Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 21:

Forslag til lov om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser.

Af erhvervsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 25.01.2023).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er fru Fie Hækkerup.

Tak for ordet – endnu en gang, har jeg lyst til at sige. I disse år og over den seneste årrække er der sket store forandringer i måden, vi handler på, og det gælder også på EU's indre marked, som er et stadig mere globaliseret, mere digitaliseret og mere uigennemskueligt marked for forbrugerne at navigere i.

For Socialdemokratiet er det vigtigt, at der med et marked i stor forandring også følger et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, hvor vi sikrer, at vi holder hånden under forbrugere, der ellers kan risikere at lide skade, fordi en virksomhed fører en ulovlig praksis. Man kan godt som forbruger stå i sådan en situation og vide, at man har ret, men man skal også få ret. Det er det, vi gør med implementeringen af det her EU-direktiv. Vi gør det nemmere for forbrugerne at få ret. Det er et godt, og det er et vigtigt skridt i sikringen af forbrugernes rettigheder og vilkår på det indre marked. Det gøres, ved at myndigheder eller organisationer, som er godkendt af erhvervsministeren, fremover skal kunne føre gruppesøgsmål på vegne af en gruppe af forbrugere inden for hele EU. Konkret betyder det, at en myndighed eller en organisation kan varetage forbrugernes kollektive interesser i et søgsmål. Og man vil som forbruger få styrket muligheden for f.eks. at få erstatning, og man sikre, at en virksomhed bliver påbudt at ændre praksis.

Som det er blevet tilkendegivet i høringsprocessen, rummer forslaget en god balance mellem på den ene side en styrket beskyttelse af forbrugerne og på den anden side virksomhedernes retssikkerhed. Det vil på den måde øge forbrugerbeskyttelsesniveauet, samtidig med at det skaber mere fair konkurrence og mere lige vilkår for erhvervsdrivende på det indre marked. På den måde vil forbrugerne være væsentlig bedre stillet fremover, når de handler inden for EU's indre marked.

Socialdemokratiet støtter forslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Hans Andersen.

Tak for det. Som den socialdemokratiske ordfører netop har redegjort for, er formålet med lovforslaget at gennemføre EU's direktiv om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser og dermed øge forbrugerbeskyttelsen på det indre marked. Der er jo ingen tvivl om, at den øgede globalisering og digitalisering har ændret den måde, vi afsætter og køber varer på inden for EU, og e-handelen er jo global, og den er voksende. Og det er som udgangspunkt godt, for det giver den danske forbruger et større udbud af varer og danske virksomheder et større marked, hvor de kan afsætte deres produkter; men det betyder også, at forbrugeren har en øget risiko for at komme i klemme, hvis der er erhvervsdrivende, der ikke overholder spillereglerne.

Med lovforslaget ensarter vi reglerne for gruppesøgsmål på tværs af EU og øger på den måde forbrugerbeskyttelsen for alle forbrugere, samtidig med at vi skaber en mere fair konkurrence og mere lige vilkår for de erhvervsdrivende, der opererer på det indre marked. Og det er jo ikke alene positivt for forbrugerne, men også for de erhvervsdrivende.

Så med de ord vil jeg meddele, at Venstre støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Karin Liltorp.

Tak for ordet. Det er positivt, at vi nu kan sikre forbrugernes kollektive interesser på tværs af EU ved implementeringen af dette direktiv. En juridisk ensartethed sikrer, at vi opretholder et velfungerende indre marked, og det sikrer også, at vi kan beskytte forbrugerne mod virksomheders ulovlige praksisser.

De nye regler vil gøre det nemmere for EU-borgere at føre gruppesøgsmål om påbud eller forbud og genopretning i hele EU. Forbrugerne vil med forslaget kunne pulje flere søgsmål i ét gruppesøgsmål mod den samme erhvervsdrivende. Lovforslaget styrker dermed forbrugerbeskyttelsen på EU-plan, ligesom det skaber lige vilkår for erhvervsdrivende, der opererer inden for grænserne af det indre marked. I Danmark har vi allerede regler, der muliggør anlæggelsen af gruppesøgsmål, og det er meget positivt, at resten af EU's borgere nu kan nyde godt af den samme beskyttelse.

