L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
L 125 Bilag 1
Offentligt

Kommenteret høringsnotat

Høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (gennemfø-

relse af dele af direktiv om ophavsret og beslægtede rettigheder på det di-

gitale indre marked)

Kulturministeriet sendte den 10. marts 2023 udkast til lov om ændring af lov om

ophavsret (gennemførelse af dele af direktiv om ophavsret og beslægtede rettighe-

der på det digitale indre marked) i høring. Lovforslaget har til formål at gennem-

føre dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/790/EU af 17. april 2019.

Høringsfristen var den 11. april 2023. Der er indkommet 63 høringssvar. Der hen-

vises til vedlagte bilag 1.

Kulturministeriet har nedenfor udarbejdet et resume over de modtagne hørings-

svar. Bemærkninger, der ikke vedrører lovforslaget, er ikke medtaget i resumeet.

Kulturministeriets kommentarer til bemærkningerne er indsat i slutningen af

hvert afsnit.

Der henvises i øvrigt til høringssvarene. Det bemærkes endvidere, at der fra visse

høringsparter er modtaget forslag til præciseringer og øvrige ændringer, herunder

lovtekniske, som ikke er omtalt i dette notat. Forslagene er indarbejdet i det revi-

derede lovudkast i det omfang, det er fundet relevant.

Det bemærkes, at visse bestemmelsers placering i lovforslaget er ændret under hø-

ringen. I nedenstående bemærkninger tages der udgangspunkt i bestemmelsernes

placering i den version af lovforslaget, som indgik i høringen.

I det følgende redegøres der for hovedbemærkningerne i de indkomne høringssvar

og Kulturministeriets kommentarer hertil. Høringsnotatet er opdelt i følgende af-

snit:

Indhold

Generelle bemærkninger ......................................................................................... 2

Legal fiction og andre landes regulering ................................................................ 5

Tekst og datamining, §§ 11 b og 11 c ...................................................................... 5

Anvendelse af værker til undervisningsbrug, §§ 13 og 13 a ................................. 9

Bevarelse af kulturarv, § 16 .................................................................................. 12

Kulturarvsinstitutioners anvendelse af værker og andre frembringelser

som ikke længere forhandles, §§ 16 c – 16 f ......................................................... 12

Aftalelicensbestemmelsen, § 50 ............................................................................ 13

Princippet om passende og forholdsmæssig aflønning, § 53 ............................... 15

Tilbagekaldelsesret, § 54 ....................................................................................... 21

Gennemsigtighedsforpligtelse, § 55 ...................................................................... 23

Aftalejusteringsordning, § 55 a ............................................................................. 27

Alternativ tvistbilæggelsesprocedure, § 55 b ....................................................... 30

14. marts 2023

JDL

Jour. nr. 92516

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

Beskyttelsespræceptivitet, § 55 c .......................................................................... 31

Forhandlingsordning, § 58 b ................................................................................. 32

Fotografiske billeder af et billedkunstværk, hvor beskyttelsestiden er

udløbet, § 70 ........................................................................................................... 32

Anvendelsestidspunkt, § 91................................................................................... 33

Øvrige bemærkninger ............................................................................................ 37

Generelle bemærkninger

Fire professorer og en lektor fra Center for informations- og Innovationsret, Juri-

disk Fakultet, Københavns Universitet bemærker, at lovforslaget gennemfører di-

rektivet direktivnært. Bl.a. under hensyntagen til den direktivnære gennemførsel

finder professorerne det kritisabelt, at direktivet ikke er gennemført i dansk ret

tidligere.

Copydan AV-foreningerne, Danske Scenografer, Dansk Journalistforbund, Dansk

Musiker Forbund, Danske Dramatikere Producent Rettigheder Danmark (PRD),

Dansk Skuespillerforbund og Samrådet for Ophavsret kan fuldt ud tilslutte sig og

genkende Kulturministeriets positive beskrivelse af aftalelicensmodellen - ikke

mindst på undervisningsområdet.

Netflix støtter fleksible retlige rammer, der fremmer et rimeligt vederlag til lokale

skabere og tilskynder til investeringer i nye projekter og støtter de kollektive for-

handlinger.

Akademikerne/UBVA hilser overordnet set Kulturministeriets ændringer velkom-

men.

Dansk Erhverv finder, at der generelt er tale om en tekstnær implementering af di-

rektivet og finder det positivt, at implementeringen langt hen ad vejen understøt-

ter aftalebaserede løsninger, men savner en rimelig og balanceret interesseafvej-

ning mellem ophavsmænd/udøvende kunstnere på den ene side og erhververe af

rettigheder på den anden side.

Dansk Industri (DI) bemærker, at kollektive forhandlinger har ført til kompromi-

ser, der har løst flere usikkerhedselementer for parterne, således at den danske

film- og tv-industri står foran et stort potentiale for fremtidig vækst. DI finder det

positivt, at der i dele af det fremsendte lovforslag er foretaget en direktivnær im-

plementering, men at implementeringen ikke i tilstrækkelig grad tager højde for

markedsmekanismerne i de enkelte sektorer.

Dansk Forfatterforening finder, at de foreslåede justeringer inden for rammerne af

direktivets Kapitel 3 ikke alene er påkrævede, men også er udformet på en velafba-

lanceret måde.

Dansk Artist Forbund finder helt generelt, at Kulturministeriet med lovudkastet

sætter direktivets bestemmelser ind i den danske lovkontekst på en måde, som

Side 2

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

både tilgodeser direktivnærhed og rammer nogle gode balancer i forhold til ophavs-

retsområdets interessenter. Dansk Artist Forbund henviser generelt til det ind-

sendte høringssvar fra Samrådet For Ophavsret.

Det Danske Sprog- og Litteraturselskab håber, at implementeringen af DSM-direk-

tivet vil være med til at lette adgangen til data til styrkelse af Det Danske Sprog-

og Litteraturselskabs videnskabelige korpus- og ordbogsarbejde.

Samrådet for Ophavsret finder helt overordnet, at Kulturministeriet med lovudka-

stet sætter direktivets mange komplicerede bestemmelser ind i den danske lovkon-

tekst på en måde, som både tilgodeser direktivnærhed og rammer nogle gode ba-

lancer i forhold til ophavsretsområdets interessenter. Create Denmark bakker ge-

nerelt op om høringssvaret fra Samrådet for Ophavsret og bakker op om målet om

at etablere en incitamentsstruktur, som understøtter kollektive aftaler.

Danske Scenografer henviser til Copydan AV-foreningernes fulde høringssvar, lige-

som de anerkender ministeriets vigtige og relevante indsats i forbindelse med for-

handlingen af DSM-direktivet, herunder bl.a. i forbindelse med de velfungerende

aftaleordninger på undervisningsområdet samt aftalelicens generelt og henviser til

Ophavsret Danmark i forbindelse med lovforslagets angivelser om tekst- og data-

mining.

Dansk Journalistforbund (DJ) roser Kulturministeriets store arbejde i forbindelse

med forhandlingerne i EU omkring direktivet. Det har sikret (og udbredt) aftaleli-

censen til gavn for både brugere og skabere af ophavsretligt beskyttet indhold,

navnlig på undervisningsområdet. DJ finder, at bestemmelserne i lovforslaget i

overvejende grad lever op til forudsætningerne i direktiverne. DJ henviser til hø-

ringssvarene fra VISDA, Copydan Tekst & Node og Copydan AV-foreningerne, som

forbundet tilslutter sig ift. brug af indhold i undervisning. DJ henviser til hørings-

svaret fra Copydan Tekst & Node, som forbundet tilslutter sig ift. værker, der ikke

længere forhandles.

Dansk Forfatterforeningen tilslutter sig til fulde høringssvaret fra Copydan Tekst

& Node og henviser til høringssvaret fra Ophavsret Danmark og de særskilte hen-

vendelser fra Visda, Copydan Tekst & Node, DPCMO, Danske Forlag, Danske Me-

dier vedrørende tekst og datamining.

Danske Scenografer og Dansk Forfatterforening henviser til høringssvar fra Sam-

rådet for Ophavsret, der vedrører lovudkastets bestemmelser, der har til hensigt at

gennemføre direktivets kapitel 3. Danske Scenografer kvitterer desuden for en

tekstnær implementering af direktivet i et indholdsmæssigt velovervejet hørings-

forslag.

Danske Tegneserieskabere, Illustratorerne i dansk forfatterforening, Danske

Kunsthåndværkere & Designere, Dansk Komponist Forening, Danske Populærau-

torer og Autor og HK Privat kan grundlæggende støtte forslaget til implementering

Side 3

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

af direktivets kap. 3 om rimelige kontrakter og rimelige vederlag. Danske Tegnese-

rieskabere, Illustratorerne i dansk forfatterforening, Danske Kunsthåndværkere &

Designere og HK Privat støtter desuden høringssvaret fra VISDA.

TV 2 finder, at DSM-direktivet allerede fra EU-lovgivers hånd er meget rettigheds-

havervenligt, men TV 2 konstaterer, at Kulturministeriet i forbindelse med imple-

menteringen tillægger rettighedshaverne en endnu større beskyttelse.

Samrådet for Ophavsret henviser for så vidt angår gennemførelsen af direktivets

bestemmelser om anvendelse af værker i undervisning og aftalelicens til hørings-

svarene fra Copydan Tekst og Node, Copydan AV-foreningerne og Visda. For så

vidt angår bestemmelserne om tekst- og datamining henviser Samrådet for Op-

havsret til høringssvaret fra RettighedsAlliancen og henvendelsen fra Ophavsret

Danmark.

Danske Dramatikere bakker op om og henviser til høringssvarene fra henholdsvis

Copydan AV-foreningerne (vedr. aftalelicens og transparens) og Samrådet for Op-

havsrets (vedr. kap. 3).

Danmarks Biblioteksforening støtter lovforslaget og gør opmærksom på nødvendig-

heden af, at ophavsretsloven understøtter og sikrer bibliotekernes muligheder for

at formidle digitale ressourcer på linje med trykt materiale samt understøtter og

sikrer muligheder for at digitalisere analoge materialer mhp. på opbevaring og til-

gængeliggørelse.

Kolding Stadsarkiv bakker fuldt op omkring det høringssvar, som er indsendt og

formuleret af Statens Museum for Kunst med den tilføjelse, at man er opmærksom

på at sikre, at også de frivilligdrevne arkiver har rimelige og gennemskuelige vil-

kår, der gør det muligt at drive arkiver på et trygt grundlag.

Dansk Musiker Forbund (DMF) finder, at det er lykkedes ministeriet rigtig godt at

omsætte DSM-direktivets bestemmelser til den danske lov. Kulturministeriet har

overordnet set valgt en direktivnær gennemførelse af direktivets bestemmelser,

hvilket forbundet finder hensigtsmæssigt og klogt. DMF bakker i øvrigt op om hø-

ringssvarene afgivet af Samrådet for Ophavsret, RettighedsAlliancen og Copydans

AV-foreninger.

Producent Rettigheder Danmark henviser i øvrigt til Producentforeningens og Co-

pydan AV-foreningernes høringssvar.

Dansk Skuespillerforbund henviser til høringssvarene fra Samrådet for Ophavsret,

Copydan AV-foreningerne og Ophavsret Danmark.

Akademikernes/UBVA henviser i øvrigt til høringssvarene afgivet af Samrådet for

Ophavsret og Copydan Tekst & Node.

Side 4

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

Musikforlæggerne i Danmark tilslutter sig, at lovforslaget lægger op til en mini-

mumsimplementering af direktivets kapitel 3, men finder, at der i udkastet til lov-

forslag foreslås regulering, der går videre, end hvad der kræves for at implemen-

tere direktivet.

Det Kongelige Bibliotek tilkendegiver, at den foreslåede implementering vil gøre

det muligt at imødekomme brugerønsker. Det gælder specielt ønsker om brug af di-

gitale materialer til tekst- og datamining.

Brancheklubben for Film og Mediekomponister støtter Koda.

Danske Gymnasier bifalder formålet med DSM-direktivet om modernisering af

ophavsretten set i lyset af udviklingen af digitale teknologier og især adgangen til

at tilgå ophavsretligt beskyttet materiale såsom film og musik via internettet, her-

under formålet med artikel 5 om at sikre en lettelse af uddannelsesinstitutioners

adgang til digitalt at anvende ophavsretligt beskyttet materiale til illustration i

forbindelse med undervisning.

IFPI Danmark konstaterer, at store dele af lovforslaget ligger tæt op af direktivets

ordlyd og struktur. Det finder IFPI fornuftigt i lyset af ønsket om en hurtig imple-

mentering.

Legal fiction og andre landes regulering

Fire professorer og en lektor fra Center for informations- og Innovationsret, Juri-

disk Fakultet, Københavns Universitet bemærker, at der bør tages stilling til de

danske reglers anvendelighed på brug i Danmark af værker, som hidrører fra de

omfattede institutioner beliggende i andre EU-lande.

Akademikernes/UBVA bemærker, at forslagene til § 13, stk. 4, § 13 a, stk. 3, og §

16 c, stk. 2, ikke er en ny lovvalgsregel. Det er blot en regel om, at udøvelsen af

visse rettigheder anses at finde sted i Danmark, når den relevante institution er

etableret her i landet, altså en ”legal fiction”. Herudover bemærkes det, at legal fic-

tion-bestemmelser er en helt særlig undtagelse, som ikke kan eller skal have præ-

cedens på andre områder, og at det herudover kan overvejes at lade ordet ”kun”

udgå af de tre nævnte bestemmelser.

Kulturministeriet kommentarer

Kulturministeriet noterer sig de modtagne bemærkninger fsva. legal fiction og an-

dre landes regulering og har lavet justeringer i lovforslagets bemærkninger til imø-

dekommelse heraf samt tilføjet nye bestemmelser i §§ 88 a og b til lovforslaget, som

vedrører de danske reglers anvendelighed på brug i Danmark af værker, som hid-

rører fra de af direktivet omfattede institutioner beliggende i andre EU-lande.

Tekst og datamining, §§ 11 b og 11 c

Dansk Artist Forbund, Dansk Skuespillerforbund, Dansk Journalistforbund, Au-

tor/Komponister og Sangskrivere, FAF (Film- og tv-arbejderforeningen), Danske

Scenografer, Danske Dramatikere DPA - professionelle sangskrivere og producere

Side 5

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

Dansk Filmfotograf Forbund, Dansk Filmklipperselskab, RettighedsAlliancen, Mu-

sikforlæggerne i Danmark, Producentforeningen, Dansk Musiker Forbund, Danske

Forlag, Danske Sceneinstruktører, Dansk Forfatterforening, PRD (Producent Ret-

tigheder Danmark), Copydan Tekst & Node, Dansk Journalistforbund, Dansk For-

fatterforening, Akademikernes/UBVA og Samrådet for Ophavsret angiver, at ud-

nyttelse af værker ved hjælp af kunstig intelligens (AI) er i rivende udvikling, og

DSM-direktivets art. 3 og 4 om tekst- og datamining er vigtige bestemmelser, som

rettighedshaverne tillægger stor betydning.

Dansk Filminstitut (DFI) støtter op om bestemmelserne i forslagets §§ 11 b og 11 c

og er særlig positiv over for forslagets § 11 c, som vil give adgang til at udføre tekst-

og dataminering for forskningsorganisationer og kulturarvsinstitutioner.

