L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 50 Bilag 1
Offentligt

Anne Sofie Brix

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

£Strafferetskontoret (951s18)

9. september 2022 16:24

Anne Sofie Brix; Rune Kistrup

VS: Til Justitsministeriet, høringssvar fra biskoppen over Viborg Stift, lovforslag om

ændring af straffeloven og retsplejeloven (Initiativer mod digitale krænkelser,

sidestilling af tilsnigelse af samleje med voldtægt og udnyttelse af religi (STPR F2:

2022-731-0103

2568328

Sag:

Sagsdokument:

Fra:

Mette Nielsen <[email protected]>

Sendt:

9. september 2022 13:07

Til:

Justitsministeriet <[email protected]>

Emne:

Til Justitsministeriet, høringssvar fra biskoppen over Viborg Stift, lovforslag om ændring af straffeloven og

retsplejeloven (Initiativer mod digitale krænkelser, sidestilling af tilsnigelse af samleje med voldtægt og udnyttelse af

religi (STPR F2: 204...

Til Justittsministeriet,

Med henvisning til høringsbrev af 6. september 2022 med høring af udkast til lovforslag om ændring af

straffeloven og retsplejeloven (Initiativer mod digitale krænkelser, sidestilling af tilsnigelse af samleje med

voldtægt og udnyttelse af religiøs afhængighed), kan jeg oplyse, at biskop Henrik Stubkjær ingen

bemærkninger har til udkastet.

Med venlig hilsen

Mette Nielsen

Bispesekretær

VIBORG STIFT

Domkirkestræde 1, 8800 Viborg

8726 2170

2425 2758

viborgstift.dk

Se hvordan vi behandler personoplysninger i Viborg Stift

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Den 13-09-2022/LCK

Sagsnr. 2022 - 26638

Akt. nr. 2053306

Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Initiativer mod

digitale krænkelser, sidestilling af tilsnigelse af samleje med voldtægt og

udnyttelse af religiøs afhængighed)

–

Høringssvar fra biskoppen over Haderslev

Stift.

Biskoppen over Haderslev Stift har gennemgået ovennævnte udkast.

Biskoppen kan tiltræde forslaget til ændring af straffelovens § 220, og forslaget til et

nyt 2. pkt.

Biskoppen kan tiltræde bemærkningernes afgrænsning

af gerningspersonen ”religiøs

leder”, samt afgrænsningen af begrebet ”menighed”.

Med venlig hilsen

Biskop Marianne Christiansen

P.b.v.

Lars Chr. Kjærgaard

stiftskontorchef

Ribe Landevej 35-37 · 6100 Haderslev · +45 74 52 20 25 · haderslevstift.dk ·

[email protected]

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Anne Sofie Brix

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Hanne Aaskov Paroli <[email protected]>

20. september 2022 09:32

£Strafferetskontoret (951s18); Anne Sofie Brix

Hanne Aaskov Paroli

Høring - Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven og retsplejeloven

(Initiativer mod digitale krænkelser, sidestilling af tilsnigelse af samleje med

voldtægt og udnyttelse af religiøs afhængighed) - J.nr. (2022-731-0103)

2022-731-0103

2580403

Sag:

Sagsdokument:

Til Justitsministeriet

KL har ingen bemærkninger til den fremsendte Høring - Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven og

retsplejeloven (Initiativer mod digitale krænkelser, sidestilling af tilsnigelse af samleje med voldtægt og udnyttelse af

religiøs afhængighed) - J.nr. (2022-731-0103)

Med venlig hilsen

Hanne Aaskov Paroli

Med venlig hilsen

Chefsekretær

Jura og EU

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København

+45 3370 3495

[email protected]

+45 3370 3370

kl.dk

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

København den 15. september 2002

Vedr.: Høring over

udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven

(Initiativer mod digitale krænkelser, sidestilling af tilsnigelse af samleje med voldtægt og

udnyttelse af religiøs afhængighed).

Jeres s

agsnr. 2022-731-0103

Vi takker for muligheden for at afgive høringssvar til ovenstående udkast til lovforslag.

Selv om der er en vis risiko for at bevæge sig ud på en glidebane, hvis man

først bevæger sig ud i at

kriminalisere specifikke stillinger, som går ud over den nuværende § 220 i straffeloven, så er det

vores opfattelse, at der i religiøse sammenhænge kan opstå et helt særligt tillidsforhold mellem en

præst/leder og et medlem af præstens/lederens menighed. Et forhold, som fuldt kan være på

niveau med forholdet mellem eksempelvis læge og patient eller psykolog og klient.

Dette kan eksempelvis opstå i sjælesorgssamtaler, men i visse religiøse miljøer også alene i kraft af

lederens religiøse autoritet.

Dette særlige tillids- eller autoritetsforhold kan en præst/leder bruge til at manipulere

menighedens medlemmer

–

som vi har set enkelte eksempler på de senere år. Som det er nu, er

det ikke kriminelt at udnytte dette særlige forhold til at opnå eksempelvis samleje eller andre

seksuelle ydelser. Hverken bestemmelserne i samtykkeloven eller loven om psykisk vold kan finde

anvendelse på området. Forslaget lukker med andre ord et hul i den nuværende lovgivning - og

derfor hilser vi det velkomment.

Det er naturligvis vigtigt, at et sådant lovindgreb ikke lægger begrænsninger på religiøse

autoriteters mulighed for at indgå i forhold med en partner pågældendes menighed. Vi noterer os,

at forslaget også tager højde for dette.

Mikael Wandt Laursen

Generalsekretær

[email protected]

tlf. 42 42 22 15

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

BISKOPPEN OVER AARHUS STIFT

Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C

Telefon

│

8614 5100

Mail

│

[email protected]

www

│

aarhusstift.dk

Justitsministeriet

[email protected]

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven

og retsplejeloven (initiativer mod digitale krænkelser,

sidestilling af tilsnigelse af samleje med voldtægt og udnyttelse

af religiøs afhængighed)

I har i brev af 6. september 2022 anmodet biskoppen over Aarhus Stift

om en udtalelse til ovennævnte høring.

Det skal hermed meddeles, at biskop Henrik Wigh-Poulsen ingen

bemærkninger har til høring over udkast til forslag til lov om ændring

af straffeloven og retsplejeloven (initiativer mod digitale krænkelser,

sidestilling af tilsnigelse af samleje med voldtægt og udnyttelse af

religiøs afhængighed).

Med venlig hilsen

Den

│

21. september 2022

2067308

2022 - 26592

HWPO/jf

Akt.id.

│

Sagsnr.

│

Ansvarlig

│

Henrik Wigh-Poulsen

Side 1 af 1

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Korskærvej 25

Tlf. 75 92 61 00

7000 Fredericia

indremission.dk

Sekretariat

[email protected]

Fax 75 92 61 46

Justitsministeriet

Strafferetskontoret

[email protected]

Sagsnummer 2022-731-0103

Fredericia, den 21. september 2022

Høringssvar vedrørende Udkast til Forslag til ændring af straffeloven og

retsplejeloven (Initiativer mod digitale krænkelser, sidestilling af tilsni-

gelse af samleje med voldtægt og udnyttelse af religiøs afhængighed)

Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark

takker for muligheden for at afgive hørings-

svar til ovenstående udkast til lovforslag.

Vi støtter forslagets ændringer af straffeloven og

retsplejeloven – og dermed også den foreslåede udvidelse af det strafbare område i

straffelovens § 220.

Vi er enige i, at ingen må misbruge en arbejdsmæssig, økonomisk eller

behandlingsmæssig afhængighed til seksuelle krænkelser – og i det lys giver det god

mening at tilføje religiøs afhængighed. Groft misbrug (jf. s51-52) er ikke acceptabelt, og en

klar lovgivning på området vil også være en hjælp i kirkelig sammenhæng til at kunne gri-

be ind og henvise til myndighedsinstanser. Det påhviler ledere at udvise et særligt ansvar

for at behandle mennesker med ordentlighed og respekt. Overgreb og magtmisbrug må

aldrig blive tolereret.

Lederens magtposition medfører et særligt ansvar over for det menneske, man udøver sin

magt i relation til. Hvis lederen misbruger en ulige relation, bør det være særligt skærpende

for straffen i forbindelse med overgreb. Den sjælesørgeriske samtale er et eksempel på en

relation, hvor et ulige forhold er til stede. Sjælesorgen kan være til stor velsignelse, men

misbruges magtpositionen, kan det få alvorlige konsekvenser for den, det går ud over. Det

ulige forhold kalder derfor på en særlig omhyggelighed, hvor etik og moral skal holdes højt.

I de senere år har der været grove eksempler på, at en præst/leder har (mis)brugt dette

særlige tillids- eller autoritetsforhold til at manipulere menighedens medlemmer. Vi er klar

over, at disse eksempler danner baggrund for den forslåede tilføjelse. Som loven er nu, er

det ikke kriminelt at udnytte dette særlige forhold til at opnå eksempelvis samleje eller

andre seksuelle ydelser. Hverken bestemmelserne i samtykkeloven eller loven om psykisk

vold kan finde anvendelse på området. Derfor hilser vi det velkomment, at der med

forslaget lukkes et hul i den nuværende lovgivning.

Lede til Jesus - leve i Ham

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Korskærvej 25

Tlf. 75 92 61 00

7000 Fredericia

indremission.dk

Sekretariat

[email protected]

Fax 75 92 61 46

Det er naturligvis vigtigt, at et sådant lovindgreb ikke lægger begrænsninger på religiøse

autoriteters mulighed for at indgå i forhold med en partner i pågældendes menighed. Vi

noterer os, at forslaget også tager højde for dette.

Mangel ved lovforslaget

Vi undrer os dog over, at forslagets tilføjelse angående § 220 alene angår religiøse ledere,

når det grundlæggende handler om en magtrelation i forhold, hvor der kan være tale om

ulige forhold i magtpositionen.

I de senere år er der blevet afsløret en lang række tilfælde af magtmisbrug og seksuelle

krænkelser i politisk og sportslig sammenhæng, hvor magtfulde ledere og autoriteter på

tomandshånd har udvist groft misbrug. En stramning af straffeloven med den foreslåede

tilføjelse bør ikke alene rette sig mod religiøse samfund (ledere/præster), men mod ledere

og magtforhold generelt.

Vi bakker som nævnt op om lovforslagets intention og konkrete ændringer, men vi vil

påpege, at også dette lovforslag let får karakter af en lidt for hurtig mistænkeliggørelse for

det religiøse område fra politisk side, hvor man undtager sammenlignelige magtrelationer

på det politiske områder. Det er helt rimeligt at sidestille religiøse magtrelationer med

andre, men lovudkastet og dets bemærkninger fremhæver religiøse relationer i særlig grad.

Hvorfor denne mistænkeliggørelse og særliggørelse af religiøse ledere? Det er en usund

tendens at problematisere og mistænkeliggøre religiøse forhold. Den slags marginalisering

af bestemte befolkningsgrupper hører for os at se ikke til i et åbent, demokratisk samfund

som det danske.

Derfor anbefaler vi, at stramningerne i lovgivningen – også tilføjelsen i § 220 – bør

gælde alle ledere, uanset om det er i erhvervsliv, politik eller på det religiøse område.

Med venlig hilsen

p.v.a.

Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark

Hans-Ole Bækgaard

formand

[email protected]

Jens Medom Madsen

generalsekretær

[email protected]

Lede til Jesus - leve i Ham

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Anne Sofie Brix

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Jan Hempel <[email protected]>

26. september 2022 10:11

£Strafferetskontoret (951s18)

Anne Sofie Brix

VS: Høring - Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven og retsplejeloven

(Initiativer mod digitale krænkelser, sidestilling af tilsnigelse af samleje med

voldtægt og udnyttelse af religiøs afhængighed) J.nr. (2022-731-0103)

Høringsbrev (generel).pdf; Høringsliste.pdf

2022-731-0103

2587484

Vedhæftede filer:

Sag:

Sagsdokument:

Til Justitsministeriet.

Politiforbundet har ingen bemærkninger til høringen.

Politiforbundets jr.nr. 2022-00922.

På forbundets vegne - og med venlig hilsen

Jan Hempel

Forbundssekretær

H.C. Andersens Boulevard 38

DK-1553 København V

Tlf.

E-mail

+45 3345 5965

[email protected]

Politiforbundet passer på dine data, læs mere om vores behandling af dine oplysninger her

https://www.politiforbundet.dk/om-politiforbundet/politiforbundets-

databeskyttelsespolitik

Denne e-mail fra Politiforbundet kan indeholde fortroligt materiale. E-mailen er kun beregnet for ovennævnte modtager(e). Hvis du har modtaget e-mailen ved

en fejl, beder vi dig venligst kontakte afsenderen og i øvrigt slette e-mailen, incl. eventuelle kopier og vedhæftede dokumenter.

På forhånd tak

Henvendelser kan rettes skriftligt til Politiforbundet. Der kan sendes sikkert til

[email protected].

Det forudsætter dog, at du selv har adgang til at sende

fra sikkermail.

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

E-mail:

[email protected] [email protected]

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1012 København K

26. september 2022

Sagsnr. 2022-731-0101

Høringssvar vedr. sagsnr. 2022-731-0101 vedr. forslag til lov om ændring af straffeloven og

retsplejeloven (Initiativer mod digitale krænkelser, sidestilling af tilsnigelse

af samleje med voldtægt og udnyttelse af religiøs afhængighed)

Hjælp Voldsofre har med tak modtaget indbydelse til at afgive høringssvar i anledning af forslag til lov om

ændring af straffeloven og retsplejeloven, og med henblik på at gennemføre initiativer mod digitale

krænkelser, sidestille tilsnigelse af samleje med voldtægt, udnyttelse af religiøs afhængighed, og

derforuden indføre selvstændige bestemmelser om grooming og sextortion.

Vores overordnede opfattelse er, at der er tale om et vigtigt skridt i retning af at beskytte (sårbare)

personer mod seksuelle krænkelser, og derforuden gennemføre tiltrængte og relevante kriminaliseringer

af seksuelle udnyttelser og krænkelser, som længe har været en realitet i det danske samfund.