Moderaterne støtter op om forslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Som de foregående ordførere har været inde på, er det her forslag noget, der i den grad vil komme til at fremme forbrugernes interesser og deres kollektive interesser. Det er et rigtig godt initiativ fra EU's side i forhold til at sikre europæiske forbrugere. Vi har virksomheder og produkter, som i den grad er grænseoverskridende, og som er internationale i deres form, og derfor giver det også kun mening, at man kan lave kollektive søgsmål på tværs af landegrænser og også herhjemme.

Jeg synes, det var interessant, at der også stod, at der ikke skal være et individ, der ligesom melder sig på banen i forhold til sådan et kollektivt søgsmål. Der er altså repræsentanter, der kan lave de her kollektive søgsmål, uden at der er et eneste individ, der ligesom har meldt sig på banen til det. Det lyder rigtig, rigtig godt, men det skal heller ikke – og der kunne jeg høre på min konservative kollega at vi har en fælles interesse, tror jeg – blive en business forstået på den her amerikanske måde, hvor man fører de her søgsmål, uden at der er nogen, der nødvendigvis har lidt skade. Men som jeg har forstået det, og det må ministeren også gerne komme ind på, er der nogle klokkeklare krav til organisationer og virksomheder, der kan føre de her søgsmål, og de skal godkendes. Så det er ikke noget, alle og enhver kan komme til.

Der er selvfølgelig de her spørgsmål, vi lige skal have afklaret, men i det store hele mener jeg og SF, at det at beskytte forbrugerens interesser og kollektive interesser er et kæmpe skridt fremad, og det er også noget, som det er rigtig godt ligger på EU-niveau. Tak.

Tak til ordføreren. Så er det fru Betina Kastbjerg.

Tak for det, formand. I dag skal vi behandle L 21, som er et forslag til lov om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser. Forslaget har til hensigt, at der findes en effektiv ordning for anlæggelse af gruppesøgsmål for forbrugere i alle medlemsstater.

Vi synes, det er positivt, at der kommer forbedrede muligheder for at føre grænseoverskridende gruppesøgsmål, men det er selvfølgelig vigtigt, at der stilles krav til godkendelsen af de myndigheder og organisationer, der kan godkendes til at anlægge gruppesøgsmål. Med forslaget lægges der op til at øge forbrugerbeskyttelsen yderligere, således at godkendte myndigheder og organisationer, der repræsenterer forbrugernes interesser, kan anlægge og føre to nye typer gruppesøgsmål mod erhvervsdrivende om henholdsvis påbud eller forbud og genopretning.

I Danmarksdemokraterne er vi positive over for lovforslaget, da det bidrager til, at der på EU-plan og på nationalt plan findes en effektiv ordning for anlæggelse af gruppesøgsmål. Ligeledes er der kun tale om en minimumsimplementering af EU-direktivet. Ligeledes er det positivt, at der i lovforslaget lægges op til, at den enkelte forbruger aktivt skal tilmelde sig søgsmålet for at blive omfattet, hvis der er tale om erstatning. Ved påbud synes det rimeligt, at der kan anlægges sager, uden at forbrugere aktivt har tilmeldt sig.

Vi skal dog være opmærksomme på, at reglerne ikke giver organisationer mulighed for at anlægge grundløse og chikanøse sager, da det vil give en øget sagstilgang ved domstolene, som i forvejen er pressede af lange sagsbehandlingstider. Men umiddelbart virker det til, at der er fundet en fin balance mellem hensynet til forbrugerne og hensynet til virksomhederne, og derfor støtter vi i Danmarksdemokraterne forslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Lars-Christian Brask.

Tak. Der er jo ikke meget politisk budskab at koge suppe på her. Det er et lovforslag, som implementerer EU's regler om gruppesøgsmål for forbrugere, og det er jo i sig selv relativt sympatisk. Lovforslaget sikrer en ordentlig, effektiv og virkningsfuld proces samt retssikkerhed for både forbrugere og virksomhederne. Vi støtter en god ordning, en god mekanisme, og dermed støtter vi lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Mona Juul.

