Det næste punkt på dagsordenen er:

23) 1. behandling af lovforslag nr. L 54:

Forslag til lov om ændring af færdselsloven. (Undtagelse til hegningspligt i områder med udsatte dyr m.v.).

Af transportministeren (Thomas Danielsen).

(Fremsættelse 01.03.2023).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Thomas Jensen fra Socialdemokratiet.

Tak, formand. Formålet med lovforslaget er at lempe færdselslovens regler om hegningspligt i de tilfælde, hvor det kan ske på en færdselssikkerhedsmæssigt forsvarlig måde. Det er jo sådan, at vi i de her år ønsker at udsætte nogle store græssere i naturområder, hvor de kan bidrage til at øge biodiversiteten, og lovforslaget skal så sikre, at det kan ske i større omfang og uden opsætning af hegn der, hvor det kan ske på en netop færdselssikkerhedsmæssigt forsvarlig måde.

I dag siger færdselsloven, at når man udsætter større dyr, skal de indhegnes, hvis der i områderne er det, man efter færdselsloven definerer som vej. Færdselslovens definition af vej er meget bred og omfatter både offentlige og private veje og stier. I Danmark findes der derfor mange naturområder, som f.eks. skovarealer, ådale og hedeområder, hvis vejnet er omfattet af færdselsloven.

Det er både områder, der ejes af private lodsejere, og større områder, som ejes af kommuner og stat. Det er derfor også som udgangspunkt ikke muligt at udsætte større dyr med henblik på at lade disse gå frit rundt i sammenhængende områder, hvor der samtidig via veje og stier er adgang for almindelig færdsel – altså medmindre man så opsætter hegn.

Vi vil jo gerne have udsat nogle store græssere og have øget biodiversiteten, og derfor giver det god mening at tage hegnspligten op til revision med det her lovforslag. Der findes mange områder i Danmark, hvor der er udsat større dyr, og hvor trafikmængden på de vejstrækninger, der findes i områderne, er af en så begrænset karakter, at færdselssikkerhedsmæssige hensyn ikke taler for at opretholde færdselslovens hegnspligt – og i det omfang, der i områder er vejstrækninger, som ikke fungerer som væsentlige færdselsårer, bør færdselslovens hegningspligt derfor ikke være gældende, hvis der samtidig foretages trafiksikkerhedsmæssig revision med henblik på at sikre, at den manglende hegning sker færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Derudover kan der være områder, hvor der som udgangspunkt slet ikke er adgang for motordrevne køretøjer, men hvor der alene er adgang for gående og cyklister. I sådanne områder må det vurderes, at færdselslovens hegningspligt ikke bør finde anvendelse, og at der som udgangspunkt ikke er færdselssikkerhedsmæssige behov for, at der foretages en trafiksikkerhedsrevision som betingelse for, at hegningspligten ikke skal være gældende.

Så er der også sådan et lille kuriosum i det her lovforslag, nemlig omkring dyreparker – også kaldet safariparker – som der jo findes en række af herhjemme, hvor besøgende i egen bil eller i parkens køretøjer kører rundt i parkens anlæg på veje og stier og betragter fritgående dyr; det er jo ligesom det, der er attraktionen ved at komme i dyreparker. På trods af at sådanne parker vil være omfattet af færdselslovens anvendelsesområde, og at færdselslovens regler derfor i øvrigt er gældende, har det ikke været tiltænkt, at hegningspligten i færdselsloven skulle finde anvendelse i sådanne parker – og derfor skal den heller ikke det fremover.

Afsluttende vil jeg sige, at det er en række gode tiltag, som vil fjerne hegningspligten i områder med dyr, der er sat ud, fordi det giver rigtig, rigtig god mening. Det vil give mulighed for, at vi kan udsætte større dyr i flere områder af vores land og være med til at hæve biodiversiteten, og det synes jeg som socialdemokrat er et rigtig godt tiltag. Tak.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Peter Juel-Jensen fra Venstre.

