L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling), Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling), Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 58 Bilag 1, L 58 A Bilag 1, L 58 B Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 000

Folketinget 2022-23 (2. samling)

Fremsat den 15. marts 2023 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om forbrugslånsvirksomheder, kreditaftaleloven, lov

om en garantifond for skadesforsikringsselskaber og forskellige andre love

(Indgreb over for kreditter, der ydes rentefrit og uden andre omkostninger, udvidelse af dækningsområde for Garantifonden for

skadesforsikringsselskaber til at omfatte livsforsikringsselskaber, der udøver arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed i Danmark

og til at omfatte motoransvarsforsikringer m.v.)

§1

lov

nr.

450

24.

april

2019

forbrugslånsvirksomheder, som ændret bl.a. ved § 1 i lov

nr. 801 af 9. juni 2020 og senest ved § 11 i lov nr. 570 af 10.

maj 2022, foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 3, nr. 1,

affattes således:

»1) Aftaler om køb af varer eller tjenesteydelser, hvor ud-

byderen rente- og omkostningsfrit accepterer, at forbru-

geren betaler for varen eller tjenesteydelsen på et tids-

punkt, der ligger senere end leveringstidspunktet, men

ikke senere end 90 dage efter leveringstidspunktet, og

hvor der ikke er en tredjepart, der yder kredit.«

§ 1, stk. 3,

indsættes efter nr. 1 som nye numre:

»2) Aftaler om betalingskort med udskudt betaling, hvor

det samlede transaktionsbeløb debiteres på kortindeha-

vers konto på en bestemt dato, senest 50 dage efter

transaktionen, uden at der skal betales renter eller om-

kostninger i forbindelse med den udskudte betaling.

3) Kreditaftaler, hvor kreditten ydes rentefrit og uden an-

dre omkostninger, og hvor virksomheden, der yder kre-

ditten, er omfattet af § 389, stk. 1, nr. 2, i lov om

finansiel virksomhed og modtager midler til anvendelse

i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt

øjemed efter § 8 a, stk. 1, i ligningsloven.«

Nr. 2-5 bliver herefter nr. 4-7.

§2

I lov om kreditaftaler, jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af

8. juni 2019, som ændret ved § 6 i lov nr. 2221 af 29.

december 2020, foretages følgende ændringer:

§ 3, stk. 1, nr. 1,

affattes således:

»1) Aftaler om køb af varer eller tjenesteydelser, hvor ud-

byderen rente- og omkostningsfrit accepterer, at forbru-

geren betaler for varen eller tjenesteydelsen på et tids-

punkt, der ligger senere end leveringstidspunktet, men

ikke senere end 90 dage efter leveringstidspunktet, og

hvor der ikke er en tredjepart, der yder kredit.«

§ 3, stk. 1, nr. 2,

affattes således:

»2) Aftaler om betalingskort med udskudt betaling, hvor

det samlede transaktionsbeløb debiteres på kortindeha-

vers konto på en bestemt dato, senest 50 dage efter

transaktionen, uden at der skal betales renter eller om-

kostninger i forbindelse med den udskudte betaling. §

8 b, stk. 2, finder dog anvendelse på aftaler nævnt i 1.

pkt.«

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2118 af 24. november 2021 om

ændring af direktiv 2009/103/EF om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse, EU-Tidende 2021,

nr. L 430/1, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/2034/EU af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber (IFD), EU-Tidende

2019, nr. L 314, side 64 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2021/338/EU af 16. februar 2021 om ændring af direktiv 2014/65/EU, for

så vidt angår oplysningskrav, produktstyring og positionslofter, og af direktiv 2013/36/EU og (EU) 2019/878, for så vidt angår deres anvendelse

på investeringsvirksomheder med henblik på at bidrage til genopretningen efter covid-19-krisen, EU-Tidende 2021, nr. L 68, side 14, og Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) 2021/C 423/12.

DokumentId

Journalnummer

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

§3

I lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, jf.

lovbekendtgørelse nr. 2067 af 12. november 2021, foretages

følgende ændringer:

§ 1, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Fonden skal yde dækning til forsikringstagere og

de sikrede i henhold til § 5 for forsikringer i forsikringssel-

skaber omfattet af § 3, stk. 1 og 2, når

1) erstatningskrav udspringer af en forsikringsaftale med

et skadesforsikringsselskab, som bliver erklæret kon-

kurs, eller

2) et livs- eller skadesforsikringsselskab får tilbagekaldt

sin tilladelse til at udøve arbejdsulykkesforsikringsvirk-

somhed, og Finanstilsynet har truffet beslutning om,

at arbejdsulykkesforsikringsbestanden skal tages under

administration af Fonden, jf. § 226, stk. 3, § 242 a eller

§ 243, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.«

§ 1

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Fonden skal yde dækning til skadelidte, der er

bosat i Danmark, for tingsskade og personskade forvoldt af

et køretøj, som er dækket af en motoransvarsforsikring i et

forsikringsselskab, som har fået Finanstilsynets tilladelse til

at udøve forsikringsvirksomhed, eller som har fået tilsvaren-

de tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union

eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det

finansielle område, fra det tidspunkt, hvor

1) forsikringsselskabet bliver taget under konkursbehand-

ling, eller

2) forsikringsselskabet træder i likvidation.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

§ 2

indsættes efter »stk. 1«: »og 2«.

§ 3, stk. 1,

ændres »forsikringsselskaber« til: »skade-

sforsikringsselskaber«.

§ 3

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Følgende livsforsikringsselskaber skal være med-

lem af og yde bidrag til Fonden:

1) Direkte tegnende livsforsikringsselskaber, der har fået

Finanstilsynets tilladelse til at drive arbejdsulykkesfor-

sikringsvirksomhed.

2) Filialer beliggende i Danmark af direkte tegnende livs-

forsikringsselskaber, der har tilladelse til at udøve ar-

bejdsulykkesforsikringsvirksomhed, med hjemsted i et

andet land inden for Den Europæiske Union eller et

land, som Unionen har indgået aftale med på det finan-

sielle område.

3) Direkte tegnende livsforsikringsselskaber med hjem-

sted i et andet land inden for Den Europæiske Union el-

ler et land, som Unionen har indgået aftale med på det

finansielle område, der er anmeldt til at drive arbejds-

ulykkesforsikringsvirksomhed i Danmark via grænseo-

verskridende tjenesteydelsesvirksomhed.«

Stk. 2-11 bliver herefter stk. 3-12.

§ 3, stk. 4,

ændres »stk. 3« til »stk. 4« og »stk. 9«

ændres til »stk. 10«.

§ 3, stk. 7,

ændres »stk. 6« til »stk. 7«.

§ 3, stk. 10,

ændres »stk. 2« til »stk. 3«.

§ 3, stk. 11,

ændres »stk. 2« til »stk. 3« og »stk. 5«

ændres til »stk. 6«.

10.

§ 4, stk. 3, 1. pkt.,

§ 14, stk. 3, 1. pkt.,

indsættes efter

»nr. 2 eller 3,«: »og stk. 2, nr. 2 eller 3,«.

11.

§ 10, stk. 3,

ændres »skadesforsikringsselskab« til:

»forsikringsselskab«.

12.

Efter § 14 indsættes i

kapitel 7:

»§ 14 a.

Fonden kan indgå aftale om forpligtelser, funkti-

oner og procedurer for refusion med

1) erstatningsorganer med hjemland i et land inden for

Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har

indgået aftale med på det finansielle område, der har til

opgave at yde erstatning til skadelidte for tingsskade el-

ler personskade forvoldt af et køretøj, som er forsikret

af et forsikringsselskab, eller

2) andre enheder med hjemland i et land inden for Den

Europæiske Union eller et land, som Unionen har

indgået aftale med på det finansielle område, der er

bemyndiget til at forhandle og indgå en aftale om for-

pligtelser, funktioner og procedurer for refusion, som

det pågældende lands erstatningsorgan bliver part i, når

organet er oprettet eller godkendt.

Stk. 2.

Fonden skal skriftligt orientere Finanstilsynet om

aftaler indgået i henhold til stk. 1.«

§4

I hvidvaskloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 11. marts

2022, som ændret ved § 9 i lov nr. 409 af 31. marts 2022

og § 4 i lov nr. 570 af 10. maj 2022, foretages følgende

ændringer:

§ 1, stk. 1, nr. 26,

affattes således:

»26) Udbydere af finansielle tjenester relateret til en ud-

steders udbud eller salg af virtuelle valutaer.«

§ 2, nr. 8, litra a,

ændres »og viceminister eller assister-

ende minister« til: », viceminister eller assisterende minister

og særlig rådgiver for en minister«.

§ 10, stk. 1, nr. 2, litra d,

ændres »udstedelse af virtuel

valuta« til: »tjenester relateret til udstedelse af virtuel valu-

ta«.

§ 38, stk. 6,

ændres »forudsat at« til: »forudsat«.

§ 41, nr. 2,

indsættes efter »ledelsesansvarlige«: »og

valutavirksomhedens ejere af kvalificerede andele, jf. § 5,

stk. 3, i lov om finansiel virksomhed,«.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

§ 42, nr. 5,

indsættes efter »ledelsesansvarlige for virk-

somheden«: »og virksomhedens ejere af kvalificerede ande-

le, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed«.

§ 42, nr. 6,

affattes således:

»6) Oplysninger om ejere af kvalificerede andele i virk-

somheden, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed,

eller, hvor valutaveksling udøves af en enkeltmands-

virksomhed, indehaveren og størrelsen af disses ande-

le.«

§ 45, stk. 1,

indsættes efter »ledelsesansvarlige«: »og

valutavekslingsvirksomhedens ejere af kvalificerede andele,

jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed,«.

§ 45, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »ledelsesansvarlige«:

»og valutavekslingsvirksomhedens ejere af kvalificerede an-

dele, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed,«, og

efter »virksomhedens ledelse«: », indtræden som ejer af

kvalificerede andele«.

10.

§ 55, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »givet« til: »tildelt«.

11.

§ 78 a, stk. 1,

indsættes efter »§ 48, stk. 1«: »og 2«.

12.

§ 85

indsættes som

stk. 2

»Stk. 2.

De dele af § 57, stk. 1, 1. pkt., som i medfør

af stk. 1 er sat i kraft for Grønland, kan ved kongelig anord-

ning sættes helt eller delvist i kraft på ny for Grønland med

de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 3.

De dele af § 27, stk. 1, som i medfør af stk. 1 er sat

i kraft for Færøerne, kan ved kongelig anordning sættes helt

eller delvist i kraft på ny for Færøerne med de ændringer,

som de færøske forhold tilsiger.«

§5

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.

406 af 29. marts 2022, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr.

2383 af 14. december 2021, § 5 i lov nr. 568 af 10. maj

2022, § 1 i lov nr. 570 af 10. maj 2022 og senest ved § 37 i

lov nr. 871 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »§ 354 a« til: »§§ 354 a og

354 b«.

§ 1, stk. 4, 4. pkt.,

ændres »§ 347, stk. 1-3, 5 og 7, samt

§§ 348 og 354 a« til: »§ 347, stk. 1-3, 5 og 7, §§ 348 og 354

a og 354 b samt § 363 b, stk. 1 og 2«.

§ 1, stk. 6,

indsættes efter »§ 348«: », § 363 b, stk. 4,«.

§ 5, stk. 1, nr. 22, litra a,

ændres »5 mio. euro« til: »5,4

mio. euro«.

§ 5, stk. 1, nr. 22, litra b

ændres »25 mio. euro« til:

»26,6 mio. euro«.

§ 5, stk. 1, nr. 22, litra d,

ændres »0,5 mio. euro« til:

»0,6 mio. euro« og »2,5 mio. euro« ændres til: »2,7 mio.

euro«.

§ 12, stk. 1,

indsættes som

6. pkt.:

»Finansielle holdingvirksomheder skal være aktieselska-

ber eller anpartsselskaber.«

§ 13, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »virksomheder«: »og

aktie- eller anpartskapitalen i finansielle holdingvirksomhe-

der«.

§ 13, stk. 2,

indsættes efter »realkreditinstitutter«: », fi-

nansielle holdingvirksomheder«, og »i aktieklasser« ændres

til: »eller anpartskapitalen i klasser«.

10.

§ 13 a

ændres »og realkreditinstitutter« til: », realkre-

ditinstitutter og finansielle holdingvirksomheder«.

11.

§ 33

indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5.

Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse, jf. stk.

1, såfremt kreditinstituttet ikke længere opfylder kravene til

at få en tilladelse, eller hvis Finanstilsynet ikke kan inddrive

afgiftsbetalingen efter § 363 b, stk. 4, på almindelig vis.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

12.

§ 33 a, stk. 5,

indsættes som

2. pkt.:

»Ud over de tilfælde, der er nævnt i §§ 223 og 224, kan

Finanstilsynet inddrage en tilladelse meddelt efter stk. 1,

hvis Finanstilsynet ikke kan inddrive afgiftsbetalingen efter

§ 363 a og § 363 b, stk. 3, på almindelig vis.«

13.

§ 61, stk. 2,

ændres »efter stk. 4« til: », jf. stk. 4«.

14.

§ 64 b

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Finanstilsynet kan undtage et medlem af besty-

relsen fra kravet i stk. 1, hvis medlemmets dansksprogli-

ge færdigheder ikke er tilstrækkelige til at gennemføre et

grundkursus efter stk. 1, og et godkendt kursus ikke udbydes

på engelsk. Undtagelsen er betinget af, at medlemmet hur-

tigst muligt og senest 12 måneder efter indtræden i bestyrel-

sen gennemfører anden undervisning, hvis indholdsmæssige

rammer er godkendt af Finanstilsynet, herunder en introduk-

tion til den danske selskabsretlige struktur og relevante om-

råder, der er særlige for danske finansielle virksomheder.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

15.

§ 64 b, stk. 3,

der bliver stk. 4, indsættes efter »stk. 1«:

»og stk. 3«.

16.

§ 75 a, stk. 1, 1. pkt.,

§ 75 b, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes

efter »En finansiel virksomhed«: »og en crowdfundingtjene-

steudbyder«.

17.

§ 75 c, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »og en finansiel

virksomhed«: »eller en crowdfundingtjenesteudbyder«.

18.

§ 75 c, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »og den finansielle

virksomhed«: »eller crowdfundingtjenesteudbyderen«.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

19.

§ 126, stk. 2, nr. 1,

§ 126 d, stk. 5, nr. 1,

ændres »3,7

mio. euro« til: »4 mio. euro«.

20.

§ 126, stk. 2, nr. 2,

§ 126 d, stk. 5, nr. 2,

ændres »2,5

mio. euro« til: »2,7 mio. euro«.

21.

§ 126, stk. 2, nr. 3,

§ 126 d, stk. 5, nr. 4,

ændres »3,6

mio. euro« til: »3,9 mio. euro«.

22.

§ 126, stk. 2, nr. 4,

§ 126 d, stk. 5, nr. 5,

ændres »1,2

mio. euro« til: »1,3 mio. euro«.

23.

§ 126 d, stk. 5, nr. 3,

ændres »3,7 mio. euro« til: »4

mio. euro«.

24.

§ 128 a

indsættes efter »finansielle virksomheders«:

»og finansielle holdingvirksomheders« og efter »aktie-,«

indsættes: »anparts-,«.

25.

I § 361, stk. 6, nr. 1,

ændres »stk. 1, nr. 8, 23 og 24« til:

»stk. 1, nr. 8 og 22-26«.

26.

§ 361, stk. 7,

affattes således:

»Stk.7.

Følgende fysiske og juridiske personer omfattet

af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

betaler årligt et grundbeløb til Finanstilsynet:

1) Forvaltere af alternative investeringsfonde med regi-

streret hjemsted i et andet land inden for Den Euro-

pæiske Union eller et land, som Unionen har indgået

aftale med på det finansielle område, som i henhold til

§ 88 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde

m.v. i Danmark markedsfører andele i en alternativ

investeringsfond fra et andet land inden for Den Euro-

pæiske Union eller et land, som Unionen har indgået

aftale med på det finansielle område, betaler et årligt

grundbeløb til Finanstilsynet på 5.000 kr.

2) Forvaltere af alternative investeringsfonde med regi-

streret hjemsted i et andet land inden for Den Europæ-

iske Union eller et land, som Unionen har indgået afta-

le med på det finansielle område, som i henhold til §

109 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde

m.v. i Danmark har tilladelse til at markedsføre andele

i en alternativ investeringsfond fra et tredjeland, betaler

et årligt grundbeløb til Finanstilsynet på 8.000 kr.

3) Forvaltere af alternative investeringsfonde med regi-

streret hjemsted i et tredjeland, som i henhold til § 130

i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

har tilladelse til markedsføring i Danmark af andele i

en alternativ investeringsfond fra et tredjeland, betaler

et årligt grundbeløb til Finanstilsynet på 8.000 kr.

4) Forvaltere af alternative investeringsfonde med regi-

streret hjemsted i et andet land inden for Den Europæ-

iske Union eller et land, som Unionen har indgået afta-

le med på det finansielle område, som i henhold til § 95

i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

forvalter alternative investeringsfonde, der er etableret i

Danmark, betaler et årligt grundbeløb til Finanstilsynet

på 4.100 kr.

Forvaltere af alternative investeringsfonde med regi-

streret hjemsted i et andet land inden for Den Europæ-

iske Union eller et andet land, som Unionen har indgået

aftale med på det finansielle område, som i henhold til

§ 95 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde

m.v. har etableret en filial i Danmark, betaler et årligt

grundbeløb til Finanstilsynet på 4.100 kr.«

27.

§ 361, stk. 8,

affattes således:

»Stk. 8.

Udenlandske investeringsinstitutter omfattet af

§ 27 i lov om investeringsforeninger m.v. betaler et årligt

grundbeløb til Finanstilsynet på 5.000 kr., hvis de markeds-

fører færre end 10 afdelinger og 11.000 kr. hvis de markeds-

fører 10 afdelinger eller flere.«

28.

Efter § 363 a indsættes:

»§ 363 b.

Filialer her i landet af udenlandske kreditinsti-

tutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse til at

udøve den virksomhed, som er nævnt i § 13, stk. 1, i lov om

fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter,

i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som

Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,

betaler årligt en afgift til Finanstilsynet på 8.000 kr.

Stk. 2.

Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, når virksom-

heden udøves her i landet gennem tilknyttede agenter, der er

etableret her i landet.

Stk. 3.

Filialer her i landet af udenlandske investeringssel-

skaber og kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse til at

udøve den virksomhed, som er nævnt i § 13, stk. 1, i lov om

fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter,

i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke

har indgået aftale med på det finansielle område, betaler

årligt en afgift til Finanstilsynet på 15.000 kr.

Stk. 4.

Udenlandske kreditinstitutter og investeringssel-

skaber, der er meddelt tilladelse til at udøve den virksom-

hed, som er nævnt i § 13, stk. 1, i lov om fondsmæglersel-

skaber og investeringsservice og -aktiviteter, i et land uden

for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået

aftale med på det finansielle område, og for hvilket land Eu-

ropa-Kommissionen ikke har vedtaget en afgørelse som om-

handlet i artikel 47, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder

for finansielle instrumenter, eller hvor en sådan afgørelse

ikke længere er gyldig, og som yder grænseoverskridende

tjenesteydelser med investeringsservice og –aktiviteter her i

landet, betaler årligt en afgift til Finanstilsynet på 8.000 kr.«

29.

§ 417 b, stk. 4, nr. 6,

ændres »3,7 mio. euro« til: »4

mio. euro«.

30.

§ 417 b, stk. 4, nr. 7,

ændres »2,5 mio. euro« til: »2,7

mio. euro«.

31.

§ 417 b, stk. 4, nr. 8,

ændres »3,7 mio. euro« til: »4

mio. euro«.

32.

§ 417 b, stk. 4, nr. 9,

ændres »3,6 mio. euro« til: »3,9

mio. euro«.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

33.

§ 417 b, stk. 4, nr. 10,

ændres »1,2 mio. euro« til: »1,3

mio. euro«.

§6

I lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendtgørelse nr.

337 af 11. marts 2022, som ændret ved § 10 i lov nr. 570 af

10. maj 2022, foretages følgende ændringer:

§ 2, nr. 8, litra c, nr. i,

ændres »46,3 mio. kr.« til: »49,3

mio. kr.«

§ 2, nr. 8, litra c, nr. ii,

ændres »95,5 mio. kr.« til:

»101,6 mio. kr.«

§ 22, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »Europa-Par-

lamentets og Rådets forordning 2019/1238/EU af 20. ju-

ni 2019 om et paneuropæisk personligt pensionsprodukt

(PEPP-produkt)«: », Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning 2019/2088/EU af 27. november 2019 om bæredygtig-

hedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjene-

steydelser«.

§7

I lov om kapitalmarkeder, jf. lovbekendtgørelse nr. 41 af

13. januar 2023, foretages følgende ændringer:

§ 2, stk. 1, nr. 1

ændres »bilag 4, afsnit A, i lov om

finansiel virksomhed« til: »bilag 1, afsnit A, i lov om fonds-

mæglerselskaber og investeringsservice- og aktiviteter«.

§ 3

indsættes som

nr. 38:

»38) Overvejende kommerciel koncern: Enhver koncern,

hvis hovederhverv ikke er at yde investeringsservice,

som defineret i § 10, nr. 2, i lov om fondsmæglersel-

skaber og investeringsservice og -aktiviteter, at udføre

en aktivitet, der er opført i bilag 2 til lov om finansiel

virksomhed, eller at fungere som prisstiller for råvare-

derivater.«

§ 6, stk. 1, nr. 1,

§ 7, nr. 2,

ændres »bilag 4, afsnit A,

nr. 9, i lov om finansiel virksomhed, jf. § 10, stk. 2, i lov om

finansiel virksomhed« til: »bilag 1, afsnit A, nr. 9, i lov om

fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter,

jf. § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed«.

§8

I lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.,

jf. lovbekendtgørelse nr. 2015 af 1. november 2021, som

ændret bl.a. ved § 15 i lov nr. 2601 af 28. december 2021

og senest ved § 35 i lov nr. 871 af 21. juni 2022, foretages

følgende ændring:

§ 136 a, stk. 6

ændres »Statsadvokaten for Særlig

Økonomisk og International Kriminalitet« til: »Hvidvaskse-

kretariatet«.

§9

I lov nr. 1155 af 8. juni 2021 om fondsmæglerselskaber

og investeringsservice og -aktiviteter, som ændret ved § 13

i lov nr. 2382 af 14. december 2021, § 10 i lov nr. 568 af

10. maj 2022 og § 6 i lov nr. 570 af 10. maj 2022, foretages

følgende ændringer:

Efter § 1 indsættes før overskriften før § 2:

»§ 1 a.

For fondsmæglerselskaber, der ikke har opfyldt

alle betingelserne for klassificering som små og ikke indbyr-

des forbundne fondsmæglerselskaber, men som efterfølgen-

de opfylder betingelserne, vil kravene fastsat i denne lov og

i regler udstedt i medfør af loven for fondsmæglerselskaber,

der ikke opfylder betingelserne for klassificering som små

og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, efter en

periode på seks måneder fra den dato, hvor betingelserne

er opfyldt, ikke længere finde anvendelse. Kravene ophører

kun med at finde anvendelse efter perioden nævnt i 1. pkt.,

hvis et fondsmæglerselskab i denne periode fortsat har op-

fyldt alle betingelserne for klassificering som et mindre og

ikke indbyrdes forbundet fondsmæglerselskab uden afbry-

delse, og fondsmæglerselskabet har underrettet Finanstilsy-

net herom.

Stk. 2.

Fondsmæglerselskaber, der fastslår, at de ikke

længere opfylder alle betingelserne for klassificering som

små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber,

skal underrette Finanstilsynet herom, og overholde kravene

fastsat i denne lov og i regler udstedt i medfør af loven for

fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder alle betingelserne

for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne

fondsmæglerselskaber. Kravene skal opfyldes senest 12 må-

neder efter den dato, hvor klassificeringsvurderingen fandt

sted.

Stk. 3.

Kravene fastsat i denne lov og i regler udstedt

i medfør af loven for fondsmæglerselskaber, der ikke op-

fylder betingelserne for små og ikke indbyrdes forbundne

fondsmæglerselskaber, finder anvendelse for fondsmægler-

selskaber på individuelt og konsolideret niveau, jf. dog stk.

4. Uanset 1. pkt. finder kravene fastsat i denne lov og i

regler udstedt i medfør af loven for fondsmæglerselskaber,

der ikke opfylder alle betingelserne for klassificering som

små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber,

ikke anvendelse for datterselskaber, der er medtaget i en

konsolideret situation, og som er etableret i tredjelande, hvis

moderselskabet i Den Europæiske Union over for Finans-

tilsynet og øvrige kompetente myndigheder i Unionen for

fondsmæglerselskaber i fondsmæglerselskabskoncernen kan

godtgøre, at anvendelse af kravene fastsat i denne lov er i

strid med lovgivningen i det tredjeland, hvor disse dattersel-

skaber er etableret.

Stk. 4.

Har Finanstilsynet givet tilladelse til anvendelse

af koncernkapitaltesten i artikel 8 i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019

om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, finder kra-

vene fastsat i denne lov og i regler udstedt i medfør af

loven for fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder betingel-

serne for små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglersel-

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

skaber, anvendelse for fondsmæglerselskaber på individuelt

niveau.«

§ 8, stk. 1

indsættes efter »262-264«: », § 265, stk.

2 og 3«.

§ 26, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Fondsmæglerholdingvirksomheder skal være aktiesel-

skaber eller anpartsselskaber.«

§ 26, stk. 2,

indsættes efter »Aktiekapitalen«: »eller

anpartskapitalen« og efter »aktiekapital« indsættes: »eller

anpartskapital«.

§ 26, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

I fondsmæglerselskaber kan deling af aktiekapi-

talen i aktieklasser med forskellig stemmeværdi ikke finde

sted.«

§ 26

indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

Finanstilsynet kan fastsætte regler om fondsmæg-

lerselskabers og fondsmæglerholdingvirksomheders udste-

delse af gældsbreve med vilkår om konvertering til aktie- el-

ler anpartskapital, herunder i hvilket omfang selskabslovens

kapitel 10 finder anvendelse.«

§ 27

indsættes efter »fondsmæglerselskaber«: »og

fondsmæglerholdingvirksomheder«.

§ 41

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse meddelt

efter stk. 1, hvis betingelserne for tilladelsen ikke længere er

opfyldt, eller hvis Finanstilsynet ikke kan inddrive afgiftsbe-

talingen efter § 363 b, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed,

på almindelig vis.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 43, stk. 3, nr. 7,

ændres »§§ 45-48« til: »§§ 44-48«.

10.

§ 43, stk. 5,

indsættes som

2. pkt.:

»Ud over de tilfælde, der er nævnt i §§ 163-164, kan

Finanstilsynet inddrage en tilladelse meddelt efter stk. 1,

hvis Finanstilsynet ikke kan inddrive afgiftsbetalingen efter

§ 363 b, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, på almindelig

vis.«

11.

§ 94

indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2.

Procedurerne som nævnt i stk. 1, nr. 4, skal

omhandle væsentlige kilder til og virkninger af risici og

eventuel indvirkning på kapitalgrundlaget.

Stk. 3.

Et fondsmæglerselskab og en fondsmæglerholding-

virksomhed skal registrere alle sine transaktioner og doku-

mentere de foranstaltninger, der er truffet for effektive for-

mer for virksomhedsstyring, jf. stk. 1 og 2.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

12.

Efter § 224 indsættes før overskriften før § 225:

»§ 224 a.

Finanstilsynet kan i tilfælde, hvor Finanstilsynet

ville have være den koncerntilsynsførende, hvis modervirk-

somheden var etableret i Den Europæiske Union, stille krav

om etablering af en fondsmæglerholdingvirksomhed eller

blandet finansiel holdingvirksomhed i Unionen og anvende

reglerne i artikel 7 eller 8 i forordning (EU) 2019/2033

af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav på denne

fondsmæglerholdingvirksomhed eller blandede finansielle

holdingvirksomhed.«

13.

§ 232, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »holdingselskaber med

blandede aktiviteter, « til: »blandede holdingvirksomheder

og personer, som tilhører disse virksomheder, samt«.

14.

§ 233, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »et fondsmæglerselskab

eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, herunder ved in-

spektioner, forudsat underretning af andre berørte tilsyns-

myndigheder« til: »fondsmæglerselskaber, fondsmæglerhol-

dingvirksomheder, blandede finansielle holdingvirksomhe-

der samt blandede holdingvirksomheder og disses dattersel-

skaber, herunder ved inspektion«, og i

2. pkt.

udgår »blan-

dede finansielle holdingvirksomheder, holdingselskaber med

blandede aktiviteter og«.

15.

Efter § 252 indsættes før overskriften før § 253:

»Verifikation af margenmodel

§ 252 a.

Finanstilsynet kan med henblik på at vurdere, om

betingelsen i artikel 23, stk. 1, 1. afsnit, litra c, i forordning

(EU) 2019 /2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssi-

ge krav til investeringsselskaber er opfyldt, anmode den

kompetente myndighed i et clearingmedlems hjemland om

oplysninger vedrørende den margenmodel og de parametre,

der er anvendt ved beregning af et fondsmæglerselskabs

margenkrav.«

16.

§ 265, stk. 1,

affattes således:

»Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksom-

heder samt udenlandske investeringsselskaber, der yder eller

udfører investeringsservice og -aktiviteter her i landet gen-

nem en filial eller tilknyttede agenter, der er etableret her i

landet, skal betale afgift til Finanstilsynet.«

17.

§ 265

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Udenlandske investeringsselskaber, der er med-

delt tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og

-aktiviteter i et land uden for Den Europæiske Union, som

Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle områ-

de, og for hvilket land Europa-Kommissionen ikke har ved-

taget en afgørelse som omhandlet i artikel 47, stk. 1, i Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014

af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter,

eller hvor en sådan afgørelse ikke længere er gyldig, og

som yder grænseoverskridende tjenesteydelser med investe-

ringsservice og -aktiviteter her i landet, skal betale afgift til

Finanstilsynet.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

18.

Bilag 3, nr. 2,

affattes således:

»2) Det beløb, Y, der henvises til i § 203, stk. 1, beregnes

ved anvendelse af følgende formel:

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Z=2xη+2xθ

η = Beløbet i medfør af kravet i artikel 11, stk.

1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige

krav til investeringsselskaber.

θ = Beløbet i medfør af det individuelle solvenskrav

fastsat i medfør af § 121 eller det individuelle solvens-

behov fastsat i medfør af § 120.«

§ 10

I lov nr. 1374 af 13. december 2019 om ændring

af lov om finansiel virksomhed, lov om betalinger,

lov om kapitalmarkeder, lov om investeringsforeninger

m.v. og selskabsloven og forskellige andre love (Direkte

debitering, håndtering af erstatningskrav i henhold til

en byggeskadeforsikring tegnet i Qudos Insurance A/S,

whistleblowerordning for virksomheder med begrænset

tilladelse, revisors meddelelsespligt til Finanstilsynet og

ændring af procedure ved indløsning af minoritetsaktionærer

m.v.), som ændret ved § 12 i lov nr. 570 af 10. maj 2022,

foretages følgende ændring:

§ 19, stk. 7,

ophæves.

§ 11

Kongelig anordning nr. 79 af 26. januar 2010 om ikraft-

træden for Færøerne af lov om forebyggende foranstaltnin-

ger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme

ophæves.

§ 12

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

§ 3, nr. 8, træder i kraft den 23. juni 2023.

Stk. 3.

§§ 1 og 2, § 3, nr. 1, 3 og 5-8, § 4, § 5, nr. 1-3, 7-18

og 24-28, § 6, nr. 3, § 7, nr. 2, § 8, § 9, nr. 2-8, 10, 16 og 17,

§§ 10 og 11 træder i kraft den 1. juli 2023.

Stk. 4.

§ 3, nr. 2 træder i kraft den 23. december 2023.

Stk. 5.

For crowdfundingtjenesteudbydere med færre end

50 ansatte omfattet af § 75 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om

finansiel virksomhed, som affattet ved denne lovs § 5 nr. 16,

finder § 75 a, stk. 1, 4. pkt., i lov om finansiel virksomhed

anvendelse fra den 17. december 2023.

Stk. 6.

§§ 1 og 2 finder ikke anvendelse for kreditaftaler,

der er indgået før lovens ikrafttræden. For sådanne kreditaf-

taler finder hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 7.

Virksomheder, som forud for lovens ikrafttræden,

ydede rente- og omkostningsfrie kreditter uden en tilladelse

efter lov om forbrugslånsvirksomheder, og som efter lovens

ikrafttræden ikke må fortsætte med den påbegyndte virk-

somhed uden en tilladelse, kan fortsætte med den påbegynd-

te virksomhed, hvis virksomheden inden den 1. januar 2024

indgiver en ansøgning om tilladelse til Finanstilsynet. Virk-

somheder omfattet af 1. pkt. kan fortsætte den påbegyndte

virksomhed, indtil Finanstilsynet har truffet afgørelse i sag-

en.

§ 13

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.

dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

§§ 1, 4, 5, 7-9 og 11 kan ved kongelig anordning

sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne med de ændrin-

ger, som de færøske forhold tilsiger.

Stk. 3.

§§ 1-9 kan ved kongelig anordning helt eller del-

vist sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de

grønlandske forhold tilsiger.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

2.1.

Udvidelse af anvendelsesområdet for lov om forbrugslånsvirksomheder

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.

Udvidelse af anvendelsesområdet for kreditaftaleloven

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3.

Udvidelse af dækningsområde og medlemskreds for Garantifonden for skadesfor-

sikringsselskaber til at omfatte livsforsikringsselskaber, der udøver arbejdsulykkes-

forsikringsvirksomhed i Danmark

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4.

Garantifondens dækning af motoransvarsforsikringer

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5.

Udvidelse af hvidvasklovens definition af politisk eksponerede personer

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.6.

Ændring af hvidvasklovens anvendelsesområde angående udstedere af virtuelle

valutaer

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.7.

Udvidelse af hvidvasklovens krav om egnethed og hæderlighed i valutavekslings-

virksomheder

2.7.1. Gældende ret

2.7.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.8.

Offentliggørelse af administrative bødeforelæg

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

2.8.1. Gældende ret

2.8.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.9.

Undtagelse til krav for bestyrelsesmedlemmer om gennemførelse af grundkursus

2.9.1. Gældende ret

2.9.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.10.

Whistleblowerregler for crowdfundingtjenesteudbydere

2.10.1. Gældende ret

2.10.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.11.

Anpartskapital som egentligt kernekapitalinstrument for finansielle holdingvirk-

somheder og fondsmæglerholdingvirksomheder

2.11.1. Gældende ret

2.11.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.12.

Kapitalinstrumenter i finansielle holdingvirksomheder

2.12.1. Gældende ret

2.12.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.13.

Kapitalinstrumenter i fondsmæglerholdingvirksomheder

2.13.1. Gældende ret

2.13.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.14.

Regulering af beløbsgrænser for forsikringsselskaber i henhold til artikel 300 i

Solvens II-direktivet

2.14.1. Gældende ret

2.14.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.15.

Afgifter for virksomheder, der er registreringspligtige efter hvidvaskloven

2.15.1. Gældende ret

2.15.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.16.

Afgifter for udenlandske forvaltere af alternative investeringsfonde

2.16.1. Gældende ret

2.16.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.17.

Afgifter for udenlandske investeringsselskaber og kreditinstitutter, der har tilladel-

se til at yde og udføre investeringsservice og -aktiviteter

2.17.1. Gældende ret

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

2.17.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.18.

Implementering af IFD-direktivet

2.18.1. Gældende ret

2.18.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.19.

Ophævelse af erhvervsministerens forpligtelse til at fremsætte forslag om revision

af § 122, stk. 2, i lov om betalinger

2.19.1. Gældende ret

2.19.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.20.

Udvidelse af tilsynskompetencen i anordning om ikrafttræden for Grønland af lov

om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme § 57

2.20.1. Gældende ret

2.20.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.21.

Tilpasning af myndighedsnavn i anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om

forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme § 27

2.21.1. Gældende ret

2.21.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.22.

Finanstilsynets vurderingsperiode ved ansøgninger om erhvervelse eller forøgelse

af en kvalificeret andel

2.22.1. Gældende ret

2.22.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.23.

Definition af overvejende kommerciel koncern

2.23.1. Gældende ret

2.23.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

10.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer mv.

Sammenfattende skema

1. Indledning

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Lovforslaget indeholder forskellige ændringer på det finan-

sielle område, som blandt andet har til formål at sikre, at den

finansielle regulering fortsat er tidsvarende. Det understøtter

en robust finansiel sektor samt forbrugernes og investorer-

nes tillid til de finansielle markeder.

Der er gennem de senere år sket en stigning i antallet af

virksomheder, der udbyder rente- og omkostningsfrie kredit-

ter – også kaldet ”Køb-nu - betal senere-lån”. Der er tale

om lån, hvor forbrugeren kan udstrække betalingen af køb,

herunder små dagligdagsindkøb, over flere måneder. Der

har ligeledes været en udvikling i, hvad forbrugeren kan få

finansieret. I dag er det således muligt både at få slik og

pizza finansieret ved et sådant lån. Derfor har kreditterne

også været omtalt som pizzalån.

Det kan være risikabelt for forbrugerne, fordi de kan ende

med en gæld, de ikke kan betale tilbage. Lånene er rente-

og omkostningsfrie, men i tilfælde af at forbrugeren mis-

ser en betaling, vil der være tale om misligholdelse af en

kreditaftale, og udbyderne kan opkræve morarenter og ryk-

kergebyrer. Derfor kan lån på meget små beløb vokse sig

uforholdsmæssigt store. Endda i nogle tilfælde længe efter

den købte vare, som f.eks. en pizza, er forbrugt.

Med lovforslaget gennemføres derfor et initiativ, der har til

formål at øge forbrugerbeskyttelsen ved at lade denne type

lån være omfattet af anvendelsesområdet for lov om for-

brugslånsvirksomheder og kreditaftaleloven. Initiativet skal

til gavn for forbrugerne opstille regulatoriske rammer for

denne type kreditgivning, der ikke hidtil har været underlagt

regulering. Initiativet skal sikre, at forbrugerne kun kan få

sådanne kreditter, hvis deres økonomi kan bære det. Kredit-

terne vil også blive omfattet af blandt andet reglerne om

et loft over de samlede omkostninger, som skal sikre, at

forbrugere ikke ender i en gældsspiral, hvis de ikke kan til-

bagebetale kreditten. Endelig skal udbyderne fremover også

have en tilladelse fra Finanstilsynet, hvormed der sikres et

styrket tilsyn med virksomhederne.

Lovforslaget har endvidere til formål at sikre, at Garantifon-

den for skadesforsikringsselskaber (Fonden) kan dække ar-

bejdsulykkesforsikringer, også når en arbejdsulykkesforsik-

ring er tegnet i et livsforsikringsselskab. På den baggrund

foreslås det, at medlemskreds og dækningsområde for Fon-

den fremadrettet skal omfatte livsforsikringsselskaber og

filialer af livsforsikringsselskaber, der udøver arbejdsulyk-

kesforsikringsvirksomhed i Danmark. Som en konsekvens

heraf foreslås det, at livsforsikringsselskaber, der udøver

arbejdsulykkesforsikringer i Danmark, skal melde sig ind i

og betale bidrag til Fonden for så vidt angår arbejdsulykkes-

forsikringsbestanden.

Lovforslaget har videre til formål at gennemføre visse be-

stemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med for-

sikringspligtens overholdelse (6. motorkøretøjsforsikringsdi-

rektiv), som forpligter medlemsstaterne til at udpege eller

oprette erstatningsorganer til dækning af forsikringstagere

og de sikrede under motoransvarsforsikringer i tilfælde af

et skadesforsikringsselskabs konkurs eller likvidation. Med

lovforslaget foretages derfor de ændringer i national lovgiv-

ning, der er nødvendige for at udpege Fonden som erstat-

ningsorgan i henhold til motorkøretøjsforsikringsdirektivet

og bemyndige Fonden til at indgå den krævede aftale med

de øvrige erstatningsorganer eller andre udpegede enheder i

medlemslandene.

Med lovforslaget foreslås også en række ændringer af hvid-

vaskloven, der har til formål at styrke den løbende forebyg-

gelse af hvidvask og terrorfinansiering i Danmark. Ændrin-

gerne skal blandt andet sikre, at udbydere af tjenester med

virtuel valuta omfattes af hvidvaskloven i overensstemmel-

se med den seneste vejledning fra The Financial Action

Taskforce (FATF). Derudover foreslås anvendelsesområdet

for politisk eksponerede personer udvidet til at omfatte mi-

nistres særlige rådgivere, da denne persongruppe varetager

et erhverv meget tæt på de respektive ministre. For at for-

hindre omgåelsestilfælde foreslås det desuden at indføre

egnetheds- og hæderlighedskrav til ejere af kvalificerede

andele af valutavekslingsvirksomheder. Endelig foreslås det

at foretage en mindre justering af bestemmelsen vedrørende

videregivelse af oplysninger om underretninger. Ændringen

skal bringe bestemmelsen i overensstemmelse med Europa-

Kommissionens fortolkning af bestemmelsens anvendelses-

område.

Med lovforslaget foretages derudover en række ændringer af

lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -ak-

tiviteter med henblik på en direktivnær implementering af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tilsyn med inve-

steringsselskaber (IFD). Direktivet har til formål at sikre, at

fondsmæglerselskaber ledes og styres på en velordnet måde

og i kundernes bedste interesse. Lovforslaget skal dermed

bidrage til en regulering af og et tilsyn med fondsmæglersel-

skaber, der er målrettet og afstemt med fondsmæglerselska-

bernes forskellige forretningsmodeller og risikoprofiler samt

størrelse.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Udvidelse af anvendelsesområdet for lov om forbrugs-

lånsvirksomheder

2.1.1. Gældende ret

Kreditter, der ydes rentefrit og uden andre omkostninger,

er i dag undtaget fra anvendelsesområdet for lov om for-

brugslånsvirksomheder. Det følger af lovens § 1, stk. 3, nr.

1. Kreditaftaleloven indeholder en tilsvarende bestemmelse.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Det fremgår af bemærkningerne til lov om forbrugslånsvirk-

somheder § 1, stk. 3, nr. 1, jf. Folketingstidende 2018-19,

A, L 158 som fremsat, side 27, at undtagelsen kun finder an-

vendelse, hvis der ikke skal betales nogen form for oprettel-

sesomkostninger, løbende omkostninger eller rente. Det har

ikke betydning, om omkostningerne skal betales til kreditgi-

veren eller til tredjemand. Undtagelsen finder anvendelse,

selvom der ved misligholdelse tilskrives renter og gebyrer

efter renteloven.

Undtagelsen medfører blandt andet, at rente- og omkost-

ningsfrie kreditter ikke er underlagt Finanstilsynets tilladel-

seskrav og tilsyn.

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Der har den seneste tid været en fremgang i virksomheder,

der udbyder kreditter, som er rentefrie og uden yderligere

omkostninger blandt andet ved brug af metoden ”Køb-nu

– betal-senere”. Metoden tilbyder forbrugeren at udskyde

og opdele betalingen af køb ved hjælp af en afbetalingsord-

ning. Det foregår f.eks. ved, at forbrugeren ved køb af en

vare på en hjemmeside kan vælge at dele betalingen op ved

hjælp af en finansieringsløsning, der tilbydes af tredjepart.

Efter gældende ret er virksomheder, der tilbyder rente- og

omkostningsfrie kreditter, undtaget fra lov om forbrugslån-

svirksomheder. Disse kreditter kan derfor ydes, uden at der

foretages en kreditværdighedsvurdering af forbrugeren, og

kreditterne er ikke omfattet af de øvrige forbrugerbeskyt-

tende regler i lov om forbrugslånsvirksomheder, herunder

omkostningsloft. Forbrugeren risikerer derfor at optage kre-

ditter, som forbrugeren ikke har råd til, ligesom der uden

et omkostningsloft ikke er sat en grænse for misligholdel-

sesomkostningerne for forbrugeren. Selvom kreditten i sig

selv er rente- og omkostningsfri, kan forbrugeren dermed

blive pålagt rykkergebyrer og renter, hvis forbrugeren ikke

overholder afdragsordningen, og på den måde ende med en

gæld, som den pågældende ikke har mulighed for at betale

tilbage.

Det vurderes derfor, at der er behov for at styrke forbru-

gerbeskyttelsen, så en forbruger kun får den kredit, som

vedkommendes økonomi kan bære, samt at forbrugerens

eventuelle misligholdelsesomkostninger begrænses med et

omkostningsloft.

Det foreslås derfor med lovforslagets § 1, nr. 1, at affatte

undtagelsen om rente- og omkostningsfrie kreditter således,

at aftaler om køb af varer eller tjenesteydelser, hvor udby-

deren rente- og omkostningsfrit accepterer, at forbrugeren

betaler for varen eller tjenesteydelsen på et tidspunkt, der

ligger senere end leveringstidspunktet, men ikke senere end

90 dage efter leveringstidspunktet, og hvor der ikke er en

tredjepart, der yder kredit, undtages fra lovens anvendelses-

område.

Den foreslåede ændring af lov om forbrugslånsvirksomhe-

der § 1, stk. 3, nr. 1, vil medføre, at den situation, hvor

en forbruger i forbindelse med køb af f.eks. varer eller

tjenesteydelser indgår en rente- og omkostningsfri kreditaf-

tale, der udbydes af en tredjepart, bliver omfattet af lov

om forbrugslånsvirksomheder. Det vil sige, at udbyderen af

kreditten (tredjepart) bliver forpligtet til at overholde regler-

ne i lov om forbrugslånsvirksomheder. Virksomheden skal

derfor have en tilladelse som forbrugslånsvirksomhed hos

Finanstilsynet. Desuden vil erhvervsdrivende, der indgår af-

taler om køb af varer eller tjenesteydelser, og som rente- og

omkostningsfrit accepterer, at forbrugeren betaler for varen

eller tjenesteydelsen på et tidspunkt, der ligger senere end

90 dage efter leveringstidspunktet, blive omfattet af lov om

forbrugslånsvirksomheder.

Tilsvarende vil lovændringen få betydning for virksomhe-

der, der allerede i dag har tilladelse som forbrugslånsvirk-

somhed, og som yder denne type lån. Virksomhederne skal

med lovændringen foretage en kreditværdighedsvurdering

af de forbrugere, der ønsker at optage en sådan kredit, og

drive deres virksomhed i overensstemmelse med redelig

forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsom-

rådet. Desuden bliver virksomhederne pålagt at efterleve

reglerne om identifikation af målgrupper, loftet for årlige

omkostninger i procent (ÅOP) og omkostningsloftet i loven.

Nogle situationer vurderes dog fortsat at skulle undtages fra

lovens anvendelsesområde. Det er blandt andet situationer,

hvor en udbyder selv giver forbrugeren mulighed for at

betale for en vare eller en tjenesteydelse på et tidspunkt,

der ligger senere end leveringstidspunktet, men ikke senere

end 90 dage efter leveringstidspunktet, og hvor der ikke

er en tredjepart, der yder kredit. Det sigter på den situa-

tion, hvor en erhvervsdrivende, uden indblanding fra en

tredjepart, accepterer, at forbrugeren at betale for en vare

eller tjenesteydelse på et senere tidspunkt. Det kan f.eks.

være relevant i situationer, hvor en forbruger får leveret en

håndværksydelse og i den forbindelse får en faktura af den

erhvervsdrivende, som kan betales på et tidspunkt efter leve-

ringstidspunktet. Sådanne ordninger med udskudt betaling,

som er udbredt og sædvanlig praksis, vurderes at være til

gavn for både erhvervsdrivende og forbrugere, da det giver

mulighed for fleksibilitet i forhold til betalingen.

Desuden vurderes det, at situationer, hvor der er indgået

aftaler om betalingskort med udskudt betaling, hvor det

samlede transaktionsbeløb debiteres på kortindehavers kon-

to på en bestemt dato, uden der skal betales renter eller

omkostninger i forbindelse med kreditten, ikke skal være

omfattet af loven. Visse betalingskort er indrettet på den

måde, at transaktionsbeløbet først trækkes på et senere tids-

punkt, hvilket gør det muligt for forbrugerne at indrette

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

deres privatøkonomi på den for dem mest hensigtsmæssige

måde. Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 2, at undta-

ge aftaler om betalingskort med udskudt betaling, hvor det

samlede transaktionsbeløb debiteres på kortindehavers kon-

to på en bestemt dato, senest 50 dage efter transaktionen,

uden at der skal betales renter eller omkostninger i forbin-

delse med den udskudte betaling. Ændringen vil medføre, at

denne type kort fortsat vil være undtaget fra lovens anven-

delsesområde.

Det foreslås desuden med lovforslagets § 1, nr. 2, at kre-

ditaftaler om rente- og omkostningsfrie kreditter, der ydes

af velgørende virksomheder, der kan modtage midler omfat-

tet af ligningslovens § 8 a, stk. 1, og som er omfattet af

overgangsordningen for sparevirksomheder i § 389, stk. 1,

nr. 2, i lov om finansiel virksomhed, undtages fra lov om

forbrugslånsvirksomhed. Dette skyldes, at disse virksomhe-

der foruden at have et velgørende formål yder spare- og

lånevirksomhed under ældre regler, der gør det muligt for

sparevirksomheder at yde lån. Sparevirksomheder, der får

tilladelse, har i dag ikke mulighed for at yde lån, da en

sådan forretningsmodel som udgangspunkt kræver tilladel-

se som pengeinstitut efter § 7 i lov om finansiel virksom-

hed. Grundet disse virksomheders særlige forretningsmodel

har de dog været på en særlig overgangsordning siden 1985,

som tillader bredere adgang til aktiviteter end nye sparevirk-

somheder. Forslaget fra 1985 skulle sikre, at lokale lånefor-

eninger blev underlagt regulering. Det findes forsvarligt at

lade virksomhederne fortsætte uden pengeinstituttilladelse

og uden at være omfattet af lov om forbrugslånsvirksomhed,

da forretningsomfanget er begrænset, og virksomhederne

ikke er i konkurrence med traditionelle pengeinstitutter el-

ler forbrugslånsvirksomheder. Virksomhederne omfattet af

§ 389, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed er underlagt

Finanstilsynets tilsynsregler som sparevirksomhed.

Det foreslås med lovforslagets § 12, stk. 7, at indsætte en

overgangsbestemmelse, så virksomheder, der i dag er und-

taget fra lov om forbrugslånsvirksomheder men som med

lovændringen skal have en tilladelse hos Finanstilsynet, kan

fortsætte deres virksomhed, under forudsætning af at virk-

somheden inden den 1. januar 2024 indsender sin ansøgning

om tilladelse som forbrugslånsvirksomhed til Finanstilsynet.

2.2. Udvidelse af anvendelsesområdet for kreditaftaleloven

2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 3, stk. 1, nr. 1, i kreditaftaleloven, at

loven ikke finder anvendelse på kreditaftaler, hvor kreditten

ydes rentefrit og uden andre omkostninger. Det fremgår end-

videre, at lovens § 8 c dog finder anvendelse på aftaler

om kortfristede forbrugslån. § 8 c indeholder regler om en

obligatorisk betænkningsperiode ved indgåelse af aftaler om

kortfristede forbrugslån.

Det fremgår af bemærkningerne til kreditaftalelovens § 3,

stk. 1, nr. 1, jf. Folketingstidende 2009-10, A, L 91 som

fremsat, side 47, at undtagelsen kun finder anvendelse, hvis

der ikke skal betales nogen form for oprettelsesomkostnin-

ger, løbende omkostninger eller rente. Det har ikke betyd-

ning, om omkostningerne skal betales til kreditgiveren eller

til tredjemand. Undtagelsen finder anvendelse, selvom der

ved misligholdelse tilskrives renter og gebyrer efter rentelo-

ven.

Det fremgår af kreditaftalelovens § 3, stk. 1, nr. 2, at loven

ikke finder anvendelse på kreditaftaler, ifølge hvilke kredit-

ten skal betales tilbage inden 3 måneder, og som kun er for-

bundet med ubetydelige omkostninger. Lovens § 8 c finder

dog anvendelse på aftaler om kortfristede forbrugslån.

Det fremgår af bemærkningerne til kreditaftalelovens § 3,

stk. 1, nr. 2, jf. Folketingstidende 2009-10, A, L 91 som

fremsat, side 47, at det vil bero på en konkret vurdering,

hvorvidt der vil være tale om ubetydelige omkostninger. Bå-

de den absolutte størrelse af omkostningerne og omkostnin-

gerne set i forhold til kredittens størrelse skal indgå.

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Der er gennem de senere år sket en stigning i antallet af

virksomheder, der udbyder rente- og omkostningsfrie kredit-

ter – også kaldet ”Køb-nu-betal-senere”. Denne metode gør

det muligt for forbrugeren at udskyde eller opdele betalin-

gen ved hjælp af en afbetalingsordning. Det foregår ofte

ved, at forbrugeren ved køb af en vare på f.eks. en hjem-

meside kan vælge at dele betalingen op ved hjælp af en

finansieringsløsning, der ydes af tredjepart.

Rente- og omkostningsfrie kreditter er i dag undtaget fra

kreditaftalelovens anvendelsesområde. Det vil sige, at udby-

dere af denne type kreditter ikke er forpligtede til at over-

holde eksempelvis lovens oplysningspligter eller kravet om,

at der skal foretages en kreditværdighedsvurdering af for-

brugeren, inden aftalen indgås. Herudover har forbrugeren

ikke de rettigheder, der følger af kreditaftaleloven som f.eks.

fortrydelsesret og ret til førtidig indfrielse.

Rente- og omkostningsfrie kreditter kan imidlertid også væ-

re risikable for forbrugerne. Selvom kreditten i sig selv er

rente- og omkostningsfri, kan forbrugeren blive pålagt ryk-

kergebyrer og renter, hvis vedkommende ikke kan betale

tilbage. På den måde kan forbrugeren ende med en gæld,

som den pågældende ikke har mulighed for at betale tilbage.

Det vurderes derfor, at der er behov for at styrke forbruger-

beskyttelsen, så det bl.a. sikres, at der foretages en grundig

kreditværdighedsvurdering i situationer, hvor en forbruger

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

optager kredit via tredjepart i forbindelse med køb af varer

eller tjenesteydelser.

I den forbindelse finder Justitsministeriet det vigtigt at sikre,

at kreditaftaleloven ikke giver mulighed for, at udbydere af

”Køb-nu-betal-senere-lån” får mulighed for at omgå regler-

ne, og derved alligevel undgår at skulle overholde reglerne i

kreditaftaleloven.

Justitsministeriet finder dog, at den situation, hvor en udby-

der selv giver forbrugeren mulighed for rente- og omkost-

ningsfrit at betale for en vare eller en tjenesteydelse på et

tidspunkt, der ligger senere end leveringstidspunktet, men

ikke senere end 90 dage efter leveringstidspunktet, og hvor

der ikke er en tredjepart, der yder kredit, fortsat bør være

undtaget fra lovens anvendelsesområde. Det sigter på den

situation, hvor en erhvervsdrivende, uden indblanding fra

en tredjepart, accepterer, at forbrugeren betaler for en vare

eller tjenesteydelse på et tidspunkt, der ligger senere end

leveringstidspunktet. Det kan f.eks. være relevant i situatio-

ner, hvor en forbruger får leveret en håndværksydelse, og i

den forbindelse får en faktura af den erhvervsdrivende, som

kan betales på et tidspunkt efter leveringen. Det er Justitsmi-

nisteriets opfattelse, at sådanne ordninger, som er udbredt og

sædvanlig praksis, er til gavn for både erhvervsdrivende og

forbrugere, da det giver mulighed for fleksibilitet i forhold

til betalingen.

Justitsministeriet finder endvidere, at aftaler om betalings-

kort med udskudt betaling, hvor det samlede transaktionsbe-

løb debiteres på kortindehavers konto på en bestemt dato,

uden at der skal betales renter eller omkostninger i forbin-

delse med den udskudte betaling, fortsat bør være undtaget

fra lovens anvendelsesområde. Visse betalingskort er indret-

tet på den måde, at transaktionsbeløbet først trækkes på et

senere tidspunkt, hvilket gør det muligt for forbrugerne at

indrette deres privatøkonomi på den for dem mest hensigts-

mæssige måde. Justitsministeriet finder dog, at lovens § 8 b,

stk. 2, som omhandler oplysninger til forbrugeren i tilfælde

af et væsentligt overtræk i en periode på over 1 måned, bør

finde anvendelse.

Det foreslås derfor med lovforslagets § 2, nr. 1, at affatte

undtagelsen om rente- og omkostningsfri kreditter således,

at aftaler om køb af varer eller tjenesteydelser, hvor udby-

deren rente- og omkostningsfrit accepterer, at forbrugeren

betaler for varen eller tjenesteydelsen på et tidspunkt, der

ligger senere end leveringstidspunktet, men ikke senere end

90 dage efter leveringstidspunktet, og hvor der ikke er en

tredjepart, der yder kredit, undtages fra kreditaftalelovens

anvendelsesområde.

Den foreslåede ændring af kreditaftalelovens § 3, stk. 1, nr.

1, vil medføre, at den situation, hvor en forbruger i forbin-

delse med køb af f.eks. varer eller tjenesteydelser indgår en

rente- og omkostningsfri kreditaftale, der ydes af tredjepart,

bliver omfattet af kreditaftaleloven. Det vil sige, at udbyde-

ren (i det konkrete tilfælde tredjepart) bliver forpligtet til

at overholde reglerne i kreditaftaleloven. Herudover kan for-

brugere, der indgår sådanne aftaler, udøve de rettigheder, der

følger af kreditaftaleloven.

Den foreslåede ændring vil endvidere betyde, at den situa-

tion, hvor en erhvervsdrivende rente- og omkostningsfrit ac-

cepterer, at forbrugeren betaler for varer eller tjenesteydelser

på et tidspunkt, der ligger senere end leveringstidspunktet,

men ikke senere end 90 dage efter leveringstidspunktet, og

hvor der ikke er en tredjepart, der yder kredit, ikke omfattes

af lovens anvendelsesområde.

Det foreslås med lovforslagets § 2, nr. 2, at affatte undta-

gelsen således, at aftaler om betalingskort med udskudt be-

taling, hvor det samlede transaktionsbeløb debiteres på kort-

indehavers konto på en bestemt dato, senest 50 dage efter

transaktionen, uden at der skal betales renter eller omkost-

ninger i forbindelse med den udskudte betaling, undtages fra

lovens anvendelsesområdet.

Den foreslåede ændring af kreditaftalelovens § 3, stk. 1,

nr. 2, indebærer, at den situation, hvor en forbruger indgår

en kreditaftale, hvor kreditten skal tilbagebetales inden 3

måneder, og som kun er forbundet med ubetydelige omkost-

ninger, bliver omfattet af lovens anvendelsesområde. Æn-

dringen af § 3, stk. 1, nr. 2, indebærer, at den hidtidige

undtagelse udgår, således at denne type kreditaftaler fremo-

ver omfattes af reglerne i kreditaftaleloven. Det vil sige, at

udbyderen af sådanne kreditaftaler (hvor kreditten skal tilba-

gebetales inden 3 måneder, og som kun er forbundet med

ubetydelige omkostninger) bliver forpligtet til at overholde

reglerne i kreditaftaleloven, og forbrugere, der indgår sådan-

ne aftaler, kan udøve de rettigheder, der følger af kreditafta-

leloven. Ændringen har til formål at sikre, at udbydere af

såkaldte ”køb-nu-betal-senere-lån” ikke blot benytter sig af

denne undtagelse i stedet for og dermed undgår at overholde

reglerne i kreditaftaleloven.

Den foreslåede ændring vil endvidere medføre, at aftaler

om betalingskort med udskudt betaling, hvor det samlede

transaktionsbeløb debiteres på kortindehavers konto på en

bestemt dato, senest 50 dage efter transaktionen, uden der

skal betales renter eller omkostninger i forbindelse med den

udskudte betaling, fortsat vil være undtaget fra lovens an-

vendelsesområde. Dog foreslås det, at lovens § 8 b, stk. 2,

om oplysninger i tilfælde af væsentlige overtræk skal finde

anvendelse.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 1 og 2, og

bemærkningerne hertil.

2.3. Udvidelse af dækningsområde og medlemskreds for

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Garantifonden for skadesforsikringsselskaber til at omfat-

te livsforsikringsselskaber, der udøver arbejdsulykkesforsik-

ringsvirksomhed i Danmark

2.3.1. Gældende ret

Efter gældende ret kan livsforsikringsselskaber, der har op-

nået tilladelse hertil, jf. lov om finansiel virksomhed § 19,

stk. 2, udbyde arbejdsulykkesforsikringer, som er en skades-

forsikring efter forsikringsklasse 1 i bilag 7 til lov om finan-

siel virksomhed.

Det følger af § 1, stk. 2, nr. 1-2, i lov om en garantifond

for skadesforsikringsselskaber, at Garantifonden for skade-

sforsikringsselskaber (Fonden) skal yde dækning i henhold

til lovens § 5, når et direkte tegnende skadesforsikrings-

selskab, der har fået Finanstilsynets tilladelse til at udøve

forsikringsvirksomhed, eller som via filial eller grænseo-

verskridende tjenesteydelsesvirksomhed udøver forsikrings-

virksomhed i Danmark, bliver erklæret konkurs eller får til-

bagekaldt tilladelsen til at udøve arbejdsulykkesforsikrings-

virksomhed. Fonden dækker i dag ikke forsikringstagerne

og de sikrede under arbejdsulykkesforsikringer tegnet i livs-

forsikringsselskaber.

Det følger af § 3, stk. 1, nr. 1-3, i lov om en garantifond for

skadesforsikringsselskaber, at kravet om at være medlem af

og yde bidrag til Fonden omfatter 1) direkte tegnende skade-

sforsikringsselskaber, der har fået Finanstilsynets tilladelse

til at udøve forsikringsvirksomhed, 2) filialer beliggende

i Danmark af direkte tegnende skadesforsikringsselskaber

med hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Uni-

on eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det

finansielle område og 3) direkte tegnende skadesforsikrings-

selskaber med hjemsted i et andet land inden for Den Euro-

pæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale

med på det finansielle område, der er anmeldt til at udøve

forsikringsvirksomhed i Danmark via grænseoverskridende

tjenesteydelsesvirksomhed.

Efter gældende ret hverken kan eller skal danske eller uden-

landske livforsikringsselskaber være medlemmer af og yde

bidrag til Fonden. Det samme gælder for filialer af dan-

ske og udenlandske livsforsikringsselskaber. Dette medfører

blandt andet, at livsforsikringsselskaber og filialer af livs-

forsikringsselskaber kan tegne arbejdsulykkesforsikringer i

Danmark uden at yde bidrag til Fonden.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 226, stk. 3,

1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, at når Finanstilsy-

net tilbagekalder et forsikringsselskabs tilladelse til at ud-

øve forsikringsvirksomhed, træffer Finanstilsynet samtidig

beslutning om, hvorvidt forsikringsselskabet skal søge for-

sikringsbestanden overdraget til et eller flere forsikringssel-

skaber, der driver forsikringsvirksomhed her i landet, eller

om selskabet på anden måde skal søge forsikringsbestanden

afviklet.

Særligt for livsforsikringsselskaber følger det videre af §

226, stk. 3, 2. pkt., at Finanstilsynet kan beslutte, at livsfor-

sikringsbestanden skal overdrages til et såkaldt administrati-

onsbo.

For forsikringsselskaber, der driver arbejdsulykkesforsik-

ringsvirksomhed, gælder det endvidere, at Finanstilsynet

kan beslutte, at arbejdsulykkesforsikringsbestanden tages

under administration af Fonden, jf. § 226, stk. 3, 3. pkt. For-

ud for beslutning om overdragelse af en bestand til Fonden

skal Finanstilsynet afsøge, om bestanden kan overdrages til

et andet forsikringsselskab her i landet, jf. § 226, stk. 3, 1.

pkt.

2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

I dag er der alene taget stilling til, hvad der gælder for

håndteringen af arbejdsulykkesforsikringer, når disse er teg-

net i et skadesforsikringsselskab, og Finanstilsynet tilbagek-

alder tilladelsen til at udøve arbejdsulykkesforsikringsvirk-

somhed. Dette indebærer en risiko for, at de sikrede under

arbejdsulykkesforsikringer tegnet i livsforsikringsselskaber

opnår en dårligere retsstilling, hvis Finanstilsynet særskilt

tilbagekalder livsforsikringsselskabets tilladelse til at udøve

arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, da reglerne ikke fast-

sætter, at disse forsikringer kan overføres til Fonden, som

det ellers gør sig gældende for skadesforsikringsselskaber.

Det gælder for arbejdsulykkesforsikringer, at der typisk ikke

vil være sammenfald mellem den sikrede og forsikringstage-

ren. Under en arbejdsulykkesforsikring vil forsikringstage-

ren typisk være en arbejdsgiver, hvorimod de sikrede vil

være virksomhedens ansatte. Den sikrede under en arbejds-

ulykkesforsikring har derfor ikke selv nogen indflydelse på,

om arbejdsulykkesforsikringen er tegnet i et livs- eller ska-

desforsikringsselskab.

Arbejdsulykkesforsikringer giver anledning til et særligt

beskyttelseshensyn af de sikrede. For det første er det ud-

gangspunktet, at den sikrede under en arbejdsulykkesforsik-

ring, som ovenfor anført, ikke selv vælger forsikringssel-

skab, herunder om det pågældende forsikringsselskab er

medlem af Fonden. For det andet vil de løbende erstatnings-

udbetalinger under arbejdsulykkesforsikringer ofte udgøre

hovedparten af de erstatningsberettigede sikredes indkomst-

grundlag.

Der kan være forskellige årsager til, at Finanstilsynet træffer

beslutning om at tilbagekalde et forsikringsselskabs tilladel-

se. Som udgangspunkt vil begrundelsen være, at forsikrings-

selskabets fortsatte udøvelse af forsikringsvirksomhed inde-

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

bærer betydelig risiko for forsikringstagernes og de sikredes

interesser.

Hvis Finanstilsynet særskilt tilbagekalder et forsikringssel-

skabs tilladelse til at udøve arbejdsulykkesforsikringsvirk-

somhed, kan Finanstilsynet samtidig beslutte, at bestanden

skal overdrages til et andet forsikringsselskab, fordi admi-

nistration af arbejdsulykkesforsikringsbestanden hos det for-

sikringsselskab, som får tilbagekaldt tilladelsen, indebærer

en betydelig risiko for de sikredes interesser.

Såfremt arbejdsulykkesforsikringsbestanden ikke viser sig

at være salgsbar og derfor ikke kan overdrages til et andet

forsikringsselskab, fordi der eksempelvis ikke knytter sig til-

strækkelige aktiver til bestanden, vil det være hensigtsmæs-

sigt, at arbejdsulykkesforsikringsbestanden i sidste ende kan

overdrages til Fonden for at beskytte de sikredes interesser

under arbejdsulykkesforsikringsbestanden.

Det vil være en naturlig konsekvens, såfremt dækningsom-

rådet udvides til også at omfatte livsforsikringsselskabers ar-

bejdsulykkesforsikringsvirksomhed, at de pågældende livs-

forsikringsselskaber skal melde sig ind i og betale bidrag til

Fonden.

Det foreslås derfor, at lov om en garantifond for skadesfor-

sikringsselskaber ændres, så pligten til at være medlem af og

yde bidrag til Fonden også omfatter livsforsikringsselskaber,

der tegner arbejdsulykkesforsikringer.

Den foreslåede ordning skal ses i lyset af, at livsforsikrings-

selskaber efter gældende ret kan få tilladelse til at tegne

arbejdsulykkesforsikringer, som er omfattet af dækningsom-

rådet og bidragspligten hos Fonden.

Den foreslåede ordning indebærer, at hvis Finanstilsynet

træffer beslutning om at tilbagekalde et livsforsikringssel-

skabs tilladelse til at udøve arbejdsulykkesforsikringsvirk-

somhed, vil Finanstilsynet i sidste ende kunne beslutte, at

arbejdsulykkesforsikringsbestanden skal overdrages til Fon-

den. Det vil være en forudsætning, at Finanstilsynet først

har vurderet, at livsforsikringsselskabet ikke selv kan afvik-

le bestanden på betryggende vis. Det vil endvidere være

en forudsætning, at det er undersøgt, om arbejdsulykkesfor-

sikringsbestanden kan overdrages til et andet forsikringssel-

skab, eller om selskabet på anden måde kan afvikle arbejds-

ulykkesforsikringsbestanden på betryggende vis.

Den foreslåede ordning styrker de sikredes retsstilling i

de tilfælde, hvor et livsforsikringsselskab får tilbagekaldt

sin tilladelse til at udøve arbejdsulykkesforsikringsvirksom-

hed. Med den foreslåede ordning vil Fonden fremadrettet

dække de sikrede under arbejdsulykkesforsikringer i de sær-

lige tilfælde, hvor bestanden overføres til Fonden, uanset

om forsikringen er tegnet i et livs- eller skadesforsikrings-

selskab.

2.4. Garantifondens dækning af motoransvarsforsikringer

2.4.1. Gældende ret

Garantifonden for skadesforsikringsselskaber (Fonden) blev

oprettet ved lov om en garantifond for skadesforsikringssel-

skaber, som blev vedtaget den 10. juni 2003 og trådte i kraft

den 1. oktober 2003.

Fonden dækker forsikringstagerne og de sikrede under vis-

se forbrugerforsikringer og forsikringer, der kan sidestilles

hermed, i tilfælde af et forsikringsselskabs konkurs. Fonden

dækker risici i Danmark, uanset om en forsikringsaftale er

tegnet i et dansk eller udenlandsk forsikringsselskab med

tilladelse til at udøve forsikringsvirksomhed i Danmark.

Fondens dækningsområde omfatter erstatningskrav til tred-

jemænd, der er sikret mod person- eller tingsskade ifølge

motoransvarsforsikringer.

Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring

(DFIM) er en privat garantiordning, der er oprettet af for-

sikringsbranchen. DFIM er tidligere udpeget af justitsmini-

steren som erstatningsorgan i henhold til motorkøretøjsfor-

sikringsdirektiv 2000/26/EF. Ved direktivet blev medlems-

staterne forpligtet til at oprette et erstatningsorgan til udbeta-

ling af erstatning i tilfælde af færdselsuheld, hvis skaden er

sket i en anden medlemsstat end Danmark. Erstatningsorga-

ner, der er oprettet ved direktiv 2000/26/EF, skal træde ind i

særligt udpegede situationer, hvor skaden er sket i en anden

medlemsstat end Danmark.

DFIM er endvidere udpeget som informationskontor efter

motorkøretøjsforsikringsdirektiv 2000/26/EF. Det betyder, at

DFIM under nærmere angivne betingelser skal bistå med at

skaffe de grundlæggende oplysninger, som er nødvendige

for behandlingen af skadesager.

Derudover agerer DFIM som national garantifond ved ska-

der, der sker i Danmark, og som forvoldes af et ukendt

eller uforsikret motordrevet køretøj. DFIM agerer ydermere

som grøntkortsbureau i Danmark, hvilket betyder, at DFIM

hæfter overfor skadelidte i tilfælde af uheld i Danmark, der

forårsages af et udenlandsk køretøj med gyldigt grønt kort.

Der har ikke i de tidligere motorkøretøjsforsikringsdirekti-

ver været krav om etablering af en garantiordning på mo-

toransvarsforsikringsområdet i tilfælde af et forsikringssel-

skabs konkurs eller likvidation. Der er i dag endvidere ikke

en EU-retlig forpligtelse til at etablere garantiordninger i

tilfælde af et forsikringsselskabs konkurs på forsikringsom-

rådet generelt. Forsikringstagerne og de sikrede er derfor i

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

dag dækket forskelligt ind i tilfælde af et forsikringsselskabs

konkurs på tværs af EU.

2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ansvarsforsik-

ring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringsplig-

tens overholdelse (6. motorkøretøjsforsikringsdirektiv) inde-

bærer blandt andet, at medlemsstaterne skal udpege eller

oprette et erstatningsorgan til dækning af skadelidte for

tingsskade eller personskade forvoldt af et køretøj, som er

forsikret af et forsikringsselskab fra det tidspunkt, hvor for-

sikringsselskabet bliver taget under konkursbehandling eller

træder i likvidation.

Det følger af direktivets artikel 10 a, stk. 1, og artikel 25,

a, stk. 1, at erstatningsorganerne skal udbetale erstatning til

skadelidte, der er bosat i det land, hvor erstatningsorganet er

beliggende.

Det følger videre af direktivets artikel 10 a, stk. 10, og arti-

kel 25 a, stk. 10, at erstatningsorganerne derefter har ret til

at kræve denne erstatning godtgjort af det erstatningsorgan,

der er oprettet eller godkendt til samme formål i forsikrings-

selskabets hjemland, hvis det insolvente forsikringsselskab

har hjemland i et andet land inden for Den Europæiske

Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på

det finansielle område, hvilket er udtryk for hjemlandsprin-

cippet.