Tak for ordet. Det er jo heldigvis allerede sådan, at hvis flere borgere har ensartede krav mod en borger, en virksomhed eller en offentlig myndighed, kan man vælge at føre sagen som et gruppesøgsmål i stedet for at anlægge individuelle retssager.

Med det her lovforslag gennemfører man et EU-direktiv, der fra juni giver mulighed for, at en gruppe af forbrugere i stedet kan repræsenteres af godkendte myndigheder og organisationer. Det synes jeg giver rigtig god mening, da vi som forbrugere jo kan opleve svindel, som vi hver især ikke orker at følge til dørs, fordi besværet langt kommer til at overstige gevinsten, men som vi i fællesskab kan sikre at andre forbrugere ikke også skal opleve. Her er det yderst hensigtsmæssigt, at man nu kan blive repræsenteret af en egnet organisation.

To ting er centrale ud over den ekstra forbrugerbeskyttelsesmulighed: 1) at man som gruppe ikke har mulighed for at vælge et advokatfirma som organisation, fordi den type organisation ikke vil blive godkendt, og det er godt, for vi skal netop ikke have amerikanske tilstande, hvor det bliver interessant at gøre de her ting, og 2) at princippet om, at taber betaler, finder anvendelse; det sikrer, at den tabende part kan pålægges at betale den vindende parts sagsomkostninger, og det er et vigtigt princip, som er med til at sikre, at der ikke anlægges mærkværdige, chikaneagtige eller fuldstændig grundløse og urimelige sager – det er det sidste, nogen og i hvert fald heller ikke dansk erhvervsliv har brug for.

Jagten på svindlere må ikke have alt for mange konsekvenser for de mange lovlydige, og her mener jeg der er fundet en fin balance mellem mere forbrugerbeskyttelse og sikring af den retssikkerhed, som virksomhederne har brug for. Derfor bakker Konservative op om forslaget. Og så håber jeg, at ministeren vil komme ind på, om man forventer, at der vil være et stormløb af organisationer eller brugere, der ønsker at benytte sig af den her mulighed, eller hvor vi er henne med det – for det er en af de ting, jeg mangler at få noget viden om. Når det er sagt, skal jeg hilse fra Nye Borgerlige og Radikale, som også bakker op om forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Pelle Dragsted.

Vi er også som de øvrige ordførere positive over for forslaget her. Der er tale om en styrkelse af forbrugerbeskyttelsen, og som fru Mona Juul var inde på, er der allerede muligheder i den gældende lovgivning, men her kommer der altså nye muligheder. Så vidt jeg forstår lovforslaget, er det, når det gælder krænkelser, som også vedrører EU-direktiver, at forbrugerorganisationer fremover vil kunne samle forbrugere bag et søgsmål, også når det gælder grænseoverskridende krænkelser, kan man sige.

Det er positivt, at man går ind og giver de her forbrugerorganisationer en mere aktiv rolle, end vi måske har været vant til indtil nu, men som jeg forstår lovforslaget, når jeg læser det, vil det i udgangspunktet, altså til at starte med, kun være de organisationer, som allerede i dag er registreret som godkendt til at stå for det med de grænseoverskridende sager, altså Forbrugerombudsmanden og Lægemiddelstyrelsen, og herefter er det så ministeren, der sammen med andre relevante ministre skal tage stilling til godkendelse af andre. Der kunne jeg godt tænke mig at høre om noget – det kan jeg lige så godt spørge om nu, for så går det hurtigere, og så slipper ministeren for, at jeg trykker på knappen: Hvordan forventer man den her proces vil være? Hvor længe vil der gå, før nogle af de andre forbrugerorganisationer vil kunne komme på listen? Og forventer man, at der vil komme nogen, eller har man ligesom den indstilling i regeringen, at det er fint, at man kører videre med de gamle, altså alene med Forbrugerombudsmanden og Lægemiddelstyrelsen?

Så er der selvfølgelig det spørgsmål, som også er blevet diskuteret lidt, om det her optin og optout, altså om man ligesom aktivt skal tilmelde sig, og der påpeger Forbrugerrådet Tænk jo i deres høringssvar, at der er den udfordring ved det, at det så også fremover kun vil være Forbrugerombudsmanden, der kan føre de her grænseoverskridende sager på vegne af alle danske forbrugere. Der kan sikkert være argumenter for og imod, men det er måske noget, vi kan få drøftet lidt grundigere i udvalgsbehandlingen.

