Det sidste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af lovforslag nr. L 51:

Forslag til lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.

Af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen).

(Fremsættelse 22.02.2023).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er fru Ida Auken.

Tak for ordet. Dansk landbrug står over for en kæmpe opgave. Vi skal udvikle og skabe en grøn omstilling af landbruget, og det kræver en markant grøn indsats. For at det kan lykkes, skal vi have rigtig mange ting til at spille sammen, og ikke mindst skal det tænkes klogt sammen med den europæiske landbrugspolitik, CAP'en. Den spiller en afgørende rolle for den udvikling, vi ser i dansk landbrug. Ved at bruge de midler og landbrugsstøtten mere aktivt kan vi sætte skub i den grønne omstilling og skabe en udvikling af erhvervet og af dansk fødevareproduktion.

Derfor er det her lovforslag også centralt. Formålet med lovforslaget er at skabe grundlaget for at administrere den fælles landbrugspolitik. Reglerne gælder jo faktisk allerede nu, for vi hastebehandlede samme lovforslag i december måned, og det var vigtigt, for at vi kunne sætte gang i alle de grønne ordninger og initiativer, der bl.a. lå i EU-reglerne og den landbrugsaftale, som et meget stort flertal i Folketinget står bag. Men i dag behandler vi så lovforslaget under normale vilkår.

Lovforslaget indeholder tre centrale dele: For det første sætter vi rammerne for ansøgning og udbetaling af landbrugsstøtte. For det andet udmønter lovforslaget reformen af den fælles europæiske landbrugspolitik, CAP'en, i dansk lovgivning og fastsætter reglerne om de krav, der stilles med den nye reform af CAP'en. Det gælder bl.a. de frivillige grønne støtteordninger, også kaldet bioordninger, og gennemførelse af klimalavbundsprojekter. For det tredje samler vi regulering fra forskellig lovgivning i dette lovforslag, og dermed bliver det en ny hovedlov. Med lovforslaget sikrer vi det retlige grundlag, der er nødvendigt, for at vores aftale om grøn omstilling af landbruget bliver ført ud i livet.

Vi skal have verdens mest fremsynede, miljøsikre og klimavenlige landbrug, og derfor er det afgørende, at vi kommer videre med de initiativer og ordninger, der ligger i »Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug«, som et bredt flertal af Folketingets partier indgik i 2021, samt i CAP-reformen.

Socialdemokratiet støtter på den baggrund forslaget, og jeg skal hilse fra SF og sige, at de også støtter forslaget. Tak for ordet.

Selv tak. Og der er nu spørgsmål fra hr. Søren Egge Rasmussen.

Jamen vi er i Enhedslisten helt enige i, at der skal være en markant grøn indsats, og nogle gange leder jeg efter handlemuligheder. Og jeg synes faktisk, det er spændende her i § 7 i lovforslaget, hvor man er meget specifik omkring gennemførelse af klimalavbundsprojekter:

»Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan gennemføre projekter vedrørende udtagning af kulstofrige lavbundsjorder (klima-lavbundsprojekter), herunder ved køb af projektarealer, køb af erstatningsarealer, efterfølgende salg af disse og jordfordeling. Ministeren kan afholde nødvendige anlægsudgifter.«

Jeg tænkte, da jeg læste det: Kunne det ikke godt være en paragraf, som også kunne gælde, når vi skal etablere mere skov; når vi skal forholde os til de boringsnære beskyttelsesområder? Så jeg kunne egentlig godt tænke mig, at vi fik drøftet i udvalgsbehandlingen, om ikke vi kunne udvide den paragraf til at gælde for andre områder, så staten kunne være aktivt drivende, med hensyn til at vi får lavet mere omstilling. Hvad mener ordføreren om det?

Ordføreren.

Mange tak. Altså, nu er det jo langt hen ad vejen CAP'en, vi implementerer her, og det vil sige, at der jo er regler for, at det primært er landbrugsarealerne, man kan lave de her ting på. Jeg er ikke hundrede procent skarp på, om skovordninger kunne gå ind på det her område. Jeg synes, det er spændende at diskutere, for vi har jo fra regeringens side et mål om at lave 250.000 ha ny skov, og det er jo ikke så lidt; det er et kæmpe mål.

Så der kan ligge noget her, men jeg vil bare ikke kunne stå her og gennemskue fuldstændig, om det er en mulighed. Men jeg vil kvittere for, at vi i hvert fald kan tage diskussionen, som hr. Søren Egge Rasmussen foreslår, i udvalgsarbejdet.

Opfølgning, værsgo.

