Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 37
Offentligt
2673945_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
10. marts 2023
J nr.
2022 - 267
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 7. marts 2023 stillet mig
følgende spørgsmål, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 10
Vil ministeren forklare, hvorfor Energistyrelsen i bemærkningerne til lovforslaget
kan mene, at der er hjemmel til og skabt mulighed for, at det enkelte netselskab
kan etablere »lokal kollektiv tarifering«, når Cerius-Radius, Green Power Denmark
og flere andre i høringssvar suppleret af en afgørelse fra Forsyningstilsynet har
peget på, at dette ikke er tilfældet? Vil ministeren forklare, hvorfor tekst i »Aftale om
udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer (Power-to-X strategi)« fra 15.
marts 2022 om indførelse af »lokal kollektiv tarifering« nu er reduceret til alene at
være en mulighed, til trods for at Energistyrelsen i kommentarer til høringssvar
fremfører, at loven kan definere rammer for netselskabernes aktiviteter f.eks. krav
til kostægte tarifering for specifikke kategorier af elkunder, uden at man i loven
foreskriver en bestemt tarif?
Svar
I forhold til den første del af spørgsmålet kan jeg oplyse, at Energistyrelsen på
baggrund af høringssvarene fra bl.a. Cerius-Radius og Green Power Denmark i det
fremsatte lovforslag har præciseret bemærkningerne til bestemmelsen for at
tydeliggøre, at bestemmelsen er tiltænkt at give en ramme for både tariferings- og
afregningsmodeller, der kan skabe tarifmæssige incitamenter til hensigtsmæssig
placering af forbrug og produktion, og samtidighed i brugen heraf, inden for et lokalt
geografisk område.
Det følger nu af bemærkningerne, at bestemmelsen muliggør en tarifering af
deltagerne i en sammenslutning af netbrugere på deres individuelle aftagenumre
eller en samlet fælles tarifafregning af en sammenslutning af netbrugere. En fælles
tarifafregning af sammenslutningen af netbrugere indebærer således, at
tarifgrundlag kan afregnes samlet i ét nyt målepunkt oprettet til formålet. De
konkrete tarifmetoder skal imidlertid udvikles af branchen og godkendes af
Forsyningstilsynet, før de kan tages i brug.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/3
www.kefm.dk
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om, hvorfor Energistyrelsen mener, at der er hjemmel til, at det enkelte netselskab kan etablere »lokal kollektiv tarifering«
I forhold til den anden del af spørgsmålet kan jeg oplyse, at det følger af
kompetencefordelingen i elmarkedsdirektivet, at det er de kollektive
elforsyningsvirksomheder, der udvikler tarifmetoderne, og Forsyningstilsynet, der
godkender dem.
Det følger af elmarkedsdirektivet, at godkendelse af metoderne for beregning af
tariffer er en af de beføjelser, som direkte er forbeholdt de nationale regulerende
myndigheder. Den regulerende myndighed er således tillagt en enekompetence.
Med enekompetence forstås, at opgaven ikke kan tildeles andre end den
regulerende myndighed, for så vidt som en sådan tildeling indskrænker
rækkevidden af de beføjelser, som er forbeholdt den nationale regulerende
myndighed. Det er således også den regulerende myndighed, der skal vurdere, om
de anmeldte tarifmetoder lever op til elmarkedsforordningens krav om, at tarifferne
skal afspejle de faktiske omkostninger.
Dette armlængdeprincip indebærer, at Folketinget og ministeren ikke kan diktere
udarbejdelsen af konkrete tarifmetoder. Det vurderes derfor ikke at være i
overensstemmelse med elmarkedsdirektivet, såfremt Folketinget eller ministeren
forpligter de kollektive elforsyningsvirksomheder til at udvikle en model for lokal
kollektiv tarifering. Det er politisk aftalt, at partierne ønsker at fremme muligheden
for tarifløsninger, der kan belønne lokale sammenslutninger af netbrugere, når de
bidrager med sådanne fordele for elnettet. Lovforslaget implementerer dette
politiske ønske ved at skabe de nødvendige rammer og muligheder.
Det fremgår også af
Aftale om udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer
(Power-to-X strategi) fra 15. marts 2022,
at tarifmetoderne udarbejdes af Energinet
og netvirksomhederne og godkendes af Forsyningstilsynet.
I forlængelse heraf kan det anføres, at det allerede følger af principperne i
elmarkedsforordningen om omkostningsægte tariffer, at energifællesskaber skal
bidrage på en passende og afbalanceret måde til systemets samlede
omkostningsdeling. Kan der således ved energifællesskabets brug af nettet påvises
en fordel, er de kollektive elforsyningsvirksomheder forpligtede til at tage dette i
betragtning, når de udvikler deres tarifmetoder.
Dette kommer til udtryk i § 13 i bekendtgørelse nr. 1069 af 30. maj 2021 om VE-
fællesskaber og borgerenergifællesskaber og forholdet mellem VE-fællesskaber og
borgerenergifællesskaber og elhandelsvirksomheder og kollektive
elforsyningsvirksomheder. Her fremgår det, at hvis VE-fællesskabers og
borgerenergifællesskabers brug af nettet giver anledning til besparelser for de
kollektive elforsyningsvirksomheder, skal tariferingen af VE-fællesskaber og
borgerenergifællesskaber udarbejdes ud fra de kollektive
elforsyningsvirksomheders vurdering af fordelene for de kollektive
Side 2/3
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om, hvorfor Energistyrelsen mener, at der er hjemmel til, at det enkelte netselskab kan etablere »lokal kollektiv tarifering«
elforsyningsvirksomheder ved VE-fællesskabers og borgerenergifællesskabers
brug af nettet.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 3/3