L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
L 125 Bilag 1
Offentligt

SAMRÅDET FOR OPHAVSRET

11. april 2023

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1015 København K

Fremsendt pr. e-mail til [email protected] med emnefelt: Høring over lovudkast

–

ændring af

lov om ophavsret (gennemførsel af dele af direktiv om ophavsret og beslægtede

rettigheder på det digitale indre marked)

Høring over lovudkast

–

ændring af lov om ophavsret (gennemførsel af dele af

direktiv om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked)

Samrådet for Ophavsret henviser til Kulturministeriets høringsbrev af 10. marts 2023.

Vi vil i det følgende kommentere på de af lovudkastets bestemmelser, der har til

hensigt at gennemføre direktivets kapitel 3.

Generelt

Samrådet finder helt overordnet, at Kulturministeriet med lovudkastet sætter

direktivets mange komplicerede bestemmelser ind i den danske lovkontekst på en

måde, som både tilgodeser direktivnærhed og rammer nogle gode balancer i forhold

til ophavsretsområdets interessenter.

I den aktuelle situation, hvor Danmarks gennemførelse af direktivet er under tidspres,

finder Samrådet for Ophavsret overordnet, at Kulturministeriets tilgang med at

indskrive retten til passende og forholdsmæssigt vederlag i en lovbestemmelse er god

og hensigtsmæssig. Dette bør dog senere følges op af supplerende initiativer, sådan

som vi også forstår på Kulturministeriets pressemeddelelse, at det er hensigten.

§ 53, stk. 2. Passende og forholdsmæssig betaling

Medlemsstaterne har efter direktivets art. 18 (2) fri adgang til at anvende forskellige

ordninger med henblik på at sikre autorer og udøvere passende og forholdsmæssigt

vederlag, når de overdrager deres rettigheder. Samrådet finder det rigtigt og

hensigtsmæssigt, at retten til passende og forholdsmæssig betaling efter DSM-

direktivets art. 18 gennemføres som en udtrykkelig lovbestemmelse.

Samrådet finder endvidere generelt, at Kulturministeriets redegørelse i lovbemærk-

ningerne for de nye begreber

”passende”

”forholdsmæssig”

og deres betydning og

anvendelse god og overensstemmende med direktivet.

Samrådets Forretningsudvalg

Vicedirektør

Christine Vestergård Hüttel

Tlf. 26239288

–

[email protected]

Sekretariatschef

Sandra Anne Piras

tlf. 3333 0888

–

[email protected]

Chefjurist

Morten Madsen

tlf. 3524 0240

–

[email protected]

Juridisk Chefkonsulent

Kaspar Lindhardt

tlf. 3330 6300

–

[email protected]

Direktør

Christina Bergholdt Knudsen

tlf. 33 45 40 30

–

[email protected]

Advokat

Anders Sevel Johnsen

tlf. 3342 8000

–

[email protected]

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

Samrådet har dog nogle ønsker til præciseringer:

Samrådet foreslår følgende tilføjelse til sidste afsnit side 50:

”

I forlængelse heraf

bemærkes, at et passende vederlag til én kunstner ikke må påføres eller fratrækkes

betalingen til andre kunstnere, da hensigten med direktivets art. 18 ikke er at

omfordele vederlag mellem kunstnere, men at sikre at erhververe betaler et

passende og forholdsmæssigt

vederlag for erhvervede rettigheder”.

Hensynet bag

denne tilføjelse er, at sikringen i art. 18 af et passende og forholdsmæssigt

vederlag til én kunstner ikke sker på bekostning af vederlaget til andre kunstnere,

med henvisning til direktivets betragtning 72 om ophavsmænd og udøvende

kunstneres ofte svage forhandlingsposition.

Samrådet foreslår, at det i afsnit 2 på s. 51 præciseres, at hovedreglen må være, at

aftaler, der afskærer ophavsmænd og udøvende kunstnere fra at modtage vederlag

via kollektivt forvaltede ordninger, vil have formodningen imod sig i forhold til at

betalingen er

”passende

forholdsmæssig”,

og at også andre aftaler end aftaler

med engangsvederlag kan afskære ophavsmandens adgang til kollektivt forvaltede

ordninger.

Samrådet foreslår, at begrebet ”løn” i afsnit 4 på s. 51 udgår af eksemplificeringen,

fordi løn i praksis netop bruges til frikøb af rettigheder. Løn udgør ikke løbende

betaling for udnyttelse af rettigheder, men derimod betaling for det fortsatte arbejde

med skabelsen af nye værker. Det tydeliggøres ved, at ophavsmanden ikke fortsætter

med en lønbetaling for udnyttelsen af værkerne efter fratræden, og at ophavsmand-

ens løn ikke løbende reguleres forholdsmæssigt med omfanget af udnyttelsen af

ophavsmandens værker. Endvidere foreslås det, at begrebet ”royalty” erstattes af

”eller et andet vederlag baseret på potentiel eller faktisk brug over tid”,

fordi dette

bedre og bredere forklarer modsætningen til engangsbetalingen. Begrebet royalty ses

oftest anvendt som en andel af den betaling, som erhververen af rettigheder mod-

tager for videresalg eller -licensiering af rettighederne til et værk.

Samrådet ville sætte pris på yderligere eksemplificering i afsnit 4, side 51 og afsnit 2,

side 98 om situationen, når aftalepartneren er en ”slutbruger”. Eksemplificeringen

med ”ansættelseskontrakter” kan let skabe forvirring. Samrådet foreslår, at ”f.eks.

kan være tilfældet i visse ansættelseskontrakter” erstattes med ”og dermed ikke

foretager en ophavsretlig relevant handling med

værket”.

Samrådet foreslår, at ministeriet til afsnit 3 side 98 tilføjer: ”..jf. betragtning 73.

Ved

vurderingen af, om vederlaget står i rimeligt forhold til den potentielle økonomiske

værdi, bør det tages med i betragtning, at der kan forekomme tilfælde, hvor der er et

åbenbart misforhold mellem omfanget af værkets udnyttelse og de generede indtæg-

ter hidrørende derfra, f.eks. som ved public service virksomhed, eller når formålet

med udnyttelsen er at skabe afledt økonomisk værdi på et andet område.

Baggrunden

side 2

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

for forslaget er, at der er tilfælde, hvor der består et åbenbart misforhold mellem om-

fanget af værkets udnyttelse og de generede indtægter hidrørende derfra, fx hvor

udnyttelsen indgår som led i public service, eller hvor hensigten med udnyttelsen er at

skabe økonomisk værdi for erhververen på et område, der ikke har umiddelbar til-

knytning til værksudnyttelsen. Det kan være tilfældet, når udnyttelsen sker via en

promoveringsplatform eller indgår i et sekundært produkt, hvis formål er at øge

indtjeningen for et primært produkt.

Samrådet foreslår, at ministeriet til afsnit 4 side 98 tilføjer: ”…. det danske område,

medmindre der ikke er tale om styrkemæssigt ligeværdige parter, fx hvor den ene

aftalepart er en international aktør med stor markedstilstedeværelse eller besidder

kommercielle oplysninger, der er centrale for fastsættelsen af et passende og

forholdsmæssigt vederlag, som vedkommende ikke deler med den anden part.

tilsvarende tilføjes afsnit 5 side 106:

”…vederlag

og udnyttelse,

medmindre der ikke er

tale om styrkemæssigt ligeværdige parter, fx hvor den ene aftalepart er en inter-

national aktør med stor markedstilstedeværelse eller besidder kommercielle oplys-

ninger, der er centrale for fastsættelsen af et passende og forholdsmæssigt vederlag,

som vedkommende ikke deler med den anden part.”

Samrådet ønsker hermed, at der etableres en velafbalanceret formodningsregel under

hensyn til formålet om at styrke kollektiv aftaleindgåelse på den ene side samtidig

med, at der på den anden side tages hensyn til de tilfælde, hvor der fx forhandles

rettighedsaftaler med store, udenlandske streamingtjenester, der ofte opererer globalt

og har enorm markedsmæssig indflydelse, og som ikke indgår i samme gensidige

afhængighedsforhold som typiske danske virksomheder. Ubalancen i styrkeforholdet

mellem aftaleparterne kan i disse tilfælde også blive forstærket, når den ene aftale-

part besidder centrale økonomiske og kommercielle oplysninger om den forretning

eller det produkt, som værket er tiltænkt at indgå i, men som den anden aftalepart

ikke besidder.

Samrådet foreslår, at ministeriet tilføjer et lille afsluttende afsnit i 2.9.1.3.

”Den

endelige afgørelse af, hvad der konkret er et passende og forholdsmæssigt vederlag,

henhører under domstolene.”

Samrådets ønske med tilføjelsen er at tydeliggøre

bestemmelsens særlige status i forhold til de nye direktivfastsatte mekanismer med

aftalejustering og nævnskompetence.

§ 53, stk. 4. Præceptivitet

Samrådet er enig i, at § 53, stk. 2, gøres præceptiv, da bestemmelsen i modsat fald

vil blive fraveget systematisk i fremtidig kontraktpraksis og formålet derved forspild-

es.

§ 54, stk. 1. Tilbagefaldsret

Samrådet er glad for at det tidsmæssige krav for hvornår erhververen bør have ud-

nyttet rettighederne formuleres som ”rimelig tid”.

Samrådet finder det ikke hensigtsmæssigt, at bestemmelsen indskrænkes til alene at

angå eksklusive aftaler. Det kan sagtens være vigtigt at kunne tilbagekalde rettig-

heder overdraget på ikke-eksklusivt grundlag. Eksempel: Man giver på ikke-eksklusivt

grundlag ret til en anvendelse af et værk. Efterfølgende får man tilbud om at indgå en

ny anvendelsesaftale med en helt anden part, men på eksklusivt grundlag.

I mellemtiden er den ikke-eksklusive anvendelse forblevet uudnyttet, men den nye

aftalepart ønsker ikke at indgå aftale, så længe der er mulighed for offentliggørelse fra

den første part. Så har man behov for at kunne tilbagekalde den ikke-eksklusive

side 3

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

anvendelsesrettighed. Det forhold, at direktivbestemmelsen kun tilsigter at regulere

aftaler på eksklusivt grundlag, er ikke til hinder for, at medlemsstaterne går videre

end direktivet. Navnlig ikke når man som i Danmark bygger ovenpå en bestemmelse,

som både regulerer simple og eksklusive aftaler. Det bør i hvert fald gøres klart i be-

mærkningerne, at tilbagekaldsretten også kan udnyttes i tilfælde, hvor aftale-

erhververen kun har opnået en delvis eksklusiv ret til udnyttelse. Det kan være i

tilfælde, hvor erhververen har opnået eksklusivitet til et bestemt geografiske område

eller en bestemt udnyttelsesform. På den måde gøres det tydeligt, at tilbagekalds-

retten ikke kun er tiltænkt de

–

meget sjældne

–

tilfælde, hvor erhververen har fået

eneretten til værket med den følge, at ophavsmanden ikke i nogen del af verden eller

på nogen måde kan udnytte værket.

§ 54, stk. 2

Samrådet finder forslaget om, at §54, st. 1, udelukkende kan fraviges i kollektive

overenskomster, rimeligt og stemmende med, at DSM-direktivets kapitel 3 skal virke

som incitament til kollektiv aftaleindgåelse.

§ 55

–

Gennemsigtighed

§ 55, stk. 1.

Samrådet er generelt godt tilfreds med Kulturministeriets direktivnære gennemførelse

af gennemsigtighedsforpligtelsen og tilretningen af den gældende § 57. Og Samrådet

bifalder ministeriets helt essentielle inddragelse af

”udnyttelsesomfang”

i opregningen

af de oplysninger erhververne af rettigheder skal give oplysninger om. Det er helt

nødvendigt, at ophavsmanden også kan få oplysninger om netop udnyttelsesomfang

og reelt forbrug for nærmere at kunne vurdere rimeligheden og proportionaliteten af

vederlaget. Navnlig de særlige betalingsmodeller på streaming-området mellem

tjenester og udgivere/producenter har gjort det meget vanskeligt for autorer og ud-

øvere at få indsigt i det reelle udnyttelsesomfang, der ligger grund for f.eks. royalty-

opgørelserne. Oplysningsforpligtelserne vil være tandløse på streamingområdet, hvor

'sorte bokse' som puljevederlag og

revenue sharing

afkobler det reelle forbrug fra

skabernes betaling. Derfor må udnyttelsesomfanget klart indgå som parameter i

gennemsigtighedsforpligtelserne.

Samrådet kunne dog godt ønske en mere udførlig beskrivelse i lovbemærkningerne af

de indtægter, der skal oplyses om. Det kunne anføres i bemærkningerne afsnit 5 på

side 103: ”Gennemsigtighedsforpligtelsen gælder indtægter i bred forstand

fx indtæg-

ter fra reklamer, abonnementstal, sponsorindtægter, barterindtægter, donationer fra

brugere samt offentlig og privat støtte. Gennemsigtighedskravet omfatter også ind-

tægter, der kun har en indirekte sammenhæng med rettighedsudnyttelse, f.eks. salg

af data og merchandise, præsalg, minimumsgarantier og lignende indtægter fra før

indgåelsen af aftalen med ophavsmanden, indtægter fra såkaldt bundlede tjenester,

forligs- og erstatningsbeløb, forskud, klumpsummer, værdien af aktieandele og andre

udnyttelser, som hviler på brug af kunstnernes rettigheder, og samtidig er kendetegn-

et ved, at det kan være svært at henføre en given indtjening til konkrete udnyttelser.

Kravet omfatter ikke kun indtægter genereret i Danmark, men fra hele verden”.

Det er efter Samrådets opfattelse også vigtigt, at det i lovbemærkningerne anføres, at

manglende efterlevelse fra erhververen eller efterfølgende erhververe af anmodning

om gennemsigtighed efter bestemmelsen er en væsentlig misligholdelse af aftalen,

med den konsekvens at ophavsmanden vil kunne ophæve den pågældende licens eller

side 4

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

rettighedsoverdragelse. Misligholdelsesvirkningen er hidtil fremgået af lovbemærk-

ningerne til § 57, og dette bør på samme måde fremgå af lovebemærkningerne til §

55, stk. 1.

Soloselvstændiges stilling i de nye bestemmelser

Samrådet noterer sig, at der i lovbemærkningerne på s. 57 er henvist til Kommission-

ens retningslinjer af den 30. september 2022 for anvendelsen af Unionens kon-

kurrencelovgivning på kollektive aftaler vedrørende arbejdsvilkår for selvstændige

uden ansatte (2022/C 374/02).

Henvisningen må forstås således, at Kulturministeriet mener, at også kollektive aftal-

er, hvor den ene side består af et kollektiv af ophavsmænd eller udøvende kunstnere,

hvor alle eller flere af disse helt eller delvist indgår aftaler gennem deres egne virk-

somheder eller på andre former for freelancerbasis, kan anses som en kollektiv for-

handlet aftale omtalt i den foreslåede § 55, stk. 5. Det er helt i tråd med betragtning

72 i DSM-direktivet, hvor det fremgår, at ophavsmænd og udøvende kunstnere, der

indgår aftaler gennem deres egne virksomheder, også er omfattet af beskyttelsen i

direktivet.

Samrådet ønsker, at dette tydeliggøres i bemærkningerne, således at man ikke

konkurrenceretsligt kan udgrænse soloselvstændige og freelancere fra lovforslagets

incitamentstruktur for kollektive aftaler.

Henvisningen til ovennævnte retningslinjer bør også gentages på s. 51 og 97, hvor

det nævnes

–

med henvisning til direktivets betragtning 72

–

at bestemmelsen også

omfatter ophavsmænd og udøvende kunstnere, der indgår aftaler gennem deres egne

virksomheder. På den måde tydeliggøres det, at koblingen mellem direktivets art. 18,

direktivets betragtning 72 og retningslinjerne indebærer, at ophavsmænd og ud-

øvende kunstnere, der indgår aftaler gennem deres egne virksomheder, kan sikre

deres ret til passende og forholdsmæssigt vederlag gennem kollektive aftaler.

Betragtning 72 vedrører både retten til rimeligt vederlag, adgangen til oplysninger og

muligheden for aftalejustering. Alle disse rettigheder er tiltænkt at skulle opveje den

svage forhandlingsposition, som ophavsmænd

–

uanset om de er soloselvstændige

–

ofte er i. Henvisningen til retningslinjerne og til betragtning 72 bør derfor også fremgå

af bemærkningerne til § 55 a.

§ 55a - Aftalejustering

Samrådet for Ophavsret finder, at lovbestemmelsen burde formuleres således, at

bestemmelsens hovedindhold fremgår først, og undtagelsen om kollektivt forhandlet

aftalejustering følger bagefter, fx i et nyt stykke.

Samrådet finder, at forskellen mellem aftalejusteringsordningen og aftalelovens § 36

er beskrevet godt og pædagogisk i lovbemærkningerne.

Samrådet foreslår, at ministeriet for at sikre konformitet med direktivtekstens art.

20(1) i § 55 a, tilføjer:

”…rimeligt

vederlag fra erhververen

eller

licensmodtagere.”

dette begreb anvendes i direktivbestemmelsen.

side 5

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

Selvom den tætte sammenhæng mellem §§ 53, stk. 2, 55 og 55a er betonet flere

steder i lovbemærkningerne, kan Samrådet godt blive bekymret for, om lovbemærk-

ningerne til § 55a visse steder kan læses på en indskrænkende måde i forhold til §§

53, stk. 2 og 55. Det er på den ene side klart, at der kan være særlig brug for be-

stemmelsen, hvis der genereres mange flere indtægter over tid end oprindeligt forud-

set, men det er også vigtigt, at kunstnere, der har fået et vederlag, som slet og ret

ikke er ”passende”, kan få deres aftaler justeret. Det kunne også være tydeligere

efter lovbemærkningerne, at et meget stort udnyttelsesomfang - måske uden store

ekstra indtægter - kan gøre aftalejustering rimelig og relevant.

Konkret foreslår Samrådet, at følgende ændres i afsnit 4, side 60: ”…hvor en aftale,

uanset om den

som

er formuleret i ….” Ændringen foreslås for at tydeliggøre, at

aftalejusteringsordningen også kan gøres gældende, hvor en aftale ikke er i overens-

stemmelse med den foreslåede § 53, stk. 2 om passende og forholdsmæssigt veder-

lag.

Samrådet foreslår, at ministeriet i afsnit 6, side 60 tilføjer: ”…baseret på kollektiv

overenskomst

mellem ligeværdige parter,

jf.

betragtning……”

Og tilsvarende i afsnit 5

side 106 tilføjer: ”…vederlag og udnyttelse,

medmindre der ikke er tale om styrke-

mæssigt ligeværdige parter, fx hvor den ene aftalepart er en international aktør med

stor markedstilstedeværelse eller besidder kommercielle oplysninger, der er centrale

for fastsættelsen af et passende og forholdsmæssigt vederlag, som vedkommende

ikke deler med den anden part.”

samt: ”… eller brugsbaseret vederlag,

idet dog bemærkes at også aftaler med varia-

bel vederlæggelse kan aftalejusteres, såfremt disse måtte vise sig at medføre

uforholdsmæssigt lavt vederlag.”

Første tilføjelse skaber en konsistens

i forhold til de

øvrige bemærkninger om virkningen af kollektive overenskomster. Den sidste sætning

er foreslået for at tydeliggøre, at også vederlagsaftaler med variabel betaling kan

aftalejusteres, hvis de medfører uforholdsmæssigt lavt vederlag.

Samrådet finder, at udtrykket

”som udgangspunkt”

skal tages ud af lovbemærkning-

erne afsnit 4, side 61. Bestemmelsen skal være ubetinget præceptiv efter direktivets

art. 23 (1).

I samme afsnit foreslår Samrådet:

"... ikke kan fraviges ved aftale, ligesom

erhververen, såfremt en aftale justeres, selv må afholde den ekstra betaling til den

ophavs- mand eller udøvende kunstner, fra hvem rettighederne er erhvervet, og

ikke påføre eller fratrække betalingen i andre kunstneres vederlag, da hensigten

med aftalejusteringen ikke er at omfordele vederlag mellem kunstnere, men at sikre

at erhververe betaler et passende og forholdsmæssigt vederlag for erhvervede

rettigheder".