VISDA, Danske Tegneserieskabere, Illustratorerne i dansk forfatterforening, Dan-

ske Kunsthåndværkere & Designere og HK Privat, Dansk Journalistforbund og

Samrådet for Ophavsret støtter grundlæggende gennemførslen af art. 3 og 4.

Det Kongelige Bibliotek (KB) nævner, at staten har investeret intensivt i digitalise-

ring af de fysiske samlinger på kulturarvsinstitutioner. KB finder det helt afgø-

rende vigtigt at sikre forskeres lovlige adgang til disse resurser. Det Kongelige Bib-

liotek og Danmarks Biblioteksforening, foreslår, at det tilføjes, at ”lovlig

adgang

omfatter endvidere kulturarvsinstitutionernes brugere, som har lovlig adgang til

kulturarvsinstitutionens digitale samlinger enten online eller på stedet.”

Copenhagen Business School og Danmarks Biblioteksforening bemærker, at der

åbnes op for adgang til data, hvis der er tale om videnskabelig forskning, mens be-

hovet for studerendes adgang ikke er nævnt.

Det Danske Sprog- og Litteraturselskab angiver, at det ikke fremstår klart, når der

in casu i § 11 c, stk. 1, og i bemærkningerne tales om lovlig adgang.

DPCMO foreslår, at det tydeliggøres, at de begunstigede institutioner og forskere i

§ 11 b alene er europæiske, som varetager videnskabelige forskningsopgaver af væ-

sentlig ikke-kommerciel samfundsmæssig betydning for Europa. Hvis tekst- og da-

tamining skal ske til kommercielle formål, må det være et naturligt krav, at det

kræver en aftale med rette rettighedshavere, og der skal ske en betaling for bru-

gen. DPCMO bemærker videre, at det i § 11 b, stk. 2, fremgår, at der må “foretages

eksemplarfremstilling og udtræk af værker”, mens der i § 11 c, stk. 1, står, at de

begunstigede må “foretage udtræk og fremstille eksemplarer af værker”. Danske

Medier foreslår, at § 11 b formuleres sådan som § 11 c, stk. 1, er formuleret.

Dansk Artist Forbund, Dansk Skuespillerforbund, Dansk Journalistforbund, Au-

tor/Komponister og Sangskrivere, FAF (Film- og tv-arbejderforeningen), Danske

Scenografer, Danske Dramatikere DPA - professionelle sangskrivere og producere

Dansk Filmfotograf Forbund, Dansk Filmklipperselskab, RettighedsAlliancen Mu-

sikforlæggerne i Danmark, Producentforeningen, Dansk Musiker Forbund, Danske

Side 6

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

Forlag, Danske Sceneinstruktører, Dansk Forfatterforening, PRD (Producent Ret-

tigheder Danmark), Copydan Tekst & Node, VISDA, Danske Tegneserieskabere,

Illustratorerne i dansk forfatterforening, Danske Kunsthåndværkere & Designere

og HK Privat, Dansk Journalistforbund, Samrådet for Ophavsret, Danske Medier,

DPCMO, IFPI og Akademikerne/UBVA bemærker, at lovbemærkningerne til for-

slaget til § 11 c for så vidt angår offentlig-private partnerskaber er for unuance-

rede. Det er for vidtgående, når det anføres, at private partnere også er omfattet af

§ 11 c.

Danske Medier bemærker, at rækkefølgen i bestemmelserne bør ændres, da det el-

lers fremstår således, at den

mere

indgribende kommercielle udnyttelse af tekst- og

datamining efter § 11 b er underlagt

lempeligere

krav end tekst- og datamining til

forskningsformål efter § 11 c særligt med hensyn til ”skal lagres med et passende

sikkerhedsniveau” og ”træffe foranstaltninger, der kan garantere sikkerhed og in-

tegritet i de netværk og databaser, hvor værkerne er lagret”. Det er Danske Medi-

ers opfattelse, at ordene ”herunder mønstre, tendenser og korrelationer” med fordel

kan tilføjes til sidst i § 11 b, stk. 1, og gøre det klart, at tilgængeliggørelse for al-

menheden af uddrag af værker og andre frembringelser ikke omfattes.

Dansk Journalistforbund finder, at da en automatiseret, analytisk fremgangsmåde

ikke kun har til formål at analysere tekst og data med henblik på at generere op-

lysninger, men derimod også indirekte at skabe nyt materiale, så vil indsamlingen

ikke kunne anses som tekst- og datamining i direktivets forstand.

Dansk Journalistforbund bemærker, at en lang række værker efter samtykke fra

danske ophavsmænd gennem en årrække allerede er stillet til rådighed på inter-

netsider. Ophavsmændene kan ikke egenhændigt ændre vilkår på sådan en inter-

netside og har derfor ikke adgang til at benytte sig af forbeholdet i den foreslåede §

11 b, stk. 3, men er afhængig af licenstageren eller erhververen.

Dansk Artist Forbund, Dansk Skuespillerforbund, Dansk Journalistforbund, Au-

tor/Komponister og Sangskrivere, FAF (Film- og tv-arbejderforeningen), Danske

Scenografer, Danske Dramatikere, DPA - professionelle sangskrivere og producere,

Dansk Filmfotograf Forbund, Dansk Filmklipperselskab, RettighedsAlliancen Mu-

sikforlæggerne i Danmark, Producentforeningen, Dansk Musiker Forbund, Danske

Forlag, Danske Sceneinstruktører, Dansk Forfatterforening, PRD (Producent Ret-

tigheder Danmark), Copydan Tekst & Node, Dansk Journalistforbund, Dansk For-

fatterforening, Akademikernes/UBVA, Samrådet for Ophavsret og Akademi-

kerne/UBVA konstaterer, at lovbemærkningerne til § 11 b, stk. 3, lægger sig tæt op

ad direktivets betragtning 18. Det bør imidlertid fremgå endnu klarere, at forbe-

hold bør kunne tages på enhver tænkelig maskinlæsbar måde uden tekniske eller

formelle krav.

Koda, Brancheklubben for Film og Mediekomponister og Musikforlæggerne i Dan-

mark konstaterer, at bestemmelsernes placering indebærer, at de er omfattet af

kravet i § 11, stk. 3, om lovligt forlæg.

Side 7

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

Dansk Artist Forbund, Dansk Skuespillerforbund, Dansk Journalistforbund, Au-

tor/Komponister og Sangskrivere, FAF (Film- og tv-arbejderforeningen), Danske

Scenografer, Danske Dramatikere DPA - professionelle sangskrivere og producere

Dansk Filmfotograf Forbund, Dansk Filmklipperselskab, RettighedsAlliancen, Mu-

sikforlæggerne i Danmark, Producentforeningen, Dansk Musiker Forbund, Danske

Forlag, Danske Sceneinstruktører, Dansk Forfatterforening, PRD (Producent Ret-

tigheder Danmark), Copydan Tekst & Node, Akademikerne/UBVA TV 2 og IFPI

Danmark angiver, at det bør fremgå af lovbemærkningerne til §§ 11 b og 11 c, at

ophavsretslovens § 11, stk. 3, om lovligt forlæg også finder anvendelse. Herudover

opfordres der til at præcisere, at betingelsen om lovlig adgang og lovligt forlæg gæl-

der, uanset om omgåelsen måtte være sket i et andet land. Det afgørende er alene,

at den relevante reproduktionshandling m.v. finder sted på dansk territorium.

Danske Forlag bemærker, at det er vigtigt, at betragtning 14’s begrænsning vedrø-

rende hertil knyttede personer medtages i bemærkningerne.

RettighedsAlliancen, Samrådet for Ophavsret, Dansk Musiker Forbund og Danske

Forlag bemærker, at der i relation til mulighederne for at tage forbehold for tekst-

og dataminering benyttes ordet ”særlig”, som bør udgå, da det indikerer en uhen-

sigtsmæssig præmis for brug af undtagelsen. De angiver videre, at rettighedsha-

verne ikke har mulighed for at kontrollere, hvorvidt deres forbehold faktisk respek-

teres af brugeren, og forslaget bør pålægge brugere af undtagelserne i § 11 b og §

11 c fuld transparens om deres datasæt.

Koda, Brancheklubben for Film og Mediekomponister og Musikforlæggerne i Dan-

mark konstaterer, at indsamling udgør en ophavsretligt relevant handling (eksem-

plarfremstilling) i og med, at det konstateres, at direktivet indfører en adgang til

lovligt at foretage en sådan handling.

TV 2 bemærker, at en rettighedshaver skal foretage en aktiv handling, jf. tage et

forbehold på passende vis, og koblingen mellem bestemmelsen i stk. 2 og stk. 3 er

derfor særdeles vigtig. TV 2 opfordrer på den baggrund Kulturministeriet til at til-

føje ”jf. dog stk. 3” som afslutning på stk. 2. TV 2 opfordrer derudover til, at § 11 b,

stk. 4, omformuleres, således at varigheden af lagringen formuleres negativt.

Kulturministeriet kommentarer

Kulturministeriet er enigt i kommentarerne ift. offentlig-private partnerskaber og

har på den baggrund foretaget en justering af den foreslåede § 11 c og de dertilhø-

rende bemærkninger.

Kulturministeriet bemærker, at DSM-direktivet ikke regulerer lovvalg eller værne-

ting. Det er Kulturministeriets opfattelse, at de almindelige regler for lovvalg og

værneting finder anvendelse på bestemmelsernes område. Bestemmelsernes place-

ring indebærer, at de er omfattet af kravet i den gældende § 11, stk. 3, om lovligt

forlæg, men har tydeliggjort dette i lovforslaget. Kulturministeriet har ligeledes

Side 8

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

fundet anledning til at foretage en mere ordret gengivelse af betragtning 14 vedrø-

rende lovlig adgang.

Kulturministeriet noterer sig kommentarerne ift. bestemmelsernes rækkefølge,

men finder ikke anledning til at ændre herpå. I forhold til differentieret sprog-

brug/ordlyd i de to bestemmelser justeres lovforslaget på baggrund af bemærknin-

gerne herom.

Kulturministeriet anerkender udfordringer for rettighedshavere ift. kendskab til

andres brug af deres rettigheder i henhold til undtagelserne og ønsket om adgang

til data bl.a. under hensyn til håndhævelse. Kulturministeriet bemærker dog, at

dette er en generel udfordring ved ophavsretlige undtagelser, som bl.a. er kende-

tegnet ved, at en bruger ikke behøver at indgå aftale med rettighedshaverne for at

foretage den brug, som undtagelsen rummer og heller ikke foretager rapportering.

Direktivet indfører heller ikke en rapporteringsforpligtelse. Kulturministeriet er

dog åben for at undersøge mulighederne for fastsættelse af krav om transparens i

forbindelse med en senere ændring af reglerne i ophavsretsloven.

Kulturministeriet bemærker ligeledes, at definitionen af tekst og dataming bl.a.

fremgår af de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2, hvor det fremgår, at ”Ved

tekst- og datamining forstås enhver automatiseret, analytisk fremgangsmåde, der

har til formål at analysere tekst og data i digital form med henblik på at generere

oplysninger, herunder men ikke begrænset til mønstre, tendenser og korrelationer”.

Definitionen på tekst- og datamining fremgår af DSM-direktivets artikel 2. Direk-

tivets definition af tekst og datamining og undtagelserne i art. 3 og 4 indeholder

ikke henvisning til kunstig intelligens. Det bemærkes i den forbindelse at varighe-

den af lagringen følger direktivets formulering.

Kulturministeriet anerkender problemstillingen ift. forbehold fra rettighedshavere,

som ikke selv stiller deres værker eller andre frembringelser til rådighed. Direkti-

vet tager ikke stilling til problematikken, men angiver, at forbeholdet skal foreta-

ges på ”passende vis”, som er et EU-begreb, hvortil der ikke er udformet formelle

krav. Udfordringen kan i et vist omfang søges håndteret i aftaler mellem ophavs-

manden og efterfølgende erhververe.

Anvendelse af værker til undervisningsbrug, §§ 13 og 13 a

Akademikerne/UBVA, VISDA, Danske Tegneserieskabere, Illustratorerne i dansk

forfatterforening, Danske Kunsthåndværkere & Designere og HK Privat, Dansk

Journalistforbund, Samrådet for Ophavsret, Foreningen af Danske Sceneinstruktø-

rer, Copydan AV-foreningerne, Danske Scenografer, Dansk Journalistforbund,

Dansk Musiker Forbund, Danske Dramatikere, Producent Rettigheder Danmark

(PRD), Dansk Skuespillerforbund, Samrådet for Ophavsret, Dansk Artist Forbund,

Copydan Tekst og Node, Dansk Journalistforbund, Dansk Forfatterforening, Aka-

demikernes/UBVA og Samrådet for Ophavsret kan grundlæggende støtte forsla-

gene til §§ 13 og 13 a, som er en loyal og afbalanceret implementering af DSM-di-

rektivets art. 5, men foreslår, at undervisningsbestemmelsen i § 21, stk. 1, nr. 2,

udgår i forbindelse med implementeringen af DSM-direktivet. VISDA og Dansk

Side 9

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

Forfatterforening bemærker endvidere, at det er positivt, at licenssystemet har for-

rang frem for undtagelsesbestemmelsen og finder det positivt, at undtagelsesbe-

stemmelsen indeholder et krav om kompensation, som er med til at støtte de eksi-

sterende og velfungerende ordninger. Producent Rettigheder Danmark (PRD) støt-

ter op om, at de velfungerende danske ordninger kan fortsætte.

Copydan Tekst & Node, Foreningen af Danske Sceneinstruktører, Copydan AV-for-

eninger, Danske Scenografer, Dansk Journalistforbund, Dansk Musiker Forbund,

Danske Dramatikere Producent Rettigheder Danmark (PRD), Dansk Skuespiller-

forbund, Samrådet for Ophavsret, Dansk Artist Forbund, Producentforeningen og

Producent Rettigheder Danmark (PRD) opfordrer til, at der i forlængelse af § 13 a,

stk. 5, om ophavsmandens krav på rimelig kompensation indføres en mulighed for

at forelægge spørgsmål om uoverensstemmelse om vederlagets størrelse for Op-

havsretslicensnævnet.

Danske Gymnasier finder det på sin vis fornuftigt at ophæve ophavsretslovens §

13, stk. 2, om, at filmværker ikke omfattes af retten til at indgå aftale om optagelse

af værker, men er bekymret for, hvorvidt en lettelse af uddannelsesinstitutioners

adgang til digitalt at anvende ophavsretligt beskyttet materiale indfries med lov-

forslaget.

Dansk Skoleforening for Sydslesvig opfordrer til, at man i afsnittet vedrørende un-

dervisning i § 13 stk. 4, samt § 13 a, stk. 3, undtager skoler og dagtilbud i det dan-

ske mindretal.

Copenhagen Business School og Danmarks Biblioteksforening bemærker, at der er

potentiel usikkerhed omkring studerende, som opholder sig uden for Danmarks

grænser, herunder uden for EU.