Hjemlandsprincippet indebærer, at det er et forsikringssel-

skabs hjemsted, som er afgørende for, hvilken forsikringsga-

rantiordning der i sidste ende dækker forsikringstagerne og

de sikrede i tilfælde af et forsikringsselskabs konkurs eller

likvidation.

Direktivets bestemmelser om udbetaling af erstatning skal

ifølge direktivet finde anvendelse fra den 23. december

2023.

For at sikre, at kravene i 6. motorkøretøjsforsikringsdirektiv

vedrørende erstatning til skadelidte i tilfælde af et forsik-

ringsselskabs insolvens gennemføres effektivt, skal de udpe-

gede eller oprettede erstatningsorganer i medlemsstaterne

tilstræbe at indgå en aftale om deres funktioner og forplig-

telser og om procedurerne for refusion. Medlemsstaterne

kan alternativt udpege en enhed og bemyndige denne til

at forhandle om og indgå den pågældende aftale, som det

udpegede eller oprettede erstatningsorgan vil blive part i, når

de senere er oprettet eller godkendt.

Aftalen om erstatningsorganernes funktioner og forpligtelser

og om procedurerne for refusion skal i henhold til 6. motor-

køretøjsforsikringsdirektiv indgås senest den 23. december

2023.

I det tilfælde at der ikke er indgået en aftale om erstat-

ningsorganernes funktioner og forpligtelser og om procedu-

rerne for refusion senest den 23. december 2023, følger

det af 6. motorkøretøjsforsikringsdirektiv, at Kommissionen

tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med

henblik på at definere de proceduremæssige opgaver og pro-

ceduremæssige forpligtelser for de udpegede eller oprettede

erstatningsorganer vedrørende refusion.

Danmark har i dag en forsikringsgarantiordning på skade-

sforsikringsområdet, Fonden, som er oprettet i medfør af lov

om en garantifond for skadesforsikringsselskaber. Fonden er

en forsikringsgarantiordning for visse forbrugerforsikringer

og forsikringer, der kan sidestilles hermed. Fonden yder så-

ledes dækning til forbrugere m.fl. i tilfælde af et skadesfor-

sikringsselskabs konkurs.

Det findes hensigtsmæssigt, at Fonden, som allerede er en

eksisterende forsikringsgarantiordning i tilfælde af et skade-

sforsikringsselskabs konkurs, udpeges som erstatningsorgan

i tilfælde af et skadesforsikringsselskabs konkurs eller likvi-

dation i henhold til 6. motorkøretøjsforsikringsdirektiv. Det

findes i den forbindelse også hensigtsmæssigt, at Fonden

bemyndiges til at kunne forhandle og indgå en aftale med de

øvrige erstatningsorganer eller udpegede enheder, da det er

Fonden, der efterfølgende vil skulle agere inden for aftalen

mellem erstatningsorganerne.

Med lovforslagets § 3, nr. 2, foreslås det at udpege Fon-

den som erstatningsorgan i tilfælde af et forsikringssel-

skabs insolvens i henhold til 6. motoransvarsforsikringsdi-

rektiv. Lovforslaget ændrer ikke Fondens dækningsområde

for de øvrige forsikringer, som er omfattet af Fondens dæk-

ning.

Det fremgår af direktivet, at medlemsstaterne senest den 23.

juni 2023 skal udpege erstatningsorganet, men bestemmel-

sen herom skal først finde anvendelse fra den 23. december

2023. Lovforslagets § 3, nr. 2, foreslås derfor at træde i kraft

den 23. december 2023.

Det foreslås endvidere med lovforslagets § 3, nr. 8, at Fon-

den bemyndiges til at indgå en aftale med de øvrige erstat-

ningsorganer, eller andre udpegede enheder, i medlemslan-

dende inden den 23. december 2023.

Det fremgår af direktivet, at medlemsstaterne senest den 23.

juni 2023 bemyndiger det udpegede organ til at forhandle og

indgå en aftale med de øvrige erstatningsorganer, eller andre

enheder. Lovforslagets § 3, nr. 8, foreslås derfor at træde i

kraft den 23. juni 2023.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

6. motorkøretøjsforsikringsdirektivs bestemmelser om op-

rettelse eller udpegning af et erstatningsorgan samt bemyn-

digelse til at indgå en aftale med andre erstatningsorganer

eller udpegede enheder foreslås gennemført i lov om en

garantifond for skadeforsikringsselskaber.

6. motorkøretøjsforsikringsdirektivs øvrige bestemmelser

forventes implementeret med et lovforslag i efteråret 2023,

herunder direktivets bestemmelser om erstatningsorganernes

refusion for den ydede erstatning hos et tilsvarende opret-

tet organ i forsikringsselskabets hjemland, således at be-

stemmelserne i 6. motorkøretøjsforsikringsdirektivs finder

anvendelse fra den 23. december 2023.

2.5. Udvidelse af hvidvasklovens definition af politisk eks-

ponerede personer

2.5.1. Gældende ret

Hvidvasklovens definitioner findes i hvidvasklovens §§

2-4. Hvidvasklovens § 2, nr. 8, fastsætter definitionen af po-

litisk eksponerede personer. Det fremgår af hvidvasklovens

§ 2, nr. 8, litra a, at definitionen på en politisk eksponeret

person omfatter en fysisk person, der har eller har haft et

af følgende offentlige erhverv: statschef, regeringschef, mi-

nister og viceminister eller assisterende minister. I praksis

omfatter bestemmelsen ministre og departementschefer. Be-

stemmelsen implementerer artikel 3, nr. 9, i 4. hvidvaskdi-

rektiv.

En person identificeres som en politisk eksponeret person,

hvis vedkommende bestrider et særligt offentligt tillidshverv

og gennem dette hverv kan være modtagelig for bestikkelse

og anden korruption. Det er i samfundets interesse at fore-

bygge bestikkelse og korruption, og hvis det skulle ske, at

det opdages i tide og retsforfølges.

2.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Ministres særlige rådgivere er i dag ikke omfattet af bestem-

melsen i hvidvasklovens § 2, nr. 8, litra a, og behandles

derfor ikke som politisk eksponerede personer.

De særlige rådgivere bestrider ikke en stilling, hvor de for-

melt kan træffe beslutninger med virkning for den konkrete

myndighed, organisation mv., som det er tilfældet for de

personer, som i dag er omfattet af reglerne om politisk eks-

ponerede personer. De særlige rådgivere varetager imidlertid

et erhverv meget tæt på de respektive ministre. De særlige

rådgivere har i kraft af deres position og rådgivning væsent-

lig mulighed for at påvirke beslutninger og interesser i det

politiske system. Dermed kan særlige rådgivere også være i

en udsat position for forsøg på bestikkelse og anden korrup-

tion. Det er på den baggrund vurderet, at der er et behov for,

at ministres særlige rådgivere omfattes af hvidvasklovens

regler om politisk eksponerede personer.

Med lovforslagets § 4, nr. 2, foreslås det derfor, at minist-

res særlige rådgivere bliver omfattet af hvidvasklovens de-

finition af politisk eksponerede personer, således at bestem-

melsen omfatter en fysisk person, der har eller har haft et

offentligt erhverv som statschef, regeringschef, minister, og

viceminister eller assisterende minister, samt særlig rådgiver

for en minister.

2.6. Ændring af hvidvasklovens anvendelsesområde angåen-

de udstedere af virtuelle valutaer

2.6.1. Gældende ret

Udstedere af virtuelle valutaer er reguleret i hvidvaskloven,

jf. lovbekendtgørelse nr. 1062 af 19. maj 2021 om forebyg-

gende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af ter-

rorisme.

Udstedere af virtuelle valutaer blev sammen med udbydere

af veksling mellem én eller flere typer af virtuelle valutaer

og udbydere af overførsel af virtuelle valutaer omfattet af

hvidvaskloven den 1. juli 2021, jf. lov nr. 1163 af 8. juni

2021.

Reguleringen af udstedere af virtuelle valutaer i hvidvasklo-

ven er et resultat af den internationale organisation The

Financial Action Task Force’s (FATF) anbefaling nr. 15,

hvorefter medlemsstaterne for at styre og afbøde de risici,

der opstår ved virtuelle valutaer, bør sikre, at udbydere af

tjenester med virtuelle valutaer er reguleret for at forebygge

hvidvask og finansiering af terrorisme. Videre foreskriver

anbefalingen, at medlemsstaterne bør sikre, at udbydere af

tjenester med virtuelle valutaer er licenseret eller registreret

og underlagt effektive systemer til overvågning og sikring

af overholdelse af de relevante foranstaltninger, der kræves i

FATF´s anbefalinger.

2.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Ved udarbejdelse af den gældende regulering af udstedere

af virtuelle valutaer blev der foretaget en konkret afgræns-

ning af, hvordan begrebet udsteder af virtuel valuta skulle

forstås. I vurderingen blev der taget udgangspunkt i FATF´s

dagældende vejledning om en risikobaseret tilgang til virtu-

elle valutaer og udbydere af tjenester med virtuelle valutaer,

ligesom en nabohøring blev foretaget hos sammenlignelige

lande i forhold til disses afgræsning af begrebet udstedere af

virtuelle valutaer.

På baggrund heraf blev det besluttet at afgrænse udstedere

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

af virtuelle valutaer til virksomheder eller personer, som

udsteder virtuel valuta, der kan overdrages til tredjemand.

FATF har imidlertid i oktober 2021 opdateret vejledningen

om en risikobaseret tilgang til virtuelle valutaer og udbydere

af tjenester med virtuelle valutaer. I vejledningen præciserer

FATF, at udbydere af selve udstedelsen af en virtuel valuta

ikke bør reguleres for at forebygge hvidvask og finansiering

af terrorisme. FATF præciserer derimod, at udbydere af tje-

nester, som relaterer sig til udstedelsen af virtuelle valutaer,

bør reguleres.

Det foreslås derfor at ændre hvidvasklovens anvendelses-

område, så hvidvaskloven i overensstemmelse med FATF´s

opdaterede vejledning vil omfatte udbydere af finansielle

tjenester relateret til en udsteders udbud og/eller virtuelle

valutaer, som dermed vil være omfattet af de forpligtelser,

der gælder i hvidvaskloven.

Den foreslåede ændring vil medføre, at udbydere af finan-

sielle tjenester relateret til en udsteders udbud eller salg af

virtuelle valutaer bliver omfattet af hvidvaskloven, og at

de dermed blandt andet skal overholde hvidvasklovens reg-

ler om kundekendskabsprocedurer, overvågning af kunde-

forhold, undersøgelse af transaktioner m.v. og underretning

af Hvidvasksekretariatet. Den foreslåede ændring indebærer,

at udbydere af selve udstedelsen af en virtuel valuta isoleret

set ikke er omfattet af hvidvaskloven.

2.7. Udvidelse af hvidvasklovens krav om egnethed og hæ-

derlighed i valutavekslingsvirksomheder

2.7.1. Gældende ret

Det følger af hvidvaskloven, at medlemmer af bestyrelsen

eller direktionen i en valutavekslingsvirksomhed skal være

egnede og hæderlige for at bestride stillingen. Det samme

gælder for indehaveren af en enkeltmandsvirksomhed, som

udbyder valutaveksling, og den ledelsesansvarlige i en valu-

tavekslingsvirksomhed, der drives som en juridisk person

uden bestyrelse eller direktion.

Ved egnethed forstås, at den pågældende skal have tilstræk-

kelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne va-

retage hvervet eller stillingen. Ved hæderlighed forstås, at

den pågældende skal have et tilstrækkelig godt omdømme

og kunne udvise hæderlighed, integritet og tilstrækkelig uaf-

hængighed ved varetagelsen af hvervet eller stillingen. Den

pågældende må ikke være pålagt strafansvar for f.eks. over-

trædelse af den finansielle lovgivning, være under konkurs,

rekonstruktion eller gældssanering og må ikke have udvist

en adfærd, der giver grund til at antage, at vedkommende

ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.

For at kunne drive valutavekslingsvirksomhed i Danmark

kræver det en tilladelse fra Finanstilsynet. Finanstilsynet

påser, at en virksomhed, som ansøger om tilladelse til at

drive valutavekslingsvirksomhed, opfylder hvidvasklovens

krav til at drive valutavekslingsvirksomhed, herunder blandt

andet om bestyrelsesmedlemmer, direktionsmedlemmer, in-

dehavere af enkeltmandsvirksomheder eller relevante ledel-

sesansvarlige opfylder kravene om egnet- og hæderlighed.

Finanstilsynet påser videre, at virksomhedens ejere af kva-

lificerede ejerandele er egnede til at sikre en fornuftig og

forsvarlig forvaltning af virksomheden.

2.7.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Europarådet gennemførte i 2021 en undersøgelse og vur-

dering af Danmarks konkrete implementering og effektive

anvendelse af 4. hvidvaskdirektiv. På baggrund af undersø-

gelsen anbefalede Europarådet, at Danmark implementerer

krav om egnethed og hæderlighed for reelle ejere af valuta-

vekslingsvirksomheder.

Det følger af Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv

2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyggende foranstalt-

ninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask

af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012

og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (4.

hvidvaskdirektiv) artikel 47, stk. 2, at medlemsstater skal

pålægge de kompetente myndigheder at sikre, at de person-

er, som varetager en ledelsesfunktion i valutavekslingsvirk-

somheder, eller som er de reelle ejere af sådanne virksomhe-

der, besidder den fornødne egnethed og hæderlighed.

Det er vurderet, at Danmark bør følge Europarådets anbefa-

ling. Derfor foreslås det at indføre et krav i hvidvaskloven

om en egnetheds- og hæderlighedsvurdering af en valuta-

vekslingsvirksomheds reelle ejere, således at både ledelsen i

virksomheden og de reelle ejere omfattes.

Hensynet bag forslaget om at følge Europarådets anbefaling

er at undgå en omgåelse af reglerne om egnethed og hæder-

lighed. En sådan omgåelse kan foregå ved, at en ejer af

kvalificerede andele af en valutavekslingsvirksomhed ikke

selv opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, og derfor

ikke indsætter sig selv som direktør, men i stedet udpeger en

tredjemand som direktør. Såfremt denne tredjemand vurde-

res egnet og hæderlig, vil tredjemand formelt være direktør

i valutavekslingsvirksomheden, mens ejeren af kvalificerede

andele reelt træffer de afgørende beslutninger for virksom-

heden.

En implementering af kravene om egnethed og hæderlighed

for ejere af kvalificerede andele af valutavekslingsvirksom-

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

heder vil medføre, at en virksomhed, som ansøger Finanstil-

synet om tilladelse til at udbyde valutavekslingsvirksomhed,

skal kunne dokumentere, at også virksomhedens ejere af

kvalificerede andele opfylder hvidvasklovens krav om eg-

nethed og hæderlighed.

Det følger allerede af § 42, nr. 5, i hvidvaskloven, at ejere

af kvalificerede andele i en valutavekslingsvirksomhed skal

være egnede til at sikre fornuftig og forsvarlig forvaltning af

virksomheden.

Begrebet ”ejere af kvalificerede andele” anvendes i øvrigt i

anden lovgivning på det finansielle område, blandt andet i

lov om finansiel virksomhed.

Ved ejere af kvalificerede andele forstås en person, som

direkte eller indirekte besidder mindst 10 pct. af virksomhe-

dens andele. Ved reel ejer forstås en person, som direkte

eller indirekte besidder mindst 25 pct. af virksomhedens

andele.

Under hensyn til at sikre ensartetheden på tværs af den

finansielle lovgivning og for at sikre, at der ikke lempes på

det gældende egnethedskrav for ejere af kvalificerede andele

efter hvidvaskloven, er det fundet hensigtsmæssigt, at kravet

om egnethed og hæderlighed i valutavekslingsvirksomheder

skal omfatte ejere af kvalificerede andele i stedet for reelle

ejere.

bestyrelsen er tillagt i medfør af § 345 i lov om finansiel

virksomhed.

Det fremgår af § 51, at Finanstilsynet kan påbyde virksom-

heder at foretage de nødvendige foranstaltninger i tilfælde

af overtrædelse af bestemmelser i denne lov, regler udstedt

i medfør heraf og af forordning 2015/847/EU af 20. maj

2015.

Det fremgår af §51 b, at Finanstilsynet kan påbyde virksom-

heder eller personer, dog ikke disses filialer, distributører

og agenter her i landet, at virksomheden eller personen

midlertidigt ikke må optage nye kundeforhold, når der er

konstateret en alvorlig overtrædelse af bestemmelser i denne

lov eller regler udstedt i medfør heraf.

Ved lov nr. 1563 af 27. december 2019 blev § 78 a indsat

i hvidvaskloven. § 78 a fastsætter, at Finanstilsynet i et ad-

ministrativt bødeforelæg kan tilkendegive, at sager om over-

trædelse af en række oplistede bestemmelser kan afgøres

uden retssag, hvis den fysiske eller juridiske person, der har

begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen,

og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at

betale en bøde som angivet i det administrative bødefore-

læg, jf. dog stk. 2. Bestemmelsen i hvidvasklovens § 78

a udvider kompetencen til at afgøre nærmere afgrænsede

overtrædelser af hvidvaskloven til også at omfatte Finanstil-

synet.

Bestemmelsen i § 55, stk. 1, blev indført ved lov nr. 658

af 8. juni af 2017. Det fremgår af bestemmelsens bemærk-

ninger, at begrebet reaktioner omfatter alle de reaktioner, Fi-

nanstilsynets bestyrelse eller Finanstilsynet efter delegation

fra Finanstilsynets bestyrelse vedtager, og som retter sig

mod en part, herunder afgørelser, påbud, påtaler og beslut-

ninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning,

jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 41 som fremsat,

s. 156. Administrative bødeforelæg, der er accepteret af par-

ten, er en forvaltningsretlig afgørelse.

Bestemmelsen i § 55 implementerer artikel 60, stk. 1, i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/849 af 20. maj

2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af

det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering

af terrorisme (4. hvidvaskdirektiv). Det følger af artikel 60,

stk. 1, 1. pkt., at medlemsstaterne sikrer, at en afgørelse,

der ikke kan påklages, om pålæggelse af en administrativ

sanktion eller foranstaltning for overtrædelse af nationale

bestemmelser, der gennemfører direktivet, offentliggøres af

de kompetente myndigheder på deres officielle websted,

umiddelbart efter at den person, der pålægges sanktionen,

er underrettet om afgørelsen.

2.8.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

2.8. Offentliggørelse af administrative bødeforelæg

2.8.1. Gældende ret

Det fremgår af § 55, stk. 1, i hvidvaskloven, at reaktioner

givet efter § 47, stk. 1 og 2, § 51 eller § 51 b eller af Finans-

tilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse, skal

offentliggøres af Finanstilsynet på Finanstilsynets hjemme-

side, jf. dog stk. 6. Beslutninger om at overgive sager til

politimæssig efterforskning, jf. § 47, stk. 2, offentliggøres

som resumé, jf. dog stk. 6. Offentliggørelsen skal omfatte

den juridiske eller fysiske persons navn, jf. dog § 55, stk. 3.

Det fremgår af § 55, stk. 6, 1. pkt., at offentliggørelse efter

stk. 1 ikke kan ske, hvis det vil medføre uforholdsmæssig

stor skade for virksomheden eller efterforskningsmæssige

hensyn taler imod offentliggørelse.

Det fremgår af § 47, stk. 1, at Finanstilsynet påser overhol-

delsen af hvidvaskloven, regler udstedt i medfør heraf og af

forordning 2015/847/EU af 20. maj 2015.

Det fremgår af § 47, stk. 2, at Finanstilsynets bestyrelse

indgår i tilsynet efter stk. 1 med den kompetence, som

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Finanstilsynets adgang til at udstede administrative bødefo-

relæg efter § 78 a blev indført ved lov nr. 1563 af 27.

december 2019 på baggrund af den politiske aftale mellem

Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti,

Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og

Dansk Folkeparti af 27. marts 2019 om styrkelse af indsat-

sen mod finansiel kriminalitet. Offentliggørelsesbestemmel-

sen i hvidvasklovens § 55 blev fastsat forud for reglerne om

administrativt bødeforelæg, hvorfor det ikke af bemærknin-

gerne fremgår, at reaktioner i medfør af § 55 også dækker

vedtagne administrative bødeforelæg.

Pligt til offentliggørelse af vedtagne administrative bødefo-

relæg vurderes at have en forebyggende effekt i forhold til

overtrædelser af hvidvaskloven. Offentliggørelse er imidler-

tid også indgribende over for virksomhederne, og der må

ikke kunne opstå tvivl om, hvorvidt administrative bødefo-

relæg er omfattet af offentliggørelsespligten. Det er derfor

vurderet hensigtsmæssigt at tydeliggøre i bemærkningerne

til bestemmelsen, at vedtagne administrative bødeforelæg er

en reaktion omfattet af offentliggørelsesbestemmelsen.

Det vurderes videre, at artikel 60, stk. 1, i 4. hvidvaskdirek-

tiv pålægger medlemsstaterne at offentliggøre også denne

type af reaktioner, såfremt det administrative bødeforelæg

er meddelt på baggrund af et forhold omfattet af hvidvask-

direktivet. De forhold, der kan tildeles bødeforelæg for på

baggrund af § 78 a, er alle indeholdt i hvidvaskdirektiverne.

Det foreslås derfor at tydeliggøre i hvidvaskloven, at Fi-

nanstilsynet efter gældende ret har pligt til at offentliggøre

administrative bødeforelæg.

2.9. Undtagelse til krav for bestyrelsesmedlemmer om gen-

nemførelse af grundkursus

2.9.1. Gældende ret

Det følger af § 64 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,

at et medlem af bestyrelsen i et pengeinstitut, et realkredit-

institut eller et forsikringsselskab hurtigst muligt og senest

12 måneder efter indtræden i bestyrelsen skal gennemføre

et grundkursus i de kompetencer, der er nødvendige for

at varetage de forpligtelser og funktioner, som kræves af

bestyrelsesmedlemmer i den virksomhedstype, som den på-

gældende er indtrådt i.

Det følger af Finanstilsynets praksis, at Finanstilsynet kan

undtage bestyrelsesmedlemmer fra kravet om at gennem-

føre det lovpligtige grundkursus, hvis medlemmets sprogli-

ge færdigheder ikke er tilstrækkelige til at gennemføre og

få udbytte af et dansksproget grundkursus. Finanstilsynets

praksis er i overensstemmelse med fagudvalgets anbefalin-

ger i rapport om grundkursus for bestyrelsesmedlemmer i

pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber

(april 2016), som anfører, at der ikke bør være krav om, at

grundkurset udbydes på engelsk, og som konsekvens heraf

skal bestyrelsesmedlemmer meddeles dispensation fra gen-

nemførelse af grundkurset.

2.9.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Det vurderes hensigtsmæssigt at lovfæste Finanstilsynets

praksis om dispensation for gennemførelse af grundkurset

for ikke-dansktalende bestyrelsesmedlemmer, der på grund

af manglende sprogfærdigheder ikke kan gennemføre kur-

set, så det fremgår eksplicit af bestemmelsen, at Finanstil-

synet kan undtage et udenlandsk bestyrelsesmedlem fra at

gennemføre grundkurset, hvis det pågældende medlem ikke

har tilstrækkelige sproglige færdigheder til at gennemføre

kurset, og hvis medlemmet i stedet gennemfører anden un-

dervisning. En klar hjemmel kan synliggøre denne mulighed

for potentielle kandidater til bestyrelsesposter i danske fi-

nansielle virksomheder.

Den foreslåede ændring medfører, at Finanstilsynet fortsat

kan undtage udenlandske bestyrelsesmedlemmer, som ikke

har tilstrækkelige sproglige færdigheder til at gennemføre

et grundkursus, og et godkendt kursus ikke udbydes på

engelsk, hvis medlemmet i stedet gennemfører anden under-

visning. Undervisningen skal bl.a. introducere den danske

selskabsretlige struktur samt relevante områder, der er særli-

ge for danske finansielle virksomheder. De indholdsmæssige

rammer for undervisningen skal godkendes af Finanstilsy-

net.

2.10. Whistleblowerregler for crowdfundingtjenesteudbyde-

2.10.1. Gældende ret

Europa-Parlamentet og Rådet vedtog den 23. oktober 2019

direktiv om beskyttelse af personer, der indberetter over-

trædelser af EU-retten (whisteblowerdirektivet). Whisteblo-

werdirektivet forpligter blandt andet medlemsstaterne til at

sikre, at alle juridiske enheder i den offentlige og private

sektor med 50 eller flere arbejdstagere etablerer whistleblo-

werordninger og fastsætter procedurer for modtagelse af og

opfølgning på indberetninger om overtrædelser eller potenti-

elle overtrædelser.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæiske

crowdfundingtjenesteudbydere for erhvervslivet (crowdfun-

dingforordningen) har til formål at fastsætte ensartede krav

for udbud af crowdfundingtjenester og krav til crowdfun-

dingtjenesteudbydere. Forordningens artikel 47 ændrer i

whisteblowerdirektivets bilag del I. B, således at indberet-

ninger om aktuelle eller potentielle overtrædelser af crow-

fundingforordningens bestemmelser omfattes af whistleblo-

werdirektivets anvendelsesområde. Herved sikres det, at an-

satte i crowdfundingtjenesteudbydere, der er forpligtet til

at etablere en whistleblowerordning efter direktivet, kan ind-

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

berette overtrædelser af crowdfundingforordningen til sin

arbejdsgiver og omfattes af beskyttelsesreglerne, herunder

forbuddet med repressalier.

Whisteblowerdirektivet er implementeret i dansk ret med

lov om beskyttelse af whistleblowere, der blev vedtaget den

24. juni 2021. Loven forpligter alle arbejdsgivere i den pri-

vate sektor med 50 eller flere ansatte til at etablere en intern

whistleblowerordning. På det finansielle område gælder det

særligt, at virksomheder med færre end 50 ansatte skal efter-

leve kravene i lov om beskyttelse af whistleblowere, såfremt

de omfattes af de sektorspecifikke retsakter i whistleblower-

direktivets bilag del II eller de nationale særregler, som blev

indført med lov nr. 2382 af 14. december 2021.

Crowdfundingtjenesteudbydere, hvis virksomhed reguleres

af crowdfundingforordningen, og som ikke samtidig omfat-

tes af de nationale særregler på området, omfattes derfor kun

af lov om beskyttelse af whisteblowere, hvis de har 50 eller

flere ansatte.

Lov om beskyttelse af whistleblowere trådte i kraft den

17. december 2021. Kapitel 3, der blandt andet indeholder

regler om etablering af en intern whistleblowerordning, får

først virkning den 17. december 2023 for arbejdsgivere i

den private sektor med mellem 50 og 249 ansatte, herunder

crowdfundingtjenesteudbydere, der ikke omfattes af de sek-

torspecifikke retsakter i whistleblowerdirektivets bilag del

II.

Lov om finansiel virksomhed §§ 75 a-75 c indeholder regler

på whistleblowerområdet, som supplerer reglerne i lov om

beskyttelse af whistleblowere. Finansielle virksomheder er

efter lov om finansiel virksomhed forpligtet til at etablere

en intern whistleblowerordning, hvor virksomhedens ansat-

te via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan ind-

berette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den

finansielle regulering og anden relevant regulering begået

af virksomheden, herunder af blandt andet ansatte eller

medlemmer af bestyrelsen i virksomheden. Indberetninger

til whistleblowerordningen skal kunne foretages anonymt,

og virksomheden skal følge op på indberetninger til whistle-

blowerordningen og skriftligt kunne dokumentere, hvordan

opfølgningen er foretaget. Lov om finansiel virksomhed be-

skytter herudover ansatte imod repressalier fra arbejdsgive-

ren og sikrer adgangen til at foretage indberetninger for

ansatte, som måtte være underlagt tavshedsklausuler.

Crowdfundingtjenesteudbydere er ikke omfattet af definitio-

nen af en finansiel virksomhed i § 5 i lov om finansiel virk-

somhed. Bestemmelserne i §§ 75 a-75 c i lov om finansiel

virksomhed finder derfor ikke anvendelse for crowdfunding-

tjenesteudbydere. En crowdfundingtjenesteudbyder er såle-

des ikke forpligtet til at etablere en whistleblowerordning i

henhold til den finansielle regulering.

2.10.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Whistleblowerreglerne i den finansielle regulering er i over-

ensstemmelse med hensynet bag de politiske aftaler på

området gennemført på tværs af sektoren for at sikre en

ensartet og stærk beskyttelse af alle ansatte i sektoren uaf-

hængigt af ansættelsessted. Der henvises i den forbindelse

til den politiske aftale af 10. oktober 2013 mellem regerin-

gen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk

Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance

og Det Konservative Folkeparti om regulering af systemisk

vigtige finansielle institutter (SIFI) samt krav til alle banker

og realkreditinstitutter om mere og bedre kapital og højere

likviditet (Bankpakke 6). Det blev med Bankpakke 6 bl.a.

besluttet at stille krav om etablering af whistleblowerordnin-

ger for alle finansielle virksomheders overtrædelser af den

finansielle regulering.

Crowdfundingtjenesteudbydere er i dag ikke omfattet af

whistleblowerreglerne i den finansielle regulering, men er

med crowdfundingforordningen underlagt krav om tilladel-

se, tilsyn m.v. i tråd med principperne i den øvrige finansiel-

le regulering.

Det fremgår ydermere af præamblen til crowdfundingfor-

ordningen, at crowdfundingtjenester kan være udsat for risi-

ci vedrørende hvidvask af penge og finansiering af terroris-

me, hvilket understreger behovet for at sikre, at ansatte og

tidligere ansatte ved crowdfundingtjenesteudbydere skal ha-

ve mulighed for at indberette overtrædelser eller potentielle

overtrædelser af den finansielle regulering via en uafhængig

og selvstændig kanal.

Der er derfor behov for at sikre samme beskyttelse af ansatte

i crowdfundingtjenesteudbydere, som gælder generelt i den

finansielle regulering.

Det foreslås på den baggrund at tilføje crowdfundingtjene-

steudbydere i §§ 75 a-c i lov om finansiel virksomhed, så

crowdfundingtjenesteudbydere underlægges de samme krav

om whistleblowerordning m.v., som gælder for de finansiel-

le virksomheder, der i øvrigt er omfattet af loven. Den fore-

slåede ændring medfører, at crowdfundingtjenesteudbydere

vil være omfattet af §§ 75 a-c på samme måde som andre

finansielle virksomheder, der er omfattet af lov om finansiel

virksomhed, som blandt andet sikrer beskyttelse af ansatte

eller tidligere ansatte, der anvender virksomhedens whistle-

blowerordning.

Lovforslaget medfører desuden, at crowdfundingtjenesteud-

bydere med færre end 50 ansatte omfattes af lov om beskyt-

telse af whistleblowere som følge af henvisningen hertil i §

75 a, stk. 1, 4. pkt. Herved sikres samme høje beskyttelses-

niveau af whistleblowere, som gælder i den øvrige finansiel-

le regulering.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Det foreslås videre, at for crowdfundingtjenesteudbydere

med færre end 50 ansatte omfattet af § 75 a, stk. 1, 1.

pkt., finder § 75 a, stk. 1, 4. pkt., først anvendelse fra den

17. december 2023. Det skal sikre, at crowdfundingtjeneste-

udbydere, som lov om beskyttelse af whistleblowere ikke

finder umiddelbar anvendelse på, får passende tid til at til-

passe deres ordninger til kravene i lov om beskyttelse af

whistleblowere.

2.11. Anpartskapital som egentligt kernekapitalinstrument

for finansielle holdingvirksomheder og fondsmæglerhol-

dingvirksomheder

2.11.1. Gældende ret

Der stilles i dag ikke krav til selskabsformen i finansielle

holdingvirksomheder eller i fondsmæglerholdingvirksomhe-

der i dansk lovgivning. Begge typer af holdingvirksomheder

skal imidlertid opgøre kapitalgrundlag, herunder sin egent-

lige kernekapital, efter reglerne i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitut-

ter og investeringsselskaber (CRR). Finansielle holdingvirk-

somheder er umiddelbart omfattet af reglerne i CRR, mens

fondsmæglerholdingvirksomheder skal opgøre kapitalgrund-

lag efter reglerne i CRR, jf. Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber

(IFR).

CRR stiller en række krav til kvaliteten af egentlige ker-

nekapitalinstrumenter, for at disse kan medregnes i kapital-

grundlaget. Blandt andet skal egentlige kernekapitalinstru-

menter godkendes af Finanstilsynet, og Finanstilsynet skal

i den forbindelse konsultere European Banking Authority

(EBA). EBA fører og offentliggør en liste over godkendte

egentlige kernekapitalinstrumenter i medlemslandene i EU.

I Danmark er alene aktiekapital, garantkapital og andelska-

pital godkendte egentlige kernekapitalinstrumenter. De tre

typer kapital blev indmeldt til EBA ved ikrafttrædelse af

CRR i 2013.

2.11.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Der eksisterer i dag enkelte finansielle holdingvirksomhe-

der, der er etableret som anpartsselskaber. Der er ligele-

des etableret flere fondsmæglerholdingvirksomheder som

anpartsselskaber.

Da anpartskapital i dag ikke er et godkendt kernekapitalin-

strument, er det efter den gældende retsstilling nødvendigt,

at finansielle holdingvirksomheder og fondsmæglerholding-

virksomheder er etableret som aktieselskaber for at kunne

medregne kapitalen i kapitalgrundlaget. Finansielle holding-

virksomheder og fondsmæglerholdingvirksomheder, der er

etableret som anpartsselskaber på nuværende tidspunkt, vil

med de gældende regler være tvunget til at omdanne sig til

aktieselskaber.

Lov om finansiel virksomhed blev ved lov nr. 268 af 23. maj

2014 tilpasset CRR. Der ønskes nu yderligere tilpasning for

at sikre den nødvendige overensstemmelse mellem nationa-

le krav og CRR’s krav til kapitalinstrumenter for finansiel-

le holdingvirksomheder og fondsmæglerholdingvirksomhe-

der. Det vurderes hensigtsmæssigt at tilpasse bestemmelser

i lov om finansiel virksomhed, så både anparts- og aktie-

kapital i finansielle holdingvirksomheder opfylder kravene

til kapitalinstrumenter i CRR. Tilsvarende vurderes det hen-

sigtsmæssigt at tilpasse bestemmelser i lov om fondsmæg-

lerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, så både

anparts- og aktiekapital i fondsmæglerholdingvirksomheder

ligeledes opfylder kravene til kapitalinstrumenter.

Den væsentligste grund til at tillade, at finansielle holding-

virksomheder og fondsmæglerholdingvirksomheder kan væ-

re etableret som anpartsselskaber er, at de finansielle akti-

viteter i koncernen ligger i datterselskaber, der alene kan

etableres som aktieselskaber og derfor er underlagt krav til

bestyrelse m.m. i henhold til selskabsloven.

Selskabsloven stiller krav om, at et aktieselskab har en be-

styrelse. Samme krav stilles ikke til anpartsselskaber. Kra-

vene i selskabsloven, der finder anvendelse for finansielle

holdingvirksomheder og fondsmæglerholdingvirksomheder,

som følge af, at de er organiseret som et kapitalselskab,

adskiller sig herudover ikke væsentligt for aktieselskaber og

anpartsselskaber.

I finansielle virksomheder, hvor aktiviteterne er placeret i

virksomheden, har bestyrelsen og direktionen en afgørende

betydning for blandt andet styring af risici og kapitalfor-

hold. Samme behov findes ikke i holdingvirksomheder, der

ikke har egne finansielle aktiviteter. Finansielle holdingvirk-

somheder er desuden omfattet af et godkendelseskrav, jf. lov

om finansiel virksomhed § 175 g. Det betyder, at Finanstil-

synet skal godkende, at den finansielle holdingvirksomhed

har tilstrækkelige koncernstrukturer og -processer. Den fi-

nansielle holdingvirksomhed kan dog undtages fra godken-

delseskravet, hvis en række forhold er opfyldt, herunder at

styring af koncernens risici og kapitalforhold er uddelegeret

til og i praksis styres af ledelsen i dattervirksomheden, der

er den finansielle virksomhed i koncernen. Undtagelse til

godkendelseskravet gives typisk, hvor holdingvirksomheden

ejer 100 pct. af aktierne i datterselskaber, hvor koncernstruk-

turen er simpel med ét eller få datterselskaber, og hvor hol-

dingvirksomheden ikke har andre aktiviteter end at eje aktier

i dattervirksomhederne.

Det vurderes, at finansielle holdingvirksomheder og fonds-

mæglerholdingvirksomheder ikke bør kunne etableres i an-

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

dre virksomhedsformer end aktie- og anpartsselskaber. Det

skyldes, at andre virksomhedsformer end aktie- og anparts-

selskaber ikke er reguleret i samme grad som aktie- og

anpartsselskaber. Samtidig er aktiekapital og anpartskapital

kapitalformer, der er bredt kendt i kapitalmarkedet både na-

tionalt og internationalt.

Mulighederne for at tiltrække ny kapital forbedres, når der

ikke er tvivl om det juridiske grundlag. Det vil derfor være

uhensigtsmæssigt at tillade andre virksomhedsformer end de

foreslåede.

Det foreslås derfor at ændre § 12, stk. 1, i lov om finansiel

virksomhed, så finansielle holdingvirksomheder skal etable-

res som aktieselskaber eller som anpartsselskaber.

Det foreslås videre at ændre § 26, stk. 1, i lov om fonds-

mæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, så

fondsmæglerholdingvirksomheder skal etableres som aktie-

selskaber eller som anpartsselskaber.

Den foreslåede ordning er nødvendig for, at anpartskapi-

tal kan blive et godkendt kernekapitalinstrument i henhold

til CRR for finansielle holdingvirksomheder og fondsmæg-

lerholdingvirksomheder. Derfor kan finansielle holdingvirk-

somheder og fondsmæglerholdingvirksomheder, der er etab-

leret som anpartsselskaber på nuværende tidspunkt, forblive

anpartsselskaber.

2.12. Kapitalinstrumenter i finansielle holdingvirksomheder

2.12.1. Gældende ret

Det fremgår af den gældende § 13, stk. 1, i lov om finan-

siel virksomhed, at aktiekapitalen i finansielle virksomheder

skal være fuldt indbetalt. Bestemmelsen er en skærpelse af

kravene i selskabsloven, der ikke stiller krav om fuld indbe-

taling.

Det fremgår af den gældende §13, stk. 2, at i pengeinstitut-

ter, investeringsforvaltningsselskaber, realkreditinstitutter og

i forsikringsselskaber må deling af aktiekapital i klasser med

forskellige stemmeværdier ikke finde sted, med en enkelt

undtagelse i § 13, stk. 3.

I den gældende § 13 a er pengeinstitutter og realkreditin-

stitutter undtaget fra bestemmelser i selskabsloven om mi-

noritetskapitalejeres ret til at kræve kapitalindskud indløst

af selskabet i visse tilfælde. Undtagelsesbestemmelsen er

nødvendig for, at institutternes egentlige kapitalinstrumenter

lever op til betingelserne i CRR om, at kapitalindskyder

aldrig må kunne kræve kapitalindskud indløst af selskabet.

Efter den gældende § 128 a kan Finanstilsynet fastsætte reg-

ler om finansielle virksomheders udstedelse af gældsbreve

med vilkår om konvertering til aktie-, garanti- eller andels-

kapital, herunder i hvilket omfang selskabslovens kapitel 10

finder anvendelse. Bekendtgørelse nr. 2155 af 3. december

2020 om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag

og solvensbehov er udstedt i medfør af § 128 a. Bekendt-

gørelsen fastlægger visse undtagelser fra selskabsloven om

udstedelse af kapitalinstrumenter. Undtagelserne er nødven-

dige for, at de finansielle virksomheders udstedelse af kapi-

talinstrumenter lever op til kravene i CRR. Bestemmelsen

i § 128 a giver alene hjemmel til at fastsætte regler for

finansielle virksomheder.

2.12.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Med lovforslaget foreslås det, at finansielle holdingvirksom-

heder omfattes af kravet, der forhindrer, at aktionærer, der

kun ejer en beskeden kapitalandel, kan dominere virksom-

heden. Forslaget vil således medføre, at alle aktionærer vil

have lige stemmerettigheder.

CRR stiller visse begrænsninger for udlodning, herunder

at aftaler om differentieret udlodning skal være begrundet

i forskellige stemmerettigheder. Der gælder altså ikke et

forbud i CRR mod forskellige aktieklasser, men i dansk ret

har man tidligere, med lov om finansiel virksomheds § 13,

stk. 2, besluttet, at denne mulighed skulle afskæres for pen-

geinstitutter, investeringsforvaltningsselskaber, realkreditin-

stitutter og forsikringsselskaber. Ved ikke at tillade opdeling

i klasser med forskellige stemmerettigheder, afskæres virk-

somheder således også fra at indgå aftaler om differentieret

udlodning. Jo mere simpel kapitalstrukturen er, des lettere

er det for eventuelle nye investorer at overskue kapitalstruk-

turen og deres rettigheder. Det vurderes derfor hensigtsmæs-

sigt, at finansielle holdingvirksomheder også omfattes af

forbuddet mod opdeling i aktieklasser med forskellige stem-

merettigheder. Det foreslås, at bestemmelsen tilpasses, så

den også kommer til at omfatte anpartskapital, grundet den

foreslåede ændring i lovforslagets § 5, nr. 8.

Lov om finansiel virksomhed stiller krav om, at aktieka-

pitalen i finansielle virksomheder er fuldt indbetalt, jf. §

13. Kravet er en skærpelse af selskabsloven, der ikke stiller

krav om fuld indbetaling. Kravet er stillet for at sikre, at

kapitalen i finansielle virksomheder er tabsabsorberende og

reelt er til stede i virksomheden. Der stilles samme krav i

CRR, for at kapitalen kan medregnes i kapitalgrundlaget. Da

finansielle holdingvirksomheder også er omfattet af krav i

CRR og under hensynet til, at kapitalen skal være til stede,

vurderes det hensigtsmæssigt, at kravet om fuld indbetaling

også bør gælde for finansielle holdingvirksomheder. Det

foreslås, at bestemmelsen bliver tilpasset, så den også kom-

mer til at omfatte anpartskapital, grundet den foreslåede

ændring i lovforslagets § 5, nr. 8.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Den forslåede ændring af § 13, stk. 1, i lov om finansiel

virksomhed vil medføre, at kravet om fuld indbetaling af

egentlig kernekapital vil gælde for finansielle holdingvirk-

somheder, som det gælder for finansielle virksomheder. Til-

svarende vil ændringen af §13, stk. 2, medføre, at aktieka-

pital eller anpartskapital i finansielle holdingvirksomheder

ikke kan deles i klasser med forskellig stemmeværdi, som

det er gældende i den nuværende regulering for aktiekapital

i pengeinstitutter, investeringsforvaltningsselskaber, realkre-

ditinstitutter og forsikringsselskaber.

Undtagelsen fra bestemmelserne om indløsningsret i selska-

bsloven vil med lovforslaget også gælde for finansielle hol-

dingvirksomheder. Det er en forudsætning for, at egentlige

kernekapitalinstrumenter i finansielle holdingvirksomheder

kan medregnes i kapitalgrundlaget, at de opfylder betingel-

serne i CRR om, at ejere af egentlige kernekapitalinstrumen-

ter ikke under nogen omstændigheder må kunne stille krav

til selskabet om indløsning af kapitalen. Med forslaget æn-

dres § 13 a til også at omfatte finansielle holdingvirksomhe-

der.

For at sikre at også finansielle holdingvirksomheder efterle-

ver kravene i CRR skal lovforslaget sikre Finanstilsynet den

nødvendige hjemmel til også at udstede regler for finansielle

holdingvirksomheder efter § 128 a om udstedelse af gælds-

breve med vilkår om konvertering til aktie-, garanti- eller

andelskapital, herunder i hvilket omfang selskabslovens ka-

pitel 10 finder anvendelse. Der foreslås derfor en ændring

af bemyndigelsesbestemmelsen i §128 a således, at også

finansielle holdingvirksomheder omfattes af bestemmelsen.

2.13. Kapitalinstrumenter i fondsmæglerholdingvirksomhe-

der

2.13.1. Gældende ret

Det fremgår af den gældende § 26, stk. 2, i lov om fonds-

mæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at

aktiekapitalen i fondsmæglerselskaber skal være fuldt indbe-

talt. Bestemmelsen er en skærpelse af kravene i selskabslo-

ven, der ikke stiller krav om fuld indbetaling.

Det følger af § 26, stk. 3, i lov om fondsmæglerselskaber

og investeringsservice og –aktiviteter, at deling af aktiekapi-

talen i aktieklasser med forskellig stemmeværdi ikke kan

finde sted i fondsmæglerselskaber.

I den gældende § 27 i lov om fondsmæglerselskaber og

investeringsservice og –aktiviteter er fondsmæglerselskaber

undtaget fra bestemmelser i selskabsloven om minoritetska-

pitalejeres ret til at kræve kapitalindskud indløst af selska-

bet i visse tilfælde. Undtagelsesbestemmelsen er nødvendig

for, at fondsmæglerselskabers egentlige kapitalinstrumenter

lever op til betingelserne i CRR om, at kapitalindskyder

aldrig må kunne kræve kapitalindskud indløst af selskabet.

Efter artikel 54 i CRR har fondsmæglerselskaber og fonds-

mæglerholdingvirksomheder mulighed for at udstede hybrid

kernekapital, som enten nedskrives eller konverteres til

egentlig kernekapital, såfremt selskabets niveau af egentlig

kernekapital falder til et bestemt niveau, som er angivet i

vilkårene for den hybride kernekapital.

2.13.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og

-aktivitet stiller krav om, at aktiekapitalen i fondsmægler-

selskaber er fuldt indbetalt, jf. § 26, stk. 2. Kravet er en

skærpelse af selskabsloven, der ikke stiller krav om fuld

indbetaling. Kravet er en logisk konsekvens af, at kapitalen i

fondsmæglerselskaber skal være tabsabsorberende, og at det

skal sikres, at kapitalen reelt er til stede i virksomheden. Der

stilles desuden samme krav i CRR, om at kapitalen kan

medregnes i kapitalgrundlaget.

Fondsmæglerholdingvirksomheder skal opgøre kapital-

grundlag efter reglerne i CRR, jf. Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til investerings-

selskaber (IFR).

Det forslås derfor i § 26, stk. 2, at kravet om fuld indbeta-

ling af egentlig kernekapital skal gælde for fondsmæglerhol-

dingvirksomheder ligesom for fondsmæglerselskaber.

For at fondsmæglerholdingvirksomheder fortsat har mulig-

hed for at dele deres aktie- eller anpartskapital i klasser

med forskellig stemmeværdi, vil det være nødvendigt ændre

§ 26, stk. 3, så det gøres klart, at forbuddet kun gælder

fondsmæglerselskaber.

Det foreslås derfor i § 26, stk. 3, at anparts- og aktiekapi-

tal i fondsmæglerselskaber ikke kan deles i klasser med

forskellig stemmeværdi, mens det samme ikke er tilfældet

for fondsmæglerholdingvirksomheder.

Undtagelsen fra bestemmelserne om indløsningsret i selska-

bsloven vil med lovforslaget også gælde for fondsmægler-

holdingvirksomheder. Det er en forudsætning for, at egentli-

ge kernekapitalinstrumenter i fondsmæglerholdingvirksom-

heder kan medregnes i kapitalgrundlaget, at de opfylder

betingelserne i CRR om, at ejere af egentlige kernekapita-

linstrumenter ikke under nogen omstændigheder må kunne

stille krav til selskabet om indløsning af kapitalen.

Med lovforslaget foreslås det derfor i § 27, at fondsmæg-

lerholdingvirksomheder i lighed med fondsmæglerselskaber

vil blive omfattet af en række undtagelser til selskabslo-

ven. Selskabsloven indeholder bestemmelser om, hvornår en

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

kapitalejer kan kræve sig indløst, og disse bestemmelser er

bl.a. fondsmæglerselskaber undtaget fra.

Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomhe-

der har mulighed for at udstede hybrid kernekapital, som

enten nedskrives eller konverteres til aktie- eller anpartska-

pital, hvis virksomhedens kapitalniveau falder til et forudbe-

stemt niveau. For at selskaberne kan udstede hybrid kerne-

kapital, som konverteres til aktie- eller anpartskapital i en

krisesituation, er der behov for at fastsætte regler om, at

bestyrelserne kan have en stående tilladelse uden udløb til at

udstede aktie- eller anpartskapital. Behovet følger af kravet i

CRR om, at de nødvendige bemyndigelser til at udstede ak-

tiekapital er tilstede til enhver tid fra tidspunktet for udste-

delsen af hybride kernekapitalinstrumenter, der konverteres

til aktivkapital ved en udløsende hændelse.

Det foreslås derfor at indsætte en bemyndigelsesbestemmel-

se i § 26, stk. 5, så Finanstilsynet får bemyndigelse til at

fastsætte regler, som giver bestyrelsen i fondsmæglerselska-

ber og fondsmæglerholdingvirksomheder mulighed for at

opnå en bemyndigelse uden udløb til udstedelse af aktie-

eller anpartskapital til brug for en eventuel konvertering af

hybrid kernekapital.

2.14. Regulering af beløbsgrænser for forsikringsselskaber i

henhold til artikel 300 i Solvens II-direktivet

2.14.1. Gældende ret

I henhold til artikel 300 i Solvens II-direktivet skal de beløb,

der er udtrykt i euro i direktivet, revideres hvert femte år

ved at forhøje grundbeløbet i euro med den procentuelle

ændring i samtlige medlemsstaters almindelige harmonise-

rede forbrugerprisindeks. Der anvendes i Solvens II-direkti-

vet bl.a. beløbsgrænser til afgrænsning af direktivets anven-

delsesområde og som absolutte og beløbsmæssigt fastlagte

minimumsgrænser for forsikringsselskabers kapitalkrav. For

at tage højde for inflation bør disse beløb således kunne

justeres, hvilket sker ved, at Kommissionen meddeler de

reviderede beløb med hjemmel i Solvens II-direktivets arti-

kel 300. Solvens II-direktivet har fundet anvendelse siden

1. januar 2016, og den første femårige periode gik fra 31.

december 2015 til 31. december 2020. Beløbene blev derfor

revideret af Kommissionen i 2021, og de reviderede beløb

skal gennemføres i medlemsstaterne.

De oprindelige beløbsgrænser fra Solvens II-direktivet er

afspejlet i en række bestemmelser i lov om finansiel virk-

somhed.

Den gældende § 5, stk. 1, nr. 22, i lov om finansiel virk-

somhed indeholder definitionen af et gruppe 1-forsikrings-

selskab. I denne definition indgår en række betingelser in-

deholdende beløbsgrænser, som skal opfyldes for at opnå

status som et gruppe 1-forsikringsselskab.

Bestemmelsen implementerer artikel 4, stk. 1, i Solvens

II-direktivet, som omhandler anvendelsesområdet for direk-

tivets regler, hvor afgrænsningen af Solvens II-reglerne fore-

tages ved at udelukke selskaber under en vis størrelse. Stør-

relsen opgøres i beløbsgrænser for bl.a. årlige bruttopræmie-

indtægter. Bestemmelsen sikrer, at alle forsikringsselskaber i

EU over disse størrelser er omfattet af Solvens II-reglernes

anvendelsesområde. I henhold til § 5, stk. 1, nr. 23, defineres

forsikringsselskaber, der ikke opfylder beløbsgrænserne i

Solvens II-direktivet, som gruppe 2-forsikringsselskaber.

Det følger af § 126, stk. 2, nr. 1-4, i lov om finansiel virk-

somhed, at kravet til minimumsbasiskapitalen for gruppe

2-forsikringsselslaber skal udgøre et beløb fastsat i euro,

afhængig af om forsikringsselskabet er et livsforsikringssel-

skab eller et skadesforsikringsselskab, samt afhængig af

hvilke klasser forsikringsselskabet udøver virksomhed in-

denfor.

Den gældende § 126 d, stk. 5, i lov om finansiel virksom-

hed, indeholder bestemmelser om den nedre grænse for mi-

nimumskapitalkravet for gruppe 1-forsikringsselskaber. Den

nedre grænse for minimumskapitalkravet er fastsat som en

beløbsmæssig størrelse i euro, der varierer alt efter den virk-

somhed, som forsikringsselskabet udøver. Bestemmelsen

implementerer artikel 129, stk. 1, litra d, i Solvens II-direkti-

vet.

Det følger af § 417 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,

at et gruppe 1-forsikringsselskab indtil den 1. januar 2032

kan få tilladelse fra Finanstilsynet til at anvende et fradrag i

de forsikringsmæssige hensættelser opgjort efter bestemmel-

sens stk. 2. Det følger af § 417 b, stk. 4, at Finanstilsynet

kan begrænse fradraget opgjort efter bestemmelsens stk. 2,

hvis anvendelsen heraf medfører, at solvenskapitalkravet, jf.

§ 126 c, er mindre end det største af summen af beløbene

nævnt i § 417 b, stk. 4, nr. 1-5, og det største af det for

selskabet relevante beløb i § 417 b, stk. 4, nr. 6-10. § 417

b, stk. 4, nr. 6-10, indeholder de samme beløbsgrænser, som

også fremgår af § 126, stk. 2, nr. 1-4, og § 126 d, stk. 5.

Den gældende § 2, nr. 8, i lov om forsikringsformidling

indeholder en definition af store risici. Det følger af bestem-

melsens litra c, at risici under forsikringsklasserne 3, 8-10,

13 og 16 i bilag 7 til lov om finansiel virksomhed, er defi-

neret som en stor risicko, hvis forsikringstageren opfylder

mindst to af tre betingelser, som er oplistet i § 2, nr. 8,

litra c, nr. i-iii. I nr. i og ii er der angivet beløbsgrænser

i DKK. Bestemmelsen om store risici i lov om forsikrings-

formidling gennemfører IDD-direktivets bestemmelse her-

om. IDD-direktivets definition af store risici henviser til

Solvens II-direktivet. Store risici er defineret i Solvens II-di-

rektivets artikel 13, nr. 27.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

2.14.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Kommissionen har den 19. oktober 2021 i Den Europæiske

Unions Tidende 2021/C 423/25 meddelt, at beløbene i Sol-

vens II-direktivet udtrykt i euro i artikel 4, stk. 1, litra a-c og

e, artikel 13, nr. 27, litra c, nr. i og ii, og artikel 129, stk. 1,

litra d, nr. i-iii, skal ændres.

Det vurderes derfor nødvendigt,at ændre en række bestem-

melser i lov om finansiel virksomhed og lov om forsik-

ringsformidling, der implementerer Solvens II-direktivet og

IDD-direktivet, hvori der indgår beløbsgrænser udtrykt i

euro. Bestemmelserne skal afspejle Solvens II-direktivets

krav, så dansk lovgivning lever op til EU-reguleringen. Det

kræver en justering af de gældende regler for så vidt angår

beløbsgrænserne.

Gruppe 2-forsikringsselskaber er, på grund af deres begræn-

sede størrelse og aktivitetsområde, ikke omfattet af Solvens

II-direktivet, hvorfor de heller ikke er omfattet af solvens-

reglerne i Solvens II-direktivet. Det følger dog af lov om

finansiel virksomhed, at for at sikre en ensartet beskyttel-

se af forsikringstagerne, skal beløbsgrænserne for gruppe

2-forsikringsselskaberne reguleres sideløbende med beløbs-

grænserne i § 126 d, stk. 5.

Det vurderes endvidere nødvendigt for at sikre fremadrettet

konsistens at ændre beløbsgrænserne i § 417 b, stk. 4, nr.

6-10, i lov om finansiel virksomhed, da de indeholder de

samme beløbsgrænser, som også fremgår af § 126, stk. 2, nr.

1-4, og § 126 d, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed.

De foreslåede ændringer vil medføre, at beløbsgrænserne

i lov om finansiel virksomhed og lov om forsikringsformid-

ling reguleres i opadgående retning, hvilket kan have betyd-

ning for, hvilke selskaber der omfattes af de pågældende

bestemmelser. Beløbsreguleringen er en følge af Solvens II-

direktivet, der skal indeksreguleres hvert femte år med start

fra direktivets ikrafttræden den 1. januar 2016 og implemen-

teres i national ret.

2.15. Afgifter for virksomheder, der er registreringspligtige

efter hvidvaskloven

2.15.1. Gældende ret

Den gældende § 361, stk. 6, nr. 1, i lov om finansiel virk-

somhed fastsætter, at virksomheder og personer omfattet af

§ 1, stk. 1, nr. 8, 23 og 24, i hvidvaskloven betaler en årlig

afgift på 4.400 kr. til Finanstilsynet.

Den gældende § 1, stk. 1, nr. 8, i hvidvaskloven fastsætter, at

loven finder anvendelse på øvrige virksomheder og person-

er, der erhvervsmæssigt udøver en eller flere af aktiviteterne

som nævnt i bilag 1, jf. dog stk. 6.

Den gældende § 1, stk. 1, nr. 23 og 24, i hvidvaskloven fast-

sætter, at loven finder anvendelse på udbydere af virtuelle

tegnebøger og udbydere af veksling mellem en eller flere

typer af virtuel valuta.

Afgiften for virksomheder omfattet af § 1, stk. 1, nr. 23 og

24, blev fastsat ved lov nr. 553 af 7. maj 2019. Det fremgår

af bemærkninger til loven, at afgiften blev fastsat som kon-

sekvens af, at virksomhederne blev omfattet af pligten til at

lade sig registrere ved samme lovforslag.

Den gældende § 48, stk. 2, i hvidvaskloven fastsætter, at

virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 22-26,

skal registreres hos Finanstilsynet.

2.15.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Pligten til at lade sig registrere hos Finanstilsynet i medfør

af hvidvaskloven omfatter de virksomheder, som ikke er un-

derlagt Finanstilsynets tilsyn efter andre love. Virksomheder

under Finanstilsynets tilsyn bliver pålagt en årlig afgift til

dækning af Finanstilsynets udgifter ved tilsyn med virksom-

hedens overholdelse af hvidvaskloven.

Der er midlertidigt en række virksomheder, der blev omfat-

tet af pligten til at lade sig registrere i hvidvaskloven ved lov

nr. 1163 af 8. juni 2021, der ikke samtidig blev omfattet af

afgiftspligten i § 361, stk. 6, nr. 1.

Det foreslås derfor, at disse virksomheder omfattes af af-

giftspligten og dermed bliver pålagt en årlig afgift på 4.400

kr. Afgiften justeres efter § 361, stk. 11.

2.16. Afgifter for udenlandske forvaltere af alternative inve-

steringsfonde

2.16.1. Gældende ret

Det følger af lov om finansiel virksomhed, at en række

fysiske og juridiske personer skal betale et årligt grundbeløb

til Finanstilsynet.

Udenlandske forvaltere af alternative investeringsfonde om-

fattet af kapitel 17 i lov om forvaltere af alternative investe-

ringsfonde m.v. (FAIF-loven), som er meddelt tilladelse til

at markedsføre en udenlandsk alternativ investeringsfond i

Danmark, betaler årligt 4.400 kr. pr. alternativ investerings-

fond og 4.400 kr. pr. afdeling i fonden. Det følger af § 361,

stk. 7, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Udenlandske forvaltere af alternative investeringsfonde fra

et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som

Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

og udenlandske forvaltere af alternative investeringsfonde

fra et tredjeland, som Danmark er referenceland for, der er

meddelt tilladelse til at forvalte danske alternative investe-

ringsfonde, betaler årligt 44.500 kr. Det følger af § 361, stk.

7, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed.

Afgiftsbestemmelserne i § 361, stk. 7, indeholder imidlertid

en fejlhenvisning, herunder til FAIF-lovens kapitel 17 om

regler for tredjelands forvaltere af alternative investerings-

fonde og om fastlæggelse af referenceland, som ikke er trådt

i kraft, da de omhandlede regler i FAIF-direktivet ikke er

trådt i kraft.

2.16.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Udenlandske forvaltere af alternative investeringsfonde,

som i henhold til FAIF-loven markedsfører andele i en al-

ternativ investeringsfond i Danmark, eller som i henhold

til FAIF-loven forvalter alternative investeringsfonde, der er

etableret i Danmark, indebærer forpligtelser for Finanstilsy-

net i forbindelse med tilsyn eller registreringer.

Det vurderes, at afgiftsbestemmelsen i lov om finansiel

virksomhed for udenlandske forvaltere af alternative inve-

steringsfonde bør ændres, så det sikres, at udenlandske for-

valtere af alternative investeringsfonde betaler en afgift til

Finanstilsynet. Dette sker blandt andet ved at fjerne henvis-

ningen til kapitel 17 i FAIF-loven og i stedet skrive direkte

ind i den nye bestemmelse, hvem der skal betale afgift.

Den foreslåede ordning vil medføre, at de udenlandske for-

valtere af alternative investeringsfonde vil betale en afgift

til Finanstilsynet og dermed bidrager til finansieringen af

Finanstilsynets tilsynsaktivitet. Det vil understøtte Finanstil-

synets effektive tilsyn og dermed bidrage til investorbeskyt-

telse og den finansielle stabilitet her i landet.

2.17. Afgifter for udenlandske investeringsselskaber og kre-

ditinstitutter, der har tilladelse til at yde og udføre investe-

ringsservice og -aktiviteter

2.17.1. Gældende ret

Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og

-aktiviteter fastsætter, at udenlandske investeringsselskaber

og kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse til at yde eller

udføre investeringsservice og -aktiviteter i et land inden for

Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har ind-

gået aftale med på det finansielle område (EU-/EØS-lande),

og som udøver sådan virksomhed her i landet gennem filial

eller tilknyttet agent, der er etableret her i landet, skal betale

afgift til Finanstilsynet. Det følger af § 265, jf. § 5. Afgiften

fastsættes i henhold til kapitel 22 i lov om finansiel virksom-

hed.

Videre fastsætter lov om fondsmæglerselskaber og investe-

ringsservice og -aktiviteter, at udenlandske investeringssel-

skaber og kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse til at yde

eller udføre investeringsservice og -aktiviteter i et land uden

for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået

aftale med på det finansielle område (tredjelande), og som

udøver sådan virksomhed her i landet gennem filial, skal

betale afgift til Finanstilsynet. Det følger af § 265, jf. § 7,

stk. 3. Afgiften fastsættes i henhold til kapitel 22 i lov om

finansiel virksomhed.

Udenlandske investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse

til at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter i

et tredjeland, kan ansøge om tilladelse til at udøve sådan

virksomhed her i landet gennem en filial i henhold til §§

42-43 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice

og -aktiviteter. Har Europa-Kommissionen ikke vedtaget

en ækvivalensafgørelse vedrørende tredjelandets retlige og

tilsynsmæssige ramme som omhandlet i artikel 47, stk. 1,

i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om markeder

for finansielle instrumenter, eller er en sådan afgørelse ikke

længere gyldig, kan tredjelandsinvesteringsselskabet ansøge

om tilladelse til at udøve sådan virksomhed grænseoverskri-

dende uden filialetablering til godkendte modparter eller

professionelle kunder, jf. § 41 i lov om fondsmæglerselska-

ber og investeringsservice og -aktiviteter.

Regler svarende til §§ 41-43 om tredjelandsinvesteringssel-

skaber i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsser-

vice og –aktiviteter er for udenlandske tredjelandskreditin-

stitutter fastsat i lov om finansiel virksomhed §§ 33 og 33 a

om særlige regler for udenlandske kreditinstitutter.

2.17.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Udenlandske investeringsselskaber og kreditinstitutter, der

yder eller udfører investeringsservice og -aktiviteter her i

landet, er underlagt Finanstilsynets tilsyn.

Det vurderes derfor, at udenlandske investeringsselskaber og

kreditinstitutter, der yder eller udfører investeringsservice og

-aktiviteter her i landet, bør betale afgift til Finanstilsynet.

Afgiften fastsættes i henhold til de afgiftsbestemmelser, der

er fastsat i kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed. Kapitel

22 i lov om finansiel virksomhed fastsætter imidlertid ikke

en afgift for udenlandske investeringsselskaber og kreditin-

stitutter, der yder eller udfører investeringsservice og –akti-

viteter her i landet gennem filialer eller tilknyttede agenter.

Hverken lov om fondsmæglerselskaber og investeringsser-

vice og -aktiviteter eller lov om finansiel virksomhed fast-

sætter krav om, at udenlandske investeringsselskaber og kre-

ditinstitutter, der har tilladelse i et tredjeland, og som har

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

fået Finanstilsynets tilladelse til grænseoverskridende at yde

eller udføre investeringsservice her i landet til godkendte

modparter eller professionelle kunder, skal betale afgift til

Finanstilsynet.

Det foreslås, at udenlandske investeringsselskaber og kre-

ditinstitutter, der yder eller udfører investeringsservice og

-aktiviteter her i landet, skal betale en afgift til Finanstilsy-

net og dermed bidrage til finansieringen af Finanstilsynets

tilsynsaktiviteter. Det vil understøtte et effektivt tilsyn og

dermed bidrage til investorbeskyttelse og den finansielle

stabilitet her i landet.

Det er videre vurderingen, at Finanstilsynet bør have mu-

lighed for at inddrage en tilladelse til at yde eller udføre

investeringsservice og -aktivitet her i landet grænseoverskri-

dende eller gennem filial, som Finanstilsynet har meddelt til

et udenlandsk investeringsselskab eller kreditinstitut, der er

meddelt tilladelse i et tredjeland, hvis investeringsselskabet

eller kreditinstituttet ikke har betalt sin afgift til Finanstil-

synet rettidigt. Forslaget skal dels understøtte virksomheder-

nes incitament til at bidrage til finansieringen af Finanstilsy-

nets tilsynsaktiviteter dels understøtte investorbeskyttelse og

den finansielle stabilitet her i landet.

Det foreslås derfor, at Finanstilsynet får mulighed for at ind-

drage en sådan tilladelse, hvis afgiftsbetalingen til Finanstil-

synet ikke sker rettidigt.

Finanstilsynet er kompetent myndighed for at give tilladelse

til og føre tilsyn med udenlandske tredjelandsinvesterings-

selskabers og -kreditinstitutters grænseoverskridende ydelse,

og udførelse af investeringsservice og -aktiviteter her i lan-

det til godkendte modparter og professionelle kunder. Som

kompetent myndighed er Finanstilsynet også tillagt kompe-

tence til at inddrage en tilladelse, hvis kravene for at opnå

tilladelse ikke længere er opfyldt. Denne kompetence frem-

går imidlertid ikke eksplicit af henholdsvis lov om fonds-

mæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og

lov om finansiel virksomhed om tilladelse til grænseover-

skridende at yde eller udføre investeringsservice og -aktivi-

teter her i landet til godkendte modparter og professionelle

kunder. Det vurderes hensigtsmæssigt at fastslå denne befø-

jelse, så Finanstilsynet får beføjelse til at inddrage en sådan

tilladelse, hvis afgiftsbetalingen til Finanstilsynet ikke er

sket rettidigt.

2.18. Implementering af IFD-direktivet

2.18.1. Gældende ret

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tilsyn med in-

vesteringsselskaber (IFD) er implementeret i lov om fonds-

mæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og

bekendtgørelser udstedt i medfør heraf.

IFD fastsætter en række tilsynsmæssige krav og rammer

for fondsmæglerselskaber. Reguleringen fastsætter blandt

andet krav til fondsmæglerselskaberne i relation til kapital,

solvens og likviditet samt ledelse og styring af risici, herun-

der skærpede krav til fondsmæglerselskaber, der ikke opfyl-

der betingelserne for klassificering som små og ikke indbyr-

des forbundne fondsmæglerselskaber. Videre er der fastsat

rammer for udpegning af kompetente tilsynsmyndigheder

og disses tilsynsbeføjelser samt -redskaber over for fonds-

mæglerselskaber og fondsmæglerselskabskoncerner, herun-

der også i tilfælde hvor en modervirksomhed til fondsmæg-

lerselskaber i Unionen er etableret i et tredjeland.

Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -

aktiviteter, som bl.a. implementerer IFD, indeholder derfor

regler for fondsmæglerselskaber og holdingvirksomheder

og for tilsynet med disse. Loven fastsætter blandt andet

skærpede krav for fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder

betingelserne for klassificering som små og ikke indbyr-

des forbundne fondsmæglerselskaber, og krav om virksom-

hedsstyring, herunder om effektive procedurer til risikosty-

ring. Videre fastsætter loven regler for udenlandske investe-

ringsselskabers ydelse og udførelse af investeringsservice

og -aktiviteter her i landet, herunder for tredjelandsinveste-

ringsselskabers filialetablering. Endvidere fastsætter loven

Finanstilsynets tilsynskompetencer, herunder beføjelse til at

indhente oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets

virksomhed, og til at få adgang til bl.a. fondsmæglerselska-

bers forretningslokaler.

2.18.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Det vurderes hensigtsmæssigt at gennemføre en række æn-

dringer i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsser-

vice og -aktiviteter med henblik på at sikre en direktivnær

implementering af bestemmelserne i IFD. Det gælder bl.a.

i relation til at fastsætte, hvornår et fondsmæglerselskab

skal opfylde eller kan ophøre med at opfylde skærpede

krav for de mest risikobetonede fondsmæglerselskaber. Med

lovforslaget foreslås det at indføre regler, der skal understøt-

te Finanstilsynets effektive tilsyn, herunder i tilfælde hvor

en modervirksomhed er etableret i et tredjeland, og hvor

Finanstilsynet ville være den koncerntilsynsførende, hvis

modervirksomheden var etableret i Den Europæiske Union.

Lovændringerne vil bidrage til en regulering af og et tilsyn

med fondsmæglerselskaber og fondsmæglerselskabskoncer-

ner, der er målrettet og afstemt med fondsmæglerselskaber-

nes forskellige forretningsmodeller og risikoprofiler samt

størrelse. Det sker uden at pålægge det enkelte fondsmæg-

lerselskab uforholdsmæssige byrder i forhold til de risici,

det udgør for kunder, markeder og sig selv.

Den foreslåede ordning fastsætter regler for, hvornår et

fondsmæglerselskab skal opfylde eller kan ophøre med at

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

opfylde de skærpede krav i lov om fondsmæglerselskaber og

investeringsservice og -aktiviteter til de mest risikobetonede

fondsmæglerselskaber, jf. forslaget til ny § 1 a. Samtidig

skaber den foreslåede ordning klarhed over reguleringen

angående de krav, der stilles til fondsmæglerselskabers risi-

kostyringsprocedurer og fastsætter krav til fondsmæglersel-

skabers registrering af transaktioner og dokumentation af

risikostyringsprocedurer, jf. de foreslåede ændringer til § 94.

Videre fastsætter den foreslåede ordning Finanstilsynets be-

føjelser i det tilfælde, hvor to eller flere fondsmæglerselska-

ber i Den Europæiske Union, der er datterselskab af samme

modervirksomhed, som har hovedkontor i et tredjeland, ik-

ke er underlagt effektivt tilsyn på koncernniveau, og hvor

Finanstilsynet ville være den koncerntilsynsførende, hvis

modervirksomheden var etableret i Unionen, jf. forslaget til

ny § 224 a.

2.19. Ophævelse af erhvervsministerens forpligtelse til at

fremsætte forslag om revision af § 122, stk. 2, i lov om

betalinger

2.18.1. Gældende ret

Det følger af § 19, stk. 7, i lov nr. 1374 af 13. december

2019 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om

betalinger, lov om kapitalmarkeder, lov om investeringsfor-

eninger m.v. og selskabsloven og forskellige andre love

(Direkte debitering, håndtering af erstatningskrav i henhold

til en byggeskadeforsikring tegnet i Qudos Insurance A/S,

whistleblowerordning for virksomheder med begrænset til-

ladelse, revisors meddelelsespligt til Finanstilsynet og æn-

dring af procedure ved indløsning af minoritetsaktionærer

m.v.), som ændret ved § 12, nr. 1, i lov nr. 570 af 10. maj

2022 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om

kapitalmarkeder, lov om investeringsforeninger m.v. og flere

andre love (Udpegelse af afviklingsmyndigheder for nødli-

dende centrale modparter og regler for livsforsikringsvirk-

somheder, der udbyder syge- og ulykkesforsikringer m.v.),

at erhvervsministeren senest i folketingsåret 2022-23 frem-

sætter forslag om revision af § 122, stk. 2, i lov om betalin-

ger, jf. denne lovs § 7, nr. 5.

