses landsorganisation påpeger, at nogle af de borgere, som

benytter sig af dusørordninger på fx herberger eller i tilbud om beskyttet be-

skæftigelse, risikerer ikke at kunne blive visiteret til det sociale frikort, da deres

indtægt potentielt lige nøjagtig overstiger beløbsgrænsen. SAND mener derfor,

at man bør kunne dispensere for indtægtsgrænsen, hvis indtægten er opnået

gennem et socialt tilbud, som fx servicelovens § 103.

Social- Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger

Social- Bolig- og Ældreministeriet skal henvise til, at lovforslaget udmønter den

aftale, som Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne) og Dansk

Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konser-

vative Folkeparti, Alternativet, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance, som

står bag

Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sund-

heds- og arbejdsmarkedsområdet 2023-2026,

har indgået om at videreføre den

nuværende ordning i perioden 2023-2024 med en forhøjet beløbsgrænse på

40.000 kr.

Såfremt ordningen videreføres yderligere efter 2024, vil Social-, Bolig- og Æl-

dreministeriet undersøge, om der er behov for at justere målgruppekriteriet

vedrørende indtægtsgrænsen for det seneste år.

Social-, Bolig og Ældreministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at

ændre i lovforslaget.

4.5 Øvrige bemærkninger

4.5.1 IT-relaterede snitfladeudfordringer

Københavns Kommune bakker op om intentionen med forsøgsordningen, men

ønsker, at it-løsningen for det sociale frikort taler sammen med relevante it-sy-

stemer, som fx e-indkomst og Det fælles datagrundlag (DFDG). Kommunen

vurderer, at det vil løse flere af de eksisterende snitfladeudfordringer til beskæf-

tigelsesområdet, som eksempelvis er, at lønnede timer optjent under det soci-

ale frikort ikke automatisk tæller med i opgørelsen vedr. 225-timersreglen.

Social- Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger

Social- Bolig- og Ældreministeriet er opmærksomme på, at der blandt nogle ak-

tører er et ønske om, at der laves en snitfladeintegration mellem Socialtfri-

kort.dk og eIndkomst, samt at løn til borgere med sociale frikort indberettes til

eIndkomst.

Erfaringer fra de første fire år af forsøgsperioden med et socialt frikort viser, at

rigtig mange virksomheder problemfrit administrerer lønudbetaling til deres an-

satte med sociale frikort, selvom lønnen ikke skal indberettes til eIndkomst.

L 119 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Social- Bolig- og Ældreministeriet har imidlertid undersøgt muligheden for at

lave en sådan snitfladeløsning mellem Socialtfrikort.dk og eIndkomst. Det vur-

deres på den baggrund at ville være en yderst omfattende og ressourcekræ-

vende ændring, der ville skulle foretages i eIndkomst, som ikke står på mål

med effekten.

Derudover er det intentionen med det sociale frikort, at borgere kan tjene og få

udbetalt løn samme dag, fx via kontant betaling, hvilket ikke vil være muligt,

hvis indkomsten skal udbetales som månedsløn og indberettes til eIndkomst.

Med hensyn til indsatser på beskæftigelsesministeriets område, herunder op-

gørelsen af om borgere med sociale frikort opfylder 225-timerskravet, henvises

der til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som har ansvaret for at

vejlede om 225-timersreglen m.v. Social-, Bolig og Ældreministeriet vil desuden

i forbindelse med eventuel yderligere videreførelse af ordningen efter 2024 un-

dersøge muligheden for at sikre mere automatisk sagsbehandling ifm. kontrol-

len af borgerne.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at

ændre i lovforslaget.

4.5.2 Beregning af lovforslagets økonomiske konsekvenser

Mændenes Hjem foreslår, at der i beregningen af lovforslagets økonomiske

konsekvenser medregnes de samfundsøkonomiske gevinster ved ordningen,

herunder hvad ordningen generer af overskud i form af færre indlæggelser på

somatiske og psykiatriske afsnit, færre fængslinger og mindre kriminalitet, samt

mindre misbrug som følge af frijobbernes øgede stabilitet, livskvalitet og trivsel.

Mændenes hjem genkender ikke, at der er tale om et skattemæssigt mindre-

provenu, da det vurderes, at målgruppen for det sociale frikort netop er langt

fra det etablerede arbejdsmarked.

