Det næste punkt på dagsordenen er:

21) 1. behandling af lovforslag nr. L 58:

Forslag til lov om ændring af lov om forbrugslånsvirksomheder, kreditaftaleloven, lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber og forskellige andre love. (Indgreb over for kreditter, der ydes rentefrit og uden andre omkostninger, udvidelse af dækningsområde for Garantifonden for skadesforsikringsselskaber til at omfatte livsforsikringsselskaber, der udøver arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed i Danmark, og til at omfatte motoransvarsforsikringer m.v.).

Af erhvervsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 15.03.2023).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver nu ordet til fru Fie Hækkerup fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet. Lovforslaget her har jo at gøre med ændringer af flere forskellige love, så jeg vil derfor tillade mig lige at gennemgå dem gennem en række nedslagspunkter, om ikke andet, så for mit eget overbliks skyld.

Et køleskab, en taske, et par nye sko, sågar en pizza eller en pose slik: Køb nu, betal senere. Det reklameres som rentefri afbetaling på lige fod med andre betalingsmuligheder, når man skal betale for sin vare, men der er jo altså reelt tale om et lån. Og det er risikabelt for forbrugerne, fordi det kan ende med en gæld, de reelt ikke kan betale tilbage. Lånene er som udgangspunkt rente- og omkostningsfri, men kan forbrugerne ikke betale, vil det altså være en misligholdelse, som gør, at udbyderen kan kræve renter og rykkergebyrer.

De såkaldte pizzalån er i høj grad et tilbud, der appellerer til forbrugere, som i forvejen er økonomisk pressede og som konsekvens kan risikere at ende i en gældsspiral, som de kan have svært ved at se sig ud af. I Socialdemokratiet ønsker vi at stå vagt om, at vi ikke får skabt en usund kreditkultur i Danmark, hvor det bliver normaliseret, at der ikke er sammenhæng mellem indtægter og udgifter, og hvor låntyper som pizzalånene bliver løsningen på, at man har ondt i økonomien. Derfor er vi også glade for, at det her lovforslag understøtter forbrugerbeskyttelsen, ved at forbrugerne kun kan optage lån, som deres økonomi kan bære, samtidig med at der kommer et loft over de samlede omkostninger til lånet, så det sikres, at udsatte forbrugere ikke ender i den her onde gældsspiral.

Videre foretages med forslaget en række ændringer omkring Garantifonden for skadesforsikringsselskaber. Fonden dækker, som det er i dag, ikke de forsikrede under arbejdsulykkeforsikringer, hvis de er tegnet i et livsforsikringsselskab. På den måde har disse forsikrede en dårligere retsstilling end andre, og som oftest har de forsikrede ikke selv haft indflydelse på, om arbejdsskadeforsikringen er tegnet i et livs- eller et skadesforsikringsselskab. Med ændringen sikres det altså, at fonden kan dække arbejdsulykkeforsikringer, også når de er tegnet i et livsforsikringsselskab.

Med forslaget her implementeres det samtidig, at det fra Danmarks side er fonden her, altså Garantifonden for skadesforsikringsselskaber, der er erstatningsorgan i tilfælde af færdselsuheld, hvis skaden er sket i et andet medlemsland af EU end Danmark. Med forslaget foretages der også nogle ændringer i hvidvaskloven, der skal understøtte yderligere styrkelser i forebyggelsen af hvidvask og terrorfinansiering i Danmark. Det gælder bl.a. elementer, som at tjenester eller platforme, som udsteder virtuel valuta, omfattes af hvidvaskloven; at særlige rådgivere fremover også anses som politisk eksponerede personer, og at reelle ejere af valutavekslingsvirksomheder også fremover skal leve op til kravene om egnethed og hæderlighed.

I Socialdemokratiet er vi glade for de forskellige styrkelser af forbrugerbeskyttelsen, der underbygges med det her lovforslag. Socialdemokratiet støtter forslaget. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Fie Hækkerup fra Socialdemokratiet. Og jeg byder velkommen til hr. Hans Andersen fra Venstre.