2.18.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

På baggrund af en politisk aftale af 19. september 2019

mellem den forhenværende regering (Socialdemokratiet) og

Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk

Folkeparti, Enhedslisten, Konservative og Alternativet om

styrkede indgrebsmuligheder over for gebyrer m.v. på beta-

lingsserviceløsninger, blev betalingslovens § 122 ved § 7,

nr. 5, i lov nr. 1374 af 13. december 2019 udvidet. Herefter

finder forbuddet i betalingslovens § 122, stk. 1, om, at der

ved fastsættelse af gebyr m.v. i forbindelse med gennemfø-

relse af betalingstransaktioner med et betalingsinstrument

ikke må anvendes urimelige priser og avancer, tilsvarende

anvendelse ved fastsættelse af gebyr m.v. i forbindelse med

gennemførelse af direkte debitering, jf. betalingslovens §

122, stk. 2.

Den politiske aftaletekst om styrkede indgrebsmuligheder

over for gebyrer m.v. på betalingsserviceløsninger omfatter

følgende afsnit om en evaluering af lovændringen:

”Aftaleparterne er derudover enige om, at udvidelsen af §

122 vil blive evalueret to år efter lovændringens ikrafttræ-

den. Evalueringen skal afdække, om lovændringen bidrager

til, at danske forbrugere og virksomheder ikke betaler uri-

melige priser for Betalingsservice eller andre direkte debite-

ringsløsninger. ”

Det fremgår således af aftaleteksten, at aftaleparterne er eni-

ge om, at udvidelsen af § 122 vil blive evalueret to år efter

lovændringens ikrafttræden. Udvidelsen af § 122 trådte i

kraft per 1. januar 2020, og evalueringen kan derfor først

foretages primo 2022.

Evalueringen af bestemmelsen i § 122, stk. 2, er påbegyndt

primo 2022 og forventes forelagt Folketinget senest den 1.

juli 2023.

I forbindelse med udvidelsen af betalingslovens § 122, som

fastsat ved § 7, nr. 5 i lov nr. 1374 af 13. december 2019,

blev der imidlertid samtidig indsat en bestemmelse om revi-

sion af udvidelsen i lovens § 19, stk. 7. Denne bestemmel-

se fastsætter, at erhvervsministeren senest i folketingsåret

2022-23 fremsætter forslag om revision af betalingslovens §

122, stk. 2, jf. § 19, stk. 7, i lov nr. 1374 af 13. december

2019, som ændret ved § 12, nr. 1 i lov nr. 570 af 10. maj

2022.

Erhvervsministeren er således i henhold til gældende ret for-

pligtet til at fremsætte forslag om revision af betalingslovens

§ 122, stk. 2, senest i folketingsåret 2022-2023, uanset om

resultatet af den ved den ovenfor beskrevne politisk aftalte

evaluering måtte give anledning til at revidere betalingslo-

vens § 122, stk. 2, eller ej. De foreløbige erfaringer med ud-

videlsen af betalingslovens § 122, stk. 2, peger indtil videre

på, at der ikke er grundlag for at revidere bestemmelsen.

Den påbegyndte evaluering foretages med henblik på, at

erhvervsministeren kan fremsætte forslag om revision af §

122, stk. 2, såfremt resultatet af evalueringen måtte give an-

ledning hertil. Revisionsbestemmelsen i § 19, stk. 7, i lov nr.

1374 af 13. december 2019, som ændret ved § 12, nr. 1, i lov

nr. 570 af 10. maj 2022, bør som konsekvens heraf ophæves,

således at ministeren ikke forpligtes til at fremsætte forslag

om revision, såfremt resultatet af evalueringen ikke giver

anledning hertil.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Det foreslås herefter, at erhvervsministerens forpligtelse til

senest i folketingsåret 2022-2023 at fremsætte forslag om

revision af § 122, stk. 2, i lov om betalinger ophæves.

Denne ændring gør det muligt at foretage en evaluering af

udvidelsen af § 122 i lov om betalinger, uden at erhvervsmi-

nisteren forpligtes til at fremsætte forslag om revision af be-

stemmelsen. Dette er hensigtsmæssigt, idet erfaringerne med

udvidelsen af § 122 i lov om betalinger peger på, at der ikke

er grundlag for at fjerne udvidelsen af bestemmelsen. Den

foreslåede ordning vil være i overensstemmelse med den po-

litiske aftale af den 19. september 2019 mellem regeringen

(Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale

Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative

og Alternativet om styrkede indgrebsmuligheder over for

gebyrer m.v. på betalingsserviceløsninger.

Mastercard Payment Services Denmark A/S og pengeinsti-

tutterne forhandler i øjeblikket med henblik på at indgå en

aftale for det fremtidige samarbejde omkring Betalingsser-

vice – herunder Mastercards afregning til pengeinstitutter-

ne. Resultatet af disse forhandlinger forventes først at være

kendt i løbet af 2023 og senest ved udgangen af året.

2.20. Udvidelse af tilsynskompetencen i anordning om

ikrafttræden for Grønland af lov om forebyggende foran-

staltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme § 57

2.20.1. Gældende ret

Ved anordning nr. 956 af 17. maj 2021 om ikrafttræden

for Grønland af lov om forebyggende foranstaltninger mod

hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) blev

lov nr. 651 af 8. juni 2017 (den danske hvidvasklov) sat i

kraft for Grønland.

Det følger af den danske hvidvasklov, at Erhvervsstyrelsen

påser, at visse virksomheder og personer overholder loven,

regler udstedt i medfør heraf og forordninger indeholdende

regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grup-

per, juridiske enheder eller organer. Det indebærer, at Er-

hvervsstyrelsen blandet andet påser overholdelse af hvidvas-

kloven for visse revisorer og revisionsvirksomheder, visse

kunsthandlere samt virksomheder og personer, der erhvervs-

mæssigt leverer samme ydelser som visse advokater samt

visse revisorer og revisionsvirksomheder.

Det følger af hvidvaskloven, som sat i kraft for Grønland, at

Erhvervsstyrelsen påser, at visse virksomheder og personer

overholder loven, regler udstedt i medfør heraf og forord-

ninger indeholdende regler om finansielle sanktioner mod

lande, personer, grupper og juridiske enheder. Det indebæ-

rer, at Erhvervsstyrelsen påser overholdelse af hvidvasklo-

ven i Grønland for visse revisorer og revisionsvirksomheder

samt visse kunsthandlere.

Det fremgår af hvidvaskloven, som sat i kraft for Grønland,

at loven blandt andet finder anvendelse på virksomheder og

personer, der erhvervsmæssigt leverer samme ydelser som

visse advokater samt visse revisorer og revisionsvirksomhe-

der, herunder revisorer, der ikke er godkendt i henhold til

revisorloven, skatterådgivere og eksterne bogholdere.

2.20.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Det er konstateret, at ingen myndigheder har hjemmel til

i Grønland at påse overholdelse af hvidvaskloven for så

vidt angår virksomheder og personer, der erhvervsmæssigt

leverer samme ydelser som visse advokater samt visse revi-

sorer og revisionsvirksomheder, herunder revisorer, der ikke

er godkendt i henhold til revisorloven, skatterådgivere og

eksterne bogholdere.

I Danmark har Erhvervsstyrelsen kompetence til at påse

overholdelse af hvidvaskloven for så vidt angår disse virk-

somheder og personer.

Det foreslås derfor at indsætte et nyt stk. 2 i anordnings-

hjemlen i den danske hvidvasklov. Den foreslåede ændring

vil medføre, at anordningshjemlen kan anvendes på ny med

henblik på at indsætte en henvisning til § 1, stk. 1, nr. 17,

i hvidvasklovens § 57, stk. 1, 1. pkt., som sat kraft for Grøn-

land. Derved sikres det, at der er tilsyn med overholdelse af

hvidvaskloven for de angivne virksomheder og personer.

2.21. Tilpasning af myndighedsnavn i anordning om ikraft-

træden for Færøerne af lov om forebyggende foranstaltnin-

ger mod hvidvask og finansiering af terrorisme § 27

2.21.1. Gældende ret

Det følger af § 27 i anordning nr. 813 af 12. august 2019

om ikrafttræden for Færøerne af lov om forebyggende for-

anstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme,

at advokater i visse tilfælde er undtaget fra pligten i § 26

om underretning ved viden, mistanke eller formodning om,

at en transaktion, midler eller en aktivitet har eller har haft

tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme. Ad-

vokater er således undtaget fra underretningspligten i forbin-

delse med sager, der føres i Skatta- og avgjaldskærunevndi-

ni.

Ved lagtingslov nr. 147 af 25. november 2021 om Føroya

Kærustovni, er Føruya Kærustovni blevet etableret som en

ny klageinstans, der pr. 1. januar 2022 erstatter Skatta- og

avgjaldskærunevndini.

2.21.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

De færøske ankenævn er blevet samlet i én klagemyndig-

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

hed, der behandler og træffer afgørelser i offentlige klagesa-

ger. Klageinstansen har navnet Føroya Kærustovni.

Det foreslås derfor at indsætte et nyt stk. 3 i anordnings-

hjemlen i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvid-

vask og finansiering af terrorisme, så anordningshjemlen

kan anvendes på ny med henblik på at ændre § 27, stk. 1,

i anordning nr. 813 af 12. august 2019 i overensstemmelse

med lagtingslov nr. 147 af 25. november 2021 om Føroya

Kærustovni. Bestemmelsens ordlyd vil herefter henvise til

den korrekte klageinstans.

2.22. Finanstilsynets vurderingsperiode ved ansøgninger om

erhvervelse eller forøgelse af en kvalificeret andel

2.22.1. Gældende ret

En fysisk eller juridisk person, der påtænker at erhverve

en kvalificeret andel i en finansiel virksomhed, en finansiel

holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirksomhed,

skal på forhånd ansøge Finanstilsynet om godkendelse af

den påtænkte erhvervelse. Det samme gælder ved en på-

tænkt forøgelse af den kvalificerede andel, hvis denne efter

erhvervelsen vil udgøre eller overstige en grænse på hen-

holdsvis 20 pct., 33 pct. eller 50 pct. af selskabskapitalen el-

ler stemmerettighederne eller vil medføre, at den finansielle

virksomhed, den finansielle holdingvirksomhed eller forsik-

ringsholdingvirksomheden bliver en dattervirksomhed, jf. §

61, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Finanstilsynet skal i henhold til § 61, stk. 2, bekræfte mod-

tagelsen af en sådan ansøgning senest to arbejdsdage efter

modtagelsen.

Finanstilsynet har fra tidspunktet for den skriftlige bekræf-

telse af modtagelsen af ansøgningen og modtagelsen af alle

de dokumenter, som kræves vedlagt ansøgningen, en perio-

de på 60 arbejdsdage til at vurdere ansøgningen. Det følger

af § 61 a, hvilke hensyn Finanstilsynet skal inddrage ved

vurderingen af en ansøgning. Samtidig med bekræftelsen af

modtagelsen af ansøgningen skal Finanstilsynet underrette

den påtænkte erhverver om den dato, hvor vurderingsperio-

den udløber. Det følger af § 61, stk. 3, i lov om finansiel

virksomhed.

Finanstilsynet kan indtil den 50. arbejdsdag i vurderingspe-

rioden skriftligt anmode om yderligere oplysninger, der er

nødvendige for at vurdere ansøgningen. Første gang Finans-

tilsynet fremsætter anmodning om yderligere oplysninger,

afbrydes vurderingsperioden i perioden mellem tidspunk-

tet for anmodningen og modtagelse af svar på anmodnin-

gen. Afbrydelsen af vurderingsperioden kan som udgangs-

punkt ikke overstige 20 arbejdsdage. Det følger af § 61, stk.

4, i lov om finansiel virksomhed.

Det fremgår af bemærkningerne til § 61, stk. 2, at Finanstil-

synets bekræftelse af en ansøgning alene er en bekræftelse

af, at Finanstilsynet har modtaget de nødvendige dokumen-

ter henholdsvis supplerende oplysninger, jf. stk. 4. Det er

ikke en bekræftelse af det modtagene materiales fuldstæn-

dighed. Finanstilsynet vil således anføre i bekræftelsen, hvis

der mangler dokumenter, som burde være medsendt. Selvom

det bekræftes, at alle dokumenter er indsendt, kan disse godt

være ufuldstændige. Hvor ansøgningen er ufuldstændig på

grund af manglende dokumenter, og den påtænkte erhverver

derfor anmodes om at fremsende de nævnte dokumenter,

begynder fristen i stk. 4 først at løbe fra modtagelsen af

dokumenterne. Det følger af bemærkningerne til lov om

finansiel virksomhed, jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg

A, side 2779.

Bestemmelserne om Finanstilsynets vurdering af en ansøg-

ning om erhvervelse af en kvalificeret andel i lov om finan-

siel virksomhed implementerer dele af Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv om adgang til at udøve virksomhed som

kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investe-

ringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om

ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (CRD

IV). Bestemmelsen om, at Finanstilsynet skal bekræfte mod-

tagelsen af en ansøgning om erhvervelse eller forøgelse af

en kvalificeret andel eller yderligere oplysninger, blev indsat

i lov om finansiel virksomhed ved lov nr. 133 af 24. februar

2009.

2.22.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) har efter im-

plementeringen af bestemmelsen om, at Finanstilsynet skal

bekræfte modtagelsen af en ansøgning om erhvervelse eller

forøgelse af en kvalificeret andel eller yderligere oplysnin-

ger, udstedt fælles retningslinjer for tilsynsmæssig vurdering

af erhvervelser og forøgelser af kvalificerede kapitalandele

i den finansielle sektor (de fælles retningslinjer). De fælles

retningslinjer har fundet anvendelse fra den 1. oktober 2017.

De fælles retningslinjer er udstedt i henhold til artikel

16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om opret-

telse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske

Banktilsynsmyndighed) (ESA-forordningen). I henhold til

ESA-forordningens artikel 16, stk. 3, skal de kompetente

myndigheder bestræbe sig på bedst muligt at efterleve dis-

se retningslinjer. De fælles retningslinjer fastsætter, hvad

der ifølge ESA�½erne er hensigtsmæssig tilsynspraksis, eller

hvordan EU-lovgivningen bør anvendes inden for et bestemt

område. De kompetente myndigheder, som er omfattet af de

fælles retningslinjer, bør efterleve disse ved at indarbejde

dem i deres tilsynspraksis efter behov, f.eks. ved at ændre

deres retlige rammer eller deres tilsynsprocesser.

De fælles retningslinjer præciserer bl.a., hvornår den vurde-

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

ringsperiode, som de relevante tilsynsmyndigheder har til

at vurdere ansøgninger om erhvervelse eller forøgelse af en

kvalificeret andel, indledes.

Det fremgår af de fælles retningslinjer, at den kompetente

myndigheds anerkendelse af modtagelsen af ansøgningen,

som skal ske straks og under alle omstændigheder efter

to arbejdsdage, udelukkende bør udgøre et proceduremæs-

sigt skridt vedrørende ansøgningens formelle fuldstændig-

hed. Anerkendelsen bevirker, at vurderingsperioden på 60

arbejdsdage indledes.

I henhold til de fælles retningslinjer bør ansøgningen an-

ses for at være fuldstændig, når den indeholder alle de

nødvendige oplysninger i den liste, som er blevet offentlig-

gjort med henblik på den kompetente tilsynsmyndigheds

vurdering. Listen over nødvendige oplysninger er offentligt

tilgængelig på Finanstilsynets hjemmeside sammen med de

relevante ansøgningsskemaer.

Yderligere fremgår det af de fælles retningslinjer, at hvis

ansøgningen er ufuldstændig, bør tilsynsmyndigheden lige-

ledes anerkende modtagelsen. Dette vil imidlertid ikke med-

føre, at vurderingsperioden på 60 arbejdsdage indledes. I

en sådan anerkendelse er tilsynsmyndigheden ikke forplig-

tet til at specificere, hvilke oplysninger der mangler, men

kan specificere dette i et særskilt brev, som skal udarbejdes

inden for en rimelig frist. Tilsynsmyndigheden bør efter

modtagelsen af alle de nødvendige dokumenter anerkende

modtagelsen skriftligt. Herved indledes vurderingsperioden

på 60 arbejdsdage.

Det er videre vurderet hensigtsmæssigt at tilpasse bemærk-

ningerne til § 61, stk. 2, så bemærkningerne bringes i over-

ensstemmelse med de fælles retningslinjer, som er udstedt

efter bestemmelsens ikrafttrædelse. Det bør tydeligt fremgå

af bemærkningerne, at vurderingsperioden på 60 arbejdsda-

ge først indledes, når Finanstilsynet har modtaget en fuld-

stændig ansøgning. Finanstilsynets bekræftelse af modtagel-

sen af en ufuldstændig ansøgning medfører således ikke,

at vurderingsperioden på 60 arbejdsdage bliver indledt. På

denne måde bringes bemærkningerne i overensstemmelse

med de fælles retningslinjer.

Det foreslås derfor at foretage en lovteknisk ændring i §

61, stk. 2, med henblik på at tilpasse bemærkningerne til

bestemmelsen. Bemærkningerne til § 61, stk. 2, tilpasses,

så det tydeligt fremgår, at Finanstilsynets vurderingsperio-

de på 60 arbejdsdage først indledes, når Finanstilsynet har

modtaget en fuldstændig ansøgning om erhvervelse eller

forøgelse af en kvalificeret andel. Finanstilsynets bekræftel-

se af en ufuldstændig ansøgning medfører således ikke, at

vurderingsperioden på 60 arbejdsdage bliver indledt.

2.23. Definition af overvejende kommerciel koncern

2.23.1. Gældende ret

Reglerne om handel med råvarederivater findes i kapitel 23 i

lov om kapitalmarkeder samt bekendtgørelse om fastsættel-

se af grænser for besiddelse af råvarederivater.

Formålet med reglerne er at undgå, at enkelte aktører har

så store positioner, at de potentielt har mulighed for at ma-

nipulere prisen på et råvarederivat. Ved opgørelsen af en

nettoposition medregnes alle de positioner, som en fysisk

eller juridisk person selv besidder, og de positioner, der

besiddes på koncernniveau, jf. § 129, stk. 1, i lov om kapi-

talmarkeder.

Som undtagelse hertil fremgår af § 129, stk. 2, nr. 1-4, fire

tilfælde, hvor positioner ikke skal medregnes i opgørelsen

af en persons nettoposition. Bestemmelsen blev i december

2021 nyaffattet med den følge, at opgørelsen af positioner,

der ikke skal medregnes i opgørelsen af en persons nettopo-

sition, blev udvidet.

2.23.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

En af de fire ovenfor nævnte undtagelser i § 129, stk. 2,

anvender begrebet ”overvejende kommerciel koncern”. Be-

grebet er defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 65, i Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv om markeder for finansielle

instrumenter (MiFID II) og blev indsat ved § 1, stk. 2, litra

e, i CMRP MiFID II.

CMRP MIFID II er Europa-Parlamentets og Rådets samlede

ændringsdirektiv, der blev ændret i direktiv 2014/65/EU, for

så vidt angår oplysningskrav, produktstyring og positions-

lofter, direktiv 2013/36/EU og (EU) 2019/878, for så vidt

angår deres anvendelse på investeringsvirksomheder. Æn-

dringsdirektivet blev gennemført i dansk lov ved § 2 i lov nr.

2383 af 14. december 2021 om ændring af lov om finansiel

virksomhed.

CMRP MIFID II kom som følge af de økonomiske kon-

sekvenser forbundet med COVID-19-pandemien, og med

henblik på at bidrage til genopretningen på kapitalmarkeds-

området efter pandemien.

Definitionen af ”overvejende kommerciel koncern” blev

imidlertid ikke gennemført i dansk ret sammen med den

øvrige del af CMRP MiFID II.

Det foreslås derfor at indføre en ny definition i lov om kapi-

talmarkeder, så der indsættes en definition af en overvejen-

de kommerciel koncern, som herefter defineres ved enhver

koncern, hvis hovederhverv ikke er at yde investeringsser-

vice, som defineret i § 10, nr. 2, i lov om fondsmæglersel-

skaber og investeringsservice og -aktiviteter, at udføre en

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

aktivitet, der er opført i bilag 2 til lov om finansiel virksom-

hed, eller at fungere som prisstiller for råvarederivater. Her-

med sikres fuld implementering af artikel 4, stk. 1, nr. 65, i

MiFID II.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

De foreslåede ændringer vedrørende kreditter, der ydes

rente- og omkostningsfrit og som med forslaget bliver un-

derlagt krav i lov om forbrugslånsvirksomheder, forventes

at være forbundet med mindre negative økonomiske kon-

sekvenser for det offentlige, da ændringerne forventes at

medføre mindre ressourcemæssige konsekvenser for Finans-

tilsynet, som vil blive holdt inden for Finanstilsynets egen

ramme.

De ressourcemæssige konsekvenser for Finanstilsynet skyl-

des, at flere virksomheder med lovforslaget skal have en

tilladelse hos Finanstilsynet til at drive forbrugslånsvirksom-

hed.

Lovændringerne vil samtidig betyde, at Finanstilsynets til-

syn med forbrugslånsvirksomheder vil blive udvidet til at

omfatte de virksomheder, der i dag kan udbyde kreditter

uden en tilladelse, fordi kreditterne udbydes rente- og om-

kostningsfrit. Da disse virksomheder ikke tidligere har været

underlagt et krav om tilladelse, er en vurdering af antallet

af virksomheder, som vil blive omfattet af loven, forbundet

med usikkerhed. Det forventes dog, at udvidelsen af anven-

delsesområdet vil omfatte minimum en håndfuld virksomhe-

der.

På samme måde som Finanstilsynet allerede i dag fører

tilsyn med de virksomheder, der er omfattet af loven, skal

Finanstilsynet sikre, at virksomhederne lever op til kravene

til virksomhedens ledelse om at identificere målgrupper og

sikre, at de kun udvikler og markedsfører produkter, der

stemmer overens med målgruppens interesser, formål og ka-

rakteristika. Derudover skal Finanstilsynet føre tilsyn med,

at virksomhederne foretager en tilstrækkelig kreditværdig-

hedsvurdering.

De foreslåede ændringer af kreditaftaleloven forventes at

være forbundet med begrænsede negative økonomiske kon-

sekvenser for det offentlige, da ændringerne forventes at

medføre begrænsede merudgifter på Justitsministeriets om-

råde, som kan henføres til behandling af et yderligere antal

sager i straffesagskæden. Det forventes, at merudgifterne

kan håndteres inden for Justitsministeriets eksisterende øko-

nomiske ramme.

Lovforslaget forventes i øvrigt ikke at have væsentlige øko-

nomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner.

Lovforslaget vurderes at efterleve principperne om digitali-

seringsklar lovgivning. Lovændringerne vedrørende kredit-

ter, der ydes rente- og omkostningsfrit, og som med forsla-

get bliver underlagt krav i lov om forbrugslånsvirksomhe-

der, vil medføre, at de virksomheder, der foreslås omfattet

af lov om forbrugslånsvirksomheder, vil blive omfattet af

lovens indberetningsforpligtelse for forbrugslånsvirksomhe-

derne. Disse oplysninger bliver indberettet elektronisk gen-

nem Finanstilsynets eksisterende systemer for dataindberet-

ning, der sikrer en tryg datahåndtering.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet mv.

Erhvervsstyrelsens område for Bedre Regulering vurderer,

at lovforslaget medfører administrative konsekvenser for er-

hvervslivet. Disse konsekvenser vurderes at være under 4

mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.

Forslaget om at finansielle holdingvirksomheder og fonds-

mæglerholdingvirksomheder skal etableres som aktie- eller

anpartsselskaber, vil medføre, at finansielle holdingvirksom-

heder og fondsmæglerholdingvirksomheder, der allerede er

etableret som anpartsselskaber, ikke vil skulle omdannes

til aktieselskaber. Forslaget vurderes at have en positiv øko-

nomisk virkning for erhvervslivet, da processen med at om-

danne holdingvirksomheden, typisk er forbundet med visse

udgifter og administrative konsekvenser, som undgås med

den foreslåede ændring.

Lovændringen vedrørende kreditter, der ydes rente- og om-

kostningsfrit, og som bliver underlagt krav i lov om for-

brugslånsvirksomheder, vurderes at have negative økonomi-

ske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Lov-

ændringen vil medføre, at flere virksomheder bliver anset

som forbrugslånsvirksomheder og dermed underlagt Finans-

tilsynets tilsyn. Det er ikke muligt at oplyse et nøjagtigt

antal virksomheder, idet virksomhederne ikke tidligere har

været underlagt en tilladelse hos Finanstilsynet, men der for-

ventes at være tale om minimum en håndfuld virksomheder.

Lovændringen vedrørende kreditter, der ydes rente- og om-

kostningsfrit, og som bliver underlagt krav i lov om for-

brugslånsvirksomheder, vurderes at have mindre negative

efterlevelsesomkostninger for erhvervslivet, idet virksomhe-

derne løbende skal være opmærksomme på de omkostnin-

ger, der er forbundet med kreditaftalerne for at overholde

omkostningsloftet, og skal foretage kreditværdighedsvurde-

ringer forud for kreditaftaleindgåelsen.

De omfattede virksomheder skal betale afgift i henhold til

bestemmelser i lov om finansiel virksomhed. Betalingen ud-

gør årligt 28.000 kr. Grundbeløbet er anført på 2016-niveau

og reguleres årligt svarende til udviklingen i Finanstilsynets

bevilling på finansloven. De administrative omkostninger

følger overvejende af omstillingsomkostninger, som er for-

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

bundet med udarbejdelse af interne forretningsgange og

opsamling af oplysninger til brug for indberetningerne til

Finanstilsynet. Virksomhederne skal indsende en ansøgning

om tilladelse for at udøve virksomhed som forbrugslånsvirk-

somhed til Finanstilsynet. I den forbindelse skal den enkelte

virksomhed redegøre for, at den opfylder betingelserne for

at få tilladelse. Når en virksomhed har fået tilladelse, skal

den løbende give meddelelse, hvis der indtræder ændringer

i forhold til de oplysninger, som er lagt til grund ved med-

delelse af tilladelse. Virksomheder, der har tilladelse til ud-

øve forbrugslånsvirksomhed, skal endvidere en gang årligt

indberette en række nøgletal til Finanstilsynet. Omfanget af

disse nøgletal er fastlagt i bekendtgørelse nr. 1037 af 11. ok-

tober 2019 om indberetning af oplysninger til Finanstilsynet

om forbrugslånsvirksomheders kreditaftaler.

Den generelle god skik-bestemmelse i lov om forbrugslån-

svirksomheder og den tilhørende bemyndigelse til, at er-

hvervsministeren kan udstede regler herom, vil kunne med-

føre, at de omfattede virksomheder skal ændre deres forret-

ningsmodeller og interne forretningsgange m.v. på en række

områder.

Der forventes herudover negative administrative konsekven-

ser for de virksomheder, der med den forslåede ændring

bliver omfattet af lov om forbrugslånsvirksomheder, idet

forbrugslånsvirksomhederne som følge af lovændringen vil

skulle tilpasse deres forretningsmodeller samt interne forret-

ningsgange. De berørte virksomheder vil blive omfattet af

en række bekendtgørelser, herunder bekendtgørelse nr. 1035

af 10. oktober 2019 om god skik for forbrugslånsvirksomhe-

der, bekendtgørelse nr. 1417 af 25. juni 2021 om indberet-

ning af oplysninger til brug for Finanstilsynets risikovurde-

ring af virksomheder og personer omfattet af hvidvaskloven

samt bekendtgørelse nr. 1219 af 20. november 2019 om den

klageansvarlige og finansielle virksomheders håndtering af

klager.

For virksomheder, der som følge af ændringen af § 1, stk.

3, nr. 1, i lov om forbrugslånsvirksomheder bliver omfattet

af lovens anvendelsesområde, vil lovforslaget medføre, at

virksomhederne også vil blive omfattet af den forhøjede

indkomstskat, som finansielle virksomheder skal betale fra

2023, jf. selskabsskattelovens § 17 A, jf. lov nr. 905 af 21.

juni 2022.

For nærmere om den forhøjede indkomstskat for finansielle

virksomheder henvises til § 17 A i selskabsskatteloven og

bemærkningerne hertil, jf. Folketingstidende 2021-22, A, L

161, som fremsat.

Forslaget om ændring af lov om en garantifond for skade-

sforsikringsselskaber vurderes at have mindre negative øko-

nomiske og administrative konsekvenser for livsforsikrings-

selskaber, der udøver arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed i

Danmark.

Det vurderes, at livsforsikringsselskabers mulighed for at

tegne arbejdsulykkesforsikringer i Danmark indtil videre har

været udnyttet i yderst begrænset omfang.

De administrative konsekvenser forbundet med ændringerne

i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber vil

bestå i, at de livsforsikringsselskaber, som bliver omfattet af

lovforslaget, årligt skal indsende en opgørelse over antallet

af sikrede under arbejdsulykkesforsikringer til Garantifon-

den for skadesforsikringsselskaber (Fonden).

De økonomiske konsekvenser for erhvervslivet vil bestå i

indbetalingerne til Fonden, hvor der årligt indbetales et be-

løb pr. sikrede under en arbejdsulykkesforsikring. Det har

hidtil været praksis hos de bidragspligtige skadesforsikrings-

selskaber, at de løbende bidrag til Fonden opkræves direkte

hos forsikringstagerne. I det omfang forsikringsselskaberne

vælger at opkræve bidragene direkte hos forsikringstagerne,

vil forslaget ikke indebære økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet.

Der vil ligeledes være økonomiske konsekvenser for livsfor-

sikringsselskaber, idet de omfattede livsforsikringsselskaber

skal indbetale et engangsbidrag til Fonden, som efter gæl-

dende ret er 100.000 kr. for hvert nyt medlem.

Lovforslagets § 3, nr. 8, om at Fonden kan indgå en aftale

med erstatningsorganer eller andre udpegede enheder med

hjemland i et land inden for Den Europæiske Union eller et

land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle

område, har begrænsede økonomiske og administrative kon-

sekvenser for Fonden.

For så vidt angår den foreslåede udvidelse af kravene om

egnethed og hæderlighed i valutavekslingsvirksomheder, vil

der i dag for en lang række valutavekslingsvirksomheder

i Danmark være personsammenfald mellem indehaveren, di-

rektøren, en reel ejer og en ejer af kvalificerede andele. Den

foreslåede udvidelse af kravene om egnethed og hæderlig-

hed forventes derfor ikke at få praktisk betydning for stør-

stedelen af danske valutavekslingsvirksomheder.

Forslaget om at kapitalejere i finansielle holdingvirksomhe-

der og fondsmæglerholdingvirksomheder undtages fraretten

til at kræve, at kapitalselskabet under visse forhold indløser

kapitalejernes kapitalandele, vil have negative økonomiske

konsekvenser for kapitalejerne. Det skyldes, at kapitalejere

i finansielle holdingvirksomheder og fondsmæglerholding-

virksomheder, som det også er gældende for kapitalejere

i pengeinstitutter, realkreditinstitutter samt fondsmæglersel-

skaber, ikke vil have den samme indløsningsret som kapital-

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

ejere i andre kapitalselskaber. De foreslåede ændringer vil

imidlertid sikre, at aktiekapitalen i finansielle holdingselska-

ber og fondsmæglerholdingvirksomheder lever op til CRR’s

krav om, at aktionærer ikke må have krav på, at instituttet

indløser aktionærernes aktier. Den foreslåede ændring sikrer

således værdien af aktionærernes aktier, idet aktiekapitalen

i finansielle holdingvirksomheder og fondsmæglerholding-

virksomheder fortsat vil kunne tælle med i kapitalgrundlaget

i henhold til artikel 28 i CRR. Ændringen vil med forslaget

også gælde for anpartskapital.

Lovforslagets § 5, nr. 25, om en årlig afgift på 4.400 kr.

for visse virksomheder vil medføre mindre negative øko-

nomiske konsekvenser for de omfattede virksomheder. Æn-

dringen vil dog ligeledes medføre, at andre virksomheder

under Finanstilsynet vil skulle betale tilsvarende mindre i

afgift efter §§ 362-367 i lov om finansiel virksomhed. Æn-

dringen medfører derfor ikke økonomiske konsekvenser på

samfundsniveau.

Ændringen af afgiftsbeløbet i lovforslagets § 5, nr. 26,

vil medføre at udenlandske forvaltere af alternative investe-

ringsfonde, som i henhold til lov om forvaltere af alternative

investeringsfonde m.v., markedsfører andele i en alternativ

investeringsfond i Danmark, eller som i henhold til lov

om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. forvalter

alternative investeringsfonde, der er etableret i Danmark,

betaler en afgift til Finanstilsynet.

Lovforslagets § 5, nr. 27 og 28, vil medføre, at udenlandske

investeringsselskaber og kreditinstitutter, der yder eller ud-

fører investeringsservice og -aktiviteter her i landet, betaler

afgift til Finanstilsynet.

Ændringen af beløbsgrænserne i lov om finansiel virksom-

hed og lov forsikringsformidling indebærer, at beløbsgræn-

serne reguleres i opadgående retning. Det vurderes potentielt

at medføre negative økonomiske og administrative konse-

kvenser for erhvervslivet.

Beløbsreguleringen er dog en følge af Solvens II-direktivet,

der skal indeksreguleres hvert femte år med start fra direk-

tivets ikrafttræden den 1. januar 2016 og implementeres i

national ret.

Opdelingen i gruppe 1-forsikringsselskaber og gruppe 2-for-

sikringsselskaber sker, da ikke alle forsikringsselskaber skal

være omfattet af samtlige krav, der følger af implementering

af Solvens II-direktivet. Definitionen fremgår af § 5, stk. 1,

nr. 22, i lov om forsikringsvirksomhed. De små og mindre

komplekse forsikringsselskaber er undtaget fra direktivets

anvendelsesområde, og de selskaber, der falder i denne kate-

gori, betegnes som gruppe 2-forsikringsselskaber. Selskaber,

der i tre på hinanden følgende år overstiger nærmere fastsat-

te beløbsgrænser, eller som i et af de kommende 5 år forven-

ter at overstige beløbsgrænserne, vil være gruppe 1-forsik-

ringsselskaber. Beløbsreguleringen i opadgående retning kan

derfor påvirke den nuværende inddeling i gruppe 1-forsik-

ringsvirksomhed og gruppe 2-forsikringsvirksomhed, så for-

sikringsselskaber, der i dag er gruppe 1-forsikringsselskaber,

ikke længere opfylder de nedre beløbsgrænser og dermed

fremadrettet skal betegnes som gruppe 2-forsikringsselska-

ber.

Det vurderes, at et gruppe 1-forsikringsselskabs ændring af

status til et gruppe 2-forsikringsselskab vil betyde en mindre

administrativ lettelse, da solvensreglerne for disse selskaber

forenkles.

Gruppe 1-forsikringsselskabet skal, jf. § 126 d, stk. 5, i

lov om finansiel virksomhed, godtgøre, at det råder over

et basiskapitalgrundlag til dækning af den nedre grænse

for minimumskapitalkravet. Gruppe 2-forsikringsselskaber,

jf. § 126, stk. 2, skal være i besiddelse af en tilstrækkelig

basiskapital til at dække kravet til minimumsbasiskapitalen,

der er et fastsat beløb, der varierer alt efter den virksomhed,

som forsikringsselskabet udøver. Opgørelsen af minimums-

kapitalkravet er væsentlig mindre omfattende end opgørel-

sen af solvenskapitalkravet. Såfremt selskabet ikke opfylder

solvenskapitalkravet eller minimumskapitalkravet, er der,

afhængig af om selskabet er et gruppe 1-forsikringsselskabs

eller et gruppe 2-forsikringsselskab, krav om, at selskabet

udarbejder henholdsvis en plan for genoprettelse og en fi-

nansieringsplan.

Opjustering af grundbeløbene i forbindelse med kravene til

minimumskapital og minimumsbasiskapital kan medføre, at

der kan blive behov for at skaffe mere kapital for at opfylde

kravene.

I forhold til principperne for agil erhvervsrettet regulering,

vurderes lovændringen vedrørende kreditter, der ydes ren-

te- og omkostningsfrit, og som bliver underlagt krav i lov

om forbrugslånsvirksomheder, at fravige princippet om mu-

lighed for at anvende nye forretningsmodeller, som er en

del af regeringens principper for agil erhvervsrettet regule-

ring. Dette skyldes, at lovændringen stiller forøgede krav

til forbrugslånsvirksomheder i forbindelse med brugen af

forretningsmodellen for de såkaldte ”køb-nu – betal senere-

kreditter”. Denne fravigelse er begrundet i et ønske om at

fremme forbrugerpolitiske hensyn. Fravigelsen vurderes på

den baggrund berettiget.

Lovforslaget i øvrigt vurderes ikke at påvirke virksomheder-

nes muligheder for at teste, udvikle og anvende digitale tek-

nologier og forretningsmodeller og er således i overensstem-

melse med principperne for agil erhvervsrettet regulering.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Lovforslaget forventes ikke at få administrative konsekven-

ser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget forventes ikke at få klimamæssige konsekven-

ser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget forventes ikke at få miljø- og naturmæssige

konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Kreditaftaleloven implementerer Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (for-

brugerkreditdirektivet). Rente- og omkostningsfrie kreditter

er undtaget fra direktivets anvendelsesområde.

Lovændringen vedrørende rente- og omkostningsfrie kredit-

ter, som bliver omfattet af kreditaftaleloven og lov om

forbrugslånsvirksomheder, vurderes at være supplerende na-

tional lovgivning, idet kreditaftaler, hvor kreditten ydes ren-

tefrit og uden andre omkostninger, og kreditaftaler, ifølge

hvilke kreditten skal betales tilbage inden 90 dage, og som

kun er forbundet med ubetydelige omkostninger, er undtaget

fra direktivets anvendelsesområde i medfør af artikel 2, stk.

2, litra f.

Det foreslås at udvide anvendelsesområdet for kreditaftale-

loven og lov om forbrugslånsvirksomheder med det formål

at øge forbrugerbeskyttelsen ved denne type kreditter. Den

foreslåede bestemmelse vil således medføre, at udbydere

af rente- og omkostningsfrie kreditter fremover vil blive

forpligtede til at overholde reglerne i lovene, når de indgår

kreditaftaler med forbrugere.

Derudover går den foreslåede udvidelse af hvidvasklovens

krav om egnethed og hæderlighed til også at omfatte ejere af

kvalificerede andele af valutavekslingsvirksomheder videre

end kravet i 4. hvidvaskdirektivs artikel 47, stk. 2, da direk-

tivet alene vedrører reelle ejere og ikke ejere af kvalificerede

ejerandele, og da direktivets bestemmelse er formuleret såle-

des, at det er personer, som varetager en ledelsesfunktion i

en valutavekslingsvirksomhed eller dennes reelle ejere, som

skal besidde den fornødne egnethed og hæderlighed. Det

vurderes således, at den foreslåede udvidelse udgør en over-

implementering af 4. hvidvaskdirektiv.

Med lovforslaget foretages de fornødne tilpasninger af be-

stemmelser i lov om finansiel virksomhed og lov om

fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter,

så de nationale regler for kapitalinstrumenter i finansielle

holdingvirksomheder og fondsmæglerholdingvirksomheder

bringes i overensstemmelse med kravene i Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsyns-

mæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber

(CRR). Dermed kan kapitalen i finansielle holdingvirksom-

heder også tælles med i kapitalgrundlaget. Med forslaget

bliver det desuden muligt for finansielle holdingvirksomhe-

der og for fondsmæglerholdingvirksomheder at etablere sig

som anpartsselskaber. Hvis anpartskapital skal kvalificere

som egentlig kernekapital i henhold til CRR, er det desuden

nødvendigt, at der indføres undtagelser fra selskabsloven om

indløsningsret i visse situationer.

Lovforslagets § 3, nr. 2 og 8 implementerer dele af 6.

motorkøretøjsforsikringsdirektiv ved at udpege Fonden som

erstatningsorgan i medfør af 6. motorkøretøjsforsikringsdi-

rektiv samt bemyndige Fonden til at indgå aftale om funkti-

oner og forpligtelser og om procedurerne for refusion med

de øvrige udpegede erstatningsorganer i andre medlems-

lande. 6. motorkøretøjsforsikringsdirektiv er vedtaget efter

den almindelig lovgivningsprocedure efter traktaten om den

Europæiske Unions funktionsmåde, herunder særligt artikel

114 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivninger

vedrørende det indre markeds funktion.

Med lovforslagets § 5, nr. 4-6, 19-23 og 29-33 samt § 6,

nr. 1 og 2 foretages de fornødne ændringer som følge af

de reviderede beløb i henhold til artikel 300 i Solvens II, of-

fentliggjort den 19. oktober 2021 i Den Europæiske Unions

Tidende C 423/25. Der er tale om en inflationsregulering,

hvor grundbeløbet i euro forhøjes med den procentuelle æn-

dring i de harmoniserede forbrugerprisindekser i samtlige

medlemsstaters almindelige harmoniserede forbrugerprisin-

deks, som offentliggøres af Kommissionen (Eurostat).

Den foreslåede ændring af lov om kapitalmarkeder, vedrø-

rende definition af overvejende kommerciel koncern, imple-

menterer dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

(EU) 2021/338 af 16. februar 2021 om ændring af direktiv

2014/65/EU, for så vidt angår oplysningskrav, produktsty-

ring og positionslofter, og af direktiv 2013/36/EU og (EU)

2019/878, for så vidt angår deres anvendelse på investering-

svirksomheder, med henblik på at bidrage til genopretningen

efter COVID-19-pandemien.

Den foreslåede ændring af § 22, stk. 1, 2. pkt., i lov om for-

sikringsformidlere sikrer Finanstilsynets tilsynskompetencer

over for forsikringsformidlere i henhold til artikel 14, stk. 1,

i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2088/EU

af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplys-

ninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (disclosure-

forordningen), og regler udstedt i medfør heraf.

Endelig foretages med lovforslaget en række ændringer af

lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -ak-

tiviteter med henblik på en direktivnær implementering af

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034

af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber

(IFD).

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslagets § 3, nr. 1, 3 og 4-7, § 4, § 5, nr.

1-3, 7-18, 24 og 26-28, § 6, nr. 3, og §§ 7-13 har i perioden

fra den 27. juni 2022 til den 18. august 2022 været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Aalborg Universitet, Aarhus BSS, Advokatsamfundet, Aka-

demisk Arkitektforening, Akademikerne, Andelskassen,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension

(ATP), Brancheforeningen for Aktive Ejere i Danmark,

Capital Law CPH, CBS, CEPOS, Computershare, DA-

FINA, Danmarks Nationalbank, Danmarks Skibskredit

A/S, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Byggeri, Dansk Ejendomskredit, Dansk Ejendoms-

mæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk For-

ening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM),

Dansk Industri, Dansk Iværksætter Forening, Dansk Inve-

stor Relations Forening – DIRF, Dansk Kredit Råd, Dansk

Management Råd, Dansk Metal, Dansk Standard, Danske

Advokater Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening,

Danske Maritime, Danske Rederier, Danske Regioner, Den

Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerforening, Den

Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmæg-

lerforening, Det nationale netværk af virksomhedsledere,

Den Sociale Retshjælp, Det Økonomiske Råds sekretari-

at (DØRS), Drivkraft Danmark, e-nettet, Ejendomsforenin-

gen, Experian, Fagbevægelsens Hovedorganisation, FDFA

– Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og Forsikrings-

Agenturer, FDIH – Foreningen for Distance- og Internethan-

del, FinansDanmark, Finans og Leasing, Finansforbundet,

Finanshuset i Fredensborg A/S, Finanssektorens Arbejdsgi-

verforening, First North, Forbrugerrådet Tænk, Forbrugsfor-

eningen, Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske

Forsikringsselskaber, Foreningen af Interne Revisorer v/

Jesper Siddique Olsen, Foreningen Danske Revisorer, For-

eningen for platformsøkonomi, FOREX, Forsikring & Pen-

sion, Forsikringsforbundet, Forsikringsmæglerforeningen, v/

Direktør Flemming Kosakewitsch, FSR – danske reviso-

rer, Garantiformuen, HK, Horesta Arbejdsgiverorganisati-

on Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationernes Branche-

organisation (ISOBRO), Intertrust (Denmark), ISACA Den-

mark Chapter, IT-branchen, KommuneKredit, Kommuner-

nes Landsforening, Komiteen for god selskabsledelse, Kro-

mann Reumert, Kuratorforeningen, Københavns Universitet,

Landbrug & Fødevarer, Landsdækkende Banker, Landsfor-

eningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen for Bære-

dygtigt Landbrug, Ledernes Hovedorganisation, Liberale Er-

hvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyr-

tidsfond (LD), Mastercard Payment Services Denmark A/S,

Mybanker, NASDAQ Copenhagen A/S, Nets A/S, Nokas

Kontantservice P/S, Nordic Blockchain Association, Oxfam

IBIS, Parcelhusejernes Landsforening, Penneo A/S, Postn-

ord Juridiske afdeling, Revisornævnet, Rigsrevisionen, Ros-

kilde Universitetscenter, Skibs- og Bådebyggeriets Arbejds-

giverforening, Syddansk Universitet, Telekommunikations-

industrien i Danmark, Udbetaling Danmark, VISA, VP

Securities A/S, Western Union, Thomson Reuters Nordic,

Transparency International Danmark, Ældresagen, Ørsted,

Færøernes Landsstyre via Rigsombudsmanden på Færøerne

og Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland.

Et udkast til lovforslagets §§ 1 og 2, § 5, nr. 4-6, 19-23 og

29-32, § 6, nr. 1 og 2, samt §§ 12-13 har i perioden fra den

30. juni 2022 til den 18. august 2022 været sendt i høring

hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Aalborg Universitet, Aarhus BSS, Advokatsamfundet, Aka-

demisk Arkitektforening, Akademikerne, Andelskassen,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension

(ATP), Brancheforeningen for Aktive Ejere i Danmark,

Capital Law CPH, CBS, CEPOS, Computershare, DA-

FINA, Danmarks Nationalbank, Danmarks Skibskredit

A/S, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Byggeri, Dansk Ejendomskredit, Dansk Ejendoms-

mæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk For-

ening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM),

Dansk Industri, Dansk Iværksætter forening, Dansk Investor

Relations Forening – DIRF, Dansk Kredit Råd, Dansk Ma-

nagement Råd, Dansk Metal, Dansk Standard, Danske Ad-

vokater, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening,

Danske Maritime, Danske Rederier, Danske Regioner, Den

Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerforening, Den

Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmæg-

lerforening, Det nationale netværk af virksomhedsledere,

Den Sociale Retshjælp, Det Økonomiske Råds sekretari-

at (DØRS), Drivkraft Danmark, e-nettet, Ejendomsforenin-

gen, Experian, Fagbevægelsens Hovedorganisation, FDFA

– Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og Forsikrings-

Agenturer, FDIH – Foreningen for Distance- og Internethan-

del, FinansDanmark, Finans og Leasing, Finansforbundet,

Finanshuset i Fredensborg A/S, Finanssektorens Arbejdsgi-

verforening, First North, Forbrugerrådet Tænk, Forbrugsfor-

eningen, Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske

Forsikringsselskaber, Foreningen af Interne Revisorer v/

Jesper Siddique Olsen, Foreningen Danske Revisorer, For-

eningen for platformsøkonomi, FOREX, Forsikring & Pen-

sion, Forsikringsforbundet, Forsikringsmæglerforeningen,

v/ Direktør Flemming Kosakewitsch, FSR – danske revi-

sorer, Garantiformuen, HK, Horesta Arbejdsgiverorganisa-

tion, Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationernes Bran-

cheorganisation (ISOBRO), Intertrust (Denmark), ISACA

Denmark Chapter, IT-branchen, KommuneKredit, Kommu-

nernes Landsforening, Komiteen for god selskabsledelse,

Kromann Reumert, Kuratorforeningen, Københavns Uni-

versitet, Landbrug & Fødevarer, Landsdækkende Banker,

Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen for

Bæredygtigt Landbrug, Ledernes Hovedorganisation, Libe-

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

rale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes

Dyrtidsfond (LD), Mastercard Payment Services Denmark

A/S , Mybanker, NASDAQ Copenhagen A/S, Nets A/S,

Nokas Kontantservice P/S, Nordic Blockchain Association,

Oxfam IBIS, Parcelhusejernes Landsforening, Penneo A/S,

Postnord Juridiske afdeling, Revisornævnet, Rigsrevisionen,

Roskilde Universitetscenter, Skibs- og Bådebyggeriets Ar-

bejdsgiverforening, Syddansk Universitet, Telekommunika-

tionsindustrien i Danmark, Udbetaling Danmark, VISA, VP

Securities A/S, Western Union, Thomson Reuters Nordic,

Transparency International Danmark, Ældresagen, Ørsted,

Færøernes Landsstyre via Rigsombudsmanden på Færøerne

og Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland.

Et udkast til lovforslagets § 3, nr. 2 og 8, har i perioden fra

den 18. januar 2023 til den 1. februar 2023 været i høring

hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Aalborg Universitet, Aarhus BSS, Advokatsamfundet, Aka-

demisk Arkitektforening, Akademikerne, Andelskassen,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension

(ATP), CBS, CEPOS, Computershare, DAFINA, Danish

Venture Capital and Private Equity Association (DVCA),

Danmarks Nationalbank, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk

Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk

Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi,

Dansk Erhverv, Dansk Forening for International Motorkø-

retøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk Iværksæt-

ter Forening, Dansk Investor Relations Forening – DIRF,

Dansk Kredit Råd, Dansk Management Råd, Dansk Metal,

Dansk Standard, Danske Advokater, Danske Forsikrings-

funktionærers Landsforening, Danske Maritime, Danske

Rederier, Danske Regioner, Den Danske Aktuarforening,

Den Danske Dommerforening, Den Danske Finansanalyti-

10. Sammenfattende skema

kerforening, Den danske Fondsmæglerforening, Det natio-

nale netværk af virksomhedsledere, Det Økonomiske Råds

Positive konsekvenser/mindreudgif- Negative konsekvenser/merudgifter

ter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- før »Ingen«)

før »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for stat, Ingen

Den foreslåede ændring vedrøren-

kommuner og regioner

de kreditter, som er rentefrie og

uden yderligere omkostninger, og

som bliver underlagt krav i lov

om forbrugslånsvirksomheder, for-

ventes at medføre ressourcemæssi-

ge konsekvenser for Finanstilsynet,

der vurderes at have et begrænset

omfang. Omkostningerne vil blive

holdt inden for Finanstilsynets egen

ramme.

Den foreslåede ændring af kreditaf-

taleloven forventes at medføre be-

sekretariat (DØRS), Drivkraft Danmark, Ejendomsforenin-

gen, Experian, Fagbevægelsens Hovedorganisation, FDFA

– Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og Forsikrings-

Agenturer, FDIH – Foreningen for Distance- og Internet-

handel, FinansDanmark, Finans og Leasing, Finansforbun-

det, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel Stabilitet,

Finanssektorens Arbejdsgiverforening, First North, Forbru-

gerrådet Tænk, Forbrugsforeningen, Foreningen af Forret-

ningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber, Forenin-

gen af Interne Revisorer v/ Kim Stormly Hansen, Forenin-

gen Danske Revisorer, Foreningen for platformsøkonomi,

FOREX, Forsikring & Pension, Forsikringsforbundet, For-

sikringsmæglerforeningen, v/ Direktør Flemming Kosake-

witsch, FSR – danske revisorer, Garantiformuen, Garban-In-

tercapital Scandinavia, HK, Horesta Arbejdsgiverorganisa-

tion, Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationernes Bran-

cheorganisation (ISOBRO), Intertrust (Denmark), ISACA

Denmark Chapter, IT-branchen, KommuneKredit, Kommu-

nernes Landsforening, Komiteen for god selskabsledelse,

Kromann Reumert, Kuratorforeningen, Københavns Uni-

versitet, Landbrug & Fødevarer, Landsdækkende Banker,

Landsforeningen af forsvarsadvokater, Landsforeningen for

Bæredygtigt Landbrug, Ledernes Hovedorganisation, Libe-

rale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes

Dyrtidsfond (LD), Mybanker, NASDAQ Copenhagen A/S,

Nets A/S, Nokas Kontantservice P/S, Nordic Blockchain

Association, Oxfam IBIS, Parcelhusejernes Landsforening,

Postnord Juridiske afdeling, Revisornævnet, Roskilde Uni-

versitetscenter, Skibs- og Bådebyggeriets Ar- bejdsgiverfor-

ening, Syddansk Universitet, Telekommunikationsindustrien

i Danmark, Udbetaling Danmark, VP Securities A/S, Wes-

tern Union, Thomson Reuters Nordic, Transparency Interna-

tional Danmark og Ørsted.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

grænsede merudgifter på Justitsmi-

nisteriets område, som kan henføres

til behandling af et yderligere an-

tal sager i straffesagskæden. Det for-

ventes, at merudgifterne kan håndte-

res inden for Justitsministeriets eksi-

sterende økonomiske ramme.

Implementeringskonsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet

Ingen

Forslaget om, at finansielle holding- Lovforslaget vil medføre, at virk-

virksomheder kan etableres som an- somheder, der udbyder kreditter,

partsselskaber, vurderes at have en som er rentefrie og uden yderligere

positiv økonomisk virkning for er- omkostninger, bliver underlagt kra-

hvervslivet, idet forslaget vil medfø- vene i lov om forbrugslånsvirksom-

re, at finansielle holdingvirksomhe- heder. De af loven omfattede virk-

der, der allerede er etableret som

somheder skal betale afgift i henhold

anpartsselskaber, ikke vil skulle om- til bestemmelser i lov om finansiel

dannes til aktieselskaber.

virksomhed. Betalingen udgør årligt

28.000 kr. Grundbeløbet er anført

på 2016-niveau. Desuden forven-

tes mindre efterlevelsesomkostnin-

ger for erhvervslivet, idet virksom-

hederne løbende skal være opmærk-

somme på de omkostninger, der er

forbundet med kreditaftalerne, og

skal foretage kreditværdighedsvur-

deringer forud for kreditaftaleind-

gåelsen. De administrative omkost-

ninger følger overvejende af omstil-

lingsomkostninger, som er forbundet

med udarbejdelse af interne forret-

ningsgange og opsamling af oplys-

ninger til brug for indberetningerne

til Finanstilsynet.

For virksomheder, der som følge

af ændringen af § 1, stk. 3, nr. 1,

i lov om forbrugslånsvirksomheder,

bliver omfattet af lovens anvendel-

sesområde, vil lovforslaget medfø-

re, at virksomhederne også vil blive

omfattet af den forhøjede indkomst-

skat, som finansielle virksomheder

skal betale fra 2023, jf. selskabsskat-

telovens § 17 A, jf., lov nr. 905 af

21. juni 2022.

Forslaget om ændring af lov om en

garantifond for skadesforsikringssel-

skaber vurderes alene at have ubety-

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

delige økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet.

Forslaget om, at Fonden skal ind-

gå en aftale med erstatningsorganer

eller andre udpegede enheder med

hjemland i et land inden for Den

Europæiske Union eller et land, som

Unionen har indgået aftale med på

det finansielle område, har begræn-

sede økonomiske konsekvenser for

Fonden.

Forslaget om, at indløsningsretten

for kapitalejere i finansielle holding-

virksomheder bortfalder, vil have

negative konsekvenser for kapital-

ejere i finansielle holdingvirksomhe-

der, idet kapitalejerne, som det og-

så er gældende for aktionærer i pen-

geinstitutter og realkreditinstitutter,

stilles dårligere sammenlignet med

kapitalejere i andre kapitalselskaber.

Ændringen af afgiftsbeløbet i lovfor-

slagets § 5, nr. 26, vil medføre at

udenlandske forvaltere af alternative

investeringsfonde, som i henhold til

lov om forvaltere af alternative inve-

steringsfonde m.v. markedsfører an-

dele i en alternativ investeringsfond

i Danmark, eller som i henhold til

lov om forvaltere af alternative inve-

steringsfonde m.v. forvalter alterna-

tive investeringsfonde, der er etable-

ret i Danmark, betaler en afgift til

Finanstilsynet.

Lovforslagets § 5, nr. 27 og 28,

vil medføre, at udenlandske inve-

steringsselskaber og kreditinstitutter,

der yder eller udfører investerings-

service og -aktiviteter her i landet,

betaler afgift til Finanstilsynet.

Opjustering af grundbeløbene i

forbindelse med kravene til mini-

mumskapital og minimumsbasiska-

pital kan medføre økonomiske kon-

sekvenser for erhvervslivet.

Administrative konsekvenser for er- Beløbsreguleringen som følge af

Lovændringen om kreditter, der

hvervslivet

Solvens II vurderes at kunne medfø- ydes rente- og omkostningsfrit, og

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

re en mindre administrativ lettelse,

når et gruppe 1-forsikringsselskab

ændrer status til et gruppe 2-forsik-

ringsselskab, da solvensreglerne for

disse selskaber forenkles.

medfører, at virksomhederne omfat-

tes af lov om forbrugslånsvirksom-

heder, medfører administrative kon-

sekvenser for de virksomheder, der

med den forslåede ændring bliver

omfattet af loven, idet virksomhe-

derne skal have en tilladelse som

forbrugslånsvirksomhed fra Finans-

tilsynet. Desuden skal virksomhe-

dernes forretningsmodeller samt in-

terne forretningsgange ændres, så

de efterlever en række bekendtgørel-

ser, som forbrugslånsvirksomheder

skal efterleve. Forbrugslånsvirksom-

hederne vil desuden årligt skulle

indberette en række oplysninger til

Finanstilsynet.

Forslaget om ændring af lov om en

garantifond for skadesforsikringssel-

skaber vurderes alene at have ubety-

delige administrative konsekvenser

for erhvervslivet.

Forslaget om, at Fonden skal ind-

gå en aftale med erstatningsorganer

eller andre udpegede enheder med

hjemland i et land inden for Den

Europæiske Union eller et land,

som Unionen har indgået aftale med

på det finansielle område, har be-

grænsede administrative konsekven-

ser for Fonden.

Administrative konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekven-

ser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Det vurderes, at lovforslaget vedrørende kreditter, som er rentefrie og

uden yderligere omkostninger, og som bliver underlagt de samme krav i

lov om forbrugslånsvirksomheder, er supplerende national lovgivning til

de EU-retlige forpligtelser på området, fordi artikel 8 i Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkredit-

aftaler (forbrugerkreditdirektivet) med forslaget får et bredere anvendel-

sesområde end forbrugerkreditdirektivet.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF om forbrugerkredit-

aftaler er implementeret i kreditaftaleloven.

Med lovforslaget foretages ændringer af lov om en garantifond for ska-

desforsikringsselskaber med henblik på implementering af visse bestem-

melser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2118 af 24.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

november 2021 om ændring af direktiv 2009/103/EF om ansvarsforsik-

ring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringsforpligtelsens over-

holdelse (6. motorkøretøjsforsikringsdirektiv).

Med lovforslaget foretages en række ændringer af lov om fondsmægler-

selskaber og investeringsservice og -aktiviteter med henblik på en direk-

tivnær implementering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber

(IFD).

Den foreslåede ændring af lov om kapitalmarkeder vedrørende definition

af overvejende kommerciel koncern gennemfører dele af Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv (EU) 2021/338 af 16. februar 2021 om æn-

dring af direktiv 2014/65/EU, for så vidt angår oplysningskrav, produkt-

styring og positionslofter, og af direktiv 2013/36/EU og (EU) 2019/878,

for så vidt angår deres anvendelse på investeringsvirksomheder, med

henblik på at bidrage til genopretningen efter COVID-19-pandemien.

Den foreslåede ændring af § 22, stk. 1, 2. pkt., i lov om forsikringsfor-

midlere sikrer Finanstilsynets tilsynskompetencer over for forsikringsfor-

midlere i henhold til artikel 14, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning 2019/2088/EU af 27. november 2019 om bæredygtighedsre-

laterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser og regler

udstedt i medfør heraf.

Med lovforslagets § 5, nr. 4-6, 19-23 og 29-33, samt § 6, nr. 1 og

2, foretages de fornødne ændringer som følge af de reviderede beløb i

henhold til artikel 300 i Solvens II, offentliggjort den 19. oktober 2021

i Den Europæiske Unions Tidende C 423/25. Der er tale om en inflati-

onsregulering, hvor grundbeløbet i euro forhøjes med den procentuelle

ændring i de harmoniserede forbrugerprisindekser i samtlige medlemssta-

ters almindelige harmoniserede forbrugerprisindeks, som offentliggøres

af Kommissionen (Eurostat).

Nej

Er i strid med de fem principper

for implementering af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end minimumskrav i EU-

regulering

(sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (§ 1, stk. 3, nr. 1, i lov om forbrugslånsvirksomhe-

der)

Det fremgår af den gældende § 1, stk. 3, nr. 1, i lov om

forbrugslånsvirksomhed, at virksomheder, der udbyder kre-

ditter, der ydes rentefrit og uden andre omkostninger, er

undtaget fra lovens anvendelsesområde. Undtagelsen med-

fører, at rente- og omkostningsfrie kreditaftaler, der alene

ved misligholdelse tilskrives renter og gebyrer efter rentelo-

ven, ikke er omfattet af lovens anvendelsesområde.

Den gældende undtagelse medfører, at virksomheder, der

yder rente- og omkostningsfrie kreditter, ikke skal have

en tilladelse som forbrugslånsvirksomhed fra Finanstilsynet,

og ikke er underlagt krav om redelig forretningsskik og

god praksis, kreditværdighedsvurdering, identifikation af

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

målgrupper, loftet for årlige omkostninger i procent (ÅOP)

og omkostningsloftet i lov om forbrugslånsvirksomheder.

Det foreslås at affatte lov om forbrugslånsvirksomheders

1, stk. 3, nr. 1,

således, at aftaler om køb af varer eller tjene-

steydelser, hvor udbyderen rente- og omkostningsfrit accep-

terer, at forbrugeren betaler for varen eller tjenesteydelsen

på et tidspunkt, der ligger senere end leveringstidspunktet,

men ikke senere end 90 dage efter leveringstidspunktet, og

hvor der ikke er en tredjepart, der yder kredit, undtages fra

lovens anvendelsesområde.

Den foreslåede ændring vil medføre, at reglerne i lov om

forbrugslånsvirksomheder fremover vil finde anvendelse på

situationer, hvor en forbruger i forbindelse med køb af f.eks.

varer eller tjenesteydelser indgår en rente- og omkostnings-

fri kreditaftale, der udbydes af tredjepart, bliver omfattet af

lov om forbrugslånsvirksomheder.

Den foreslåede ændring vil medføre, at udbydere af rente-

og omkostningsfrie kreditter, der agerer tredjepart, og som

allerede har en tilladelse som forbrugslånsvirksomhed eller

er et pengeinstitut, også vil skulle leve op til reglerne om

kreditværdighedsvurdering og omkostningsloft på de rente-

og omkostningsfrie kreditter.

Desuden vil erhvervsdrivende, der indgår aftaler om køb af

varer eller tjenesteydelser, og som rente- og omkostningsfrit

accepterer, at forbrugeren betaler for varen eller tjenestey-

delsen på et tidspunkt, der ligger senere end 90 dage efter

leveringstidspunktet, blive omfattet af lov om forbrugslån-

svirksomheder.

Den foreslåede ændring vil endvidere medføre, at udbydere

af rente- og omkostningsfrie kreditter, som ikke på anden

vis er undtaget fra loven, skal have en tilladelse som for-

brugslånsvirksomhed hos Finanstilsynet. For at få en tilla-

delse skal en virksomhed opfylde betingelserne i lovens §

3, stk. 1, nr. 1-3. Det betyder, at virksomheden skal være

hjemhørende i Danmark eller et andet land inden for Den

Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået

en aftale med på det finansielle område. Desuden skal virk-

somhedens bestyrelse og direktion eller indehaveren af en

forbrugslånsvirksomhed, der er en enkeltmandsvirksomhed,

eller, hvis virksomheden drives som en juridisk person uden

en bestyrelse eller direktion, den eller de for virksomheden

ledelsesansvarlige opfylde betingelserne om egnetheds- og

hæderlighedskrav i lovens § 4. Endvidere skal virksomhe-

den have forretningsgange for efterlevelse af regler om re-

delig forretningsskik og god praksis efter lovens § 7, for

kreditværdighedsvurdering efter § 9 og for identifikation af

målgrupper efter § 10.

Den foreslåede ændring vil endvidere medføre, at udbydere

af rente- og omkostningsfrie kreditter, som ikke på anden vis

er undtaget fra loven, i medfør af lovens § 30 kan straffes

med bøde eller fængsel i op til fire måneder, medmindre

højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, hvis de

driver forbrugslånsvirksomhed uden at have tilladelse efter

loven. Tilsvarende gælder eksempelvis, hvis et medlem af

bestyrelsen, et medlem af direktionen i en forbrugslånsvirk-

somhed eller indehaveren af en forbrugslånsvirksomhed, der

er en enkeltmandsvirksomhed, undlader at give meddelelse

til Finanstilsynet om forhold, der har betydning for vurde-

ringen af den pågældendes egnethed og hæderlighed enten

i forbindelse med den pågældendes indtræden i forbrugs-

lånsvirksomhedens ledelse, eller hvis forholdene ændrer

sig. Det samme gælder tilfælde, hvor forbrugslånsvirksom-

heden eller dens ansatte videregiver fortrolige oplysninger i

strid med lovens § 12, stk. 1.

En tilsvarende straf kan desuden gives i tilfælde af grove

eller gentagne overtrædelser af reglerne om loft for årlige

omkostninger i procent (ÅOP) eller omkostningsloftet.

Virksomheder, der omfattes af lov om forbrugslånsvirksom-

heder kan desuden straffes med bøde i tilfælde af overtræ-

delse af lovens krav om en whistleblowerordning og beskyt-

telse af ansatte og tidligere ansatte, der har indberettet virk-

somheden til Finanstilsynet.

Virksomheder og personer, der ikke efterkommer et påbud

fra Finanstilsynet, kan desuden straffes med bøde.

Ved manglende overholdelse af en del af de pligter, som

gælder i henhold til loven, herunder overholdelse af påbud

meddelt af Finanstilsynet, kan virksomheden i medfør af §

31 som tvangsmiddel blive pålagt daglige eller ugentlige

bøder.

Finanstilsynet fører tilsyn med, om virksomheder omfattet

af loven efterlever kravene om redelig forretningsskik og

god praksis, kreditværdighedsvurdering, identifikation af

målgrupper, loftet for årlige omkostninger i procent (ÅOP)

og omkostningsloftet.

Den foreslåede ændring medfører, at en række rente- og

omkostningsfri kreditter, der ikke i dag er omfattet af lov

om forbrugslånsvirksomheds anvendelsesområde, fremover

bliver omfattet af lovens anvendelsesområde. Det drejer sig

bl.a. om den situation, hvor en sælger rente- og omkost-

ningsfrit accepterer, at forbrugeren betaler for varen eller

tjenesteydelsen på et tidspunkt, der ligger senere end 90

dage fra leveringstidspunktet, og hvor der ikke er en tredje-

part, der yder kredit. Dette indebærer bl.a., at udbyderne af

sådanne kreditter som noget nyt skal foretage en kreditvær-

dighedsvurdering af forbrugeren inden aftaleindgåelse, jf.

lov om forbrugslånsvirksomhed § 9.

Det følger af lov om forbrugslånsvirksomhed § 9 stk. 1,

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

at kreditgiveren inden kreditaftalens indgåelse skal vurdere

forbrugerens kreditværdighed på grundlag af fyldestgøren-

de oplysninger, der, hvor det er relevant, indhentes hos

forbrugeren og, hvor det er nødvendigt, ved søgning i re-

levante databaser. Hvis kreditgiveren og forbrugeren efter

kreditaftalens indgåelse bliver enige om at ændre det samle-

de kreditbeløb, skal kreditgiveren efter stk. 2 ajourføre de

finansielle oplysninger, som kreditgiveren har om forbruge-

ren. Dette betyder imidlertid ikke, at kreditgiveren skal fore-

tage en ny vurdering af forbrugerens kreditværdighed. Dette

skal kun ske, hvis der er tale om en væsentlig forhøjelse af

det samlede kreditbeløb.

Den foreslåede ændring vil endvidere medføre, at den situ-

ation, hvor en erhvervsdrivende rente- og omkostningsfrit

tillader forbrugeren at betale for en vare eller tjenesteydelse

på et tidspunkt, der ligger senere end leveringstidspunktet,

men ikke senere end 90 dage efter leveringstidspunktet, og

hvor der ikke er en tredjepart, der yder kredit, ikke omfat-

tes af lovens anvendelsesområde. Det omfatter f.eks. den

situation, hvor den erhvervsdrivende udsteder en regning

med henblik på betaling inden for en bestemt frist. Det

kunne eksempelvis være tilfælde, hvor en forbruger får le-

veret en håndværksydelse og får en faktura direkte af den

pågældende erhvervsdrivende, som skal betales på et senere

tidspunkt. Et andet eksempel kan være den situation, hvor

en forbruger ved et tandlægebesøg får en regning med i

stedet for at betale beløbet med det samme. Tilsvarende vil

den erhvervsdrivende endvidere fortsat kunne reservere det

fulde beløb på forbrugerens konto, men først trække beløbet

på et senere tidspunkt, uden at situationen bliver omfattet

af lovens anvendelsesområde. Det afgørende er således, at

der i disse situationer ikke gøres brug af en finansieringsløs-

ning, der tilbydes af en tredjepart, men blot indgås en aftale

direkte mellem den erhvervsdrivende og forbrugeren om,

hvornår betaling skal ske. Undtagelsen finder anvendelse,

selvom der ved misligholdelse tilskrives renter og gebyrer

efter renteloven.

Fristen for tilbagebetaling af beløbet foreslås fastsat til hø-

jest 90 dage efter leveringstidspunktet. Baggrunden for fri-

sten er at undgå, at betalingen udstrækkes over en længere

periode, da dette kan øge risikoen for, at forbrugeren kan

ende med en gæld, som forbrugeren ikke kan betale tilba-

ge. Fristen skal dermed sikre, at den udskudte betaling ikke

bliver en kredit, der lige så vel kunne have været ydet af

en tredjepart. Formålet med fristen er således at begrænse

undtagelsens anvendelsesområde og derved begrænse mu-

lighederne for omgåelse.

Til nr. 2 (§ 1, stk. 3, nr. 2, i lov om forbrugslånsvirksomhe-

der)

Det fremgår af § 1, stk. 3, nr. 1, i lov om forbrugslånsvirk-

somheder, at loven ikke finder anvendelse på kreditaftaler,

hvor kreditten ydes rentefrit og uden andre omkostninger.

Det foreslås at indsætte en undtagelse i lov om forbrugslån-

svirksomheders

§ 1, stk. 3, nr. 2,

hvorefter aftaler om beta-

lingskort med udskudt betaling, hvor det samlede transakti-

onsbeløb debiteres på kortindehavers konto på en bestemt

dato, senest 50 dage efter transaktionen, uden der skal beta-

les renter eller omkostninger i forbindelse med den udskudte

betaling, undtages fra lovens anvendelsesområde.

Det vil medføre, at kreditter på baggrund af denne type

kort fortsat vil være undtaget fra lovens anvendelsesområ-

de. Et betalingskort med udskudt betaling er en betalingsin-

strumentkategori, der gør det muligt for betaleren at initiere

en debet- eller kreditkorttransaktion fra kortholderens beta-

lingskonto på en forud aftalt specifik dato, typisk en gang

om måneden, og uden renter og gebyrer.

Der fastsættes en frist på 50 dage for at begrænse undtagel-

sens anvendelsesområde til korte kreditter.

Det foreslås at indsætte en undtagelse i lov om forbrugslån-

svirksomheders

§ 1, stk. 3, nr. 3,

hvorefter rente- og omkost-

ningsfrie kreditter, der ydes af velgørende sparevirksomhe-

der, der modtager midler, som er omfattet af § 8 a, stk. 1,

i ligningsloven, og som er omfattet af overgangsbestemmel-

sen i § 389, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed,

undtages fra lovens anvendelsesområde.

Ligningslovens § 8 a giver adgang til fradrag ved opgørel-

sen af den skattepligtige indkomst for gaver ydet til for-

eninger, stiftelser, institutioner mv., hvis midler anvendes i

almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed

til fordel for en større kreds af personer.

§ 389 i lov om finansiel virksomhed er en overgangsord-

ning, der tillader, at virksomheder, der før den 1. maj 1985

var omfattet af § 13, nr. 2, i lov nr. 156 af 2. maj 1934, og

som har drevet virksomhed inden den 1. januar 1983, kan

fortsætte deres virksomhed uden tilladelse, såfremt de var

anmeldt til Finanstilsynet inden den 1. oktober 1985 som

andelskasser eller spare- og udlånsvirksomheder.

Den foreslåede undtagelse vil medføre, at spare- og udlån-

svirksomheder, der er omfattet af § 389, stk. 1, nr. 2, i lov

om finansiel virksomhed, og som modtager midler omfattet

af ligningslovens § 8 a, kan yde rente og omkostningsfrie

lån til forbrugere uden at blive omfattet af lov om forbrugs-

lånsvirksomheder. Spare- og udlånsvirksomhederne er dog

fortsat underlagt Finanstilsynets tilsyn som spare- og udlån-

svirksomhed omfattet af § 389 i lov om finansiel virksom-

hed.

