L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 37 Bilag 1
Offentligt

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Sendt til:

[email protected]

Cc til:

[email protected]

22. juni 2022

J.nr. 2022-11-0846

Dok.nr. 485645

Sagsbehandler

Ditte Hector Dalhoff

Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, Energistyrelsens

j.nr. 2022-796

Ved e-mail af 30. maj 2022 har Energistyrelsen anmodet om Datatilsynets eventuelle be-

mærkninger til ovenstående udkast til lovforslag.

Datatilsynet har noteret sig, at der med lovforslagets § 1, nr. 8, og § 1, nr. 19, gives Klima-

energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om henholdsvis automa-

tisk sagsbehandling og om registrering og deling af data fra anlæg.

På baggrund af bemærkningerne i lovforslaget og oplysninger modtaget fra Energistyrelsen

telefonisk den 22. juni 2022 har Datatilsynet forstået det sådan, at der for så vidt angår lovfor-

slagets § 1, nr. 19, alene behandles oplysninger om anlæggenes kapacitet og placering, men

ikke oplysninger om forbrugsdata mv.

Datatilsynet forudsætter generelt, at reglerne i databeskyttelsesforordningen

og databeskyt-

telsesloven

vil blive iagttaget i forbindelse med eventuel behandling af personoplysninger for-

anlediget af forslaget.

Datatilsynet gør for en god ordens skyld opmærksom på databeskyttelseslovens § 28,

hvoraf det fremgår, at der ved udarbejdelse af lovforslag, bekendtgørelser, cirkulærer eller lig-

nende generelle forskrifter, der har betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med

behandling af personoplysninger, skal indhentes en udtalelse fra Datatilsynet.

Kopi af dette brev sendes til Justitsministeriet til orientering.

Med venlig hilsen

Ditte Hector Dalhoff

Datatilsynet

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

T 3319 3200

[email protected]

datatilsynet.dk

CVR 11883729

1 Europa Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbin-

delse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46

EF.

2 Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse

med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

1/6

Energinet

TonneKjærsvej

DK-7000

Fredericia

NOTAT

+45 70 10 22 44

[email protected]

CVR-nr.

28980671

Dato:

22. juni 2022

HØRINGSSVAR

- INTERMINISTERIEL

HØRINGUDKAST

Forfatter:

SGL/SGL

TILLOVFORSLAG ÆNDRING LOVOM

ELFORSYNING

(PTX-AFTALEN)

Energinettakker for mulighedenfor at kommemed kommentarertil de foreslåede

ændringer

til udkasttil lovforslagom ændringaf lov om elforsyning(PTX-aftalen).

Energinethar gennem-

gåetlovforslagetmed fokuspå de emner,der har særligbetydningfor Energinet, har mål-

rettet kommenteringen disse.

til

1. Energinets

bemærkninger

1.1 Geografisk

differentieredeforbrugstariffer

Side11, øverst:

Kommentarerne

fokusererlige nu på,hvorvidt der aktuelt er ledignetkapacitetsom grundlag

for,hvordan der skaldifferentieresgeografisk forbrugstariffen.

på

For Energinetog netvirksomhederneer imidlertid transportopgaven,

det

som er afgørende

for

omkostningerne langt højeregrad end hvorvidt nettet lige nu er udbyggeteller ej. Vedme-

–i

todeanmeldelser tarifering læggerEnerginetsåledes

vægt på transportopgaven,

uansetom

nettet alleredeer udbyggeteller om der skaludbygges af hensyntil nyt forbrug. Eksisten-

net

senaf ledigkapaciteti nettet betyderprimært, at der kan nettilslutteshurtigereend hvisder

først skalnetforstærkes.

Energinetvil foreslå,at tekstenformuleres,såder fokuseres

mere på transportopgaven ikke

på kapaciteteni det øjeblikkelige

net.

Side13,midt:

Det er anført, at sammenslutninger netbrugerekan defineresfra størrelseog karakteraf de-

res samledeforbrug og produktion.Dette giver ikke rigtig meningfor Energinet.

F.eks.

skalfor-

skelligeparter –med forskelligetyper og størrelseraf forbrug eller produktion –vel havemu-

lighedfor at etablereen sammenslutning, der skalværetale om ikke-diskriminerende

hvis

teknologineutrale

betingelser.

Logisk må sammenslutninger

set

–set fra kollektiveelnetvirksomheders

synsvinkel stedet

–i

væredefineretved,at det er parter, som har besluttet at indgåi en sammenslutning som i

Dok.18/06595-112

Offentlig/Public

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

2/6

øvrigt har formaliseret dette samarbejde i form af en aftale med den kollektive elnetsvirksom-

hed. Altså at det er aftaleforholdet, der definerer en sammenslutning som en sammenslutning.

1.2

Direkte linjer

3.2.1.3 – Interne ledningsnet/Internt opsamlingsnet

Det interne ledningsanlæg er en del af det samlede produktionsanlæg.

Ledningsanlægget kan ikke overdrages eller administreres af 3.part.

Det skal bemærkes, at kommende skalerbare modulære forbrugsanlæg og skalerbare modu-

lære energilageringssystemer umiddelbart også vil anvende internt ledningsanlæg på samme

niveau som VE-produktion.

I det tilfælde, at et forbrugsanlæg tilsluttes med en direkte linje til et produktionsanlæg vil den

direkte linje være en del af forbrugsanlæggets interne ledningsanlæg. Ledningsanlægget kan

ikke overdrages eller administreres af 3.part.

