(Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 129 Bilag 2
Offentligt

ççj»

Beskceftigelses

ministeriet

HØ RINGS NOTAT

Resumé og kommentarer til høringssvar ved-

rørende andet lovforslag om

Anden de/aftale

om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen

29marts2023

STAR

Indledning

Som en del afudmontningen af”Anden delaftale om nytænkning afbeskæftigelses

indsatsen”

fra

den 24. juni 2022, har et udkast til andet lovforslag om aftalen været

sendt i boring. Lovforslaget udmønter følgende dele af aftalen:

• A-kasserrie

får

ansvaret for kontaktforlobet for dagpengemodtagere i de første tre

måneder, et forenklet kontaktforlob m.v.

• Permanentgørelse af et forsøg omjobrettet indsats til unge.

• Forenkling af krav til kommunernes vejledning om rådighed og sanktioner.

Derudover indeholder lovforslaget et forslag om, at direktøren for Styrelsen for Ar

bejdsmarked og Rekruttering (STAR) får mandat til, på vegne af beskæftigelsesmi

nisteren, at udpege medlemmer og suppleanter til de regionale arbejdsmarkedsråd

(RAR) i løbet af rådets funktionsperiode. Det er ikke en del af den politiske aftale.

Aftalens elementer om udvidet mulighed for digitale samtaler, mere målrettede til

bud og reduktion af administrationen i kommunerne og forenklinger af administra

tive krav er blevet udmontet i den første lov om “Anden delaftale om nytænkning af

beskæftigelsesindsatsen”, som trådte i kraft den 22. marts 2023.

Lovforslaget har været sendt i boring i perioden fra den 28. februar 2023 til den

23.

marts 2023.

Lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder, organisationer

m. v.:

Advokatrådet. Ankestyrelsen. Arbejdsmarkedets Tillægspension, ASE, BDO Dan

mark, Bedre Psvkiatri, Beskæftigelsesrådet, Business Danmark. Cabi, Danmarks

Frie fagforening, Dansk Handicap forbund, Dansk Socialrådgiverforening, Danske

A-kasser, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, Dan

ske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Professionshøjskoler, Data

tilsynet, Den Uvildige Konsulentordning på Kandicapområdet, Det Centrale Randi

capråd, Erhvervsstyrelsen, Finansrådet. Finanssektorens Arbej dsgiverforening. Fi

nanstilsynet, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark,

Forhandlingsfællesskabet, Forsikring & Pension, Frie, Funktionærer. Frivilligrådet,

FSR danske revisorer, HK Kommunal, institut for Menneskerettigheder, Kommu

nernes Landsforening, Kristelig Fagbevægelse, LAES Landsforeningen af

fleks

—

(Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Høringsnotat

og skånejobbere, Landsforeningen for Førtidspensionister, Rigsrevisionen, Rådet for

Socialt Udsatte,

SiND

og Udbetaling Danmark.

Fra de organisationer m.v., som lovforslaget har været sendt i høring hos, er der

modtaget horingssvar fra følgende horingsparter:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Cabi, Dansk Handicap Forbund, Dansk Socialrådgi

verforening, Danske A-kasser, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, Datatilsynet,

Den Uvi Idige Konsutentordning på Handicapområdet. Erhvervsstyrelsen, Finans

sektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet. forhandlingsfællesskabet, Kommu

nernes Landsforening og Rigsrevisionen.

Heraf har Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, Finanssektorens Arbejdsgiverfor

ening, Finanstilsynet. Forhandlingsfællesskabet og Rigsrevisionen ikke haft be

mærkninger til lovforslaget.

Derudover er der modtaget svar fra Aarhus Kommune, Akademikerne, Dansk Ar

bejdsgiverforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Holstebro Kommune,

Kommunale Velfærdschefer, Københavns Kommune, Lederne og Randers Kom

mune.

De modtagne horingssvar vedlægges.

Nedenfor gennemgås de væsentligste punkter i de modtagne horingssvar. Beskæfti

gelsesministeriets bemærkninger er anført i kursiv. De fuldstændige horingssvar er

sendt til Beskæftigelsesudvalget.

Bemærkninger af generel politisk karakter og bemærkninger, der ikke vedrører lov

forslaget, indgår ikke i høringsoversigten. Det betyder også, at bemærkninger til ele

menterne i “Anden delaftale om nytænkning afbeskæftigelsesindsatsen”,

som er

ble

vet udmontet i den første lov ikke indgår i horingsoversigten.

Det bemærkes, at der i forhold til høringsudgaven af lovforslaget af 28. februar 2023

er foretaget visse redaktionelle og lovtekniske ændringer af udkastet til lovforslaget.

1. Generelle bemærkninger

Kommunernes Landsforening (KL) pointerer, at en ændring af den enstrengede

kommunalt forankrede beskæftigelsesindsats er en så principiel ændring, at den efter

KL’s vurdering bør indgå i drøftelserne

i reformsporet om nytænkning og reforme

ring af beskæftigelsesindsatsen. Der er i regeringsgrundlaget bl.a. lagt op til, at de

kortvarigt ledige skal have frihed til at vælge den bedste vej, og at a-kasser og private

leverandører skal spille en større rolle i indsatsen for de kortvarigt ledige. Dette er

både fordi en ny arbejdsdeling, losrevet fra reforrnsporet, ikke vil opleves som en

forenkling for hverken borgere, virksomheder eller medarbejdere, og fordi det er

omkostningstungt og bureaukratisk at indføre en ny arbejdsdeling. hvori der mulig

vis skal ske ændringer igen inden for en relativt kort periode.

(Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Høringsnotat

Akademikerne (AC) bemærker, at som det netop motiveres i den politiske aftale om

forenklingen, skaber opdelingen mellem flere aktører i kontaktforløbet uhensigts

mæssige vilkår for de forsikrede ledige, som risikerer at fjerne fokus fra kemeopga

ven i samtaleme med jobsøgning og -fonnidling. Derfor er den permanente tildeling

af ansvaret til a-kasserne for de første tre måneder af ledighedsforløbet et vigtigt

skridt. Vil man reelt skabe et mere gnidningsfrit kontaktforløb fra et brugerperspek

tiv, bør man dog politisk og fra Beskæftigelsesministenets side arbejde henimod, at

a-kassernes ansvar udvides til de første seks måneder. I lyset af de politiske ambiti

oner, som regeringen har sat for beskæftigelsesområdet i sit regeringsgrundlag, bør

arbejdet med dette igangsættes, inden den planlagte evaluering er gennemført.

Beskæftigelsesnhinisteriet bemærker, at

lovforslaget udmønter dele af “Anden delaf

tale om

nytænkning

afbeskæftigelsesindsatsen “fra sommeren

2022. Den nytiltrådte

$ VM-regering har efterfølgende i december 2022 i regi afregeringsgrundlaget,

tilkendegivet at ville gennemføre en større reform af den samlede beskæftigelsesind

satsfrem imod 2030. Det indgår heri, atjobcentrene skal nedlægges, og både private

leverandører og a-kasser skal spille en større rolle.

—

Det er

endnu

ikke aJklaret hvilken proces, der skal lede frem til

sådan reform,

men regeringen har tilkendegivet, at der

brug for grundig forberedelse og behov

for at trække på eksperter og praktikere i arbejdet. Selvom derforventeligt vil

være

en indholdsmæssig

sammenhæng med den

bebudede reform,

udinonter

Beskæftigel

sesministeriet dette lovforslag i overensstemmelse

med den

indgåede politiske aftale.

De ændringer af beskæftigelsesindsatsen,

som

følger af dette luiforslag, vil således

være udgangspunktet, når den

nye

reform skal drøftes.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer aflovforslaget.

Danske A-kasser (DAK) takker STAR for et godt samarbejde forud for høringen om

fastlæggelsen af de nærmere rammer for udmøntningen af”Anden detaftale om ny

tænkning afbeskæftigelsesindsatsen”. DAK ser frem til, at a-kasseme overtager an

svaret for de forsikrede ledige de første tre måneder af et ledighedsforløb fra den I.

januar 2024. Samtidig ser DAK frem til at understøtte a-kasser ogjobcentre i at blive

klar til at administrere et nyt, forenklet og mere opdelt ledighedsforløb.

Som følge af det ansvar, a-kasserne får for beskæftigelsesindsatsen, ser jÇ gerne,

at DAK bliver repræsenteret i Beskæftigelsesrådet (BER) på eget mandat. Beskæf

tigelsesrådet er ministerens rådgivende organ og medvirker i styringen af beskæfti

gelsesindsatsen.

Beskæftigelsesministeriet

bemærker,

at en repræsentation af DAK i BER på eget

mandat ligger tiden får “Ånden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsat

sen Det er fastlagt i

23 i lov

organisering og understøttelse afbeskæftigel

sesindsatsen m. u., at beskæftigelsesministeren nedsætter BER til at rådgive beskæf

“.

tigelsesministeren i spørgsmål

beskæftigelsespolitikken. Sammensætningen af

BER er reguleret i

24 i loven til at bestå af 9fra Dansk Arbejdsgivetjårening, 9

fra

Fagbevægelsens Hovedorganisation, i

fra Akademikerne,

fra Lederne, 4

fra KL, Ifra Danske Regioner og ifra Danske Handicaporganisationer.

(Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Høringsnotat

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer aflovforslaget.

2AJ bemærker, at det fremgår af lovforslagets

5, at loven træder i

kraft

den 1.

januar 2024. Samtidig ophæves lovens

193 om a-kasseforsoget, hvilket fremgår af

lovforslagets

1, nr. 37.

DAK forudsætter, at personer, som var en del af a-kasseforsøget og ville have haft

deres forløb i a-kassen også efter 1.januar 2024 fortsat har deres forløb dér, og at de

har det, indtil de har haft tre måneders ledighed. DAK forudsætter også, at det alene

er de personer, der indpiaceres i dagpengesystemet 1. januar 2024 og frem, der har

deres 3-rnånedersforlob i a-kassen, og at det dermed ikke er de personer, som er

blevet ledige og indplaceret inden den 1. januar 2024, men endnu ikke har haft

tre

måneders ledighed.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) mener, at der i lovforslaget er behov for at

fastsætte overgangsregler i forbindelse med ikrafttræden. Det bør fremgå af lov

forslaget, hvad der skal ske i forhold til medlemmer, som er omfattet af a-kassefor

søget ved lovens ikrafttræden. FH forventer, at forsogsmedlemmer fortsætter deres

forløb i a-kassen, indtil de nr de tre måneders ledighed (481 timer faktisk dagpen

geforbrug).

Lederne bemærker, at det bør præciseres, om de nye regler gælder for alle ledige

eller alene for ledige, som indpiaceres eller genindpiaceres fra og med 1. januar

2024, og dermed også, om ledige, som gentilmelder sig uden en ny indplacering,

skal følge de hidtil gældende regler for kontaktforløb. Hvis de nye regler ikke gælder

for ledige, som gentilmelder sig uden en ny indplacenng, vil det betyde, at der vil

gælde to forskellige regelsæt for kontaktforløbet i en længere periode, hvilket ikke

er hensigtsmæssigt.

Beskæftigelsesministeriet tager bemærkningerne til efterretning og bemærker, at mi

nisterietforventer at konkretisere

nærmere, lwem

lovforslaget omfatter, og herunder

hvordan en evt. overgangsordning skal se ud.

DAK bemærker, at der på side 12 i de almindelige bemærkninger står, at den ledige

frit kan vælge, hvilken a-kasse personen vil melde sig ind i. DAK bemærker, at en

person frit kan melde sig ind i de a-kasser, som den pågældende er optagelsesberet

tiget i, men ikke alle a-kasser optager alle personer. I øvrigt har DAK svært ved at

se konteksten mellem lovforslaget og det frie a-kassevalg eller relevansen lige her.

På baggrund afDAK ‘s horingssvar og efter nærmere overvejelser, er indledningen

i lovforslaget præciseret, så det fremgår heraf at en person frit kan melde sig ind i

de a-kasser, som den pågældende person er optagelsesberettiget i.

Beinærkningerne har givet anledning til ændringer aflovforslagets bemærkninger.

KL bemærker, at der er rekordhøj beskæftigelse og tilsvarende lav ledighed. Set

på

resultaterne har det enstrengede system leveret dét, der har været intentionen med

beskæfligelseslovgivningen: Flere ledige er kommet i beskæftigelse, virksomhe

derne modtager en effektiv formidlings- og rekrutteringsbistand og endelig er der

(Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Høringsnotat

etableret stærke synergieffekter ved, at indsatsen for alle ledige har været samlet et

sted.

TEll

er overordnet set positive over for aftalen, der medfører, at a-kasserne får ansva

ret for indsatsen i de første tre måneders ledighed, og som bidrager til et mere enkelt

beskæftigelsessystem.

Dansk Socialrådgiverforening mener helt overordnet, at der er gode takter i de fore

slåede ændringer, som til dels er reelle forenklinger og afbureaukratiseringer, men

som også rejser nogle spørgsmål om, hvordan vi sikrer de mere udsatte borgere både

i forhold til uddannelse og grundlæggende råd og vejledning.

AC er overordnet set tilfredse med udkastet til lovforslaget.

Advokatrådet finder det som udgangspunkt positivt, at regeringen med lovforslaget

ønsker at forenkle yderligere områder afbeskæftigelsesindsatsen. Set ud fra et rets

sikkerhedsmæssigt synspunkt er der i et velfungerende retssamfund behov for, at

borgeren har indsigt i sine rettigheder og ved hvilke pligter det udløser at modtage

hjælp fra det offentlige. Det er her afgørende, at kommunens hjælp ydes på en måde,

hvor den tilrettelægges ud fra et hensyn til borgeren og til gavn for borgerens behov.

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet anerkender, at hensigten i lov

forslaget er et udtryk for et politisk ønske om, at borgernes retssikkerhed styrkes og

finder generelt, at der er mange gode intentioner i det fremlagte lovforslag.

Aarhus Kommune (AAK) finder det positivt, at lovforslaget forventes politisk be

handlet i foråret 2023 med forventet ikraffirædelse den 1. januar 2024. AAK håber

hermed, at relevante bekendtgørelser og vej ledninger til de nye regler kan udstedes

i god tid inden ikraffirædelse, så kommunerne har tid til at forberede og implemen

tere de kommende ændringer.

Erhvervsstyrelsen bemærker. at Område for Bedre Regulering (OBR) vurderer, at

lovforslaget ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Beskæftigelsesministeriet tager

bemærkningerne

til

efterretning.

Bemærkningerne

har

ikke givet anledning til

ændringer

af lovforslaget.

2. Bemærkninger til lovforslagets enkelte dele/emner

2.1. Mere ansvar til a-kasserne og

et forenklet kontaktforløb

2.1.1. Ansvaret i det forenklede kontaktforløb

2.1.1.1. Overdragelse af ansvaret for kontaktforløbet til a-kasserne i de

første tre måneder

ser frem til, at a-kasserne overtager ansvaret for de forsikrede ledige de første

tre måneder af et ledighedsforløb fra den l.januar 2024.

FH er positive over for aftalen, fordi a-kasserne får ansvaret for indsatsen i de første

tre måneders ledighed, og det bidrager til et mere enkelt beskæftigelsessystem.

(Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Høringsnotat

AÇ betragter lovændringen, som permanent tildeler a-kasseme ansvaret for kontakt-

forløbet i de første tre måneder af ledighedsforløbet for dagpengemodtagere, som en

naturlig del af et forenklet kontaktforløb.

AC henviser til, at det netop motiveres i den politiske aftale om forenklingen, at

opdelingen mellem flere aktorer i kontaktforløbet skaber uhensigtsmæssige vilkår

for de forsikrede ledige, som risikerer at fjerne fokus på kerneopgaven i samtaleme

med jobsogning og -formidling.

Derfor finder AC at den permanente tildeling af ansvaret til a-kasserne for de første

tre måneder af ledighedsforløbet er et vigtigt skridt. Alcademikerne finder dog også,

at vil man reelt skabe et mere gnidningsfrit kontaktforlob fra et brugerperspektiv bør

man dog politisk og fra Beskæftigelsesministeriets side arbejde hen imod, at a-kas

sernes ansvar udvides til de første 6 måneder.

Lederne kan støtte, at a-kasserne får ansvaret for kontaktforløbet i de første tre må

neder, da a-kasserne har det bedste kendskab til medlemmernes arbejdsmarkedssim

ation og kompetencer.

Dansk Socialrådiverforening (DS) er enig i forslaget om, at de forsikrede ledige

skal have indsats i deres a-kasse de første tre måneder af deres ledighedsforløb. DS

mener, at det er helt rigtigt at forenkle kontaktforlobet for forsikrede ledige. DS vil

dog samtidig indskærpe. at det er vigtigt for den enkelte ledige, at der i samarbejde

med kommunen reageres og handles på eventuelle udfordringer ud over ledighed.

Beskæftigelsesministeriet tager bemærkningerne til efterretning og bemærker, at

lovforslaget udmonter dele af “Anden delaftale

om nytænkning afbeskæftigelsesind

satsen hvorafdet

fremgår,

at den aftalte periode som overdrages tit a-kasserne er

tre måneder.

“,

Beskæftigelsesministeriet kan i øvrigt henvise til lovforslagets indledning lp/cL i om

det forenktede kontaktforlob.

Bemærkningerne

har ikke givet

anledning

til ændringer aftrnforslaget.

KL anfører, at hvis den ændrede arbejdsdeling gennemføres, bør princippet om sam

menhæng mellem beslutningskompetence og finansieringsansvar fastholdes, så

kommunernes finansieringsansvar for de forsikrede ledige først starter på det tids

punkt. hvor kommunerne får ansvaret for indsatsen for denne målgruppe. KL vil i så

fald forvente at blive inddraget i den konkrete udmontning af en ny finansierings

model.

påpeger, at det fra de lediges perspektiv selvfølgelig vil være en forenkling, at

de nuværende ni samtaler det første halve år samles til seks jobsamtaler. KL bakker

op om den forenkling. Men der er en række forhold som betyder, atjobrejsen for en

del ledige vil blive mere besværlig. KL anfører, at mange vil have langt til nærmeste

a-kasse afdeling, hvilket betyder, at deres mulighed for at vælge f’siske samtaler i

praksis vil være begrænset.

(Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Høringsnotat

end 13 uger (2019), og at de derfor skal have et delt forløb med de første tre måneder

i a-kassen og derefter tre måneder i jobcenteret. KL finder derfor, at disse ledige

risikerer et usammenhængende kontaktforløb, med forskellige sagsbehandlere, ind-

satser og fokus. KL finder derudover, at der er lagt op til en væsentlig kompleksitet

for de borgere. der har brug for en tidlig indsats inden for de første tre måneder. Her

skal de sammen med a-kassen skriftligt ansøge jobcenteret om et tilbud, hvorefter

jobcenteret skal træffe beslutning på et ufuldstændigt grundlag. KL finder ikke, at

det er enkelt set fra et borgerperspektiv.

KL bemærker, at der med lovforslaget lægges til grund, at en ændret arbejdsdeling

udløser en besparelse på Ca. 150 mio. kr. (varigt). Dét kan ende med at blive en dyr

besparelse, når man ikke ved, om en ny arbejdsdeling er lige så effektiv, som den

organisering, vi har i dag. Jf. Finansministeriets svar til Folketinget har der været et

mindreforbrug på ordningen ret til tidlig pension. Det kunne tyde på, at finansie

ringsbehovet de første par år er mindre end forventet. Såfremt det er tilfældet, er det

eventuelt muligt at udskyde besparelsen på 150 mio. kr.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) finder, at A-kasserne er typisk fagligt afgrænsede,

og der derfor er risiko for, at mobiliteten på arbejdsmarkedet bliver svækket ved at

flytte kontakten til de forsikrede Ledige fra jobcentrene til a-kasserne.

DA finder desuden, at a-kasserne ikke har et økonomisk incitament til at hurtigst

muligt at få ledige i arbejde og dermed nedbringe de offentlige udgifter til forsør

gelse, da de ikke bærer omkostningerne hertil, hvilket kommunerne i dag gør. Det

kan risikere at svække jobindsatsen for de forsikrede ledige.

DA mener endvidere, at beslutningen om at give a-kasserne ansvaret sker for tidligt.

Initiativet er i store træk en permanentgørelse af det igangværende a-kasseforsøg,

som dermed udbredes til alle a-kasser i hele landet. Da a-kasseforsøget ikke er eva

lueret endnu, er det uklart, om a-kasserne kan løse opgaven.

DA er ikke imod, at a-kasser får en rolle i beskæftigelsesindsatsen, men det skal være

på linje med andre private aktører, og a-kassernes ændrede rolle bør bero på, at man

ved, at de skaber gode resultater. DA mener ikke, at a-kasseme skal have en rolle

uden at stille krav til resultaterne.

Århus Kommune (AAK) mener, på baggrund af egen deltagelse i a-kasseforsøget,

ikke, at overdragelse af dele afkontaktforløbet til a-kasseme er den rigtige vej at gå.

AAK påpeger, at det medfører en unødvendig opsplitning af kontaktforløbet, som

betyder flere overgange og sagsbehandlerskift for borgeren og mere planlægning og

koordination mellem borger, a-kasse ogjobcenter.

Ifølge AAK har Jobcentrene i mange år haft succes med at understøtte arbejdsgivere

og ledige med rekruttering, jobformidling og jobsøgning. Hertil kommer, at a-kas

seforsøgets midtvejsevaluering fra maj 2022 kun for en enkelt af de ni deltagende a

kasser kunne påvise en mindre, positiv effekt i forhold til den indsats, borgere mod

tager i jobcenteret. AAK ser derfor ingen faglig begrundelse for at udbrede og per

manentgøre forsøget.

påpeger, at 67% af de nyledige dagpengemodtagere, modtager dagpenge i mere

(Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Høringsnotat

Beskæftigelsesministeriet tager bemærkningerne til efterretning og bemærker, at

lovforslaget udmonter dele af ‘4nden de/aftale om nytænkning afbeskæftigelsesind

satseli

hvori det fremgår,

atjobcenteret beholder kompetencen til at bevillige til

bud i den første periode på tre måneder

i kontaktforlobet, hvor a-kasserne har an

“,

svaret for kontaktforløbet. Jobcentrene vi/fortsat skulle træffe afgørelse på et fuld

stændigt grundlag, hvilket der ikke er ændret ved.

Det tigger udenfor den politiske aftale at foreslå en anden placering afbevillings

kompetencen, en anden rollefordeling i kontaktforløbet og et andet ikrafitrædelses

tidspunkt for loiforslaget.

Til KL ‘s bemærkninger

at fastholde det alment anerkendte og afgørende princip

sammenhæng mellem beslutningskompetence ogfinansieringsansvar, bemærker

ministeriet, at dette ligger udenfor “Anden de/aftale

om nytænkning af beskæftiget

sesindsatsen Ministeriet bemærker endvidere, at beshttningskompetencen iforh old

til tilbud fortsat ligger ijobcenteret.

“.

Beskæftigelsesministeriet kan i øvrigt henvise til indledningen ipkt. i om detforenk

lede kontaktforlob.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer aflovjbrslaget.

2.1.1.2. Opgørelse af de første tre mnederi a-kassen

DAK bemærker, at man i lovforslaget ikke har forholdt sig til, hvordan de tre måne

der, a-kasserne har ansvaret for den lediges forløb, skal opgøres.

DAK

finder det

vigtigt, at opgørelsen af de tre måneder bliver den samme som den opgørelse, der er

i a-kasseforsøget, hvor opgørelsen baserer sig på et faktisk forbrug af dagpenge i et

antal timer, der svarer til tre måneder.

Det er vigtigt for DAK at fastholde, at det også fremadrettet er forbruget af dagpenge,

der er det styrende for opgørelsen. Ellers vil a-kasserne skulle opbygge helt nye tæl

lesystemer, og vej ledningsopgaven i forhold til de ledige bliver langt sværere.

DAK bemærker, at en opgørelse baseret på et faktisk forbrug er til at administrere

og til at autornatisere. Systememe er med a-kasseforsoget allerede bygget til en op

gørelse baseret på et faktisk dagpengeforbrug. Jobcentrene vil med forbmgsdata,

som allerede i dag er tilgængelige for jobcentrene hver måned i dagpengetælleme,

kunne monitorere og dimensionere indsatsen gennem udtræk over, hvor mange le

dige der ved fuld ledighed i den kommende måned må forventes at skulle over i et

forløb i jobcenteret. STAR vil ligeledes kunne monitorere indsatsen, herunder antal

let af ledige med faktisk overgang mv. STAR vil tillige kunne styre, hvor den ledige

har sit forløb via DFDG, hvis opgørelsen baserer sig på et medlems indplacering og

det efterfølgende forbrug, så det ikke som i dag bliver op til a-kassen at “melde ind

og ud af forløb”.

Eli

finder det vigtigt, at de første tre måneder i a-kassen udmøntes i tråd med de

politiske intentioner, så a-kasserne bl.a. har den fornødne tid til at hjælpe deres med

lemmer tilbage ind på arbejdsmarkedet og leve op til kravet om de lovpligtige sam

taler i det nye kontaktforløb. Det er EH’s opfattelse, at det vil være i strid med den

(Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Høringsnotat

politiske aftale, hvis opgørelsen af de tre måneder indsats i a-kassen ikke bliver 481

timer.

FH bemærker, at opgørelsen af de tre måneder som 481 timer understottes af andre

love, hvor netop denne opgørelsesmetode er valgt. Det giver derved kun mening,

hvis opgørelsesmetoderne er ens på tværs aflovgivninger, så a-kasserne eller øvrige

ikke skal bruge unødige ressourcer på at administrere efter ukendt praksis i et enkelt

tilfælde. FH mener derfor, at overgangen til jobcentret skal ske ved udgangen af den

måned, hvor medlemmet har haft 481 timer faktisk dagpengeforbrug.

KL bemærker, atjobcentrene i a-kasseforsøget har oplevet, at nogen ledige først vi

siteres ved 16-17 ugers ledighed, grundet den måde man opgør tre måneders ledig

hed på (dagpengeforbrug). Da det samlede kontaktforløb for borgeren er seks måne

ders sammenlagt ledighed, har kommunerne i en del tilfælde derfor mindre end tre

måneder til at opfylde både samtalekrav og krav til ret-og-pligt tilbud. Det vanske

liggør kommunernes opgave både i forhold til samtaler, og i forhold til at etablere

relevante ret-og-pligttilbud. For kommunerne er det afgørende, at de har fulde tre

måneder til at opfylde krav til samtaler og tilbud. Men, der er samtidig behov for en

model, der kan forstås af både borgere og medarbejdere i a-kasser ogjobcentre. Der

for opfordrer KL til, at der bliver lagt fleksibilitet ind i opfølgningen på kommuner

nes indsats.

AC imodeser. at der fastsættes administrative regler, bl.a. navnlig i forhold til, hvor

dan forbruget af tre måneders periode skal opgøres. Det forventes, at STAR fastsæt

ter en smidig og enkel administration.

Aarhus Kommune (AAK) bemærker, at det bør præciseres, hvordan man sikrer ret

tidig overdragelse af de ledige, som overgår fra kontaktforlob i a-kassen til jobcen

teret. Erfaringer fra a-kasseforsøget viser, at overdragelsen ofte sker for sent, hvor

ved jobcenteret

rar

kortere tid end tre måneder til at overholde forpligtelser om sam

taler og tilbud i kontaktforlobet. AAK efterspørger derfor tydelige rammer for den

rettidige overlevering.

I forlængelse heraf efterspørger AAK en funktion, såjobcenteret kan få orientering,

når en ledig nærmer sig 13 ugers ledighed og dermed overgår til kontaktforløb ijob

centeret.

Beskæftigelsesininisteriet bemærker, at det fremgår afloiforslaget, at dej’ gned hjem

anet i

10, stk. i, i lov om

aktiv beskæftigelsesindsats forventes at blive fastsat

nærmere regler i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats

opgørelse af

de første tre måneder af kontaktforlobet i a-kassen. Derforventesfastsat regler om,

at opgørelse af ledighed i de første tre måneder af kontaktforlobet i a-kassen sker

efter

reglerne

dagpengeforbrug i

lov om

arbejdsiøshedsforsikring mv.

Beskæftigelsesministeriet har på

baggrund

afde indkomne horingssvar og efter nær

mere overvejelser præciseret lovforslaget således, at det

fremgår

af lovforslaget, at

der også forventes fastsat regler om overgangstidspunktet

fra

kontaktforlobet i a

kassen tiljobcenteret.

(Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Høringsnotat

Til fH ‘s ønske om, at personen

først overgär til jobcentret ved ttdgangen af den

måned, hvor man har

481 timerfaktiskforbrug, bemærker ministeriet, at det

vil be

tyde, at personen vil overgå

fra

a-kassen tiljobcentret efter, at de,’

gäet mere end

3 måneder, da det vil være 481 timer/tre måneder plus resten af måneden. Metoden

fra a-kasseforsoget bruger udgangen af den måned, hvor man har haft 410 timer,

fordi det i gennemsnit rammer tæt på 181 timer/tre måneder.

Bemærkningerne

har givet anledning til ændringer aflrnjorslaget.

2.1.2. Et forenklet kontaktforløb

2.1.2.1. ]obsamtaler, cv-samtale og rådighedssamtaler

KL bemærker, at en besparelse kan realiseres ved en forenkling af krav til samtaler,

bI.a. ved at antal jobsamtaler til de forsikrede ledige nedsættes fra seks til fire det

første halve år. svarende til de øvrige målgrupper

de tre samtaler der afholdes i a

kasserne.

Kommunale Velfærdschefer (KV) foreslår, at reglen om antal samtaler i jobcenteret

ændres, så der kun bliver krav om mindst én individuel jobsamtale i jobcenteret in

den for de seks måneder. Baggrunden for forslaget er, at a-kasserne inden for de

første tre måneder allerede har bistået deres medlemmer med at finde job og bistår

også private og offentlige arbejdsgivere med rekruttering. Det vil understøtte lov

forslagets intention om, at jobcentrene bruger ressourcerne der, hvor de har størst

effekt og kommer flest ledige til gavn.

Dansk Socialrådgiverforening mener, at det er helt rigtigt at forenkle kontaktforløbet

for forsikrede ledige. Dansk Socialrådgiverforening vil dog samtidig indskærpe, at

det er vigtigt for den enkelte ledige, at der i samarbejde med kommunen reageres og

handles på eventuelle udfordringer ud over ledighed.

Lederne støtter, at kontaktforlobet forenkles. så der kun er én obligatorisk samtale-

type —jobsamtaler. Lederne finder det også positivt, at antallet af samtaler for dag

pengemodtagere reduceres fra ni til seks samtaler i løbet af de første seks måneders

ledighed.

Beskæftigelsesministeriet

bemærker,

at det

fremgår

“.4nden

delaftale

om ntænk

,iing af beskæftigelsesindsatsen at antallet af samtaler

for

dagpengeinodtagere i

de første

6 måneders

ledighed reduceres med aftalen fra

til

seks, hvoraf a-kassen

“,

afholder de første tre samtaler i løbet af de første tre måneders fuld ledighed, og

jobcentret afholder de sidste tre samtaler i løbet af de følgende tre måneder. Lov

forslaget lægger deifor op til, at a-kassen skal holde mindst

tre jobsamtaler i de

første tre måneder,

mens

jobcenteret

herefter,

og senest

inden personen har

været

ledig i

seks

måneder, skal holde mindst

tre

jobsamtaler.

ændring af

kravet

til antallet afobligatoriskejobsamtaler ijobcenteret i deførste

seks måneder ligger demfor

uden for

“Anden delaftale om

nytænkning

af beskæfti

gelsesindsatsen

Be,nærhiingerne har ikke givet anledning til ændringer aflrnforslaget.

(Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Høringsnotat

FH bemærker, at forslaget om, at a-kassen i de første tre måneder, hvor a-kassen har

kontaktforløbet, skal afholde første jobsamtale senest to uger efter medlemmets til

melding som jobsøgende er—og har været—en uhensigtsmæssig og ufleksibel regel.

FH mener, at der bør være mere fleksibilitet for afholdelse af den første jobsamtale,

så a-kasserne undgår at holde jobsamtater med medlemmer, som f.eks. har et job på

hånden.

Beskæftigetsesministeriet bemærker, at lovforslaget lægger op til, at a-kassen senest

to uger efter personens tilmelding

som

jobsøgende skal holde den første jobsam tale

med

personen,

da det ikke fremgår af “Anden delaftale

om nytænkning afbeskæfti

getsesindsatsen at

den

første samtale skal tykkes. Det er i lighed med de gældende

regler

om tidspunkt

etfor afholdelse afcv-samtalen. Det gælder dog ikke dagpenge-

modtagere, som potentielt er i målgruppenfor et uddannetsespålæg, dapersonen vil

overgå

til et kontaktforloh ijobcenteret. Det er Beskæftigetsesministeriets opfattelse,

at hensigten med kravet er at sikre, at den beskæftigetsesrettede indsats startes litir

tigst muligt efter tibneldingen.

“,

Bemærkningerne har ikke givet anledning tit ændringer aflovforslaget.

DAK finder det vigtigt, at det sikres, at en person, som ønsker a-kassens deltagelse

og har valgt den til, også

far

sin a-kasse med til samtalen. DAK bemærker, at det

derfor skal fremgå af lovforslagets bemærkninger, at det forventes, at jobcenteret

hvad end jobcenteret vælger, at en samtale skal selvbookes, eller vælger at indkalde

til samtalen sikrer, at a-kassen har mulighed for at deltage. Det

vil

a-kassen alene

have, hvis de samtaletider. der lægges ud til selvbooking eller der indkaldes til, er

afstemt/aftalt med a-kassen.

—

KL bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at der ved den første jobsamtale i job

centeret skal bygges videre på det forløb, som den ledige har haft i a-kassen, med

henblik på en målrettet jobrettet indsats, hvor borgeren hurtigst muligt formidles til

ordinær beskæftigelse. KL pointerer, at der kan være tilfælde, hvor der ikke er enig

hed om, hvad den hurtigste vej til ordinær beskæftigelse er. Det er vigtigt for kom

munerne, at de kan se alle relevante aktiviteter og aftaler i »Min Planu, når en ledig

overdrages.

FH bemærker, at fælles jobsamtaler har haft stor værdi for alle parter. I a-kassefor

søget har a-kassen indkaldt og været vært ved første fælles samtale. fH støtter og

bakker kraftigt op om, at a-kassen deltager i første samtale i jobcentret, så overdra

gelsen bliver så god som muligt for medlemmet. Det er dog

El-I’s

vurdering, at den

tiltænkte udmontning af aftalen vil betyde, at a-kasseme de facto ikke kan deltage i

samtaleme. Selvbooking kan vanskeliggore a-kassens deltagelse, da det er vanske

ligt for a-kasserne at planlægge deltagelse.

Derfor foreslår

at der foretages en ændring af

34, stk. 1, 2. pkt., så delen om

selvbooking fjernes helt, eller at der stilles krav til jobcentrene om, at de sikrer sig,

at a-kassen reelt kan deltage i samtalen ved selvbooking. I dag har flere a-kasser og

jobcentre f.eks. en praksis med at aftale bestemte samtaleslots det skal stadig være

muligt.

—

(Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Høringsnotat

AC imødeser, at der fastsættes administrative regler, bl.a. navnlig i forhold til diverse

kommunikationskanaler mellem medlem, a-kasse ogjobcenter og til arbejdsgangen

i forbindelse med overlevering af »Min Plarn< og krav til jobsøgning. Det forventes,

at STAR fastsætter en smidig og enkel administration.

Kommunale Velfærdschefer (KV) er enige i lovforslagets intentioner om fokus på

at bygge videre på det forløb, som den ledige har haft i a-kassen, med henblik på en

målrettet jobrettet indsats, hvor borgeren hurtigst muligt formidles til ordinær be

skæftigelse. KV gør dog opmærksom på, at deres foreløbige erfaring med a-kasse

forsøget viser, at der er administrative udfordringer med en god overdragelse til job

centrene.

KV foreslår derfor, at der kommer et skærpet krav til a-kasseme i forbindelse med

overlevering til kommunerne således, at det sikres, at borgerens oplysninger videre-

gives så hurtigt som muligt.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det

fremgår af

“Anden delaftale om nytænk

ning al beskæftigelsesindsatsen at a-kassen kan deltage i den forste samtale ijob

centeret, hvis borgereii ønsker det,

for

at hjælpe med en god overdragelse. Der skat

ved den første samtale ijobcenteret være fokus på at bygge videre på detforløb, som

den ledige har

haft

i a-kassen, med henblik på en målrettet jobrettet indsats, hvor

borgeremi hurtigst muligt hjælpes i ordinær beskæftigelse. Lovforslaget lægger der

for op til, at personen vælger, om a-kassen skal deltage i den første jobsam tale med

jobcenteret. Der bor ved den første jobsam tale ijobcenteret være fokus på at bygge

videre på det forløb, som personen har

haft

i a-kassen, med henblik på atfå personen

hurtigst muligt ijob, men der er ikke fastsat detailregler om præcis, hvordan dette

skal ske.

“,

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at både a-kasse ogjobcenter vil

kunne

se bor

gerens »Min Plam’. A-kassen skal udarbejde borgerens »Min Plantt ved den første

jobsamntale bl.

ø.

på baggrund afpersonens akttielle situation og arbejdsmarkedets

behov. Efter den første jobsamtale opdaterer ø-kassen løbende

»Min

Flan i de før

ste tre måmieder af ledighedsforlobet. Jobcenteret vil derfor

kunne

se relevante akti

viteter og aftaler i »Min Plantt, når personen overgår til et kontaktforløb ijobcente

ret. Det gælder dog ikke dagpengemodtagere, de,- potentielt er i målgruppen for et

uddannelsespålæg, da de visiteres til et kontaktforlob ijobcenteret.

Endvidere lægger lovforslaget op til, atjobcenteret vælger, om dagpengemodtagere

selv skal bookejobsamtaler digitalt, eller omjobcenteret vil indkalde tiljobsamtaler,

hvor personen har valgt, at a-kassen skal deltage. Det vil dreje sig om den første

jobsam tale ijobcenteret ogjobsamtalen

en obligatorisk intensiveret indsats, se

nest, når personen har været ledig i 16 måneder. A-kassen deltager i den første job

samtale ijobcenteret og samtalen om en obligatorisk intensiveret indsats, hvis per

sonen ønsker det, uanset om personen selv booker jobsamntalen digitalt ellerjobcen

tel-et indkalder til sam talen.

Det vil indgå i vejledningsmaterialet til lovforslaget, at det ved jobcentrets opsæt

ning afmodetilbud, der kan selvbookes, vil være muligt at opsætte disse tilbud såle

des, at medlemmerne af de enkelte a-kasser kan selvbooke inden for de timneslots,

(Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Høringsnotat

som det enkelte jobcenter og den enkelte a-kasse har aftalt. f. eks. således at med

lemmer

afa-kasse A

kan

selvbooke

samtaler ijobcentret til afholdelse om onsdagen

og medlemmer af a-kasse B kan selvbooke samtaler i jobcentret til afholdelse man

dage og torsdage.

Aftale om timeslots til afholdelse afjobsamtaler, hvor både jobcenter og a-kasse kan

deltage, er en praksis, der også hidtil har været anvendt ved fælles samtaler.

Beskæftigelsesministeriet bemærker

desuden, at det frem

går af “Anden delaftale om

nytænkning af beskæftigelsesindsatsen

at det

er vigtigt med en stærk beskæftigel

sesindsats uden unodigt bureaukrati. Det er derfor Beskæftigelsesministeriets opfat

telse, at der ikke skal fastsættes flere regler herom, og at både jobcenteret og a

kassen har

etfælles

ansvar for

sikre a-kassens deltagelse i samtalen, når personen

ønsker det.

STAR

er i dialog

med KL

og DAKom,

hvordan de tre

parter

sammen kan

understøtte implementeringen afinere ansvar til a-kasser, feks. med oplæg til regi

onale samarbejdsaftaler mellem kom mttner og a-kasser omf eks.

overdragelse, virk

somhedsservice, jobformidling, modeslots mv.

“,

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer aflmforslaget.

2.1.2.2.

Registrering af cv-oplysninger

DAK mener, at formuleringen af

23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er

uhensigtsmæssig, og

umiddelbart ser ud til at være en markant, formentlig utilsigtet,

stramning af reglerne

sikring af fyldestgørende cv-oplysninger ved den måde,

loven er forniuleret. Med lovens formulering fastsættes krav til a-kasser

ogjobcen

tre, som ikke findes i dag,

om,

at de ved hver tilmelding og gentilmelding skal sikre

sig, at en persons cv-oplysninger er fyldestgørende. Hvis dette er tilsigtet, ligger der

en meget stor, ny, ekstra administrativ opgave heri.

DAK bemærker, at de forsikrede ledige går som gruppe ind og ud af systemet,

hvor de gentagne gange tilmelder sig og afmelder sig. Dette understoites i høj grad

af regler, som fastsætter, at en person skal afmelde sig i en lang række situationer,

selv om personen måske kun i kort tid er ude af systemet. Cv-oplysningerne vil i

langt de fleste af disse situationer fortsat vise sig fyldestgørende ved en gentilmel

ding. DAK bemærker, at i dag strækker forpligtelsen til at sikre, at en persons cv

oplysninger er fyldestgørende, sig alene til, at det er noget, som a-kasser ogjobcentre

løbende skal påse. Dette fremgår nu også udtrykkeligt af forslaget til

23,

stk. 6.

—

DAK foreslår derfor, at der i lovens

23, stk. 1, nr. 1, før “tilmelding” indsættes

“første”. DAK foreslår herudover, at der i lovforslagets

23, stk. 4 og 5 henvises tit

stk. 1, og at 2. punktum i stk. 4 og 5 herefter udgår.

Aarhus Kommune finder det uklart, hvad der i forbindelse med forslagene

oplysninger menes med gentilmelding og spørger, om der her refereres til overgan

gen fra kontaktforlob i a-kasse til jobcenter, eller om der tænkes i situationer, hvor

den ledige har været i ordinær beskæftigelse og herefter melder sig som ledig på ny.

DAK bemærker, at det fremgår af side

22.

atjobcenteret skal påse. at en persons cv

oplysninger er i overensstemmelse med den pågældendes rådighedsforpligtelse efter

(Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Høringsnotat

lov om arbejdsloshedsforsikring mv. Dette er DAK ikke enige i. Jobcenteret skal

alene påse, at cv-oplysningerne er korrekte og fyldestgørende.

Beskæftigelsesministeriet har på baggrund afde indkomne horingssvar og efter nær

mere overvejelser præciseret lovforslaget, så det fremgår at a-kassen inden for de

første tre måneder, hvor a-kassen varetager kontaktforlobet, og senest 2 uger efter

en dagpengemodtagers gentilmelding som jobsøgende, skal sikre, at cv-oplysnin

gerne er fyldestgørende. Samtidig er det præciseret i lovforslaget, at a-kassen og

jobcenteret ikke indenfor 2 tigerfra gentibneldingen skal sikre, at cv-oplysningerne

erfi’ldestgorende, hvis der er forløbet mindre end tre månederfra personen seneste

afmelding som jobsogende. Med gentilmelding menes, at den ledige har været til

meldt som jobsogende, hvorefter den ledige kommer i ordinær beskæftigelse og her

efter gentilmelder sig som ledig på ny.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at side 22 i horingsudkastet til imforslaget bl.a.

omhandler de gældende regler om registrering af cv-oplysninger,

afsnit

2.2.1. 1.2.]. i lotforslagets almindelige bemærkninger. Efter den gældende

23, stk.

1, i lov

en aktiv heskæftigelsesindsats, skal personer omfattet af 23, stk. 1, lø

bende opdatere cv-oplysningerne, ogjobcenteret skat tobende påse, at oplysnin

gerne er fyldestgørende. Dagpengemodtagere er omfattet af lovens

23, stk. 1. Det

fremgår bla. af bemærkningerne til bestemmelsen, at for dagpengemodtagere skal

jobcenteret også påse, at oplysningerne er i overensstemmelse med dagpengemod

tagerens rädighedsforpligtelse efter lov om arbejdsiøshedsforsikring nt. v. Der hen

vises til tojorslag nr. L 209 forslag til Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats frem

sat den 27. marts 2019.

Bemærkningerne har givet anledning til

ændringer afloiforslaget.

Kommunale Velfærdschefer (KV) er enige i forslaget om at afskaffe cv-samtalen og

de to obligatoriske rådighedssamtaler inden for de første 6 måneders ledighed. KV

foreslår også, at reglen om en obligatorisk jobsamtale med a-kassen (efter 16 måne

ders ledighed) udgår. Baggrunden for forslaget er, at der vil ske en forenkling af

reglerne. Derudover er erfaringen, at borgerne ikke ønsker deltagelse afa-kassen ved

16 måneders samtalen, fordi de har haft et længerevarende forløb med deres sagsbe

handler.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at en afskaffelse af den gældende regel om en

jobsam

tale om en obligatorisk intensiveret indsats senest, når personen har været

ledig i 16 måneder,

§‘

32, stk. 2, i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats ligger uden

for

“Anden delaftale om nytænkning

af beskæftigelsesindsatsen.

Bemærkningerne

ham- ikke givet anledning til

ændringer

aflrnforslaget.

FH foreslår, at da dagpengeperioden for dimittender fremadrettet kun er

på 12 må

neder, at der iværksættes en særlig indsats for disse dimittender ved at holde en sær

skilt fællessamtale med dem, med henblik på at give dem en styrket indsats gennem

ekstra støtte til

obsøgningen og jobformidl ing.

(Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Høringsnotat

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at FH’s forslag

om en særlig indsats for dimit

tender tigger udenfor “Anden detaftale

nytænkning afbeskæftigetsesindsatsen

Bemærkningerne

har

ikke givet anledning til ændringer aflovforslaget.

KL bemærker, at set fra de lediges perspektiv, vil det selvfølgelig være en forenkling,

at de nuværende ni samtaler det første halve år samles til seks jobsamtaler, hvilket

KL bakker op om. Men der er en række forhold som betyder, atjobrejsen for en del

ledige vil blive mere besværlig. Mange vil have langt til nærmeste a-kasse afde]ing,

hvilket betyder, at deres mulighed for at vælge fysiske samtaler i praksis vil være

begrænset.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at reglerne

om udvidet mulighed for samtaler

over video eller telefon med jobcentrene og a-kasserne trådte i kraft den 22.

marts

2023. Reglerne forventes fortsat at gælde efter lovforslagets forventede ikrafttræ

delse, og betyder, at dagpengemodtagere

kan

vælge, om de vil holde 2. og 3. samtale

med a-kassen over video, telefon eller ved

fysisk

fremmøde.

Benicei*ningerne har ikke givet anledning til ændringer afloiforslaget.

Holstebro Kommune bemærker, at Beskæftigelsesministeriet er kommet til at lave

en skrivefejl i lovforslagets

1, nr. 21 vedrørende forslaget til

33, stk. 4, i lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats, om a-kassens deltagelse i fælles jobsamtaler, hvor

der skal stå

32, stk. 2, i stedet for

31, stk. 2.

Beskæftigetsesministerier bemærker, at

der ikke er

tale

en skrivefejl, da 33, stk.

4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats efter vedtagelsen aflov

nr.

295 af2O. marts

2023 henviser til de fælles jobsamtaler i

31, stk. 2, og

32, stk. 2. Lov nr. 295 af

20. marts 2023 trådte i

kraft

den 22.

marts 2023.

Loiforslaget

ændrer

33, stk. 4, i lov

om en

aktit’ beskæftigelses indsats således, at

a-kassen kan vælge at deltage ved personligt digitalt fremmøde (video) i de .fælles

jobsamtaler

efter

forslaget til lovens

31, stk. 1, 3. pkt., og

32, stk. 2, medmindre

personen anmoder om, at a-kassen deltager

ved personligt fremmøde sammen med

personen. Det betyder, at a-kassen

kan

deltage

over

video i de fælles jobsaintaler i

jobcenteret. Det vil dreje sig om

den

første jobsamtale tnedjobcenteret ogjobsam

talen

om en

obligatorisk intensiveret indsats, senest

når

personen har været ledig i

16 måneder.

forslaget er en konsekvens af af de to fælles jobsamtaler i de første 6 måneders

afskaffes med lrnforslaget, og at a-kassen kan deltage i

den

forste jobsam tale med

jobcenteret.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer aflrnforslaget.

2.1.2.3. Selvbooking

Ankestyrelsen henleder opmærksomheden på, at lovforslaget ikke indeholder regler

om muligheden for at klage over a-kassernes afgørelser om selvbooking efter

lov

en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunernes afgørelser om selvbooking

(Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Høringsnotat

kan påklages til Ankestyrelsen. Som Ankestyrelsen læser lovforslaget, bortfalder

muligheden for at klage over en afgørelse om selvbooking for dagpengemodtagere i

de første tre måneder af ledighedsforløbet med lovforslaget.

Beskæftigelsesministeriet har på baggrund afÅnkestyrelsens horingssvar og efter

nærmere overvejelser præciseret lovforslaget således, at det fremgår aflovforslaget,

at a-kass ens afgørelser efter

35 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om atfra

tage en person retten til se/eb ooking vil kitnne påklages til Ankestyrelsen senest 4

ttger efter, at afgørelsen er meddelt. Forslaget omfatter a-kassens afgørelse i de før

ste tre måneder, hvor a-kassen varetager kontaktforløbet.

Bemærkningerne har givet anledning til ændringer afloiforslaget.

2.1.2.3. Ansvar for kontaktforløbet for dagpengemodtagere i må/gruppen

for uddannelsespå/æg og dagpengemodtagere i risiko for Iangtidsledighed

Kommunale Velfærdschefer (KV) foreslår, at forslagets regler om, at jobcenteret

fortsat tilrettelægger og gennemfører kontaktforløbet for dagpengernodtagere, som

potentielt er i målgruppen for et uddannelsespålæg, udgår. Baggrunden herfor er. at

KV ønsker ens og forenklede regler for alle i målgruppen. forslaget flugter også med

lovforslagets intentioner om at forenkle beskæftigelsesindsatsen og ikke lave sær-

regler til bestemte målgrupper. Hertil bemærker KV, at lovforslaget stiller krav om,

atjobcenteret vil skulle holde mindst seks individuelle jobsamtaler med borgeren i

de første 6 måneder. Denne del af forslaget følger således ikke reglerne

kontakt-

forløbet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor der kun er krav om fire mdi

viduellejobsamtaler med borgeren i de første 6 måneder.

KL bemærker, at det fremgår af den politiske aftale, at udmøntningen af arbejdsde

ling i store træk er en videreførelse af a-kasseforsøget. I a-kasseforsoget visiteres

ledige med risiko for langtidsledighed, bl.a. dirnittender, til jobcenteret straks der

konstateres behov for tidlig indsats. KL stiller sig derfor undrende overfor, at der i

lovforslaget lægges op til, at alle borgere (undtaget unge med uddannelsespålæg)

skal blive i a-kassen de første tre måneder, uanset risiko for langtidsledighed og be

hov for en tidlig indsats.

KL foreslår, at modellen fra a-kasseforsøget videreføres. Det er særligt vigtigt ved

rørende dimittender med risiko for langtidsledighed. efter at dagpengeperioden er

reduceret fra to til ét år som følge af den politiske aftale “Hurtigere ijob og et stær

kere arbejdsmarked” (2022).

Beskæftigelsesministeriet bemærker,

at det

fremgår

af ‘Ånden de/aftale

om nytænk

ning af heskæftigelsesindsatsen at a-kasserne får ansvaret for kontaktforlobet for

dagpengemodtagere i de første tre måneder afledighedsforlobet. Lovforslaget læg

ger

delfor

op til, at a-kassernefår ansvaret for kontaktforlohet i de første tre måne

der afen dagpengemodtagers ledighed. Å-kasserne skal dog senest 2 uger efter per

son ens tilmelding som jobsogende vis itere dagpengemodtagere, som er under 25

ål.,

som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke harforsorger

pligt overfor hjemmeboende børn (dagpengemodtagere, som potentielt er i må/grup

pen for

uddanne/sespålæg, til et kontaktforlob ijobcenteret.

“,

(Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Høringsnotat

Det er Beskæftigels esm inisteriets opfattelse, at indsats en for dagpengemodtagere,

som potentielt er i målgruppen for uddannetsespålæg, vurderes bedst varetaget i

jobcenteret, idetjobcenteret skal give dem en indsats, og der er tale om få personer.

Dagpengemodtagere i må/gruppen for uddannelsespålæg vil dermed være den ene

ste undermålgruppe, som skal visiteres tiljobcenteret de første tre mâneder.

Lovforslaget lægger ikke op tit, at a-kasserne kan visitere ledige i risiko for tang

tidstedighed til et kontaktforlob ijobcenteret, hvilket adskiller sigfra a-kasseforso

get. Det er Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at ,nålgruppen kan håndteres i a

kasserne, da den mest effektive indsats erjobrettede samtaler, som netop er det, a

kasserne skat holde de første tre måneder.

Beskæftigetsesministeriet bemærker også, at detfremgår af ‘Anden delajiale om

tænkning af beskæftigetsesindsatsen at antallet af samtaler for dagpengemodta

gere i deførste 6 måneders ledighed reduceres med aftalen fra ni ti/seks. En ændring

af kravet tit antal obligatoriske jobsamtater fra seks til fire i de forste 6 måneder

ligger deijor udenfor “Anden delaftale om nytænkning afbeskæftigelsesindsatsen

“,

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af loifors løget.

2.1.2.4. Mindre intensiv indsats og klageadgang

Kommunale Velfærdschefer (KV) ønsker præciseret, hvordan jobcentrene skat for

holde sig, hvis borgeren er vurderet omfattet af mindre intensiv indsats ved overgang

til jobcentrene. KV forestår, at det præciseres i reglerne, at en sag ikke vil skulle

overleveres til jobcentrene, hvis borgeren er omfattet af mindre intensiv indsats ved

overgangsdatoen. Hvis der efterfølgende efter de tre måneder bliver rejst tvivl

borgerens generelle rådighed, vil borgerens sag kunne videreføres til jobcen

trene. KV oplyser, at baggrunden for forslaget er, at såfremt borgeren eksempelvis

fritages 2,5 måned inde i kontaktforlobet. hvor a-kassen varetager kontaktforløbet.

vil det være omstændeligt at oprette en sag i kommunen for 14 dage. hvor borgeren

er vurderet omfattet af mindre intensiv indsats ved overgang til jobcentrene.

—

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at detfremgår af “Anden delaftate om nytænk

ning af beskæftigelses indsatsen at ø-kasserne fâr ansvaret for kontaktforlobet for

dagpengemodtagere i de første tre måneder afledighedsfortobet. Det er de,for også

a-kassernes opgave at vurdere, hvorvidt den enkelte borger er omfattet af mindre

intensiv indsats, inden borgeren overgår til kontaktforlobet i jobcenteret. Ht’is a

kassen i de første tre måneder har vurderet, at en borger er omfattet af mindre in

tensiv indsats, vil sagen være berosat ved overgangen til jobcenteret. Når personen

overgär tit et kontaktfortob i jobcenteret, er det op til jobcenteret at vurdere, om

personen fortsat opft’lder betingelserne for at være omfattet af mindre intensiv ind

sats.

“,

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

DAK henviser til, at det fremgår af lovforslagets

I. nr. 34

(nu nr.

35), at a-kasseme

fremover mens en person har sit forløb i a-kassen kan træffe afgørelse om, at

personen ikke er omfattet af mindre intensiv indsats, men af den almindelige indsats.

DAK fremhæver herefter, at det fremgår af lovforslagets

1, nr. 38 (nu nr. 39), at a

—

(Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Høringsnotat

kassernes afgørelser kan påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

jf. §

b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. DAK ønsker, at

det fremgår tydeligt af bemærkningerne, at der er direkte klageadgang til Ankesty

relsens Beskæfligelsesudvalg, og at klager over afgørelser, som a-kasserne træffer

efter

106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, dermed ikke skal behandles af

Center for Klager om Arbejdsiøshedsforsikring (CKA).

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det

fremgår afbestemmelsens

ordlyd, at de

pågældende

afgørelser

kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesttdvalg. Af

gøre tserne vil derfor modsætningsvist ikke kunne indbringes for Center for Klager

om Arbejdsioshedsforsikring (CK4}.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

DAK oplyser i forlængelse af bemærkningerne om samtaler og indsats i forbindelse

med kontrolaktioner, at der ønskes en stillingtagen til, om der skal træffes afgørelse,

når en person omfattes af samtaler og indsats efter

38 i lov om en aktiv beskæfti

gelsesindsats. og om der i s fald skal etableres en særskilt klageadgang for afgørel

ser, der træffes af a-kasserne i denne situation. DAK bemærker hertil, at der efter

gældende ret findes en generel adgang til at klage over en kommunes afgørelser efter

loven,

jf. §

204 i tov om en aktiv beskæftigelsesindsats, men en sådan ikke tilsva

rende findes for a-kassernes afgørelser efter loven.

Det er Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at en indkaldelse til jobsamtale erfak

tiskforvaltningsvirksomhed og dermed ikke er en afgørelse. At der skal indkaldes til

jobsamtaler hver 14. dag over en periode på tre måneder, hvis tvivlen sÄyldes, at

personen har opholdt sig i udlandet, ændrer ikke på, at selve indkaldelsen til en

jobsamtale efter

38, stk. i, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats erfaktiskfor

valtningsvirksomhed. Ministeriet vurderer derfor ikke, at det er relevant at etablere

en særskilt klageadgang for indkaldelse til jobsamtaler efter

38, stk. i, i loven.

Desuden lægger loiforslaget op til, at a-kassen i de første tre måneder, hvor a-kas

sen varetager kom?taktforlobet, skal bede johcenteret sørge fom’, at personen inden 2

uger

efter

denforstejobsamntale som led iforlobet får et tilbttd efter kapitel 11-14 i

loven. Det vil dejfor

være

jobcenteret, der vil skulle træffe eventuelle afgorelser

tilbud.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

2.1.2.5. ]obsamtaler

indsats i forbindelse med

kontrolaktioner

DAK henviser til, at det fremgår af

38. stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesind

sats. atjobcenteret straks skal indkalde en person omfattet af lovens

6, nr. 1-3, til

en jobsamtale. når der ved offentlige myndigheders kontrolaktion er rejst tvivl om

personens generelle rådighed. Jobsamtalen skal holdes inden for i uge fra meddeleL

sen fra en anden myndighed er modtaget. Skyldes tvivlen, at personen har opholdt

sig i udlandet, skal jobcenteret herefter holde enjobsarntale hver 14. dag med perso

nen indtil tre måneder efter første jobsamtale. Jobcenteret skal inden for 2 uger efter

jobsamtalen,jf. stk. I, 1. pkt., sørge for, at personen får et tilbud efter kapitel 11-14,

jf.

lovens 38, stk. 2.

(Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Høringsnotat

1AiÇ, gengiver lovforslagets

1, nr. 26 og 27 (nu nr. 27 og 28), og henviser til, at

lovens

38 i sin tid var tiltænkt kontrolaktioner i f.eks. pizzeriaer, hvor man kunne

antræffe personer, som tydeligvis arbejdede, men som hævdede, at de var blevet an

sat samme dag. DAK henviser desuden til, at bestemmelsen også var tiltænkt perso

ner, hvor der var en formodning om, at vedkommende ikke opholdt sig i Danmark,

men i stedet havde fast eller længerevarende ophold i udlandet.

38, og at Lufthavnstilsynet ved kontrolaktioner i forskellige lufthavne antræffer per

soner, som rejser ind i landet efter et udlandsophold af kortere eller længere varig

hed, herunder efter en kort ferie. DAK oplyser videre, at såfremt disse personer er

tilmeldt

som

ledige og ser ud til at få udbetalt ydelser, vil deres a-kasse eller kom

mune modtage meddelelse fra Lufthavnstilsynet om, at der er rejst tvivl om, hvorvidt

der uberettiget er udbetalt ydelser under udlandsopholdet. A-kassen eller kommunen

skal herefter undersøge sagen og evt, træffe afgørelse om sanktion og tilbagebetaling

af ydelser udbetalt med urette.

DAK mener ikke, at der i den forbindelse skal indkaldes til samtaler hver 14. dag i

tre måneder og sørges for, at der gives tilbud inden for 2 uger.

DAK oplyser hertil, at når der rejses tvivl om, hvorvidt der med urette er udbetalt

ydelser under et udlandsophold, er der tale om en alvorlig sag, der skal undersøges.

DAK oplyser, at tvivlen i dette tilfælde i højere grad handler om en eventuel udbe

taling med urette efter en enkeltstående udrejse i modsætning til en tvivl om per

sonens generelle rådighed. Personen er i Danmark antruffet på vej ind i landet, og

der er således ikke rejst tvivl om, hvorvidt den pågældende faktisk opholder sig i

Danmark.

—

oplyser, at Lufthavnstilsynet er blevet genindført siden indførelsen af lovens

oplyser videre, at det på tidspunktet for Lufthavnstilsynets meddelelse

om,

en person er antruffet under en kontrolaktion i lufthavnen, er usikkert, om der over

hovedet er en sag.

DAK oplyser hertil, at Lufthavnstilsynet i 2021 rejste 543 sager over for a-kasser og

kommuner. Heraf blev de 214 henlagt (Ca. 39% af sagerne). 12022 blev der rejst 625

sager. Heraf er 168 indtil videre henlagt

(Ca.

27% af sagerne).

DAK henviser til, at det er uhensigtsrnæssigt. hvis alle personer, som antræffes i

kontrolaktioner i lufthavne, skal have samtaler og indsats efter lovens

38 i særlig

grad, hvis det viser sig, at der reelt ikke er en sag. DAK henviser til, at indsatsen i

sig selv er mistænkeliggørende og indgribende og derfor kun bør iværksættes, hvis

der er et reelt og tilstrækkelig stærkt grundlag til det.

—

DAK ønsker derfor, at det præciseres i bemærkningerne, at der kun skal holdes sam

taler og gives en indsats efter

38, hvis der er tvivl om en persons generelle rådighed

efter en kontrolaktion hvilket ikke er hovedreglen ved kontrol afpersonens indrej se

til landet. DAK ønsker desuden, at det er op til den enkelte kommune og a-kasse

og ikke den meddelende myndighed at vurdere, om der skal iværksættes en indsats

efter lovens

38.

—

(Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Høringsnotat

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at detfremgår af ‘Änden delaftale om nptænk

ning af heskæftigelsesindsatsen at a-kasserne får ansvaret for kontaktforlobet for

dagpengemodtagere i de første tre måneder af ledighedsfortobet. Lovforslagets

§‘

nr. 27, hvorefter a-kassenpå tilsvarende vis holderjobsamtalerne indenfor deførste

tre måneder, hvor a-kassen varetager kontaktforlobet, er derfor en direkte konse

kvens afaftalepartiernes beslutning om et forenklet kontaktforlob.

“,

Lovforslaget lægger op til, at a-kassen skal indkalde dagpengemodtagere til en job-

samtale, når der ved offentlige myndigheders kontrolaktion er rejst tvivl om perso

nens generelle rådighed i de første tre måneder, hvor a-kassen vare tager kon takt

forløbet. Jobsam talen skal holdes indenfor] uge fra meddelelsen fra en anden myn

dighed er modtaget. Skyldes tvivlen, at personen har opholdt sig i udlandet, skal a

kassen herefter holde en jobsamtale hver 14. dag med personen indtil tre måneder

efterforste jobsam tale. iVår personen overgår til et kontaktforlob i jobcenteret, fort

sætterjobcenteret forløbet indtil tre måneder efterførstejobsamtale i a-kassen. Sam

tidig skal a-kassen bede jobcenteret sørge for, at personen inden 2 uger efter den

første jobsamtale som led iforlobet får et tilbud efter kapitel 11-14 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats.

Afinisteriet bemærker desuden, at det fremgår af “Anden delaftale om nytænkning

af beskæftigelsesindsatsen at det er vigtigt med en stærk beskæftigelsesindsats

uden unødigt bureaukrati. Det er derfor ministeriets vurdering, at der ikke bor fast

sættes særregler om a-kassernes brug afjobsamtaler og indsats i forbindelse med

kontrolaktioner. A’finisteriet bemærker desuden, at en ændring afdisse regler ligger

uden for aftalen.

“,

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer aflovforslaget.

2.1.3. »Min Plan og a-kassens samt personens fælles indstilling af tilbud

m. v. til jobcenteret

KL bemærker generelt, at der med lovforslaget er lagt op til en væsentlig komplek

sitet for de borgere, der har brug for en tidlig indsats inden for de første tre måneder.

Her skal de sammen med a-kassen skriftligt ansøgejobcenteret om et tilbud, hvoref

terjobcenteret skal træffe beslutning på et ufuldstændigt grundlag.

KL bemærker konkret, at der i lovforslaget er lagt op til, at det fortsat erjobcenteret,

der bevilger tilbud i hele ledighedsperioden. Det er KL

som

udgangspunkt enig i.

Men, der er lagt op til en bureaukratisk arbejdsgang, der kræver både ny IT-udvikling

og nye procesregler.

gør opmærksom på, at jobcentrene skal leve op til en lang række dokurnentati

onskrav for lovligt at kunne tildele et tilbud. Det vil i praksis være vanskeligt for

kommunerne at sikre sig, at sagerne er tilstrækkeligt belyst og korrekt dokumenteret

uden en dialog med borgeren. Det kan gøres langt smidigere ved at fastholde ar

bejdsgangen fra a-kasseforsøget, hvor den ledige, som a-kassen vurderer har behov

for et tilbud inden for de første tre måneder, visiteres til jobcenteret. Atternativt må

man bygge på det løbende gode samarbejde mellem a-kasser og jobcentre, og løse

opgaven omkring eventuelle tidlige tilbud ved en ubureaukratisk, ikke-reguleret

kommunikation mellem a-kasser og kommuner.

(Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Høringsnotat

Dansk Socialrådgiverforening mener, at forslaget om a-kassens og personens fælles

indstilling om tilbud til jobcenteret til en vis grad kræver, at a-kassen har en idé om

hvilke tilbud, som kan bevilliges. Hertidover må det sammen gøre sig gældende i

forhold til de handicapkompenserede ordninger.

Dansk Socialrådgiverforening finder det meget vigtigt, at der er et godt og løbende

samarbejde mellem a-kasser ogjobcenteret, fordi der vil være nogle af de forsikrede

ledige, som også har problemer ud over ledighed. Hvad angår de ledige, som har

andre udfordringer, er det vigtigt, at de også får råd og vejledning i forhold til andre

indsatser og mulighed for den tværgående hjælp, som der kan være behov for.

Cabi bemærker, at vi ved, at afgangen til job fra ledighed er størst i de første tre

måneder, og derfor er det i disse måneder særligt vigtigt, at der sker en tidlig indsats

med en hyppig opfølgning og smidige arbejdsgange i forhold til bevilling af støt

tende tilbud.

bemærker også, at der ved den skitserede model er risiko for, at ledige, som har

behov for en tidlig virksomhedsvendt indsats, får sværere ved at få en tidlig bevil

ling. Dels kan der være usikkerhed omkring, hvorvidt kommunerne bevilger det, som

a-kasserne foreslår. Sagsbehandlingen og tilhørende mange led i arbejdsgangene på

tværs af a-kasser og jobcentrene kan tage unødig tid i den afgørende tidlige ledig

hedsfase. Dette er kritisk, da a-kasser og medlemmer har ganske kort tid sammen.

Dertil kommer, at den viden, som a-kassen har oparbejdet, kan risikere at gå tabt,

nr primær aktør skifter.

Dansk Handicapforbund finder det i forhold til a-kassens og personens fælles ind

stilling om tilbud til jobcenteret afgørende, at det fremgår meget tydeligt, hvilke kri

terier der skal lægges til grund for et egentligt ‘sporskifte’ tilbage fra a-kasse til job-

center eller i samarbejde med jobcenteret. Det afgørende er en hurtig afklaring og en

hurtig, ubureaukratisk bevilling af kompenserende hjælp.

Kommunale Vetfærdschefer (KV) foreslår, at reglerne om fælles indstilling af tilbud

rn.v.

til jobcenteret udgår, og at a-kassen har afgorelseskompetencen og budgettet i

de første tre måneder af ledighedsforløbet. Samtidig foreslår KV, at a-kasseme ikke

skal have en særskilt forklaring fra jobcentrene, såfremt en borger får afslag på et

tilbud, idet borgeren allerede får tilsendt et afgorelsesbrev i forbindelse med ansøg

ningen. Baggrunden for forslaget er, at hvis a-kassen har ansvaret for kontaktforlø

bet, så burde den også få kompetencen til at træffe afgørelse om tilbud og/eller un

derstøttende indsatser efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Reglen

er således ikke medvirkende til at gennemføre et fleksibelt kontaktforløb. KV mener,

at forslaget også flugter med lovforslagets intentioner om at forenkle beskæftigel

sesindsatsen.

Alternativt foreslår

at en fælles indstilling om tilbud ikke skal omfatte øvrig

vejledning og opkvalificering. Baggrunden for dette er, at der ikke skal bruges res

sourcer på vurdering af dette i de først tre måneder af kontaktforløbet i jobcentrene,

fordi tidligere lovforslag har indført en omlægning af en del af indsatsen, der i dag

gives som øvrig vejledning og opkvalificering. Det vil også understøtte lovforslagets

(Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Høringsnotat

intention om, at jobcentrene bruger ressourcerne der, hvor de har størst effekt og

kommer flest ledige til gavn.

Herudover foreslår

også som alternativ, at der laves formkrav til en indstilling

fra a-kassen til jobcenteret således, at det ikke er sagsoplysningen mellem to myn

digheder, der besværliggør vurderingen af tilbuddet. For at skabe en smidigere kom

munikation mellem a-kasserne og jobcentrene foreslår KV, at der stilles en fælles

kommunikationsplatform til rådighed.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at detfremgår af “Anden delaftale om nytænk

ning af beskæftigelsesindsatsen at hvis a-kassen sammen med borgereit vurderer,

at dagpengemodtageren vil have gavn afet tilbud, der påbe’ndes indenfor deforste

tre måneders ledighed eller igangsættes iforlængelse heraf sender a-kassen en ind

stilling herom tiljobcentret. Såfremtjobcentret afviser a-kassens indstilling, skal det

begrundes overfor medlemmet og a-kassen.

“,

Loiforslaget lægger dcifor op ill, at hvis jobcenteret har trzffet afgørelse om afilag

på en fælles indstilling fra a-kassen og personen,

som

jobcenteret har modtaget i

den periode, hvor a-kassen har ansvaret for kontaktforlobet, orienterer og begrun

der jobcenteret afslaget overfor a-kassen. Indstillingen kan omhandle tilbud efter

kapitel 11-14 og understettende indsatser efter kapitel 26-28 i lov om en aktiv be

skæftigelses indsats.

Baggrttnden for forslaget er, at hvis a-kassen sammen med personen vurderer, at

personen vil have gavn af et tilb tid eller en understottende indsats, der påbegyndes

i de første tre måneder eller igangsættes i forlængelse heraf vil a-kassen og perso

nen kunne sende enfælles indstilling herom tiljobcenteret. Detforudsættes medfor

slaget, at a-kassen og personen er enige om indstillingen. I de tilfælde, hvor a-kassen

og personen

uenige om indstillingen, vil a-kassen ikke skulle sende

indstilling

til jobcenteret. A-kassen vil i disse tilfælde

kunne

henvise personen til selv at rette

henvendelse tiljobcenteret.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at

visitation af ledige, som a-kassen vttrde

i’er har behov for et tilbud i de forste tre måneder, til jobcenteret ligger tuden for

“Al?den delaftale om nytænkning

beskæftigelsesindsatsen

Beskæftigelsesministeriet er enig i, at der bor være et løbende godt samarbejde og

en god kommunikation mellem a-kasser og jobcentre. Samtidig bemærker ministe

riet, at jobcentrene godt kan

være

i dialog med personen og a-kassen om feks.

konkret tilb tid i de første tre måneders ledighed,

hvis

der

behov herfor, uanset at

a-kasserne har ansvaret for kontaktforlebet. Jobcentrene skal i overensstemmelse

med de almindelige forvaltningsretlige regler sørge for, at sagen er tilstrækkeligt

oplyst, for de

træffrr

afgørelse. Hvis oplysningerne i »Min Plane ikke er tilstrække

lige, kan jobcentrene kontakte personen og/eller a-kassen med henblik på at belyse

sagen.

Med hensyn til it-understottelse af kommunikationen mellem jobcenter og a-kasse

om indstilling aftilbud kan dette ske med ganske små it-ændringerfor a-kasser,job

(Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Høringsnotat

centre ogfor detfælles it-baserede datagrundlag i STAR ved at anvende samme ka

nal som a-kasserne hidtil har anvendt vedfremsendelsen afudkast tit »Min

Plamt

til

jobcentret. Denne kommunikationsform har hidtil været administrativt reguleret i

databekendtgorelsen, og det vil tilsvarende kunne ske iforhold til kommttnikationen

om indstilling aftilbttd.

Bemæi*ningerne har ikke givet anledning til ændringer aflrnforslaget.

PAJ

bemærker til forslaget om jobcenterets orientering og begrundelse af afslag

over for jobcenteret, at

DAK

mener umiddelbart ikke, at man kan have en sådan

regel uden at have en regel andetsteds i loven, som stamerer, at a-kassen og personen

ved fælles indstilling kan bede jobcenteret om et tilbud eller en understøttende ind

sats.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at a-kassen allerede i dag kan fore

stå/indstille et tilbud eller en tmderstottende indsats tiljobcenteret. Samtidig bemær

ker

ministeriet, at detfremgår af “Anden

delafiale om nytænkning afbeskæftigelses

indsatsen

at det er vigtigt med en

stærk beskæftigelsesindsats

uden unodigt bu

reaukrati. Det er

derfor også ministeriets opfattelse, at der ikke skalfastsættes yder

ligere særregler herom.

‘,

Bemærkningerne ha, ikke givet anledning til ændringer aflovjàrslaget

2.1.4. A-kassernes bistand til jobsøgende og arbejdsgivere

Dansk Arbeidsiverforening (DA) påpeger. at virksomhederne vil skulle være i kon

takt med op til 22 forskellige a-kasser. Det vil være en stor administrativ byrde for

virksomhederne, hvis étjobcenter skulle skiftes ud med 22 a-kasser.

Såfremt der er et politisk ønske om, at a-kasserne skal varetage kontakten med de

ledige de første tre måneder, så finder DA, at a-kasserne bør udvikle en losning, der

effektivt koordinerer virksomhedskontakten, så det ikke ender med. at vejen mellem

virksomhederne og de ledige bliver længere.

DA mener, at lovforslaget i praksis vil stille store krav til, at a-kasserne ændrer deres

måde at arbejde på, og at det vil kræve en stærk opfølgning for at sikre, at det faktisk

sker.

DA foreslår, at Beskæftigelsesministeriet monitorerer, hvorvidt a-kasserne deler

jobordrer og følger op på deres og kommunernes evne til at besættejobordrerne. Det

bor også være muligt at opgore private leverandorers besættelsesgrad.

DA finder, at lovforslaget indeholder den risiko, at jobcentrenes dialog

med

virk

somhedernes svækkes, fordi jobcenteret ikke længe har kontakt til de forsikrede le

dige de første tre måneder. DA påpeger, at det kan medføre, atjobcenteret bliver en

mindre relevant samarbejdspartner for virksomhederne, og at ledige, som er længere

væk fra arbejdsmarkedet, vil fa sværere ved at komme i job.

Çj henviser til resultaterne i forhold til samspillet mellem virksomheder ogjobcen

trene og påpeger, at det enstrengede system har leveret dét, der har været intentionen

(Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Høringsnotat

med beskæftigelseslovgivningen, at flere ledige er kommet i beskæftigelse og at

virksomhederne modtager en effektiv formidlings- og rekrutteringsbistand. KL fin

der, at der er etableret stærke synergieffekter ved, at indsatsen for alle ledige har

været samlet et sted. KL anfører, at de stærke ledige er kommet hurtigere i job og

har været med til at skabe jobåbninger for ledige længere fra arbejdsmarkedet.

1ÇL, noterer sig, at der med lovforslaget alene er fokus på borgerdelen, og at forslaget

ikke forholder sig til beskæftigelsesindsatsens betydning for arbejdsudbuddet og for

virksomhedernes efterspørgsel af arbejdskraft. KL anfører, at KL længe har priori

teret god virksomhedsservice og at det er en grundlæggende præmis for en stærk

aktiv beskæftigelsesindsats, atjobcentrene fortsat har mulighed for at udsøge og for

midle de stærkeste og mest jobparate borgere.

KL anfører, at kun 3F og FOA er til stede i det meste af landet med hhv.

og 42

lokalafdelinger, mens 13 a-kasser har mindre end ti lokalafdelinger. KL er både be

kymret for den øgede kompleksitet for arbejdsgiverne, der nu får flere indgange til

beskæftigelsessystemet, og for arbejdsudbuddet, hvis der ikke fremadrettet er et

stærkt fokus på brancheskift og bred jobsogning hos de nyledige dagpengernodta

gere.

KL er bekymret for negative konsekvenser for arbejdsudbuddet og for servicen til

virksomhederne. KL finder i den forbindelse, at kommunerne har et stærkt økono

misk incitament. qua øgede skatteindtægter, til både at sikre, at ledige hurtigst muligt

kommer ijob og at virksomhederne har adgang til kvalificeret arbejdskraft.

KL finder i øvrigt, at det i lovforslaget er uklart om a-kasserne forpligtes til at udøve

virksomhedsservice. KL henviser til, at opgaven med rekruttering i ændringerne til

LAB umiddelbart fremstår som en “kan” opgave, mens det andre steder, f.eks. i

LOB, fremstår som en “skal” opgave.

KL ønsker, at følgende fastslås:

Det fortsat er kommunerne, der har hovedansvaret for service til virksomhe

derne.

virksomhederne fortsat vil kunne have deres ene indgang i kommunen

både jobordrer og formidlingsrelevante oplysninger (CV’er). der vedrører

borgeren skal kunne tilgås afjobcentre de første tre måneder med henblik

på at jobcentrene kan udsoge og formidle kandidater til job. uddannelse og

opkval ificeringsforlob

a-kassen forpligtes til at informere relevant arbejdsgiver om ny kontaktper

son ijobcenteret i de tilfælde, hvor borgeren er i virksomhedsrettet tilbud og

overgår fra a-kasse til jobcenter

a-kassen forpligtes på at overdrage virksomhedskontakten på evt. igangsatte

jobordrer, hvor en formidlet borger er overgået til kontaktforlob ijobcenteret

der skabes klarhed over, hvem der har ansvar for opfølgning hos virksom

hederne

kommunerne, i evt, udstillinger af resultater, krediteres for jobformidling,

opkvalificering og ansættelser der er igangsat afjobcenteret, også mens bor

geren har forløb i a-kassen.

(Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Høringsnotat

DAK mener, at man i lovforslaget har lagt sig et passende sted ifl. a-kassemes bi

stand til hhv. jobsøgende og arbejdsgivere og ifl. et tværgående samarbejde mellem

a-kasser om arbejdsgiveres rekruttering af ledige.

DAK støtter op om, at a-kassemes bistand i form af f.eks. vejledning om

obsøgning

og muligheder for job også til ikke-ledige medlemmer, eksempelvis studerende og

beskæftigede “mellem 2 job”, nu klart hjemles.

DAK

støtter også op om, at a-kas

serne skal bistå egne ledige medlemmer med at finde job og formidle på tværs, når

formidlingen er baseret på et aftalt samarbejde mellem a-kasserne om en konkret

rekruttering til et job hos en arbejdsgiver.

—

har afslutningsvist en række forslag til tekniske ændringer og korrektioner i

lovforslaget vedrørende jobformidling til ledige og arbejdsgivere.

FH henviser til, atjobcentret efter

11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har

til opgave at biståjobsøgende og uddannelsessøgende med at finde job. Bestemmel

sen indebærer, at alle jobsogende kan henvende sig ijobcentret og anmode om bi

stand til at finde et job, herunder også dagpengemodtagere.

FH finder, at der i loven bør indføres en bestemmelse om, atjobcentret skal give a

kassen besked, hvis jobcentret har kontaktet et ledigt medlem, der fortsat er i kon

taktforløb med a-kassen (indenfor tre måneder). Derfor bør der under

Ii i LAB

indføres en ny bestemmelse som stk.

5.,

som svarer til

$ i bekendtgørelse om forsøg

med mere ansvar til a-kasser.

Aarhus Kommune (AAK) henviser til, atjobcentrene har en mangeårig erfaring med

rekruttering, jobformidling samt opsøgende virksomhedsservice og således har op

bygget et stort kendskab til virksomhedernes behov på tværs af brancher, virksom

hedstyper og jobfunktioner.

AAK

peger på. at det derudover er bekvemt for virk

somhederne at have én indgang, også selvom deres rekrutteringsbehov strækker sig

over flere typer af medarbejdere og opgavetyper.

AAK

henviser ligeledes til, at KL’s

seneste tilfredshedsundersøgelse viser, at otte ud af ti virksomheder er tilfredse med

den service, de modtager i jobcenteret. AAK ser derfor ikke noget behov for at om

lægge denne succesfulde virksomhedsservice.

AAK finder, at når a-kasserne også skal bistå virksomhederne med rekruttering og

jobformidling, får virksomhederne mange indgange at forholde sig til. AAK finder

samtidigt, at a-kasserne ikke dækker lige så bredt, som jobcentrene har mulighed for,

da mange a-kasser er branchespecialiseret. På trods af lovforslagets understregning

af, at a-kasserne skal servicere virksomhederne på tværs af brancher, er en bekym

ring fra AAK, at lokale virksomheder med dette lovforslag vil opleve en mere frag

menteret virksomhedsservice.

ønsker endelig en præcisering så det fremgår tydeligt, at jobcentrene har mu

lighed for at formidle ledige til job, selvom de er i kontaktforløb hos a-kassen. Det

er helt centralt for jobcentrene at kunne formidle ledige til job. Af lovbemærknin

gerne fremgår det ikke tydeligt, finder AAK. at dette også gælder for de ledige, som

har deres kontaktforløb i a-kassen.

(Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Høringsnotat

Çbj foreslår, at der tænkes i bistand til jobcentre og a-kasser i forhold til, hvordan

de kan koordinere deres kontakt til virksomhederne. Cabi peger på faren for, at virk

somhedernes ønsker til samarbejde, hvor de kun ønsker én indgang. når de skal re

kruttere nye medarbejdere og en vel-koordineret kontakt fra og med medarbejderne

obcentrene kan blive udfordret.

er bekymret for, om der er tænkt den nødvendige støtte til opkvalificering af a

kassemedarbejdeme ind i det samlede oplæg. Cabi henviser til, at mange a-kasser

har oparbejdet en stor kompetence inden for de specifikke brancher, som de service

rer og at en del ledige allerede på et tidligt tidspunkt har brug for vejledning om

arbejdsmarkedets muligheder på tværs af brancher.

Beskæftigelsesministeriet bemærker,

tojorslaget udmønter “Anden

delaftale om

nytænkning af beskæftigelsesindsatsen “Jra juni

2022,

hvori

det

fremgår,

at a-kas

serne skat kunne bistå borgerne

med at

finde job og bistå arbejdsgiverne med re

kruttering ogjobformidling på tværs afvirksomhedstyper og brancher.

I forlængelse af aftalen fremgår det al lovforslaget under

afsnit 2.1.2: For at

kunne

bistå ledige borgere med atfindejob og virksomheder med at rekruttere arbejdskraft

på tværs

virksomhedstyper og brancher forudsættes et samarbejde på tværs

af a

kasserne om konkrete rekrutteringer tit virksomheder for at kunne målrette

en job-

rettet

indsats, hvor borgeren hurtigst muligt kommer

i ordinær beskæftigelse.

STAR er

i dialog

med KL og

DAK

om en række implementeringsaktiviteter i

efteråret

2023.

Her

kan man feks.

opfordre til, at

kommttner

og a-kasser regioiialt laver sam

arbejdsaftaler

om,

hvordan

inaji

vil samarbejde om

virksomhedsservice ogjobfor

nzidling. Der lægges med aftalen og lovgivningen ikke op til atfastlægge detailregler

om, hvordan a-kasser ogjobcentre skal samarbejde, heller ikke om virksomhedsser

vice ogjobformidling.

Der ændres ikke påjobcentrenes mulighed får at biståjobsogende og arbejdsgivere,

ogjobcentrene vil derfor l?ave de samme muligheder for at kunne bistå ledige og

virksomheder som i dag.

FHfinder, at der i loven bor indføres en ny orienteringsbestemmelse om,

atjobcen

teret skal give a-kassen besked,

hvis jobcentret har kontaktet et ledigt medlem, der

fortsat

i kontaktfortob med a-kassen. Beskæftigelsesministeriet bemærker hertil,

at det fremgår af “Anden delaftale om nytænkning af beskæfligelsesindsatsen at

det er vigtigt med en stærk beskæftigelsesindsats uden unodigt bureaukrati. Det er

demfor Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at der ikke skal fastsættes flere regler

herom.

“,

Med hensyn til

målinger

afjob ordrer, fremgår det af

aftalen,

“der vil blive

udvik

let målinger med henblik på at have overblik over a-kassernes indsats Der er i

loforslaget ikkeforeslået nærmere regler

om,

hvordan dette skalforegå. Med hjem

mel i lov

organisering og understøttelse afbeskæftigelsesindsatsen

m. v.

32, stk.

“.

6, kan der bl. a. fastsættes nærmere regler om jobcentrenes og a-kassernes registre

ring og offentliggørelse afjobordrer. Beskæftigelsesministeriet vil gå i dialog med

DAK og KL om, hvordan dette håndteres bedst henset tit aftalens indhold.

(Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Høringsnotat

DAK er kommet med en række lovtekniske præcis eringer i lovtekst og bemærkninger

i relation til a-kassernes bistand til jobsagende og arbejdsgivere, som alle er med

taget i irnforslaget.

for sâ vidt angår KLs

bemærkning om, at kommunerne

skal krediteres for de

jobordrer ogjobformidlinger de selv har sørget

for,

bemærker Beskæftigelsesmini

stenet, at aftalen og lovforslaget ikke ændrer

herved

Bemærkningerne

har

ikke givet anledning til ændringer aflovforslaget.

2.1.4.1 Særligt om bemyndigelsesbestemmelsen til at fastsætte nærmere

regler om a-kassernes samarbejde i lovforslagets

2, nr. 4, (Den fore

slåede bestemmelse i Lov om organisering og understøttelse af beskæfti

gelsesindsatsen m. v., 18 b, stk. 4)

DAK finder, at den nye bemyndigelse i lov om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen mv.. som indsættes ved lovforslagets

2, nr. 4 (forslag til

I sb. stk. 4). hvorefter ministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om a

kassemes samarbejde med hinanden, er for bred og beskrevet for overordnet.

DAK henviser i den forbindelse til, at der af de specielle bemærkninger alene frem

går, at ministeren rar mulighed for at fastsætte regler om a-kassemes samarbejde om

f.eks. rekruttering af ledige til særlige brancher eller geografiske områder med man

gel på arbejdskraft og

DAK

finder på den baggrund at der må lægges nogle mere

snævre rammer ned over bemyndigelsen.

Lederne anfører, at det fremgår, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om a

kassemes samarbejde indbyrdes. Lederne henviser til bemærkningerne til bestem

melsen, hvoraf det fremgår, at ministeren får mulighed for nærmere at fastsætte reg

ler om a-kassernes samarbejde om f.eks. rekruttering af ledige til særlige brancher

eller geografiske områder med mangel på arbejdskraft.

Lederne finder, at det er en meget bred bemyndigelse. Der er behov en mere uddy

bende beskrivelse af, hvad bemyndigelsen nærmere indeholder, og hvordan den tæn

kes udmøntet.

Beskæftigetsesministeriet tager horingssvarene til efterretning og

har

på baggrund

afhoningssvarene og efter nærmere overvejelser ændret lovforslaget sâledes, at be

inyndige isen udgår.

Bemærkningerne har givet anledning til ændringer af lovforslaget.

2.1.4.2 Særligt om implementering af IT-systemer i forbindelse med a

kassernes bistand til jobsøgende og arbejdsgivere

DA mener, at lovforslaget i praksis vil stille store krav til, at a-kasseme ændrer deres

måde at arbejde på og at en stærk opfølgning er afkrævet for at sikre, at denne ar

bejdsændring finder sted.

(Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Høringsnotat

DA bemærker, at det f.eks. vil kræve, at a-kasseme vil dele virksomhedernes

jobordrer mellem sig og med kommunerne, ligesom kommunerne i dag deler

jobordrer mellem sig.

påpeger, at det vil kræve udvikling af 11-systemer i a-kassemes fagsystemer, der

kan kobles på det såkaldte Det Fælles Datagrundlag. IT-systemerne bor efter DA’s

mening udvikles, så andre private leverandører kan tilgå disse jobordrer.

FH bemærker, at følgende fremgår af lovforslaget: “Det forventes, at a-kassemes

fagsystemer udvikles med hjemmel i

32,

stk. 6, i LOB. så de rent IT-teknisk inte

grerer med eksisterende funktionalitet i DFDG med henblik på, at a-kasseme via

DFDG kan delejobordrer på tværs af både a-kasser og kommuner. Det forventes, at

de nærmere regler om, hvad der skal registreres og indberettes til DFDG, vil blive

fastsat i databekendtgorelsen.”

FH finder, at bemyndigetsen er meget bred og ikke konkretiseret tilstrækkeligt. Det

er vigtigt, at der ikke fastsættes regler som modvirker, at a-kasserne kan have deres

egne systemer til rekruttering ogjobformidling.

FH finder derudover, at det kun er jobordrer, der skal deles eller samarbejdes ind

byrdes om, som skal indberettes til DFDG.

KL bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at det forventes, at a-kassernes fagsy

sterner udvikles, så de rent it-teknisk integrerer med eksisterende funktionalitet i det

fælles it-baserede datagrundlag (DFDG) med henblik på, at a-kasseme via DFDG

kan dele jobordrer på tværs af a-kasser ogjobcentre. KL konstaterer, at der i dag er

a-kasser,

som ikke

har integration og bemærker hertil, at det må være en forudsæt

ning, at alle a-kasser er fuldt integreret til DFDG den dag lovforslaget træder i kraft,

da det ellers vil få betydning for rekrutterings- og formidlingsopgaven.

DAK bemærker, at detjf. lovforslagets bemærkninger, forventes, at a-kassernes fag-

systemer udvikles med hjemmel i

32, stk. 6, i lov om organisering og understøttelse

af beskæftigelsesindsatsen m.v., for at fagsystemerne rent it-teknisk integrerer med

eksisterende funktionalitet i DFDG med henblik på. at a-kasseme via DFDG kan

dele jobordrer på tværs afa-kasser og kommuner.

DAK bemærker hertil, at DAK gerne vil i dialog med STAR om forventningerne i

forhold til den it-tekniske integration, og tidsperspektivet herfor. DAK forudsætter,

at der alene er tale om, at a-kasserne kobler sig på STAR’s jobordremodut.

bemærker, at mange a-kasser i dag har egne it-systerner og arbejdsgange, f.eks.

til administration af opgaver med rekruttering til arbejdsgivere ogjobfoniiidling. Det

er afgørende vigtigt, at der ikke stilles krav, som modvirker anvendelsen af allerede

etablerede systemer, som evt, deles med forskellige sarnarbejdspartnere.

ønsker heller ikke, at der stilles krav om bestemte arbejdsgange, eller om ind-

beretning fra disse systemer til DFDG eller om datafangst eller datadeling mellem

disse systemer og DFDG.

(Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Høringsnotat

DAK bemærker, at a-kasserne gerne vil koble sig påjobordremodulet og via DFDG

dele jobordrer og formidle ledige på tværs af a-kasser og kommuner til de job, der

oprettes i modulet men tilkoblingen bliver for nogle et supplement til eksisterende

systemer.

—

AC forudsætter, at det med forslaget til LOB

18 b, stk. 3 og 4, samt bemærknin

gerne på side 43, ikke er intentionen, at a-kasserne ikke længere kan have egile sy

stemer til rekruttering ogjobformidling.

Beskæftigelsesministeriet har noteret sig FH’s afgrænsning afhvilkejobordrer, der

skal indberettes til DFDG.

Beskæftigelsesministeriet kan bekræfte, at det er intentionen, at a-kctsserne kan have

egne systemer til rekruttering ogjobformidling.

Der

har siden december 2016 været fastsat regler i databekendtgorelsen

Oil?

jobordrer vedrørende forskellige

jobtyper og senest

i bekendtgørelse nr. 257 af 8.

marts

2023 omjobcentrets indberetning afjobordrer til DFDG,

hvor

det i Ç 133, stk.

6, bLa. følger, at “Jobcentret registrerer og indberetter jobordrer

vedrørende Jàr

skelligejobtvper,

stk. i

“.

Det påtænkes, at bekendtgørelsen tilpasses således, at det indarbejdes, at ø-kasserne

frem over skal indberette og registrere jobordrer vedrørende forskellige jobper.

Dette kan gøres via a-kassernes egne systemer,

der

kan koble sig på Det IT-baserede

Fælles Data Grundlag (DFDG,), så medarbejderne i a-kasserne kan fortsætte med

et system, de kendei samtidig med, at DFDG understotter, at systemerne taler sam

men på

tværs

(hvis der feks.

forskellige it-leverandører). Dette svarer til

den

mådejobcentrene i dag arbejder med at kunne delejobordrer på tværs afkommuner.

Det forventes, at tidspunktet

for

ikrafttrædelse

pligt for a-kasserne til at

kunne

dele

jobordrer

via DFDG vil blive fastsat efter nærmere drøftelse med KL og DAK

Beskæftigelsesministeriet

enig i KL ‘s ambition om, at integrationen

bør

være på

plads ved lovforslagets ikrafttrædelse.

FH ‘s bemærkninger vedrørende bemyndigelsen i lov om organisering og unders tot

telse afbeskæftigelsesindsatsen ni.

‘i’.

giver ikke anledning til ændringer, idet der er

tale

en eksisterende bemyndigelse, der ikke er foreslået ændret i nærværende

loiforslag.

2.1.4.3. Datatilsynet

Datatilsynet bemærker, at det fremgår af den foreslåede bestemmelse i LAB 13.

stk. 4, at hvis en a-kasse samarbejder med andre a-kasser om en konkret rekruttering

til en virksomhed, kan a-kassen “få adgang til formidlingsrelevante oplysninger i det

fælles it-baserede datagrundlag om de andre a-kassers medlemmer”. Datatilsynet be

mærker videre, at det for Datatilsynet er uklart,

der gives en ny adgang til et

datagrundlag, eller om adgangen allerede findes og med lovforslaget reguleres nær

mere.

(Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Høringsnotat

Datatilsynet bemærker, at det fremgår af forslaget til

13, stk. 4, at den type oplys

ninger, der kan deles, er “formidlingsrelevante” oplysninger, “herunder cv-oplysnin

ger og oplysninger om personnummer”. Det er endvidere anført, at hjemten skal fin

des i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, og databeskyttelsesloven

ii, stk. 2, nr. I. Det er ikke helt klart for Datatilsynet, om der er tilsigtet en udtøm

mende opregning af oplysningstyper, eller om det er hensigten, at der skal kunne

behandles andre oplysninger end CV og personnummer. Tilsynet hæfter sig dog ved,

at der med henvisning til databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, alene

kan være tale om såkaldte almindelige personoplysninger.

A-kasserne har efter gældende regler,

§‘

32, stk. 5, 2. pkt., i lov

organisering

og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen ni.

adgang til fornzidlingsrelevante

oplysninger i detfælles it-baserede datagrtmdlag om egne medlemmer. Medforsla

get vil a-kasserne i visse situationer også ktmnefå adgang til for,nidlingsrelevante

oplysninger om medlemmer afandre a-kasser. Kommunerne har efter gældende reg

ler adgang titformidlingsrelevante oplysninger i det fælles it-baserede datagrttndlag

på tværs afkommunegrænser, dvs,

for

egne borgere ogfor borgere i andre kommu

her.

Formidlingsrelevante oplysninger er bl.a. cv-oplysninger, oplysninger om adresse

og ovrige kontaktoplysninger. Iforbindelse med itdmontningen vil der i samarbejde

med KL og DAK blive udarbejdet nærmere

regler, hvori det forventes konkretiseret

hvilke oplysningstyper, der betragtes som formidlingsrelevante.

Efter omstændighederne kan der være behov for at videregive oplysninger om hel

bredsmæssige begrænsninger registreret af borgerens a-kasse eller jobcenter, da

sådanne kan have betydning for hvilke arbejdsopgaver eller stillinger en ledig kan

varetage inden for gældende rådighedsregler. Der vil alene skulle videregives op

lysninger om heibredsmæssige begrænsninger, der er nødvendige for, at man kan

lave enjobformidling, der tager hensyn til borgerens forudsætninger.

Behandlingen af sådanne oplysninger vil skulle ske indenfor rammerne afdatabe

skyttelsesforordningens artikel 9 om behandlingen af særlige kategorier afperson

oplysninger, herunder helbredsoplysninger. Efter databeskyttelseslovens

7, stk. 1,

kan behandling af oplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9,

stk. 1, ske, hvis behandling afoplysninger er nødvendig afhensyn tit væsentlige sam

fundsinteresser,

databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g. Tilsyns

myndigheden giver tilladelse hertil, hvis behandlingen efter 1. pkt. ikkeforetagesfor

en offuntlig myndighed. Der kan i en tilladelse efter 2.

pkt.

fastsættes nærmere

vilkår

for behandlingen.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at behandlingen kan finde sted efter da

tabeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g, jf databeskyttelseslovens

stk. 4.

Efter artikel

stk. 2, litra

kan behandlingfinde sted, hvis den er nødvendig

hensyn

til væsentlige samfundsinteresserpå grundlag afEU-retten eller

medlems

staternes nationale ret og står i

rimeligtforhold til det mål, der

forfolges, respekterer

det væsentligste indhold afretten

til databeskyttelse og

sikrer

passende

og specflkke

foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes grundlæggende rettigheder og

interesser.

(Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Høringsnotat

Få baggrund afDatatitsynets bemærkninger foreslås, at det tilføjes i de almindelige

bemærkninger, afsnit

2.10,

der

efter omstændighederne videregives oplysninger

heibredsmæssige begrænsninger, og at denne behandling vurderes at

kunne

finde sted, jf databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g,

databeskyt

telseslovens

§‘

stk. 4. Det tilføjes desuden, at formâlet med at dele disse oplysninger

er,

at hjælpe den ledige og arbejdsgivere med jobformidting, i situationer

hvor

det

er relevantfor arbejdsgiveren, at kende heibredsmæssige begrænsninger.

Datatilsynet bemærker, at det fremgår af forslaget til LAB

1$, stk. 2, at Beskæfti

gelsesministeren fastsætter nærmere regler om videregivelse af formidlingsrelevante

oplysninger fra en a-kasse til en anden a-kasse. Datatilsynet henviser i den forbin

delse til databeskyttelseslovens

2$, hvoraf det fremgår bl.a., at der også ved udar

bejdelse af bekendtgørelser, der har betydning for beskyttelsen af privatlivet i for

bindelse med behandling afpersonoplysninger, skal indhentes en udtalelse fra Data

tilsynet.

Beskæftigelsesministeriet er bekendt med databeskyttelseslovens

28, og agter ifor

bindelse med udarbejdelsen afnærmere regler dels at inddrage KL og DAK, og dels

at give Datatilsynet mtdighedfor at ajgive

udtalelse om de påtænkte regler. Det

foreslås, at det indarbejdes i de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.2.2. Bistand til

arbejdsgivere, at Datatilsynet vilfa initlighedfor at afgive

ttdtatetse,

når

der td

arbejdes nærmere regler om videregivelse afform idlingsrelevante oplysninger fra

a-kasse til en anden a-kasse.

Datatilsynet bemærker vedr, pkt. 2.10. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og

databeskyttetsesloven i de almindelige bemærkninger, at det ikke er helt klart for

Datatilsynet, om der med beskrivelsen i bemærkningerne vil kmme ske behandling

af nye oplysningstyper eller ej. Datatilsynet bemærker, at tilsynet har forstået det

sådan, at det under alle omstændigheder er oplysningstyper. som kan behandles efter

databeskyttelsesforordningens artikel 6.

Få baggrund aftitsynets bemærkninger foreslås lovforslagets pkt. 2.10. justeret så

ledes, at det fremgår, at de foreslåede ændringer i kontaktforlobet ikke vurderes at

give anledning til registrering eller anden behandling af nye oplysn ingstyper. Det

vil dog være nyt, at a-kasserne kan dele sådanne oplysninger i inelleni sig for at

forinidlejobordrer på

tværs

afa-kasser,

hvor

det kun er kommunerne, der i dag har

denne mulighed.

Beskæftigetsesministeriet kan bekræfte,

dog bemærhi ingerne om foi’midlingsre

levante oplysninger, at der i alt væsentliglied vil være tale om behandling afoplys

n ingstvper omfattet afdatabeskyttelsesforordningens artikel 6.

For så vidt angår formidlingsrelevante oplysninger, herunder oplysninger om hel

bredsforhold, henvises til bemærkningerne vedr, forslaget til LÅR

13, stk. 1.

(Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Høringsnotat

beskæftigelsesindsatsen udvides

21 i lov om organisering og understøttelse afbe

skæftigelsesindsatsen m.v. til også at omfatte a-kasser. Med hjemmel i

88 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

(STAR) med udgangspunkt i den nuværende opfolgningsmodel vedrørende kommu

nernes tidlige indsats udvikle en model for opfølgning over for a-kasser i de første

tre måneder af ledighedsforløbet. Det er intentionen. at tilsynet med a-kasserne skal

skabe åbenhed omkring og sikre opfølgning i forhold til de enkelte a-kassers resul

tater. Lederne finder, at det er vigtigt, at modellen bliver gennemskuelig og tager

højde for, at der er forskelle på de enkelte a-kassers ledige medlemmer, når det f.eks.

gælder tidligere stilling, erhvervserfaring, uddannelse og tager højde for regionale

forskelle på arbejdsmarkedet.

AC bemærker, at det imodeses. at der fastsættes administrative regler, navnlig i for

hold STAR’s overvågning af indsatsen.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det fremgår af den politiske aftale “Änden

delaftale

nytænkning af beskæftigelsesindsatsen” under “Et forenklet kontakt-

for/ob

der

skal udvikles målinger med henblik på at

have overblik over a-kas

sernes indsats. Det følger videre af aftalen,

STAR på

den baggrund skalJålge op

pâ indsatsen med

udgangspunkt

i lovkravene til den del af indsatsen, a-kassetne

overtager, og det eksisterende tilsyn

medjobcentrene.

“,

2.1.5. Overvågning af beskæftigelsesindsatsen, tilsyn med a-kasserne og

a-kassernes formålsbestemmelse

Lederne bemærker til lovsiagets

nr.

På baggrund af aftalen om nytænkning af

Som led i styrelsens tilsynsJbrpligtelse overfor a-kasserne udstiller STAR allerede i

dag bla. målinger af a-kassernes aJholdelse af og CV- og rådigliedssamtaler på

Jobindsats.dk. STAR følger op over .for a-kasser, som i målingerne ikke lever op til

udvalgte kriterier, som er beskrevet i offentliggjorte administrationsmodeller.

Tilrettelæggelsen af ti/synet med a-kassernes samtaleaflioldelse vil blive fastsat ved

bekendtgørelse og forventes at ligge tæt op ad de principper, der følges i tilsynet

med a-kassernes samtaleaJholdelse i dag. Tilsynstiykket overfor a-kasserne vil i den

sammenhæng være uændret i forhold til det eksisterende tilsyn.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer aflovforslaget.

2.1.6. øget borgerinddragelse og forenkling af kommunikationen mellem

jobcentre og a-kasser om dagpengemodtageres rådighed

DAK bemærker. at det fremgår af lovforslagets

1, nr. 36 (forslag til

182, 2. pkt.),

at ministeren fremover bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om involvering af

personer omfattet af 6, nr. 1, i den kommunikation. der sker mellem jobcenteret og

personens a-kasse

den pågældendes rådighed.

DAK

undrer sig over, at man væl

ger meget specifikt og ikke helt i tråd med DAK’s og KL’s ønsker at beskrive,

hvordan man vil udnytte den nye bemyndigelse.

DAK

er ikke ubetingede enige i, at

kommunerne skal sende besked til en persons e-boks, hvis kommunen har sendt en

rådighedsunderretning til a-kassen om den pågældende. Der er ikke tale om en afgø

relse, men alene

en besked. Beskeder er der andre kommunikationsveje til end

—

(Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Høringsnotat

e-boks, f.eks. beskedmodulet på Jobnet. som både jobcenter. a-kasse og den pågæl

dende person har adgang til. A-kasseme har ikke adgang til beskeder sendt til e-boks

DAK

er derfor bekymrede for, om kommunikation via den kanal vil give merad

ministration og gøre personen til informationsbærer mellem jobcenter og a-kasse.

Det er alt andet end hensigtsmæssigt og sender ikke et signal til personen om, at

aktøreme i systemet taler sammen, hvilket bla. er hensigten med at sende en besked.

DAK

mener derfor ikke, at man i dette lovforslag skal lægge sig fast på kommuni

kationsform og kanal,

men at

dette er noget, man skal aftale i det samarbejde, der er

etableret mellem STAR, KL og

DAK

et nyt UPH-systern hvilket vel også op

rindeligt var intentionen.

—

bemærker også, at det irnødeses, at der fastsættes administrative regler i forhold

til diverse kommunikationskanaler mellem medlem, a-kasse og jobcenter.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at der med forslaget fremover skal ske en sy

stematisk involvering afdagpengemodtagere i forbindelse med tmderretninger

mel

lem jobcenteret og a-kassen om dagpengemodtageres rådighed. Allerede i dag an

vender kommunerne digital konim unikation med bl. a. dagpengemodtagere. Der er

bl.a.fastsat regler om, at kommunerne skal sende afgørelser om tilbud og indkalde/

ser til samtaler til dagpengemodtagere ved brttg afDigital Post efter lov om Digital

Postfra offentlige afsendere. Kravet om, atjobeenteret skal sende en besked til dag-

pengemodtageren, når der sendes en underretning til a-kassen om vedkommendes

rådighed ved brug afDigital Post, svarer dermed til måden, som jobcenteret i øvrigt

kom,nunikerer med dagpengemodtagere i dag. Der henvises til kapitel 19 i bekendt

gorelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Beskæftigelsesministeriet er opmærksom på den bekymring, DAK tilkendegiver

om,

at a-kassen ikke har adgang til den digitale post, som jobcenteret sender til dagpen

gemodtageren. Ministeriet er enig med DAK i, at den ledige ikke skal være informa

tionsbærer mellem jobcenter og a-kasse. for at sikre fuld ensartet viden hos dag

pengemodtageren og a-kassen vil der på bekendtgørelsesniveau blive fastsat nær

mere regler om, atjobcenteret parallelt skal give besked tit a-kassen. Heraf vil også

fremgå, at den besked, den ledige modtager fra jobcenteret i forbindelse med en

underretning, som jobcenteret sender til a-kassen, skal svare til den besked,jobcen

teret sender til a-kassen. Såvel DAK som KL vil blive inddraget i den nøjagtige ud

formning af de beskeder, som jobcen leret skal sende til dagpengemodtageren og a

kassen.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at den øvrige udmøntning afanbefalingerne om

forenkling af it-understøttelsen af den digitale kommunikation mellem jobeen tre og

a-kasser gennemføres administrativt ved at tilpasse bekendtgørelsen om det fælles

it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehtts på beskæftigelsesområdet

og bekendtgørelse otn en aktiv beskæftigelsesindsats.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer afloijorslaget.

(Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Høringsnotat

2.2.

Permanentgørelse af lempelse af uddannelsespålægget

DA,

FF1,

KL. Aarhus Kommune. Lederne og Dansk Socialrådgiverforening er posi

tive over for permanentgørelse af lempelse af uddannelsespålægget, som giver kom

munerne mulighed for at tilbyde en jobrettet indsats for unge, som ikke er motiveret

for en uddannelse.

FH mener, at det er vigtigt, at et kortsigtet beskæftigelsesmål ikke skal være et fra-

valg af uddannelse, og at der fortsat skal være et tydeligt uddannelsessigte, hvorjob

erfaring kan bidrage til afidaring og motivation for et fremtidigt uddannelsesvalg.

fH og Dansk Socialrådgiverforening bemærker, at det er vigtigt, at vi som samfund

sikrer, at detjobrettede fokus ikke kommer til at betyde, at de mest udsatte unge ikke

får en uddannelse. da man ved, at uddannelse i højere grad kan sikre de unge en fast

og varig tilknytning til arbejdsmarkedet. FF1 og Dansk Socialrådgiverforening er

enige om, at der bor følge en forpligtelse til at hjælpe de unge til en uddannelse på

trods afdenjobrettede indsats. En del af de unge, som er på uddannelseshjælp, har

brug for særlig støtte og hjælp for at komme i gang med en tiddannelse og fastholde

uddannelsesforløbet.

Beskæftigetsesministeriet skal henvise til, at det fremgår aflovbemærkningerne, at

muligheden for at tilbyde en jobrettet indsats ikke ændrer på det overordnede mål

om, at den unge skal påbe’nde en uddannelse, og at de skal stå til rådighed for

ordinær uddannelse eller en indsats rettet mod ordinær uddannelse,

formålsbe

stemmelsen i

§‘

1, stk. 1, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og

§‘

13, stk.

1, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik.

Medforslaget er der således ikke ændret på det overordnedeformål i lov om en aktiv

heskæftigelsesindsats om, at tinge, der ikke har en erhvervskornpetencegivende ud

dannelse, skal have en indsats med henblik på, at den tinge kan

gennenfore

stu

die- eller erhvervskompetencegivende ttddannelse på almindelige vilkår.

Bemærkningerne fra FH og Dansk Socialrådgiverforening har givet anledning til,

at det i lovbemærkningerne er blevet præciseret, atfor tiddannelses- og aktivitetspa

rate unge, der omfattes afdenjobrettede indsats, skal kommunen tilrettelægge ind

satsen med henblik på at tinderstotte, at den tinge på sigt kan påbevnde en uddan

nelse.

Bemærkningerne

har givet anledning til ændringer af lovforslaget.

Dansk Arbejdsgiverforening bemærker, at forslaget også bor indebære, at de rele

vante unge får en pligt tit at være aktivt jobsøgende. ligesom jobparate.

Aarhus Kommune bemærker, at den foreslåede

30 a, stk. 3, gør det uklart, om

personen i jobrettet indsats kan/skal sanktioneres, hvis ikke personen følger »Min

Planc Hvis en person uden rimelig grund ikke følger »Min Plan«, må det forstås

sådan, at personen ikke deltager i det jobrettede tilbud, som personen har fået. Aar

hus Kommune spørger videre, om konsekvensen da er en sanktion, og samtidig en

(Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Høringsnotat

vurdering af, hvorvidt personen i stedet for en jobrettet indsats skal have et uddan

nelsespålæg.

Beskæftigelsesministeriet bemærker,

at det ikke er en del af

den politiske aftale at

ændre på rådighedsforpligtelsen for uddannelses- og aktivitetsparate uddannelses

hjætpsmodtagere omfattet afdenjobrettede indsats.

Uddannelses- og aktivitetsparate unge, der får en jobrettet indsats, skal efter gæl

dende regler ikke være aktivt jobsogende, men skal stå til rådighed for uddannelse

eller en uddannelsesrettet indsats.

Deifor medfører forslaget, at kommunerne ikke kan sanktionere unge, der ikke op

fi’lder betingelserne om cv-oplysninger eller folger de aftaler, der fremgår af »Min

?lant, feks. aftale om jobsogningsaktivitet.

Som detfremgår afbemærkningerne til lovforslaget, skaljobcenteret i s (edet vurdere

om unge, der ikke opfiilder betingelserne om at registrere cv-oplysninger m.v. eller

ikke følger de aftaler, derfremgår af

»Min

Ptan’’ ,fortsat er motiveret for enjobretret

indsats, eller om personen i stedet skal have et uddannelsespålæg.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

Dansk Socialrådgiverforening mener, at det er vigtigt at være opmærksom på, hvad

der danner grundlag for visitationen både i forhold til målgruppe og for den konkrete

vurdering af, om den unge skal have en jobrettet indsats, da forslaget ikke omfatter

de åbenlyst uddannelsesparate.

Beskæftigelsesministeriet benærkei at der ikke ændres på grundlagetfor vis itation

til åbenlyst tiddannelsesparate, uddannelsesparate og aktivitetsparate uddannelses

hjætpsmodtagere.

Bemærkningerne

fra

Dansk Socialrådgiveiforening har imidlertid givet anledning

til, at det i lovbemærkningerne er blevet præciseret, atjobcenteret kan tilbyde den

unge enjobrettet indsats, hvis det vurderes, at den tinge til have gavit afenjobrettet

indsats, feks. ved at den tinge opnår jobeifaring, som på sigt kan bidrage til ajkla

ring og motivation for etfremtidigt tiddannelsesvalg.

Vurderingen af om den unge er i målgruppen for den jobrettede indsats, vil blive

yderligere beskrevet i vejledning om vis itation for uddanu elseshjælpsm odtagere.

Bemærkningerne har givet anledning til ændringer af lovforslaget.

2.3. Forenkling

af kravene

til kommunernes vejledning af personer om

rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner.

Mkestyrelsen bemærker, at Ankestyrelsen forstår bemærkningerne til lovforslaget

således, at selvom vej ledningsforpligtelsen i

35, stk. i, i lov om aktiv socialpolitik

ophæves, skal det fortsat være en gyldighedsbetingelse for kommunens ret til at

sanktionere en borger, at kommunen forinden har vejledt om, hvilke forhold, der kan

have betydning for borgerens hjælp. Der henvises således i lovforslaget til, at det i

retssikkerhedslovens

12, nr. 4, fremgår, at kommunen skal give borgeren skriftlig

(Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Høringsnotat

besked om, hvilke ændringer, der kan have betydning for hjælpen, og at denne regel

skal ses i sammenhæng med

11. stk. 2, i retssikkerhedsloven om borgerens pligt til

at oplyse om ændringer, der kan have betydning for hjælpen.

Det er Ankestyrelsens umiddelbare opfattelse, at retssikkerhedsLovens

12 ikke i sig

selv kan anvendes som gyldighedsbetingelse for, at kommunen kan sanktionere en

borger efter aktivlovens bestemmelser. Spørgsmålet om, hvorvidt kommunen har

vejledt i overensstemmelse med retssikkerhedslovens

12, vil alene indgå som et

element i vurderingen

af,

om borger mod bedre vidende har tilsidesat sin oplysnings-

pligt eller mod bedre vidende uberettiget

har

modtaget en ydelse.

Det er på den baggrund Ankestyrelsens vurdering, at lovforslaget bør præciseres.

Advokatrådet bemærker. at det som udgangspunkt er positivt, at regeringen med lov

forslaget ønsker at forenkle yderligere områder af beskæftigelsesindsatsen. men at

det er nødvendigt med et skærpet krav til kommunens vejledning fortid for en ind-

gribende foranstaltning, som en sanktion i hjælpen er, samt når reglerne på området

er komplicerede.

Advokatrådet bemærker endvidere, at hvis lovforslaget gennemføres, vil der fortsat

være en vej ledningspligt efter retssikkerhedslovens område (samt efter forvaltnings

loven), men at der ikke længere vil være en klar hjemmel i loven til, at borgeren skal

være vejledt om sine rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner for

bundet med ydelsen som betingelse for sanktionering.

Advokatrådet finder, at man ved helt at ophæve de pågældende bestemmelser, der er

et værn mod at blive pålagt sanktioner mv. uden vejledning, væsentligt forringer

borgernes retssikkerhed. På den baggrund foreslår Advokatrådet, at man i stedet for

at ophæve bestemmelserne om vejledning, forenkler vejledningspligten og gør den

mere fleksibel, således at kommunens medarbejdere kan overholde vej ledningsplig

ten samtidig med, at borgerne bibeholder det klare retssikkerhedsmæssige værn mod

at blive pålagt sanktioner mv. uden vejledning.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at A nkestyrelsens og Advokatrådets

bemærk

lunger, et taget til efterretning og

35, stk. 1,

69 a, stk. 1,

1, stk. 1, og

75 a,

stk. i, i lov

aktiv socialpolitik

om kommunernes vejledningspligt, foreslås nyaf

fattet således, at det

kommer

til atfreingå, at det er en betingelse for, at

kommunen

kan foretage

fradrag

i eller nedsættelse eller ophør af ydelsen efter

3 6-40 a, at

kommttnen har vejledt personen skujfltigt herom. Det medfører, at der

over kravet

skrifltighed ikke stilles yderligere formelle krav til

vejledningen.

Pligten til at

vejlede sh’ftligt er et

minimumskrav.

Ud over kravet om

skrflhighed,

skal kommunen

vurdere,

om der

behov

for yderligere vejledning,feks. mundttigt eller digitalt,for

kommunens vejledningsptigt

kan anses for

tilstrækkelig opfrldt. Det

kan

feks. være

i forhold

til udsatte borgere

som

kan have vanskeligt ved at forstå

kommunens

vej

ledning.

Der

henvises i

øvrigt

til pkt. 2.8.2. samt til bemærkningerne til bestenunel—

serne i loven.

Ankestyrelsen anfører, at Ankestyrelsen vurderer, at lovforslaget vil medføre et øget

timeforbrug på I time pr. sanktionssag.

(Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Høringsnotat

Efter Beskæftigelsesministeriets opfattelse vil den nye affattelse af vejledningsreg

lerne formode ntlig ikke fare til, at Ankestyrelsen skal bruge mere tid på sanktions

sagerne, da de nye reglerforventes at betyde, at der vil være færre sager, der skal

omgøres eller hjemvises alene på proceskrav.

Kommunernes Landsforening (KL) kvitterer for, at der er blevet lyttet til kommu

nerne angående forenkling af kravene til kommunernes vejledning af personer om

rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner. KL har længe efterspurgt

dette, og ser denne del af lovforslaget som et rigtigt skridt i retningen mod mindre

bureaukrati. KL opfordrer til, at ministeriet (gerne i dialog med KL) vejleder kom

munerne

om,

hvorledes der fremover sikres en korrekt vejledning af borgerne om

rettigheder og pligter, så det sikres, at kommunernes vejledning lever op til Anke

styrelsens krav.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at STAR vil indgå i dialog med KL og Ankesty

relsen om understøttelse af implementeringen afforslaget om forenkling af vejled

ningspligten i lov om aktiv socialpolitik.

Dansk Arbeidsgiverforening (DA) kan støtte ambitionen om at frigøre ressourcer, så

de i højere grad kan foktisere på indholdet i samtalen og dermed bestræbelserne på

at fade ledige ijob. DA mener dog ikke, at lovforslaget reatiserer dette i tilstrækkelig

grad og foreslår, at vej ledningsreglerne forenkles markant, så borgeren kun bliver

vejledt i forbindelse med, at borgeren påbegynder en ledighedspenode. DA finder,

at borgeren stadig vil blive vejledt i større omfang end på andre områder, hvor det

forventes at borgeren overholder lovgivningen.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at en del af de borgere, som er omfattet afreg

lerne i lov om aktiv socialpolitik, kan være udsatte borgere, som ikke i fornødent

omfang vil ktinne handle på en vejledning, der alene er givet på tidsp ztnktet for an

sogningen af hjælp. Endvidere er kontanthjælpssvstemet del underste økonomiske

sikkerhedsnet, der skal sikre, at staten opfi;lder sin grtmdlrn’sforpligtelse til at for

sørge de borgere, der ikke har mtdighedfor anden forsørgelse. Der er derfor behov

for, at denne gruppe vejtedes på en måde, så de ikke mister deres forsørgelsesgrund

lag i en længere periodefr i forbindelse med en sanktion om udeblivelse fra en job-

samtale, hvor sanktionen først ophører, når borgeren henvender sig til jobcenteret.

Bemærkningerne giver på den baggrund ikke anledning tit yderligere ændringer i

lrnjorslaget end de, der er ændret som følge af Ankest’relsens og Advokatrådets

bemærkninger.

fagbevægelsens Hovedorganisation (fH) og Dansk Socialrådgiverforening (DS) be

mærker begge, at vejledning af borgerne i dag er blevet for rigid, tidkrævende og

ødelæggende for et godt samarbejde mellem borgeren og kommunen og tilslutter sig

derfor forslaget om, at de formelle krav til vejledningen afskaffes.

mener, at man i fremtiden skal være meget opmærksom på. at vej lednings

1EIJI og

pligten ikke kun overholdes via vejledningsregleme i lov om retssikkerhed og admi

nistration af på det sociale område og forvaltningslovens regler om vejledning samt

god forvaltningsskik. men at der reelt gøres en ekstra indsats i forhold til de borgere.

(Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Høringsnotat

som kan have sværere ved at forstå og leve op til reglerne. så de ikke uretmæssigt

sanktioneres, fordi det formelt er muligt. Det kan f.eks. være ved, at borgeren ved

ydelsesstart sikres bred rådgivning og vejledning og herefter alene vej ledes specifikt

i forhold til f.eks. deltagelse i tilbud eller anmodning om lægeerklæring mv.

Beskæftigelsesministeriet har på baggrund afAnkestyrelsen og Advokatrådets be

inærkninger nyaffattet bestemmelserne om vejledning. Der henvises til Beskæftigel

sesministeriet bemærkninger i forhold til Ankestyrelsens og Advokatrådets horings

svar.

Der henvises endvidere til bemærkninger til

fremgår:

1, stk. i, i lovforslaget, hvorfølgende

‘for modtagere afhjælp efter lov om aktiv socialpolitik skal der vejledes om konse

k-venserne af manglende overholdelse afrådighedsforpligtelsen i §Ç 8 a, 13 og 13 a

i lov om aktiv socialpolitik, idet den manglende overholdelse afrådighedsforpligtel

sen, feks. ved ttdeblivelse fra enjobsamtale uden rimelig grund vilfå konsekvenser

for ydelsen i form afsanktioner efter §Ç 36-40 a i lov om aktiv socialpolitik.

Ud over kravet om at vejledningen skal være skriftlig, skal kommunen herudover

vurdere, om der er behovfor yderligere vejledningfeks. mundtligt eller digitalt. Det

kan feks. være relevant for udsatte borgere, som kan have svært ved atforstå kom

munens skriftlige vejledning om rettigheder og pligter iforhold til rådighed og sank

tioner. Kommnun ens vejledning vil skulle tage hensyn til den enkelte borgersforhold,

herunder at borgeren kan forstå vejledningen. Hvis kommunen i forbindelse med

tildeling afhjælp eller ved en senere opfølgning vurderer, at horgeren ikke kanforstå

den skriftlige vejledning om rådighed og sanktioner eller ikke vil være i stand til

senere at reagere på situationen, bør kommtmnen overveje, om der er grundlag for at

træffe andre foranstaltninger i forhold til vejledning om rådighedsforpligtelsen.

Dettefølger afprincipperne i retssikkerhedsloven, forvaltningsloven og godfon’alt

ningsskik.

Bemærkningerne giver på denne baggrund ikke anledning til at ændre forslaget, og

der henvises til Beskæftigelsesministeriets bemærkninger til Ankestyrelsens horings

svar.

Den Uvildige Konsulentordnin på Handicapområdet (DUKH) har bemærket, at det

fremgår af Folketingets Ombudsmands beretning for året 2002, at

5 i retssikker

hedsloven ikke blot en lovfæstelse af

7 i forvaitningsloven, men også et udtryk for,

at vejledningspligten er skærpet på det sociale område. Endvidere at vejlednings

pligten skal ses i sammenhæng med retssikkerhedslovens

12, nr. 4 om kommunens

pligt til at give borgeren skriftlig besked om, hvilke ændringer, der kan have betyd

ning for hjælpen og borgerens oplysningspligt efter retssikkerhedslovens

11, stk.

DUKH anfører, at den information, som kommunerne skal give, skal være tilstræk

keligt til, at borgeren ikke senere med rette kan hævde at have handlet i god tro. Det

bør således i forbindelse med lovforslaget tydeliggores. at vejledningen skal gives

med udgangspunkt i borgers situation og forudsætninger. For udsatte borgere, som

(Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Høringsnotat

kan have svært ved at forstå en skriftlig vejledning om rettigheder og pligter i forhold

til rådighed og sanktioner, skal kommunen tage hensyn til den enkelte borgers for

hold og sikre sig. at borgeren kan forstå vejledningen. For nogle borgere vil det altså

ikke være tilstrækkeligt, blot at give vejledningen skriftligt som beskrevet i Anke

styrelsens principafgørelse 86-14. Endvidere at det er kommunerne, der skal kunne

dokumentere, at borgeren har fået tilstrækkelig vejledning med udgangspunkt i den

enkelte borgers forhold og forudsætninger.

For at hensigten med lovforslaget opnås, således at borgernes retssikkerhed styrkes,

opfordrer

DUKH

derfor til, at reglerne tydeliggores, så praksis i forhold til at en

skriftlig vejledning vurderes at være tilstrækkelig i de tilfælde, hvor den er givet

tilstrækkeligt præcist, ikke længere bør kunne st alene,

som

det ses i afgørelserne

5-11, 6-11, 143-11 og 86-14 fra Ankestyrelsen som

knytter

sig til den skriftlige vej

ledning i reglerne gældende forud for 1. januar 2020. Det er således afgørende, at

kommunens vejledning også kan omfatte borgere med udfordringer i det skriftlige

sprog

(fx

ordblinde mv.).

Beskæftigelsesininisteriet

har

på baggrund af horingssuaret fra bl. a. Ånkestyretsen

Advokatrådet m’affattet

35, stk. 1,

69 a, stk. 1,

1, stk. 1, og

75 a, stk. 1,

i lov om aktiv socialpolitik. Der henvises til Beskæftigelsesministeriets bemærirnin

ger til Ankestyrelsens og Advokatrådets horingssvar samt til bemærkningerne til

FHs og DS’ horingssvar.

Bemærkningerne er imødekommet ved nyaffattelsen afbestemmnelserne i forslagets

§4,

nr.

1-4.

Randers Kommune (RK) anfører, at

35, stk. I i lov om aktiv socialpolitik også har

udgangspunkt i retssikkerhedsloven, og at det vurderes langt mere hensigtsmæssigt

at omformulere

35. stk. I, så vejledningsreglerne imødekommer de udfordringer

STAR har konstateret. RK anbefaler derfor, at lovforslaget udmonter en sammenfat

ning af bestemmelserne i retssikkerhedsloven, forvaltningsloven og de erfaringer,

STAR

har

gjort

sig.

RK vurderer, at det ikke er hensigtsmæssigt, at kommunerne fremover skal vejlede

efter retssikkerhedsloven uden, at der er en eksplicit henvisning hertil i lov om aktiv

socialpolitik. RK finder, at lovforslaget generelt ikke er tilstrækkeligt præciseret. Der

er en iboende risiko for, at kommunerne vil vejlede forskelligt, herunder at vejled

ningen ikke vil være tilstrækkelig. Herudover er der generelt mange usikkerhedsmo

menter og uklarheder i lovforslaget. Den praktiske implementenng og forvaltning af

forslaget vurderes derfor ikke tilstrækkeligt præciseret.

RK peger på, at det fremgår af lovforslaget, at kommunen i henhold til retssikker

hedslovens

12, nr. 4, har pligt til skriftligt at oplyse modtagere af hjælp om konse

kvenserne i hjælpen i form af sanktioner. Ifølge retssikkerhedsvejledningen, pkt.

177, er der ikke tale

en skal-bestemmelse, hvorfor det bør fremgå eksplicit af

lovgivningen at kommunen har en decideret pligt.

(Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Høringsnotat

BIÇ,

ser gerne, at det fortsat bør fremgå eksplicit af lovgivningen, at vejledningen

stadig skal ske under hensyn til personens situation og forudsætninger, og at vej led

ningsforpligtelsen ved ydelses- og målgruppeskift præciseres.

RK finder det uklart, om STAR fortsat vil udarbejde vejledningsmateriale, og om

kommunen stadig kan udsende STAR’s vejledningspjecer til borgerne.

jÇ, spørger, hvordan det sikres, at der sanktioneres ved udeblivelse fra den første

jobsamtale efter henvendelse

hjælp, og kan der i forbindelse med den første job-

samtale efter henvendelse om hjælp derfor blot stadig vejledes skriftligt i indkaldel

sesbrevet?

spørger endvidere, om det vil være fyldestgørende, at vejledning

rettigheder

og pligter i forhold til rådighed og sanktioner følger samme principper som før I.

januar 2020, og hvornår der skal vejledes første gang, herunder hvilke pligter mv.

der skal vej ledes

om.

RK har herudover stillet spørgsmål til den skriftlige vejledning, digital ansøgning

om hjælp. videovej ledning og brug affortrykt blanket som dokumentation for, at der

er vej ledt

borgerens oplysningspligt.

Beskæftigelsesministeriet henviser til bemærkningerne til Ankestyrelsens og Advo

katrâdets horingssvar samt til

bemærkningerne

til fHs og 1)3 horingssvar.

Til bemærkningerne om,

den praktiske implementering ogfon’altning afforslaget

ikke vurderes tilstrækkeligt præciseret, skal ministeriet bemærke, at STAR vil indgå

i dialog med KL og Ankestyrelsen om understøttelse afimplementeringen afforsla

get om forenkling afvejledningspligten i lov om aktiv socialpolitik.

Til bemærkningen om, at vejledningsforpligtelsen ved yde/ses- og mnålgruppeskfl

bor præciseres og sporgsmnålene om STAR ‘s vejledningsmateriale og de øvrige

spørgsmål om de nærmere rammer og indhold af vejledningspligten, skal ministeriet

bemærke, at følgende frem

går

af lovforslagets almindelige bemærkninger:

“Pligten til at vejlede skrflligt er et minimttmskrav. Kommunen vælger selv, om kom

munen vil vejlede om alle regler om rådighed og sanktioner på en gang, eller om

kommunen vil vejlede i forhold til den konkrete aktivitet, som borgereim bliver ind

kaldt tilf eks. vejledning om, hvad der sker, hvis borgeren ikke moder i et tilbud. Det

vigtige er, at kommunen vejleder om de regler, der er relevante for borgeren i den

konkrete situation. Kommunen vil også i indkaldelsen til 1. jobsamtale kunne vejlede

om, at hvis borgeren ikke moder op, vil kommunen træffe afgørelse om en sanktion,

med mindre borgeren havde en rimelig grund til ikke at mode til samtalen feks.

svgdonz.”

Aarhus Kommune bemærker, at kommunen finder det positivt, at lovforslaget op-

hæver den bureaukratisk tunge vejledningsprocedure. Kommunen kvitterer for det

praksistjek, som STAR har gennemført i bla. Aarhus Kommune, som har tydelig-

gjort,

at de gældende krav til vejledning er en unaturlig del af samtalen og kan have

en negativ indvirkning på samtalen med borgeren. Herudover anfører kommunen, at

(Omtryk - 04-05-2023 - Filer tilføjet ) L 129 - Bilag 2: Høringsnotat

det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at detaljeringsgraden af den vej led

ning kommunen skal give afhænger af, hvilken ydelse borgeren søger om. Kommu

nen vil gerne have præciseret, hvad der forstås hermed. Endelig ønsker kommunen

oplyst, om kommunen i de situationer, hvor en borger er i stand til at forstå mundtlig

dansk men ikke skriftlig dansk. kan vejlede borgeren mundtlig og notere dette på

sagen.

På baggrund af de indkomne horingssvar har Beskæftigelsesministeriet i stedet for

afskaffelse afvejledningsreglerne i lov om

aktiv

socialpolitikforeslået nyaffattelse

afS35, stk. 1, §69a, stk. 1, §691, stk. 1, og.Ç 75a, stk. 1, ilovom aktiv socialpolitik

om kommunernes vejledningspligt. Der henvises til Beskæftigelsesministeriet be

mærkninger til Ankestyrelsens og Advokatrådets horingss var samt til bemærknin

gerne til FHs og DS’ horingssvar.

Der henvises endvidere til Beskæftigelsesministeriets bemærkninger til Randers

Kommunes horingssvar vedr. vejledningens indhold iforhold til målgrupper.

Bemærkningerne giver på denne baggrund ikke anledning til at ændre yderligere

forslaget.

Kobehavns Kommune bemærker, at kommunen ser frem til, at bestemmelsen om

vejledningen ophæves, og at kommunen værdsætter, at der er lyttet til praktikere fra

kommunerne. Kommunen forslår dog, at lovændringen træder i kraft tidligere end 1.

januar 2024.

På baggrund afden tidsmæssige behandling afloijorslaget, vil det ikke være muligt

at lovforslaget træder i kraft tidligere end den 1. januar 2021.

2.4. Kompetence fordeling ved udpegning af medlemmer og suppleanter

til de regionale arbejdsmarkedsr.d

Lederne finder det fornuftigt, at direktøren for STAR får mandat til at udpege med

lemmer af de regionale arbejdsmarkedsråd eller suppleanter for medlemmerne på

vegne af beskæftigelsesministeren i de situationer, hvor medlemmerne eller supple

anterne fratræder i løbet af rådets funktionsperiode.

Beskæftigelsesministeriet tager bemærkningerne til efterretning.

Bemærkningerne har

ikke givet anledning til

ændringer

afloforslaget.