Finanstilsynet har én sparevirksomhed registreret, der er

omfattet af § 389, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksom-

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

hed, som yder rente- og omkostningsfrie lån til sine med-

lemmer.

Til § 2

Til nr. 1 (§ 3, stk. 1, nr. 1, i kreditaftaleloven)

Det fremgår af § 3, stk. 1, nr. 1, i kreditaftaleloven, at

loven ikke finder anvendelse på kreditaftaler, hvor kreditten

ydes rentefrit og uden andre omkostninger. Det fremgår end-

videre, at lovens § 8 c dog finder anvendelse på aftaler

om kortfristede forbrugslån. § 8 c indeholder regler om en

obligatorisk betænkningsperiode ved indgåelse af aftaler om

kortfristede forbrugslån.

Det foreslås at affatte kreditaftalelovens

§ 3, stk. 1, nr. 1,

således, at aftaler om køb af varer eller tjenesteydelser, hvor

udbyderen rente- og omkostningsfrit accepterer, at forbruge-

ren betaler for varen eller tjenesteydelsen på et tidspunkt,

der ligger senere end leveringstidspunktet, men ikke senere

end 90 dage efter leveringstidspunktet, og hvor der ikke er

en tredjepart, der yder kredit, undtages fra lovens anvendel-

sesområde.

Det vil medføre, at reglerne i kreditaftaleloven fremover vil

finde anvendelse på situationer, hvor en forbruger i forbin-

delse med køb af f.eks. varer eller tjenesteydelser indgår

en rente- og omkostningsfri kreditaftale, der ydes af tredje-

part. Det vil sige, at udbyderen (tredjepart) bliver forpligtet

til at overholde reglerne i kreditaftaleloven, herunder bl.a.

lovens oplysningspligter og krav om, at der skal foretages en

kreditværdighedsvurdering af forbrugeren inden aftaleindgå-

else. Herudover vil forbrugere, som indgår denne type afta-

ler kunne udøve de rettigheder, der følger af kreditaftalelo-

ven, herunder f.eks. fortrydelsesretten og retten til førtidig

indfrielse.

Den foreslåede ændring vil endvidere medføre, at den situ-

ation, hvor en erhvervsdrivende rente- og omkostningsfrit

accepterer, at forbrugeren betaler for en vare eller tjeneste-

ydelse på et tidspunkt, der ligger senere end leveringstids-

punktet, men ikke senere end 90 dage efter leveringstids-

punktet, og hvor der ikke er en tredjepart, der yder kredit,

ikke omfattes af lovens anvendelsesområde. Det omfatter

f.eks. den situation, hvor den erhvervsdrivende udsteder

en regning med henblik på betaling inden for en bestemt

frist. Det kunne eksempelvis være tilfælde, hvor en forbru-

ger får leveret en håndværksydelse og får en faktura direk-

te af den pågældende erhvervsdrivende, som skal betales

på et tidspunkt, der ligger senere end leveringen. Et andet

eksempel kan være den situation, hvor en forbruger ved

et tandlægebesøg får en regning med i stedet for at betale

beløbet med det samme. Tilsvarende vil den erhvervsdriven-

de endvidere fortsat kunne reservere salgets fulde beløb på

forbrugerens konto, men først trække beløbet på et senere

tidspunkt, uden at situationen bliver omfattet af lovens an-

vendelsesområde. Det afgørende er således, at der i disse

situationer ikke gøres brug af en finansieringsløsning, der

ydes af en tredjepart, men at der blot indgås en aftale direkte

mellem den erhvervsdrivende og forbrugeren om, hvornår

betaling skal ske. Undtagelsen finder anvendelse, selvom

der ved misligholdelse tilskrives renter og gebyrer efter ren-

teloven.

Den foreslåede ændring medfører, at en række rente- og

omkostningsfri kreditter, der ikke i dag er omfattet af kredit-

aftalelovens anvendelsesområde, fremover bliver omfattet af

kreditaftalelovens anvendelsesområde. Det drejer sig bl.a.

om den situation, hvor en sælger rente- og omkostningsfrit

accepterer, at forbrugeren betaler for varen eller tjenestey-

delsen på et tidspunkt, der ligger senere end 90 dage fra

leveringstidspunktet, og hvor der ikke er en tredjepart, der

yder kredit. Dette indebærer bl.a., at udbyderne af sådanne

kreditter som noget nyt skal foretage en kreditværdigheds-

vurdering af forbrugeren inden aftaleindgåelse, jf. kreditaf-

talelovens § 7 c.

Det følger af kreditaftalelovens § 7 c, stk. 1, at kreditgive-

ren inden kreditaftalens indgåelse skal vurdere forbrugerens

kreditværdighed på grundlag af fyldestgørende oplysninger,

der, hvor det er relevant, indhentes hos forbrugeren og, hvor

det er nødvendigt, ved søgning i relevante databaser. Hvis

kreditgiveren og forbrugeren efter kreditaftalens indgåelse

bliver enige om at ændre det samlede kreditbeløb, skal kre-

ditgiveren efter stk. 2 ajourføre de finansielle oplysninger,

som kreditgiveren har om forbrugeren. Dette betyder imid-

lertid ikke, at kreditgiveren skal foretage en ny vurdering af

forbrugerens kreditværdighed. Dette skal kun ske, hvis der

er tale om en væsentlig forhøjelse af det samlede kreditbe-

løb.

Fristen for tilbagebetaling af beløbet foreslås fastsat til hø-

jest 90 dage efter leveringstidspunktet. Baggrunden for fri-

sten er at undgå, at betalingen udstrækkes over en længere

periode, da dette kan øge risikoen for, at forbrugeren kan

ende med en gæld, som forbrugeren ikke kan betale tilba-

ge. Fristen skal dermed sikre, at den udskudte betaling ikke

bliver en kredit, der lige så vel kunne have været ydet af

en tredjepart. Formålet med fristen er således at begrænse

undtagelsens anvendelsesområde og derved begrænse mu-

lighederne for omgåelse.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at udby-

dere af rente- og omkostningsfrie kreditter kan straffes efter

reglerne i kreditaftalelovens § 56. Efter kreditaftalelovens §

56, stk. 2, kan den, der gør sig skyldig i grov eller oftere

gentagen overtrædelse af kreditaftalelovens §§ 7a, 7b, 8-10

eller 17, som bl.a. indeholder regler om kreditgivers oplys-

ningspligt forud for aftaleindgåelsen og krav til kreditafta-

lens form og indhold, straffes med bøde. Det vil ligeledes

betyde, at reglerne i kreditaftalelovens § 57 om frakendelse

af retten til at drive virksomhed med kreditgivning vil finde

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

anvendelse på udbydere af rente- og omkostningsfrie kredit-

ter.

Herudover vil udbydere af rente- og omkostningsfri kredit-

ter, som ikke foretager kreditværdighedsvurdering i henhold

til kreditaftalelovens § 7 c, kunne meddeles et påbud af

Forbrugerombudsmanden eller Finanstilsynet efter reglerne

i henholdsvis markedsføringslovens § 32, stk. 2, og § 348

i lov om finansiel virksomhed. Virksomheder, der ikke ef-

terkommer et påbud, kan straffes med bøde eller – for så

vidt angår markedsføringsloven – med fængsel i op til fire

måneder.

Til nr. 2 (§ 3, stk. 1, nr. 2, i kreditaftaleloven)

Det fremgår af § 3, stk. 1, nr. 1, i kreditaftaleloven, at

loven ikke finder anvendelse på kreditaftaler, hvor kreditten

ydes rentefrit og uden andre omkostninger. Det fremgår end-

videre, at lovens § 8 c dog finder anvendelse på aftaler

om kortfristede forbrugslån. § 8 c indeholder regler om en

obligatorisk betænkningsperiode ved indgåelse af aftaler om

kortfristede forbrugslån.

Det fremgår af kreditaftalelovens § 3, stk. 1, nr. 2, at loven

ikke finder anvendelse på kreditaftaler, ifølge hvilke kredit-

ten skal betales tilbage inden 3 måneder, og som kun er for-

bundet med ubetydelige omkostninger. Lovens § 8 c finder

dog anvendelse på aftaler om kortfristede forbrugslån.

Det foreslås at affatte kreditaftalelovens

§ 3, stk. 1, nr. 2,

således, at aftaler om betalingskort med udskudt betaling,

hvor det samlede transaktionsbeløb debiteres på kortindeha-

vers konto på en bestemt dato, senest 50 dage efter transak-

tionen, uden at der skal betales renter eller omkostninger i

forbindelse med den udskudte betaling, undtages fra lovens

anvendelsesområde. Lovens § 8 b, stk. 2, finder dog anven-

delse.

Det vil medføre, at aftaler om denne type kort fortsat vil væ-

re undtaget fra lovens anvendelsesområde. Et betalingskort

med udskudt betaling er en betalingsinstrumentkategori, der

gør det muligt for betaleren at initiere en debet- eller kredit-

korttransaktion fra kortholderens betalingskonto på en forud

aftalt specifik dato, typisk en gang om måneden, og uden

renter og gebyrer.

Det vil endvidere medføre, at kreditaftalelovens § 8 b, stk.

2, dog vil finde anvendelse på denne type aftaler. Det vil

indebære, at forbrugeren i tilfælde af et væsentligt overtræk

i en periode på over 1 måned, skal have de oplysninger,

der fremgår af § 8 b, stk. 2. Det er bl.a. oplysninger om en

eventuel bod eller morarenter.

Fristen for, hvornår transaktionsbeløbet skal debiteres fra

kortindehavers konto, fastsættes til 50 dage efter transaktio-

nen. Fristen har til formål at begrænse undtagelsens anven-

delsesområde til korte kreditter og derved begrænse mulig-

hederne for omgåelse.

Den foreslåede ændring vil endvidere medføre, at den hidti-

dige undtagelse udgår, således at kreditaftaler, hvor kreditten

skal betales tilbage inden 90 dage, og som kun er forbundet

med ubetydelige omkostninger, fremover omfattes af regler-

ne i kreditaftaleloven. Det vil sige, at udbydere af denne

type kreditaftaler bliver forpligtede til at overholde reglerne

i kreditaftaleloven, herunder bl.a. lovens oplysningspligter

og krav om, at der skal foretages en kreditværdighedsvur-

dering af forbrugeren inden aftaleindgåelse. Herudover vil

forbrugere, som indgår denne type aftaler kunne udøve de

rettigheder, der følger af kreditaftaleloven, herunder f.eks.

fortrydelsesretten og retten til førtidig indfrielse.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at udby-

dere af denne type kreditaftaler kan straffes efter reglerne

i kreditaftalelovens § 56. Det vil ligeledes betyde, at regler-

ne i kreditaftalelovens § 57 om frakendelse af retten til at

drive virksomhed med kreditgivning vil finde anvendelse på

udbydere af denne type kreditaftaler.

Herudover vil udbydere af denne type kreditter, som ikke

foretager kreditværdighedsvurdering i henhold til kreditafta-

lelovens § 7 c, kunne meddeles et påbud af Forbrugerom-

budsmanden eller Finanstilsynet efter reglerne i henholdsvis

markedsføringslovens § 32, stk. 2, og § 348 i lov om fi-

nansiel virksomhed. Virksomheder, der ikke efterkommer

et påbud, kan straffes med bøde eller – for så vidt angår

markedsføringsloven – med fængsel i op til fire måneder.

Til § 3

Til nr. 1 (§ 1, stk. 2, i lov om en garantifond for skadesfor-

sikringsselskaber)

Det følger af den gældende § 1, stk. 2, i lov om en garan-

tifond for skadesforsikringsselskaber, at Garantifonden for

skadesforsikringsselskaber (Fonden) skal yde dækning til

et direkte tegnende skadesforsikringsselskab, der har fået Fi-

nanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed, el-

ler som via filial eller grænseoverskridende tjenesteydelses-

virksomhed driver forsikringsvirksomhed i Danmark i hen-

hold til § 5 i lov om en garantifond for skadesforsikringssel-

skaber, når skadesforsikringsselskabet bliver erklæret kon-

kurs, og når skadesforsikringsselskabet får tilbagekaldt sin

tilladelse til at udøve arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed,

og Finanstilsynet har truffet beslutning om, at arbejdsulyk-

kesforsikringsbestanden skal tages under administration af

Fonden, jf. § 226, stk. 3, § 242 a eller § 243, stk. 2, i lov om

finansiel virksomhed.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

I praksis indebærer den gældende § 1, stk. 2, i lov om en

garantifond for skadesforsikringsselskaber, at der ydes dæk-

ning til forsikringstagerne og de sikrede og ikke, som det

ellers fremgår af ordlyden, til forsikringsselskaber.

Finanstilsynet kan efter gældende ret ligeledes tilbagekal-

de et livsforsikringsselskabs tilladelse til at udøve arbejds-

ulykkesforsikringsvirksomhed særskilt. Finanstilsynet kan

for eksempel særskilt tilbagekalde en tilladelse til at udø-

ve arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, hvis Finanstilsynet

vurderer, at livsforsikringsselskabet ikke på betryggende

vis kan færdig administrere en arbejdsulykkesforsikringsbe-

stand.

Finanstilsynet skal ved særskilt tilbagekaldelse af en tilla-

delse til at udøve arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed føl-

ge fremgangsmåden i § 226, stk. 3, i lov om finansiel virk-

somhed. Dette indebærer, at Finanstilsynet først skal vur-

dere, om livsforsikringsselskabet selv kan afvikle arbejds-

ulykkesforsikringsbestanden på betryggende vis. Hvis dette

ikke er tilfældet, kan Finanstilsynet træffe afgørelse om,

at livsforsikringsselskabet skal søge bestanden overdraget

til et andet forsikringsselskab med tilladelse til at udøve

arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed. Hvis det ikke er mu-

ligt at overdrage arbejdsulykkesforsikringsbestanden til et

andet forsikringsselskab, kan Finanstilsynet træffe afgørelse

om, at bestanden skal overdrages til Fonden sammen med

samtlige rettigheder og forpligtelser, der knytter sig til be-

standen efter fremgangsmåden i § 230 a i lov om finansiel

virksomhed. Fonden har imidlertid i dag ikke mulighed for

at modtage en bestand af arbejdsulykkesforsikringer fra et

livsforsikringsselskab og yde erstatning til de sikrede.

Det foreslås at nyaffatte

§ 1, stk. 2,

så Fonden fremover skal

yde dækning til forsikringstagere og de sikrede i henhold til

§ 5 for forsikringer i forsikringsselskaber omfattet af § 3,

stk. 1, nr. 2.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 1,

at Fonden skal dække erstatnings-

krav, der udspringer af en forsikringsaftale med et skade-

sforsikringsselskab, som bliver erklæret konkurs.

Det foreslås videre i

stk. 2, nr. 2,

at Fonden også skal dække,

når et livs- eller skadesforsikringsselskab får tilbagekaldt sin

tilladelse til at udøve arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed,

og Finanstilsynet har truffet beslutning om, at arbejdsulyk-

kesforsikringsbestanden skal tages under administration af

Fonden, jf. § 226, stk. 3, § 242 a eller § 243, stk. 2, i lov om

finansiel virksomhed.

Ordlyden i den gældende § 1, stk. 2, i lov om en garantifond

for skadesforsikringsselskaber kan give anledning til den

misforståelse, at det er de omfattede forsikringsselskaber,

som opnår dækning hos Fonden. Dette strider mod virkelig-

heden, hvor det er forsikringstagerne og de sikrede, som kan

opnå dækning hos Fonden. Det foreslås derfor med bestem-

melsen at præcisere, at Fonden dækker forsikringstagere og

de sikrede i de omfattede forsikringsselskaber.

Det foreslås, at det samtidig præciseres i § 3, stk. 1, nr. 1,

at Fonden dækker erstatningskrav, som udspringer af en for-

sikringsaftale med et skadesforsikringsselskab, som bliver

erklæret konkurs. Det er ikke hensigten med forslaget til den

nye formulering, at Fondens dækningsområde udvides til at

omfatte andre typer af retlige krav end efter gældende ret,

når skadesforsikringsselskaber går konkurs. De omfattede

erstatningskrav skal således svare til de forsikringskrav, som

en forsikringstager eller sikret ville kunne rette mod det

pågældende forsikringsselskab, såfremt der ikke var indtrådt

en konkurs, og forsikringsaftalen stadig var i kraft.

Forslagets § 3, nr. 1, hvorefter den gældende § 1, stk. 2, i lov

om en garantifond for skadesforsikringsselskaber nyaffattes,

indebærer, at dækningsområdet i lov om en garantifond for

skadesforsikringsselskaber fremadrettet udvides til at omfat-

te livsforsikringsselskaber, der tegner arbejdsulykkesforsik-

ringer i Danmark, jf. forslagets § 3, nr. 5. Fonden vil efter

forslaget fremadrettet dække sikrede under en arbejdsulyk-

kesforsikring, jf. § 5, stk. 1, nr. 7, i lov om en garantifond

for skadesforsikringsselskaber uanset om arbejdsulykkesfor-

sikringen er tegnet i et livs- eller skadesforsikringsselskab.

Formålet med ændringen er at sikre, at forsikringstagere og

de sikrede i arbejdsulykkesbestande fra livsforsikringssel-

skaber, hvor Finanstilsynet træffer afgørelse om, at bestan-

den skal overdrages til Fonden, også kan opnå erstatning fra

Fonden. Dermed sikres det, at forsikringstagere og de sikre-

de under arbejdsulykkesforsikringer opnår samme beskyttel-

se og ultimativt kan overføres til Fonden, uanset om forsik-

ringen er tegnet i et livs- eller skadesforsikringsselskab.

Forslaget ændrer ikke de af Fonden omfattede forsikringsty-

per.

Til nr. 2 (§ 1, stk. 3, i lov om en garantifond for skadesfor-

sikringsselskaber)

Den gældende § 1 i lov om en garantifond for skadesforsik-

ringsselskaber fastsætter Fondens status og formål.

Den gældende § 1, stk. 2, fastsætter, hvornår Fonden skal

yde dækning i henhold til loven. Det følger således af den

gældende § 1, stk. 2, at Fonden skal yde dækning til et

direkte tegnende skadesforsikringsselskab, der har fået Fi-

nanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed, el-

ler som via filial eller grænseoverskridende tjenesteydelses-

virksomhed driver forsikringsvirksomhed i Danmark i hen-

hold til lovens § 5, når skadesforsikringsselskabet bliver er-

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

klæret konkurs, og skadesforsikringsselskabet får inddraget

sin tilladelse til at drive arbejdsulykkesforsikringsvirksom-

hed, og Finanstilsynet har truffet beslutning om, at arbejds-

ulykkesforsikringsbestanden skal tages under administration

af Fonden, jf. § 226, stk. 3, § 242 a eller § 243, stk. 2, i lov

om finansiel virksomhed.

Det foreslås i § 1 at indsætte et nyt

stk. 3,

hvorefter Fon-

den endvidere skal yde dækning til skadelidte, der er bosat

i Danmark, for tingsskade og personskade forvoldt af et

køretøj, som er dækket af en motoransvarsforsikring i et for-

sikringsselskab, som har fået Finanstilsynets tilladelse til at

udøve forsikringsvirksomhed, eller som har fået tilsvarende

tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union

eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det

finansielle område, fra det tidspunkt hvor forsikringsselska-

bet bliver taget under konkursbehandling, eller forsikrings-

selskabet træder i likvidation.

Bestemmelsen gennemfører artikel 10 a, stk. 1 og artikel 25

a, stk. 1, i 6. motorkøretøjsforsikringsdirektiv.

Det foreslåede stk. 3 vil medføre, at der indføres en pligt

for Fonden til at yde dækning til skadelidte, der er bosat

i Danmark, for tingsskade og personskade forvoldt af et

køretøj, som er dækket af en motoransvarsforsikring i et for-

sikringsselskab, som har fået Finanstilsynets tilladelse til at

udøve forsikringsvirksomhed, eller som har fået tilsvarende

tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union

eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det

finansielle område, fra det tidspunkt, hvor forsikringsselska-

bet bliver taget under konkursbehandling, eller forsikrings-

selskabet træder i likvidation.

Udtrykket »bosat« stammer fra direktivet skal forstås i over-

ensstemmelse med det sædvanlige EU-retlige bopælsbegreb,

dvs. som det sted, hvor skadelidte har sin sædvanlige bopæl,

og hvor han eller hun har oprettet det varige midtpunkt for

sine interesser.

Til forskel for Fondens dækning i henhold til de gældende

regler vil forslaget medføre, at Fondens dækning for så vidt

angår motoransvarsforsikringer, også vil omfatte den situa-

tion, hvor et forsikringsselskab med hjemland i Den Euro-

pæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale

med på det finansielle område, træder i likvidation. Forplig-

telsen for Fonden vil indtræde uanset, om den indtrådte

likvidation er baseret på insolvens, og uanset om den er

frivillig eller tvungen.

Til nr. 3 (§ 2 i lov om en garantifond for skadesforsikrings-

selskaber)

Det følger af den gældende § 2 i lov om en garantifond for

skadesforsikringsselskaber, at Fonden dækker den virksom-

hed, som de forsikringsselskaber, der er nævnt i § 3, stk. 1,

har i Danmar, for risici i Danmark.

Det foreslås at ændre

§ 2,

så den også henviser til § 3, stk. 2,

i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 5, hvor-

efter også livsforsikringsselskaber, der udøver arbejdsulyk-

kesforsikringsvirksomhed i Danmark, skal være medlemmer

af og yde bidrag til Fonden.

Den foreslåede ændring skal sikre overensstemmelse mel-

lem lovens formål og anvendelsesområde og kredsen af bi-

dragsydende medlemmer i Fonden.

Til nr. 4 (§ 3, stk. 1, i lov om en garantifond for skadesfor-

sikringsselskaber)

Den gældende § 3, stk. 1, i lov om en garantifond for skade-

sforsikringsselskaber, regulerer, hvilke forsikringsselskaber,

der skal være medlemmer af og yde bidrag til Fonden.

Det følger af den gældende § 3, stk. 1, nr. 1, at direkte

tegnende skadesforsikringsselskaber, der har fået Finanstil-

synets tilladelse til at udøve forsikringsvirksomhed, skal væ-

re medlemmer af og yde bidrag til Fonden.

Det følger af den gældende § 3, stk. 1, nr. 2, at filialer belig-

gende i Danmark af direkte tegnende skadesforsikringssel-

skaber med hjemsted i et andet land inden for Den Europæ-

iske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale

med på det finansielle område skal være medlemmer af og

yde bidrag til Fonden.

Det følger af den gældende § 3, stk. 1, nr. 3, at direkte

tegnende skadesforsikringsselskaber med hjemsted i et andet

land inden for Den Europæiske Union eller et land, som

Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,

der er anmeldt til at udøve forsikringsvirksomhed i Dan-

mark via grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed,

skal være medlemmer af og yde bidrag til Fonden.

Det foreslås i

§ 3, stk. 1,

at ændre ordet forsikringsselskaber

til skadesforsikringsselskaber.

Den foreslåede ændring vil medføre, at bestemmelsen frem-

over alene skal omfatte skadesforsikringsselskaber. Forsla-

get ændrer ikke på kredsen af bidragsydende medlemmer

for så vidt angår skadesforsikringsselskaber. Den foreslåede

bestemmelse udgør derfor en præcisering af lovteksten og

indebærer ikke materielle ændringer i gældende ret.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Den foreslåede ændring sker på baggrund af lovforslagets

§ 3, nr. 5, hvor det foreslås at indsætte et nyt stk. 2 i §

3 i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber,

hvorefter også livsforsikringsselskaber, herunder også filia-

ler af livsforsikringsselskaber, der udøver arbejdsulykkesfor-

sikringsvirksomhed i Danmark, skal være medlemmer af og

yde bidrag til Fonden for så vidt angår deres arbejdsulykkes-

forsikringsvirksomhed.

Til nr. 5 (§ 3, stk. 2, i lov om en garantifond for skadesfor-

sikringsselskaber)

Den gældende § 3, stk. 1, i lov om en garantifond for skade-

sforsikringsselskaber oplister forsikringsselskaber, som skal

være medlemmer af og yde bidrag til Fonden. Der er ikke

efter gældende ret mulighed for, at livsforsikringsselskaber,

der udøver arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, kan melde

sig ind i og betale bidrag til Fonden.

Det foreslås i

§ 3, stk. 2,

at opliste livsforsikringsselskaber,

som skal være medlem af og yde bidrag til Fonden.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 1,

at direkte tegnende livsforsik-

ringsselskaber, der har fået Finanstilsynets tilladelse til at

drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, skal være med-

lemmer af og yde bidrag til Fonden.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 2,

at filialer beliggende i Danmark

af direkte tegnende livsforsikringsselskaber, der har tilladel-

se til at udøve arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, med

hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union

eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det

finansielle område, skal være medlemmer af og yde bidrag

til Fonden.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 3,

at direkte tegnende livsforsik-

ringsselskaber med hjemsted i et andet land inden for Den

Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået

aftale med på det finansielle område, der er anmeldt til at

drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed i Danmark via

grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed, skal være

medlemmer af og yde bidrag til Garantifonden for skade-

sforsikringsselskaber.

Med den foreslåede bestemmelse indføres bestemmelser

for livsforsikringsselskaber, der udøver arbejdsulykkesfor-

sikringsvirksomhed i Danmark, der svarer til de for skade-

sforsikringsselskaber gældende bestemmelser i § 3, stk. 1,

nr. 1-3, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselska-

ber.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at

der er overensstemmelse mellem bidragsydende medlemmer

hos Fonden og de dækkede forsikringer.

Som en konsekvens af forslaget om at indsætte nyt § 3, stk.

2, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber,

bliver de gældende stk. 2-11 herefter til stk. 3-12.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i lyset af forslaget om,

at Fonden fremadrettet også skal dække de sikrede under

arbejdsulykkesforsikringer i Danmark, når forsikringen er

tegnet i et livsforsikringsselskab, jf. dette lovforslags § 3, nr.

Til nr. 6-9 (§ 3, stk. 4, 7, 10 og 11, i lov om en garantifond

for skadesforsikringsselskaber)

§ 3, stk. 4, 5, 10 og 11, i den gældende lov om en garanti-

fond for skadesforsikringsselskaber, indeholder forskellige

steder henvisninger til stk. 2, 3, 5, 6 og 9.

Det foreslås i

§ 3, stk. 4, 5, 10 og 11,

at ændre henvisninger-

ne til stk. 2, 3, 5, 6 og 9 til henholdsvis stk. 3, 4, 6, 7 og 10.

De foreslåede ændringer sker som følge af forslaget om

at indsætte en ny § 3, stk. 2, i lov om en garantifond for

skadesforsikringsselskaber, som medfører, at de gældende

stk. 2-11 herefter bliver til stk. 3-12.

Til nr. 10 (§ 4, stk. 3, 1. pkt., og § 14, stk. 3, 1. pkt., i lov om

en garantifond for skadesforsikringsselskaber)

Det følger af den gældende § 4, stk. 3, 1. pkt., i lov om en

garantifond for skadesforsikringsselskaber, at en forsikrings-

tager med øjeblikkeligt varsel kan opsige en forsikringsafta-

le i et forsikringsselskab nævnt i § 3, stk. 1, nr. 2 eller 3,

hvis Finanstilsynet forbyder forsikringsselskabet at udøve

virksomhed i Danmark, jf. § 14, stk. 3. Forsikringsselskabet

må ved en opsigelse efter den gældende § 4, stk. 3, 1. pkt.,

ikke opkræve et gebyr hos forsikringstageren.

Efter den gældende § 14, stk. 3, 1. pkt., i lov om en ga-

rantifond for skadesforsikringsselskaber kan Finanstilsynet

forbyde et forsikringsselskab nævnt i § 3, stk. 1, nr. 2 el-

ler 3, at drive virksomhed i Danmark i medfør af § 243 i

lov om finansiel virksomhed, hvis forsikringsselskabet ikke

overholder lovens regler, regler udstedt i medfør af loven

eller bestemmelser i Fondens vedtægter.

Det foreslås i

§ 4, stk. 3, 1. pkt.,

§ 14, stk. 3, 1. pkt.,

indsætte en henvisning til § 3, stk. 2, nr. 2 eller 3.

De foreslåede henvisninger til § 3, stk. 2, nr. 2 og 3, vil med-

føre, at Finanstilsynet kan forbyde et livsforsikringsselskab

at udøve arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed i Danmark i

medfør af § 243 i lov om finansiel virksomhed.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Den foreslåede ændring i § 4, stk. 3, indebærer, at forsik-

ringstagerne under en arbejdsulykkesforsikring tegnet i et

livsforsikringsselskab, som har modtaget forbud mod at ud-

øve arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed i Danmark, med

øjeblikkeligt varsel kan opsige arbejdsulykkesforsikringen

uden at blive opkrævet et opsigelsesgebyr.

Det er formålet med forslaget, at forsikringstageren skal ha-

ve mulighed for at iagttage sine interesser ved at kunne opsi-

ge forsikringen i det forsikringsselskab, som har modtaget

forbud mod at udøve arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed,

så forsikringstager i stedet kan tegne forsikring i et andet

forsikringsselskab, hvis forsikringstageren vurderer, at det

vil være hensigtsmæssigt at lade et andet selskab varetage

administrationen af arbejdsulykkesforsikringen.

Finanstilsynet har efter gældende ret mulighed for at for-

byde et udenlandsk forsikringsselskab med hjemsted i

EU/EØS at udøve virksomhed i Danmark gennem en filial

eller ved at yde tjenesteydelser i Danmark i medfør af § 243

i lov om finansiel virksomhed. Finanstilsynet får således

ikke med den foreslåede bestemmelse en ny reaktionsmu-

lighed over for udenlandske forsikringsselskaber, men kan

anvende reaktioner som foreskrevet i § 243 i lov om finan-

siel virksomhed efter samme fremgangsmåde, som i øvrigt

anvendes i forhold til § 243 i lov om finansiel virksomhed.

Forslaget er en konsekvens af de foreslåede ændringer til

§ 3, jf. lovforslagets § 3, nr. 10, hvorefter der foreslås

fastsat et krav om, at også livsforsikringsselskaber, der har

tilladelse til at udøve arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed,

som har hjemsted i andre EU/EØS-lande, der via filial eller

grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed er anmeldt

til at drive forsikringsvirksomhed i Danmark, skal være

medlemmer af og yde bidrag til Fonden.

Overholder de pågældende livsforsikringsselskaber ikke

regler i lov om en garantifond for skadesforsikringsselska-

ber, regler udstedt i medfør af lov om en garantifond for ska-

desforsikringsselskaber eller bestemmelser i Fondens ved-

tægter, er det ikke tilstrækkeligt at udelukke livsforsikrings-

selskaberne fra Fonden.

Den foreslåede ændring i § 14, stk. 3, har derfor til formål

at sikre, at Finanstilsynet også kan forbyde et forsikringssel-

skab efter § 3, stk. 2, nr. 2 eller 3, jf. dette lovforslags § 3,

nr. 10, at drive virksomhed i Danmark i medfør af § 243 i

lov om finansiel virksomhed, hvis forsikringsselskabet ikke

overholder lovens regler, regler udstedt i medfør af loven

eller bestemmelser i Fondens vedtægter.

Med den forslåede bestemmelse kommer Finanstilsynets

bemyndigelse til at forbyde et forsikringsselskab at udøve

virksomhed i Danmark til at fremgå af bestemmelsen.

Finanstilsynet vil i medfør af den foreslåede bestemmelse

kunne forbyde et forsikringsselskab at drive virksomhed i

Danmark, hvis selskabet f.eks. ikke betaler engangsbidraget

til Fonden, eller hvis selskabet ikke betaler det løbende

bidrag til Fonden. Det skal understøtte en effektiv hånd-

hævelse af kravet om medlemskab af Fonden, når et uden-

landsk livsforsikringsselskab via filial eller grænseoverskri-

dende tjenesteydelsesvirksomhed udøver arbejdsulykkesfor-

sikringsvirksomhed i Danmark.

Finanstilsynet har samme reaktionsmulighed over for dan-

ske forsikringsselskaber efter den gældende § 14, stk. 2, i

lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber. Efter

denne bestemmelse kan Finanstilsynet tilbagekalde selska-

bets tilladelse til at drive virksomhed, hvis det ikke overhol-

der lovens regler, regler udstedt i medfør heraf eller bestem-

melser i Fondens vedtægter.

Det følger endvidere af den gældende § 14, stk. 3, 2. pkt.,

i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, at et

forsikringsselskab straks efter modtagelsen af en afgørelse

efter 1. pkt. skal give hver enkelt forsikringstager i Dan-

mark, der har tegnet en forsikring i det pågældende forsik-

ringsselskab, skriftlige oplysninger om, hvilke konsekvenser

afgørelsen har for forsikringstageren og de sikrede. Bestem-

melsen vil fremadrettet ligeledes omfatte livsforsikringssel-

skaber, der udøver arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed i

Danmark.

Til nr. 11 (§ 10, stk. 3, i lov om en garantifond for skadesfor-

sikringsselskaber)

Det fremgår af den gældende § 10, stk. 3, i lov om en

garantifond for skadesforsikringsselskaber, at formanden el-

ler næstformanden i Fonden ikke kan være en person, der

deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en sådan tilknytning

til et skadesforsikringsselskab, at der vil kunne opstå modsa-

trettede interesser mellem dette og Fonden.

Det foreslås i

§ 10, stk. 3,

at erstatte »skadesforsikringssel-

skab« med »forsikringsselskab«.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at for-

manden eller næstformanden i Fonden ikke kan være en

person, der deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en sådan

tilknytning til et forsikringsselskab, hvis dette kan indebære

interessekonflikter.

Den foreslåede ændring sker på baggrund af den foreslåede

ændring af § 3, stk. 2, jf. lovforslagets § 3, nr. 10, hvorefter

også livsforsikringsselskaber, der udøver arbejdsulykkesfor-

sikringsvirksomhed, skal være medlemmer af og yde bidrag

til Fonden.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Forslaget indebærer, at formanden eller næstformanden i

Fonden fremadrettet heller ikke må have interesser i et

livsforsikringsselskab, hvis dette kan indebære interessekon-

flikter i forhold til varetagelsen af hvervet. Formålet med

ændringen er således at sikre, at der ikke opstår interesse-

konflikter hos ledelsen i Fonden.

Til nr. 12 (§ 14 a i lov om en garantifond for skadesforsik-

ringsselskaber)

De gældende regler vedrørende Fondens ledelse og admini-

stration fremgår af kapitel 7 i lov om en garantifond for

skadesforsikringsselskaber.

Det foreslås at indsætte en ny

§ 14 a.

Det foreslåede

stk. 1,

fastslår Fondens bemyndigelse til at

indgå aftale om forpligtelser, funktioner og procedurer for

refusion.

Det foreslås i stk. 1,

nr. 1,

at Fonden kan indgå aftale om

forpligtelser, funktioner og procedurer for refusion med er-

statningsorganer med hjemland i et land inden for Den Euro-

pæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale

med på det finansielle område, der har til opgave at yde

erstatning til skadelidte for tingsskade eller personskade for-

voldt af et køretøj, som er forsikret af et forsikringsselskab.

Det foreslås i stk. 1,

nr. 2,

at fonden kan indgå aftale om for-

pligtelser, funktioner og procedurer for refusion med andre

enheder med hjemland i et land inden for Den Europæiske

Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på

det finansielle område, der er bemyndiget til at forhandle og

indgå en aftale om forpligtelser, funktioner og procedurer

for refusion, som det pågældende lands erstatningsorgan bli-

ver part i, når organet er oprettet eller godkendt.

Bestemmelsen gennemfører artikel 10 a, stk. 13, 2. afsnit,

litra a, og artikel 25 a, stk. 13, 2. afsnit, litra a, i 6. motor-

køretøjsforsikringsdirektiv, hvorefter hver medlemsstat skal

oprette eller godkende et erstatningsorgan og bemyndige det

til at forhandle om og indgå en aftale om deres funktioner

og forpligtelser og procedurerne for refusion.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Fonden er be-

myndiget til at indgå en aftale, som gennemfører de forplig-

telser, som erstatningsorganerne pålægges i artikel 10 a og

25 a i 6. motorkøretøjsforsikringsdirektiv. Disse forpligtelser

indeholder blandt andet krav om underretning af erstatnings-

organerne imellem om en indtrådt konkurs eller likvidation,

underretning af erstatningsorganerne imellem om udbetalt

erstatning, krav om samarbejde mellem erstatningsorganer-

ne og krav om refusion af udbetalt erstatning mellem erstat-

ningsorganerne samt tidsfrister herfor.

Aftalen, der tilstræbes indgået mellem de pågældende er-

statningsorganer eller andre udpegede enheder på vegne af

erstatningsorganerne, skal sikre, at der sker en effektiv og

virkningsfuld beskyttelse af skadelidte i tilfælde af et forsik-

ringsselskabs insolvens. Dette vurderes at blive gennemført

bedst, hvis de pågældende organer eller andre udpegede en-

heder har indgået aftale om deres funktioner og forpligtelser

og om procedurerne for refusion, så organerne har faste pro-

cedurer, hvis organerne indbyrdes skal udveksle oplysninger

eller betale refusion til hinanden.

Aftalen mellem Fonden og de tilsvarende organer skal være

indgået senest den 23. december 2023. Såfremt aftalerne

ikke er indgået inden den pågældende frist, tillægges Kom-

missionen ifølge 6. motorkøretøjsforsikringsdirektiv artikel

10 a, stk. 13, 4. afsnit, og artikel 25 a, stk. 13, 4. afsnit,

beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med henblik på

at definere de proceduremæssige opgaver og forpligtelser

vedrørende refusion for de organer, der ikke har indgået

fornødne aftaler.

Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring

(DFIM) er i medfør af færdselslovens § 115 a udpeget

som erstatningsorgan i Danmark i henhold til motorkøretøjs-

forsikringsdirektiv 2009/103/EF, hvorefter medlemsstaterne

skulle oprette et erstatningsorgan til udbetaling af erstatning

i tilfælde af færdselsuheld, hvis skaden er sket i en anden

medlemsstat end Danmark. Erstatningsorganer, der er udpe-

get efter motorkøretøjsforsikringsdirektiv 2009/103/EF, skal

træde ind i særligt udpegede situationer, hvor skaden er sket

i en anden medlemsstat end Danmark.

Derudover agerer DFIM som national garantifond ved ska-

der, der sker i Danmark, og som forvoldes af et ukendt

eller uforsikret motordrevet køretøj. DFIM agerer ydermere

som grøntkortsbureau i Danmark, hvilket betyder, at DFIM

hæfter overfor skadelidte i tilfælde af uheld i Danmark, der

forårsages af et udenlandsk køretøj med gyldigt grønt kort.

DFIM har i praksis, også i tilfælde af forsikringsselskabers

konkurser, varetaget den praktiske håndtering af sager med

de øvrige medlemslandes erstatningsorganer oprettet i hen-

hold til motorkøretøjsforsikringsdirektiv 2009/103/EF.

Den aftale, som Fonden skal tilstræbe at indgå med andre

erstatningsorganer, der har til opgave at yde erstatning til

skadelidte for tingsskade eller personskade forvoldt af et

køretøj, som er forsikret af et forsikringsselskab beliggende

i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et

land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle

område, eller andre udpegede enheder, forventes derfor og-

så at indeholde stillingtagen til den nærmere rollefordeling

mellem erstatningsorganer oprettet i henhold til motorkø-

retøjsforsikringsdirektiv 2009/103/EF og erstatningsorganer

oprettet i henhold til 6. motorkøretøjsforsikringsdirektiv.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Det foreslås i

stk. 2,

at Fonden skriftligt skal orientere Fi-

nanstilsynet om aftaler indgået i henhold til stk. 1.

Finanstilsynet fører tilsyn med Fonden, og formålet med det

foreslåede stk. 2 er at sikre, at Finanstilsynet kan påse, at lo-

vens regler, regler udstedt i medfør af loven og bestemmel-

ser i Fondens vedtægter overholdes. Det forventes endvide-

re, at Fonden, som led i Finanstilsynets tilsyn med Fonden,

holder Finanstilsynet orienteret om de forhandlinger, som

Fonden er del af for at indgå aftaler i henhold til stk. 1.

stederen udbyder finansielle tjenester relateret til udstedel-

sen. Dette kan eksempelvis være gennem udbud af virtuelle

valutaer til offentligheden.

Den foreslåede ændring vil indebære, at udbydere af finan-

sielle tjenester, relateret til en udsteders udbud og/eller salg

af virtuelle valutaer, bliver omfattet af hvidvaskloven, og at

de dermed skal overholde hvidvasklovens regler om kunde-

kendskabsprocedurer, overvågning af kundeforhold, under-

søgelse af transaktioner m.v. og underretning af Hvidvaskse-

kretariatet.

Det betyder, at udbyderen skal gennemføre kundekend-

skabsprocedurer, når der etableres en forretningsforbindelse

og løbende igennem kundeforholdet.

Til nr. 2 (§ 2, nr. 8, litra a, i hvidvaskloven)

Til § 4

Til nr. 1 (§ 1, stk. 1, nr. 26 i hvidvaskloven)

Det følger af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 26, at udstedere

af virtuelle valutaer er omfattet hvidvaskloven.

Dette omfatter virksomheder og personer, som udsteder vir-

tuel valuta med henblik på overdragelse til tredjemand.

Det foreslås, at

§ 1, stk. 1, nr. 26,

affattes, så udbydere af fi-

nansielle tjenester relateret til udstedelse af virtuelle valutaer

omfattes af hvidvaskloven.

Den foreslåede ændring, hvorefter udbydere af tjenester re-

lateret til udstedelse af virtuelle valutaer omfattes af hvid-

vaskloven, omfatter virksomheder og personer, som ved at

levere finansielle tjenester bistår med at udbyde og/eller

sælge virtuel valuta typisk i forbindelse med initial coin

offerings (ICOs). En ICO anvendes som udgangspunkt til

at finansiere en virksomhed på et meget tidligt stadie og

betyder i praksis, at der udstedes en ny virtuel valuta, der

bl.a. sælges med henblik på at rejse kapital.

Udbyderne af de finansielle tjenester kan have indgået en

samarbejdsaftale med udstederen af de virtuelle valutaer

om at yde bistand eller kan levere sin bistand, uden der

er indgået en samarbejdsaftale. Bistanden kan omfatte selve

udstedelsen, udbud, salg, distribution, markedscirkulation

og veksling.

Et eksempel herpå kan være en udbyder, der tager imod

købsordrer af virtuelle valutaer, der udstedes ved en

ICO. Andre eksempler er en udbyder, der indkøber virtuelle

valutaer direkte fra udstederen med henblik på videresalg

eller distribuering. Til sidst kan nævnes eksempler som op-

bygning af en ordrebog, market making mv.

For klarheds skyld præciseres det, at udstedere af virtuelle

valutaer kan være omfattet af § 1, stk. 1, nr. 26, såfremt ud-

Det følger af hvidvasklovens § 2, nr. 8, litra a, at en politisk

eksponeret person er en fysisk person, der har eller har haft

et af følgende offentlige erhverv: Statschef, regeringschef,

minister og viceminister eller assisterende minister.

Det foreslås, at

§ 2, nr. 8, litra a,

ændres, hvorefter ministres

særlige rådgivere også omfattes af hvidvasklovens definition

af politisk eksponerede personer.

Med ”særlig rådgiver” henvises til en rådgiver, hvis ansæt-

telse og aflønning er omfattet af Statsministeriets rammer af

24. november 2021 for ansættelse af særlige rådgivere, og

som således ikke er omfattet af de sædvanlige ansættelses-

vilkår for ansatte i staten. Et særligt kendetegn ved stillingen

er, at ansættelsen bringes til ophør samtidig med udskrivelse

af valg til Folketinget eller ved udnævnelse af en ny minis-

ter.

En særlig rådgiver vil typisk varetage presserelaterede opga-

ver, sekretariatsbetjening af ministeren, rådgivning af mini-

steren i form af generel sparring, udarbejdelse af taleudkast,

ledsagelse af ministeren til forskellige former for møder

og varetagelse af eksterne kontakter til Folketinget, interes-

seorganisationer, andre ministerier mv. Denne rådgivning

sker gennem inddragelse af rådgiveren i møder, hvor også

departementschefen og måske andre embedsmænd deltager,

gennem rådgivernes kommentarer til notater og indstillinger

til forelæggelse for ministeren samt gennem møder med

ministeren.

Bestemmelsen indebærer, at de særlige rådgivere bliver om-

fattet af reglerne for politisk eksponerede personer og skal

optages på Finanstilsynets liste over politisk eksponerede

personer.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Til nr. 3 (§ 10, stk. 1, nr. 2, litra d, i hvidvaskloven)

Den gældende bestemmelse i hvidvasklovens § 10, stk. 1,

nr. 2, litra d, fastsætter, at virksomheder og personer omfat-

tet af hvidvaskloven skal gennemføre kundekendskabspro-

cedurer, jf. §§ 10-21, når de udfører enkeltstående transakti-

oner på 1.000 euro eller derover ved veksling mellem en

eller flere typer af virtuel valuta, overførsel af virtuel valuta

og udstedelse af virtuel valuta, hvad enten transaktionen

sker på én gang eller som flere transaktioner, der er eller ser

ud til at være indbyrdes forbundet.

Det foreslås at ændre

§ 10, stk.1, nr. 2, litra d,

så udstedelse

af virtuel valuta ændres til tjenester relateret til udstedelse af

virtuel valuta.

Ændringen foreslås gennemført som konsekvens af den

foreslåede ændring i lovforslagets § 4, nr. 1, hvorefter udby-

dere af tjenester relateret til udstedelse af virtuelle valutaer

foreslås omfattes af hvidvaskloven.

Til nr. 4 (§ 38, stk. 6, i hvidvaskloven)

Det følger af hvidvasklovens § 38, stk. 1, at virksomheder

og personer omfattet af hvidvaskloven, ledelse og ansatte

i disse virksomheder og hos disse personer samt revisorer

eller andre, der udfører eller har udført særlige hverv for

virksomheden eller personen, har pligt til at hemmeligholde,

at der er givet underretning til Hvidvasksekretariatet efter

hvidvasklovens § 26, stk. 1 og 2, eller at dette overvejes,

eller at der er eller vil blive iværksat en undersøgelse efter

hvidvasklovens § 25, stk. 1.

Det følger af hvidvasklovens § 38, stk. 6, at oplysninger om,

at der er givet underretning efter § 26, stk. 1 og 2, eller

at dette overvejes, eller at der er eller vil blive iværksat en

undersøgelse efter § 25, stk. 1, kan videregives mellem virk-

somheder og personer omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 1-14,

16, 18, 20 og 22-26, forudsat at 1) oplysningerne vedrører

samme kunde og samme transaktion, 2) modtageren af op-

lysningerne er underlagt krav til bekæmpelse af hvidvask og

finansiering af terrorisme, der svarer til kravene i Europa-

Parlamentets og Rådets hvidvaskdirektiv, og 3) modtageren

er underlagt forpligtigelser med hensyn til tavshedspligt og

beskyttelse af personoplysninger.

Tavshedspligten efter § 38, stk. 1, er således ikke til hinder

for videregivelse af oplysninger efter § 38, stk. 6.

Hvidvasklovens § 38 gennemfører 4. hvidvaskdirektivs arti-

kel 39.

Af de specielle bemærkninger til § 38, stk. 6, jf. Folketings-

tidende A, lovforslag L41, fremsat den 13. oktober 2016,

fremgår det, at den første betingelse i henhold til stk. 6, nr.

1, er, at oplysningerne vedrører samme kunde og samme

transaktion. Det er herefter et krav, at kunden er kunde

hos både modtageren og afsenderen af oplysningerne, og at

oplysningerne vedrører en transaktion, som både involverer

modtageren og afsenderen. Bestemmelsen finder derfor ikke

anvendelse i tilfælde, hvor kunden er kunde hos to virksom-

heder eller personer. Transaktionen skal også involvere beg-

ge parter, det vil sige f.eks. ved en overførsel af midler.

Det betyder eksempelvis, at to pengeinstitutter ikke må ud-

veksle denne type oplysninger, hvis en transaktion foretages

imellem de to pengeinstitutter, men vedrører henholdsvis én

kunde i pengeinstitut A og én anden kunde i pengeinstitut B.

Europa-Kommissionen er den 2. februar 2022, efter fore-

spørgsel fra Erhvervsministeriet, kommet med et fortolk-

ningsbidrag til forståelsen af § 38, stk. 6, nr. 1. Det følger

heraf, at ”samme kunde og samme transaktion” skal forstås

som værende situationer, hvor to eller flere virksomheder og

personer er involveret i den samme transaktion, som vedrø-

rer den samme kunde. Den pågældende kunde behøver ikke

at være kunde hos både modtageren og afsenderen. Fortolk-

ningsbidraget giver anledning til at tilpasse forarbejderne til

§ 38, stk. 6, idet der er tale om implementering af EU-ret.

Det foreslås i

§ 38, stk. 6,

at ændre »forudsat, at« til: »forud-

sat«.

Der er alene tale om sproglig ændring af lovteksten, som

har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at

præcisere anvendelsesområdet for § 38, stk. 6, nr. 1, og til-

passe bemærkningerne til bestemmelsen i overensstemmel-

se med Europa-Kommissionens udtalelse. Med formulerin-

gen ”samme kunde og samme transaktion” forstås herefter

situationer, hvor to eller flere virksomheder og personer

er involveret i den samme transaktion, som vedrører den

samme kunde. Den pågældende kunde behøver således ikke

at være kunde hos både modtageren og afsenderen, men den

pågældende transaktion skal finde sted mellem modtager-

og afsendervirksomheden. Hertil må der alene udveksles op-

lysninger, som vedrører den pågældende transaktion. Denne

præcisering af bestemmelsens anvendelsesområde er i over-

ensstemmelse med Europa-Kommissionens fortolkningsbi-

drag af 2. februar 2022.

Kravet om samme kunde og samme transaktion kan således

ikke læses adskilt og udstrækkes til at omfatte flere strømme

eller netværk af transaktioner. Begrebet transaktion skal for-

tolkes som en specifik transaktion eller en specifik aktivitet

og ikke en serie af transaktioner på tværs af institutter, som

potentielt involverer personer, som ikke er part i den oprin-

delige transaktion eller aktivitet.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Til nr. 5 (§ 41, nr. 2, i hvidvaskloven)

Det følger af hvidvasklovens § 41, nr. 2, at Finanstilsynet

kan give tilladelse til valutavekslingsvirksomhed, hvis med-

lemmerne af virksomhedens bestyrelse og direktion eller,

hvor valutaveksling udøves af en enkeltmandsvirksomhed,

indehaveren eller, hvor virksomheden drives som juridisk

person uden bestyrelse og direktion, den eller de for virk-

somheden ledelsesansvarlige opfylder en række krav i hvid-

vasklovens § 45.

Det følger af hvidvasklovens § 41, nr. 3, at Finanstilsynet

kan give tilladelse til valutavekslingsvirksomhed, hvis virk-

somhedens ejere af kvalificerede andele, jf. § 5, stk. 3, i lov

om finansiel virksomhed, ikke skønnes at ville modvirke en

fornuftig og forsvarlig forvaltning af virksomheden.

Det følger videre af hvidvasklovens § 45, stk. 1, at et med-

lem af bestyrelsen eller direktionen i en valutavekslings-

virksomhed eller, hvor valutaveksling udøves af en enkelt-

mandsvirksomhed, indehaveren eller, hvor valutavekslings-

virksomheden drives som juridisk person uden bestyrelse

eller direktion, den eller de ledelsesansvarlige 1) skal have

tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kun-

ne varetage hvervet eller stillingen, 2) skal have et tilstræk-

kelig godt omdømme og kunne udvise hæderlighed, integri-

tet og tilstrækkelig uafhængighed ved varetagelsen af hver-

vet eller stillingen, 3) ikke må være pålagt strafansvar for

overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller

anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer ri-

siko for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller

sin stilling på betryggende måde, 4) ikke må have indgivet

begæring om eller være under rekonstruktionsbehandling,

konkurs eller gældssanering og 5) ikke må have udvist en

sådan adfærd, at der er grund til at antage, at vedkommende

ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.

Det foreslås, at

§ 41, nr. 2,

ændres, så valutavekslingsvirk-

somhedens ejere af kvalificerede andele, jf. § 5, stk. 3, i

lov om finansiel virksomhed, omfattes af bestemmelsen, og

således skal opfylde kravene i hvidvasklovens § 45, for at

Finanstilsynet kan give tilladelse til valutavekslingsvirksom-

hed.

Ejere af kvalificerede andele er defineret i § 5, stk. 3, i

lov om finansiel virksomhed, jf. også bemærkningerne til

lovforslagets § 4, nr. 8.

Den foreslåede ændring medfører, at Finanstilsynet skal

vurdere, om ejere af kvalificerede andele af virksomheden

opfylder hvidvasklovens krav om egnethed og hæderlighed,

når Finanstilsynet skal vurdere, om en virksomhed kan få

tilladelse til at udbyde valutavekslingsvirksomhed.

For nærmere om betingelserne for, at Finanstilsynet kan

give tilladelse til valutavekslingsvirksomhed og kravene til

en ansøgning om tilladelse til valutavekslingsvirksomhed

henvises i øvrigt til kapitel 10 i hvidvaskloven og til Folke-

tingstidende 2016-17, 1. samling, B, Betænkning til L41,

som fremsat side 50.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4, nr. 6-9, samt

bemærkningerne hertil.

Til nr. 6 (§ 42, nr. 5, i hvidvaskloven)

Det følger af hvidvasklovens § 42, nr. 5, at en ansøgning

om tilladelse til valutavekslingsvirksomhed skal indeholde

de oplysninger, der er nødvendige til brug for Finanstilsy-

nets vurdering af, om betingelserne i § 41 er opfyldt. Dette

gælder bl.a. oplysninger om medlemmer af virksomhedens

bestyrelse og direktion eller, hvor valutaveksling udøves

af en enkeltmandsvirksomhed, indehaveren eller, hvor virk-

somheden drives som juridisk person uden bestyrelse og

direktion, den eller de ledelsesansvarlige for virksomheden,

der dokumenterer, at kravene i henhold til § 45 er opfyldt.

Det følger videre af hvidvasklovens § 45, stk. 1, at et med-

lem af bestyrelsen eller direktionen i en valutavekslings-

virksomhed eller, hvor valutaveksling udøves af en enkelt-

mandsvirksomhed, indehaveren eller, hvor valutavekslings-

virksomheden drives som juridisk person uden bestyrelse

eller direktion, den eller de ledelsesansvarlige 1) skal have

tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kun-

ne varetage hvervet eller stillingen, 2) skal have et tilstræk-

kelig godt omdømme og kunne udvise hæderlighed, integri-

tet og tilstrækkelig uafhængighed ved varetagelsen af hver-

vet eller stillingen, 3) ikke må være pålagt strafansvar for

overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller

anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer ri-

siko for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller

sin stilling på betryggende måde, 4) ikke må have indgivet

begæring om eller være under rekonstruktionsbehandling,

konkurs eller gældssanering og 5) ikke må have udvist en

sådan adfærd, at der er grund til at antage, at vedkommende

ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.

Det foreslås, at

§ 42, nr. 5,

ændres, så en ansøgning om

valutavekslingsvirksomhed skal indeholde oplysninger om

valutavekslingsvirksomhedens ejere af kvalificerede andele,

jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.

For definition af ejere af kvalificerede andele henvises til

§ 5, stk. 3, i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel

virksomhed samt bemærkningerne til dette lovforslags § 4,

nr. 8.

Den foreslåede ændring medfører, at en virksomhed, som

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

ansøger Finanstilsynet om tilladelse til at drive valutaveks-

lingsvirksomhed, skal medsende oplysninger, som er nød-

vendige for Finanstilsynets vurdering af, om virksomhedens

ejere af kvalificerede andele opfylder hvidvasklovens krav

om egnethed og hæderlighed.

For yderligere om kravene til de oplysninger, som en ansøg-

ning til Finanstilsynet om tilladelse til at drive valutaveks-

lingsvirksomhed som minimum skal indeholde, henvises i

øvrigt til Folketingstidende 2016-17, 1. samling, B, Betænk-

ning til L41, som fremsat side 50.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4, nr. 5 og 7-9, samt

bemærkningerne hertil.

Til nr. 7 (§ 42, nr. 6, i hvidvaskloven)

Det følger af hvidvasklovens § 42, nr. 6, at en ansøgning

om tilladelse til valutavekslingsvirksomhed skal indeholde

oplysninger om ejere af en kvalificeret andel i virksomhe-

den, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, eller, hvor

valutaveksling udøves af en enkeltmandsvirksomhed, inde-

haveren, størrelsen af disses ejerandele og dokumentation

for ejernes egnethed til at sikre en fornuftig og forsvarlig

forvaltning af virksomheden. Disse oplysninger udgør en del

af de oplysninger, der er nødvendige til brug for Finanstilsy-

nets vurdering af, om betingelserne i § 41 er opfyldt.

For definition af ejere af kvalificerede andele henvises til

§ 5, stk. 3, i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel

virksomhed, jf. bemærkningerne til dette lovforslags § 4, nr.

Det foreslås at ændre

§ 42, nr. 6,

så en ansøgning om til-

ladelse til valutavekslingsvirksomhed skal indeholde oplys-

ninger om ejere af kvalificerede andele i virksomheden, jf.

§ 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, eller, hvor valuta-

veksling udøves af en enkeltmandsvirksomhed, indehaveren

og størrelsen af disses andele.

Den foreslåede ændring medfører, at de pågældende oplys-

ninger indgår som en del af de oplysninger, en ansøgning

om tilladelse til valutavekslingsvirksomhed som minimum

skal indeholde, og som er nødvendige for Finanstilsynets

vurdering af, om betingelserne i § 41 er opfyldt.

Forslaget medfører desuden, at krav om dokumentation for

ejernes egnethed til at sikre en fornuftig og forsvarlig for-

valtning af virksomheden udgår af bestemmelsen. Dette sker

som følge af den foreslåede ændring af § 42, nr. 5, i hvid-

vaskloven, jf. lovforslagets § 4, nr. 6, da ejere af kvalificere-

de andele af valutavekslingsvirksomheder herefter skal gen-

nem en vurdering af egnethed og hæderlighed, hvori ejere af

kvalificerede andeles egnethed indgår. Dette er en skærpelse

i forhold til de gældende regler, hvor der alene er krav om

at sikre, at de kvalificerede ejere er egnede til at sikre en

fornuftig og forsvarlig drift af virksomheden. Ligeledes går

ændringen videre end anbefalet af Europarådet, idet Europa-

rådets anbefaling går på egnethed og hæderlighed i forhold

til reelle ejere. Der henvises nærmere til afsnit 2.7.2. i de

almindelige bemærkninger.

Det bemærkes dog, at den foreslåede udvidelse af kravene

om egnethed og hæderlighed ikke forventes at få praktisk

betydning for størstedelen af danske valutavekslingsvirk-

somheder, da der ofte vil være personsammenfald mellem

de personer, der udfører funktioner, hvor der skal indhentes

oplysninger om egnethed og hæderlighed. Der henvises nær-

mere til afsnit 2.7. i de almindelige bemærkninger.

For yderligere om kravene til oplysninger, som skal gives

til Finanstilsynet ved ansøgning om tilladelse til at drive

valutavekslingsvirksomhed, henvises i øvrigt til Folketings-

tidende 2016-17, 1. samling, B, Betænkning til L41, som

fremsat side 50.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4, nr. 5-6 og 8-9, og

bemærkningerne hertil.

Til nr. 8 (§ 45, stk. 1, i hvidvaskloven)

Det følger af hvidvasklovens § 45, stk. 1, at et medlem af

bestyrelsen eller direktionen i en valutavekslingsvirksomhed

eller, hvor valutaveksling udøves af en enkeltmandsvirk-

somhed, indehaveren eller, hvor valutavekslingsvirksomhe-

den drives som juridisk person uden bestyrelse eller direk-

tion, den eller de ledelsesansvarlige 1) skal have tilstræk-

kelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne

varetage hvervet eller stillingen, 2) skal have et tilstrække-

lig godt omdømme og kunne udvise hæderlighed, integritet

og tilstrækkelig uafhængighed ved varetagelsen af hvervet

eller stillingen, 3) ikke må være pålagt strafansvar for over-

trædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller an-

den relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko

for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin

stilling på betryggende måde, 4) ikke må have indgivet

begæring om eller være under rekonstruktionsbehandling,

konkurs eller gældssanering og 5) ikke må have udvist en

sådan adfærd, at der er grund til at antage, at vedkommende

ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.

Det følger af artikel 47, stk. 2, i 4. hvidvaskdirektiv, at

medlemsstater skal pålægge de kompetente myndigheder at

sikre, at de personer, som varetager en ledelsesfunktion i

valutavekslingsvirksomheder, eller som er de reelle ejere af

sådanne virksomheder, besidder den fornødne egnethed og

hæderlighed.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Det følger af artikel 3, nr. 6, i 4. hvidvaskdirektiv, at direkte

eller indirekte besiddelse af eller kontrol over mere end 25

pct. af en juridisk person anses som en indikation på direkte

eller indirekte reelt ejerskab.

Det følger af § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed,

jf. lov nr. 453 af 10. juni 2003, at der ved kvalificeret an-

del forstås direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10

pct. af kapitalen eller stemmerettighederne eller en andel,

som giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse

på ledelsen af den finansielle virksomhed, den finansielle

holdingvirksomhed eller forsikringsholdingvirksomheden.

Det foreslås, at

§ 45, stk. 1,

ændres, så valutavekslingsvirk-

somhedens ejere af kvalificerede andele også omfattes af

bestemmelsen og således skal opfylde ovennævnte krav.

Den foreslåede ændring medfører, at en valutavekslings-

virksomheds ejere af kvalificerede andele skal opfylde de

samme krav om egnethed og hæderlighed, som et medlem af

bestyrelsen eller direktionen i en valutavekslingsvirksomhed

eller, hvor valutaveksling udøves af en enkeltmandsvirk-

somhed, indehaveren eller, hvor valutavekslingsvirksomhe-

den drives som juridisk person uden bestyrelse eller direk-

tion, den eller de ledelsesansvarlige skal opfylde.

Hvor der er tale om en enkeltmandsvirksomhed, vil der være

personsammenfald mellem virksomhedens ejer af kvalifice-

rede andele og virksomhedens direktør, hvorfor der allerede

efter gældende ret foretages en vurdering af ejere af kvalifi-

cerede andeles egnethed og hæderlighed.

Den foreslåede ændring går videre end kravet til vurdering

af egnethed og hæderlighed af en valutavekslingsvirksom-

heds reelle ejere i artikel 47, stk. 2, i 4. hvidvaskdirektiv.

For kravene til egnethed og hæderlighed henvises i øvrigt

til Folketingstidende 2016-17, 1. samling, B, betænkning til

L41, som fremsat side 50.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4, nr. 5-7 og 9, og

bemærkningerne hertil.

Til nr. 9 (§ 45, stk. 2, 1. pkt., i hvidvaskloven)

Det følger af hvidvasklovens § 45, stk. 2, 1. pkt., at et med-

lem af bestyrelsen eller direktionen i en valutavekslings-

virksomhed eller, hvor valutaveksling udøves af en enkelt-

mandsvirksomhed, indehaveren eller, hvor valutavekslings-

virksomheden drives som juridisk person uden bestyrelse

eller direktion, den eller de ledelsesansvarlige skal meddele

Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1

i forbindelse med indtræden i virksomhedens ledelse eller,

hvor valutaveksling udøves af en enkeltmandsvirksomhed, i

forbindelse med ansøgning om tilladelse, jf. § 41.

Det foreslås, at

§ 45, stk. 2, 1. pkt.,

ændres, så også valuta-

vekslingsvirksomhedens ejere af kvalificerede andele, jf. §

5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, omfattes af bestem-

melsen.

Dette betyder, at en valutavekslingsvirksomheds ejere af

kvalificerede andele skal meddele Finanstilsynet oplysnin-

ger om forhold som nævnt i stk. 1 i forbindelse med ind-

træden i virksomhedens ledelse og som ejer af kvalificere-

de andele i forbindelse med ansøgning om tilladelse, jf. §

41. Oplysningerne vedrører således krav om egnethed og

hæderlighed.

Til nr. 10 (§ 55, stk. 1, 1. pkt., i hvidvaskloven)

Hvidvasklovens § 55, stk. 1, 1. pkt., indeholder regler om

offentliggørelse af reaktioner givet af Finanstilsynet i hen-

hold til hvidvaskloven. For en nærmere beskrivelse af gæl-

dende ret henvises til pkt. 2.8. i de almindelige bemærknin-

ger til lovforslaget.

Det foreslås i

§ 55, stk. 1, 1. pkt.,

at ændre »givet« til

»tildelt«.

Der er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, som

har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at

tydeliggøre det forhold, at vedtagne administrative bødefo-

relæg er en reaktion i henhold til § 55, stk. 1, 1. pkt.

Der er ikke tilsigtet ændringer af den gældende retstilstand.

Til nr. 11 (§ 78 a, stk. 1, i hvidvaskloven)

Det følger af hvidvasklovens § 78 a, stk. 1, at Finanstilsynet

i et bødeforelæg til en fysisk eller juridisk person kan tilken-

degive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis hvidvasklo-

vens § 7, stk. 1 eller 2, § 8, stk. 1-4 eller 6, § 9, stk. 1 eller

2, § 10, § 11, stk. 1 eller 2, stk. 3, 1., 3. eller 4. pkt., eller

stk. 4, 2. pkt., § 12, § 14, stk. 1, stk. 2, 2. pkt., stk. 3, stk.

4, 2. pkt., eller stk. 5, § 17, stk. 1 eller 2, § 18, stk. 1-6, §

19, § 20, § 22, stk. 2 eller 3, § 24, stk. 1, 2. pkt., eller stk. 2

eller 3, § 25, stk. 1 eller 2, § 26, stk. 1, eller 3, eller stk. 4, 1.

pkt., §§ 30, 31, 40 eller 43 eller § 48, stk. 1, er overtrådt, og

overtrædelsen ikke skønnes at ville medføre højere straf end

bøde, og hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer

sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden

en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i

bødeforelægget.

Efter hvidvasklovens § 48, stk. 2, skal virksomheder og

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

personer omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 22-26,

registreres hos Finanstilsynet for at kunne udøve deres akti-

viteter.

Den gældende bestemmelse i hvidvasklovens § 1, stk. 1,

nr. 22-26, omfatter udbydere af veksling mellem virtuelle

valutaer og fiatvalutaer, udbydere af virtuelle tegnebøger,

udbydere af veksling mellem én eller flere typer af virtuel-

le valutaer, udbydere af overførsel af virtuelle valutaer og

udstedere af virtuelle valutaer. Med lovforslagets § 4, nr. 1,

foreslås det, at § 1, stk. 1, nr. 26, affattes, så udbydere af

tjenester relateret til udstedelse af virtuelle valutaer omfattes

af hvidvaskloven. Der henvises til dette lovforslags § 4, nr.

1, om ændring af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 26.

I henhold til § 78 a kan der ikke i dag udstedes administrati-

ve bødeforelæg for overtrædelse af bestemmelsen i hvidvas-

klovens § 48, stk. 2.

Det foreslås at ændre

§ 78 a, stk. 1,

så Finanstilsynet vil

kunne udstede administrative bødeforelæg for overtrædelse

hvidvasklovens § 48, stk. 2.

Et eksempel på en klar overtrædelse af bestemmelsen kan

f.eks. være, at en udbyder af overførsel af virtuelle valuta-

er driver virksomhed uden at have ladet sig registrere hos

Finanstilsynet. Ved overtrædelse af bestemmelsen er det

klare udgangspunkt, at en bøde vil skulle udmåles efter

princippet om graduerede minimumsbøder. Hvis der er tale

om en virksomhed med f.eks. en årlig nettoomsætning på

under 50 mio. kr., skal der udmåles en minimumsbøde på

50.000 kr., jf. Folketingstidende, 2018-19, 1. samling, A, L

47 som fremsat, side 44. Har virksomheden i en periode

været drevet uden fornøden registrering og ikke overholdt

reglerne i hvidvaskloven og derfor eksempelvis undladt at

undersøge mistænkelige transaktioner til en værdi af 100

mio. kr., vil virksomheden efter transaktionsprincippet ifalde

en bøde på 25 mio. kr. I dette tilfælde udmåles bøden efter

transaktionsprincippet (25 pct. af transaktionsbeløbet). Hvis

der ikke foreligger den fornødne sikkerhed til at udstede

et administrativt bødeforelæg, kan Finanstilsynet efter om-

stændighederne overveje at udstede påbud eller indgive po-

litianmeldelse. For nærmere om Finanstilsynets adgang til at

udstede administrative bødeforlæg henvises til Folketingsti-

dende, 2019-20, A, L 58, som fremsat side 106.

Til nr. 12 (§ 85, stk. 2 og 3, i hvidvaskloven)

Det fremgår af § 85 i hvidvaskloven, at loven ikke gælder

for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning kan

sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne og Grønland

med de ændringer, de færøske og grønlandske forhold tilsi-

ger.

Ved anordning nr. 956 af 17. maj 2021 om ikrafttræden

for Grønland af lov om forebyggende foranstaltninger mod

hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) blev

lov nr. 651 af 8. juni 2017 (hvidvaskloven) sat i kraft for

Grønland. Hvidvaskloven, som sat i kraft for Grønland, blev

senere ændret ved anordning nr. 2627 af 28. december 2021,

der sætter lov nr. 553 af 7. maj 2019 i kraft for Grønland. De

seneste ændringer til den danske hvidvasklov er derimod

ikke sat i kraft for Grønland.

Det følger af § 57, stk. 1, i hvidvaskloven som sat i kraft

for Grønland, at Erhvervsstyrelsen påser, at virksomheder

og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 15 og 22, overholder

denne lov, regler udstedt i medfør heraf og forordninger

udstedt af Europa Parlamentet og Rådet indeholdende regler

om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juri-

diske enheder eller organer.

§ 1, stk. 1, nr. 15, omfatter revisorer og revisionsvirksomhe-

der godkendt i henhold til revisorloven og eksterne boghol-

dere samt enhver anden person, der forpligter sig til at yde

hjælp, bistand eller anden rådgivning om skatteanliggender

som sin vigtigste erhvervsmæssige virksomhed.

§ 1, stk. 1, nr. 22, omfatter virksomheder og personer, der

erhvervsmæssigt opbevarer, handler eller formidler handel

med kunstværker, herunder gallerier og auktionshuse, hvor

værdien af transaktionen, eller af en række indbyrdes for-

bundne transaktioner, udgør 50.000 kr. eller derover.

Det fremgår af § 57, stk. 1, i lov nr. 651 af 8. juni 2017

(den danske hvidvasklov), som ændret ved lov nr. 553 af

7. maj 2019, at Erhvervsstyrelsen påser, at virksomheder

og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 15-18, overholder

loven, regler udstedt i medfør heraf og forordninger udstedt

af Europa-Parlamentet og Rådet indeholdende regler om fi-

nansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske

enheder eller organer.

§ 1, stk. 1, nr. 15-18, omfatter revisorer og revisionsvirk-

somheder godkendt i henhold til revisorloven, jf. nr. 15,

ejendomsmæglere og ejendomsmæglervirksomheder, jf. nr.

16, virksomheder og personer, der i øvrigt erhvervsmæssigt

leverer samme ydelser som visse advokater, visse ejendoms-

mæglere og ejendomsmæglervirksomhed samt visse reviso-

rer og revisionsvirksomheder, herunder revisorer, som ikke

er godkendt i henhold til revisorloven, skatterådgivere, jf. nr.

17, samt eksterne bogholdere og udbydere af tjenesteydelser

til virksomheder, jf. nr. 18.

§ 1, stk. 1, nr. 16 og nr. 18, er ikke sat i kraft for Grønland,

men det er § 1, stk. 1, nr. 15 og 17.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Ved en fejl er § 1, stk. 1, nr. 17, imidlertid ikke nævnt i

tilsynsbestemmelsen for Erhvervsstyrelsen i § 57, stk. 1.

Ved kongelig anordning nr. 813 af 12. august 2019 om

ikrafttræden for Færøerne af lov om forebyggende foran-

staltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme

(hvidvaskloven) blev lov nr. 651 af 8. juni 2017 (hvidvas-

kloven) sat i kraft for Færøerne.

Det følger af § 27 i anordningen, at advokater i visse tilfæl-

de er undtaget fra pligten i § 26 om underretning ved viden,

mistanke eller formodning om, at en transaktion, midler el-

ler en aktivitet har eller har haft tilknytning til hvidvask eller

finansiering af terrorisme. Advokater er således undtaget fra

underretningspligten i forbindelse med sager, der føres ved

Skatta- og avgjaldskærunevndini.