3.2.2 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Afsnit 9, side 21

Afsnittet starter med

Klima, Energi-og Forsyningsministeriet bemærker, at hvis der etableres et

batteri…

Afsnittet anvender termen batteri, det bør i stedet være energilageringsanlæg.

Afsnittet fastsætter begrænset funktionalitet fra tilsluttede batterier (energilageringsanlæg),

da disse ikke må aftage energi fra det kollektive system. Hvis den egentlige årsag er udlignings-

ordningen, bør dette præciseres, så det ikke begrænser nye hybridtilslutninger tilsluttet uaf-

hængigt af udligningsordningen.

Afsnit 10

Det skal bemærkes, at elforbrug og energilageringsanlæg også kan tilsluttes elforsyningssystem

uden anvendelse af direkte linjer. Den direkte linje er ikke en nødvendig forudsætning.

Det skal desuden bemærkes, at omtalte ændringer i afsnit 3.2.2 vil resultere i nye tilslutnings-

krav.

3.2.3

Afsnit 4

…direkte

linje er en elektricitetsforbindelse, der kan supplere det kollektive elforsyningsnet.

Energinet mener,

supplere

bør korrigeres til

erstatter.

Side 22, øverst:

Det omtales, at overplanting kan anvendes til at levere mere strøm i vindstille perioder. Det er

forvirrende for Energinet og giver ikke umiddelbart mening. Hvis der med overplanting udeluk-

kende menes flere vindmøller, så vil der ikke kunne leveres noget, når det er helt vindstille,

uanset hvor mange vindmøller, der er overplantet med.

Hvis der i stedet menes, at overplanting giver en vindmøllepark mulighed for at indføde mere

energi i situationer med svag vind, så bør dette fremgå.

Grundlæggende set kan der kun indfødes energi fra en vindmøllepark ved decideret vindstille,

hvis vindmølleparken har et energilager (batteri) at trække på, så længe der er helt vindstille.

Så hvis der i stedet tænkes på vindmølleparker med et ekstra batterilager, så bør dette fremgå.

Dok.18/06595-112

Offentlig/Public

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

3/6

Side 22, midt:

Det er anført, at direkte linjer giver en mulighed for, at kapaciteten i nettet udnyttes bedre.

Energinet er enig i dette. Men realiseringen af denne mulighed afhænger dog af, at de kon-

krete tarifmodeller giver korrekte incitamenter til dette. Dette kan med fordel tydeliggøres.

1.3

Stamdata

Nr. 17

Energinet har administreret stamdata for forbrugsenheder (elkedler, varmepumper), samt bat-

terier siden 1. januar 2022, hvor forbrugsenhederne blev udskrevet af stamdatabekendtgørel-

sen. Disse data kan/vil være driftskritiske for Energinet, hvorfor Energinet finder, at disse data

fortsat skal indsendes til Energinet.

Konkrete databehov og fremtidige udfordringer

Energinet ser ind i en fremtid hvor elbiler, ladestandere, varmepumper mv. skal anvendes i

Energinets markedsmodeller for håndtering af fleksibelt elforbrug og generel forsyningssikker-

hed. Det er essentielt for Energinet og netvirksomhederne at have viden om, hvor ladestan-

dere er installeret, da det kan påvirke den samlede forsyningssikkerhed og netplanlægning.

Med den eksisterende datainfrastruktur, kan Energinets DataHub med justeringer faktisk være

med til at understøtte to overordnede behov:

Behov hos myndigheder og markedsinvestorer til at planlægge og etablere infrastruk-

tur på baggrund af data – dette kan Energinet DataHub være med til at løse relativt

simpelt

Behov hos forbrugerne om ladestander-tilgængelighed og roaming for at gøre det

simpelt at være elbilsejer - dette behov er todelt: A) ladestander-tilgængelighed kan

Energinet DataHub løse med historiske data og B) Roaming er en udfordring som på

sigt kan løses ved hjælp af data. Opgaven ligger dog uden for Energinets rolle i marke-

det.

Under de to overordnede behov er der fem problemstillinger:

Afregning

Dataopsamling

Fleksibilitet

Tilgængelighed

Roaming

Afregningen af elbilsopladningen i Danmark, foretages i dag oftest direkte mellem ladestander-

operatøren og kunden. Det nuværende setup betyder, at ladeoperatøren opnår refusion af

processtrømsafgiften ved Skat, hvorefter ladeoperatøren kan tilbagebetale kunden afgiften for

den andel af kundens samlede elregning, som er blevet brugt på opladning. Denne opsætning

vurderes på sigt uhensigtsmæssig af flere årsager:



Det er svært for kunder at sikre og kontrollere sammenhængen mellem hovedmåler

og forbrug på ladestanderen.

Nuværende databaserede energioptimeringsløsninger sættes helt eller delvist ud af

spil pga. data ’forurening’ på hovedmåleren.

Dok.18/06595-112

Offentlig/Public

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

4/6



Løsningen er ikke ’datamæssigt’ fleksibel i forhold til nye reguleringer, markedsmodel-

ler etc.

Markeds- og planlægningsmodeller mm. vil skulle mitigere væsentligt på det stadigt

stigende ukendte hovedmålerforbrug. (Hvorfor det stigende forbrug kommer, er be-

sværligt at identificere; skyldes det varmepumpe, udendørs spa eller elbilsoplad-

ning?).

Ved den afkoblede afregningsmetode opstår i nogle tilfælde risiko og øget mulighed

for dobbelt el-afgiftsrefusion, da en del huse i Danmark fx har solcelleanlæg og el-

varme.



