L 20 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 20 Bilag 1
Offentligt

Høringsliste

Centralorganisationernes Fællesudvalg

Dansk Arbejdsgiverforening

Dansk Arbejdsgiverforening 2

Dansk Arbejdsgiverforening 3

Dansk Ejendomsmæglerforening

Dansk Erhverv

Dansk Industri

Danske Advokater

De Samvirkende Købmænd

Den Danske Aktuarforening

Den Danske Aktuarforening 2

Den Danske Aktuarforening 3

Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsc-

hefer i Danmark

FSR - danske revisorer

Gorrissen Federspiel

L 20 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Oversigt over myndigheder og organisationer m.v., der høres over

ændringer til selskabsloven, lov om næring, lov om sikkerhed til søs,

lov om en fælles patentdomstol m.v., lov om kapitalmarkeder og lov

om finansiel virksomhed.

Accura Advokataktieselskab

ADIPA

Advokatfirmaet Vingaardshus

Advokatsamfundet

Advokatrådet

Aera-IP

Akademiet for de Tekniske Videnskaber

Akademikerne

Akademisk Arkitektforening

ALK-Abelló

Andelskassen

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES)

ATP - Arbejdsmarkedets Tillægs Pension

Awapatent A/S

Bech-Bruun Advokatfirma

Bender von Haller Dragsted

Benzinforhandlernes Fælles Repræsentation

Beskæftigelsesministeriet

Blå Kors

Boghandlerforeningen

Brancheforeningen for Aktive Ejere i Danmark

Budde, Schou A/S

BUPL

Børne- og Undervisningsministeriet

Capital Law CPH

Centralorganisationens Fællesudvalg

CEPOS

–

Center for Politiske Studier

CEREDA

Chas. Hude A/S

Chr. Hansen A/S

Coloplast A/S

Computershare

Convatec A/S

COPA Copenhagen Patents

Høringsliste

ERHVERVSSTY RELSEN

Dahlerups Pakhus

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

Tlf.

Fax

35 29 10 00

35 29 10 01

CVR-nr 10 15 08 17

E-post [email protected]

www.erst.dk

ERHVERVSMINISTERIET

L 20 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

2/6

Copenhagen Business School

DAFNIA

DAKO A/S

DAKOFO

Danders & More Advokatfirma

Danfoss A/S

Danish Venture Capital and Private Equity Association

Danmarks Aktive Forbrugere

Danmarks Apotekerforening

Danmarks Fiskehandlere

Danmarks Nationalbank

Danmarks Rederiforening,

Danmarks Skibskredit A/S,

Danmarks Statistik,

Danmarks Tekniske Universitet

Dansk Aktionærforening

Dansk Arbejdsgiverforening

Dansk Byggeri

Dansk Ejendomskredit

Dansk Ejendomsmæglerforening

Dansk Energi

Dansk Erhverv

Dansk Forening for Industriens Patent- og Varemærkespecialister (DIP)

Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM)

Dansk Forening til Bekæmpelse af Produktpirateri (DACG)

Dansk Frisør og Kosmetikerforbund

Dansk Industri

Dansk Industri Byggeri

Dansk Initiativ for Etisk Handel

Dansk Investor Relations Forening (DIRF)

Dansk Iværksætterforening

Dansk Kredit Råd

Dansk Management Råd

Dansk Metal

Dansk Standard

Dansk Sygeplejeråd

Danske Advokater

Danske Annoncører og Markedsførere

Danske Cykelhandlere

Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening

Danske Guldsmede og Urmagere

Danske Helsekostforretningers Brancheforening

Danske Maritime

Danske Rederier

Danske Regioner

Danske Slagtermestre

Datatilsynet

De Fries & Tufekovic IP

Den Danske Aktuarforening

Den Danske Dommerforening

Høringsliste

L 20 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

3/6

Den Danske Finansanalytikerforening

Den Danske Fondsmæglerforening

Den Sociale Retshjælp

Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere

Det Økonomiske Råds Sekretariat

Digitaliseringsstyrelsen

DIRF - Dansk Investor Relations Forening

DLA Piper Denmark Law Firm

Dommerfuldmægtigforeningen

Domstolsstyrelsen

Drivkraft Danmark

e-nettet

Effektivt Landbrug

Erhvervsstyrelsens Området for Bedre Regulering

Experian

F.L. Smidth & Co. A/S

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

Ferring A/S

Ferrosan A/S

Finans Danmark

Finansforbundet

Finansiel Stabilitet

Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Finansministeriet

Finanshuset i Fredensborg A/S

Finans og Leasing

Finanstilsynet

First North

Fiskeristyrelsen

Focus Advokater

Forbrugerombudsmanden

Forbrugerrådet Tænk

Forbrugsforeningen

Foreningen af J. A. K. Pengeinstitutter

Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og Forsikrings Agenturer (FDFA)

Foreningen af Distance- og Internethandel (FDIH)

Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber

Foreningen af Interne Revisorer v/ Jesper Siddique Olsen

Foreningen af Socialchefer

Foreningen Danske Revisorer

Foreningen for platformsøkonomi

Foreningen Industriel Retsbeskyttelse

FOREX

Forhandlingsfællesskabet

Forsikring & Pension

Forsikringsforbundet

Forsikringsmæglerforeningen

Forsvarsministeriet

Forumadvokater A/S

Fotobranchen

Høringsliste

L 20 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

4/6

Frederiksberg Kommune

Frivilligrådet

FSR

–

Danske Revisorer

Færøernes Landsstyre (Rigsombudsmanden)

Garantiformuen

Gea NIRO A/S

Geodatastyrelsen

GN Store Nord A/S

Gode penge

Gorrissen Federspiel Kierkegaard

GRAKOM

Grønlands Selvstyre

H. Lundbeck A/S

Haldor Topsøe A/S

Hammelsvang Consult

Hans Harding Holding ApS

Helsebranchens Leverandørforening

Holme Patent A/S

Horten

Høiberg ApS

Indenrigs- og Boligministeriet

Håndværksrådet

Ingeniørforeningen i Danmark

Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO)

Inspicos

Intertrust (Denmark)

ISACA Denmark Chapter

IT-Branchen

Justitsministeriet

KBH

–

Commerce & Culture

KFUM’s Sociale Arbejde i Danmark

Kirk Larsen & Ascanius

Kirkeministeriet

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Komiteen for god Selskabsledelse

Kommunekredit

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Kooperationen

Kristelig Arbejdsgiverforening

Kristelig Fagbevægelse

Kromann Reumert

Kulturministeriet

Kuratorforeningen

Københavns Universitet

Landbrug & Fødevarer

Landdistrikternes Fællesråd

Landsdækkende Banker

Landsforeningen af forsvarsadvokater

Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug

Larsen & Birkeholm A/S

Høringsliste

L 20 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

5/6

Ledernes Hovedorganisation

LEGO Holding A/S

LEGO Juris A/S

Liberale Erhvervs Råd

Lokale Pengeinstitutter

Lund Elmer Sandager Advokatfirma

Løje IP

Lønmodtagernes Dyrtidsfond

Managementrådgiverne

Mastercard Payment Services Denmark A/S

Miljøministeriet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriMM Patents ApS

Mybanker

NASDAQ OMX Copenhagen A/S

Nets A/S

NKT A/S

Nokas Kontantservice P/S

Nordia Advokatfirma

Nordic Blockchain Assosiation

Nordic Patent Service

Novo Nordisk A/S

Novozymes A/S

Nævnenes Hus

Nærbutikkernes Landsforening

Opfinderforeningen.dk

Optikerforeningen

Orsnes Patent ApS

Ostehandlerforeningen Danmark

Oticon A/S

OXFAM IBIS

–

International Bistand

Patentgruppen ApS

Patrade A/S

Penneo

Plesner

Plougmann Vingtoft A/S

Postnord Juridiske afdeling

Radiometer Medical A/S

Revisornævnet

Retspolitisk Forening

Rigsadvokaten

Rigsombuddet på Færøerne

Rigsrevisionen

Rockwool International A/S

Roskilde Universitet Center (RUC)

Roskilde Universitetscenter

SEGES

Sikkerhedsbranchen

Sikkerhedsstyrelsen

Sirius Advokater

Skatteministeriet

Høringsliste

L 20 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

6/6

Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening

SMVdanmark

Social- og Ældreministeriet

Statsadvokaten for Særlig kriminalitet

Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk og International

Kriminalitet,Syddansk Universitet

Statsministeriet

Sportsbranchen DK

Sundhedsministeriet

Syddansk Universitet

Sø- og Handelsretten

Søfartsstyrelsen

Takeda A/S

Teknologisk Institut

Telekommunikationsindustrien i Danmark

Transparency International Danmark

Transportministeriet

TROPA

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Udbetaling Danmark

Udenrigsministeriet

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Urmagernes og Optikernes landssammenslutning

Vestas Wind Systems A/S

Viking Life-Saving Equipment A/S

VISA

VKR-Holding A/S

VP Securities og værdipapircentralen

Western Union

WTC-advokaterne

Zacco Danmark A/S

Ældre sagen

Økonomistyrelsen

Ørsted

Aalborg Universitet

Aarhus BSS

Århus Universitet

Høringsliste

L 20 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Centralorganisationernes Fællesudvalg

L 20 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Centralorganisationernes Fællesudvalg

L 20 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Dansk Arbejdsgiverforening

L 20 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Julia Castro Christiansen (FT)

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>

19. september 2022 08:18

Anton Lau Nielsen (FT); Julia Castro Christiansen (FT); Høringer

SV: Høring over udkast til lovforslag om selskabsloven m.fl. (del 2)

Kære Anton Lau Nielsen

Ovennævnte falder uden for DA’s virkefelt, og vi ønsker ikke at afgive bemærkninger.