Ved lagtingslov nr. 147 af 25. november 2021 om Føroya

Kærustovni, er Føruya Kærustovni blevet etableret som en

ny klageinstans, der pr. 1. januar 2022 erstatter Skatta- og

avgjaldskærunevndini.

Det foreslås i § 85 at indsætte et nyt

stk. 2

Efter det foreslåede

stk. 2

vil de dele af § 57, stk. 1, 1.

pkt., som i medfør af stk. 1 er sat i kraft for Grønland, ved

kongelig anordning kunne sættes helt eller delvist i kraft

på ny for Grønland med de ændringer, som de grønlandske

forhold tilsiger.

Det foreslåede stk. 2 vil medføre, at der indsættes en ny

anordningshjemmel i § 85, som kan anvendes til at sætte

§ 57, stk. 1, 1. pkt., i kraft på ny for Grønland med de

ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Hvidvaskloven, som sat i kraft for Grønland, er senere ænd-

ret ved anordning nr. 2627 af 28. december 2021, som sætter

lov nr. 553 af 7. maj 2019 i kraft. De seneste ændringer til

den danske hvidvasklov, herunder til § 1, stk. 1, er derimod

ikke sat i kraft for Grønland. Når § 57, stk. 1, 1. pkt.,

sættes helt eller delvist i kraft på ny for Grønland, er der

således retlige forhold i Grønland, der tilsiger, at de seneste

ændringer af § 57, stk. 1, 1. pkt., i den danske hvidvasklov

ikke skal sættes i kraft for Grønland, da det vil medføre en

forkert henvisning til § 1, stk. 1, i hvidvaskloven, som sat i

kraft for Grønland.

Retlige forhold i Grønland tilsiger således, at § 57, stk. 1,

1. pkt., skal sættes i kraft på ny uden de ændringer til den

danske hvidvasklov, der er indført efter ændringerne ved lov

nr. 553 af 7. maj 2019.

Formålet med den foreslåede § 85, stk. 2, er således, at den

korrekte henvisning til § 1, stk. 1, nr. 17, i § 57, stk. 1, 1.

pkt., som sat i kraft for Grønland, kan tilføjes. Indsættelse af

den korrekte henvisning vil medføre, at Erhvervsstyrelsens

kompetence i Grønland udvides til at omfatte virksomheder

og personer, der i øvrigt erhvervsmæssigt leverer samme

ydelser som de i nr. 14-16 nævnte persongrupper, herunder

revisorer, som ikke er godkendt i henhold til revisorloven,

skatterådgivere og eksterne bogholdere, jf. hvidvasklovens §

1, stk. 1, nr. 17.

Efter det foreslåede

stk. 3

vil de dele af § 27, som i medfør

af stk. 1 er sat i kraft for Færøerne, ved kongelig anordning

kunne sættes helt eller delvist i kraft på ny for Færøerne

med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Det foreslåede stk. 3 vil medføre, at anordningshjemlen i

§ 85 kan anvendes på ny for Færøerne. Formålet er ved

anordning at kunne ændre bestemmelsen i § 27, så bestem-

melsen henviser til Førova Kærustovni, som er den korrekte

klageinstans på Færøerne.

Til § 5

Til nr. 1 (§ 1, stk. 4, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende bestemmelse i § 1, stk. 4, 1. pkt., i lov om

finansiel virksomhed fastsætter, hvilke bestemmelser i lov

om finansiel virksomhed der finder anvendelse for filialer

her i landet af udenlandske virksomheder, der er meddelt

tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i

et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som

Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

Det fremgår af § 354 b i lov om finansiel virksomhed, at Fi-

nanstilsynet skal orientere offentligheden om sager, som er

behandlet af Finanstilsynet, anklagemyndigheden eller dom-

stolene, og som er af almen interesse eller af betydning for

forståelsen af §§ 43-60 e i lov om finansiel virksomhed og

bekendtgørelser udstedt i medfør heraf. §§ 43-60 e regulerer

god skik for finansielle virksomheder. Bestemmelsen finder

anvendelse på alle finansielle virksomheder.

Det foreslås i

§ 1, stk. 4, 1. pkt.,

at indsætte en henvisning til

§ 354 b.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Finanstilsynets pligt

i § 354 b også finder anvendelse for filialer her i landet af

udenlandske finansielle virksomheder.

Med den foreslåede ændring skal Finanstilsynet orientere

offentligheden om sager, der involverer filialer her i landet

af udenlandske virksomheder fra et land inden for Den

Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

aftale med på det finansielle område, som er behandlet af Fi-

nanstilsynet, anklagemyndigheden eller domstolene, og som

er af almen interesse eller af betydning for forståelsen af

reglerne om god skik.

Den foreslåede ændring skal være med til at sikre, at reg-

lerne om offentlighed og åbenhed i forhold til regler på

forbrugerområdet, som allerede i dag gælder for finansielle

virksomheder, også finder anvendelse for filialer og agenter

fra udenlandske virksomheder her i landet.

Til nr. 2 (§ 1, stk. 4, 4. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Anvendelsesområdet for lov om finansiel virksomhed er

fastsat i lovens § 1. Den gældende bestemmelse i § 1, stk.

4, 4. pkt., fastsætter, hvilke bestemmelser i loven der finder

anvendelse for udenlandske kreditinstitutter med tilladelse i

et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som

Unionen har indgået aftale med på det finansielle område

(EU-/EØS-lande), der yder eller udfører investeringsservice

og -aktiviteter her i landet gennem filial eller tilknyttet agent

etableret her i landet.

Det foreslås i

§ 1, stk. 4, 4. pkt.,

at indsætte en henvisning til

§ 354 b og § 363 b, stk. 1 og 2.

Den foreslåede ændring af § 1, stk. 4, 4. pkt., vil medfø-

re, at § 363 b, stk. 1 og 2, også vil finde anvendelse på

udenlandske kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et

land inden for Den Europæiske Union eller et land, som

Unionen har indgået aftale med på det finansielle område

(EU-/EØS-lande), som yder eller udfører investeringsservice

og -aktiviteter her i landet gennem en filial eller en tilknyttet

agent, der er etableret her i landet.

Den foreslåede ændring sker på baggrund af dette lovfor-

slags § 5, nr. 28, hvor det bl.a. foreslås at indsætte § 363

b, stk. 1 og 2, som fastsætter regler for afgiftsbetaling til

Finanstilsynet for udenlandske kreditinstitutter fra et andet

EU-/EØS-land, der yder eller udfører investeringsservice og

-aktiviteter her i landet gennem filial eller tilknyttet agent

etableret her i landet.

Der henvises til lovforslagets § 5, nr. 28, og bemærkninger-

ne hertil for så vidt angår forslaget til § 363 b, stk. 1 og 2, i

lov om finansiel virksomhed.

Den foreslåede ændring vil videre medføre, at Finanstilsy-

nets pligt i § 354 b også finder anvendelse for filialer og til-

knyttede agenter her i landet af udenlandske kreditinstitutter,

der har tilladelse til at yde investeringsservice eller udføre

investeringsaktiviteter.

Den foreslåede henvisning til § 354 b vil medføre, at Fi-

nanstilsynet skal orientere offentligheden om sager, der in-

volverer filialer og tilknyttede agenter her i landet af uden-

landske kreditinstitutter inden for Den Europæiske Union

eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det

finansielle område, som er behandlet af Finanstilsynet, an-

klagemyndigheden eller domstolene, og som er af almen

interesse eller af betydning for forståelsen af reglerne om

god skik.

Til nr. 3 (§ 1, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed)

Anvendelsesområdet for lov om finansiel virksomhed er

fastsat i lovens § 1. Den gældende § 1, stk. 6, fastsætter,

hvilke bestemmelser i loven der finder anvendelse for uden-

landske kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et land

uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har ind-

gået aftale med på det finansielle område (tredjelande), og

som har tilladelse fra Finanstilsynet til grænseoverskridende

at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter her i

landet til godkendte modparter og professionelle kunder.

Det foreslås i

§ 1, stk. 6,

at indsætte en henvisning til § 363

b, stk. 4.

Den foreslåede ændring af § 1, stk. 6, vil medføre, at §

363 b, stk. 4, også vil finde anvendelse for udenlandske

kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et tredjeland, og

som har tilladelse fra Finanstilsynet til grænseoverskridende

at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter her i

landet til godkendte modparter og professionelle kunder.

Den foreslåede ændring sker på baggrund af lovforslagets

§ 5, nr. 28, hvor det foreslås at indsætte § 363 b, stk. 4,

som fastsætter regler for afgiftsbetaling til Finanstilsynet

for udenlandske kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse

i et tredjeland, og som har tilladelse fra Finanstilsynet til

grænseoverskridende at yde eller udføre investeringsservice

og -aktiviteter her i landet til godkendte modparter og pro-

fessionelle kunder.

Der henvises til lovforslagets § 5, nr. 28, og bemærkninger-

ne hertil for så vidt angår forslaget til § 363 b, stk. 4, i lov

om finansiel virksomhed.

Til nr. 4-6 (§ 5, stk. 1, nr. 22, litra a-d, i lov om finansiel

virksomhed)

Det følger af artikel 300 i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsik-

rings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) 2021/C

423/12, at de beløb, der er udtrykt i euro i direktivet, re-

videres hvert femte år ved at forhøje grundbeløbet i euro

med den procentuelle ændring i samtlige medlemsstaters al-

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

mindelige harmoniserede forbrugerprisindeks. Der anvendes

i Solvens II-direktivet bl.a. beløbsgrænser til afgrænsning

af direktivets anvendelsesområde og som absolutte og be-

løbsmæssigt fastlagte minimumsgrænser for forsikringssel-

skabers kapitalkrav. For at tage højde for inflation bør disse

beløb således kunne justeres, hvilket sker ved, at Kommis-

sionen meddeler de reviderede beløb. Solvens II-direktivet

har fundet anvendelse siden 1. januar 2016, og den første

femårige periode gik fra 31. december 2015 til 31. december

2020. Beløbene blev derfor revideret af Kommissionen i

2021, og de reviderede beløb skal gennemføres i medlems-

staterne.

De oprindelige beløbsgrænser fra Solvens II-direktivet er

afspejlet i en række bestemmelser i lov om finansiel virk-

somhed, herunder § 5, stk. 1, nr. 22.

Den gældende § 5, stk. 1, nr. 22, i lov om finansiel virksom-

hed definerer et gruppe 1-forsikringsselskab som et forsik-

ringsselskab, der udøver grænseoverskridende virksomhed

i henhold til §§ 38 eller 39 eller forsikrings- eller genforsik-

ringsvirksomhed omfattet af en eller flere af forsikringsklas-

serne 10-15 i bilag 7, medmindre de udgør accessoriske

risici, eller et selskab, som i 3 på hinanden følgende år har

opfyldt mindst én af følgende betingelser: a) Selskabets årli-

ge bruttopræmie overstiger 5 mio. euro. b) Selskabets sam-

lede forsikringsmæssige bruttohensættelser eksklusive gen-

forsikringsaftaler og aftaler med ISPV�½er overstiger 25 mio.

euro. c) Selskabet er en del af en koncern, og koncernens

samlede forsikringsmæssige bruttohensættelser eksklusive

genforsikringsaftaler og aftaler med ISPV�½er overstiger 25

mio. euro. d) Selskabet udøver genforsikringsvirksomhed,

som overstiger 0,5 mio. euro af selskabets bruttopræmie,

2,5 mio. euro af dets forsikringsmæssige bruttohensættelser

eksklusive genforsikringsaftaler og aftaler med ISPV�½er, 10

pct. af dets bruttopræmier eller 10 pct. af dets forsikrings-

mæssige bruttohensættelser eksklusive genforsikringsaftaler

og aftaler med ISPV�½er.

Bestemmelsen implementerer artikel 4, stk. 1, i Solvens

II-direktivet, som omhandler anvendelsesområdet for direk-

tivets regler, hvor afgrænsningen af Solvens II-reglerne fore-

tages ved at udelukke selskaber under en vis størrelse.

I § 5, stk. 1, nr. 23, defineres et gruppe 2-forsikringsselskab

som et forsikringsselskab, der ikke er et gruppe 1-forsikring-

selskab.

Det foreslås at ændre beløbsgrænserne i

§ 5, stk. 1, nr. 22,

litra a-d.

De foreslåede ændringer af § 5, stk. 1, nr. 22, litra a-d, er en

konsekvens af artikel 300 i Solvens II-direktivet.

Det foreslåede vil medføre, at beløbene i § 5, stk. 1, nr.

22, litra a-d, kommer til at stemme overens med de beløbs-

grænser, som Kommissionen har offentliggjort i Meddelelse

om tilpasning i overensstemmelse med inflationen af de be-

løb, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og

genforsikringsvirksomhed (Solvens II) 2021/C 423/12.

Beløbsreguleringen kan påvirke den nuværende inddeling

i gruppe 1-forsikringsvirksomhed og gruppe 2-forsikrings-

virksomhed, så forsikringsselskaber, der i dag er gruppe 1-

forsikringsselskaber, ikke længere opfylder de nedre beløbs-

grænser og dermed fremadrettet skal betegnes som gruppe

2-forsikringsselskaber.

For at Finanstilsynet kan føre et effektivt tilsyn med for-

sikringsselskaberne, er det nødvendigt, at selskaberne un-

derretter Finanstilsynet om en sådan ændring, da dette har

betydning for, hvilket regelsæt Finanstilsynet skal føre tilsyn

efter. Selskaber, der ændrer status fra at være et gruppe

1-forsikringsselskab til et gruppe 2-forsikringsselskab eller

et gruppe 2-forsikringsselskab til et gruppe 1-forsikringssel-

skab, skal derfor straks og senest efter 8 dage underrette

Finanstilsynet herom, jf. § 11, stk. 8, i lov om finansiel

virksomhed.

Til nr. 7 (§ 12, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af den gældende § 12, stk. 1, i lov om finansiel

virksomhed, at banker, realkreditinstitutter og investerings-

forvaltningsselskaber skal være aktieselskaber. Yderligere

fremgår det, at andelskasser skal være andelsselskaber, spa-

rekasser skal være selvejende institutioner, forsikringssel-

skaber skal være aktieselskaber, gensidige selskaber eller

tværgående pensionskasser, og at captivegenforsikringssel-

skaber skal være aktieselskaber.

Reglen henviser til selskabslovens § 5, stk. 1, nr. 1, og

medfører derved, at de regler, der gælder for aktieselskaber i

selskabsloven med de undtagelser hertil, der findes i lov om

finansiel virksomhed, skal gælde for de nævnte institutty-

per. Dette er blandt andet kravene til stiftelse og registrering.

Den gældende § 12, stk. 1, omfatter ikke finansielle holding-

virksomheder. Da finansielle holdingvirksomheder ikke er

omfattet af § 12, stk. 1, gælder der ikke krav om, med

hvilken selskabsform finansielle holdingvirksomheder skal

etableres.

Det foreslås, at ændre

§ 12, stk. 1,

i lov om finansiel virk-

somhed, så der indføres et krav om, at finansielle holding-

virksomheder skal være aktieselskaber eller anpartsselska-

ber.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Formålet med ændringen er at åbne op for muligheden

for, at finansielle holdingvirksomheder kan etableres som

anpartsselskaber. Selvom der for nuværende ikke gælder

et krav om selskabsform for disse, skal de opfylde kapital-

krav i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-

institutter og investeringsselskaber (CRR). Egentlige kerne-

kapitalinstrumenter efter denne forordning skal godkendes

af Finanstilsynet. Finanstilsynet har pligt til at høre Den

Europæiske Bankmyndigheds (EBA), der offentliggør en

liste over godkendte instrumenter i medlemslandene.

Den foreslåede § 12, stk. 1, vil medføre, at finansielle hol-

dingvirksomheder kan etableres som anpartsselskaber, mens

banker, realkredit- eller -institutter og investeringsforvalt-

ningsselskaber stadig skal være aktieselskaber. Ændringen

vil desuden medføre, at holdingvirksomheder, der allerede

er etableret som et anpartsselskab, ikke behøver at blive

omdannet til et aktieselskab.

Til nr. 8 (§ 13, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af den gældende § 13, stk. 1, i lov om finan-

siel virksomhed, at aktiekapitalen i finansielle virksomheder

skal betales fuldt ud.

Bestemmelsen er en fravigelse fra de almindelige regler

i selskabsloven om, at 25 pct. (dog mindst 40.000 kr.)

af aktiekapitalen skal være indbetalt, jf. selskabsloven §

33. Hensynet til, at aktiekapitalen i finansielle virksomheder

skal være fuldt indbetalt, er, at aktiekapitalen skal være

tabsabsorberende i f.eks. en konkurssituation. Derfor kan

aktiekapitalen i finansielle virksomheder ikke være delvist

indbetalt, som det er tilfældet i andre kapitalselskaber. Det

er desuden et krav efter artikel 28, stk. 1, litra b, i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af

26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter

og investeringsselskaber (CRR), at egentlige kernekapitalin-

strumenter er fuldt indbetalt for at kunne kvalificeres som

egentlige kernekapitalinstrumenter og derved tælle med i

kapitalgrundlaget.

Der er i gældende dansk ret ikke et lignende krav for finan-

sielle holdingvirksomheder, på trods af at reglerne i CRR

artikel 28 finder anvendelse på finansielle holdingvirksom-

heder, og kapitalen derfor skal være fuldt indbetalt for at

kunne tælle med i kapitalgrundlaget.

Det foreslås at ændre

§ 13, stk. 1, 1. pkt.,

så aktie- eller

anpartskapitalen i finansielle holdingvirksomheder ligeledes

skal være fuldt indbetalt.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede

ændring til § 12, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf.

dette lovforslags § 5, nr. 7.

Formålet med ændringen er at tilpasse reglerne i lov om

finansiel virksomhed til kravet i CRR om fuld indbetaling

af egentlige kernekapitalinstrumenter ved at lade kravet om

fuld indbetaling af selskabskapital efter § 13, stk. 1, omfatte

finansielle holdingvirksomheder.

Den foreslåede ændring af § 13, stk. 1, vil medføre, at det

efter lov om finansiel virksomhed er et krav, at kapitalen i

finansielle holdingvirksomheder er fuldt indbetalt.

Til nr. 9 (§ 13, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af den gældende § 13 stk. 2, i lov om finan-

siel virksomhed, at deling af aktiekapitalen i aktieklasser

med forskellig stemmeret ikke kan finde sted i pengeinstitut-

ter, investeringsforvaltningsselskaber, realkreditinstitutter og

forsikringsselskaber.

Der kan således ikke i de nævnte virksomheder udstedes

stemmeløse aktier. Bestemmelsen sikrer lige stemmeret for

alle aktier i virksomheder omfattet af bestemmelsen og for-

hindrer derved, at en aktionær med en beskeden mængde

aktier kan dominere en finansiel virksomhed.

Det foreslås at ændre

§ 13, stk. 2,

så finansielle holding-

virksomheder omfattes af bestemmelsen og derfor ikke kan

dele kapitalen i klasser med forskellig stemmeret. Ligeledes

foreslås det at tilføje anpartskapital som følge af forslaget

til § 12, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. dette

lovforslags § 5, nr. 7.

Den foreslåede ændring af § 13, stk. 2, vil medføre, at der

ikke kan ske deling af hverken aktie- eller anpartskapital i

klasser med forskellig stemmeværdi.

Til nr. 10 (§ 13 a i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af den gældende § 13 a, i lov om finansiel virk-

somhed, at selskabslovens §§ 110, 286, 306 og 318 k ikke

finder anvendelse på pengeinstitutter og realkreditinstitutter.

De fire bestemmelser i selskabsloven vedrører situationer,

hvor en kapitalejer, der har modsat sig en beslutning, der

dog bliver vedtaget, kan kræve, at kapitalselskabet indløser

kapitalejerens kapitalandele. Dette kan ske ved beslutninger,

hvor kapitalejers forpligtelser over for selskabet forøges, jf.

selskabsloven § 110, ved grænseoverskridende fusion, jf.

selskabsloven § 286, ved grænseoverskridende spaltning, jf.

selskabsloven § 306, og ved flytning til et andet EU/EØS-

land, jf. selskabsloven § 318 k.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Der gælder ikke samme undtagelser for kapitalejere i penge-

institutter og realkreditinstitutter, da disse er specifikt und-

taget fra de nævnte bestemmelser i selskabsloven. Dette

skyldes, at det efter artikel 28, stk. 1, litra f, i Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsyns-

mæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber

(CRR) er et krav, at ingen kapitalejere må have krav på

selskabet på indløsning af kapitalindskud. Hvis de forskel-

lige muligheder for indløsning efter selskabslovens regler

kunne finde anvendelse for penge- og realkreditinstitutter,

ville kapitalindskud ikke kunne kvalificeres som egentlige

kernekapitalinstrumenter efter CRR.

Det foreslås at ændre

§ 13 a,

så undtagelsen til selskabslo-

vens §§ 110, 286, 306 og 318 k også finder anvendelse for

realkreditinstitutter og finansielle holdingvirksomheder.

Dette skyldes, at det også er et krav for finansielle holding-

virksomheder, at selskabskapitalen kvalificeres som egentlig

kernekapital efter CRR. For at kapitalindskud kan kvalifice-

res som egentlig kernekapital efter CRR, må instrumenterne

ikke kunne kræves indløst i de tilfælde, der er omhandlet i

de fire bestemmelser i selskabsloven, og finansielle holding-

virksomheder skal derfor undtages fra kravet.

Formålet med ændringen er at få selskabskapitalen i realkre-

ditinstitutter og finansielle holdingvirksomheder til at opfyl-

de kravene i CRR artikel 28, stk. 1, litra f, om, at egentlige

kernekapitalinstrumenter ikke må kunne indløses, undtagen

ved likvidation og tilbagekøb med tilladelse.

Den foreslåede ændring af § 13 a vil medføre, at undtagel-

serne til selskabslovens §§ 110, 286, 306 og 318 k også

kommer til at gælde for finansielle holdingvirksomheder.

Til nr. 11 (§ 33, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)

Efter § 33, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed skal et

udenlandsk kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i et land

uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har

indgået aftale med på det finansielle område (tredjelande),

og for hvilket tredjeland Kommissionen ikke har vedtaget

en ækvivalensafgørelse vedrørende tredjelandets retlige og

tilsynsmæssige ramme som omhandlet i artikel 47, stk.

1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle in-

strumenter, eller hvor en sådan afgørelse ikke længere er

gyldig, have tilladelse af Finanstilsynet til grænseoverskri-

dende at yde investeringsservice eller udføre investeringsak-

tiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser her i

landet til godkendte modparter eller professionelle kunder.

Efter § 33, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed kan Finans-

tilsynet nægte tilladelse, jf. stk. 1, såfremt lovgivningen i det

land, hvor tredjelandskreditinstituttet er meddelt tilladelse

og er under tilsyn, vil vanskeliggøre Finanstilsynets opga-

ver.

Finanstilsynet kan efter § 33, stk. 5, i lov om finansiel virk-

somhed fastsætte nærmere regler om tilladelsesproceduren,

jf. stk. 1, herunder hvilken dokumentation der skal sendes

til Finanstilsynet i forbindelse med ansøgningen. Bemyndi-

gelsen er udnyttet i bekendtgørelse nr. 918 af 26. juni 2017

om tilladelsesproceduren for udenlandske kreditinstitutter

og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land

uden for Det Europæiske Union, og som ønsker at udføre

investeringsservice og investeringsaktiviteter i Danmark.

Det foreslås at indsætte et nyt

stk. 5,

hvorefter Finanstilsy-

net kan inddrage en tilladelse, jf. stk. 1, såfremt tredjelands-

kreditinstituttet ikke længere opfylder kravene for at få en

tilladelse, eller hvis Finanstilsynet ikke kan inddrive afgiften

efter § 363 b, stk. 4, på almindelig vis.

Den foreslåede § 33, stk. 5, vil medføre, at Finanstilsynet

kan inddrage en tilladelse meddelt efter § 33, stk. 1, hvis

et tredjelandskreditinstitut ikke længere har tilladelse til og

er under tilsyn i kreditinstituttets hjemland for så vidt an-

går den investeringsservice og -aktiviteter med eller uden

accessoriske tjenesteydelser, som er omfattet af tilladelsen

meddelt efter § 33, stk. 1. Finanstilsynet vil også kunne ind-

drage tilladelsen, hvis der ikke længere er indgået en afta-

le mellem Finanstilsynet og tredjelandskreditinstituttets til-

synsmyndighed i kreditinstituttets hjemland om konsultation

og samarbejde samt udveksling af information på området

for investeringsservice og -aktiviteter, eller hvis Finanstilsy-

net kommer i besiddelse af information om tredjelandskre-

ditinstituttet af betydning for opretholdelse af en tilladelse

meddelt efter § 33, stk. 1. Informationer af betydning for op-

retholdelse af en tilladelse meddelt efter § 33, stk. 1, omfat-

ter bl.a. informationer, hvorefter Finanstilsynet konstaterer,

at tredjelandskreditinstituttet udgør en risiko for de danske

investorers interesser, markedernes ordentlige funktion eller

den finansielle stabilitet i Danmark. Finanstilsynet vil desu-

den kunne inddrage en tilladelse meddelt efter § 33, stk.

1, hvis Europa-Kommissionen for tredjelandet, der er tred-

jelandskreditinstituttets hjemland, vedtager en ækvivalensaf-

gørelse vedrørende tredjelandets retlige og tilsynsmæssige

ramme som omhandlet i artikel 47, stk. 1, i Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj

2014 om markeder for finansielle instrumenter.

Den foreslåede § 33, stk. 5, vil videre medføre, at Finanstil-

synet kan inddrage en tilladelse meddelt efter § 33, stk. 1,

hvis tredjelandskreditinstituttet ikke rettidigt betaler afgift til

Finanstilsynet efter § 363 b, stk. 4.

Finanstilsynet vil kunne inddrage en tilladelse meddelt efter

§ 33, stk. 1, hvis Finanstilsynet ikke kan inddrive afgiftsbe-

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

talingen på almindelig vis. Inddragelsen vil således kunne

ske i tilfælde, hvor Finanstilsynet trods opkrævning af af-

giftsbetaling og rykkere for afgiftsbetaling ikke kan inddrive

afgiftsbetalingen.

Den foreslåede bestemmelse skal understøtte, at tredjelands-

kreditinstitutter med tilladelse efter § 33, stk. 1, bidrager

til finansieringen af de omkostninger, Finanstilsynet har i

forbindelse med tilsynet og administrationen af tilladelser

meddelt efter § 33, stk. 1.

Til nr. 12 (§ 33 a, stk. 5, 2. pkt., i lov om finansiel virksom-

hed)

Efter § 33 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, skal

et udenlandsk kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i et

land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke

har indgået aftale med på det finansielle område (tredjelan-

de), have tilladelse fra Finanstilsynet til at yde investerings-

service eller udføre investeringsaktiviteter med eller uden

accessoriske tjenesteydelser her i landet gennem en filial.

Efter den gældende § 33 a, stk. 5, kan Finanstilsynet inddra-

ge en tilladelse meddelt efter § 33 a, stk. 1, i henhold til §§

223 og 224.

Bestemmelsen i § 223 fastslår, at Finanstilsynet kan inddra-

ge tilladelsen til at drive virksomhed som pengeinstitut,

realkreditinstitut, investeringsforvaltningsselskab og forsik-

ringsselskab samt værdipapirhandler, hvis virksomheden an-

moder herom. Bestemmelsen i § 224 fastslår, i hvilke andre

tilfælde Finanstilsynet har beføjelse til at inddrage tilladel-

sen.

Det foreslås at indsætte et

2. pkt.

i § 33 a, stk. 5, hvorefter

Finanstilsynet, ud over de tilfælde, der er nævnt i §§ 223 og

224, kan inddrage en tilladelse meddelt efter § 33 a, stk. 1,

hvis Finanstilsynet ikke kan inddrive afgiften efter § 363 a

og § 363 b, stk. 3, på almindelig vis.

Den foreslåede ændring af § 33 a, stk. 5, vil medføre, at

Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse meddelt efter § 33

a, stk. 1, hvis Finanstilsynet ikke kan inddrive afgiftsbetalin-

gen på almindelig vis. Inddragelsen vil således kunne ske

i tilfælde, hvor Finanstilsynet trods opkrævning af afgifts-

betaling og rykkere for afgiftsbetaling ikke kan inddrive

afgiftsbetalingen.

Den foreslåede ændring skal understøtte, at tredjelandskre-

ditinstitutter med tilladelse efter § 33 a, stk. 1, bidrager til

finansieringen af de omkostninger, Finanstilsynet har med

tilsynet og administrationen af tilladelser meddelt efter § 33

a, stk. 1.

Til nr. 13 (§ 61, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af § 61, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,

at en fysisk eller juridisk person, der påtænker at erhverve

en kvalificeret andel i en finansiel virksomhed, en finansiel

holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirksomhed

på forhånd skal ansøge Finanstilsynet om godkendelse af

den påtænkte erhvervelse. Det samme gælder ved en på-

tænkt forøgelse af den kvalificerede andel, hvis denne efter

erhvervelsen vil udgøre eller overstige en grænse på hen-

holdsvis 20 pct., 33 pct. eller 50 pct. af selskabskapitalen

eller stemmerettighederne, eller vil medføre, at den finan-

sielle virksomhed, den finansielle holdingvirksomhed eller

forsikringsholdingvirksomheden bliver en dattervirksomhed.

Det fremgår af den gældende § 61, stk. 2, at Finanstilsynet

skal bekræfte modtagelsen af en sådan ansøgning senest to

arbejdsdage efter modtagelsen.

Det fremgår af § 61, stk. 3, at Finanstilsynet fra tidspunktet

for den skriftlige bekræftelse af modtagelsen af ansøgningen

og modtagelsen af alle de dokumenter, som kræves vedlagt

ansøgningen, har en vurderingsperiode på 60 arbejdsdage

til at vurdere ansøgningen. Det følger af § 61 a, hvilke

hensyn Finanstilsynet skal inddrage ved vurderingen af en

ansøgning.

Samtidig med bekræftelsen af modtagelsen af ansøgningen,

skal Finanstilsynet underrette den påtænkte erhverver om

den dato, hvor vurderingsperioden udløber, jf. § 61, stk. 3.

Det foreslås i

§ 61, stk. 2,

at lave en lovteknisk ændring,

hvor »efter stk. 4« ændres til: »jf. stk. 4«.

Der er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, som

har til formål at give mulighed for at tilpasse bemærkninger-

ne til § 61, stk. 2.

Formålet med ændringen af bestemmelsen er således at til-

passe bemærkningerne til bestemmelsen med henblik på at

sikre, at bemærkningerne er i overensstemmelse med de fæl-

les retningslinjer for tilsynsmæssig vurdering af erhvervelser

og forøgelser af kvalificerede kapitalandele i den finansielle

sektor angående det tidspunkt, hvor Finanstilsynets vurde-

ringsperiode på 60 arbejdsdage indledes.

Finanstilsynets bekræftelse af modtagelsen af en ansøgning

om erhvervelse eller forøgelse af en kvalificeret andel eller

yderligere oplysninger, jf. stk. 4, skal ske senest to arbejds-

dage efter modtagelsen. Finanstilsynets bekræftelse udgør

udelukkende et proceduremæssigt skridt vedrørende ansøg-

ningens formelle fuldstændighed. Hvis Finanstilsynet har

modtaget en fuldstændig ansøgning, bevirker Finanstilsynets

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

bekræftelse af modtagelsen af ansøgningen, at vurderingspe-

rioden på 60 arbejdsdage indledes.

Hvis ansøgningen er ufuldstændig, skal Finanstilsynet lige-

ledes bekræfte modtagelsen. Dette vil imidlertid ikke have

den virkning, at fristen på 60 arbejdsdage indledes. I en så-

dan bekræftelse er Finanstilsynet ikke forpligtet til at speci-

ficere, hvilke oplysninger der mangler, men kan specificere

dette i et særskilt brev, som skal udarbejdes inden for en

rimelig frist. Finanstilsynet skal efter modtagelsen af alle de

nødvendige oplysninger bekræfte modtagelsen. Dette bevir-

ker, at vurderingsperioden indledes.

Til nr. 14 (§ 64 b, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af § 64 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed

at et medlem af bestyrelsen i et pengeinstitut, et realkredit-

institut eller et forsikringsselskab hurtigst muligt og senest

12 måneder efter indtræden i bestyrelsen skal gennemføre

et grundkursus i de kompetencer, der er nødvendige for

at varetage de forpligtelser og funktioner, som kræves af

bestyrelsesmedlemmer i den virksomhedstype, som den på-

gældende er indtrådt i.

Det følger af § 64 b, stk. 2, at Finanstilsynet kan undtage

et medlem af bestyrelsen fra kravet i stk. 1, hvis medlem-

mets viden, faglige kompetencer eller erfaring må anses for

tilstrækkelig.

Det foreslås i § 64 b, at indsætte et nyt

stk. 3,

hvorefter Fi-

nanstilsynet kan undtage et medlem af bestyrelsen fra kravet

i stk. 1, hvis medlemmets dansksproglige færdigheder ikke

er tiltrækkelige til at gennemføre et grundkursus efter stk. 1,

og et godkendt kursus ikke udbydes på engelsk. Undtagel-

sen er betinget af, at medlemmet hurtigst muligt og senest

12 måneder efter indtræden i bestyrelsen gennemfører anden

undervisning, hvis indholdsmæssige rammer er godkendt

af Finanstilsynet, herunder en introduktion til den danske

selskabsretlige struktur og relevante områder, der er særlige

for danske finansielle virksomheder.

Den foreslåede bestemmelse er i overensstemmelse med

fagudvalgets anbefalinger, som fremgår af rapporten om

grundkursus for bestyrelsesmedlemmer i pengeinstitutter,

realkreditinstitutter og forsikringsselskaber (2016). I denne

anbefaler fagudvalget, at der ikke stilles krav til, at god-

kendte kursusudbydere helt eller delvist skal udbyde under-

visningen på engelsk. Der stilles i reglerne om udbud af

det lovpligtige grundkursus ikke krav om, at dette også

skal udbydes på engelsk. Fagudvalget anbefalede på den

baggrund, at udenlandske bestyrelsesmedlemmer, der ikke

har tilstrækkelige danskkundskaber til at kunne gennemfø-

re grundkurset på dansk, som konsekvens bør meddeles

dispensation fra gennemførelse af grundkurset. Fagudvalget

fandt, at udenlandske bestyrelsesmedlemmer ofte vil være

valgt ind i bestyrelsen på baggrund af særlig viden om eller

erfaring med finansielle virksomheder, og de pågældendes

behov for undervisning vil snarere være en introduktion til

den danske selskabsretlige struktur og de danske aktører

samt områder, som er særlige for danske virksomheder.

Der henvises til afsnit 5.2. og 6.2. i rapport om grundkursus

for bestyrelsesmedlemmer i pengeinstitutter, realkreditinsti-

tutter og forsikringsselskaber (2016).

Den foreslåede bestemmelse vil indebære en lovfæstelse af

Finanstilsynets allerede etablerede praksis på området, hvor-

efter Finanstilsynet kan undtage udenlandske bestyrelses-

medlemmer, som ikke har tilstrækkelige sproglige færdighe-

der til at gennemføre og få udbytte af et af de udbudte kurser

efter stk. 1, hvis medlemmet i stedet gennemfører anden

undervisning, hvis indholdsmæssige rammer er godkendt

af Finanstilsynet. Bestyrelsesmedlemmet skal gennemføre

undervisningen hurtigst muligt og senest 12 måneder efter

indtræden i bestyrelsen, således at det pågældende medlem

er i stand til at varetage de pligter og funktioner, som på-

kræves af medlemmer i bestyrelsen for et pengeinstitut, et

realkreditinstitut eller et forsikringsselskab.

De indholdsmæssige rammer for undervisningen vil som

udgangspunkt kunne godkendes, hvis undervisningen intro-

ducerer det pågældende bestyrelsesmedlem til den danske

selskabsretlige struktur og de danske aktører samt områder,

som er særlige for den danske finansielle lovgivning. Der-

udover kan undervisningen introducere bestyrelsesmedlem-

met til kompetenceområder, der indgår i et grundkursus,

hvor bestyrelsesmedlemmet vurderes ikke at leve op til læ-

ringsmålene. Undervisningen kan gennemføres internt hos

den virksomhed, som det pågældende bestyrelsesmedlem

indtræder i, eller hos eksterne parter. Finanstilsynet vurde-

rer de indholdsmæssige rammer for undervisningen i forbin-

delse med virksomhedens ansøgning om dispensation fra

kravet om gennemførsel af et grundkursus. Den foreslåede

bestemmelse er ikke til hinder for, at et pengeinstitut, et

realkreditinstitut eller et forsikringsselskab vælger at inklu-

dere yderligere emner eller forhold i undervisningen, som

specifikt er relevante for den pågældendes virksomhed.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke berøre den gældende

dispensationsadgang i stk. 2. Det gælder således som hidtil,

at et bestyrelsesmedlem, som har tiltrækkelig viden, faglig

kompetence og erfaring, kan undtages fra kravet om gen-

nemførelse af et grundkursus, hvis vedkommende opfylder

læringsmålene for kompetenceområderne i bekendtgørelsen.

Virksomheden og bestyrelsesmedlemmet skal kunne doku-

mentere, at bestyrelsesmedlemmet har gennemført undervis-

ningen.

Til nr. 15 (§ 64 b, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Det fremgår af § 64 b, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed,

at Finanstilsynet i særlige tilfælde kan tillade, at et medlem

af bestyrelsen gennemfører et grundkursus, jf. stk. 1, senere

end 12 måneder efter medlemmets indtræden i bestyrelsen.

Det foreslås i

§ 64 b, stk. 3,

der bliver stk. 4, at indsætte en

henvisning til det foreslåede stk. 3.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåe-

de ændring af § 64 b, stk. 3, hvorefter Finanstilsynet kan

undtage et medlem af bestyrelsen fra kravet i stk. 1, hvis

medlemmets sproglige færdigheder ikke er tilstrækkelige til

at gennemføre et grundkursus efter stk. 1, hvis medlemmet

hurtigst muligt og senest 12 måneder efter indtræden i be-

styrelsen gennemfører anden undervisning, hvis rammer er

godkendt af Finanstilsynet.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Finanstilsynet og-

så i særlige tilfælde kan tillade, at et udenlandsk medlem

af bestyrelsen i et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller

et forsikringsselskab, hvis sproglige færdigheder ikke er

tilstrækkelige til at gennemføre et grundkursus, jf. stk. 1,

gennemfører anden undervisning, hvis rammer er godkendt

af Finanstilsynet, senere end 12 måneder efter medlemmets

indtræden i bestyrelsen.

Der er ikke tilsigtet øvrige materielle ændringer med den

foreslåede ændring.

Til nr. 16-18 (§ 75 a, stk. 1, 1. pkt., og § 75 b, stk. 1, 1. pkt.,

i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af § 75 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virk-

somhed, at en finansiel virksomhed skal have en ordning,

hvor dens ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig

kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtræ-

delser af den finansielle regulering begået af virksomheden,

herunder af ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i virk-

somheden.

Det fremgår af stk. 1, 2. pkt., at indberetninger til ordningen

skal kunne foretages anonymt.

Af stk. 1, 3. pkt., fremgår det, at virksomheden skal følge

op på indberetninger til ordningen og skriftligt kunne doku-

mentere, hvordan virksomheden har fulgt op på indberetnin-

gerne.

Endelig fremgår det af stk. 1, 4. pkt., at lov om beskyttelse

af whistleblowere finder anvendelse på ordningen i 1. pkt.,

jf. dog § 2 i lov om beskyttelse af whistleblowere.

§ 2 i lov om beskyttelse af whistleblowere implementerer

whistleblowerdirektivets artikel 3, stk. 1. Artiklen regulerer

whistleblowerdirektivets forhold til regler om whistleblowe-

rordninger i sektorspecifikke EU-retsakter, herunder ordnin-

gerne på det finansielle område.

Reglerne i lov om finansiel virksomhed har herefter for-

rang, når de giver whistlebloweren en bedre beskyttelse, end

whistlebloweren ellers ville få i medfør af lov om beskyttel-

se af whistleblowere.

Det fremgår af § 75 b, stk. 1, at en finansiel virksomhed

ikke må udsætte ansatte for ufordelagtig behandling eller

ufordelagtige følger, som følge af at den ansatte har indbe-

rettet virksomhedens, herunder en ansats eller et bestyrel-

sesmedlems, overtrædelse eller potentielle overtrædelse af

den finansielle regulering til Finanstilsynet eller til en whist-

leblowerordning i virksomheden. Det samme gælder ved

fastsættelse, tildeling og udbetaling af variabel løn til ansatte

eller tidligere ansatte.

Som udgangspunkt er alle former for ufordelagtig behand-

ling omfattet. Ufordelagtig behandling kan foruden afske-

digelse f.eks. være degradering, forflyttelse, chikane eller

lignende.

Det er en forudsætning for bestemmelsens anvendelsesom-

råde, at den ansatte har indberettet en overtrædelse eller

en potentiel overtrædelse af den finansielle regulering til

Finanstilsynet eller til den finansielle virksomheds whistle-

blowerordning, og det er ligeledes en forudsætning, at der

er årsagssammenhæng mellem den ufordelagtige behandling

eller ufordelagtige følger og det forhold, at den ansatte har

indberettet en overtrædelse til en whistleblowerordning.

At der skal foreligge årsagssammenhæng medfører bl.a.,

at bestemmelsen alene finder anvendelse i forbindelse med

ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som be-

sluttes efter den ansatte har indberettet en virksomheds over-

trædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle re-

gulering.

Det fremgår af § 75 b, stk. 2, at den ansatte eller tidligere

ansatte, hvis rettigheder er krænket ved overtrædelse af stk.

1, kan tilkendes en godtgørelse i overensstemmelse med

principperne i lov om ligebehandling af mænd og kvinder

med hensyn til beskæftigelse m.v. Godtgørelsen fastsættes

under hensyn til den ansattes eller den tidligere ansattes

ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.

Der er ikke fastsat et maksimum for godtgørelsen, men

denne fastsættes af domstolene og voldgiftsretterne med

hensyntagen til den ansattes ansættelsestid og den enkelte

sags omstændigheder, herunder med iagttagelse af det EU-

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

retlige effektivitetsprincip. En eventuel godtgørelse er dog

ikke til hinder for, at den ansatte modtager erstatning for

et økonomisk tab, forudsat at betingelserne i henhold til de

almindelige erstatningsretlige regler er opfyldt. I forbindel-

se med fastsættelse af godtgørelsen skal domstolene tage

udgangspunkt i praksis efter § 16, stk. 3, i ligebehandlings-

loven.

Det fremgår af § 75 b, stk. 3, at stk. 1 og 2 ikke ved

forudgående eller efterfølgende aftale kan fraviges til ugunst

for den ansatte.

Efter bestemmelsen vil det ikke være muligt at indgå et

udenretligt forlig til fuld og endelig afgørelse, såfremt det-

te stiller den ansatte ringere, end bestemmelsen tilsiger. Be-

stemmelsen er imidlertid ikke til hinder for aftaler, der stiller

den ansatte bedre, end den ansatte er stillet efter lovens

bestemmelser.

Det fremgår af § 75 c, stk. 1, at såfremt en ansat eller

tidligere ansat og en finansiel virksomhed indgår en aftale

om en tavshedsklausul, skal det fremgå af aftalen, at den an-

satte eller tidligere ansatte ikke er afskåret fra at indberette

oplysninger om overtrædelser eller potentielle overtrædelser

af den finansielle regulering. Bestemmelsen vedrører alle

aftaler om tavshedsklausuler.

Det følger af § 75 c, stk. 2, at den ansatte eller tidlige-

re ansatte uanset aftalen om tavshedsklausulens indhold

kan indberette oplysninger om overtrædelser eller potenti-

elle overtrædelser af den finansielle regulering. Det er så-

ledes ikke muligt for en finansiel virksomhed at afskære

en ansat eller tidligere ansat fra at indberette oplysninger,

selvom der er indgået en aftale om tavshedsklausul med

vedkommende. Denne del af aftalen vil således være ugyl-

dig.

Det foreslås at udvide anvendelsesområdet for

§ 75 a, stk. 1,

1. pkt., § 75 b, stk. 1, 1. pkt.,

§ 75 c, stk. 1 og 2,

ved at

tilføje ”crowdfundingstjenesteudbydere” til bestemmelserne.

De foreslåede ændringer vil medføre, at crowdfundingtjene-

steudbydere omfattes af whistleblowerbestemmelserne i lov

om finansiel virksomhed. Ændringen indebærer desuden,

at crowdfundingtjenesteudbydere med færre end 50 ansatte

omfattes af reglerne i lov om finansiel virksomhed, jf. § 75

a, stk. 1, 4. pkt.

Ændringerne vil medføre en styrket beskyttelse af den ansat-

te eller tidligere ansatte i en crowdfundingtjenesteudbyder,

idet crowdfundingtjenesteudbyderen både vil være omfattet

af de særlige sektorspecifikke beskyttelsesregler i lov om

finansiel virksomheder, herunder garantien for anonymitet,

samt reglerne i lov om beskyttelse af whistleblowere. Æn-

dringerne sikrer desuden ensartede regler og beskyttelse af

whistleblowere på tværs af den finansielle sektor.

For crowdfundingtjenesteudbydere med færre end 50 ansatte

foreslås det i § 12, stk. 5, i dette lovforslag, at § 75 a,

stk. 1, 4. pkt., i lov om finansiel virksomhed først finder

anvendelse fra den 17. december 2023. Der henvises i den

forbindelse til lovforslagets § 12 og bemærkningerne hertil.

Til nr. 19-23 (§ 126, stk. 2, nr. 1-4, § 126 d, stk. 5, nr. 1-5, i

lov om finansiel virksomhed)

Det følger af artikel 300 i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsik-

rings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) 2021/C

423/12, at de beløb, der er udtrykt i euro i direktivet, re-

videres hvert femte år ved at forhøje grundbeløbet i euro

med den procentuelle ændring i samtlige medlemsstaters al-

mindelige harmoniserede forbrugerprisindeks. Der anvendes

i Solvens II-direktivet bl.a. beløbsgrænser til afgrænsning

af direktivets anvendelsesområde og som absolutte og be-

løbsmæssigt fastlagte minimumsgrænser for forsikringssel-

skabers kapitalkrav. For at tage højde for inflation bør disse

beløb således kunne justeres, hvilket sker ved, at Kommis-

sionen meddeler de reviderede beløb. Solvens II-direktivet

har fundet anvendelse siden 1. januar 2016, og den første

femårige periode gik fra 31. december 2015 til 31. december

2020. Beløbene blev derfor revideret af Kommissionen i

2021, og de reviderede beløb skal gennemføres i medlems-

staterne.

De oprindelige beløbsgrænser fra Solvens II-direktivet er

afspejlet i en række bestemmelser i lov om finansiel virk-

somhed, herunder § 126, stk. 2, nr. 1-4, og § 126 d, stk. 5,

nr. 1-5.

Det følger af den gældende § 126, stk. 2, nr. 1-4, i lov

om finansiel virksomhed, at kravet til minimumsbasiskapita-

len for gruppe 2-forsikringsselskaber skal udgøre et beløb

fastsat i euro, afhængig af om forsikringsselskabet er et

livsforsikringsselskab eller et skadesforsikringsselskab, samt

afhængig af hvilke klasser forsikringsselskabet udøver virk-

somhed indenfor. Det gældende krav til minimumsbasiska-

pitalen udgør således: 1) 3,7 mio. euro for selskaber, der

udøver virksomhed omfattet af bilag 8. 2) 2,5 mio. euro

for selskaber, der udøver virksomhed inden for forsikrings-

klasserne 1-9 og 16-18, jf. bilag 7. 3) 3,6 mio. euro for

selskaber, der udøver genforsikringsvirksomhed. 4) 1,2 mio.

euro for captivegenforsikringsselskaber.

Den gældende § 126 d, stk. 5, i lov om finansiel virksom-

hed, fastsætter den nedre grænse for minimumskapitalkra-

vet for gruppe 1-forsikringsselskaber. Den nedre grænse

for minimumskapitalkravet er fastsat som en beløbsmæssig

størrelse i euro, der varierer alt efter den virksomhed, som

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

forsikringsselskabet udøver. Den gældende nedre grænse

er således: 1) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der

udøver virksomhed omfattet af bilag 8. 2) 2,5 mio. euro

for forsikringsselskaber, der udøver virksomhed inden for

forsikringsklasserne 1-9 og 16-18, jf. bilag 7. 3) 3,7 mio.

euro for forsikringsselskaber, der udøver virksomhed inden

for forsikringsklasserne 10-15, jf. bilag 7. 4) 3,6 mio. euro

for forsikringsselskaber, der udøver genforsikringsvirksom-

hed. 5) 1,2 mio. euro for captivegenforsikringsselskaber.

Bestemmelsen implementerer artikel 129, stk. 1, litra d, i

Solvens II-direktivet.

Det foreslås at ændre beløbsgrænserne i

§ 126, stk. 2, nr.

1-4,

§ 126 d, stk. 5, nr. 1-5.

De foreslåede ændringer af § 126 d, stk. 5, nr. 1-5, er en

konsekvens af artikel 300 i Solvens II-direktivet.

Det foreslåede vil medføre, at beløbene i § 126 d, stk. 5,

kommer til at stemme overens med de beløbsgrænser, som

Kommissionen har offentliggjort i Meddelelse om tilpasning

i overensstemmelse med inflationen af de beløb, der er fast-

sat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF

om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikrings-

virksomhed (Solvens II) 2021/C 423/12.

Gruppe 2-forsikringsselskaber er på grund af deres begræn-

sede størrelse og aktivitetsområde ikke omfattet af Solvens

II-direktivet, hvorfor de heller ikke er omfattet af solvens-

reglerne i Solvens II-direktivet. Det følger dog af forarbej-

derne til § 126, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, jf.

Folketingstidende 2014-15, A, L 114 som fremsat, side 42,

der omhandler kravet til minimumsbasiskapitalen for gruppe

2-forsikringsselskaber, at for at sikre en ensartet beskyttel-

se af forsikringstagerne skal beløbsgrænserne for gruppe

2-forsikringsselskaberne i § 126, stk. 2, nr. 1-4, reguleres

sideløbende med beløbsgrænserne i § 126 d, stk. 5.

Det foreslåede vil derfor medføre, at beløbene i § 126, stk.

1-4, reguleres sideløbende med beløbsgrænserne i § 126 d,

stk. 5.

Til nr. 24 (§ 128 a i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af den gældende § 128 a i lov om finansiel virk-

somhed, at Finanstilsynet har hjemmel til at fastsætte regler

om finansielle virksomheders udstedelse af gældsbreve med

vilkår om konvertering til aktie-, garanti- eller andelskapital,

herunder i hvilket omfang selskabslovens kapitel 10 finder

anvendelse.

Med hjemmel i § 128 a er udstedt bekendtgørelse nr. 1358 af

22. november 2016 om opgørelse af basiskapital for gruppe

2-forsikringsselskaber og om opgørelse af kapitalgrundlag

for visse fondsmæglerselskaber og bekendtgørelse nr. 2155

af 3. december 2020 om opgørelse af risikoeksponeringer,

kapitalgrundlag og solvensbehov.

Den gældende bestemmelse giver ikke mulighed for at fast-

sætte regler om finansielle holdingvirksomheders udstedelse

af gældsbreve med konvertering. Bestemmelsen giver heller

ikke mulighed for at fastsætte regler om konvertering til

anpartskapital.

Det foreslås at ændre

§ 128 a,

så finansielle holdingvirk-

somheder tilføjes til bestemmelsen. Det foreslås videre, at

bestemmelsen udvides til også at omfatte konvertering til

anpartskapital.

Ændringen foreslås indført som konsekvens af lovforslagets

§ 5, nr. 7, om ændring af § 12, stk. 1, i lov om finansiel

virksomhed.

Den foreslåede ændring af § 128 a vil medføre, at Finanstil-

synet kan fastsætte regler for finansielle holdingvirksomhe-

ders udstedelse af gældsbreve med vilkår om konvertering,

ligesom det på nuværende tidspunkt er muligt for finansielle

virksomheder. Forslaget vil ligeledes medføre, at Finanstil-

synet kan fastsætte regler for vilkår om konvertering til

anpartskapital, i de tilfælde hvor finansielle holdingvirksom-

heder er organiseret som anpartsselskab.

Ændringerne er nødvendige for, at de finansielle virksomhe-

ders udstedelse af kapitalinstrumenter lever op til kravene i

CRR, jf. artikel 52.

Til nr. 25 (§ 361, stk. 6, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Lov om finansiel virksomhed § 361, stk. 6, nr. 1, fastsætter,

at virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 8,

23 og 24, i hvidvaskloven betaler Finanstilsynet et årligt

grundbeløb på 4.400 kr.

Hvidvasklovens § 48, stk. 2, fastsætter, at virksomheder og

personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 22-26, skal registreres

hos Finanstilsynet for at udøve deres aktiviteter.

Det foreslås i

§ 361, stk. 6, nr. 1,

at ændre »stk. 1, nr. 8, 23

og 24« til: »stk. 1, nr. 8 og 22-26«.

Det foreslåede har til formål at sikre, at virksomheder og

personer, der skal lade sig registrere hos Finanstilsynet, i

medfør af hvidvasklovens § 48, stk. 2, ligeledes betaler en

årlig afgift til Finanstilsynet.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Det foreslåede medfører, at udbydere af veksling mellem

virtuelle valutaer og fiatvalutaer, udbydere af overførsel af

virtuel valuta og udbydere af finansielle tjenester relateret

til en udsteders udbud eller salg af virtuelle valutaer bliver

pålagt at betale et årligt grundbeløb til Finanstilsynet på

4.400 kr. Disse virksomheder, der blev omfattet af pligten

til at lade sig registrere i henhold til hvidvaskloven ved lov

nr. 1163 af 8. juni 2021, blev ikke samtidig omfattet af

afgiftspligten i § 361, stk. 6, nr. 1. Den foreslåede ændring

retter op på det.

Det foreslåede ændrer ikke på den afgift, der bliver opkræ-

vet af Finanstilsynet hos udbydere af virtuelle tegnebøger og

udbydere af veksling mellem en eller flere typer af virtuel

valuta.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets §

5, nr. 1, der nyaffatter § 1, stk. 1, nr. 26, hvorefter udbydere

af finansielle tjenester relateret til en udsteders udbud og/

eller salg af virtuelle valutaer omfattes af hvidvasklovens

anvendelsesområde.

Grundbeløbet efter § 361, stk. 6, nr. 1, i lov om finansiel

virksomhed justeres i henhold til § 361, stk. 11.

Til nr. 26 (§ 361, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed)

Finanstilsynet kræver årligt afgifter fra den finansielle sek-

tor i december. Afgiften dækker året, der er gået. Afgifterne

bliver opkrævet hos virksomheder under tilsyn og dækker

Finanstilsynets udgifter til tilsyn med virksomhederne.

Det følger af § 361 i lov om finansiel virksomhed, at en

række fysiske og juridiske personer skal betale et årligt

grundbeløb til Finanstilsynet. Beløbene i den gældende be-

stemmelse er angivet i 2016-niveau, men reguleres årligt

svarende til udviklingen i Finanstilsynets bevilling på fi-

nansloven, jf. § 361, stk. 11, i lov om finansiel virksomhed.

Det følger af den gældende § 361, stk. 7, nr. 1, i lov om

finansiel virksomhed, at udenlandske forvaltere af alternati-

ve investeringsfonde omfattet af kapitel 17 i lov om forval-

tere af alternative investeringsfonde m.v., som er meddelt

tilladelse til at markedsføre en udenlandsk alternativ inve-

steringsfond i Danmark, betaler 4.400 kr. pr. alternativ inve-

steringsfond og 4.400 kr. pr. afdeling i fonden.

Henvisningen til kapitel 17 er en fejlhenvisning. Kapitel 17

i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ve-

drører regler for forvaltere af alternative investeringsfonde

med registreret hjemsted i et tredjeland, herunder regler om

referenceland. Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for

ikrafttræden af bestemmelserne i kapitel 17, jf. § 192, stk. 3,

i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Be-

stemmelserne i kapitel 17 er ikke trådt i kraft. Det skyldes,

at de bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative

investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og

2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU)

nr. 1095/2010 (FAIF-direktivet), som bestemmelserne i ka-

pitel 17 skal implementere, ikke er sat i kraft af Kommissi-

onen. Den rette henvisning er en henvisning til de enkelte

paragraffer i lov om forvaltere af alternative investerings-

fonde m.v., som de udenlandske forvaltere af alternative

investeringsfonde er omfattet af.

Det følger af den gældende § 361, stk. 7, nr. 2, i lov om

finansiel virksomhed, at udenlandske forvaltere af alternati-

ve investeringsfonde fra et land inden for Den Europæiske

Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med

på det finansielle område, og udenlandske forvaltere af al-

ternative investeringsfonde fra et tredjeland, som Danmark

er referenceland for, der er meddelt tilladelse til at forvalte

danske alternative investeringsfonde, årligt betaler et grund-

beløb til Finanstilsynet. Grundbeløbet udgør 44.500 kr. og

skal dække Finanstilsynets udgifter i forbindelse med regi-

strering og løbende overvågning af forvalternes aktiviteter

i forbindelse med forvaltning af danske alternative investe-

ringsfonde. Danske forvaltere af alternative investeringsfon-

de betaler årligt et grundbeløb i medfør af § 367 i lov om

finansiel virksomhed.

Ordlyden i § 361, stk. 7, nr. 2, herunder henvisningen til

udenlandske forvaltere af alternative investeringsfonde fra et

tredjeland, som Danmark er referenceland for, blev affattet

i forbindelse med implementeringen af FAIF-direktivet. Di-

rektivreglerne vedrørende udenlandske forvaltere af alterna-

tive investeringsfonde fra et tredjeland og reglerne om refe-

renceland er imidlertid ikke trådt i kraft. Det er således på

nuværende tidspunkt ikke muligt for udenlandske forvaltere

af alternative investeringsfonde fra et tredjeland at forvalte

danske alternative investeringsfonde.

Det følger desuden af artikel 9 i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning 2019/1156/EU af 20. juni 2019 om lettere

grænseoverskridende distribution af kollektive investerings-

institutter og om ændring af forordning (EU) nr. 345/2013,

(EU) nr. 346/2013 og (EU) nr. 1286/2014 (CBDF-forordnin-

gen), at hvor gebyrer eller afgifter opkræves af de kompe-

tente myndigheder for at udføre deres opgaver i forbindelse

med FAIF�½ers, EuVECA-forvalteres, EuSEF-forvalteres og

investeringsinstitutters grænseoverskridende aktiviteter, skal

disse gebyrer eller afgifter være i overensstemmelse med

de samlede udgifter, der er forbundet med udøvelsen af den

kompetente myndigheds funktioner.

Det foreslås at nyaffatte

§ 361, stk. 7,

i lov om finansiel

virksomhed. Med nyaffattelsen vil der ikke henvises til kapi-

tel 17 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde

m.v., de årlige grundbeløb justeres, og bestemmelsen opde-

les i de foreslåede nr. 1-5.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Opdelingen skal gøre det tydeligt, hvilke forvaltere af al-

ternative investeringsfonde der skal betale grundbeløb til

Finanstilsynet. Fastsættelsen af det årlige grundbeløb skal

desuden sikre, at opkrævning af grundbeløb sker i overens-

stemmelse med artikel 9 i CBDF-forordningen.

Det foreslås i

nr. 1,

at forvaltere af alternative investerings-

fonde med registreret hjemsted i et andet land inden for Den

Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået

aftale med på det finansielle område, som i henhold til §

88 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

i Danmark markedsfører andele i en alternativ investerings-

fond fra et andet land inden for Den Europæiske Union

eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det

finansielle område, betaler 5.000 kr. i årligt grundbeløb til

Finanstilsynet.

Det fremgår af § 88 i lov om forvaltere af alternative inve-

steringsfonde m.v., at forvaltere af alternative investerings-

fonde med registreret hjemsted i et andet land inden for Den

Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået

aftale med på det finansielle område, som har fået tilladel-

se til at forvalte alternative investeringsfonde i henhold til

regler, der gennemfører FAIF-direktivet, og som ønsker at

markedsføre andele i alternative investeringsfonde fra et

land inden for Den Europæiske Union eller et land, som

Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,

over for professionelle investorer i Danmark, kan påbegynde

markedsføring fra det tidspunkt, hvor de kompetente myn-

digheder i forvalterens hjemland har underrettet forvalteren

om, at de har fremsendt anmeldelse og erklæring herom til

Finanstilsynet i henhold til reglerne i FAIF-direktivet.

Forslaget vil medføre, at forvaltere af alternative investe-

ringsfonde fra en anden EU-medlemsstat eller et EØS-land,

der i Danmark markedsfører andele i en alternativ investe-

ringsfond med registreret hjemsted i en anden EU-medlems-

stat eller i et EØS-land, skal betale et årligt grundbeløb i

henhold til nr. 1.

Det foreslås i

nr. 2,

at forvaltere af alternative investerings-

fonde med registreret hjemsted i et andet land inden for Den

Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået

aftale med på det finansielle område, som i henhold til §

109 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

i Danmark markedsfører andele i en alternativ investerings-

fond fra et tredjeland, betaler 8.000 kr. i årligt grundbeløb til

Finanstilsynet.

Det fremgår af § 109 i lov om forvaltere af alternative inve-

steringsfonde m.v., at forvaltere af alternative investerings-

fonde med registreret hjemsted i Danmark, et andet land

inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen

har indgået aftale med på det finansielle område, og som

ønsker at markedsføre udenlandske alternative investerings-

fonde i Danmark, af Finanstilsynet kan få tilladelse til dette,

når en række nærmere angivne betingelser er opfyldt.

Forslaget vil medføre, at en forvalter af alternative investe-

ringsfonde fra en anden EU-medlemsstat eller et EØS-land,

der i Danmark markedsfører andele i en alternativ investe-

ringsfond fra et tredjeland, skal betale et årligt grundbeløb i

henhold til nr. 2.

Det foreslås i

nr. 3,

i lov om finansiel virksomhed, at

forvaltere af alternative investeringsfonde med registreret

hjemsted i et tredjeland, der i henhold til § 130 i lov om

forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. har tilladel-

se til markedsføring i Danmark af andele i en alternativ

investeringsfond fra et tredjeland, betaler 8.000 kr. i årligt

grundbeløb til Finanstilsynet.

Det fremgår af § 130 i lov om forvaltere af alternative

investeringsfonde m.v., at forvaltere af alternative investe-

ringsfonde med registreret hjemsted i et tredjeland, kan

få tilladelse af Finanstilsynet til at markedsføre andele til

professionelle investorer i Danmark i en alternativ investe-

ringsfond, som forvalteren forvalter, når en række nærmere

angivne betingelser er opfyldt.

Forslaget vil medføre, at forvaltere af alternative investe-

ringsfonde fra et tredjeland, der i Danmark markedsfører

andele i en alternativ investeringsfond fra et tredjeland, skal

betale et årligt grundbeløb i henhold til nr. 3.

Det foreslås i

nr. 4,

at forvaltere af alternative investerings-

fonde fra et land inden for Den Europæiske Union eller et

land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle

område, som i henhold til § 95 i lov om forvaltere af alter-

native investeringsfonde m.v. forvalter danske alternative

investeringsfonde, betaler Finanstilsynet 4.100 kr. i årligt

grundbeløb.

Det fremgår af § 95, stk. 1, at en forvalter af alternative

investeringsfonde med registreret hjemsted i et andet land

inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen

har indgået aftale med på det finansielle område, som har

fået tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde i

henhold til FAIF-direktivet, kan påbegynde forvaltning af

alternative investeringsfonde, der er etableret i Danmark,

fra det tidspunkt, hvor de kompetente myndigheder i forval-

terens hjemland har underrettet forvalteren om, at de til

Finanstilsynet har fremsendt de oplysninger, der fremgår af

§ 90, samt en erklæring om, at forvalteren har tilladelse til at

forvalte alternative investeringsfonde med den pågældende

type investeringsstrategi.

Forslaget vil medføre, at forvaltere af alternative investe-

ringsfonde fra en anden EU-medlemsstat eller et EØS-land,

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

som i henhold til § 95 i lov om forvaltere af alternative inve-

steringsfonde m.v. forvalter danske alternative investerings-

fonde, skal betale et årligt grundbeløb til Finanstilsynet.

Det foreslås i

nr. 5,

at forvaltere af alternative investerings-

fonde med registreret hjemsted i et andet land inden for

Den Europæiske Union eller et andet land, som Unionen

har indgået aftale med på det finansielle område, som har

etableret en filial i Danmark, betaler Finanstilsynet 4.100 kr.

i årligt grundbeløb.

Forslaget vil medføre, at en forvalter fra en anden EU-med-

lemsstat eller et EØS-land, der har etableret en filial i Dan-

mark, skal betale et årligt grundbeløb til Finanstilsynet.

Til nr. 27 (§ 361, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed)

Finanstilsynet kræver årligt afgifter fra den finansielle sek-

tor i december. Afgiften dækker året, der er gået. Afgifterne

bliver opkrævet hos virksomheder under tilsyn og dækker

Finanstilsynets udgifter til tilsyn med virksomhederne.

Det følger af § 361, at en række fysiske og juridiske per-

soner skal betale et årligt grundbeløb til Finanstilsynet. Be-

løbene angivet i den gældende bestemmelse er angivet i

2016-niveau, men reguleres årligt svarende til udviklingen i

Finanstilsynets bevilling på finansloven, jf. § 361, stk. 11, i

lov om finansiel virksomhed.

Det følger af den gældende § 361, stk. 8, nr. 1, at for hver

meddelelse, anmeldelse eller ansøgning om grænseoverskri-

dende markedsføring af andele i investeringsinstitutter, jf. §

27 i lov om investeringsforeninger m.v., betaler udenlandske

investeringsinstitutter 5.500 kr.

Det følger af den gældende § 361, stk. 8, nr. 2, at udenland-

ske investeringsinstitutter omfattet af § 27 i lov om investe-

ringsforeninger m.v. betaler 17.500 kr.

Det følger af § 27 i lov om investeringsforeninger m.v., at

udenlandske investeringsinstitutter, der har fået tilladelse i

henhold til reglerne i direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009

om samordning af love og administrative bestemmelser om

visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (in-

vesteringsinstitutter) (UCITS-direktivet) til at udøve den i

§§ 3 og 4 i lov om investeringsforeninger m.v. nævnte virk-

somhed af de kompetente myndigheder i et andet land inden

for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har

indgået aftale med på det finansielle område i medfør af

UCITS-direktivet, og som ønsker at markedsføre sine andele

direkte eller indirekte her i landet, kan begynde at markeds-

føre sine andele, når Finanstilsynet har modtaget meddelelse

herom med den komplette dokumentation fra de kompetente

myndigheder i instituttets hjemland.

Det følger desuden af artikel 9 i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning 2019/1156/EU af 20. juni 2019 om lettere

grænseoverskridende distribution af kollektive investerings-

institutter, og om ændring af forordning (EU) nr. 345/2013,

(EU) nr. 346/2013 og (EU) nr. 1286/2014 (CBDF-forordnin-

gen), at hvor gebyrer eller afgifter opkræves af de kompe-

tente myndigheder for at udføre deres opgaver i forbindelse

med FAIF�½ers, EuVECA-forvalteres, EuSEF-forvalteres og

investeringsinstitutters grænseoverskridende aktiviteter, skal

disse gebyrer eller afgifter være i overensstemmelse med

de samlede udgifter, der er forbundet med udøvelsen af den

kompetente myndigheds funktioner.

Det foreslås at nyaffatte

§ 361, stk. 8,

så udenlandske inve-

steringsinstitutter omfattet af § 27 i lov om investeringsfor-

eninger m.v. betaler et årligt grundbeløb til Finanstilsynet på

5.000 kr., hvis de markedsfører færre end 10 afdelinger og

11.000 kr., hvis de markedsfører 10 afdelinger eller flere.

Nedsættelsen af det årlige grundbeløb skal sikre, at opkræv-

ning af grundbeløb sker i overensstemmelse med artikel 9 i

CBDF-forordningen.

Forslaget vil medføre, at udenlandske investeringsinstitutter

omfattet af § 27 i lov om investeringsforeninger m.v., skal

betale et årligt grundbeløb til Finanstilsynet.

Til nr. 28 (§ 363 b i lov om finansiel virksomhed)

Finanstilsynet kræver årligt afgifter fra den finansielle sek-

tor i december. Afgiften dækker året, der er gået. Afgifterne

bliver opkrævet hos virksomheder under tilsyn og dækker

Finanstilsynets udgifter til tilsyn med virksomhederne.

Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -

aktiviteter fastsætter i § 265, jf. § 5, at udenlandske investe-

ringsselskaber og kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse

til at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter i

et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som

Unionen har indgået aftale med på det finansielle område

(EU-/EØS-lande), og som udøver sådan virksomhed her i

landet gennem filial eller tilknyttet agent, der er etableret her

i landet, skal betale afgift til Finanstilsynet. Afgiften fastsæt-

tes i henhold til kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed.

Videre fastsætter lov om fondsmæglerselskaber og investe-

ringsservice og -aktiviteter i § 265, jf. § 7, stk. 3, at

udenlandske investeringsselskaber og kreditinstitutter, der er

meddelt tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice

og -aktiviteter i et land uden for Den Europæiske Union,

som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansiel-

le område (tredjelande), og som udøver sådan virksomhed

her i landet gennem filial, skal betale afgift til Finanstilsy-

net. Afgiften fastsættes i henhold til kapitel 22 i lov om

finansiel virksomhed.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed fastsætter regler

om afgift. De gældende bestemmelser i kapitel 22 fastsætter

imidlertid ikke regler om afgift for investeringsselskaber

og kreditinstitutter fra et andet EU-/EØS-land eller et tredje-

land, der yder eller udfører investeringsservice og -aktivite-

ter her i landet gennem filial eller tilknyttet agent etableret

her i landet efter henholdsvis §§ 38 og 43 i lov om fonds-

mæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og §§

30 og 33 a i lov om finansiel virksomhed.

Hverken lov om fondsmæglerselskaber og investeringsser-

vice og -aktiviteter eller lov om finansiel virksomhed fast-

sætter regler om afgift for investeringsselskaber og kredit-

institutter fra tredjelande, der yder eller udfører grænseo-

verskridende investeringsservice og -aktiviteter her i landet

til godkendte modparter og professionelle kunder efter hen-

holdsvis § 41 i lov om fondsmæglerselskaber og investe-

ringsservice og -aktiviteter og § 33 i lov om finansiel virk-

somhed.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse,

§ 363 b.

Det foreslås i

stk. 1,

at filialer her i landet af udenlandske

kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt til-

ladelse til at udøve den virksomhed, som er nævnt i § 13,

stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsser-

vice og -aktiviteter, i et land inden for Den Europæiske

Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med

på det finansielle område (EU-/EØS-lande), betaler en årlig

afgift til Finanstilsynet på 8.000 kr.

Forslaget vil medføre, at kreditinstitutter og investeringssel-

skaber fra et andet EU/EØS-land, der har notificeret filiale-

tablering her i landet, jf. henholdsvis § 30 i lov om finan-

siel virksomhed og § 38 i lov om fondsmæglerselskaber

og investeringsservice og -aktiviteter, skal betale en årlig

afgift til Finanstilsynet, som skal bidrage til finansieringen

af Finanstilsynets værtslandstilsyn, jf. § 250 i lov om fonds-

mæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

Efter forslaget vil det alene være kreditinstitutter fra et andet

EU-/EØS-land, der har notificeret, at filialen her i landet

yder eller udfører investeringsservice og -aktivitet, som ud-

over at betale afgift efter den gældende § 363 a skal betale

afgift efter den foreslåede § 363 b, stk. 1. Udøver filialen

alene kreditinstitutvirksomhed, skal kreditinstituttet kun be-

tale afgift efter den gældende § 363 a.

En filial udgør ikke en selvstændig del af det udenlandske

investeringsselskab, der har etableret filialen. Derfor fore-

slås det, at afgiften pålægges investeringsselskabet.

Det foreslås i

stk. 2,

at stk. 1 også finder anvendelse, hvis

de pågældende virksomheder udøver deres virksomhed her

i landet gennem tilknyttede agenter, der er etableret her i

landet.

Forslaget vil medføre, at udenlandske investeringsselskaber

og kreditinstitutter fra et andet EU-/EØS-land, der har noti-

ficeret virksomhed her i landet gennem tilknyttede agenter,

der er etableret her i landet, jf. henholdsvis § 38 i lov om

fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter

og § 30 i lov om finansiel virksomhed, skal betale en årlig

afgift til Finanstilsynet på samme vis, som havde de notifi-

ceret filialetablering her i landet.

