Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
L 51 Spørgsmål 4
Offentligt
2675479_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
15. marts 2023
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 51
Forslag til lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
Af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen)
Spørgsmål 4
Vil ministeren yde teknisk bistand til at udarbejde et ændringsforslag med tilhørende
bemærkninger, som sikrer, at klager kan få opsættende virkning på samme måde som i
f.eks. miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven og gældsinddrivelsesloven, i sager,
hvor klageren kan sandsynliggøre, at der er forhold, der taler for, at der kan være tale om
en forkert afgørelse, og hvor der er risiko for uoprettelig skade, hvis tilbagebetalingskravet
effektueres? Det kunne f.eks. være relevant, hvis et tilbagebetalingskrav er så stort,
at det truer bedriftens overlevelse. Målet med ændringsforslaget er, at myndighederne
venter med at effektuere tilbagebetalingskrav til en administrativ klagesag er afsluttet. Det
skal sikre en bedre retssikkerhed for landmændene. Landbrugsstøttereglerne er kompli-
cerede regler, som blandt andet har skabt problemer for ansøgere, der har komplicerede
men legitime ejerforhold. Hertil kommer, at tilskudsordningerne generelt set er kendeteg-
net ved at være reguleret af komplekse og til tider uoverskuelige nationale regler og
EU-regler. Endelig er det likviditetsmæssigt en stor belastning for tilskudsmodtager at
skulle tilbagebetale tilskud af ofte ikke ubetydelige beløb. Miljø- og Fødevareklagenævnet
har indtil videre i konkrete sager givet afslag på opsættende virkning. Det er derfor
relevant – også af retssikkerhedsmæssige hensyn – at der skabes mulighed for, at
tilbagebetalingskrav først effektueres, når klagesagerne er endeligt afgjorte.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Carsten Bach (LA), Per Larsen (KF) og Hans
Kristian Skibby (DD).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgerne på [email protected], [email protected],
[email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Hans Kristian Skibby
formand
1/1