Jamen i den nuværende landbrugsstøtteordning er der støttemuligheder for noget privat skovrejsning, men det batter måske ikke nok. Så tak for åbenheden omkring, at vi prøver at kigge videre på det her. For når nu der er paragraffer i lovforslaget, som faktisk muliggør, at staten har en meget aktiv rolle, også i forbindelse med jordfordeling og opkøb af jord, synes jeg, at spørgsmålet er: Kunne man ikke folde det ud til at kunne gælde flere arealer? Så det ser jeg frem til at vi får drøftet ordentligt, altså at vi prøver at se, om vi kan udvide den her paragraf.

Ordføreren.

Tak for det. Det er en relativt bred bemyndigelseslovgivning, og det betyder jo også, at man giver ministeren ret vide beføjelser med den her lov. Og det gør vi jo så, fordi vi udmønter meget mere af det i bekendtgørelser efterfølgende. Som jeg forstår ministeren, og ud fra hvad jeg selv mener, er der jo meget af det her, der skal drøftes med forligskredsen bag landbrugsaftalen. Så der vil også der være mulighed for at udforme noget, for vi har sådan set samme mål, nemlig at vi rigtig gerne vil have noget mere skov i Danmark.

Skov er ret fantastisk – det kan beskytte drikkevandet, det kan lave biodiversitet, det kan lave træ til vores byggeri. Vi burde i højere grad, end vi er, være et skovland, og vi har jo haft målsætninger i årevis, vi ikke har nået. Så det er en af de ting, vi meget gerne vil komme langt med i den her regeringsperiode.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det næste ordfører. Det er hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Det her lovforslag, som også allerede er gennemgået af den forrige ordfører, er jo en genbehandling af lovforslaget fra december, og det støttede vi naturligvis også i Venstre.

Jeg kom til at tænke på, at statsministeren jo kort efter sin tiltrædelse for nu godt 3 år siden også stod på Landbrug & Fødevarers årlige delegeretmøde i Herning og sagde med klar, præcis stemmeføring, at Danmark er et landbrugsland, og det synes jeg var en rigtig god udtalelse. Og så har det jo også vist sig nu, at der er et meget bredt flertal i Folketinget bag ved landbrugsaftalen, og vi kan også henvise til regeringsgrundlaget, og jeg er meget glad for, at der også står i det, at landbruget skal udvikles og ikke afvikles.

Som vi alle sammen ved, er der både nye potentialer og nye muligheder inden for det plantebaserede, men der er også stor efterspørgsel efter animalske fødevarer. Så der er nok at tage fat på. Men samtidig skal vi også have det til at passe sammen med, at vi skal passe godt på vores klima, natur og miljø. Så vi ser frem til at komme videre med lovforslagets nærmere indhold. Det er allerede gennemgået af fru Ida Auken, så det vil jeg ikke gå nærmere ind på. Vi støtter lovforslaget. Tak.

Der er ingen korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Så er det den næste ordfører, og det er fru Charlotte Bagge Hansen.

Mange tak for ordet, formand. Først vil jeg gerne kvittere for jeres fantastiske arbejde. Det er jo ikke mindre end superflot, at alle partierne på nær et enkelt har kunnet lande en landbrugsaftale. Det synes jeg er fantastisk, og det taler direkte ind i mit største ønske om, at vi laver politik sammen med hinanden og ikke imod hinanden.

Jeg vil også udtrykke min begejstring over, at landbrugs- og fødevaresektoren tager endnu et skridt i den rigtige retning – i en grønnere retning. For selv om dette er en genforhandling af forslaget, vil jeg gerne pointere, at vi med fælleseuropæisk landbrugspolitik nu i endnu højere grad får mulighed for at bidrage til en bæredygtig fremtid. Med denne reform giver vi vores landmænd en række muligheder; vi gør det muligt for dem at søge nye bioordninger, hvis de yder en ekstra indsats for klimaet, miljøet og biodiversiteten. Med andre ord gør vi det fra politisk side muligt at træffe de grønne valg – valg, der på sigt vil styrke og fremtidssikre den enkelte landmands bedrift, naturen og klimaet. Og fordi politikken er fælleseuropæisk, skaber vi også en mulighed for, at vi i fællesskab kan udvikle og omstille vores samfund. Det er helt centralt, at vi fortsat stiller høje politiske krav til os selv, ligesom vi gør det til vores landmænd i udviklingen af deres erhverv. Men krav skal altid have det for øje, at vi udvikler og ikke afvikler dansk landbrug, ligesom vi altid skal påskønne frem for at sanktionere.

Min sidste bemærkning skal være, at det er vigtigt, at landbruget får muligheden for og tiden til at implementere nye ordninger og krav. Jeg ser meget frem til de videre drøftelser i udvalget, og jeg er superglad for, at vi fra Moderaternes side nu kan være med til at lave vores landbrugspolitik og påvirke den. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Hans Kristian Skibby.