Der er også nogle andre ting i høringssvaret fra Forbrugerrådet Tænk, som jeg synes er værd at diskutere, bl.a. det her med de her søgsmål, hvor den enkeltes erstatningskrav er meget lille. De har eksemplet i høringssvaret med Nets, som blev afsløret i at have for høje gebyrer, men det var så få penge for den enkelte forbruger, at det var svært at se meningen med et søgsmål, og der har de altså det her forslag om, at man i de tilfælde kan lade et eventuelt erstatningskrav tilgå en statslig fond, der så kan medfinansiere fremtidige søgsmål, eller hvor man kan søge til at få dækning af fremtidige søgsmål. Det er åbenbart noget, man kender fra andre lande, men det er vist lande uden for EU, så af regeringens høringssvar kan det, så vidt jeg kan se, være svært at se det ske inden for det gældende direktiv. Men det er i hvert fald værd at diskutere.

Men grundlæggende er vi positive over for forslaget. Jeg kan høre, at der er en bekymring for, at der vil komme for mange chikanøse anlæg, og det skal man selvfølgelig også være opmærksom på, men grundlæggende synes jeg nu nok, når jeg kigger ud over verden i dag, at det ikke er det, som jeg er mest bekymret for, når man ser på balancen mellem forbrugere og erhvervsinteresser. Der er det måske kun rigtig godt, at forbrugersiden får lidt flere redskaber og bliver styrket lidt i deres muligheder for at gøre deres rettigheder gældende. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Sascha Faxe.

Tak for ordet. For os er det ikke bare en implementering af EU-ret, men det er også et vigtigt skridt i den retning, som flere ordførere har talt om før, nemlig en styrkelse af den almindelige forbrugers retsstilling over for erhvervslivet, og det synes vi er rigtig vigtigt. Hvis der f.eks. sker gentagne overtrædelser af fællesskabslovgivningen, f.eks. om EU-miljømærket eller reglerne om salg på internettet, som jo er de større ting, så vil organisationerne – og der kan jeg jo godt høre på hr. Pelle Dragsted, at der er nogle spørgsmål til det, så det kan jeg tilslutte mig – fremover kunne anlægge søgsmål med påstand om påbud og forbud. Og det synes vi er vigtigt, altså et af de skridt, hvor vi i fællesskab styrker og udbygger fællesskabet.

Når vi så går den her vej, kunne vi jo også spørge os selv, om vi ikke også skulle udbygge retssikkerheden i forhold til vores miljø, altså også åbne muligheden for lignende søgsmål, der kan styrke naturen og fremtidens generationers interesser og ikke kun forbrugernes. Så hvis vi starter her, kunne det jo være en kærlig opfordring til, at det kunne være det næste skridt, som vi havde lyst til at kigge på.

Det her lovforslag er jo så også et vigtigt skridt, hvor vi styrker retssikkerheden, og det vil Alternativet altid støtte, så vi stemmer for forslaget. Men jeg synes også, vi kommer til at holde et vågent øje med, at vores domstole får de ressourcer, som er nødvendige, så de her sager ikke bare kommer på lange ventelister i et i forvejen overbebyrdet retssystem.

Tak til ordføreren. Den næste – og sidste – ordfører er hr. Nick Zimmermann.

Hovedformålet med lovforslaget er at sikre en fornuftig proces for anlæggelse af gruppesøgsmål i hele det indre marked, og lovforslaget giver mulighed for at godkende, at myndigheder og organisationer, der repræsenterer forbrugernes interesser, kan anlægge og føre to nye typer af gruppesøgsmål mod erhvervsdrivende om henholdsvis påbud og forbud samt genopretning.