Tak for ordet. Lovforslaget indeholder som gennemgået af den socialdemokratiske ordfører på rigtig udmærket vis en række ændringer af forskellige love. Og det er jo godt, at vi med lovforslaget får opdateret den retslige regulering, så den følger med udviklingen i samfundet og giver gode forhold for både forbrugere og aktører på det finansielle marked. I Venstre er vi også positive over for, at de hidtidige uregulerede køb – betal senere-lån, også i populær tale kaldet pizzalån – nu fremover bliver omfattet af den samme regulering som de traditionelle forbrugerkreditter. Takterne i det her lovforslag går godt i spænd med aftalen om den retslige regulering af kviklån, som vi også vedtog tilbage i 2019. For Venstre har det været vigtigt og væsentligt at lave en regulering, der på den ene side tager hånd om forbrugerbeskyttelsen, samtidig med at vi ikke påfører erhvervslivet unødigt store byrder.

Så er der den anden del af lovforslaget, som handler om, at vi med lovforslaget udvider dækningsområdet for Garantifonden for skadeforsikringsselskaber, og det giver god mening, som Venstre ser det, at man som arbejdstager med en arbejdsulykkesforsikring fremover har den samme beskyttelse, uanset om forsikringen er tegnet i et skadesforsikringsselskab eller livsforsikringsselskab. Så er vi ligeledes positive over for de ændringer, der er af hvidvaskloven, som lovforslaget medfører. Det er godt, at vi fremover styrker kravene til egnethed og hæderlighed for valutavekslingsvirksomheder, så vi bedre kan forhindre kriminalitet og omgåelse af reglerne. Vi har desværre set alt for mange eksempler på, at der har været brug for, at vi nu retter op på tingene.

Med de ord vil jeg meddele Folketinget, at Venstre støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så jeg siger tak til hr. Hans Andersen. Jeg giver nu ordet til fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne.

Tak for det, hr. formand, tak for ordet. Først vil jeg starte med at sige tak til fru Fie Hækkerup for en rigtig god gennemgang af lovforslaget. Den finansielle sektor berører mange dele af vores samfund, og derfor er det bydende nødvendigt, at vi har en robust finansiel sektor i Danmark. Det er vigtigt, at den finansielle regulering følger den udvikling, som vi ser i samfundet, så vi på den ene side kan sikre forbrugerne og på den anden side bedst muligt kan sikre aktørerne på området. Det her lovforslag har en række vigtige elementer, der regulerer sektoren på forbrugerområdet, forsikringsområdet og hvidvaskområdet.

Som mine to kolleger har fortalt, er der sket en stor stigning i de her køb nu – betal senere-lån, hvor forbrugerne kan ende med at betale flere hundrede endda flere tusinde kroner for en pizza eller et stykke tøj. Det er så vigtigt, at den her lov kommer ind, for ikke mindst de unge mennesker ligger under for det her. Det kan være fristende at købe et stykke tøj, som man hverken skal betale renter for eller noget som helst, men har man ikke råd til det i dag, har man nok heller ikke i morgen, og jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at mange unge mennesker lige nu risikerer, at de kommer ud for, at det første møde, de får med den finansielle sektor i Danmark, er på et rigtig, rigtig ærgerligt grundlag. Så det er så vigtigt, at vi får den her passus med ind i lovgivningen.

Vi styrker også forsikringsområdet, hvor arbejdstagere med en arbejdsulykkesforsikring bliver beskyttet ens, uanset om forsikringen er tegnet i et skadesforsikringsselskab eller i et livsforsikringsselskab. Det er rigtig godt og er med til at sikre lige vilkår.

Sidst, men ikke mindst, styrker vi med ændringen i loven indsatsen mod hvidvaskning og terrorfinansiering. Moderaterne stemmer for lovforslaget, og vi ser frem til yderligere behandling i udvalget. Jeg vil gerne sige tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Charlotte Bagge Hansen. Jeg byder nu velkommen til fru Lisbeth Bech-Nielsen fra Socialistisk Folkeparti.