Med venlig hilsen

Hjørdis de Stricker

Chefsekretær

Fra:

Anton Lau Nielsen (FT) <[email protected]>

Sendt:

16. september 2022 16:45

Til:

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; corporate-

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]

Cc:

Julia Castro Christiansen (FT) <[email protected]>

Emne:

Høring over udkast til lovforslag om selskabsloven m.fl. (del 2)

Til høringsparterne

Dansk Arbejdsgiverforening 2

L 20 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Finanstilsynet sender hermed vedhæftede udkast til lovforslag om selskabsloven m.fl. (del 2) i høring.

Lovforslaget skal gennemføre enkelte nødvendige ændringer i lov om kapitalmarkeder og lov om finansiel

virksomhed som følge af Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) 2022/858 af 30. maj 2022 om en

pilotordning for markedsinfrastrukturer baseret på distributed ledger-teknologi (DLT-forordningen).

Med lovforslaget udpeges Finanstilsynet som tilsynsmyndighed og gives hjemmel til at kunne fastsætte en lavere

tærskel for anvendelsen af DLT-baserede markedsinfrastrukturer. Derudover ændres definitionen af ”finansielle

instrumenter”, så der ved disse også forstås finansielle instrumenter, der er udstedt ved anvendelse af DLT.

Finanstilsynet skal anmode om eventuelle bemærkninger til lovforslaget

senest den 26. september 2022, kl. 12.00

(Bemærk kort høringsfrist).

Bemærkninger bedes sendt til

[email protected]

med kopi til

[email protected]

eller pr. post til

Finanstilsynet, Strandgade 29, 1401 København K, Att.: Julia Castro Christiansen og Anton Lau Nielsen.

Lovforslaget forventes fremsat 2. november 2022.

Kontaktpersoner: Julia Castro Christiansen og Anton Lau Nielsen

Direkte tlf.nr.: 33 55 83 99 og 41 93 35 20

Finanstilsynet offentliggør eventuelle høringssvar på Høringsportalen.

Med venlig hilsen

Anton Lau Nielsen

Specialkonsulent, Cand. Jur.

Juridisk Kontor

__________________________________________________

Strandgade 29, 1401 København K

Tlf.: +45 33 55 82 82 / Fax: +45 33 55 82 00

Direkte tlf.: +45 41 93 35 20

mail: [email protected]

www.finanstilsynet.dk

_________________________________________________

Finanstilsynet er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine

personoplysninger på vores hjemmeside

https://www.finanstilsynet.dk/Kontakt/Privatlivspolitik

Finanstilsynet gør opmærksom på, at denne e-mail og eventuelle vedhæftede filer er fortrolige. Hvis du har modtaget denne mail ved en fejl, bedes

du straks oplyse Finanstilsynet herom ved at besvare denne e-mail og derefter slette e-mailen. Vi gør opmærksom på, at hvis du har modtaget

denne e-mail ved en fejl, kan enhver form for kopiering, offentliggørelse eller distribution af denne e-mail være ulovlig.

Dansk Arbejdsgiverforening 2

L 20 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Rebecca Louise Rohde

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>

27. september 2022 11:17

Rebecca Louise Rohde

SV: Supplerende høring over Forslag til lov om ændring af selskabsloven m.fl.

(Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne

for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.)

Kære Rebecca Louise Rohde

Ovennævnte falder uden for DA’s virkefelt, og vi ønsker ikke at afgive bemærkninger.

Med venlig hilsen

Hjørdis de Stricker

Chefsekretær

Fra:

Rebecca Louise Rohde <[email protected]>

Sendt:

27. september 2022 11:07

Emne:

Supplerende høring over Forslag til lov om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af

mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.)

Forslag til lov om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af

sanktionsmulighederne for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.) har været sendt i offentlig høring fra den

22. juli 2022 til den 2. september 2022.

Erhvervsstyrelsen har efterfølgende indarbejdet bestemmelser i lovforslagets § 1 om ændring af selskabsloven,

hvorfor der gennemføres en supplerende offentlig høring over denne ændring.

Se vedhæftede materiale, som ligeledes kan findes på høringsportalen:

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/66841

Erhvervsstyrelsen imødeser eventuelle bemærkninger til lovforslaget

senest tirsdag den 11. oktober 2022,

kl. 12.

Bemærkninger og eventuelle spørgsmål kan rettes til

Rebecca Rohde,

[email protected],

tlf. 3529 1355.

Med venlig hilsen

Rebecca Louise Rohde

Fuldmægtig

ERHVERVSSTYRELSEN

Erhvervsret

Dahlerups Pakhus

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

Telefon: +45 35291000

Direkte: +45 35291355

E-mail:

[email protected]

www.erhvervsstyrelsen.dk

ERHVERVSMINISTERIET

Dansk Arbejdsgiverforening 3

L 20 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om formål og lovgrundlag

for databehandlingen på erhvervsstyrelsen.dk.

Hvis du sender følsomme oplysninger, opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse på Virk.

Dansk Arbejdsgiverforening 3

L 20 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

ERHVERVSSTYRELSEN

Dahlerups Pakhus

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

København, den

8. september 2022

J.nr. H.23-22-023

Bemærkninger til lovforslag om ændring af lov om formidling af fast ejendom m.v. fra Dansk

Ejendomsmæglerforening og Forbrugerrådet Tænk:

Dansk Ejendomsmæglerforening (DE) og Forbrugerrådet Tænk (FBRT) skal hermed fremsætte vores

fælles høringssvar vedrørende ovennævnte ændring af lov om formidling af fast ejendom m.v. (LOFE).

Høringen er officielt benævnt Forslag til lov om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af

mobilitetsdirektivet samt skærpelse af sanktionsmulighederne for Disciplinærnævnet for

Ejendomsmæglere m.v.), og ændringerne til LOFE fremgår af høringens § 2.

DE og FBRT er generelt meget tilfredse med lovforslagets ændringer til LOFE, idet vi dog bemærker, at vi

i denne sammenhæng – i udgangspunktet - alene forholder os til de fremkomne forslag, ikke til den

samlede regulering som sådan.

Vi hilser det især velkomment, at opgaver udført for

købere

af fast ejendom nu også omfattes af loven

(omtales herefter blot som ”køberrådgivning”). Området er på nuværende tidspunkt udelukkende dækket

af lov om juridisk rådgivning med tilhørende bekendtgørelse, som dog kun regulerer området i meget

generelle og overordnede termer. Vi anser derfor, at der er et behov for mere præcise regler, der er

målrettet området, og som stiller større krav til kvaliteten af rådgivningen, end tilfældet er i dag.

Samtidig giver det god mening, at reglerne for salgsformidling og reglerne for køberrådgivning fastsættes

i samme lovgivning, da de to områder er nært forbundet – selvom der naturligvis også er forskelle.

Det findes tillige positivt, at selve reguleringen af køberrådgiverområdet sker i bekendtgørelsesform, som

vil være lettere løbende at regulere i overensstemmelse med evt. senere behov, som der kan opstå.

Ligeledes hilser vi det velkomment, at Disciplinærnævnets kompetence udvides til også at omfatte

køberrådgivning, og at sanktionsmulighederne i øvrigt udvides og i et vist omfang styrkes.