Tilknyttede agenter agerer på vegne af det investeringssel-

skab eller det kreditinstitut, der har tilknyttet agenten, herun-

der på investeringsselskabets eller kreditinstituttets betingel-

sesløse ansvar. Det foreslås derfor, at henholdsvis investe-

ringsselskabet eller kreditinstituttet pålægges afgiften.

Det foreslås i

stk. 3,

at filialer her i landet af udenlandske

investeringsselskaber og kreditinstitutter, der er meddelt til-

ladelse til at udøve den virksomhed, som er nævnt i § 13,

stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsser-

vice og -aktiviteter, i et tredjeland, betaler årligt en afgift til

Finanstilsynet på 15.000 kr.

Forslaget vil medføre, at tredjelandsinvesteringsselskaber og

-kreditinstitutter, der har opnået Finanstilsynets tilladelse

til at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter,

jf. § 13, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investe-

ringsservice og -aktiviteter, her i landet gennem filial efter

henholdsvis § 43 i lov om fondsmæglerselskaber og investe-

ringsservice og -aktiviteter og § 33 a i lov om finansiel

virksomhed, skal betale en årlig afgift til Finanstilsynet, som

skal bidrage til Finanstilsynets tilsyn med filialerne, jf. §

7 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og

-aktiviteter.

En filial udgør ikke en selvstændig del af det udenlandske

investeringsselskab eller kreditinstitut, der har etableret fi-

lialen. Det foreslås derfor, at afgiften pålægges investerings-

selskabet eller kreditinstituttet.

Det foreslås i

stk. 4,

at udenlandske kreditinstitutter og in-

vesteringsselskaber, der er meddelt tilladelse til at udøve

den virksomhed, som er nævnt i § 13, stk. 1, i lov om

fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter,

i et tredjeland, og for hvilket land Europa-Kommissionen

ikke har vedtaget en ækvivalensafgørelse vedrørende tred-

jelandets retlige og tilsynsmæssige ramme som omhandlet

i artikel 47, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder

for finansielle instrumenter, eller hvor en sådan afgørelse

ikke længere er gyldig, og som yder grænseoverskridende

tjenesteydelser med investeringsservice og -aktiviteter her i

landet, betaler en årlig afgift til Finanstilsynet på 8.000 kr.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Forslaget vil medføre, at udenlandske tredjelandsinveste-

ringsselskaber og kreditinstitutter, der har opnået Finanstil-

synets tilladelse til grænseoverskridende investeringsservice

og -aktiviteter her i landet til godkendte modparter og pro-

fessionelle kunder efter henholdsvis § 41 i lov om fonds-

mæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og §

33 i lov om finansiel virksomhed, skal betale en årlig afgift

til Finanstilsynet. Afgiften skal bidrage til Finanstilsynets

tilsyn med de grænseoverskridende tjenesteydelser, jf. § 8

lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -ak-

tiviteter.

Til nr. 29-33 (§ 417 b, stk. 4, nr. 6-10, i lov om finansiel

virksomhed)

Det følger af § 417 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,

at et gruppe 1-forsikringsselskab indtil den 1. januar 2032

kan få tilladelse fra Finanstilsynet til at anvende et fradrag i

de forsikringsmæssige hensættelser opgjort efter bestemmel-

sens stk. 2.

§ 417 b, stk. 2, fastsætter, hvordan fradraget skal opgøres.

Det følger af den gældende § 417 b, stk. 4, at Finanstilsynet

kan begrænse fradraget opgjort efter bestemmelsens stk. 2,

hvis anvendelsen heraf medfører, at solvenskapitalkravet, jf.

§ 126 c, er mindre end det største af summen af de i §

417 b, stk. 4, nr. 1-5, nævnte beløb og det største af det for

selskabet relevante beløb i § 417 b, stk. 4 nr. 6-10.

Den gældende § 417 b, stk. 4, nr. 6-10, indeholder de samme

beløbsgrænser, som også fremgår af § 126, stk. 2, nr. 1-4, og

§ 126 d, stk. 5, som foreslås ændret ved dette lovforslags §

5, nr. 19-23.

Det foreslås at ændre beløbsgrænserne i

§ 417 b, stk. 4, nr.

6-10.

Det foreslåede vil medføre, at beløbsgrænserne i § 417 b,

stk. 4, nr. 6-10, ensartes med beløbsgrænserne i det foreslå-

ede § 126 d, stk. 5, nr. 1-5. Det foreslåede har således til

formål at sikre konsistens mellem bestemmelserne.

Den foreslåede § 126 d, stk. 5, nr. 1-5, er en konsekvens

af artikel 300 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og

genforsikringsvirksomhed (Solvens II) 2021/C 423/12. Der

henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede § 126

d, stk. 5, nr. 1-5.

Til nr. 1 og 2 (§ 2, nr. 8, litra c, nr. i-ii, i lov om forsikrings-

formidling)

Det følger af artikel 300 i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsik-

rings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) 2021/C

423/12, at de beløb, der er udtrykt i euro i direktivet, re-

videres hvert femte år ved at forhøje grundbeløbet i euro

med den procentuelle ændring i samtlige medlemsstaters al-

mindelige harmoniserede forbrugerprisindeks. Der anvendes

i Solvens II-direktivet bl.a. beløbsgrænser til afgrænsning

af direktivets anvendelsesområde og som absolutte og be-

løbsmæssigt fastlagte minimumsgrænser for forsikringssel-

skabers kapitalkrav. For at tage højde for inflation bør disse

beløb således kunne justeres, hvilket sker ved, at Kommis-

sionen meddeler de reviderede beløb. Solvens II-direktivet

har fundet anvendelse siden 1. januar 2016, og den første

femårige periode gik fra 31. december 2015 til 31. december

2020. Beløbene blev derfor revideret af Kommissionen i

2021, og de reviderede beløb skal gennemføres i medlems-

staterne.

De oprindelige beløbsgrænser fra Solvens II-direktivet er

afspejlet § 2, nr. 8, litra c, nr. i og ii, i lov om forsikringsfor-

midling.

Den gældende § 2, nr. 8, i lov om forsikringsformidling,

indeholder en definition af store risici. I bestemmelsens litra

c følger det, at risici under forsikringsklasserne 3, 8-10, 13

og 16 i bilag 7 til lov om finansiel virksomhed er defineret

som store risici, hvis forsikringstageren opfylder mindst to

af tre betingelser, som er oplistet i § 2, nr. 8, litra c, nr. i-iii. I

nr. i og ii er der angivet beløbsgrænser i DKK.

Det foreslås at ændre beløbsgrænserne i

§ 2, nr. 8, litra c, nr.

§ 2, nr. 8, litra c, nr. ii.

Bestemmelsen om store risici i lov om forsikringsformidling

implementerer bestemmelsen herom i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv (EU) 2016/97 af 20. januar 2016 om

forsikringsdistribution (IDD-direktivet). IDD-direktivets de-

finition af store risici henviser til Solvens II-direktivet.

Store risici er defineret i Solvens II-direktivets artikel 13, nr.

27. De foreslåede ændringer er en konsekvens af artikel 300

i Solvens II-direktivet, hvoraf det følger, at beløbsgrænserne

i definitionen for store risici i Solvens II-direktivet skal

inflationsreguleres hvert femte år.

Det foreslåede vil medføre, at beløbene i § 2, nr. 8, litra

c, nr. i, og § 2, nr. 8, litra c, nr. ii, kommer til at stemme

overens med de beløbsgrænser, som Kommissionen har of-

fentliggjort i meddelelse om tilpasning i overensstemmelse

med inflationen af de beløb, der er fastsat i Europa-Parla-

Til § 6

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

mentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og

udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Sol-

vens II) 2021/C 423/12.

Til nr. 3 (§ 22, stk. 1, 2. pkt., i lov om forsikringsformidling)

Den gældende § 22, stk. 1, 2. pkt., i lov om forsikringsfor-

midling fastsætter, hvilken øvrig lovgivning, ud over regler-

ne i selve lov om forsikringsformidling, som Finanstilsynet

påser forsikringsformidlernes overholdelse af. Dette er bl.a.

en række EU-forordninger, der er direkte gældende i dansk

ret, men hvor der i Danmark skal udpeges en kompetent

myndighed til at påse overholdelsen af reglerne.

Det følger af artikel 14, stk. 1, i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning 2019/2088/EU af 27. november 2019

om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for fi-

nansielle tjenesteydelser (disclosureforordningen), at hver

medlemsstat skal sikre, at den kompetente myndighed, der

er udpeget i overensstemmelse med sektorspecifik lovgiv-

ning, udpeges som kompetent myndighed til at varetage

de opgaver, der følger af disclosureforordningen. Endvidere

skal hver medlemsstat sikre, at den udpegede kompetente

myndighed har de tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser, der er

nødvendige for, at den kan opfylde de opgaver, der er omfat-

tet af disclosureforordningen og regler udstedt i medfør her-

af. Finanstilsynet er udpeget som kompetent myndighed i en

række love på det finansielle område og har dermed hjem-

mel til at påse, at finansielle markedsdeltagere og finansielle

rådgivere overholder disclosureforordningen, jf. bl.a. lov nr.

2110 af 22. december 2020 og lov nr. 1940 af 15. december

2020.

Disclosureforordningen fastsætter en række oplysningskrav

for bl.a. finansielle rådgivere, og det skal derfor sikres, at

der kan føres tilsyn med de finansielle rådgiveres overhol-

delse af reglerne.

Det foreslås, at der i

§ 22, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes en

henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

2019/2088/EU af 27. november 2019 om bæredygtighedsre-

laterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser

(disclosureforordningen).

Den foreslåede ændring vil medføre, at Finanstilsynet skal

påse forsikringsformidleres overholdelse af disclosurefor-

ordningen og de regler, som Kommissionen har hjemmel

til at udstede i medfør af disclosureforordningen.

Formålet med den foreslåede ændring er at sikre, at Finans-

tilsynet har hjemmel til at påse forsikringsformidleres over-

holdelse af disclosureforordningen. Baggrunden er, at en fejl

i lov nr. 1940 af 15. december 2020, § 6, nr. 5, har medført,

at der ikke er blevet tilføjet en henvisning til disclosurefor-

ordningen i § 22, stk. 1, 2. pkt., hvorfor Finanstilsynet ikke

på nuværende tidspunkt har hjemmel til at påse forsikrings-

formidleres overholdelse af disclosureforordningen.

Det er nødvendigt at sikre, at Finanstilsynet har hjemmel

til at påse forsikringsformidleres overholdelse af disclosure-

forordningen, da forsikringsformidlere kan være finansielle

rådgivere, når de yder forsikringsrådgivning om forsikrings-

baserede investeringsprodukter (IBIP’er), jf. artikel 2, nr. 11,

litra a, i disclosureforordningen.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Finanstilsynet kan

føre et effektivt tilsyn med forsikringsformidleres overhol-

delse af disclosureforordningen, herunder ved at Finanstilsy-

net bl.a. kan udstede påbud og påtaler for overtrædelse af

disclosureforordningen eller regler udstedt i medfør heraf.

Til § 7

Til nr. 1 (§ 2, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om kapitalmarkeder)

Med § 297 i lov nr. 1155 af 8. juni 2021 om fondsmægler-

selskaber og investeringsservice og -aktiviteter, følger en

række ændringer af lov om finansiel virksomhed. Det frem-

går herunder af bestemmelsens nr. 2 og nr. 199, at det bilag

4 i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.

1447 af 11. september 2020, er ophævet og erstattet af bilag

1 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice-

og aktiviteter de steder, hvor der fortsat skal henvises til

investeringsservice, investeringsaktiviteter eller accessoriske

tjenesteydelser.

Det foreslås med § 7, nr. 1, at henvisningen i

§ 2, stk. 1, nr.

til bilag 4, afsnit A, i lov om finansiel virksomhed,

ændres til en henvisning til bilag 1, afsnit A, i lov om

fondsmæglerselskaber.

De foreslåede ændringer er en konsekvens af vedtagelsen af

lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice- og ak-

tiviteter, jf. lov nr. 1155 af 8. juni 2021, og ændringerne har

til formål at sikre, at bilagshenvisningerne i bestemmelserne

er retvisende.

Til nr. 2 (§ 3, nr. 38, i lov om kapitalmarkeder)

Den 16. februar 2021 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet

for den Europæiske Union en genopretningspakke på ka-

pitalmarkedsområdet (CMRP MiFID II), som følge af de

økonomiske konsekvenser forbundet med COVID-19 pan-

demien. Formålet med pakken var at understøtte investerin-

ger i realøkonomien og ny kapital til virksomheder samt

fjerne byrder for virksomhederne, der ikke er strengt nød-

vendige og samtidig bevare markedsintegriteten. En del af

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

pakken var et forslag til justering af Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om mar-

keder for finansielle instrumenter og om ændring af direk-

tiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU EØS-relevant tekst

(MiFID II), herunder en tilpasning af reglerne om positions-

lofter i råvarederivater i artikel 57 og 58 i MiFID II.

Reglerne om handel med råvarederivater findes i kapitel

23 i lov om kapitalmarkeder samt bekendtgørelse om fast-

sættelse af grænser for besiddelse af råvarederivater. Ved

nævnte bekendtgørelse har Finanstilsynet fastsat regler for,

hvor stor en nettoandel eller -position en fysisk eller juridisk

person må eje i et råvarederivat. Ved et råvarederivat forstås

et afledt finansielt instrument, hvis pris afhænger af prisud-

viklingen på en råvare som eksempelvis olie, elektricitet,

landbrugsvarer og metaller. Bekendtgørelsen er udstedt med

hjemmel i § 128, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder.

CMRP MiFID II blev gennemført i dansk lov ved § 2 i

lov nr. 2383 af 14. december 2021 om ændring af lov om

finansiel virksomhed.

Formålet med reglerne er at undgå, at enkelte aktører har

så store positioner, at de potentielt har mulighed for at ma-

nipulere prisen på et råvarederivat. Ved opgørelsen af en

nettoposition medregnes alle de positioner, som en fysisk

eller juridisk person selv besidder, og de positioner, der

besiddes på koncernniveau, jf. § 129, stk. 1, i lov om kapi-

talmarkeder.

§ 129, stk. 2, nr. 1-4, i lov om kapitalmarkeder regulerer

hvilke positioner, der ikke skal medregnes i opgørelsen af en

persons nettoposition og medfører, at visse finansielle virk-

somheder har mulighed for at blive undtaget fra reglerne om

positionslofter, såfremt handlen med derivaterne er objektivt

risikoreducerende for de kommercielle aktiviteter i den ikke-

finansielle del af koncernen. § 129, stk. 2, blev nyaffattet

ved § 2, nr. 2, i lov nr. 2383 af 14. december 2021 som led

i gennemførelsen af CMRP MiFID II og trådte i kraft den 1.

juli 2022. Den ene af de fire undtagelser er, at positioner, der

besiddes af eller på vegne af en finansiel enhed, der indgår i

en overvejende kommerciel koncern, såfremt den finansielle

enhed handler på vegne af en ikkefinansiel enhed i koncer-

nen, og positionerne reducerer de risici, der er knyttet til

den pågældende ikkefinansielle enheds forretningsmæssige

aktivitet, ikke skal medregnes i opgørelsen af en persons

nettoposition som nævnt i § 129, stk. 1, jf. § 129, stk. 2, nr.

2, i lov om kapitalmarkeder.

§ 3 i lov om kapitalmarkeder fastsætter definitioner på en

række centrale begreber, der anvendes i loven.

Det foreslås i

§ 3, nr. 38,

at indsætte en ny definition, der

definerer en overvejende kommerciel koncern, som enhver

koncern, hvis hovederhverv ikke er at yde investeringsser-

vice, som defineret i § 10, nr. 2, i lov om fondsmæglersel-

skaber og investeringsservice og -aktiviteter, at udføre en

aktivitet, der er opført i bilag 2 til lov om finansiel virksom-

hed, eller at fungere som prisstiller for råvarederivater.

Definitionen er ny og foreslås indsat, fordi definitionen an-

vendes i lovens § 129, stk. 2, nr. 2. Definitionen af en

overvejende kommerciel koncern blev imidlertid ikke gen-

nemført i ovenfor omtalte lov.

Bestemmelsen gennemfører artikel 1, stk. 2, litra e, i CMRP

MiFID II.

Til nr. 3 (§ 6, stk. 1, nr. 1 og § 7, nr. 2, i lov om kapitalmar-

keder)

Med § 297 i lov nr. 1155 af 8. juni 2021 om fondsmægler-

selskaber og investeringsservice og -aktiviteter, følger en

række ændringer af lov om finansiel virksomhed. Det frem-

går herunder af bestemmelsens nr. 2 og nr. 199, at det bilag

4 i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.

1447 af 11. september 2020, er ophævet og erstattet af bilag

1 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice-

og aktiviteter de steder, hvor der fortsat skal henvises til

investeringsservice, investeringsaktiviteter eller accessoriske

tjenesteydelser.

Det foreslås med § 7, nr. 3, at henvisningen i

§ 6, stk. 1,

§ 7, nr. 2,

til bilag 4, afsnit A, nr. 9, i lov om finansiel

virksomhed, ændres til en henvisning til bilag 1, afsnit A, nr.

9, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og

-aktiviteter, jf. § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.

De foreslåede ændringer er en konsekvens af vedtagelsen af

lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -ak-

tiviteter, jf. lov nr. 1155 af 8. juni 2021, og ændringerne har

til formål at sikre, at bilagshenvisningerne i bestemmelserne

er retvisende.

Til § 8

Til nr. 1 (§ 136 a, stk. 6 og 7, i lov om forvaltere af alternati-

ve investeringsfonde m.v.)

Med § 15 i lov nr. 2601 af 28. december 2021 var det

hensigten at ændre i § 136 a, stk. 3, i lov om forvaltere af

alternative investeringsfonde m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

1047 af 14. oktober 2019, hvorved Statsadvokaten for Sær-

lig Økonomisk og International Kriminalitet skulle ændres

til Hvidvasksekretariatet.

Ved lov nr. 554 af 7. maj 2019, der trådte i kraft den 10.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

januar 2020, blev § 136 a i lov om forvaltere af alternative

investeringsfonde m.v. imidlertid nyaffattet. Ændringen af

§ 136 a, stk. 3, jf. § 15 i lov nr. 2601 af 28. december

2021, har således ikke været teknisk mulig at gennemføre,

da Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International

Kriminalitet ikke længere fremgik af ordlyden i stk. 3.

Efter ikrafttrædelsen af lov nr. 554 af 7. maj 2019 fremgår

det af § 136 a, stk. 6, i lov om forvaltere af alternative inve-

steringsfonde mv., at kapitalforeningen eller AIF-SIKAV’en

efter anmodning skal udlevere oplysninger om foreningens

eller AIF-SIKAV’ens reelle ejere, herunder om foreningens

eller AIF-SIKAV’ens forsøg på at identificere kapitalfor-

eningens eller AIF-SIKAV’ens reelle ejere, til Statsadvoka-

ten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet.

Det fremgår endvidere af § 136 a, stk. 7, i lov om forvaltere

af alternative investeringsfonde mv., at Statsadvokaten for

Særlig Økonomisk og International Kriminalitet og andre

kompetente myndigheder vederlagsfrit kan videregive op-

lysninger om reelle ejere, der er registreret, jf. stk. 3, eller er

indhentet, jf. stk. 6, til andre EU-medlemsstaters kompetente

myndigheder og finansielle efterretningstjenester.

Med aftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi

2021-2023 blev det besluttet at etablere en ny national en-

hed, hvori dele af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og

International Kriminalitet, herunder Hvidvasksekretariatet,

indgår. National Enhed for Særlig Kriminalitet er etableret

ved lov nr. 2601 af 28. december 2021 (retsplejelovens §

110 a).

Med lovforslagets § 8, nr. 1, foreslås det derfor at ændre

§ 136 a, stk. 6,

således at kapitalforeningen eller AIF-SI-

KAV’en efter anmodning skal udlevere oplysninger om for-

eningens reelle ejere, herunder om foreningens forsøg på

at identificere kapitalforeningens reelle ejere, til Hvidvask-

sekretariatet.

Med lovforslagets § 8, nr. 1, foreslås det endvidere at ænd-

re i

§ 136 a, stk. 7,

således at Hvidvasksekretariatet veder-

lagsfrit kan videregive oplysninger om reelle ejere, der er

registreret, jf. stk. 3, eller er indhentet, jf. stk. 6, til andre

EU-medlemsstaters kompetente myndigheder og finansielle

efterretningstjenester.

Der er således tale om en konsekvensændring som følge af

etableringen af National Enhed for Særlig Kriminalitet, jf.

retsplejelovens § 110 a, og en præcisering, som følge af at

de nævnte bestemmelser er rettet mod Hvidvasksekretariatet

og ikke National Enhed for Særlig Kriminalitet, hvor Hvid-

vasksekretariatet organisatorisk hører under.

Til § 9

Til nr. 1 (§ 1 a, i lov om fondsmæglerselskaber og investe-

ringsservice og -aktiviteter)

Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og

-aktiviteter fastsætter skærpede krav for fondsmæglerselska-

ber, der ikke opfylder betingelserne for at kunne anses som

værende små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglersel-

skaber.

Små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber er

defineret i lovens § 10, nr. 1, og omfatter de fondsmægler-

selskaber, der ikke yder eller udfører investeringsservice og

-aktiviteter, der indebærer en høj risiko for kunder, markeder

eller sig selv, og hvis størrelse betyder, at det er mindre

sandsynligt, at de medfører betydelige negative virkninger

for kunder og markeder, hvis de risici, der er forbundet med

deres virksomhed, opstår, eller hvis de går konkurs, jf. arti-

kel 12, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige

krav til investeringsselskaber (IFR).

Eksempelvis er det i udgangspunktet alene fondsmæglersel-

skaber, der ikke kan anses for at være små og ikke indbyrdes

forbundne fondsmæglerselskaber, der skal opgøre og vurde-

re fondsmæglerselskabets individuelle solvensbehov, jf. §

120.

Det foreslås at indsætte en ny

§ 1 a.

Med den foreslåede bestemmelse fastsættes regler for, hvor-

når et fondsmæglerselskab skal opfylde eller kan ophøre

med at opfylde kravene i lov om fondsmæglerselskaber og

investeringsservice og -aktiviteter og i regler udstedt i med-

før af loven for fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder

betingelserne for at kunne klassificeres som små og ikke

indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber.

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at fastsætte, hvornår kravene for

fondsmæglerselskaber, der ikke har opfyldt alle betingelser-

ne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne

fondsmæglerselskaber, ophører med at finde anvendelse.

Det foreslåede stk. 1, 1. pkt., vil medføre, at for fondsmæg-

lerselskaber, der ikke har opfyldt alle betingelserne for klas-

sificering som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæg-

lerselskaber, men som efterfølgende opfylder betingelserne,

vil kravene fastsat i denne lov og i regler udstedt i med-

før af loven for fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder

betingelserne for klassificering som mindre og ikke indbyr-

des forbundet fondsmæglerselskab, efter en periode på seks

måneder fra den dato, hvor betingelserne er opfyldt, ikke

længere finder anvendelse.

Bestemmelsen gennemfører artikel 25, stk. 2, 1. pkt., i Euro-

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

pa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27.

november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber (IFD).

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at kravene kun ophører med

at finde anvendelse for fondsmæglerselskabet efter perioden

nævnt i 1. pkt., hvis fondsmæglerselskabet i denne periode

fortsat har opfyldt alle betingelserne for klassificering som

mindre og ikke indbyrdes forbundet fondsmæglerselskab

uden afbrydelse og har underrettet Finanstilsynet herom.

Underretningen til Finanstilsynet skal indeholde oplysning

om, at fondsmæglerselskabet har opfyldt alle betingelser for

at være klassificeret som et mindre og ikke indbyrdes for-

bundet fondsmæglerselskab i en uafbrudt periode på mindst

seks måneder og oplysning om den dato, fra hvilken betin-

gelserne uafbrudt har været opfyldt. Derudover skal under-

retningen indeholde oplysning om aktivitetsniveauet, for så

vidt angår betingelserne for klassificering som et mindre og

ikke indbyrdes forbundet fondsmæglerselskab pr. datoen for

udløbet af perioden på mindst seks måneder.

Bestemmelsen gennemfører artikel 25, stk. 2, 2. punktum, i

IFD.

Det foreslås i

stk. 2,

at et fondsmæglerselskab, der fastslår,

at det ikke længere opfylder alle betingelserne for klassifice-

ring som et mindre og ikke indbyrdes forbundet fondsmæg-

lerselskab, skal underrette Finanstilsynet herom, og overhol-

de lovens krav til fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder

alle betingelserne for klassificering som små og ikke ind-

byrdes forbundne fondsmæglerselskaber senest 12 måneder

efter den dato, hvor vurderingen fandt sted.

Det foreslåede stk. 2 vil medføre, at fondsmæglerselskabet

skal opfylde lovens skærpede krav til fondsmæglerselska-

ber, der ikke opfylder betingelserne for klassificering som

små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber,

12 måneder efter at fondsmæglerselskabet har fastlagt, at

det ikke længere opfyldte betingelserne. Bestemmelsen vil

give fondsmæglerselskabet den fornødne tid til at træffe de

foranstaltninger, der gør fondsmæglerselskabet i stand til at

opfylde de skærpede krav.

Videre vil det foreslåede stk. 2 medføre en forpligtelse for

fondsmæglerselskabet til at underrette Finanstilsynet, når

fondsmæglerselskabet ikke længere opfylder betingelserne

for at være klassificeret som et mindre og ikke indbyrdes

forbundet fondsmæglerselskab. Underretningen til Finanstil-

synet skal ske uden unødigt ophold og skal indeholde oplys-

ning om den dato, fra hvilken betingelserne ikke længere

har været opfyldt, samt oplysning om aktivitetsniveauet, for

så vidt angår betingelserne for klassificering som et mindre

og ikke indbyrdes forbundet fondsmæglerselskab pr. denne

dato.

Bestemmelsen gennemfører artikel 25, stk. 3, i IFD.

Det foreslås i

stk. 3, 1. pkt.,

at kravene til fondsmæglersel-

skaber, der ikke opfylder betingelserne for små og ikke ind-

byrdes forbundne fondsmæglerselskaber, skal finde anven-

delse på individuelt og konsolideret niveau, jf. dog stk. 4.

Det foreslåede stk. 3, 1. pkt., vil medføre, at lovens skær-

pede krav til fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder be-

tingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes

forbundne fondsmæglerselskaber, finder anvendelse på indi-

viduelt og konsolideret niveau, medmindre Finanstilsynet

har givet tilladelse til anvendelse af den koncernkapitaltest,

der er nævnt i artikel 8 i IFR, jf. det foreslåede stk. 4.

Bestemmelsen gennemfører artikel 25, stk. 4, 3. afsnit, i

IFD.

Det foreslås i

stk. 3, 2. pkt.,

at uanset det foreslåede 1. pkt.

skal lovens krav til fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder

alle betingelserne for klassificering som små og ikke ind-

byrdes forbundne fondsmæglerselskaber, ikke finde anven-

delse på datterselskaber, der er medtaget i en konsolideret

situation, og som er etableret i tredjelande, hvis modersel-

skabet i Den Europæiske Union over for Finanstilsynet og

øvrige kompetente myndigheder i Unionen for fondsmæg-

lerselskaber i fondsmæglerselskabskoncernen kan godtgøre,

at anvendelse af kravene er i strid med lovgivningen i det

tredjeland, hvor disse datterselskaber er etableret.

Bestemmelsen vil medføre en undtagelse fra anvendelsen af

lovens krav til fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder alle

betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes

forbundne fondsmæglerselskaber, for datterselskaber, der er

medtaget i en konsolideret situation, og som er etableret i

tredjelande. Undtagelsen vil finde anvendelse, hvis moder-

selskabet i Den Europæiske Union over for Finanstilsynet

og øvrige kompetente myndigheder i Unionen for fonds-

mæglerselskaber i fondsmæglerselskabskoncernen kan godt-

gøre, at anvendelse af kravene er i strid med lovgivningen i

det tredjeland, hvor disse datterselskaber er etableret.

Med konsolideret situation forstås den situation, der følger

af anvendelse af kravene i IFR i overensstemmelse med ar-

tikel 7 i IFR på et moderinvesteringsselskab i Den Europæ-

iske Union, moderinvesteringsholdingselskab i Den Euro-

pæiske Union eller blandet finansielt moderholdingselskab i

Den Europæiske Union, som om dette selskab sammen med

alle investeringsselskaber, finansieringsinstitutter, accessori-

ske servicevirksomheder og tilknyttede agenter i investe-

ringsselskabskoncernen udgjorde et enkelt investeringssel-

skab, jf. lovens § 10, nr. 17. Betegnelserne investerings-

selskab, finansieringsinstitut, accessorisk servicevirksomhed

og tilknyttet agent finder også anvendelse på virksomheder

etableret i tredjelande, som, hvis de havde været etableret i

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Den Europæiske Union, ville opfylde definitionerne af disse

betegnelser.

Artikel 7 i IFR fastsætter regler om tilsynsmæssig konso-

lidering, herunder at moderfondsmæglerselskaber, moderin-

vesteringsholdingvirksomheder og blandede finansielle mo-

derholdingvirksomheder i Den Europæiske Union som ud-

gangspunkt skal opfylde de forpligtelser, der er fastsat i

anden til syvende del i IFR på basis af deres konsoliderede

situation.

Bestemmelsen gennemfører artikel 25, stk. 4, 4. afsnit, i

IFD.

Det foreslås i

stk. 4,

at såfremt Finanstilsynet har givet tilla-

delse til anvendelse af koncernkapitaltesten i artikel 8 i Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af

27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investerings-

selskaber, finder kravene til fondsmæglerselskaber, der ikke

opfylder betingelserne for små og ikke indbyrdes forbundne

fondsmæglerselskaber, anvendelse på individuelt niveau.

Bestemmelsen vil medføre, at lovens skærpede krav til

fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder betingelserne for

klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne fonds-

mæglerselskaber, ikke finder anvendelse på konsolideret ni-

veau, men alene på individuelt niveau, hvis Finanstilsynet

har givet tilladelse til anvendelse af koncernkapitaltesten i

artikel 8 i IFR. Det vil sige i tilfælde af koncernstrukturer,

der anses for at være tilstrækkeligt enkle, forudsat at der

ikke er betydelige risici for kunder eller for markedet, der

stammer fra fondsmæglersselskabskoncernen som helhed,

som ellers ville kræve tilsyn på konsolideret niveau.

Bestemmelsen implementerer artikel 25, stk. 4, 2. afsnit, i

IFD.

Til nr. 2 (§ 8, stk. 1 og 2, i lov om fondsmæglerselskaber og

investeringsservice og -aktiviteter)

Anvendelsesområdet for lov om fondsmæglerselskaber er

fastsat i lovens kapitel 1. Den gældende § 8, stk. 1 og 2,

fastsætter, hvilke bestemmelser i loven der finder anvendel-

se for udenlandske investeringsselskaber og kreditinstitutter,

der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske

Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det fi-

nansielle område (tredjelande), og som har opnået Finanstil-

synets tilladelse til grænseoverskridende at yde eller udføre

investeringsservice og -aktiviteter her i landet til godkendte

modparter og professionelle kunder efter henholdsvis § 41

i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og

-aktiviteter og § 33 i lov om finansiel virksomhed.

Efter den gældende § 265 skal fondsmæglerselskaber, fonds-

mæglerholdingvirksomheder og filialer af investeringssel-

skaber betale afgift til Finanstilsynet, som fastsættes i hen-

hold til kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed. Den

gældende § 8, stk. 1 og 2, fastsætter imidlertid ikke, at §

265 skal finde anvendelse på tredjelandsinvesteringsselska-

ber og -kreditinstitutter, som har tilladelse fra Finanstilsynet

til grænseoverskridende at yde eller udføre investeringsser-

vice og -aktiviteter her i landet til godkendte modparter og

professionelle kunder.

Det foreslås i

§ 8, stk. 1

at indsætte en henvisning til §

265, stk. 2.

Den foreslåede ændring af § 8, stk. 1 og 2, vil medføre, at

§ 265, stk. 2 og 3, finder anvendelse for tredjelandsinveste-

ringsselskaber og kreditinstitutter omfattet af § 8, stk. 1 og

Den foreslåede ændring sker på baggrund af dette lovfor-

slags § 9, nr. 17, hvor det foreslås at indsætte et nyt stk.

2 i § 265, så kravet om betaling af afgift vil omfatte tred-

jelandskreditinstitutter og -investeringsselskaber, som har

tilladelse fra Finanstilsynet til grænseoverskridende at yde

eller udføre investeringsservice og -aktiviteter her i landet til

godkendte modparter og professionelle kunder.

For nærmere om forslaget til § 265, stk. 2, i lov om fonds-

mæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter hen-

vises til lovforslagets § 6, nr. 17, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 3 (§ 26, stk. 1, 2. pkt., i lov om fondsmæglerselskaber

og investeringsservice og -aktiviteter)

Det fremgår af den gældende § 26, stk. 1, i lov om fonds-

mæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at

fondsmæglerselskaber skal være aktieselskaber.

Den gældende § 26, stk. 1, omfatter ikke fondsmæglerhol-

dingvirksomheder.

§ 10, stk. 1, nr. 19, definerer en fondsmæglerholdingvirk-

somhed. Da fondsmæglerholdingvirksomheder ikke er om-

fattet af § 26, stk. 1, gælder der ikke krav om, med hvilken

selskabsform fondsmæglerholdingvirksomheder skal etable-

res.

Det foreslås at ændre

§ 26, stk. 1,

i lov om fondsmæglersel-

skaber og investeringsservice og -aktiviteter, så det kommer

til at fremgå direkte af bestemmelsen, at fondsmæglerhol-

dingvirksomheder skal være aktieselskaber eller anpartssel-

skaber.

Formålet med ændringen er at sikre, at fondsmæglerholding-

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

virksomheder kan etableres som anpartsselskaber. Selvom

der efter gældende ret ikke er krav om selskabsform for

fondsmæglerholdingvirksomheder, skal de opfylde kapital-

krav efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav

til investeringsselskaber (IFR). Kapitalgrundlaget til at op-

fylde kapitalkravet skal opgøres efter Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) 575/2013 af 26. juni 2013 om

tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringssel-

skaber. Egentlige kernekapitalinstrumenter efter denne for-

ordning skal godkendes af Finanstilsynet. Finanstilsynet har

pligt til at høre Den Europæiske Bankmyndighed (EBA),

der offentliggør en liste over godkendte instrumenter i med-

lemslandene.

Den foreslåede ændring af § 26, stk. 1, vil medføre,

at fondsmæglerholdingvirksomheder kan etableres som an-

partsselskaber eller aktieselskaber, mens fondsmæglersel-

skaber stadig skal være aktieselskaber. Ændringen vil desu-

den medføre, at fondsmæglerholdingvirksomheder, der alle-

rede er etableret som anpartsselskab, ikke behøver at blive

omdannet til et aktieselskab.

Til nr. 4 (§ 26, stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og

investeringsservice og -aktiviteter)

Det fremgår af den gældende § 26, stk. 2, i lov om fonds-

mæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at

aktiekapitalen i fondsmæglerselskaber skal betales fuldt ud.

Bestemmelsen er en fravigelse fra de almindelige regler i

selskabsloven om at 25 pct. (dog mindst 40.000 kr.) af aktie-

kapitalen skal være indbetalt, jf. selskabsloven § 33. Hensy-

net til, at aktiekapitalen i fondsmæglerselskaber skal være

fuldt indbetalt, er, at aktiekapitalen skal være tabsabsorbe-

rende i f.eks. en konkurssituation. Derfor kan aktiekapitalen

i fondsmæglerselskaber ikke være delvist indbetalt ligesom

i andre kapitalselskaber. Det er desuden et krav efter arti-

kel 28, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til

kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR), at egentlige

kernekapitalinstrumenter er fuldt indbetalt for at kunne kva-

lificeres som egentlige kernekapitalinstrumenter og derved

tælle med i kapitalgrundlaget.

Der er i gældende dansk ret ikke et lignende krav for fonds-

mæglerholdingvirksomheder, selvom reglerne i CRR artikel

28 stadig finder anvendelse på fondsmæglerholdingvirksom-

heder, og kapitalen derfor skal være fuldt indbetalt for at

kunne tælle med i kapitalgrundlaget.

Det foreslås derfor at ændre

§ 26, stk. 2,

så aktie- eller an-

partskapitalen i fondsmæglerholdingvirksomheder ligeledes

skal være fuldt indbetalt.

Den foreslåede ændring sker på baggrund af den foreslåede

ændring af § 26, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og

investeringsservice og -aktiviteter, jf. dette lovforslags § 9,

nr. 3.

Formålet med ændringen er at tilpasse reglerne i lov om

fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter

til kravet i CRR om fuld indbetaling af egentlige kernekapi-

talinstrumenter, ved også at lade kravet i § 26 stk. 2, omfatte

fondsmæglerholdingvirksomheder.

Den foreslåede ændring af § 26, stk. 2, vil medføre, at det

efter lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice

og -aktiviteter er et krav, at kapitalen i fondsmæglerholding-

virksomheder er fuldt indbetalt.

Til nr. 5 (§ 26, stk. 3, i lov om fondsmæglerselskaber og

investeringsservice og -aktiviteter)

Det fremgår af den gældende § 26, stk. 3, i lov om fonds-

mæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at

deling af aktiekapitalen i aktieklasser med forskellig stem-

meværdi ikke kan finde sted i fondsmæglerselskaber.

Der kan således ikke i fondsmæglerselskaber udstedes stem-

meløse aktier. Bestemmelsen sikrer lige stemmeret for alle

aktier i fondsmæglerselskaber og forhindrer derved, at en

aktionær med en beskeden mængde aktier kan dominere i et

fondsmæglerselskab.

Fondsmæglerholdingvirksomheder er ikke omfattet af § 26,

i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og

-aktiviteter. Der gælder således ikke samme begrænsninger

for disse virksomheder.

Det foreslås at ændre

§ 26, stk. 3,

så deling af aktiekapitalen

i aktieklasser med forskellig stemmeværdi ikke kan finde

sted i fondsmæglerselskaber.

Den foreslåede ændring af § 26, stk. 3, vil medføre, at der

fortsat ikke kan ske deling af aktiekapital i klasser med

forskellig stemmeværdi for fondsmæglerselskaber, mens det

fortsat vil være muligt for fondsmæglerholdingvirksomhe-

der både hvad angår aktie- og anpartskapital.

Til nr. 6 (§ 26, stk. 5, i lov om fondsmæglerselskaber og

investeringsservice og -aktiviteter)

Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomhe-

der har efter artikel 54 i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til

kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR) mulighed

for at udstede hybrid kernekapital, som enten nedskrives

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

eller konverteres til egentlig kernekapital, såfremt selskabets

niveau af egentlig kernekapital falder til et bestemt niveau,

som er angivet i vilkårene for den hybride kernekapital.

For at selskabet kan konvertere hybrid kernekapital til

egentlig kernekapital skal selskabet på generalforsamlingen

give bestyrelsen bemyndigelse til at kunne udstede ny ak-

tie- eller anpartskapital. Som udgangspunkt kan en sådan

bemyndigelse ifølge selskabsloven kun gives for 5 år ad

gangen. Hybrid kernekapital skal have uendelig løbetid. Så

for at selskabet kan have en bemyndigelse uden udløb, og

dermed opfylde kravene i CRR, er der behov for en und-

tagelse for fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholding-

virksomheder.

Det foreslås at indsætte en bemyndigelsesbestemmelse til

Finanstilsynet i

§ 26, stk. 5,

i lov om fondsmæglerselskaber

og investeringsservice og -aktiviteter.

Efter den foreslåede § 26, stk. 5, kan Finanstilsynet fast-

sætte regler om fondsmæglerselskabers og fondsmæglerhol-

dingvirksomheders udstedelse af gældsbreve med vilkår om

konvertering til aktie- eller anpartskapital, herunder i hvilket

omfang selskabslovens kapitel 10 finder anvendelse.

Den foreslåede § 26, stk. 5, vil medføre, at Finanstilsynet får

bemyndigelse til at fastsætte regler, som giver bestyrelsen i

fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder

mulighed for at opnå en bemyndigelse uden udløb til udste-

delse af aktie- eller anpartskapital til brug for en eventuel

konvertering af hybrid kernekapital.

Til nr. 7 (§ 27 i lov om fondsmæglerselskaber og investe-

ringsservice og -aktiviteter)

Det fremgår af den gældende § 27 i lov om fondsmæglersel-

skaber og investeringsservice og -aktiviteter, at selskabslo-

vens §§ 110, 286, 306 og 318 k ikke finder anvendelse på

fondsmæglerselskaber.

De fire bestemmelser vedrører situationer, hvor en kapitale-

jer, der har modsat sig en beslutning, der dog bliver vedta-

get, kan kræve, at kapitalselskabet indløser kapitalejerens

kapitalandele. Dette kan ske ved beslutninger, hvor kapita-

lejers forpligtelser over for selskabet forøges, jf. selskabslo-

ven § 110, ved grænseoverskridende fusion, jf. selskabslo-

ven § 286, ved grænseoverskridende spaltning, jf. selska-

bsloven § 306 og ved flytning til et andet EU/EØS-land, jf.

selskabsloven § 318 k.

Årsagen til, at det ikke er muligt for kapitalejerne i fonds-

mæglerselskaber at kræve indløsning, er, at det efter arti-

kel 28, stk. 1, litra f, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til

kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR) er et krav,

at ingen kapitalejere må have krav på indløsning af kapita-

lindskud. Hvis de forskellige muligheder for indløsning ef-

ter selskabslovens regler kunne finde anvendelse for fonds-

mæglerselskaber, ville kapitalindskud ikke kunne kvalifice-

res som egentlige kernekapitalinstrumenter efter CRR.

Det foreslås at ændre

§ 27,

så undtagelserne til selskabslo-

vens §§ 110, 286, 306 og 318 k også skal finde anvendelse

på fondsmæglerholdingvirksomheder.

Det skyldes, at det også er et krav for fondsmæglerholding-

virksomheder, at kapital kvalificeres som egentlig kerneka-

pital efter CRR. For at kapitalindskud kan kvalificeres som

egentlig kernekapital efter CRR, må instrumenterne ikke

kunne kræves indløst i de tilfælde, der er omhandlet i de

fire bestemmelser i selskabsloven, og fondsmæglerholding-

virksomheder skal derfor undtages herfra.

Formålet med ændringen er at få kapitalen i fondsmægler-

holdingvirksomheder til at opfylde kravene i CRR artikel

28, stk. 1, litra f, om at egentlige kernekapitalinstrumenter

ikke må kunne indløses, undtagen ved likvidation og tilba-

gekøb med tilladelse.

Den foreslåede ændring af § 27 vil medføre, at undtagel-

serne til selskabslovens §§ 110, 286, 306 og 318 k også

kommer til at gælde for fondsmæglerholdingvirksomheder.

Til nr. 8 (§ 41, stk. 3, i lov om fondsmæglerselskaber og

investeringsservice og -aktiviteter)

Efter § 41, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og inve-

steringsservice og -aktiviteter skal et investeringsselskab,

der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske

Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det

finansielle område (tredjelande), og for hvilket tredjeland

Europa-Kommissionen ikke har vedtaget en ækvivalensaf-

gørelse vedrørende tredjelandets retlige og tilsynsmæssige

ramme som omhandlet i artikel 47, stk. 1, i Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj

2014 om markeder for finansielle instrumenter, eller hvor

en sådan afgørelse ikke længere er gyldig, have tilladelse

af Finanstilsynet til grænseoverskridende at yde eller udføre

investeringsservice og -aktiviteter med eller uden accessori-

ske tjenesteydelser her i landet til godkendte modparter eller

professionelle kunder.

Efter § 41, stk. 2, kan Finanstilsynet nægte at give tilladel-

se, jf. stk. 1, såfremt lovgivningen i det land, hvor tredje-

landsinvesteringsselskabet er meddelt tilladelse og er under

tilsyn, vil vanskeliggøre Finanstilsynets opgaver.

Finanstilsynet kan efter § 41, stk. 3, fastsætte nærmere reg-

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

ler om tilladelsesproceduren, jf. stk. 1, herunder hvilken do-

kumentation der skal sendes til Finanstilsynet i forbindelse

med ansøgningen. Bemyndigelsen er udnyttet i bekendtgø-

relse nr. 918 af 26. juni 2017 om tilladelsesproceduren for

udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er

meddelt tilladelse i et land uden for Det Europæiske Union,

og som ønsker at udføre investeringsservice og -aktiviteter i

Danmark.

Det foreslås at indsætte et nyt

stk. 3,

hvorefter Finanstilsynet

kan inddrage en tilladelse, jf. stk. 1, såfremt tredjelandsinve-

steringsselskabet ikke længere opfylder kravene for at få en

tilladelse, eller hvis Finanstilsynet ikke kan inddrive afgiften

efter § 363 b, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, på

almindelig vis.

Den foreslåede ændring af § 41, stk. 3, vil medføre, at

Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse meddelt efter § 41,

stk. 1, hvis tredjelandsinvesteringsselskabet ikke længere

opfylder kravene for at få en tilladelse, eller hvis afgiften

til Finanstilsynet efter § 363 b, stk. 4, i lov om finansiel

virksomhed ikke er betalt rettidigt.

Den foreslåede § 41, stk. 3, vil medføre, at Finanstilsynet

kan inddrage en tilladelse meddelt efter § 41, stk. 1, hvis

tredjelandsinvesteringsselskabet ikke længere har tilladelse

til og er under tilsyn i investeringsselskabets hjemland for

så vidt angår den investeringsservice og -aktiviteter med

eller uden accessoriske tjenesteydelser, som er omfattet af

tilladelsen meddelt efter § 41, stk. 1. Finanstilsynet vil

også kunne inddrage tilladelsen, hvis der ikke længere er

indgået en aftale mellem Finanstilsynet og tredjelandsinve-

steringsselskabets tilsynsmyndighed i investeringsselskabets

hjemland om konsultation og samarbejde samt udveksling

af information på området for investeringsservice og -ak-

tiviteter, eller hvis Finanstilsynet kommer i besiddelse af

information om investeringsselskabet af betydning for opret-

holdelse en tilladelse meddelt efter § 41, stk. 1. Informatio-

ner af betydning for opretholdelse af en tilladelse meddelt

efter § 41, stk. 1, omfatter bl.a. informationer, hvorefter Fi-

nanstilsynet konstaterer, at tredjelandsinvesteringsselskabet

udgør en risiko for de danske investorers interesser, mar-

kedernes ordentlige funktion eller den finansielle stabilitet

i Danmark. Finanstilsynet vil desuden kunne inddrage en

tilladelse meddelt efter § 41, stk. 1, hvis Europa-Kommis-

sionen for tredjelandsinvesteringsselskabets hjemland vedta-

ger en ækvivalensafgørelse vedrørende hjemlandets retlige

og tilsynsmæssige ramme som omhandlet i artikel 47, stk.

1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle in-

strumenter.

Den foreslåede ændring af § 41, stk. 3, vil videre medføre,

at Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse meddelt efter

§ 41, stk. 1, hvis tredjelandsinvesteringsselskabet ikke retti-

digt betaler afgift til Finanstilsynet efter § 263 b, stk. 4.

Finanstilsynet vil kunne inddrage en tilladelse meddelt efter

§ 41, stk. 1, hvis Finanstilsynet ikke kan inddrive afgiftsbe-

talingen på almindelig vis. Inddragelsen vil således kunne

ske i tilfælde, hvor Finanstilsynet trods opkrævning af af-

giftsbetaling og rykkere for afgiftsbetaling ikke kan inddrive

afgiftsbetalingen.

Den foreslåede ændring skal understøtte, at tredjelandsinve-

steringsselskaber med tilladelse efter § 41, stk. 1, bidrager

til finansieringen af de omkostninger, Finanstilsynet har i

forbindelse med tilsynet og administrationen af tilladelser

meddelt efter § 41, stk. 1.

Til nr. 9 (§ 43, stk. 3, nr. 7, i lov om fondsmæglerselskaber

og investeringsservice og -aktiviteter)

Efter § 43, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og inve-

steringsservice og -aktiviteter skal et investeringsselskab,

der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske

Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det

finansielle område, have tilladelse fra Finanstilsynet til at

yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter med eller

uden accessoriske tjenesteydelser som fastsat i bilag 1 her i

landet gennem en filial.

Det følger af den gældende § 43, stk. 3, at Finanstilsynet

giver tilladelse efter stk. 1, når det er godtgjort, at alle betin-

gelser i bestemmelsens nr. 1-7 er opfyldt.

Af den gældende § 43, stk. 3, nr. 7, følger det, at filialen

skal være i stand til at opfylde kravene i §§ 45-48 og 94,

§ 95, stk. 1, 2 og 7, § 96 og § 108 og regler udstedt i

medfør heraf, §§ 88-95, 98-109, 114 og 135-140, § 196,

stk. 2, og §§ 214 og 218 i lov om kapitalmarkeder og arti-

kel 3-26 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle

instrumenter og i foranstaltninger vedtaget i medfør heraf.

Det foreslås i

nr. 7,

at indsætte en henvisning til § 44 i lov

om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktivi-

teter, så bestemmelsen medtages i oplistningen af de krav,

som filialen skal være i stand til at opfylde, før Finanstilsy-

net meddeler tilladelse efter stk. 1.

Indførelsen af bestemmelsen vil medføre, at et investerings-

selskab, som ønsker tilladelse efter stk. 1, også skal kunne

godtgøre, at filialen vil være i stand til at opfylde indberet-

ningskravene for filialer af tredjelandsinvesteringsselskaber,

som følger af lovens § 44.

Bestemmelsen gennemfører artikel 41, stk. 1, litra b, i Euro-

pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj

2014 om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II),

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

der er vedtaget i forbindelse med vedtagelsen af Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. novem-

ber 2019 om tilsyn med investeringsselskaber (IFD).

Til nr. 10 (§ 43, stk. 5, 2. pkt., i lov om fondsmæglerselska-

ber og investeringsservice og -aktiviteter)

Efter § 43, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og inve-

steringsservice og -aktiviteter skal et investeringsselskab,

der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske

Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det

finansielle område (tredjelande), have tilladelse fra Finans-

tilsynet til at yde eller udføre investeringsservice og -aktivi-

teter med eller uden accessoriske tjenesteydelser her i landet

gennem en filial.

Efter den gældende § 43, stk. 5, kan Finanstilsynet inddrage

en tilladelse meddelt efter § 43, stk. 1, i henhold til §§ 163

og 164.

Bestemmelsen i § 163 fastslår, at Finanstilsynet kan inddra-

ge et fondsmæglerselskabs tilladelse som fondsmæglersel-

skab, hvis fondsmæglerselskabet anmoder herom. Bestem-

melsen i § 164 fastslår, i hvilke andre tilfælde Finanstilsynet

har bemyndigelse til at inddrage tilladelsen.

Det foreslås at indsætte et

2. pkt.,

i § 43, stk. 5, hvorefter Fi-

nanstilsynet, ud over de tilfælde, der er nævnt i §§ 163-164,

kan inddrage en tilladelse meddelt efter § 43, stk. 1, hvis

Finanstilsynet ikke kan inddrive afgiften efter § 363 b, stk.

3, på almindelig vis.

Den foreslåede ændring af § 43, stk. 5, vil medføre, at

Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse meddelt efter § 43,

stk. 1, hvis Finanstilsynet ikke kan inddrive afgiftsbetalin-

gen på almindelig vis. Inddragelsen vil således kunne ske

i tilfælde, hvor Finanstilsynet trods opkrævning af afgifts-

betaling og rykkere for afgiftsbetaling ikke kan inddrive

afgiftsbetalingen.

Den foreslåede ændring skal understøtte, at udenlandske

kreditinstitutter med tilladelse efter § 43, stk. 1, bidrager

til finansieringen af de omkostninger, Finanstilsynet har i

forbindelse med tilsynet og administrationen af tilladelser

meddelt efter § 43, stk. 1.

Til nr. 11 (§ 94, stk. 2 og 3, i lov om fondsmæglerselskaber

og investeringsservice og -aktiviteter)

Det følger af § 94, stk. 1, nr. 4, i lov om fondsmæglerselska-

ber og investeringsservice og -aktiviteter, at et fondsmæg-

lerselskab og en fondsmæglerholdingvirksomhed skal have

effektive former for virksomhedsstyring, herunder effektive

procedurer til at identificere, måle, styre, overvåge og rap-

portere om de risici, som virksomheden er eller kan blive

udsat for, eller risici, som virksomheden udgør eller kan

udgøre for andre.

Det foreslås i § 94 at indsætte et nyt

stk. 2

og nyt

stk. 3.

Det foreslås i det nye

stk. 2,

at procedurerne, som nævnt i

stk. 1, nr. 4, skal omhandle væsentlige kilder til og virknin-

ger af risici og eventuel indvirkning på kapitalgrundlaget.

Den foreslåede § 94, stk. 2, vil medføre, at virksomhedens

risikostyringsprocedurer skal gøre virksomheden i stand til

at identificere, måle, styre, overvåge og rapportere om væ-

sentlige kilder til og virkninger af risici og eventuel væsent-

lig indvirkning på kapitalgrundlaget. Risiciene skal omfatte

kunderisici, markedsrisici og virksomhedens risici, herunder

operationelle risici og omdømmemæssige risici, såvel som

markeds-, modparts- og kreditrisici samt likviditetsrisici.

For så vidt angår kunderisici skal indgå overvejelser om at

tegne en erhvervsansvarsforsikring som et effektivt redskab

i forbindelse med risikostyringen.

For så vidt angår likviditetsrisiko skal risikostyringsproce-

durerne omhandle likviditetsrisikoen inden for relevante

tidshorisonter, herunder samme dag, for at sikre, at virksom-

heden opretholder tilstrækkelige likvide midler, bl.a. for så

vidt angår håndtering af væsentlige risikokilder.

For så vidt angår virksomhedens risici skal risikostyrings-

procedurerne navnlig omhandle de risici, der kan absorbere

det til rådighed værende kapitalgrundlag. Det omfatter, hvis

det er relevant, væsentlige ændringer i bogført værdi af akti-

ver, herunder krav mod tilknyttede agenter, sammenbrud hos

kunder eller modparter, positioner i finansielle instrumenter,

i fremmed valuta og i råvarer samt forpligtelser over for

ydelsesbaserede pensionsordninger.

Når de i § 94, stk. 1, og § 107 omhandlede ordninger indfø-

res, tages der hensyn til de kriterier, der er omhandlet i arti-

kel 28-33 IFD, jf. artikel 26, stk. 2, i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019

om tilsyn med investeringsselskaber (IFD).

Bestemmelsen gennemfører artikel 26, stk. 1, litra b, og stk.

2, samt artikel 29, stk. 1, i IFD.

Det foreslås i

stk. 3,

at et fondsmæglerselskab og en fonds-

mæglerholdingvirksomhed skal registrere alle sine transakti-

oner samt dokumentere de trufne foranstaltninger for effek-

tive former for virksomhedsstyring.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Bestemmelsen indebærer, at et fondsmæglerselskab og en

fondsmæglerholdingvirksomhed skal registrere alle sine

transaktioner og dokumentere de foranstaltninger i form af

systemer og processer m.v., som virksomheden har truffet

for at sikre effektive former for virksomhedsstyring efter

stk. 1 og 2.

Registreringen og dokumentationen skal foretages på en så-

dan måde, at Finanstilsynet til enhver tid kan vurdere, om

selskabet overholder lov om fondsmæglerselskaber og inve-

steringsservice og -aktiviteters krav til kapital og likviditet,

ledelse og styring samt aflønning, som implementerer direk-

tiv (EU) 2019/2034 samt forordning (EU) 2019/2033.

Bestemmelsen gennemfører artikel 4, stk. 6, i IFD.

Til nr. 12 (§ 224 a i lov om fondsmæglerselskaber og inve-

steringsservice og -aktiviteter)

Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -

aktiviteter indeholder i kapitel 22 generelle regler om tilsyn,

herunder Finanstilsynets tilsynsforpligtelse.

Det foreslås at indsætte en ny

§ 224 a.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at Finanstilsy-

net i tilfælde, hvor Finanstilsynet ville være den koncerntil-

synsførende, hvis modervirksomheden var etableret i Den

Europæiske Union, kan stille krav om etablering af en

fondsmæglerholdingvirksomhed eller blandet finansiel hol-

dingvirksomhed i Unionen, og anvende konsolideringsreg-

lerne i artikel 7 eller 8 i forordning (EU) 2019 /2033 (IFR)

af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav på denne

fondsmæglerholdingvirksomhed eller blandede finansielle

holdingvirksomhed.

Efter artikel 8 i IFD kan de kompetente myndigheder i

stedet for tilsynsmæssig konsolidering, dvs. opfyldelse af

kapitalgrundlagskrav m.v. på basis af den konsoliderede si-

tuation, jf. artikel 7 i IFR, tillade opfyldelse af koncernkapi-

taltesten i tilfælde af koncernstrukturer, der anses for at være

tilstrækkeligt enkle, forudsat at der ikke er betydelige risici

for kunder eller for markedet, der stammer fra fondsmægler-

selskabskoncernen som helhed, som ellers ville kræve tilsyn

på konsolideret niveau.

Den koncerntilsynsførende er i § 10, nr. 36, defineret som

en kompetent myndighed med ansvar for tilsynet med, om

moderfondsmæglerselskaber i Den Europæiske Union, og

fondsmæglerselskaber som kontrolleres af moderfondsmæg-

lerholdingvirksomheder i Den Europæiske Union eller blan-

dede finansielle moderholdingvirksomheder i Den Europæ-

iske Union overholder koncernkapitaltesten.

Den foreslåede bestemmelse vedrører det tilfælde, hvor to

eller flere fondsmæglerselskaber, der er datterselskab af

samme modervirksomhed, som er etableret i et tredjeland,

ikke er underlagt effektivt tilsyn på koncernniveau. I et

sådan tilfælde skal de kompetente myndigheder for datter-

fondsmæglerselskaberne vurdere, om datterfondsmæglersel-

skaberne er underlagt tilsyn af tredjelandets tilsynsmyndig-

hed svarende til det tilsyn, som er omhandlet i Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november

2019 om tilsyn med investeringsselskaber (IFD) og førs-

te del i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til

investeringsselskaber (IFR).

Hvis konklusionen af denne vurdering er, at et sådant tilsva-

rende tilsyn ikke foreligger, åbner medlemsstaterne mulig-

hed for passende tilsynsmetoder, som opfylder målene med

tilsyn i overensstemmelse med artikel 7 eller 8 i IFR. Den

kompetente myndighed, der ville være den koncerntilsyns-

førende, hvis moderselskabet var etableret i Den Europæiske

Union, træffer beslutning om disse tilsynsmetoder efter hø-

ring af de øvrige berørte kompetente myndigheder. Eventu-

elle foranstaltninger truffet efter denne bestemmelse skal

indberettes til de øvrige berørte kompetente myndigheder,

EBA og Kommissionen.

Med forslaget vil Finanstilsynet få mulighed for at stille

krav om etablering af en fondsmæglerholdingvirksomhed

eller blandet finansiel holdingvirksomhed i EU og anvende

konsolideringsreglerne i artikel 7 eller 8 i IFR på denne

fondsmæglerholdingvirksomhed eller blandede finansielle

holdingvirksomhed. Formålet hermed er at sikre et effektivt

tilsyn på koncernniveau.

Bestemmelsen gennemfører artikel 55, stk. 3, i IFD.

Til nr. 13 (§ 232, stk. 1, 1. pkt., i lov om fondsmæglerselska-

ber og investeringsservice og -aktiviteter)

Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -

aktiviteter indeholder i den gældende § 232, stk. 1, 1. pkt.,

krav om, at fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholding-

virksomheder m.fl. skal give Finanstilsynet de oplysninger,

der er relevante for Finanstilsynets virksomhed.

Det foreslås i

§ 232, stk. 1, 1. pkt.,

at ændre »holdingsel-

skaber med blandede aktiviteter, « til: »blandede holding-

virksomheder og personer, som tilhører disse virksomheder,

samt«.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen vil medføre, at

personer, som tilhører fondsmæglerselskaber, fondsmægler-

holdingvirksomheder, blandede finansielle holdingvirksom-

heder og blandede holdingvirksomheder, også er underlagt

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

forpligtelsen til at udlevere materiale og oplysninger til Fi-

nanstilsynet.

Ændringen af bestemmelsen vil medføre, at Finanstilsy-

net kan kræve oplysninger fra fondsmæglerselskaber, fonds-

mæglerholdingvirksomheder, blandede finansielle holding-

virksomheder og blandede holdingvirksomheder, deres le-

delser og ansatte samt repræsentanter, ligesom Finanstilsy-

net kan udspørge enhver anden relevant person med det

formål at indsamle oplysninger om undersøgelsens gen-

stand. Oplysningspligten vil ikke være opfyldt, hvis de

indsendte oplysninger er urigtige eller vildledende. For nær-

mere om, hvilke oplysninger,Finanstilsynet kan indhente,

henvises til forarbejderne til lov om fondsmæglerselskaber

og investeringsservice og -aktiviteter, jf. Folketingstidende

2020-21, A, L 207, som fremsat, side 527.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at Finanstilsynet kan

udøve sin tilsynsvirksomhed også i de særlige tilfælde, hvor

eksempelvis ledelsen, ansatte eller repræsentanter er i besid-

delse af relevante oplysninger, hvor det er nødvendigt for

Finanstilsynet at indhente oplysningerne hos den pågælden-

de for at udføre tilsynshvervet.

Med den foreslåede ændring af bestemmelsen ændres be-

nævnelsen ”holdingvirksomheder med blandede aktiviteter”

til den korrekte benævnelse ”blandede holdingvirksomhe-

der”, jf. § 10, nr. 20, i lov om fondsmæglerselskaber og

investeringsservice og -aktiviteter.

Ændringen gennemfører artikel 19, stk. 1, litra a, nr. v),

og litra b, nr. iii) og iv), i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn

med investeringsselskaber (IFD).

Til nr. 14 (§ 233, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og

investeringsservice og -aktiviteter)

Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og

-aktiviteter indeholder i § 233, stk. 1, krav om, at Finanstil-

synet til enhver tid mod behørig legitimation uden retsken-

delse kan få adgang til forretningslokaler tilhørende fonds-

mæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder m.fl.

Det foreslås i

§ 233, stk. 1,

at ændre »et fondsmæglersel-

skab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, herunder ved

inspektioner, forudsat underretning af andre berørte tilsyns-

myndigheder« til: »fondsmæglerselskaber, fondsmæglerhol-

dingvirksomheder, blandede finansielle holdingvirksomhe-

der samt blandede holdingvirksomheder og disses dattersel-

skaber, herunder ved inspektion« og det foreslås, at »blan-

dede finansielle holdingvirksomheder, holdingvirksomheder

med aktiviteter og« udgår.

Den forslåede ændring vil medføre, at Finanstilsynets befø-

jelse til mod behørig legitimation uden retskendelse at få ad-

gang til forretningslokaler tilhørende fondsmæglerselskaber

og fondsmæglerholdingvirksomheder også omfatter blande-

de finansielle holdingvirksomheder samt blandede holding-

virksomheder og disses datterselskaber, og at denne beføjel-

se også finder anvendelse på enhver anden virksomhed, der

indgår i tilsynet med overholdelsen af koncernkapitaltesten,

jf. artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (U)

2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til

investeringsselskaber, forudsat forudgående underretning af

andre berørte tilsynsmyndigheder.

Med den foreslåede ændring af bestemmelsen ændres be-

nævnelsen ”holdingvirksomheder med blandede aktiviteter”

desuden til den korrekte benævnelse ”blandede holdingvirk-

somheder”, jf. § 10, nr. 20, i lov om fondsmæglerselskaber

og investeringsservice og -aktiviteter.

For nærmere om Finanstilsynets beføjelse til mod behørig

legitimation uden retskendelse at få adgang til forretningslo-

kaler tilhørende fondsmæglerselskaber og fondsmæglerhol-

dingvirksomheder m.fl. henvises til bemærkningerne til §

233, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investerings-

service og -aktiviteter, jf. Folketingstidende 2020-21, A, L

207, som fremsat, side 526.

Bestemmelsen gennemfører artikel 19, stk. 1, litra c, og

artikel 53, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

(EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med inve-

steringsselskaber (IFD).

Til nr. 15 (§ 252 a, i lov om fondsmæglerselskaber og inve-

steringsservice og -aktiviteter)

Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og

-aktiviteter indeholder i kapitel 22 generelle regler om Fi-

nanstilsynets tilsyn.

Det foreslås at indsætte en ny

§ 252 a.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at Finanstilsynet

med henblik på at vurdere, om beregningen af den samlede

margen, der kræves af clearingmedlemmet, er baseret på

en margenmodel for clearingmedlemmet, er opfyldt, kan

anmode den kompetente myndighed i et clearingmedlems

hjemland om oplysninger vedrørende den margenmodel og

de parametre, der er anvendt ved beregning af et fondsmæg-

lerselskabs margenkrav.

Den foreslåede bestemmelse vedrører én af de betingelser,

der skal være opfyldt for, at et fondsmæglerselskab, der

handler for egen regning, enten på egne eller en kundes

vegne, kan anvende metoden i artikel 23 i IFR til at opgøre

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

kapitalgrundlagskravet (K-faktorkravet) for markedsrisiko

(RtM) for positioner i handelsbeholdningen, jf. artikel 15 i

IFR.

Metoden i artikel 23 er K-CMG beregning af K-faktorkravet

for RtM, der med Finanstilsynets tilladelse kan anvendes

af fondsmæglerselskaber, der handler for egen regning gen-

nem clearingmedlemmer. Dvs. af fondsmæglerselskaber, der

anvender central clearing, hvor en central modpart (CCP)

stiller sig mellem køber og sælger i en handel og garante-

rer afviklingen af handler for begge parter. CCP’en påtager

sig hermed modpartsrisikoen på begge parter. For at påtage

sig denne kræver CCP’en sikkerhedsstillelse i form af mar-

gen. Fondsmæglerselskabet kan etablere adgang til clearing

via en CCP enten som clearingmedlem hos CCP’en eller

som kunde til et andet CCP-clearingmedlem.

Ved anvendelse af K-CMG beregning beregnes K-faktorkra-

vet for RtM på grundlag af de samlede margener, clearing-

medlemmet har afkrævet fondsmæglerselskabet.

Artikel 15 i IFR fastsætter et K-faktorkrav for fondsmæg-

lerselskaber, der ikke opfylder betingelserne for små og ik-

ke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber. K-faktorkra-

vet fastsættes i forhold til kunderisici (RtC), markedsrisiko

(RtM) og selskabsrisiko (RtF)

og opgøres efter metoder, der er fastsat i henholdsvis kapitel

2, 3 og 4.

Efter artikel 21 i IFR skal K-faktorkravet for RtM for positi-

oner i handelsbeholdningen for et investeringsselskab være

enten K-NPR beregnet i overensstemmelse med artikel 22

eller K-CMG beregnet i overensstemmelse med artikel 23

i IFR. Dette gælder, når investeringsselskabet handler for

egen regning, enten på egne eller en kundes vegne.

Af artikel 23 i IFR følger det, at de kompetente myndighe-

der tillader, at et investeringsselskab beregner K-CMG for

positioner, der er omfattet af clearing, hvis en række betin-

gelser, oplistet i artikel 23, stk. 1, litra a-e, er opfyldt. Det

samme gælder, såfremt der er tale om positioner på porteføl-

jebasis, hvis hele porteføljen er omfattet af clearing eller

margenberegning.

Den foreslåede bestemmelse vedrører betingelsen i artikel

23, stk. 1, litra c, hvorefter beregningen af den samlede mar-

gen, der kræves af clearingmedlemmet, skal være baseret på

en margenmodel for clearingmedlemmet. Bestemmelsen vil

medføre, at Finanstilsynet får beføjelse til at anmode den

kompetente myndighed i et clearingmedlems hjemland om

oplysninger vedrørende den margenmodel og de parametre,

der er anvendt ved beregning af et fondsmæglerselskabs

margenkrav. På den baggrund kan Finanstilsynet vurdere,

om betingelsen om, at beregningen af den samlede margen,

der kræves af clearingmedlemmet, er baseret på en margen-

model for clearingmedlemmet, er opfyldt.

Bestemmelsen gennemfører artikel 13, stk. 6, i Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. novem-

ber 2019 om tilsyn med investeringsselskaber (IFD).

Til nr. 16 (§ 265, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og

investeringsservice og -aktiviteter)

Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -

aktiviteter fastsætter i § 265, jf. § 5, at udenlandske investe-

ringsselskaber og kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse

til at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter, jf.

§ 13, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investerings-

service og -aktiviteter, i et land inden for Den Europæiske

Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med

på det finansielle område (EØS/EU-lande), og som udøver

sådan virksomhed her i landet gennem filial eller tilknyttet

agent, der er etableret her i landet, skal betale afgift til

Finanstilsynet. Afgiften fastsættes i henhold til kapitel 22 i

lov om finansiel virksomhed.

Videre fastsætter lov om fondsmæglerselskaber og investe-

ringsservice og -aktiviteter i § 265, jf. § 7, stk. 3, at

udenlandske investeringsselskaber og kreditinstitutter, der er

meddelt tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice

og -aktiviteter, jf. § 13, stk. 1, i lov om fondsmæglerselska-

ber og investeringsservice og -aktiviteter, i et land uden

for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået

aftale med på det finansielle område (tredjelande), og som

udøver sådan virksomhed her i landet gennem filial, skal

betale afgift til Finanstilsynet. Afgiften fastsættes i henhold

til kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås at nyaffatte

§ 265, stk. 1,

så udenlandske inve-

steringsselskaber, der yder eller udfører investeringsservice

og -aktiviteter her i landet gennem filial eller tilknyttede

agenter, der er etableret her i landet, omfattes af afgiftsbe-

stemmelsen.

Den foreslåede nyaffattelse af § 265, stk. 1, præciserer, at

udenlandske investeringsselskaber, der yder eller udfører in-

vesteringsservice og -aktiviteter her i landet gennem tilknyt-

tede agenter, der er etableret her i landet, også skal betale

afgift til Finanstilsynet.

Til nr. 17 (§ 265, stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og

investeringsservice og -aktiviteter)

Efter den gældende § 265, jf. § 5 og § 7, stk. 3, i lov om

fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter,

betaler udenlandske investeringsselskaber og kreditinstitut-

ter, der yder eller udfører investeringsservice og -aktiviteter

her i landet gennem filialer eller tilknyttede agenter, der er

etableret her i landet, afgift til Finanstilsynet, som fastsættes

i henhold til kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed. Lo-

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

ven regulerer ikke afgiftsbetaling for udenlandske investe-

ringsselskaber og kreditinstitutter, der har tilladelse i et land

uden for Den Europæiske Unionen, som Unionen ikke har

indgået aftale med på det finansielle område (tredjelande),

som har opnået tilladelse fra Finanstilsynet til grænseover-

skridende at yde eller udføre investeringsservice her i landet

til godkendte modparter eller professionelle kunder.

Videre fastsætter kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed

om afgifter trods henvisningen hertil i § 265, stk. 2, i lov om

fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter

ikke regler om afgift for udenlandske investeringsselskaber

og kreditinstitutter, der yder eller udfører investeringsservice

og -aktiviteter her i landet.

Det foreslås i § 265 i lov om fondsmæglerselskaber og

investeringsservice og -aktiviteter at indsætte et nyt

stk. 2.

I det nye stk. 2 foreslås det, at udenlandske kreditinstitutter

og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse til at yde

eller udføre investeringsservice og -aktiviteter i et land uden

for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået

aftale med på det finansielle område, og for hvilket land Eu-

ropa-Kommissionen ikke har vedtaget en afgørelse som om-

handlet i artikel 47, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder

for finansielle instrumenter, eller hvor en sådan afgørelse

ikke længere er gyldig, og som yder grænseoverskridende

tjenesteydelser med investeringsservice og -aktiviteter her i

landet, skal betale afgift til Finanstilsynet.

Forslaget vil medføre, at udenlandske investeringsselskaber

og kreditinstitutter, der har opnået Finanstilsynets tilladelse

til grænseoverskridende at yde eller udføre investeringsser-

vice og -aktiviteter efter henholdsvis § 41 i lov om fonds-

mæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og §

33 i lov om finansiel virksomhed, skal betale en årlig afgift

til Finanstilsynet. Afgiften skal bidrage til Finanstilsynets

tilsyn med de grænseoverskridende tjenesteydelser, jf. § 8

i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og

-aktiviteter, jf. lovens § 8.

Til nr. 18 (bilag 3, nr. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og

investeringsservice og -aktiviteter)

Bilag 3 til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsser-

vice og -aktiviteter fastsætter de formler, som anvendes til at

beregne de beløb, der henvises til i § 201, nr. 1 og 2, og §

203, stk. 1, om nedskrivningsegnede passiver og subordina-

tion.