Hensynet bag denne tilføjelse er at forklare, at sikringen i art. 20 af et

passende og forholdsmæssigt vederlag til én kunstner ved aftalejustering ikke sker

på bekostning af vederlaget til andre kunstnere, men afholdes af den pågældende

erhverver, med henvisning til ophavsmænd og udøvende kunstneres ofte svage

forhandlingsposition, jf. direktivets betragtning 72. Ellers er der risiko for at man

–

trods direktivets gode hensigt

–

ender i et nulsumsspil blandt ophavsmænd og

udøvende kunstnere, hvor erhververen potentielt går fri.

side 6

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

I afsnit 3, side 106 foreslår Samrådet følgende tilføjelse: ”…… salg af merchandise, jf.

betragtning 78.

Definitionen af indtægter skal forstås bredt og kan inkludere både

direkte og indirekte indtægter.”

Samrådet ønsker med tilføjelsen at sikre, at der tages

hensyn til tilfælde, hvor en omfattende værksudnyttelse har været økonomisk værdi-

skabende for erhververen, men hvor udnyttelsen ikke direkte og umiddelbart kan

henføres til realiserede indtægter hos denne. Det kan være tilfældet, når udnyttelsen

sker via en promoveringsplatform eller indgår i et sekundært produkt, hvis formål er

at øge indtjeningen for et primært produkt.

§ 55b

–

Alternativ tvisteløsning

Samrådet finder, at den foreslåede ordning med at gøre Ophavsretslicensnævnet til

tvistbilæggelsesorgan jf. direktivets art. 21 er helt indlysende og rigtig. Og forslaget

med lovbemærkninger gennemfører efter Samrådets opfattelse i det hele direktiv-

bestemmelsen på udmærket vis.

§ 55c

–

Præceptivitet

Bestemmelsen gennemfører efter Samrådets opfattelse direktivets art. 23 (1) på

udmærket vis.

Efter direktivet skal ikke blot aftalebestemmelser, der tilsidesætter de konkrete lov-

bestemmelser §§ 55, 55a og 55b

–

men også aftalebestemmelser, der søger at omgå

disse fx ved at aftale anvendelse af fremmed ret, tilsidesættes. Dette er for så vidt

nævnt på passende vis i lovbemærkningerne. Samrådet foreslår, at ministeriet tilføjer,

at hemmeligholdelsesklausuler og lignende ej heller må kunne stå i vejen for gennem-

førelse af gennemsigtighedsadgangen.

§ 91

–

Tidsmæssig anvendelse

Samrådet finder, at man med gennemførelsen af de nye præceptive bestemmelser om

passende og forholdsmæssigt vederlag og aftalejustering i ophavsretsloven bør følge

det almindelige princip, hvor man efter § 90, stk. 1, lader loven gælde for alle værker

og frembringelser, der er beskyttet ved lovens ikrafttræden, dog således at loven kun

jf. § 90, stk. 2, gælder udnyttelseshandlinger foretaget efter lovens ikrafttræden.

Der er med aftalejusteringsordningen netop ikke tale om at gribe ind i gældende aftal-

er sådan som det er tilfældet med aftalelovens § 36. Der er blot tale om at korrigere

vederlaget fremadrettet.

Hensynet til kunstneren om at få justeret en aftale bliver typisk kun mere udtalt, jo

længere i tid man kommer fra aftaletidspunktet. Og heroverfor står, at hensynet til

erhververen om

ikke

at skulle betale yderligere vederlag samtidig svækkes med tiden,

fordi erhververen typisk får alle sine udgifter dækket ind mangefold ved lange

udnyttelsesperioder. Samrådet finder det derfor ærgerligt, at Kulturministeriet har

valgt kun at lade aftalejusteringsordningen gælde for aftaler senere end 10 år før

lovens ikrafttræden, når dette hverken følger af direktivet eller dansk retstradition.

Samrådet finder, at ministeriet med forslaget om den tidsmæssige anvendelse af

gennemsigtighedsbestemmelsen rammer en god balance.

………………………………

side 7

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

Samrådet henviser, for så vidt angår gennemførelsen af direktivets bestemmelser om

anvendelse af værker i undervisning og aftalelicens til høringsvarene fra, Copydan

Tekst og Node, Copydan AV-foreningerne og Visda. For så vidt angår bestemmelserne

om tekst- og datamining henviser Samrådet til høringssvaret fra RettighedsAlliancen og

henvendelsen fra en stor gruppe af danske organisationer.

Med venlig hilsen

Samrådet for Ophavsret

side 8

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

Kulturministeriet

Att. Jesper Diernisse Langsted

[email protected]

Det Kgl. Biblioteks høringssvar vedr. ny ophavsretslov

Implementeringen af EU-direktiv om ophavsret er en længe ventet og velkommen an-

ledning til at opdatere ophavsretsloven til den digitale virkelighed. Direktivets bestem-

melser kan bringe Danmark et stykke ad vejen i forhold til at forbedre brugernes ad-

gang til ophavsretsbeskyttet materiale. Den foreslåede implementering vil gøre det

muligt for Det Kgl. Bibliotek at imødekomme brugerønsker. Det gælder specielt øn-

sker om brug af digitale materialer til tekst- og datamining. De følgende kommentarer

fokuserer på dette.

Tekst – og datamining (TDM). Kommentarer til lovforslagets § 11 b og 11 c

§ 11 b og § 11 c bliver en stor landvinding for forskning og kulturarv. Lovgivers formål

med TDM-bestemmelserne er at fremme skabelse af ny viden, udvikling af nye meto-

der og nye serviceydelser. Lovgivers ønske om at fremme disse formål kommer til

udtryk i en klar indskrænkning af ophavsretten til gavn for forskningsorganisationer,

kulturarvsinstitutioner og deres eventuelle private partneres brug af datamining. Styr-

ken af lovgivers ønske udtrykkes ved, at denne indskrænkning af ophavsretten ikke

kan fraviges ved aftale (§ 11 c stk. 4), og at private partnere er omfattet af bestem-

melsen.

Forskningen har brug for at have lovlig adgang til valide data. KB’s digitale kultur-

arvssamlinger, digitaliserede såvel som digitalt fødte, kan også bruges som værdi-

fuldt grundlag for en bred vifte af forskning, bl.a. ved hjælp af tekst- og datamining.

Det samme gælder de store mængder licensbelagte digitale materialer, som Det Kgl.

Bibliotek sikrer adgang til som universitetsbibliotek.

KB møder dagligt ønsker fra forskere om adgang til de store mængder digitale data,

som kan danne baggrund for ny, banebrydende forskning. Eksempler på sådanne di-

gitale data er millioner af digitaliserede avissider eller digitaliserede bøger, som har

et meget stort forskningsmæssigt potentiale.

Siden sidste grundlæggende revision af ophavsretsloven i 2004 har staten investeret

intensivt i digitalisering af de fysiske samlinger på kulturarvsinstitutioner. KB finder

det helt afgørende vigtigt at sikre forskeres lovlige adgang til disse resurser.

Direktionen

Svend Larsen

[email protected]

Christians Brygge 8

DK-1219 København K

+45 3347 4747

[email protected]

www.kb.dk

Bank

IBAN

Swift

CVR

EAN

0216 4069032583

DK2002164069032583

DABADKKK

2898 8842

5798 000 792142

5. april 2023

J.nr. 23/00013

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

Betingelsen for TDM er, at den, der foretager TDM, har ”lovlig adgang” til materialet.

Der er i bemærkningerne fremhævet følgende eksempler på lovlig adgang:

adgang til indhold baseret på en open access-politik eller på kontraktlige aftaler mel-

lem rettighedshavere og forskningsinstitutioner eller kulturarvsinstitutioner såsom

abonnementer eller andre lovlige metoder. Hvis for eksempel forsknings- eller kultur-

arvsinstitutioner tegner et abonnement, vil personer, der er omfattet af abonnemen-

tet, anses for at have lovlig adgang. Lovlig adgang omfatter også adgang til indhold,

som er frit tilgængeligt online.

Vi støtter alle disse eksempler på lovlig adgang. For kulturarvsinstitutioner gælder

det, at de ikke kun udfører forskning selv, men i endnu højere grad har til opgave at

muliggøre forskning i andre forskningsinstitutioner. For at tydeliggøre, at dette kan

understøttes, foreslår vi følgende præcisering i forlængelse af ovenstående afsnit fra

lovforslagets bemærkninger:

Lovlig adgang omfatter endvidere kulturarvsinstitutionernes brugere, som har lovlig

adgang til kulturarvsinstitutionens digitale samlinger enten online eller på stedet.

KB er opmærksom på lovforslagets krav til sikkerhed, og vi har erfaring med opbeva-

ring af udtræk og kopier med passende sikkerhed. Disse sikkerhedsforanstaltninger

kan give den nødvendige tryghed for alle parter, herunder for rettighedshaverne, ved

brug af værker til TDM.

5. april 2023

Side 2/2

J.nr. 23/00013

Venlig hilsen

Svend Larsen

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

Dear Mr Langsted,

Tuesday, April 11

, 2023

Proposal for a law transposing Directive 2019/790 on Copyright and Related Rights in the Digital

Single Market

(the

“DSM

Directive”)

We are writing to express our concerns regarding the Danish proposal for the transposition

of Directive 2019/790 on Copyright and Related Rights in the Digital Single Market (DSM Directive).

AEPO-ARTIS

is a non-profit making organisation that represents 38 European

performers’

collective

management organisations from 28 different countries, including the Danish organisations GRAMEX

Denmark and FILMEX Denmark. The number of performers, from the audio and audiovisual sector,

represented by our 38 member organisations can be estimated at more than 650.000. By means of a

network of bilateral agreements, each member represents all these performers.

We have carefully analysed your proposed changes to the Danish copyright law and thank you for the

work you have put into it. In particular, we wish to thank you for the manner in which

–

in some areas

- you have gone beyond a simple copy/paste of the text in the Directive.

However, with regard to the proposed transposition of

Article 18,

the current draft

does

take the

copy/paste approach and fails to introduce a

mechanism

that would guarantee fair remuneration for

performers for the online exploitations of their performances. This article was designed to ensure,

among other things, that performers are paid fairly by platforms such as Spotify and Netflix.

This need for effective mechanisms is something that the European Parliament has commented upon.

It adopted the

“Resolution

on the status of the artist”

in which it expresses its dissatisfaction with the

fact that only a few Member States have introduced remuneration mechanisms. The Parliament goes

further and urges the Member States to translate article 18 into

effective

remuneration mechanisms;

and for the

Commission to closely monitor the

effective

implementation of the Directive.

The relevant text of your proposal is:

14. I § 53 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Når ophavsmanden har overdraget ophavsretten helt eller delvist, har ophavsmanden

ret til passende og forholdsmæssig vederlag for udnyttelse af værket.«

In your explanatory text, it is stated:

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

“Den foreslåede bestemmelse i § 53, stk. 2, vil betyde, at det slås fast, at ophavsmænd og

udøvende kunstnere skal modtage et passende og forholdsmæssigt vederlag for brug af deres

værker og fremførelser.”

It is not in compliance with the Directive to merely state that authors and performers have a right to

appropriate and proportionate remuneration. The Directive obliges you not just to establish that

principle, but to

introduce effective mechanisms.

The text of the DSM Directive is:

Artikel 18

Princippet om passende og forholdsmæssig aflønning

1. Medlemsstaterne sikrer, at ophavsmænd og udøvende kunstnere, når de udsteder

licenser eller overdrager deres eksklusive rettigheder til udnyttelse af deres værker eller andre

frembringelser, har ret til passende og forholdsmæssigt vederlag.

2. Ved gennemførelsen af det i stk. 1 fastsatte princip i national ret kan medlemsstaterne frit

anvende

forskellige ordninger,

og de skal tage hensyn til princippet om aftalefrihed og en

rimelig balance mellem rettigheder og interesser.

The English version refers to:

Article 18

Principle of appropriate and proportionate remuneration

1. Member States

shall

ensure that where authors and performers license or transfer their

exclusive rights for the exploitation of their works or other subject matter, they are entitled

to receive appropriate and proportionate remuneration.

2. In the implementation in national law of the principle set out in paragraph 1, Member

States

shall

be free to use

different mechanisms

and take into account the principle of

contractual freedom and a fair balance of rights and interests.

Your proposed law fails to include the necessary

mechanism

set out in article 18(2) and therefore

does not comply with the Directive.

Note

also that

the use of the word “shall” in article 18(1) makes it clear that ensuring performers

receive appropriate and proportionate remuneration is mandatory and not optional.

There are several ways to tackle the current problem of performers, but one thing is certain: the

transposition

must

be accompanied by additional mechanisms that will

effectively

achieve the

goal

of appropriate and proportionate remuneration.

We are convinced that this objective can best be achieved when performers are protected with

unwaivable remuneration right for online exploitations.

This mechanism existed in several EU

Member States prior to the introduction of the Directive and

is an

effective

remuneration

mechanism.

Several other Member States, when transposing the Directive, have also taken this

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

approach. For all kinds of online exploitations, the introduction of an unwaivable remuneration right

granted to performers and managed by their collective management organisations, is the best - if not

the only - solution to guarantee that performers receive an appropriate and proportionate

remuneration.

It must be remembered that the European Commission

will carry out a conformity check

to ensure

that all Member States have

transposed the Directive in a way which is compliant with

the obligations the Directive creates.

Member States that do not adapt their current legislation

or include additional specific mechanisms will fail this conformity check and will leave themselves

open to future infringement proceedings from the European Commission.

We urge you to take the above into account to ensure a compliant transposition of the DSM Directive

which ensures effective remuneration for performers.

AEPO-ARTIS has worked closely with several national legislators in the transposition of the

Directive and would be honoured to work with you.

Additionally, we are holding an event in Stockholm on the 2nd of May in collaboration with the

Swedish

performers’ CMO SAMI. At that event, Swedish and other European performers will explain

the massive problems that exist in this streaming economy. We believe that they would convince you

of the need for legislation that creates guaranteed remuneration and

why, unfortunately, the “nice

words” contained in your proposed law will not help them in any way. If you or your colleagues are

able to attend, please let us know and we will make the necessary arrangements.

Yours sincerely,

Ioan Kaes

General Secretary of AEPO-ARTIS

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

Kulturministeriet

[email protected]

Akademikernes høringssvar til forslag til lov om ændring af

lov om ophavsret

Akademikerne skal efter høring i Akademikernes Udvalg til Beskyttelse

af Videnskabeligt Arbejde, UBVA, bemærket følgende til forslaget om

ændring af ophavsretsloven (gennemførelse af dele af direktiv om op-

havsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked):

Overordnet set hilses Kulturministeriets ændringer velkommen. Akade-

mikerne/UBVA har dog også en række mere konkrete bemærkninger,

som uddybes i det følgende.

Den 30. marts 2023

Sagsnr. S-2023-318

Dok.nr. D-2023-14352

jdj/

AKADEMIKERNE

THE DANISH CONFEDERATION

OF PROFESSIONAL ASSOCIATIONS

Nørre Voldgade 106, 1. sal

Tekst- og datamining

Det er vigtigt for rettighedshaverne nemt og enkelt at kunne opte ud af

§ 11 b i overensstemmelse med stk. 3. Akademikerne/UBVA kan her

konstatere, at lovbemærkningerne til § 11 b, stk. 3, lægger sig tæt op

ad direktivets betragtning 18, herunder med udtrykket

”ensidige erklæ-

ringer”. Det bør imidlertid fremgå endnu klarere, at et sådant forbehold

fra en rettighedshaver eller en gruppe af rettighedshavere (herunder en

organisation på vegne af dens medlemmer) bør kunne tages på enhver

tænkelig maskinlæsbar måde uden tekniske eller formelle krav; erklæ-

ringen skal generelt kunne omfatte samtlige værker m.v., som rettig-

hedshaveren har rettigheder til. En meddelelse på rettighedshaverens

eller organisationens hjemmeside bør være tilstrækkelig. Det skal være

virksomheden, der vil udføre tekst- og datamining, der alene har ansva-

ret for at sikre sig indsigt i, om en rettighedshaver til materialet har op-

tet ud af bestemmelsen.

Hvad angår lovligt forlæg, bør det fremgå af lovbemærkningerne til §§

11 b og 11 c, at ophavsretslovens § 11, stk. 3, også finder anvendelse

her, dvs. i tillæg til de udtrykkelige bestemmelser om lovlig adgang i §

11 b, stk. 2, og § 11 c, stk. 1. Det har bl.a. den betydning, at kravet om

lovlig adgang eller lovligt forlæg også indbefatter, at tekniske beskyttel-

sesforanstaltninger ikke må være omgået. Kulturministeriet opfordres til

at præcisere, at betingelsen om lovlig adgang og lovligt forlæg gælder,

uanset om omgåelsen måtte være sket i et andet land; det afgørende er

alene, at den relevante reproduktionshandling m.v. finder sted på dansk

territorium.

–

1358

København K.

+45 3369 4040

[email protected]

www.ac.dk

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

Lovbemærkningerne til forslaget til § 11 c for så vidt angår offentlig-

private partnerskaber er for unuancerede. Akademikerne/UBVA aner-

kender, at OPP spiller en betydelig rolle i almindelighed og også kan gø-

re det på dette område. Det er imidlertid for vidtgående, når det blot

anføres, at private partnere også er omfattet af § 11 c. Dette harmone-

rer efter UBVA’s opfattelse ikke med betragtning 11 i DSM-direktivet,

der hvad angår dette spørgsmål har følgende ordlyd:

”I tråd med den eksisterende EU-forskningspolitik,

der tilskynder univer-

siteter og forskningsinstitutter til at samarbejde med den private sektor,

bør forskningsinstitutioner også være omfattet af en sådan undtagelse,

når de udfører deres forskningsaktiviteter inden for rammerne af offent-

lig-

private partnerskaber. Selv om denne undtagelse fortsat kun bør

gælde for forskningsinstitutioner og kulturarvsinstitutioner, bør de også

kunne lade deres private partnere foretage tekst- og datamining, herun-

der ved at benytte deres teknologiske værktøjer.”

Det afgørende er direktiv- og lovteksten, hvorefter det er en forudsæt-

ning, at de relevante handlinger foretages af forsknings- eller kultur-

arvsinstitutionen.

I tilfælde af et OPP-samarbejde vil en privat partner, der er tilknyttet

den offentlige institution, kunne foretage tekst- og dataminingen og le-

vere teknologiske værktøjer som led i dette samarbejde, men heri lig-

ger, at resultatet af denne tekst- og datamining skal blive hos forsk-

nings- eller kulturarvsinstitutionen.

Det er af afgørende betydning, at denne OPP-åbning ikke vil kunne bru-

ges af kommercielle virksomheder til at omgå den bestemmelse, der er

tiltænkt dem, nemlig § 11 b, ved at indgå i et OPP-samarbejde. Kontrol

og udnyttelse af tekst- og dataminingen samt udbyttet heraf skal forbli-

ve hos den offentlige partner, ikke overlades til den private, medmindre

dette er hjemlet i § 11 b.

Dette bør præciseres i lovbemærkningerne, så der ikke åbnes en lade-

port for private virksomheders kommercielle tekst- og datamining under

dække af samarbejde med offentlige forsknings- ellers kulturarvsinstitu-

tioner.

Brug i undervisningsvirksomhed

Akademikerne/UBVA kan grundlæggende støtte forslagene til §§ 13 og

13 a, som er en loyal og afbalanceret implementering af DSM-direktivets

art. 5.

Imidlertid vil Akademikerne/UBVA foreslå, at undervisningsbestemmel-

sen i § 21, stk. 1, nr. 2, udgår i forbindelse med implementeringen af

DSM-direktivet. Begrundelsen er som følger.

Side 2 af 5

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

EU-Domstolen har anlagt en bredere fortolkning af anvendelsesområdet

for grænsedragningen mellem begrebet ”overføring” i ophavsretslovens

§ 2, stk. 4, nr. 1, over for begrebet direkte ”fremførelse” i lovens § 2,

stk. 3, nr. 3.

I lovbemærkningerne til det lovforslag, der gennemførte infosoc-

direktivet, lov nr. 1051 af 17. december 2002 om ændring af ophavs-

retsloven, hedder det bl.a. om dette spørgsmål: ”Det kan herefter læg-

ges til grund, at overføring forudsætter et distanceelement. Live-

fremførelse for et tilstedeværende publikum og traditionel filmforevis-

ning i en biograf må således betragtes som en direkte offentlig fremfø-

relse, ikke overføring. Det samme gælder gengivelse af radio- og tv-

udsendelser i butikker og restauranter m.v. samt gengivelse af værker

på computerskærme på fx biblioteker […].”