Vi har dog fortsat visse bemærkninger til lovforslaget, som vi hermed skal redegøre for. Det bemærkes,

at for så vidt angår de foreslåede bestemmelser, som ikke er nævnt nedenfor, kan de støttes.

Generelle bemærkninger:

Vi anser ikke at det er hensigtsmæssigt, at en så betydningsfuld lovændring ”gemmes” i en 441 sider

lang høring, hvor mange forskellige love ændres på samme tid, og som i sin overskrift henviser til

ændring af Selskabsloven. Flere af høringens lovændringer har intet med hinanden at gøre, og det er

derfor problematisk, at lovforslagets synlighed på denne måde reduceres.

Der er flere passager i bemærkningerne til lovforslaget, som er kopieret fra de tidligere bemærkninger til

loven vedrørende salgsformidling, hvor det ikke er hensigtsmæssigt at foretage en sådan kopiering. I

bemærkningerne til nr. 16 (side 315-317) fremgår det f.eks. bl.a., at en køberrådgiver blot skal oplyse

herom, såfremt det er køberrådgiverens egen ejendom, som køberen ønsker at erhverve, se side 316

øverst. En køberrådgiver kan ikke være køberrådgiver på en sag, hvor det er køberrådgiverens egen

ejendom der sælges, idet køberrådgiveren i så tilfælde vil være inhabil, jf. bestemmelsen i § 48, stk. 5

om at ingen må være repræsentant for både køber og sælger.

Dansk Ejendomsmæglerforening

L 20 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Lidt længere nede på siden fremgår det desuden, at: ”Der

er intet til hinder for, at den erhvervsdrivende

sælger sin egen ejendom.”

Eftersom bestemmelsen omhandler en erhvervsdrivende, som yder

køberrådgivning, giver det ikke mening at skrive, at den erhvervsdrivende sælger sin ejendom. Der er

flere eksempler på dette. Bemærkningerne bør derfor gennemgås nøje for at rydde ud i sådanne

uhensigtsmæssigheder.

Der mangler konsekvenstilretning af diverse begreber i loven. Flere steder er der nævnt, at en

bestemmelse omhandler salgsformidling, hvor den også bør omhandle køberrådgivning. Vi vil forsøge at

fremhæve nogle af disse steder nedenfor.

Derudover er lovforslaget ikke konsekvent i sin benyttelse af ord for forskellige begreber. Forslaget bør

også konsekvensrettes i forhold hertil. Det drejer sig f.eks. om køberrådgiver, købermægler,

erhvervsmæssig aktivitet, rådgivning, bistand, ejendomsmægler/formidler mv.

Konkrete bemærkninger (hvor intet andet fremgår af overskriften, henvises til gældende LOFE):

Ad § 1, stk. 4:

Heraf fremgår det, at §§ 48 og 49 gælder for ”enhver

erhvervsdrivende der yder rådgivning og bistand i

forbindelse med omsætning af fast ejendom”

[vores understregning] – på nær advokater og finansielle

virksomheder. Med denne formulering betyder det, at bestemmelsen gælder for rådgivning og bistand

ved både køb og salg af fast ejendom. §§ 48 og 49 indeholder dog kun bestemmelser vedrørende

rådgivning og bistand i forbindelse med køb af fast ejendom.

Ad § 3, stk. 1:

Heraf fremgår det at loven finder anvendelse, når den erhvervsmæssige aktivitet udføres i Danmark –

uanset hvor ejendommen er beliggende. Bestemmelsens nuværende formulering omhandler dog kun

erhvervsmæssig formidling og udbud af salg af fast ejendom. Den bør derfor omformuleres, så den også

omfatter køberrådgivning.

Ad § 4, nr. 1:

Heraf fremgår definitionen på en

ejendomsformidlingsvirksomhed.

Bestemmelsen er formuleret, så den

umiddelbart kun omfatter salgsformidling. Den bør også omfatte køberrådgivning. Det foreslås, at

begrebet ”ejendomsformidlingsvirksomhed” beholdes, men at det beskrives, at en

ejendomsformidlingsvirksomhed er en virksomhed, som beskæftiger sig med omsætning af fast ejendom,

hvilket både kan omfatte salgsformidling og køberrådgivning.

Ad § 4, nr. 2:

En forbruger er her defineret som en person, som handler med henblik på ”afhændelse” af en fast

ejendom. Som konsekvensretning af lovforslagets § 2, nr. 2 om køberrådgivning, bør definitionen

udvides til at vedrøre personer, som handler med henblik på ”afhændelse

eller erhvervelse”

af en fast

ejendom.

Ad kapitel 3:

Kapitlet omhandler ”Advokater”, og beskriver bl.a. hvornår en advokat skal lade sig registrere som

ejendomsformidler. Det bør præciseres i § 14, stk. 1, at det udelukkende er i forhold til opgaver omfattet

af kapitel 5, dvs. salgsformidlingsopgaver. På nuværende tidspunkt er bestemmelsen formuleret på en

sådan måde, at advokaten skal lade sig registrere, hvis advokaten foretager ”opgaver

i henhold til denne

lov”,

dvs. inkl. §§ 48 og 49, hvilket strider imod bestemmelsen i den nye § 1, stk. 4.

Der skal evt. foretages tilsvarende præcisering i §§ 16 og 17.

Ad kapitel 4:

Kapitlets overskrift er ”Ejendomsformidlingsvirksomheder”, hvilket indikerer, at kapitlet udelukkende

omhandler virksomheder, der laver salgsformidling. Kapitlet bør dog også omfatte virksomheder, som

laver køberrådgivning.

Dansk Ejendomsmæglerforening

L 20 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Denne bemærkning hænger sammen med vores bemærkning til § 4, nr. 1 og kan evt. løses ved, at man i

denne bestemmelse beskriver, at en ejendomsformidlingsvirksomhed både kan beskæftige sig med

salgsformidling og køberrådgivning. Alternativt kunne man blot benytte begrebet virksomhed, der

beskæftiger sig med opgaver omfattet af loven.

Begrebet ejendomsformidlingsvirksomhed nævnes i alle kapitlets paragraffer.

Ad § 23:

Denne bestemmelse omhandler, hvornår der opstår en interessekonflikt i forbindelse med

salgsformidling. Bestemmelsen bør flyttes til kapitel 5. Det er vigtigt at samle alle bestemmelser, som

udelukkende omhandler salgsformidling i kapitel 5, og bestemmelser, der udelukkende omhandler

køberrådgivning, i kapitel 6, jf. lovforslagets § 2, nr. 3.

Ad kapitel 5:

Kapitlets overskrift er i dag ”Ejendomsformidling”. For at være stringent i sprogbrugen foreslås det, at

denne ændres til ”Formidling

af salg af fast ejendom”.

I henhold til vores bemærkninger til § 4, stk. 1,

hvor vi foreslår, at begrebet ”ejendomsformidlingsvirksomhed” bør omfatte både salgsformidling og

køberrådgivning, bør det i denne overskrift præciseres, at dette kapitel udelukkende vedrører

salgsformidling.

AD. § 29 vedr. nyt stk. 2 – lovforslagets § 2, nr. 13:

Den nye bestemmelse i stk. 2 er formuleret generelt, og vil derfor gælde for alle variable

vederlagsaftaler. Det vil betyde, at der i

alle

variable vederlagsaftaler fremover skal laves et

regneeksempel. Der vurderes dog ikke at være behov for en regulering af

alle

variable vederlagsaftaler.

Formålet med den nye bestemmelse må være at sikre, at de variable vederlagsaftaler, som forbrugeren

på aftaletidspunktet ikke kan gennemskue størrelsen af, skal indeholde oplysning om, hvilket beløb

forbrugeren maksimalt kan komme til at betale sammen med et regneeksempel. Er der for eksempel

aftalt et variabelt vederlag svarende til xx % af ejendommens værdiansættelse eller den aftalte

udbudspris, anses der således ikke behov for at lave et regneeksempel for dette. Derimod vil der være et

behov for et regneeksempel og anførelse af et maksimalt vederlag, såfremt der er tale om et

præstationsafhængigt vederlag, for eksempel hvis der aftales et ekstra vederlag, som afhænger af

ejendomsmæglerens præstation i form af opnåelse af en højere pris for ejendommen. Her vurderes der

at være et behov for, at forbrugeren på aftaletidspunktet har klarhed om konsekvensen af den indgåede

vederlagsaftale, og dermed et behov for at lave et regneeksempel samt en maksimering af, hvor stort et

vederlag, som forbrugeren kan komme til at betale.

På baggrund af ovenstående foreslås det derfor, at bestemmelsen omformuleres til alene at omfatte

variable vederlagsaftaler som er præstationsafhængige.