Det fremsatte lovforslag synes at indeholde seks punkter, der nærmere er kommenteret nedenfor som

følger:

1. Grooming

Såvel hos Sekretariatet som hos foreningens talsperson og advokat har der gennem de sidste 20 år været

tiltagende sager med typisk voksne/værger, der fortæller, at deres børn har været udsat for at blive

systematisk udnyttet og manipuleret af en langt ældre person, der langsomt har opbygget en usund

relation, tilsyneladende med henblik på at udnytte den unge til en seksuel krænkelse.

Ordet grooming har for så vidt længe været kendt i straffesystemet. Foreningens advokat har ved adskillige

lejligheder drøftet problematikken med anklagemyndigheden i forskellige sager med henblik på nærmere

at få beskrevet selve den forudgående udnyttelse og manipulation, der har gjort det muligt for den

krænkende part at udnytte barnet. Dette med henblik på, at denne proces kunne være med til at løfte

bevisbyrden for det kriminelle forsæt til at begå en strafbar handling, som f.eks. en overtrædelse af

straffelovens § 232 om blufærdighedskrænkelse eller sågar overtrædelse af straffelovens § 216 om

voldtægt.

HJÆLP VOLDSOFRE

Rådhusstræde 7, 1.

8900 Randers C

Tlf 8641 5900

[email protected]

Facebook

–

Hjælp Voldsofre

Instagram - hjaelpvoldsofre

www.voldsofre.dk

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Imidlertid har selve processen jo netop ikke været strafbar. Vi anser det for vigtigt i relation til at beskytte

de sårbare unge, at der nu sker selvstændig kriminalisering af processen. Vi finder således en indførelse af

den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 231 for en tiltrængt modernisering af den danske straffelov.

Vi har hæftet os ved det på side 11 andet sidste afsnit i lovforslaget anførte om betænkelighederne ved,

om der evt. er en risiko for, at fremtidige sager nu ”kun” vil blive ført efter grooming bestemmelsen som

følge af, at bevisbyrden for overtrædelse for forsøg på andre seksuelle forbrydelser er for vanskelige at

løfte. I den forbindelse bemærkes, at vi finder det oplagt, at der i enhver situation rejses tiltale for den

grovest mulige krænkelse, hvortil i øvrigt kommer, at det bestemt ikke forekommer os at være udelukket,

at der kan rejses tiltale for overtrædelse af begge bestemmelser. Det er således helt oplagt, at selve

groomingen i sig selv er krænkende for den forurettede, hvortil jo så kommer, at evt. forsøg på voldtægt

også vil være krænkende.

Vi finder det navnlig relevant at fremhæve

–

som det også er anført i teksten til lovforslaget

–

at den unge

ofte vil føle sig særligt krænket af, at de er blevet manipuleret til at tro, at de selv har været indforstået

med et givent overgreb, eller måske tilmed er blevet manipuleret til selv at tage initiativ til yderligere

kontakt og en eskalering af en usund (seksuel) relation.

I forhold til aldersgrænsen er vi fuldstændig enige i, at der må gælde en aldersgrænse på 18 år. Det er

helt oplagt, at også 15-17-årige er børn og særligt sårbare. Hertil kommer det helt oplagte, at flere 12-14-

årige, som surfer på nettet for at opnå kontakt til andre, formentlig lyver sig ældre, og således meget vel

kan have udgivet sig for at være 17 år.

Vores overordnede bemærkninger er derfor, at vi bakker fuldt ud op om den foreslåede bestemmelse.

2. Beskikkelse af bistandsadvokat til ofre for grooming samt vederlagsfri rådgivning til samme

forud for evt. politianmeldelse

Vi finder det kun rimeligt, at ofre for grooming skal have lejlighed til at få beskikket en bistandsadvokat

–

også selvom der evt. ikke efterforskes en sag om forsøg på voldtægt eller andre egentlige seksuelle

krænkelser.

Vi finder det meget interessant, at man har lagt op til at udvide ordningen med vederlagsfri rådgivning til

ofre forud for en evt. politianmeldelse. Foreningen har i sagens natur ikke selv haft erfaringer med denne

forudgående rådgivning, men det har foreningens talsperson, advokat Helle Hald, der ligeledes er

praktiserende advokat.

Ordningen fungerer relativt tilfredsstillende, om end det er helt oplagt, at ofre for seksuelle overgreb kan

have svært ved at nøjes med en enkelt times rådgivning, da de typisk vil have brug for en opfølgning efter

en telefonsamtale. Hertil kommer, at der er nogle helt konkrete udfordringer, idet den (beskikkede)

bistandsadvokat rent faktisk er forpligtet til at udarbejde et aftalebrev forud for den pågældende samtale,

hvilket jo helt naturligt kan afskrække flere ofre, der end ikke er indstillet på at indgå en sådan aftale

relation på det tidspunkt, hvor de er i tvivl, om der skal indgives en anmeldelse for et seksuelt overgreb.

Den foreslåede ordning tilbyder børn og unge en vederlagsfri samtale, hvilket er meget positivt. I

forbindelse med indførelse af selve ordningen skal man dog være opmærksom på, at det skal præciseres,

om det er den unge selv, der kan indgå en aftale med en advokat, om den unge selv skal have et aftalebrev

eller om den unge vil være nødsaget til at gå via sine forældre/værge, hvilket kan blokere for, at den unge

HJÆLP VOLDSOFRE

Rådhusstræde 7, 1.

8900 Randers C

Tlf 8641 5900

[email protected]

Facebook

–

Hjælp Voldsofre

Instagram - hjaelpvoldsofre

www.voldsofre.dk

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

overhovedet retter henvendelse til en (beskikket) bistandsadvokat, da det forhold, at man er udsat for

grooming, ofte er forbundet med skam og flovhed overfor forældre.

Derudover bør man være opmærksom på, at en times vederlagsfri rådgivning kan være alt for lidt i forhold

til en ung sårbar person, der måske tilmed nødvendigvis vil skulle tilbydes et fysisk møde.

Endelig kommer det forhold, at man skal være opmærksom på, hvilke advokater der rådgiver den unge. I

hvilken forbindelse det kan oplyses, at Hjælp Voldsofres talsperson og advokat deltager i forskellige

arbejdsgrupper under Justitsministeriet via Advokatsamfundet med henblik på en gennemgående drøftelse

af hele bistandsadvokatsordningen.

Med disse bemærkninger ser vi dog særdeles positivt på, at der tilbydes potentielle ofre for grooming

mulighed for at få en beskikket bistandsadvokat og vederlagsfri rådgivning forud for en evt. anmeldelse.

3. Kriminalisering af sextortion

Med det fremsatte lovforslag mener vi kort og godt, at man handler med ”rettidig omhu”. Sextortion er

trods alt et relativ nyt fremkommet fænomen, og det er særdeles positivt, at man så hurtigt tager stilling

til at få kriminaliseret denne forbrydelse.

Vi er således fuldstændig enig med det i lovforslaget anførte, at det skal være strafbart, hvis en

gerningsperson formår en forurettet til at udføre seksuelle handlinger på sig selv. Bestemmelsen synes

hensigtsmæssigt placeret i straffelovens § 225, og der er ikke bemærkninger til selve udformningen.

4. Beskyttelse af personer under 18 år mod udnyttelse af religiøs afhængighed

Vi er fuldstændig enige med Justitsministeriet i, at unge i den persongruppe, der er omfattet af

straffelovens § 223, kan være særligt sårbare overfor de personer, som har en opdragende funktion for

dem.

Det er således helt oplagt, at de pågældende potentielle krænkere/de voksne formentlig har en særlig

adgang til at påvirke de sårbare unge i seksuel retning.

Vi henleder opmærksomheden på, at det allerede i forbindelse med lovforslag nr. 31 af 4. oktober 2017

om ændring af straffeloven, erstatningsansvarsloven m.v., er anført, at seksuelt misbrug af børn hører til

nogle af de allergroveste overtrædelser af straffelovens regler om seksuelle forbrydelser, og at sådanne

krænkelser kan have langvarige og traumatiserende konsekvenser for barnet. Det fremgår endvidere, at

andet seksuelt forhold end samleje kan være lige så indgribende for et barn som fuldbyrdet samleje.

Når det derforuden tages i betragtning, at der gennem den senere tid i mediebilledet kan læses om sager,

hvor børn og unge i religiøse institutioner er blevet udsat for krænkelser, der muligvis ikke svarer til

anvendelsesområdet for § 223, forekommer det os fuldstændig oplagt at udvide anvendelsesområdet til

også at omfatte blufærdighedskrænkelser.

Vi har ikke bemærkninger til den foreslåede udformning af bestemmelsen.

HJÆLP VOLDSOFRE

Rådhusstræde 7, 1.

8900 Randers C

Tlf 8641 5900

[email protected]

Facebook

–

Hjælp Voldsofre

Instagram - hjaelpvoldsofre

www.voldsofre.dk

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

5. Modernisering af sprogbrug i digitale krænkelser

Vi kan indledningsvis bekræfte, at vi er enige i, at betegnelsen pornografisk indirekte kan indikere en

gensidighed. Vi er ligeledes stødt på problematikken om, at begrebet børnepornografi i situationer, hvor

en ung deler et foto af seksuel karakter af en anden ung, i folkemunde misvisende betegnes som værende

børneporno.

Ikke desto mindre er det jo således, at der er tale om børneporno efter den nugældende bestemmelse i

straffelovens § 235. Det ser vi heller ikke, at der skal laves om på med den foreslåede ændring.

Vi er enige med Justitsministeriet i, at det altid er relevant at se på modernisering af sprogbruget, og vi

kan derfor fuldt ud tilslutte os, at enhver anvendelse af begrebet pornografiske fotografier, film mv.

fremadrettet ændres til seksuelt materiale.

Vi har ikke bemærkninger til den konkrete udformning af det fremsatte forslag.

6. Sidestilling af tilsnigelse af samleje med voldtægt

I forbindelse med indførelsen af samtykkebaseret voldtægtslovgivning har der været et stigende fokus på

den seksuelle selvbestemmelsesret. Vi anser det for at være helt naturligt, at det nu også er tid til at se på

modernisering af bestemmelsen om tilsnigelse af samleje.

Indledningsvis bemærkes, at vi er enige i, at dette bør betragtes som værende voldtægt, og at det således

passende kan placeres i straffelovens § 216. Vi har ikke bemærkninger til den konkrete udformning eller

placeringen af bestemmelsen.

I forhold til indførelse af bestemmelsen i øvrigt vil visse organisationer formentlig anse det for at være

betænkeligt, at man betragter tilsnigelse af samleje som en egentlig voldtægt, idet der terminologisk jo

ikke er det kriminelle foresæt til at begå en voldtægt,

hvis man ”blot” tager fejl af hvilken person, man har

samleje med.

Heroverfor mener vi, at hensynet til den forurettede er langt større. Vi finder det væsentligt at fremhæve,

at det nødvendigvis må være den initiativtagende/penetrerende part, der bærer ansvaret for, at et

gennemført samleje sker med den fornødne gensidighed med den, man er sammen med.

I den forbindelse bemærkes, at Hjælp Voldsofre og foreningens talsperson og advokat ved adskillige andre

lejligheder har tilkendegivet at være fuldstændig enig i ansvarsbetragtningen som fremhævet af

mindretallet i Straffelovsrådets betænkning nr. 1574/2020 om frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse.

Det følger af betænkningen, at:

”Mindretallet finder, at det er afgørende, at den, der tager initiativ til samleje skal have del i

”afklaringspligten”, således at en ny voldtægtsbestemmelse ikke cementerer en urealistisk opfattelse af

individets frie handlerum, hvor fokus, herunder det bevismæssige fokus, vil være på offerets evne til at

sige fra og kommunikere dette. I stedet bør fokus være på det gensidige ønske om samleje.”

HJÆLP VOLDSOFRE

Rådhusstræde 7, 1.

8900 Randers C

Tlf 8641 5900

[email protected]

Facebook

–

Hjælp Voldsofre

Instagram - hjaelpvoldsofre

www.voldsofre.dk

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Med disse bemærkninger skal vi blot understrege, at vi anser det for at være helt oplagt, at tilsnigelse af

samleje med en person, der forveksler gerningspersonen med en anden, sidestilles med voldtægt.

Med venlig hilsen

HJÆLP VOLDSOFRE

Talsperson Helle Hald, advokat (H), partner i SIRIUS advokater

HJÆLP VOLDSOFRE

Rådhusstræde 7, 1.

8900 Randers C

Tlf 8641 5900

[email protected]

Facebook

–

Hjælp Voldsofre

Instagram - hjaelpvoldsofre

www.voldsofre.dk

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Anne Sofie Brix

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Merete Bonde Jørgensen

26. september 2022 11:00

£Strafferetskontoret (951s18); Anne Sofie Brix

Jakob Tjalve; Rasmus Bruun

Socialstyrelsens svar på Høring - Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven og

retsplejeloven (Initiativer mod digitale krænkelser, sidestilling af tilsnigelse af

samleje med voldtægt og udnyttelse af religiøs afhængighed) J.nr. (2022-731-0103)

2022-731-0103

2587678

Sag:

Sagsdokument:

Kære Anne Sofie Brix

Socialstyrelsen har modtaget Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven

(Initiativer mod digitale krænkelser, sidestilling af tilsnigelse af samleje med voldtægt og udnyttelse af religiøs

afhængighed).

Socialstyrelsen finder lovforslaget relevant og har ingen bemærkninger til lovforslaget.

Venlig hilsen

Merete Bonde Jørgensen

Specialkonsulent

Børn, Unge og Familier

Mobil +45 41 93 24 85

[email protected]

Telefon +45 72 42 37 00

www.socialstyrelsen.dk

Sådan behandler vi dine personoplysninger

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Strafferetskontoret

Dato: 27-september-2022

Dok.nr.: 2075384

Sagsbehandler: TRFP

Bispeembedet

Bemærkninger til udkast til forslag om ændring af straffeloven og retsplejeloven.

Jeg har gennemgået ovenstående udkast og kan tiltræde en ændring af straffelovens § 220

samt forslaget til et nyt 2. pkt.

Med venlig hilsen

Marianne Gaarden

Biskop over Lolland-Falsters Stift

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Anne Sofie Brix

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Sag:

Sagsdokument:

Betina Møgelvang Bloch <[email protected]>

27. september 2022 11:36

£Strafferetskontoret (951s18); Anne Sofie Brix

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven

2022-731-0103

2589972

Kære Anne Sofie Brix

Hermed sender jeg høringssvar fra Region Midtjylland.