I en lang række domme fra EU-Domstolen

er begrebet ”overføring”

imidlertid fortolket bredere end denne definition, således at dette omfat-

ter gengivelse i fysiske lokaler af transmissioner, herunder af radio- og

tv-udsendelser.

En direktivkonform anvendelse af dansk ret vil på denne baggrund med-

føre at der ikke er tale om en direkte fremførelse, når en gengivelse

sker på baggrund af en transmission,

men at der foreligger ”overføring”,

når eksempelvis radio- og tv-udsendelser og streamingtjenester gengi-

ves i butikker, restauranter og andre lokaler.

Dette bør præciseres i lovbemærkningerne til ophavsretsloven

–

hvis

ikke denne gang, så ved næste lovrevision.

Legal fiction om udnyttelsesstedet

Bestemmelserne i forslagene til § 13, stk. 4, § 13 a, stk. 3, og § 16 c,

stk. 2, er ikke er en ny lovvalgsregel. Det er blot en regel om, at udø-

velsen af visse rettigheder anses at finde sted i Danmark, når det rele-

vante institution er etableret her i landet, altså en ”legal fiction”. Det bør

forklares i lovbemærkningerne, at lovvalget ved on demand og andre

udnyttelser på internettet ifølge EU-Domstolens faste praksis er modta-

gerlandet, dvs. der hvor modtageren (brugeren) befinder sig.

Det bør samtidig anføres, at direktivets legal fiction-bestemmelser, som

implementeres med lovforslaget, om alligevel at anse udøvelsen af ret-

tighederne at have fundet sted i institutionens etableringsland, er en

helt særlig undtagelse, som ikke kan eller skal have præcedens på andre

områder.

For at leve op til de korrekte lovbemærkninger om, at det ikke er muligt

at regulere i dansk lovgivning, hvad der skal være tilladt i andre lande,

Side 3 af 5

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

kunne det med fordel overvejes at lade ordet

”kun” udgå af de tre

nævnte bestemmelser.

Out-of-commerce-værker

Akademikerne/UBVA finder, at forslagene til §§ 16 c-16

f om ”værker,

der ikke længere forhandles”, er tro mod direktivets art. 8 og 9.

Det er Akademikerne/UBVA’s

opfattelse, at i praksis

vil forvaltningen af

ophavsretten på dette område fortsat indgå i forvaltningsorganisationer-

nes almindelige aftalelicensaftaler. Således vil disse særbestemmelser

ikke spille nogen rolle i praksis i lighed med ophavsretslovens §§ 75 f-75

m om forældreløse værker, der i stedet forvaltes som en del af aftaleli-

censordningerne.

Dette aspekt kunne med fordel blive afspejlet i lovbemærkningerne på

samme måde, som da direktivet om forældreløse værker blev imple-

menteret i dansk ret.

Kap. 3 om rimelige kontrakter

Akademikerne/UBVA støtter, at art. 18 om passende og forholdsmæssigt

vederlag skal slås som princip i lovteksten. For at undgå forstyrrelse i

retsanvendelsen i forhold til bl.a. specialitetsgrundsætningen i § 53, stk.

3, foreslår UBVA, at den nye bestemmelse ikke skubbes ind som en ny §

53, stk. 2, men flyttes til en ny bestemmelse i § 53 a.

§ 54 er en vigtig klausul, der sikrer, at de virksomheder, som designere

m.fl. laver aftaler med, ikke kan undlade at bruge værket, hvilket ville

fratage ophavsmændene en royaltyindtægt, ligesom kundens manglen-

de udnyttelse har principielle og ideelle aspekter. Eftersom § 54 fortsat

er delvist deklaratorisk finder UBVA det mest korrekt, at henvisningen til

§ 54 ikke udgår af § 91, stk. 1. Det vil betyde, at det fortsat er sådan,

at spørgsmål om udnyttelsespligt og tilbagefaldsret skal vurderes efter

de regler, der gjaldt og gælder på aftaleindgåelsestidspunktet. Dette

findes mest hensigtsmæssigt for alle aftaleparter.

Transparens i kontraktforhold er et essentielt vilkår. Den nye lovgivning

vil give designere m.fl., der ofte står svagt i kontraktforhandlinger med

kunderne, et lovkrav på at kunne få alle relevante oplysninger om bru-

gen, dels for at tilsikre korrekt royaltybetaling, dels for at få et grundlag

for at vurdere, om der kan rejses krav efter bestemmelserne i § 53, stk.

2, eller § 55 a. Det bør præciseres i lovbemærkningerne til transparens-

bestemmelsen i § 55, at sanktionen for ikke at respektere lovkravene,

der ikke kan fraviges ved aftale, er, at udgiveren m.fl. anses at have

væsentligt misligholdt kontrakten med det resultat, at ophavsmanden

kan ophæve kontrakten. Dette svarer til, hvad der allerede gælder efter

lovens § 57 om diverse former for oplysningspligt.

Side 4 af 5

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

Side 5 af 5

Afslutningsvist henvises i øvrigt til høringssvarene afgivet af Samrådet

for Ophavsret og Copydan Tekst & Node.

Med venlig hilsen

Jesper David Jensen

D: 22495862

E: [email protected]

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

København den 11. april 2023

Tak for muligheden for at afgive høringssvar til lovudkastet til ændring af ophavsretsloven.

Dansk Komponist Forening, Danske Populærautorer og Autor kan grundlæggende støtte forslaget til

implementering af DSM-direktivets kap. 3 om rimelige kontrakter og rimelige vederlag. Kap. 3 udtrykker

nogle simple og naturlige principper om, at ophavspersonerne skal sikres rimelige vilkår. I den danske

ophavsretslov er der allerede enkelte regler om dette, men direktivet udbygger og præciserer regelsættet

væsentligt, og implementeringen følger her direktivet i tekst og ånd.

Organisationerne støtter, at art. 18 bliver implementeret som en selvstændig bestemmelse (§ 53, stk. 2)

som et princip om ophavspersoners krav på et passende og forholdsmæssigt vederlag, hvilket da også er en

naturlig følge af direktivforpligtelserne. Bestemmelsen vil være et bolværk mod som bl.a. komponist eller

sangskriver at blive presset til frikøbsaftaler og engangsvederlag. Vi støtter den røde tråd i

implementeringen, hvorefter ingen skal kunne tvinges til dette. Udgangspunktet bør være en delvis

rettighedsoverdragelse

–

hvor ophavspersonen bevarer nogle af rettighederne

–

og løbende betaling

afhængig af omfanget af udnyttelsen af værket. Sådan skal et sundt og bæredygtigt økosystem inden for

musikkens verden se ud. Ministeriets lovbemærkninger om, hvornår engangsvederlag kan anses som et

rimeligt, passende og forholdsmæssigt vederlag forekommer afbalancerede og i overensstemmelse med

DSM-direktivets intentioner.

Det er ligeledes i overensstemmelse med den samfundsnorm, vi hylder herhjemme, at der i

bemærkningerne lægges afgørende vægt kollektive overenskomster og andre aftaler på område; disse må

som udgangspunkt siges at udtrykke rimelige, passende og forholdsmæssige vederlag og andre vilkår.

Det er vigtigt, at klausulen ikke skal kunne fraviges ved aftale, sådan som det også foreslås. Det

forudsættes, at der er tale om en bestemmelse, der kan påberåbes i det praktiske retsliv, således at

komponister og sangskrivere i tilfælde af tvister kan gå til domstolene med krav på kompensation eller

supplerende vederlæggelse, såfremt den hidtidige vederlæggelse ikke kan anses som passende eller

forholdsmæssig.

Hvad angår § 55 om transparens bør det fremgå, at hvis en bruger, producent eller udgiver ikke overholder

bestemmelsen om transparens, må det betragtes som en misligholdelse af kontrakten, fx en

musikforlagskontrakt, streamingaftale eller filmaftale.

Vi finder, at forslaget til overgangsbestemmelse i § 91, stk. 7, grundlæggende er afbalanceret.

Hvad angår forholdet til aftalejusteringsbestemmelsen i § 55 a burde den tidsmæssige anvendelse

udstrækkes til ikke blot aftaler, der er mindre end 10 år gamle, til aftaler som er mindre end 15 år gamle;

det forekommer rimeligt, at alle aftaler indgået i den digitale streamingæra kan justeres vederlagsmæssigt,

hvis værdien af rettighederne viser sig at være større end oprindelig forudsat. Fx blev Spotify lanceret i

2008, mens Netflix begyndte med streaming i 2007.

Det bør præciseres, at § 55 a også gælder for alle aftaler, der forlænges eller blevet forlænget, bekræftet

eller lignende efter den bagudrettede skæringsdato, herunder ved udnyttelse af en option.

Med venlig hilsen

Andreas Hemmeth, Autor

Sine Tofte Hannibal, Dansk Komponistforening

Tobias Stenkjær, DPA

–

Danske Populærautorer

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

Amalie Sejer Clemensen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Lone Nyhuus <[email protected]>

4. april 2023 14:11

Zebbie Elisabeth Oyier Gaya; Amalie Sejer Clemensen; Jesper Diernisse Langsted

Dicle Duran Nielsen

SV: Høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (gennemførelse af

dele af direktiv om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre

marked)

Koda_høringssvar - Forslag til ændring af OHL - dele af DSM.pdf

Høj

Vedhæftede filer:

Prioritet:

Til rette vedkommende

Brancheklubben for Film og Mediekomponister repræsenterer 130 danske professionelle film‐ og mediekomponister

‐ alle er medlemmer af Koda.

Vi støtter op om Kodas fremsendte høringssvar (sat ind som kopi)

Vi står selvfølgelig til rådighed med yderligere oplysninger.

Lone Nyhuus | Daglig leder

Brancheklubben for Film‐ og Mediekomponister | Nordic Film Music Days

CVR 40 34 90 65 | c/o Koda | Lautrupsgade 9 | DK 2100 Ø

+ 45 2384 2456 | skype: lonyhuus | whereby.com/filmkomponister

[email protected]

Fra: Dicle Duran Nielsen <[email protected]>

Sendt: 3. april 2023 11:03

Til: Zebbie Elisabeth Oyier Gaya <[email protected]>; [email protected]; Jesper Diernisse Langsted <[email protected]>

Emne: SV: Høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (gennemførelse af dele af direktiv om

ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked)

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

Kulturministeriet,

att. Nicky Valbjørn Trebbien

11. april 2023

Høringsudkastet til §§ 11 b og 11 c i ophavsretsloven om tekst- og datamining

Kære Nicky Valbjørn Trebbien

Som led i høringen over udkast til ændring af ophavsretsloven vedr. implementering af DSM-

direktivet finder nedenstående organisationer anledning til at rette denne fælleshenvendelse til

Kulturministeriet.

Udnyttelse af værker ved hjælp af kunstig intelligens (AI) er i rivende udvikling. Der er udviklet

teknikker til at gennemgå, skrabe og reproducere ophavsretsbeskyttet materiale med henblik på

frembringelse af nye eller bearbejdede værker. Dette gælder ikke alene på tekst- og billedområdet,

men også når det gælder musik og audiovisuelle værker og optagelser, herunder tv. Dette er en

udvikling, som vi alle – myndigheder såvel som rettighedshaverorganisationer – må følge nøje, da

AI synes at indebære en helt ny måde at udnytte værker på.

DSM-direktivets art. 3 og 4 om tekst- og datamining er vigtige bestemmelser, som

rettighedshaverne tillægger stor betydning.

Rettighedshaverne er skeptiske over for enhver indskrænkning i eller undtagelse fra den

ophavsretlige eneret og mener, at tekst- og datamining i lighed med andre former for udnyttelse af

ophavsretligt beskyttet materiale bør ske efter aftale med rettighedshaverne, dvs. i form af

licensering, hvis rettighedshaverne ønsker at licensere udnyttelsen.

Disse bestemmelser om tekst- og datamining skal også ses i lyset af den hastige udvikling inden for

kunstig intelligens (AI) og fx lanceringen af ChatGPT, DALL-E2 og Bard. AI åbner for helt nye måder

at udnytte ophavsretligt beskyttet materiale på, herunder ved at skrabe omfattende materiale som

input til en robot eller lignende, som bruger inputtet i et output (tekst, billede, musik osv.).

Implementeringen skal selvfølgelig respektere de lovgivningsforpligtelser, der følger af

direktivbestemmelserne. Samtidig bør implementeringen i videst muligt omfang respektere

rettighedshavernes selvbestemmelsesret, dvs. retten til at bestemme over det materiale, de er

indehavere af ophavsretten til. På dette område er det vigtigt at forstå, at tekst- og datamining i

stigende omfang repræsenterer en værdi for de kommercielle foretagender, herunder ikke mindst

globale techgiganter og udbydere af AI-tjenester, der udfører tekst- og datamining, men

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

udnyttelsen repræsenterer også en stor værdi for forlag, udgivere, producenter, forfattere,

journalister, billedskabere, sangskrivere, musikere, skuespillere og andre rettighedshavere, som

derfor i en række tilfælde ikke finder grundlag for at tillade andre tekst- og datamining i deres

materiale og i andre tilfælde er interesserede i licensordninger.

Det er afgørende, at reglerne om tekst- og datamining indrettes på en sådan måde, at

techgiganterne ikke – som det er sket på andre områder – via lovgivningen får mere eller mindre

uhindret adgang til at drive kommerciel rovdrift på ophavsretligt beskyttet indhold, uden at de

retmæssige ejere af dette indhold kan sige fra, bestemme omfanget af eller få en rimelig betaling

for udnyttelsen af indholdet.

Territorialitetsudfordringen med internettet bør ikke være en hindring. Vi har to

undtagelsesbestemmelser i et europæisk direktiv, som forudsætter, at tekst- og datamining af

ophavsretsbeskyttet materiale er en handling, der kræver samtykke fra rettighedshaverne.

Danmark kan selvfølgelig kun regulere handlinger på dansk territorium. Dette faktum bør ikke få

den danske lovgiver til på forhånd at give op over for de grænseoverskridende udfordringer med

tekst- og datamining.

Det er i dette lys, at Danmark bør implementere art. 3 og 4.

For det første bør art. 3 og 4 implementeres så snævert som muligt. Det skal sikres, at kun selve den

eksemplarfremstilling, der indgår i tekst- og datamining, tillades i medfør af bestemmelsen og kun

de på eksakte vilkår, der følger af bestemmelserne. Bestemmelserne om sikkerhedsniveau og

opbevaring skal overholdes nøje.

Art. 4, stk. 3, om opt out-fra undtagelsesbestemmelsen bør i den danske ophavsretslov udformes

på en sådan måde, at der ikke lægges urimelige administrative, tekniske eller økonomiske byrder på

rettighedshaverne for at tage det omhandlede forbehold. Dette skal ses på baggrund af, at systemet

i art. 4 som bekendt er omvendt i forhold til den måde, ophavsretten normalt fungerer på, hvor

rettighedshaverne har eneretten automatisk uden at skulle tage forbehold eller lignende over for

andres udnyttelse; systemet burde følge den normale ophavsret, men når art. 4 er formuleret, som

den er, bør den implementeres på en sådan måde, så lovgiver i videst mulig udstrækning respekterer

grundlæggende ophavsretsprincipper. Disse principper bør også gælde i det digitale miljø for at sikre

de indtægtskilder, der i dag er med til at finansiere innovation, skabelse og produktion af nyt

indhold.

Organisationerne kan her konstatere, at lovbemærkningerne til § 11 b, stk. 3, lægger sig tæt op ad

direktivets betragtning 18, herunder med udtrykket ”ensidige erklæringer”. Det bør imidlertid

fremgå endnu klarere, at et sådant forbehold fra en rettighedshaver eller en gruppe af

rettighedshavere (herunder en organisation på vegne af dens medlemmer) bør kunne tages på

enhver tænkelig maskinlæsbar måde uden tekniske eller formelle krav; erklæringen skal generelt

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

kunne omfatte samtlige værker m.v., som rettighedshaveren har rettigheder til. En meddelelse på

rettighedshaverens eller organisationens hjemmeside bør være tilstrækkelig. Det skal være

techfirmaet, der vil udføre tekst- og datamining, der alene har ansvaret for at sikre sig indsigt i, om

en rettighedshaver til materialet har optet ud af bestemmelsen.

Med henvisning til denne sætning i direktivets betragtning 18: ”Rettighedshavere bør kunne træffe

foranstaltninger til at sikre, at deres forbehold i denne henseende respekteres” – bør det fremgå af

lovbemærkningerne, at brugerne af undtagelsen (techfirmaerne) skal offentliggøre metadata om de

datasæt (fx titler, forfattere og andre ophavsmænd, ISBN, ISAN osv.), der er indsamlet med tekst-

og datamining; kun derved kan rettighedshaverne kontrollere, om et forbehold er respekteret.

Hvad angår lovligt forlæg bør det fremgå af lovbemærkningerne til §§ 11 b og 11 c, at

ophavsretslovens § 11, stk. 3, også finder anvendelse her, dvs. i tillæg til de udtrykkelige

bestemmelser om lovlig adgang i § 11 b, stk. 2, og § 11 c, stk. 1. Det har bl.a. den betydning, at kravet

om lovlig adgang eller lovligt forlæg også indbefatter, at tekniske beskyttelsesforanstaltninger ikke

må være omgået. Kulturministeriet opfordres til at præcisere, at betingelsen om lovlig adgang og

lovligt forlæg gælder, uanset om omgåelsen måtte være sket i et andet land; det afgørende er alene,

at den relevante reproduktionshandling m.v. finder sted på dansk territorium.

Lovbemærkningerne til forslaget til § 11 c for så vidt angår offentlig-private partnerskaber er for

unuancerede. Det er for vidtgående, når det anføres, at private partnere også er omfattet af § 11 c.

Dette harmonerer efter organisationernes opfattelse ikke med betragtning 11 i DSM-direktivet, der

hvad angår dette spørgsmål har følgende ordlyd:

”I tråd med den eksisterende EU-forskningspolitik, der tilskynder universiteter og

forskningsinstitutter til at samarbejde med den private sektor, bør

forskningsinstitutioner også være omfattet af en sådan undtagelse, når de udfører

deres forskningsaktiviteter inden for rammerne af offentlig- private partnerskaber.

Selv om denne undtagelse fortsat kun bør gælde for forskningsinstitutioner og

kulturarvsinstitutioner, bør de også kunne lade deres private partnere foretage tekst-

og datamining, herunder ved at benytte deres teknologiske værktøjer.”

Det afgørende er direktiv- og lovteksten, hvorefter det er en forudsætning, at de relevante

handlinger foretages af forsknings- eller kulturarvsinstitutionen.

I tilfælde af et OPP-samarbejde vil en privat partner, der er tilknyttet den offentlige institution,

kunne foretage tekst- og dataminingen og levere teknologiske værktøjer som led i dette

samarbejde, men heri ligger, at resultatet af denne tekst- og datamining skal blive hos forsknings-

eller kulturarvsinstitutionen. Det er af afgørende betydning, at denne OPP-åbning ikke vil kunne

bruges af kommercielle virksomheder til at omgå den bestemmelse, der er tiltænkt dem, nemlig §

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

11 b, ved at indgå i et OPP-samarbejde. Kontrol og udnyttelse af tekst- og dataminingen samt

udbyttet heraf skal forblive hos den offentlige partner, ikke overlades til den private, medmindre

dette er hjemlet i § 11 b.

Dette bør præciseres i lovbemærkningerne, således at der ikke åbnes en ladeport for private

virksomheders kommercielle tekst- og datamining under dække af samarbejde med offentlige

forsknings- ellers kulturarvsinstitutioner.