Den nuværende afregningsstruktur er i dag bygget op omkring en anden fremgangsmåde end

det er tilfældet på resten af elmarkedet, hvor der er stor fokus på at sikre funktionel unbund-

ling mellem netvirksomheder og elleverandører, jf. kapitel 4 – Hvorfor etablering af DataHub?

Men i takt med at flere elleverandører går ind på ladestandermarkedet, opstår der et øget be-

hov for at sikre et frit marked fri for interessekonflikter. Dette var også tilfældet, da DataHub

IT-systemet gik live tilbage i 2013 med ønske fra politisk hold om at skabe bedre konkurrence-

vilkår på elmarkedet. En ændring af den nuværende afregningsmodel, hvor DataHub vil blive

single point of connect for alle aktører i markedet i relation til udveksling af statiske (struktu-

relle data) og dynamiske data (forbrugsdata) vil fortsat sikre en fair konkurrence, hvor det lige-

ledes bliver muligt at sikre en ny afgiftsstruktur, hvis en sådan skulle implementeres.

Afregningen tager afsæt i Markedsmodel 3.0 (herefter markedsmodellen), indsatsområde 1,

hvor en af hovedanbefalingerne er, at ”regler for elmålere og afregning skal understøtte nyttig-

gørelse af fleksibilitet og understøtte intelligent og fleksibel udrulning af varmepumper og lade-

infrastruktur.”

Dataopsamling til distribution og analyse er der aktuelt en stor efterspørgsel på fra kommuner,

regioner, KL og statslige institutioner, som fx Transportministeriet. Den måske største udfor-

dring knytter sig til udfordringen til at sikre data om ladestandernes placering, kapacitet og ud-

nyttelse til trafikplanlægning. Dette er ligeledes en udfordring hos Energinet og netvirksomhe-

derne, der skal kunne netplanlægge. Vedtagelsen af AFI-lovgivningen giver adgang til indsam-

ling af data på offentlige ladestandere, der skønnes at gælde ca. 10% af ladestanderne i hele

Danmark. Der bør dog indsamles data på alle ladestandere grundet behov for intelligent net-

planlægning med fokus på høj forsyningssikkerhed.

Dataopsamling tager afsæt i markedsmodellens indsatsområde 3, som har fokus på et fleksi-

belt elmarked, der skal sikre en omkostningseffektiv udbygning af elnettet.

Ladestandere er et udviklingsområde ift. benyttelse som alm. batteri med op- og afladning,

hvorfor det er væsentlig information, hvorvidt ladestandere har denne egenskab i forhold til

påvirkningen af systemet. Samtidig har nogle ladestandere effektelektronik, som kan vise sig at

påvirke systemet forskelligt afhængigt af den enkelte inverter.

Der er derfor et behov for registrering af strukturelle data til prognoseformål forud for en for-

ventet stor vækst i anlæg.

Energilageranlæg skal registreres med strukturelle data, så data og erfaring omkring påvirkning

af det kollektive elforsyningsnet kan indsamles og anvendes til udvikling af energilageranlægget

og det kollektive elforsyningsnet. For et energilageranlæg, hvor VE-produktion indgår, skal

stamdata også indleveres for det respektive VE-produktionsanlæg.

Dok.18/06595-112

Offentlig/Public

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

5/6

Strukturelle data for batterier er væsentlige for Energinets mulighed for at udarbejde retvi-

sende prognoser, både for produktionsmønsteret på fx solceller, men også for forbruget

samme steder, da dette påvirkes væsentligt med tilslutningen af et batteri. Selv om det enkelte

batteri kan anses for mindre væsentligt, vil en udvikling i stil med den vi tidligere har set for sol-

celler, give et stort behov for viden på området, på grund af den samlede installerede effekt.

Fleksibilitet i elnettet er en kerneopgave på TSO- og DSO-niveau. Udrulningen af ladestandere

kan meget hurtigt vise sig at blive en stor belastning for elnettet. For nyligt har man i England

fx indført et lovmæssigt krav om, at alle nye private ladestandere pr. default skal være slukket i

alle dagtimerne, samtidig med at alle ladestandere skal kunne agere smart og kunne afbrydes

direkte fra TSO-niveau. Et skrækscenarie for mange elbilister, men samtidig et billede på nogle

af de balanceringsudfordringer, som udrulningen af ladestandere kan medføre, hvis der ikke

handles smart fra start.

Fleksibilitet tager afsæt i markedsmodellens:



Indsatsområde 1: Alle aktører skal kunne bidrage til et fleksibelt elmarked

Indsatsområde 2: Et fleksibelt elmarked skal sikre et robust energisystem i balance

Indsatsområde 3: Et fleksibelt elmarked skal sikre en omkostningseffektiv udbygning

af elnettet

Tilgængelighed er set med transportsektorens øjne måske en af de største udfordringer for at

lykkes med en succesfuld og gnidningsfri overgang til elektrificeret transport. Problematikken

dækker over to forskellige perspektiver af tilgængelighed:

Behovet for at kunne udstille et offentligt heatmap med informationer om, hvor der

er fuld belastning og potentiel ekstra ventetid på ladestanderne.

Behovet for helt konkret at aktivere ladestanderen og tillade brugerens opladning i

forbindelse med den aktuelle kunde eller roamingaftale. Begge problemstillinger er

højaktuelle allerede i dag, hvor kravet om roaming på tværs af ladestanderoperatø-

rerne er et højtprioriteret politisk emne, samtidig med at trafikken pt. bliver planlagt

på et forholdsvist dårligere grundlag end hvad der potentielt er muligt.

Tilgængelighed tager ikke afsæt i markedsmodellen, men er en opgave, som Transportministe-

riet og politikkerne ser løst for at gøre overgangen fra den fossile til den grønne transport så

bekvemmelig som mulig.