Tak, hr. formand. Skulle der efter en lang dags debat herinde i Folketinget være enkelte tv-seere tilbage, som også har set tv herindefra tidligere, så vil de måske få en oplevelse af, at det her lovforslag har været til behandling før, og at det her simpelt hen må være en genudsendelse, men det er det faktisk ikke. Det er fuldstændig korrekt, at lovforslaget har været til behandling som et hastelovforslag ganske kort tid før nytår, men det er også rigtigt, at den her lovbehandling foregår live. Det er simpelt hen, fordi det er et identisk lovforslag, og grunden til, at det er blevet behandlet to gange, er jo, at man netop havde et ønske om at få de vigtige elementer i den her landbrugsaftale, »Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug«, på skinner i forhold til de initiativer, som ministeren også på daværende tidspunkt skulle bemyndiges til. Og nu har vi så muligheden for her i Folketinget at behandle det endelige lovforslag.

I Danmarksdemokraterne er vi jo tilhængere af det her forslag, da det er afgørende, at vi ikke stiller danske landmænd i en position, hvor de ikke vil kunne få adgang til en række af de udbetalingsordninger, der er målrettet landbrugserhvervet, og som deres kolleger i andre lande inden for EU har adgang til. Samtidig mener vi i Danmarksdemokraterne, at det er vigtigt, at vi i Danmark lever op til de forordninger, vi er forpligtet til at leve op til. Endelig mener vi, at der er sket for lidt i forhold til de udtagninger af lavbundsjorder, som blev aftalt for længe siden, og som er nødvendige, hvis vi skal nå vores reduktionsmål. Det var jo egentlig også det, der var årsagen til, at vi havde en hastebehandling tidligere, nemlig at give en midlertidig ministerbemyndigelse.

Men vi vil glæde os over, at vi nu er kommet et skridt længere. Nu er det den endelige lovgivning, vi behandler. Det er en ny hovedlov, som skal sikre administrationen af den fælles landbrugspolitik på en lang række af de landbrugspolitiske områder, som ligger implicit i aftalen om grøn omstilling tilbage fra 2021, og det kan Danmarksdemokraterne støtte.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Næste ordfører er måske hr. Steffen Larsen. Ja, det er det. Værsgo.

Undskyld, hr. formand, at jeg kommer sådan valsende i sidste øjeblik. (Anden næstformand (Jeppe Søe): Bare du kommer). Jamen det gør jeg.

Liberal Alliance stemte for – sammen med stort set resten af Folketinget – et identisk lovforslag for ganske få måneder siden, og jeg kan afsløre så meget, at vores holdning ikke har ændret sig i den periode. Derfor kommer vi naturligvis også til at stemme for lovforslaget denne gang.

Jeg vil dog godt rose regeringen for at følge sine egne principper ved at tilføje solnedgangsklausuler til lovforslaget, der blev hastebehandlet. Det synes jeg er et meget fornuftigt princip, som sikrer, at vi ikke vedtager lovgivning med meget store konsekvenser uden at have tid til at sætte os ordentligt ind i sagerne. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen kommentarer her fra salen. Næste ordfører er hr. Per Larsen.

Tak for det, formand. Det er jo et forslag til lov om administration af den fælles landbrugspolitik. Dansk landbrug har jo en enormt stor betydning for vores velstand i Danmark. Ikke nok med at landbruget brødføder den danske befolkning, men der eksporteres jo også landbrugsprodukter for ca. 162 mia. kr. årligt. Danske fødevarer er efterspurgt i hele verden for sin meget høje kvalitet og sin meget høje veterinære status, og Danmark er kendt verden rundt som et af de lande, der har den højeste fødevaresikkerhed. I Det Konservative Folkeparti er vi stolte af dansk landbrug og ser gerne, at den danske fødevareproduktion øges betydeligt. Prognoserne viser jo en befolkningsvækst på op til 40 pct., så der bliver rigeligt med munde at mætte.

Vores ambition er altså at styrke dansk landbrug, og derfor indgik vi jo også en bred aftale i Folketinget, nemlig en stor, gennemgribende aftale om grøn omstilling af dansk landbrug, i efteråret 2021. Og når jeg siger en bred aftale, er det jo, fordi vi har indgået aftalen sammen med Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne, og det sikrer jo landbruget og fødevareindustrien kontinuitet, hvor lovgivningen ikke skifter retning i tide og utide. Aftalen sikrer bl.a. en reduktion af udledningen af klimagasser til atmosfæren og en reduktion af udledningen af næringsstoffer til vores vandmiljø.