Forslag:

Såfremt der aftales et ekstra/mer- vederlag, som er præstationsafhængigt, skal aftalen indeholde

oplysning om på hvilket grundlag vederlaget beregnes. En sådan aftale skal indeholde oplysning om,

hvilket beløb forbrugerne maksimalt kan komme til at betale, og et regneeksempel.

Da behovet for en klar og gennemskuelig vederlagsaftale tillige gælder for forbrugere, som indgår

variable vederlagsaftaler med køberrådgivere/købermæglere, støtter vi, at en tilsvarende bestemmelse

foreslås indsat i den kommende bekendtgørelse for erhvervsmæssig rådgivning og bistand i forbindelse

med køb af fast ejendom.

Ad § 48 – lovforslagets § 2, nr. 16:

I lovforslagets § 48, stk. 1 fremgår det flg. ”En

erhvervsdrivende, der yder rådgivning og bistand …

Herved lyder det som om § 48 gælder for personer, der laver både rådgivning og bistand. Der bør i

stedet stå ”eller”, da der som udgangspunkt er tale om to forskellige opdrag.

I lovforslagets § 48, stk. 5 beskrives det, at ingen må være repræsentant for både køber og sælger.

Sidste ord i stykket er ”ejendomsformidlingsvirksomheden”.

Dansk Ejendomsmæglerforening

L 20 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Da § 48 ikke er begrænset til at omhandle ejendomsmæglere, synes denne betegnelse at være for

snæver. Der bør således blot stå ”virksomheden”. Denne bemærkning hænger sammen med vores

bemærkning til § 4, nr. 1 og overskriften til kapitel 4.

I § 48, stk. 6, sidste pkt. fremgår det, at ”Tilsvarende gælder hvis den erhvervsdrivende, i forbindelse

med sit hverv som ejendomsmægler, tidligere har haft samme ejendom til salg for sælgeren i forbindelse

med det samme udbud.

Vi finder som det klare udgangspunkt, at den erhvervsdrivende i den beskrevne situation vil være inhabil,

jf. også forbuddet om dobbeltrepræsentation i § 26, stk. 1, som tidsmæssigt ikke er begrænset til et

aktuelt udbud. Vi skal derfor opfordre til, at dette sidste afsnit slettes, således at situationen ikke

legitimeres til alene at afhænge af en oplysningsforpligtelse.

Ad § 49 – lovforslagets § 2, nr. 16:

§ 49 bør generelt omformuleres således, at der ikke henvises til § 27. Dette skyldes, at der oftest er

meget stor forskel på opgaven forbundet med vurdering af ejendommen for hhv. sælgermægleren og

køberrådgiveren. Derudover giver det ikke mening for en køberrådgiver at værdiansætte ejendommen ud

fra hvilken kontantpris den kan sælges til inden for en bestemt periode, jf. formuleringen i § 27.

De fleste købere efterspørger ikke en decideret vurdering af ejendommen, men er blot interesseret i at få

et pristjek/overslag fra køberrådgiveren. Der kan dog undtagelsesvist være situationer, hvor

køberrådgiveren skal foretage en egentlig vurdering af ejendommen, f.eks. i en situation, hvor der ikke

har medvirket en sælgermægler, og hvor køber og sælger selv har fundet hinanden.

Vi foreslår derfor, at bestemmelsen formuleres således:

§ 49. Når en erhvervsdrivende, der yder rådgivning eller bistand i forbindelse med køb af fast ejendom,

skal foretage en værdiansættelse af en ejendom på vegne af køber, skal den erhvervsdrivende tage

hensyn til markedsforholdene, ejendommens beliggenhed og indretning, bygningernes alder og tilstand

samt købers individuelle forudsætninger.

Stk. 2.

Såfremt den erhvervsdrivende skal foretage et uforpligtende prisoverslag for ejendommen uden

fysisk besigtigelse af ejendommen, skal den erhvervsdrivende udtrykkeligt oplyse køberen, at der ikke er

tale om en værdiansættelse, og at prisoverslaget er foretaget uden fysisk besigtigelse af ejendommen.

Ad § 52, stk. 3:

FBRT skal opfordre til, at betegnelsen for vores organisation opdateres til ”Forbrugerrådet Tænk”.

Ad § 52, stk. 4 (lovforslagets § 2, nr. 21):

Vi finder det positivt, at der lægges op til en afskaffelse af klagegebyret til Disciplinærnævnet for

behandling af en klage. Gebyret forekommer af flere årsager uhensigtsmæssigt, herunder idet klager ikke

kan drage civilretlig nytte af en afgørelse og i øvrigt ikke råder fuldt over sagen, når denne er indbragt.

Ad § 53, stk. 2 – lovforslagets § 2, nr. 23:

Der foreslås indsat en ny bestemmelse i stk. 2, som omhandler indførelse af betinget frakendelse af

titlen. Det foreslås, at bestemmelsen også kommer til at omfatte betinget frakendelse af retten til at

udøve ejendomsformidling samt køberrådgivning.

Bestemmelsen bør formuleres således, at den ikke kun omfatter situationer, hvor en ejendomsmægler

har overtrådt forpligtelser vedr. salgsformidling, men også situationer hvor ejendomsmægleren har

overtrådt forpligtelser vedr. køberrådgivning.

I den nye stk. 3 (den nuværende stk. 2) fremgår det, at nævnet kan ”…

begrænse den pågældendes

adgang til at udøve ejendomsformidling eller frakende ejendomsmægleren godkendelsen…”.

Det foreslås

at denne formulering ændres til: ”… begrænse eller

frakende den pågældendes adgang til at udøve

ejendomsformidling eller udøve rådgivning eller bistand i forbindelse med køb af fast ejendom samt

frakende ejendomsmægleren godkendelsen…”.

På denne måde sikres det, at såfremt en mægler mister

sin titel, vil vedkommende også miste adgangen til at udøve salgsformidling/køberrådgivning.

Dansk Ejendomsmæglerforening

L 20 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Alternativt kan der laves en formulering, så vedkommende enten mister både titel og retten til at udøve –

eller kun mister sin titlen. DE foretrækker dog den førstnævnte mulighed.

§ 64 skal evt. tilrettes i forbindelse med ovenstående.

Ad § 53a – lovforslagets § 2, nr. 25:

Bestemmelsen omhandler, at en person, der har ubetalte bøder, kan fratages retten til at udøve

ejendomsformidling. Bestemmelsen er formuleret, så den kun gælder fsva. situationer, hvor en

ejendomsmægler har overtrådt forpligtelser vedr. salgsformidling. Den bør omformuleres, så den også

gælder i situationer, hvor ejendomsmægleren har overtrådt forpligtelser vedr. køberrådgivning.

Bemærk i øvrigt, at ordet ”ejendomsformidlingsvirksomhed” også benyttes flere steder i kap. 7, jf. vores

bemærkninger til § 4, nr. 1 mv.

Ad ikrafttrædelsestidspunkt:

I forhold til ikrafttrædelsesdato skal DE gøre opmærksom på, at der i ejendomsmæglerbranchen er behov

for rimelig tid til at få tilrettet ændringerne i formularer og systemer m.v. DE vil derfor foreslå en

ikrafttrædelsesdato tidligst 6 måneder fra lovens vedtagelse.

Desuden bør der i loven fastsættes en overgangsbestemmelse vedr. den nye § 28. Det vil tage lang tid

for nogle firmaer at overholde den nye bestemmelse i § 28 om, at ansvarlig mægler max må føre tilsyn

med 5 personer. Ansatte skal opsiges, og andre skal ansættes. Alternativt en bekræftelse fra

Erhvervsstyrelsen om, at bestemmelsen ikke vil blive håndhævet i f.eks. det første år efter lovens

ikrafttræden.

Særligt vedr. § 27:

DE opfordrer til, at der indsættes et nyt stk. 2, som præciserer, at ejendomsmæglerens værdiansættelse

forudsætter en

fysisk besigtigelse

af ejendommen, idet følgende fremgår af lovbemærkningerne til § 27:

”Det må som udgangspunkt antages at være i strid med god ejendomsmæglerskik, hvis ikke

ejendomsmægleren i forbindelse med værdiansættelse foretager en fysisk besigtigelse af ejendommen,

jf. kendelse (103-2009) fra Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere afsagt i 2011, hvor nævnet udtaler,

at: »Nævnet finder det særdeles kritisabelt og i strid med god ejendomsmæglerskik, at indklagede har

foretaget en vurdering af ejendommen uden forinden at have besigtiget den.«”

DE finder, at det til enhver tid at nødvendigt at foretage en fysisk besigtigelse af ejendommen for at

sikre, at der bliver lavet korrekt værdiansættelse til forbrugeren.