Copydan AV-foreninger, Danske Scenografer, Dansk Journalistforbund, Dansk

Musiker Forbund, Danske Dramatikere, Producent Rettigheder Danmark (PRD),

Dansk Skuespillerforbund, Samrådet for Ophavsret, Dansk Artist Forbund Produ-

centforeningen Producent Rettigheder Danmark (PRD) og Foreningen af Danske

Sceneinstruktører bemærker fsva. udtrykket ”passende licenser” i § 13 a, at det er

deres opfattelse, at det i lovbemærkningerne kan fremgå endnu klarere, at det for-

hold, at en forvaltningsorganisation ikke tilbyder adgang til alle værker eller fuld-

stændig adgang til enhver tænkelig udnyttelse ikke er ensbetydende med, at rettig-

hedshaverne ikke har tilbudt passende licenser.

Copydan AV-foreninger, Danske Scenografer, Dansk Journalistforbund, Dansk

Musiker Forbund, Danske Dramatikere Producent Rettigheder Danmark (PRD),

Dansk Skuespillerforbund, Samrådet for Ophavsret, Dansk Artist Forbund, Produ-

centforeningen. Producent Rettigheder Danmark (PRD) og Foreningen af Danske

Sceneinstruktører angiver, at bestemmelsen i § 48, stk. 2, skal afspejle den revide-

rede § 13. Broadcastere er også streamingtjenester, og dele af broadcastindholdet

er on demand only, som også er relevant i undervisningsvirksomhed. § 48, stk. 2,

Side 10

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

bør derfor – og ud fra princippet om teknologineutralitet – udvides til ikke blot at

omfatte radio- og tv-udsendelser, men også on demand-indhold.

IFPI konstaterer med tilfredshed, at ministeriet har valgt en kurs, hvor der fokuse-

res på at understøtte samarbejdet mellem uddannelses- og undervisningsinstitutio-

ner og rettighedshaverne.

Producent Rettigheder Danmark (PRD) bemærker, at undtagelsen for anskueliggø-

relse udgør en yderst snæver undtagelse, som bl.a. ikke omfatter visning af hele

filmværker.

Danske Forlag tilslutter sig Copydan Tekst og Nodes bemærkninger til bestemmel-

serne og tilføjer, at det bør præciseres, at passende licenser både kan være kollek-

tivt forhandlede aftalelicenser, men også licenser indgået direkte mellem f.eks. for-

lag og en undervisningsinstitution. Ift. § 13 a opfordrer Danske Forlag til, at der

sker en direktivnær implementering af art. 5, stk. 2, således at der i § 13 a tilføjes

en bestemmelse om, at undtagelsen i stk. 1 ikke finder anvendelse for værker, der

primært er beregnet til uddannelsesmarkedet.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) er enig i, at der skal kunne ske eksem-

plarfremstilling til brug for undervisningsvirksomhed. Det er FHs opfattelse, at

undervisernes retsstilling fortsat skal være lige så god som under den nugældende

ophavsretslov.

Statens Museum for Kunst foreslår, at aftalelicensbestemmelsen i den foreslåede §

13 alene finder anvendelse med henblik på anskueliggørelse og ønsker tilføjet

”grænseoverskridende” i overskriften til § 13.

Kulturministeriet kommentarer

Kulturministeriet er enigt i, at der bør være adgang til Ophavsretslicensnævnet i

spørgsmål om vederlagets størrelse efter den foreslåede § 13 a, stk. 5, og har tilføjet

en adgang til nævnet på dette område i den foreslåede § 47.

Kulturministeriet noterer sig bemærkningerne vedrørende grænseoverskridende

aktivitet og har tilføjet en ny bestemmelse i § 88 a til lovforslaget herom. Herud-

over bemærker Kulturministeriet, at det er ikke muligt at regulere i dansk lovgiv-

ning, hvad der skal være tilladt i andre lande.

Kulturministeriet er enigt i, at de foreslåede bestemmelser i § 13 og 13 a kan give

anledning til at foretage en justering i ophavsretsloves § 21. Lovforslaget indehol-

der alene ændringer med tilknytning til direktivet om ophavsret og beslægtede ret-

tigheder på det digitale indre marked. Efterfølgende vil der blive foretaget en yder-

ligere ændring af reglerne i ophavsretsloven, hvor en eventuel ændring af § 21 kan

blive inkluderet sammen med andre ændringer og justeringer. Det bemærkes i den

forbindelse, at en ophævelse af en undtagelse i udgangspunktet fordrer en hørings-

proces. På samme vis vil en eventuel yderligere opdatering af § 48 kunne indgå i et

senere lovforslag. Der er foretaget den nødvendige ændring til § 48.

Side 11

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

I forhold til værker til uddannelsesmarkedet bemærker Kulturministeriet, at føl-

gende fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.3 ”Kulturmini-

steriet vurderer, at den praktiske håndtering af en sådan værkssondring vil være

uproportionalt vanskelig. Dette særligt i forhold til brugernes vurdering af, hvornår

et værk primært er beregnet til uddannelsesmarkedet. En ophavsmands intention

med et værk kan f.eks. have et helt særegent formål, men værket kan alligevel være

egnet til undervisningsbrug. En sondring mellem værker, som er skabt med henblik

på undervisningsmarkedet og andre værker, vil således med stor sandsynlighed af-

føde fortolkningstvivl i praksis.”

Endelig har Kulturministeriet i lovforslaget i højere grad beskrevet, hvornår pas-

sende licenser er tilgængelige.

Bevarelse af kulturarv, § 16

Dansk Filminstitut bemærker, at udvidelsen af kulturarvsinstitutionernes adgang

til at kopiere værker i sikkerheds- og beskyttelsesøjemed også vil omfatte edb-pro-

grammer i digital form, hvilket udgør et gavnligt bidrag for kulturarvsinstitutio-

nernes muligheder for bevarelse af kulturarven.

DR bemærker, at det fremgår af betragtning 13, at definitionen af kulturarvsinsti-

tutioner også omfatter public service-foretagender, hvilket bør fremgå af lovforsla-

get.

Kulturministeriet kommentarer

Kulturministeriet er enigt i bemærkningen vedrørende bevarelse af kulturarven og

public service-foretagender og foretager på baggrund af bemærkningerne justerin-

ger til den foreslåede § 16 og de omfattede kulturarvsinstitutioner, således at film-

og lydarvsinstitutioner inkluderes i den foreslåede § 16, stk. 2. I bemærkningerne

er det præciseret, at definitionen følger af betragtning 13, som indeholder yderli-

gere beskrivelser ift., hvad der betragtes som kulturarvsinstitutioner.

Kulturarvsinstitutioners anvendelse af værker og andre frembringelser

som ikke længere forhandles, §§ 16 c – 16 f

Fire professorer og en lektor fra Center for Informations- og Innovationsret, Juri-

disk Fakultet, Københavns Universitet bemærker, at direktivet, som gennemføres

ved lovforslaget, foretager en alt for summarisk henvisning til reguleringen i Ber-

nerkonventionen, WIPO Copyright Treaty (WCT), Romkonventionen og WIPO Per-

formances and Phonograms Treaty (WPPT) og ikke nødvendigvis tager højde for

denne regulering i tilstrækkelig grad.

Akademikerne/UBVA finder, at forslagene til §§ 16 c-f er tro mod direktivets art. 8

og 9 og forventer i praksis, at dette område fortsat indgår i forvaltningsorganisatio-

nernes almindelige aftalelicensaftaler, hvilket kan præciseres i lovbemærknin-

gerne.

Side 12

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

Copydan Tekst og Node, Dansk Journalistforbund, Dansk Forfatterforening, Aka-

demikernes/UBVA, Samrådet for Ophavsret og Danske Forlag bemærker, at lov-

forslagets §§ 16 c-f er en direktivkonform implementering af bestemmelserne om

værker, der ikke længere forhandles. Copydan Tekst & Nodes erfaring med at

indgå licensaftaler med kulturarvsinstitutioner, udgivere m.fl. er dog, at der i afta-

ler om eksemplarfremstilling og tilgængeliggørelse for almenheden dels indgår for-

ældreløse værker, dels værker, der ikke længere forhandles, og endelig almindelige

ophavsretligt beskyttede værker. Baggrunden for denne type licensaftaler har væ-

ret den generelle aftalelicensbestemmelse i ophavsretslovens § 50, stk. 2. Erfa-

ringsmæssigt er det det nemmeste for brugerne, at klareringen af alle disse værker

sker på én gang ved hjælp af én samlet aftale, der bygger på aftalelicens.

Producentforeningen og Producent Rettigheder Danmark (PRD) tilkendegiver, at

film- og tv-værker er fællesværker med adskillige ophavspersoner, bidragsydere og

rettighedshavere og anbefaler at benytte specielle løsningsmodeller for film- og tv-

værker, der ikke længere forhandles.

TV 2 opfordrer til, at det præciseres, at TV 2’s arkiv er undtaget fra definitionen af

”værker, der ikke længere forhandles”. Alternativt anmoder TV 2 om, at der indfø-

res en tidsbegrænsning på minimum 30 år, jf. DSM-direktivets art. 8, stk. 5, 2. pkt.

Dansk Filminstitut angiver, at adgangen til at fremstille og tilgængeliggørelse af

eksemplarer af værker, der ikke længere er i den almindelige handel er central for

kulturarvsinstitutionernes mulighed for formidlingen af kulturarven. De forslåede

bestemmelser kan bidrage til understøttelsen af kultursarvsinstitutionernes mulig-

heder for at opfylde centrale formål med deres virke.

Statens Museum for Kunst ytrer ønske om, at bestemmelserne også omfatter vær-

ker og andre frembringelser uden værkshøjde, der aldrig har været forhandlet, og

at ansvaret for at tilgængeliggøre oplysningerne på portalen efter aftale mellem af-

talelicensparterne kan placeres hos en kollektiv forvaltningsorganisation.

Kulturministeriet kommentarer

Kulturministeriet bemærker, at bestemmelserne gennemføres loyalt ift. direktivet

– herunder definitionerne. Kulturministeriet noterer sig bemærkningerne vedrø-

rende branchespecifik regulering og bemærker, at der i den foreslåede §16 e, stk. 4,

er foreslået indført en hjemmel til at udstede bekendtgørelse herom, såfremt dette

måtte blive relevant. Forud for evt. branchespecifik regulering vil der blive foreta-

get dialog med de relevante aktører.

Kulturministeriet har ikke fundet anledning til at lave ændringer i de foreslåede

bestemmelser om kulturarvsinstitutioners anvendelse af værker og andre frem-

bringelser, som ikke længere forhandles.

Aftalelicensbestemmelsen, § 50

Copydan AV-foreningerne, Danske Scenografer, Dansk Journalistforbund, Dansk

Musiker Forbund, Danske Dramatikere Producent Rettigheder Danmark (PRD),

Side 13

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

Dansk Skuespillerforbund, Samrådet for Ophavsret, Dansk Artist Forbund, Produ-

cent Rettigheder Danmark (PRD) og Foreningen af Danske Sceneinstruktører be-

mærker, at de foreslåede ændringer følger direkte af direktivets art. 12 og betragt-

ning 44, ligesom EU-domstolens praksis på området følges og kan tilslutte sig de

foreslåede ændringer og støtter op om, at den velfungerende aftalelicens fortsætter.

Foreningen af Danske Sceneinstruktører angiver, at ændringen til ”tilstrækkelig

repræsentativ” følger direkte af direktivets art. 12 og skaber sikkerhed for, at der

altid vil være en kollektiv organisation, der kan laves aftalelicenser med.

Dansk Industri bemærker, at præciseringerne af § 50 virker hensigtsmæssige.

Statens Museum for Kunst (SMK) foreslår, at der fastsættes lofter over de veder-

lag, som forvaltningsorganisationer kan kræve for brug af beskyttet materiale, fx

ud fra en sammenligning med prisniveauer i øvrige EU-medlemslande.

Copydan Tekst & Node, Dansk Journalistforbund, Dansk Forfatterforening, Aka-

demikernes/UBVA, Samrådet for Ophavsret og Danske Forlag er enig i, at direkti-

vets artikel 12 harmonerer med gældende dansk ret, og at alene få tilpasninger er

nødvendige. Art. 12 er særdeles positiv for aftalelicenssystemet i Danmark og de

øvrige nordiske lande, da det er en europæisk accept af systemet. Copydan Tekst

og Node bemærker, at forbudsmuligheden i praksis alene er udnyttet i ganske få

tilfælde, men det må forventes, at udvidelsen af forbudsmuligheden, navnlig for så

vidt angår området for § 14, vil bevirke, at flere vil benytte sig af muligheden og

kunderne vil blive forpligtet til at undersøge på forhånd, hvorvidt der er nedlagt

forbud, mens Copydan Tekst & Node vil skulle oprette et system, hvor nedlagte for-

bud registreres, samt en måde hvorved det sikres, at kunderne informeres om ned-

lagte forbud.

DR gør opmærksom på, at den udvidede kompetence også bør reflektere brugersi-

dens og public service-foretagendes interesser. DR angiver bl.a., at brugere, der har

et løbende aftaleforhold til kollektive forvaltningsorganisationer som følge af deres

løbende behov for at kunne klarere rettigheder til anvendelse af værker mv., bør

være beskyttet mod, at forvaltningsorganisationerne under verserende tvister med

brugerne om priser og vederlag søger at nedlægge forbud mod anvendelse af det af

organisationen forvaltede repertoire for at gennemtvinge deres krav og der ikke op-

står yderligere krav om erstatning i tilfælde, hvor der er foretaget pasende a conto

indbetalinger til forvaltningsorganisationen, mens tvisten verserer.

Kulturministeriet kommentarer

Kulturministeriet noterer sig, at der overordnet set er tilfredshed med de foreslå-

ede ændringer, som følger af direktivet og EU-domstolens praksis. Kulturministe-

riet finder ingen anledning til at indføre mulighed for loft ift. vederlagsbetaling på

aftalelicensområdet, men henviser i den forbindelse til Ophavsretslicensnævnet.

Ophavsretslicensnævnet har bl.a. til opgave at vurdere, om der i forbindelse med

en aftale med aftalelicensvirkning er urimelige vilkår, herunder ift. vederlagets

størrelse. Det bemærkes, at Ophavsretslicensnævnets kompetence vedrører speci-

fikke aftalelicensbestemmelser og ikke den generelle aftalelicens.

Side 14

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

Kulturministeriet bemærker, at hensigten med den foreslåede ændring ift. repræ-

sentation ved tvister er at sikre udenforstående rettighedshavere i tilfælde af tvi-

ster. Hertil bemærkes, at forbudsadgangen tilkommer udenforstående rettigheds-

havere.

Følgende fremgår af lovforslagets specielle bemærkninger til den foreslåede § 50,

stk. 4:

”Bestemmelsen vil være en fordel for de udenforstående rettighedshavere, der

omfattes af aftalelicenser. I praksis betyder præciseringen, at når en godkendt afta-

lelicensorganisation måtte føre retssager mod nogen, der har foretaget en udnyttelse

uden aftale om betaling, skal erstatningsbeløb fordeles ligeligt også til de rettigheds-

havere, som organisationen repræsenterer i kraft af aftalelicensen, dvs. de rettig-

hedshavere, der omfattes af § 50, stk. 3. Når forvaltningsorganisationer, der admi-

nistrerer aftalelicens, får vederlag og erstatning efter ophavsretslovens § 83, gælder

dette således også for dem, der omfattes i kraft af aftalelicensen. Forslaget indebæ-

rer ikke nogen ændring af, at tvister om vederlag og vilkår kan afgøres af Ophavs-

retslicensnævnet, ligesom forslaget ikke indvirker på tvister om, hvorvidt der er be-

hov for rettighedsklarering. Erstatninger (i lighed med vederlag fra aftalelicenser)

tilkommer ikke rettighedshavere i tilfælde, hvor brugeren har klareret rettighederne

(tilladelse og vederlagsret) direkte med rettighedshaverne. En godkendt organisa-

tion kan i sådanne tilfælde ikke påtale krav på vegne af udenforstående rettigheds-

havere.”