Lovforslaget, vi nu behandler, er jo et forslag til en ny hovedlov for administration af landbrugsstøtten, så vi også sikrer, at vi lever op til de gældende EU-regler. Og med det vil jeg selvfølgelig sige, at vi jo stemmer for lovforslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak. Ja, når man begynder at læse på tingene, synes man, at man godt nok havde læst det her for nylig, og det er jo helt fint, at der blev valgt den løsning, at man kunne vedtage en landbrugsstøttelov, som kunne komme i gang med at virke – og så havde vi muligheden for at genbehandle det i dag. Det synes jeg er en fin praktisk ordning.

Der, hvor jeg synes, det kunne være interessant at få præciseret nogle ting, få nogle ting bedre beskrevet, er om den her ekstra bemyndigelse til ministeren, altså i hvilket omfang den bliver øget i forhold til nuværende lovgivning. I det, der er beskrevet, læser jeg det – godt nok i lovforslaget som fremsat – som om det har sit udspring i landbrugsaftalen; men når man så er inde i lovforslaget, er det jo sådan noget bemyndigelse til ministeren og ikke en definering af, at vi her har nogle ting, som skal behandles i aftalekredsen, inden det udmøntes. Og det synes jeg lidt der er et dilemma i, altså at man ikke har præciseret det.

Generelt er vi ikke i Enhedslisten glade for bare at give mere bemyndigelse til ministre. Og når man så har oplevet – jeg har kun siddet i Folketinget i knap 8 år, men har arbejdet sammen med seks landbrugsministre – hvor tit det skifter, så er det lige før, at det kan have mere betydning, hvad det er for nogle ordførere, som er fortsættende på feltet.

Så måske skulle der være en bedre præcisering af, hvordan vi sikrer, at det sådan set ikke bare er bundet op på, at der er en bemyndigelse til ministeren, men at man faktisk har en bred landbrugsaftale, som man styrer ud fra. I den forbindelse er der jo aftalt et genbesøg af vores landbrugsaftale. Der er også aftalt, at vi skal have oplistet, hvad det er for nogle erfaringer, man har i andre EU-lande med deres måde at bruge landbrugsstøtten på. Det kunne være, at man kunne tage det bedste fra nogle andre.

Så synes jeg, at det er rigtig spændende, hvad der står i § 7, som definerer, hvordan man kan lave lavbundsprojekter med staten som en aktiv aktør, også ved opkøb af jord og jordbytte osv. Jeg synes, det kunne være interessant, hvis vi kunne få foldet det ud til også at gælde, når vi skal lave skovrejsning, og også være et aktivt redskab, når vi skal beskytte vores grundvand, hvis vi skal frem til at få omdannet de rigtige arealer på en måde, så vi sikrer vores grundvand i fremtiden. Hvis der er nogle bestemte frimærker ude i landskabet, man gerne vil have, så er det rigtig godt at have noget landbrugsjord at bytte med. Så at få drøftet, hvordan vi kunne udvide § 7, så den kan bruges til endnu mere, synes jeg kunne være interessant.

Så kan jeg ikke lade være med at nævne i dag, at Klimarådet er kommet med sin statusrapport og peger på, at Danmark – regeringen – er bagud, og at vi sådan set mangler en klimaindsats både i forhold til 2025-målet og 2030-målet. Jamen så er det jo værd se på, hvordan vi kan modellere på vores landbrug, så det kan komme til at bidrage i klimakampen.

Jeg er godt klar over, at det ikke er skrevet så nøje ind i det her lovforslag, men jeg kan ikke lade være med at nævne i dag, for hvad er det, vi kan gøre? Ja, vi kan gøre mere på landbrugssiden, og jeg tror sådan set, at de fleste er enige i, at hvis vi kunne blive bedre til hurtigere at udtage nogle lavbundsarealer og få dem ud af omdrift og få dem lagt under vand, så ville det virkelig batte noget CO2-mæssigt.

Så Enhedslisten er positiv over for lovforslaget. Men vi vil gerne have kigget nærmere på, om ikke vi kan gøre det endnu bedre, så vi kan løse flere problemer i § 7; så vi får klarere defineret, hvor meget ekstra bemyndigelse vi giver til en minister; og så vi kan sikre, at det er bundet op på, at mange ting skal drøftes i aftalekredsen.

Tak for det. Der er et spørgsmål fra hr. Peter Kofod.

Tak for det, og tak for ordførertalen. Den del, der handlede om bemyndigelser, synes jeg var interessant, for det er også noget af det, vi i Dansk Folkeparti har hæftet os ved, nemlig at det faktisk i virkeligheden er ret vidtgående med den mulighed, man uden om Folketinget giver til den til enhver tid siddende minister. Jeg vil bare kvittere for den del til Enhedslistens ordfører og sige, at vi i hvert fald fra Dansk Folkepartis side gerne vil hjælpe Enhedslisten med, eller vi kan hjælpe hinanden med det, at få det undersøgt mere nøje i udvalgsbetænkningen, altså bore os ned i det.