Dette skyldes, at ejendommens fysiske stand, fremtoning og beliggenhed i forhold til omgivelserne har

en meget stor betydning, når ejendommen skal værdiansættes, da det er køberens samlede indtryk af

ejendommen, som de får, når de kommer ud på en fremvisning, der er afgørende for, hvilken pris

køberen er villig til at betale for ejendommen. Dette gælder både i forhold til de indvendige og de

udvendige forhold. Såfremt man udelukkende baserer sin værdiansættelse af ejendommen ud fra

ejendommens dokumenter, samt en beskrivelse og diverse billeder fra sælger, vil man ikke selv kunne

vurdere, hvordan det samlede indtryk er. Der er desuden stor risiko for, at den beskrivelse og de billeder,

som sælgeren fremlægger, tegner et mere positivt billede af ejendommen, end hvad forholdene i

virkeligheden er. Dette med henblik på at få så høj en værdiansættelse fra ejendomsmægleren som

muligt.

Der vil være en overordentlig stor risiko for, at der er informationer/forhold, som ikke opdages af

ejendomsmægleren som f.eks. støj, lugt, og som der derfor ikke tages højde for i værdiansættelsen, hvis

ejendommen værdiansættes uden fysisk besigtigelse.

Alternativt opfordrer DE til, at der indsættes et nyt stk. 2, som bestemmer, at det udtrykkeligt skal

fremgå af aftalen med forbrugeren, såfremt ejendomsmægleren ikke har foretaget en fysisk besigtigelse

af ejendommen. Dette for at sikre, at forbrugeren kan tiltræde aftalen på et veloplyst grundlag. Dette

alternativ kan Forbrugerrådet Tænk støtte op om.

Dansk Ejendomsmæglerforening

L 20 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Særligt vedr. § 32, stk. 2 og § 33, stk. 2:

§ 32, stk. 2 blev ændret ved seneste ændring af lov om formidling af fast ejendom tilbage i 2014/2015,

men har desværre været genstand for uklarhed om, hvad der skal til for at ejendomsmægleren er

berettiget til vederlag i denne situation. Uklarheden ses tillige ved en nærmere gennemgang af både

klagenævnspraksis og domspraksis. Senest med de to sager, som ved tredjeinstansbevilling blev afgjort

for Højesteret. (BS-19083/2021-HJR og BS-19080/2021-HJR).

Vi skal derfor opfordre til at genbesøge bestemmelsens ordlyd og bemærkninger med henblik på at skabe

større klarhed over, i hvilke situationer ejendomsmægleren vil være berettiget til at kræve vederlag.

Dette for at sikre, at der for både forbrugeren og ejendomsmægleren kommer større klarhed om

reglerne, og at bestemmelsen i praksis rammer de situationer, som er tilsigtet, og fører til rimelige

resultater for begge parter.

Tilsvarende problematik gør sig gældende for § 33, stk. 2, hvor det er uklart efter hvilke principper og i

hvilken størrelsesorden et ”rimeligt vederlag” skal fastsættes. Således henvises i forarbejder på den ene

side til et maksimum på ¼, men på den anden side til en række kriterier, som efter klagenævnspraksis

ofte fører til vederlagt på 50 % eller mere. På samme måde skal vi derfor opfordre til, at også denne

bestemmelse genbesøges for en mere klar retsstilling for begge parter.

Med venlig hilsen

Anders Palmkvist

VICEDIREKTØR

Advokat og ejendomsmægler

Juridisk- og mæglerfaglig afdeling

Islands Brygge 43

2300 København S

Tel: 32 64 45 94

Mail:

[email protected]

Jakob Steenstrup

Seniorjurist/Senior legal adviser

Ryesgade 3A, 2. th.

2200 København S.

Tlf. 4194 7918

Mail:

[email protected]

Dansk Ejendomsmæglerforening

L 20 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

Erhvervsstyrelsen

Att.: Sofie Christensen [email protected], Jesper Alber

[email protected]

Sendt pr. e-mail.

Den 31. august 2022

Høring over udkast til lovforslag om ændring af selskabsloven m.fl.

Generelle bemærkninger

Erhvervsstyrelsen har ved denne høring samlet forslag til ændringer af en række forskellige love i

en høring, hvilket øger risikoen for, at de høringsberettiget overser emner, der vedrører deres in-

teressevaretagelse. Vi håber, at Erhvervsstyrelsen ved fremtidige samlehøringer, gør det tydeli-

gere i fremsendelsesmail og høringsbrev, hvilke lovområder, der berøres af høringen.

Specifikke bemærkninger

Ændringer i næringsloven

Det er væsentligt både af hensyn til forbrugersikkerhed samt lige konkurrencevilkår, at erhvervs-

drivende behandles ens og kontrolleres ens uanset, hvordan de driver deres virksomheder i hen-

hold til næringsloven. Derfor skal det sikres, at erhvervsdrivende, der driver forretning fra mobile

salgssteder, messer, kræmmermarkeder mv. kontrolleres effektivt.

Det er typisk noget nemmere at starte virksomhed fra et mobilt salgssted, messe og kræmmer-

marked end tilfældet er, hvis den erhvervsdrivende skal etablere en fysisk butik, og omkostnin-

gerne ved at drive en fysisk butik med fast placering er også højere. Herudover har myndigheds-

kontrollen (fødevaresikker, SKAT mv.) oftest nemmere ved at udføre i forhold til de klassiske fysi-

ske butikker.

For Dansk Erhverv er det vigtigt, at der ikke med forslaget om afvikling af MobiltReg sker en for-

ringelse i myndighedernes mulighed for at føre kontrol, hvilket der med lovforslaget heller synes

at være tale om, men det er meget væsentligt, at myndighederne anvender deres muligheder for at

føre kontrol.

Det oplyses i lovforslagets, at de nævnte kontrolmyndigheder har egne registre samt nødvendig

hjemmel til at føre kontrol med mobile salgssteder, messer og kræmmermarkeder, hvorfor en af-

vikling af MobiltReg ikke forringer forbruger- og fødevaresikkerhed eller hensynet til andre er-

hvervsdrivende.

[email protected]

MJO/MJO

Side 1/4

Dansk Erhverv

L 20 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

DANSK ERHVERV

Det er afgørende for at opnå ens konkurrencevilkår mellem faste handelssteder og mobile salgs-

steder mv., at der udføres samme effektive kontrol, og Dansk Erhverv opfordrer til, at kontrolind-

satsen overfor mobile salgssteder, messer og kræmmermarkeder øges.

Ændringer til resturationsloven

Lovforslaget indeholder også en ændring af lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling

med den hensigt at forebygge diskrimination i nattelivet.

Konkret foreslås det, at bevillingsmyndigheden ved vurdering af alkoholbevillinger fremadrettet

skal kunne lægge vægt på afgørelser om forskelsbehandling i forbindelse med udøvelse af restau-

rationsvirksomhed fra Ligebehandlingsnævnet, hvor klager har fået medhold mod bevillingsansø-

geren, medlemmer af direktionen eller bestyrelsen eller andre, der kan udøve en bestemmende

indflydelse over virksomhedens drift, og hvor godtgørelsen er forhøjet, jf. § 9, stk. 2, i lov om et-

nisk ligebehandling.

Dansk Erhverv finder, at der i høj grad mangler belæg for at bebyrde et enkelt erhvervsområde på

denne måde og er derfor særledes kritiske overfor forslaget. Der er også fremsendt en række kriti-

ske bemærkninger til de tilsvarende ændringer i lov om etnisk ligebehandling.

Som bevæggrund for at tilføje et nyt kriterie i restaurationslovens § 12 finder Erhvervsministeriet,

at det vil være et effektivt tiltag for at forebygge forskelsbehandling i nattelivet.

Erhvervsministeriet henviser alene til Københavns Kommunes Medborgerundersøgelse som ene-

ste reelle kilde til dokumentation for problemet og skriver på den baggrund,

”Forskelsbehandling er generelt, herunder i nattelivet, stadig et problem. Dette fremgår

bl.a. af ”Medborgerskabsundersøgelsen blandt unge københavnere 2021”, der er udarbej-

det til Københavns Kommune. Regeringen mener, at der skal gøres yderligere for at

mindske forskelsbehandling i nattelivet.”

