Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
L 132
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
22. september 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 2 (L 132 - § 7.
Finansministeriet) af 4. september 2023 stillet efter ønske fra
Lisbeth Bech-Nielsen (SF)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvor meget de stigende forsvarsudgifter beslaglægger
af det økonomiske råderum år for år frem til og med 2030? Samtidig ønskes op-
lyst, hvor stor en del af forsvarsudgifterne der antages dækket af den offentlige in-
vesteringsramme.
Svar
I forbindelse med
2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027
opdateres den mel-
lemfristede fremskrivning frem mod 2030, herunder opgørelsen af det finanspoli-
tiske råderum. Det finanspolitiske råderum er et mål for, hvor meget plads der er
til nye politiske initiativer på udgifts- eller skatteområdet inden for det fastsatte ba-
lancekrav på -0,5 pct. af BNP i 2030.
Det bemærkes, at det finanspolitiske råderum i indeværende svar opgøres i for-
hold til udgiftsniveauet i 2024. Det skal ses i lyset af, at råderummet i 2024 dispo-
neres i forbindelse med finanslovforslaget og finansloven for 2024. Den skønnede
offentlige forbrugsvækst i 2024 afspejler således ikke længere en beregningsteknisk
mulig vækst i det offentlige forbrug (hvilket er tilfældet for årene 2025-2030), men
derimod konkrete prioriteringer på finanslovforslaget for 2024 mv.
På baggrund af den opdaterede fremskrivning kan det finanspolitiske råderum op-
gøres til 55¼ mia. kr. (2024-priser) målt ift. niveauet i 2024.
I tabel 1 fremgår den økonomiske ramme fra forsvarsforliget fra juni 2023 ekskl.
den beregningstekniske reservation under den offentlige investeringsramme
–
dvs.
en beregningsteknisk opgørelse af trækket som forsvarsforliget vil have på det fi-
nanspolitiske råderum.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K