Bemærkninger fra vores område 'Specialområde Børn og Unge´;

1. Vi bifalder forslaget om indsættelse af ny paragraf med straf for grooming jf.:

§ 231.

Den, som systematisk eller ved manipulation under udnyttelse af en på

alder og erfaring beroende overlegenhed opbygger en relation til en person under

18 år med forsæt til at udsætte den pågældende for en seksuel krænkelse, straffes

for grooming med bøde eller fængsel indtil 2 år.",

Da vi i flere tilfælde på flere af vores institutioner har oplevet potentielle tilfælde af grooming,

som ikke på daværende tidspunkt kunne anmeldes.

2. Vi bifalder den sproglige afklaring ift. gennem hele lovforslaget at ændre ordet »pornografisk«

til: »seksuel«, da det giver et mere udvidet og dækkende billede af de potentielle overgreb, der

kan finde sted og at det ikke længere kan forveksles med "blot" legal pornografisk materiale,

som begge parter har givet samtykke til.

3. Vi ser også positivt på at det foreslås at udvide det strafbare område i straffelovens § 220 og §

225, jf. § 220, om groft misbrug af en persons arbejdsmæssige, økonomiske eller behandlings-

eller plejemæssige afhængighed til at skaffe sig samleje eller andet seksuelt forhold med

vedkommende. Hermed bliver vigtigheden af både det moralske og etiske ansvar hos

medarbejdere og ledelse på Socialområdet understreget.

4. I forhold til dilemmaet om aldersgrænsen for straf ift. grooming jf.:

"Særligt for så vidt angår aldersgrænsen for, hvornår en straffelovsbestemmelse

om grooming skal kunne finde anvendelse, bemærkes det, at det flertal i

arbejdsgruppen, som anbefaler en særskilt kriminalisering af grooming,

er delt på dette spørgsmål. Et flertal anbefaler således en aldersgrænse på 15

år svarende til den seksuelle lavalder, mens et mindretal anbefaler en

aldersgrænse på 18 år svarende til den almindelige myndighedsalder."

Har vi desværre oplevet en række tilfælde fra vores insitutioner, hvor kognitivt velfungerende

unge mellem 15 og 18 år, der ikke var anbragt hos os, har manipuleret med nogle af vores

anbragte unge mellem 12 og 18 år og udsat dem for en seksuel krænkelse. Derfor mener vi, at

aldersgrænsen for kriminalisering af grooming skal ligge på 15 år.

Med venlig hilsen

Betina Møgelvang Bloch

Jurist

Tel. +45 51425534

[email protected]

Socialområdet ▪ Socialstaben

Tingvej 15B ▪ DK-8800 Viborg

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

www.social.rm.dk

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Løgumkloster, d. 26. september 2022

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven

(Initiativer mod digitale krænkelser, sidestilling af tilsnigelse af samleje med voldtægt og

udnyttelse af religiøs adfærd).

Dette høringssvar angår pkt. 2.7 Groft misbrug af religiøs afhængighed

Formålet med udvidelsen af straffelovens § 220 er, at bestemmelsen også skal angå en religiøs

leders misbrug af et afhængighedsforhold mellem den religiøse leder og et medlem af menigheden

til at opnå samleje. Der er tale om en skærpet regel, da den netop også kan gøres gældende, hvor

menighedsmedlemmet har givet samtykke til samlejet.

Den religiøse leders rolle sidestilles hermed med terapeutens, lægens eller psykologens rolle – idet

der er tale om et skærpet ansvar begrundet i en asymmetrisk relation, hvor der må formodes at være

et særligt tillids- og afhængighedsforhold mellem professionsindehaveren og klienten/patienten/

menighedsmedlemmet. Netop derfor er det ikke tilstrækkeligt at der kan henvises til samtykke i

forbindelse med indgåelse af samleje.

Hensigten med udvidelsen af §220 vurderes i udgangspunktet positivt, da det i alle de anførte

professioner er afgørende, at fagpersonen ikke udnytter sin særlige rolle til at misbruge den af

klienten/patienten/ menighedsmedlemmet udviste tillid.

Der bør imidlertid anføres, at der for præster ansat i folkekirken med det angivne kriterie ”om der

betales kontingent” er tale om en meget stor menighed. Det bør derfor skærpes, at den i §220

anførte regel gælder i tilfælde, hvor der er tale om et konfidentielt forhold mellem præst og det

pågældende medlem – ellers vil præstens retssikkerhed være svækket. Uden en sådan præcisering

vil det i praksis ikke være muligt at kunne indgå i et forhold med en partner fra menigheden, uden

at der hermed gives køb på præstens retssikkerhed.

Hans Vium Mikkelsen

Rektor, FUV

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

SSP-Samrådets bemærkninger til høringssvar om forslag til

lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Initiati-

ver mod digitale krænkelser, sidestilling af tilsnigelse af

samleje med voldtægt og udnyttelse af religiøs afhængig-

hed)

SSP-Samrådet vil takke for muligheden for at afgive bemærkninger til forslag til lov om

ændring af straffeloven og retsplejeloven (Initiativer mod digitale krænkelser, sidestilling

af tilsnigelse af samleje med voldtægt og udnyttelse af religiøs afhængighed).

SSP-Samrådet bakker op om at opdatere lovgivningen til at indeholde mere tidssvarende

definitioner og udvidelser til at være i overensstemmelse med et hverdagsliv som i høj

grad også foregår online og på sociale medier.

Hertil vil SSP-Samrådet rose det foregående arbejde for lovforslaget med inddragelse af

en kompetent arbejdsgruppe.

SSP-Samrådet bakker op om alle forslagene som de er fremstillet i udkastet.

SSP-Samrådet stiller sig naturligvis til rådighed ved spørgsmål, og ser frem til at følge det

videre arbejde med lovforslaget. Såfremt I måtte have spørgsmål, er I velkomne til at

kontakte SSP-Samrådet på

[email protected]

På vegne af SSP-Samrådet

Benny Husted

Formand

Pernille Ødegaard Skovsted

Næstformand

SSP-Samrådet

Benny Husted

Formand

Tlf.: 2325 8547

[email protected]

Pernille Ødegaard Skovsted

Næstformand

Tlf.: 4053 3006

[email protected]

www.ssp-samraadet.dk

29.09.2022

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Fyens Stifts Bispeembede

Sagsb.:SAF

Sagsnr. 2022-29690

Justitsministeriet

Odense den 30. september 2022

Høringssvar fra biskoppen Fyens Stift - Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven og

retsplejeloven (Initiativer mod digitale krænkelser, sidestilling af tilsnigelse af samleje med

voldtægt og udnyttelse af religiøs afhængighed)

Biskoppen har gennemgået udkastet til det fremsendte lovforslag.

Biskoppen kan tiltræde udvidelsen af straffelovens § 220 med 2. pkt som omfatter en religiøs

leders grove misbrug af et mellem den pågældende og et medlem af dennes menighed bestående

afhængighedsforhold.

Mange venlige hilsener

Tine Lindhardt

Biskop Tine Lindhardt

Fyens Stift

Klingenberg 2

5000 Odense C

Tlf: 66 12 30 24

e-mail: [email protected]

www.fyensstift.dk

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Anne Sofie Brix

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Sag:

Sagsdokument:

Seksualpolitisk Forum <[email protected]>

3. oktober 2022 07:50

£Strafferetskontoret (951s18); Anne Sofie Brix

Høringssvar vedr. Initiativer mod digitale krænkelser m.m.

2022-731-0103

2596118

Til Justitsministeriet,

Tak for tilsendte forslag til lov om ændring af straffeloven og rets- plejeloven (Initiativer mod digitale krænkelser,

sidestilling af tilsnigelse af samleje med voldtægt og udnyttelse af religiøs afhængighed.)

Vi bakker op om forslagene.

Med venlig hilsen,

Seksualpolitisk Forum

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Biskoppen over Roskilde Stift

Palæet, Stændertorvet 3 A – tlf. 4638 1920

4000 Roskilde,

d. 3. oktober 2022

E-post [email protected]

Akt nr.: 2081361

/BPV

[email protected]

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Initiativer

mod digitale krænkelser, sidestilling af tilsnigelse af samleje med voldtægt og udnyttelse af

religiøs afhængighed) – jeres sagsnummer: 2022-731-0103.

Der henvises til Justitsministeriets e-mail af 6. september 2022 med udkast til forslag til lov om

ændring af straffeloven og retsplejeloven (Initiativer mod digitale krænkelser, sidestilling af

tilsnigelse af samleje med voldtægt og udnyttelse af religiøs afhængighed).

Jeg kan tilslutte mig forslaget.

Med venlig hilsen

Ulla Thorbjørn Hansen

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Juliane Marie Centret

Center for Seksuelle Overgreb

Inge Lehmanns Vej 14 st.

2100 København Ø

Afsnit

5404

Telefon

35 45 40 85

Mail

[email protected]

03.10.2022

Til

[email protected]

Til

[email protected]

Center for Seksuelle Overgrebs høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af

straffeloven og retsplejeloven (Initiativer mod digitale krænkelser, sidestilling af tilsnigelse

af samleje med voldtægt og udnyttelse af religiøs afhængighed). Sagsnr. 2022-731-0103.

Center for Seksuelle Overgreb (CSO) på Rigshospitalet har siden 2000 tilbudt tværfaglig undersøgelse og

behandling inden for de medicinske, psykologiske og sociale områder i forhold til seksuelle overgreb.

Herudover rummer CSO et nationalt videnscenter, der forsker i og formidler viden om seksuelle overgreb.

CSO er grundlæggende enig i alle ændringsforslagene og har blot enkelte tilføjelser.

Det glæder CSO, at tilsnigelse til samleje foreslås ligestillet med voldtægt. Erfaringen i centret med denne

type af sager er, at ofrene oplever samme grad af krisereaktioner og symptomer som ofre for andre typer af

voldtægt.

CSO finder det vigtigt at påpege, at forskning viser, at visse fysiske reaktioner på seksuelle stimuli kan tolkes

som seksuel ophidselse, men at der i overgrebssituationer kan være tale om

arousal noncorcordance.

Det er

en kropslig reaktion på stimuli, som ikke hænger sammen med lyst (Levin & van Berlo 2014)

. Det er vigtig

viden i retssager i denne type af sager, at en kropslig reaktion ikke er det samme, som at man har givet

samtykke (eller har lyst). Dette gælder naturligvis alle typer af voldtægter og seksuelle overgreb.

Ved tilsnigelse til samleje er det nærliggende også at overveje tilsnigelse til at fjerne kondomet undervejs

–

hvad der kaldes

stealthing.

I CSO mener vi, at man bør overveje også at kriminalisere dette, da det er en grov

overtrædelse af samtykket og kan medføre smitte med seksuelt overførte sygdomme og

–

ved heteroseksuelt

overgreb

–

uønsket graviditet.

Stealthing

er forbudt i flere andre vestlige lande, såsom Tyskland, England,

New Zealand og i delstaten Californien, og i CSO mener vi, at det er en naturlig udvidelse af den

samtykkebaserede voldtægtslovgivning i Danmark.

Med venlig hilsen

Center for Seksuelle Overgreb

Levin, Roy J. & van Berlo, Willy (2014). Sexual arousal and orgasm in subjects who experience forced

or non-consensual sexual stimulation

–

a review.

Journal of Clinical Forensic Medicine.

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Strafferetskontoret

Vedrørende lovforslag om bl.a. udnyttelse af religiøs afhængighed

Biskoppen over Københavns stift har med tak modtaget lovforslaget og har

følgende bemærkninger:

Biskoppen er enig i, at man nyder et særligt fortrolighedsforhold som

sjælesørger, et fortrolighedsforhold, der under visse omstændigheder kan

misbruges, og er derfor enig i lovforslagets intension.

Imidlertid finder biskoppen, at det vil være fejlagtigt at særliggøre det

religiøse område, når et tilsvarende fortrolighedsforhold kan forekomme i

andre fag som fx psykologer, læger, terapeuter m.fl.

Biskoppen finder derfor, at lovforslaget bør formuleres således, at det

omfatter enhver relation, hvor der kan etableres et afhængigt

fortrolighedsforhold i forhold til en professionel part, og ikke isolere dette

til det religiøse område. Dette kan fx ske i sammenhæng med straffelovens

§ 220, stk. 1.

Venlig hilsen

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Strafferetskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Fremsendt per mail til [email protected] og [email protected]

København, den 3 oktober 2022

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Initiativer mod

digitale krænkelser, sidestilling af tilsnigelse af samleje med voldtægt og udnyttelse af religiøs

afhængighed) Sagsnr.: 2022-731-0103.

Foreningen Joan-Søstrene har modtaget ovennævnte forslag til lovændringer til høring.

Joan-Søstrene, som i over 45 år har rådgivet kvinder udsat for vold, voldtægt, incest og seksuel

chikane, har med interesse læst ovennævnte lovforslag og ikke mindst de mange henvisninger til

arbejdsgruppens input til lovforslaget. Joan-Søstrene finder det meget positivt, at Justitsministeriet i

arbejdsgruppen har medtaget organisationer, som arbejder konkret med ofrene for en del af de

omhandlede overgreb. Her har input fra bl.a. Digitalt Ansvar - som Joan-Søstrene selv er et aktivt

medlem af - formentlig været med til at sikre en viden om den digitale virkelighed for de børn og

unge, som bliver udsat for bl.a. grooming.

Det er overordnet positivt, at sprogbrugen både i forarbejderne og i selve lovforslaget er opdateret

til en nutidig virkelighed, f.eks. med brugen af betegnelsen ”seksuelt materiale” i stedet for

”pornografiske fotografier, film el.lign.” Tilsvarende er det positivt, at ofre for grooming bliver

berettiget til bistandsadvokat på linje med andre ofre for seksuelle overgreb og bl.a. får ret til en

vejledende samtale forud for anmeldelse.

Joan-Søstrene skal i forhold til flytningen af straffelovens § 221 til et nyt punkt 2 under § 216, stk.

1, bemærke, at det må betragtes som unødvendigt at opretholde en sådan bestemmelse. Med

indførelsen af den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse må tilsnigelse, når der ikke foreligger

samtykke, under alle omstændigheder være omfattet af den almindelige voldtægtsbestemmelse.