Mine kolleger fra de andre partier har redegjort så fint for lovforslagets indhold. Jeg vil fokusere på den del af det, som omhandler de såkaldte pizzalån: Buy now – pay later; eller på dansk: Køb nu – betal senere. Det er lån, som vi måske ikke havde fantasi til at forestille os ville dukke op i det omfang, de har gjort, da vi lavede den såkaldte kviklånslov eller kreditaftalelov i 2020, men som der er sket en ret voldsom fremkomst af.

Så kan nogle måske tænke: Hvad betyder det, at man kan få en pizza eller få noget andet og så betale senere? Er det et problem, for der påløber jo ikke renter eller andre omkostninger? Men vi har set eksempler med nogle meget voldsomme konsekvenser, hvis man ikke kan betale det, man nu skal. Og som flere har været inde på, er det jo i forvejen mennesker med en rigtig dårlig økonomi, som vi ved tager de her typer lån.

Det har været et ønske fra SF igennem lang tid, at vi får de her såkaldte pizzalån ind under kviklånsloven, så man skal leve op til de samme regler som virksomhed i forhold til ÅOP-loft, loft over samlede omkostninger, at der skal ske en kreditvurdering, og at de her selskaber – i stedet for det vilde vesten, vi ser lige nu – skal have en tilladelse fra Finanstilsynet for at tilbyde den her slags forbrugslån. Så det er vi rigtig, rigtig glade for.

For en uges tid siden kom der jo en opgørelse fra Finans Danmark – tror jeg det var – som viste, at kviklånsloven har virket rigtig, rigtig godt, og jeg synes, at det var fantastisk dejligt at se, at den lov, som vi i fællesskab herinde har lavet, virker så godt. Før så vi tusindvis af mennesker blive fanget i gældsspiraler; mange af os fik henvendelser fra ulykkelige pårørende, som kunne se deres børn blive fanget i måske livslang bundløs gæld. Det er afgørende, når vi så ser eksempler på nogle ting, der kan smyge sig uden om den her lov, at vi så får dem ind under den. Det er rigtig, rigtig godt.

Der er nogle helt fornuftige undtagelser fra den her type lov. Forestil jer, at man skal have renoveret sit hjem. Så er det tit, at man betaler regningen for f.eks. en håndværksydelse senere hen – det er helt fornuftigt. Der er også visse typer kort, hvor man betaler regningen senere – og det er også helt fornuftigt. Så jeg synes, der er lavet en fornuftig afvejning af, hvad der skal indeholdes i det her lovforslag, og hvad der skal undtages.

En ting, jeg godt kunne tænke mig at diskutere i behandlingen af lovforslaget, er den deadline for, hvornår de virksomheder, der tilbyder den her type lån, skal ind og have en tilladelse fra Finanstilsynet til at blive omfattet af de samme regler. Som der står i lovforslaget, er deadline for at indsende sådan en ansøgning den 1. januar 2024, og man kan jo godt forestille sig, at Finanstilsynet vil få en bunke ansøgninger på det tidspunkt, og at vi så ser ind i, at der måske skal sagsbehandles et halvt års tid. Det betyder jo, at i langt over et år endnu kan nogle af de værste typer af virksomheder, altså nogle af dem, der tilbyder de allerværste vilkår, få lov at fortsætte – og det synes jeg ville være ærgerligt.

Derfor vil jeg undersøge, om vi i udvalgsbehandlingen – og også med et spørgsmål til ministeren – kan fremrykke den deadline. Det er jo tydeligt allerede nu, at der er et stort flertal for lovforslaget, så den her type virksomhed ved jo, at det kommer, og de kan derfor begynde deres ansøgning allerede nu. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Lisbeth Bech-Nielsen. Og jeg giver nu ordet til fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. Der er igen tale om et samlelovforslag, der indeholder ændringer på det finansielle område. De har bl.a. til formål at sikre, at den finansielle regulering fortsat er tidssvarende.