Ordføreren.

Tak for det. Det er godt, der er flere, der har den interesse. Vi sidder jo ikke i Folketinget for at give flest mulige bemyndigelser til ministre på ubestemt tid. Landbrugsstøttereglerne kan jo ændres, og vi kunne jo følge op på det, når der er grund til at følge op på en landbrugsaftale, så vi ikke har en minister, der bare kan gøre, som vedkommende synes er bedst. Så jeg synes, det er godt, at vi har en fælles interesse for det emne.

Ønskes der opfølgning? Nej. Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Christian Friis Bach.

Tak for det. Radikale Venstre bakker også op om L 51, forslag til lov om administration af den fælles landbrugspolitik. Og det gjorde vi jo allerede før jul, hvor vi fik lovforslaget på plads i en hasteprocedure, som sikrede, at, ja, jeg og alle andre landmænd kunne få landbrugsstøtte i år og fremadrettet.

Men med lovforslaget skaber vi jo et fælles fundament for også at gå videre med den grønne omstilling af landbruget, og her er der nye bestemmelser, som kan skabe lavbundsprojekter, bioordninger og benyttelse af bruttoarealmodellen. Og vi håber, at vi på den baggrund kan arbejde sammen om både at få styrket og udviklet dansk landbrug, få implementeret en klimaafgift, som vi jo i dag med Klimarådets rapport har set er afgørende vigtig, og kan få skabt nye ambitiøse mål og også få natur, biodiversitet og skov, og at vi kan gøre det på en måde, hvor vi tænker det sammen med loven som fundament og samtidig skaber nogle mere forenklede ordninger for både rådgivere – det er der brug for – og landmænd med mindre bureaukrati og besvær.

Så vi ser det sådan, at vi med det her lovforslag har fået lavet et godt såbed. Nu skal vi gå videre ved at så og samarbejde, og så skal vi sammen forhåbentlig i løbet af i år høste nogle meget gode resultater, når det gælder den grønne omstilling af dansk landbrug. Tak for ordet

Der er ingen korte bemærkninger. Næste ordfører er hr. Peter Kofod.

Tak for det, formand. Forslaget samler lovgrundlaget til supplering af EU's forordninger om den fælles landbrugspolitik i én ny hovedlov. Endvidere indsættes med lovforslaget en bemyndigelse til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og til ministeren for landdistrikter til inden for deres respektive områder at kunne fastsætte regler om konkrete støtteordninger afhængigt af udformningen af forordningsgrundlaget for den fælles landbrugspolitik. I Dansk Folkeparti støtter vi bestræbelserne på at forenkle lovgivningen og samle lovgrundlag i hovedlov. Det er med bemyndigelsen hensigten at udmønte de dele af landbrugsaftalen, der vedrører reduktioner af drivhusgasser fra erhvervsmæssigt dyrehold. Aftalen er indgået mellem bl.a. den daværende regering, Dansk Folkeparti og en række andre partier.

Vi har så sent som i sidste uge behandlet L 47, der indsatte en bemyndigelse i husdyrbrugloven om indretning af drift og anlæg. Vi finder i Dansk Folkeparti det stigende antal bemyndigelsesbestemmelser særdeles betænkeligt, og vi vil derfor igen henlede Folketingets opmærksomhed på, at der i dagens Danmark er mere end 5.000 gældende bekendtgørelser. I Dansk Folkeparti finder vi det stærkt kritisabelt, at en så stor del af reguleringen i Danmark er vedtaget uden om Folketinget. Det er politisk og retsikkerhedsmæssigt ønskeligt, at vidtgående love, der griber ind over for borgere og virksomheder, vedtages direkte i Folketinget. Vi planlægger derfor at høre regeringen om, hvorfor man lægger op til bemyndigelsesbestemmelser på den her måde, og om det virkelig er nødvendigt, for lovgivning bør som altovervejende hovedregel vedtages direkte her i Folketinget.

Så vil jeg slutte af med at sige, at jeg er stærkt begejstret for dansk landbrug, så den skepsis, jeg måtte have over for bemyndigelsesbestemmelser osv., handler altså ikke om en generel mistillid til dansk landbrug, tværtimod, for det er jeg meget, meget begejstret for, men det handler blot om et ønske om, at de ting, der måtte ske, er noget, som Folketinget har direkte indflydelse på efter grundig debat både her, men også i udvalget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Franciska Rosenkilde.

Tak for det. I Alternativet mener vi, at landbruget er en fuldstændig afgørende medspiller i den grønne omstilling, og det er der mange grunde til. Vigtigst lige i den her sammenhæng vil jeg sige er, at det fylder ca. 60 pct. af vores land. Det står for omkring en tredjedel af vores klimagasudledninger, og så har det jo det helt særlige privilegie, at det forvalter rigtig mange af vores fælles naturressourcer, både miljø og drikkevand m.m.