Dansk Erhverv er enige i, at man skal arbejde målrettet på at mindske etnisk diskrimination

–

også i nattelivet

–

men mener helt klart ikke, at det fremførte grundlag berettiger til at man be-

byrder et erhverv frem for andre.

Af selvsamme Medborgerskabsundersøgelse fremgår det nemlig af spørgsmålet, ’Hvor opleves

diskrimination?’ at andelen

med Ikke-vestlig baggrund bliver diskrimineret følgende steder:

•

I offentlige transportmidler: 45 pct.

•

På arbejdspladsen 38 pct.

•

I butikker 34 pct.

•

Ifm. ansøgninger 30 pct.

•

I nattelivet 24 pct.

Etnisk diskrimination er således først og fremmest et bredt samfundsproblem, som ikke kan iso-

leres til en bestemt branche

–

tværtimod.

Derfor bør der efter Dansk Erhvervs mening heller ikke være et belæg for alene at fremhæve nat-

telivet som et særligt område i det offentlige rum, når det gælder diskrimination på baggrund af

etniske eller religiøse forskelle.

Side 2/4

Dansk Erhverv

L 20 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

DANSK ERHVERV

Det er ikke det samme som, at der ikke kan forekomme etnisk diskrimination i nattelivet.

Det er dog først og fremmest er et bredt samfundsproblem, som ikke løses ved, at en enkelt bran-

che eller et enkelt erhverv pålægges en skærpende omstændighed ved forskelsbehandlingen.

Etnisk diskrimination bør straffes ligeligt, uanset om det foregår i offentlig transport, på arbejds-

pladsen, ved butiksbesøg, på uddannelsesinstitutioner eller i restaurations- og nattelivet osv.

Ligebehandlingsloven indeholder i forvejen et forbud for erhvervsdrivende mod at forskelsbe-

handle på grund af etnicitet. Den foreslåede ændring vil derfor være et ekstra tiltag overfor en

branche, som i forvejen hører til en af de mest regulerede.

Dansk Erhverv mener derfor, at den nuværende lovgivning er tilstrækkelig og at det vil være

unødvendigt at skærpe loven som foreslået.

Går man yderligere mere i dybden med sager fra Ligebehandlingsnævnet vedrørende etnisk dis-

krimination i nattelivet, så er det desuden oplyst Dansk Erhverv, at der i Ligebehandlingsnævnet i

2018 var 5 reelle sager på området, hvoraf 2 førte til afgørelse, 7 reelle sager i 2019, hvor alle blev

afvist eller klager ikke fik medhold, 3 reelle sager i 2020 hvor alle klager fik medhold, og en enkelt

sag i 2021, hvor klager ikke fik medhold.

Det giver samlet 17 reelle sager i perioden, hvoraf klager i 5 af disse sager fik medhold.

Én sag er selvfølgelig én for meget og etnisk diskrimination skal naturligvis bekæmpes aktivt.

Dansk Erhverv mener dog, at der skal være gode grunde og ikke mindst rimelighed og proportion

i tiltag, når erhvervslivet eller dele heraf bebyrdes, så der er lige vilkår for alle brancher og er-

hverv, hvilket ikke vurderes at være tilfældet her.

Det er ydermere relevant at bemærke, at etnisk diskrimination i nattelivet ved en gennemgang af

Ligebehandlingsnævnets seneste 3 årsrapporter, på intet sted fremhæves som en særlig problem-

stilling eller emne, selv om der i hver årsrapport nævnes en 14-15 selvstændige emner.

Endelig er det også værd at bemærke, at antallet af hadforbrydelser ifølge politiets seneste opgø-

relse fra 2020, hvor hovedparten er racistisk eller religiøst motiveret (554 sager ud af i alt 635 i

2022, svarende til 87 pct.), kun i begrænset omfang kan henføres til nattelivet (14 ud af i alt 635

sager). Og mens der er sket en markant stigning i det samlede antal hadforbrydelser fra 446 i

2017 til 635 i 2020, svarende til en stigning på 42 pct, så er antallet af i sager i samme periode fal-

det fra 22 sager i 2017 til 14 sager i 2020 for restaurations- og nattelivet.

Samlet set mener Dansk Erhverv derfor ikke, at der foreligger et rimeligt og proportionelt grund-

lag for at indføre et nyt kriterie ved vurderingen og tildelingen af alkoholbevillinger som foreslået.

I stedet mener Dansk Erhverv, at det vil være en urimelig svækkelse af de retssikkerhedsmæssige

principper for branchens virksomheder og ikke have nogen effekt på det betydelige og reelle sam-

fundsproblem, som etnisk diskrimination er.

Som erhvervsorganisation oplever vi generelt at medlemsvirksomheder i restaurations- og natteli-

vet over en bred kam er professionelle, arbejder ansvarligt og allerede har et stort fokus på at

Side 3/4

Dansk Erhverv

L 20 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

DANSK ERHVERV

komme problemer med diskrimination til livs fx gennem kodeks for medarbejdere og gæster,

kampagneindsatser og øget fokus på emnet i forbindelse med uddannelsesaktiviteter, samt aktive

samarbejder og partnerskaber med relevante myndigheder og organisationer.

Med venlig hilsen

Martin Jørgensen

Advokat og chefkonsulent

Side 4/4

Dansk Erhverv

L 20 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Til Erhvervsstyrelsen

Att.: Sofie Christensen

Sendt til

[email protected]

2. september 2022

Høring om lovforslag til ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering

af mobilitetsdirektivet mv.)

DI støtter forslaget til ændring af lov om en fælles patentdomstol.

Derudover har DI udelukkende kommentarer til forslagene vedrørende ændring af selskabsloven.

DI bemærker indledningsvis, at baggrunden for, at der foreslås ændringer i selskabslovens regler om

selskabers muligheder for grænseoverskridende mobilitet, skyldes et EU-direktiv, som nødvendiggør

stillingtagen til om selskabslovens nuværende regler herom, opfylder direktivets krav.

DI bemærker i den forbindelse, at EU-direktivet

efter DI’s opfattelse –

trods et meget anerkendelsesværdigt

formål om øget harmonisering på et område som involverer grænseoverskridende forhold - ikke endte med

den rette balance imellem de involverede hensyn. I stedet for at direktivreglerne faciliterer selskabers

mobilitet i EU i overensstemmelse med deres traktatsikrede ret til etableringsfrihed, risikerer reglerne at

lægge unødige hindringer i vejen for selskabers mobilitet i EU.

En del af de direktivbestemte regler vil således

efter DI’s opfattelse

medføre en unødvendig bøvlet,

langtrukken og omkostningstung proces både for selskaber og myndigheder. Der er endvidere

problemstillinger i forhold til uforudsigelighed og manglende retssikkerhed for virksomhederne. Dette vil

både fordyre og skabe retlig usikkerhed om grænseoverskridende fusioner, spaltninger og omdannelser i

stedet for det modsatte, som ellers var direktivets hovedformål.

DI anbefaler derfor en minimumsimplementering, hvor de nuværende danske regler, som indeholder en

bedre balance, herunder en hensigtsmæssig beskyttelse af både minoritetsaktionærer, kreditorer og

medarbejdere, forbliver uændrede så vidt muligt.

Det er DI’s vurdering, at

lovforslaget lægger op til en sådan minimumsimplementering. Dette bifaldes.

DI tager forbehold for, at der kan være steder i det meget omfattende lovforslag, hvor der lægges op til

overimplementering, som DI ikke har opdaget. Hvis det er tilfældet, bør overimplementeringen

genovervejes, eller der bør foreligge en meget vægtig begrundelse.

Med venlig hilsen

Lars Frolov-Hammer

Seniorchefkonsulent

Dansk Industri

L 20 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Erhvervsstyrelsen

Sendt til:

[email protected]

med kopi til

[email protected]

Vesterbrogade 32

1620 København V

Den 2. september 2022

Telefon 33 43 70 00

[email protected]

www.danskeadvokater.dk

Høringssvar over forslag til lov om ændring af selskabsloven m.fl.

(Implementering af mobilitetsdirektivet samt skærpelse af

sanktionsmulighederne for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere

m.v.)

Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar. Dette høringssvar

er udarbejdet i samarbejde med Danske Advokaters fagudvalg for selskabsret fsva.

bemærkninger til ændring af selskabslovens bestemmelser om grænseoverskridende

transaktioner og fagudvalg for bolig fsva. forslag til skærpelse af

sanktionsmulighederne i Disciplinærnævnet for ejendomsmæglere.

Dok.nr. D-2022-031364

Overordnede bemærkninger

Danske Advokater er overordnet set positiv over for de forelagte ændringsforslag.

