Jeg beklager, formand, men forud for det sidste beslutningsforslag fik jeg besked på, at jeg skulle møde op før Alternativet. Og ja, der har åbenbart været lidt rod i det. Lovforslaget, som vi behandler i dag, er som tidligere nævnt en genfremsættelse af et lovforslag, som er behandlet, og vi kommer også i Nye Borgerlige til at støtte det. Vi er en del af landbrugsaftalen. Det ændrer dog ikke ved, at jeg gerne vil knytte et par kommentarer til noget, som for mig og for Nye Borgerlige er helt principielt i den her sag.
Det første er, at vi i dag har et landbrug på støtten. Det er vi i Nye Borgerlige imod; vi mener, vi skal have et friere landbrug. For det første er der alt for mange penge, der går tabt, når vi har et landbrug på støtten, og for det andet har vi altså en strukturudvikling i vores landbrug, som er uhensigtsmæssig. Det er jo helt åbenlyst, at jo flere projekter, jo flere puljer, jo flere fonde, der er for danske landmænd at søge – som i øvrigt bliver finansieret via deres egne skatter og afgifter, jordskatter eller skatter på planteværn – jamen jo sværere bliver det for den enkelte landmand at hitte rede i.
Vi ser det i alle andre erhverv, og vi ser det selvfølgelig også i landbruget. Og det betyder, at det er stadig sværere for de små landbrug at finde ud af: Hvad er lovgivningen, hvad er reglerne, hvad er det for muligheder, jeg har? Og der, hvor man har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen, fordi der er meget arbejde, jamen der misser man måske de fonde, de projekter, de tilskud, som man kan søge. For de større bliver det lettere – og de større bliver stadig større, og de mindre forsvinder stille og roligt.
Vi ser også, hvordan vi i vores landbrug har en aldersprofil, hvis man kan tillade sig at sige det sådan, som betyder, at danske landmænd bliver ældre og ældre. Det er der ikke noget skidt i – det er dejligt at blive ældre, alternativet er værre – men det er ikke godt, hvis man som branche ikke kan rekruttere nye unge mennesker til sin branche. Vi ser jo desværre alt for mange unge landmænd, der siger: Nej tak, det her vil jeg ikke. Og det gør de, dels fordi det er en usikker branche, dels fordi det er en udskammet branche, men også fordi det som sagt er stadig sværere at hitte rede i de mange fonde, tilskud og fradrag, og hvad der ellers er, som bliver indført. Så det vil vi gerne prøve at hejse et flag for, sådan at vi er opmærksomme på det, når vi behandler den her type sager, uagtet at det er noget, vi tidligere har stemt for. Og det gælder også en implementering af landbrugsaftalen.
Det næste er, at det også er et skråplan, at der er stadig mere, der reguleres ved direktiver, altså at der er for lidt arbejde. Og det siger jeg ikke, fordi jeg gerne vil have mere arbejde. Jeg er nok lidt dovent anlagt i virkeligheden; det er nok derfor, man bliver leder og ikke fodarbejder, skulle jeg til at sige, altså en af dem, der sidder på gulvet. Det er, fordi man er bedre til at uddelegere, og det kræver nok en vis dovenskab. Så jeg har ikke behov for mere arbejde.
Omvendt har jeg det også sådan, at når vi nu sidder i Folketinget, sidder vi her jo for at varetage den opgave at være en stemme for nogle mennesker, som vi repræsenterer. Og den stemme bliver ikke hørt, når der er mere bemyndigelse, der overgår til ministeren – og dermed også i form af direktiver – og mindre, der skal vedtages som konsekvens af noget lovbehandling, vi har her i Folketingssalen. Det synes jeg er et vigtigt fokusemne at have her. Og jeg tror også, at det, når vi skal have udvalgsbehandlingen, vil være noget af det, som både Dansk Folkeparti og Enhedslisten – som jeg nu kan forstå også har hejst et flag for det – kan være sammen om. Og det er helt afgørende for os.
Og igen vil jeg sige: Det er ikke, fordi jeg ønsker at pålægge Folketinget mere arbejde end højst nødvendigt – det har også været en lang dag i dag – men det er af hensyn til de landmænd, som bliver underlagt de direktiver, som bliver vedtaget, og også af hensyn til folkestyret. Nu kan man være glad for, at vi i dag har en landbrugsminister, der selv er landmand. Det er ikke givet, at det er sådan i fremtiden; tænk, hvis vi en dag har en socialistisk landbrugsminister. Undskyld, men socialisterne vil nok tænke det samme den anden vej. Men det er bare for at sige, at jo mere bemyndigelse, vi lægger hos ministeren, jo mindre har Folkestyret at skulle have sagt. Og det kan man synes om eller ej. Når man i nogen grad er enig med ministeren, synes man måske mindre om, når lovgivningen giver den bemyndigelse og den magt til en minister, som man er politisk meget uenig med.
Så med de to anker vil jeg sige, at vi selvfølgelig støtter forslaget. Vi har støttet det før og støtter det også igen. Men jeg håber virkelig, at det her er noget, vi sammen kan have fokus på, når vi taler landbrugspolitik fremover, også i udvalgsbehandlingen. Tak for ordet.