L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Udvalget vedrørende forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, lov om kommunal ejendomsskat og ejendomsværdiskatteloven og forslag til lov om ændring af afskrivningsloven og investorfradragsloven 2022-23 (2. samling)
L 3 Bilag 2
Offentligt

n, lov om kommunal ejendomsskat og ejendomsværdiskatteloven og forslag til lov om ændring af afskrivningsloven og investorfradragsloven 2022-23 (2. samling)

16. december 2022

J.nr. 2022 - 3265

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, lov om kommunal ejen-

domsskat og ejendomsværdiskatteloven (Forlængelse af virkningen af ejendomsvurderin-

gen for 2020 af ejerboliger m.v.)

Det bemærkes, at der i høringen over nærværende lovforslag bl.a. også indgik forslag om,

at 2024-vurderingen af ejerboliger gennemføres som en indeksering af 2022-vurderingen,

og at 2025-vurderingen af erhvervsejendomme m.v. gennemføres som en indeksering af

2023-vurderingen. Disse forslag kan vedtages i løbet af 2023 og er derfor

–

sammen med

forslagene om offentliggørelse af prisindeks og udvidelse af antallet af dommere i Lands-

skatteretten

–

udgået af lovforslaget med henblik på, at de kan indgå i et andet lovforslag,

der fremsættes i løbet af 2023.

I høringsskemaet gengives derfor kun de dele af høringssvarene, der omhandler forlæn-

gelse af virkningen af ejendomsvurderingen for 2020 af ejerboliger m.v.

Jeppe Bruus

Skatteminister

/ Rikke Kure Wendel

L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatrådet

Advokatrådet finder det beklage-

ligt, at borgerne - i strid med ejen-

domsvurderingslovens overord-

nede intentioner - ikke har mulig-

hed for at betale skat ud fra reelle

vurderinger, som er foretaget i no-

genlunde nær tidsmæssig sammen-

hæng med skattebetalingen.

Det anerkendes, at det er uhen-

sigtsmæssigt, at der i en overgangs-

periode ikke vil være en nærmere

tidsmæssig sammenhæng mellem

skattebetalingen og det endelige

beskatningsgrundlag. Som det

fremgår af lovforslaget, er formålet

med forslagene at skabe den størst

mulige tryghed om ejendomsskat-

terne for borgere og virksomheder

i de kommende år, så der tidligere

opnås en normalsituation, hvor

ejendomsvurderingerne kan ud-

sendes, inden de skal bruges som

beskatningsgrundlag.

Andelsboligforeningernes

Fællesrepræsentation

Ingen bemærkninger.

Ankestyrelsen

Ingen bemærkninger.

Dansk Told & Skatte-

forbund

Dansk Told & Skatteforbund be-

mærker, at lovforslaget vil bevirke

et øget behov for vejledning af de

borgere, der modtager en ny vur-

dering af deres bolig. Derfor er det

vigtigt, at Vurderingsstyrelsen har

de rette medarbejdere, der er ud-

dannet til vejledningsopgaven,

samt har forståelse for sammen-

hængen over til de skattemæssige

effekter af vurderingen. Dansk

Told & Skatteforbund anser det

også for vigtigt at pointere, at der

skal være ressourcer nok til vejled-

ningen af borgerne. Behovet for

ressourcer skal være opgjort i god

tid, før behovet for vejledningen

bliver aktuelt, så man ikke midt i

vejledningsopgaven skal i gang

Vurderingsstyrelsen har oplyst, at

styrelsen vil sikre, at der er det for-

nødne antal medarbejdere med de

nødvendige kompetencer til, at

den vejledningsopgave, der følger

af lovforslaget, vil kunne varetages.

Side 2 af 38

L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

med at rekruttere og uddanne per-

sonale til opgaven. Dansk Told &

Skatteforbund nævner i den for-

bindelse, at det kræver en længere

oplæring, før en medarbejder kan

give en fyldestgørende vejledning

af borgerne. Dansk Told & Skatte-

forbund oplever pt. en stigende

gennemstrømning af personale i

Vurderingsstyrelsen, samt at

mange af de medarbejdere, der har

de dybe kompetencer, vælger at

forlade Vurderingsstyrelsen for en-

ten at finde arbejde andet sted eller

for at gå på pension. Det er derfor

vigtigt, at der tages initiativer til at

fastholde de gode og dybe kompe-

tencer for derved at være med til at

løse den store vejledningsopgave,

som allerede ligger i Vurderings-

styrelsen og kun vil være stigende

fremadrettet.

Danske Advokater

Danske Advokater finder det

stærkt kritisabelt og retssikker-

hedsmæssigt problematisk, at vur-

deringerne med vurderingstermin

pr. 1. januar 2020 (ejerboliger) og

1. marts 2021 (erhvervsejen-

domme) er så forsinkede, at det

først er i 2026 for ejerboliger og i

2027 for erhvervsejendomme, at

ejendomsejeren kender deres vur-

dering, inden ejendomsskatten op-

kræves. Indtil denne periode op-

kræves ejendomsejerne dermed for

foreløbige ejendomsskatter, som

så bliver endelige på et senere tids-

punkt. For erhvervsejendomme,

som opkræves både grundskyld og

dækningsafgift, betyder forsinkel-

serne, at de mindst i både 2022,

2023 og 2024 opkræves en

I forbindelse med udviklingen af

det nye ejendomsvurderingssystem

er der i flere omgange kommuni-

keret til den brede offentlighed i

pressemeddelelser, faktaark mv. og

til forligskredsen og Folketinget, at

der vil ske en kontrolleret, gradvis

ibrugtagning af det nye ejendoms-

vurderingssystem, hvor vurderin-

gerne udsendes løbende, for at

sørge for, at fejl kan håndteres og

rettes, inden den samlede popula-

tion af vurderinger er udsendt.

Det er korrekt, at ejendomsskat-

terne opkræves på et foreløbigt

grundlag, indtil den nye vurdering

er modtaget, hvorefter ejendoms-

skatterne efterreguleres.

Side 3 af 38

L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

foreløbig ejendomsskat (både

grundskyld og dækningsafgift),

men at disse foreløbige ejendoms-

skatter bliver endeligt opgjort i

2025. Der bliver dermed tale om

minimum 3 års justering af ejen-

domsskatterne.

Efterreguleringerne er en konse-

kvens af den mellemperiode, der

opstår i årene 2021-2023, som

følge af den nuværende udsendel-

sesplan af de nye ejendomsvurde-

ringer, samt beslutningen om at

udskyde boligskatteomlægningens

ikrafttræden fra 2021 til 2024.

Når der hertil lægges, at der ingen

beskyttelse er i forhold til størrel-

sen af justeringen af dækningsaf-

giften (i modsætning til grundskyl-

den), kan ejendomsejerne altså

blive mødt med en væsentlig juste-

ring af de foreløbige opkrævede

ejendomsskatter. Et afledt pro-

blem heraf er, at man fra lovgivers

side

–

trods flere opfordringer her-

til

–

ikke har tilkendegivet, hvor-

dan retsstillingen mellem ejen-

domsejerne og lejerne forestilles at

være, når ejendomsejerne bliver

ramt af fx 3 års efterregulering af

dækningsafgift. Danske Advokater

opfordrer til at beskrive (og om

nødvendigt lovregulere) retsstillin-

gen mellem ejendomsejerne og le-

jerne i tilfælde af fx en efterop-

krævning af 3 års dækningsafgift.

Der foreslås med lovforslaget ikke

ændringer i de grundlæggende

principper for opkrævning af dæk-

ningsafgift, herunder forholdet

imellem udlejer og lejer.

Ovenstående uheldige effekter

kunne, efter Danske Advokaters

opfattelse, have være undgået, hvis

skattemyndighederne i stedet

havde valgt at færdiggøre og af-

prøve det nye vurderingssystem,

inden det gamle blev skrottet. Det

havde været en både bedre og billi-

gere løsning, ligesom det ville have

givet mulighed for slet ikke at ind-

føre det nye vurderingssystem,

Efter at Rigsrevisionen i 2013 til-

kendegav, at de offentlige ejen-

domsvurderinger var uigennem-

skuelige og behæftet med fejl, blev

det daværende ejendomsvurde-

ringssystem suspenderet. Det har

således ikke været muligt at udvikle

og teste et nyt ejendomsvurde-

ringssystem inden nedlukningen af

det gamle ejendomsvurderingssy-

stem.

Side 4 af 38

L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

hvis det viste sig ikke at kunne im-

plementeres. Selv uden det nye

lovforslag er de nye vurderingsreg-

ler endt med at blive unødigt kom-

plicerede, ligesom retssikkerheden

både i forhold til gennemskuelig-

heden og i forhold til at kunne

klage over en vurdering i forhold

til en handelsprisnorm stort set er

forsvundet.

Det nye ejendomsvurderingssy-

stem understøtter bl.a. anvendel-

sen af en række nye og forbedrede

data, der skal bidrage til, at de nye

vurderinger vil være mere ensar-

tede, gennemskuelige og retvi-

sende. Derudover indeholder sy-

stemet funktionalitet til at sende

deklarationsmeddelelser ud til

ejendomsejerne, så Skatteforvalt-

ningen kan deklarere data, inden

de bliver lagt til grund ved vurde-

ringer, og så ejendomsejerne har

mulighed for af afgive bemærknin-

ger i forhold de deklarerede oplys-

ninger.

Yderligere er der etableret en tilba-

gebetalingsordning, så ejendoms-

ejerne af ejerboliger vil modtage en

tilbagebetaling, hvis de har betalt

for meget i skat på baggrund af de

historiske vurderinger. Der vil ikke

blive efteropkrævet beløb, hvis

ejendomsejerne har betalt for lidt i

skat af de historiske vurderinger.

Nærværende lovforslag vil væsent-

ligt lette ressourcepresset i Skatte-

forvaltningen med det formål, at

ejendomsvurderingerne og ejen-

domsskatterne tidligere kommer

tilbage til en normalsituation, hvor

ejendomsvurderingerne kan ud-

sendes, inden de skal bruges som

beskatningsgrundlag.

Det er derfor vurderingen, at lov-

forslaget bidrager væsentligt til

hurtigere at nå tilbage i en normal-

situation, hvor vurderingerne ud-

sendes forud for, at de skal danne

grundlag for beskatningen under

Side 5 af 38

L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

hensyntagen til ejendomsejernes

retssikkerhed.