Det er længe ønsket, at der kommer et harmoniseret regelsæt omfattende alle tre

former

for

grænseoverskridende

fusioner.

ensartede

regler

for

grænseoverskridende transaktioner på EU-plan vil bidrage til at forenkle og

effektivisere gennemførelsen af sådanne transaktioner.

For så vidt angår ændringsforslagene til lov om formidling af fast ejendom, noterer

Danske Advokater med tilfredshed, at ændringerne vurderes at styrke mulighederne

for at undgå omgåelse af reglerne i ejendomsbranchen, ligesom det vurderes, at de

foreslåede ændringer kan have en adfærdsregulerende effekt.

Generelle bemærkninger til ændring af selskabslovens bestemmelser om

grænseoverskridende transaktioner

Danske Advokaters fagudvalg for selskabsret har behandlet de foreslåede ændringer til

selskabslovens bestemmelser om grænseoverskridende transaktioner. Nedenfor er angivet

Danske Advokaters bemærkninger til enkelte af bestemmelserne i afsnit 3.1 i udkastet til

lovforslaget. Da de omfattede regler er ens for fusioner, spaltninger og omdannelser, angår

bemærkningerne alle tre typer transaktioner, som i det følgende betegnes

”grænseoverskridende transaktioner” eller blot ”transaktioner”.

Danske Advokater

L 20 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

1 PLAN FOR GRÆNSEOVERSKRIDENDE TRANSAKTIONER (§§ 279, stk. 1, nr. 2,

299, stk. 1, nr. 2 og 318 g, stk. 1, nr. 2)

1.1 Formkrav til indgivelse af bemærkninger

Lovforslagets bestemmelser indeholder ingen formkrav til, hvordan bemærkningerne

kan indgives.

Da det ifølge lovforslaget er et krav for registrering af transaktionen hos

Erhvervsstyrelsen, at anmeldelsen deraf vedlægges eventuelle indkomne

bemærkninger til transaktionsplanen, foreslår Danske Advokater, at de relevante

bestemmelser justeres, så det fremgår, at sådanne bemærkninger skal sendes på skrift

til en af selskabet oplyst elektronisk adresse.

2 REDEGØRELSE FOR GRÆNSEOVERSKRIDENDE TRANSAKTIONER (§§ 273,

stk. 4, 293, stk. 4 og 318 c, stk. 4)

2.1 Frist til indgivelse af bemærkninger

Det fremgår af ovenstående bestemmelser, at eventuelle bemærkninger fra

medarbejderrepræsentanterne/medarbejderne til transaktionsredegørelsen skal være

modtaget af selskabet senest 5 hverdage før datoen for den generalforsamling, hvor

der træffes beslutning om gennemførelse af den pågældende transaktion.

Modsat fristen for indgivelse af bemærkninger til transaktionsplanen, indeholder

direktivet ikke en udtrykkelig frist til indgivelse af bemærkninger til

transaktionsredegørelsen, idet sådanne bemærkninger blot skal være indgivet

rettidigt

inden generalforsamlingen.

Da direktivet ikke indeholder nogen fast frist, som skal implementeres i lovforslaget,

som tilfældet er med fristen for indgivelse af bemærkninger til transaktionsplanen

(implementeret efter princippet om minimumsimplementering), mener Danske

Advokater, at man bør overveje, om den i lovforslaget foreslåede frist for indgivelse af

bemærkninger til transaktionsredegørelsen er passende, i forhold til at sikre

kapitalejerne den fornødne tid til at kunne træffe beslutning på et tilstrækkeligt

velinformeret og velovervejet grundlag. Dette er især relevant i et scenarie, hvor der

indkommer bemærkninger til transaktionsredegørelsen umiddelbart før fristens

udløb.

2.2 Formkrav til indgivelse af bemærkninger

Lovforslagets bestemmelser indeholder ingen formkrav til, hvordan bemærkningerne

kan indgives.

Der henvises til Danske Advokaters bemærkninger under punkt 1.1 ovenfor, som

finder tilsvarende anvendelse i forhold til formkrav for indgivelse af bemærkninger til

transaktionsredegørelsen.

3 TILGÆNGELIGGØRELSE AF PLAN OG REDEGØRELSE (§ 280, stk. 4, nr. 1, 300,

stk. 4, nr. 1, 318 i, stk. 4, nr. 1)

2/5

Danske Advokater

L 20 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

3.1 Frist for tilgængeliggørelse

Det fremgår af ovenstående bestemmelser, at selskabet skal sørge for, at

transaktionsredegørelsen sammen med transaktionsplanen, hvis den foreligger, bliver

stillet elektronisk til rådighed for kapitalejerne og medarbejderrepræsentanterne/

medarbejderne senest 6 uger før den generalforsamling, hvor kapitalejerne træffer

beslutning om gennemførelse af transaktionen. Fristen fremgår også af direktivet.

Det er Danske Advokaters erfaring, at det i praksis fungerer sådan, at

transaktionsplanen udarbejdes forinden eller samtidig med transaktionsredegørelsen,

og at planen indberettes til Erhvervsstyrelsen med henblik på offentliggørelse, så snart

den foreligger, således at man sikrer tidligst mulig påbegyndelse af den 4-ugers

venteperiode, som skal være udløbet, før generalforsamlingen kan træffe beslutning

om gennemførelse af den pågældende transaktion.

Ovenstående frist på 6 uger vil derfor

i praksis

kunne medføre, at den gældende 4-

ugers venteperiode - som også vil gælde efter de nye regler - vil blive ændret til en 6-

ugers venteperiode.

Danske Advokater vil derfor opfordre Erhvervsstyrelsen til at tydeliggøre de praktiske

konsekvenser af ændringerne (f.eks. i en kommende vejledning til de nye regler), så

virksomhederne er opmærksomme på disse i forbindelse med fastlæggelse af

tidsrammerne og fristerne for gennemførelse af en grænseoverskridende transaktion.

4 UENIGHED OM SIKKERHEDSSTILLELSE I FORHOLD TIL KREDITOR-KRAV

(§§ 278, stk. 4, 298, stk. 4, og 318 f, stk. 4) OG ATTESTUDSTEDELSE (§§ 289, 309,

og 318 o)

Det fremgår af ovenstående bestemmelser, at i tilfælde af uenighed mellem selskabet

og kreditorerne om, (i) hvorvidt der skal stilles sikkerhed i forhold til et krav, eller (ii)

hvorvidt en tilbudt sikkerhed er tilstrækkelig, da kan begge parter indbringe sagen for

skifteretten. Indbringelse skal ske senest 3 måneder efter offentliggørelse af

transaktionsplanen. Denne rettighed gælder både for anmeldte krav og for krav, som

ikke er anmeldte (men som bestod inden planens offentliggørelse).

De nuværende regler omfatter kun en ret til at indbringe sager for skifteretten i forhold

til anmeldte krav og fristen for indbringelse er 2 uger efter kravets anmeldelse.

Efter de nuværende regler gælder endvidere, at Erhvervsstyrelsen ikke kan udstede

attesten om, at alle handlinger og formaliteter for transaktionen anses for opfyldt, før

krav anmeldt af kreditorerne

er afgjort. Det betyder efter Erhvervsstyrelsens

gældende praksis, at hvis en sag er indbragt for skifteretten, da kan attesten ikke

udstedes, før skifteretten har afgjort sagen.

I lovforslaget er ovennævnte betingelse om afgørelse af kreditorernes krav, ikke

gentaget i relation til attestudstedelsen.

Det fremgår ikke tydeligt af lovforslaget, hvilken virkning det har for

Erhvervsstyrelsens udstedelse af attesten, hvis der forinden er indbragt en sag for

skifteretten, herunder om det fortsat vil være et krav, at en sådan sag skal være afgjort

af skifteretten, før der kan udstedes en attest.

3/5

Danske Advokater

L 20 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Danske Advokater foreslår, at det i lovforslaget præciseres, hvilke konsekvenser det

har for attestudstedelsen, at der indbringes en sag for skifteretten, herunder i forhold

til sagens afgørelse.