Tak for det, formand. Den foregående ordfører har jo redegjort godt og grundigt for forslagets indhold. Jeg vil blot knytte et par enkelte ord til det. Det giver jo rigtig god mening, at større dyr holdes adskilt fra veje og stier af trafikmæssige årsager, for der kan selvfølgelig opstå farlige situationer, når større dyr bevæger sig ud på en vej, og det kan selvfølgelig være meget farligt for trafikanterne. Så lempelser af hegningspligten skal derfor ske på en måde, hvor der tages de nødvendige hensyn til sikkerheden. Forslaget skal samlet set skabe bedre muligheder for udsætning af større dyr, og jeg tænker, at man med det her forslag har fundet den helt rette balance. Venstre støtter forslaget.

Heller ikke her er der nogen spørgsmål til det, der er blevet sagt. Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Peter Have fra Moderaterne.

Mange tak for det, formand. Jeg skal ikke trække det her i langdrag – mine to kollegaer har meget tydeligt forklaret, hvad det går ud på. I Moderaterne mener vi, at det er et godt forslag, og det gør vi, fordi det giver mulighed for et rigt og mere sammenhængende naturliv, hvor både lodsejere, dyr og naturområder tilgodeses, uden at der skabes problemer for færdselssikkerheden. Det er en måde at tilgodese friheden på, og det er vi i Moderaterne fortalere for, og derfor støtter vi lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Marianne Bigum fra Socialistisk Folkeparti.

Mange tak. Da Sofie Lippert ikke kunne være her i dag, afholder jeg ordførertalen i hendes sted.

Lovforslag nr. L 54 går ud på at ændre den gældende færdselslov angående indhegning af større dyr, der er blevet udsat i områder i nærheden af veje. Færdselslovens definition af veje er meget bred, og hegningspligten bør derfor ikke gælde i alle tilfælde.

Der er flere områder i Danmark, hvor der enten er en minimal trafikmængde, ikke er motordrevne køretøjer, eller hvor der kun er adgang for cyklister og gående. Hvis de udsatte dyr kan færdes frit uden selv at være i risiko eller i øvrigt være til fare for trafiksikkerheden, finder vi i SF, at der ikke er behov for at frahegne dem. Små arealer, hvor der er nedsat fart, som er den væsentligste konsekvens, øger både sikkerhed og oplevelsesværdi for kørende og gående mange flere steder i landet. Det er derfor en god idé at ændre loven, så de allerede eksisterende hegningsregler i naturnationalparkerne, som kan understøtte naturbeskyttelse og -oplevelser, også kan gælde mindre arealer.

SF støtter forslaget til videre behandling og ønsker i øvrigt meget mere vild natur i Danmark. Tak for ordet.

Selv tak, og tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne.

Ifølge den gældende færdselslov skal større dyr, der udsættes, indhegnes, hvis der i områderne er det, der efter færdselsloven defineres som vej, og det giver jo ganske god mening, og det skal vi fortsætte med. Men færdselslovens definition af vej er endog meget bred og omfatter både offentlige og private veje og stier. I Danmark findes der mange naturområder som f.eks. skovarealer, ådale og hele områder, hvis vejnet er omfattet af færdselslovens anvendelsesområde – områder, hvor der ikke er adgang for motordrevne køretøjer, hvorfor det heller ikke giver mening at opretholde hegningspligten i disse områder.

Formålet er, som det tidligere er blevet sagt, at lempe færdselslovens regler om hegningspligt i de tilfælde, hvor det kan ske på en færdselssikkerhedsmæssigt forsvarlig måde. Vi anser det i Danmarksdemokraterne for positivt i forhold til den vilde natur, som i den sidste tid også har givet anledning til en del debat i forhold til indhegning af større naturområder med bl.a. vilde dyr, der skal leve frit, dog bag hegn. Derudover ser vi også, at det kan give en del plusser på biodiversitetskontoen. Danmarksdemokraterne støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Jens Meilvang fra Liberal Alliance. Han er her ikke – er der en, der kommer i stedet for? Nej. Så går vi videre til hr. Niels Flemming Hansen fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Mange tak for det, hr. formand. Jamen det kan jeg gøre meget, meget kort, for min kollega har jo fremlagt teksten her i dag. Det Konservative Folkeparti bakker også op om forslaget. Og så skulle jeg i øvrigt hilse fra hr. Jens Meilvang fra Liberal Alliance og sige, at de er enige med Det Konservative Folkeparti.