Danske Advokater mener, at det

nye lovforslag på ingen måde har

lettet trygheden for ejendoms-

ejerne, idet reglerne nu blot er ble-

vet endnu mere komplicerede.

Dernæst udmærker det nye

lovforslag sig ved, at den vigtigste

vurdering i forhold til de fremti-

dige ejendomsskatter

–

hvilket er

den vurdering, som danner grund-

lag for beskatningen i 2024 - er

stort set uomtalt.

Lovforslaget indeholder en nød-

vendig forenkling og har til formål

at understøtte, at der hurtigere op-

nås en normalsituation, hvor ejen-

domsvurderingerne kan udsendes,

inden de danner grundlag for be-

skatning.

Lovforslaget vil begrænse behovet

for efterreguleringer af ejendoms-

skatter. Dermed medfører lov-

forslaget en forenkling af borger-

rejsen.

Nærværende lovforslag ændrer

ikke på, at 2022-vurderingen fort-

sat vil skulle danne grundlag for

beskatningen for 2024, eller på,

hvordan 2022-vurderingerne vil

skulle foretages.

Omlægningen af ejendomsbeskat-

ningen i 2024 vil fremgå af lov-

forslaget til en ny ejendomsskatte-

lov, der forventes fremsat i 2023.

Danske Advokater anfører, at det

samme i øvrigt gælder den skatte-

rabatordning, som ejendomsejerne

er blevet lovet, og som skal sikre

mod stigninger i ejendomsskat-

terne ved overgangen fra det

gamle beskatningssystem med

grundskatteloft- og ejendomsvær-

diskattestop-regler til et beskat-

ningssystem med lavere beskat-

ningspromiller, men uden grund-

skatteloft- og ejendomsværdiskat-

testopregler. Det ville eksempelvis

Regler om skatterabatordningen,

som Danske Advokater omtaler,

ligger uden for rammerne af dette

lovforslag. Reglerne herom vil

indgå i lovforslaget til en ny ejen-

domsskattelov, som forventes

fremsat i 2023.

Skatterabatten, som skal sikre, at

ingen boligejere skal betale højere

samlede ejendomsskatter ved over-

gangen til de nye vurderinger og

boligskatteregler i 2024, end de

Side 6 af 38

L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

være formålstjenligt at beskrive,

hvornår en ejendomsejer vil være

omfattet af skatterabatordningen

for henholdsvis grundskyld og

ejendomsværdiskat. Særligt rele-

vant er dette, idet grundskylden

beregnes på baggrund af grund-

værdien ansat det forudgående år,

mens ejendomsværdiskatten ikke

har samme forskydning. Hvis en

lokalplan eksempelvis træder i

kraft pr. 4. januar 2023, vil der

skulle ansættes en grundværdi pr.

1. januar 2024, som så først har

virkning for grundskylden i 2025.

Denne lokalplansændring har såle-

des ingen vurdering i det gamle

vurderingssystem, og det er derfor

spørgsmålet, om en sådan lokal-

plansændring vil være omfattet af

skatterabatordningen, således at

der beregnes en grundskyld i det

gamle system, som sammenholdes

med den beregnede grundskyld i

det nye system.

ellers ville have gjort, er en ud-

møntning af forliget

Tryghed om bo-

ligbeskatningen.

Danske Advokater bemærker, at

den foreslåede § 87 a, stk. 2, som

Danske Advokater forstår det, skal

sikre, at ejendomsejerne til og med

2023 beskattes af vurderinger fore-

taget i 2020-niveau, uanset om

vurderingen pr. 1. januar 2022 skal

foretages ved en uegentlig omvur-

dering (en omvurdering, der er fo-

retaget i et år, hvor der skal foreta-

ges en almindelig vurdering af

ejendommen). Danske Advokater

mener umiddelbart ikke, at den fo-

reslåede bestemmelse er fyldestgø-

rende. Det skyldes, at den nye

ejendomsværdi og de tilbagereg-

nede ejendomsværdier, der

Det kan bekræftes, at der kan fore-

komme den særlige situation, hvor

den almindelige 2022-vurdering vil

indgå i beregningsgrundlaget for

ejendomsværdiskatten for ind-

komståret 2022, hvorimod det er

2022-vurderingen tilbageregnet til

2020-prisniveau, der vil indgå i be-

regningsgrundlaget for indkomst-

året 2023. Som det fremgår af lov-

forslaget, er vurderingen, at langt

de fleste ejendomsejere, der vil

blive berørt af dette, vil blive be-

skattet på et lavere grundlag for

indkomståret 2023 end for ind-

komståret 2022. På baggrund heraf

Side 7 af 38

L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

fastsættes ved 2022-vurderingerne,

når en ejendom er ny-, om- eller

tilbygget, i henhold til ejendoms-

værdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og 3,

skal danne grundlag for opkræv-

ningen af ejendomsværdiskatten

allerede i 2022. Med den foreslå-

ede bestemmelse vil der således

umiddelbart ske det, at ejere af

ejendomme, der er ny-, om- eller

tilbyggede i perioden fra og med

den 1. marts 2021 til og med den

1. januar 2022, vil blive ejendoms-

værdibeskattet af 2022-vurderin-

gen i 2022-niveau, men i 2023 vil

blive beskattet af 2022-vurderin-

gen tilbageindekseret til prisni-

veauet 2020. Danske Advokater

henstiller til, at det med forslaget

om at forlænge 2020-vurderin-

gerne til 2023 sikres, at ejendoms-

værdibeskatning sker på grundlag

af 2022-vurderingen i 2020-niveau,

også i 2022.

giver bemærkningerne ikke anled-

ning til justering af lovforslaget.

Danske Advokater mener, at der i

lovforslaget også bør fastsættes et

loft på den foreslåede indeksregu-

lering af nogle vurderinger fra

2020 i lighed med, hvad der er ind-

ført for boliglejere, som følge af

det galoperende indekstal fra fore-

løbig 2021-2022. En indeksregule-

ring af en udlejningsejendom med

fx 8 pct vil jo også slå igennem på

de ejendomsskatter, der skal op-

kræves ved lejere, og for pensioni-

ster, der ikke får indeksreguleret

pensionen, og hvor det derfor po-

tentielt vil få ekstra hård betyd-

ning.

Som det fremgår af lovforslaget,

foreslås det, for så vidt angår

2020-vurderingerne, at disse vide-

reføres, så de også gælder som be-

skatningsgrundlag for 2023. Det

foreslås således ikke at indeksere

2020-vurderingerne. I perioden

2021-2023, hvor 2020-vurderin-

gerne vil skulle anvendes som be-

skatningsgrundlag, vil ejendoms-

ejerne fortsat være beskyttet af

skattestop for ejendomsværdiskat-

ten og stigningsbegrænsningen for

grundskylden.

Side 8 af 38

L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Danske Advokater påpeger, at der

ikke er foreslået en ny bestem-

melse i ejendomsvurderingsloven,

som kan sikre, at ejere af egne bo-

liger i ejendomme, der skal vurde-

res i ulige år, skal beskattes af vur-

deringer foretaget i 2021-niveau

frem til og med 2023

–

som i prin-

cippet ville svare til den foreslåede

§ 87 a.

Som det fremgår af lovforslaget,

skal den foreslåede bestemmelse i

ejendomsvurderingslovens § 87 a

give mulighed for, at 2020-vurde-

ringerne også kan anvendes som

beskatningsgrundlag i 2023. Alle-

rede efter gældende regler vil

2021-vurderinger for de ejen-

domme, der vurderes i ulige år,

skulle anvendes som beskatnings-

grundlag i 2022 og 2023. Det er af

den årsag ikke nødvendigt med en

ny bestemmelse, der giver mulig-

hed for at anvende 2021-vurderin-

gerne som beskatningsgrundlag i

2023.

Dette uanset, at der er en lang

række ejerboliger, der skal vurde-

res i ulige år. Det gælder fx ejerbo-

liger på land- og skovejendomme

og ejerboliger i ejendomme, der

består af både en erhvervsdel og

en boligdel.

Baggrunden for, at det kun er

2020-vurderingens skattemæssige

virkning, der forlænges, og ikke

øvrige vurderinger, er, at 2020- og

2021-vurderingerne dermed dæk-

ker de mellemliggende år (2021-

2023), som er skabt på baggrund

af beslutningen om at udskyde bo-

ligskatteomlægningen til 2024, og

den nuværende udsendelsesplan

for de nye ejendomsvurderinger.

Boligskatteomlægningen og det

deraf gældende opgaveflyt mellem

kommuner og stat sker dermed

med rent snit på baggrund af de

nye 2022- og 2023 vurderinger.

Danske Advokater er i den forbin-

delse opmærksom på, at den fore-

slåede forlængelse af den skatte-

mæssige virkning for den alminde-

lige vurdering pr. 1. januar 2020

efter forslaget skal medføre en

samtidig forlængelse af virkningen

Der henvises til kommentaren

ovenfor om, at 2021-vurderingen

allerede efter gældende regler også

vil skulle anvendes som beskat-

ningsgrundlag for 2023. Det be-

mærkes herudover, at det ikke med

lovforslaget foreslås at ændre

Side 9 af 38

L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

af overgangsbestemmelsen i ejen-

domsvurderingslovens § 85 a, der

indebærer, at der for ejendomme

omfattet af ejendomsvurderingslo-

vens § 4, stk. 1, nr. 1-4 og 6-8, kun

bliver henset til mulige anvendel-

ser til bolig-, sommerhus- eller fri-

tidsboligbebyggelse, og at der der-

for ikke i vurderingerne vil blive

taget højde for eventuelt mulige

erhvervsanvendelser, som efter

ejendomsvurderingsloven vil med-

føre, at ejendommene bliver en

uligeårs-ejendom. Der er imidlertid

ikke dermed gjort endeligt op med,

at alle ejerboliger, der beskattes ef-

ter reglerne i ejendomsværdiskatte-

loven, på nuværende tidspunkt er

ligeårs-ejendomme. Da der ikke er

foreslået en bestemmelse, der vil

medføre, at 2021-vurderingen for-

længes for ejerboliger i uligeårs-

ejendomme, vil de ejere af ejerboli-

ger i uligeårs-ejendomme, der får

en omvurdering pr. 1. januar 2023,

fx fordi der foretages en tilbygning

i vurderingsåret 2022, i 2023 blive

ejendomsværdibeskattet på grund-

lag af ansættelser, der er ansat i

2023-niveau, jf. igen ejendomsvær-

diskattelovens § 4 a, stk. 2 og 3.