Der er igennem de senere år sket en stigning i antallet af virksomheder, der udbyder rente- og omkostningsfrie kreditter, også kaldet køb nu, betal senere-lån. Der er tale om lån, hvor forbrugeren kan udstrække betalingen af køb, herunder små dagligdagsindkøb, over flere måneder. Der har ligeledes været en udvikling i, hvad forbrugerne kan få finansieret. I dag kan man både få slik og pizza finansieret ved sådan et lån. Det kan være risikabelt for forbrugerne, fordi de kan ende med en gæld, de ikke kan betale tilbage. Lånene er rente- og omkostningsfri, men i tilfælde af, at forbrugeren misser en betaling, vil der være tale om misligholdelse af en kreditaftale, og udbyderen kan opkræve morarenter og rykkergebyrer. Det er ofte forbrugere, som i forvejen er økonomisk pressede, der tyer til denne form for lån og udskyder betalingen på varer som tøj, smykker, ure og tasker. Med lovforslaget vil man øge forbrugerbeskyttelsen ved at lade denne type lån være omfattet af anvendelsesområdet for lov om forbrugslånsvirksomheder og kreditaftaleloven.

Lovforslaget skal også sikre, at Garantifonden for skadesforsikringsselskaber kan dække arbejdsulykkeforsikring, også når denne er tegnet i et livsforsikringsselskab.

Endvidere foreslås der en række ændringer af hvidvaskloven, der har til formål at styrke den løbende forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering i Danmark. Ændringerne skal sikre, at også udbyderne af tjenester med virtuel valuta bliver omfattet af hvidvaskloven.

Derudover foreslås det, at også ministres rådgivere bliver omfattet af anvendelsesområdet for politisk eksponerede personer, da de varetager hverv meget tæt på ministrene.

Jeg vil blot til sidst nævne, at der i flere af høringssvarene bliver påpeget, at høringsperioden har løbet hen over sommerferien samtidig med en lang række andre høringer, hvilket ikke er tilfredsstillende for at få de optimale svar.

Danmarksdemokraterne støtter forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Betina Kastbjerg. Jeg giver nu ordet til hr. Lars-Christian Brask fra Liberal Alliance.

Tak for det. En lille hurtig undersøgelse viser, at jeg ved, hvem der er den mest produktive minister i Danmark, fordi det er tredje lovforslag af den her karakter, vi får inden for de her 100 dage, som regeringen har eksisteret. Men det er et bunkelovforslag, der som tidligere sagt indeholder alt fra opdateringer af hvidvaskregler, arbejdsulykkeforsikring fra livsforsikringsselskaber, der kommer ind under en garantifond, virtuelle valutaer og køb nu, betal senere-lån.

Køb nu, betal senere-lån er stenen i skoen for os. Vi mener jo, at det er myndige borgere, der er i stand til selv at tage ansvar for deres økonomi, og det er et produkt, som mange forbrugere med stor glæde er tilfredse med og benytter sig af. Samtidig oven i det ved vi, at der er specifik EU-regulering på vej netop omkring det her, og det synes vi jo godt man kunne vente på. Så stenen i skoen, køb nu, betal senere-lån, er vi ikke for, så desværre er vi imod hele L 58, sådan som det er fremlagt, og det er, til trods for at lovforslaget indeholder elementer af relevante opdateringer.

Tak for det. Der er ikke nogen, der har bedt om ordet, så vi siger tak til hr. Lars-Christian Brask. Jeg byder nu velkommen til fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti.

Jeg siger tak for ordet. Det hedder sig jo, at L 58 indeholder forskellige ændringer på det finansielle område, som bl.a. har til formål at sikre, at den finansielle regulering fortsat er tidssvarende. Det hedder sig også, at forslaget understøtter en robust finansiel sektor samt forbrugernes og investorernes tillid til de finansielle markeder. Ja tak – det er bestemt hensigter og formuleringer, en konservativ kan bakke op om, og jeg har heller ikke nogen bemærkninger til det meste, altså den del, der handler om hvidvask og forsikring.