Princippet om passende og forholdsmæssig aflønning, § 53

IFPI Danmark, Producentforeningen, Producent Rettigheder Danmark (PRD),

Dansk Erhverv og Musikforlæggerne i Danmark bemærker, at princippet i artikel

18 ikke medfører et behov for ændring af ophavsretsloven.

Samrådet for Ophavsret, Create Denmark, Dansk Skuespillerforbund, Danske

Dramatikere, Dansk Artist Forbund, Danske Scenografer og Dansk Forfatterfor-

ening, Dansk Musiker Forbund (DMF), Akademikernes/UBVA, Dansk Komponist

Forening, Danske Populærautorer og Autor finder det rigtigt og hensigtsmæssigt,

at retten til passende og forholdsmæssig betaling efter DSM-direktivets art. 18

gennemføres som en udtrykkelig lovbestemmelse og finder endvidere generelt, at

redegørelsen i lovbemærkningerne for de nye begreber ”passende” og ”forholds-

mæssig” er i overensstemmende med direktivet.

Akademikerne/UBVA, Danske Kunsthåndværkere & Designere og HK privat støt-

ter, at art. 18 om passende og forholdsmæssigt vederlag skal slås fast som et prin-

cip i lovteksten.

Dansk Teater er tilfredse med, at bemærkningerne angiver, at der fortsat er situa-

tioner, hvor brug af engangsvederlag vil være passende og bemærker, at § 53, stk.

2, ikke kan fraviges til skade for rettighedshaveren, men derimod kan fraviges til

skade for brugeren, og brugerne bør nyde en tilsvarende beskyttelse mod urimelige

vederlagskrav.

Side 15

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

Dansk Journalistforbund bifalder, at kollektive aftaler i lovforslaget bliver angivet

som det oplagte middel til at opnå rimelige aftaler, fornuftige regler for transpa-

rens og gode metoder til aftalejustering.

Netflix anfører, at kollektive forhandlinger er en sikker og rimelig måde at nå frem

til vilkår på, når den retlige ramme tillader dette. Netflix tilskynder til, at det un-

derstreges, at kollektive forhandlinger kan anvendes i forbindelse med vederlags-

bestemmelsen. Netflix foreslår følgende tilføjet til § 53, stk. 2: ”, hvilket også kan

aftales i forbindelse med kollektive forhandlinger." Dansk Industri (DI) foreslår,

samme tilføjelse.

TV 2 støtter op om princippet om, at en ophavsmand skal modtage et rimeligt ve-

derlag for den erhvervsmæssige udnyttelse af vedkommendes ophavsret.

DPCMO er enig i, at der er et beskyttelsesbehov for rettighedshaverne, som ofte vil

have en svagere forhandlingsposition, og at et passende vederlag skal være på ni-

veau med en relevant markedsnorm, som må afspejle en situation, hvor parterne

styrkemæssigt er lige, brugerens indtjening ved brugen af det beskyttede indhold

samt den faktiske og potentielle økonomiske værdi af rettighederne.

Dansk Industri og Dansk Erhverv bemærker, at det inden for visse sektorer er

sædvanligt at betale et engangsvederlag, da det er ønskeligt for alle aftalens par-

ter, og sektorspecifikke forhold bør afspejles tydeligere i lovforslaget.

IFPI Danmark anfører, at forslaget potentielt kan have massive konsekvenser for

branchen og bemærker, at udgangspunktet på ophavsretsområdet altid har været

aftalefrihed med mulighed for justering af urimelige aftaler, og bemærkningerne

kan fortolkes som tvangskollektivisering.

Producentforeningen, Producent Rettigheder Danmark (PRD) og Dansk Erhverv

finder det særdeles vigtigt også at anføre referencen til ”princippet om aftalefri-

hed”. De henviser i den forbindelse til artikel 18, stk. 2, samt de særlige hensyn i

betragtning 73 om, at vederlaget: ”bør være passende og stå i et rimeligt forhold til

den faktiske eller potentielle økonomiske værdi af de rettigheder, som er omfattet

af licensen eller overførslen, under hensyntagen til ophavspersonens eller den udø-

vende kunstners bidrag til det samlede værk eller den samlede anden frembrin-

gelse, og alle andre omstændigheder i sagen, som f.eks. markedspraksis eller den

faktiske udnyttelse af værket”.

Producentforeningen og Producent Rettigheder Danmark, noterer sig, at betragt-

ning 73 klart og utvetydigt fastlægger: ”Et engangsbeløb kan også udgøre et rime-

ligt vederlag” og bemærker, at engangsbeløb kan aftales individuelt og/eller kollek-

tivt. Det faktum, at engangsvederlag til tider aftales kollektivt er i øvrigt en stærk

indikator for, at lovbemærkningerne ikke som ”udgangspunkt” bør dømme en-

gangsvederlag ude. Producentforeningen bemærker desuden, at direktivet giver

mulighed for at tage branchehensyn. Danske Forlag, Kreativitet & Kommunika-

Side 16

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

tion (Kreakom), TV 2 og DR opfordrer ligeledes til, at betragtning 73 afspejles yder-

ligere i bemærkningerne, herunder ift. sektorspecifikke forhold. Danske Forlag op-

fordrer ift. betingelser for vederlagsfri overdragelse, at direktivets betragtning 82

bliver afspejlet i forarbejderne, og at bemærkningerne ikke opstiller konkrete be-

tingelser for vederlagsfri overdragelse, som beror på sektorspecifikke forhold.

DR foreslår med henvisning til direktivet, at ordlyden af den foreslåede § 53, stk. 2,

udformes, således at “for udnyttelsen af værket” udgår.

IFPI, Musikforlæggerne i Danmark og Danske Forlag bemærker, at lovforslagets

bemærkninger til § 53, stk. 2, er formuleret på en måde, der kan underminere den

gængse markedspraksis ift. aflønning og engangsvederlag. IFPI bemærker eksem-

pelvis, at studiemusikere, der ikke spiller en bærende rolle på en indspilning, fort-

sat bør kunne honoreres med fast aflønning samt løbende vederlag fra kollektive

forvaltningsorganisationer. Danske Forlag bemærker, at engangsvederlag er ud-

bredt på en række områder i forlagsbranchen. Det gælder f.eks. på områder for

oversættelse, illustrationer, bidrag til digitale læremidler og oplæsere af lydbøger.

Danske Forlag og Dansk Erhverv bemærker, at der kan være velfungerende mar-

kedsnormer på markeder, hvor der ikke er kollektivt forhandlede aftaler og finder,

at markeder med kollektive aftaler gentagne gange favoriseres i lovforslaget. Dan-

ske Forlag angiver, at det er vigtigt at notere, at direktivet foreskriver, at der ved

implementeringen skal tages højde for særlige kendetegn ved de forskellige sekto-

rer.

TV 2 opfordrer til, at det præciseres i lovbemærkningerne, at ansættelsesforhold

ikke falder ind under § 53, stk. 2. TV 2 opfordrer videre til at præcisere, at stk. 4

alene finder anvendelse i de situationer, hvor aftaleparterne har valgt at aftale et

vederlag for overdragelsen af ophavsrettighederne. Derudover bemærker TV 2, at

det er uklart, hvad der menes med de ”mest repræsentative arbejdsmarkedsparter

i Danmark”, og hvilke kriterier der skal lægges til grund, når dette skal afgøres.

DR deler opfattelsen af, at et vederlag fastsat i en kollektiv aftale udgør et rimeligt

vederlag, men at parternes ret til at forhandle priser og vilkår kan føre til, at også

andre aftaleformer udgør et rimeligt vederlag, således at aftalefrihed mellem par-

terne sikres i forhold til konkret at aftale hvilken vederlagsmodel, som er mest

hensigtsmæssig i det pågældende aftaleforhold.

Koda og Brancheklubben for Film og Mediekomponister finder det helt afgørende,

at hovedreglen om, at ”engangsbeløb ikke er egnede til at sikre et rimeligt vederlag

på de områder, hvor der findes kollektiv rettighedsforvaltning” følges i relation til

musikskaberne, idet engangsvederlag er i strid med både praksis og sædvane på

området samt i øvrigt også i strid med Kodas medlemserklæring. Koda foreslår, at

det præciseres, at vurderingen af forholdsmæssigheden også tager i betragtning,

når der er indtægter og en værdiskabelse, som kun har en mere indirekte eller

Side 17

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

overordnet årsagssammenhæng med rettighedsbrugen, Koda bemærker, at vurde-

ringen af forholdsmæssigheden bør inddrage udnyttelse af rettighederne, når det

sker for at promovere eller fremme salget af andre produkter.

HK privat bemærker, at mange tegnere, illustratorer og andre billedskabere bliver

presset til frikøbsaftaler og engangsvederlag. HK Privat og Danske Kunsthåndvær-

kere & Designere støtter den røde tråd i implementeringen, hvorefter ingen skal

kunne tvinges til dette.

AEPO-ARTIS bemærker, at det er deres opfattelse, at et princip i lovgivning om

passende og forholdsmæssig aflønning ikke er tilstrækkelig til at gennemfører di-

rektivets artikel 18, da der nødvendigvis skal foretages mere for at sikre passende

og forholdsmæssig aflønning. AEPO-ARTIS anser en uoverdragelig vederlagsret

som den mest oplagte løsning i den forbindelse.

Kreativitet & Kommunikation (Kreakom) bemærker, at kunstnere og musikere

som hovedregel har den stærkeste forhandlingsposition og finder det afgørende, at

bestemmelsen ikke forhindrer ophavsmanden i at give mulighed for at udnytte et

værk gratis eller under den sædvanlige pris fx udnyttelse i en kampagne, fordi

man ønsker at bidrage til det formål, kampagnen sætter lys på.

Koda, Brancheklubben for Film og Mediekomponister og Create Denmark er enige

i, at et passende og forholdsmæssigt vederlag bedst opnås i aftaler mellem ligevær-

dige parter, men det forhold, at rettighedshaverne forhandler kollektivt, medfører

ikke automatisk, at parterne er ligeværdige i forhandlinger. Create Denmark be-

mærker ligeledes, at graden af gennemsigtighed også kan spille en central rolle i

selve forhandlingssituationen, mens Koda bemærker, at selv i tilfælde, hvor par-

terne måtte anses nogenlunde ligeværdige, kan de aftaleregulerede forhold ændre

sig på en måde, der gør aftalen urimelig, fx hvor medkontrahenten har en særlig

størrelse og styrke af både økonomisk, markedsmæssig og strategisk art, men som

ikke indgår i de samme gensidige afhængighedsforhold til rettighedsorganisatio-

nerne som de danske virksomheder, og som ikke deler oplysninger om sin forret-

nings omfang og de udnyttelsesplaner, der er.

Samrådet for Ophavsret, Create Denmark, Dansk Skuespillerforbund, Danske

Dramatikere, Dansk Artist Forbund, Danske Scenografer og Dansk Forfatterfor-

ening, Dansk Musiker Forbund (DMF) og Akademikernes/UBVA foreslår ligeledes

præciseringer af lovbemærkninger om ”styrkemæssigt lige parter”. Dansk Journa-

listforbund finder det ligeledes vigtigt og rigtigt, at de kollektive aftaler, som skal

være retningsgivende i forbindelse med disse lovbestemmelser, er indgået mellem

ligeværdige og relevante parter. Samrådet bemærker, at der bør tages hensyn til

de tilfælde, hvor der fx forhandles rettighedsaftaler med store, udenlandske stre-

amingtjenester, der ofte opererer globalt og har enorm markedsmæssig indflydelse,

og som ikke indgår i samme gensidige afhængighedsforhold som typiske danske

virksomheder. Ubalancen i styrkeforholdet mellem aftaleparterne kan i disse til-

fælde også blive forstærket, når den ene aftalepart besidder centrale økonomiske

Side 18

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

og kommercielle oplysninger om den forretning eller det produkt, som værket er

tiltænkt at indgå i, men som den anden aftalepart ikke besidder

Samrådet for Ophavsret, Create Denmark, Dansk Skuespillerforbund, Danske

Dramatikere, Dansk Artist Forbund, Danske Scenografer, Dansk Forfatterfor-

ening, Dansk Musiker Forbund (DMF), Akademikerne/UBVA, Danske Tegneserie-

skabere og Illustratorerne i dansk forfatterforening foreslår, at det tilføjes i be-

mærkningerne, at et passende vederlag til én kunstner ikke må påføres eller fra-

trækkes betalingen til andre kunstnere, og at hovedreglen må være, at aftaler, der

afskærer ophavsmænd og udøvende kunstnere fra at modtage vederlag via kollek-

tivt forvaltede ordninger, vil have formodningen imod sig i forhold til, at betalingen

er ”passende og forholdsmæssig”. Dansk Journalistforbund angiver det samme ift.

vederlag via kollektivt forvaltede ordninger som angivet ovenfor.

Dansk Journalistforbund, Samrådet for Ophavsret, Create Denmark, Dansk Skue-

spillerforbund, Danske Dramatikere, Dansk Artist Forbund, Danske Scenografer

og Dansk Forfatterforening, Dansk Musiker Forbund (DMF) og Akademi-

kerne/UBVA foreslår, at begrebet ”løn” i afsnit 4 på s. 51 udgår af eksemplificerin-

gen, fordi løn i praksis netop bruges til frikøb af rettigheder, da løn ikke udgør lø-

bende betaling for udnyttelse af rettigheder. Samrådet foreslår ligeledes, at begre-

bet ”royalty” erstattes af ”eller et andet vederlag baseret på potentiel eller faktisk

brug over tid”, fordi dette bedre og bredere forklarer modsætningen til engangsbe-

talingen.

Samrådet for Ophavsret Create Denmark, Dansk Skuespillerforbund, Danske Dra-

matikere, Dansk Artist Forbund, Danske Scenografer, Dansk Forfatterforening,

Dansk Musiker Forbund (DMF) og Akademikerne/UBVA ønsker yderligere eksem-

plificering om situationen, når aftalepartneren er en ”slutbruger” og angiver, at ek-

semplificeringen med ”ansættelseskontrakter” let kan skabe forvirring. Samrådet

for Ophavsret foreslår, at ”f.eks. kan være tilfældet i visse ansættelseskontrakter”

erstattes med ”og dermed ikke foretager en ophavsretlig relevant handling med

værket”.

Samrådet for Ophavsret Create Denmark, Dansk Skuespillerforbund, Danske Dra-

matikere, Dansk Artist Forbund, Danske Scenografer, Dansk Forfatterforening,

Dansk Musiker Forbund (DMF) og Akademikerne/UBVA foreslår en tilføjelse til

forslaget ift. vurdering af, om vederlaget står i rimeligt forhold til den potentielle

økonomiske værdi, da der er tilfælde, hvor der består et åbenbart misforhold mel-

lem omfanget af værkets udnyttelse og de generede indtægter hidrørende derfra, fx

hvor udnyttelsen indgår som led i public service, eller hvor hensigten med udnyt-

telsen er at skabe økonomisk værdi for erhververen på et område, der ikke har

umiddelbar tilknytning til værksudnyttelsen.