Det forekommer ikke at være i

overensstemmelse med intentio-

nen med lovforslaget, at ejere af

boliger i uligeårs-ejendomme i

2023 skal beskattes af en vurdering

i 2023-niveau. Danske Advokater

opfordrer til, at der indsættes en

bestemmelse, som sikrer, at 2021-

vurderingen forlænges til og med

2023, ligesom 2020-vurderingen er

foreslået at blive det, i hvert fald

for så vidt angår ejerboliger i ulige-

års-ejendomme. Det bemærkes i

reglerne om omvurdering af ulige-

årsejendomme.

I forhold til ejendomsvurderings-

lovens § 85 a, som Danske Advo-

kater henviser til, bemærkes det, at

der er tale om en overgangsregel,

som alene gælder for visse ejerboli-

ger, som vurderes pr. 1. januar

2020. Reglen bevirker, at der ved

grundværdiansættelsen ved 2020-

vurderingen ses bort fra mulighe-

derne for at anvende grunden er-

hvervsmæssigt. Baggrunden for

reglen er, at det til 2020-vurderin-

gerne ikke er muligt at tage højde

for erhvervsmodellerne. Forlæn-

gelse af den skattemæssige virk-

ning af 2020-vurderingen får den

konsekvens, at overgangsreglen

også får betydning for skatteåret

2023. Det bemærkes herudover, at

overgangsreglen i § 85 a som alt-

overvejende hovedregel er til gunst

for ejeren.

Side 10 af 38

L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

den forbindelse, at der umiddel-

bart ikke er en tilsvarende proble-

matik relateret til beskatningen af

uligeårs-ejendomme, der ikke er

ejerboliger, idet der som udgangs-

punkt ikke betales ejendomsværdi-

skat af sådanne ejendomme. Pro-

blematikken kan dog være relevant

i andre tilfælde, jf. fx ligningslo-

vens § 12 A og ejendomsvurde-

ringslovens §§ 27 og 27 a.

De ovenfor nævnte bemærkninger

fører til konklusionen, at der

umiddelbart er tilsvarende mangler

i forslagene til ændring af lov om

kommunal ejendomsskat og ejen-

domsværdiskatteloven, jf. lov-

forslagets §§ 3 og 4, idet de nu fo-

reslåede bestemmelser tilsynela-

dende ikke tager højde for, at ejen-

domsværdiskatten af ny-, om- og

tilbyggede ejendomme i henhold

til ejendomsværdiskattelovens § 4

a, stk. 2 og 3, beskattes på grund-

lag af en omvurdering allerede i

omvurderingsåret, og tilsynela-

dende heller ikke tager højde for,

at der er en ikke-ubetydelig del af

landets ejerboliger, der i henhold

til vurderingslovens § 5 er uligeårs-

ejendomme.

Der henvises til kommentaren

ovenfor om, at det med lovforsla-

get ikke foreslås af ændre på reg-

lerne om omvurderinger.

Danske Advokater anfører, at der

ikke i lovforslaget er taget stilling

til, hvilken betydning det vil have

for beregningen af de skatterabat-

ter, der blev garanteret ved boligs-

katteforliget, at der i henhold til

lovforslaget først fra og med 1. ja-

nuar 2024 skal ske beskatning på

grundlag af de almindelige

Der henvises til kommentaren

ovenfor om, at regler om skattera-

batordningen, som Danske Advo-

kater omtaler, ligger uden for ram-

merne af dette lovforslag, og at

reglerne herom vil indgå i lov-

forslaget til en ny ejendomsskatte-

lov, som forventes fremsat i 2023.

Det bemærkes herudover, at det

Side 11 af 38

L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

vurderinger, der foretages pr. 1. ja-

nuar 2022 og pr. 1. januar 2023 i

prisniveauerne henholdsvis pr. 1.

januar 2022 og 1. januar 2023.

Danske Advokater foreslår, at der

tages stilling hertil henset til, at

skatterabatten i henhold til Bolig-

skatteforliget skal beregnes ved

udgangen af 2023 med henblik på

at neutralisere en forøgelse af be-

skatningen som følge af, at ejen-

domsbeskatningen i henhold til

Boligskatteforliget fra og med

(netop) 1. januar 2024 skal ske

med udgangspunkt i et nyt ejen-

domsbeskatningssystem.

allerede efter gældende regler vil

være 2022-/2023-vurderingerne,

der vil danne grundlag for beskat-

ningen i 2024, og at der med lov-

forslaget ikke foreslås at ændre

herpå.

Danske Advokater anfører yderli-

gere, at der herunder ikke er taget

stilling til betydningen af, at en

omvurdering af en ligeårs-ejen-

dom, der foretages pr. 1. januar

2023 for en ny-, om- eller tilbygget

ejendom, i henhold til ejendoms-

værdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og 3,

skal danne grundlag for ejendoms-

værdibeskatningen fra og med den

1. januar 2023, mens den grund-

værdi og den eventuelle ombereg-

nede grundværdi, der ansættes ved

vurderingen pr. 1. januar 2023,

først vil indgå i grundlaget for be-

regningen af grundskylden fra og

med 1. januar 2024.

Danske Advokater anfører, at det

umiddelbart har den konsekvens,

at grundværdien, der er ansat som

en del af vurderingen pr. 1. januar

2023, vil indgå i grundlaget for be-

skatningen i 2024 i 2022-niveau,

men at en omberegnet grundværdi,

For ejendomme, der pr. 1. januar

2023 opfylder betingelserne for

omvurdering, jf. ejendomsvurde-

ringslovens § 6, foreslås det, at an-

sættelsen af ejendomsværdien i

omvurderingen pr. 1. januar 2023

tilbageregnet til 2020-prisniveau

tillægges skattemæssig virkning for

indkomståret 2023. Tilbageregning

til 2020-prisniveau har til formål at

sikre et ensartet beskatningsniveau.

Det bemærkes, at ejendomsejerne i

2021-2023 fortsat vil være beskyt-

tet af reglerne om skattestop for

ejendomsværdiskatten og stig-

ningsbegrænsningen for grund-

skylden.

Overgangen fra de gamle til de nye

regler, der vil gælde fra og med

den 1. januar 2024, vil indgå i lov-

forslaget til en ny ejendomsskatte-

lov, som forventes fremsat i 2023.

Side 12 af 38

L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

der er ansat som en del af vurde-

ringen pr. 1. januar 2023, ikke vil

indgå i grundlaget for beregningen

af skatterabatten, selvom ejendom-

men er opstået længe før overgan-

gen til det nye beskatningssystem.

Dansk Ejendomsmægler-

forening

Dansk Ejendomsmæglerforening

henstiller til, at der gennemføres

en politisk evaluering af ejendoms-

skatteområdet og de i sin tid ind-

gåede aftaler om vurderingssyste-

met og boligbeskatningen, når et

nyt Folketing træder sammen.

Udsendelsen af de nye ejendoms-

vurderinger og implementeringen

af de nye boligskatteregler følges

tæt, og der sker løbende inddra-

gelse af forligskredsen.

Dansk Ejendomsmæglerforening

støtter forslaget om, at 2020-vur-

deringen udstrækkes til også at

være beskatningsgrundlag i 2023.

Dansk Ejendomsmæglerforening

kan, ud fra de forhåndenværende

søms princip, endvidere støtte for-

slaget om, at der i 2024 skal forelø-

bigt beskattes iht. foreløbige 2022-

vurderinger, dog med følgende be-

mærkninger:

Dansk Ejendomsmæglerforening

bemærker, at det forinden skal

være sikret, at både ejendomsvær-

diskat og ejendomsskat i 2024 op-

kræves hos de enkelte ejerbolig-

ejere iht. deres ejertid gennem for-

skuds-/årsopgørelse. Dette er for-

udsat i den tidsplan, der er lagt,

men idet det fordrer IT-udvikling

på skatteområdet, håber Dansk

Ejendomsmæglerforening, at mini-

steriet vil anerkende Dansk Ejen-

domsmæglerforenings forsigtige

tvivl på realiserbarheden,

Det kan bekræftes, at den plan-

lagte implementering af boligskat-

teforliget, herunder opkrævning af

ejendomsværdiskat og grundskyld

via forskuds- og årsopgørelsen og

dermed også statens overtagelse af

den kommunale opkrævningsop-

gave, forløber planmæssigt.

Side 13 af 38

L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

tidsplanen og dermed behov for

eksplicit kommunikation om, at

dette er sikret.

Dansk Ejendomsmæglerforening

vil under ingen omstændigheder

kunne støtte, at der i 2024 skal fo-

retages opkrævning af ejendoms-

skat direkte fra kommunerne via

ejendomsskattebillet, når det for-

udsættes, at dette sker på forelø-

bigt grundlag.

Det vil ej heller kunne støttes, at

der sker efterregulering af ejen-

domsskat overfor andre end de re-

spektive ejere iht. deres ejertid.

Dette uagtet, at ejerboligen måtte

have skiftet ejer.

Dansk Ejendomsmæglerforening

finder det utilfredsstillende, også i

et markedsperspektiv, at der ikke

er sikret klarhed om 2022-vurde-

ringen, før denne kommer i anven-

delse, og dermed at ingen boligkø-

bere og boligsælgere har mulighed

for at vide, hvorvidt deres (nye)

beskatning i 2024 er korrekt, før

den endelige 2022-vurdering er

modtaget i 2025. Hvis man oveni

dette skal tåle, at risikoen i de fore-

løbige beskatningsgrundlag er til-

lagt den til enhver tid værende ejer,

således at en boligkøber kan risi-

kere at blive efteropkrævet den

ejendomsskat, der skulle være be-

talt af tidligere ejer, eller at en bo-

ligsælger kan have betalt for me-

get, som udbetales til den nye ejer,

så vil det være direkte skadeligt for

markedet.

Efterregulering af grundskyld op-

krævet på baggrund af foreløbige

beskatningsgrundlag foretages ef-

ter gældende ret hos den til enhver

tid værende ejer af ejendommen.