Så er der lige det der med de såkaldte pizzalån, som den tidligere erhvervsminister i sommer så poetisk døbte det ellers helt velkendte fænomen: Køb nu, og betal senere. Det kan umiddelbart godt lyde fornuftigt, at disse lån, som, alene fordi de er rentefri, slipper for kreditvurdering, nu skal reguleres på samme måde som alle andre forbrugslån, men hvis der vitterlig er tale om lån til en pizza til 100 kr., så er kravet om kreditvurdering jo lige så fjollet som ønsket om at tage lånet. Mon ikke vi så i det mindste skal have en bagatelgrænse? Og uanset hvad skal vi jo lige overveje, om reguleringen ligesom kviklånsloven igen skubber forbrugerne over i ulovlige facebooklån. De fleste ved jo godt, at det er dumt, men mange gør det alligevel, uanset hvor meget vi regulerer og lovgiver, fordi det bare passer dem bedre lige nu at købe på klods, fordi deres telefon, deres vinterstøvler, deres cykel eller deres vaskemaskine er gået i stykker, og de måske ikke lige har andre muligheder lige nu og her og ikke bare kan vente, til de har sparet op, eller fordi de har en økonomi, der ikke lige nu og her kan klare en almindelig kreditvurdering.

For det her handler jo ikke kun om pizza – det handler om retten til at gøre, hvad man vil, også at dumme sig. Det handler om, hvor meget vi skal forbrugerbeskytte, og jeg synes, der er både fordele og ulemper ved det, og det kunne jeg godt tænke mig at vi vendte i udvalgsarbejdet. Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad risikoen er for en yderligere stigning i ulovlige lån, og hvad ministeren vil gøre ved det. For jeg synes jo helt ærlig ikke, at der er sket meget, når det handler om at stoppe væksten i de helt uacceptable og ulovlige lån.

Det er tydeligvis nemmere at lave ny lovgivning, der stopper pizzalån, end at stoppe ulovlige lån, men har vi så overhovedet løst noget? Jeg kan samtidig forstå, at det er sådan, at EU kommer med en revision af forbrugerkreditdirektivet. Kan vi så ikke vente på det i stedet for at gå enegang for så måske igen at skulle stå i salen og rette lovgivningen til på et senere tidspunkt?

Hvis udvalgsarbejdet ikke er overbevisende – det håber jeg at det er – så vil jeg allerede nu lufte, at vi ønsker at få forslaget delt op, for vi stemmer meget gerne for resten af forslaget uanset hvad. Tak.

Tak for det. Der er ingen, der har bedt om ordet, så vi siger tak til fru Mona Juul. Jeg byder nu velkommen til hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten.

Vi synes også i Enhedslisten, at det er et fornuftigt lovforslag. Det er utrolig vigtigt, at vi beskytter forbrugerne mod urimelige praksisser i kreditbranchen. Uanset om man kalder det kviklån eller realkreditlån eller banklån eller i det her tilfælde altså de her køb nu, betal senere-lån, skal der være en beskyttelse af forbrugerne, fordi vi har og kan se, at det kan være meget svært som forbruger at gennemskue de her regler, og at rigtig mange ender i problemer og med stor gæld. Finanssektoren er jo en meget reguleret branche, og det er den med god grund, den spiller en vigtig rolle i samfundet, men også nogle gange en problematisk rolle i forhold til menneskers privatøkonomi. Derfor synes vi, det er en god idé, at man udvider lovens omfang til også at omfatte den her type af lån.

Der er blevet rejst nogle spørgsmål i nogle af høringssvarene omkring det her med, om entreprenører, håndværksydelser og andet mere direkte skulle undtages i lovteksten, end det er tilfældet. Det kan være, ministeren kan knytte nogle ord til det, og det kan også være, at vi kan kigge på det i udvalgsbehandlingen.

Men grundlæggende synes vi, det er fornuftigt; det er endnu et fremskridt for beskyttelse af forbrugerne og for at få lukket ned for praksisser, som egentlig ikke handler om at hjælpe mennesker med kredit, men handler om at lave en forretning på at snyde mennesker ind i urimelige gældsaftaler.