Dansk Journalistforbund ønsker, at det gøres klart i lovbemærkningerne, at også

en flerhed af kollektive aftaler indgået mellem en ligeværdig og relevant organisa-

Side 19

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

tion – for ophavsmænd eller udøvende kunstnere – på den ene side og en virksom-

hed på den anden side efter omstændighederne kan være retningsgivende for et

passende og forholdsmæssigt vederlag.

Dansk Journalistforbund angiver, at formålet med direktivet også er at beskytte de

ophavsmænd og udøvende kunstnere, der indgår aftaler gennem deres egne virk-

somheder – de soloselvstændige - og ønsker yderligere henvisning til dette. Dansk

Journalistforbund mener, at adgangen til at indbringe en aftale for Ophavsretsli-

censnævnet også bør omfatte aftaler, som er urimelige allerede på tidspunktet for

aftalens indgåelsen. Samrådet for Ophavsret, Create Denmark, Dansk Skuespiller-

forbund, Danske Dramatikere, Dansk Artist Forbund, Danske Scenografer og

Dansk Forfatterforening, Dansk Musiker Forbund (DMF) og Akademikerne/UBVA

foreslår, under hensyntagen til, at der ikke er adgang til nævnet, at følgende tilfø-

jes: ”Den endelige afgørelse af, hvad der konkret er et passende og forholdsmæssigt

vederlag, henhører under domstolene.”

Danske Forlag opfordrer til, at det i bemærkningerne præciseres, at dansk rets al-

mindelige forældelsesfrist på 3 år finder anvendelse, og at det præciseres, at foræl-

delsen starter 3 år fra aftalens indgåelse.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) tilkendegiver, at det er vigtigt at bevare

den nuværende retstilstand, hvor en arbejdsgiver kun får de dele af den ansattes

ophavsret, som var nødvendige for arbejdsgiverens sædvanlige virksomhed på det

tidspunkt, hvor den ansatte lavede værket – med mindre andet aftales.

Kulturministeriet kommentarer

Kulturministeriet noterer sig flere høringssvar, som angiver, at princippet i artikel

18 ikke giver anledning til ændring af ophavsretsloven. Modsat angiver en række

andre høringssvar, at artikel 18 fordrer en selvstændig regel i ophavsretsloven.

Herudover noterer Kulturministeriet sig, at en række høringssvar, som vedrører

muligheden for brug af engangsvederlag, at lovforslagets bemærkninger vil med-

føre ændringer til det eksisterende system.

Indledningsvist bemærker Kulturministeriet, at formålet med den foreslåede æn-

dring er at yde beskyttelse til ophavsmænd og udøvende kunstnere dog således, at

der ikke skabes ubalance i et velfungerende system. Kulturministeriet er enigt i, at

engangsvederlag sagtens kan udgøre et rimelig vederlag. Direktivets betragtning

73 angiver følgende:

”… Et engangsbeløb kan også udgøre et rimeligt vederlag, men

det bør ikke være reglen. Medlemsstaterne bør have friheden til at fastlægge de kon-

krete tilfælde, hvor der kan anvendes engangsbeløb, under hensyntagen til de sær-

lige forhold i hver enkelt sektor...”

Kulturministeriet har på baggrund af kommentarerne om usikkerhed i forhold til

individuelle aftaler, den fortsatte aftalefrihed og mulighed for brug af engangsve-

derlag nuanceret de almindelige og specielle bemærkninger til den foreslåede § 55

(§ 53, stk. 2, i høringsversionen), således at forskelligheden i de forskellige sektorer

Side 20

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

ift. aftaler og vederlagsmodeller bedre rummes i teksten. Herudover udgår teksten

om de ”mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark” fra lovforslagets be-

mærkninger, da det forvirrede mere end det gavnede og ikke afspejlede de forskel-

lige forhold i de enkelte sektorer.

Kulturministeriet har præciseret lovbemærkninger ift. ”styrkemæssigt lige parter”

samt domstolsafgørelse.

For så vidt angår soloselvstændige bemærker Kulturministeriet, at der i lovforsla-

get henvises til både Kommissionens retningslinjer og betragtning 72.

Tilbagekaldelsesret, § 54

Samrådet for Ophavsret Create Denmark, Dansk Skuespillerforbund, Danske Dra-

matikere, Dansk Artist Forbund, Danske Scenografer og Dansk Forfatterforening,

Dansk Musiker Forbund (DMF), Akademikerne/UBVA og Dansk Journalistforbund

er glad for, at det tidsmæssige krav for, hvornår erhververen bør have udnyttet ret-

tighederne formuleres som ”rimelig tid”.

Samrådet for Ophavsret, Create Denmark, Dansk Skuespillerforbund, Danske

Dramatikere, Dansk Artist Forbund, Danske Scenografer og Dansk Forfatterfor-

ening, Dansk Musiker Forbund (DMF), Akademikerne/UBVA, Danske Tegneserie-

skabere og Illustratorerne i dansk forfatterforening finder det ikke hensigtsmæs-

sigt, at bestemmelsen indskrænkes til alene at angå eksklusive aftaler. Det bør i

hvert fald gøres klart i bemærkningerne, at tilbagekaldsretten også kan udnyttes i

tilfælde, hvor aftaleerhververen kun har opnået en delvis eksklusiv ret til udnyt-

telse. Det kan være i tilfælde, hvor erhververen har opnået eksklusivitet til et be-

stemt geografiske område eller en bestemt udnyttelsesform.

Samrådet for Ophavsret, Create Denmark, Dansk Skuespillerforbund, Danske

Dramatikere, Dansk Artist Forbund, Danske Scenografer, Dansk Forfatterfor-

ening, Dansk Musiker Forbund (DMF), Akademikernes/UBVA og Dansk Journa-

listforbund finder forslaget om, at § 54, st. 1, udelukkende kan fraviges i kollektive

overenskomster rimeligt og stemmende med, at DSM-direktivets kapitel 3 skal

virke som incitament til kollektiv aftaleindgåelse.

Musikforlæggerne i Danmark, Producentforeningen

Producent Rettigheder

Danmark (PRD)

nder, at den nuværende markedspraksis fungerer og ser ikke no-

get behov for at foretage ændringer i den nugældende § 54.

IFPI Danmark opfordrer til, at forslaget til en ny § 54, stk. 2, udgår. IFPI Danmark

har noteret sig, at Kulturministeriet lægger op til en ændring af § 54, og anfører, at

når fristerne i § 54, stk. 1, gøres præceptive er det i strid med den måde, som det

håndteres på i dag. IFPI foreslår som alternativ, at Ophavsretslicensnævnets kom-

petence i stedet udvides til at omfatte fristerne i § 54. IFPI angiver ift. forslaget til

§ 54, stk. 2, at der i det mindste gives mulighed for, at parterne kan aftale en vars-

lingsfrist på op til 1 år, som det fx også er tilfældet med den lignende regel i § 66 a,

Side 21

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

stk. 1. IFPI opfordrer derudover til, at artikel 22, stk. 4, som fastslår, at mulighe-

den for tilbagekaldelse ikke gælder, hvis den manglende udnyttelse overvejende

skyldes omstændigheder, som kunstneren med rimelighed kan forventes at af-

hjælpe, indskrives direkte i lovteksten.

Danske Forlag opfordrer til, at det i lighed med de gældende bemærkninger til § 54

præciseres, at bestemmelsen alene finder anvendelse, hvis der slet ikke sker ud-

nyttelse af værket forstået som, at der ikke er sket nogen tilgængeliggørelse for al-

menheden. Danske Forlag opfordrer ligeledes til, at den eksisterende 3-årsfrist be-

vares. Danske Forlag opfordrer derudover til at udnytte muligheden for at fast-

sætte, at hvis et værk indeholder bidrag fra flere end en ophavsmand, så forudsæt-

ter tilbagekaldsretten, at ophavsmændene agerer i fællesskab. IFPI Danmark gør

opmærksom på samme mulighed. TV 2 opfordrer ligeledes til dette som et alterna-

tiv til en specifik undtagelse i relation til den audiovisuelle sektor generelt.

TV 2 bemærker videre, at manglen på klare frister medfører en betydelig retsusik-

kerhed for den audiovisuelle sektor. Alternativt opfordrer TV 2 til at fastholde de

gældende frister specifikt for den audiovisuelle sektor. DR har samme forslag som

TV 2 i denne henseende (dog en specifik undtagelse i relation til public service),

men foreslår yderligere, at hvis forslaget fastholdes, bør det fremgå af bemærknin-

gerne, at kollektive aftaler, som afviger fra tilbagekaldelsesadgangen, indgås un-

der et hensyn til et proportionalitetsprincip.

Dansk Forfatterforeningen foreslår § 54, stk. 2, udvidet med den tilføjelse, at ”be-

stemmelsen i stk. 1 kan ikke fraviges til ugunst for ophavsmanden, medmindre

dette er forankret i en kollektiv forhandlet aftale.”

Producentforeningen og Producent Rettigheder Danmark (PRD) påpeger, at begre-

bet ’i rimelig tid’ bør forstås som tagende hensyn til de særlige forhold, der gør sig

gældende inden for de forskellige sektorer og forskellige typer af værker. Det

kunne med fordel præciseres i bemærkninger til lovforslaget.

Kulturministeriet kommentarer

Kulturministeriet noterer sig kommentarerne om faste tidsfrister, herunder fast-

holdelse af de gældende frister i § 54, men finder ikke anledning til at foretage æn-

dringer i den foreslåede bestemmelse, idet Kulturministeriet bemærker, som anført

i de almindelige bemærkninger pkt. 2.9.5.3., at ”der er behov for, at tidsrammerne

kan fortolkes dynamisk og dermed følge den hurtige udvikling inden for ophavsret-

ten og digitaliseringen, således at der kan foretages konkrete rimelighedsvurderin-

ger med en konkret afvejning af de specifikke hensyn, der gør sig gældende i den

pågældende sektor.”

Af de specielle bemærkninger til den foreslåede § 54, stk. 1, fremgår følgende:

”Det

bemærkes, at den foreslåede ændring til § 54, stk. 1, ikke finder anvendelse, hvis den

Side 22

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

manglende udnyttelse overvejende skyldes omstændigheder, som ophavsmanden el-

ler den udøvende kunstner med rimelighed kan forventes at afhjælpe, jf. direktivets

artikel 22, stk. 4.”

Kulturministeriet bemærker endvidere, at direktivets artikel 22, stk. 1, har føl-

gende ordlyd: ”Medlemsstaterne

sikrer, at når en ophavsmand eller en udøvende

kunstner har udstedt licens …på et eksklusivt grundlag, kan ophavsmanden eller

den udøvende kunstner helt eller delvist tilbagekalde licensen….”.

Af denne grund

er bestemmelsen afgrænset til eksklusive overdragelser.

Endelig bemærker Kulturministeriet, at direktivet ikke tager særskilt stilling til,

om tilbagekaldsretten også kan udnyttes i tilfælde, hvor aftaleerhververen kun har

opnået en delvis eksklusiv ret til udnyttelse. Noget kan dog tyde på, at dette er en

korrekt antagelse, da det fx er muligt for en ophavsmand eller udøvende kunstner

delvist at trække sine rettigheder tilbage og under hensyntagen til direktivbestem-

melsens formål. Kulturministeriet præciserer dette i lovforslagets bemærkninger.

Netflix understøtter en omhyggelig implementering af gennemsigtigheds- og best-

sellerbestemmelserne og i særdeleshed, at forpligtelserne kan opfyldes gennem kol-

lektive overenskomster.

Netflix og TV 2 bemærker, at det er vigtigt, at betydningen af fortrolighed anerken-

des, og at det tillades, at oplysningerne leveres direkte af den pågældende underli-

censtager, når det påkræves.

IFPI Danmark angiver, at det kan præciseres, at oplysninger, som modtages af

kunstnerne, skal hemmeligholdes, jf. betragtning 76, eller i det mindste, at dette

kan pålægges kunstnerne af den part, som videregiver oplysningerne. Oplysninger

kan være forretningshemmeligheder, og det er afgørende, at disse oplysninger ikke

bliver delt udover, hvad der er strengt nødvendigt. DR opfordrer ligeledes til yderli-

gere angivelse ift. fortrolighed.

DPCMO finder det er afgørende, at rettighedshaverne har adgang til data om bru-

gen af deres indhold hos brugerne. Adgangen til data eksisterer ikke, når en bru-

ger, som fx Meta, ikke anerkender at skulle indgå en aftale med fx DPCMO og der-

med ikke får status af en “aftalemæssig bruger” omfattet af ophavsretslovens reg-

ler om deling af bl.a. data.

Dansk Industri (DI) finder det positivt, at forslaget samtidig indeholder en undta-

gelse til udgangspunktet, hvis den administrative byrde er uforholdsmæssig stor,

eller hvis bidraget fra ophavsmanden ikke har væsentlig betydning for værket som

helhed. DI understreger også vigtigheden af, at § 55 b undtager hele § 55 i de til-

fælde, hvor ophavsmanden og kollektive forvaltningsorganisationer eller uaf-

hængige forvaltningsenheder har indgået aftale. Det skaber en vis fleksibilitet for

virksomhederne.

Gennemsigtighedsforpligtelse, § 55

Side 23

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

Copydan AV-foreningerne, Danske Scenografer, Dansk Journalistforbund, Dansk

Musiker Forbund, Danske Dramatikere Producent Rettigheder Danmark (PRD),

Dansk Skuespillerforbund, Samrådet for Ophavsret, Foreningen af Danske Scene-

instruktører, Dansk Skuespillerforbund, Danske Scenografer og Foreningen af

Danske Sceneinstruktører støtter, at der i udkastet til § 55 i lovteksten er tilføjet

ordet ”udnyttelsesomfang”, og at det i lovbemærkningerne præciseres, at det, der

skal gives data om, indbefatter ”omfanget og karakteren af udnyttelsen, brugsdata,

herunder eksempelvis antal visninger, streams eller transaktioner”. Copydan AV-

foreningerne savner en nærmere angivelse af, at dette omfatter streamingtjene-

ster, og at film- og tv-producenter også i eget navn kan kræve disse oplysninger fra

tjenesterne. Producentforeningen og Producent Rettigheder Danmark (PRD) be-

mærker det samme. Foreningen af Danske Sceneinstruktører tilkendegiver, at der

er behov for at sikre en klar lovhjemlet pligt for streamingtjenester til at afgive

data til rettighedshaverne. Create Denmark angiver, at spørgsmålet om gennem-

sigtighed er helt centralt for den danske film- og tv-branche.

IFPI Danmark finder, at ministeriet har valgt en balanceret tilgang og kan over-

ordnet set støtte forslaget. IFPI bemærker, at det kan overvejes om ophavsretslo-

vens § 57 har et selvstændigt formål, eller om den kan slettes.