Venlig hilsen

Dansk Artist Forbund

Dansk Skuespillerforbund

Dansk Journalistforbund

Autor / Komponister og Sangskrivere

FAF (Film- og tv-arbejderforeningen)

Danske Scenografer

Danske Dramatikere

DPA - professionelle sangskrivere og

producere

Dansk Filmfotograf Forbund

Dansk Filmklipperselskab

RettighedsAlliancen

Musikforlæggerne i Danmark

Producentforeningen

Dansk Musiker Forbund

Danske Forlag

Danske Sceneinstruktører

Dansk Forfatterforening

PRD (Producent Rettigheder Danmark)

Copydan Tekst & Node

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Zebbie Elisabeth Oyier Gaya

Amalie Sejer Clemensen

VS: Høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (gennemførelse af dele af direktiv om

ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked)

12. april 2023 10:33:07

Fra:

Wilbert van der Meer <[email protected]>

Sendt:

3. april 2023 22:24

Til:

Jesper Diernisse Langsted <[email protected]>

Cc:

Amalie Sejer Clemensen <[email protected]>; Zebbie Elisabeth Oyier Gaya <[email protected]>; Kira

Vinberg <[email protected]>; Gert Poulsen <[email protected]>

Emne:

Høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (gennemførelse af dele af

direktiv om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked)

KUM

Att. Zebbie Elisabeth Oyier Gaya

Høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (gennemførelse af dele af direktiv

om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked)

CBS’ bibliotek har følgende kommentarer til forslaget:

Vedrørende “Anvendelse af værker i undervisningsaktiviteter” $13 og $13a

Der er potentiel usikkerhed omkring studerende, som opholder sig uden for Danmarks grænser, fx

fjernstuderende bosat uden for EU og studerende på CBS’ undervisningshold i Kina

▪

Selv om der i bemærkningerne er henvisning til ”legal fiction” er dette et tricky juridisk begreb, som kan

tolkes i forskellige retninger

▪

Vedrørende ”Text- og datamining” $11b og $11c

▪

Generelt åbnes der op for adgang til data, hvis der er tale om videnskabelig forskning – mens behovet for

studerendes adgang ikke er nævnt. Det virker ikke som om, at studerendes analyser i forbindelse med

opgaveskrivning indgår i definitionen af videnskabelig forskning

▪

Både i 11 b, stk 3 og 11c, stk 3 gives der muligheder for rettighedshavere at lave tekniske bespænd for

adgangen til forskningsbrug

Venlig hilsen

Wilbert

----------------------------------------------------------------

Wilbert van der Meer

Sekretariatschef

Director

Internationalt kontor

International Office

Uddannelse og Kvalitet

Education and Quality

Copenhagen Business School

Finsensvej 6, 1.38

DK-2000

Frederiksberg

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

Tel.: (+45) 3815 3322

Mob.: (+45) 2349 3450

[email protected]

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

11. april 2023

Til Kulturministeriet

Høring om forslag til lov om ophavsret

Copydan AV-foreningerne (der består af Copydan Verdens TV, Copydan AVU-medier, Copydan KulturPlus og

Copydan Arkiv) har følgende bemærkninger til udkastet til ændring af ophavsretsloven.

Da Copydan AV-foreningerne både repræsenterer tv-, musik- og filmproducenter samt skabende og udøvende

kunstnere, har vi ingen bemærkninger til implementering af direktivets kap. 3 om rimelige kontrakter mv. For så vidt

angår det vi har bemærkninger til, så finder vi helt overordnet, at der er tale om et fornuftigt og afbalanceret forslag,

som flugter med det DSM-direktiv, der skal implementeres.

Copydan AV-foreningerne, som overordnet benytter aftalelicens i non-profit rettighedsforvaltningen, kan fuldt ud

tilslutte sig og genkende Kulturministeriet positive beskrivelse af aftalelicensmodellen. Ikke mindst på

undervisningsområdet fungerer det særdeles godt, idet uddannelsesinstitutionerne får dækkende licenser, mens

rettighedshaverne sikres en rimelig betaling. Vi har ingen bemærkninger til selve forslagene til §§ 13 og 13 a, som

forekommer direktivkonforme og samstemmende med den velkendte aftalelicensmodel. Udtrykket

”anskueliggørelse i undervisningsvirksomhed” er i samsvar med direktivet og Bernerkonventionen, herunder

præciseringen af, at undtagelsen ikke omfatter visning af hele film eller tv-programmer, men kun mindre uddrag på

visse betingelser.

Vi har kun få bemærkninger til disse forslag om undervisning:

•

Der bør være mulighed for, at parterne i relation til fastsættelse af vederlag efter § 13 a, stk. 5, kan få en

eventuel tvist afgjort af Ophavsretslicensnævnet. Dette vil sikre begge parter i tilfælde af en mulig konflikt

om størrelsen af vederlaget.

Undtagelsen i § 13 a kolliderer med undtagelsen i § 21 for så vidt angår undervisning. Vi går ud fra, at det

blot er en manglende følgetilretning, at undervisningsdelen af § 21 ikke foreslås ophævet. Under alle

omstændigheder vil vi opfordre til denne løsning, som bedst stemmende med intentionerne med DSM-

direktivets art. 5 og Kulturministeriets almene motivering bag forslagene til §§ 13 og 13 a.

Hvad angår udtrykket ”passende licenser” i § 13 a, er det vores opfattelse, at det i lovbemærkningerne

kan fremgå endnu klarere, at det forhold, at en forvaltningsorganisation ikke tilbyder adgang til alle værker

eller fuldstændig adgang til enhver tænkelig udnyttelse, ikke er ensbetydende med, at rettighedshaverne

ikke har tilbudt passende licenser. Uanset visse vilkår er der således stadig tale om en passende licens,

såfremt denne med rimelighed kan siges at dække undervisningsinstitutionernes behov på området, der

som minimum dækker behovet for anskueliggørelse, som det allerede ganske korrekt fremgår af

lovbemærkningerne.

Bestemmelsen i § 48, stk. 2, skal afspejle den reviderede § 13. Broadcastere er også streamingtjenester,

og dele af broadcastindholdet er on demand only, som også er relevant i undervisningsvirksomhed. § 48,

stk. 2, bør derfor – og ud fra princippet om teknologineutralitet – udvides til ikke blot at omfatte radio- og

tv-udsendelser, men også on demand-indhold.

•

Copydan

Bryggervangen 8, 1. sal

2100 København Ø

+45 3544 1492

[email protected]

www.copydan.dk

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

Hvad angår aftalelicens generelt bakker Copydan AV-foreningerne op om de to præciseringer af § 50 om

repræsentationsspørgsmålet:

•

Ændringen til ”tilstrækkelig repræsentativ” følger direkte af lovteksten til direktivets art. 12 (stk. 3, litra a)

og skaber sikkerhed for, at der altid vil være en kollektiv organisation, der kan lave aftalelicenser med

brugerne.

Ændringen vedrørende repræsentationens omfang følger af, at art. 12 taler om repræsentation til at indgå

en aftale (stk. 1, nr. 2), dvs. ikke blot den faktiske indgåede aftale. Også betragtning 44 om at ”tilbyde

licenser” og praksis fra EU-Domstolen, som der refereres til i lovbemærkningerne, bekræfter, at der er tale

om præciseringer, der følger af pligtmæssig direktivimplementering.

•

Endelig har vi enkelte bemærkninger til forslaget til om transparens, for så vidt angår audiovisuelle

streamingtjenester.

For alle grupper af rettighedshavere til værker i audiovisuelle streamingtjenester: ophavsmænd, udøvende

kunstnere og producenter og disses forvaltningsorganisationer og andre repræsentanter er data afgørende. Data

om, hvilket beskyttet værk der er udnyttet og omfanget af denne udnyttelse. Det er vigtigt i forbindelse med

vederlagsberegning og kontrol samt vederlagsfordeling som led i kollektiv forvaltning, men det har også bredere

betydning for rettighedshaverne, herunder i relation til vurdering af værdien af det beskyttede materiale og

potentialet for fremtidige udnyttelsesaftaler. Ikke mindst når det gælder i forhold til audiovisuelle streamingtjenester

mv., er der behov for at sikre en klar lovhjemlet pligt for disse tjenester til at afgive data til rettighedshaverne. Det

skyldes, at der i modsætning til broadcasteres seertal for flow-tv, som der traditionelt er fuld indsigt i, ofte ikke fra

techgiganternes side gives transparente oplysninger om antal streams mv. (on demand-udnyttelse) til

rettighedshaverne bag det kreative indhold.

Copydan AV-foreningerne noterer, at Kulturministeriet i udkastet til § 55 i lovteksten har tilføjet ordet

”udnyttelsesomfang”, og at det i lovbemærkningerne præciseres, at det, der skal gives data om, indbefatter

”omfanget og karakteren af udnyttelsen, brugsdata, herunder eksempelvis antal visninger, streams eller

transaktioner”. Denne afgrænsning matcher behovet for data i forhold til audiovisuelle streamingtjenester. Vi savner

imidlertid en klar omtale i lovbemærkningerne af, at ikke mindst audiovisuelle streamingtjenester er blandt dem, der

kan afkræves disse brugsdata, og at film- og tv-producenter, der har erhvervet rettigheder fra ophavsmænd og

udøvende kunstnere, også i eget navn kan kræve disse oplysninger fra tjenesterne.

Copydan AV-foreningerne finder, at en overgangsbestemmelse som forslået i § 91, stk. 7, for så vidt angår den

tidsmæssige anvendelse af transparensforpligtelsen, når det gælder audiovisuelle streamingtjenester, vil udgøre et

fornuftigt kompromis mellem de modsatrettede interesser.

En tilpasning af forslaget om transparens, for så vidt angår audiovisuelle streamingtjenester, vil kunne gøres som

en selvstændig bestemmelse.

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

Amalie Sejer Clemensen

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Nicky Valbjørn Trebbien

24. marts 2023 10:42

Jesper Diernisse Langsted

VS: DSM-direktivets art. 3 og 4: Tekst- og datamining

Med venlig hilsen

Nicky Valbjørn Trebbien

Kontorchef

Ophavsret & Jura

Kulturministeriets departement

E-mail: [email protected]

Tlf. direkte.: +45 50 91 77 12

www.kum.dk

Fra: Torben Gammelgaard <[email protected]>

Sendt: 23. marts 2023 14:32

Til: Nicky Valbjørn Trebbien <[email protected]>

Cc: Mads Brandstrup <[email protected]>; Holger Rosendal ([email protected])

<[email protected]>; Karen Rønde <[email protected]>; Lars Lindskov ([email protected])

<[email protected]>; Anders Kristian Rasch <[email protected]>; 'Peter Schønning'

<[email protected]>; Bo Tieldal <[email protected]>; Martin Kyst <[email protected]>; Christine

Bødtcher‐Hansen <[email protected]>; '[email protected]' ([email protected])

<[email protected]>

Emne: RE: DSM‐direktivets art. 3 og 4: Tekst‐ og datamining

Kære Nicky

I forlængelse af nedenstående fælleshenvendelse af 16. februar vil Copydan Tekst & Node, VISDA, Danske Medier,

DPCMO, Danske Forlag og Dansk Forfatterforening i denne supplerende fælleshenvendelse kommentere to aspekter

af Kulturministeriets høringsudkast til ændring af ophavsretsloven for så vidt angår tekst‐ og datamining, idet det

bemærkes, at organisationerne også vil fremkomme med deres synspunkter i høringssvar.

For det første vil vi gentage opfordringen til at indføre en specifik aftalelicens på tekst og datamining‐området. Vi er

helt med på, at den generelle aftalelicens i § 50, stk. 2, også vil kunne bruges i relation til tekst‐ og datamining, men

principielt er det vigtigt med en specifik aftalelicens på dette område som et signal fra lovgivningsmagten om, at

rettighedsklarering og kollektive aftaler er i samfundets interesse som en bæredygtig håndtering af tekst‐ og

datamining, der involverer ophavsretsbeskyttet materiale. Tekst‐ og datamining har også væsentlig værdi for

rettighedshaverne. Hertil kommer, at kun en specifik aftalelicens kan give kompetence til Ophavsretslicensnævnet til

at fastsætte vederlag i tilfælde af uenighed herom.

For det andet mener vi, at lovbemærkningerne til forslaget til § 11 c for så vidt angår offentlig‐private partnerskaber

er for unuancerede. Det er for vidtgående, når det anføres, at private partnere også er omfattet af § 11 c. Dette

harmonerer efter vores opfattelse ikke med betragtning 11 i DSM‐direktivet, der hvad angår dette spørgsmål har

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

følgende ordlyd: ”I tråd med den eksisterende EU‐forskningspolitik, der tilskynder universiteter og

forskningsinstitutter til at samarbejde med den private sektor, bør forskningsinstitutioner også være omfattet af en

sådan undtagelse, når de udfører deres forskningsaktiviteter inden for rammerne af offentlig‐ private partnerskaber.

Selv om denne undtagelse fortsat kun bør gælde for forskningsinstitutioner og kulturarvsinstitutioner, bør de også

kunne lade deres private partnere foretage tekst‐ og datamining, herunder ved at benytte deres teknologiske

værktøjer.” Det afgørende er direktiv‐ og lovteksten, hvorefter det er en forudsætning, at de relevante handlinger

foretages af forsknings‐ eller kulturarvsinstitutionen. I tilfælde af et OPP‐samarbejde vil en privat partner, der er

tilknyttet den offentlige institution, kunne foretage tekst‐ og dataminingen og levere teknologiske værktøjer som led

i dette samarbejde, men heri ligger, at resultatet af denne tekst‐ og datamining skal blive hos forsknings‐ eller

kulturarvsinstitutionen. Det er af afgørende betydning, at denne OPP‐åbning ikke vil kunne bruges af kommercielle

virksomheder til at omgå den bestemmelse, der er tiltænkt dem, nemlig § 11 b, ved at indgå i et OPP‐samarbejde.

Kontrol og udnyttelse af tekst‐ og dataminingen samt udbyttet heraf skal forblive hos den offentlige partner, ikke

overlades til den private, medmindre dette er hjemlet i § 11 b. Dette bør præciseres i lovbemærkningerne, således

at der ikke åbnes en ladeport for private virksomheders kommercielle tekst‐ og datamining under dække af

samarbejde med offentlige forsknings‐ ellers kulturarvsinstitutioner.

Med venlig hilsen

Torben Gammelgaard

Adm. direktør / CEO

Telefon: 31 40 60 00

Mobil: 27 22 09 10

Bryggervangen 8

2100 København Ø

http://www.visda.dk/

From: Torben Gammelgaard

Sent: 16. februar 2023 13:50

To: Nicky Thomas Valbjørn ([email protected]) <[email protected]>

Cc: Mads Brandstrup <[email protected]>; Holger Rosendal ([email protected])

<[email protected]>; Karen Rønde <[email protected]>; Lars Lindskov ([email protected])

<[email protected]>; Anders Kristian Rasch <[email protected]>; 'Peter Schønning'

<[email protected]>; Bo Tieldal <[email protected]>; Martin Kyst <[email protected]>

Subject: DSM‐direktivets art. 3 og 4: Tekst‐ og datamining

Kære Nicky

I forlængelse af tidligere henvendelser om fase to af implementeringen af DSM‐direktivet vil vi i denne

fælleshenvendelse fra Copydan Tekst & Node, VISDA, Danske Medier og DPCMO fokusere på tekst‐ og datamining.

DSM‐direktivets art. 3 og 4 om tekst‐ og datamining er vigtige bestemmelser, som de rettighedshavere, vi

repræsenterer, tillægger dem stor betydning, som vi også i vores løbende dialog med jer har gjort opmærksom på.

De ophavsmænd, forlag og udgivere, som indgår i Copydan Tekst & Node, VISDA, Danske Medier og DPCMO, er

skeptiske over for enhver indskrænkning i eller undtagelse fra deres ophavsretlige enerettigheder og ser helst, at

tekst‐ og datamining i lighed med andre former for udnyttelse af ophavsretligt beskyttet materiale sker efter aftale

med rettighedshaverne, dvs. i form af licensering, hvis rettighedshaverne ønsker at licensere udnyttelsen.

Det er i dette lys, at Danmark bør implementere art. 3 og 4.

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

11. april 2023

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1015 København K

Høring over lovudkast – ændring af lov om ophavsret (gennemførsel af dele af direktiv om ophavsret

og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked)

Create Denmark bakker generelt op om høringssvar fra Samrådet for Ophavsret, hvortil der henvises.

Create Denmark vil samtidig gerne uddybe motivationen for samrådets bemærkninger vedrørende

kollektive aftaler mellem ligeværdige parter. Ligesom samrådet bakker Create Denmark op om målet om

at etablere en incitamentsstruktur, som understøtter kollektive aftaler, da det er afgørende for at kunne

beskytte individuelle ophavsmænd i overensstemmelse med direktivets formål. Etablering af en

formodningsregel om, at et vederlag er passende og forholdsmæssigt, når det er baseret på en kollektiv

aftale, er en hensigtsmæssig måde at etablere en sådan incitamentsstruktur på - dog kun så længe en

kollektiv aftale er indgået mellem styrkemæssigt ligeværdige parter. Hvis det ikke er tilfældet, vil en

formodningsregel kunne modarbejde formålet henset til den afgørende rolle, bevisbyrden ofte kan have

i civile retssager.

Film og tv-branchen i Danmark er i dag præget af store, internationale aktører, herunder aktører hvor

udbuddet af audiovisuelt indhold er et supplement til den primære forretning. Disse aktører, der kan

have enorm markedsmæssig indflydelse og i nogle tilfælde central indflydelse på den danske digitale

infrastruktur, er ikke underlagt et gensidigt afhængighedsforhold til branchen på samme måde som

danske virksomheder og aktører, og det kan potentielt stille danske kollektive organisationer eller

fagforbund m.v., der normalt forhandler og indgår sådanne kollektive aftaler, i en svagere

forhandlingsposition.

I tv-branchen har der traditionelt set været en afbalanceret adgang til gennemsigtighed, fordi tv-

branchen i vid udstrækning har været baseret på reklame- og annonceindtægter, hvor gennemsigtighed

i form af seertal m.v. er en nødvendig forudsætning for fastsættelse af reklamepriser.

Streamingtjenester, der primært driver abonnementsbaseret forretning, har derimod ofte en såkaldt

”black box” mentalitet, hvor de er mere lukkede om sig selv, fordi de ikke har samme behov for at dele

oplysninger med andre. Denne lukkethed på streamingområdet er netop en af bevæggrundene for

vedtagelsen af direktivets regler om gennemsigtighed.

Det er vigtigt at fremhæve, at graden af gennemsigtighed også kan spille en central rolle i selve

forhandlingssituationen - og ikke kun i forbindelse med en efterfølgende rettighedsudnyttelse. I en

forhandling, fx i forbindelse med en kollektiv fastsættelse af prisvilkår, vil værdien af et værk og dermed

prisvilkårene sædvanligvis blive vurderet ud fra den aktuelle (og potentielle) kommercielle kontekst,

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

som værket indgår i. Det kan f.eks. være global tilgængeliggørelse på en international video-on-demand

streamingtjeneste. I en sådan kollektiv forhandling kan en streamingtjenestes lukkethed gøre det

vanskeligt for fx en dansk forvaltningsorganisation eller et fagforbund at vurdere den kommercielle

kontekst og dermed prissætte værksudnyttelsen korrekt.

Når der ikke i en forhandlingssituation er adgang til alle eller dele af de kommercielle oplysninger, der i

øvrigt er omfattet af lovforslagets regler om gennemsigtighed, kan det potentielt set skabe ubalance i

styrkeforholdet mellem parterne under en forhandling af en kollektiv aftale, når kun den ene part

handler på et oplyst grundlag. Den manglende adgang til gennemsigtighed kan blive et forstærkende

element i tilfælde med fx stor, multiterritorial udnyttelse.

Af disse grunde er det en afgørende forudsætning for den foreslåede formodningsregel, at en kollektiv

aftale er indgået mellem styrkemæssigt ligeværdige parter.

Spørgsmålet om gennemsigtighed er helt centralt for den danske film- og tv-branche. Det bør senere

følges op af supplerende initiativer, sådan som det også indikeres i Kulturministeriets pressemeddelelse

om lovforslaget, og Create Denmark kommer naturligvis meget gerne med input i forbindelse med den

videre proces.

Med venlig hilsen

Kasper Banlusak Halkier

Direktør

+45 22 33 11 35

[email protected]

www.createdenmark.dk

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

Amalie Sejer Clemensen

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Zebbie Elisabeth Oyier Gaya

12. april 2023 10:34

Amalie Sejer Clemensen

VS: GENFREMSENDELSE AF Høring over forslag til lov om ændring af lov om

ophavsret (gennemførelse af dele af direktiv om ophavsret og beslægtede

rettigheder på det digitale indre marked)

Fra: Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>

Sendt: 13. marts 2023 09:17

Til: Zebbie Elisabeth Oyier Gaya <[email protected]>

Emne: SV: GENFREMSENDELSE AF Høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (gennemførelse af dele

af direktiv om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked)

Kære Zebbie Elisabeth Oyier Gaya

Ovennævnte falder uden for DA’s virkefelt, og vi ønsker ikke at afgive bemærkninger.

