Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
L 130
Offentligt
2753457_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 6857
Doknr.
749555
Dato
21-09-2023
Folketingets Finansudvalg har d. 7. september 2023 stillet følgende spørgsmål
spm. 11 til ældreministeren vedr. L 130, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF).
Spørgsmål nr. 11:
”Vil
ministeren
i forlængelse af den tekniske gennemgang den 6. september
2023 af de dele af finanslovsforslaget for 2024 der hører under ministeren res-
sort
redegøre for, om det har betydning for bindingerne på værdighedsmilliar-
den til ældre, at den har form af bloktilskud til kommunerne fremfor at være op-
ført under ministerens ressort?”
Svar:
I finanslovaftalen for 2016 (V, K, LA, DF) blev det aftalt at styrke kommunernes
arbejde med en værdig ældrepleje ved at afsætte 1 mia. kr. årligt fra 2016 og
frem
kaldet værdighedsmilliarden
til at understøtte udbredelsen og imple-
menteringen af en værdighedspolitik i kommunerne.
Værdighedsmidlerne blev for årene 2016-2019 udmøntet som en pulje, hvor
kommunerne, for at få andel i midlerne, skulle indsende en årlig redegørelse
for midlernes anvendelse samt et revisorgodkendt regnskab for den faktiske
anvendelse af værdighedsmidlerne til det daværende Sundheds- og Ældremi-
nisterie.
I overensstemmelse med finanslovsaftalen overgik værdighedsmilliarden fra
2020 til at blive udmøntet til kommunerne som særtilskud sammen med bloktil-
skuddet efter en demografisk fordelingsnøgle for udgiftsbehovet på ældreområ-
det. Når midler overgår til udmøntning via bloktilskuddet overføres de fra res-
sortministeriets ressort til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Midler udmøntet
via bloktilskuddet er ikke øremærkede. Der er endvidere ikke krav om afrappor-
tering om midlernes anvendelse.
Fra 2016 har det været et krav, at kommunalbestyrelsen inden for det første år
i den kommunale valgperiode skal vedtage en værdighedspolitik for den kom-
munale ældrepleje. Værdighedspolitikken skal indeholde de overordnede pejle-
mærker og principper for en værdig ældrepleje i den enkelte kommune med
udgangspunkt i den personlige hjælp, omsorg og pleje m.v., som ydes efter lov
om social service til personer over folkepensionsalderen. Værdighedspolitikken
skal offentliggøres på kommunens hjemmeside.
1
L 130 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm., om det har betydning for bindingerne på værdighedsmilliarden til ældre, at den har form af bloktilskud til kommunerne frem for at være opført under ministerens ressort, til ældreministeren
2753457_0002.png
I værdighedspolitikken skal kommunalbestyrelsen som minimum beskrive,
hvordan kommunens ældrepleje kan understøtte følgende områder i forhold til
plejen og omsorgen af den enkelte ældre: 1) Livskvalitet, 2) Selvbestemmelse.
3) Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, 4) Mad og ernæring,
5) En værdig død, 6) Pårørende og 7) Bekæmpelse af ensomhed.
Med venlig hilsen
Mette Kierkgaard
Ældreminister
2