Det bemærkes under punkt 2.2.2. om en vederlagsfri samtale med en advokat forud for

anmeldelsen, at den såkaldte vederlagsfri vejledning kan udløse en henvendelse til forurettedes eget

forsikringsselskab, hvis forurettede måtte have en retshjælpsforsikring. Dette er et forhold, som ofre

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

for seksuelle overgreb typisk ikke vejledes om, når de får beskikket en bistandsadvokat. Det er

Joan-Søstrenes opfattelse, at denne praksis burde ophøre, men som minimum skal ofrene have klar

besked fra starten.

Det fremgår under punktet 2.2.3.”Den foreslåede ordning”, at ”Retten vil dog kunne afslå at

beskikke en bistandsadvokat, hvis lovovertrædelsen er af mindre alvorlig karakter…”. Det vil være

væsentligt at få afklaret, hvem der vurderer dette forhold, idet selve beskikkelsen ganske vist

formelt foretages af retten, men i realiteten sker hos det lokale politi i forbindelse med anmeldelse.

I øvrigt er Joan-Søstrene enige i udkastet.

Såfremt der ønskes en uddybning af dette høringssvar, står vi naturligvis til rådighed. En folder om

Joan-Søstrene og vores arbejde er vedhæftet.

Med venlig hilsen

Joan-Søstrene

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

København, 04.09.2022

Justitsministeriet,

Strafferetskontoret

Att:

[email protected];

[email protected].

HØRINGSSVAR TIL LOV OM ÆNDRING AF STRAFFELOVEN OG RETSPLEJELOVEN

(Initiativer mod digitale

krænkelser, sidestilling af tilsnigelse af samleje med voldtægt og udnyttelse af religiøs afhængighed)

Red Barnet takker indledningsvist for muligheden for at udtale sig om lovændringen, som vi

anser som

et kæmpe fremskridt.

Red Barnet takker også for muligheden for at være repræsenteret i arbejdsgrup-

pen, som har bidraget med anbefalingerne til det aktuelle lovforslag. Vi

er glade for, at der er blevet lyt-

tet, og at anbefalingerne har fået politisk opbakning.

Red Barnets kommentarer til delelementer i lovforslaget

Grooming

I Red Barnet ser vi forslaget om en groomingbestemmelse, der gør det kriminelt at manipulere et barn

med det formål at begå et seksuelt overgreb på barnet, som yderst vigtigt for børns retssikkerhed og ret

til beskyttelse.

Rigtig mange børn, der har været udsat for grooming og seksuelle overgreb, bebrejder sig

selv. De reagerer ofte ved at vende skylden indad på en måde, der kan resultere i lavere selvværd eller

depressive tanker. Ofte lykkes gerningspersonen med at få børnene til at tro, at de selv ønskede det el-

ler lagde op til det. Derfor er det vigtigt, at vi som samfund gør det helt tydeligt, at det ikke er barnets

skyld. Med indførelsen af en

groomingbestemmelse

bliver det tydeligt for enhver, at det er kriminelt at

udsætte børn for

grooming. Børnene får samfundets anerkendelse af, at det, de har været udsat for,

ikke er i orden, og at det ikke er deres skyld.

Indførslen af en selvstændig groomingbestemmelse øger også retsvæsnets bevidsthed om fænomenet.

Desuden kan en

groomingbestemmelse

have en forebyggende virkning. Hvis alle

–

børn som voksne

–

bevidste om, at grooming findes og er ulovligt, er det også lettere at få øje på det og sige fra over for

det.

Red Barnet ser det ydermere som vigtigt og positivt, at forslaget omfatter alle børn op til 18 år. Unge på

15, 16 og 17 år bliver også udsat for grooming. Derfor mener vi, at de også bør være beskyttet mod at

blive manipuleret til at indgå i uønskede seksuelle relationer. At en ung er over den seksuelle lavalder

betyder, at den unge kan samtykke til sex. Det er en ret, den unge har. Men den seksuelle lavalder har

ikke noget at gøre med, om voksne dermed må groome eller manipulere den unge til sex. Tværtimod

bør denne gruppe over den seksuelle lavalder beskyttes mod at blive groomet til uønsket sex eller sek-

suel dialog, da de netop er trådt ind i en fase, hvor de udforsker det seksuelle, hvilket kan gøre dem

mere sårbare i forhold til seksuel udnyttelse.  

Vi har set flere sager, hvor 15-17-årige er blevet groomet. I den meget omtalte

sag fra Varde,

hvor 169

piger og unge kvinder var udsat for grooming, trusler og overgreb, var 82 af pigerne

–

svarende til halv-

delen af ofrene - i alderen 15-17 år. Groomeren skelner altså ikke nødvendigvis mellem, om barnet er

over eller under 15 år. Og derfor skal alle børn være beskyttet mod grooming.

Red Barnet

Rosenørns Allé 12

1634 København V

Telefon 35 36 55 55

[email protected]

www.redbarnet.dk

Red Barnet

– altid på børnenes side

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Red Barnet mener desuden, at børn og unge har ret til genoprejsning efter at have været udsat for groo-

ming. Derfor foreslår vi, at § 231 om grooming omfattes af straffelovens § 93 b, stk. 2, hvorefter der ikke

indtræder forældelse ved overtrædelse af en række bestemmelser vedrørende seksuelt misbrug af børn.

Beskikkelse af bistandsadvokat og vederlagsfri rådgivning til ofre for grooming forud for eventuel poli-

tianmeldelse

I Red Barnet ser vi det som positivt og yderst vigtigt, at der i forlængelse af forslaget om indførelse af en

ny groomingbestemmelse også bliver foreslået, at børn og unge i sager om grooming skal have mulighed

for at få beskikket en bistandsadvokat, ligesom de skal have adgang til en vederlagsfri samtale med en

advokat både før politianmeldelse og efter sagens afslutning. Red Barnet ser det endvidere som rele-

vant, at anvendelsen af bestemmelsen evalueres, når den har været i kraft i to år, med henblik på at un-

dersøge og sikre, at børn og unges retsstilling bliver imødekommet i tilstrækkelig grad.

Red Barnet havde gerne set, at børn, som har været udsat for grooming, også bliver sikret samme rets-

stilling som børn, der har været udsat for seksuelle overgreb under straffelovens øvrige bestemmelser,

når det kommer til retsplejelovens § 29 a om dørlukning. I sager om grooming kan behovet for at lukke

dørene under den forurettedes forklaring være lige så stort. Det er derfor fortsat vores anbefaling, at

der foretages konsekvensrettelser i form af tilføjelser til retsplejelovens § 29 a om dørlukning.

I forlængelse heraf, mener Red Barnet, at det er afgørende, at bistandsadvokater (og dommere m.fl., se

nedenfor) opkvalificeres, så de opnår viden om både fysiske og digitale seksuelle overgreb mod børn og

unge

–

herunder grooming. Således at de kan bistå med kvalificeret, juridisk hjælp suppleret med grund-

læggende viden om, hvilke psykologiske mekanismer, der kan være i spil i forbindelse med, at et barn

eller ung er blevet udsat for grooming.

Udvidelse af straffelovens § 225 til ufrivillige seksuelle handlinger på sig selv

Gennem de senere år har vi set en stigning i antallet af grove seksuelle overgreb mod børn og unge,

hvor overgrebene er begået med trusler og afpresning

–

det, der kan betegnes som sextortion. I Red

Barnet er vi derfor meget tilfredse med, at det foreslås at beskytte børn bedre mod denne type af over-

greb, så det for eksempel vil kunne straffes som voldtægt, hvis en gerningsperson tvinger et barn til at

udføre seksuelle handlinger, som fx indbefatter penetration med en genstand, på sig selv online.

Med ændringen anerkendes og ligestilles digitale overgreb i højere grad med fysiske overgreb. Hidtil har

straffelovens § 225 forudsat direkte berøring mellem

–

i det mindste

–

den enes kønsdel og den andens

legeme. At de direkte, fysiske handlinger udføres af den unge selv

–

og ikke af en anden person

–

æn-

drer ikke på, at der er tale om overgreb, og det får ikke den unge til at opleve overgrebet mindre kræn-

kende. Tværtimod ses det, at den unge ofte vender ansvaret for overgrebet indad. Digitale overgreb kan

have lige så store konsekvenser som fysiske. Derfor er det afgørende, at retssystemet sender et tydeligt

signal til børn og unge om, at det aldrig er dem, der bærer ansvaret for et overgreb. Ligegyldigt om det

sker fysisk eller digitalt.

Red Barnet gør dog opmærksom på, at børn og unge kan blive udsat for at udføre ufrivillige seksuelle

handlinger på sig selv også som en del af en groomingproces. Det vil således ikke altid være tilfældet, at

denne type af overgreb sker som en konsekvens af direkte trusler og afpresning.

2/4

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Blufærdighedskrænkelse af personer under 18 år, som gerningspersonen er betroet til undervisning,

opdragelse mv.

Red Barnet mener, det er et godt og vigtigt forslag, at straffelovens § 223 udvides til at omfatte andre

former for seksuelle krænkelser, herunder blufærdighedskrænkelser. Det er med til at sikre, at betroede

personer ikke kan have seksuelle relationer til børn. Paragraffen er til for at beskytte børn mod uan-

stændige, krænkende forhold, og derfor bør blufærdighedskrænkelser også være omfattet.

Forholdet mellem fx en lærer og en elev er præget af et asymmetrisk magtforhold

–

måske endda beun-

dring fra elevens side. En elev bør efter Red Barnets opfattelse ikke befinde sig i en situation, hvor bar-

net kan

”samtykke” til seksualiserede handlinger, som eleven ikke har mulighed for at overskue konse-

kvenserne af.

Modernisering af straffelovens §§ 226, 227, 235, 262 a og 262 b

Red Barnet finder det yderst positivt, at det

i forslaget bliver anerkendt, at “pornografisk” er et særdeles

misvisende ord i straffelovens bestemmelser om overgreb på børn. “Pornografi” bruges i almindelighed

om materiale med voksne, der frivilligt medvirker i seksuelle fotografier, film eller lignende. Ordet insi-

nuerer, at der er tale om samtykkebaseret materiale.

At begrebet “pornografisk” udgår,

og at det i stedet skal fremgå af bestemmelsernes ordlyd, at der er

tale om materiale med seksuelt indhold, er ifølge Red Barnet et klart fremskridt. Samtidigt mener Red

Barnet, at det, at

noget er seksuelt, er en subjektiv vurdering, og derfor ville “seksualiseret indhold”

have været mere præcis sprogbrug.

Red Barnet har i arbejdsgruppen arbejdet

for ordlyden “overgrebsmateriale med børn”, fordi det er en

langt mere præcis og mindre vag betegnelse. Overgrebsmateriale med børn må aldrig benævnes på en

måde, der seksualiserer børn eller legitimerer, at de medvirker i materiale med seksuelt indhold. Det er

vigtigt at understrege også i straffelovens terminologi. For de 15-18-årige vil der i visse tilfælde kunne

anvendes termen seksualiseret indhold, men det terminologiske udgangspunkt bør være overgrebsma-

teriale med børn.

Red Barnet påskønner derfor, at bemærkningerne præciserer, at der,

’såfremt

der er tale om materiale

omfattet af § 235, som forestiller et barn under 15 år, under alle omstændigheder vil være tale om sek-

suelt overgrebsmateriale. Såfremt materialet forestiller en person over 15 år, vil materialet derimod ikke

nødvendigvis kunne karakteriseres

som ”overgrebsmateriale”, idet en person over 15 år vil kunne have

givet gyldigt samtykke til at medvirke’.

Indenfor seksuelle krænkelser og overgreb mod børn er der i en dansk kontekst et sprogbrug, der negli-

gerer og normaliserer de

overgreb, som børn udsættes for. Ord som ”børneporno” og ”hævnporno” be-

nyttes i flæng i fx pressen. Red Barnet håber, at det sprogbrug vil ændre sig, når “pornografisk” ikke læn-

gere optræder i straffeloven i forbindelse med overgreb på børn.

Sidestilling af tilsnigelse af samleje med voldtægt

Red Barnet ser positivt på forslaget om, at tilsnigelse af samleje fremover bør sidestilles med voldtægt,

således at tilsnigelse af samleje med en person, der forveksler gerningspersonen med en anden, sidestil-

les med voldtægt efter den samtykkebaserede bestemmelse.

3/4

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Øvrige bemærkninger

I Red Barnet var vi tilfredse med, at arbejdsgruppen skulle se nærmere på såkaldt sugardating. Børn, der

bliver betalt for intime eller seksuelle ydelser, bliver udsat for grov seksuel udnyttelse og overgreb. Som

samfund skal vi beskytte børn mod alle former for udnyttelse, og her er der helt klart et område, som vi

gerne vil være med til at sætte et skarpt fokus på. Derfor ser Red Barnet frem til at se undersøgelsen af

muligheden for at stille krav om aldersverificering ved brug af tjenester, der formidler sugardating, som

blev aftalt mellem partierne bag

’Initiativer

mod digitale krænkelser’.

I pressen har det været beskrevet, at brugere ved tilmelding til platformene har oplyst at være 18 år,

men på selve sitet oplyser at være under 18 år i strid med de faktiske forhold. Uden at der bliver grebet

ind. Red Barnet mener, at udbredelsen af den praksis bør undersøges. Og Red Barnet mener, der bør

tages politisk initiativ til, at der opstilles kriterier og procedurer for, hvornår og hvordan datingtjenester

er forpligtede til at holde sig orienteret om brugernes alder.

I forbindelse med implementeringen af det aktuelle lovforslag mener Red Barnet, at politi, anklagemyn-

dighed, bistandsadvokater og domstole bør modtage (efter)uddannelse temaet om fysiske og digitale

seksuelle overgreb mod børn og unge

–

og herunder begrebet grooming

–

og at der bør sættes tilstræk-

kelige ressourcer af til det. Således at retsvæsenet i højere grad end i dag bliver i stand til at identificere

og efterforske sådanne sager.

Rigtig mange børn, der har været udsat for grooming og seksuelle over-

greb, bebrejder sig selv. Derfor er det så vigtigt, at vi som samfund ikke bekræfter den oplevelse over for

barnet. Vi skal tværtimod gøre det helt tydeligt, at det ikke er barnets skyld. Det er den voksne, der har

gjort noget forkert. Det kræver, at de involverede fagpersoner i en retssag har grundlæggende viden om

de psykologiske mekanismer, der kan være i spil, når det handler om grooming og seksuelle overgreb

mod børn.