Roaming på tværs af ladeoperatører er aktuelt et politisk og borgerdrevet ønske. På sigt kan

der blive indført EU-lovgivning omkring roaming, som det også ses vedr. mobiltelefoni. Allerede

i dag findes der europæiske kommercielle hubs, som ladeoperatørerne har mulighed for at

indgå samarbejde med for at kunne roame på tværs. Disse hubs fungerer som en slags clearing

houses og databrokers, hvor et digitalt lag af kontakt til tilmeldte ladestanderoperatører kan

give deres kunder adgang til hinandens ladestandere på tværs af Europa. Samtidig forekommer

der dataopsamling og afregning imellem de enkelte aktører i et kommercielt øjemed.

Roaming tager ikke afsæt i markedsmodellen, men er en fremadskuende problemstilling, som

på sigt skal løses. Spørgsmålet er, om der regulatorisk skal opsættes rammer for at gøre det let

og billigt for elbillisten at lade på tværs af Europas grænser, som det er set med mobiltelefoni

eller om markedet skal løse opgaven med flere betalingslag til følge, der potentielt vil gøre det

dyrt at køre igennem Europa.

Dok.18/06595-112

Offentlig/Public

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

6/6

Løsningspotentialer og opsamling

De enkelte myndigheder har som oftest behov for at løse én konkret opgave. Det kunne fx fra

Transportministeriet side være tilgængelighed i forhold til AFI-direktivet. SKAT har på den an-

den side behov for korrekt afregning i forhold til afgiftsrefusion. I stedet for at hver myndighed

løser deres egne konkrete problemstillinger, ser vi i højere grad et behov for at høste de syner-

gier, som findes på tværs og hvor myndigheder på forskelligvis efterspørger data til at træffe

beslutninger og varetage opgaver på baggrund af data.

Grundlæggende efterspørges data pt. til to forskellige formål af myndighederne:

Data til brug for planlægning og korrekt investering og etablering af den kommende

infrastruktur. Fra transportsektoren kunne dette være data, som vil kunne fortælle,

hvor vejnettet eller kommunen har bedst gavn af etablering eller udbygning af lade-

standere. Ud fra eksisterende DataHub-data kunne dette fx være forbrugsdata tilknyt-

tet ladestandermålepunkter. Elsektoren har tilsvarende behov for viden om placering

af ladestandere.

Data og dataflows som kan spille en faciliterende og hjælpende rolle for de mange

kommende elbilsejere med fokus på, hvor opladerne er placeret herunder belastnin-

gen i nær-realtid og i høj opløsning for at gøre livet som elbilsejer så problemfrit som

muligt. Datadrevne løsninger kan sikre, at forbrugeren kan få ladet sin elbil op, uden

at der forekommer unødig ventetid ved ladestanderen.

Konklusion

Indsamling af data er med til at accelerere den grønne omstilling, hvor der fra Energinets side

vil være fokus på en fortsat høj forsyningssikkerhed og sektorkobling, som også er et fokusom-

råde i den nye nationale digitaliseringsstrategi. Data kan desuden benyttes til andre sektorers

udfordringer, som fx oversigtskort over tilgængelige ladestandere for Transportministeriet

samt sikre kontrollen med korrekt afgiftsrefusion for Skat. Endvidere skal data være med til at

sikre løsningen i Markedsmodel 3.0 herunder sikre fleksibiliteten samt de digitale økosystemer

på elmarkedet.

En hjemmel til at Energinet kan/skal indhente oplysninger om tekniske specifikationer og den

geografiske placering af nettilsluttede produktions-, forbrugs- og energilageranlæg, herunder

ladestandere (både offentlige og private), varmepumper, solceller, batterianlæg m.fl., der po-

tentielt kan agere fleksibelt, vil være med til at højne forsyningssikkerheden samtidig med at

der åbnes op for et stort potentiale til at benytte data til at accelerere den grønne omstilling og

sikre fremtidens digitale økosystemer i elsystemet.

Hvis nærværende høringssvar giver anledning til spørgsmål eller noget ønskes uddybet, kan

Energinet kontaktes på

[email protected]

Med venlig hilsen

Sisse Guldager Larsen

Myndighedsenheden

Energinet

Dok.18/06595-112

Offentlig/Public

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Til: Energistyrelsen

Forsvarsministeriets høringssvar vedr. lovforslag om ændring

af lov om elforsyning

Energistyrelsen har ved e-mail af 30. maj 2022 til Forsvarsministeri-

ets Ejendomsstyrelse (FES) fremsendt høring over lovforslag om æn-

dring af lov om elforsyning.

FES har videresendt Energistyrelsens henvendelse til Forsvarsministe-

riet, som herefter har indhentet bidrag fra FES.