Med venlig hilsen

Jeanet Danneberg Jepsen

Ledelsessekretær

Fra: Zebbie Elisabeth Oyier Gaya <[email protected]>

Sendt: 10. marts 2023 18:22

Cc: Jesper Diernisse Langsted <[email protected]>; Amalie Sejer Clemensen <[email protected]>

Emne: GENFREMSENDELSE AF Høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (gennemførelse af dele af

direktiv om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked)

Kære alle

Da vi har modtaget en del meddelelser om at den tidligere mail med høring over forslag til ændring af lov om

ophavsret (gennemførelse af DSM‐direktivet) ikke kunne leveres, genfremsendes høring over forslag til ændring af

lov om ophavsret (gennemførelse af DSM‐direktivet) hermed.

Vi har en mistanke om, at det er skyldes mængden af vedhæftede filer.

DSM‐direktivet er derfor ikke vedhæftet denne mail, men vil sammen med de øvrige dokumenter kunne tilgås på

høringsportalen, hvor høringen vil være at findes snarest.

Alternativt kan man rette henvendelse til mig, så sender jeg med glæde direktivet.

Som beskrevet neden for, er fristen for at afgive bemærkninger kl. 16:00 tirsdag den 11. april 2023.

Jeg beklager ulejligheden.

Venlig hilsen

Zebbie Elisabeth Oyier Gaya

Fuldmægtig

Jura/Ophavsret

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

11. april 2023

Vedr.: Høring over udkast til forslag om lov om ophavsret

Danmarks Biblioteksforening (DB) takker på vegne af organisationer bag Bibliotekernes

Dialogforum* for henvendelsen af den 10. marts 2023 vedr. høring om forslag til lov om

ophavsret (gennemførelse af dele af direktiv om ophavsret og beslægtede rettigheder på det

digitale marked).

Danmarks Biblioteksforening arbejder for at øge kendskab om bibliotekernes opgaver og

funktioner, og for at styrke bibliotekernes forudsætninger og muligheder – herunder for

borgernes adgang til information, viden og kulturoplevelser – også i et stadig mere

digitaliseret samfund.

Lovforslaget indeholder bl.a. bestemmelser om forskningsinstitutioner, offentlige arkiver og

biblioteker m.v.

Danmarks Biblioteksforening kan støtte lovforslaget men ønsker at understrege og gøre

opmærksom på betydningen af, nødvendigheden af at ophavsretsloven understøtter og

sikrer bibliotekernes muligheder for at formidle digitale ressourcer på linje med trykt

materiale, samt understøtter og sikrer muligheder for at digitalisere analoge materialer mhp.

på opbevaring og tilgængeliggørelse herunder evt. tekst- og datamining.

På grund af digitaliseringen er bibliotekernes rolle og funktioner disse år under en større

transformation. Et folkebibliotek er gået fra i hovedsagen at være et fysisk sted med trykte

og andre fastformsmaterialer til at være en bred platform for videns-, kultur- og

informationsformidling/-opbygning. Og bibliotekernes virksomhed er i høj grad

sammenkoblede med den indsats, som skoler, universiteter, museer og arkiver m.fl.

varetager.

Tekst- og datamining

Forskellige typer af biblioteker – folkebiblioteker, Det Kgl. Bibliotek, universitetsbiblioteker,

uddannelsesbiblioteker m.fl. har delvist forskellige roller og funktioner og behov omkring

ophavsret kan derfor variere lidt, men når det specifikt gælder Tekst- og datamining (TDM)

jf. forslaget §11.b og 11.c har vi følgende præcisering.

Danmarks Biblioteksforening • The Danish Library Association

Vartov • Farvergade 27D, 2. sal • 1463 København K • tlf +45 3325 0935 • [email protected] •

www.db.dk

Bank: Spar Nord • Konto: 9056 4585 947 496 • IBAN: DK4090564585947496 • SWIFT: SPNODK22 • CVR-nr.: DK55618410

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

Lovgivers formål med TDM-bestemmelserne er at fremme skabelse af ny viden, udvikling af

nye metoder og nye serviceydelser. Lovgivers ønske om at fremme disse formål kommer til

udtryk i en klar indskrænkning af ophavsretten til gavn for forskningsorganisationer,

kulturarvsinstitutioner og deres eventuelle private partneres brug af datamining. Styrken af

lovgivers ønske udtrykkes ved, at denne indskrænkning af ophavsretten ikke kan fraviges ved

aftale (§ 11 c stk. 4), og at private partnere er omfattet af bestemmelsen. Forskningen og

studerende har brug for at have lovlig adgang til valide data.

Betingelsen for TDM er, at den, der foretager TDM, har ”lovlig adgang” til materialet. Der er i

bemærkningerne fremhævet følgende eksempler på lovlig adgang, som det siges:

”adgang til indhold baseret på en open access-politik eller på kontraktlige aftaler mellem

rettighedshavere og forskningsinstitutioner eller kulturarvsinstitutioner såsom

abonnementer eller andre lovlige metoder. Hvis for eksempel forsknings- eller

kulturarvsinstitutioner tegner et abonnement, vil personer, der er omfattet af abonnementet,

anses for at have lovlig adgang. Lovlig adgang omfatter også adgang til indhold, som er frit

tilgængeligt online.”

Vi støtter alle disse eksempler på lovlig adgang. For kulturarvsinstitutioner gælder det, at de

ikke kun udfører forskning selv, men i endnu højere grad har til opgave at muliggøre

forskning i andre forskningsinstitutioner.

For at tydeliggøre, at dette kan understøttes, foreslår vi følgende præcisering i forlængelse

af ovenstående afsnit fra lovforslagets bemærkninger:

”Lovlig adgang omfatter endvidere kulturarvsinstitutionernes brugere, som har lovlig adgang

til kulturarvsinstitutionens digitale samlinger enten online eller på stedet. ”

Det skal naturligvis ske under iagttagelse af lovforslagets krav til sikkerhed omkring

opbevaring af udtræk og kopier.

Øvrige kommentarer til §11.b og 11.c

Generelt åbnes der op for adgang til tekst- og datamining, hvis der er tale om videnskabelig

forskning (§11b stk. 5 og udfoldet i §11c).

Derimod er spørgsmålet om de studerendes adgang til tekst- og datamining ikke omtalt

eksplicit. F.eks. fremgår det ikke af den anvendte definition af videnskabelig forskning.

Anvendelse af værker i undervisningen §13

Med hensyn til §13, stk. 4: her kunne der være en potentiel usikkerhed omkring studerende

tilknyttet danske universiteter, der opholder sig uden for Danmarks grænser i forhold til

deres adgang til undervisningsmaterialer. Af lovbemærkningerne til §13, stk. 4 fremgår det,

Danmarks Biblioteksforening • The Danish Library Association

Vartov • Farvergade 27D, 2. sal • 1463 København K • tlf +45 3325 0935 • [email protected] • www.dbf.dk

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

at der er adgang for studerende, der midlertidigt opholder sig i udlandet.

Men hvad betyder det f.eks. for studerende, der tager deres uddannelse ved et dansk

universitet, men som under studieforløbet bor permanent i udlandet, dvs. studerende hvis

ophold ikke er midlertidigt.

Med disse kommentarer ser vi frem til at få loven opdateret.

Venlig hilsen

Michel Steen-Hansen

Direktør

Danmarks Biblioteksforening

* Bibliotekschefforeningen, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Fag-, Forsknings- og

Uddannelsesbiblioteker, Forbundet Kultur og Information

Danmarks Biblioteksforening • The Danish Library Association

Vartov • Farvergade 27D, 2. sal • 1463 København K • tlf +45 3325 0935 • [email protected] • www.dbf.dk

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

Dansk Forfatterforening

Strandgade 6, st. 1401 Købehavn K.

Tlf.: 32 95 51 00

Telefontid: man-tors 10-12 og 13-15

Fredag lukket

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

Att. Jesper Diernisse Langsted

Vedr. Høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret

Christianshavn 11.4.2023

Dansk Forfatterforening takker for muligheden for at afgive bemærkninger til Høring over forslag

til lov om ændring af lov om ophavsret (gennemførsel af dele af direktiv om ophavsret og

beslægtede rettigheder på det digitale indre marked).

Forfatterforeningen tilslutter sig til fulde høringssvaret fra Copydan Tekst & Node

(vedrørende §11, 13, 16 og 50). Når det gælder kopiering på undervisningsområdet, finder vi det

ligesom Copydan Visda helt afgørende, at licenseringsmuligheden rangerer højere end

undtagelsesbestemmelsen, og at sidstnævnte i §13a indeholder et krav om kompensation af såvel

tekst- som billedautorer.

Vi henleder ligeledes opmærksomheden på høringssvaret fra Ophavsret Danmark og

den særskilte henvendelse fra Copydan Visda, Copydan Tekst & Node, DPCMO, Danske Forlag,

Danske Medier og forfatterforeningen selv om behovet for en aftalelicensordning på text and data

mining-området. I lyset af den voldsomme udvikling inden for AI og chatbots vil vi gerne udtrykke

stor bekymring for lovforslagets åbning af uindskrænket mulighed for offentlige/private-

partnerskaber omkring text and data mining, som vi finder for vidtgående i forhold til direktivets

ordlyd. Det bør præciseres i lovbemærkningerne, at retten til udnyttelse af resultaterne af text and

data mining bør forblive hos de offentlige institutioner. Udnyttelsen af det samfundsmæssige

potentiale i text and data mining af store tekst- og billedcorpora bør ikke gennem offentlige-private

partnerskaber kunne omfatte direkte eller indirekte kommerciel udnyttelse af værker skabt af f.eks.

forfattere, bogillustratorer og litterære oversættere.

Hvad angår lovforslagets bestemmelser om øget beskyttelse af autorer og udøvere,

tilslutter Forfatterforeningen sig i øvrigt høringssvaret fra

Samrådet for Ophavsret.

Mere herom

nedenfor.

Særskilt om ’kunstnerpakken’

Implementeringen af direktivets Kapitel 3 er for forfatterforeningen et kernestykke i lovforslaget.

Idet vi lovteknisk og på detailplan henviser til høringssvaret fra Samrådet for Ophavsret, mener

www.danskforfatterforening.dk

CVR-nr.: 6076 1418

[email protected]

Bankkontonr.: 3001 3015122471

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

Dansk Forfatterforening

Strandgade 6, st. 1401 Købehavn K.

Tlf.: 32 95 51 00

Telefontid: man-tors 10-12 og 13-15

Fredag lukket

danske forfattere, litterære oversættere og bogillustratorer, at ministeriet grundlæggende har ramt

rigtigt med den foreslåede direktivnære minimumsimplementering af bestemmelserne om retten til

et passende og forholdsmæssigt vederlag, gennemsigtighedsforpligtelsen, aftalejusteringsordningen

og tvistbilæggelsesmekanismen. I lyset af direktivets klokkeklare og meget konkrete bestemmelser

om disse beskyttelser af autorer og udøvere i en strukturelt svag forhandlingsposition er det meget

svært for ikke at sige umuligt at se, hvordan det EU-retligt skulle kunne håndteres anderledes i

dansk lov.

Vi finder, at de foreslåede justeringer af dansk ophavsretslov inden for rammerne af

direktivets Kapitel 3 ikke alene er påkrævede, men også er udformet på en velafbalanceret måde,

der formår at øge beskyttelsen af autorer og udøvere, men

uden

at bryde med den grundlæggende

aftalefrihed og den danske model med et mix af individuel kontraktindgåelse og pragmatiske,

sektorspecifikke kollektive aftaler. Beskyttelsesmekanismerne stipulerer netop

ikke

en specifik

udformning af for eksempel forlagskontrakter og sætter ingen tariffer for priser, rabatter og

vederlagsstørrelser. Forslaget etablerer blot en mere ligeværdig ramme for aftaleindgåelsen og

skaber et styrket incitament for kollektive aftaler, f.eks. på det i de senere årtier ekstremt

afregulerede dansk bogmarked. Det vil så være op til bogmarkedets parter selv at finde

meningsfulde, pragmatiske løsninger i form af brancheaftaler, modelkontrakter og vejledende

retningslinjer. Alt sammen på basis af liberale og fleksible ordninger, men nu med adgang til de helt

naturlige rammer og værktøjer, der kan sikre en åben, men ligeværdig forhandling.

For litteraturens vedkommende er vi i forfatterforeningen meget fortrøstningsfulde

omkring mulighederne for i de kommende år at kunne udfylde disse rammer i samarbejde med

vores modparter og medspillere på udgiversiden. Der foreligger allerede nu en vis evidens herfor,

idet vi f.eks. kan pege på, at forfatterforeningen og forlæggerforeningen allerede

forud

for

fremsættelsen af lovforslaget, men i klar forlængelse af direktivet, sidste år indgik en vejledende

brancheaftale om gennemsigtighedsforpligtelsen, som er sektorspecifikt fleksibel og håndterbar for

alle parter i praksis (https://danskforfatterforening.dk/blog/foreningen-mener-ny-vejledende-

brancheaftale/).

For at sikre en reel indfrielse af potentialet i det øgede incitament til sektorspecifikke kollektive

aftaler, som både direktivet og lovforslaget tilsigter, er der dog behov for enkelte justeringer af

lovbestemmelsernes og lovbemærkningernes ordlyd på fire punkter.

www.danskforfatterforening.dk

CVR-nr.: 6076 1418

[email protected]

Bankkontonr.: 3001 3015122471

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

Dansk Forfatterforening

Strandgade 6, st. 1401 Købehavn K.

Tlf.: 32 95 51 00

Telefontid: man-tors 10-12 og 13-15

Fredag lukket

1. I tråd med Samrådet for Ophavsrets høringssvar er det nødvendigt med følgende tilføjelse til

sidste afsnit af forslagets side 50:

I forlængelse heraf bemærkes, at et passende vederlag til

én kunstner ikke må påføres eller fratrækkes betalingen til andre kunstnere, da hensigten

med direktivets art. 18 ikke er at omfordele vederlag mellem kunstnere, men at sikre at

erhververe betaler et passende og forholdsmæssigt vederlag for erhvervede rettigheder.

Hensynet bag denne tilføjelse er, at sikringen i art. 18 af et passende og

forholdsmæssigt vederlag til én kunstner ikke sker på bekostning af vederlaget til andre

kunstnere. I så fald må det have formodningen imod sig, at den derved nedregulerede

betaling til andre involverede ophavsmænd og udøvende kunstnere fortsat er passende i

lovens forstand. Hensigten med direktivet er ikke at omfordele vederlag mellem kunstnere,

men at sikre, at de betales et passende og forholdsmæssigt vederlag for de erhvervede

rettigheder trods en svag forhandlingsposition. Ellers er der risiko for at man, trods

direktivets gode hensigt, ender i et nulsumsspil blandt ophavsmænd og udøvende kunstnere,

hvor erhververen potentielt går fri.

2. Ligeledes i tråd med Samrådets høringssvar er det nødvendigt at tydeliggøre i

bemærkningerne, at man ikke konkurrenceretsligt kan afskære soloselvstændige og

freelancere fra lovforslagets incitamentsstruktur for kollektive aftaler. Det kan gøres ved, at

henvisningen i lovbemærkningerne på s. 57 til Kommissionens retningslinjer for

anvendelsen af Unionens konkurrencelovgivning på kollektive aftaler vedrørende

arbejdsvilkår for freelancere og selvstændige uden ansatte eksplicit kobles til §53, 2, således

at ophavsmænd og udøvende kunstnere, der indgår aftaler gennem deres egne virksomheder

eller på anden freelancebasis, kan sikre deres ret til passende og forholdsmæssigt vederlag

gennem kollektive aftaler.

3. I og med at forslaget ikke lægger op til, at aftalejusteringsmekanismen og

nævnskompetencen omfatter opjustering af kontraktlige vederlag, der allerede i

udgangspunktet er urimelige i sig selv (men først via gennemsigtighedsforpligtelsen kan

indbringes

efter

udnyttelse over tid), vil det være formålstjenligt med en justering af

lovbemærkninger på s. 51 andet afsnit til: ”Hovedreglen må være, at […] et frikøb af

rettigheder mod et engangsvederlag vil have formodningen imod sig i forhold til, at

engangsvederlaget er "passende og forholdsmæssigt”.

Dette gælder ikke mindst, hvis

engangsvederlaget kontraktligt stipuleres at omfatte alle tænkelige, endnu ukendte

www.danskforfatterforening.dk

CVR-nr.: 6076 1418

[email protected]

Bankkontonr.: 3001 3015122471

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

Dansk Forfatterforening

Strandgade 6, st. 1401 Købehavn K.

Tlf.: 32 95 51 00

Telefontid: man-tors 10-12 og 13-15

Fredag lukket

udnyttelsesformer.”

Sådanne kontraktbestemmelser er ikke alene i strid med hele ånden i

forslaget og direktivet, men også med specialitetsprincippet, som lovbemærkningerne også

refererer til andetsteds.

4. Idet ligeværdige og robuste kollektive aftaler i praksis forudsætter en vis ligeværdighed

mellem parterne også

før

selve indgåelsen af sådanne aftaler, er det nødvendigt, at den

strukturelt svage part ikke kun har en principiel ret til at indgå kollektive aftaler, men også

har adgang til normale kollektive redskaber så som vejledninger og anbefalinger af ikke-

bindende karakter, der kan være med til at skabe grundlag for en forhandling af rimelige

standarder på et i øvrigt frit marked. Derfor bør bemærkningerne på side 57, andet afsnit,

tilføjes en minimal, men vigtig justering som følger: ”Den foreslåede bestemmelse i § 55,

stk. 5, som giver adgang til at indgå kollektive og branche-specifikke aftaler, vil bl.a. give

mulighed for nærmere at specificere de særlige karakteristika, der er knyttet til hver enkelt

sektor.

Et led heri kan være udformning af vejledende takster og modelaftaler fra relevante,

repræsentative brancheorganisationer og fagforeninger.”

Afslutningsvist ønsker forfatterforeningen at understrege sin tilslutning til Samrådet for

Ophavsrets bekymring over dele af §54, stk. 1 og 2, hvor indskrænkningen af

tilbagekaldelsesretten til kun at gælde aftaler indgået på eksklusivt grundlag er

uhensigtsmæssig. Fra forfatterforeningens side foreslår vi desuden §54, stk. 2 udvidet med den

tilføjelse, at ” Bestemmelsen i stk. 1 kan ikke fraviges

til ugunst for ophavsmanden,

medmindre

dette er forankret i en kollektiv forhandlet aftale.” Dette for at sikre, at bestemmelsen om

udnyttelse ’inden for rimelig tid’ i stk. 1 ikke benyttes til rutinemæssigt at fravige normal

praksis på bogmarkedet for meget specifikke tidsmæssige udnyttelsesfrister, f.eks. i form af

kontraktligt stipulerede udgivelsestidspunkter. Man bør altså godt kunne fravige ’inden for

rimelig tid’ til fordel for mere snævre udnyttelsesfrister.

Vi står naturligvis til rådighed for uddybelse af ovenstående.

På vegne af Dansk Forfatterforening

Morten Visby, fmd. & Anne Koldbæk, jur.

www.danskforfatterforening.dk

CVR-nr.: 6076 1418

[email protected]

Bankkontonr.: 3001 3015122471

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

Fra:

Til:

Cc:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Morten Madsen

Jesper Diernisse Langsted

Amalie Sejer Clemensen; Zebbie Elisabeth Oyier Gaya

Høring over lovudkast – ændring af lov om ophavsret (gennemførsel af dele af direktiv om ophavsret og

beslægtede rettigheder på det digitale indre marked)

11. april 2023 12:51:25

image001.jpg

Kære Jesper Langsted

Dansk Musiker Forbund har følgende bemærkninger til lovudkastet, som er fremsendt med

Kulturministeriets høringsmail af 10. marts 2023:

DMF finder, at det er lykkedes ministeriet rigtig godt at omsætte DSM direktivets bestemmelser

til den danske lov.

Direktivets kunstnerpakke i kapitel 3 er en vigtigt, og nødvendig styrkelse af autorers og

udøveres retsstilling, fordi styrkeuligheden mellem kunstnerne og internationale

mediekoncerner og streamingplatforme bliver mere og mere udtalt i det digitale marked.