Grunden til, at Alternativet ikke er med i den landbrugsaftale, som resten af Folketingets partier er en del af, er simpelt hen, at den desværre ikke løser de problemer, som landbruget står i. Derfor mener vi faktisk, at det er et stort politisk svigt, at man ikke har lagt en meget mere klar retning for det danske landbrug og for omstillingen, så der også er et bæredygtigt fødevareerhverv i fremtiden. Men selv om indholdet af aftalen ikke er tilstrækkeligt og ambitiøst nok, kan formen omkring det jo godt være det, men det her er jo lidt af en lovpakke, og jeg vil derfor følge udvalgsarbejdet de næste par uger for at se, om det her lovforslag er noget, vi kan støtte eller ej.

Jeg er også bare lige nødt til at understrege, at i forhold til landbrugets rolle i den grønne omstilling har både Det Miljøøkonomiske Råd og senest Klimarådet i dag understreget, at den landbrugsaftale, der er vedtaget, ikke løser kriserne, og at det netop er derfor, Alternativet ikke er med i den; det er, fordi vi faktisk har højere ambitioner for landbruget, end man politisk har fået flertal for indtil videre. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Og næste ordfører er fru Pernille Vermund, som jo ellers var klar før. Værsgo.

Jeg beklager, formand, men forud for det sidste beslutningsforslag fik jeg besked på, at jeg skulle møde op før Alternativet. Og ja, der har åbenbart været lidt rod i det. Lovforslaget, som vi behandler i dag, er som tidligere nævnt en genfremsættelse af et lovforslag, som er behandlet, og vi kommer også i Nye Borgerlige til at støtte det. Vi er en del af landbrugsaftalen. Det ændrer dog ikke ved, at jeg gerne vil knytte et par kommentarer til noget, som for mig og for Nye Borgerlige er helt principielt i den her sag.

Det første er, at vi i dag har et landbrug på støtten. Det er vi i Nye Borgerlige imod; vi mener, vi skal have et friere landbrug. For det første er der alt for mange penge, der går tabt, når vi har et landbrug på støtten, og for det andet har vi altså en strukturudvikling i vores landbrug, som er uhensigtsmæssig. Det er jo helt åbenlyst, at jo flere projekter, jo flere puljer, jo flere fonde, der er for danske landmænd at søge – som i øvrigt bliver finansieret via deres egne skatter og afgifter, jordskatter eller skatter på planteværn – jamen jo sværere bliver det for den enkelte landmand at hitte rede i.

Vi ser det i alle andre erhverv, og vi ser det selvfølgelig også i landbruget. Og det betyder, at det er stadig sværere for de små landbrug at finde ud af: Hvad er lovgivningen, hvad er reglerne, hvad er det for muligheder, jeg har? Og der, hvor man har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen, fordi der er meget arbejde, jamen der misser man måske de fonde, de projekter, de tilskud, som man kan søge. For de større bliver det lettere – og de større bliver stadig større, og de mindre forsvinder stille og roligt.

Vi ser også, hvordan vi i vores landbrug har en aldersprofil, hvis man kan tillade sig at sige det sådan, som betyder, at danske landmænd bliver ældre og ældre. Det er der ikke noget skidt i – det er dejligt at blive ældre, alternativet er værre – men det er ikke godt, hvis man som branche ikke kan rekruttere nye unge mennesker til sin branche. Vi ser jo desværre alt for mange unge landmænd, der siger: Nej tak, det her vil jeg ikke. Og det gør de, dels fordi det er en usikker branche, dels fordi det er en udskammet branche, men også fordi det som sagt er stadig sværere at hitte rede i de mange fonde, tilskud og fradrag, og hvad der ellers er, som bliver indført. Så det vil vi gerne prøve at hejse et flag for, sådan at vi er opmærksomme på det, når vi behandler den her type sager, uagtet at det er noget, vi tidligere har stemt for. Og det gælder også en implementering af landbrugsaftalen.

Det næste er, at det også er et skråplan, at der er stadig mere, der reguleres ved direktiver, altså at der er for lidt arbejde. Og det siger jeg ikke, fordi jeg gerne vil have mere arbejde. Jeg er nok lidt dovent anlagt i virkeligheden; det er nok derfor, man bliver leder og ikke fodarbejder, skulle jeg til at sige, altså en af dem, der sidder på gulvet. Det er, fordi man er bedre til at uddelegere, og det kræver nok en vis dovenskab. Så jeg har ikke behov for mere arbejde.