Det foreslås at nyaffatte bilag 3, nr. 2, så der i formlen

for opgørelse af krav om subordination af nedskrivningseg-

nede passiver tages højde for, at fondsmæglerselskaber med

ikrafttrædelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

(EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med inve-

steringsselskaber (IFD) og Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om til-

synsmæssige krav til investeringsselskaber (IFR) ikke læn-

gere er omfattet af det kombinerede kapitalbufferkrav, der

følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning direktiv

2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virk-

somhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter

(CRD IV).

IFD erstatter sammen med IFR de tidligere tilsynsordninger

for fondsmæglerselskaber i henhold til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013

om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om

tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRD

IV) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kre-

ditinstitutter og investeringsselskaber CRR). De nye tilsyns-

mæssige krav og rammer for fondsmæglerselskaber i IFD og

IFR vedrører bl.a. kravene til kapital og likviditet, ledelse og

styring samt aflønning.

Derudover tages der i definitionen af variablen η i formlen

højde for de nye kapitalkrav for fondsmæglerselskaber i

IFR derved, at der i definitionen henvises til forordningens

artikel 11.

Bestemmelsen gennemfører artikel 45, stk. 3, litra a, i Euro-

pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj

2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kredit-

institutter og investeringsselskaber (BRRD), der er vedtaget

i forbindelse med vedtagelsen af IFD.

Til § 10

Til nr. 1 (§ 19, stk. 7, i lov nr. 1374 af 13. december 2019

om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om betalin-

ger, lov om kapitalmarkeder, lov om investeringsforeninger

m.v. og selskabsloven og forskellige andre love)

Det fremgår af § 19, stk. 7, i lov nr. 1374 af 13. december

2019, som ændret ved § 12, nr. 1, i lov nr. 570 af 10. maj

2022, at erhvervsministeren senest i folketingsåret 2022-23

fremsætter forslag om revision af § 122, stk. 2, i lov om

betalinger.

Det foreslås, at § 19, stk. 7, i lov nr. 1374 af 13. december

2019, ophæves.

Formålet med ændringen er at bringe forpligtelsen til evalu-

ering af § 122, stk. 2, fuldt ud i overensstemmelse med ord-

lyden af og intentionen bag aftaleteksten bag den politiske

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

aftale af den 19. september 2019. Det fremgår således af

aftaleteksten, at aftaleparterne er enige om, at udvidelsen af

§ 122 vil blive evalueret to år efter lovændringens ikrafttræ-

den.

Evalueringen af bestemmelsen i § 122, stk. 2, er påbegyndt,

og forventes fremlagt for Folketinget senest den 1. juli 2023.

Den foreslåede ændring medfører, at den påbegyndte evalu-

ering af udvidelsen af § 122, stk. 2, i lov om betalinger,

kan gennemføres, uden at erhvervsministeren forpligtes til

at fremsætte forslag om revision af bestemmelsen. Dette

er hensigtsmæssigt, idet erfaringerne med udvidelsen af §

122 i lov om betalinger peger på, at der ikke er grundlag

for at fjerne udvidelsen af bestemmelsen. Den foreslåede

ordning vil være i overensstemmelse med aftaleteksten bag

den politiske aftale af den 19. september 2019 mellem

den forhenværende regering (Socialdemokratiet) og Venstre,

Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti,

Enhedslisten, Konservative og Alternativet om styrkede ind-

grebsmuligheder over for gebyrer m.v. på betalingsservice-

løsninger.

For nærmere om formålet med evalueringen henvises til

bemærkninger til § 19, stk. 7, i lov nr. 1374 af 13. december

2019, jf. Folketingstidende 2019-2020, A, L 46, som frem-

sat, side 88.

Til § 11

I dag er både anordning nr. 79 af 26. januar 2010 om ikraft-

træden for Færøerne af lov om forebyggende foranstaltnin-

ger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme

og anordning nr. 813 af 12. august 2019 om ikrafttræden

for Færøerne af lov om forebyggende foranstaltninger mod

hvidvask og finansiering af terrorisme gældende for Færøer-

ne. Det skyldes, at anordning nr. 79 af 26. januar 2010 ved

en fejl ikke er blevet ophævet.

Det foreslås, at kongelig anordning nr. 79 af 26. januar

2010 om ikrafttræden for Færøerne af lov om forebyggende

foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af

terrorisme ophæves.

Det foreslåede vil medføre, at der fremover alene vil være

én gældende kongelig anordning for Færøerne af lov om

forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering

af terrorisme (hvidvaskloven).

Ikrafttrædelsestidspunktet fraviger regeringens målsætning

om, at erhvervsrettet lovgivning skal træde i kraft enten

den 1. januar eller den 1. juli. Det foreslåede ikrafttrædelses-

tidspunkt skyldes, at de ændringer, der er omfattet af stk.

1, bør gennemføres hurtigst muligt, da ændringerne udgør

nødvendig implementering af EU-retsakter.

På grund af Kommissionens meddelelse af 19. oktober 2021

i Den Europæiske Unions Tidende 2021/C 423/25 om, at

beløbene i Solvens II-direktivets artikel 4, stk. 1, litra a, b,

c og e, artikel 13, nr. 27, litra c, nr. i og ii, og artikel 129,

stk. 1, litra d, nr. i-iii, skal ændres, vil lovforslagets § 5, nr.

4-6, 19-23 og 29-33, og § 6, nr. 1-2, således blive sat i kraft

dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Lovforslagets § 9, nr. 1, 9, 11-15 og 18, vil blive sat i kraft

dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, da ændringerne

foretages med henblik på en direktivnær implementering

af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/2034/EU

af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber

(IFD).

Det foreslås i

stk. 2,

at § 3, nr. 8, træder i kraft den 23. juni

2023.

Lovforslagets § 3, nr. 8, vil blive sat i kraft den 23. ju-

ni 2023 på grund af implementeringsfristen i Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2118 af 24. november

2021 om ændring af direktiv 2009/103/EF om ansvarsfor-

sikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikrings-

pligtens overholdelse (6. motorkøretøjsforsikringsdirektiv)

for så vidt angår artikel 10 a, stk. 13, 2. afsnit, litra a, og

artikel 25 a, stk. 13, 2. afsnit, litra a.

Det foreslås i

stk. 3,

at §§ 1 og 2, § 3, nr. 1, 3 og 5-8, § 4, §

5, nr. 1-3, 7-18 og 24-28, § 6, nr. 3, §§ 7, nr. 2, § 8, § 9, nr.

2-8, 10, 16 og 17, §§ 10 og 11 træder i kraft den 1. juli 2023.

Det foreslås i

stk. 4,

at § 3, nr. 2, træder i kraft den 23.

december 2023.

Lovforslagets § 3, nr. 2, vil blive sat i kraft den 23. decem-

ber 2023 på grund af implementeringsfristen i 6. motorkøre-

tøjsforsikringsdirektiv for så vidt angår direktivets artikel 10

a, stk. 1, og artikel 25 a, stk. 1.

Det foreslås i

stk. 5,

at for crowdfundingtjenesteudbydere

med færre end 50 ansatte omfattet af § 75 a, stk. 1, 1. pkt.,

i lov om finansiel virksomhed, som affattet ved denne lovs

§ 5, nr. 16, finder § 75 a, stk. 1, 4. pkt., i lov om finansiel

virksomhed anvendelse fra den 17. december 2023.

Det foreslåede vil medføre, at crowdfundingtjenesteudbyde-

Til § 12

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2-4.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

re omfattet af § 75 a, stk. 1, 1. pkt., først skal leve op til

kravene i lov om beskyttelse af whistleblowere fra den 17.

december 2023, jf. § 75 a, stk. 1, 4. pkt., hvis crowdfunding-

tjenesteudbyderen har færre end 50 ansatte. Det foreslåede

har til formål at sikre, at crowdfundingtjenesteudbydere,

som lov om beskyttelse af whistleblowere ikke finder umid-

delbar anvendelse på, får passende tid til at tilpasse deres

ordninger til kravene i lov om beskyttelse af whistleblowere.

Det foreslås i

stk. 6,

at loven har virkning for kreditaftaler

indgået efter lovens ikrafttræden.

Det vil sige, at hvis en kreditgiver den 20. december 2022

indgår en aftale med en forbruger om en rente- og omkost-

ningsfri kredit, eller en kreditaftale, hvor kreditten skal beta-

les tilbage inden 3 måneder, og kun er forbundet med ubety-

delige omkostninger, så vil kreditgiver ikke være forpligtet

til at overholde reglerne i kreditaftaleloven. Lovens § 8 c vil

dog finde anvendelse på aftaler om kortfristede forbrugslån.

Hvis aftalen omvendt indgås efter den 1. juli 2023, vil kre-

ditgiver være forpligtet til at overholde reglerne i lov om

forbrugslånsvirksomheder og kreditaftaleloven.

Det foreslås i

stk. 7,

at virksomheder, som forud for lovens

ikrafttræden ydede rente- og omkostningsfrie kreditter uden

en tilladelse efter lov om forbrugslånsvirksomheder, og som

efter lovens ikrafttræden ikke kan drive virksomhed uden

en tilladelse, inden den 1. januar 2024 skal indgive ansøg-

ning om tilladelse til Finanstilsynet. Disse virksomheder kan

fortsætte den påbegyndte virksomhed uden tilladelse, indtil

Finanstilsynet har truffet afgørelse i sagen.

Bestemmelsen skal sikre, at de virksomheder, der i dag er

undtaget fra tilladelseskravet i lov om forbrugslånsvirksom-

heder, i en overgangsperiode kan fortsætte deres virksomhed

uden en tilladelse. Det forudsætter dog, at virksomhederne

inden den 1. januar 2024 indsender en ansøgning om tilla-

delse til Finanstilsynet, jf. lov om forbrugslånsvirksomheder

§ 3.

Til § 13

Det foreslås i

stk. 1,

at loven ikke gælder for Færøerne og

Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Det foreslås i

stk. 2,

at lovens §§ 1, 4, 5, 7-9 og 11 ved

kongelig anordning kan sættes helt eller delvist i kraft for

Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsi-

ger.

Færøerne har pr. 1. januar 2010 overtaget lovgivningskom-

petencen på det formueretlige område. Lovens § 2 kan der-

for ikke gælde eller ved kongelig anordning sættes i kraft for

Færøerne.

Lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber samt

lov om forsikringsformidling indeholder ikke anordnings-

hjemmel for Færøerne, da forsikringsområdet på Færøerne

er overtaget og dermed reguleres af færøske love. Ændrin-

gerne i lovforslagets §§ 3 og 6 vil derfor ikke kunne sættes i

kraft for Færøerne.

Det foreslås i

stk. 3,

at lovens §§ 1-9 ved kongelig anord-

ning kan sættes helt eller delvist i kraft for Grønland med de

ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Bilag

Lovforslag sammenholdt med gældende ret

Oktober 2022

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov nr. 450 af 24. april 2019 om forbrugslån-

svirksomheder, som ændret bl.a. ved § 1 i lov

nr. 801 af 9. juni 2020 og senest ved § 11 i lov

nr. 570 af 10. maj 2022, foretages følgende

ændringer:

Lov om forbrugerlånsvirksomheder

§ 1. ---

Stk. 2. ---

Stk. 3.

Loven finder endvidere ikke anvendelse på

forbrugslånsvirksomheder, i det omfang de udby-

der

kreditaftaler, hvor kreditten ydes rente-

frit og uden andre omkostninger,

§ 1, stk. 3, nr. 1,

affattes således:

»1) Aftaler om køb af varer eller tjenesteydel-

ser, hvor udbyderen rente- og omkostningsfrit

accepterer, at forbrugeren betaler for varen el-

ler tjenesteydelsen på et tidspunkt, der ligger

senere end leveringstidspunktet, men ikke se-

nere end 90 dage efter leveringstidspunktet,

og hvor der ikke er en tredjepart, der yder

kredit.«

2. I

§ 1, stk. 3,

indsættes efter nr. 1 som nye

numre:

»2) Aftaler om betalingskort med udskudt be-

taling, hvor det samlede transaktionsbeløb de-

biteres på kortindehavers konto på en bestemt

dato, senest 50 dage efter transaktionen, uden

at der skal betales renter eller omkostninger i

forbindelse med den udskudte betaling.«

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

3) Kreditaftaler, hvor kreditten ydes rentefrit

og uden andre omkostninger, og hvor virk-

somheden, der yder kreditten, er omfattet af

§ 389, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virk-

somhed og modtager midler til anvendelse i

almenvelgørende eller på anden måde almen-

nyttigt øjemed efter § 8 a, stk. 1, i ligningslo-

ven.

Nr. 2-5 bliver herefter nr. 4-7.

2-5) ---

Stk. 4-6. ---

§2

I lov om kreditaftaler, jf. lovbekendtgørelse

nr. 817 af 8. juni 2019, som ændret ved § 6 i

lov nr. 2221 af 29. december 2020, foretages

følgende ændringer:

Lov om kreditaftaler

§ 3.

Loven finder ikke anvendelse på:

Kreditaftaler, hvor kreditten ydes ren-

tefrit og uden andre omkostninger. Lo-

vens § 8 c finder dog anvendelse på

aftaler om kortfristede forbrugslån.

§ 3, stk. 1, nr. 1,

affattes således:

»1) Aftaler om køb af varer eller tjenesteydel-

ser, hvor udbyderen rente- og omkostningsfrit

accepterer, at forbrugeren betaler for varen el-

ler tjenesteydelsen på et tidspunkt, der ligger

senere end leveringstidspunktet, men ikke se-

nere end 90 dage efter leveringstidspunktet,

og hvor der ikke er en tredjepart, der yder

kredit.«

§ 3, stk. 1, nr. 2,

affattes således: ¬»2)

Aftaler om betalingskort med udskudt be-

taling, hvor det samlede transaktionsbeløb

debiteres på kortindehavers konto på en

bestemt dato, senest 50 dage efter trans-

aktionen, uden at der skal betales renter

eller omkostninger i forbindelse med den

Kreditaftaler, ifølge hvilke kreditten

skal betales tilbage inden 3 måneder, og

som kun er forbundet med ubetydelige

omkostninger. Lovens § 8 c finder dog

anvendelse på aftaler om kortfristede

forbrugslån.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

udskudte betaling. § 8 b, stk. 2, finder dog

anvendelse på aftaler nævnt i 1. pkt.«

3-7) ---

Stk. 2 og 3. ---

§3

I lov om en garantifond for skadesforsikrings-

selskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 2067 af

12. november 2021, foretages følgende æn-

dringer:

Lov om en garantifond for skadesforsikringssel-

skaber

§ 1. ---

Stk. 2.

Fonden skal yde dækning til et direkte

tegnende skadesforsikringsselskab, der har fået

Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikrings-

virksomhed, eller som via filial eller grænseover-

skridende tjenesteydelsesvirksomhed driver forsik-

ringsvirksomhed i Danmark i henhold til § 5, når

§ 1, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Fonden skal yde dækning til forsik-

ringstagere og de sikrede i henhold til § 5 for

forsikringer i forsikringsselskaber omfattet af

§ 3, stk. 1 og 2, når

1) erstatningskrav udspringer af en forsik-

ringsaftale med et skadesforsikringsselskab,

som bliver erklæret konkurs, eller

2) et livs- eller skadesforsikringsselskab får

tilbagekaldt sin tilladelse til at udøve arbejds-

ulykkesforsikringsvirksomhed og Finanstilsy-

net har truffet beslutning om, at arbejdsulyk-

kesforsikringsbestanden skal tages under ad-

ministration af Fonden, jf. § 226, stk. 3, §

242 a eller § 243, stk. 2, i lov om finansiel

virksomhed.«

skadesforsikringsselskabet bliver erklæ-

ret konkurs og

skadesforsikringsselskabet får inddraget

sin tilladelse til at drive arbejdsulykkes-

forsikringsvirksomhed og Finanstilsynet

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

har truffet beslutning om, at arbejds-

ulykkesforsikringsbestanden skal tages

under administration af Fonden, jf. §

226, stk. 3, § 242 a eller § 243, stk. 2, i

lov om finansiel virksomhed.

2. I

§ 1

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Fonden skal yde dækning til skadelid-

te, der er bosat i Dan-mark, for tingsskade

og personskade forvoldt af et køretøj, som er

dækket af en motoransvarsforsikring i et for-

sikringsselskab, som har fået Finanstilsynets

tilladelse til at udøve forsikringsvirksomhed,

eller som har fået tilsvarende tilladelse i et

andet land inden for Den Euro-pæiske Union

eller et land, som Unionen har indgået aftale

med på det finansielle område, fra det tids-

punkt, hvor

1) forsikringsselskabet bliver taget under kon-

kursbehandling, eller

2) forsikringsselskabet træder i likvidation.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

Stk. 3-5. ---

§ 2.

Fonden dækker den virksomhed, som de for-

sikringsselskaber, der er nævnt i § 3, stk. 1, har i

Danmark, for risici i Danmark.

§ 3.

Følgende forsikringsselskaber skal være med-

lem af og yde bidrag til Fonden:

1-3) ---

5. I

§ 3

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Følgende livsforsikringsselskaber skal

være medlem af og yde bidrag til Fonden:

1) Direkte tegnende livsforsikringsselskaber,

der har fået Finanstilsynets tilladelse til at dri-

ve arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed.

3. I

§ 2

indsættes efter »stk. 1«: » og 2«.

4. I

§ 3, stk. 1,

ændres »forsikringsselska-

ber« til »skadesforsikringsselskaber«.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

2) Filialer beliggende i Danmark af direkte

tegnende livsforsikringsselskaber, der har til-

ladelse til at udøve arbejdsulykkesforsikrings-

virksomhed, med hjemsted i et andet land in-

den for Den Europæiske Union eller et land,

som Unionen har indgået aftale med på det

finansielle område.

3) Direkte tegnende livsforsikringsselskaber

med hjemsted i et andet land inden for Den

Europæiske Union eller et land, som Uni-

onen har indgået aftale med på det finansielle

område, der er anmeldt til at drive arbejds-

ulykkesforsikringsvirksomhed i Danmark via

grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksom-

hed.«

Stk. 2-11 bliver herefter stk. 3-12.

Stk. 2-11. ---

§ 4. ---

Stk. 2. ---

Stk. 3.

En forsikringstager kan med øjeblikkeligt

varsel opsige en forsikringsaftale i et forsikrings-

selskab nævnt i § 3, stk. 1, nr. 2 eller 3, hvis

Finanstilsynet forbyder forsikringsselskabet at ud-

øve virksomhed i Danmark, jf. § 14, stk. 3. Forsik-

ringsselskabet må ved en opsigelse efter 1. pkt.

ikke opkræve et gebyr hos forsikringstageren.

§ 10. ---

Stk. 2. ---

Stk. 3.

Som formand eller næstformand kan ikke

vælges personer, der deltager i ledelsen af eller i

øvrigt har en sådan tilknytning til et skadesforsik-

ringsselskab, at der vil kunne opstå modsatrettede

interesser mellem dette og Fonden.

Stk. 4. ---

§ 14. ---

7. I

§ 10, stk. 3,

ændres »skadesforsikrings-

selskab« til: »forsikringsselskab«.

6. I

§ 4, stk. 3, 1. pkt.,

§ 14, stk. 3, 1. pkt.,

indsættes efter »nr. 2 eller 3,«: »og stk. 2,

nr. 2 eller 3,«.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Stk. 2. ---

Stk. 3.

Finanstilsynet kan forbyde et forsikringssel-

skab nævnt i § 3, stk. 1, nr. 2 eller 3, at drive

virksomhed i Danmark i medfør af § 243 i lov

om finansiel virksomhed, hvis forsikringsselska-

bet ikke overholder lovens regler, regler udstedt

i medfør af loven eller bestemmelser i Fondens

vedtægter. Forsikringsselskabet skal straks efter

modtagelsen af en afgørelse efter 1. pkt. give

hver enkelt forsikringstager i Danmark, der har

tegnet en forsikring i det pågældende forsikrings-

selskab, skriftlige oplysninger om, hvilke konse-

kvenser afgørelsen har for forsikringstageren og

de sikrede. Oplysningerne efter 2. pkt. skal være

let forståelige og skal affattes på dansk.

Stk. 4. ---

§ 14 a.

(Ophævet).

»§ 14 a. Fonden kan indgå aftale om for-

pligtelser, funktioner og procedurer for refu-

sion med

1) erstatningsorganer med hjemland i et land

inden for Den Europæiske Union eller et land,

som Unionen har indgået aftale med på det

finansielle område, der har til opgave at yde

erstatning til skadelidte for tingsskade eller

personskade forvoldt af et køretøj, som er for-

sikret af et forsikringsselskab, eller

2) andre enheder med hjemland i et land in-

den for Den Europæiske Union eller et land,

som Unionen har indgået aftale med på det

finansielle område, der er bemyndiget til at

forhandle og indgå en aftale om forpligtelser,

funktioner og procedurer for refusion, som det

pågældende lands erstatningsorgan bliver part

i, når organet er oprettet eller godkendt.

Stk. 2. Fonden skal skriftligt orientere Finans-

tilsynet om aftaler indgået i henhold til stk.

1.«

§4

I hvidvaskloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 316

af 11. marts 2022, som ændret ved § 9 i lov

nr. 409 af 31. marts 2022 og § 4 i lov nr.

6. I

§ 4, stk. 3, 1. pkt.,

§ 14, stk. 3, 1. pkt.,

indsættes efter »nr. 2 eller 3,«: »og stk. 2,

nr. 2 eller 3,«.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

570 af 10. maj 2022, foretages følgende æn-

dringer:

Hvidvaskloven

§ 1.

Denne lov finder anvendelse på følgende virk-

somheder og personer, herunder filialer, distributø-

rer og agenter af disse her i landet:

1-25) ---

26)

Udstedere af virtuel valuta.

§ 1, stk. 1, nr. 26,

affattes således:

»26)

Udbydere af finansielle tjenester relate-

ret til en udsteders udbud eller salg af virtuel-

le valutaer.«

Stk. 2-7. ---

§ 2.

I denne lov forstås ved:

1-7) ---

Politisk eksponeret person: En fysisk

person, der har eller har haft et af føl-

gende offentlige erhverv

a) Statschef, regeringschef, minister og

viceminister eller assisterende minister.

2. I

§ 2, nr. 8, litra a,

ændres »og vicemi-

nister eller assisterende minister« til: »,

viceminister eller assisterende minister og

særlig rådgiver for en minister«.

b-h) ---

9-20) ---

§ 10.

Virksomheder og personer omfattet af denne

lov skal gennemføre kundekendskabsprocedurer,

jf. §§ 11-21, når

1) ---

de udfører en enkeltstående transaktion

på

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

a-c) ---

d) 1.000 euro eller derover ved veksling

mellem en eller flere typer af virtuel

valuta, overførsel af virtuel valuta eller

udstedelse af virtuel valuta, hvad enten

transaktionen sker på én gang eller som

flere transaktioner, der er eller ser ud til

at være indbyrdes forbundet,

3-5) ---

§ 38. ---

Stk. 2-5. ---

Stk. 6.

Oplysninger om, at der er givet underret-

ning efter § 26, stk. 1 og 2, eller at dette overvejes,

eller at der er eller vil blive iværksat en undersø-

gelse efter § 25, stk. 1, kan videregives mellem

virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1,

nr. 1-14, 16, 18, 20 og 22-26, forudsat at

1-3) ---

Stk. 7 og 8. ---

§ 41.

Finanstilsynet kan give tilladelse til valuta-

vekslingsvirksomhed, jf. § 1, stk. 1, nr. 18, hvis

1) ---

medlemmerne af virksomhedens besty-

relse og direktion eller, hvor valuta-

veksling udøves af en enkeltmandsvirk-

somhed, indehaveren eller, hvor virk-

somheden drives som juridisk person

uden bestyrelse og direktion, den eller

de for virksomheden ledelsesansvarlige

opfylder kravene i § 45,

1. I §

41, nr. 2,

indsættes efter »ledelses-

ansvarlige«: »og virksomhedens ejere af

kvalificerede andele, jf. § 5, stk. 3, i lov

om finansiel virksomhed,«.

4. I

§ 38, stk. 6,

ændres »forudsat at« til:

»forudsat, at«.

3. I

§ 10, nr. 2, litra d,

ændres »udstedelse af

virtuel valuta« til: »tjenester relateret til

udstedelse af virtuel valuta«.

3-5) ---

§ 42.

En ansøgning om tilladelse til valutaveks-

lingsvirksomhed skal indeholde de oplysninger,

der er nødvendige til brug for Finanstilsynets vur-

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

dering af, om betingelserne i § 41 er opfyldt. An-

søgningen skal som minimum indeholde følgende:

1-4) ---

Oplysninger om medlemmer af virk-

somhedens bestyrelse og direktion eller,

hvor valutaveksling udøves af en en-

keltmandsvirksomhed, indehaveren el-

ler, hvor virksomheden drives som ju-

ridisk person uden bestyrelse og direk-

tion, den eller de ledelsesansvarlige

for virksomheden, der dokumenterer, at

kravene i henhold til § 45 er opfyldt.

Oplysninger om ejere af en kvalifice-

ret ejerandel i virksomheden, jf. § 5,

stk. 3, i lov om finansiel virksomhed,

eller, hvor valutaveksling udøves af en

enkeltmandsvirksomhed, indehaveren,

størrelsen af disses andele og dokumen-

tation for ejernes egnethed til at sikre

en fornuftig og forsvarlig forvaltning af

virksomheden.

2. I §

42, nr. 5,

indsættes efter »ledelsesan-

svarlige for virksomheden«: »og virksom-

hedens ejere af kvalificerede andele, jf. §

5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed«.

5. §

42, nr. 6,

affattes således:

»6)

Oplysninger om ejere af kvalificerede an-

dele i virksomheden, jf. § 5, stk. 3, i lov om

finansiel virksomhed, eller, hvor valutaveks-

ling udøves af en enkeltmandsvirksomhed, in-

dehaveren og størrelsen af disses andele.«

7) ---

§ 45.

Et medlem af bestyrelsen eller direktionen

i en valutavekslingsvirksomhed eller, hvor valu-

taveksling udøves af en enkeltmandsvirksomhed,

indehaveren eller, hvor valutavekslingsvirksomhe-

den drives som juridisk person uden bestyrelse

eller direktion, den eller de ledelsesansvarlige

1-5) ---

Stk. 2.

Et medlem af bestyrelsen eller direktionen

i en valutavekslingsvirksomhed eller, hvor valu-

taveksling udøves af en enkeltmandsvirksomhed,

indehaveren eller, hvor valutavekslingsvirksomhe-

den drives som juridisk person uden bestyrelse

eller direktion, den eller de ledelsesansvarlige skal

meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold

som nævnt i stk. 1 i forbindelse med indtræden

i virksomhedens ledelse eller, hvor valutaveksling

udøves af en enkeltmandsvirksomhed, i forbindel-

se med ansøgning om tilladelse, jf. § 41. Der skal

7. I

§ 45, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes ef-

ter »ledelsesansvarlige«: »og valutaveks-

lingsvirksomhedens ejere af kvalificerede

andele, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel

virksomhed,« og efter »virksomhedens le-

delse«: », indtræden som ejer af kvalifice-

rede andele«.

6. I

§ 45, stk. 1,

indsættes efter »ledelsesan-

svarlige«: »og valutavekslingsvirksomhe-

dens ejere af kvalificerede andele, jf. § 5,

stk. 3, i lov om finansiel virksomhed,«.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

endvidere meddeles Finanstilsynet oplysninger om

forhold som nævnt i stk. 1, nr. 2-5, hvis forholdene

efterfølgende ændrer sig. Meddelelsen skal ske se-

nest 2 uger efter ændringen.

§ 55.

Reaktioner givet efter § 47, stk. 1 og 2, § 51

eller § 51 b eller af Finanstilsynet efter delegation

fra Finanstilsynets bestyrelse skal offentliggøres af

Finanstilsynet på Finanstilsynets hjemmeside, jf.

dog stk. 6. Beslutninger om at overgive sager til

politimæssig efterforskning, jf. § 47, stk. 2, offent-

liggøres som resumé, jf. dog stk. 6. Offentliggørel-

sen skal omfatte den juridiske eller fysiske persons

navn, jf. dog stk. 3.

Stk. 2-8. ---

§ 78 a.

Skønnes en overtrædelse af § 7, stk. 1 eller

2, § 8, stk. 1-4 eller 6, § 9, stk. 1 eller 2, § 10,

§ 11, stk. 1 eller 2 eller stk. 3, 1., 3. eller 4. pkt.,

§ 12, § 14, stk. 1, stk. 2, 2. pkt., stk. 3, stk. 4, 2.

pkt., eller stk. 5, § 15, § 17, stk. 1 eller 2, § 18,

stk. 1-6, § 19, § 20, § 22, stk. 2 eller 3, § 24, stk.

1, 2. pkt., eller stk. 2 eller 3, § 25, stk. 1 eller 2, §

26, stk. 1 og 3, stk. 4, 1. pkt., og stk. 6, 1. pkt., §§

30, 31, 40 eller 43 eller § 48, stk. 1, ikke at ville

medføre højere straf end bøde, kan Finanstilsynet

i et bødeforelæg tilkendegive, at sagen kan afgø-

res uden retssag, hvis den fysiske eller juridiske

person, der har begået overtrædelsen, erklærer sig

skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til

inden en nærmere angiven frist at betale en bøde

som angivet i bødeforelægget, jf. dog stk. 2.

Stk. 2-4. ---

§ 85. ---

10. I

§ 85

indsættes som

stk. 2

»Stk. 2.

De dele af § 57, stk. 1, 1. pkt., som

i medfør af stk. 1 er sat i kraft for Grønland,

kan ved kongelig anordning sættes helt eller

delvis i kraft på ny for Grønland med de æn-

dringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 3.

De dele af § 27, stk. 1, som i medfør

af stk. 1, er sat i kraft for Færøerne, kan ved

9. I

§ 78 a, stk. 1,

indsættes efter »§ 48, stk.

1«: »og 2«.

8. I

§ 55, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »givet« til:

»tildelt«.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

kongelig anordning sættes helt eller delvis i

kraft på ny for Færøerne med de ændringer,

som de færøske forhold tilsiger.«

§5

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 406 af 29. marts 2022, som ændret

bl.a. ved, § 1 i lov nr. 570 af 10. maj 2022 og

senest ved § 37 i lov nr. 871 af 21. juni 2022,

foretages følgende ændringer:

Lov om finansiel virksomhed

§ 1. ---

Stk. 2 og 3. ---

Stk. 4.

For filialer her i landet af udenlandske

virksomheder, der er meddelt tilladelse til at ud-

øve den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i et land

inden for Den Europæiske Union eller et land, som

Unionen har indgået aftale med på det finansielle

område, finder §§ 6, 6 a, 6 b, 30, 32, 34-36, 43,

43 b, 47-48 a, 50-60, 344 og 345, § 347, stk. 1-3,

5 og 7, §§ 347 c og 348 § 352, stk. 2, 354 a,

360, 363 a, 368-370 og §§ 373-374 anvendelse

med de afvigelser, som er fastsat i eller i henhold

til internationale aftaler. For filialer her i landet

af kreditinstitutter finder § 152 a, stk. 4, 2. pkt.,

og § 307 a, stk. 1, 1. pkt., anvendelse med de

afvigelser, som er fastsat i eller i henhold til in-

ternationale aftaler. For filialer her i landet af en

udenlandsk virksomhed, der er meddelt tilladelse

til at udøve den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i et

andet land inden for Den Europæiske Union eller

i et land, som Unionen har indgået aftale med på

det finansielle område, finder § 347 a endvidere

anvendelse med de afvigelser, som er fastsat i eller

i henhold til internationale aftaler. For filialer og

tilknyttede agenter her i landet af kreditinstitutter,

der er meddelt tilladelse til at yde investeringsser-

vice eller udføre investeringsaktiviteter i et andet

land inden for Den Europæiske Union eller i et

land, som Unionen har indgået aftale med på det

finansielle område, og som udfører sådan aktivitet

1. I

§ 1, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »354 a« til:

»§§ 354 a og 354 b«.

2. I

§ 1, stk. 4, 4. pkt.,

ændres »§ 347, stk.

1-3, 5 og 7, samt §§ 348 og 354 a« til: »§

347, stk. 1-3, 5 og 7, § 348, §§ 354 a og

354 b samt § 363 b, stk. 1 og 2«.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

100

her i landet, finder §§ 30, 32, 344 og 345, § 347,

stk. 1-3, 5 og 7, samt §§ 348 og 354 a anvendelse

med de afvigelser, som er fastsat i eller i henhold

til internationale aftaler. § 43 og regler udstedt

i medfør heraf gælder tilsvarende for situationer

som nævnt i 4. pkt.

Stk. 5. ---

Stk. 6.

For tjenesteydelser med værdipapirhandel

ydet her i landet af kreditinstitutter, der er meddelt

tilladelse i et land uden for Den Europæiske Uni-

on, som Unionen ikke har indgået aftale med på

det finansielle område, og for hvilket land Kom-

missionen ikke har vedtaget en afgørelse som om-

handlet i artikel 47, stk. 1,17 i Europa-Parlamen-

tets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15.

maj 2014 om markeder for finansielle instrumen-

ter, eller hvor en sådan afgørelse ikke længere er

gyldig, finder §§ 6, 6 a, 6 b, 33, 43, § 347, stk. 1, §

348 og § 373, stk. 3 og 5, anvendelse.

Stk. 7-19. ---

§ 5.

I denne lov forstås ved:

1-21) ---

22)

Gruppe 1-forsikringsselskab:

Et forsik-

ringsselskab, som udøver grænseover-

skridende virksomhed i henhold til §§

38 eller 39 eller forsikrings- eller gen-

forsikringsvirksomhed omfattet af en el-

ler flere af forsikringsklasserne 10-15 i

bilag 7, medmindre de udgør accessori-

ske risici, eller et selskab, som i 3 på

hinanden følgende år har opfyldt mindst

én af følgende betingelser, jf. dog § 11,

stk. 3 og 6:

a) Selskabets årlige bruttopræmie over-

stiger 5 mio. euro.

b) Selskabets samlede forsikringsmæs-

sige bruttohensættelser eksklusive gen-

4. I

§ 5, stk. 1, nr. 22, litra a,

ændres »5 mio.

euro« til: »5,4 mio. euro«.

5. I

§ 5, stk. 1, nr. 22, litra b

ændres

»25 mio. euro« til: »26,6 mio. euro«.

3. I

§ 1, stk. 6,

indsættes efter »§ 348«: », §

363 b, stk. 4,«.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

101

forsikringsaftaler og aftaler med

ISPV�½er overstiger 25 mio. euro.

c) Selskabet er en del af en koncern, og

koncernens samlede forsikringsmæssige

bruttohensættelser eksklusive genforsik-

ringsaftaler og aftaler med ISPV�½er

overstiger 25 mio. euro.

d) Selskabet udøver genforsikringsvirk-

somhed, som overstiger 0,5 mio. euro

af selskabets bruttopræmie, 2,5 mio. eu-

ro af dets forsikringsmæssige bruttohen-

sættelser eksklusive genforsikringsafta-

ler og aftaler med ISPV�½er, 10 pct. af

dets bruttopræmier eller 10 pct. af dets

forsikringsmæssige bruttohensættelser

eksklusive genforsikringsaftaler og afta-

ler med ISPV�½er.

23-76) ---

Stk. 2-9. ---

§ 12.

Banker, realkreditinstitutter og investe-

ringsforvaltningsselskaber skal være aktieselska-

ber. Andelskasser skal være andelsselskaber, jf.

dog § 207. Sparekasser skal være selvejende in-

stitutioner, jf. dog § 207. Forsikringsselskaber

skal være aktieselskaber, gensidige selskaber el-

ler tværgående pensionskasser. Captivegenforsik-

ringsselskaber skal være aktieselskaber.

Stk. 2 og 3. ---

§ 13.

Aktiekapitalen i finansielle virksomheder

skal indbetales fuldt ud. Immaterielle aktiver kan

ikke anvendes til indbetaling af aktiekapital.

8. I

§ 13, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter

» virksomheder«: »og aktie- eller anpart-

skapitalen i finansielle holdingvirksomhe-

der«.

9. I

§ 13, stk. 2,

indsættes efter »realkre-

ditinstitutter«: », finansielle holdingvirk-

somheder« og »i aktieklasser« ændres til:

»eller anpartskapitalen i klasser«.

7. I

§ 12, stk. 1,

indsættes som

6. pkt.:

»Finansielle holdingvirksomheder skal være

aktieselskaber eller anpartsselskaber.«

5. I

§ 5, stk. 1, nr. 22, litra b

ændres

»25 mio. euro« til: »26,6 mio. euro«.

6. I

§ 5, stk. 1, nr. 22, litra d,

ændres »0,5

mio. euro« til: »0,6 mio. euro« og »2,5

mio. euro« ændres til: »2,7 mio. euro«.

Stk. 2.

I pengeinstitutter, investeringsforvaltnings-

selskaber, realkreditinstitutter og forsikringssel-

skaber kan deling af aktiekapitalen i aktieklasser

med forskellig stemmeværdi ikke finde sted, jf.

dog stk. 3.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

102

Stk. 3-6. ---

§ 13 a.

Selskabslovens §§ 110, 286, 306 og 318

k finder ikke anvendelse på pengeinstitutter og

realkreditinstitutter.

§ 33. ---

Stk. 2-4. ---

11. I

§ 33

indsættes efter stk. 4 som nyt styk-

ke:

»Stk.

Finanstilsynet kan inddrage en tilla-

delse, jf. stk. 1, såfremt kreditinstituttet ikke

længere opfylder kravene til at få en tilladel-

se, eller hvis Finanstilsynet ikke kan inddrive

afgiftsbetalingen efter § 363 b, stk. 4, på al-

mindelig vis.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

Stk. 5. ---

§ 33 a. ---

Stk. 2-4. ---

Stk. 5.

§§ 223 og 224 gælder tilsvarende for ind-

dragelse af tilladelse meddelt efter stk. 1.

12. I

§ 33 a, stk. 5,

indsættes som

2. pkt.:

»Ud over de tilfælde, der er nævnt i §§

223-224, kan Finanstilsynet inddrage en tilla-

delse meddelt efter stk. 1, hvis Finanstilsynet

ikke kan inddrive afgiftsbetalingen efter § 363

a og § 363 b, stk. 3, på almindelig vis.«

10. I

§ 13 a

ændres »og realkreditinstitutter«

til: », realkreditinstitutter og finansielle

holdingvirksomheder«.

§ 61. ---

Stk. 2.

Finanstilsynet bekræfter skriftligt og senest

efter to arbejdsdage modtagelsen af ansøgningen,

jf. stk. 1. Tilsvarende gælder ved modtagelse af

materiale efter stk. 4.

Stk. 3-9. ---

13. I

§ 61, stk. 2,

ændres »efter stk. 4« til: »,

jf. stk. 4«.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

103

§ 64 b. ---

Stk. 2. ---

14. I

§ 64 b

indsættes efter stk. 2 som nyt

stykke:

»Stk. 3.

Finanstilsynet kan undtage et medlem

af bestyrelsen fra kravet i stk. 1, hvis med-

lemmets dansksproglige færdigheder ikke er

tilstrækkelige til at gennemføre et grundkur-

sus efter stk. 1 og et godkendt kursus ikke

udbydes på engelsk. Undtagelsen er betinget

af, at medlemmet hurtigst muligt og senest

12 måneder efter indtræden i bestyrelsen gen-

nemfører anden undervisning, hvis indholds-

mæssige rammer er godkendt af Finanstilsy-

net, herunder en introduktion til den danske

selskabsretlige struktur og relevante områder,

der er særlige for danske finansielle virksom-

heder.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

Stk. 3.

Finanstilsynet kan i særlige tilfælde tillade,

at et medlem af bestyrelsen gennemfører et grund-

kursus, jf. stk. 1, senere end 12 måneder efter

medlemmets indtræden i bestyrelsen.

Stk. 4. ---

§ 75 a.

En finansiel virksomhed skal have en ord-

ning, hvor dens ansatte via en særlig, uafhængig

og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser

eller potentielle overtrædelser af den finansielle

regulering begået af virksomheden, herunder af

ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i virksom-

heden. Indberetninger til ordningen skal kunne

foretages anonymt. Virksomheden skal følge op

på indberetninger til ordningen og skriftligt kunne

dokumentere, hvordan virksomheden har fulgt op

på indberetningerne. Lov om beskyttelse af whist-

leblowere finder anvendelse på ordningen i 1. pkt.,

jf. dog § 2 i lov om beskyttelse af whistleblowere.

Stk. 2-4. ---

16. I

§ 75 a, stk. 1, 1. pkt.,

§ 75 b,

stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »En finan-

siel virksomhed«: »og en crowdfunding-

tjenesteudbyder«.

15. I

§ 64 b, stk. 3,

der bliver stk. 4, indsæt-

tes efter »stk. 1«: »og stk. 3«.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

104

§ 75 b.

En finansiel virksomhed må ikke udsæt-

te ansatte eller tidligere ansatte for ufordelagtig

behandling eller ufordelagtige følger, som følge

af at den ansatte eller den tidligere ansatte har

indberettet virksomhedens overtrædelse eller po-

tentielle overtrædelse af den finansielle regulering

til Finanstilsynet eller til en ordning i virksomhe-

den. Det samme gælder ved fastsættelse, tildeling

og udbetaling af variabel løn til ansatte eller tidli-

gere ansatte.

Stk. 2 og 3. ---

§ 75 c.

Indgår en ansat eller en tidligere ansat og

en finansiel virksomhed en aftale om en tavsheds-

klausul, skal det fremgå af aftalen, at den ansatte

eller tidligere ansatte ikke er afskåret fra at indbe-

rette oplysninger om overtrædelser eller potentiel-

le overtrædelser af den finansielle regulering til

offentlige myndigheder.

Stk. 2.

Uanset stk. 1 er den ansatte eller den tid-

ligere ansatte ikke afskåret fra at indberette oplys-

ninger om overtrædelser eller potentielle overtræ-

delser af den finansielle regulering til offentlige

myndigheder, selvom et sådant forbud indgår i en

aftale mellem den ansatte eller tidligere ansatte

og den finansielle virksomhed. Det samme gælder

indberetninger til ordninger efter § 75 a.

§ 126. ---

Stk. 2.

Kravet til minimumsbasiskapitalen for

gruppe 2-forsikringsselskaber udgør, jf. dog stk.

3,7 mio. euro for selskaber, der udøver

virksomhed omfattet af bilag 8.

16. I

§ 75 a, stk. 1, 1. pkt.,

§ 75 b,

stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »En finan-

siel virksomhed«: »og en crowdfunding-

tjenesteudbyder«.

17. I

§ 75 c, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter

»og en finansiel virksomhed«: »eller en

crowdfundingtjenesteudbyder«.

18. I

§ 75 c, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter

»og den finansielle virksomhed.«: »eller

crowdfundingtjenesteudbyderen«.

19. I

§ 126, stk. 2, nr. 1,

§ 126 d, stk. 5,

nr. 1,

ændres »3,7 mio. euro« til: »4 mio.

euro«.

20. I

§ 126, stk. 2, nr. 2,

§ 126 d, stk.

5, nr. 2,

ændres »2,5 mio. euro« til: »2,7

mio. euro«.

2,5 mio. euro for selskaber, der udø-

ver virksomhed inden for forsikrings-

klasserne 1-9 og 16-18, jf. bilag 7.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

105

3,6 mio. euro for selskaber, der udøver

genforsikringsvirksomhed.

21. I

§ 126, stk. 2, nr. 3,

§ 126 d, stk.

5, nr. 4,

ændres »3,6 mio. euro« til: »3,9

mio. euro«.

22. I

§ 126, stk. 2, nr. 4,

§ 126 d, stk.

5, nr. 5,

ændres »1,2 mio. euro« til: »1,3

mio. euro«.

1,2 mio. euro for captivegenforsikrings-

selskaber.

Stk. 3-5. ---

§ 126 d. ---

Stk. 2-4. ---

Stk. 5.

De nedre grænser for minimumskapitalkra-

vet er:

3,7 mio. euro for forsikringsselskaber,

der udøver virksomhed omfattet af bilag

2,5 mio. euro for forsikringsselskaber,

der udøver virksomhed inden for forsik-

ringsklasserne 1-9 og 16-18, jf. bilag 7.

3,7 mio. euro for forsikringsselskaber,

der udøver virksomhed inden for forsik-

ringsklasserne 10-15, jf. bilag 7.

3,6 mio. euro for forsikringsselskaber,

der udøver genforsikringsvirksomhed

19. I

§ 126, stk. 2, nr. 1,

§ 126 d, stk. 5,

nr. 1,

ændres »3,7 mio. euro« til: »4 mio.

euro«.

20. I

§ 126, stk. 2, nr. 2,

§ 126 d, stk.

5, nr. 2,

ændres »2,5 mio. euro« til: »2,7

mio. euro«.

23. I

§ 126 d, stk. 5, nr. 3,

ændres »3,7 mio.

euro« til: »4 mio. euro«.

21. I

§ 126, stk. 2, nr. 3,

§ 126 d, stk.

5, nr. 4,

ændres »3,6 mio. euro« til: »3,9

mio. euro«.

22. I

§ 126, stk. 2, nr. 4,

§ 126 d, stk.

5, nr. 5,

ændres »1,2 mio. euro« til: »1,3

mio. euro«.

1,2 mio. euro for captivegenforsikrings-

selskaber.

Stk. 6 og 7. ---

§ 128 a.

Finanstilsynet kan fastsætte regler om

finansielle virksomheders udstedelse af gældsbre-

24. I

§ 128 a

indsættes efter »finansielle

virksomheders«: »og finansielle holding-

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

106

ve med vilkår om konvertering til aktie-, garanti-

eller andelskapital, herunder i hvilket omfang sel-

skabslovens kapitel 10 finder anvendelse.

§ 361. ---

Stk. 2-5. ---

Stk. 6.

Følgende fysiske og juridiske personer om-

fattet af hvidvaskloven betaler årligt et grundbeløb

til Finanstilsynet:

Virksomheder og personer omfattet af §

1, stk. 1, nr. 8, 23 og 24, i hvidvasklo-

ven betaler 4.400 kr.

virksomheders« og efter » aktie-,« ind-

sættes: »anparts-,«.

25. I

§ 361, stk. 6, nr. 1,

ændres »stk. 1, nr. 8,

23 og 24« til: »stk. 1, nr. 8 og 22-26«.

2) ---

Stk. 7.

Følgende fysiske og juridiske personer om-

fattet af lov om forvaltere af alternative investe-

ringsfonde m.v. betaler årligt et grundbeløb til Fi-

nanstilsynet:

26.

§ 361, stk. 7,

affattes således:

»Stk.7.

Følgende fysiske og juridiske personer

omfattet af lov om forvaltere af alternative

investeringsfonde m.v. betaler årligt et grund-

beløb til Finanstilsynet:

1) Forvaltere af alternative investeringsfon-

de med registreret hjemsted i et andet

land inden for Den Europæiske Union

eller et land, som Unionen har indgået

aftale med på det finansielle område, som

i henhold til § 88 i lov om forvaltere af

alternative investeringsfonde m.v. i Dan-

mark markedsfører andele i en alternativ

investeringsfond fra et andet land inden

for Den Europæiske Union eller et land,

som Unionen har indgået aftale med på

det finansielle område, betaler et årligt

grundbeløb til Finanstilsynet på 5.000 kr.

2) Forvaltere af alternative investeringsfon-

de med registreret hjemsted i et andet

land inden for Den Europæiske Union

eller et land, som Unionen har indgået

aftale med på det finansielle område, som

i henhold til § 109 i lov om forvaltere af

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

107

alternative investeringsfonde m.v. i Dan-

mark har tilladelse til at markedsføre an-

dele i en alternativ investeringsfond fra et

tredjeland, betaler et årligt grundbeløb til

Finanstilsynet på 8.000 kr.

3) Forvaltere af alternative investeringsfon-

de med registreret hjemsted i et tredje-

land, som i henhold til § 130 i lov om

forvaltere af alternative investeringsfon-

de m.v. har tilladelse til markedsføring i

Danmark af andele i en alternativ investe-

ringsfond fra et tredjeland, betaler et år-

ligt grundbeløb til Finanstilsynet på 8.000

kr.

4) Forvaltere af alternative investeringsfon-

de med registreret hjemsted i et andet

land inden for Den Europæiske Union

eller et land, som Unionen har indgået

aftale med på det finansielle område, som

i henhold til § 95 i lov om forvaltere af al-

ternative investeringsfonde m.v. forvalter

alternative investeringsfonde, der er etab-

leret i Danmark, betaler et årligt grundbe-

løb til Finanstilsynet på 4.100 kr.

5) Forvaltere af alternative investeringsfon-

de med registreret hjemsted i et andet

land inden for Den Europæiske Union el-

ler et andet land, som Unionen har indgå-

et aftale med på det finansielle område,

som i henhold til § 95 i lov om forvaltere

af alternative investeringsfonde m.v. har

etableret en filial i Danmark, betaler et år-

ligt grundbeløb til Finanstilsynet på 4.100

kr.«

Udenlandske forvaltere af alternative

investeringsfonde omfattet af kapitel 17

i lov om forvaltere af alternative inve-

steringsfonde m.v., som er meddelt tilla-

delse til at markedsføre en udenlandsk

alternativ investeringsfond i Danmark,

betaler 4.400 kr. pr. alternativ investe-

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

108

ringsfond og 4.400 kr. pr. afdeling i fon-

den.

Udenlandske forvaltere af alternative

investeringsfonde fra et land inden for

Den Europæiske Union eller et land,

som Unionen har indgået aftale med på

det finansielle område, og udenlandske

forvaltere af alternative investeringsfon-

de fra et tredjeland, som Danmark er

referenceland for, der er meddelt tilla-

delse til at forvalte danske alternative

investeringsfonde, betaler 44.500 kr.

27.

§ 361, stk. 8,

affattes således:

»Stk. 8.

Udenlandske investeringsinstitutter

omfattet af § 27 i lov om investeringsforenin-

ger m.v. betaler et årligt grundbeløb til Fi-

nanstilsynet på 5.000 kr., hvis de markedsfø-

rer færre end 10 afdelinger og 11.000 kr., hvis

de markedsfører 10 afdelinger eller flere.«

Stk. 8.

Følgende fysiske og juridiske personer om-

fattet af lov om investeringsforeninger m.v. betaler

årligt et grundbeløb til Finanstilsynet:

For hver meddelelse, anmeldelse eller an-

søgning om grænseoverskridende markeds-

føring af andele i investeringsinstitutter, jf.

§ 27 i lov om investeringsforeninger m.v.,

betaler udenlandske investeringsinstitutter

5.500 kr.

Udenlandske investeringsinstitutter omfat-

tet af § 27 i lov om investeringsforeninger

m.v. betaler 17.500 kr.

Stk. 9-11. ---

28. Efter § 363 a indsættes:

»§ 363 b.

Filialer her i landet af udenlandske

kreditinstitutter og investeringsselskaber, der

er meddelt tilladelse til at udøve den virksom-

hed, som er nævnt i § 13, stk. 1, i lov om

fondsmæglerselskaber og investeringsservice

og -aktiviteter, i et land inden for Den Euro-

pæiske Union eller et land, som Unionen har

indgået aftale med på det finansielle område,

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

109

betaler årligt en afgift til Finanstilsynet på

8.000 kr.

Stk. 2.

Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse,

når virksomheden udøves her i landet gennem

tilknyttede agenter, der er etableret her i lan-

det.

Stk. 3.

Filialer her i landet af udenlandske

investeringsselskaber og kreditinstitutter, der

er meddelt tilladelse til at udøve den virksom-

hed, som er nævnt i § 13, stk. 1, i lov om

fondsmæglerselskaber og investerings-service

og -aktiviteter, i et land uden for Den Euro-

pæiske Union, som Unionen ikke har indgået

aftale med på det finansielle område, betaler

årligt en afgift til Finanstilsynet på 15.000 kr.

Stk. 4.

Udenlandske kreditinstitutter og inve-

steringsselskaber, der er meddelt tilladelse til

at udøve den virksomhed, som er nævnt i §

13, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og

investeringsservice og -aktiviteter, i et land

uden for Den Europæiske Union, som Uni-

onen ikke har indgået aftale med på det fi-

nansielle område, og for hvilket land Europa-

Kommissionen ikke har vedtaget en afgørelse

som omhandlet i artikel 47, stk. 1, i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for

finansielle instrumenter, eller hvor en sådan

afgørelse ikke længere er gyldig, og som yder

grænseoverskridende tjenesteydelser med in-

vesteringsservice og –aktiviteter her i landet,

betaler årligt en afgift til Finanstilsynet på

8.000 kr.«

§ 417 b. ---

Stk. 2 og 3. ---

Stk. 4.

Finanstilsynet kan begrænse fradraget op-

gjort efter stk. 2, hvis anvendelsen heraf medfører,

at solvenskapitalkravet, jf. § 126 c, er mindre end

det største af summen af de nedenfor i nr. 1-5

nævnte beløb og det største af det for selskabet

relevante beløb i nr. 6-10:

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

110

1-5) ---

3,7 mio. euro for forsikringsselskaber,

der udøver livsforsikringsvirksomhed.

2,5 mio. euro for forsikringsselskaber,

der udøver virksomhed inden for forsik-

ringsklasserne 1-9 og 16-18, jf. bilag 7.

3,7 mio. euro for forsikringsselskaber,

der udøver virksomhed inden for forsik-

ringsklasserne 10-15, jf. bilag 7.

3,6 mio. euro for forsikringsselskaber,

der udøver genforsikringsvirksomhed.

1,2 mio. euro for captivegenforsikrings-

selskaber.

29. I

§ 417 b, stk. 4, nr. 6,

ændres »3,7 mio.

euro« til: » 4 mio. euro«.

30. I

§ 417 b, stk. 4, nr. 7,

ændres »2,5 mio.

euro« til: »2,7 mio. euro«.

31. I

§ 417 b, stk. 4, nr. 8,

ændres »3,7 mio.

euro« til: »4 mio. euro«.

32. I

§ 417 b, stk. 4, nr. 9,

ændres »3,6 mio.

euro« til: »3,9 mio. euro«.

33. I

§ 417 b, stk. 4, nr. 10,

ændres »1,2 mio.

euro« til: »1,3 mio. euro«.

10)

Stk. 5 og 6. ---

§6

I lov om forsikringsformidling, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 337 af 11. marts 2022, som

ændret ved § 10 i lov nr. 570 af 10. maj 2022,

foretages følgende ændringer:

Lov om forsikringsformidling

§ 2.

I denne lov forstås ved:

1-7) ---

Store risici:

a og b) ---

c) Risici under forsikringsklasserne 3,

8-10, 13 og 16 i bilag 7 til lov om finan-

siel virksomhed, når forsikringstageren

opfylder mindst to af følgende betingel-

ser:

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

111

i) Forsikringstageren har en ba-

lancesum på minimum 46,3

mio. kr.

ii) Forsikringstageren har en år-

lig nettoomsætning på mindst

95,5 mio. kr.

iii) ---

9-15) ---

§ 22.

Finanstilsynet påser overholdelsen af den-

ne lov bortset fra § 18 og påser overholdelsen

af regler udstedt i medfør af loven. 136 Finans-

tilsynet påser endvidere overholdelsen af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning 1286/2014/EU

af 26. november 2014 om dokumenter med cen-

tral information om sammensatte og forsikrings-

baserede investeringsprodukter til detailinvestorer

(PRIIP’er), Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning 2019/1238/EU af 20. juni 2019 om et pan-

europæisk personligt pensionsprodukt (PEPP-pro-

dukt) og regler udstedt i medfør heraf og forord-

ninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv (EU) 2016/97 af 20. januar 2016

om forsikringsdistribution.

Stk. 2 og 3. ---

1. I

§ 2, nr. 8, litra c, nr. i,

ændres »46,3

mio. kr.« til: »49,3 mio. kr.«.

2. I

§ 2, nr. 8, litra c, nr. ii,

ændres »95,5

mio. kr.« til: »101,6 mio. kr.«.

3. I

§ 22, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning

2019/1238/EU af 20. juni 2019 om et

paneuropæisk personligt pensionsprodukt

(PEPP-produkt)«: », Europa-Parlamentets

og Rådets forordning 2019/2088/EU af

27. november 2019 om bæredygtigheds-

relaterede oplysninger i sektoren for fi-

nansielle tjenesteydelser«.

§7

I lov om kapitalmarkeder, jf. lovbekendtgørel-

se nr. 14 af 13. januar 2023, foretages følgen-

de ændringer:

Lov om kapitalmarkeder

§ 2.

Reglerne for fondsmæglerselskaber, jf. § 13,

stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investe-

ringsservice og -aktiviteter, gælder også for:

Virksomheder, der efter § 7, stk. 1, i lov

om finansiel virksomhed har tilladelse

som pengeinstitut, og som udøver akti-

1. I

§ 2, stk. 1, nr. 1

ændres »bilag 4,

afsnit A, i lov om finansiel virksomhed«

til: »bilag 1, afsnit A, i lov om fonds-

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

112

viteter som nævnt i bilag 4, afsnit A, i

lov om finansiel virksomhed.

Virksomheder, der efter § 8, stk. 1, i lov

om finansiel virksomhed har tilladelse

som realkreditinstitut, og som udøver

aktiviteter som nævnt i bilag 4, afsnit A,

i lov om finansiel virksomhed.

mæglerselskaber og investeringsservice-

og aktiviteter«.

1. I

§ 2, stk. 1, nr. 1

ændres »bilag 4,

afsnit A, i lov om finansiel virksomhed«

til: »bilag 1, afsnit A, i lov om fonds-

mæglerselskaber og investeringsservice-

og aktiviteter«.

3-6) ---

Stk. 2 og 3. ---

§ 3. ---

1-37) ---

2. I

§ 3

indsættes som

nr. 38:

»38) Overvejende kommerciel koncern: En-

hver koncern, hvis hovederhverv ikke er at

yde investeringsservice, som defineret i § 10,

nr. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og in-

vesteringsservice og -aktiviteter, at udføre en

aktivitet, der er opført i bilag 2 til lov om fi-

nansiel virksomhed, eller at fungere som pris-

stiller for råvarederivater.«

§ 6.

Ved investeringsforvaltningsselskab forstås i

denne lov, jf. dog stk. 2:

Investeringsforvaltningsselskaber, der

har tilladelse til at udøve aktiviteter i

henhold til bilag 4, afsnit A, nr. 9, i lov

om finansiel virksomhed, jf. § 10, stk.

2, i lov om finansiel virksomhed.

3. I

§ 6, stk. 1, nr. 1,

§ 7, nr. 2,

ændres

»bilag 4, afsnit A, nr. 9, i lov om finan-

siel virksomhed, jf. § 10, stk. 2, i lov om

finansiel virksomhed« til: »bilag 1, afsnit

A, nr. 9, i lov om fondsmæglerselskaber

og investeringsservice- og aktiviteter, jf. §

10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed«.

2 og 3) ---

Stk. 2. ---

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

113

§ 7.

Ved forvaltere af alternative investeringsfonde

forstås i denne lov:

1) ---

Forvaltere af alternative investeringsfon-

de, der har tilladelse til at udøve aktivite-

ter i henhold til bilag 4, afsnit A, nr. 9, i

lov om finansiel virksomhed, jf. § 10, stk.

2, i lov om finansiel virksomhed.

3. I

§ 6, stk. 1, nr. 1,

§ 7, nr. 2,

ændres

»bilag 4, afsnit A, nr. 9, i lov om finan-

siel virksomhed, jf. § 10, stk. 2, i lov om

finansiel virksomhed« til: »bilag 1, afsnit

A, nr. 9, i lov om fondsmæglerselskaber

og investeringsservice- og aktiviteter, jf. §

10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed«.

3) ---

§8

I lov om forvaltere af alternative investerings-

fonde m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 2015 af

1. november 2021, som ændret bl.a. ved § 15

i lov nr. 2601 af 28. december 2021 og senest

ved § 9 i lov nr. 568 af 10. maj 2022 og §

35 i lov nr. 871 af 21. juni 2022, foretages

følgende ændring:

Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde

m.v.

§ 136 a. ---

Stk. 2-5. ---

Stk. 6.

Kapitalforeningen eller AIF-SIKAV’en

skal efter anmodning udlevere oplysninger om for-

eningens eller AIF-SIKAV’ens reelle ejere, herun-

der om foreningens eller AIF-SIKAV’ens forsøg

på at identificere kapitalforeningens eller AIF-SI-

KAV’ens reelle ejere, til Statsadvokaten for Særlig

Økonomisk og International Kriminalitet. Forenin-

gen eller AIF-SIKAV’en skal endvidere efter an-

modning udlevere de nævnte oplysninger til andre

kompetente myndigheder, når disse myndigheder

vurderer, at oplysningerne er nødvendige for deres

varetagelse af tilsyns- eller kontrolopgaver.

1. I

§ 136 a, stk. 6

ændres »Statsadvo-

katen for Særlig Økonomisk og Interna-

tional Kriminalitet« til: »Hvidvasksekre-

tariatet«.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

114

Stk. 7.

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og

International Kriminalitet og andre kompetente

myndigheder kan vederlagsfrit videregive oplys-

ninger om reelle ejere, der er registreret, jf. stk. 3,

eller er indhentet, jf. stk. 6, til andre EU-medlems-

staters kompetente myndigheder og finansielle ef-

terretningstjenester.

Stk. 8 og 9. ---

1. I

§ 136 a, stk. 6

ændres »Statsadvo-

katen for Særlig Økonomisk og Interna-

tional Kriminalitet« til: »Hvidvasksekre-

tariatet«.

§9

I lov nr. 1155 af 8. juni 2021 om fondsmæg-

lerselskaber og investeringsservice og –aktivi-

teter, som ændret ved § 13 i lov nr. 2382 af

14. december 2021, § 10 i lov nr. 568 af 10.

maj 2022 og § 6 i lov nr. 570 af 10. maj 2022,

foretages følgende ændringer:

Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsser-

vice og –aktiviteter

Overskriften.

Øvrige værdipapirhandlere

1. Efter § 1 indsættes før overskriften før §

»§

1 a.

For fondsmæglerselskaber, der ikke

har opfyldt alle betingelserne for klassifice-

ring som små og ikke indbyrdes forbundne

fondsmæglerselskaber, men som efterfølgen-

de opfylder betingelserne, vil kravene fastsat

i denne lov og i regler udstedt i medfør af lo-

ven for fondsmæglerselskaber, der ikke opfyl-

der betingelserne for klassificering som små

og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglersel-

skaber, efter en periode på seks måneder fra

den dato, hvor betingelserne er opfyldt, ikke

længere finde anvendelse. Kravene ophører

kun med at finde anvendelse efter perioden

nævnt i 1. pkt., hvis et fondsmæglerselskab

i denne periode fortsat har opfyldt alle betin-

gelserne for klassificering som et mindre og

ikke indbyrdes forbundet fondsmæglerselskab

uden afbrydelse, og fondsmæglerselskabet har

underrettet Finanstilsynet herom.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

115

Stk. 2.

Fondsmæglerselskaber, der fastslår, at

de ikke længere opfylder alle betingelserne

for klassificering som små og ikke indbyrdes

forbundne fondsmæglerselskaber, skal under-

rette Finanstilsynet herom og overholde kra-

vene fastsat i denne lov og i regler udstedt

i medfør af loven for fondsmæglerselskaber,

der ikke opfylder alle betingelserne for klassi-

ficering som små og ikke indbyrdes forbund-

ne fondsmæglerselskaber. Kravene skal opfyl-

des senest 12 måneder efter den dato, hvor

klassificeringsvurderingen fandt sted.

Stk. 3.

Kravene fastsat i denne lov og i reg-

ler udstedt i medfør af loven for fondsmæg-

lerselskaber, der ikke opfylder betingelserne

for små og ikke indbyrdes forbundne fonds-

mæglerselskaber, finder anvendelse for fonds-

mæglerselskaber på individuelt og konsolide-

ret niveau, jf. dog stk. 4. Uanset 1. pkt. fin-

der kravene fastsat i denne lov og i regler

udstedt i medfør af loven for fondsmæglersel-

skaber, der ikke opfylder alle betingelserne

for klassificering som små og ikke indbyrdes

forbundne fondsmæglerselskaber, ikke anven-

delse for datterselskaber, der er medtaget i

en konsolideret situation, og som er etable-

ret i tredjelande, hvis moderselskabet i Den

Europæiske Union over for Finanstilsynet og

øvrige kompetente myndigheder i Unionen

for fondsmæglerselskaber i fondsmæglersel-

skabskoncernen kan godtgøre, at anvendelse

af kravene fastsat i denne lov er i strid med

lovgivningen i det tredjeland, hvor disse dat-

terselskaber er etableret.

Stk. 4.

Har Finanstilsynet givet tilladelse til

anvendelse af koncernkapitaltesten i artikel 8

i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om

tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber,

finder kravene fastsat i denne lov og i regler

udstedt i medfør af loven for fondsmægler-

selskaber, der ikke opfylder betingelserne for

små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæg-

lerselskaber, anvendelse for fondsmæglersel-

skaber på individuelt niveau.«

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

116

§ 8.

For grænseoverskridende tjenesteydelser med

investeringsservice og -aktiviteter med eller uden

accessoriske tjenesteydelser udøvet her i landet af

investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i

et land uden for Den Europæiske Union, som Uni-

onen ikke har indgået aftale med på det finansielle

område, og for hvilket land Europa-Kommissio-

nen ikke har vedtaget en afgørelse som omhand-

let i artikel 47, stk. 1, i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj

2014 om markeder for finansielle instrumenter, el-

ler hvor en sådan afgørelse ikke længere er gyldig,

finder §§ 41, 45-48, 232, 247, 259 og 262-264,

§ 267, stk. 1 og 2, og § 272, stk. 1, og regler

udstedt i medfør heraf og i medfør af § 96, stk. 2,

anvendelse.

Stk. 2.

For grænseoverskridende tjenesteydelser

med investeringsservice og -aktiviteter med eller

uden accessoriske tjenesteydelser ydet eller udført

her i landet af kreditinstitutter, der er meddelt

tilladelse i et land uden for Den Europæiske Uni-

on, som Unionen ikke har indgået aftale med på

det finansielle område, og for hvilket land Europa-

Kommissionen ikke har vedtaget en afgørelse som

omhandlet i artikel 47, stk. 1, i Europa-Parlamen-

tets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15.

maj 2014 om markeder for finansielle instrumen-

ter, eller hvor en sådan afgørelse ikke længere er

gyldig, og som er meddelt tilladelse af Finanstil-

synet i henhold til lov om finansiel virksomhed,

finder §§ 45-48, 232, 247, 259 og 262-264, § 267,

stk. 1 og 2, og § 272, stk. 1, og regler udstedt

i medfør af heraf og i medfør af § 96, stk. 2,

anvendelse.

§ 26.

Fondsmæglerselskaber skal være aktiesel-

skaber med en bestyrelse og direktion.

2. I

§ 8, stk. 1

indsættes efter

»262-264«: », § 265, stk. 2 og 3«.

2. I

§ 8, stk. 1

indsættes efter

»262-264«: », § 265, stk. 2 og 3«.

3. I

§ 26, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Fondsmæglerholdingvirksomheder skal være

aktieselskaber eller anpartsselskaber.«

4. I §

26, stk. 2,

indsættes efter »Aktiekapi-

talen«: »eller anpartskapitalen« og efter

»aktiekapital« indsættes: »eller anpartska-

pital«.

Stk. 2.

Aktiekapitalen skal indbetales fuldt ud. Im-

materielle aktiver kan ikke anvendes til indbeta-

ling af aktiekapital.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

117

Stk. 3.

Deling af aktiekapitalen i aktieklasser med

forskellig stemmeværdi kan ikke finde sted.

§ 26, stk. 3,

affattes således:

»Stk.

I fondsmæglerselskaber kan deling af

aktiekapitalen i aktieklasser med forskellige

stemmeværdi ikke finde sted.«

Stk. 4. ---

6. I

§ 26

indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

Finanstilsynet kan fastsætte regler

om fondsmæglerselskabers og fondsmægler-

holdingvirksomheders udstedelse af gældsbre-

ve med vilkår om konvertering til aktie- eller

anpartskapital, herunder i hvilket omfang sel-

skabslovens kapitel 10 finder anvendelse.«

§ 27.

Selskabslovens §§ 110, 286, 306 og 318 k

finder ikke anvendelse på fondsmæglerselskaber.

7. I

§ 27

indsættes efter »fondsmægler-

selskaber«: »og fondsmæglerholdingvirk-

somheder«.

§ 41. ---

Stk. 2. ---

1. I

§ 41

indsættes efter stk. 2 som nyt styk-

ke:

»Stk.

Finanstilsynet kan inddrage en tilla-

delse meddelt efter stk. 1, hvis betingelserne

for tilladelsen ikke længere er opfyldt, eller

hvis Finanstilsynet ikke kan inddrive afgifts-

betalingen efter § 363 b, stk. 4, i lov om

finansiel virksomhed, på almindelig vis.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

Stk. 3. ---

§ 43. ---

Stk. 2. ---

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

118

Stk. 3.

Finanstilsynet giver tilladelse efter stk. 1,

når det er godtgjort, at alle følgende betingelser er

opfyldt:

1-6) ---

Filialen vil være i stand til at opfylde kra-

vene i §§ 45-48 og 94, § 95, stk. 1, 2 og 7,

§ 96 og § 108 og regler udstedt i medfør

heraf, §§ 88-95, 98-109, 114 og 135-140,

§ 196, stk. 2, og §§ 214 og 218 i lov

om kapitalmarkeder og artikel 3-26 i Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om

markeder for finansielle instrumenter og i

foranstaltninger vedtaget i medfør heraf.

8. I

§ 43, stk. 3, nr. 7,

ændres »§§ 45-48« til:

»§§ 44-48«.

Stk. 4. ---

Stk. 5.

§§ 163 og 164 gælder tilsvarende for ind-

dragelse af tilladelse meddelt efter stk. 1.

9. I

§ 43, stk. 5,

indsættes som

2. pkt.:

»Ud over de tilfælde, der er nævnt i §§

163-164, kan Finanstilsynet inddrage en tilla-

delse meddelt efter stk. 1, hvis Finanstilsynet

ikke kan inddrive afgiftsbetalingen efter § 363

b, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, på

almindelig vis.«

§ 94. ---

10. I

§ 94

indsættes efter stk. 1 som nye

stykker:

»Stk.

Procedurerne som nævnt i stk. 1,

nr. 4, skal omhandle væsentlige kilder til og

virkninger af risici og eventuel indvirkning på

kapitalgrundlaget.

Stk. 3.

Et fondsmæglerselskab og en fonds-

mæglerholdingvirksomhed skal registrere alle

sine transaktioner og dokumentere de foran-

staltninger, der er truffet for effektive former

for virksomhedsstyring, jf. stk. 1 og 2.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

119

Stk. 2. ---

Overskriften.

Inspektioner m.v.

11. Efter § 224 indsættes før overskriften før

§ 225:

»§

224 a.

Finanstilsynet kan i tilfælde, hvor

Finanstilsynet ville have være den koncer-

ntilsynsførende, hvis modervirksomheden var

etableret i Den Europæiske Union, stille krav

om etablering af en fondsmæglerholdingvirk-

somhed eller blandet finansiel holdingvirk-

somhed i Unionen og anvende reglerne i arti-

kel 7 eller 8 i forordning (EU) 2019/2033 af

27. november 2019 om tilsynsmæssige krav

på denne fondsmæglerholdingvirksomhed el-

ler blandede finansielle holdingvirksomhed.«

§ 232.

Fondsmæglerselskaber, fondsmæglerhol-

dingvirksomheder, blandede finansielle holding-

virksomheder, holdingselskaber med blandede ak-

tiviteter, leverandører og underleverandører skal

give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødven-

dige for Finanstilsynets virksomhed. Det samme

gælder for filialer og tilknyttede agenter omfattet

af §§ 3, 5 og 7.

Stk. 2. ---

§ 233.

Finanstilsynet kan til enhver tid mod behø-

rig legitimation uden retskendelse få adgang til

forretningslokaler tilhørende et fondsmæglersel-

skab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, her-

under ved inspektioner, forudsat forudgående un-

derretning af andre berørte tilsynsmyndigheder. 1.

pkt. gælder tillige blandede finansielle holding-

virksomheder, holdingselskaber med blandede ak-

tiviteter og enhver anden virksomhed, der indgår

i tilsynet med overholdelsen af koncernkapitalte-

sten, jf. artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019

om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber,

forudsat forudgående underretning af andre berør-

te tilsynsmyndigheder.

Stk. 2-4. ---

13. I

§ 233, stk. 1, 1. pkt.

