Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
L 132
Offentligt
2753531_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
22. september 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 3 (L 132 - § 7.
Finansministeriet) af 4. september 2023 stillet efter ønske fra
Lisbeth Bech-Nielsen (SF)
Spørgsmål
Vil ministeren forklare, hvorfor det opgjorte råderum pr. 31. august 2023 udgør
70,25 mia. kr., når udgangspunktet er 2023, men kun 55,25 mia. kr. når udgangs-
punktet er 2024, når realvæksten i det offentlige forbrug fra 2023 til 2024 ser ud til
at være lidt mindre end forskellen på 15 mia. kr.?
Svar
Opgørelsen af det finanspolitiske råderum er et mål for den højest mulige offent-
lige forbrugsvækst, hvorfor at opgørelsen som udgangspunkt kan sidestilles real-
væksten i det offentlige forbrug.
Opgørelsen af det finanspolitiske råderum i den seneste mellemfristede fremskriv-
ning er dog korrigeret for en række midlertidige driftsudgifter i bl.a. 2023 og 2024,
hvorfor at væksten i det finanspolitiske råderum ikke er lig den offentlige for-
brugsvækst i 2024. Korrektionerne vedrører udgifter forbundet med håndteringen
af situationen i Ukraine, herunder afsatte midler på forslaget til finanslov for 2024
til at dække merudgifterne ved en evt. forlængelse af særloven, samt ekstraordi-
nære merudgifter i forbindelse med erstatningsaftale til minkavlere og følgeer-
hverv mv. Desuden er råderummet korrigeret for driftsudgifter i regi af Ukraine-
fonden,
jf. nærmere i 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027, august 2023.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K