Konkret vil det betyde, at forbrugerne kan få erstatning, hvis en virksomhed overtræder en række regler. Lovforslaget stiller krav til myndigheder og organisationer, der ønsker at blive godkendt til gruppesøgsmål. Med forslaget kan disse anlægge nationale gruppesøgsmål ved danske domstole. Vi mener, det er godt, at den lille forbruger i visse tilfælde kan blive repræsenteret ved domstolene, selv om denne individuelt ikke har tilmeldt sig et søgsmål. Der er mange, der ikke har overskud og ressourcer til at bringe tvister for domstolene. Med forslaget bliver deres interesser nu forsvaret.

Vi støtter i Dansk Folkeparti derfor lovforslaget, der styrker generelle forbrugerinteresser.

Tak til ordføreren. Det var afslutningen på ordførerrækken, så nu er det erhvervsministeren.

Tak for det, formand. Og tusind tak for den brede opbakning til forslaget. Det er rigtigt, at det her er en styrkelse af forbrugernes interesser – og jo i særlig grad deres kollektive interesser. Et par ordførere har stillet spørgsmål om, hvem der kan godkendes til at føre de her sager – det skal jeg vende tilbage til. Men tak som sagt for den positive modtagelse af lovforslaget.

Den stigende globalisering og digitalisering øger jo risikoen for, at forbrugere i EU kan komme i klemme, hvis en erhvervsdrivende på det indre marked har en ulovlig praksis. Det var eksempelvis tydeligt under pandemien, altså coronapandemien, hvor flere forbrugere kom i klemme i forbindelse med de omfattende flyaflysninger, som vi var vidne til. Mange havde svært ved, som man måske husker, at få tilbagebetalt deres penge eller udbetalt kompensation, de havde krav på.

Der er i dag forskellige regler for gruppesøgsmål på tværs af EU, og det giver desværre også forskellige forbrugerbeskyttelsesniveauer. Nu har EU så vedtaget det her direktiv om anlæggelse af gruppesøgsmål, hvis formål jo så er at bidrage til, at der på EU-plan og på nationalt plan findes en fælles processuel ordning for det her spørgsmål, altså gruppesøgsmål. Og med lovforslaget gennemfører vi så det direktiv. Det bidrager til at ensarte reglerne om gruppesøgsmål i EU-landene.

Formålet med de her nye regler er at gøre det nemmere at føre gruppesøgsmål om påbud eller forbud og genopretning på vegne af forbrugerne i hele EU. Så forbrugere kan gå sammen i et gruppesøgsmål mod den samme erhvervsdrivende og opnå samme resultat og dermed samme forbrugerbeskyttelsesniveau. Med lovforslaget får forbrugerne adgang til f.eks. erstatning, tilbagebetaling, ombytning og lignende.

Der kan ifølge med det her lovforslag anlægges gruppesøgsmål ved en erhvervsdrivendes overtrædelse af en række EU-retslige bestemmelser, som forbrugernes kollektive, altså samlede eller fælles interesser jo så bliver beskyttet ved. Det kunne f.eks. være overtrædelse af bestemmelserne om vildledende reklame, pakkerejser, apopros det, jeg sagde før, eller fødevareinformation.

Med loven kan myndigheder og organisationer anlægge gruppesøgsmål i Danmark mod en dansk erhvervsdrivende i forbindelse med en overtrædelse, som påvirker danske forbrugere. Men nu kan der så også anlægges gruppesøgsmål i et andet land mod en udenlandsk erhvervsdrivende, som påvirker forbrugerne i flere lande. Lovforslaget omfatter derfor både såkaldte nationale og grænseoverskridende gruppesøgsmål.

Lovforslaget øger som sagt forbrugerbeskyttelsen på EU-plan, og det skaber en mere fair konkurrence og mere lige vilkår for de erhvervsdrivende, der opererer på det indre marked. Det er et vigtigt og rigtigt skridt i retning af at beskytte forbrugerne på tværs af hele EU.

I Danmark lever vi faktisk allerede på langt de fleste punkter op til kravene i direktivet. Det er, fordi vi jo allerede i retsplejeloven har regler om anlæggelse af nationale gruppesøgsmål. Derfor lægger regeringen jo også op til, at vi ved implementeringen af det bevarer så meget som muligt af det system, vi allerede kender i Danmark

Men endnu en gang tak for bemærkningerne. Jeg ser frem til den videre behandling i udvalget.