Reglerne for efterreguleringen fra

og med 2024 vil blive beskrevet i

forslag til ny ejendomsskattelov og

tilhørende følgelovforslag, som

forventes fremsat i 2023.

Det ligger uden for lovforslagets

formål at ændre reglerne for be-

skatningsgrundlaget i 2024.

Det anerkendes, at foreløbige be-

skatningsgrundlag kan medføre

usikkerhed for boligejerne, samt

øget kompleksitet for rådgivere i

bolighandler. Skatteforvaltningen

er opmærksom på behovet for

kommunikation herom og vil øge

kommunikationen til ejendoms-

ejere og interessenter.

Side 14 af 38

L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Ejendomsmæglerforening

bemærker, at det som udgangs-

punkt ikke er muligt at regulere

dette forhold parterne imellem,

idet det vil fordre indsigt i, hvor-

vidt det konkrete foreløbige

grundlag er korrekt fastsat, hvilket

i sagens natur ikke er muligt.

Handelsprisen kan være en indika-

tion på den endelige 2022-vurde-

ring, hvorfor en væsentlig diffe-

rence mellem det foreløbige be-

skatningsgrundlag og handelspri-

sen kan være en indikation på, at

der kan forventes en efterregule-

ring. Køber og sælger vil dermed

have mulighed for at lade indikati-

onen på en efterregulering afspejle

i ejendomshandlen.

Dansk Ejendomsmæglerforening

finder, at der dog er grund til at

være særligt opmærksom på ni-

cher, herunder på nyudstykkede

grunde, projektboliger og nybyg-

geri, hvor mange forventeligt vil

skulle vente mange år på at kende

deres aktuelle beskatning. Herun-

der med den risiko, at de skal ef-

teropkræves, hvad en tidligere ejer,

potentielt virksomhed, skulle have

afholdt i sin ejertid. Denne type

ejendomme må forventes at høre

til dem, der senest og potentielt

først i løbet foråret 2024 kender

deres 2020-vurdering, og følgelig,

formodentlig vil stå bagerst ift. en

udsendelse af 2022-vurderingen i

løbet af 2025. Ligeledes må sidst-

nævnte kategori af ejendomme an-

tages at være påvirket af den sær-

lige overgangsordning for beskat-

ningsgrundlag for grunde efter 1.

oktober 2019, der har bevirket, at

disse beskatningsgrundlag i bety-

delig grad adskiller sig fra nabo-

ejendommene. Effekterne heraf

kendes endnu ikke, idet de aktuelt

beskattes på foreløbige grundlag,

Det er korrekt, at 2020-vurderin-

ger forventes at være færdigud-

sendt i 2024, mens 2022-vurderin-

ger forventes færdigudsendt i

2025. Det er ligeledes korrekt, at

der vil skulle ske efterregulering,

når ejendomsejerne modtager de-

res nye vurderinger. Skatteforvalt-

ningen er opmærksom på behovet

for kommunikation herom, herun-

der særligt i forhold til de nævnte

ejendomstyper, og vil derfor øge

kommunikationen til ejendoms-

ejere og interessenter.

Side 15 af 38

L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

som ingen kender forudsætnin-

gerne for.

Således opfordrer Dansk Ejen-

domsmæglerforening ministeriet til

at sammentænke dette lovforslag

med det lovforslag, der forvente-

ligt snart skal sendes i høring vedr.

selve beskatningen af de beskat-

ningsgrundlag, der nu søges regu-

leret.

Nærværende lovforslag har til for-

mål at regulere vurderingerne, som

indgår i beskatningsgrundlaget for

ejendomsskatterne. Reglerne for

selve beskatningen fra og med

2024 vil indgå i lovforslaget til en

ny ejendomsskattelov, der forven-

tes fremsat i 2023.

Dansk Ejendomsmæglerforening

påpeger, at der ikke findes ræson i,

at alle ejendomstypers beskatning

skal være afhængig af hinanden i

implementeringen af boligbeskat-

ningen. Ministeriet bør etablere en

overgangsordning, hvor den tidli-

gere beskatning af erhvervsejen-

domme, som fungerede til og med

2021, forlænges, indtil der er sik-

kerhed for, hvornår endelige be-

skatningsgrundlag, der ikke fordrer

efterfølgende regulering, er tilveje-

bragt.

Forslaget er ikke umiddelbart for-

eneligt med boligskatteforliget. Da

ejerboliger og erhvervsejendomme

mv. er omfattet af samme grund-

beskatning, indgår det som et cen-

tralt element i boligskatteforliget,

at boligskatteomlægningen sker

samtidig for ejerboliger og er-

hvervsejendomme. Det gælder til-

svarende for ejerboliger, at skatte-

reglerne gælder fra samme tids-

punkt uafhængigt af, hvornår de

konkrete vurderinger er udsendt.

For at kunne fastsætte grund-

skyldspromillerne til skatteomlæg-

ningen den 1. januar 2024, vil der

være behov for, at grundvurderin-

ger for både ejerboliger og er-

hvervsejendomme mv. er udarbej-

det efter de nye vurderingsregler,

da der ellers vil være asymmetri

mellem ejerboliger og erhvervs-

ejendomme mv. Der blev lovgivet

om de nye vurderingsregler for er-

hvervsejendomme mv. i februar

2021.

For den periode, hvor bl.a. er-

hvervsejendomme beskattes på et

Side 16 af 38

L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

foreløbigt grundlag, vil de blive ef-

terreguleret.

Dansk Ejendomsmæglerforening

foreslår af hensyn til gennemsigtig-

hed og tryghed for dem, der hand-

ler bolig i årene op til 2024, at der i

en ejendomsskattelov vedtages, at

en skatterabat udløses af, at købs-

aftaledato ligger før 2024. Dette er

muligvis i modstrid med, hvad der

tidligere er aftalt og forudsat som

udslagsgivende for, hvem der kan

opnå skatterabat. Ikke desto min-

dre er det et tiltag, der vil berolige

og skabe mest mulig tryghed for

nuværende og fremtidige bolig-

ejere, herunder i ejerboligprojekt-

markedet.

Regler om skatterabatordningen,

herunder om skæringsdato for at

være omfattet af ordningen, som

Dansk Ejendomsmæglerforening

omtaler, ligger uden for rammerne

af dette lovforslag. Reglerne

herom vil indgå i lovforslaget til en

ny ejendomsskattelov, som forven-

tes fremsat i 2023.

Dansk Ejendomsmæglerforening

opfordrer til, at den aktuelle kom-

munikationsindsats øges fsva. de

generelle forhold på nuværende

tidspunkt. Dette også for de bor-

gere og virksomheder, som man

ikke er i kontakt med endnu, idet

de foreløbigt venter på deres de-

klarationer og vurderinger.

Dansk Ejendomsmæglerforening

anfører, at området for boligbe-

skatning og ejendomsbeskatning i

øvrigt havde imødeset den renskæ-

ring af de ujævne kanter i ejen-

domsvurderingen og -beskatnin-

gen, som usikkerhed og praksis

gennem årene har medført, og

som skulle være gjort op med i

2018 og frem. Den renskæring er

ikke forløst og har desværre næppe

udsigt til at blive det. Det helt

Skatteforvaltningen er opmærk-

som på behovet for den af Dansk

Ejendomsmæglerforening foreslå-

ede øgede kommunikationsindsats,

fsva. de generelle forhold på nuvæ-

rende tidspunkt, og vil derfor øge

kommunikationen til ejendoms-

ejere og interessenter.

Kommunikationen vil bl.a. foku-

sere på de forhold, som ejendoms-

ejerne bliver mødt af i perioden op

til og ifm. boligskatteomlægningen

den 1. januar 2024.

Side 17 af 38

L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

overordnede problem med den

konstant usikre tidsplan og den fo-

reløbige beskatningsmodel er, at

der ikke er gennemsigtighed for

berørte borgere og virksomheder.

Såfremt man ikke i selve modellen

eller forløbet kan etablere den

nødvendige gennemsigtighed, må

man sikre tilstrækkelig kommuni-

kation som kompensation.

Dansk Ejendomsmæglerforening

noterer sig, at det skønnes muligt

at etablere foreløbige beskatnings-

grundlag for 2024, dvs. anticipe-

rede 2022-vurderinger, og skal op-

fordre ministeriet eller Vurderings-

styrelsen til at fremrykke fremsen-

delsen og/eller en offentliggørelse

af disse, således det ikke først er

ved forskudsopgørelse for 2024, at

disse bliver tilgængelige for den

berørte boligejer, -sælger eller -kø-

ber.

Omlægningen af ejendomsbeskat-

ningen i 2024 vil fremgå af lov-

forslaget til en ny ejendomsskatte-

lov, der forventes fremsat i 2023.

Danske Regioner

Ingen bemærkninger.

DI

DI beklager dybt den situation, der

nu på 11. år er opstået om ejen-

domsvurderingerne, som er forud-

sætning for ejendomsbeskatnin-

gen. Det er i forvejen stærkt pro-

blematisk, at de nye boligskattereg-

ler allerede én gang er udskudt fra

oprindeligt 2021 til nu 2024.

Det er intentionen i forligene på

ejendomsområdet, at vurderin-

gerne skal udsendes til boligejerne,

før vurderingerne skal udgøre be-

skatningsgrundlag. Med dette lov-

forslag er det hensigten hurtigere

at bringe vurderingerne og beskat-

ning i takt.

DI ønsker mest muligt ro og klar-

hed på dette område, som har så

stor betydning for flere millioner

danskere. DI anbefaler fortsat, at

Det kan bekræftes, at det fortsat er

planen, at der fremsættes lov-

forslag i 1. halvår 2023 med hen-

blik på, at de nye boligskatteregler

Side 18 af 38

L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

de nye boligskatteregler så vidt

overhovedet muligt skal træde i

kraft som aftalt med bredt flertal,

1. januar 2024

–

blandt andet fordi

boligmarkedet allerede er i fuld

gang med at tilpasse sig til dette re-

gelsæt.

kan træde i kraft den 1. januar

2024. Nærværende lovforslag har

til formål at regulere vurderin-

gerne, som indgår i beskatnings-

grundlaget for ejendomsskatterne.

Reglerne for selve beskatningen

fra og med 2024 vil indgå i lov-

forslaget til en ny ejendomsskatte-

lov, der forventes fremsat i 2023.

