Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 50 Bilag 8
Offentligt
Til lovforslag nr.
L 50
Folketinget 2022-23 (2. samling)
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 4. maj 2023
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven
(Initiativer mod digitale krænkelser, herunder forbud mod grooming, sidestilling af tilsnigelse af samleje med voldtægt,
religiøse lederes udnyttelse af religiøs afhængighed med henblik på at skaffe sig samleje m.v.)
[af justitsministeren (Peter Hummelgaard)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget. Justits-
ministeren har stillet ændringforslag nr. 1, og Socialistisk
Folkeparti har stillet ændringsforslag nr. 2 til lovforslaget.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, M, ALT, IA og SP) indstiller
lovforslaget til
vedtagelse
med det af justitsministeren stille-
de ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod det af SF
stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (SF, DD, LA, KF, EL, DF og
SIU) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede
ændringsforslag.
Et
andet mindretal
i udvalget (RV) indstiller lovforslaget
til
vedtagelse
med det af justitsministeren stillede ændrings-
forslag. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod det
af SF stillede ændringsforslag.
Nye Borgerlige og Javnaðarflokkurin havde ved betænk-
ningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ik-
ke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Socialistisk Folkeparti
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget mener,
det er vigtigt, at vi øger den strafferetlige beskyttelse af
børn, da især de digitale muligheder har givet seriekrænkere
og digitale børnelokkere kronede dage og mulighed for at
kontakte hundredvis af ofre, som det eksempelvis har været
tilfældet i Brammingsagen og Vardesagen. I den ene sag
havde gerningsmanden kontaktet 115 drenge over hele lan-
det. I den anden sag omfattede anklageskriftet 169 forhold
begået mod piger og kvinder.
SF støtter lovforslaget, men understreger, at den formel-
le retsbeskyttelse skal følges op med retshåndhævelse og
effektiv efterforskning. I modsat fald kommer gerningsmæn-
dene ikke til at stå til regnskab for den digitale vold, de udø-
ver mod børn. Vi så desværre i sagerne fra Sønderjylland,
at der gik meget lang tid, inden sammenhængen i sagerne
blev opdaget. Det skyldtes, at anmeldelserne strømmede ind
i forskellige politikredse, og der gik lang tid, inden man op-
dagede mønsteret, og at det var den samme gerningsmand,
der begik ensartede forbrydelser.
SF anerkender, at mange af de forbrydelser, der omfattes
af lovforslaget, allerede kan straffes efter gældende ret, men
påpeger, at det i nogle tilfælde har givet uensartet behand-
ling, og at der i andre sager har været huller i strafmulighe-
derne. Og endelig har de eksisterende paragraffer ikke altid
afspejlet den alvorlighed, vi ønsker.
Grooming:
SF finder, at børn ikke altid kan gennemskue, hvad de
udsættes for, når voksne plejer relationer med dem på nettet,
og hvor nogle voksne desværre gør det, fordi de har seksuel-
le hensigter med barnet. Dette kriminaliseres nu direkte som
anbefalet af en række børneorganisationer. Det bifalder SF,
ligesom SF er glade for, at der er blevet lyttet til behovet for
den længere forældelsesfrist, fordi ofrene ikke altid opdager,
at de har været udsat for noget kriminelt, før længere op
i livet, hvor de får en anden modenhed og erfaring til at
forstå, at det, de blev udsat for, hverken var i orden eller
lovligt.
Blufærdighedskrænkelse:
SF finder det rigtigt, at der rettes op på skævheden i,
at blufærdighedskrænkelse i dag ikke er omfattet af den
AX028718