Der er også behov for, at dommere modtager efteruddannelse i børnehusenes arbejde, herunder bru-

gen af krisehjælp til overgrebsofre. Børns ret til akut hjælp må aldrig kunne skade deres egen sag og be-

visførelse, som vi så i den såkaldte Dianalund-sag, hvor nogle blandt dommere og nævninge fandt pigens

vidneforklaringer utroværdige, fordi hun, inden hun afgav dem, havde modtaget krisehjælp i et børne-

hus. Dommerne skal vide, at børnehusene netop er oprettet og har specialiseret viden med det formål

at håndtere sager om vold og overgreb mod børn på en måde, så fagpersoner fra kommune og andre

myndigheder ikke ved en fejl kommer til at modarbejde politiets efterforskning.

Eventuelle spørgsmål til høringssvaret kan stilles til Lina Sjögren, chef for Beskyttelse mod digitale kræn-

kelser, [email protected], mobil: 24947274.

Venlig hilsen

Johanne Schmidt-Nielsen 

Generalsekretær

Red Barnet 

4/4

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Anne Sofie Brix

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Anne Sofie Brix

5. oktober 2022 11:15

Anne Sofie Brix

VS: Høring - Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven og retsplejeloven

(Initiativer mod digitale krænkelser, sidestilling af tilsnigelse af samleje med

voldtægt og udnyttelse af religiøs afhængighed) J.nr. (2022-731-0103)

Høringsbrev (generel).pdf; Høringsliste.pdf

2022-731-0103

2600911

Vedhæftede filer:

Sag:

Sagsdokument:

Fra: Morten Lind Skovhus Sønderby <[email protected]>

Sendt: 4. oktober 2022 08:28

Til: Justitsministeriet <[email protected]>

Cc: Mariam Suzi Khalil <[email protected]>

Emne: VS: Høring - Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Initiativer mod digitale

krænkelser, sidestilling af tilsnigelse af samleje med voldtægt og udnyttelse af religiøs afhængighed) J.nr. (2022-731-

0103)

Foreningen af Offentlige Anklagere skal i anledning af det fremsendte udkast bemærke, at enhver nykriminalisering

kan betyde et merarbejde i forhold til anklagemyndighedens opgaveportefølje.

Med venlig hilsen

Morten Sønderby

Bestyrelsesmedlem

Foreningen af Offentlige Anklagere

c/o Nordjyllands Politi

Jyllandsgade 27

9000 Aalborg

Tlf.: +45 61 39 56 80

E-mail: [email protected]

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

E-mail:

[email protected]

[email protected].

4. oktober 2022

Side 1 af 2

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og

retsplejeloven (Initiativer mod digitale krænkelser, sidestilling af tilsni-

gelse af samleje med voldtægt og udnyttelse af religiøs afhængighed)

Børns Vilkår skal indledningsvist takke for invitationen til at deltage i arbejds-

gruppen om digitale krænkelser og muligheden for at afgive høringssvar vedr.

udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven.

Vedrørende den forslåede bestemmelse om grooming

Børns Vilkår finder det meget positivt, at arbejdsgruppens anbefalinger er ble-

vet fulgt og at der med lovforslaget (1) indføres en særskilt bestemmelse om

grooming, (2) at straffelovens § 223, stk. 1, udvides, så den fremover også kom-

mer til at omfatte blufærdighedskrænkelse, (3) at straffelovens definition af

andet seksuelt forhold end samleje udvides, så det fremover også kommer til

at omfatte seksuelle handlinger, som gerningspersonen formår den foruret-

tede til at udføre på sig selv.

Det er efter vores vurdering i Børns Vilkår afgørende, at børn og unge kan få

genoprejsning for alle krænkelser, som de er blevet udsat for. Efter det frem-

satte lovforslag vil der imidlertid indtræde forældelse efter 5 år ved overtræ-

delse af den foreslåede § 231 om grooming.

Børns Vilkår vil på den baggrund anbefale, at den foreslåede § 231 om groo-

ming omfattes af straffelovens § 93 b, stk. 2, hvorefter der ikke indtræder for-

ældelse ved overtrædelse af en række bestemmelser vedrørende seksuelt mis-

brug af børn.

Vi havde desuden i Børns Vilkår gerne set, at der med aftalen af 29. juni 2022

om initiativer mod digitale krænkelser særskilt blev afsat midler til

Børns Vilkår

Trekronergade 26

–

2500 Valby

M +45 3555 5559

@ [email protected]

www.bornsvilkar.dk

Sammen stopper vi svigt

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Anklagemyndigheden og Politiet til opkvalificering i forbindelse med indførelse

af den foreslåede § 231 om grooming.

Vedrørende datingtjenesters forpligtelse til at holde sig orienteret om

brugernes alder

Børns Vilkår finder det positivt, at aftalepartierne bag aftalen af aftalen af 29.

juni 2022 om initiativer mod digitale krænkelser er enige om at undersøge mu-

ligheden for at stille krav om aldersverifikation ved brug af tjenester, der for-

midler sugardating.

Det skal i den forbindelse imidlertid påpeges, at arbejdsgruppen i den forbin-

delse fandt, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis der bliver opstillet klare ret-

ningslinjer for, hvorvidt datingtjenester er forpligtet til at holde sig orienteret

om brugernes alder.

På den baggrund ser Børns Vilkår gerne, at der tages initiativ til, at der opstilles

klare kriterier og procedure for, hvornår og hvordan datingtjenester er forplig-

tet til at holde sig orienteret om brugernes alder.

I er velkomne til at kontakte jurist Victor Christoffersen på [email protected],

hvis I har spørgsmål til ovenstående.

Med venlig hilsen

Rasmus Kjeldahl, direktør

Side 2 af 2

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Høringssvar til forslag til lov om ændring af straffeloven og

retsplejeloven

(Initiativer mod digitale krænkelser, sidestilling

af tilsnigelse af samleje med voldtægt og udnyttelse af religiøs

afhængighed)

Fra KFUKs Sociale Arbejde

KFUKs Sociale Arbejde takker for muligheden for at afgive høringssvar og støtter op om

forslaget til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Initiativer mod digitale krænkelser,

sidestilling af tilsnigelse af samleje med voldtægt og udnyttelse af religiøs afhængighed)

KFUKs Sociale Arbejde anbefaler, at forslaget tager højde for følgende.

Paragraf/

tekst:

Kommentar:

KFUKs Sociale Arbejde anbefaler, at bemærkningerne til § 235

præciseres i forhold til 15-17-årige.

Det er KFUKs Sociale Arbejdes vurdering, at den nuværende § 235

skaber udfordringer i praksis. KFUKs Sociale Arbejde er enige i den

foreslåede ændring i ordlyden samt præciseringen af, at der, såfremt

der er tale om materiale omfattet af § 235, som forestiller et barn

under 15 år, under alle omstændigheder vil være tale om seksuelt

overgrebsmateriale. Men hvis materialet forestiller en person over 15

år, vil materialet ikke nødvendigvis kunne karakteriseres som

”overgrebsmateriale”, idet en person over 15 år vil kunne have givet

gyldigt samtykke til at medvirke.

Det kan skabe problemer i praksis, bla. fordi billeddeling kan være en

indgang til sugardating/byttedating. Det er en udfordring i praksis, at

en person over 18 år kan være i besiddelse af materiale med seksuelt

indhold af en i alderen 15-17 år. Med en aldersgrænse på 15 år

(svarende til den seksuelle lavalder), er det almindeligt at unge

mellem 15 og 17 år opbygger relationer til andre med henblik på

ligeværdige og gensidigt ønskede seksuelle forhold

–

også med

personer, der er væsentligt ældre end den unge.

KFUKs Sociale Arbejde mener dog, at der er et væsentligt hensyn til

også at beskytte 15-17-årige, som fortsat er under udvikling, uagtet at

disse er seksuelt myndige. Derfor bør materiale med seksuelt indhold

også bør omfatte situationer, hvor en gerningsperson udnytter sin

modenhed over for en person, som er under den alder, hvor man i

øvrigt anses for at være voksen.

Det Kriminalpræventive Råd har tidligere udstedt retningslinjer som

flere sociale organisationer har benyttet sig af i vejledningen af børn

og unge om straffelovens § 235: ”Unge mellem 15-17

må gerne dele

intime billeder med hinanden privat, fx mellem kærester veninder

eller venner, men billederne må ikke lægges på nettet eller

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

sendes/vises til andre”.

https://www.sexlinien.dk/emneside-

rettigheder-og-overgreb/billeddeling-uden-samtykke

Aktuelt vejledes der om, at det er ulovligt at dele eller opbevare et

billede eller video af pornografisk karakter af personer under 18 år -

også selvom de selv har givet lov til det. Det er dog ikke ulovligt,

hvis I er kærester og I begge er over 15 år. Billederne eller videoerne

må ikke videresendes til andre og skal slettes, hvis I slår op. Deling af

billeder - Det Kriminalpræventive råd (dkr.dk).

Forslag til

ændring:

KFUKs Sociale Arbejde anbefaler, at der i bemærkningerne til § 235,

indsættes en lignende præcisering af, hvornår der er tale om et gyldigt

samtykke, herunder under hvilke forudsætninger en person over 18 år

må være i besiddelse af materiale med seksuelt indhold af en i

alderen 15-17 år.

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

INSTITUT FOR

MENNESKE

RETTIGHEDER

Justitsministeriet

Slotsholmsgade

1216

København K

L D E R S

P L A D

S 8K

LDE S

403 KØBENHAVN K

L E F O N 3 2

6 9 8 8 8 8

L I H E @ H U M

N R I G H T S . D K

E-mail sendt til [email protected] og [email protected]

ENNESK

E N N E S K E R

E T . D K

O K .

R .

2 2 /

0 2 1 7 5 -

4. OKTOBER 2022

Ø R I

N G S S

V A

D R Ø R E N D E

U D K A S T T

I L F O

R S

L A G

ØR NGSS

R E

UDKAST T

I L L O V O M

D R

I N G A F S T R A

F E L O V

E N OG

Æ D R

EN OG

SPL

EJELOV

E SPL

JELO

Justitsministeriet

har ved e-mail af 6. september 2022 anmodet om

Justitsministeriet

Institut

for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til udkast

udkast

{Initiativer

til forslag til lov om

ændring

af straffeloven og retsplejeloven (Initiativer

mod digitale krænkelser, sidestilling af tilsnigelse af samleje med

voldtægt

udnyttelse af religiøs afhængighed).

INDLEDNING

problem.1

Instituttet

Digitale krænkelser er

et alvorligt

og stigende problem.

Instituttet

finder det på

den

baggrund positivt, at regeringen foreslår

iværksættelse

strafferetlige initiativer mod

digitale

krænkelser,

herunder grooming og sextortion rettet mod børn.

Instituttet finder det endvidere positivt,

regeringen foreslår at

voldtægt

sidestille tilsnigelse

til

samleje med voldtægt

straffeloven samt

inddrage

gerningspersonens

formåen eller overtalelse

den

forurettede til at udføre seksuelle handlinger på sig selv som

omfattet

af straffelovens regler om voldtægt mv. Endelig tilslutter

Instituttet

sig,

Instituttet

at det er relevant med en sproglig modernisering af en række

bestemmelser vedrørende deling af seksuelt eller seksualiseret

materiale, herunder seksuelt overgrebsmateriale.

Instituttet har i

øvrigt

følgende bemærkninger til udkastet:

øvrigt

'Hadefulde

Facebook',

IMR, ’Hadefulde

ytringer

på Facebook’, 2017, tilgængelig her:

https://menneskeret.dk/udgivelser/hadefulde-ytringer-paa-facebook;

'Den

IMR, ’Den offentlige debat på Facebook. En undersøgelse

danskernes

debatadfærd',

debatadfærd’, 2022,

tilgængelig

her:

https://menneskeret.dk/udgivelser/offentlige-debat-paa-facebook-

undersoegelse-danskernes-debatadfaerd.

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

KRIMINALISERING

AF GROOMING

GROOMING

Grooming

defineres i den foreslåede bestemmelse til straffelovens §

straffelovens§

{udkastets§

231 (udkastets §

nr.

10)

som det forhold, at

gerningspersonen

systematisk eller ved manipulation

under

udnyttelse af en på alder og

erfaring beroende overlegenhed opbygger en relation

til en

person

under

18 år

med forsæt til at udsætte den pågældende for en seksuel

begrebet

krænkelse.

Instituttet

bemærker,

at indholdet

af begrebet

grooming

Instituttet

kan forekomme uklart. Af klarhedshensyn bør anvendelsesområdet for

bestemmelsen afgrænses tydeligt i bemærkningerne til lovforslaget

med eksempler, også uden for klassiske typeeksempler som

tilfælde,

der nævnes

bemærkningernes punkt 2.1.3, s.

14,

hvor

gerningspersonen

foregiver at være jævnaldrende, fotograf eller

personlig

træner.

En mere udførlig definition

vil gavne

såvel børnenes

retsstilling som retssikkerheden for mistænkte og tiltalte ved at skabe

en højere

grad

af klarhed og forudsigelighed omkring bestemmelsens

anvendelsesområde.

'seksuel krænkelse'

Instituttet bemærker, at begrebet ’seksuel krænkelse’ er

nyt begreb i

den strafferetlige lovgivning og ikke er nærmere

defineret

udkastet

defineret udkastet

eller straffeloven, der hidtil har anvendt begrebet seksualforbrydelser

{straffelovens

(straffelovens kap. 24) som overordnet betegnelse for strafbare

seksuelle overgreb og krænkelser.

Det

uddybes

i bemærkningerne til udkastet, at den foreslåede

bestemmelse om

grooming

vedrører både fysiske og digitale seksuelle

overgreb, men det specificeres ikke nærmere, hvilken type af seksuelle

overgreb og krænkelser,

der

er omfattet af

anvendelsesområdet. I

forhold til forsættets konkretisering nævnes det, at det er en

forudsætning for bestemmelsens anvendelse,

at gerningspersonen

opbygger relationen med forsæt til at begå en handling, som er strafbar

efter en eller flere bestemmelser i straffelovens kap. 24 om

seksualforbrydelser. Omvendt er det ikke afgørende, om det kan

konstateres, hvilken af bestemmelserne

gerningspersonen

havde

forsæt til at overtræde.