I forenklingsarbejdet omkring

ejendomsvurderingerne for de næ-

ste par år henstiller DI til, at pro-

blemstillingen om opvarmnings-

formens betydning for ejendoms-

vurderingerne genbesøges. I 2022

er der set groteske eksempler på

højere ejendomsvurderinger pga.

tilstedeværelse af gasfyr, hvilket

stemmer dårligt overens med den

aktuelle virkelighed.

Ejendomsvurderingerne foretages

på baggrund af de forhold, der er

gældende på vurderingsterminen.

Beregningsmodellen tager ud-

gangspunkt i et standardhus, der

opvarmes med fjernvarme. Andre

opvarmningskilder er værdiansat

relativt ud fra fjernvarme, hvor fx

elvarme eller oliefyr betyder en ju-

stering af værdien i negativ retning

i forhold til fjernvarme.

Ændringer i markedspriser på op-

varmningsformer eller ny tekno-

logi vedrørende opvarmningsfor-

mer vil til en vis grad blive afspej-

let i handelspriser for vurderings-

og referenceejendomme og der-

med indirekte få betydning for

vurderingen ved den efterfølgende

vurderingstermin.

DI anmoder også om, at det i det

videre lovgivningsarbejde adresse-

res, om der med lovforslaget op-

står nogle uhensigtsmæssigheder

for skatteborgerne henset til kon-

junktursituationen, hvor boligpri-

serne ventes at være faldende i re-

sten af 2022 og i 2023, jf. at 2020-

vurderingens skattemæssige

Forskellen mellem 2020-vurderin-

ger og 2022-vurderinger er bl.a., at

2022-vurderingerne indeholder

prisinformation baseret på ejen-

domssalg i perioden 1. januar 2020

til 1. januar 2022 og er udtryk for

prisniveauet den 1. januar 2022.

Denne periode har været præget af

generelle prisstigninger i hele

Side 19 af 38

L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

virkningsperiode udvides, og at

netop 2020 var et meget gunstigt

år på boligmarkedet bl.a. pga. co-

rona-pandemien.

landet, hvormed 2022-vurderin-

gerne generelt vil være markant

højere end 2020-vurderingerne.

Det betyder, at langt de fleste bo-

ligejere

–

som følge af forslaget

om at forlænge 2020-vurderingens

skattemæssige virkning til også at

omfatte 2023

–

vil opleve at blive

beskattet på baggrund af det

samme eller et lavere grundlag,

end de ville have gjort ved anven-

delse af en 2022-vurdering. Der vil

dog være en mindre del af ejerboli-

gerne, hvor 2020-vurderingen er

højere end 2022-vurderingen. I

disse tilfælde vil boligejere som

følge af forslaget kunne opleve at

blive beskattet af et højere beskat-

ningsgrundlag i 2023 end hvis der

var blevet anvendt en 2022-vurde-

ring. Dog gælder det fortsat, at

stigningsbegrænsningen for grund-

skylden sikrer, at boligejerne mak-

simalt kan stige med 2,8 pct. i

grundskyld fra 2022 til 2023, imens

skattestoppet på ejendomsværdis-

katten indebærer, at de fleste bolig-

ejeres ejendomsværdiskat vil være

den samme i 2023 uanset ændrin-

gen af beskatningsgrundlaget.

Endelig ser DI med en vis undren

på, at de nye ejendomsvurderinger

endnu engang er så forsinkede,

som tilfældet er

–

med foreløbig

blot ca. 150.000 udsendte 2020-

vurderinger. Sideløbende med ud-

viklingen af vurderingsmodellen i

Skatteministeriet og Vurderingssty-

relsen har fx Nationalbanken udgi-

vet en interessant boligmarkeds-

analyse (Working Paper 188, Au-

gust 2022) med et nyt værktøj

Udsendelsen af de første 150.000

ejerboligvurderinger er sket efter

den tidsplan, som er trykprøvet af

det uafhængige It-tilsyn på Skatte-

ministeriets område. It-tilsynet

bakker op om den gradvise udsen-

delse, der gør det muligt at sørge

for, at eventuelle fejl kan håndteres

og rettes, inden den samlede popu-

lation af vurderinger er udsendt.

Side 20 af 38

L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

baseret på big data, der kan under-

støtte overvågning og analyse af

prisudviklingen på boligmarkedet -

måske det bagvedliggende arbejde,

metode og datasæt er værd at lade

sig inspirere af.

Et væsentligt element ved de nye

vurderingsmodeller er, at data-

grundlaget forbedres og udvides

betydeligt. Det betyder, at

langt flere ejendomme fremover

kan vurderes på baggrund af en

statistisk beregningsmodel. Der-

med styrkes systemunderstøttelsen

og automatiseringen af vurderings-

processen.

Som det fremgår af lovforslaget til

ejendomsvurderingsloven fra

2017, skal Skatteforvaltningen

vælge de arbejdsmetoder, der fører

frem til retvisende vurderinger, li-

gesom Skatteforvaltningen lø-

bende skal optimere og videreud-

vikle sådanne metoder. Der er tale

om en proces, hvor værktøjer og

metoder udvikles over tid. Videre-

udviklingen af fx vurderingsmo-

dellerne vil naturligt basere sig på

ny viden publiceret i faglitteratu-

ren.

Endelig gør DI gældende, at det

ikke må blive til virksomhedernes

ugunst i forbindelse med efterre-

gulering af betalt dækningsafgift på

foreløbige grundlag, at der - helt

uforskyldt set fra virksomhedernes

synsvinkel

–

nu risikerer at gå

endnu flere år med foreløbige be-

skatningsgrundlag, inden de ende-

lige vurderinger foreligger (sidst-

nævnte er vel at mærke beskat-

ningsgrundlag, som der ikke er

knyttet nogen form for skattera-

bat, årligt loft eller andre over-

gangsordninger til).

Der henvises til kommentaren

ovenfor om, at der ikke med nær-

værende lovforslag ændres i reg-

lerne om dækningsafgift.

Side 21 af 38

L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

EjendomDanmark

EjendomDanmark bemærker, at

det muligvis bør overvejes, om

ejendomsvurderingssystemet er på

rette vej. EjendomDanmark ser

med stadig stigende bekymring på

udviklingen og udrulningen af det

nye ejendomsskattesystem.

Da ejendomsvurderingerne ikke er

klar endnu, kan der måske være

fornuft i at forlænge virkningen af

de nuværende vurderinger. Men

det er ikke nemt for de udførende

myndigheder at være i drift med et

ejendomsvurderingssystem, der

endnu ikke er klar. Det kan med-

føre uigennemskuelige overgangs-

ordninger, hvor gennemsigtighe-

den for den almindelige ejendoms-

ejer ikke er til stede.

Det uafhængige It-tilsyn på Skatte-

ministeriets område gennemfører

trykprøvninger for at undersøge

realismen i tidsplaner mv. og der-

med, om udviklingen af det nye

ejendomsvurderingssystem er på

rette vej. It-tilsynet bakker op om

it-udviklings- og udsendelsespla-

nerne. It-tilsynet genbesøger lø-

bende it-udviklingen af ejendoms-

vurderingssystemet med henblik

på fortsat at efterprøve realismen i

tidsplaner mv.

Det har fra starten af udviklings-

forløbet med det nye ejendoms-

vurderingssystem været meningen,

at systemet skulle idriftsættes lø-

bende, så eventuelle fejl kunne

håndteres og rettes, inden den

samlede population af vurderinger

er udsendt.

Overordnet set må EjendomDan-

mark efterhånden konstatere, at

udfordringerne med udviklingen af

det kommende ejendomsvurde-

ringssystem synes så store, at det

kalder på en ikke ubetydelig grad

af selvransagelse og grundlæg-

gende, politiske overvejelser om

systemet og ejendomsbeskatnin-

gen i Danmarks fremtid i alminde-

lighed.

Udviklingen af det nye ejendoms-

vurderingssystem er et højrisiko-

projekt forbundet med meget stor

kompleksitet. Det har løbende væ-

ret kommunikeret, både til den

brede offentlighed i pressemedde-

lelser, faktaark mv. og til forligs-

kredsen og Folketinget, at der for-

ventedes at være udfordringer for-

bundet med projektet. På denne

baggrund udsendes de nye vurde-

ringer i etaper. Dette sikrer en

gradvis kontrolleret udsendelse, så

de problemer, der naturligt opstår,

kan håndteres. Udsendelsen af de

nye vurderinger følges tæt af Skat-

teministeriet, og der sker løbende

inddragelse af Skatteministeriets

Side 22 af 38

L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

uafhængige It-tilsyn og forligskred-

sen.

EjendomDanmark foreslår derfor,

at Skatteministeriet tager initiativ

til at udarbejde en alternativ plan,

hvor der udvikles et gennemsigtigt

og nemmere beskatningssystem af

fast ejendom, der har en bred op-

bakning blandt ejendomsejerne.

EjendomDanmark bemærker, at

ubekendt beskatning med tilbage-

virkende kraft er stærkt problema-

tisk. EjendomDanmark påpeger, at

Skatteministeriet med forslaget øn-

sker, at borgerne betaler en midler-

tidig skat, som efterreguleres, når

de endelige vurderinger foreligger.

Borgerne betaler således skat i

blinde og risikerer at blive mødt

med en skatteregning med tilbage-

virkende kraft

–

en regning, de

ikke har en chance for at forberede

sig på eller forudsige. Ejendom-

Danmark advarer mod, at man be-

væger sig i den retning, ligesom

man

–

under store protester

–

har

gjort på erhvervsområdet. På er-

hvervsområdet opkræves lige en

midlertidig dækningsafgift, og der

vil gå fire år eller længere, før den

rigtige dækningsafgift kendes.

Dette gælder selvom Skattemini-

steriet vurderer, at de økonomiske

konsekvenser er begrænsede.

Nærværende lovforslag har til for-

mål at regulere vurderingerne, som

indgår i beskatningsgrundlaget for

ejendomsskatterne. Reglerne for

selve beskatningen fra og med

2024 vil basere sig på forliget om

Tryghed om boligbeskatningen

fra

2017, som er indgået imellem den

daværende regering (V, KF, LA),

S, DF og RV, og vil blive udmøn-

tet med lovforslaget til en ny ejen-

domsskattelov, der forventes

fremsat i foråret 2023.