Tak for hilsenen, og tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Jette Gottlieb fra Enhedslisten.

Tak for det. Det danske sprog er meget forunderligt. Ved allerførste øjekast så jeg udsatte dyr som dyr, der var truet, men dyr kan også sættes ud, og det er jo så det, der foregår her. I Enhedslisten værdsætter vi i høj grad naturbeskyttelse og diversitet og finder det fornuftigt at lave så få hegn som muligt. Vi vil understrege, at når der tales om udsatte dyr i nationalparker, er der jo ikke tale om produktionsdyr. I den forbindelse skal det jo også nævnes, at det er en del af idéen med naturparkerne, at mennesker – børn som voksne – lærer at færdes i naturen i gensidig respekt mellem menneskene og dyrene. Så det er jo også det, der foregår.

Men når det er sagt, er vi jo også en lille smule lydhøre over for det, som er skrevet af Dansk Cyklistforbund, som foreslår, at man kan lave nogle begrænsninger, fordi det også kan være noget, der mindsker folks lyst til at færdes i områderne, hvis de er bange for store dyr. I den forbindelse vil jeg gøre opmærksom på, at det, som lovforslaget handler om, jo er, at man ikke er forpligtet til at hegne; det betyder jo ikke, at man ikke må hegne. Det vil sige, at der kunne være grunde til specielle lokale steder alligevel at have et hegn, men det er der intet i det her lovforslag der forhindrer. Så derfor er det også sådan, at Enhedslisten støtter forslaget.

Tak for det. Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti.

Tak. Regeringen har jo fremsat forslag om at lempe reglerne for indhegning af områder, hvor der færdes større dyr. Baggrunden er etableringen af de såkaldte naturnationalparker, hvor tanken er, at større græssere udsættes og får lov til at drive omkring mere eller mindre uden indgriben fra mennesker. Det er altså det såkaldte rewilding – eller det, der på dansk hedder genforvildningsprojekter.

Dansk Folkeparti har altid været og vil fortsat være kritisk over for de her genforvildningsprojekter. Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at når vi som mennesker udsætter dyr, har vi et ansvar over for de pågældende dyrs ve og vel. Vi kan ikke med henvisning til en eller anden ideologisk platform kaldet genforvildning frasige os ansvar for dyr, der befinder sig i en kunstig vild tilstand.

Det forslag, vi behandler i dag, er en udløber af debatten om genforvildning. I dag er det ikke muligt at udsætte større dyr og lade dem gå frit rundt, hvor der samtidig er adgang for almindelig færdsel, og den mulighed vil det her forslag tilvejebringe – og det er Dansk Folkeparti imod. Kravene om indhegning er fortsat under hensyntagen til trafiksikkerhedsmæssige formål.

Efter Dansk Folkepartis opfattelse bør trafiksikkerheden gå forud for det ideologiske projekt, som genforvildning jo er, og Dansk Folkeparti vil ikke være med til, at naturnationalparker skal være undtaget af hegningspligten, heller ikke på de betingelser, der nævnes i bemærkningerne til lovforslaget. Havde det ikke været for genforvildningsprojekterne, havde vi aldrig diskuteret første del af nærværende lovforslag.

Der er en mindre i del af lovforslaget, som vi godt kan støtte, nemlig den del af forslaget, der handler om, at dyreparker som Knuthenborg Safaripark og Givskud Zoo undtages eksplicit fra hegningspligten. Det er bekendt for enhver, der søger de her parker, at det jo er en del af oplevelsen, at man netop kan færdes frit rundt sammen med dyrene, og at bilernes hastighed er tilpasset dyrene. Det giver selvfølgelig ingen mening, hvis Knuthenborg Safaripark skulle hegne deres dyr inde, så den del af forslaget vil vi såmænd godt kunne støtte. Der er der jo dybest set tale om en lovliggørelse af de faktisk eksisterende forhold.