Instituttet finder den foreslåede begrebsanvendelse med indførelse

begrebet seksuel krænkelse i straffeloven hensigtsmæssig, men

bemærker, at begrebets indhold og

dermed

bestemmelsens

anvendelsesområde bør præciseres enten i selve loven eller i

bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler på denne baggrund:

2/4

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

•

Justitsministeriet

tydeliggør

gerningsindholdet i

den

Justitsministeriet

gerningsindholdet

straffelovens§

{udkastets§

foreslåede bestemmelse til straffelovens § 231 (udkastets §

nr.

10)

eller i bemærkningerne hertil.

Justitsministeriet

klart definerer begrebet seksuel krænkelse i

Justitsministeriet

bestemmelsen, enten ved en selvstændig definition eller ved en

henvisning til de omfattede bestemmelser i straffeloven.

UDNYTTELE

KOGNITIVE

UDNYTTELE AF

PERSONER

MED PSYKISKE OG

K O G N I T I V E

PERSONER

M E D

HANDICAP

Instituttet anser det som nævnt for positivt, at retsstillingen for

straffelovens§§

{voldtægt)

{tilsnigelse)

samspillet mellem straffelovens §§ 216 (voldtægt) og 221 (tilsnigelse)

afklares med det foreliggende lovudkast.

om samspillet

Instituttet bemærker dog,

at der

fortsat hersker tvivl om samspillet

i§

mellem den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse i § 216, stk.

og kriminaliseringen af

udnyttelse i

§ 218.

Straffelovens§

Straffelovens § 218 straffer den, der

udnytter

en persons sindssygdom

eller mentale retardering

til

at skaffe sig samleje. Det

navnlig uklart,

"udnyttet"

hvornår

person kan have “udnyttet” nogen, men alligevel opnået et

strafferetligt set

gyldigt

samtykke.

gyldigt

problemstilling.2

Straffelovrådet forholder sig ikke nærmere til denne problemstilling.

Det har

Justitsministeriet

heller ikke

gjort.3

Justitsministeriet

gjort.

Uklarheden

samspillet mellem §§ 216 og 218 medfører

efter

instituttets opfattelse en risiko for, at overgreb, hvor

der

reelt er tale

voldtægt, fordi der ikke forelå et samtykke, bliver bedømt efter

straffelovens§

straffelovens § 218, fordi det kriminelle forhold i

denne

bestemmelse er

lettere at bevise. Det vil resultere i en strafferetlig nedsubsumering,

efte

idet strafferammen er 4

år

for

§ 218 mod 8

år

efter

§ 216, stk.

voldtægt

efter

Om forbrydelsen karakteriseres som en voldtægt

e f t e r

§ 216

eller

efte

udnyttelse efter

§ 218, har bl.a. også betydning for offerets ret til

herom.4Den

bistandsadvokat og politiets pligt

til

at vejlede herom.

Den

forurettedes ret til dørlukning under sin forklaring

gælder

heller

ikke i

218-sager.

Straffelovrådets betænkning nr.

1574/2020,

side

143.

Folketingstidende 2020-21, tillæg A, lovforslag nr. L 85, side

11.

Retsplejelovens §

741

a, stk. 2-3, og § 741 b, stk.

Retsplejelovens§

Retsplejelovens § 29

stk.

3/4

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Instituttet påpegede også disse problemer

sine høringssvar

til

Straffelovrådets betænkning nr.

1574/20206

og til regeringens

1574/2020

voldtægtsbestemmelse.7

lovforslag om en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse.

Efter instituttets opfattelse er der dermed risiko for,

at intentionen

med

samtykkeloven om

styrke den seksuelle selvbestemmelsesret ikke

realiseres fuldt ud,

idet

mennesker med psykiske og kognitive handicap

idet

ikke opnår samme beskyttelse mod voldtægt som

andre

mennesker.

grunde,

som

Justitsministeriet

anfører for at sidestille tilsnigelse af

Justitsministeriet

voldtægt,8

samleje med voldtægt,

taler således efter

instituttets

opfattelse også

for at

genoverveje,

hvordan udnyttelse af en persons psykiske

eller

kognitive handicap til at skaffe sig samleje med vedkommende bliver

kriminaliseret. Ministeriet kunne konkret overveje

sidestille

udnyttelse af en persons psykiske eller kognitive handicap med

voldtægt på samme måde, som ministeriet nu foreslår

sidestille

tilsnigelse af samleje med voldtægt.

Institut

for Menneskerettigheder anbefaler på denne baggrund:

•

Justitsministeriet

foretager en

analyse af

samspillet mellem

Justitsministeriet

straffelovens§

straffelovens § 216, stk.

1, o g

§ 218 og

genovervejer,

hvordan

udnyttelse af en persons psykiske eller kognitive handicap til

skaffe sig samleje med vedkommende kriminaliseres.

Der henvises til

Justitsministeriets

sagsnr. 2022-731-0103.

Med venlig hilsen

Liv Navntoft Henningsen

SPECIALKONSULENT

Institut for Menneskerettigheders høringssvar

af 18.

marts 2020 om

Straffelovrådets betænkning nr.

1574/2020,

side

12-13,

tilgængeligt

her:

https://menneskeret.dk/hoeringssvar/straffelovraadets-

betaenkning-nr-15742020-friviliighedsbaseret-voldtaegtsbestemmeise.

betaenkning-nr-15742020-frivillighedsbaseret-voldtaegtsbestemmelse.

Institut for Menneskerettigheders høringssvar

27. oktober 2020 om

samtykkebaseret

en samtykkebaseret

voldtægtsbestemmelse,

side 4-5,

tilgængeligt

her:

tilgængeligt

https://menneskeret.dk/hoeringssvar/samtykkebaseret-

voldtaegtsbestemmelse.

Lovudkastets almindelige bemærkninger punkt 2.6.2.

punkt

4/4

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Landsforeningen af Menighedsråd

Damvej 17-19

8471 Sabro

Justitsministeriet

[email protected]

Tlf.: 8732 2133

CVR: 1393 7516

www.menighedsraad.dk

[email protected]

4. oktober 2022

Høring - Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Initiativer mod digi-

tale krænkelser, sidestilling af tilsnigelse af samleje med voldtægt og udnyttelse af religiøs af-

hængighed) J.nr. (2022-731-0103)

Bestyrelsen for Landsforeningen af Menighedsråd har behandlet den del af udkastet, som vedrører

forslaget om at udvide det strafbare område i straffelovens § 220 og § 225, jf. § 220, om groft misbrug

af en persons arbejdsmæssige, økonomiske eller behandlings- eller plejemæssige afhængighed til at

skaffe sig samleje eller andet seksuelt forhold med vedkommende til også at omfatte den situation, at

en religiøs leder groft misbruger sin særlige rolle og autoritet i menigheden til at skaffe sig samleje

med personer, som er afhængige af relationen.

Bestyrelsen tilslutter sig, at der bør kunne fæstnes den samme tillid til en religiøs leder som til en be-

handler eller psykolog.

Landsforeningen af Menighedsråd kan støtte forslaget som beskrevet, idet ændringen for folkekirkens

vedkommende alene bør omfatte præster (herunder provster og biskopper).

Med venlig hilsen

Søren Abildgaard

Formand

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Sag nr. 2022 - 26601 / Akt. nr. 2085099

TRR/HMH/AKLN

Dato: 3. oktober 2022

Til Justitsministeriet

Jeg har modtaget Justitsministeriets ”Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og

retsplejeloven (Initiativer mod digitale krænkelser, sidestilling af tilsnigelse af samleje med voldtægt og

udnyttelse af religiøs afhængighed)” dat. 6. september 2022.

Jeg skal herved meddele, at jeg ikke har bemærkninger til det fremsendte forslag.

Venlig hilsen

Thomas Reinholdt Rasmussen

biskop

Thulebakken 1

9000 Aalborg - Tlf.: 98 18 80 88

www.aalborg.stift.dk - E-post: [email protected]

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Høringssvar

04-10-2022

EMN-2022-01193

1578876

Julie Kjærgaard

Høringssvar vedrørende lovforslag om ændring af straffeloven og

retsplejeloven ifm. initiativer mod digitale krænkelser, sidestilling af

tilsnigelse af samleje med voldtægt og udnyttelse af religiøs af-

hængighed

Danske Regioner har d. 6. september 2022 modtaget udkast til lovforslag om

ændring af straffeloven og retsplejeloven (initiativer mod digitale krænkelser,

sidestilling af tilsnigelse af samleje med voldtægt og udnyttelse af religiøs af-

hængighed) J.nr. (2022-731-0103).

Danske Regioner bakker op om de fremførte ændringsforslag, herunder navnlig

forslaget om selvstændig kriminalisering af grooming samt forslaget om udvi-

delse af straffelovens § 223, stk. 1 til også at omfatte blufærdighedskrænkelse,

således der sendes et klart signal om skærpet strafværdighed for så vidt angår

overgreb begået i betroede stillinger.

Vedr. forslag til selvstændig kriminalisering af grooming

På baggrund af regionale erfaringer med anbragte, sårbare unge mellem 15 og

18 år, kan Danske Regioner bakke op om Justitsministeriets forslag om, at al-

dersgrænsen for den forurettede fastsættes til 18 år. Unge, som føler sig isole-

rede, som har været udsat for svigt i barndommen, eller som grundet andre

sårbarhedsfaktorer er særligt udsatte, har behov for en særlig beskyttelse,

samt en anerkendelse fra samfundet side af, at ansvaret for de krænkelser, de

eventuelt måtte blive udsat for af en voksen, ikke ligger hos dem.

I erkendelsen af, at den unges sårbarhed og påvirkelighed ikke nødvendigvis

er proportional med pågældendes alder, kan det bekymre os, at Ministeriet an-

fører,

at ”….der

i sager, hvor den forurettede er over den seksuelle lavalder, i al-

mindelighed vil skulle lægges større vægt på det manipulerende element

end i sager, hvor den forurettede er under 15 år.”

Hertil vil vi foreslå en alternativ formulering, som lægger vægt på uligheden i

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

magtforholdet eller i modenheden parterne imellem, snarere end på ’det

ma-

nipulerende

element’,

som vil kunne læses som et skærpet krav til arten eller

omfanget af gerningspersonens manipulerende handlinger. Det er vores opfat-

telse, at gerningspersonen over for den forurettede på eksempelvis 17 år kan

have udført samme handlinger, og anvendt de samme formuleringer, som ville

være bragt i spil over for et yngre barn/ung.

Skønnet over uligheden i magtforholdet kan eksempelvis baseres på oplysnin-

ger om gerningspersonens kendskab til den unges sårbare situation og/eller

dennes udtrykte følelser, samt den respons, som gerningspersonen har opnået

ved sine handlinger og opfordringer mv.

Vedr. beskrivelsen af den strafbare groomingadfærd

Selvom det er velkendt, at grooming i høj grad finder sted via internettet, vil

Danske Regioner opfordre til, at der under lovforslagets afsnit 2.1.3. om den

foreslåede ordning, tilføjes eksemplificeringer af groomingadfærd, som udvises

ved parternes fysiske samvær, eller som udspringer af en allerede bestående

relation. Det kan fx være i regi af skole, opholdssted eller sports- og fritidsklub-

ber. I

disse rammer kan en gerningsperson i dagligdagen ”opdyrke” en relation

til et barn eller en ung, uden at dette behøver ske under dække af at være

jævnaldrende. I en sådan relation kan en gerningsperson eksempelvis groft ud-

nytte et allerede bestående tillids- eller magtforhold, ligesom der kan være tale

om en udnyttelse af den forurettedes behov for socialt samvær, en fortrolig

samtalepartner eller lignende.

Grooming begået af en person i en nær relation eller særligt betroet stilling

I forlængelse af ovenstående foreslår Danske Regioner, at det

–

i tråd med for-

slagets punkt 5 om ændring af straffelovens § 223, stk. 1

–

overvejes, hvorvidt

det bør fremgå eksplicit, at det ved strafudmålingen for grooming bør være en

strafskærpende omstændighed, hvis adfærden er udvist over for en forurettet,

som var betroet gerningspersonen til fx undervisning eller opdragelse.

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Danner

Nansensgade 1

1366 København K

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Fremsendt per e-mail til:

[email protected]

København, d. 4. oktober 2022

Danners bemærkninger til forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven (initiativer

mod digitale krænkelser, sidestilling af tilsnigelse til samleje med voldtægt og udnyttelse af

religiøs afhængighed)

Danner vil indledningsvist gerne takke for muligheden for at give bemærkninger til forslaget.

Iflg. Statens Institut for Folkesundhed blev 2,8 pct. af alle kvinder i Danmark i 2021 udsat for ’ubehagelig

seksuel

beføling, forsøg på eller gennemført tvunget samleje eller andre seksuelle overgreb’. Dertil skal

lægges et formentlig betydeligt mørketal. Seksuel vold har omfattende betydning for den voldsudsatte, og

idet Danner anser lovforslaget som et udtryk for en generel styrkelse af de forurettedes retsstilling, og den

foreslåede skærpelse som værende være i tråd med samtykkeloven, er Danner positivt indstillede over for

forslagets intention.

Specifikt er Danner derfor også positive over for intentionen om at sidestille tilsnigelse til samleje med

voldtægt, herunder den forhøjede straframme svarende til samleje uden samtykke, idet dette vil styrke

kvinder, der udsættes for seksuel vold.

Misbrug af religiøs afhængighed

Danner er desuden positivt indstillede over for udvidelsen af det strafbare område i straffelovens § 220 og

§ 225, jf. § 220, om groft misbrug af en persons arbejdsmæssige, økonomiske eller behandlings- eller

plejemæssige afhængighed til at skaffe sig samleje eller andet seksuelt forhold med vedkommende, så også

en præst eller en religiøs leders misbrug af sin rolle og autoritet i menigheden til at skaffe sig samleje med

personer, der er afhængige af relationen, omfattes.