TV 2 finder det beklageligt, at ”udnyttelsesomfanget” tilføjes oplistningen, som bør

udgå, eller som minimum bør det præciseres i de specielle bemærkninger til den fo-

reslåede § 55, stk. 1, at ”udnyttelsesomfang” alene kan kræves udleveret, når dette

har relevans for ophavsmandens indtægter, samt at ophavsmanden under alle om-

stændigheder alene er berettiget til at modtage oplysninger om de indtægter, der

vedrører vedkommendes ret til vederlag. TV 2 opfordrer til, at det præcisere, at

alene rettighedshavere med krav på et løbende vederlag (f.eks. i form af royalties)

er omfattet af den årlige oplysningsforpligtelse, mens modtagere af engangsveder-

lag kan få oplysninger på anmodning og savner præcisering af begrebet ”alle gene-

rerede indtægter”. Derudover opfordrer TV 2 til, at der ikke skal kunne opstå ”dob-

belt rapporteringsforpligtelse”, når en rettighedserhverver allerede rapporterer til

en kollektiv forvaltningsorganisation så må ophavsmanden søge oplysninger hos

organisationen. Videre er TV 2 af den opfattelse, at ansatte ophavsmænd bør und-

tages fra anvendelsesområdet af § 53. Som konsekvens heraf burde gennemsigtig-

hedsforpligtelsen i § 55 heller ikke finde anvendelse på disse ophavsmænd. TV 2

opfordrer til at tydeliggøre dette forhold i lovbemærkningerne. TV 2 opfordrer til,

at reglerne om transparens udvides således, at det ikke alene påhviler brugere af

ophavsrettigheder at give ophavsmændene indsigt i udnyttelsen af værkerne, men

at rettighedshaverne også giver brugerne den fornødne indsigt i de vederlag, der

oppebæres, således at vurderingen af, om vederlagene er rimelige, kan foretages på

et tilstrækkelig oplyst grundlag.

DR henstiller til, at fastsætte en proportional, sektorspecifik regulering i de til-

fælde, hvor den administrative byrde af gennemsigtighedsforpligtelsen ville blive

uforholdsmæssig stor set i forhold til indtægterne fra udnyttelsen af værket eller

fremførelsen og dermed begrænse forpligtelsen til hvad, der med rimelighed kan

Side 24

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

forventes. Som et minimum bør det fremgå af bemærkningerne, at rapporterings-

forpligtelse/gennemsigtighedskrav kan aftales på organisationsplan mellem repræ-

sentanter for rettighedshavere og brugere under hensyn til et proportionalitets-

princip. En sådan præcisering i bemærkningerne vil tilsikre en afbalancering af de

forskellige hensyn. DR foreslår, at ordene ”mindst” og “udnyttelsesomfang” udgår,

ligesom “i lyset af indtægterne fra udnyttelsen af værket” indsættes efter ”… admi-

nistrative byrde vil blive uforholdsmæssigt stor”. DR bemærker ligeledes, at det

også bør fremgå af ordlyden, at omfanget af forpligtelserne efter bestemmelsen

skal være ”forholdsmæssige” samt, at § 55 begrænses således, at pligten kun gæl-

der, 1) når erhververen har haft indtægter fra udnyttelsen af værket, eller 2) op-

havsmandens vederlag afhænger af, i hvilket omfang værket udnyttes.

Dansk Teater udtrykker bekymring over, at den udvidede oplysningspligt i forhold

til rettighedshaverne kan medføre en stor administrativ byrde for teatrene. Dansk

Teater bifalder ministeriets vurdering af, at oplysningspligten er begrænset (skal

være proportional), og at oplysningspligten kun gælder over for rettighedshavere,

hvis beskyttede værker i væsentligt omfang medvirker i værkets/forestillingernes

helhed.

Samrådet for Ophavsret, Create Denmark, Dansk Skuespillerforbund, Danske

Dramatikere, Dansk Artist Forbund, Danske Scenografer og Dansk Forfatterfor-

ening, Dansk Musiker Forbund (DMF), Akademikerne/UBVA og Dansk Journalist-

forbund er generelt godt tilfredse med Kulturministeriets direktivnære gennemfø-

relse af gennemsigtighedsforpligtelsen og tilretningen af den gældende § 57. Sam-

rådet for Ophavsret bifalder ministeriets helt essentielle inddragelse af ”udnyttel-

sesomfang” i opregningen af de oplysninger, erhververne af rettigheder skal give

oplysninger om. Samrådet for Ophavsret og Koda kunne ønske sig en mere udførlig

beskrivelse i lovbemærkningerne af de indtægter, der skal oplyses om.

Koda og Brancheklubben for Film og Mediekomponister noterer sig, at den beretti-

gede efter § 55 ikke alene er ophavspersonen men også dennes repræsentant, og at

det i forslaget er fremhævet, at dette eksempelvis også omfatter et kollektivt for-

valtningsselskab. Koda er enig i, at isoleret set kan regler om gennemsigtighed,

som findes i kollektive aftaler, være gunstige, så længe de lever op til § 55, stk. 1-4,

som derved får karakter af en minimumsbeskyttelse.

Samrådet for Ophavsret, Create Denmark, Dansk Skuespillerforbund, Danske

Dramatikere, Dansk Artist Forbund, Danske Scenografer og Dansk Forfatterfor-

ening, Dansk Musiker Forbund (DMF), Akademikerne/UBVA Danske Scenografer,

Danske Tegneserieskabere og Illustratorerne i dansk forfatterforening, Foreningen

af Danske Sceneinstruktører, Danske Kunsthåndværkere & Designere, Dansk

Komponist Forening, Danske Populærautorer, Autor og HK Privat finder, at sank-

tionen for ikke at respektere lovkravene, der ikke kan fraviges ved aftale, er, at er-

hververen m.fl. anses at have væsentligt misligholdt kontrakten med det resultat,

at ophavsmanden kan ophæve kontrakten. Dette svarer til, hvad der allerede gæl-

der efter lovens § 57 om diverse former for oplysningspligt.

Side 25

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

Musikforlæggerne i Danmark, Producentforeningen og Producent Rettigheder Dan-

mark (PRD)

nder, at lovforslaget er udtryk for en balanceret tilgang.

Samrådet for Ophavsret, Create Denmark, Dansk Skuespillerforbund, Danske

Dramatikere, Dansk Artist Forbund, Danske Scenografer, Dansk Forfatterfor-

ening, Dansk Musiker Forbund (DMF) og Akademikerne/UBVA noterer sig, at der

i lovbemærkningerne er henvist til Kommissionens retningslinjer af den 30. sep-

tember 2022 for anvendelsen af Unionens konkurrencelovgivning på kollektive af-

taler vedrørende arbejdsvilkår for selvstændige uden ansatte (2022/C 374/02 be-

tragtning 72 i DSM-direktivet), hvor det fremgår, at ophavsmænd og udøvende

kunstnere, der indgår aftaler gennem deres egne virksomheder, også er omfattet af

beskyttelsen i direktivet. Samrådet ønsker, at dette tydeliggøres i bemærkningerne

samt yderligere henvisninger, hvor relevant, således at man ikke konkurrencerets-

ligt kan udgrænse soloselvstændige.

Kulturministeriet kommentarer

Kulturministeriet noterer sig, at flere høringssvar indeholder ønsker om sektorspe-

cifik regulering eller yderligere begrænsninger i gennemsigtighedsforpligtelsen.

Kulturministeriet bemærker, at følgende fremgår af lovforslagets almindelige be-

mærkninger pkt. 2.9.2.3 ”DSM-direktivets

art. 19 indeholder flere valgmuligheder,

som er overladt til medlemsstaterne. Disse er:

•

At der tages hensyn til, at den administrative byrde skal være proportional,

At bidraget fra ophavsmanden som udgangspunkt skal have været væsentlig, og

At oplysningerne som udgangspunkt skal kræves fra den direkte aftalepart.

At overenskomster kan fastsætte specifikke branchekriterier.”

I samme pkt. angives følgende:

”På ovenstående baggrund foreslås det, at art. 19

gennemføres direktivnært, hvor der lægges vægt på bestemmelsens formål, som er at

yde beskyttelse til ophavsmænd og udøvende kunstnere, som ofte står svagere i en

forhandlingsposition. Oplysningskravet ”udnyttelsesomfang” tilføjes til oplistningen

af informationer til ophavsmænd og udøvende kunstnere. Der tages hensyn til, at

den administrative byrde skal være proportional, bidraget fra ophavsmanden skal

som udgangspunkt have været væsentlig, og oplysningerne skal som udgangspunkt

kræves fra den direkte aftalepart. Overenskomster kan fastsætte specifikke branche-

kriterier.”

Kulturministeriet bemærker, at ovenstående valgmuligheder for medlemsstaterne

umiddelbart udgør en udtømmende oplistning af muligheden for begrænsning af

informationsforpligtelsen.

Kulturministeriet har i bemærkningerne tydeliggjort, at "udnyttelsesomfang” også

forudsætter relevans for sagen, jf. betragtning 75, samt tilføjet en bemærkning om

hensyn til de særlige karakteristika, der er knyttet til hver enkelt sektor. Herud-

over har Kulturministeriet tilføjet en bemærkning om mulighed for hemmelighol-

delse af oplysninger. Kulturministeriet har ændret i bestemmelsen, således at

Side 26

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

”mindst” erstattes med ”navnlig”. I den forbindelse bemærkes det, at navnlig indi-

kerer de vigtigste oplysninger og ikke en udtømmende oplistning. Det er Kulturmi-

nisteriets vurdering, at tilføjelsen "udnyttelsesomfang” således kan rummes inden

for direktivbestemmelsen.

Kulturministeriet noterer sig bemærkningerne om konsekvenserne ved ikke at re-

spektere de fastsatte lovkrav i gennemsigtighedsforpligtelsen. Dette er ikke selv-

stændigt fastsat i direktivet. Kulturministeriet er dog er enigt i, at konsekvensen -

må være de samme som efter den gældende § 57. På samme måde vil uregelmæs-

sigheder i afregningerne i overensstemmelse med almindelige erstatningsregler

kunne indgå i ophavsmandens krav mod erhververen.

Kulturministeriet noterer sig, at der er ytret ønske om, at bestemmelsen afgrænses

til tilfælde, hvor erhververen har haft indtægter fra værket og gøres afhængigt af

udnyttelsen, hvortil Kulturministeriet bemærker, at følgende fremgår af de almin-

delige bemærkninger pkt. 2.9.2.3: "Det

har imidlertid ikke været direktivets hensigt,

at alle former for aftaler skal omfattes om bestemmelserne i direktivets kapitel III.

Som angivet ovenfor er formålet med bestemmelserne at yde beskyttelse til ophavs-

mænd og udøvende kunstnere i økonomisk henseende. En mulig afgrænsning ift.

gennemsigtighedsforpligtelsen er således, at afgrænse dette til udnyttelser, der har

givet anledning til indtægter.

Den foreslåede § 55, stk. 1, afgrænses til værker, som udnyttes. På samme måde som

det i betragtning 74 angives, at informationsbehovet ikke opstår, hvor udnyttelsen er

ophørt, eller hvor ophavsmanden eller den udøvende kunstner har givet en licens til

almenheden vederlagsfrit.

”

Kulturministeriet har ikke fundet anledning til at foretage yderligere ændringer i

den foreslåede bestemmelse om gennemsigtighed.

Aftalejusteringsordning, § 55 a

Musikforlæggerne i Danmark bemærker, at dansk lovgivning allerede er i overens-

stemmelse med direktivets artikel 20, som derfor ikke medfører et behov for æn-

dring af ophavsretsloven, da aftalelovens § 36 allerede regulerer området.

Kreativitet og Kommunikation bemærker, at bestemmelsen kan medføre usikker-

hed ift. indgåede aftaler.

Danske Forlag angiver, at der har været en uretmæssig sammenblanding af art. 18

og art. 20. Det bør således i stedet fremgå, at regulering kun kan finde sted, hvis

vederlaget er uforholdsmæssigt lavt.

Danske Forlag, Dansk Erhverv, Dansk Industri og TV 2 bemærker, at det bør

fremgå af bemærkningerne, at der kræves et tydeligt misforhold mellem det aftalte

vederlag og den økonomiske værdi, som rettigheden har vist sig at have efter over-

dragelsen. Det bør ligeledes præciseres i bemærkningerne, at kun faktorer, som

ikke var kendt ved aftaleindgåelsen, kan ligge til grund for senere justering. DR

Side 27

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

bemærker ligeledes at ordet ”klart” bør tilføjes i bestemmelsen for at markere mis-

forholdet, således at ikke enhver afvigelse udløser ret til aftalejustering.

Dansk Industri finder det positivt, at bestemmelsen, § 55 a kun finder anvendelse,

hvis der ikke findes nogen kollektivt forhandlet aftale, som har fastsat en aftaleju-

steringsordning.

Netflix understøtter en omhyggelig implementering af gennemsigtigheds- og best-

sellerbestemmelserne og i særdeleshed, at forpligtelserne kan opfyldes gennem kol-

lektive overenskomster. Netflix opfordrer til, at bestemmelsen ikke gælder audiovi-

suelle værker og underliggende værker.

Samrådet for Ophavsret, Create Denmark, Dansk Skuespillerforbund, Danske

Dramatikere, Dansk Artist Forbund, Danske Scenografer og Dansk Forfatterfor-

ening, Dansk Musiker Forbund (DMF) og Akademikerne/UBVA finder, at lovbe-

stemmelsen burde formuleres således, at bestemmelsens hovedindhold fremgår

først, og undtagelsen om kollektivt forhandlet aftalejustering følger bagefter og fin-

der det vigtigt, at kunstnere, der har fået et vederlag, som slet og ret ikke er ”pas-

sende”, kan få deres aftaler justeret. Det kunne også være tydeligere efter lovbe-

mærkningerne, at et meget stort udnyttelsesomfang - måske uden store ekstra ind-

tægter - kan gøre aftalejustering rimelig og relevant. Der foreslås tydeliggjort, at

også vederlagsaftaler med variabel betaling kan aftalejusteres, hvis de medfører

uforholdsmæssigt lavt vederlag.

Samrådet for Ophavsret Create Denmark, Dansk Skuespillerforbund, Danske Dra-

matikere, Dansk Artist Forbund, Danske Scenografer og Dansk Forfatterforening,

Dansk Musiker Forbund (DMF), Akademikernes/UBVA, Danske Tegneserieska-

bere og Illustratorerne i dansk forfatterforening finder, at udtrykket ”som udgangs-

punkt” skal tages ud af lovbemærkningerne afsnit 4, side 61. Bestemmelsen skal

være ubetinget præceptiv efter direktivets art. 23 (1).

Samrådet for Ophavsret, Create Denmark, Dansk Skuespillerforbund, Danske

Dramatikere, Dansk Artist Forbund, Danske Scenografer og Dansk Forfatterfor-

ening, Dansk Musiker Forbund (DMF) og Akademikerne/UBVA bemærker, at ord-

ningen ikke må medføre fratræk i betalingen i andre kunstneres vederlag, og at de-

finitionen af indtægter skal forstås bredt og kan inkludere både direkte og indi-

rekte indtægter, fx når udnyttelsen sker via en promoveringsplatform eller indgår i

et sekundært produkt, hvis formål er at øge indtjeningen for et primært produkt.

IFPI Danmark, Producentforeningen og Producent Rettigheder Danmark finder, at

artikel 20 med fordel kunne være implementeret ved at konstatere, at aftalelovens

§ 36 allerede gav samme muligheder som artikel 20.