Ved indarbejdelse af en sådan præcisering kan man eventuelt tage afsæt i lovforslagets

§ 286, stk. 4, som udtrykkeligt angiver, hvilke konsekvenser det har for

attestudstedelsen, hvis der mellem selskabet og kapitalejere, der ønsker deres

kapitalandele indløst, er uenighed om den tilbudte indløsningspris. Ordlyden af

nævnte bestemmelse er:

”Den

attest, der skal udstedes i henhold til § 289, kan først

udstedes, når der er stillet betryggende sikkerhed for

kapitalandelenes værdi. Skønsmænd udmeldt af retten på

kapitalselskabets hjemsted afgør, om sikkerheden er

betryggende. Indbringes skønsmændenes afgørelse for

retten, har dette ikke opsættende virkning for

Erhvervsstyrelsens mulighed for at udfærdige attesten,

medmindre retten bestemmer andet.”

Generelle bemærkninger til forslag til skærpelse af

sanktionsmulighederne i Disciplinærnævnet for ejendomsmæglere

Danske Advokaters fagudvalg for bolig har behandlet de foreslåede ændringer til lov

om formidling af fast ejendom, som tager udgangspunkt i den rapport, som den af

erhvervsministeren nedsatte ”Arbejdsgruppe

om eftersyn af sanktionsmuligheder for

Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere” præsenterede i juni 2021.

Danske Advokater har noteret sig, at ændringerne

blandt andet

indebærer:

at der indføres forbud mod at udøve erhvervsmæssige aktiviteter i forbindelse

med formidling af fast ejendom til forbrugere såfremt den erhvervsdrivende

har forfaldne udbetalte bøder

–

udstedt af Disciplinærnævnet. En

overtrædelse vil kunne straffes med bøde eller fængsel op til 4 måneder.

at Disciplinærnævnet skal have mulighed for at udtale kritik af mindre

alvorlige sager, som en formel irettesættelse, som er en mildere sanktion end

en advarsel.

at Disciplinærnævnet skal have mulighed for at sanktionere med en betinget

frakendelse af godkendelsen som ejendomsmægler.

at afgørelser om betinget frakendelse skal offentliggøres i ikke anonymiseret

stand.

at prøvetiden ved en betinget frakendelse bør være minimum 1 år og max 5 år

–

hovedregel 2 år.

at beløbsgrænsen for fratagelse og genoptagelse nedsættes fra kr. 100.000 til

kr. 50.000.

4/5

Danske Advokater

L 20 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

at det foreslås, at ejendomsmæglere, der yder rådgivning og bistand i

forbindelse med køb af fast ejendom, som noget nyt skal kunne indbringes for

Disciplinærnævnet for overtrædelse af reglerne herom. Danske Advokater har

i den forbindelse noteret sig, at Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler

om ejendomsmægleres erhvervsmæssige rådgivning og bistand i forbindelse

med forbrugeres køb af fast ejendom.

at det foreslås, at der fastsættes en øvre grænse på max. 5 for hvor mange

personer, som en ansvarlig ejendomsmægler må udøve tilsyn med.

at udpegningsperioden for medlemmer af Disciplinærnævnet foreslås til max

4 år

–

og ikke som nu 4 år

–

så en udpegningsperiode herefter følger

Disciplinærnævnet øvrige medlemmer, hvis et medlem af Disciplinærnævnet

udtræder i løbet af perioden.

Afsluttende bemærkninger:

Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar, og vi står altid

gerne til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog.

Med venlig hilsen

Nikoline Sneholt

Juridisk konsulent

[email protected]

5/5

Danske Advokater

L 20 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Erhvervsstyrelsen

Sendt pr. mail til:

Sofie Christensen

[email protected]

Jesper Alber

[email protected]

København, den 1. september 2022

Vedr.: Høring over udkast til lovforslag om ændring af selskabsloven m.fl.

De Samvirkende Købmænd (DSK) har modtaget ovenstående udkast til lovforslag i

høring, hvilket vi takker for.

Vi har – noget overraskende – kunnet konstatere, at lovforslaget også indebærer

meget betydelige ændringer i næringsloven, hvilket ikke fremgår af lovforslagets ti-

tel, ligesom det kan være svært at læse ud af høringsbrevet, at der på visse områ-

der er tale om noget nær en de facto afskaffelse af næringsloven. Det fremgår blot,

at MobiltReg afskaffes. Derudover fremgår det heller ikke, hvem eventuelle be-

mærkninger herom skal sendes til. Vi håber derfor, at I vil videreformidle vores be-

mærkninger, hvis I ikke er rette modtagere.

Helt principielt vil vi derfor opfordre til, at man ved udarbejdelse af samlelovforslag

både i overskrifter og i høringsbreve meget klart angiver, hvilke love der foretages

ændringer i.

Som vi gav udtryk for i forbindelse med høringen af evalueringsrapporten i 2018, er

vi som udgangspunkt positivt indstillet over for tiltag, der kan medvirke til at skabe

liv i bymidterne og bedre rammer for nye og spændende initiativer for den fysiske

detailhandel. Der skal imidlertid ikke herske tvivl om, at vi i DSK ønsker, at konkur-

rencen mellem de faste butikker på den ene side og den mobile handel, markeder

og udstillinger på den anden side skal ske på fair og lige konkurrencevilkår og med

en fortsat høj grad af forbrugerbeskyttelse. Det er vores opfattelse, at bestemmel-

serne i næringsloven netop balancerer hensynene mellem forbrugerbrugerbeskyt-

telse, sikring mod unfair konkurrence og muligheden for nye og spændende tiltag i

bymidterne.

Det er i DSK’s optik ikke afgørende, om registrering af handlende på messer, kræm-

mermarkeder og ved mobil handel sker i et samlet register hos Erhvervsstyrelsen,

De Samvirkende Købmænd

Islands Brygge 26, DK-2300 København S | T +45 39 62 16 16 | [email protected] | www.dsk.dk

CVR nr. 15232013 | Danske Bank 4180-4110212313

De Samvirkende Købmænd

L 20 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

eller om det sker hos de enkelte ressortmyndigheder, herunder kommuner, Skatte-

ministeriet og Fødevarestyrelsen. Det er imidlertid afgørende, at disse myndigheder

også fører et effektivt tilsyn med, at der sker registrering, og at gældende lovgiv-

ning i øvrigt overholdes – ikke mindst af hensyn til fødevaresikkerheden.

Vi skal i den forbindelse opfordre til, at der kommer øget kontrolfokus på mobil han-

del samt handel på messer og markeder, så der sker en reel ligestilling mellem

handlende fra faste forretningssteder og handlende fra mobile udsalgssteder.

Herudover skal vi opfordre til, at de myndigheder, der har udgående kontroller,

også sikrer, at næringslovens § 3 overholdes, så der ikke sker mobilt salg af alko-

hol, sodavand og chokolade- og sukkervarer, da det vil kunne øge risikoen for

manglende afgiftsbetalinger. Selv om afgiften på sodavand er fjernet, er kontrol-

lerne alligevel vigtige, for hvis der sker mobilt salg af sodavand, risikerer man, at en

del af det illegale salg af sodavand uden pant vil flytte fra visse kiosker og ud på ga-

derne. Dermed gør man både den forebyggende indsats og kontrolindsatsen endnu

sværere for myndighederne, ligesom det må forventes at få væsentlige miljømæs-

sige konsekvenser med endnu flere dåser uden pant i naturen.

Hvis der opstår spørgsmål i forbindelse med ovenstående, er I meget velkomne til

at kontakte os.

Med venlig hilsen

Jytte Tandrup

Underdirektør

De Samvirkende Købmænd

Islands Brygge 26, DK-2300 København S | T +45 39 62 16 16 | [email protected] | www.dsk.dk

CVR nr. 15232013 | Danske Bank 4180-4110212313

De Samvirkende Købmænd

L 20 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Den Danske Aktuarforening

L 20 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Den Danske Aktuarforening

L 20 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Julia Castro Christiansen (FT)

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Peter Skjoedt <[email protected]>

18. september 2022 16:43

Høringer

Lars Hansen; Julia Castro Christiansen (FT); Anton Lau Nielsen (FT)

Høring over udkast til lovforslag om selskabsloven m.fl. (del 2)

Kære Anton Lau Nielsen

Tak for muligheden for at afgive bemærkninger til dette udkast til lovforslag

På vegne af næstformanden for Den Danske Aktuarforening, Lars Sommer Hansen, skal jeg venligst oplyse, at

foreningen ikke har bemærkninger til udkastet

Med venlig hilsen

Peter Skjødt

---------- Videresendt mail ---------

Fra:

Anton Lau Nielsen (FT)

<[email protected]>

Dato: fre. 16. sep. 2022 kl. 17.00

Emne: [sekretaer] Høring over udkast til lovforslag om selskabsloven m.fl. (del 2)

Til: sekretaer <[email protected]>

Anton Lau Nielsen (FT) (16.09.2022 16:44:42):