Danner hæfter sig ved beskrivelsen i lovforslagets punkt 2.7 om groft misbrug af religiøs afhængighed. Her

beskrives gældende ret efter bestemmelsen i straffelovens § 220 om groft misbrug af en persons

arbejdsmæssige, økonomiske eller behandlings- eller plejemæssige afhængighed til at skaffe sig samleje

eller andet seksuelt forhold med vedkommende. Danner vil i den forbindelse gerne benytte anledningen til

at fremhæve behovet for, at økonomisk vold, hvorved en ægtefælle med trussel om økonomiske

konsekvenser opnår samleje med sin ægtefælle, der efter sin indre overbevisning ikke ønsker at deltage i

samlejet, kan straffes, hvis gerningspersonen på baggrund af de samlede omstændigheder vidste eller

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

burde vide, at ægtefællen ikke har haft reel mulighed for at give udtryk for sin indre overbevisning om ikke

at samtykke i samlejet.

Beskikkelse af bistandsadvokat

Endelig er Danner positive over for muligheden for beskikkelse af en bistandsadvokat til forurettede, der

har været udsat for grooming, herunder ret til vederlagsfri samtale med advokat forud for evt. anmeldelse,

idet dette vil stille økonomisk vanskeligt stillede kvinder bedre i retsprocessen.

Med venlig hilsen

Mette Marie Yde

Direktør/CEO

Tel.: +45 30 78 58 60

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Sendt til: [email protected] og [email protected].

Vesterbrogade 32

1620 København V

4. oktober 2022

Telefon 33 43 70 00

[email protected]

www.danskeadvokater.dk

Dok.nr. D-2022-035862

Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og

retsplejeloven (Initiativer mod digitale krænkelser, sidestilling af

tilsnigelse af samleje med voldtægt og udnyttelse af religiøs afhængighed)

Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar. Dette høringssvar

er udarbejdet i samarbejde med Danske Advokaters fagudvalg for strafferet og

straffeproces.

Overordnede bemærkninger

Danske Advokater støtter generelt op om at sikre værn mod krænkelser og overgreb.

Grooming

Danske Advokater støtter indførsel af en selvstændig strafbestemmelse for grooming,

som skal medvirke til at forebygge seksuelle krænkelser af børn.

Det bemærkes, at grooming som en selvstændig kriminalitetsform kan give anledning

til falske beskyldninger og misbrug. Det er derfor vigtigt, at personer, der beskyldes for

grooming har en reel og lige ret til eget forsvar og fair rettergang.

Ad pkt. 2.1.2

Vi finder det på samme måde som Justitsministeriets arbejdsgruppe afgørende at

værne om børns retssikkerhed. Vi bemærker, at aldersgrænsen i nærværende udkast

fastsættes til 18 år, samt at hensyn bag aldersgrænsen skal balanceres. Det fremgår af

aftalen af den 29. juni 2022, at der er planlagt en evaluering efter 2 år. Når

bestemmelsen har været i anvendelse i 2 år, vil medlemmer af Danske Advokaters

fagudvalg have anvendt bestemmelsen i praksis, og vi opfordrer derfor til, at Danske

Advokater inddrages i evalueringen.

Ad pkt. 2.2.3

Det bemærkes, at sager om grooming sidestilles med sager om

blufærdighedskrænkelse, når det kommer til den forurettedes adgang til at få

beskikket en bistandsadvokat. De to bestemmelser adskiller sig imidlertid, idet

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

beskyttelseshensynet i de to bestemmelser ikke er sammenlignelige, da forurettede i

den nye grooming-bestemmelse jf. lovteksten er under 18 år.

Vi finder det derfor afgørende, at den forurettede, der i dette tilfælde er under 18 år,

ydes en øget beskyttelse i form af adgang til en beskikket advokat, vederlagsfri

vejledning fra en advokat forud for en evt. anmeldelse samt efter sagens afslutning. Vi

foreslår derfor, at det overvejes, hvorledes det i praksis sikres, at de forurettede tidligst

muligt sikres advokatbistand.

Sidestilling af tilsnigelse af samleje med voldtægt

Vi anerkender behovet for at følge et politisk ønske om strafskærpelse ved tilsnigelse

af samleje, således at den der tilsniger sig samleje med en person, der forveksler

gernings-personen med en anden, straffes for voldtægt med fængsel indtil 8 år. Vi

anser det for positivt, at den forurettede med ændringen opnår en forbedret retstilling.

Afsluttende bemærkninger

Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar, og vi står altid

gerne til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog.

Med venlig hilsen

Danielle Andrea Løw

Juridisk konsulent

Danske Advokater

[email protected]

2/2

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

København d. 4. oktober 2022

Justitsministeriet

Strafferetskontoret

[email protected] og [email protected].

Udtalelse fra Kvinderådet vedr. Forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven

(Initiativer mod digitale krænkelser, sidestilling af tilsnigelse af samleje med voldtægt og

udnyttelse af religiøs afhængighed) j.nr. 2022-731-0103

Kvinderådet takker for invitationen til at indgive en udtalelse. Kvinderådet har enkelte

bemærkninger.

Selvstændig kriminalisering af grooming

Kvinderådet støtter forslaget om en selvstændig kriminalisering af grooming i straffeloven.

Kvinderådet tilslutter sig høringssvaret fra Digitalt Ansvar herunder særligt forslaget om at udvide

grooming-bestemmelsen til at omfatte personer med mentalt handicap, i så fald denne mentale

alder lægefagligt vurderes lavere end 18 år.

Afskaffelse af tilsnigelsesparagraffen

Kvinderådet støtter forslaget om at tilsnigelse til samleje fremover karakteriseres som voldtægt.

Kvinderåder finder, at dette vil være i bedst overensstemmelse med den samtykkebaserede

voldtægtslovgivning.

Groft misbrug af religiøs afhængighed

Med lovforslaget foreslås det at udvide straffelovens § 220 til også at omfatte en religiøs leders

grove misbrug af et mellem den pågældende og et medlem af dennes menighed bestående

afhængighedsforhold.

Kvinderådet er enig med regeringen i, at det er uacceptabelt, hvis en religiøs leder groft misbruger

sin særlige rolle og autoritet i menigheden til at skaffe sig samleje med personer fra menigheden.

Dog er Kvinderådet

bekymret for ligestillingen af ”arbejdsmæssig, økonomisk, behandlings-

eller

plejemæssig

afhængighed” (som i dag er omfattet af straffelovens §220) med ”religiøs

afhængighed”.

Niels Hemmingsensgade 10, 2 / 1153 Copenhagen K

tlf. + 45 3312 80 87 /

kvinderaadet.dk

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Kvinderådet mener, at fokus bør være på kriminalisering af de handlinger, hvormed en person

udnytter sin særlige status til at skaffe sig samleje, og ikke afgøres af, hvem den person, der udfører

disse handlinger, er.

Med venlig hilsen

Lise Johansen

Direktør

Niels Hemmingsensgade 10, 2 / 1153 Copenhagen K

tlf. + 45 3312 80 87 /

kvinderaadet.dk

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

D. 4. oktober 2022

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Initiativer mod di-

gitale krænkelser, sidestilling af tilsnigelse af samleje med voldtægt og udnyttelse af religiøs afhængighed)

Ved en mail af den 6. september 2022 har Justitsministeriet anmodet Det Kriminalpræventive Råd om even-

tuelle bemærkninger.

I den anledning skal DKR udtale, at vores mission er at skabe tryghed ved at oplyse om og forebygge krimina-

litet.

DKR hilser overordnet set initiativerne i lovforslaget velkomne.

Straf bør dog ikke stå alene. Hvis vi skal løse de underliggende problemer med digitale krænkelser og voldtægt,

er straf i sig selv ikke nok. Derfor er brug for bl.a. forebyggelse og oplysning.

Hvad angår voldtægt har DKR gjort os til talsmænd for, at der skal gøres langt mere for at forebygge voldtægt.

Der er behov for at sætte ind tidligt og gå systematisk til værks. Desværre har forebyggelsen ikke tilstrækkeligt

fokus, når det kommer til voldtægt og seksuelle overgreb. DKR anbefaler derfor helt overordnet set på vold-

tægtsområdet, at regeringen tager et initiativ på tværs af ministerområder og sætter sig for at udarbejde

en national forebyggelsesstrategi af voldtægt og seksuelle overgreb. Det kræver, at relevante aktører inddra-

ges med henblik på at tilvejebringe viden og inspiration til, hvordan den nødvendige forandring kan skabes.

En sådan strategi bør først og fremmest være helhedsorienteret og komme hele vejen rundt om problemstil-

lingen

Hvad angår den helt nye bestemmelse vedr. grooming mener DKR, at børn og unge bedst kan beskyttes mod

overgreb og krænkelser på nettet, når de kender deres rettigheder, og ved hvor de kan få hjælp ved ubehage-

lige oplevelser. Derfor skal der sættes tidligt ind med undervisning i digitale krænkelser på skolerne med sær-

ligt fokus på grænser, samtykke og lovgivning. Det kræver desuden, at fagpersonalet og ledelsen på de enkelte

skoler har de nødvendige redskaber til at håndtere og forebygge digitale krænkelser. Derfor opfordrer DKR til

at lærere og skoleledere skal tilbydes opkvalificering ift. at kunne forebygge, håndtere og undervise i krænkel-

ser på nettet.

Med venlig hilsen

Anna Karina Nickelsen

Sekretariatschef, Det Kriminalpræventive Råd

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

4 oktober 2022

Rigensgade 5, kld.

1366 København K

[email protected]

+45 42 63 62 94

Til:

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og

retsplejeloven (Initiativer mod digitale krænkelser, sidestilling af

tilsnigelse af samleje med voldtægt og udnyttelse af religiøs

afhængighed)

Foreningen Digitalt Ansvar, der arbejder for at forebygge og bekæmpe digitale krænkelser og digital vold,

har med stor interesse læst lovforslaget og har følgende bemærkninger.

Overordnede bemærkninger

Eftersom Digitalt Ansvar var inviteret med i Justitsministeriets arbejdsgruppe for at vurdere behovet for

ændringer, er vi meget glade for at se, at der er blevet lyttet til arbejdsgruppens overvejelser og

anbefalinger. Ændringerne flugter således både med de anbefalinger, som arbejdsgruppens flertal gav

udtryk for, og den aldersgrænse på 18 år, som Digitalt Ansvar, Børns Vilkår og Red barnet anbefalede i

forhold til en selvstændig kriminalisering af grooming:

Rapport fra arbejdsgruppen om digitale krænkelser

(justitsministeriet.dk)

Vi vurderer, at lovforslaget vil være med til at styrke beskyttelsen af ofre for digitale krænkelser ved:

•

at ligestille de overgreb, der sker digitalt med overgreb, som foregår i det fysiske rum.

at slå fast, at ofre ikke bærer skyld for det forløb, der leder op til et overgreb, ved selvstændigt at

kriminalisere grooming.

at straffelovens § 223, stk. 1, der forbyder seksuelle relationer med personer under 18 år, som er

betroet gerningspersonen til undervisning, opdragelse eller lignende, udvides, så den fremover

også kommer til at omfatte blufærdighedskrænkelse.

Bemærkning om personer med mentale handicap

Det bør overvejes, om den foreslåede § 231 om grooming bør udvides til også at omfatte personer med et

mentalt handicap, hvis mentale alder lægefagligt vurderes lavere end 18 år.

Personer med et mentalt handicap kan være lette ofre for gerningspersoner, der kan udnytte deres

mentale overlegenhed. Denne gruppe er særligt udsatte, på samme måde som børn og unge.

En udvidelse vil også flugte med de menneskeretlige forpligter, beskrevet i art. 16. i

FN’s

Handicapkonvention, der siger at:

1 af 5

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

4 oktober 2022

Rigensgade 5, kld.

1366 København K

[email protected]

+45 42 63 62 94

”Deltagerstaterne

skal gennemføre effektiv lovgivning og effektive politikker, herunder lovgivning og

politikker med fokus på kvinder og børn, for at sikre, at udnyttelse, vold og misbrug rettet mod personer

med handicap opdages, efterforskes og, hvor det er hensigtsmæssigt, underkastes retsforfølgning.”

Det må formodes, at risiko for grooming er til stede i mange sager vedr. straffeloven § 218, der siger, at

den, der ved udnyttelse af en persons sindssygdom eller mentale retardering skaffer sig samleje med den

pågældende, straffes med fængsel indtil 4 år.

En udvidelse af grooming-bestemmelsen vil ikke være afgørende for strafudmålingen i sager vedr. § 218, på

samme måde, som den foreslåede grooming-bestemmelse heller ikke vil være udslagsgivende, hvor der

dømmes i sammenstød med f.eks. § 216 om voldtægt.

En udvidelse, der omfatter mentale handicap, vil dog sikre, at grooming-sager, i de tilfælde hvor offeret

falder ind under betegnelsen som mentalt handicappet, bliver behandlet ved domstolene i, alene eller i

sammenstød med andre forbrydelser, som en selvstændig ugerning, og kan på samme måde som for børn

have betydning for forurettedes skyldfølelse.

Forældelse

Digitalt Ansvar deler Børns Vilkårs opfattelse af, at den foreslåede § 231 om grooming omfattes af

straffelovens § 93 b, stk. 2, hvorefter der ikke indtræder forældelse ved overtrædelse af en række

bestemmelser vedrørende seksuelt misbrug af børn.

Udvidelse af straffelovens § 225

–

sextortion

Med lovforslaget vil det være op til domstolene at vurdere grovhed i et spektrum fra

”at blive tvunget til at

berøre egne bryster” til ”indføring af genstande”.

§ 225 træder altså kun i kraft, når den forurettede tvinges til at udføre seksuelle handlinger på sig selv af en

vis grovhed.

Hvis den forurettede befinder sig i et afhængighedsforhold og igennem en længere periode blive truet til at

sende intimt materiale i væsentligt omfang

–

dog uden decideret seksuel aktivitet/evt. indføring af

genstande

–

så vil der fortsat skulle rejses tiltale og straffes efter §§ 232 og 260, idet § 225 så ikke finder

anvendelse.

Vi anbefaler derfor, at en udvidelse heraf overvejes. Således at også tilfælde af sextortion, hvor der er tale

om et afhængighedsforhold og en åbenlys magtforskydning, falder ind under § 225.

Herudover anbefaler vi, at der udarbejdes en analyse af retspraksis om udvidelse af § 225 om sextortion og

den nye bestemmelse om grooming § 231, to år efter loven er trådt i kraft, for at vurdere sammenhængen

mellem lovændringernes intentioner og virkning.