Dansk Teater noterer sig, at det ikke er muligt for brugere/rettighedserhververe at

få efterjusteret et aftalt urimeligt vederlag til ophavsmand/udøvende kunstner.

Side 28

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

Producentforeningen og Producent Rettigheder Danmark bemærker, at det frem-

går af Rådets Direktiv 2019/790/EU artikel 20, stk. 2, at forpligtelsen ikke finder

anvendelse på kollektive forvaltningsorganisationer og på uafhængige forvalt-

ningsenheder, jf. artikel 3, litra a) og b) i direktiv 2014/26/EU. Producentforenin-

gen forstår reglen som en kodificering af det eksisterende princip om, at en aftale-

partner i helt særlige tilfælde - dvs. når det oprindeligt aftalte vederlag er ”ufor-

holdsmæssigt lavt” sammenlignet med alle de efterfølgende relevante indtægter -

kan søge en supplerende betaling fra sin aftalepartner. § 55 a bør dog ikke ændre

på, at det klare udgangspunkt er, at aftaler er bindende, og der gælder aftalefrihed

mellem parterne.

TV 2 angiver, at visse ophavsmænd modtager et sammensat vederlag fra ret-

tighedserhververen, der ikke alene udbetales på baggrund af den individuelle af-

tale, men også fra andre kanaler som f.eks. kollektive forvaltningsorganisationer,

og derfor bør en ophavsmand ved anmodning om genforhandling af det oprindelige

aftalte vederlag oplyse om alle vederlag, som vedkommende efterfølgende har mod-

taget. TV 2 opfordrer derfor til at lade det fremgå af lovbemærkningerne, at alle re-

aliserede indtægter også omfatter vederlag fra kollektive forvaltningsorganisatio-

ner. Endelig bemærker TV 2, at ligesom med § 53, stk. 2, og § 55, er det TV 2s op-

fattelse, at § 55 a ikke finder anvendelse på ansatte ophavsmænd.

DR bemærker, at enkelte vederlagspraksisser ikke bør tale mere for aftalejustering

end andre.

IFPI Danmark bemærker, at de økonomiske strukturer, som gælder i musikbran-

chen, hvor overskuddet ved succesfulde udgivelser er med til at dække tabet ved

usuccesfulde indspilninger, bør inddrages i vurderingen, jf. henvisningen til at der

skal ses på de ”specifikke omstændigheder i hvert tilfælde” og på ”vederlagsprak-

sisser i de forskellige indholdssektorer”, jf. betragtning 78. IFPI Danmark bemær-

ker ligeledes, at når parterne har genforhandlet eller forlænget en ældre aftale, bør

det tale imod, at der kan kræves justering af aftalen i medfør af forslaget til § 55 a.

Koda og Brancheklubben for Film og Mediekomponister anfører, at henvisningen

til § 53, stk. 2, bør udgå, idet der netop er tale om, at der

ikke

er aftalt et passende

og forholdsmæssigt vederlag. IFPI bemærker ligeledes, at denne henvisning bør

udgå.

Dansk Journalistforbund bakker op om aftalejusteringsordningen og den tiltænkte

incitamentsstruktur for kollektive aftaler. DJ mener dog, at aftalejusteringsordnin-

gen bør omfatte justeringer af aftaler, som er urimelige allerede på tidspunktet for

aftalens indgåelsen.

Kulturministeriet kommentarer

Kulturministeriet er enigt i, at der har været begrebssammenblanding med be-

stemmelsen, som gennemfører artikel 20, og ændrer på den baggrund ”passende og

rimeligt” til ”uforholdsmæssigt lavt sammenlignet med alle de efterfølgende rele-

vante indtægter.” Herudover er Kulturministeriet enigt i, at henvisningen til § 53,

Side 29

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

stk. 2, bør udgå og har på den baggrund justeret i lovforslaget. Udtrykket ”som ud-

gangspunkt” udgår af lovbemærkningerne i pkt. 2.9.3.3, da bestemmelsen er ube-

tinget præceptiv.

Kulturministeriet bemærker, at der i lovforslaget bl.a. henvises til særlige karakte-

ristika og vederlagspraksisser i de forskellige indholdssektorer, jf. betragtning 78.

Følgende fremgår af lovforslagets pkt. 2.9.3.3.:

”Det fremgår således, af betragtning 78, at der skal være et misforhold af en vis væ-

sentlighed mellem den aftalte og den senere realiserede værdi. De indtægter, som

skal indgå i vurderingen, omfatter alle de indtægter, der er relevante for sagen, her-

under eventuelle indtægter fra salg af merchandise. Det er Kulturministeriets vur-

dering, at bedømmelsen udgøres af en sammenligning mellem de realiserede ind-

tægter som følge af udnyttelse af værket og det vederlag, som ophavsmanden har

fået i henhold til aftalen. Bedømmelsen kan således også vedrøre forhold, der er ind-

truffet efter aftaleindgåelsen.

I denne vurdering indgår de specifikke omstændigheder i hvert enkelt tilfælde, her-

under bidraget fra ophavsmanden eller den udøvende kunstner samt de særlige ka-

rakteristika og vederlagspraksisser i de forskellige indholdssektorer samt spørgsmå-

let om, hvorvidt aftalen er baseret på en kollektiv overenskomst, jf. betragtning 78.”

Alternativ tvistbilæggelsesprocedure, § 55 b

Koda og Brancheklubben for Film og Mediekomponister noterer sig, at det fremgår

af forslaget, at i tvister, som udspringer af kollektivt forhandlede aftaler, vil aftale-

parterne i den kollektivt forhandlede aftale have ret til at indtræde i sagen, således

at repræsentanter har adgang til nævnet.

Samrådet for Ophavsret, Create Denmark, Dansk Skuespillerforbund, Danske

Dramatikere, Dansk Artist Forbund, Danske Scenografer og Dansk Forfatterfor-

ening, Dansk Musiker Forbund (DMF) og Akademikerne/UBVA finder, at den fore-

slåede ordning med at gøre Ophavsretslicensnævnet til tvistbilæggelsesorgan, jf.

direktivets art. 21, er helt indlysende og rigtig.

Dansk Teater mener, at det kan være fordelagtigt, at ophavsretlige tvister vedrø-

rende betaling behandles af f.eks. Ophavsretslicensnævnet.

Danske Tegneserieskabere, Illustratorerne i dansk forfatterforening, Danske

Kunsthåndværkere & Designere og HK Privat støtter forslaget, hvorefter tvister

med udgivere m.fl. om rimelige kontrakter skal kunne forelægges Ophavsretsli-

censnævnet. Denne nævnsadgang bør udvides til også at omfatte krav på passende

og forholdsmæssigt vederlag, jf. forslaget til § 53, stk. 2, for at gøre det muligt med

relativt hurtige og billige afgørelser på tvister også på dette område.

IFPI Danmark finder, at det kan præciseres, at organisationer, som repræsenterer

producenter mv., også kan indtræde i sager for Ophavsretslicensnævnet (som biin-

tervenienter). IFPI finder også, at det kan overvejes, om de processuelle regler for

Ophavsretslicensnævnet skal revideres i lyset af nye typer af tvister, som nævnet

har fået kompetence til at løse i løbet af de seneste år.

Side 30

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

TV 2 bifalder, at Ophavsretslicensnævnet får tildelt kompetence i forhold til tvister

vedrørende § 55 (gennemsigtighedsforpligtelsen) samt § 55 a (aftalejusteringsord-

ningen). Tvistløsningsmuligheden i § 55 b bør dog ikke kunne anvendes til generelt

at genforhandle vilkår for en gruppe af rettighedshavere, men er alene en mulig-

hed for at få en konkret vurdering af den enkelte sags omstændigheder.

TV 2 opfordrer derfor til, at det præciseres i lovforslagets specielle bemærkninger,

at muligheden for at indlede procedurer på anmodning fra en eller flere ophavs-

mænd ikke betyder, at Ophavsretslicensnævnets kendelser får virkning ex partes.

Kulturministeriet kommentarer

Kulturministeriet noterer sig, at den foreslåede ordning, hvor Ophavsretslicens-

nævnet har kompetence ift. tvister vedrørende gennemsigtighedsforpligtelsen efter

§ 55 og aftalejusteringsordningen i § 55 a, nyder bred opbakning.

Kulturministeriet bemærker, at nævnsadgang vedrørende bestemmelsen om pas-

sende og forholdsmæssigt vederlag ikke følger af direktivet og bemærkningerne om

dette har ikke givet anledning til ændringer.

Beskyttelsespræceptivitet, § 55 c

Koda og Brancheklubben for Film og Mediekomponister er enig i, at det ikke giver

mening præceptivt at indføre redskaber til at sikre en passende og forholdsmæssig

betaling (indsigt i indtægter, aftalejustering ved uforholdsmæssig lav betaling og

adgang til alternativ tvistbilæggelse) og så blot gøre formålet med det hele (at der

er ret til passende og forholdsmæssig betaling) deklaratorisk. HK Privat bemær-

ker, at det er vigtigt, at bestemmelsen om passende og forholdsmæssig betaling

ikke skal kunne fraviges ved aftale, sådan som det også foreslås.

Samrådet for Ophavsret, Create Denmark, Dansk Skuespillerforbund, Danske

Dramatikere, Dansk Artist Forbund, Danske Scenografer og Dansk Forfatterfor-

ening, Dansk Musiker Forbund (DMF) og Akademikerne/UBVA er enig i, at § 53,

stk. 2, gøres præceptiv, da bestemmelsen i modsat fald vil blive fraveget systema-

tisk i fremtidig kontraktpraksis og formålet derved forspildes. Efter Samrådet for

Ophavsrets opfattelse skal aftalebestemmelser, der søger at omgå §§ 55, 55 a og 55

b, fx ved at aftale anvendelse af fremmed ret, tilsidesættes. Samrådet for Ophavs-

ret foreslår, at ministeriet tilføjer, at hemmeligholdelsesklausuler og lignende hel-

ler ikke må kunne stå i vejen for gennemførelse af gennemsigtighedsadgangen.

Danske Forlag angiver, at art. 18 om passende og forholdsmæssig aflønning ikke er

gjort beskyttelsespræceptiv i direktivet, og det er udtryk for overimplementering at

gøre bestemmelsen beskyttelsespræceptiv.

IFPI Danmark bemærker, at præceptiviteten i § 53, stk. 4, som ikke gælder for

Edb-programmer, medfører den sproglige absurditet, at det fremstår som muligt at

aftale med ophavsmænd til Edb-programmer, at de ikke skal have et passende og

forholdsmæssigt vederlag.

Side 31

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

Kulturministeriet kommentarer

Kulturministeriet bemærker, at lovforslagets almindelige bemærkninger pkt.

2.9.1.3. angiver, at ”direktivets

artikel 23, stk. 1, angiver, at alle aftalebestemmelser,

der forhindrer overholdelse af bestemmelserne i artikel 19, 20 og 21, ikke kan hånd-

hæves over for ophavsmænd og udøvende kunstnere. Bestemmelsen henviser imid-

lertid ikke til princippet om passende og forholdsmæssig aflønning i artikel 18, som

foreslås gennemført i § 53, stk. 2. Dette finder Kulturministeriet ikke hensigtsmæs-

sigt. I den foreslåede § 53, stk. 2, foreslås det derfor, at bestemmelsen gøres beskyt-

telsespræceptiv ift. ophavsmanden under hensyntagen til, at en fravigelse af bestem-

melsen vil gå imod formålet med bestemmelsen, nemlig at sikre ophavsmænd og

udøvende kunstnere passende og forholdsmæssige vederlag”.

Kulturministeriet finder ikke anledning til at foretage ændringer vedrørende be-

skyttelsespræceptivitet.

Forhandlingsordning, § 58 b

Producentforeningen angiver med hensyn til forhandlingsordningen foreslået i § 58

b, at deltagelsen i ordningen og den efterfølgende indgåelse af aftaler er frivillig og

ikke berører parternes aftalefrihed. Disse principper synes tilgodeset i lovforslagets

§ 58 b og tilhørende bemærkninger.

TV 2 støtter op om forslaget om udpegelse af mæglingsordning i forbindelse med

video on-demand-tjenesters forhandlinger med rettighedshavere. TV 2 er imidler-

tid uforstående over for placeringen i lovforslaget af den foreslåede § 58 b under

overskriften: ”Bestemmelser om uoverdrageligt vederlagskrav ved udlejning af bil-

led- og lydoptagelser”. TV 2 mener, at bestemmelsen bør implementeres under sin

egen overskrift. TV 2 bemærker med henvisning til præambel 51 og 52 samt artikel

13, at det er tydeligt, at artikel 13 skal sikre, at video on-demand-tjenester kan an-

mode om mæglingsbistand, hvis video on-demand-tjenesten ikke lykkes med at

indgå aftaler med rettighedshaverne, der oftest optræder i monopolitiske og ikke-

transparente konstellationer. Det er ikke rettighedshaverne, der skal kunne an-

mode om bistanden, således som Kulturministeriet har foreslået.

Kulturministeriet kommentarer

Kulturministeriet noterer sig, at der er tilfredshed med den foreslåede mæglings-

ordning og bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at den foreslåede § 58 b tilfø-

jes under den selvstændige overskrift ”Forhandlingsordning”. Herudover bemær-

ker Kulturministeriet, at formålet med ordningen er, at den kan komme begge par-

ter til gode; dvs. både video-on-tjenesten og producenten. Kulturministeriet finder

ikke anledning til at foretage ændringer i den foreslåede § 58 b.

Fotografiske billeder af et billedkunstværk, hvor beskyttelsestiden er ud-

løbet, § 70

Dansk Journalistforbund tilslutter sig implementeringen og lovbemærkningerne

om, hvornår et fotografi er et værk. En uddannet, professionel fotograf vil i alle til-

fælde træffe kreative valg omkring lyssætning, kameravinkel, motivvalg mv., når

Side 32

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

denne fotograferer et billedkunstværk. Den foreslåede bestemmelse vil således ikke

få nævneværdig betydning for DJ’s medlemmer.

Statens Museum for Kunst foreslår, at beskyttelsen i § 70 ikke gælder, hvis hoved-

motivet for det fotografiske billede udgør et kunstværk eller en anden kulturel gen-

stand, hvor beskyttelsestiden er udløbet. Selv hvis det fotografiske billede er pro-

fessionelt udført med valg af lyssætning, vinkling af motivet, efterbearbejdning

m.m., har det ikke krav på selvstændig beskyttelse, såfremt det er gjort med hen-

blik på at skabe en troværdig gengivelse af et kunstværk, hvor beskyttelsestiden er

udløbet.

Kulturministeriet kommentarer

Kulturministeriet bemærker, at fotografier, som opnår værksbeskyttelse efter op-

havsretslovens § 1, ikke er omfattet af forslaget til § 70, stk. 4. Dette er en konse-

kvens af, at det forhold, at man har ophavsret til et nyt og selvstændigt værk bety-

der, at man opnår beskyttelse efter § 1, og at forslaget til § 70, stk. 4, alene gælder

for fotografier, der omfattes af § 70, stk. 1. Det fremgår af direktivets artikel 14, at

særreglen ikke gælder, når det producerede er originalt i den forstand, at det er op-

havsmandens egen intellektuelle frembringelse. Et resultat af ophavsmandens

egen intellektuelle frembringelse opnår beskyttelse efter § 1. På denne baggrund

finder særreglen i artikel 14 kun anvendelse for fotografiske billeder og ikke foto-

grafiske værker. Kulturministeriet finder ikke anledning til at foretage ændringer

i den foreslåede § 70, stk. 4.