Formålet med nærværende lov-

forslag er dermed bl.a. at begrænse

omfanget af efterreguleringer i de

kommende år, således at der tidli-

gere end ellers kan opnås en nor-

malsituation, hvor ejendomsvurde-

ringen foreligger, inden den udgør

beskatningsgrundlag.

EjendomDanmark anfører, at en

udsættelse ville være en mere reel

forenkling.

Lovforslaget skal bidrage til at un-

derstøtte planen for udsendelsen

af ejendomsvurderingerne i de

kommende år og medfører en øget

tryghed for borgere og virksomhe-

der, fordi der i langt mindre grad

Side 23 af 38

L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

vil skulle ske skattemæssig efterre-

gulering af ejendomsskatter, som i

første omgang er opkrævet på et

foreløbigt grundlag, indtil de ende-

lige ejendomsvurderinger modta-

ges.

Lovforslaget vil dermed medføre,

at der kan ske endelig opkrævning

af ejendomsskatterne for de fleste

ejendomsejere i 2023, og der vil så-

ledes være en væsentlig reduktion

af behovet for efterregulering af

ejendomsskatterne for 2023. Dette

vil for langt de fleste ejendoms-

ejere medføre en øget tryghed om,

hvad de skal betale i ejendomsskat.

Erhvervsstyrelsen

–

Om-

råde for Bedre Regulering

Erhvervsstyrelsen

–

Område for

Bedre Regulering vurderer, at lov-

forslaget medfører administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

Disse konsekvenser vurderes at

være under 4 mio. kr., hvorfor de

ikke kvantificeres nærmere.

Finans Danmark

Finans Danmark imødeser udsen-

delsen af de nye ejendomsvurde-

ringer, som skal danne grundlag

for den fremtidige boligbeskatning

fra 1. januar 2024. Det er centralt,

at både eksisterende og kommende

boligejere i god tid kan indrette sig

på den ny vurdering og den bolig-

skat, der er knyttet til ejendom-

men. Finans Danmark afventer

også, at reglerne omkring det nye

skattesystem kommer på plads, så

banker og realkreditinstitutter har

et sikkert grundlag at rådgive

Reglerne om beskatning af ejen-

domme fra og med 2024 vil basere

sig på forliget om

Tryghed om bolig-

beskatningen

fra 2017, som er ind-

gået imellem den daværende rege-

ring (V, KF, LA), S, DF og RV vil

blive udmøntet med lovforslaget

til en ny ejendomsskattelov, der

forventes fremsat i foråret 2023.

Side 24 af 38

L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

kunderne ud fra i forbindelse med

finansiering af boligkøb.

Finanstilsynet

Ingen bemærkninger.

FSR

–

danske revisorer

FSR bakker i sin helhed op om det

grundlæggende ønske om at skabe

bedre tidsmæssig sammenhæng

mellem vurderingsterminen og ud-

sendelsen af ejendomsvurderin-

gerne ved at forenkle 2024-vurde-

ringen for ejerboliger og 2025-vur-

deringen for såkaldt ”andre ejen-

domme”, jf. ejendomsvurderings-

loven § 5, stk. 2, 2. og 3. pkt.

FSR bemærker, at på trods af den

objektiverede tilgang til vurderin-

gen pr. 1. januar 2024 for ejerboli-

ger og vurderingen pr. 1. januar

2025 for erhvervsejendomme, vil

den faktiske betaling af grundskyld

og dækningsafgift i perioden fra

2022 til 2025 først endeligt fastlæg-

ges med udsendelsen af vurderin-

gen pr. 1. marts 2021 i 2025.

Nærværende lovforslag kan ikke

endelig gøre op med behovet for

efterreguleringer, som har været

kendt siden udskydelsen af bolig-

skatteforligets ikrafttræden. For-

målet med nærværende lovforslag

er i stedet at søge at mindske om-

fanget af efterreguleringerne, så

ejendomsejerne, herunder ejere af

erhvervsejendomme, fremadrettet

vil have et endeligt beskatnings-

grundlag på et tidligere tidspunkt

end efter gældende regler.

Retstilstanden for ejere af er-

hvervsejendomme og beskatnin-

gen af erhvervsejendomme i over-

gangsperioden synes altså fortsat

at være meget usikker. FSR be-

mærker, at de gældende kommu-

nespecifikke andele i henhold til

ejendomsvurderingslovens § 48 a,

jf. ejendomsvurderingslovens bilag

1, er udarbejdet på baggrund af

Skatteministeriet er opmærksom

på, at forventningerne til grund-

skyldpromillerne i 2024 er nedju-

steret. De kommunespecifikke an-

dele ligger dog uden for rammerne

af nærværende lovforslag.

Det kan imidlertid oplyses, at reg-

lerne for grundskyldspromiller og

grundskyld generelt vil indgå i

Side 25 af 38

L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

historisk offentliggjorte forventede

grundskyldspromiller i 2024. FSR

beder Skatteministeriet afklare,

hvorvidt de kommunespecifikke

andele forventes at blive ajourført,

så de stemmer overens med de se-

neste opdaterede og offentliggjorte

promiller af Skatteministeriet i juni

2022, om det fortsat er Skattemini-

steriets forventning, at de forven-

tede fremtidige grundskyldspro-

miller træder i kraft ved skatteåret

2024, og om Skatteministeriet også

vil præcisere, hvorvidt de nye

grundskyldspromiller kun vil være

gældende for grundskyld opgjort

på baggrund af nye ejendomsvur-

deringer.

lovforslaget til en ny ejendoms-

skattelov, som forventes fremsat i

2023 med henblik på ikrafttrædelse

den 1. januar 2024.

FSR beder specifikt i forhold til

ændringerne af ejendomsvurde-

ringsloven om, at Skatteministeriet

i lyset af de seneste problemer

med udsendelse af deklarations-

skrivelser uddyber, hvordan det

sikres, at ejendomsejere får mulig-

hed for at se deres deklarations-

skrivelser og de oplysninger, som

inddrages i ansættelsen af vurde-

ringen pr. 1. januar 2022, og her-

under får den fornødne vejledning

i forhold til 4-ugers fristen for at

komme med korrektioner til oplys-

ningerne.

Den notifikation, som ejendoms-

ejer modtager i forbindelse med

deklarationen, er blevet justeret, så

det nu fremgår tydeligt af notifika-

tionen, at der er en indsigelsesfrist,

som kan findes ved at logge på

Vurderingsportalen, og så det

–

ud

over linket til Vurderingsportalen

–

også fremgår af notifikationen,

at oplysningerne kan tilgås på

hjemmesiden vurderingsporta-

len.dk.

FSR bemærker, at vurderingen pr.

1. januar 2020 (ejerboliger) og vur-

deringen pr. 1. marts 2021 (er-

hvervsejendomme) har en meget

vidtrækkende betydning for grund-

ejerne. Betydningen består dels i

forhold til det fremadrettede

Deklarationsprocessen er et nyt til-

tag i det nye ejendomsvurderings-

system, som er indført for at give

ejendomsejerne mulighed for at

kunne se, hvilke oplysninger Skat-

teforvaltningen lægger til grund i

udarbejdelsen af vurderingen.

Side 26 af 38

L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

beskatningsgrundlag, dels for ejer-

boligers vedkommende i forhold

til de historiske ejendomsvurderin-

ger og tilbagebetalingsordningen,

og for erhvervsejendommes ved-

kommende i forhold til skattera-

batten der udmåles i 2024 (stig-

ningsbegrænsningsreglen).

FSR mener derfor, at det er nød-

vendigt, at proceduren for udsen-

delsen af denne vurdering giver

ejendomsejerne en tryg retstilling

med en reel mulighed for at agere

på denne. FSR henstiller derfor til,

at der ved vurderingen pr. 1. ja-

nuar 2020 (ejerboliger) og 1. marts

2021 (erhvervsejendomme) gives

en længere frist for svar på dekla-

rationsskrivelsen end de angivne 4

uger, jf. skatteforvaltningsloven §

20 a, stk. 3, samt en længere klage-

frist end de 90 dage fra modtagel-

sen, således at ejendomsejerne sik-

res en behørig periode til at kunne

vurdere såvel den nye ejendoms-

vurdering og eventuelt få indsendt

påklage for samtlige vurderingsår i

perioden 2013-2020. Denne mulig-

hed bør også ses i lyset af, at det

ikke er muligt at påklage tilbage-

regninger af vurderinger til 2020-

henholdsvis 2021-prisniveau, jf.

ejendomsvurderingsloven § 48,

stk. 2.

Deklarationsprocessen træder i

stedet for den almindelig partshø-

ring. Efter deklarationsprocessens

fire uger og efter modtagelsen af

vurderingen har ejendomsejeren

mulighed for at klage over vurde-

ringen. Deklarationsprocessen gi-

ver ejendomsejerne tid til at sætte

sig ind i de oplysninger, der lægges

til grund for vurderingerne.

Der er i lovforslaget derudover til-

føjet et forslag om at udvide Skat-

teforvaltningens adgang til af egen

drift at revidere en 2020-/2021-

vurdering, der er foretaget på et

fejlagtigt grundlag, når ejeren på

grund af fejl i deklarationsproces-

sen eller lignende fejl ikke har kun-

net komme med bemærkninger til

vurderingen.

Endvidere anmoder FSR Skattemi-

nisteriet venligst om at oplyse,

hvornår det forventes, at der vil

blive udsendt deklarationsskrivel-

ser for øvrige ejendomme/

Deklarationsmeddelelserne for øv-

rige ejendomme forventes udsendt

i 2025.

Side 27 af 38

L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

erhvervsejendomme med vurde-

ringstermin pr. 1. marts 2021.

FSR beder Skatteministeriet be-

kræfte, at beskatningsgrundlaget i

2023 fortsat opgøres på baggrund

af den laveste værdi af enten den

seneste offentliggjorte grundværdi

minus 20 pct. eller fremskrevet

skatteloft tillagt en reguleringspro-

cent.

Den hidtidigt gældende stignings-

begrænsningsregel for grundskyld,

som indebærer, at grundlaget for

grundskyld udgøres af mindstevær-

dien af »den aktuelle vurdering fra-

trukket 20 pct.« og »seneste års be-

skatningsgrundlag for grundskyld

tillagt en reguleringsprocent«, gæl-

der også i 2023.