Formålet med at udvide § 225 formodes at være, at alle ofre for sextortion ønskes beskyttet. Uanset køn.

Der opfordres derfor til at se på de kønnede aspekter i formuleringerne, idet også drenge bliver udsat for

både grooming og sextortion, uanset at der ikke er tale om indførelse af genstande.

2 af 5

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

4 oktober 2022

Rigensgade 5, kld.

1366 København K

[email protected]

+45 42 63 62 94

Vedr. beskikkelse af bistandsadvokat forud for eventuel politianmeldelse

Idet retsplejeloven § 741 a foreslås ændret (idet ny § 231 skal indsættes), bør man i samme ombæring

indsætte § 235 i retsplejeloven § 741 a.

Vi har tidligere gjort opmærksom på

–

i høringssvar vedr. indsættelse af § 242 om stalking

–

at ofre i sager

om digitale krænkelser kan have udfordringer med at få tilkendt ret til en bistandsadvokat. Idet der er tale

om ofre, som i den grad har brug for bistand og vejledning

–

både forud for og under en eventuel

efterforskning og retssag

–

bør der tages højde herfor i retsplejelovens regler.

Således vil de samme regler gælde for alle ofre og i alle retskredse

–

på tværs af landet. Og ikke som nu,

hvor det er op til den enkelte dommer at vurdere, om det enkelte offer for en digital krænkelse bør have

ret til en bistandsadvokat eller ej.

Særligt ift. retsplejelovens § 334 a, stk. 2, hvoraf det fremgår at

”salær

og eventuel godtgørelse fastsættes

af retten i den kreds, hvor forbrydelsen er begået”

bør der ske afklaring af, hvor man fra lovgivers side

mener, at online grooming er begået. Om det er i forurettedes retskreds, eller gerningspersonens.

Dette medfører i sager om digitale krænkelser ofte udfordringer, idet ofrene ikke nødvendigvis er

bosiddende i samme del af landet som gerningspersonen. Netop fordi der er tale om en digital kriminalitet,

som ikke kender til kommunegrænser, er det muligt

–

og sædvanligt

–

at gerningspersoner krænker ofre

andre steder i landet.

Uddannelse og kommunikation

Da lovforslaget indeholder en helt ny grooming-bestemmelse og herved definition heraf, som berører

mange begreber som manipulation, overlegenhed, magtforhold, modenhed og systematik, finder vi det

relevant, at der afsættes midler til uddannelse og formidling af den nye bestemmelse. Det forebyggende

potentiale

i bestemmelsen vil kun opnås, hvis børn og unge forstår, hvad grooming er, og derfor går til

politiet eller en voksen, og hvis politi og anklagemyndighed har et klart billede af, hvad de skal være

opmærksomme på og bevissikre.

Med venlig hilsen

Digitalt Ansvar, Børnerådet, Red Barnet, Børns Vilkår, SSP Samrådet, Center for Digital Pædagogik,

Offerrådgivningen og Landsorganisation af Kvindekrisecentre (LOKK).

3 af 5

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Sekretariatet

Justitsministeriet

Strafferetskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

[email protected]

KRONPRINSESSEGADE 28

1306 KØBENHAVN K

TLF.: 33 96 97 98

DATO: 4. oktober 2022

SAGSNR.: 2022 - 3048

ID NR.: 847113

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og

retsplejeloven (Initiativer mod digitale krænkelser, sidestilling af tilsnigelse

af samleje med voldtægt og udnyttelse af religiøs afhængighed)

Ved brev af 6. september 2022 har Justitsministeriet

anmodet Advokatrådet om

udtalelse til

ovennævnte udkast til lovforslag.

Advokatrådet skal i den anledning bemærke følgende:

Efter forslaget indføres der i straffelovens § 231 en særskilt bestemmelse om

grooming, der defineres som det forhold, at gerningspersonen systematisk eller

ved manipulation under udnyttelse af en på alder og erfaring beroende

overlegenhed opbygger en relation til en person under 18 år med forsæt til at

udsætte den pågældende for en seksuel krænkelse.

Advokatrådet

finder

det generelt glædeligt, at forslaget har afsæt i et grundigt

forarbejde udført af en arbejdsgruppe med bred deltagelse af fagfolk. Advokatrådet

kan i det væsentlige tilslutte sig de overvejelser, som ligger til grund for forslaget

om indførelse af en særskilt bestemmelse om grooming og den nærmere

udformning af denne.

Den foreslåede bestemmelse

om grooming

tilsigter at ramme tilfælde, hvor der

ikke kan føres bevis for forsøg på et konkret seksuelt overgreb. I forhold til

straffelovens almindelige forsøgsregler

indebærer bestemmelsen, at der ses bort

fra kravet til forsættets konkretisering. Det vil således alene være en forudsætning

for bestemmelsens anvendelse, at gerningspersonen opbygger relationen med

forsæt til at begå en handling, som er strafbar

efter en eller flere bestemmelser i

straffelovens 24. kapitel om seksualforbrydelser. Det vil derimod ikke være

afgørende, om det kan konstateres, hvilken bestemmelse i nævnte kapitel,

som

gerningspersonen havde forsæt til at overtræde. Hvorvidt der foreligger fornødent

www.advokatsamfundet.dk

· [email protected]

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Sekretariatet

forsæt til at overtræde den foreslåede bestemmelse, vil bero på de konkrete

omstændigheder i sagen.

Det er

anført i bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse om grooming,

det i praksis kan

være vanskeligt at sondre mellem strafværdige

forhold og

tilladelige kontakter, herunder at afklare, om der har været forsæt til at begå et

seksuelt overgreb. De hermed forbundne retssikkerhedsmæssige udfordringer

kræver særlig opmærksomhed fra alle professionelle aktører i processen.

Advokatrådet

kan i den forbindelse

tilslutte sig bemærkningerne om vigtigheden

af at sikre, at den foreslåede bestemmelse ikke anvendes over for almindelig

kontakt med unge over den kriminelle lavalder, og at det i den forbindelse er særlig

væsentligt at stille relevante krav til forskellen mellem den mistænkte og den

forurettede i forhold til alder, erfaring eller udvikling.

Advokatrådet noterer sig med tilfredshed, at det er tanken at evaluere

anvendelsen af bestemmelsen om grooming efter to år med henblik på

overvejelser

om et eventuelt behov for præcisering eller ændring af

bestemmelsen. Advokatrådet medvirker i øvrigt

gerne hertil.

I forlængelse af forslaget om indførelse af en ny

bestemmelse om grooming

foreslås det, at forurettede i

disse sager skal have

mulighed for at få beskikket en

bistandsadvokat, ligesom de skal have adgang til en vederlagsfri samtale med en

advokat både før politianmeldelse og efter sagens afslutning.

Advokatrådet har ingen særlige bemærkninger til denne del af forslaget, men

henviser til de generelle overvejelser, som er aktuelle i forbindelse med

afklaringen af bistandsadvokaters rolle, se herom Advokaten nr. 3, 2022 side 26-

30.

Der påtænkes en udvidelse af straffelovens § 223, stk. 1, så bestemmelsen

fremover kommer til at omfatte

blufærdighedskrænkelse. Ændringen vil

indebære, at en elev fremover ikke med diskulperende virkning vil kunne

samtykke til, at en lærer udsætter en elev for en blufærdighedskrænkende

handling.

Advokatrådet har ikke særlige bemærkninger til denne del af

forslaget.

Straffelovens definition af andet seksuelt forhold end samleje påtænkes

udvidet, så det fremover også kommer til at omfatte seksuelle handlinger, som

gerningspersonen formår den forurettede til at udføre på sig selv, herunder

såkaldt sextortion. Udvidelsen vil indebære, at sådanne forhold vil kunne straffes

efter § 225 om andet forhold end samleje.

www.advokatsamfundet.dk

· [email protected]

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Sekretariatet

Advokatrådet

har noteret

sig, at det i bemærkningerne til forslaget fremgår, at

det

klare udgangspunkt for

anvendelse af det foreslåede andet led i straffelovens §

225,

forudsætter at den mistænkte har overværet eller modtaget et foto, en video

eller lignende af den seksuelle handling.

Terminologien i straffeloven ændres, så ”pornografisk” materiale fremover

betegnes som ”seksuelt” materiale. I en række af straffelovens bestemmelser, vil

det, der i dag betegnes som ”pornografisk materiale”, fremover i almindelighed

skulle betegnes som ”seksuelt materiale” eller – for så vidt angår materiale med

personer under 15 år – ”overgrebsmateriale”.

Advokatrådet

har ikke særlige bemærkninger til denne del af forslaget.

Det foreslås desuden, at tilsnigelse af samleje med en person, der forveksler

gerningspersonen med en anden, sidestilles med voldtægt ved indsættelse af et

nyt 2. pkt. i straffelovens § 216, stk. 1. Tilsnigelse af samleje vil herefter også være

karakteriseret som voldtægt. Formålet er, at gøre strafferammen for voldtægt ved

tilsnigelse den samme som for voldtægt ved samleje uden samtykke. Samtidig

foreslås det, at straffen for tilsnigelse af samleje skærpes til det dobbelte af, hvad

der i dag efter retspraksis fastsættes for tilsnigelse af samleje.

Med den foreslåede ændring er der ikke tilsigtet nogen ændring i

gerningsindholdet for tilsnigelse af samleje. Tilfælde, hvor forurettede som følge

af en vildfarelse,

forveksler gerningspersonen med en anden, vil fremover være

omfattet af den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 216 om voldtægt.

Forhold, hvor gerningspersonen f.eks. opnår samleje ved at lyve om sin identitet

eller foregiver at være

velhavende eller kendt, vil derimod fortsat ikke være

strafbart efter den foreslåede ændring. Ændringen vil desuden ikke berøre den

nugældende samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse i straffelovens § 216, stk.

1, og det allerede fastlagte samtykkebegreb.

Advokatrådet kan tilslutte sig denne del af forslaget, som forekommer

velbegrundet.

Det foreslås tillige at udvide det strafbare område i straffelovens § 220 og § 225,

jf. § 220, om groft misbrug af en persons arbejdsmæssige, økonomiske eller

behandlings-

eller plejemæssige afhængighed til at skaffe sig samleje eller andet

seksuelt forhold med vedkommende. Dette skal ske ved indsættelse af et nyt 2.

pkt. i straffelovens § 220 med det formål at kriminalisere forhold, hvor en religiøs

leder groft misbruger

det afhængighedsforhold, som kan bestå mellem en religiøs

www.advokatsamfundet.dk

· [email protected]

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Sekretariatet

leder og et medlem af dennes menighed, til at opnå samleje med det pågældende

medlem.

Advokatrådet har ikke særlige bemærkninger til denne del af forslaget.

Med venlig hilsen

Andrew Hjuler Crichton

generalsekretær

www.advokatsamfundet.dk

· [email protected]

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Anne Sofie Brix

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Alma Malkoc

5. oktober 2022 14:09

£Strafferetskontoret (951s18); Anne Sofie Brix

Høring - Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven og retsplejeloven

(Initiativer mod digitale krænkelser, sidestilling af tilsnigelse af samleje med

voldtægt og udnyttelse af religiøs afhængighed) J.nr. (2022-731-0103)

2022-731-0103

2601189

Sag:

Sagsdokument:

Til Justitsministeriet

Vedrørende J.nr. (2022-731-0103)

Digitaliseringsstyrelsen har ingen bemærkninger til lovforslaget.

Med venlig hilsen

_________________________

Alma Malkoc

Stud.jur.

Kontor for jura

E-mail:

[email protected]

www.digst.dk

– fordi hverdagen er digital

Du bedes venligst være opmærksom på, at Digitaliseringsstyrelsen ved modtagelsen af din meddelelse behandler de personoplysninger om dig,

der fremgår af beskeden. Dette sker som led i Digitaliseringsstyrelsens myndighedsudøvelse. Du kan læse mere om, hvordan

Digitaliseringsstyrelsen behandler dine personoplysninger, og hvilke rettigheder du har som registreret mv., i styrelsens privatlivspolitik

https://digst.dk/om-os/privatlivspolitik/

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Vestre Landsret

Præsidenten

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt pr. mail til

[email protected]

14. oktober 2022

J.nr.: 22/17668-2

Sagsbehandler: Lars B Olesen

Justitsministeriet har ved brev af 6. september 2022 (sagsnr. 2022-731-0103) anmodet om eventuelle

bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven

(Initiativer mod digitale krænkelser, sidestilling af tilsnigelse af samleje med voldtægt og udnyttelse af

religiøs afhængighed).

I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.

Med venlig hilsen

Jens Røn

Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • [email protected]

CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Anne Sofie Brix

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Sag:

Sagsdokument:

Mikael Sjöberg <[email protected]>

31. oktober 2022 13:22

£Strafferetskontoret (951s18)

Anne Sofie Brix; Gitte Lene Pedersen; Anders Raagaard - Contact

udkast til ændring af straffeloven og retsplejeloven

2022-731-0103

2625147

Justitsministeriet

Strafferetskontoret

Ved mail af 6. september 2022 har justitsministeriet anmodet om Dommerforeningens eventuelle bemærkninger til

udkast til forslag om ændring af straffeloven og retsplejeloven ( Initiativer mod digitale krænkelser, sidestilling af

tilsnigelse af samleje med voldtægt og udnyttelse af religiøs afhængighed)

Lovudkastet har været drøftet i Dommerforeningens bestyrelse.

I den anledning skal jeg meddele, at lovudkastet ikke giver anledning til bemærkninger.

Der henvises til sagsnr. 2022-731-0103

Med venlig hilsen

Mikael Sjöberg

Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening

Direkte: + 45 99 68 65 01/ + 45 21 66 18 49

L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Østre Landsret

Præsidenten

Justitsministeriet

Strafferetskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

1. november 2022

J.nr.: 22/17414-2

Sagsbehandler: CRJ

Justitsministeriet har ved brev af 6. september 2022 (sagsnr. 2022-731-0103) anmodet om eventuelle

bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Initiativer mod

digitale krænkelser, sidestilling af tilsnigelse af samleje med voldtægt og udnyttelse af religiøs

afhængighed).

I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.

Med venlig hilsen

Carsten Kristian Vollmer

Ellen Busck Porsbo

Østre Landsrets Plads 1, 2150 Nordhavn • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: [email protected] • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk

cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214