Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 37
Offentligt
2691007_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
17. april 2023
J nr.
2022-739
Klima,- Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 11. april 2023 stillet mig
følgende spørgsmål, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 44
Vil ministeren kommentere henvendelse af 11. april 2023 fra Steen Hartvig
Jacobsen, AKB Københavns boligafdeling Øbro 95, jf. L 37 - bilag 16?
Svar
I bilag 16 angives det, at der er en række barrierer og restriktioner, der efter
afsenderens opfattelse gør det mere kompliceret, dyrere og uoverskueligt for
beboer i en boligafdeling at etablere fælles elproduktionsanlæg på tværs af
boligafdelinger med flere bygninger, fordi reglerne i disse tilfælde indebærer
opsplitning i flere produktionsanlæg.
Navnlig kommenterer Bilag 16 på tre forhold:
1. Brug af begreberne elkunde og elforbruger i lov om elforsyning og de
foreslåede ændringer af sprogbrugen i nærværende lovforslag, som spørgeren
opfatter som uklare.
2. Begrebet ”sammenhængende bygninger”, som spørgeren ligeledes opfatter
som uklart.
3. Forståelsen af bestemmelsen i den gældende bekendtgørelse 1069 af 30. maj
2021 om borgerenergifællesskaber og VE-fællesskaber m.v., hvorefter disse
fællesskaber kan foranstalte deling af elektricitet, der produceres på de af
fællesskabernes ejede elproduktionsanlæg, eller på elproduktionsanlæg ejet af
deltagere eller kapitalejere i fællesskaberne.
Ad 1.
Jeg bemærker, at det er korrekt, at lov om elforsyning både bruger begrebet
”elkunde” og ”elforbruger”. Endvidere bruges begrebet ”forbruger”.
Jeg vil indledningsvis forklare sprogbruget. Begrebet ”elkunde” blev indført og
defineret med en ændring af lov om elforsyning i 2021, jf. lov nr. 2605 af 28.
december 2021. Som der henvises til i bilag 16, indebærer definitionen af en
elkunde, at der er tale om en fysisk eller juridisk person, der råder over et
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/3
www.kefm.dk
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 44: Spm. om henvendelse af 11/4-23 fra Steen Hartvig Jacobsen, AKB Københavns boligafdeling Øbro 95
aftagenummer. Et aftagenummer er defineret som et nummer, der entydigt
identificerer et målepunkt, som er omfattet af netvirksomhedens pligt til at måle
levering og aftag af elektricitet i nettet. Dette indebærer, at der kun er tale om en
elkunde, hvis forbruget måles af en netvirksomhed. Det bemærkes, at det med det
nuværende lovforslag præciseres, at der er tale om et aftagenummer, der måler
aftag af elektricitet i nettet.
Derimod forstås begrebet ”elforbruger” mere generisk som omfattende en fysisk
eller juridisk person, der forbruger elektricitet, uden at målingen af personens
elforbrug nødvendigvis er underlagt en netvirksomheds måleforpligtelse.
Også begrebet ”forbruger” bruges fortsat i nogle bestemmelser. Der er tale om en
sprogbrug, der går tilbage til den oprindelige lov fra 1999. Terminologien er ikke
længere brugt i senere lovændringer for at undgå, at begrebet kan forstås snævert i
forbrugeraftaleretlig forstand, hvorefter virksomheder ikke ville være omfattet.
I forbindelse med det aktuelle lovforslag er det blevet opdaget, at der dels er
enkelte bestemmelser, hvor terminologien fejlagtigt ikke var blevet ændret til
”elkunde”, som det var hensigten med lovændringen fra 2021, og dels at der er
enkelte bestemmelser, hvor det vil være mere hensigtsmæssigt fortsat at bruge det
generiske begreb ”elforbruger” frem for ”elkunde”.
