Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 37 Bilag 7
Offentligt
14. marts 2023
Forslag til supplerende ændringer af Elforsyningsloven (L37)
Ulrik Jørgensen og Gunnar Olesen for grønne organisationer, der arbejder med energifællesskaber
De følgende forslag har til formål at fremme borgerinddragelsen i den grønne omstilling ved at give
et befordrende og klarere retsgrundlag i Elforsyningsloven for at borgere i fællesskaber kan benytte
deres ret til at egenproducere VE-baseret el og dele denne inden for fællesskaberne.
Forslagene skal fjerne de barrierer, der er påvist som en konsekvens af den aktuelt gældende
Elforsyningslov.
Barriererne har været koncentreret om tre hovedtemaer:
A. en manglende tydelighed i loven af de rettigheder som borgere og energifællesskaber har til at
etablere og dele m.v. egenproduceret el og at VE-fællesskaber med de særlige krav om nærhed
også gælder for fællesskaber på elområdet,
B. boligorganisationers mulighed for at optræde som elkunde og etablere fælles VE-anlæg (især
solceller og elbilladning i eksisterende byer og en bredere VE-baseret egenproduktion og i nye
bydele og boligfællesskaber at etablere fælles varme, og
C. lokale energifællesskabers mulighed for at udnytte det kollektive elnet til at dele fælles VE-
anlæg, varmeanlæg og elbilladning når medlemmerne er beliggende i nærheden af hinanden
med adgang til kostægte tarifering (hvilket især er relevant for landsbyer og nye såvel som ældre
bydele).
De administrative og økonomiske barrierer, der i dag findes i loven, er et resultat af en manglende
ajourføring i forbindelse med tilføjelsen af energifælleskaber til andre dele af Elforsyningsloven, så
den kom i overensstemmelse med de nye rettigheder, som borgere er tilskrevet individuelt og i
fællesskab som elkunder i det danske eldistributionsnet.
Vigtigheden af disse ændringer fremgår af, at det i EU-direktiverne eksplicit er pålagt
medlemsstaterne af fjerne administrative og økonomiske barrierer.
Det skal understreges, at vi med disse ændringsforslag har accepteret, at den danske implementering
af de nye rettigheder til etablering og deling m.v. af egenproduceret el har indplaceret disse i relation
til to kendte principper i opbygningen af den danske eldistribution, der har bygget på en skelnen
mellem bag-måleren løsninger og deling via det kollektive elnet.
Vigtigheden understreges også af, at
borgernes aktive inddragelse potentielt vil bidrage væsentligt
til etablering af landbaseret VE.
Boligorganisationer, kommuner og virksomheder kan ved
udnyttelse af egne tagflader bidrage med en væsentlig del af de politisk vedtagne planer for
udbygning med solceller på land. I tillæg hertil kan VE-fællesskaber (lokalt afgrænsede
borgerenergifællesskaber) bidrage med en betydelig udbygning med VE-anlæg i det åbne land.
Begge forhold findes uddybet i baggrundsnotatet ’Energifællesskaber og borgerinddragelse i
udbygningen med VE’ til høringen 1. marts på Christiansborg.
Forslagene omfatter de følgende
9 supplerende ændringer
til de i L37 fremlagte ændringsforslag til
Elforsyningsloven. Den samlede begrundelse for forslagene fremgår også af det baggrundsnotat:
’Energifællesskaber og borgerinddragelse i udbygningen med VE’, der var udarbejdet til høringen på
Christiansborg den 1. marts.
Forslagene er i det følgende begrundet ved deres sigte og i forhold til den ændring af eksisterende
regulering og praksis, de vil afstedkomme:
 
