Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 129 Bilag 6
Offentligt
Ændringsforslag
til 2. behandling af
Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik
(Øget ansvar til arbejdsløshedskasser for kontaktforløbet i de første 3 måneder, et forenklet kontaktforløb m.v.,
permanentgørelse af forsøg om jobrettet indsats til unge, forenkling af krav til vejledning m.v.)
[af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)]
Af
beskæftigelsesministeren:
Til § 1
1)
Efter nr. 14 indsættes som nyt nummer:
»01.
I
§ 30, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »§ 31, stk. 3« til: »§ 31, stk. 5«.
[Konsekvensrettelse]
2)
I det under
nr. 17
foreslåede
§ 30 a, stk. 2 og 4,
ændres »Personer omfattet af stk. 1« til: »Personer, som får en jobrettet
indsats efter stk. 1,«.
[Lovteknisk præcisering]
3)
Efter nr. 21 indsættes som nyt nummer:
»02.
I
§ 33, stk. 2, 2. pkt.,
der bliver 3. pkt., ændres »§ 27, stk. 2« til: »§ 27, stk. 4«.
[Konsekvensrettelse]
4)
I det under
nr. 37
foreslåede
§ 180 a
ændres »og understøttende indsatser efter kapitel 26-28« til: »eller understøttende
indsatser efter kapitel 26-28«.
[Lovteknisk præcisering]
Til § 4
5)
I
nr. 5
ændres »§
109, stk. 4, 1. pkt.«
til: Ȥ
109, stk. 4, 2. pkt.«
[Konsekvensrettelse]
Bemærkninger
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der ved lovforslaget indsættes to nye stykker før stk. 1 i § 31 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter der konsekvensrettes i § 30, stk. 3, 1. pkt., således at henvisningen til den
gældende § 31, stk. 3, ændres til § 31, stk. 5.
Til nr. 2
I lovforslagets § 1, nr. 17, foreslås det i
§ 30 a
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at personer omfattet af stk. 1
undtages fra uddannelsespålægget efter § 30.
Forslaget betyder, at når jobcenteret konkret har vurderet, at personen skal omfattes af en jobrettet indsats efter stk. 1, og
hvis personen selv ønsker det, er personen fritaget for uddannelsespålægget i lovens § 30.
L 129 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 6: Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren
Formuleringen ”personer omfattet af stk. 1” dækker over personer, som
får en jobrettet indsats efter stk. 1.
Med det formål at tydeliggøre hensigten med stk. 2 og 4 foreslås det på den baggrund at præcisere ordlyden af § 30 a, stk.
2 og 4,
således at ”personer omfattet af stk. 1” erstattes med ”personer, som får en jobrettet indsats efter stk. 1”.
Til nr. 3
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der ved lovforslaget indsættes to nye stykker efter stk. 1 i § 27 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter der konsekvensrettes i § 33, stk. 2, 2. pkt., der bliver 3. pkt., således at
henvisningen til den gældende § 27, stk. 2, ændres til § 27, stk. 4.
Til nr. 4
I lovforslagets § 1, nr. 37, foreslås det i
§ 180 a
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at har jobcenteret truffet afgørelse
om afslag på en fælles indstilling fra arbejdsløshedskassen og personen, som jobcenteret har modtaget i den periode, hvor
arbejdsløshedskassen har ansvaret for kontaktforløbet, jf. § 27, stk. 2, om tilbud efter kapitel 11-14 og understøttende
indsatser efter kapitel 26-28, begrunder jobcenteret afslaget over for arbejdsløshedskassen.
Baggrunden for forslaget er, at hvis arbejdsløshedskassen sammen med personen vurderer, at personen vil have gavn af
et tilbud eller en understøttende indsats, der påbegyndes inden for de første 3 måneders ledighed, hvor
arbejdsløshedskassen har ansvaret for kontaktforløbet, eller igangsættes i forlængelse heraf, vil arbejdsløshedskassen og
personen kunne sende en fælles indstilling herom til jobcenteret.
Indstillingen om den understøttende indsats kan gives i forbindelse med et tilbud eller uden for et tilbud.
På den baggrund foreslås det, at ordet
”og”
erstattes med ordet
”eller”.
Til nr. 5
Henvisningen til § 109, stk. 4, 1. pkt., ændres til en henvisning til § 109, stk. 4, 2. pkt.
Ved en fejl var der ved affattelsen af ændringen blevet henvist til 1. pkt. i stedet for 2. pkt.