Social- Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger

Social- Bolig- og Ældreministeriets skal henvise til, at det skattemæssige min-

dreprovenu ved forlængelsen af det sociale frikort opgøres som det umiddel-

bare mindreprovenu efter tilbageløb. Det umiddelbare mindreprovenu beregnes

som det tabte skatteprovenu for det forventede antal brugere af ordningen.

Denne opgørelsesmetode anvendes generelt, når det umiddelbare mindrepro-

venu opgøres for ordninger, hvor visse personer er fritaget fra at betale skat af

(en del af) deres indkomst.

Eventuelle positive adfærdseffekter er ikke medregnet i skønnet, ligesom even-

tuelle negative adfærdseffekter heller ikke er medregnet.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at

ændre i lovforslaget.

4.5.3 Fastsættelse af minimumstimeløn

Brugernes Akademi bemærker, at nogle frikortsmedarbejdere beretter om ar-

bejdspladser, der udbetaler en meget lav løn. Borgerne har ikke lysten eller

ressourcerne til at forhandle løn fra vagt til vagt hos forskellige arbejdsgivere,

og konsekvensen er i nogle tilfælde, at udsatte og sårbare borgere underbeta-

les for deres arbejdsindsats og samtidig bekræftes i en negativ selvforståelse

og stigmaet “stofmisbrugere er ikke noget værd”. Brugernes Akademi anbefaler

derfor, at der fastsættes en minimumsløn.

Social- Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger

Da det i forsøget med socialt frikort er forudsat, at der er tale om lønnet ar-

bejde, hvor der som hovedregel gælder de samme ansættelsesretlige regler

som i et hvert andet ansættelsesforhold, vil den gældende overenskomst på

området typisk også skulle gælde for borgere med sociale frikort.

L 119 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Social- Bolig- og Ældreministeriet skal desuden henvise til, at lovforslaget ud-

mønter den aftale, som Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne)

og Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten,

Det Konservative Folkeparti, Alternativet, Danmarksdemokraterne og Liberal

Alliance, som står bag

Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på

social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2023-2026,

har indgået om at

videreføre den nuværende ordning i perioden 2023-2024 med en forhøjet be-

løbsgrænse på 40.000 kr. At indføre en minimumstimeløn er ikke omfattet af

denne aftale, og i forlængelse heraf er konsekvenserne ved at indføre en så-

dan ikke afdækket.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at

ændre i lovforslaget.

4.5.4 Målgruppekriteriet vedr. opholdskrav

Gadejuristen oplever, at opholdskravet, jf. § 2, stk. 2, nr. 3, i lov om forsøg med

et socialt frikort, skaber stor ulighed blandt de udsatte borgere. Gadejuristen

anbefaler derfor, at kravet erstattes af et krav om lovligt ophold i Danmark. Ga-

dejuristen påpeger, at opholdskravet for ret til uddannelseshjælp eller kontant-

hjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik stammer fra reglerne om kontant-

hjælp, hvorimod det sociale frikort handler om beskæftigelse, og der stilles i for-

bindelse med arbejde normalt alene krav om lovligt ophold her i landet.

Et ændret opholdskrav vil give flere borgere en mulighed for at engagere sig i

og få en forståelse af det danske samfund og arbejdsmarkedet.

Social- Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger

Social- Bolig- og Ældreministeriet skal henvise til, at lovforslaget udmønter den

aftale, som Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne) og Dansk

Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konser-

vative Folkeparti, Alternativet, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance, som

står bag

Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sund-

heds- og arbejdsmarkedsområdet 2023-2026,

har indgået om at videreføre

ordningen i sin nuværende form, med undtagelse af småændringer og forhøjel-

sen af beløbsgrænsen. En ændring af opholdskravet er ikke inden for ram-

merne af denne aftale.

Social-, Bolig og Ældreministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at

ændre i lovforslaget.

4.5.5 Evaluering af ordningen

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) vurderer, at ordningen med et socialt frikort-

styrker de mest udsatte borgeres tilknytning fællesskabet på arbejdsmarkedet

og støtter derfor en forlængelse af ordningen. DA mener, at der bør foretages

en evaluering af effekten af en fordobling af beløbsgrænsen, ligesom forsøget

fortsat bør følges tæt og evalueres, så det sikres, at effekterne af ordningen

står mål med intentioner og udgifter.

Social- Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger

Social- Bolig- og Ældreministeriet vil fortsat løbende følge udviklingen i brugen

af ordningen, herunder udviklingen i antal visiterede borgere, anvendelsen af

sociale frikort og indtjening gennem ordningen.

Social-, Bolig og Ældreministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at

ændre i lovforslaget.