1 
 
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 7: Henvendelse af 15/3-23 fra Ulrik Jørgensen m.fl. i forbindelse med foretræde for udvalget
1. Tilføjelse af en definition af VE-fællesskaber (A):
I §5 tilføjes et punkt, der definerer VE-fællesskaber og det nærhedskrav, der et knyttet til disse. Den
kunne være formuleret svarende til §5 pkt.4, men med tilføjelse af:
… Medlemmernes forbrugssteder og fælles VE-anlæg skal være beliggende i nærheden af hinanden.
Mens der findes en definition af borgerenergifællesskaber, er VE-fællesskaber ikke indskrevet i
loven, hvilket forekommer vigtigt, da bl.a. PtX-aftalen lægger megen vægt på lokal samordning af
forbrug og produktion, hvilket netop bygger på et nærhedsprincip, som er en del af kriterierne for et
VE-fællesskab. Nærhed er ikke et krav for borgerenergifællesskaber. Netop nærhed og en
præcisering af, hvordan denne skal fortolkes, er afgørende for at et energifællesskab giver fordele
bla. i forhold til en effektiv udnyttelse af elnettet og mulighederne for at begrænse dets udbygning.
2. Tilføjelse af energifællesskabers ret til at etablere og dele egenproduceret el (A):
Fx som et første punkt i §9, der behandler disse fællesskaber, bør der tilføjes et punkt med følgende
indhold:
Borgerenergifællesskaber og VE-fællesskaber har ret til at etablere og dele egenproduceret el
mellem deres medlemmer og derudover at lagre, konvertere og købe hhv. sælge egenproduceret el til
det kollektive elnet.
Denne ret er en essentiel for en reel implementering af de to EU-direktiver i den danske
Elforsyningslov, men er i dag helt fraværende. Det indebærer, at det ikke af loven fremgår, at denne
ret er tilskrevet borgere og energifællesskaber.
3. Tilføjelse af bestemmelse om nærhed ved samordning af forbrug og produktion (A):
Fx som nyt punkt i §9 før bemyndigelsen til ministeren indsættes:
Nærhedskravet til VE-fællesskabers forbrugs- og produktionsanlæg indebærer, at disse anlæg skal
være beliggende med længste afstand på 5 km. Der kan gives dispensation for denne afstand ved
begrundet ansøgning til Energistyrelsen. Den del af distributionsnettet, der forbinder de tilsluttede
anlæg inden for VE-fællesskabet, skal kunne benyttes til deling af egenproduceret el.
Der findes ikke nogen gældende praksis eller regulering på dette område i dag. Bestemmelsen er helt
afgørende for, at der i praksis kan etableres VE-fællesskaber, der betjener sig af distributionsnettet til
deling af egenproduceret el. Uden denne præcisering skabes et helt unødvendig og forvirrende
retsgrundlag.
4. Ændring af bestemmelsen om forbrugssted, så det afgrænses ved en elkundes ejendom (B):
I §5 pkt.16 ændres forbrugsstedet til at være defineret ved:
Forbrugssted: Den sammenhængende ejendom hhv. det samlede rådighedsareal, som en elkunde
råder over.
Den nuværende bestemmelse opererer både med sammenhængende bygninger og matrikler som
afgrænsning af forbrugsstedet. Det har givet anledning til en meget forskellig fortolkningspraksis fra
de forskellige netselskabers side, og har også medført store meromkostninger for bla.
boligorganisationer i form af krav om opdeling af fx solcelleanlæg til flere mindre og ikke
sammenhængende anlæg, Da der ikke er nogen samfundsmæssig fordel i relation til en effektiv
udbygning med fx solcelleanlæg på tagflader, er der grund til at ændre bestemmelsen. Det vil
 
2 
 
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 7: Henvendelse af 15/3-23 fra Ulrik Jørgensen m.fl. i forbindelse med foretræde for udvalget
samtidig fastholde elkundens ejendomsret og ansvar. Bestemmelsen begrænser samtidig ikke den
samfundsmæssige nytteværdi af og udbredelsen af distributionsnettet.
Med formuleringerne ’sammenhængende ejendom’ hhv. ’samlede rådighedsareal’ sigtes mod at
dække de arealer, som elkunden selv ejer eller lejer og råder over, Arealerne skal være
sammenhængende ved at støde op til hinanden eller være i umiddelbar nærhed af hinanden.
Det har været fremført, at netop denne bestemmelse har sikret grundlaget for, at der kan opkræves
elafgift fra egenproduceret el fra især leje- og andelsboliger til forskel fra individuelle boligejere
(parcelhuse) og virksomheder. På den ene side vil denne ændring åbne for en ligestilling mellem
lejere og ejere i forhold til betaling af elafgiften. På den anden side vil den medføre et potentielt
provenutab for statskassen, hvis mange boligorganisationer vælger at bidrage til den grønne
omstilling ved at supplere deres køb af el fra elnettet gennem etablering af egenproduktion.
Såfremt der er politisk ønske om at opkræve elafgift for boligorganisationernes egenproducerede el,
vil dette ikke være forhindret af den ændrede formulering af forbrugsstedet og heller ikke kræve en
ændring i Elforsyningsloven, da det nødvendige datagrundlag allerede er tilgængeligt i datahub’en
eller kan – om nødvendigt - gøres tilgængeligt med en supplerende bimåler.
5. Præcisering af elkunders ret til interne elektricitetsforbindelser inden for egen ejendom (B):
I ændringsforslag L37 til Elforsyningsloven skal litra c i §5 pkt.21, som foreslået i §1 stk.4 fjernes.
Med den ændrede formulering af forbrugssted, som anført under den foregående ændring giver
afgrænsningen til bygninger ikke længere nogen mening. En uddybende forklaring findes ovenfor
under forslaget til ændret definition af forbrugssted.
6. Tilføjelse af virtuelt målepunkt med reference til energifællesskabers afregning (tema C):
Fx i §5 pkt.1 tilføjes en definition af virtuelt målepunkt:
… eller et virtuelt målepunkt, som er beregnet ud fra en summering af fysiske målepunkter.
Denne bestemmelse er nødvendig for at borgerenergi- og/eller VE-fællesskaber kan få opgjort deres
samlede, fælles udveksling af el med elnettet ud over deres interne deling af egenproduceret el og
dermed afregningen for købt eller solgt el til markedspriser hhv. tarif for den fælles indkøbte el.
Denne opgørelse kan foretages ud fra de deltagende elkunders individuelle (fysiske) målepunkter.
Det er ikke afgørende, om beregningen af den virtuelle måling i den første periode efter etableringen
er tilgængelig som en service i datahub’en eller om det er det involverede netselskab, der foretager
denne beregning ud fra summeringen over de individuelle målere, som indgår og hvor netselskabet
har dataadgang. Betegnelsen ’virtuelt’ kan evt. udelades, men denne betegnelse har været brugt i en
årrække til netop at karakterisere data beregnet ud fra flere fysiske målepunkter (uanset om denne
beregning var en allerede etableret del af den service datahub’en leverer).
7. Tilføjelse med præcisering af kategorier af elkunders adgang til kostægte tarifering (C):
I §69 benyttes betegnelsen netvirksomheder, mens der i §73 og §73a benyttes betegnelsen
elforsyningsvirksomheder. Denne forskel fremstår som en uklarhed, og må ses i relation til, at det
klart af Elforsyningsloven i fx §73 bør fremgå at:
… netselskaberne skal sikre, at der eksisterer en kostægte tarifering godkendt af Forsyningstilsynet
for hver kategori af elkunder, herunder for energifællesskaber ….
 