Anvendelsestidspunkt, § 91

Akademikerne/UBVA, Danske Tegneserieskabere og Illustratorerne i dansk forfat-

terforening, Danske Kunsthåndværkere & Designere, TV 2 og HK Privat finder det

mest korrekt, at henvisningen til § 54 ikke udgår af § 91, stk. 1. Det vil betyde, at

det fortsat er sådan, at spørgsmål om udnyttelsespligt og tilbagefaldsret skal vur-

deres efter de regler, der gjaldt og gælder på aftaleindgåelsestidspunktet.

Copydan AV-foreningerne, Danske Scenografer, Dansk Journalistforbund, Dansk

Musiker Forbund, Danske Dramatikere Producent Rettigheder Danmark (PRD),

Dansk Skuespillerforbund og Samrådet for Ophavsret finder, at en overgangsbe-

stemmelse som forslået i § 91, stk. 7, for så vidt angår den tidsmæssige anvendelse

af transparensforpligtelsen, når det gælder audiovisuelle streamingtjenester, vil

udgøre et fornuftigt kompromis mellem de modsatrettede interesser.

Foreningen af Danske Sceneinstruktører tilkendegiver, at den tidsmæssige anven-

delse af § 55 udgør et fornuftigt kompromis mellem de modsatrettede interesser.

Dansk Journalistforbund (DJ) tilslutter sig den foreslåede implementering af over-

gangsbestemmelserne i lovforslaget. DJ bakker op om, at adgangen til aftalejuste-

ring også bør være gældende for ældre aftaler, men mener at 10 års-grænsen er for

kort.

Side 33

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

DR bemærker, at der bør være en overgangsbestemmelse for § 53, stk. 2, som ikke

skal have virkning for aftaler indgået før lovens ikrafttræden. DR foreslår herud-

over, at de almindelige bemærkninger, afsnit 2.10.3., justeres i overensstemmelse

med artikel 26, stk. 2, som angiver, at ”dette

direktiv berører ikke handlinger fore-

taget og rettigheder erhvervet inden den 7. juni 2021.”

og som minimum en over-

gangsregel efter den svenske model.

Producentforeningen og Producent Rettigheder Danmark (PRD) angiver, at aftaler,

der er indgået før 1. juli 2023 generelt må anses for at være rimelige og afbalance-

rede. Uanset hvordan disse aftaler vurderes, er de indgået under bedømmelse af

markedsforholdene på det tidspunkt, aftalerne blev indgået. Med den foreslåede

ikrafttrædelsesregel i § 55 åbnes der uheldigvis for unødige processer herom, hvor

producenterne pålægges en urimelig og uforholdsmæssig stor byrde. Hertil kom-

mer, at diverse rapporteringssystemer er udviklet ud fra forholdene på aftaletids-

punktet, hvorfor det i en række tilfælde ikke vil være praktisk muligt at indføre

rapporteringsforpligtelsen i henhold til § 55 med retroaktiv virkning. Producentfor-

eningen finder, at den foreslåede § 55 a og aftalejusteringsordningen medfører

uhensigtsmæssig juridisk og forretningsmæssig usikkerhed, da indgåede aftaler

netop afspejler aftaletidspunktets markedsudvikling, indtjeningspotentiale og an-

dre relevante vilkår.

Kreativitet og Kommunikation er tilbageholdende over for, at § 55 a finder anven-

delse på aftaler, der er indgået før lovens ikrafttræden.

Danske Forlag, DR og TV 2 opfordrer til, at den tidsmæssige anvendelse af § 55 be-

grænses til at gælde aftaler, som indgås et år efter lovens ikrafttræden og følger di-

rektivets logik med 12 mdr. frist fra lovens ikrafttræden til, at gennemsigtigheds-

forpligtelsen finder anvendelse.

Danske Forlag bemærker, at bestemmelsen strider mod det grundlæggende obliga-

tionsretlige princip om, at nye obligationsretlige bestemmelser ikke finder anven-

delse på ældre aftaler, og at aftaler indgået mellem forlag og ophavsmænd forud for

lovens ikrafttræden ikke har indeholdt krav om information i det omfang, som er

bestemt i loven. Lovforslaget indeholder meget vidtgående krav til informationsfor-

pligtelsen og indebærer, at forlagene skal i gang med at bruge betydelige ressour-

cer på at indrette administrative systemer, som kan håndtere kravene i § 55.

TV 2 finder det uforståeligt, at § 55 skal finde anvendelse på alle gældende aftaler

mellem ophavsmand og rettighedserhververen (uanset indgåelsestidspunktet), så-

fremt der fremsættes en anmodning fra ophavsmanden herom, som medfører en

omfattende informationsforpligtelse, der ikke var kendt på tidspunktet for aftale-

indgåelsen. Det anføres, at fakturaer og kvitteringer for indbetaling af veder-

lag/royalties alene opbevares i 5 år. Hertil kommer, at ophavsmandens mulighed

for genforhandling er begrænset til aftaler, der er indgået efter den 1. juli 2013.

Side 34

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

Producentforeningen og Producent Rettigheder Danmark (PRD) angiver, at med

hensyn til den forslåede præceptive virkning i § 53, stk. 4, 1. pkt., findes det unød-

vendigt og uhensigtsmæssigt at gå videre end direktivteksten. Generelle retsprin-

cipper og bestemmelserne omkring aftalejustering kan påberåbes, såfremt en ret-

tighedshaver og/eller bidragsyder mener, at erlagt vederlag ikke er passende og/el-

ler forholdsmæssigt. Producentforeningen opfordrer derfor til, at den foreslåede §

53, stk. 4, slettes således, at lovforslaget ikke overimplementerer EU-reguleringen.

IFPI Danmark, Dansk Industri (DI) og Danske Forlag opfordrer til, at § 55 a om af-

talejustering ikke finder anvendelse på aftaler indgået før lovens ikrafttræden.

IFPI Danmark bemærker, at de oplysninger, som er krævet efter forslaget til § 55,

når de anmodes herom, vedrører oplysninger, som vedrører tiden forud for lovens

ikrafttrædelse og som parterne ikke nødvendigvis har haft anledning til at ind-

samle og systematisere.

Dansk Komponist Forening, Danske Populærautorer og Autor bemærker, at det

bør præciseres, at § 55 a også gælder for alle aftaler, der forlænges eller er blevet

forlænget, bekræftet eller lignende efter den bagudrettede skæringsdato, herunder

ved udnyttelse af en option.

Musikforlæggerne i Danmark finder, at de nye regler alene bør gælde for aftaler,

som indgås efter, at loven er trådt i kraft.

Dansk Komponist Forening, Danske Populærautorer og Autor Danske Tegneserie-

skabere, Illustratorerne i dansk forfatterforening, Danske Kunsthåndværkere &

Designere og HK Privat finder, at forslaget til overgangsbestemmelse i § 91, stk. 7,

grundlæggende er afbalanceret.

Danske Tegneserieskabere, Illustratorerne i dansk forfatterforening, Danske

Kunsthåndværkere & Designere og HK Privat bemærker, at ift. aftalejusteringsbe-

stemmelsen i § 55 a burde den tidsmæssige anvendelse udstrækkes til ikke blot af-

taler, der er op til 10 år gamle, men aftaler som er op til 25 år gamle, og det bør

præciseres, at den nye bestemmelse også gælder for alle aftale, der forlænges eller

er blevet forlænget, bekræftet eller lignende efter den bagudrettede skæringsdato.

Dansk Komponist Forening, Danske Populærautorer og Autor finder, at ift. aftale-

justeringsbestemmelsen i § 55 a så burde den tidsmæssige anvendelse udstrækkes

til ikke blot aftaler, der er mindre end 10 år gamle, men til aftaler som er mindre

end 15 år gamle.

Samrådet for Ophavsret, Create Denmark, Dansk Skuespillerforbund, Danske

Dramatikere, Dansk Artist Forbund, Danske Scenografer og Dansk Forfatterfor-

ening, Dansk Musiker Forbund (DMF) og Akademikerne/UBVA finder, at man med

gennemførelsen af de nye præceptive bestemmelser om passende og forholdsmæs-

sigt vederlag og aftalejustering i ophavsretsloven bør følge det almindelige princip,

hvor man efter § 90, stk. 1, lader loven gælde for alle værker og frembringelser, der

Side 35

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

er beskyttet ved lovens ikrafttræden, dog således at loven kun, jf. § 90, stk. 2, gæl-

der udnyttelseshandlinger foretaget efter lovens ikrafttræden og bemærker, at der

er med aftalejusteringsordningen ikke gribes ind i gældende aftaler, men blot kor-

rigerer vederlaget fremadrettet. Samrådet for Ophavsret finder det ærgerligt, at

Kulturministeriet har valgt kun at lade aftalejusteringsordningen gælde for aftaler

senere end 10 år før lovens ikrafttræden. Samrådet for Ophavsret finder, at mini-

steriet med forslaget om den tidsmæssige anvendelse af gennemsigtighedsbestem-

melsen rammer en god balance.

Kulturministeriet kommentarer

Kulturministeriet bemærker, at det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1.

juli 2023.

Det bemærkes, at den tidligere foreslåede bestemmelse i § 53, stk. 2, nu er at finde

i lovforslagets § 55.

Kulturministeriet bemærker ligeledes, at flere høringssvar angiver, at bestemmel-

serne ikke bør have virkning med tilbagevirkende kraft. Kulturministeriet er enigt

i, at bestemmelserne ikke bør have tilbagevirkende kraft og har i lovforslaget tyde-

liggjort, at de foreslåede overgangsbestemmelser om gennemsigtighed og aftaleju-

steringsordning ikke indebærer, at bestemmelserne får virkning tilbage i tid, men

har virkning fra lovens ikrafttræden og fremadrettet. Specifikt for bestemmelserne

om gennemsigtighed og aftalejusteringsordning gælder dog, at disse også finder an-

vendelse på aftaler indgået inden lovens ikrafttræden således, at en ældre aftale

kan justeres fremadrettet fra lovens ikrafttræden (men ikke tilbage i tid). Aftaleju-

steringsordningen forudsætter adgang til information. Kulturministeriet har på

baggrund af de indkomne bemærkninger tilføjet yderligere overgangsbestemmelse

i lovforslaget.

I forlængelse af ovenstående har Kulturministeriet i bemærkningerne til over-

gangsbestemmelse angivet, at gennemsigtighedsforpligtelsen ift. informationer fra

før lovens ikrafttræden, så er forpligtelsen begrænset til de oplysninger, der med

rimelighed kan forventes fra erhververen på samme måde som angivet i sidste pkt.

i den foreslåede § 55, stk. 2.

Herudover er gennemsigtighedsforpligtelsen på anmodning fra ophavsmanden el-

ler udøvende kunstnere ift. en ældre aftale samt aftalejusteringsbestemmelsen på

baggrund af høringen og fornyet overvejelser afgrænset til ikke at omfatte aftaler

indgået tidligere end 5 år før lovens ikrafttræden (tidligst 1. juli 2018). I hørings-

versionen var dette fastsat til 10 år.

Kulturministeriet bemærker i øvrigt, at direktivets artikel 26, stk. 2, som angiver,

at ”dette

direktiv berører ikke handlinger foretaget og rettigheder erhvervet inden

den 7. juni 2021.”

ikke er til hinder for den foreslåede ordning, da ændringerne som

beskrevet ovenfor har virkning fra lovens ikrafttræden og fremadrettet.

Side 36

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

Bemærkningerne har imidlertid givet anledning til, at ovenstående forhold beskri-

ves i yderligere detaljer i overgangsbestemmelsen i lovforslaget. Det samme gør sig

gældende ift. de foreslåede nye §§ 54 og 55 (§ 53 i høringsversionen). Det er i lov-

forslaget tydeliggjort, at de foreslåede §§ 54 og 55 ikke griber ind i allerede indgåede

aftaler. Det bemærkes i den forbindelse, at § 54 også forud for dette lovforslag var

gjort delvist beskyttelsespræceptiv, hvilket forsat er tilfældet, hvorefter bestemmel-

sen i den foreslåede § 54, stk. 1, kan fraviges ved kollektivt forhandlede aftaler. Det

bemærkes i den forbindelse, at direktivets artikel 22, stk. 5, angiver følgende:

”Med-

lemsstaterne kan fastsætte, at enhver aftalebestemmelse, der afviger fra tilbagekal-

delsesordningen i stk. 1, kun kan håndhæves, hvis den er baseret på en kollektiv over-

enskomst.”

Øvrige bemærkninger

Danske Forlag kan fuldt ud tilslutte sig bemærkningerne vedr. art. 16 ift. krav om

kompensation, som fuldt ud flugter med dansk praksis.

Danske Forlag og Dansk Erhverv bemærker, at såfremt der ikke tages højde for

sektorspecifikke forhold i de foreslåede §§ 53-55 c vil dette medføre betydelige øko-

nomiske og administrative konsekvenser for forlagene.

TV 2 bemærker, at omfanget af gennemsigtighedsforpligtelsen taget i betragtning

stiller TV 2 sig uforstående over for vurderingen af, at lovforslaget forventes alene

at medføre ”mindre økonomiske konsekvenser” for erhvervslivet.

Det er DPCMOs opfattelse, at lovforslaget vil medføre økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet af væsentlig betydning i forbindelse med reglerne om tekst og da-

tamining, da undtagelserne risikerer at udhule forretningsmuligheder. Forslaget

vil forhindre rettighedshaverne i at udstede licenser for brug af deres indhold til

tekst- og datamining. Kulturministeriet opfordres derfor til at gennemføre en kon-

sekvensanalyse og evaluere bestemmelserne inden for en kortere årrække.

Kulturministeriet kommentarer

Kulturministeriet bemærker, at der bl.a. på baggrund af de indkomne høringssvar

er foretaget justeringer i de foreslåede §§ 53-55 c, og det er tydeliggjort, at bestem-

melsernes mål er at yde beskyttelse til ophavsmænd og udøvende kunstnere dog

således, at der ikke skabes ubalance i et velfungerende system. Kulturministeriet

bemærker i øvrigt, at undtagelserne for tekst og dataming ikke forventes at med-

føre økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Den ene undtagelse er afgrænset

til forskning og har således et snævert anvendelsesområde (og forudsætter lovlig

adgang), mens den generelle undtagelse for tekst og dataming alene finder anven-

delse, såfremt rettighedshaverne ikke tager forbehold. Forslaget forhindrer således

ikke rettighedshaverne i at udstede licens.

Endelig har Kulturministeriet foretaget ændringer i lovudkastet af redaktionel ka-

rakter, navnlig konsekvensrettelser i ophavsretslovens § 48, stk. 2 og 3, og dennes

henvisninger til den ny-affattede § 13 om undervisningsvirksomhed samt justering

Side 37

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

i rækkefølgen af bestemmelser, således at den foreslåede § 53, stk. 2, nu er at finde

i § 55 med dertilhørende konsekvensrettelser.

Side 38