Forsvarsministeriet skal på den baggrund bemærke følgende:

Ad forslag om udligning af statslig besparelse:

Det fremgår af lovforslaget, at der fremsættes forslag om følgende:

Efter § 2 indsættes:

»§ 3. Klima-, energi-, og forsyningsministeren kan fastsætte regler om

udligning af den besparelse, som statslige organer har i forhold til elafgift

ved direkte forbrug af egenproduceret elektricitet fra solcelleanlæg i lov

om elafgift, herunder om hvordan udligningen skal ske, hvilke statslige

organer og solcelleanlæg reglerne gælder for, krav om opsætning af må-

lere samt aflæsning og videregivelse af oplysninger. Regler efter 1. pkt.

kan indeholde forpligtelser for netvirksomheder og transmissionsvirk-

somheder.«

Dato:

Enhed:

Sagsbeh.:

Sagsnr.:

Dok.nr.:

Bilag:

29. juni 2022

TRG

FMN-NUG

2022/004518

415443

Ingen

Forsvarsministeriet

Holmens Kanal 9

1060 København K

Tlf.: +45 7281 0000

Fax: +45 7281 0300

E-mail: [email protected]

www.fmn.dk

EAN: 5798000201200

CVR: 25 77 56 35

Det fremgår i den forbindelse af lovforslaget, at udligning skal ske via

en metode, hvor den afgiftsfordel, som staten har i forhold til kom-

muner og regioner, udlignes gennem implementering af en såkaldt

produktionsmålermodel. Produktionsmålermodellen forudsætter, at

der etableres produktionsmålere på solcelleanlæg omfattet af kravet

om udligning. For elproduktionsanlæg på over 50 kW er der allerede i

dag krav om produktionsmålere, men det vil være nyt for solcellean-

læg på 50 kW og derunder. Etablering af produktionsmålere er en

forudsætning for, at netvirksomhederne kan hjemtage data om an-

læggenes samlede produktion. Netvirksomhederne skal sende måler-

data om anlæggets samlede produktion til Datahubben, som admini-

streres af Energinet. Herefter vil den sparede elafgift ved direkte for-

Side 1 af 3

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

brug af elektricitet, der fremstilles på et anlæg i løbet af et år, kunne

beregnes. Hensigten er, at Energistyrelsen skal indhente den nød-

vendige data fra Datahubben, foretage beregninger vedrørende de

sparede elafgifter og årligt opkræve beløb svarende til besparelserne

hos de statslige ejere af VE-anlæggene. Midlerne indbetales til

statskassen.

Det fremgår endvidere af lovforslaget, at de samlede økonomiske

konsekvenser for staten forbundet med de nye krav er svære at

kvantificere.

Forsvarsministeriet bemærker hertil, at det umiddelbart er ministeri-

ets vurdering, at der kan blive tale om løsning, som kan få flere ne-

gative konsekvenser for myndighederne i Forsvarsministeriets kon-

cern end for andre offentlige myndigheder.

Det skyldes bl.a., at myndighederne i ministeriets koncern har et højt

elforbrug til etablissementer og øvrige installationer og kapaciteter

(blandt andet fregatter, radarer mv.).

I modsætning til mange andre offentlige myndigheder har myndighe-

derne i Forsvarsministeriets koncern også sit eget el-net, og dermed

også udgifter forbundet hermed.

Endelig vil det ikke være sjældent, at myndighederne i ministeriets

koncern bygger bygninger, som er omfattet af bygningsreglementet

2018. For at opfylde reglerne i bygningsreglementet 2018 vil det ofte

være nødvendigt at opsætte en enkelt solcelle. Omkostningerne for-

bundet med at etablere produktionsmåler mv. på en enkelt solcelle,

vil formentlig overstige værdien af den producerede elektricitet.

Da myndighederne i Forsvarsministeriets koncern har et højt elfor-

brug, vil myndighederne i ministeriets koncern potentielt kunne skabe

fremgang i forhold til den samlede grønne omstilling på statens om-

råde. Såfremt det bliver omkostningstungt for ministeriet at omstille

til vedvarende energi, vil det potentielt kunne gøre den grønne om-

stilling inden for ministerområdet vanskeligere.

Forsvarsministeriet finder det på denne baggrund hensigtsmæssigt,

at der foretages et mere robust skøn over de samlede statslige udgif-

ter, samt en mere tilbundsgående analyse af hvilken indvirkning det

vil have på den grønne omstilling på statens område, forinden der

vedtages ny regulering.

Sagsnr.: 2022/004518

Dok.nr.: 415443

Side 2 af 3

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ad forslag om registrering og deling af data:

19.

Efter § 85 d indsættes i kapitel 12:

»§

85 e.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler

om registrering og deling af data for elproducerende anlæg, energilage-

ranlæg og elforbrugsanlæg til sikring af elforsyningssikkerheden, herun-

der om hvem der skal foretage registreringen. Registreringen af data

skal ske til det register, der er nævnt i § 85 a, stk. 2, nr. 2.

Stk. 2.

Elproducenter og ejere af energilager- og elforbrugsanlæg skal ef-

ter anmodning give de oplysninger, der er nødvendige for registrerin-

gen.«

Forsvarsministeriet bemærker hertil, at det – henset til ministeriets

specielle sikkerhedsforhold – bør være muligt for ministeriet at blive

fritaget for krav om indrapportering, såfremt ministeriet vurderer, at

indrapportering vil kunne være til skade for statens sikkerhed.

Undertegnede kan kontaktes ved eventuelle spørgsmål til ovenståen-

de.

Med venlig hilsen

Nina Goel

Specialkonsulent

Sagsnr.: 2022/004518

Dok.nr.: 415443

Side 3 af 3

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Til Energistyrelsen

Stormgade 2-6

1470 København K

Telefon 72 28 24 00

[email protected]

Sagsnr.

2022 - 2998

Doknr.

531354

Dato

27-06-2022

Svar på høring vedrørende udkast til lovforslag om ændring af lov om el-

forsyning

Energistyrelsen har ved e-mail af 30. maj 2022 anmodet Indenrigs- og Boligministe-

riet om eventuelle bemærkninger til udkast til lovforslag om ændring af lov om elfor-

syning.

Indenrigs- og Boligministeriet har nedenstående bemærkninger til høringen.

