Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 37 Bilag 10
Offentligt
2676700_0001.png
| Side
Offentligt
1
Energifællesskaber og
borgerinddragelse i udbygningen med
VE
Gunnar Olesen, Miljøorganisationen VedvarendeEnergi
Vibeke Borch Henning, BL – Danmarks Almene Boliger
Ulrik Jørgensen, energifaellesskaber.dk
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 10: Præsentation fra Ulrik Jørgensen m.fl. i forbindelse med foretræde den 16/3-23
2676700_0002.png
| Side 2
Lokal VE - hurtigt og med lokal støtte
Mange lokalt drevne vedvarende energianlæg kan etableres med kort
sagsbehandlingstid, så de kan bidrage allerede til 2025 klimamål og 2030
klimamål.
Lokalt dreven vedvarende energi og energifællesskaber er populære og møder i
de fleste tilfælde
ikke lokale protester,
som opleves ved større anlæg.
Der et større antal landsbyer, bofællesskaber og projekter om nye bydele, der
arbejder med etablering af energifællesskaber for at
sikre lokal samordning af
deres forbrug og egenproduktion
og dermed både bidrager til
elektrificering/sektorkobling, etablering er nye VE-anlæg omfattende både
vindmøller og solceller.
Der er potentialer i løbet af nogle får år til at få etableret omkring 200 MW
vindmøller og 60 MWp solceller alene i mindre energifællesskaber. Dertil
kommer boligselskaber o.a., som kan producere og forbruge el indenfor samme
ejendom.
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 10: Præsentation fra Ulrik Jørgensen m.fl. i forbindelse med foretræde den 16/3-23
2676700_0003.png
| Side 3
Sikre energifællesskabers rettigheder
Borgerenergifællesskabers og VE-fællesskabers
rettigheder til deling af
egenproduceret el
bør fremgå af elforsyningsloven:
VE fællesskaber bør skrives ind i loven på linje med borgerenergifællesskaber. Deres
nærhedskrav
i EU-direktivet bør fastsættes til f.eks. 5 km.
Energifællesskabers rettigheder bør sikres i loven så de har ret til at etablere og dele
egenproduceret el mellem deres medlemmer; lagre, konvertere, købe og sælge
egenproduceret el til det kollektive elnet for at
sikre fuld implementering
af EU-
direktiverne.
For at sikre grundlaget for en
lokal kollektiv tarifering
skal der i loven defineres et
målepunkt ud fra en summering af fysiske målepunkter. Det skal sikre at et
energifælleskab bliver juridisk forankret og kan købe og sælge el på elnettet.
Energifællesskaber sikres
adgang til en kostægte tarifering
på lige fod med andre
elkunder, så delingen via det kollektive elnet sikres.
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 10: Præsentation fra Ulrik Jørgensen m.fl. i forbindelse med foretræde den 16/3-23
2676700_0004.png
| Side 4
Behov for præcisering
Et behov for præcisering af, hvem der kan defineres som
elkunde
Herunder om en boligafdeling kan være elkunde og lejerne slutbrugere, sådan som
det i dag er tilfældet med varmeafregningen.
Dette ville rykke
forbrugsstedet
længere ud end den enkelte bygning, og dermed
muliggøre deling ”bag måleren” af produceret solcellestrøm blandt beboerne
Dette hindrer ikke for, at der kan svares elafgift af den strøm, som deles bag
måleren.
Store VE-potentialer på
udlejnings- og andelsboligers tage
Et behov for en lovgivningsmæssig accept af
interne netforbindelser
(bag
måleren)
En snæver fortolkning betyder, at hver enkelt slutbruger skal have individuel
kabelføring, hvilket selvsagt er uholdbart
Stort ressourcespild med flere parallelle kablinger, og ødelagt økonomi i
solcelleprojekter, hvor strømmen skal føres ud til flere aftagere (fx almene
etagebyggerier med solceller på tagfladen)
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 10: Præsentation fra Ulrik Jørgensen m.fl. i forbindelse med foretræde den 16/3-23
2676700_0005.png
| Side 5
Følg intentioner og ambitioner fra EU
Der finder fortsat forskelsbehandling sted, når beboere i lejeboliger ikke må
producere grøn solcellestrøm bag måleren, mens parcelhusejere har denne rettighed
EUs intention er klar:
»Etablering af solceller på tagene er en lavthængende frugt, og EU og dets medlemsstater
er nødt til at gå sammen om at udnytte den så hurtigt som muligt i betragtning af de mange
fordele for forbrugerne
.
«
Forskelsbehandling
mellem boligformer er
fortsat eksisterende, og
det mindsker lejeres
mulighed for at bidrage
til den grønne omstilling
gennem fx solcelleanlæg
på tagflader
»
De kan etableres meget hurtigt, da de udnytter eksisterende strukturer og
undgår konflikter med andre offentlige goder som miljøet
.«
»
EU vil gøre installationen af tagmonteret solenergi obligatorisk for alle nye
beboelsesejendomme senest i 2029.
«
Momentum er NU!
Opsætningen af solceller bør ske i sammenhæng med udskiftninger eller vedligehold af
bygningernes tage for at være økonomisk fornuftig.
30,2 mia. kr. er afsat til grønne renoveringer i den almene sektor frem til og med 2026, jf.
Grøn Boligaftale 2020
Rosenhøj, Viby J. Foto: BL – Danmarks Almene Boliger