Omvendt har jeg det også sådan, at når vi nu sidder i Folketinget, sidder vi her jo for at varetage den opgave at være en stemme for nogle mennesker, som vi repræsenterer. Og den stemme bliver ikke hørt, når der er mere bemyndigelse, der overgår til ministeren – og dermed også i form af direktiver – og mindre, der skal vedtages som konsekvens af noget lovbehandling, vi har her i Folketingssalen. Det synes jeg er et vigtigt fokusemne at have her. Og jeg tror også, at det, når vi skal have udvalgsbehandlingen, vil være noget af det, som både Dansk Folkeparti og Enhedslisten – som jeg nu kan forstå også har hejst et flag for det – kan være sammen om. Og det er helt afgørende for os.

Og igen vil jeg sige: Det er ikke, fordi jeg ønsker at pålægge Folketinget mere arbejde end højst nødvendigt – det har også været en lang dag i dag – men det er af hensyn til de landmænd, som bliver underlagt de direktiver, som bliver vedtaget, og også af hensyn til folkestyret. Nu kan man være glad for, at vi i dag har en landbrugsminister, der selv er landmand. Det er ikke givet, at det er sådan i fremtiden; tænk, hvis vi en dag har en socialistisk landbrugsminister. Undskyld, men socialisterne vil nok tænke det samme den anden vej. Men det er bare for at sige, at jo mere bemyndigelse, vi lægger hos ministeren, jo mindre har Folkestyret at skulle have sagt. Og det kan man synes om eller ej. Når man i nogen grad er enig med ministeren, synes man måske mindre om, når lovgivningen giver den bemyndigelse og den magt til en minister, som man er politisk meget uenig med.

Så med de to anker vil jeg sige, at vi selvfølgelig støtter forslaget. Vi har støttet det før og støtter det også igen. Men jeg håber virkelig, at det her er noget, vi sammen kan have fokus på, når vi taler landbrugspolitik fremover, også i udvalgsbehandlingen. Tak for ordet.

Selv tak. Så er der ikke mere arbejde for ordføreren, i hvert fald ikke lige nu. Og så er det ministeren.

Tak for ordet. Og endnu en gang, kan man vel tillade sig at sige, tak til ordførerne for indlæggene og for, synes jeg, igen i den her runde en god og konstruktiv debat om forslaget, der, som det også er blevet sagt, jo er en genbehandling af et identisk lovforslag, som vi havde til behandling kort før nytår.

Jeg synes egentlig, det af flere ordførere – for ikke at sige de fleste – er blevet fortalt rigtig fornuftigt, hvad det er, der ligger i selve lovforslaget. Så derfor vil jeg sige, at vi jo som bekendt vedtog det lovforslag som en hastebehandling, og det skyldtes jo, at da vi havde en regeringsforhandling og en regeringsdannelse, der lå relativt tæt op mod jul og dermed nytår, så skulle vi have en hastebehandling for simpelt hen at få den lovhjemmel på plads, sådan at der med lovhjemmelen i orden kunne udbetales den landbrugsstøtte, som landmændene selvfølgelig også havde en forventning om.

Men da vi også i vores regeringsprogram har, kan man sige, den tilgang til tingene, at når noget bliver hastebehandlet, er udgangspunktet, at vi også laver en solnedgangsklausul på 6 måneder, så var der netop en solnedgangsklausul i det nævnte lovforslag. Det er derfor, at vi er her igen, for den solnedgangsklausul betyder jo, at den nuværende lov ville ophøre med at virke fra den 1. juli i år; derfor er det så nødvendigt, at vi genbehandler lovforslaget. For god ordens skyld skal jeg også understrege, at der er tale om det samme lovforslag, som vi vedtog i december. Der er dog i det her lovforslag ikke en afslutningsdato, altså af samme grund.

Genbehandlingen af lovforslaget har også betydet, at vi derfor udelukkende nu, som vi også lovede i december, har mulighed for at kunne behandle lovforslaget i en normal proces. Det betyder så også, at vi får mulighed for at drøfte – flere har bragt elementer frem – de emner i relation til lovforslaget, som vi måske ikke havde mulighed for i hastebehandlingen. Jeg vil derfor også gerne benytte lejligheden til at takke for, at vi sammen kunne få vedtaget lovforslaget tilbage i december, for det var netop forudsætningen for, at de danske landmænd kunne leve op til de EU-regler, der trådte i kraft pr. 1. januar 2023, og at vi kunne arbejde videre med målsætningerne fra vores stort set fælles landbrugsaftale.

Derudover giver vedtagelsen lovforslaget også en tiltrængt klarhed til en branche, der allerede i december havde ventet længe på at kende de regler, som de så fra årsskiftet skulle leve op til. Så tak for Folketingets bidrag til at løse den problemstilling. Og da der er tale om en behandling af samme lovforslag, skal jeg også for god ordens skyld sige her, at lovforslaget selvfølgelig fortsat er udarbejdet i fuld overensstemmelse med både landbrugsaftalen og den nye reform af den fælles landbrugspolitik, som der også er blevet refereret til.