Det er derfor meget vigtigt, at direktivets bestemmelser ikke svækkes eller udvandes.

Kulturministeriet har overordnet set valgt en direktivnær gennemførelse af direktivets

bestemmelser, hvilket forbundet finder hensigtsmæssig og klog.

Forbundet bakker i øvrigt op om høringssvarene afgivet af Samrådet for Ophavsret,

RettighedsAlliancen og Copydans av-foreninger.

Såfremt Kulturministeriet ønsker uddybning af ovenstående, er I velkomne til at kontakte

undertegnede.

Med venlig hilsen

Morten Madsen

Chefjurist

..........................................................

Dansk Musiker Forbund

Sankt Hans Torv 26

2200 København N

tlf.: +45 35 240 240

dir. tlf.: +45 35 240 229

e-mail:

[email protected]

web:

www.dmf.dk

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Cathrine Emilie Andreassen Skovsted

Jesper Diernisse Langsted

Indlæg fra Danske Dramatikere vedr. høring over ændring af ophavsretsloven (gennemførsel af DSM-

direktivet)

27. marts 2023 11:36:47

image001.png

Kære Jesper

I forlængelse af vores telefonsamtale sender jeg her som lovet vores foreløbige bemærkninger til

begrebet ”ligeværdige parter” i relation til incitamentsstrukturen om indgåelse af kollektive

aftaler.

Danske Dramatikere bakker op om målet om at etablere en incitamentsstruktur, som

understøtter kollektive aftaler. Kollektive aftaler er helt afgørende for at kunne beskytte

individuelle ophavsmænd i overensstemmelse med direktivets formål. På samme måde er det

afgørende, at kollektive aftaler indgås mellem ligeværdige parter. Ligeværdigheden udfordres

dog, når styrkeforholdet mellem de to parter ikke er ligeværdigt. Danske Dramatikere ønsker, at

der etableres en velafbalanceret formodningsregel under hensyn til formålet om at styrke

kollektiv aftaleindgåelse på den ene side samtidig med, at der på den anden side tages hensyn til

de tilfælde, hvor der fx forhandles rettighedsaftaler med store, udenlandske streamingtjenester,

der ofte opererer globalt og har enorm markedsmæssig indflydelse, og som ikke indgår i samme

gensidige afhængighedsforhold som typiske danske virksomheder. Ubalancen i styrkeforholdet

mellem aftaleparterne kan i disse tilfælde også blive forstærket, når den ene aftalepart besidder

centrale økonomiske og kommercielle oplysninger om den forretning eller det produkt, som

værket er tiltænkt at indgå i, men som den anden aftalepart ikke har indsigt i.

Danske Dramatikere foreslår derfor, at ministeriet til afsnit 4 på side 98 tilføjer ”…det danske

område,

medmindre der ikke er tale om styrkemæssigt ligeværdige parter, fx hvor den ene

aftalepart er en international aktør med stor markedstilstedeværelse eller besidder kommercielle

oplysninger, der er centrale for fastsættelsen af et passende og forholdsmæssigt vederlag, som

vedkommende ikke deler med den anden part.”

Og i afsnit 5 på side 106 tilføjer: ”…vederlag og udnyttelse,

medmindre der ikke er tale om

styrkemæssigt ligeværdige parter, fx hvor den ene aftalepart er en international aktør med stor

markedstilstedeværelse eller besidder kommercielle oplysninger, der er centrale for fastsættelsen

af et passende og forholdsmæssigt vederlag, som vedkommende ikke deler med den anden part.”

Jeg eftersender vores endelige høringssvar på et senere tidspunkt.

De bedste hilsner

Cathrine

Cathrine Skovsted

Chefjurist / Head of Legal

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

Danish Writers Guild

Linnésgade 25, 2. sal

1361 København K

Tlf. + 45 3333 0888

Mobil +45 5178 2276

www.dramatiker.dk

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1015 København K

København, 11. april 2023

Høring over lovudkast

–

ændring af lov om ophavsret (gennemførsel af dele af direktiv om ophavsret

og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked)

Danske Dramatikere bakker op om og henviser til høringssvarene fra henholdsvis Copydan AV-foreningerne

(vedr. aftalelicens og transparens) og Samrådet for Ophavsrets (vedr. kap. 3).

I tillæg til disse, og som også tidligere fremsendt pr. mail den 27. marts 2023, har Danske Dramatikere

følgende bemærkninger til

begrebet ”ligeværdige parter”

i relation til incitamentsstrukturen om indgåelse

af kollektive aftaler.

Danske Dramatikere bakker op om målet om at etablere en incitamentsstruktur, som understøtter

kollektive aftaler. Kollektive aftaler er helt afgørende for at kunne beskytte individuelle ophavsmænd i

overensstemmelse med direktivets formål. På samme måde er det afgørende, at kollektive aftaler indgås

mellem ligeværdige parter. Ligeværdigheden udfordres dog, når styrkeforholdet mellem de to parter ikke

er ligeværdigt. Danske Dramatikere ønsker, at der etableres en velafbalanceret formodningsregel under

hensyn til formålet om at styrke kollektiv aftaleindgåelse på den ene side samtidig med, at der på den

anden side tages hensyn til de tilfælde, hvor der fx forhandles rettighedsaftaler med store, udenlandske

streamingtjenester, der ofte opererer globalt og har enorm markedsmæssig indflydelse, og som ikke indgår

i samme gensidige afhængighedsforhold som typiske danske virksomheder. Ubalancen i styrkeforholdet

mellem aftaleparterne kan i disse tilfælde også blive forstærket, når den ene aftalepart besidder centrale

økonomiske og kommercielle oplysninger om den forretning eller det produkt, som værket er tiltænkt at

indgå i, men som den anden aftalepart ikke har indsigt i.

Danske Dramatikere

foreslår derfor, at ministeriet til afsnit 4 på side 98 tilføjer ”…det danske område,

medmindre der ikke er tale om styrkemæssigt ligeværdige parter, fx hvor den ene aftalepart er en

international aktør med stor markedstilstedeværelse eller besidder kommercielle oplysninger, der er

centrale for fastsættelsen af et passende og forholdsmæssigt vederlag, som vedkommende ikke deler med

den anden part.”

Og i afsnit 5 på side 106 tilføjer: ”…vederlag og udnyttelse,

medmindre der ikke er tale om styrkemæssigt

ligeværdige parter, fx hvor den ene aftalepart er en international aktør med stor markedstilstedeværelse

eller besidder kommercielle oplysninger, der er centrale for fastsættelsen af et passende og forholdsmæssigt

vederlag, som vedkommende ikke deler med den anden part.”

Danske Dramatikere håber, at ministeriet vil tage vores forslag til efterretning og vi stiller os gerne

til rådighed med henblik på en uddybning af vores høringssvar, hvis ministeriet kunne finde det

nyttigt.

Med venlig hilsen

Danske Dramatikere

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Christine Bødtcher-Hansen

Nicky Valbjørn Trebbien; Jesper Diernisse Langsted

DSM - kapitel 3

22. marts 2023 16:05:42

image003.jpg

Kære Nicky og Jesper

Vi har nu haft lejlighed til at nærlæse det fremsendte lovudkast og diskutere det med forlagene.

Vi vender tilbage med høringssvar, men jeg vi allerede nu flage, at vi er voldsomt bekymrede

over de konsekvenser, som bestemmelserne i kap 3 i det foreliggende lovudkast vil få for

bogbranchen.

Vi har fuld forståelse for, at der grundet omstændighederne har været tale om en pludselig og

hurtig implementering. Derfor er der desto mere grund til at forlade sig på direktivets gentagne

henvisninger til sektorspecifikke forhold og undlade at detailregulere i bemærkningerne. Vores

anke går ikke mindst på den flere gange udtalte grundpræmis om, at den danske lov hviler på et

mål om at etablere en incitamentsstruktur, der understøtter kollektive aftaler med den

konsekvens, at der opstår kæmpe usikkerhed om, hvordan de individuelle kontrakter, som er

hele fundamentet i bogbranchen vil blive behandlet. Der er tale om en endog meget vidtgående

tilsidesættelse og afvisning af de mekanismer, der ligger til grund for det grundlæggende princip

om aftalefrihed.

Vi er særligt bekymrede for den del af bemærkningerne, som vedrører engangsvederlag, som er

meget udbredte i bogbranchen. Bemærkningerne går væsentligt længere end direktivet, tager

ikke højde for sektorspecifikke forhold, og vil få helt uoverskuelige konsekvenser for

bogmarkedet og mulighederne for at investere i ny litteratur.

Jeg uddyber meget gerne.

Christine

Med venlig hilsen / Kind regards

Christine Bødtcher-Hansen

Direktør /Director

Mobil: +45 20 74 05 92

[email protected]

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

Kulturministeriet

Jesper Diernisse Langsted [email protected]

Cc: [email protected] og [email protected]

11. april 2023

OB-003c-071d

Høring over lovforslag

–

ændring af lov om ophavsret (gennemførelse af dele af direktiv

om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked

Danske Forlag takker for muligheden for at afgive bemærkninger til lovforslaget om ændring af lov

om ophavsret. Vi konstaterer, at store dele af lovforslaget ligger tæt op ad direktivteksten, hvilket

vi bifalder, da det sikrer en direktivkonform implementering.

Vores hovedfokus er på bestemmelserne om tekst- og datamining samt bestemmelserne, som re-

gulerer aftaleforholdene mellem forlag og ophavsmænd/udøvende kunstnere, da det er disse be-

stemmelser, som vurderes at ville kunne få størst betydning for rammerne for udgivelse af littera-

tur og læremidler.

Indhold

1. Art. 3 og 4 - Tekst- og datamining. ...................................................................................................... 2

1.1. Offentlig-private partnerskaber ................................................................................................... 3

1.2. Rettighedshaverne skal have mulighed for at kapitalisere på TDM ............................................ 3

1.3. Retten til at forbeholde sig TDM.................................................................................................. 4

1.4. Forudsætning om lovlig adgang ................................................................................................... 5

2. Art. 5

–

digital undervisningsbrug af ophavsretligt beskyttet indhold. Lovforslagets § 13 og 13 a ... 5

3. Art. 8-11 værker eller andre frembringelser, der ikke længere forhandles. Lovforslagets §§ 16 c-f. 6

4. Art. 12 kollektive licenser med udvidet virkning. Lovforslagets ændringer i § 50 ............................. 6

5. Art. 16 krav om kompensation ............................................................................................................ 6

6. Kapitel 3 Rimeligt vederlag til ophavsmænd og udøvende kunstnere i aftaler om udnyttelse.

Lovforslagets § § 53, 54, 55 a-c samt § 91 .............................................................................................. 6

6.1. Art 18 princippet om passende og forholdsmæssig aflønning ........................................................ 8

6.1.1. Engangsvederlag ....................................................................................................................... 9

6.1.2. Betingelser for vederlagsfri overdragelse ............................................................................... 10

6.1.3. Beskyttelsespræceptiv ............................................................................................................ 12

6.1.4. Forældelse............................................................................................................................... 12

6.2. Art 19 Gennemsigtighedsforpligtelse Lovforslagets § 55............................................................... 12

6.3. Art. 20 Aftalejusteringsordning Lovforslagets § 55a ...................................................................... 13

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

6.3.1. Tilbagevirkende kraft .............................................................................................................. 14

6.4. Art. 22 Tilbagekaldelsesret ............................................................................................................. 15

6.4.1. Tilbagekaldelsesretten forudsætter, at værket ikke er gjort tilgængeligt for almenheden ... 15

6.4.2. Værker med flere bidragsydere .............................................................................................. 15

6.4.3. Virkning ................................................................................................................................... 16

7. Anvendelsestidspunkt, overgangsbestemmelser m.v. ...................................................................... 16

8. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. ............................................... 16

8.1. Ad. Art. 18 .................................................................................................................................. 16

8.2. Ad. Art. 19 .................................................................................................................................. 16

8.3. Ad. Art. 20 .................................................................................................................................. 17

8.4. Ad. Art. 21 .................................................................................................................................. 17

1. Art. 3 og 4 - Tekst- og datamining.

Lovforslagets § 11b og 11c

DSM-direktivets art. 3 og 4 om tekst- og datamining (TDM) er bestemmelser, som kan få vidtræk-

kende betydning for bogbranchen. Det er bestemmelser, som er udformet på et tidspunkt, hvor

lovgiver og rettighedshavere kun har haft ringe forudsætninger for at vurdere, hvilken betydning

undtagelserne vil kunne få i praksis. Bestemmelserne skal ses i lyset af den hastige udvikling inden

for kunstig intelligens (AI), som åbner op for helt nye måder at udnytte ophavsretligt beskyttet ma-

teriale. Bøger er tekst af høj kvalitet, som har en tilsvarende høj værdi i forbindelse med TDM og

udvikling af AI, da udvikling af kunstig intelligens forudsætter adgang til et betydeligt antal beskyt-

tede værker. Det er vigtigt, at bemærkningerne generelt afspejler, at retten til TDM udgør en mar-

kant værdi i sig selv, og dermed repræsenterer udnyttelsen også en stor værdi for forlag og forfat-

tere.

Vi har på nuværende tidspunkt slet ikke set rækkevidden af de kommercielle udnyttelsesmulighe-

der, der ligger i TDM, og det er derfor helt afgørende, at implementeringen er yderst restriktiv, så-

ledes at vi ikke endnu engang oplever, at store tech-selskaber lukrerer på og udhuler værdien af

det af rettighedshaverne skabte indhold. Det er med andre ord vigtigt, at den ophavsretlige beskyt-

telse er tidssvarende ift. teknologiens betydning for, hvor værdien af rettighederne følger hen.

Danske Forlag er skeptisk over for enhver indskrænkning i eller undtagelse fra forlagenes ophavs-

retlige enerettigheder, og vi ønsker, at TDM i lighed med andre former for udnyttelse af ophavsret-

ligt beskyttet materiale sker efter aftale med rettighedshaverne, dvs. i form af licensering, hvis ret-

tighedshaverne ønsker at licensere udnyttelsen. Implementeringen skal i videst muligt omfang re-

spektere rettighedshavernes selvbestemmelsesret. Art. 3 og 4 skal derfor implementeres så snæ-

vert som muligt, og det bør fremgå udtrykkeligt af lovbemærkningerne, at enhver tekst- og data-

mining, der ikke opfylder betingelserne i art. 3 eller 4, omfattes af den ophavsretlige eneret og for-

udsætter samtykke fra de pågældende rettighedshavere.

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

På denne baggrund vil vi appellere til, at Kulturministeriet ved implementeringer tager højde for

nedenstående principper:

1.1. Offentlig-private partnerskaber

Vi mener, at lovbemærkningerne til forslaget til § 11 c for så vidt angår offentlig-private partner-

skaber er for unuancerede. Det er for vidtgående, når det anføres, at private partnere også er om-

fattet af § 11 c. Dette harmonerer efter vores opfattelse ikke med betragtning 11 i DSM-direktivet,

der, hvad angår dette spørgsmål,

har følgende ordlyd: ”I

tråd med den eksisterende EU-forsknings-

politik, der tilskynder universiteter og forskningsinstitutter til at samarbejde med den private sek-

tor, bør forskningsinstitutioner også være omfattet af en sådan undtagelse, når de udfører deres

forskningsaktiviteter inden for rammerne af offentlig- private partnerskaber. Selv om denne undta-

gelse fortsat kun bør gælde for forskningsinstitutioner og kulturarvsinstitutioner, bør de også kunne

lade deres private partnere foretage tekst- og datamining, herunder ved at benytte deres teknolo-

giske værktøjer.”

Det afgørende er direktiv-

og lovteksten, hvorefter det er en forudsætning, at de

relevante handlinger foretages af forsknings- eller kulturarvsinstitutionen. I tilfælde af et OPP-sam-

arbejde vil en privat partner, der er tilknyttet den offentlige institution, kunne foretage tekst- og

dataminingen og levere teknologiske værktøjer som led i dette samarbejde, men heri ligger, at re-

sultatet af denne tekst- og datamining skal blive hos forsknings- eller kulturarvsinstitutionen. Det

er af afgørende betydning, at denne OPP-åbning ikke vil kunne bruges af kommercielle virksomhe-

der til at omgå den bestemmelse, der er tiltænkt dem, nemlig § 11 b, ved at indgå i et OPP-samar-

bejde. Kontrol og udnyttelse af tekst- og dataminingen samt udbyttet heraf skal forblive hos den

offentlige partner, ikke overlades til den private, medmindre dette er hjemlet i § 11 b. Dette bør

præciseres i lovbemærkningerne, således at der ikke åbnes en ladeport for private virksomheders

kommercielle tekst- og datamining under dække af samarbejde med offentlige forsknings- eller

kulturarvsinstitutioner.

1.2.

Rettighedshaverne skal have mulighed for at kapitalisere på TDM

Jfr. ovenfor repræsenterer TDM en væsentlig værdi i sig selv både for dem, der tekst- og datami-

ner, samt for rettighedshaverne. Det er vigtigt, at værdien af TDM anerkendes, og derfor bør der

ikke i bemærkningerne på side 19 stå, at der ved forbeholdet tages hensyn til, at ”der kan være

tale om

særlige

situationer, hvor en rettighedshaver ikke ønsker sine værker brugt ifm. data-

mining”

[min fremhævelse].

Tekst- og datamining indebærer efter sin karakter en masseudnyttelse, der involverer en stor

mængde rettighedshavere. Aftalelicens er et værktøj til at sikre rettighedsklarering netop ved mas-

seudnyttelser. Derfor finder vi, at det vil være naturligt og hensigtsmæssigt for alle involverede at

indføre en specifik aftalelicens, der skal give mulighed for klarering af den tekst- og datamining,

der ikke kan finde sted i medfør af undtagelsesbestemmelserne, dvs. brug, der ikke omfattes af art.

3 og 4.

En konsekvens af undtagelse i art. 4 er, at TDM er tilladt, medmindre rettighedshaverne har taget

forbehold. En aftalelicens, der giver mulighed for at klarere den TDM, som ikke kan finde sted i

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

medfør af undtagelsesbestemmelserne, vil indebære, at der kan foretages TDM, uanset at rettig-

hedshaverne har taget forbehold. Derfor er det vigtigt, at en aftalelicens i lighed med andre aftale-

licensordninger giver de enkelte rettighedshavere mulighed for at opte ud.

Endelig skal parterne kunne forelægge vederlagsspørgsmål for Ophavsretslicensnævnet.

1.3. Retten til at forbeholde sig TDM

Retten til at forbeholde sig TDM er helt afgørende, både fordi det er en forudsætning for at kunne

kapitalisere på TDM og dermed skabe en rimelig balance mellem rettighedshavere og tech-selska-

ber, men også fordi det skal være reelt muligt helt at kunne undtage værker fra TDM. Sidstnævnte

kan særligt vise sig relevant, fordi TDM af f.eks. forfatterskaber kan føre til, at kunstig intelligens

kan trænes til at skrive tekst, hvor en forfatters særlige skrivemåde bliver udnyttet til at skrive tek-

ster ”som om” de er skrevet af den pågældende forfatter. Det kan

udgøre en fundamental kræn-

kelse af forfatterens droit moral, der som bekendt sædvanligvis ikke kan fraviges ved aftale. Vi tror

ikke, at lovgiver i Bruxelles har været opmærksom på denne problematik ved udformningen af di-

rektivet.

Art. 4, stk. 3 (§ 11b, stk. 3), om opt out-fra undtagelsesbestemmelsen bør i den danske ophavsrets-

lov udformes på en sådan måde, at der ikke lægges urimelige administrative, tekniske eller økono-

miske byrder på rettighedshaverne for at tage det omhandlede forbehold; et sådant forbehold bør

således kunne tages på enhver tænkelig maskinlæsbar måde. Erklæringen skal generelt kunne om-

fatte samtlige værker m.v., som rettighedshaveren har rettigheder til. En meddelelse på rettig-

hedshaverens eller organisationens hjemmeside bør være tilstrækkelig. Det skal være firmaet, der

vil udføre tekst- og datamining, der alene har ansvaret for at sikre sig indsigt i, om en rettighedsha-

ver til materialet har optet ud af bestemmelsen.