Med lovforslaget lægges op til, at

der for ejerboliger for 2023 ændres

på, hvilken aktuel vurdering der

skal indgå i ovenstående. Der læg-

ges således op til at forlænge den

skattemæssige virkning af 2020-

vurderingen, så 2020-vurderingen

er gældende som beskatnings-

grundlag frem for 2022-vurderin-

gen. For øvrige ejendomme vil det

fortsat være 2021-vurderingen, der

er gældende som beskatnings-

grundlag for 2023.

I perioden 2021-2023 vil ejen-

domsejerne således fortsat være

beskyttet af stigningsbegrænsnin-

gen for grundskylden.

FSR undrer sig over, at grundskyl-

den i 2023 skal opgøres ud fra mo-

dellen beskrevet i § 87 a, da kun

ganske få grundejere vil være om-

fattet heraf på grund af de forsin-

kede nye ejendomsvurderinger.

Beskatningsgrundlaget for 2023 vil

med lovforslaget være 2020-vurde-

ringen, uanset hvornår ejendoms-

ejeren modtager denne vurdering.

For de ejendomme, hvor 2020-

vurderingen udsendes inden 2023,

foretages der på baggrund heraf en

endelig opkrævning af ejendoms-

skatterne i 2023.

Side 28 af 38

L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

For de ejendomme, hvor 2020-

vurderingen udsendes i løbet af

2023 eller 2024, opkræves skatten i

2023 på foreløbigt grundlag, typisk

på baggrund af en videreført 2011-

vurdering. Når 2020-vurderingen

udsendes, efterreguleres skatten

for 2023.

FSR foreslår i stedet, at grundejere,

der endnu ikke har modtaget deres

nye vurdering pr. 1. januar 2020,

tildeles et beskatningsgrundlag ba-

seret på ejendomsbeskatningslo-

vens § 1, stk. 2. Det vil sige, at be-

skatningsgrundlaget vil være for-

rige års grundskyld tillagt en regu-

leringsprocent, medmindre der er

sket en omvurdering pr. 1. marts

2021.

Forslaget om at tildele de grund-

ejere, der endnu ikke har modtaget

deres 2020-vurdering, et andet be-

skatningsgrundlag end dem, der

har modtaget vurderingen, vil i

praksis indebære en uens behand-

ling af ejendomsejerne afhængigt

af, om Skatteforvaltningen for den

pågældende ejendom når at ud-

sende 2020-vurderingen før 2023

eller ej.

Endelig bemærkes, at FSR’s for-

slag vil indebære en skattestigning

for mange grundejere, idet mange

grundejere vil få nedsat beskat-

ningsgrundlaget, når de nye 2020-

vurderinger afløser de videreførte

2011-vurderinger.

FSR beder Skatteministeriet af-

klare, om de nye ejerboligvurderin-

ger opretholdes i 2022 og 2023

uden tilbageregning til 2020, eller

om ejerboligvurderingen foretages

i aktuelt prisniveau, altså prisni-

veauet for 2022 eller 2023, for her-

efter at blive tilbageregnet til pris-

niveauet for 2020.

Som det fremgår af lovforslaget,

vil det for de ejendomme, der op-

står eller ændres i perioden fra og

med den 2. marts 2021 til og med

den 1. januar 2023, være nødven-

digt at tilbageregne deres 2022-

vurdering eller 2023-omvurdering

til 2020-prisniveau, så der opnås et

ensartet beskatningsniveau i

skatte- og indkomståret 2023.

Side 29 af 38

L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Henset til, at grundejere forvente-

ligt modtager en skatterabat i 2024,

ønsker FSR det præciseret, hvorle-

des skatterabatten vil blive udreg-

net for ejendomme, der endnu

ikke har modtaget en vurdering pr.

1. januar 2023 grundet forsinkel-

ser.

Regler om skatterabatordningen,

som FSR efterspørger, herunder

den specifikke beregning af skatte-

rabatten, ligger uden for rammerne

af dette lovforslag. Reglerne

herom vil indgå i lovforslaget til en

ny ejendomsskattelov, som forven-

tes fremsat i 2023.

FSR beder Skatteministeriet for-

holde sig til, hvordan værdiansæt-

telsen ved overdragelse af fast

ejendom mellem nærtstående an-

sættes, både når ejendommen har

fået en ny vurdering efter ejen-

domsvurderingsloven pr. 1. januar

2020 og efterfølgende, samt når

boligejer endnu ikke har modtaget

en ejendomsvurdering pr. 1. januar

2020 eller efterfølgende. Det frem-

går af Cirkulære 2021-09-27 nr.

9792, at myndighederne skal ac-

ceptere en værdiansættelse af fast

ejendom ved overdragelse til nært-

stående, hvis den ligger inden for

et spænd på +/- 20 pct. af den se-

neste ejendomsvurdering efter

ejendomsvurderingsloven, med-

mindre der foreligger særlige om-

stændigheder. Der er uklart, hvil-

ken værdi der kan overdrages til i

årene 2023. FSR beder derfor

Skatteministeriet redegøre for,

hvilke ejendomsværdier nærtstå-

ende skal anvende i 2023, såfremt

de ønsker at anvende +/- 20 pct.-

reglen i ovenstående cirkulære ved

overdragelse af fast ejendomme.

Der ændres ikke med nærværende

lovforslag på reglerne i værdian-

sættelsescirkulæret om, at der efter

omstændighederne kan tages ud-

gangspunkt i den seneste ejen-

domsvurdering efter ejendomsvur-

deringsloven.

Det gælder derfor stadig fremad-

rettet, at værdiansættelsen efter

omstændighederne kan tage ud-

gangspunkt i den seneste ejen-

domsvurdering efter ejendomsvur-

deringsloven på overdragelsestids-

punktet. Det skal ikke føre til gen-

optagelse af en sådan værdiansæt-

telse, at der efter overdragelsen

meddeles en vurdering pr. en vur-

deringstermin, der ligger forud for

overdragelsen.

FSR beder Skatteministeriet be-

kræfte, hvorvidt det er planlagt, at

Den endelige 2023-vurdering ud-

sendes efter udsendelsen af 2021-

Side 30 af 38

L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

vurderingen pr. 1. januar 2023 ud-

sendes samtidig med vurderingen

fra 2021.

vurderingen, som påbegyndes i

2025. Regler om vurderinger til

brug for skatteomlægningen den 1.

januar 2024 vil indgå i forslaget til

en ny ejendomsskattelov og følge-

lovforslaget hertil, der forventes

fremsat i 2023.

FSR beder Skatteministeriet op-

lyse, hvorvidt disse vurderingster-

miner fortsat vil kunne påklages på

sædvanligvis.

Det kan bekræftes, at vurderingen

pr. 1. marts 2021 og 1. januar 2023

vil kunne påklages efter de almin-

delige regler. Nærværende lov-

forslag vil ikke ændre herpå.

FSR beder Skatteministeriet rede-

gøre for, hvordan nærværende lov-

forslag vil påvirke fastsættelsen af

skatterabatten for ejerboliger ved

overgangen til det nye boligbeskat-

ningssystem i 2024, samt hvordan

det vil påvirke fastsættelsen af stig-

ningsbegrænsningen for andre

ejendomme.

Nærværende lovforslag vil kun på-

virke et begrænset antal ejerboli-

gers beskatningsgrundlag i 2023.

Det vurderes, at disse ejerboliger

vedrører ejendomme, der står til at

opleve en skattelettelse ved om-

lægningen af boligskatterne i 2024,

hvormed ændringen af beskat-

ningsgrundlaget i 2023 ikke påvir-

ker skatterabatten.

Den moderniserede stigningsbe-

grænsning vedrører udelukkende

øvrige ejendomme. Da nærvæ-

rende lovforslag ikke ændrer i be-

skatningsgrundlagene for øvrige

ejendomme frem mod 2024, har

det ingen konsekvenser for disse

ejendommes moderniserede stig-

ningsbegrænsning.

Reglerne om skatterabatten og den

moderniserede stigningsbegræns-

ning vil desuden indgå i lovforsla-

get til en ny ejendomsskattelov,

som forventes fremsat i 2023.

Side 31 af 38

L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR beder Skatteministeriet rede-

gøre for, hvorfor nærværende lov-

forslag ikke indeholder en ændring

og opdatering af ejendomsbeskat-

ningslovens § 32 om det forelø-

bige beskatningsgrundlag.

Ejendomsbeskatningslovens § 32

regulerer særlige regler for fastsæt-

telse af grundskyld i skatteårene

2021 og 2022, hvorfor det ikke ses

at berøre dette lovforslag.

FSR anser det overordnet for posi-

tivt, at Landsskatteretten tilføres

yderligere kapacitet i form af en

udvidelse med 4 ordinære med-

lemmer.

FSR anbefaler, som FSR også har

fremhævet i forbindelse med im-

plementering af ”retssikkerheds-

pakke

IV”, at ”fritvalgsordningen”

genindføres. En sådan genindfør-

sel bør have virkning både for kla-

ger over historiske vurderinger,

omvurderinger, ordinære vurderin-

ger samt genoptagelsessager. Bor-

gere og virksomheder bør af rets-

sikkerhedsmæssige årsager igen få

mulighed for selv at vælge, om de-

res sag skal behandles i regi af et

vurderingsankenævn eller Lands-

skatteretten. FSR henviser vedrø-

rende genindførsel af

”fritvalgs-

ordningen” til FSRs høringssvar

vedr. lov om ændring af skattefor-

valtningsloven (Aftale om en ny

ankenævnsstruktur og en hurtigere

vej gennem klagesystemet

–

Rets-

sikkerhedspakke IV), jf. L 212,

2018-19, 1. samling.

Det af FSR nævnte forslag om

genindførelse af en fritvalgsord-

ning ligger uden for rammerne af

lovforslaget.

KL

KL bemærker, at forslaget om at

forlænge den skattemæssige virk-

ning af 2020-vurderingerne til at

Det vurderes, at forslaget ikke vil

medføre byrdefordelingsmæssige

konsekvenser for kommunerne, jf.

Side 32 af 38

L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

omfatte 2023 skaber en højere

grad af forudsigelighed for bolig-

ejere og virksomheder.