Det skal være mine indledende ord, og så kunne det være, at der var et par spørgsmål, og dem svarer jeg selvfølgelig gerne på efter bedste evne. Tak for ordet.

Der er i hvert fald et ønske fra hr. Søren Egge Rasmussen om en samtale.

Tak. Det er godt, at vi har en normal lovbehandling nu, så der er tid til en udvalgsbehandling, og jeg synes jo, at vi skal have kigget på den her § 7, som i øjeblikket ligesom er defineret sådan, at det er lavbundsprojekterne, som ministeren kan en masse på. Men jeg har noteret mig, at der både under valgkampen var noget om drikkevandsbeskyttelse og også står noget om det i regeringsgrundlaget; der har vi en opgave, der venter. Der er også det her med mere skovrejsning, som er i flere eksisterende aftaler, og som jo også er i regeringsgrundlaget. Så hvorfor ikke have det med, at staten kan have en aktiv rolle – lidt parallelt med, hvordan det er defineret i lovforslaget her omkring lavbundsarealerne? For man må sige, at de steder rundt i landet, hvor kommuner f.eks. har haft en aktiv rolle i at genetablere søer, er der altså nogle af stederne, hvor det har været en fordel, at der var kommunal jord, man kunne bytte med, for at komme frem til, at der ikke var nogle få lodsejere, som blokerede for, at man kunne komme i mål med den samlede løsning.

Så jeg ser sådan set frem til at kunne få en fordomsfri drøftelse omkring det her med statens rolle i at realisere flere skovrejsningsprojekter og flere drikkevandssikringer. Så det vil jeg høre om ministeren ikke er med på.

Ministeren.

Nu sagde hr. Søren Egge Rasmussen i sin ordførertale, at han havde arbejdet sammen med seks ministre på området her, og at der var en hurtig udskiftning, og at det selvfølgelig også kunne være et problem i sig selv. Jeg skal gøre mit til, at det så stopper her, forstået på den måde, at der også er brug for noget kontinuitet – det synes jeg er rigtig fint. Og i forhold til at kigge på, hvordan netop lovbehandlingen her skal være – nu er jeg som minister så privilegeret, at jeg lige kan nå at spørge nogle kloge mennesker, som arbejder med det her på embedsmandsniveau – er det også vurderingen, at det vil vi kigge nærmere ind i. For jeg er enig med hr. Søren Egge Rasmussen i, at det, som det beskrives i § 7, er specifikt målrettet lavbundsprojekter, som i sig selv er en kæmpe udfordring rent praktisk. Men det er det, der ligesom sigtes til. Men vi har fra regeringens side en stor ambition, også hvad skovrejsning angår – jeg tror, det var fru Ida Auken, der nævnte det – og vi har en udfordring i forhold til BNBO-områderne.

Så der er forskellige ting, der ligger, kan man sige, inden for samme område, og det vil jeg i hvert fald gerne fra min side være åben over for at tage en snak om. Der skal selvfølgelig være de hjemler og de muligheder, der skal være til det, men tilkendegivelsen er givet om, at vi kigger på det under udvalgsarbejdet.

Værsgo for en opfølgende kommentar.

Tak. Et andet emne er de her bemyndigelser, hvor det, hvis man læser § 3 sådan meget stringent, er al magt til ministeren. Og jeg synes, vi har en landbrugsaftale, som ligesom er funderet på lidt anden vis blandt næsten alle partier, og hvor der jo er udsigt til, at der – måske også i løbet af kort tid – kunne være mulighed for at modellere på noget landbrugsstøtte. Der synes jeg, at vi skal have en eller anden vished for, at det er funderet i aftalekredsen og ikke bare i, at ministeren har beføjelsen.

Ministeren.

Jeg kan sige så meget, at udmøntningen af bemyndigelserne i lovforslaget fortsat vil ske i overensstemmelse med landbrugsaftalen, som netop skal understøtte den grønne omstilling, som vi jo også er enige om. Og de brede bemyndigelser, som der også bliver talt om, ændrer ikke på, at vi i forligskredsen fortsat skal træffe beslutningerne om forligsbelagte emner netop inden for landbrugsaftalen. Men de brede bemyndigelser giver så til gengæld også muligheden for, at vi hurtigt kan udnytte de muligheder, der måtte opstå, og derudover også dermed fremtidssikre den kommende lov, så vi også kan anvende den ved kommende reformer af landbrugspolitikken. Så det er det, der er baggrunden for, at man laver det på den måde.

Dermed tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.