Der er også en række andre elementer i forslaget, som andre ordførere er kommet ind på, så det vil jeg ikke bruge tid på her.

Jeg vil blot til sidst sige, at det er godt, at vi tager et skridt frem, og som fru Lisbeth Bech-Nielsen også var inde på, kan vi se, at de her tiltag, som vi igennem mange år har fået lavet på kviklånsområdet, faktisk har en effekt, at nogle af de rigtig grimme drenge på markedet begynder at forsvinde. Men vi er ikke i mål endnu, og vi kan også se, hvordan kviklånsbranchen har omgået nogle af de regler, vi lavede, bl.a. den her 48-timersgrænse, hvor man ligesom har omlagt sine lån for at omgå nogle af de regler, vi lavede dengang. Derfor kan det være en god idé, at regeringen kigger på at evaluere og genbesøge det her og ikke kun med en evaluering fra branchen selv, men også gerne med en evaluering, som inddrager andre mere uafhængige parter.

Med de ord vil jeg sige, at Enhedslisten støtter op om forslaget. Vi er glade for at tage et skridt mere frem mod stærkere beskyttelse af forbrugerne.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Pelle Dragsted, og jeg byder nu velkommen til fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre.

Tak for ordet. Jeg behøver vist ikke så forfærdelig meget tid her. Lovforslaget er allerede blevet gennemgået indholdsmæssigt ad flere omgange. I Radikale støtter vi også lovforslaget. Vi synes egentlig, det er en grundlæggende god idé, at vi får de her køb nu, betal senere-lån lagt ind under den samme regulering, som vi allerede har vedtaget her i Folketingssalen i sidste periode i forhold til kviklån og vores forsøg på at imødekomme, at vi faktisk gerne ville have stoppet, at man kunne få lånene til at blive helt absurd dyre. Vi støtter også de andre fine tiltag, der er heri. Det er jo lidt et bunkebryllup af forskellige ting og sager. Men det giver rigtig god mening bare helt intuitivt, at særlige rådgivere f.eks. også omfattes af at være politisk eksponerede personer. Så Radikale Venstre støtter lovforslaget og ser frem til faktisk at diskutere nogle af alle de her gode spørgsmål, som jeg har hørt i salen i dag fra flere af mine kollegaer.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Katrine Robsøe, og jeg byder nu velkommen til hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti.

Tak. Forslaget har jo til hensigt at sikre et tidssvarende tilsyn med den finansielle sektor samt at styrke forbrugerbeskyttelsen. Det foreslås endvidere, at garantifonden kan dække arbejdsulykkesforsikringer, når disse er tegnet i et livsforsikringsselskaber. Derudover implementeres med lovforslaget en række forebyggende tiltag med henblik på at imødegå hvidvask og terrorfinansiering. I Dansk Folkeparti støtter vi forslagets tiltag, da det er med til at skabe øget forbrugerbeskyttelse og en bedre forebyggelse af økonomisk kriminalitet. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Nick Zimmermann, og jeg byder nu velkommen til fru Pernille Vermund fra Nye Borgerlige.

Tak for ordet. Jeg skal heller ikke bruge lang tid på en gennemgang af lovforslaget, som er gennemgået af tidligere ordførere før mig. Men ligesom for Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er der en sten i skoen for Nye Borgerlige i det her forslag, og det er den samme sten i skoen, som vi havde i forbindelse med aftalen om kviklån, det her såkaldte køb nu – betal senere-lån eller pizzalån, som det også kaldes.

Vi deler til fulde Konservatives holdning om, at vi bliver nødt til at se på, hvad det er for nogle andre lån, vi skubber folk over i, hvis vi regulerer de her lån så meget, at det bliver svært for folk at låne små beløb. Mennesker i pressede situationer skal ikke presses ud i noget, som er lyssky eller ulovligt, fordi vi forsøger at regulere, at folk kan låne 100 kr. til en pizza eller 500 kr. til en vinterjakke, eller hvad det måtte være.