Et eksempel på det første tilfælde er bestemmelser om
forbrugerrepræsentationskrav i §§ 40 og 41. Den gældende bestemmelse i § 41
bruger således både begreberne ”elkunde” og ”forbruger”, hvorfor sprogbruget med
nærværende lovforslag foreslås ensrettet til ”elkunde”. Dette betyder, at når der er
valgt kollektiv måling i en bygning med én eller flere fælles hovedmålere med et
aftagenummer, mens forbruget i de bagvedliggende forbrugsenheder i bygningen
måles via såkaldte bimålere, som ikke formelt kendes af netvirksomheden, er det
kun den person, der er registreret på hovedmåleren, der har stemmeret til
forbrugervalget. Jeg vil understrege, at der hermed ikke er tale om en materiel
ændring, men en ensretning til begrebet ”elkunde”, der præciserer den nuværende
retstilstand.
Omvendt vurderes det som mere korrekt fortsat at bruge det mere generiske
begreb ”elforbruger” i elforsyningslovens definitioner af begreberne
”distributionsnet” og ”kollektiv elforsyningsnet”, idet det her gælder om at udtrykke
overordnet, at disse net bruges til levering af elektricitet til personer, der forbruger
elektricitet.
På denne baggrund er det korrekt, at enhver, der har et aftagenummer, herunder
en boligafdeling, er en elkunde. Som elkunde kan en boligforening også etablere
en intern elektricitetsforbindelse, der imidlertid er begrænset til boligforeningens
forbrugssted og under forudsætning af, at der kun er tale om én forbruger af
Side 2/3
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 44: Spm. om henvendelse af 11/4-23 fra Steen Hartvig Jacobsen, AKB Københavns boligafdeling Øbro 95
elektriciteten. Sidste forudsætning vil ikke være opfyldt, hvis den interne
elektricitetsforbindelse bruges til fordeling af elektricitet til flere forbrugere af
elektricitet på tværs af forskellige bygninger i en boligafdeling, fordi der her vil være
tale om distribution. Jeg henviser i denne henseende til mit svar på KEF spm. 28.
Ad 2.
Jeg kan oplyse, at begrebet ”sammenhængende bygninger” indgår i den gældende
definition af begrebet ”forbrugssted”, som følger:
Punkt, hvorfra der aftages elektricitet til ét samlet matrikelnummer eller til
sammenhængende bygninger fordelt på flere matrikelnumre med kun én forbruger
af elektricitet.
Jeg bemærker, at der således ikke gælder et formelt matrikelkrav og fordeling af
elektricitet kan ske over flere bygninger. I forhold til sammenhængen fremgår det
således af lovforslagets bemærkninger, der beskriver gældende ret vedr. begrebet
forbrugssted, at sammenhængen mellem bygninger kan både være fysisk eller
brugsmæssigt.
Det skal imidlertid understreges, at definitionen af forbrugsstedet samtidig
forudsætter, at der kun er én forbruger af elektricitet.
Ad 3.
Jeg vil gerne benytte lejligheden til igen at understrege, at de regler, som VEII-
direktivet fastsætter for VE-fællesskaber, ikke indeholder retten til at eje og drive
distributionsnet. Det samme gælder for borgerenergifællesskaber, hvor det efter
elmarkedsdirektivet er valgfrit for medlemsstaterne at give
borgerenergifællesskaber retten til at eje, etablere, købe eller lease og selvstændig
forvalte distributionsnet.
I Danmark valgte vi ifm. gennemførelse af elmarkedsdirektivet ved lov nr. 2196 af
29. december 2020 ikke at udnytte muligheden for at tildele energifællesskaber
retten til at eje og drive distributionsnet, bl.a. fordi ”kollektivitetshensynet bag den
gældende model for organiseringen af elsektoren og hensynet om at undgå en
samfundsøkonomisk ineffektiv udbygning med parallelle net vejer (…) tungt.”
Derfor skal energifællesskabers deling af elektricitet foranstaltes via det kollektive
net.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 3/3