3 
 
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 7: Henvendelse af 15/3-23 fra Ulrik Jørgensen m.fl. i forbindelse med foretræde for udvalget
Denne præcisering vil, sammen med etableringen af energifællesskaber som elkunde ved afregning
for fællesskabets køb/salg til elnettet og definitionen af virtuelle målepunkter, sikre rammer for, at
der er grundlag for at netvirksomhederne kan etablere en tarif-model svarende til ’lokal kollektiv
tarifering’ for energifællesskaber, uden at der i Elforsyningsloven foreskrives nogen bestemt tarif.
Bestemmelsen foreskriver derfor hverken en tarif eller en specifik tarif-model, men den angiver
rammerne for, at disse udarbejdes i relation til hver kategori af elkunder.
Det fremgår af PtX-aftalen, at der forventes etableret en tarif-model, der modsvarer ’lokal kollektiv
tarifering’ for at fremme lokal samordning af forbrug og produktion. Kravet om kostægthed sikrer, at
denne nye tarif ikke vælter omkostninger over på andre kategorier af netbrugere (elkunder). Der er
allerede i den vedtagne og af Forsyningstilsynet godkendte Tarifmodel 3.0 indarbejdet de
nødvendige værktøjer (tarif-elementer), som kan benyttes ved etablering af ’lokal kollektiv
tarifering’.
8. Præcisering af boligorganisationers ret til at være medlem af et energifællesskab (C):
Enten som et nyt stk. i §9 eller andetsteds bør det præciseres, hvem der kan være medlemmer af
energifællesskaber jf. bestemmelserne herom i EU-direktiverne. Denne liste bør suppleres med:
…. boligorganisationer ….
I dag er boligorganisationer i form af almene boligafdelinger, andelsboligforeninger og
ejerforeninger ikke nævnt som medlemmer, hvilket har betydet, at disse i tidligere svar fra
ministeriet har været anset som SMV’er. Enkelte af boligorganisationerne har dog en større samlet
omsætning end de grænser, der gælder for SMV’er, hvilket udgør en uheldig diskrimination. Derfor
bør boligorganisationer eksplicit være medtaget. Ministeren har i svar anført, at boligorganisationer
anses for at være berettigede medlemmer, men det fremgår hverken af lov eller af bemærkninger.
Bemærkning til Elforsyningslovens brug af elforbruger hhv. elkunde:
Afslutningsvis vil det være meget nyttigt, hvis der etableres en konsistent brug af betegnelserne
elforbruger og elkunde i Elforsyningsloven. Et princip for dette bør være, at elkunde angiver den
juridiske enhed, der er tilsluttet til det kollektive elnet, og dermed tildeles et aftagenummer og kan
referere til et fysisk eller virtuelt målepunkt, men elforbruger refererer til den kreds af personer og
virksomheder, som er sikret rettigheder som forbruger (herunder husholdningsforbruger) bla. til selv
frit at vælge elhandler og til at indgå i eller udtræde af forskellige typer af fællesskaber.
 
4