Vi vil derfor foreslå at dele forslaget op ved andenbehandlingen. Herefter vil vi stemme imod første del, som handler om naturnationalparker, men stemme for anden del, der handler om dyreparker. Derfor vil vi ud fra en samlet betragtning stemme imod forslaget som helhed ved tredjebehandlingen, hvis det skulle nå dertil. Tak.

Tak til ordføreren. Sidste ordfører er hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige.

Tak for det. Jeg vil bare lige sætte hælene i og slå helt fast, at hver gang jeg hører ordet NNP, kommer jeg til at stemme nej, hver gang det er muligt, fordi jeg synes, det er en forfærdelig idé, som har en masse problemstillinger med sig, som er blevet glemt i klimaråbets hellige navn. Derfor er jeg faktisk også bekymret for det her. Det kan godt være, fordi jeg er begavet med 18 ordførerskaber, at jeg ikke har fået læst det helt ned i detaljen, men det lød forbavsende meget for mig, som om det her har en god ting i sig, nemlig at gøre tingene nemmere for landmænd. Der er mange områder ude på landet, hvor det ikke giver mening lige at indhegne den sidste trekant, det er jeg fuldstændig enig i, og det er jeg også enig med ministeren i.

Men jeg læser det altså også på samme måde som min kollega fra Dansk Folkeparti, nemlig at naturnationalparkerne også får lidt lempeligere forhold, og jeg har ingen lyst til at se vildtgående bisonokser i Nordjylland rende ind i den nærmeste knallert, der kommer forbi – det har jeg ikke, og det får jeg ikke lyst til. Så derfor vælger jeg indtil videre at holde mig til den sikre gule knap i forhåbning om, at jeg i udvalgsarbejdet, når vi kommer til det, kan få en garanti for, at lige nøjagtig naturnationalparkerne naturligvis indhegner deres gange og stier og alle andre steder, hvor der kan være trafik, der skal igennem, for i Nye Borgerlige kommer vi ikke til at gøre det et komma nemmere at udsætte dyr, som man ikke gider at holde øje med. Så i Nye Borgerlige er vi uafklarede lige nu.

Der er et enkelt spørgsmål, som måske kan skabe afklaring. Det er fra hr. Peter Juel-Jensen fra Venstre.

Tak. Jura er en svær ting. Jeg læser det her forslag på en sådan måde, at det eneste sted, hvor der er en undtagelse, er ved naturnationalparkerne. Måske ordføreren skulle prøve at spørge ministeren ind til det her, for jeg læser det ikke på den måde, som ordføreren står og fortæller om det her. Men jeg indrømmer, at jura er en svær ting, og det kan være, at jeg har misforstået noget. Men jeg synes bare, at den eneste ting, der er en undtagelse på, er naturnationalparkerne. Så prøv at udfordre ministeren på det.

Ordføreren.

Nu er jeg heldigvis belemret med en håndværksmæssig uddannelse, så ja, det er ikke jura, og jeg ved også godt, at jura nogle gange kan tales op til at være noget, og så finder man ud af, at det er noget helt andet. Men jeg var faktisk kommet til den konklusion, at jeg havde tænkt mig lige nøjagtig hernede at stille ministeren det spørgsmål, bare for lige at have det på kamera, hvis det nu viser sig, at det ikke er rigtigt. Så derfor, og det var også det, jeg sagde, er vi uafklarede lige nu, og når vi kommer hen til tredjebehandlingen, har jeg fået lov til at få de svar, også på bånd, som kunne være rare at have, hvis det nu viser sig, at sådan en simpel jord- og betonarbejder som mig har misforstået juraen.

Værsgo.

Jamen jeg er gudskelov heller ikke tynget af den store juridiske indsigt, men jeg er tynget af, at jeg gerne vil samarbejde og sørge for, at vi vedtager den bedst mulige lovgivning herinde. Så hvis der er noget, som man umiddelbart ikke forstår eller ikke har styr på, skal man selvfølgelig udfordre den udøvende magt, og det er jo regeringen og dermed ministeren, så vi får de bedst mulige løsninger.

Jeg læser bare det her på en sådan måde, at naturnationalparkerne er undtaget for det her. Der er helt særlige regler for dem – gudskelov.