Uanset adgangen til at ’opte ud’ via skriftlige eller tekniske erklæringer er det meget bekymrende,

at der med dette lovforslag reelt gives adgang til at bruge beskyttet indhold, uden at rettighedsha-

verne har indsigt i, om deres indhold bruges, og hvor indholdet er blevet udsat for tekst- og data-

mining (fx henvisning til URL på hjemmeside). Dette kan underminere rettighedshavernes faktiske

muligheder for at håndhæve deres rettigheder. Lovforslaget bør derfor pålægge brugere af undta-

gelsen i § 11b og §11c fuld transparens, dvs. et pålæg om fuld gennemsigtighed om, hvilke data

(værk eller frembringelse) der er blevet brugt, og hvor tekst- og dataminingen er udført for det en-

kelte værk eller frembringelse. Uden disse oplysninger kan rettighedshavere ikke kontrollere, om

deres evt. forbehold er blevet overholdt. Det bør fremgå af lovbemærkningerne, at brugerne af

undtagelsen skal offentliggøre metadata om de datasæt (f.eks. titler, forfattere, ISBN osv.), der er

indsamlet med tekst- og datamining. Kun derved kan rettighedshavere kontrollere, om et forbe-

hold er respekteret.

Ovenstående skal ses på baggrund af, at systemet i art. 4 er omvendt i forhold til den måde, op-

havsretten normalt fungerer på, hvor rettighedshaverne har eneretten automatisk uden at skulle

tage forbehold eller lignende over for andres udnyttelse.

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

1.4. Forudsætning om lovlig adgang

Det bør fremgå af lovbemærkningerne til §§ 11 b og 11 c, at ophavsretslovens § 11, stk. 3, også fin-

der anvendelse her, dvs. i tillæg til de udtrykkelige bestemmelser om lovlig adgang i § 11 b, stk. 2,

og § 11 c, stk. 1. Det bør præciseres, at i lighed med samspillet mellem § 11, stk. 3 og de øvrige

undtagelser i ophavsretslovens kapitel 2, er det afgørende for, om undtagelsen finder anvendelse,

hvorvidt indholdet er stillet til rådighed med rettighedshavernes samtykke, dvs. om der er et lovligt

forlæg. Dette er afgørende, da rigtig meget beskyttet indhold ligger tilgængeligt for almenheden

online uden rettighedshaverens samtykke. Det har derudover den betydning, at kravet om lovlig

adgang eller lovligt forlæg også indbefatter, at tekniske beskyttelsesforanstaltninger ikke må være

omgået. Kulturministeriet opfordres til at præcisere, at betingelsen om lovlig adgang og lovligt for-

læg gælder, uanset om omgåelsen måtte være sket i et andet land; det afgørende er alene, at den

relevante reproduktionshandling m.v. finder sted på dansk territorium.

I bemærkningerne (s.14) henvises der til betragtning 14, hvor der står, at hvis for eksempel forsk-

nings- eller kulturarvsinstitutioner tegner et abonnement

bør hertil knyttede personer, der er om-

fattet af abonnementet, anses for at have lovlig adgang.

I bemærkningerne (s. 14), står der, at ”…

vil personer, der er omfattet af abonnementet, anses for have lovlig adgang”.

Det er vigtigt, at be-

tragtning 14’s begrænsning vedr.

hertil knyttede personer

medtages i bemærkningerne, da det el-

lers kan give et fejlagtigt indtryk af, at f.eks. lånere på biblioteker, som i princippet kan være om-

fattet af abonnementet, men som ikke opfylder kriteriet i betragtning 14 om at være

knyttet

til in-

stitutionen, også er omfattet.

Som medlem af Rettighedsalliancen kan Danske Forlag i øvrigt tilslutte sig Rettighedsalliancens be-

mærkninger til bestemmelserne.

2. Art. 5

–

digital undervisningsbrug af ophavsretligt beskyttet indhold.

Lovforslagets § 13 og 13 a

Danske Forlag er medlem af Copydan Tekst og Node og tilslutter sig Tekst og Nodes høringssvar

vedr. lovforslagets § 13 og 13 a. Særligt vil vi fremhæve, at vi bakker op om den lovtekniske løs-

ning, hvormed lovforslaget implementerer direktivets artikel 5 i §§ 13 og 13a, og har især noteret:

At licenseringsmuligheden har forrang frem for undtagelsesbestemmelsen; aftalelicensord-

ningen gøres til hovedreglen.

At undtagelsesbestemmelsen indeholder et krav om kompensation af rettighedshaverne.

At afgrænsningen til, at institutionerne skal anvende sikre, elektroniske netværk, der kun

er tilgængelige for en undervisningsinstitutions elever, studerende og lærere, i vid ud-

strækning passer til eksisterende krav i licensaftalerne.

At den nye ”legalfiction”-konstruktion

for grænseoverskridende undervisning i § 13, stk. 4,

og § 13 a, stk. 4, er en velegnet løsning, som vil imødekomme mange at de udfordringer,

der ses på tekstområdet.

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

Vi vil dog tilføje følgende to supplerende bemærkninger:

➢

I bemærkningerne bør det præciseres, at

passende licenser

både kan være kollektivt for-

handlede aftalelicenser, men også licenser indgået direkte mellem f.eks. forlag og under-

visningsinstitution.

➢

Ift. § 13 a opfordrer vi til, at der sker en direktivnær implementering af art. 5, stk. 2, såle-

des at der i § 13 a tilføjes en bestemmelse om, at undtagelsen i stk. 1 ikke finder anven-

delse for værker, der primært er beregnet til uddannelsesmarkedet.

3. Art. 8-11 værker eller andre frembringelser, der ikke længere forhandles.

Lovforslagets §§ 16 c-f

Danske Forlag er medlem af Copydan Tekst og Node og tilslutter sig Tekst og Nodes høringssvar

vedr. lovforslagets §§ 16 c-f.

4. Art. 12 kollektive licenser med udvidet virkning.

Lovforslagets ændringer i § 50

Danske Forlag er medlem af Copydan Tekst og Node og tilslutter sig Tekst og Nodes høringssvar

vedr. lovforslagets ændringer i § 50.

5. Art. 16 krav om kompensation

Vi kan fuldt ud tilslutte os bemærkningerne, som fuldt ud flugter dansk praksis.

6. Kapitel 3 Rimeligt vederlag til ophavsmænd og udøvende kunstnere i aftaler om udnyttelse.

Lovforslagets § § 53, 54, 55 a-c samt § 91

Bestemmelserne i direktivets art. 18-23 giver medlemsstaterne et stort spillerum til selv at defi-

nere det nærmere indhold. Direktivet forudsætter, at de nationale regler tager hensyn til de for-

skellige forhold, der gør sig gældende i forskellige sektorer og brancher. Lovgivningen bør formule-

res generelt, men vurderes sektorspecifikt med plads til fleksibilitet, så den over tid kan tilpasses til

forskellige forhold i forskellige sektorer.

En hjørnesten i bogmarkedet er de mange kontrakter, som indgås mellem forlag og ophavsmænd

og udøvende kunstnere (herefter benævnt ophavsmænd). Bøger og læremidler udgives i vidt om-

fang på baggrund af bidrag fra en eller flere forfattere, måske oversætter, illustratorer, billedrettig-

hedshavere, oplæsere, musikrettighedshavere m.fl. Forlagets rolle er at kuratere, igangsætte, redi-

gere, samle og forhandle med bidragsydere, markedsføre, indgå aftaler med salgskanaler, aftaler

om distribution m.m. Hver beslutning om at udgive en bog indebærer betydelige investeringer fra

forlagets side både i form af betaling til ophavsmænd af evt. engangsvederlag og forskudshonorar

samt interne udgifter, som afholdes før værket genererer indtægter. Det siger sig selv, at enhver

form for ændring/forrykkelse i de mange ophavsretlige kontrakter kan få afgørende betydning for

fremtidige overvejelser om investeringer i nye værker.

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

Bogmarkedet er kendetegnet ved, at der er meget få kollektivt forhandlede aftaler. Aftalerne af-

spejler store forskelle i udgivelserne og udnyttelserne, som der kan tages hensyn til ved individuelt

forhandlede vilkår. De meget sjældent forekommende retssager mellem forlag og ophavsmænd

vidner om et velfungerende marked.

Generelt er vi bekymrede, fordi Kulturministeriet ved implementeringen af bestemmelserne i kapi-

tel 3 har truffet en række valg, som går videre, end direktivet foreskriver, og som udgør væsentlige

indgreb i et velfungerende bogmarked. Vi vil særligt pege på følgende forhold:

Manglende anerkendelse af, at der kan være velfungerende markedsnormer på markeder,

hvor der ikke er kollektivt forhandlede aftaler

Tilsidesættelse af aftalefrihedsprincippet

Overimplementering

Manglende hensyntagen til

de særlige forhold i hver enkelt sektor

Bestemmelser med tilbagevirkende kraft

Manglende erkendelse af, at lovforslaget har væsentlige både administrative og økonomi-

ske konsekvenser for forlagene.

Manglende anerkendelse af, at der kan være velfungerende markedsnormer på markeder, hvor der

ikke er kollektivt forhandlede aftaler

Flere steder i lovforslaget udtrykker Kulturministeriet et ønske om at fremme kollektive aftaler, li-

gesom markeder med kollektive aftaler gentagne gange favoriseres i bemærkningerne. Se f.eks.:

s. 98

”Ved

vurderingen af, om vederlaget er passende og forholdsmæssigt, bør der i vid udstræk-

ning tages udgangspunkt i kollektivt forhandlede aftaler og overenskomster”.

s. 61

”Målet er at etablere en incitamentsstruktur, der understøtter kollektive aftaler, fx. Overens-

komster”.

s. 70

”…

ligesom lovforslaget tilskynder, at reglerne i direktivet håndteres i kollektive aftaler såsom

overenskomster.”

s. 65

”Det

bemærkes i den forbindelse, at det er Kulturministeriets vurdering, at en kollektiv for-

handlet aftale er det bedste redskab til at tage hensyn til branche- og sektorspecifikke forhold og

dermed sikre en dynamisk forståelse af bl.a. «rimelig tid» under hensyntagen til den teknologiske

og branchemæssige udvikling som angivet ovenfor”.

En så aktivistisk tilgang til kollektive overenskomster strider mod det grundlæggende princip om

aftalefrihed. Den meget entydige favorisering ses ikke afspejlet i direktivet, som tværtimod henvi-

ser til princippet om aftalefrihed og flere gange fremhæver, at reguleringen skal ske under hensyn-

tagen til de særlige forhold i hver enkelt sektor. Nogle sektorer er kendetegnet ved en høj grad af

kollektive aftaler, mens det ikke er tilfældet for andre sektorer

–

f.eks. bogbranchen.

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

Vi kan ikke anerkende præmissen om, at markedsnormer forudsætter kollektive aftaler. Det er ud-

tryk for en grundlæggende afvisning af de mekanismer, som ligger til grund for det formueretlige

aftalefrihedsprincip. Der er masser af eksempler på, at passende markedsnormer kan udvikle sig

også uden kollektive aftaler, da f.eks. hensynet til et ønske om fremtidige samarbejdsforhold, øn-

ske om at være en generelt attraktiv samarbejdspartner for ophavsmænd, risiko for at ophavs-

mænd fravælger forlaget og tilvælger andre forlag betinger, at der på f.eks. bogmarkedet på basis

af individuelle aftaler er udviklet passende markedsnormer.

Det er vigtigt at notere, at direktivet foreskriver, at der ved implementeringen skal tages højde for

særlige kendetegn ved de forskellige sektorer (art. 19(1, 22(2(a), betragtning 73, betragtning 77, 78

og 80. Kap. 3 omfatter mange forskellige brancher med vidt forskellige forretningsmodeller og

markedsstrukturer. Derfor giver en one-size-fits-all ingen mening og vil kunne rokke ved funda-

mentet for nogle sektorer.

Generelt oplever vi, at lovforslaget drager konklusioner, uden at der er foretage de nødvendige

analyser af de særlige forhold i bogbranchen. En analyse ville vise, at der er velfungerende marke-

der, også uden kollektive aftaler. Så længe der ikke er foretaget en undersøgelse af de enkelte sek-

torer, må lovforslaget undlade at drage konklusioner og i stedet henvise til, at domstolene ved for-

tolkning af reglerne skal tage hensyn til sektorspecifikke forhold.

Overimplementering

Regeringens principper om implementering af erhvervsrettet EU-regulering tilsiger, at direktiver

mv. ikke skal overimplementeres og på den måde skade de danske virksomheders konkurrence-

evne. Lovforslaget indeholder ift. bestemmelserne i kapitel 3 forslag, som griber dybt ind i aftalefri-

heden og går væsentligt længere, end hvad direktivet bestemmer.

6.1. Art 18 princippet om passende og forholdsmæssig aflønning

Vi noterer, at der står i § 18, stk. 2, at medlemsstaternes gennemførsel af bestemmelsen er fri og

skal tage hensyn til princippet om aftalefrihed og en rimelig balance mellem rettigheder og interes-

ser.

Vi mener

➢

at princippet om aftalefrihed er tilsidesat flere steder i den del af bemærkningerne, som

vedrører princippet om passende og forholdsmæssig aflønning.

➢

at der på flere områder er tale om en overimplementering, f.eks. når der i lovforslaget står,

at engangsvederlag ikke er passende, uanset at der i direktivet står, at

”Et engangsbeløb

kan også udgøre et rimeligt vederlag, men det bør ikke være reglen”. (betragtning 73)

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

➢

at bemærkningerne forsømmer at tage hensyn

til de særlige forhold i hver enkelt sektor,

som direktivet foreskriver. Økonomien, forretningsmodellerne m.m. er vidt forskellige i de

forskellige kulturbrancher, og netop derfor er det vigtigt

–

og i tråd med direktivet - ikke at

lave en one-size-fits-all-implementering.

6.1.1. Engangsvederlag

Engangsvederlag er udbredt på en række områder i forlagsbranchen. Det gælder f.eks. på områder

for oversættelse, illustrationer, bidrag til digitale læremidler og oplæsere af lydbøger. Ift. de gene-

relle bemærkninger er det derfor problematisk og ikke i overensstemmelse med direktivet, at der i

lovbemærkningerne gentagne gange med henvisning til betragtning 73 står,

at udgangspunktet er,

at et engangsvederlag ikke anses for passende og forholdsmæssigt.

(s. 51, 1. afsnit). Det er imidler-

tid ikke det, der står i direktivets betragtning 73. Der står tværtimod, at

”Et

engangsbeløb kan også

udgøre et rimeligt vederlag, men det bør ikke være reglen. Medlemsstaterne bør have friheden til

at fastlægge de konkrete tilfælde, hvor der kan anvendes engangsbeløb, under hensyntagen til de

særlige forhold i hver enkelt sektor.”

De særlige forhold i bogbranchen

Uanset direktivets krav om det modsatte forsømmer bemærkningerne at tage hensyn

til de særlige

forhold

i bogbranchen.

Forlagsbranchen er kendetegnet ved en meget høj grad af mangfoldighed, som ikke mindst skyl-

des, at der er mange forlag og herunder mange mikroforlag med en eller to måske lønnede, men

ikke sjældent frivillige medarbejdere, og hvor mange udgivelsesprojekter betegnes

fælles kunstpro-

jekter.

Forlagsbranchen er endvidere kendetegnet ved en høj grad af konkurrence mellem mange

forlag, og der er derfor gode muligheder for at fra- og tilvælge forlag, hvis de præsenterede kon-

traktvilkår er utilfredsstillende.

Engangsvederlag er som nævnt udbredt i visse typer af forlagskontrakter. Den type forlagskontrak-

ter, som indeholder engangsvederlag, vil næppe falde ind under de - i øvrigt uklare - kategorier,

som er nævnt i bemærkningerne som de kategorier, som efter Kulturministeriets vurdering kan be-

nytte engangsvederlag (s. 51

”simple licenser, begrænsede udnyttelser, dag til dag brug af små

værker og frembringelser og lignende tilfælde.”)

Tværtimod vil forlagskontrakterne typisk omfatte

aftaler om værker

med masseudnyttelse og lang levetid,

som iflg. bemærkningerne

bliver udfor-

dret.

Kontrakter med engangsvederlag skaber en højere grad af forudsigelighed, når forlaget skal lave

forlagskalkulen, som danner grundlag for at vurdere, om en udgivelse skal igangsættes. Dertil kom-

mer, at aftaler med engangsvederlag er væsentligt nemmere at administrere. Fordelen for ophavs-

manden er, at engangsvederlaget afspejler et vederlag for ophavsmandens indsats, der er uaf-

hængig af værkets indtjening, som i forlagsbranchen kan være yderst beskeden. Mange værker

sælger blot i få hundrede eksemplarer. Dermed vil et engangsvederlag i mange tilfælde give et

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

større vederlag, end hvis vederlaget var baseret på omsætningen af værket. Engangsvederlaget ud-

betales også i tæt tilknytning til ydelsens levering, mens der i royaltybaserede aftaler kan gå mange

år, før der er sket en udbetaling svarende til værdien af et engangsvederlag. Når Kulturministeriet i

afsnit 2.9.1.2 skriver, at ”Formålet

med bestemmelsen er at sikre, at ophavsmænd og udøvende

kunstnere allerede ved aftaletidspunktet, jfr. ordet

”når”, sikres et passende vederlag for overdra-

gelse af deres rettigheder…”,

må det derfor understreges, at royaltybaserede modeller ikke nød-

vendigvis sikrer vederlag, som er mere

passende

end engangsvederlag. Ved engangsvederlag løber

forlaget den økonomiske risiko, da der ikke sker modregning eller tilbagebetaling af et udbetalt en-

gangsvederlag, hvis værket ikke får kommerciel succes. Til gengæld får forlaget en højere grad af

forudsigelighed ved beregning af forlagskalkulen og mindre administration.

I de generelle bemærkninger står der afslutningsvis (s. 52), at art. 18 gennemføres direktivnært,

hvor der lægges vægt på bestemmelsens formål, som er at yde beskyttelse til ophavsmænd og

udøvende.

Dog således, at der ikke skabes ubalance i et velfungerende system. Det eksisterende

system er bl.a. baseret på overenskomster og andre kollektive løsninger, og man har i Danmark

sjældent set sager på området.

Her bliver det meget tydeligt, at de sektorspecifikke hensyn netop ikke er iagttaget. Lovbemærk-

ningerne overser, at aftalerne i bogbranchen ikke er baseret på overenskomster. Mod intentionen

om ikke

at skabe ubalance i et velfungerende system,

vil bemærkningerne om engangsvederlag

netop skabe ubalance i et

velfungerende system

på bogmarkedet. Afslutningsvist skal det under-

streges, at på bogmarkedet ses der også yderst sjældent sager på området.

Det vil være et markant indgreb i aftalefriheden, hvis der anlægges en så markant fortolkning af

direktivet, som der er lagt op til, og det vil kunne få store implikationer for mangfoldigheden og

bredden i bogudgivelser.

Vi opfordrer til,

➢

at forslaget til § 53, stk. 2 og stk. 4 udgår, og hvis dette ikke sker,

➢

at direktivets betragtning 73 bliver afspejlet i forarbejderne, således, at det ikke fejlagtigt

fremstår, som om direktivet foreskriver, at udgangspunktet er, at engangsvederlag ikke er

passende,

➢

at der i bemærkningerne henvises til, at spørgsmålet om, hvorvidt engangshonorar er pas-

sende, må bero på sektorspecifikke forhold.

6.1.2. Betingelser for vederlagsfri overdragelse

Det fremgår udtrykkeligt af direktivet (betragtning

82), at ”Intet

i dette direktiv bør fortolkes såle-

des, at det forhindrer indehavere af eksklusive rettigheder i henhold til EU-retten om ophavsret i at

tillade anvendelse af deres værker eller andre frembringelser gratis, herunder via ikkeeksklusive li-

censer til gavn for alle brugere”.

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

I strid med betragtning 82 opstilles der i bemærkningerne (s. 51)

betingelser

for, hvornår en veder-

lagsfri overdragelse kan finde sted. Dette er ifølge bemærkningerne tilfældet, hvis værket overla-

des

”i

public domain, hvis vedkommende ikke har nogen økonomisk interesse i at kræve vederlag,

eller hvis det af andre grunde ønskes, at almenheden skal have fri adgang til

værket.”

Også her er der tale om overimplementering og et væsentligt indgreb i aftalefriheden, og også her

mangler bemærkningerne en hensyntagen til

sektorspecifikke forhold.