Jeg ved, som jeg kan høre det på ordføreren fra Konservative, at der vil blive stillet spørgsmål i udvalgsbehandlingen. Vi er lidt nede i mandetimer i partiet, skulle jeg til at sige, og derfor kan jeg ikke love, at vi deltager i udvalgsbehandlingen, men jeg håber, at det lykkes for Konservative. Vi kommer til at bakke op om den indstilling fra Konservative og håber også, at det er muligt at få delt forslaget, så vi eventuelt kan stemme for det gode, der er i forslaget, og stemme imod det, som er stenen i skoen. Med de ord vil jeg sige tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Pernille Vermund, og jeg giver ordet til erhvervsministeren.

Tak for det, formand, og tusind tak, både for opbakningen og også for de bemærkninger til lovforslaget, der har været af jo altså overvejende positiv karakter. Det er vigtigt, hvad flere også har fremført, at den finansielle regulering følger udviklingen i samfundet, og at den altid sikrer gode forhold for både branchen, aktørerne på markedet i øvrigt og også for forbrugerne. Derfor er formålet med lovforslaget her at opdatere reguleringen, så den, om man vil, endnu bedre understøtter en robust finansiel sektor og også forbrugerbeskyttelsen.

Det første punkt, jeg vil fremhæve her i dag, er indførelsen af reglerne om de såkaldte pizzalån, altså det, der også hedder køb nu, betal senere-lån. Tidligere har den slags kreditgivning, som det jo er, faktisk ikke været reguleret overhovedet, men det vil vi ændre på, så vi ikke risikerer, at danskere bliver fanget i gældsspiraler. Forslaget betyder, at den slags lån bliver omfattet af anvendelsesområdet for lov om forbrugerlånsvirksomheder og også den lovgivning, der er, når det handler om kreditaftaler, og dermed bl.a. også om kravet om kreditværdighedsvurderingen. På den måde vil den her type af lån nu blive omfattet af de samme regler, som gælder, når vi taler om andre former for kreditter. Det vil styrke forbrugerbeskyttelsen, og det vil også sikre, at vi i størst muligt omfang undgår, at danskerne optager kreditter, som de faktisk ikke har råd til.

Det andet punkt, jeg vil fremhæve, er forsikringsområdet, og her foreslår vi bl.a. at udvide medlemskreds og dækningsområde for Garantifonden for Skadesforsikringsselskaber, og det vil vi gøre for at sikre, at arbejdstagere med en arbejdsulykkesforsikring bliver beskyttet ens, uanset om forsikringen er tegnet i et skades- eller i et livsforsikringsselskab. For som arbejdstager har man ikke indflydelse på, hvor ens arbejdsgiver har valgt at tegne en forsikring, og vi vil sikre ens vilkår for den, der ulykkeligvis er kommet til skade.

Udvidelsen består i at omfatte livsforsikringsselskaber og deres filialer, når de tilbyder arbejdsulykkesforsikringer i Danmark, og Garantifonden for Skadesforsikringsselskaber bliver så med lovforslaget udpeget som erstatningsorgan efter motorkøretøjsforsikringsdirektivet, for at det ikke skal være løgn. Garantifonden dækker allerede i dag person- og tingskade for motoransvarsforsikringer, hvis et skadesforsikringsselskab går konkurs, og som noget nyt skal garantifonden dække allerede fra tidspunktet for en eventuel likvidation.

Endelig vil jeg fremhæve, at der foreslås en række ændringer i hvidvaskloven, som der også har været sagt heroppefra, som har til formål at styrke forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering i Danmark. Bl.a. styrker vi nu kravene om egnethed og hæderlighed i valutavekslingsvirksomhederne for at forhindre kriminalitet og forhindre omgåelse af reglerne.

Derudover udvides personkredsen for politisk eksponerede personer, så også en ministers særlige rådgiver nu bliver omfattet af de her regler.

Tusind tak for den fine opbakning til lovforslaget, og vi besvarer selvfølgelig gerne de spørgsmål, der er rejst, i udvalgsbehandlingen.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til erhvervsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.