Der blev rejst et enkelt spørgsmål – hvis jeg må, formand – og det var spørgsmålet om, hvem der så kan godkendes til at anlægge gruppesøgsmål efter lovforslaget her. Offentlige myndigheder og organisationer, der repræsenterer forbrugernes interesser, kan godkendes til at anlægge gruppesøgsmål. Det er det, der er udgangspunktet. Myndigheder kan godkendes, hvis de anmoder om det. De skal derudover jo så føre tilsyn med en eller flere af de EU-retlige bestemmelser – det gælder for myndighedernes vedkommende.

I dag er det sådan, som det også har været fremført heroppe fra talerstolen, at Lægemiddelstyrelsen og Forbrugerombudsmanden er godkendt til at anlægge gruppesøgsmål. Organisationer kan ligeledes godkendes, hvis de anmoder om det. De skal så opfylde en række betingelser, som er oplistet i forslaget. De må jo bl.a. ikke – og det tror jeg er vigtigt at understrege her – arbejde med fortjeneste for øje i den her sammenhæng. Det er det ene. Og så skal de selvfølgelig også i spørgsmålet være uafhængige – det er det andet.

Det tror jeg er så præcist, som jeg kan komme ind på det her; ellers kan vi tage det som udvalgsspørgsmål. Jeg synes sådan set, at det er ret godt, fordi det ikke mindst er med til at sikre, at man ikke arbejder med fortjeneste for øje – apropos, der var nogen, der snakkede om amerikanisering af det her system – og uafhængigheden er med til at sikre, at det, der er i fokus, er forbrugernes interesser. Det er grundlæggende det, som det her direktiv jo er med til at støtte. Det skulle forhåbentlig være svar på det spørgsmål, der blev rejst.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning, og det er fra hr. Pelle Dragsted.

Beklager – men tak for det. Det var også det, jeg læste mig til i forslaget. Det, jeg er i tvivl om, er: Er det her en ret, som de her organisationer får, hvis de lever op til de her specifikke kriterier, eller er det regeringen, der kan beslutte, om man ønsker andre end de her myndigheder? Altså, det er bare lidt uklart for mig, for som jeg læser det, står der, at ministeren, så vidt jeg husker formuleringen, sammen med ministrene fra andre ressortområder kan tage stilling til, om en organisation kan godkendes. Lad os nu bare tage en organisation som Forbrugerrådet Tænk. Lad os forestille os, at de beder om at blive godkendt og komme på den her EU-liste: Forventer regeringen så, at man ønsker at have en liste, der omfatter andre end de myndigheder, der historisk har været det, og hvad er tidshorisonten for, at de også kommer med på listen?

Ministeren.

Jeg håber at få forståelse for, at det sådan lige er vanskeligt for mig at svare på det i forhold til den enkelte organisation. Men udgangspunktet er jo som sagt, at organisationer ligeledes kan godkendes, hvis de anmoder om det, og det, de skal godkendes efter, er de kriterier, som er oplistet i lovforslaget. Det er eksempelvis det, som jeg sagde, at de jo altså – i gåseøjne – ikke må være part, altså de skal ikke kunne tjene penge på det, og de skal også være uafhængige i spørgsmålet. Hvad der derudover ligger i det helt præcis, kan vi prøve at bore ud i udvalgsbehandlingen af det. Men det sker altså, at de kan godkendes af de berørte ministerier, hvis man anmoder herom. Det er det, der er udgangspunktet for det.

Hr. Pelle Dragsted.

Okay, så de kan godkendes, hvis de opfylder kriterierne. Altså, det er ikke for at skjule noget. Mit spørgsmål er bare, om det er regeringens hensigt, at vi også i Danmark skal have organisationer, der kommer med på den liste, og som ikke er myndigheder, som det hidtil har været, uden at nævne nogen særlige.

Ministeren.

Der er ingen problemer med det. Hvis der er organisationer, som opfylder kravene, går jeg ud fra, at der ikke burde være nogen problemer med, at de bliver godkendt. Jeg har ikke nogen forudindtagede holdninger til, hvem det kan være, og hvem det ikke kan være. Det kører helt efter det lovforslag, som er skitseret her, selvfølgelig.

Mange tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.