Kontoret for Finansiering har følgende bemærkninger:

”Indenrigsministeriet finder sprogbrugen ”udligning” uhensigtsmæssig i titel, lovtekst

og bemærkninger

–

særligt da der italesættes en sidestilling med kommuner og regio-

ner, hvor der er tale om en modregning, som intet har med udligningssystemet at gøre.

Det skal endvidere om sidestilling med modregning vedr. kommunernes ”overskud”

fra solcelleanlæg bemærkes, at Forsyningstilsynet og Indenrigs- og Boligministeriet

over for KEFM og Energistyrelsen har påpeget flere uhensigtsmæssigheder i disse reg-

ler. Reglerne har i praksis vist sig vanskeligere og administrationstunge at implemen-

tere både hos kommuner og staten, hvor bl.a. modregning via tilskuds- og udlignings-

systemet af så små beløb, som der er tale om for enkeltkommuner, ikke er hensigts-

mæssig. Det vurderes hensigtsmæssigt, at disse regler for kommunerne gennemses,

før de ligger til grund for anden lovgivning.”

Såfremt Energistyrelsen har spørgsmål til høringssvaret, bedes styrelsen rette henven-

delse direkte til Kontoret for Finansiering på

[email protected].

Med venlig hilsen

Oskar Viktor Moefelt Jespersen

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

29. juni 2022

J.nr. 2022 - 4669

Kontor:

Miljø, energi og motor

[MEM]

Initialer:

Skatteministeriet

Til Energistyrelsen

Høringssvar

–

Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om elforsyning

Skatteministeriet skal understrege, at det ikke har været muligt at endeligt afklare, hvordan

virksomheder med direkte linje skal afregne elafgiften, og hermed sammenspillet mellem

elforsyningsloven og elafgiftsloven.

Skatteministeriet forudsætter, at den nuværende dialog mellem Energistyrelsen, Skattesty-

relsen, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Skatteministeriet genoptages i august

2022.

Skatteministeriet kan henholde sig til følgende bemærkninger fra Skattestyrelsen:

Bemærkninger til Udkast til lovforslag om ændring af lov om elforsyning

Skatteministeriet har bedt om Skattestyrelsens eventuelle bemærkninger til brug for besva-

relse af en høring fra Energistyrelsen. Høringen handler om en ændring af lov om elforsy-

ning, hvis formål er at fremme en omkostningseffektiv grøn omstilling, ved blandt andet at

understøtte en indpasning af øget vedvarende energi samt en hensigtsmæssig placering af

elforbrug og elproduktion i det danske energisystem.

Skattestyrelsen vurderer på det foreliggende grundlag, at initiativet kan træde i kraft til den

1. januar 2023, hvis der allerede på nuværende tidspunkt er hjemmel i elafgiftsloven. Im-

plementeringstiden vurderes at være ca. 3 måneder fra lovens vedtagelse til ikrafttrædelse.

Det betyder, at lovændringen i Lov om elforsyning skal være vedtaget senest 1. oktober

2022 for at kunne træde i kraft 1. januar 2023.

Hvis der ikke på nuværende tidspunkt er hjemmel i elafgiftslovens §§ 3 og 4, stk. 2 til

registrering og afregning for virksomheder med direkte linjer, og forslaget dermed medfø-

rer behov for ændring af elafgiftsloven, vil forslaget ikke kunne træde i kraft til den forud-

satte ikrafttrædelsesdato 1. januar 2023. Skattestyrelsen er ikke bekendt med, at evt. lovar-

bejde i forhold til elafgiftsloven er igangsat på nuværende tidspunkt, hvorfor det vurderes

at være usandsynligt, at loven kan træde i kraft til 1. januar 2023.

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 – København K

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Skattestyrelsen kan ikke på det foreliggende grundlag vurdere de administrative konsekven-

ser forbundet med forslaget, da det afhænger af, om elafgiftslovens §§ 3 eller 4, stk. 2 æn-

dres eller ej. Når dette er afklaret, bør der foretages en fornyet vurdering af de administra-

tive konsekvenser forbundet med forslaget for Skattestyrelsen.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har haft forslaget i høring, men de har på det forelig-

gende grundlag ingen bemærkninger til lovforslaget.

Er der særlige opmærksomhedspunkter i forslaget?

Det bemærkes, at det er uklart, hvordan virksomheder med direkte linjer skal afregne afgift.

Hvis det vurderes, at der er hjemmel i elafgiftslovens §§ 3 og 4, stk. 2 til registrering og

afregning for virksomheder med direkte linjer, kan forslaget umiddelbart implementeres

rettidigt hos Skattestyrelsen, dvs. til ikrafttræden til den 1. januar 2023, hvis lovændringen i

Lov om elforsyning bliver vedtaget senest 1. oktober 2022

Hvis det vurderes, at elafgiftslovens §§ 3 og 4, stk. 2 ikke dækker virksomheder med direkte

linjer, er der behov for en ændring af elafgiftslovens, så der er hjemmel til registrering og

afregning af disse virksomheder. Hvis en ændring af elafgiftsloven er nødvendig, vil der

umiddelbart være behov for tilretning af Skattestyrelsens systemer og registreringsblanket.

Skattestyrelsen vurderer, at forslaget kan implementeres på 3 måneder fra vedtagelse af en

ændring af elafgiftsloven.

Det bemærkes, at Skattestyrelsen er i dialog med Skatteministeriets departement og Ener-

gistyrelsen vedrørende problemstillingen om direkte linjer. Det har ikke været muligt in-

denfor fristen at afklare, om virksomheder med direkte linjer vil være underlagt elafgiftslo-

vens §§ 3 og 4, stk. 2. Skattestyrelsens høringssvar er derfor afgivet under forudsætning af,

at der bliver mulighed for at afgive en ny vurdering af forslaget, når der foreligger en endelig

afklaring af spørgsmålet om direkte linjer.

