Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 37 Bilag 19
Offentligt
Èt ord i loven forhindrer grøn energi i
nybyggeri: Nu kan det ændres
Af Martin Baltser, projektudviklingsdirektør i Fælledby P/S, og Steen Olesen, senior
projektleder i COWI A/S
Det er dyrt for både ejendomsudviklere og boligforeninger at etablere solceller på deres
bygninger. Derfor skal det kunne betale sig at dele grøn energi mellem boliger på en
matrikel. Men ét enkelt ord i lovgivningen spænder ben for netop den mulighed og
bremser dannelsen af de såkaldte energifællesskaber.
Når vi bygger nyt eller renoverer eksisterende byggeri, skal vi gøre det så klimabevist som
muligt. Det er alle enige om. Derfor er det paradoksalt, at et enkelt ord i lovgivningen
spænder ben for, at beboere i samme bebyggelse kan dele egenproduceret, grøn energi fra
solceller på taget eller en vindmølle i gården.
Det drejer som om ordet ”bygning”.
Elforsyningsloven har nemlig ikke en klar definition af,
hvor en bygning starter og stopper, og det har stor betydning for, hvor man må placere den
elmåler, som afregner forbrug og afgifter på grøn strøm fra solceller.
Én boligforening
–
én måler
Et eksempel er den nye bydel, Fælledby, som ejes og opføres af PensionDanmark og By &
Havn. Her bygger vi mange boligkarréer med omkring 100 lejligheder i hver. En karré
betragtes i alle henseender som et byggeri i og med, at den opføres på én matrikel af én
totalentreprenør og ejes af én ejer. Bygningen danner efterfølgende enten én privat eller
almen boligforening.
Men fordi bygningens arkitektur er opdelt i fem-seks delbygninger, som er adskilt af
portåbninger eller gennemgange for at komme fra gården ud til gaden, er vi pålagt at
etablere en hovedmåler på hver
”boligblok”.
Med hver måler følger betydelig
administration, afgifter og tariffer, når solcellernes strøm konstant skal passere ind og ud af
den kollektive forsyning for at komme fra den ene side af bygningen til den anden.
For at et energifællesskab bliver både økonomisk og administrativt forsvarligt, må vi ikke
hænge os i arkitekturens fysiske afgrænsning
–
et byggeri kan godt bestå af adskilte
delbebyggelser som fx en opdelt karré. Vi må i stedet blive enige om at definere en bygning
som et samlet byggeri under samme ejerskab, eller hvor hver bolig er med i samme forening
på samme område.
Øget incitament for private og almene ejendomme
Med en klar definition øger vi incitamentet for, at både almene og private ejendomsejere i
hele Danmark kan danne energifællesskaber
”bag
måleren”, så at sige. Her kan de selv
indkøbe og administrere deres egne solceller, vindmøller, kabler og interne målere. De kan
stadig købe og sælge strøm til det kollektive elnet, når de producerer for meget, eller når de
har brug for mere
–
præcis som husejere med solceller på taget gør i dag. Hertil hører i
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 19: Debatindlæg fra Martin Baltser, Fælledby P/S, og Steen Olesen, COWI A/S
øvrigt også batteriløsninger, der kan udglatte forbruget i perioder med spidsbelastning på
det kollektive elnet.
I netop disse dage behandler Folketingets udvalg et ændringsforslag om energifællesskaber,
som vil få store konsekvenser for, hvor meget grøn strøm vi kan bygge ind i vores bygninger
fremover. Det er afgørende, at vi får definitionen af ”en bygning” ændret og i øvrigt
præciserer lovgivningen, så det bliver både nemmere og mere rentabelt for bygningsejere at
etablere egenproduceret, grøn strøm.
Løsninger som disse er selvsagt en gevinst for den grønne omstilling til vedvarende energi.
Vi har allerede areal til rådighed på vores mange offentlige, almene og private bygninger.
Teknologien er moden og både investorer og boligforeninger står klar til at komme i gang
med at udrulle deres grønne visioner.
Ordet
”bygning”
bør derfor i den kommende elforsyningslov ændres til
”byggeri"
med de
tilhørende definitioner.
--