Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 37
Offentligt
2671171_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
6. marts 2023
J nr.
2022-267
KEF L 37 – svar på spm. 1
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 2. marts 2023 stillet mig føl-
gende spørgsmål, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 1
Hvorfor kan energifælleskaber ikke gøre brug af direkte linjer?
Svar
Spørgsmålet forstås således, at der spørges ind til hvorfor energifællesskaber ikke
kan gøre brug af direkte linjer til deling af elektricitet mellem energifællesskabets
medlemmer.
Energifælleskaber forstås i denne sammenhæng som borgerenergi- og VE-fælles-
skaber. I henhold til gældende regler (§ 12 i BEK 1069 af 30/05/2021 om VE-fæl-
lesskaber og borgerenergifællesskaber) kan borgerenergi- og VE-fællesskaber kun
dele elektricitet via det kollektive elforsyningsnet. Det skyldes, at ”deling” af elektri-
citet mellem flere elforbrugere regulatorisk set er det samme som ”distribution” af
elektricitet, hvilket kræver bevilling efter elforsyningslovens § 19 stk. 1.
På den baggrund kan borgerenergi- og VE-fællesskaber ikke anvende direkte linjer
til at dele elektricitet med fælleskabsdeltagerne.
Endvidere vil der altid skulle foretages en vurdering om en direkte linje får karakter
af kollektiv net (transmissions- eller distributionsnet), når denne forbinder mere end
ét produktionsanlæg og ét forbrugsanlæg. Dette medfører, at der reelt vil være en
begrænsning på hvor mange anlæg, der kan forbindes via en direkte linje. Sluttelig
skal det også nævnes, at det kun vil være muligt, at etablere direkte linjer på 10 kV
spændingsniveau og opefter, hvorfor direkte linjer sandsynligvis ikke vil være an-
vendeligt for almindelige husstande.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1