Vurdering af initiativets implementerbarhed

Forslaget om ændring af elforsyningsloven medfører ikke direkte behov for implemente-

ring hos Skattestyrelsen, men medfører potentielt et afledt behov for ændring af elafgifts-

lovens §§ 3 eller 4, stk. 2, hvis virksomheder med ’direkte linjer’ tillige skal omfattes af

elafgiftspligten, jf. afsnit om særlige opmærksomhedspunkter ovenfor.

Hvis afklaringen viser, at der vil være behov for en ændring af elafgiftsloven, vurderer Skat-

testyrelsen, at dette ikke kan træde i kraft den 1. januar 2023. Det skyldes, at Skattestyrelsen

ikke er bekendt med, at processen for ændring af elafgiftsloven er påbegyndt. Af hensyn til

tidsrammerne for den almindelige lovgivningsproces vurderer Skattestyrelsen, at en evt.

ændring af elafgiftsloven ikke kan være vedtaget den 1. oktober 2022, som det forudsættes

i nedenstående afsnit.

Side 2 af 5

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Hvis det vurderes, at virksomhederne allerede er underlagt disse bestemmelser, kræver im-

plementering umiddelbart vejledning af virksomhederne samt evt. udarbejdelse af samar-

bejds-/udvekslingsaftale med Energistyrelsen. En samarbejds-/udvekslingsaftale vil dække

over udveksling af data over de virksomheder, som får tilladelse til at levere el ved direkte

linjer, så Skattestyrelsen har mulighed for at sørge for, at disse virksomheder angiver og

afregner korrekt til Skattestyrelsen.

Med udgangspunkt i ovenstående forudsætninger forventer Skattestyrelsen, at implemen-

tering vil tage ca. 3 måneder fra vedtagelse af lovforslaget om ændring af elforsyningsloven.

Ændringen af elforsyningsloven bør derfor vedtages senest 1. oktober 2022 for rettidig

implementering i Skattestyrelsen.

Kortere implementeringstid vil medføre, at virksomhederne ikke vil blive vejledt om de

afgiftsmæssige konsekvenser af forslaget, samt at en evt. samarbejds-/udvekslingsaftale

mellem Energistyrelsen og Skattestyrelsen ikke vil være udarbejdet pr. 1. januar 2023, hvor

reglerne træder i kraft. Konsekvensen heraf anses at være af mindre karakter, idet data om

tilladelser kan sendes med forsinkelse efter aftalens indgåelse.

Hvis det vurderes, at elafgiftsloven skal ændres, forudsætter Skattestyrelsen, at det vil med-

føre, at en ny registreringstype skal oprettes i Skattestyrelsens systemer. Dette medfører

behov for mindre justering af en række registrerings- og regnskabssystemer, samt justering

af registreringsblanketten for elafgift, hvilket skal ske i samarbejde med Erhvervsstyrelsen.

Såfremt en ny registreringstype skal oprettes, skal det også afklares, om der være mulighed

for at tilknytte et aftagenummer på den nye registreringstype.

Hvis løsningen kræver et aftagenummer, eller det skal være muligt at registrere et antage-

nummer, som skal afleveres til Datahubben, skal der endvidere udvikles i Erhvervssyste-

met.

Med udgangspunkt i ovenstående forudsætninger vurderer Skattestyrelsen, at forslaget kan

implementeres på 3 måneder fra vedtagelse af en ændring af elafgiftsloven. En ændring af

elafgiftslovens skal således være vedtaget senest den 1. oktober 2022 for rettidig implemen-

tering 1. januar 2023.

Skattestyrelsen forudsætter, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i samarbejde med

Skatteministeriet vurderer, om denne lovgivning har karakter af erhvervsrettet lovgivning

og derfor enten skal træde i kraft den 1. januar eller 1. juli.

Skatteforvaltningens bemærkninger til initiativet

2.1 Generelle faglige bemærkninger

Det er Skattestyrelsens forståelse, at lovforslaget overordnet indeholder følgende punkter:

1. Etablering af kommercielt ejede direkte linjer for elkunder og -producenter tilslut-

tet elnettet på 10 kV spændingsniveau og opefter

2. Geografisk differentierede forbrugstariffer

Side 3 af 5

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

3. Afvikling af produktionsanlæg baseret på kul

4. Bemyndigelse til KEFM til fastsættelse af regler om registrering og deling af data

for elproducerende anlæg

5. Bemyndigelse til KEFM til at fastsætte regler om udligning af statslige organers

besparelse på elafgift ved egenproduktion af el fra solceller

6. Diverse rettelser

Skattestyrelsen vurderer, at punkterne 2-6 ikke får direkte betydning for administrationen

af afgifter på Skattestyrelsens område. Der er derfor alene bemærkninger til forslagets

punkt 1.

Punkt 1. Etablering af direkte linjer

Skattestyrelsen bemærker, at det ikke er tydeligt, hvordan virksomheder med ”direkte lin-

jer” skal afregne deres elafgift. Ændringen af elforsyningslovens § 5, stk. 1, nr. 8

og § 23,

stk. 1 og 2, hvorefter der gives tilladelse til at godkende forsyning af elektricitet mellem

forskellige juridiske personer uden om det kollektive forsyningsnet indebærer, at der etab-

leres mulighed for en leverance af el, som der ikke er hjemmel i den nuværende elafgiftslov

(ELAL) til at afgiftspålægge.