KL bemærker samtidig, at forlæn-

gelsen ændrer kommunernes øko-

nomiske rammer for 2023. Kom-

munernes økonomiske rammer for

hhv. bloktilskud, udligning og pro-

venu for 2023 tager udgangspunkt

i udmeldte statsgaranterede beløb

for 2023 på baggrund af skøn fra

Skatteministeriet og udmeldt af In-

denrigs- og Boligministeriet den

30. juni 2022. Med forslaget æn-

dres forudsætningerne for kom-

munernes budgetter for 2023. For-

slaget vil ikke være vedtaget inden

fristen for at vedtage kommuner-

nes budgetter for 2023, herunder

træffe beslutning om valg mellem

statsgaranti eller selvbudgettering

for 2023.

KL forudsætter på den baggrund,

at den enkelte kommune kompen-

seres krone for krone for de sam-

lede økonomiske konsekvenser af

lovforslaget i forbindelse med en

aftalt neutralisering af de byrdefor-

delingsmæssige konsekvenser for

kommunerne af det nye ejendoms-

vurderingssystem og boligskatte-

forliget.

KL bemærker, at der er behov for

en snarlig afklaring af den aftalte

neutraliseringsordning som følge

af denne og øvrige lovændringer

samt af det nye vurderingssystem.

Det er ikke hensigtsmæssigt, at der

ikke foreligger klare rammer for

kommunernes økonomi forud for

budgetlægningen for 2023. Det

omfatter ligeledes behov for

aftalen om at neutralisere de byr-

defordelingsmæssige konsekvenser

for kommunerne af det nye ejen-

domsvurderingssystem og boligs-

katteforliget.

Side 33 af 38

L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

foreløbige skøn for den aftalte

ordnings økonomiske konsekven-

ser for den enkelte kommune.

Landbrug & fødevarer

Landbrug & Fødevarer kan over-

ordnet bakke op om formålet med

at skabe størst mulig tryghed om

ejendomsskatterne for borgere og

virksomheder, men har konkrete

bemærkninger til ejendomsvurde-

ringerne ift. landbrugsejendomme.

Her er der desværre fortsat betyde-

lig usikkerhed om blandt andet ka-

tegorisering, som fører til stor

usikkerhed for den fremtidige

ejendomsvurdering og fremtidige

ejendomsskat for den enkelte land-

bruger.

Regler om kategorisering af bl.a.

landbrugsejendomme vil indgå i

det kommende lovforslag til en ny

ejendomsskattelov og følgelov-

forslaget hertil, der forventes

fremsat i 2023.

Landbrug & Fødevarer beder Skat-

teministeriet oplyse, hvornår 2021-

vurderingerne af landbrugs- og

skovejendomme forventes at blive

udsendt. Herunder bedes det op-

lyst, om landbrugs- og skovbrugs-

vurderingerne forventes at blive

udsendt før, samtidig med eller ef-

ter udsendelsen af de øvrige er-

hvervsvurderinger.

2021-vurderingerne for erhvervs-

ejendomme m.v. forventes ud-

sendt i 2025. Vurderingerne for

landbrugs- og skovbrugsejen-

domme udsendes sammen med er-

hvervsvurderingerne.

Landbrug & Fødevarer anfører, at

når det forventes, at 2021-vurde-

ringerne af landbrugsejendomme

først sker i 2025, er det med til at

skabe en stor usikkerhed hos ejere

af mindre ejendomme, der hidtil

har været vurderet som landbrug,

men som med de nye kategorise-

ringskriterier risikerer at blive kate-

goriseret som ejerbolig. Ejere af

ejendomme, der skifter kategori,

Regler om kategorisering af bl.a.

landbrugsejendomme vil indgå i

det kommende lovforslag til en ny

ejendomsskattelov og følgelov-

forslaget hertil, der forventes

fremsat i 2023.

Side 34 af 38

L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

kan vælge at benytte overgangs-

ordningen, jf. ejendomsvurderings-

lovens § 83, som dog ikke kan an-

vendes, hvis ejendommen i perio-

den fra 1. marts 2021 og fremefter

ændres på en sådan måde, at det

udgør en omvurderingsgrund efter

§ 6, stk. 1, nr. 2-7.

Efter Landbrug & Fødevarers op-

fattelse medfører det, at ejere af

sådanne mindre ejendomme i en

lang årrække vil være tvunget til at

undlade ombygning mv. af deres

ejendom, da de ikke ved, om ejen-

dommen skal indgå i overgangs-

ordningen eller ej. Dette forekom-

mer ikke rimeligt.

Landbrug & Fødevarer gør endnu

en gang opmærksom på, at der bør

indføres klageadgang vedrørende

kategoriseringen af ejendomme,

som har afgørende betydning for

størrelsen af kommunale ejen-

domsskatter og ejendomsværdi-

skatter samt bl.a. beskatning af

ejendomsavance, virksomhedsord-

ningen og fradrag for udgifter, jf.

ligningslovens § 15 J.

Landbrug & Fødevarer ønsker li-

geledes, at Skatteministeriet tager

stilling til, på hvilket tidspunkt

(hvilket indkomstår) en ændret ka-

tegorisering pr. 1. marts 2021 skal

have skattemæssig virkning i rela-

tion til hævning i virksomhedsord-

ningen. Hvis en ejendom, der i den

gamle vurderingslov var vurderet

som landbrug, bliver kategoriseret

som ejerbolig pr. 1. marts 2021, og

meddelelsen herom først tilgår

Lovforslaget vil ikke ændre på, at

det fortsat vil være muligt i forbin-

delse med en klage over en vurde-

ring at påberåbe sig, at ejendom-

men ikke er kategoriseret korrekt.

Side 35 af 38

L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ejeren i 2025, er det så i indkomst-

året 2025, at ejendommen skal hæ-

ves ud af virksomhedsordningen.

Skatteankestyrelsen

Skatteankestyrelsen er positiv over

for, at der sikres en sammenhæng

mellem udsendelsen af ejendoms-

vurderingerne og de tilhørende

indkomstår, og at sammenhængen

kan sikres ved at forlænge den

skattemæssige betydning af 2020-

vurderingen.

Skatterevisorforeningen

Ingen bemærkninger.

Ældre Sagen

Baggrunden for lovforslaget er

forsinkelserne i udsendelsen af nye

ejendomsvurderinger. Ældre Sagen

finder, at det er en dybt utilfreds-

stillende situation, retssikkerheds-

mæssigt og økonomisk, som bolig-

ejere sættes i. Det vil være kata-

strofalt, hvis boligskatterne stiger i

den nuværende situation med

voldsomt stigende priser på føde-

varer og energi.

Lovforslaget er ikke et udtryk for

nye forsinkelser i udsendelsen af

de nye ejendomsvurderinger. Der

henvises til kommentaren til DI

herom.

Det fremgår af bemærkningerne til

lovforslaget, at det er Skattemini-

steriets vurdering, at det i praksis

ikke vil være muligt at udsende og

håndtere udsendelsen af vurderin-

ger, så de kan ligge til grund for

ejendomsbeskatningen i 2023-

2027, hvis de ”forenklinger”, der

forslås i lovforslaget, ikke vedta-

ges. Alternativet ville, som Ældre

Sagen forstår det, være en yderli-

gere udskydelse af ikrafttrædelsen

af de nye boligskatteregler, eller at

Konsekvensen, hvis nærværende

lovforslag ikke gennemføres, vil

ikke være en udskydelse af ikraft-

trædelsen af de nye boligskattereg-

ler. I stedet vil konsekvensen være

længere sagsbehandlingstid på ud-

sendelsen af de nye vurderinger, så

vurderingerne udsendes flere år ef-

ter den periode, som de skal danne

beskatningsgrundlag for. Det ville

betyde, at ejendomsejerne skulle

efterreguleres gennem en længere

årrække. Dette lovforslag har

Side 36 af 38

L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

der i højere grad skulle ske efterre-

gulering af beskatningen, fordi det

endelige skattegrundlag ikke ville

være kendt, når skatten blev op-

krævet.

således til formål at mindske om-

fanget af disse efterreguleringer.

Ældre Sagen er enig i formålet

med lovforslaget om at skabe øget

tryghed om boligbeskatningen. Æl-

dre Sagen kan dog ikke se, at der

er overensstemmelse mellem tids-

planen for vurderingerne på den

ene side og formålet om at skabe

”størst mulig tryghed om boligbe-

skatningen” og undgå efterregule-

ring på den anden side.

Efterreguleringerne begrænses,

men kan ikke undgås. Hvis den fo-

reslåede forlængelse af 2020-vur-

deringen ikke gennemføres, vil ef-

terreguleringen strække sig over

flere år. Med dette forslag vil efter-

reguleringerne begrænses.

Der er en særlig problematik i for-

hold til grundlaget for ejendoms-

beskatningen i 2024, der også har

betydning for den ”skatterabat”,

der gives til ejere af ejerboliger, der

har boet i boligen før 1. januar

2024. Ejendomsskatten i 2024 skal

beregnes på grundlag af ejendoms-

vurderingen pr. 1. januar 2022,

men så vidt Ældre Sagen kan se af

lovforslaget, vil netop den vurde-

ring, der er afgørende for størrel-

sen af skatterabatten, først blive

kendt af ejeren i 2025. En evt. be-

slutning om salg kan i givet fald

ikke træffes på et informeret

grundlag i 2023-24. Det kan på-

virke aktiviteten på boligmarkedet.

Reglerne om skatterabatten, her-

under vurderingsgrundlaget for be-

regningen af denne ved omlægnin-

gen til det nye ejendomsskattesy-

stem den 1. januar 2024, vil indgå i

et kommende lovforslag og følge-

lovforslaget hertil, der forventes

fremsat i 2023.

Ældre Sagen finder ikke, det frem-

går helt klart af bemærkningerne,

hvornår 2022-vurderingen af al-

mindelige ejerboliger forventes ud-

sendt. Af pkt. 2 i bemærkningerne

2022-vurderingerne forventes på-

begyndt udsendt i 2024 og færdig-

udsendt i løbet af 2025.

Side 37 af 38

L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

fremgår det, at 2022-vurderingen

”forventes færdigudsendt primo

2025”, mens der under pkt. 3.2.1 i

bemærkningerne står, at 2022-vur-

deringen af ejerboliger ”forventes

at være klar til udsendelse i 2025”,

hvilket kan læses sådan, at udsen-

delserne først påbegyndes i 2025.

Side 38 af 38