I forlagsbranchen er der eksempler på, at ophavsmanden overdrager sine rettigheder til et forlag

uden vederlag, uden at ophavsmanden ønsker, at

almenheden skal have fri adgang til værket.

Be-

tingelsen om, at ophavsmanden

ikke har nogen økonomisk interesse i at kræve vederlag,

er heller

ikke nødvendigvis til stede.

Eksempler på sådanne vederlagsfri overdragelser ses f.eks. i aftaler med mikroforlag, hvor såkaldte

break-even-kontrakter er udbredte. Kontrakterne indebærer, at der først udbetales vederlag,

når/hvis en række nærmere definerede grundudgifter er dækket. I nogle tilfælde nås break-even

ikke. Det skal understreges, at det ift. mikroforlagene, som jfr. rapporter fra Bogpanelet spiller en

betydelig rolle for diversiteten og mangfoldigheden på bogmarkedet, ikke er usædvanligt, at for-

læggeren ikke er lønnet, men driver forlaget som et con amore-projekt. Men også indenfor forsk-

nings- og formidlingsbøger og bøger med støtte fra private fonde, hvor ophavsmanden har frasagt

sig honorar evt. pga. betingelser i fondsstøtten, kan der være eksempler på kontrakter uden veder-

lag.

Motivationen for at indgå aftaler uden vederlag (eller med risiko for ingen vederlag) i den type af-

taler samt andre aftaler om vederlagsfri overdragelse vil typisk bero på et ønske om at få udgivet

en bog, uanset at omsætningsmulighederne vurderes som meget ringe. Jfr. indledningen kan inve-

steringen fra forlagets side være betydelig, og hele eller dele af investeringen kan dækkes ved salg.

Derfor ønsker ophavsmanden ikke at give

almenheden fri adgang til værket,

da det vil fratage for-

laget muligheden for forhåbentligt at kapitalisere på forlagets indsats, og dermed vil motivationen

for at investere i værket bortfalde. Det skal understreges, at ophavsmanden kan have adgang til

andre indtægter fra f.eks. aktiviteter (foredrag m.m.) som udspringer af udgivelsen, arbejdslegater

fra Kunstfonden, fondsstøtte m.m. Indenfor forskningsformidlingsbøger vil motivationen ofte bero

på et ønske om at få værket fagfællebedømt.

De opstillede krav i bemærkningerne vil umuliggøre mange af de omtalte udgivelser og vil selvsagt

være meget indgribende i aftalefriheden og de særlige forhold, som gælder i bogbranchen.

Vi opfordrer til,

➢

at direktivets betragtning 82 bliver afspejlet i forarbejderne, og at bemærkningerne ikke

opstiller konkrete betingelser for vederlagsfri overdragelse

➢

at der i bemærkningerne henvises til, at spørgsmålet om, hvorvidt vederlagsfri overdragel-

ser er i overensstemmelse med loven/direktivet, beror på sektorspecifikke forhold.

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

6.1.3. Beskyttelsespræceptiv

Lovforslaget bemærker, at art. 18 ikke er gjort beskyttelsespræceptiv i direktivet. Det skyldes, at

art. 18 er meget sektorspecifik. I lovforslagets pkt. 2.9.1.3, står der, at man ikke finder dette hen-

sigtsmæssigt, og der vælges en overimplementering ved at gøre bestemmelsen beskyttelsespræ-

ceptiv.

Konsekvensen er, at aftalebestemmelser, der forhindrer overholdelsen af art. 18, ikke kan hånd-

hæves overfor ophavsmænd. Med de foreliggende bemærkninger vil det i praksis få betydning for

tusindvis af forlagskontrakter med engangsvederlag eller vederlagsfri overdragelse. Det vil få helt

uoverskuelige konsekvenser for bogmarkedet.

6.1.4. Forældelse

Vi opfordrer til, at det i bemærkningerne præciseres, at dansk rets almindelige forældelsesfrist på

3 år finder anvendelse, og at det præciseres, at forældelsen starter 3 år fra aftalens indgåelse.

Dette skyldes, at det er forholdene på tidspunktet for aftaleindgåelsen, som er afgørende, når det

skal vurderes, om vederlaget er passende. Digitaliseringen, nye formater, nye kanaler og udnyttel-

sesmåder betyder, at bogbranchen undergår store forandringer. Skal det overhovedet være muligt

og realistisk at kunne forholde sig til, hvad der ville have været passende vederlag, skal der ikke gå

mere end 3 år fra aftaleindgåelsen.

6.2. Art 19 Gennemsigtighedsforpligtelse

Lovforslagets § 55

Det følger af forslagets pkt. 18, §55, stk.

5, at ”For aftaler, der er underlagt eller baseret på kollek-

tivt forhandlede aftaler, finder gennemsigtighedsreglerne i de relevante kollektive aftaler anven-

delse, såfremt disse regler opfylder kriterierne fastsat i stk. 1-4”.

Danske Forlag har med Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere i oktober 2022

indgået en

vejledende aftale om forlagets oplysningsforpligtelse i forfatterkontrakter.

Det fremgår af aftalens præambel, at baggrunden for aftalen er EU's direktiv om det digitale indre

markeds bestemmelser i art. 19 om, at ophavsmændene har krav på

opdaterede, relevante og om-

fattende oplysninger om udnyttelse af værket,

og at aftalen er de tre organisationers bud på, hvad

der skal til for at imødekomme disse krav.”

Det fremgår af overgangsbestemmelsen i direktivets artikel 27, at gennemsigtighedsforpligtelsen i

artikel 19 er gældende fra den 7. juni 2022. I lyset af, at direktivet jfr. art. 29 skulle være vedtaget i

medlemsstaterne den 7. juni 2021, tager bestemmelsen højde for, at erhververne har brug for tid

til at indrette deres administrative bestemmelser i overensstemmelse med de nye krav i direktivet.

Derfor forekommer det bemærkelsesværdigt og kritisabelt og uden indsigt i den praktiske virke-

lighed, når der i bemærkningerne (s. 69) står, at

”Som følge af det senere ikrafttrædelsestidspunkt

foreslås der ikke gennemført en overgangsbestemmelse for gennemsigtighedsforpligtelsen i den

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

foreslåede § 55”.

En implementeringsforsinkelse hos lovgiver bør naturligvis ikke ramme forlag og

andre erhververe, og vi opfordrer derfor til, at direktivets logik med 12 mdr. frist fra lovens ikraft-

træden, til gennemsigtighedsforpligtelsen finder anvendelse, også skal gælde i den danske lov.

Uanset ovennævnte indeholder lovforslaget i pkt. 31 en ny bestemmelse i § 91, stk. 7, hvor det

fremgår, at bestemmelserne om oplysningspligt i § 55 også finder anvendelse på aftaler, der er

indgået før den 1. juli 2023 i tilfælde, hvor der anmodes om den pågældende information.

Bestemmelsen strider mod det grundlæggende obligationsretlige princip om, at nye obligationsret-

lige bestemmelser ikke finder anvendelse på ældre aftaler. Bemærkningerne anerkender da også,

at der er et beskyttelseshensyn (s. 69) til den, som skal levere den pågældende information

”Også

henset til at denne informationsforpligtelse ikke var kendt på aftaletidspunktet og kunne have haft

betydning for den pågældende aftales udformning”.

I bemærkningerne står der, at overfor dette

står ophavsmanden eller den udøvende kunstners behov for at kunne vurdere den økonomiske

værdi af sine rettigheder.

Aftaler indgået mellem forlag og ophavsmænd forud for lovens ikrafttræden har ikke indeholdt

krav om information i det omfang, som er bestemt i loven. Lovforslaget indeholder meget vidtgå-

ende krav til informationsforpligtelsen og indebærer, at forlagene skal i gang med at bruge betyde-

lige ressourcer på at indrette administrative systemer, som kan håndtere kravene i § 55. Disse sy-

stemer vil være nye, og i praksis vil det være stort set umuligt for forlagene at honorere kravene i

lovforslagets § 55 med tilbagevirkende kraft, da de efterlyste data i mange tilfælde formentlig slet

ikke er indsamlet. Der vil under alle omstændigheder skulle bruges betydelige administrative res-

sourcer på at kunne honorere krav om information, som går forud for en rimelig frist fra lovens

ikrafttræden. Der er dermed risiko for, at der vil blive trukket betydelige ressourcer ud af marke-

det, som alternativt kunne bruges til at investere i nye værker.

Vi opfordrer derfor til, at § 55 begrænses til at gælde aftaler, som indgås et år efter lovens ikraft-

træden.

6.3. Art. 20 Aftalejusteringsordning

Lovforslagets § 55a

Aftalejusteringsordningen i art. 20 er meget vidtgående ift. det grundlæggende princip om aftale-

frihed, og der er væsentlig risiko for, at bestemmelsen vil føre til usikkerhed frem for forudsigelig-

hed samt komplekse og for parterne dyre tvister. Bemærkningerne rejser usikkerhed ift., om man

overhovedet kan stole på det grundlæggende princip om, at en aftale er bindende.

Det forhold, at bestemmelsen også gælder efterfølgende erhververe

–

sammenholdt med den

manglende forudsigelighed

–

betyder, at bestemmelsen kan blive en stopklods for virksomheds-

handler, da bestemmelsen skaber en markant usikkerhed, som ikke kan kapitaliseres ved en due

diligence. Tilsvarende vil der være en tilbageholdenhed ift. at overtage forfatterskaber, kontrakter

fra andre forlag. Det vil selvsagt få mærkbar betydning for dynamikken og udviklingen i forlagsland-

skabet og for ophavsmænd, som bliver fastlåst i et ikke-dynamisk marked.

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

Kravet om uforholdsmæssigt lavt vederlag

Bestemmelsen giver ret til at kræve yderligere vederlag, hvis det oprindeligt aftalte vederlag

viser

sig at være uforholdsmæssigt lavt sammenlignet med alle de efterfølgende relevante indtægter.

I bemærkningerne (s. 60) står der, at art. 20 finder anvendelse i tilfælde af, at vederlaget

ikke er

forholdsmæssigt.

Der står videre, at ”Bestemmelsen i artikel 20 adskiller sig således fra aftalelo-

vens § 36 ved, at direktivbestemmelsen alene gælder aftalevilkår om vederlaget, og om dette er

passende og rimeligt”.

Det er forkert at tale om, at afgørende er, om vederlaget

ikke er forholds-

mæssigt,

og om det er

passende og rimeligt.

Det, der står i art. 20, som er blevet implementeret

direktivnært, er, at vederlaget kan reguleres, hvis det er

”uforholdsmæssigt lavt sammenlignet med

alle de efterfølgende relevante indtægter.”

Vi opfordrer til, at øverste afsnit s. 60 ændres i overensstemmelse hermed, da der skal mere til for

at regulere et vederlag, som er

uforholdsmæssigt lavt,

end for at tilpasse et vederlag, således at

det bliver

passende og rimeligt.

Sidstnævnte kriterier er relevante for art. 18, og art. 18 ville savne

selvstændig mening, hvis samme kriterie gjaldt i art. 20. Samme bemærkninger gælder s. 60 afsnit

4, hvor der også sker en uretmæssig sammenblanding af art. 18 og art. 20. Det bør således i stedet

fremgå, at regulering kun kan finde sted, hvis vederlaget er uforholdsmæssigt lavt. Det skal fremgå

af bemærkningerne, at der kræves et tydeligt misforhold mellem det aftalte vederlag og den øko-

nomiske værdi, som rettigheden har vist sig at have efter overdragelsen.

Det bør ligeledes præciseres i bemærkningerne, at kun faktorer, som ikke var kendt ved aftaleind-

gåelsen, kan ligge til grund for senere justering. Omstændigheder, som parterne kendte eller må

antages at have kendt til, har de haft mulighed for at tage stilling til ved aftalens indgåelse. Dette

harmonerer også med, at art. 18 om passende vederlag tilsigter, at vederlaget ved aftaleindgåelsen

skal være passende. En anden fortolkning ville gøre art. 18 overflødig.

6.3.1. Tilbagevirkende kraft

Det er op til national ret at fastlægge, om bestemmelsen om aftalejustering skal gælde for aftaler

indgået før lovens ikrafttræden. Vi noterer, at det følger af lovforslagets § 91, stk. 7, at bestemmel-

sen i § 55a finder anvendelse på aftaler, der er indgået før den 1. juli 2023, dog ikke aftaler indgået

tidligere end 10 år før lovens ikrafttræden.

Det er endog meget vidtgående at fravige de almindelige principper om, at lovgivning ikke skal

finde anvendelse med tilbagevirkende kraft samt almindelige obligationsretlige principper om, at

nye obligationsretlige regler ikke bør finde anvendelse på allerede indgåede aftaler. Lovforslaget

mangler grundige analyser af, hvorfor grundlæggende retssikkerhedsprincipper skal fraviges. En

grundig analyse ville bl.a. skulle tage stilling til, hvilken betydning tilbagevirkende kraft vil få for de

mange aftaler om overdragelse af forfatterskaber, værker og forlag. F.eks. er der en udbredt prak-

sis for, at der ved overdragelsesaftaler, hvor rettigheder sælges, er en indeståelse for, at rettighe-

der er frikøbt, og at købers brug ikke vil udløse nye krav. En sælger vil derfor kunne blive mødt med

krav om garantibrud, som opstår som følge af den tilbagevirkende kraft, hvilket vil være en helt

urimelig situation.

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

Vi opfordrer til, at loven ikke tillægges tilbagevirkende kraft og ikke finder anvendelse på aftaler

indgået før lovens ikrafttræden.

6.4. Art. 22 Tilbagekaldelsesret

Lovforslagets § 54, stk. 1

I lovudkastet er der valgt en model med justeringer til den eksisterende tilbagekaldsret i ohl. § 54.

6.4.1. Tilbagekaldelsesretten forudsætter, at værket ikke er gjort tilgængeligt for almenheden

I lovbemærkningerne til den gældende § 54 er det præciseret, at erhververen har en almindelig,

principiel pligt til at udnytte værket i overensstemmelse med aftalen. Der stilles krav om en første

udnyttelse, men ikke gentagen eller kontinuerlig udnyttelse. Schønning, Kommenteret ophavsrets-

lov omtaler det på s. 559 som en slags offentliggørelsespligt, jfr. Schønning. Bemærkningerne er

afbalancerede, klare og skaber forudsigelighed for begge parter, hvorved usikkerhed og tvister fo-

rebygges.

I bemærkningerne til lovforslaget står der (s. 64),

at ”Det er Kulturministeriets vurdering, at formå-

let med bestemmelsen er, at denne kan finde anvendelse i tilfælde, når erhververen ikke anvender

værket sådan, som det med rimelige kan forventes og således ikke adskiller sig væsentligt fra sæd-

vanlig brug”.

Bemærkningerne efterlader en betydelig grad af usikkerhed, og vi opfordrer derfor til, at det i lig-

hed med de gældende bemærkninger til § 54 præciseres, at bestemmelsen alene finder anven-

delse, hvis der slet ikke sker udnyttelse af værket forstået som, at der ikke er sket nogen tilgænge-

liggørelse for almenheden. En bredere fortolkning vil kunne bevirke, at erhververen tvinges ud i

udnyttelser, som ikke er økonomisk forsvarlige. Vi opfordrer ligeledes til, at den eksisterende 3-

årsfrist i ohl. § 54 bevares.

6.4.2. Værker med flere bidragsydere

Direktivets art. 22 stk. 2 litra b) bestemmer, at medlemsstaterne kan fastsætte særlige bestemmel-

ser, hvor der tages hensyn til

”hvis

det værk eller en anden frembringelse indeholder bidrag fra

mere end én ophavsmand eller udøvende kunstner, den relative betydning af de enkelte bidrag og

de legitime interesser hos alle ophavsmænd og udøvende kunstnere, der berøres af en enkelt op-

havsmands eller udøvende kunstners anvendelse af tilbagekaldelsesordningen. Medlemsstaterne

kan udelukke værker eller andre frembringelser fra tilbagekaldelsesordningens anvendelsesområde,

hvis sådanne værker eller andre frembringelser normalt indeholder bidrag fra flere forskellige op-

havsmænd eller udøvende kunstnere.”

I bemærkningerne noteres det, at

”Der har imidlertid aldrig været sager mv. i Danmark, som har

demonstreret behov for sådanne regler.”

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

Mange bogudgivelser indeholder bidrag fra flere ophavsmænd, hvor f.eks. forfatterens vederlag er

royaltybaseret, mens f.eks. oversætter og illustrator modtager engangsvederlag. Hvis en ophavs-

mand, som modtager engangsvederlag, påberåber sig tilbagekaldsretten, vil ophavsmanden kunne

blokere for den indtjening, som ophavsmanden med en royaltybaseret indtjening skulle opnå ved

værkets udnyttelse.

Vi opfordrer til, at det i overensstemmelse med mulighederne i direktivets art. 22, stk. 2, bliver

præciseret i forarbejderne, at hvis et værk indeholder bidrag fra flere end en ophavsmand, så for-

udsætter tilbagekaldsretten, at ophavsmændene agerer i fællesskab.

6.4.3. Virkning

Det er bestemt i ophavsretslovens § 91 stk. 1, at den nuværende bestemmelse om tilbagekaldsret i

§ 54 ikke finder anvendelse på aftaler, der er indgået før den 1. juli 1995. Det følger af lovforslagets

pkt. 30, at henvisningen til §54 udgår.

Det bør i lighed med den gældende bestemmelse fremgå af § 91, at de nye bestemmelser i § 55

ikke finder anvendelse på aftaler, der er indgået før lovens ikrafttræden.

7. Anvendelsestidspunkt, overgangsbestemmelser m.v.

Overgangsbestemmelsen i art. 26.2 kan ikke forstås på anden måde, end at reglerne ikke skal

gælde for aftaler, som er indgået før lovens ikrafttræden. Det må være et hovedprincip, at nye ob-

ligationsretlige bestemmelser ikke finder anvendelse på ældre aftaler.

Vi henviser til bemærkningerne under de enkelte bestemmelser ovenfor.

8. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Det fremgår af lovforslaget (s. 70),

at det samlet er ”vurderingen, at lovforslaget ikke vil medføre

økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet af væsentlig betydning.”

Det fremgår s. 71, at ”Erhvervsministeriet bemærker, at lovforslaget medfører

administrative kon-

sekvenser for erhvervslivet.”

Der er ovenfor under de enkelte afsnit redegjort for, at bestemmelserne vil få store både økonomi-

ske og administrative konsekvenser for forlagene.

8.1. Ad. Art. 18

Hvis de nuværende bemærkninger ikke ændres og tager højde for sektorspecifikke forhold, som

ellers forudsat i direktivet, men i stedet nedlægger et generelt princip om, at engangsvederlag som

udgangspunkt ikke er passende, vil det få betydelige både økonomiske og administrative konse-

kvenser for forlagene.

8.2. Ad. Art. 19

De nye krav om oplysningsforpligtelse betyder, at forlag skal indrette/indkøbe nye økonomi-/admi-

nistrationssystemer. Der vil være væsentlige både økonomiske og administrative konsekvenser for-

bundet hermed.

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

Lovforslagets bestemmelse om, at bestemmelserne også finder anvendelse på aftaler, der er ind-

gået før den 1. juli 2023 i tilfælde, hvor der anmodes om den pågældende information, pålægger

forlagene en markant byrde, da systemer ikke har været indrettet i overensstemmelse med de nye

krav i direktivet, og frembringelse af sådan information derfor skal ske manuelt.

8.3. Ad. Art. 20

Det har formodningen for sig, at bestemmelsen betyder, at der vil opstå tvister omkring fortolknin-

gen af den nye bestemmelse om aftalejustering. Selvsagt vil både tvister, men ikke mindst efterføl-

gende reguleringer, få væsentlige både administrative og økonomiske konsekvenser for forlagene.

Dertil kommer, at bestemmelsen helt fundamentalt skaber usikkerhed, om man kan forlade sig på

en indgået aftale, hvilket vil betyde en tilbageholdenhed i investeringslysten.

8.4. Ad. Art. 21

En større uklarhed omkring, hvornår en ophavsmand kan trække sine rettigheder tilbage, vil føre til

flere tvister samt situationer, hvor der er risiko for, at værker, der allerede er investeret i, ikke kan

blive udgivet.

Vi står naturligvis til rådighed for en uddybning af ovenstående.

Med venlig hilsen

Christine Bødtcher-Hansen

Direktør

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren