Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 129 Bilag 5
Offentligt
Ændringsforslag
til 2. behandling af
Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik
(Øget ansvar til arbejdsløshedskasser for kontaktforløbet i de første 3 måneder, et forenklet kontaktforløb m.v.,
permanentgørelse af forsøg om jobrettet indsats til unge, forenkling af krav til vejledning m.v.)
[af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)]
Af
beskæftigelsesministeren:
Til § 5
1)
Efter stk. 1 indsættes som nye stykker:
»Stk.
2.
§ 1, nr. 7-12, 18-29, 34-36 og 39, § 18 b, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v., som affattet ved dennes lovs § 2, nr. 4, og § 3, nr. 2, finder ikke anvendelse for medlemmer af en
arbejdsløshedskasse, som før lovens ikrafttræden har været indplaceret i en dagpengeperiode efter § 55 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., som ved lovens ikrafttræden har været ledig i mindre end 3 måneder, jf. § 9 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, og som er ledig ved lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 3. For disse personer finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
Stk. 3.
Stk. 2 finder ikke anvendelse for personer, som var omfattet af reglerne om forsøg efter hidtil gældende § 193 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 4.
For personer omfattet af § 6, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor arbejdsløshedskassen efter § 31,
stk. 1, 1. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 18, skal holde 3 individuelle jobsamtaler, medregnes jobsamtaler, som
inden lovens ikrafttræden er holdt med jobcenteret, eller som er holdt af arbejdsløshedskassen som led i forsøg efter hidtil
gældende § 193 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«
[Overgangsregler vedrørende øget ansvar til arbejdsløshedskasser for kontaktforløbet i de første 3 måneder]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det er i lovforslagets § 5 foreslået, at loven træder i kraft den 1. januar 2024.
Det foreslås, at der indsættes overgangsregler i lovforslagets § 5, stk. 2 og 3, om øget ansvar til arbejdsløshedskasserne
for kontaktforløbet i de første 3 måneder således, at der for dagpengemodtagere, som før lovens ikrafttræden har været
indplaceret i en dagpengeperiode og som ved lovens ikrafttræden har været ledig i mindre end 3 måneder, samt for
dagpengemodtagere, som var omfattet af reglerne om forsøg efter hidtil gældende § 193 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats (a-kasseforsøget) tages stilling til, om de skal have resten af de første 3 måneder af deres
kontaktforløb i jobcenteret eller arbejdsløshedskassen fra lovens ikrafttræden og frem.
Endvidere foreslås det, at der indsættes overgangsregler i lovforslagets § 5, stk. 4, om øget ansvar til
arbejdsløshedskasserne for kontaktforløbet i de første 3 måneder således, at der for dagpengemodtagere, hvor
arbejdsløshedskassen efter lovforslaget skal holde 3 individuelle jobsamtaler tages stilling til, om jobsamtaler, der er holdt
med jobcenteret eller arbejdsløshedskassen som led i det hidtil gældende a-kasseforsøg skal medregnes.
Det foreslås i
stk. 2, 1. pkt.,
at lovens § 1, nr. 7-12, 18-29, 34-36 og 39, § 18 b, stk. 1, i lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., som affattet ved dennes lovs § 2, nr. 4, og § 3, nr. 2, ikke finder anvendelse
for medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som før lovens ikrafttræden har været indplaceret i en dagpengeperiode efter
§ 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som ved lovens ikrafttræden har været ledig i mindre end 3 måneder, jf. § 9
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som er ledig ved lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 3.
L 129 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
Den foreslåede ordning indebærer, at forslaget til reglerne om cv-oplysninger, kontaktforløbet m.v., »Min Plan«, mindre
intensiv indsats, indstilling og afslag på tilbud samt klage over arbejdsløshedskassens afgørelser i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats ikke finder anvendelse for dagpengemodtagere, som er indplaceret i en dagpengeperiode før lovens
ikrafttræden, som har været ledig i mindre end 3 måneder ved lovens ikrafttræden, og som er ledig ved lovens ikrafttræden.
Det gælder dagpengemodtagere, der er helt eller delvist ledige ved lovens ikrafttræden.
Tilsvarende finder forslaget til reglerne om, at arbejdsløshedskasserne varetager ansvaret for kontaktforløbet i de første 3
måneder i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. og forslaget til reglerne om, at det er en
betingelse for at være til rådighed, at medlemmet kan og vil deltage i jobsamtaler med arbejdsløshedskassen som led i
kontaktforløbet, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ikke anvendelse for disse dagpengemodtagere.
Det følger modsætningsvist af bestemmelsen, at lovens regler om kontaktforløb m.v. finder anvendelse for medlemmer
af en arbejdsløshedskasse, som er indplaceret i en dagpengeperiode efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. før
lovens ikrafttræden, som har været ledig i mindre end 3 måneder ved lovens ikrafttræden, jf. § 9 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, hvis de ikke er ledig ved lovens ikrafttræden. Det betyder, at når disse dagpengemodtagere efter
den 1. januar 2024 igen bliver ledige, vil arbejdsløshedskasserne således have ansvaret for kontaktforløbet for disse
dagpengemodtagere i den resterende del af de første 3 måneder af dagpengemodtagerens ledighed.
Det foreslås i
2. pkt.,
at de hidtil gældende regler finder anvendelse for personer omfattet af bestemmelsen.
Forslaget indebærer, at de hidtil gældende regler om kontaktforløbet m.v. i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats finder
anvendelse for disse dagpengemodtagere.
Baggrunden for bestemmelsen er, at disse dagpengemodtagere forud for lovens ikrafttræden er påbegyndt et kontakt-
forløb i jobcenteret, og med forslaget skal fortsætte deres kontaktforløb i jobcenteret i de første 3 måneder, jf. dog nedenfor
om forslaget til stk. 3, for dagpengemodtagere, der forud for lovens ikrafttræden har haft et kontaktforløb i deres
arbejdsløshedskasse som følge af reglerne om forsøg med mere ansvar til arbejdsløshedskasser (a-kasseforsøget).
Jobcenteret skal således have ansvaret for kontaktforløbet for disse dagpengemodtagere i de første 3 måneder af deres
ledighedsforløb. Forslaget betyder, at dagpengemodtagere vil opleve et mere sammenhængende kontaktforløb med færre
skift mellem aktører i de første 3 måneder.
Det foreslås i
stk. 3,
at stk. 2 ikke finder anvendelse for personer, som var omfattet af reglerne om forsøg efter hidtil
gældende § 193 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Den foreslåede ordning indebærer, at stk. 2 ikke finder anvendelse for dagpengemodtagere, som var omfattet af forsøg
med mere ansvar til arbejdsløshedskasser med hjemmel i hidtil gældende § 193 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Arbejdsløshedskasserne har således fortsat ansvaret for kontaktforløbet for dagpengemodtagere, som var omfattet af a-
kasseforsøget i de første 3 måneder af dagpengemodtagerens ledighed efter lovens ikrafttræden den 1. januar 2024.
Forslaget betyder, at en dagpengemodtager, som er påbegyndt et kontaktforløb i en arbejdsløshedskasse som led i a-
kasseforsøget fortsætter sit kontaktforløbet i de første 3 måneder i arbejdsløshedskassen efter de foreslåede regler i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats. Efter de første 3 måneders ledighed varetager jobcentrene kontaktforløbet for
dagpengemodtagere.
Det foreslås i
stk. 4,
at for personer omfattet af § 6, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor
arbejdsløshedskassen efter § 31, stk. 1, 1. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 18, skal holde 3 individuelle
jobsamtaler, medregnes jobsamtaler, som inden lovens ikrafttræden er holdt med jobcenteret, eller som er holdt af
arbejdsløshedskassen som led i forsøg efter hidtil gældende § 193 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget indebærer, at for de dagpengemodtagere, som arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet for og dermed
skal holde 3 individuelle jobsamtaler med i de første 3 måneder, kan jobsamtaler, som er holdt med jobcenteret inden
lovens ikrafttræden, medregnes. Endvidere kan de jobsamtaler, som en arbejdsløshedskasse har holdt som led i a-kasse-
forsøget inden lovens ikrafttræden, medregnes. Det omfatter også fælles jobsamtaler i forsøget.
L 129 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
Ændringsforslaget vedrørende overgangsreglerne skønnes at medføre kommunale merudgifter i 2024 på 12,6 mio. kr. set
ift. den forudsatte økonomi i lovforslaget som fremsat.
Det er forudsat, at overgangsreglerne medfører, at antallet af samtaler, som flyttes fra kommunerne til a-kassen i det første
år, reduceres med ca. 9 pct.
De samlede skønnede offentlige mindreudgifter for 2024 inklusiv ændringsforslaget svarer til 160,2 mio. kr. før skat og
tilbageløb og 160,0 mio. kr. efter skat og tilbageløb. Alle beløb er i 2023-pl.
De økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.