Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 37 Bilag 20
Offentligt
Til lovforslag nr.
L 37
Folketinget 2022-23 (2. samling)
Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 13. april 2023
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om afgift af elektricitet
(Implementering af forskellige aftaler om grøn omstilling, herunder dele af power-to-x-aftalen af 15. marts 2021)
[af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 12 ændringsforslag til lovforslaget. Klima-,
energi- og forsyningsministeren har stillet ændringsforslag
nr. 1 og 7-12, og Enhedslistens og Alternativets medlem af
udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2-6.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, SF, M, DD, LA, KF, RV
og DF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de af kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren stillede ændringsfor-
slag. Flertallet vil stemme imod de øvrige ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (EL) vil ved 3. behandling af
lovforslaget redegøre for sin stilling til lovforslaget. Mindre-
tallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Et
andet mindretal
(ALT) vil ved 3. behandling af lovfor-
slaget redegøre for sin stilling til lovforslaget. Mindretallet
vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Et
tredje mindretal
(NB) vil ved 2. behandling af lov-
forslaget redegøre for sin stilling til lovforslaget og til de
stillede ændringsforslag.
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti,
Moderaterne, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti
Socialdemokratiets, Venstres, Socialistisk Folkepartis,
Moderaternes, Danmarksdemokraternes og Dansk Folkepar-
tis medlemmer af udvalget understreger behovet for, at der
med lovforslaget sikres konkrete løsninger for lokal kollek-
tiv tarifering. Dette er vigtigt for bl.a. at skabe sikkerhed
for de regulatoriske testzoner i Danmark såsom GreenLab
Skive, også efter testperiodens udløb. Lovforslaget tilveje-
bringer de nødvendige rammer for både tariferings- og af-
regningsmodeller. Ifølge bemærkningerne kan tarifgrundla-
get for lokal kollektiv tarifering afregnes samlet i ét nyt
målepunkt oprettet til formålet, hvilket f.eks. kan være et
virtuelt målepunkt. Lovforslaget imødekommer således de
ønsker, som har været frembragt af branchen undervejs i
lovgivningsprocessen.
De konkrete tarifmetoder skal udvikles af netvirksomhe-
derne og godkendes af Forsyningstilsynet, før de kan tages
i brug. Partierne understreger vigtigheden af, at tariferings-
modellerne bliver realiseret og anvendelige i praksis hurtigst
muligt på tværs af netselskaber efter lovens ikrafttrædelse,
og at lokal kollektiv tarifering kan anvendes til at skabe
synergieffekter for bl.a. grønne virksomhedssamarbejder,
der samplacerer forbrug og produktion, herunder i de eksi-
sterende regulatoriske testzoner, også efter deres testperio-
des ophør.
På den baggrund pålægges ministeren at følge udviklin-
gen af lokal kollektiv tarifering og give aftalepartierne bag
power-to-x-aftalen en status på udviklingen af tarifmodeller
og anvendelsen af dem i andet halvår af 2024. Der skal i den
forbindelse gives status på, om netvirksomhederne udformer
modeller for kollektiv måling og afregning af tariffen, som
skaber klare muligheder for synergier, der reelt aflaster det
kollektive elnet, herunder i forbindelse med grønne sampla-
cerede virksomhedssamarbejder og sektorkoblingsprojekter,
borgerenergifællesskaber, projekter, der er tildelt en regula-
torisk testzone, og tilsvarende.
Enhedslisten og Alternativet
Enhedslistens og Alternativets medlem af udvalget be-
mærker, at der i aftalen mellem den daværende regering (So-
cialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale
AX028571