I henhold til ELAL § 1 skal der svares afgift af elektricitet, der forbruges her i landet.

Efter § 3 svares afgiften af den, der leverer elektricitet til forbrug her i lander, og den, der

til eget forbrug fremstiller elektricitet. Det er endvidere præciseret i § 3, stk. 2, at der ved

den, der leverer elektricitet til forbrug her i landet forstås net- og transmissionsvirksomhe-

der, der er omfattet af § 19 i lov om elforsyning.

Uagtet § 3, fremgår det dog af § 4, stk. 2, at registreringspligten desuden omfatter den, som

uden at være omfattet af elforsyningslovens § 19, leverer elektricitet her i landet.

Det er ikke tydeligt, om § 4, stk. 2 også vil dække over den situation, hvor el leveres ved

direkte linjer.

For at opretholde beskatningen af det elforbrug, der i stedet for levering gennem distribu-

tionsnettet fremover vil blive leveret igennem en direkte linje, skal der muligvis foretages

en ændring af elafgiftslovens §§ 3 eller 4, stk. 2.

Vurdering af initiativets administrative konsekvenser for Skatteforvaltningen

Administrative konsekvenser i Skattestyrelsen

De administrative konsekvenser afhænger af, om elafgiftslovens §§ 3 eller 4, stk. 2 ændres

eller ej. Det er ikke på foreliggende grundlagt muligt at vurdere, i hvilket omfang elafgifts-

loven ændres, og derved i hvilket omfang forslaget medfører administrative konsekvenser.

Skattestyrelsen foreslår, at der foretages en ny vurdering, når afklaringen vedrørende direkte

linjer er på plads.

Opkrævning og betaling

Det er Skattestyrelsens forståelse, at den udligning, som beskrives i lovforslaget, håndteres

på bevillingssiden og derfor ikke har relation til Skattekontoen. Såfremt udligningen imod

forventning ønskes håndteret via Skattekontoen, bør dette fremgå eksplicit af forslaget, og

Side 4 af 5

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

i det tilfælde bør der foretages en fornyet vurdering af de administrative konsekvenser for-

bundet hermed.

Det fremgår af udkastet til lovforslaget,

at ”Det

forventes således, at reglerne vil pålægge statslige

myndigheder at indbetale et beløb til statskassen årligt…”.

Skattestyrelsen bemærker, at hvis ind-

betalingen skal ske via et opkrævnings- og betalingssystem, der er forankret i Skattestyrel-

sen, kan det få betydning for Skattestyrelsens opgavevaretagelse på området. Det er på dog

baggrund af det nuværende materiale, ikke muligt at vurdere om dette er tilfældet.

Side 5 af 5

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Søren Brandt Clausen

Emne:

SV: Interministeriel høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om

elforsyning

Fra: BYGST bestillinger <[email protected]>

Sendt: 28. juni 2022 09:56

Til: Anders Lønvig <[email protected]>

Cc: BYGST bestillinger <[email protected]>

Emne: SV: Interministeriel høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om elforsyning

Kære Anders.

Bygningsstyrelsen har følgende kommentarer til denne høring:

Med lovforslaget lægges der op til en normalisering af opkrævningen af elafgift for solcelleanlæg mellem kommuner

og staten. I dag er staten fritaget fra elafgift på forbrug af egenproduceret elektricitet fra solcelleanlæg. Med

lovforslaget lægges der op til, at elafgiften efterfølgende opkræves af statslige oragner, som det er tilfældet med

kommuner og regioner i dag.

Bygningsstyrelsen mener, at det henset den nuværende energipolitiske situation, kommende skærpede krav til

opsætning af solceller i EU's Bygningsdirektiv og regeringens 70 pct. CO2‐krav er uhensigtsmæssigt, at man vælger

en ensretningsmodel, hvor man pålægger statslige institutioner en afgift ved elproduktion i solcelleanlæg. I stedet vil

det øge incitamenterne til at opføre solcelleanlæg, hvis man valgte en løsning, hvor afgiftsfritagelsen blev udbredt til

kommuner og regioner i stedet.

Med venlig hilsen

Maria Borges Nielsen

Fuldmægtig

T +45 41 70 12 96

ꞏ

[email protected]

Carsten Niebuhrs Gade 43

ꞏ

1577 København V

T +45 4170 1000

ꞏ

www.bygst.dk

Bygningsstyrelsen er en del af

Transportministeriet

Fra: Anders Lønvig <[email protected]>

Sendt: 30. maj 2022 12:46

Cc: Søren Brandt Clausen <[email protected]>

Emne: Interministeriel høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om elforsyning

Til høringsparterne

Energistyrelsen sender hermed lovforslag om ændring af lov om elforsyning i høring i perioden fra 30. maj 2022 til

28. juni 2022.

Lovforslaget med høringsbrev og liste over høringsparter er d.d. offentliggjort på høringsportalen og kan tilgås via

dette link:

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/66481

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Eventuelle spørgsmål til lovforslaget kan rettes til undertegnede, eller til specialkonsulent Søren Brandt Clausen,

[email protected].

Med venlig hilsen / Best regards

Anders Lønvig

Chefkonsulent / Chief Advisor

Center for forsyning / Centre for Utilities and Supply

Mobil / Cell

E‐mail

+45 33 92 68 48

[email protected]

Danish Energy Agency ‐ www.ens.dk

‐ part of The Ministry of Climate, Energy and Utilities

Energistyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine

personoplysninger på vores hjemmeside https://ens.dk/om‐os/energistyrelsens‐behandling‐af‐personoplysninger