Ordføreren.

Jamen jeg stoler på ordføreren for Venstre – det gør jeg – og jeg vil nok sige, at hvis jeg skulle sende et spørgsmål til en minister, hver gang der var noget, jeg ikke forstod, skulle vi nok ansætte nogle flere mennesker ovre ved ministerens kontor, så det vil jeg undlade. Men lige her vil jeg selvfølgelig bruge min ret til at stille spørgsmål til det, jeg er i tvivl om.

Så er det fru Marianne Bigum fra Socialistisk Folkeparti.

Mange tak for ordet, og tak til ordføreren. Som SF's naturordfører vil jeg egentlig gerne spørge til Nye Borgerliges naturpolitik, når nu ordføreren selv bringer det op. Hvis jeg forstår ordføreren korrekt, blev der sagt, at der ikke er nogen interesse i at sætte dyr ud i naturen, hvis der ikke også er mennesker til at holde øje med dem. Så jeg vil høre ordføreren om ordførerens bekymring i forhold til de dyr, der allerede er i naturen i dag, uden at mennesket holder øje med dem, og hvad ordføreren mener vi kan gøre i forhold til deres velbefindende.

Ordføreren.

Der er bare kæmpestor forskel på det, hvis du er en ræv, der er født i en rævegrav og er ræv altid, og så hvis du er en kalv, der bliver taget og sat ud, og så bliver der sagt: Nu er du vild, og så skal du klare dig selv. Der er kæmpe forskel. Der er forskel på vilde dyr og så tamdyr, man kalder vilde. Det er bare der, hvor jeg står.

Spørgeren.

Mange tak. Det er jo sådan, at selv vilde dyr i naturen i dag har det rigtig, rigtig svært. Vi ved også at rævene har det svært derude: Der er skab, der er utøj, der er vigende plads, hvor de kan leve. Og det, vi netop forsøger at gøre med de her naturnationalparker, er at skabe nogle naturlige forhold, så dyrene har det bedre derude. Jeg deler ikke ordførerens bekymring i forhold til udsætning af de her dyr, for de her såkaldte tamdyr har det heller ikke særlig godt der, hvor de er i dag. Og jeg tror egentlig, de får et meget bedre liv ved at blive udsat i naturen, hvor de egentlig hører til.

Ordføreren.

Nu tror jeg, man tager munden for fuld, når man siger, at de tamdyr ikke har det godt. Jeg kender masser af landmænd, der til enhver tid vil invitere ordføreren ud og se, hvor godt køer har det, hvis de bliver behandlet professionelt af en landmand. Men skal vi ikke bare slå fast, at det jo er lidt betænkeligt, at man vil beklage, hvordan vilde dyr har det. Oppe i Nordjylland skyder vi en ræv med skab, for det er naturen. Det gør man ikke her, for I opdager den ikke. I opdager det ikke, når der ligger en hest i en sø og er druknet. I opdager det ikke, når en ko render rundt med klove, der skulle have været klippet for længe siden. Og når I gør, så siger I: Ups, det var en fejl. Altså, vilde dyr er vilde dyr. Tamdyr skal have menneskeligt opsyn.

Tak til ordføreren. Så er det transportministeren.

Tak for det, formand. Og tak for den spændende debat, som også bevægede sig en lille smule uden for Transportministeriets ressort, men det ændrer ikke på, at det var meget spændende at lytte til.

Men i dag, når vi behandler det her lovforslag, L 54, er det sådan, at større dyr skal holdes adskilt fra veje og stier, så de ikke ved krydsning skaber fare og kan være medvirkende til et færdselsuheld. Sådan er reglerne i dag, og jeg kan betrygge med, at det skal de også fortsætte med. Der er med andre ord det, som man kalder en hegningspligt, og det betyder, at dyrene skal indhegnes i forhold til alle de veje og stier, der går igennem et område. Det gælder både landmandens køer på markerne, kvæg i engområder og får, der anvendes til at afgræsse et større område. Men det gælder også, hvis man sætter større dyr ud, som ikke betragtes som husdyr i traditionel forstand. Det kan være hjorte, elge, vildheste, der sættes ud for at skabe større biodiversitet. Fordi færdselslovens definition af vej er så bred, som den er, er det faktisk ikke muligt at udsætte større dyr i områder, hvor der samtidig er veje eller blot mindre stier, der benyttes af offentligheden, og det gælder også, selv om der måske kun er adgang for fodgængere eller cyklister. Den eneste undtagelse til hegningspligten er i dag den, vi ser i naturnationalparkerne, hvor der gælder nogle særlige regler, som ikke har noget med det her lovforslag at gøre.

Den gældende hegnspligt findes af hensyn til færdselssikkerheden. Der kan opstå farlige situationer, når der er større dyr, der bevæger sig ud på vejen, særlig hvis der er veje med meget trafik, og derfor er der for mig ikke nogen tvivl om, at den gældende hegnspligt giver god mening i de fleste tilfælde. Men hvis vi taler om veje med meget begrænset trafik eller veje eller stier, hvor der kun er adgang for fodgængere og cyklister, er det begrænset, hvor store de færdselssikkerhedsmæssige udfordringer er. Og derfor mener jeg, at færdselslovens hegningspligt skal revideres, så den passer bedre til den praktiske virkelighed. Det er sund fornuft, og jeg mener, at det er muligt at gøre det på en færdselssikkerhedsmæssigt forsvarlig måde.

Det gælder først og fremmest i områder, hvor der ikke er almindelig adgang for biler eller andre motordrevne køretøjer. Det kan f.eks. være et engområde, hvor der er udsat kvæg, og hvor gående og cyklister har adgang. Det kunne også være et skovareal som f.eks. Gribskov, hvor der i visse dele af skoven ikke er almindelig adgang for motoriserede køretøjer. Men det gælder også i områder, hvor der er adgang for biler, hvis der i området ikke er væsentlige færdselsårer. I disse tilfælde skal trafiksikkerhedsrevisionen sikre, at der ikke er trafikale udfordringer ved at undlade hegning. Dyrehaven i Jægersborg er også et eksempel herpå, ligesom dele af Rebild Bakker er et område af denne karakter.

Med de foreslåede tilpasninger sikrer vi bedre mulighed for at kunne udsætte større dyr i sammenhængende naturområder. Samtidig sikrer vi også, at færdselslovens hegningsregler mere generelt tilpasses til den praktiske virkelighed, og at der kun stilles krav om hegning, når det giver mening efter færdselssikkerhedsmæssige hensyn. Så jeg ser frem til den videre behandling her i Folketinget, og jeg står naturligvis til rådighed for besvarelse af spørgsmål, der måtte opstå. Og jeg kan høre, at der har været spørgsmål fra bl.a. Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, som vi selvfølgelig gerne bistår med yderligere svar på eventuelle spørgsmål.

Og et sådant spørgsmål er der netop fra hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige.

Jeg er jo heldigvis så ung herinde, at jeg stadig væk tager imod råd, så nu stiller jeg selvfølgelig ministeren det spørgsmål, som er mig meget magtpåliggende: Vil ministeren garantere mig, at de områder, vi nu kommer til at udlægge som naturnationalparker, ikke i fremtiden ved en senere revidering af den lov, som ministeren henviser til nu er gældende for naturnationalparkerne, lige nøjagtig vil blive omfattet af den her hegningslov?

For det, der er problemstillingen for mig, er dybest set ikke, om det er en landmand, der selv har mange arealer, og heller ikke, at naboen får lov at køre på vejen – det er ikke det, der er min problemstilling – men der er faktisk ofte nogle meget, meget store områder, hvor der er en tværgående trafik, der vil være nødvendig, eksempelvis i en landsdel som Nordjylland, en tværgående trafik, som måske efter københavnske forhold ikke er ret voldsom, men som dog er nødvendig. Og det, jeg godt kunne være bekymret for, er, at vi, fordi vi godt ved, at nationalparkerne kunne være en problemstilling, så nu siger, at de er undtaget.

Men kan ministeren garantere mig, at det ikke er ved at ændre i måden, man ser på det? Skal der her simpelt hen skrives ind, at naturnationalparkerne er undtaget, eller kan det flyttes, ved at man siger, at det bare er store dyr?

Tak. Ministeren.

Naturnationalparkerne har deres egen lov, så det her er noget, som er rettet mod andre områder. Det kan være landmanden, som har en sti, der går igennem et område, hvor han har græssende dyr, og han skal i dag rent faktisk hegne den sti fra, såfremt der var nogen, der kom gående der. Det gør han jo måske ikke, så man kan også sige, at det, vi laver med loven, sådan set bare er at få den tilpasset lidt mere til den praktiske virkelighed. Man kan måske også sætte to streger under det ved at sige, at det, vi gør med loven, bare er, at vi indfører sund fornuft i den, sådan at den også er i overensstemmelse med, hvad man ville gøre i praksis.

Så hører jeg ordføreren spørge lidt ind til vejmyndigheden. En vejmyndighed er jo Vejdirektoratet, hvis det er statsvejene, og det er kommunen, hvis det er private fællesveje, og det, der skelnes lidt imellem, er gennemfartsveje og fordelingsveje, som er én type trafik, som ordføreren nævner. De skal have det primære formål at afvikle trafik, og så er det jo klart, at det skal hegnes, og hvis der er tvivl om det, må man lave den her revision af området, som der står i loven.

Tak for det. Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Men nu mangler jeg bare den der ene garanti. For der er masser af fornuft i det her forslag. Det er der, men der er også den der helt reelle bekymring, og det er jo selvfølgelig, fordi jeg kan se, hvad man ellers kan få tusket igennem, bare man kalder det klima og natur.

Vil ministeren garantere mig, at det her kommer til at gøre, at jeg, når nu naturnationalparkerne bliver oprettet, så vil kunne gå ud med min rygsæk og gå igennem dem og være sikker på, at der er hegn, hvor der er offentlig færdsel?

Ministeren.

Ordføreren spørger ind til, hvad lovgivningen bliver i nationalparkerne, og jeg er ikke minister for naturnationalparker, og den her lov omfatter ikke naturnationalparker. Det vil givetvis være sådan, at det, når vi laver en generel lov, så også er noget af det, som kommer til at gælde i områder, hvor der er en naturnationalpark. Men ordføreren stiller jo nogle spørgsmål omkring, hvordan vi indretter naturnationalparkerne, og det har bare ikke noget med den her lov at gøre. Det har noget at gøre med alle mulige andre områder. Så man kan sige, at ordføreren, hvis ordføreren tager til Rebild, så vil kunne køre igennem områder i Rebild, hvor der er får, der går og græsser, og at ordføreren vil kunne gøre det, uden at de får skal være hegnet væk fra vejen. Så det, vi foreslår her, har ikke noget med naturnationalparkerne at gøre.

Tak for det. Fru Jette Gottlieb.

Jeg vil bare gerne bede ministeren bekræfte, at det her er en lov, der handler om, at man ikke har pligt til at hegne, men at man selvfølgelig lokalt har en mulighed for at hegne, hvis man finder det hensigtsmæssigt, lad os sige en nabo til en skovbørnehave eller et eller andet, der godt kan bede om og måske også få gennemført en hegning omkring en sti, de benytter særlig meget eller i særlige tilfælde osv.

Kan ministeren bekræfte, at det ikke er en lov, der forhindrer hegning, men en lov, der ophæver pligten til at hegne?

Ministeren.

Det er jo helt korrekt. Altså, det, vi gør her, er jo ikke, at vi vil diktere nogen og sige, at du skal hegne det. Det er omvendt. Vi siger netop, som ordføreren siger, at man nu lovliggør, at man ikke hegner, f.eks. en sti, der går igennem et engområde, hvor det jo slet ikke ville give mening at hegne den sti fra. For vi ønsker jo nok i bund og grund alle sammen så få hegn i naturen som overhovedet muligt, og her bruger vi altså sund fornuft. Det er godt for landmændenes pengepung, og det er også kun sund fornuft i forhold til vildtet og dyrenes frie bevægelighed.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Transportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.