ændres »et fonds-

mæglerselskab eller en fondsmæglerhol-

dingvirksomhed, herunder ved inspek-

tioner, forudsat underretning af andre

berørte tilsynsmyndigheder« til: »fonds-

mæglerselskaber, fondsmæglerholding-

virksomheder, blandede finansielle hol-

dingvirksomheder samt blandede hol-

dingvirksomheder og disses datterselska-

ber, herunder ved inspektion«, og i

2. pkt.

udgår »blandede finansielle hol-

dingvirksomheder, holdingselskaber med

blandede aktiviteter og«.

12. I

§ 232, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »holding-

selskaber med blandede aktiviteter, « til:

»blandede holdingvirksomheder og per-

soner, som tilhører disse virksomheder,

samt«.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

120

Overskriften.

Verifikation af oplysninger

14. Efter § 252 indsættes før overskriften før

§ 253:

»Verifikation af margenmodel

§ 252 a.

Finanstilsynet kan med henblik på

at vurdere om betingelsen i artikel 23, stk.

1, 1. afsnit, litra c, i forordning (EU) 2019 /

2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæs-

sige krav til investeringsselskaber er opfyldt

anmode den kompetente myndighed i et clea-

ringmedlems hjemland om oplysninger vedrø-

rende den margenmodel og de parametre, der

er anvendt ved beregning af et fondsmægler-

selskabs margenkrav.«

§ 265.

Fondsmæglerselskaber, fondsmæglerhol-

dingvirksomheder og filialer af investeringsselska-

ber skal betale afgift til Finanstilsynet.

15.

§ 265, stk. 1,

affattes således:

»Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerhol-

dingvirksomheder samt udenlandske investe-

ringsselskaber, der yder eller udfører investe-

ringsservice og –aktiviteter her i landet gen-

nem en filial eller tilknyttede agenter, der er

etableret her i landet, skal betale afgift til Fi-

nanstilsynet.«

16. I

§ 265

indsættes efter stk. 1 som nyt

stykke:

»Stk.

Udenlandske investeringsselskaber,

der er meddelt tilladelse til at yde eller ud-

føre investeringsservice og –aktiviteter, i et

land uden for Den Europæiske Union, som

Unionen ikke har indgået aftale med på det fi-

nansielle område, og for hvilket land Europa-

Kommissionen ikke har vedtaget en afgørelse

som omhandlet i artikel 47, stk. 1, i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for

finansielle instrumenter, eller hvor en sådan

afgørelse ikke længere er gyldig, og som yder

grænseoverskridende tjenesteydelser med in-

vesteringsservice og –aktiviteter her i landet,

skal betale afgift til Finanstilsynet.«

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

121

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

Stk. 2. ---

Bilag 3.

Beregninger vedrørende krav om ned-

skrivningsegnede passiver og subordination.

1) ---

Det beløb, Y, der henvises til i § 203, stk.

1, og beregnes ved anvendelse af følgende

formel:

Z=2×η+2×θ+ι

Z=2×η+2×θ

η = Beløbet i medfør af kravet i artikel

92, stk. 1, litra c, i Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af

26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til

kreditinstitutter.

θ = Beløbet i medfør af det individuelle

solvenskrav fastsat i medfør af § 121, eller

individuelle solvensbehov fastsat i medfør

af § 120.

ι = Beløbet i medfør af det kombinerede

kapitalbufferkrav.

§ 10

I lov nr. 1374 af 13. december 2019 om æn-

dring af lov om finansiel virksomhed, lov

om betalinger, lov om kapitalmarkeder, lov

om investeringsforeninger m.v. og selskabslo-

ven og forskellige andre love (Direkte debite-

ring, håndtering af erstatningskrav i henhold

til en byggeskadeforsikring tegnet i Qudos

Insurance A/S, whistleblowerordning for virk-

somheder med begrænset tilladelse, revisors

meddelelsespligt til Finanstilsynet og ændring

af procedure ved indløsning af minoritetsak-

tionærer m.v.), som ændret ved § 12, i lov

η = Beløbet i medfør af kravet i artikel 11,

stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EU) 2019/2033 af 27. november

2019 om tilsynsmæssige krav til investerings-

selskaber.

θ = Beløbet i medfør af det individuelle sol-

venskrav fastsat i med-før af § 121, eller in-

dividuelle solvensbehov fastsat i medfør af §

120.«

Bilag 3, nr. 2,

affattes således: ¬»2) Det

beløb, Y, der henvises til i § 203, stk.

1, beregnes ved anvendelse af følgende

formel:

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

122

nr. 570 af 10. maj 2022, foretages følgende

ændring:

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed,

lov om betalinger, lov om kapitalmarkeder, lov

om investeringsforeninger m.v. og selskabsloven

og forskellige andre love.

§ 19. ---

Stk. 2-6. ---

Stk. 7.

Erhvervsministeren fremsætter senest i fol-

ketingsåret 2022-23 forslag om revision af § 122,

stk. 2, i lov om betalinger, jf. denne lovs § 7, nr. 5.

§ 19, stk. 7,

ophæves.

Lovforslag sammenholdt med gældende ret

Oktober 2022

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov nr. 450 af 24. april 2019 om forbrugslån-

svirksomheder, som ændret bl.a. ved § 1 i lov

nr. 801 af 9. juni 2020 og senest ved § 11 i lov

nr. 570 af 10. maj 2022, foretages følgende

ændringer:

Lov om forbrugerlånsvirksomheder

§ 1. ---

Stk. 2. ---

Stk. 3.

Loven finder endvidere ikke anvendelse på

forbrugslånsvirksomheder, i det omfang de udby-

der

kreditaftaler, hvor kreditten ydes rente-

frit og uden andre omkostninger,

§ 1, stk. 3, nr. 1,

affattes således:

»1) Aftaler om køb af varer eller tjenesteydel-

ser, hvor udbyderen rente- og omkostningsfrit

accepterer, at forbrugeren betaler for varen el-

ler tjenesteydelsen på et tidspunkt, der ligger

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

123

senere end leveringstidspunktet, men ikke se-

nere end 90 dage efter leveringstidspunktet,

og hvor der ikke er en tredjepart, der yder

kredit.«

3. I

§ 1, stk. 3,

indsættes efter nr. 1 som nye

numre:

»2) Aftaler om betalingskort med udskudt be-

taling, hvor det samlede transaktionsbeløb de-

biteres på kortindehavers konto på en bestemt

dato, senest 50 dage efter transaktionen, uden

at der skal betales renter eller omkostninger i

forbindelse med den udskudte betaling.«

3) Kreditaftaler, hvor kreditten ydes rentefrit

og uden andre omkostninger, og hvor virk-

somheden, der yder kreditten, er omfattet af

§ 389, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virk-

somhed og modtager midler til anvendelse i

almenvelgørende eller på anden måde almen-

nyttigt øjemed efter § 8 a, stk. 1, i ligningslo-

ven.

Nr. 2-5 bliver herefter nr. 4-7.

2-5) ---

Stk. 4-6. ---

§2

I lov om kreditaftaler, jf. lovbekendtgørelse

nr. 817 af 8. juni 2019, som ændret ved § 6 i

lov nr. 2221 af 29. december 2020, foretages

følgende ændringer:

Lov om kreditaftaler

§ 3.

Loven finder ikke anvendelse på:

Kreditaftaler, hvor kreditten ydes ren-

tefrit og uden andre omkostninger. Lo-

vens § 8 c finder dog anvendelse på

aftaler om kortfristede forbrugslån.

§ 3, stk. 1, nr. 1,

affattes således:

»1) Aftaler om køb af varer eller tjenesteydel-

ser, hvor udbyderen rente- og omkostningsfrit

accepterer, at forbrugeren betaler for varen el-

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

124

ler tjenesteydelsen på et tidspunkt, der ligger

senere end leveringstidspunktet, men ikke se-

nere end 90 dage efter leveringstidspunktet,

og hvor der ikke er en tredjepart, der yder

kredit.«

Kreditaftaler, ifølge hvilke kreditten

skal betales tilbage inden 3 måneder, og

som kun er forbundet med ubetydelige

omkostninger. Lovens § 8 c finder dog

anvendelse på aftaler om kortfristede

forbrugslån.

§ 3, stk. 1, nr. 2,

affattes således: ¬»2)

Aftaler om betalingskort med udskudt be-

taling, hvor det samlede transaktionsbeløb

debiteres på kortindehavers konto på en

bestemt dato, senest 50 dage efter trans-

aktionen, uden at der skal betales renter

eller omkostninger i forbindelse med den

udskudte betaling. § 8 b, stk. 2, finder dog

anvendelse på aftaler nævnt i 1. pkt.«

3-7) ---

Stk. 2 og 3. ---

§3

I lov om en garantifond for skadesforsikrings-

selskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 2067 af

12. november 2021, foretages følgende æn-

dringer:

Lov om en garantifond for skadesforsikringssel-

skaber

§ 1. ---

Stk. 2.

Fonden skal yde dækning til et direkte

tegnende skadesforsikringsselskab, der har fået

Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikrings-

virksomhed, eller som via filial eller grænseover-

skridende tjenesteydelsesvirksomhed driver forsik-

ringsvirksomhed i Danmark i henhold til § 5, når

§ 1, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Fonden skal yde dækning til forsik-

ringstagere og de sikrede i henhold til § 5 for

forsikringer i forsikringsselskaber omfattet af

§ 3, stk. 1 og 2, når

1) erstatningskrav udspringer af en forsik-

ringsaftale med et skadesforsikringsselskab,

som bliver erklæret konkurs, eller

2) et livs- eller skadesforsikringsselskab får

tilbagekaldt sin tilladelse til at udøve arbejds-

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

125

ulykkesforsikringsvirksomhed og Finanstilsy-

net har truffet beslutning om, at arbejdsulyk-

kesforsikringsbestanden skal tages under ad-

ministration af Fonden, jf. § 226, stk. 3, §

242 a eller § 243, stk. 2, i lov om finansiel

virksomhed.«

skadesforsikringsselskabet bliver erklæ-

ret konkurs og

skadesforsikringsselskabet får inddraget

sin tilladelse til at drive arbejdsulykkes-

forsikringsvirksomhed og Finanstilsynet

har truffet beslutning om, at arbejds-

ulykkesforsikringsbestanden skal tages

under administration af Fonden, jf. §

226, stk. 3, § 242 a eller § 243, stk. 2, i

lov om finansiel virksomhed.

3. I

§ 1

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Fonden skal yde dækning til skadelid-

te, der er bosat i Dan-mark, for tingsskade

og personskade forvoldt af et køretøj, som er

dækket af en motoransvarsforsikring i et for-

sikringsselskab, som har fået Finanstilsynets

tilladelse til at udøve forsikringsvirksomhed,

eller som har fået tilsvarende tilladelse i et

andet land inden for Den Euro-pæiske Union

eller et land, som Unionen har indgået aftale

med på det finansielle område, fra det tids-

punkt, hvor

1) forsikringsselskabet bliver taget under kon-

kursbehandling, eller

2) forsikringsselskabet træder i likvidation.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

Stk. 3-5. ---

§ 2.

Fonden dækker den virksomhed, som de for-

sikringsselskaber, der er nævnt i § 3, stk. 1, har i

Danmark, for risici i Danmark.

§ 3.

Følgende forsikringsselskaber skal være med-

lem af og yde bidrag til Fonden:

4. I

§ 2

indsættes efter »stk. 1«: » og 2«.

5. I

§ 3, stk. 1,

ændres »forsikringsselska-

ber« til »skadesforsikringsselskaber«.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

126

1-3) ---

6. I

§ 3

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Følgende livsforsikringsselskaber skal

være medlem af og yde bidrag til Fonden:

1) Direkte tegnende livsforsikringsselskaber,

der har fået Finanstilsynets tilladelse til at dri-

ve arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed.

2) Filialer beliggende i Danmark af direkte

tegnende livsforsikringsselskaber, der har til-

ladelse til at udøve arbejdsulykkesforsikrings-

virksomhed, med hjemsted i et andet land in-

den for Den Europæiske Union eller et land,

som Unionen har indgået aftale med på det

finansielle område.

3) Direkte tegnende livsforsikringsselskaber

med hjemsted i et andet land inden for Den

Europæiske Union eller et land, som Uni-

onen har indgået aftale med på det finansielle

område, der er anmeldt til at drive arbejds-

ulykkesforsikringsvirksomhed i Danmark via

grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksom-

hed.«

Stk. 2-11 bliver herefter stk. 3-12.

Stk. 2-11. ---

§ 4. ---

Stk. 2. ---

Stk. 3.

En forsikringstager kan med øjeblikkeligt

varsel opsige en forsikringsaftale i et forsikrings-

selskab nævnt i § 3, stk. 1, nr. 2 eller 3, hvis

Finanstilsynet forbyder forsikringsselskabet at ud-

øve virksomhed i Danmark, jf. § 14, stk. 3. Forsik-

ringsselskabet må ved en opsigelse efter 1. pkt.

ikke opkræve et gebyr hos forsikringstageren.

§ 10. ---

7. I

§ 4, stk. 3, 1. pkt.,

§ 14, stk. 3, 1. pkt.,

indsættes efter »nr. 2 eller 3,«: »og stk. 2,

nr. 2 eller 3,«.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

127

Stk. 2. ---

Stk. 3.

Som formand eller næstformand kan ikke

vælges personer, der deltager i ledelsen af eller i

øvrigt har en sådan tilknytning til et skadesforsik-

ringsselskab, at der vil kunne opstå modsatrettede

interesser mellem dette og Fonden.

Stk. 4. ---

§ 14. ---

Stk. 2. ---

Stk. 3.

Finanstilsynet kan forbyde et forsikringssel-

skab nævnt i § 3, stk. 1, nr. 2 eller 3, at drive

virksomhed i Danmark i medfør af § 243 i lov

om finansiel virksomhed, hvis forsikringsselska-

bet ikke overholder lovens regler, regler udstedt

i medfør af loven eller bestemmelser i Fondens

vedtægter. Forsikringsselskabet skal straks efter

modtagelsen af en afgørelse efter 1. pkt. give

hver enkelt forsikringstager i Danmark, der har

tegnet en forsikring i det pågældende forsikrings-

selskab, skriftlige oplysninger om, hvilke konse-

kvenser afgørelsen har for forsikringstageren og

de sikrede. Oplysningerne efter 2. pkt. skal være

let forståelige og skal affattes på dansk.

Stk. 4. ---

§ 14 a.

(Ophævet).

»§ 14 a. Fonden kan indgå aftale om for-

pligtelser, funktioner og procedurer for refu-

sion med

1) erstatningsorganer med hjemland i et land

inden for Den Europæiske Union eller et land,

som Unionen har indgået aftale med på det

finansielle område, der har til opgave at yde

erstatning til skadelidte for tingsskade eller

personskade forvoldt af et køretøj, som er for-

sikret af et forsikringsselskab, eller

2) andre enheder med hjemland i et land in-

den for Den Europæiske Union eller et land,

som Unionen har indgået aftale med på det

finansielle område, der er bemyndiget til at

7. I

§ 4, stk. 3, 1. pkt.,

§ 14, stk. 3, 1. pkt.,

indsættes efter »nr. 2 eller 3,«: »og stk. 2,

nr. 2 eller 3,«.

8. I

§ 10, stk. 3,

ændres »skadesforsikrings-

selskab« til: »forsikringsselskab«.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

128

forhandle og indgå en aftale om forpligtelser,

funktioner og procedurer for refusion, som det

pågældende lands erstatningsorgan bliver part

i, når organet er oprettet eller godkendt.

Stk. 2. Fonden skal skriftligt orientere Finans-

tilsynet om aftaler indgået i henhold til stk.

1.«

§4

I hvidvaskloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 316

af 11. marts 2022, som ændret ved § 9 i lov

nr. 409 af 31. marts 2022 og § 4 i lov nr.

570 af 10. maj 2022, foretages følgende æn-

dringer:

Hvidvaskloven

§ 1.

Denne lov finder anvendelse på følgende virk-

somheder og personer, herunder filialer, distributø-

rer og agenter af disse her i landet:

1-25) ---

26)

Udstedere af virtuel valuta.

§ 1, stk. 1, nr. 26,

affattes således:

»26)

Udbydere af finansielle tjenester relate-

ret til en udsteders udbud eller salg af virtuel-

le valutaer.«

Stk. 2-7. ---

§ 2.

I denne lov forstås ved:

1-7) ---

Politisk eksponeret person: En fysisk

person, der har eller har haft et af føl-

gende offentlige erhverv

a) Statschef, regeringschef, minister og

viceminister eller assisterende minister.

3. I

§ 2, nr. 8, litra a,

ændres »og vicemi-

nister eller assisterende minister« til: »,

viceminister eller assisterende minister og

særlig rådgiver for en minister«.

b-h) ---

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

129

9-20) ---

§ 10.

Virksomheder og personer omfattet af denne

lov skal gennemføre kundekendskabsprocedurer,

jf. §§ 11-21, når

1) ---

de udfører en enkeltstående transaktion

på

a-c) ---

d) 1.000 euro eller derover ved veksling

mellem en eller flere typer af virtuel

valuta, overførsel af virtuel valuta eller

udstedelse af virtuel valuta, hvad enten

transaktionen sker på én gang eller som

flere transaktioner, der er eller ser ud til

at være indbyrdes forbundet,

3-5) ---

§ 38. ---

Stk. 2-5. ---

Stk. 6.

Oplysninger om, at der er givet underret-

ning efter § 26, stk. 1 og 2, eller at dette overvejes,

eller at der er eller vil blive iværksat en undersø-

gelse efter § 25, stk. 1, kan videregives mellem

virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1,

nr. 1-14, 16, 18, 20 og 22-26, forudsat at

1-3) ---

Stk. 7 og 8. ---

§ 41.

Finanstilsynet kan give tilladelse til valuta-

vekslingsvirksomhed, jf. § 1, stk. 1, nr. 18, hvis

1) ---

medlemmerne af virksomhedens besty-

relse og direktion eller, hvor valuta-

2. I §

41, nr. 2,

indsættes efter »ledelses-

ansvarlige«: »og virksomhedens ejere af

5. I

§ 38, stk. 6,

ændres »forudsat at« til:

»forudsat, at«.

4. I

§ 10, nr. 2, litra d,

ændres »udstedelse af

virtuel valuta« til: »tjenester relateret til

udstedelse af virtuel valuta«.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

130

veksling udøves af en enkeltmandsvirk-

somhed, indehaveren eller, hvor virk-

somheden drives som juridisk person

uden bestyrelse og direktion, den eller

de for virksomheden ledelsesansvarlige

opfylder kravene i § 45,

3-5) ---

§ 42.

En ansøgning om tilladelse til valutaveks-

lingsvirksomhed skal indeholde de oplysninger,

der er nødvendige til brug for Finanstilsynets vur-

dering af, om betingelserne i § 41 er opfyldt. An-

søgningen skal som minimum indeholde følgende:

1-4) ---

Oplysninger om medlemmer af virk-

somhedens bestyrelse og direktion eller,

hvor valutaveksling udøves af en en-

keltmandsvirksomhed, indehaveren el-

ler, hvor virksomheden drives som ju-

ridisk person uden bestyrelse og direk-

tion, den eller de ledelsesansvarlige

for virksomheden, der dokumenterer, at

kravene i henhold til § 45 er opfyldt.

Oplysninger om ejere af en kvalifice-

ret ejerandel i virksomheden, jf. § 5,

stk. 3, i lov om finansiel virksomhed,

eller, hvor valutaveksling udøves af en

enkeltmandsvirksomhed, indehaveren,

størrelsen af disses andele og dokumen-

tation for ejernes egnethed til at sikre

en fornuftig og forsvarlig forvaltning af

virksomheden.

kvalificerede andele, jf. § 5, stk. 3, i lov

om finansiel virksomhed,«.

3. I §

42, nr. 5,

indsættes efter »ledelsesan-

svarlige for virksomheden«: »og virksom-

hedens ejere af kvalificerede andele, jf. §

5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed«.

6. §

42, nr. 6,

affattes således:

»6)

Oplysninger om ejere af kvalificerede an-

dele i virksomheden, jf. § 5, stk. 3, i lov om

finansiel virksomhed, eller, hvor valutaveks-

ling udøves af en enkeltmandsvirksomhed, in-

dehaveren og størrelsen af disses andele.«

7) ---

§ 45.

Et medlem af bestyrelsen eller direktionen

i en valutavekslingsvirksomhed eller, hvor valu-

taveksling udøves af en enkeltmandsvirksomhed,

indehaveren eller, hvor valutavekslingsvirksomhe-

den drives som juridisk person uden bestyrelse

eller direktion, den eller de ledelsesansvarlige

1-5) ---

7. I

§ 45, stk. 1,

indsættes efter »ledelsesan-

svarlige«: »og valutavekslingsvirksomhe-

dens ejere af kvalificerede andele, jf. § 5,

stk. 3, i lov om finansiel virksomhed,«.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

131

Stk. 2.

Et medlem af bestyrelsen eller direktionen

i en valutavekslingsvirksomhed eller, hvor valu-

taveksling udøves af en enkeltmandsvirksomhed,

indehaveren eller, hvor valutavekslingsvirksomhe-

den drives som juridisk person uden bestyrelse

eller direktion, den eller de ledelsesansvarlige skal

meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold

som nævnt i stk. 1 i forbindelse med indtræden

i virksomhedens ledelse eller, hvor valutaveksling

udøves af en enkeltmandsvirksomhed, i forbindel-

se med ansøgning om tilladelse, jf. § 41. Der skal

endvidere meddeles Finanstilsynet oplysninger om

forhold som nævnt i stk. 1, nr. 2-5, hvis forholdene

efterfølgende ændrer sig. Meddelelsen skal ske se-

nest 2 uger efter ændringen.

§ 55.

Reaktioner givet efter § 47, stk. 1 og 2, § 51

eller § 51 b eller af Finanstilsynet efter delegation

fra Finanstilsynets bestyrelse skal offentliggøres af

Finanstilsynet på Finanstilsynets hjemmeside, jf.

dog stk. 6. Beslutninger om at overgive sager til

politimæssig efterforskning, jf. § 47, stk. 2, offent-

liggøres som resumé, jf. dog stk. 6. Offentliggørel-

sen skal omfatte den juridiske eller fysiske persons

navn, jf. dog stk. 3.

Stk. 2-8. ---

§ 78 a.

Skønnes en overtrædelse af § 7, stk. 1 eller

2, § 8, stk. 1-4 eller 6, § 9, stk. 1 eller 2, § 10,

§ 11, stk. 1 eller 2 eller stk. 3, 1., 3. eller 4. pkt.,

§ 12, § 14, stk. 1, stk. 2, 2. pkt., stk. 3, stk. 4, 2.

pkt., eller stk. 5, § 15, § 17, stk. 1 eller 2, § 18,

stk. 1-6, § 19, § 20, § 22, stk. 2 eller 3, § 24, stk.

1, 2. pkt., eller stk. 2 eller 3, § 25, stk. 1 eller 2, §

26, stk. 1 og 3, stk. 4, 1. pkt., og stk. 6, 1. pkt., §§

30, 31, 40 eller 43 eller § 48, stk. 1, ikke at ville

medføre højere straf end bøde, kan Finanstilsynet

i et bødeforelæg tilkendegive, at sagen kan afgø-

res uden retssag, hvis den fysiske eller juridiske

person, der har begået overtrædelsen, erklærer sig

skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til

inden en nærmere angiven frist at betale en bøde

som angivet i bødeforelægget, jf. dog stk. 2.

Stk. 2-4. ---

8. I

§ 45, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes ef-

ter »ledelsesansvarlige«: »og valutaveks-

lingsvirksomhedens ejere af kvalificerede

andele, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel

virksomhed,« og efter »virksomhedens le-

delse«: », indtræden som ejer af kvalifice-

rede andele«.

9. I

§ 55, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »givet« til:

»tildelt«.

10. I

§ 78 a, stk. 1,

indsættes efter »§ 48, stk.

1«: »og 2«.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

132

§ 85. ---

11. I

§ 85

indsættes som

stk. 2

»Stk. 2.

De dele af § 57, stk. 1, 1. pkt., som

i medfør af stk. 1 er sat i kraft for Grønland,

kan ved kongelig anordning sættes helt eller

delvis i kraft på ny for Grønland med de æn-

dringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 3.

De dele af § 27, stk. 1, som i medfør

af stk. 1, er sat i kraft for Færøerne, kan ved

kongelig anordning sættes helt eller delvis i

kraft på ny for Færøerne med de ændringer,

som de færøske forhold tilsiger.«

§5

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 406 af 29. marts 2022, som ændret

bl.a. ved, § 1 i lov nr. 570 af 10. maj 2022 og

senest ved § 37 i lov nr. 871 af 21. juni 2022,

foretages følgende ændringer:

Lov om finansiel virksomhed

§ 1. ---

Stk. 2 og 3. ---

Stk. 4.

For filialer her i landet af udenlandske

virksomheder, der er meddelt tilladelse til at ud-

øve den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i et land

inden for Den Europæiske Union eller et land, som

Unionen har indgået aftale med på det finansielle

område, finder §§ 6, 6 a, 6 b, 30, 32, 34-36, 43,

43 b, 47-48 a, 50-60, 344 og 345, § 347, stk. 1-3,

5 og 7, §§ 347 c og 348 § 352, stk. 2, 354 a,

360, 363 a, 368-370 og §§ 373-374 anvendelse

med de afvigelser, som er fastsat i eller i henhold

til internationale aftaler. For filialer her i landet

af kreditinstitutter finder § 152 a, stk. 4, 2. pkt.,

og § 307 a, stk. 1, 1. pkt., anvendelse med de

afvigelser, som er fastsat i eller i henhold til in-

ternationale aftaler. For filialer her i landet af en

udenlandsk virksomhed, der er meddelt tilladelse

2. I

§ 1, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »354 a« til:

»§§ 354 a og 354 b«.

3. I

§ 1, stk. 4, 4. pkt.,

ændres »§ 347, stk.

1-3, 5 og 7, samt §§ 348 og 354 a« til: »§

347, stk. 1-3, 5 og 7, § 348, §§ 354 a og

354 b samt § 363 b, stk. 1 og 2«.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

133

til at udøve den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i et

andet land inden for Den Europæiske Union eller

i et land, som Unionen har indgået aftale med på

det finansielle område, finder § 347 a endvidere

anvendelse med de afvigelser, som er fastsat i eller

i henhold til internationale aftaler. For filialer og

tilknyttede agenter her i landet af kreditinstitutter,

der er meddelt tilladelse til at yde investeringsser-

vice eller udføre investeringsaktiviteter i et andet

land inden for Den Europæiske Union eller i et

land, som Unionen har indgået aftale med på det

finansielle område, og som udfører sådan aktivitet

her i landet, finder §§ 30, 32, 344 og 345, § 347,

stk. 1-3, 5 og 7, samt §§ 348 og 354 a anvendelse

med de afvigelser, som er fastsat i eller i henhold

til internationale aftaler. § 43 og regler udstedt

i medfør heraf gælder tilsvarende for situationer

som nævnt i 4. pkt.

Stk. 5. ---

Stk. 6.

For tjenesteydelser med værdipapirhandel

ydet her i landet af kreditinstitutter, der er meddelt

tilladelse i et land uden for Den Europæiske Uni-

on, som Unionen ikke har indgået aftale med på

det finansielle område, og for hvilket land Kom-

missionen ikke har vedtaget en afgørelse som om-

handlet i artikel 47, stk. 1,17 i Europa-Parlamen-

tets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15.

maj 2014 om markeder for finansielle instrumen-

ter, eller hvor en sådan afgørelse ikke længere er

gyldig, finder §§ 6, 6 a, 6 b, 33, 43, § 347, stk. 1, §

348 og § 373, stk. 3 og 5, anvendelse.

Stk. 7-19. ---

§ 5.

I denne lov forstås ved:

1-21) ---

22)

Gruppe 1-forsikringsselskab:

Et forsik-

ringsselskab, som udøver grænseover-

skridende virksomhed i henhold til §§

38 eller 39 eller forsikrings- eller gen-

forsikringsvirksomhed omfattet af en el-

ler flere af forsikringsklasserne 10-15 i

bilag 7, medmindre de udgør accessori-

4. I

§ 1, stk. 6,

indsættes efter »§ 348«: », §

363 b, stk. 4,«.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

134

ske risici, eller et selskab, som i 3 på

hinanden følgende år har opfyldt mindst

én af følgende betingelser, jf. dog § 11,

stk. 3 og 6:

a) Selskabets årlige bruttopræmie over-

stiger 5 mio. euro.

b) Selskabets samlede forsikringsmæs-

sige bruttohensættelser eksklusive gen-

forsikringsaftaler og aftaler med

ISPV�½er overstiger 25 mio. euro.

c) Selskabet er en del af en koncern, og

koncernens samlede forsikringsmæssige

bruttohensættelser eksklusive genforsik-

ringsaftaler og aftaler med ISPV�½er

overstiger 25 mio. euro.

d) Selskabet udøver genforsikringsvirk-

somhed, som overstiger 0,5 mio. euro

af selskabets bruttopræmie, 2,5 mio. eu-

ro af dets forsikringsmæssige bruttohen-

sættelser eksklusive genforsikringsafta-

ler og aftaler med ISPV�½er, 10 pct. af

dets bruttopræmier eller 10 pct. af dets

forsikringsmæssige bruttohensættelser

eksklusive genforsikringsaftaler og afta-

ler med ISPV�½er.

23-76) ---

Stk. 2-9. ---

§ 12.

Banker, realkreditinstitutter og investe-

ringsforvaltningsselskaber skal være aktieselska-

ber. Andelskasser skal være andelsselskaber, jf.

dog § 207. Sparekasser skal være selvejende in-

stitutioner, jf. dog § 207. Forsikringsselskaber

skal være aktieselskaber, gensidige selskaber el-

ler tværgående pensionskasser. Captivegenforsik-

ringsselskaber skal være aktieselskaber.

Stk. 2 og 3. ---

8. I

§ 12, stk. 1,

indsættes som

6. pkt.:

»Finansielle holdingvirksomheder skal være

aktieselskaber eller anpartsselskaber.«

5. I

§ 5, stk. 1, nr. 22, litra a,

ændres »5 mio.

euro« til: »5,4 mio. euro«.

6. I

§ 5, stk. 1, nr. 22, litra b

ændres

»25 mio. euro« til: »26,6 mio. euro«.

6. I

§ 5, stk. 1, nr. 22, litra b

ændres

»25 mio. euro« til: »26,6 mio. euro«.

7. I

§ 5, stk. 1, nr. 22, litra d,

ændres »0,5

mio. euro« til: »0,6 mio. euro« og »2,5

mio. euro« ændres til: »2,7 mio. euro«.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

135

§ 13.

Aktiekapitalen i finansielle virksomheder

skal indbetales fuldt ud. Immaterielle aktiver kan

ikke anvendes til indbetaling af aktiekapital.

9. I

§ 13, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter

» virksomheder«: »og aktie- eller anpart-

skapitalen i finansielle holdingvirksomhe-

der«.

10. I

§ 13, stk. 2,

indsættes efter »realkre-

ditinstitutter«: », finansielle holdingvirk-

somheder« og »i aktieklasser« ændres

til: »eller anpartskapitalen i klasser«.

Stk. 2.

I pengeinstitutter, investeringsforvaltnings-

selskaber, realkreditinstitutter og forsikringssel-

skaber kan deling af aktiekapitalen i aktieklasser

med forskellig stemmeværdi ikke finde sted, jf.

dog stk. 3.

Stk. 3-6. ---

§ 13 a.

Selskabslovens §§ 110, 286, 306 og 318

k finder ikke anvendelse på pengeinstitutter og

realkreditinstitutter.

§ 33. ---

Stk. 2-4. ---

11. I

§ 13 a

ændres »og realkreditinstitutter«

til: », realkreditinstitutter og finansielle

holdingvirksomheder«.

12. I

§ 33

indsættes efter stk. 4 som nyt styk-

ke:

»Stk.

Finanstilsynet kan inddrage en tilla-

delse, jf. stk. 1, såfremt kreditinstituttet ikke

længere opfylder kravene til at få en tilladel-

se, eller hvis Finanstilsynet ikke kan inddrive

afgiftsbetalingen efter § 363 b, stk. 4, på al-

mindelig vis.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

Stk. 5. ---

§ 33 a. ---

Stk. 2-4. ---

Stk. 5.

§§ 223 og 224 gælder tilsvarende for ind-

dragelse af tilladelse meddelt efter stk. 1.

13. I

§ 33 a, stk. 5,

indsættes som

2. pkt.:

»Ud over de tilfælde, der er nævnt i §§

223-224, kan Finanstilsynet inddrage en tilla-

delse meddelt efter stk. 1, hvis Finanstilsynet

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

136

ikke kan inddrive afgiftsbetalingen efter § 363

a og § 363 b, stk. 3, på almindelig vis.«

§ 61. ---

Stk. 2.

Finanstilsynet bekræfter skriftligt og senest

efter to arbejdsdage modtagelsen af ansøgningen,

jf. stk. 1. Tilsvarende gælder ved modtagelse af

materiale efter stk. 4.

Stk. 3-9. ---

§ 64 b. ---

Stk. 2. ---

15. I

§ 64 b

indsættes efter stk. 2 som nyt

stykke:

»Stk. 3.

Finanstilsynet kan undtage et medlem

af bestyrelsen fra kravet i stk. 1, hvis med-

lemmets dansksproglige færdigheder ikke er

tilstrækkelige til at gennemføre et grundkur-

sus efter stk. 1 og et godkendt kursus ikke

udbydes på engelsk. Undtagelsen er betinget

af, at medlemmet hurtigst muligt og senest

12 måneder efter indtræden i bestyrelsen gen-

nemfører anden undervisning, hvis indholds-

mæssige rammer er godkendt af Finanstilsy-

net, herunder en introduktion til den danske

selskabsretlige struktur og relevante områder,

der er særlige for danske finansielle virksom-

heder.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

Stk. 3.

Finanstilsynet kan i særlige tilfælde tillade,

at et medlem af bestyrelsen gennemfører et grund-

kursus, jf. stk. 1, senere end 12 måneder efter

medlemmets indtræden i bestyrelsen.

Stk. 4. ---

§ 75 a.

En finansiel virksomhed skal have en ord-

ning, hvor dens ansatte via en særlig, uafhængig

og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser

eller potentielle overtrædelser af den finansielle

17. I

§ 75 a, stk. 1, 1. pkt.,

§ 75 b,

stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »En finan-

siel virksomhed«: »og en crowdfunding-

tjenesteudbyder«.

16. I

§ 64 b, stk. 3,

der bliver stk. 4, indsæt-

tes efter »stk. 1«: »og stk. 3«.

14. I

§ 61, stk. 2,

ændres »efter stk. 4« til: »,

jf. stk. 4«.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

137

regulering begået af virksomheden, herunder af

ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i virksom-

heden. Indberetninger til ordningen skal kunne

foretages anonymt. Virksomheden skal følge op

på indberetninger til ordningen og skriftligt kunne

dokumentere, hvordan virksomheden har fulgt op

på indberetningerne. Lov om beskyttelse af whist-

leblowere finder anvendelse på ordningen i 1. pkt.,

jf. dog § 2 i lov om beskyttelse af whistleblowere.

Stk. 2-4. ---

§ 75 b.

En finansiel virksomhed må ikke udsæt-

te ansatte eller tidligere ansatte for ufordelagtig

behandling eller ufordelagtige følger, som følge

af at den ansatte eller den tidligere ansatte har

indberettet virksomhedens overtrædelse eller po-

tentielle overtrædelse af den finansielle regulering

til Finanstilsynet eller til en ordning i virksomhe-

den. Det samme gælder ved fastsættelse, tildeling

og udbetaling af variabel løn til ansatte eller tidli-

gere ansatte.

Stk. 2 og 3. ---

§ 75 c.

Indgår en ansat eller en tidligere ansat og

en finansiel virksomhed en aftale om en tavsheds-

klausul, skal det fremgå af aftalen, at den ansatte

eller tidligere ansatte ikke er afskåret fra at indbe-

rette oplysninger om overtrædelser eller potentiel-

le overtrædelser af den finansielle regulering til

offentlige myndigheder.

Stk. 2.

Uanset stk. 1 er den ansatte eller den tid-

ligere ansatte ikke afskåret fra at indberette oplys-

ninger om overtrædelser eller potentielle overtræ-

delser af den finansielle regulering til offentlige

myndigheder, selvom et sådant forbud indgår i en

aftale mellem den ansatte eller tidligere ansatte

og den finansielle virksomhed. Det samme gælder

indberetninger til ordninger efter § 75 a.

§ 126. ---

Stk. 2.

Kravet til minimumsbasiskapitalen for

gruppe 2-forsikringsselskaber udgør, jf. dog stk.

18. I

§ 75 c, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter

»og en finansiel virksomhed«: »eller en

crowdfundingtjenesteudbyder«.

17. I

§ 75 a, stk. 1, 1. pkt.,

§ 75 b,

stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »En finan-

siel virksomhed«: »og en crowdfunding-

tjenesteudbyder«.

19. I

§ 75 c, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter

»og den finansielle virksomhed.«: »eller

crowdfundingtjenesteudbyderen«.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

138

3,7 mio. euro for selskaber, der udøver

virksomhed omfattet af bilag 8.

20. I

§ 126, stk. 2, nr. 1,

§ 126 d, stk. 5,

nr. 1,

ændres »3,7 mio. euro« til: »4 mio.

euro«.

21. I

§ 126, stk. 2, nr. 2,

§ 126 d, stk.

5, nr. 2,

ændres »2,5 mio. euro« til: »2,7

mio. euro«.

22. I

§ 126, stk. 2, nr. 3,

§ 126 d, stk.

5, nr. 4,

ændres »3,6 mio. euro« til: »3,9

mio. euro«.

23. I

§ 126, stk. 2, nr. 4,

§ 126 d, stk.

5, nr. 5,

ændres »1,2 mio. euro« til: »1,3

mio. euro«.

2,5 mio. euro for selskaber, der udø-

ver virksomhed inden for forsikrings-

klasserne 1-9 og 16-18, jf. bilag 7.

3,6 mio. euro for selskaber, der udøver

genforsikringsvirksomhed.

1,2 mio. euro for captivegenforsikrings-

selskaber.

Stk. 3-5. ---

§ 126 d. ---

Stk. 2-4. ---

Stk. 5.

De nedre grænser for minimumskapitalkra-

vet er:

3,7 mio. euro for forsikringsselskaber,

der udøver virksomhed omfattet af bilag

2,5 mio. euro for forsikringsselskaber,

der udøver virksomhed inden for forsik-

ringsklasserne 1-9 og 16-18, jf. bilag 7.

3,7 mio. euro for forsikringsselskaber,

der udøver virksomhed inden for forsik-

ringsklasserne 10-15, jf. bilag 7.

3,6 mio. euro for forsikringsselskaber,

der udøver genforsikringsvirksomhed

20. I

§ 126, stk. 2, nr. 1,

§ 126 d, stk. 5,

nr. 1,

ændres »3,7 mio. euro« til: »4 mio.

euro«.

21. I

§ 126, stk. 2, nr. 2,

§ 126 d, stk.

5, nr. 2,

ændres »2,5 mio. euro« til: »2,7

mio. euro«.

24. I

§ 126 d, stk. 5, nr. 3,

ændres »3,7 mio.

euro« til: »4 mio. euro«.

22. I

§ 126, stk. 2, nr. 3,

§ 126 d, stk.

5, nr. 4,

ændres »3,6 mio. euro« til: »3,9

mio. euro«.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

139

1,2 mio. euro for captivegenforsikrings-

selskaber.

23. I

§ 126, stk. 2, nr. 4,

§ 126 d, stk.

5, nr. 5,

ændres »1,2 mio. euro« til: »1,3

mio. euro«.

Stk. 6 og 7. ---

§ 128 a.

Finanstilsynet kan fastsætte regler om

finansielle virksomheders udstedelse af gældsbre-

ve med vilkår om konvertering til aktie-, garanti-

eller andelskapital, herunder i hvilket omfang sel-

skabslovens kapitel 10 finder anvendelse.

§ 361. ---

Stk. 2-5. ---

Stk. 6.

Følgende fysiske og juridiske personer om-

fattet af hvidvaskloven betaler årligt et grundbeløb

til Finanstilsynet:

Virksomheder og personer omfattet af §

1, stk. 1, nr. 8, 23 og 24, i hvidvasklo-

ven betaler 4.400 kr.

26. I

§ 361, stk. 6, nr. 1,

ændres »stk. 1, nr. 8,

23 og 24« til: »stk. 1, nr. 8 og 22-26«.

25. I

§ 128 a

indsættes efter »finansielle

virksomheders«: »og finansielle holding-

virksomheders« og efter » aktie-,« ind-

sættes: »anparts-,«.

2) ---

Stk. 7.

Følgende fysiske og juridiske personer om-

fattet af lov om forvaltere af alternative investe-

ringsfonde m.v. betaler årligt et grundbeløb til Fi-

nanstilsynet:

27.

§ 361, stk. 7,

affattes således:

»Stk.7.

Følgende fysiske og juridiske personer

omfattet af lov om forvaltere af alternative

investeringsfonde m.v. betaler årligt et grund-

beløb til Finanstilsynet:

2) Forvaltere af alternative investeringsfon-

de med registreret hjemsted i et andet

land inden for Den Europæiske Union

eller et land, som Unionen har indgået

aftale med på det finansielle område, som

i henhold til § 88 i lov om forvaltere af

alternative investeringsfonde m.v. i Dan-

mark markedsfører andele i en alternativ

investeringsfond fra et andet land inden

for Den Europæiske Union eller et land,

som Unionen har indgået aftale med på

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

140

det finansielle område, betaler et årligt

grundbeløb til Finanstilsynet på 5.000 kr.

3) Forvaltere af alternative investeringsfon-

de med registreret hjemsted i et andet

land inden for Den Europæiske Union

eller et land, som Unionen har indgået

aftale med på det finansielle område, som

i henhold til § 109 i lov om forvaltere af

alternative investeringsfonde m.v. i Dan-

mark har tilladelse til at markedsføre an-

dele i en alternativ investeringsfond fra et

tredjeland, betaler et årligt grundbeløb til

Finanstilsynet på 8.000 kr.

4) Forvaltere af alternative investeringsfon-

de med registreret hjemsted i et tredje-

land, som i henhold til § 130 i lov om

forvaltere af alternative investeringsfon-

de m.v. har tilladelse til markedsføring i

Danmark af andele i en alternativ investe-

ringsfond fra et tredjeland, betaler et år-

ligt grundbeløb til Finanstilsynet på 8.000

kr.

5) Forvaltere af alternative investeringsfon-

de med registreret hjemsted i et andet

land inden for Den Europæiske Union

eller et land, som Unionen har indgået

aftale med på det finansielle område, som

i henhold til § 95 i lov om forvaltere af al-

ternative investeringsfonde m.v. forvalter

alternative investeringsfonde, der er etab-

leret i Danmark, betaler et årligt grundbe-

løb til Finanstilsynet på 4.100 kr.

6) Forvaltere af alternative investeringsfon-

de med registreret hjemsted i et andet

land inden for Den Europæiske Union el-

ler et andet land, som Unionen har indgå-

et aftale med på det finansielle område,

som i henhold til § 95 i lov om forvaltere

af alternative investeringsfonde m.v. har

etableret en filial i Danmark, betaler et år-

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

141

ligt grundbeløb til Finanstilsynet på 4.100

kr.«

Udenlandske forvaltere af alternative

investeringsfonde omfattet af kapitel 17

i lov om forvaltere af alternative inve-

steringsfonde m.v., som er meddelt tilla-

delse til at markedsføre en udenlandsk

alternativ investeringsfond i Danmark,

betaler 4.400 kr. pr. alternativ investe-

ringsfond og 4.400 kr. pr. afdeling i fon-

den.

Udenlandske forvaltere af alternative

investeringsfonde fra et land inden for

Den Europæiske Union eller et land,

som Unionen har indgået aftale med på

det finansielle område, og udenlandske

forvaltere af alternative investeringsfon-

de fra et tredjeland, som Danmark er

referenceland for, der er meddelt tilla-

delse til at forvalte danske alternative

investeringsfonde, betaler 44.500 kr.

28.

§ 361, stk. 8,

affattes således:

»Stk. 8.

Udenlandske investeringsinstitutter

omfattet af § 27 i lov om investeringsforenin-

ger m.v. betaler et årligt grundbeløb til Fi-

nanstilsynet på 5.000 kr., hvis de markedsfø-

rer færre end 10 afdelinger og 11.000 kr., hvis

de markedsfører 10 afdelinger eller flere.«

Stk. 8.

Følgende fysiske og juridiske personer om-

fattet af lov om investeringsforeninger m.v. betaler

årligt et grundbeløb til Finanstilsynet:

For hver meddelelse, anmeldelse eller an-

søgning om grænseoverskridende markeds-

føring af andele i investeringsinstitutter, jf.

§ 27 i lov om investeringsforeninger m.v.,

betaler udenlandske investeringsinstitutter

5.500 kr.

Udenlandske investeringsinstitutter omfat-

tet af § 27 i lov om investeringsforeninger

m.v. betaler 17.500 kr.

Stk. 9-11. ---

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

142

29. Efter § 363 a indsættes:

»§ 363 b.

Filialer her i landet af udenlandske

kreditinstitutter og investeringsselskaber, der

er meddelt tilladelse til at udøve den virksom-

hed, som er nævnt i § 13, stk. 1, i lov om

fondsmæglerselskaber og investeringsservice

og -aktiviteter, i et land inden for Den Euro-

pæiske Union eller et land, som Unionen har

indgået aftale med på det finansielle område,

betaler årligt en afgift til Finanstilsynet på

8.000 kr.

Stk. 2.

Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse,

når virksomheden udøves her i landet gennem

tilknyttede agenter, der er etableret her i lan-

det.

Stk. 3.

Filialer her i landet af udenlandske

investeringsselskaber og kreditinstitutter, der

er meddelt tilladelse til at udøve den virksom-

hed, som er nævnt i § 13, stk. 1, i lov om

fondsmæglerselskaber og investerings-service

og -aktiviteter, i et land uden for Den Euro-

pæiske Union, som Unionen ikke har indgået

aftale med på det finansielle område, betaler

årligt en afgift til Finanstilsynet på 15.000 kr.

Stk. 4.

Udenlandske kreditinstitutter og inve-

steringsselskaber, der er meddelt tilladelse til

at udøve den virksomhed, som er nævnt i §

13, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og

investeringsservice og -aktiviteter, i et land

uden for Den Europæiske Union, som Uni-

onen ikke har indgået aftale med på det fi-

nansielle område, og for hvilket land Europa-

Kommissionen ikke har vedtaget en afgørelse

som omhandlet i artikel 47, stk. 1, i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for

finansielle instrumenter, eller hvor en sådan

afgørelse ikke længere er gyldig, og som yder

grænseoverskridende tjenesteydelser med in-

vesteringsservice og –aktiviteter her i landet,

betaler årligt en afgift til Finanstilsynet på

8.000 kr.«

§ 417 b. ---

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

143

Stk. 2 og 3. ---

Stk. 4.

Finanstilsynet kan begrænse fradraget op-

gjort efter stk. 2, hvis anvendelsen heraf medfører,

at solvenskapitalkravet, jf. § 126 c, er mindre end

det største af summen af de nedenfor i nr. 1-5

nævnte beløb og det største af det for selskabet

relevante beløb i nr. 6-10:

1-5) ---

3,7 mio. euro for forsikringsselskaber,

der udøver livsforsikringsvirksomhed.

2,5 mio. euro for forsikringsselskaber,

der udøver virksomhed inden for forsik-

ringsklasserne 1-9 og 16-18, jf. bilag 7.

3,7 mio. euro for forsikringsselskaber,

der udøver virksomhed inden for forsik-

ringsklasserne 10-15, jf. bilag 7.

3,6 mio. euro for forsikringsselskaber,

der udøver genforsikringsvirksomhed.

1,2 mio. euro for captivegenforsikrings-

selskaber.

30. I

§ 417 b, stk. 4, nr. 6,

ændres »3,7 mio.

euro« til: » 4 mio. euro«.

31. I

§ 417 b, stk. 4, nr. 7,

ændres »2,5 mio.

euro« til: »2,7 mio. euro«.

32. I

§ 417 b, stk. 4, nr. 8,

ændres »3,7 mio.

euro« til: »4 mio. euro«.

33. I

§ 417 b, stk. 4, nr. 9,

ændres »3,6 mio.

euro« til: »3,9 mio. euro«.

34. I

§ 417 b, stk. 4, nr. 10,

ændres »1,2 mio.

euro« til: »1,3 mio. euro«.

10)

Stk. 5 og 6. ---

§6

I lov om forsikringsformidling, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 337 af 11. marts 2022, som

ændret ved § 10 i lov nr. 570 af 10. maj 2022,

foretages følgende ændringer:

Lov om forsikringsformidling

§ 2.

I denne lov forstås ved:

1-7) ---

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

144

Store risici:

a og b) ---

c) Risici under forsikringsklasserne 3,

8-10, 13 og 16 i bilag 7 til lov om finan-

siel virksomhed, når forsikringstageren

opfylder mindst to af følgende betingel-

ser:

i) Forsikringstageren har en ba-

lancesum på minimum 46,3

mio. kr.

ii) Forsikringstageren har en år-

lig nettoomsætning på mindst

95,5 mio. kr.

iii) ---

2. I

§ 2, nr. 8, litra c, nr. i,

ændres »46,3

mio. kr.« til: »49,3 mio. kr.«.

3. I

§ 2, nr. 8, litra c, nr. ii,

ændres »95,5

mio. kr.« til: »101,6 mio. kr.«.

9-15) ---

§ 22.

Finanstilsynet påser overholdelsen af den-

ne lov bortset fra § 18 og påser overholdelsen

af regler udstedt i medfør af loven. 136 Finans-

tilsynet påser endvidere overholdelsen af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning 1286/2014/EU

af 26. november 2014 om dokumenter med cen-

tral information om sammensatte og forsikrings-

baserede investeringsprodukter til detailinvestorer

(PRIIP’er), Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning 2019/1238/EU af 20. juni 2019 om et pan-

europæisk personligt pensionsprodukt (PEPP-pro-

dukt) og regler udstedt i medfør heraf og forord-

ninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv (EU) 2016/97 af 20. januar 2016

om forsikringsdistribution.

Stk. 2 og 3. ---

§7

I lov om kapitalmarkeder, jf. lovbekendtgørel-

se nr. 14 af 13. januar 2023, foretages følgen-

de ændringer:

4. I

§ 22, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning

2019/1238/EU af 20. juni 2019 om et

paneuropæisk personligt pensionsprodukt

(PEPP-produkt)«: », Europa-Parlamentets

og Rådets forordning 2019/2088/EU af

27. november 2019 om bæredygtigheds-

relaterede oplysninger i sektoren for fi-

nansielle tjenesteydelser«.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

145

Lov om kapitalmarkeder

§ 2.

Reglerne for fondsmæglerselskaber, jf. § 13,

stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investe-

ringsservice og -aktiviteter, gælder også for:

Virksomheder, der efter § 7, stk. 1, i lov

om finansiel virksomhed har tilladelse

som pengeinstitut, og som udøver akti-

viteter som nævnt i bilag 4, afsnit A, i

lov om finansiel virksomhed.

Virksomheder, der efter § 8, stk. 1, i lov

om finansiel virksomhed har tilladelse

som realkreditinstitut, og som udøver

aktiviteter som nævnt i bilag 4, afsnit A,

i lov om finansiel virksomhed.

2. I

§ 2, stk. 1, nr. 1

ændres »bilag 4,

afsnit A, i lov om finansiel virksomhed«

til: »bilag 1, afsnit A, i lov om fonds-

mæglerselskaber og investeringsservice-

og aktiviteter«.

2. I

§ 2, stk. 1, nr. 1

ændres »bilag 4,

afsnit A, i lov om finansiel virksomhed«

til: »bilag 1, afsnit A, i lov om fonds-

mæglerselskaber og investeringsservice-

og aktiviteter«.

3-6) ---

Stk. 2 og 3. ---

§ 3. ---

1-37) ---

3. I

§ 3

indsættes som

nr. 38:

»38) Overvejende kommerciel koncern: En-

hver koncern, hvis hovederhverv ikke er at

yde investeringsservice, som defineret i § 10,

nr. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og in-

vesteringsservice og -aktiviteter, at udføre en

aktivitet, der er opført i bilag 2 til lov om fi-

nansiel virksomhed, eller at fungere som pris-

stiller for råvarederivater.«

§ 6.

Ved investeringsforvaltningsselskab forstås i

denne lov, jf. dog stk. 2:

Investeringsforvaltningsselskaber, der

har tilladelse til at udøve aktiviteter i

henhold til bilag 4, afsnit A, nr. 9, i lov

4. I

§ 6, stk. 1, nr. 1,

§ 7, nr. 2,

ændres

»bilag 4, afsnit A, nr. 9, i lov om finan-

siel virksomhed, jf. § 10, stk. 2, i lov om

finansiel virksomhed« til: »bilag 1, afsnit

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

146

om finansiel virksomhed, jf. § 10, stk.

2, i lov om finansiel virksomhed.

A, nr. 9, i lov om fondsmæglerselskaber

og investeringsservice- og aktiviteter, jf. §

10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed«.

2 og 3) ---

Stk. 2. ---

§ 7.

Ved forvaltere af alternative investeringsfonde

forstås i denne lov:

1) ---

Forvaltere af alternative investeringsfon-

de, der har tilladelse til at udøve aktivite-

ter i henhold til bilag 4, afsnit A, nr. 9, i

lov om finansiel virksomhed, jf. § 10, stk.

2, i lov om finansiel virksomhed.

4. I

§ 6, stk. 1, nr. 1,

§ 7, nr. 2,

ændres

»bilag 4, afsnit A, nr. 9, i lov om finan-

siel virksomhed, jf. § 10, stk. 2, i lov om

finansiel virksomhed« til: »bilag 1, afsnit

A, nr. 9, i lov om fondsmæglerselskaber

og investeringsservice- og aktiviteter, jf. §

10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed«.

3) ---

§8

I lov om forvaltere af alternative investerings-

fonde m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 2015 af

1. november 2021, som ændret bl.a. ved § 15

i lov nr. 2601 af 28. december 2021 og senest

ved § 9 i lov nr. 568 af 10. maj 2022 og §

35 i lov nr. 871 af 21. juni 2022, foretages

følgende ændring:

Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde

m.v.

§ 136 a. ---

Stk. 2-5. ---

Stk. 6.

Kapitalforeningen eller AIF-SIKAV’en

skal efter anmodning udlevere oplysninger om for-

eningens eller AIF-SIKAV’ens reelle ejere, herun-

der om foreningens eller AIF-SIKAV’ens forsøg

2. I

§ 136 a, stk. 6

ændres »Statsadvo-

katen for Særlig Økonomisk og Interna-

tional Kriminalitet« til: »Hvidvasksekre-

tariatet«.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

147

på at identificere kapitalforeningens eller AIF-SI-

KAV’ens reelle ejere, til Statsadvokaten for Særlig

Økonomisk og International Kriminalitet. Forenin-

gen eller AIF-SIKAV’en skal endvidere efter an-

modning udlevere de nævnte oplysninger til andre

kompetente myndigheder, når disse myndigheder

vurderer, at oplysningerne er nødvendige for deres

varetagelse af tilsyns- eller kontrolopgaver.

Stk. 7.

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og

International Kriminalitet og andre kompetente

myndigheder kan vederlagsfrit videregive oplys-

ninger om reelle ejere, der er registreret, jf. stk. 3,

eller er indhentet, jf. stk. 6, til andre EU-medlems-

staters kompetente myndigheder og finansielle ef-

terretningstjenester.

Stk. 8 og 9. ---

§9

I lov nr. 1155 af 8. juni 2021 om fondsmæg-

lerselskaber og investeringsservice og –aktivi-

teter, som ændret ved § 13 i lov nr. 2382 af

14. december 2021, § 10 i lov nr. 568 af 10.

maj 2022 og § 6 i lov nr. 570 af 10. maj 2022,

foretages følgende ændringer:

Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsser-

vice og –aktiviteter

Overskriften.

Øvrige værdipapirhandlere

2. Efter § 1 indsættes før overskriften før §

»§

1 a.

For fondsmæglerselskaber, der ikke

har opfyldt alle betingelserne for klassifice-

ring som små og ikke indbyrdes forbundne

fondsmæglerselskaber, men som efterfølgen-

de opfylder betingelserne, vil kravene fastsat

i denne lov og i regler udstedt i medfør af lo-

ven for fondsmæglerselskaber, der ikke opfyl-

der betingelserne for klassificering som små

og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglersel-

skaber, efter en periode på seks måneder fra

den dato, hvor betingelserne er opfyldt, ikke

længere finde anvendelse. Kravene ophører

2. I

§ 136 a, stk. 6

ændres »Statsadvo-

katen for Særlig Økonomisk og Interna-

tional Kriminalitet« til: »Hvidvasksekre-

tariatet«.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

148

kun med at finde anvendelse efter perioden

nævnt i 1. pkt., hvis et fondsmæglerselskab

i denne periode fortsat har opfyldt alle betin-

gelserne for klassificering som et mindre og

ikke indbyrdes forbundet fondsmæglerselskab

uden afbrydelse, og fondsmæglerselskabet har

underrettet Finanstilsynet herom.

Stk. 2.

Fondsmæglerselskaber, der fastslår, at

de ikke længere opfylder alle betingelserne

for klassificering som små og ikke indbyrdes

forbundne fondsmæglerselskaber, skal under-

rette Finanstilsynet herom og overholde kra-

vene fastsat i denne lov og i regler udstedt

i medfør af loven for fondsmæglerselskaber,

der ikke opfylder alle betingelserne for klassi-

ficering som små og ikke indbyrdes forbund-

ne fondsmæglerselskaber. Kravene skal opfyl-

des senest 12 måneder efter den dato, hvor

klassificeringsvurderingen fandt sted.

Stk. 3.

Kravene fastsat i denne lov og i reg-

ler udstedt i medfør af loven for fondsmæg-

lerselskaber, der ikke opfylder betingelserne

for små og ikke indbyrdes forbundne fonds-

mæglerselskaber, finder anvendelse for fonds-

mæglerselskaber på individuelt og konsolide-

ret niveau, jf. dog stk. 4. Uanset 1. pkt. fin-

der kravene fastsat i denne lov og i regler

udstedt i medfør af loven for fondsmæglersel-

skaber, der ikke opfylder alle betingelserne

for klassificering som små og ikke indbyrdes

forbundne fondsmæglerselskaber, ikke anven-

delse for datterselskaber, der er medtaget i

en konsolideret situation, og som er etable-

ret i tredjelande, hvis moderselskabet i Den

Europæiske Union over for Finanstilsynet og

øvrige kompetente myndigheder i Unionen

for fondsmæglerselskaber i fondsmæglersel-

skabskoncernen kan godtgøre, at anvendelse

af kravene fastsat i denne lov er i strid med

lovgivningen i det tredjeland, hvor disse dat-

terselskaber er etableret.

Stk. 4.

Har Finanstilsynet givet tilladelse til

anvendelse af koncernkapitaltesten i artikel 8

i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

149

tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber,

finder kravene fastsat i denne lov og i regler

udstedt i medfør af loven for fondsmægler-

selskaber, der ikke opfylder betingelserne for

små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæg-

lerselskaber, anvendelse for fondsmæglersel-

skaber på individuelt niveau.«

§ 8.

For grænseoverskridende tjenesteydelser med

investeringsservice og -aktiviteter med eller uden

accessoriske tjenesteydelser udøvet her i landet af

investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i

et land uden for Den Europæiske Union, som Uni-

onen ikke har indgået aftale med på det finansielle

område, og for hvilket land Europa-Kommissio-

nen ikke har vedtaget en afgørelse som omhand-

let i artikel 47, stk. 1, i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj

2014 om markeder for finansielle instrumenter, el-

ler hvor en sådan afgørelse ikke længere er gyldig,

finder §§ 41, 45-48, 232, 247, 259 og 262-264,

§ 267, stk. 1 og 2, og § 272, stk. 1, og regler

udstedt i medfør heraf og i medfør af § 96, stk. 2,

anvendelse.

Stk. 2.

For grænseoverskridende tjenesteydelser

med investeringsservice og -aktiviteter med eller

uden accessoriske tjenesteydelser ydet eller udført

her i landet af kreditinstitutter, der er meddelt

tilladelse i et land uden for Den Europæiske Uni-

on, som Unionen ikke har indgået aftale med på

det finansielle område, og for hvilket land Europa-

Kommissionen ikke har vedtaget en afgørelse som

omhandlet i artikel 47, stk. 1, i Europa-Parlamen-

tets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15.

maj 2014 om markeder for finansielle instrumen-

ter, eller hvor en sådan afgørelse ikke længere er

gyldig, og som er meddelt tilladelse af Finanstil-

synet i henhold til lov om finansiel virksomhed,

finder §§ 45-48, 232, 247, 259 og 262-264, § 267,

stk. 1 og 2, og § 272, stk. 1, og regler udstedt

i medfør af heraf og i medfør af § 96, stk. 2,

anvendelse.

§ 26.

Fondsmæglerselskaber skal være aktiesel-

skaber med en bestyrelse og direktion.

3. I

§ 8, stk. 1

indsættes efter

»262-264«: », § 265, stk. 2 og 3«.

3. I

§ 8, stk. 1

indsættes efter

»262-264«: », § 265, stk. 2 og 3«.

4. I

§ 26, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

150

»Fondsmæglerholdingvirksomheder skal være

aktieselskaber eller anpartsselskaber.«

Stk. 2.

Aktiekapitalen skal indbetales fuldt ud. Im-

materielle aktiver kan ikke anvendes til indbeta-

ling af aktiekapital.

5. I §

26, stk. 2,

indsættes efter »Aktiekapi-

talen«: »eller anpartskapitalen« og efter

»aktiekapital« indsættes: »eller anpartska-

pital«.

§ 26, stk. 3,

affattes således:

»Stk.

I fondsmæglerselskaber kan deling af

aktiekapitalen i aktieklasser med forskellige

stemmeværdi ikke finde sted.«

Stk. 3.

Deling af aktiekapitalen i aktieklasser med

forskellig stemmeværdi kan ikke finde sted.

Stk. 4. ---

7. I

§ 26

indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

Finanstilsynet kan fastsætte regler

om fondsmæglerselskabers og fondsmægler-

holdingvirksomheders udstedelse af gældsbre-

ve med vilkår om konvertering til aktie- eller

anpartskapital, herunder i hvilket omfang sel-

skabslovens kapitel 10 finder anvendelse.«

§ 27.

Selskabslovens §§ 110, 286, 306 og 318 k

finder ikke anvendelse på fondsmæglerselskaber.

8. I

§ 27

indsættes efter »fondsmægler-

selskaber«: »og fondsmæglerholdingvirk-

somheder«.

§ 41. ---

Stk. 2. ---

2. I

§ 41

indsættes efter stk. 2 som nyt styk-

ke:

»Stk.

Finanstilsynet kan inddrage en tilla-

delse meddelt efter stk. 1, hvis betingelserne

for tilladelsen ikke længere er opfyldt, eller

hvis Finanstilsynet ikke kan inddrive afgifts-

betalingen efter § 363 b, stk. 4, i lov om

finansiel virksomhed, på almindelig vis.«

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

151

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

Stk. 3. ---

§ 43. ---

Stk. 2. ---

Stk. 3.

Finanstilsynet giver tilladelse efter stk. 1,

når det er godtgjort, at alle følgende betingelser er

opfyldt:

1-6) ---

Filialen vil være i stand til at opfylde kra-

vene i §§ 45-48 og 94, § 95, stk. 1, 2 og 7,

§ 96 og § 108 og regler udstedt i medfør

heraf, §§ 88-95, 98-109, 114 og 135-140,

§ 196, stk. 2, og §§ 214 og 218 i lov

om kapitalmarkeder og artikel 3-26 i Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om

markeder for finansielle instrumenter og i

foranstaltninger vedtaget i medfør heraf.

9. I

§ 43, stk. 3, nr. 7,

ændres »§§ 45-48« til:

»§§ 44-48«.

Stk. 4. ---

Stk. 5.

§§ 163 og 164 gælder tilsvarende for ind-

dragelse af tilladelse meddelt efter stk. 1.

10. I

§ 43, stk. 5,

indsættes som

2. pkt.:

»Ud over de tilfælde, der er nævnt i §§

163-164, kan Finanstilsynet inddrage en tilla-

delse meddelt efter stk. 1, hvis Finanstilsynet

ikke kan inddrive afgiftsbetalingen efter § 363

b, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, på

almindelig vis.«

§ 94. ---

11. I

§ 94

indsættes efter stk. 1 som nye

stykker:

»Stk.

Procedurerne som nævnt i stk. 1,

nr. 4, skal omhandle væsentlige kilder til og

virkninger af risici og eventuel indvirkning på

kapitalgrundlaget.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

152

Stk. 3.

Et fondsmæglerselskab og en fonds-

mæglerholdingvirksomhed skal registrere alle

sine transaktioner og dokumentere de foran-

staltninger, der er truffet for effektive former

for virksomhedsstyring, jf. stk. 1 og 2.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

Stk. 2. ---

Overskriften.

Inspektioner m.v.

12. Efter § 224 indsættes før overskriften før

§ 225:

»§

224 a.

Finanstilsynet kan i tilfælde, hvor

Finanstilsynet ville have være den koncer-

ntilsynsførende, hvis modervirksomheden var

etableret i Den Europæiske Union, stille krav

om etablering af en fondsmæglerholdingvirk-

somhed eller blandet finansiel holdingvirk-

somhed i Unionen og anvende reglerne i arti-

kel 7 eller 8 i forordning (EU) 2019/2033 af

27. november 2019 om tilsynsmæssige krav

på denne fondsmæglerholdingvirksomhed el-

ler blandede finansielle holdingvirksomhed.«

§ 232.

Fondsmæglerselskaber, fondsmæglerhol-

dingvirksomheder, blandede finansielle holding-

virksomheder, holdingselskaber med blandede ak-

tiviteter, leverandører og underleverandører skal

give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødven-

dige for Finanstilsynets virksomhed. Det samme

gælder for filialer og tilknyttede agenter omfattet

af §§ 3, 5 og 7.

Stk. 2. ---

§ 233.

Finanstilsynet kan til enhver tid mod behø-

rig legitimation uden retskendelse få adgang til

forretningslokaler tilhørende et fondsmæglersel-

skab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, her-

under ved inspektioner, forudsat forudgående un-

derretning af andre berørte tilsynsmyndigheder. 1.

pkt. gælder tillige blandede finansielle holding-

virksomheder, holdingselskaber med blandede ak-

tiviteter og enhver anden virksomhed, der indgår

i tilsynet med overholdelsen af koncernkapitalte-

14. I

§ 233, stk. 1, 1. pkt.

ændres »et fonds-

mæglerselskab eller en fondsmæglerhol-

dingvirksomhed, herunder ved inspek-

tioner, forudsat underretning af andre

berørte tilsynsmyndigheder« til: »fonds-

mæglerselskaber, fondsmæglerholding-

virksomheder, blandede finansielle hol-

dingvirksomheder samt blandede hol-

dingvirksomheder og disses datterselska-

ber, herunder ved inspektion«, og i

13. I

§ 232, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »holding-

selskaber med blandede aktiviteter, « til:

»blandede holdingvirksomheder og per-

soner, som tilhører disse virksomheder,

samt«.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

153

sten, jf. artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019

om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber,

forudsat forudgående underretning af andre berør-

te tilsynsmyndigheder.

Stk. 2-4. ---

Overskriften.

Verifikation af oplysninger

2. pkt.

udgår »blandede finansielle hol-

dingvirksomheder, holdingselskaber med

blandede aktiviteter og«.

15. Efter § 252 indsættes før overskriften før

§ 253:

»Verifikation af margenmodel

§ 252 a.

Finanstilsynet kan med henblik på

at vurdere om betingelsen i artikel 23, stk.

1, 1. afsnit, litra c, i forordning (EU) 2019 /

2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæs-

sige krav til investeringsselskaber er opfyldt

anmode den kompetente myndighed i et clea-

ringmedlems hjemland om oplysninger vedrø-

rende den margenmodel og de parametre, der

er anvendt ved beregning af et fondsmægler-

selskabs margenkrav.«

§ 265.

Fondsmæglerselskaber, fondsmæglerhol-

dingvirksomheder og filialer af investeringsselska-

ber skal betale afgift til Finanstilsynet.

16.

§ 265, stk. 1,

affattes således:

»Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerhol-

dingvirksomheder samt udenlandske investe-

ringsselskaber, der yder eller udfører investe-

ringsservice og –aktiviteter her i landet gen-

nem en filial eller tilknyttede agenter, der er

etableret her i landet, skal betale afgift til Fi-

nanstilsynet.«

17. I

§ 265

indsættes efter stk. 1 som nyt

stykke:

»Stk.

Udenlandske investeringsselskaber,

der er meddelt tilladelse til at yde eller ud-

føre investeringsservice og –aktiviteter, i et

land uden for Den Europæiske Union, som

Unionen ikke har indgået aftale med på det fi-

nansielle område, og for hvilket land Europa-

Kommissionen ikke har vedtaget en afgørelse

som omhandlet i artikel 47, stk. 1, i Europa-

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

154

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for

finansielle instrumenter, eller hvor en sådan

afgørelse ikke længere er gyldig, og som yder

grænseoverskridende tjenesteydelser med in-

vesteringsservice og –aktiviteter her i landet,

skal betale afgift til Finanstilsynet.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

Stk. 2. ---

Bilag 3.

Beregninger vedrørende krav om ned-

skrivningsegnede passiver og subordination.

1) ---

Det beløb, Y, der henvises til i § 203, stk.

1, og beregnes ved anvendelse af følgende

formel:

Z=2×η+2×θ+ι

Z=2×η+2×θ

η = Beløbet i medfør af kravet i artikel

92, stk. 1, litra c, i Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af

26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til

kreditinstitutter.

θ = Beløbet i medfør af det individuelle

solvenskrav fastsat i medfør af § 121, eller

individuelle solvensbehov fastsat i medfør

af § 120.

ι = Beløbet i medfør af det kombinerede

kapitalbufferkrav.

§ 10

I lov nr. 1374 af 13. december 2019 om æn-

dring af lov om finansiel virksomhed, lov

om betalinger, lov om kapitalmarkeder, lov

om investeringsforeninger m.v. og selskabslo-

ven og forskellige andre love (Direkte debite-

η = Beløbet i medfør af kravet i artikel 11,

stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EU) 2019/2033 af 27. november

2019 om tilsynsmæssige krav til investerings-

selskaber.

θ = Beløbet i medfør af det individuelle sol-

venskrav fastsat i med-før af § 121, eller in-

dividuelle solvensbehov fastsat i medfør af §

120.«

Bilag 3, nr. 2,

affattes således: ¬»2) Det

beløb, Y, der henvises til i § 203, stk.

1, beregnes ved anvendelse af følgende

formel:

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

155

ring, håndtering af erstatningskrav i henhold

til en byggeskadeforsikring tegnet i Qudos

Insurance A/S, whistleblowerordning for virk-

somheder med begrænset tilladelse, revisors

meddelelsespligt til Finanstilsynet og ændring

af procedure ved indløsning af minoritetsak-

tionærer m.v.), som ændret ved § 12, i lov

nr. 570 af 10. maj 2022, foretages følgende

ændring:

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed,

lov om betalinger, lov om kapitalmarkeder, lov

om investeringsforeninger m.v. og selskabsloven

og forskellige andre love.

§ 19. ---

Stk. 2-6. ---

Stk. 7.

Erhvervsministeren fremsætter senest i fol-

ketingsåret 2022-23 forslag om revision af § 122,

stk. 2, i lov om betalinger, jf. denne lovs § 7, nr. 5.

§ 19, stk. 7,

ophæves.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

156

Bilag 1

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2019/2034

af 27. november 2019

om tilsyn med investeringsselskaber og om ændring af direktiv 2002/87/EF, 2009/65/EF,

2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/59/EU og 2014/65/EU

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 53, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

efter den almindelige lovgivningsprocedure

, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Et solidt tilsyn er en integreret del af de reguleringsvilkår, hvorpå finansieringsinstitutter leverer

tjenesteydelser i Unionen. Investeringsselskaber er sammen med kreditinstitutter omfattet af Europa-Par-

lamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013

og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/

for så vidt angår deres tilsynsmæssige behandling og tilsyn, samtidig med at deres tilladelse og

andre krav til organisation og god forretningsskik er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/65/EU

(2) De eksisterende tilsynsordninger i henhold til forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2013/36/EU

er i vid udstrækning baseret på successive versioner af internationale reguleringsmæssige standarder,

som Baselkomitéen for Banktilsyn har fastsat for store bankkoncerner, og tager kun delvist højde for

de specifikke risici, der er forbundet med de forskellige aktiviteter i et stort antal investeringsselska-

ber. De specifikke sårbarheder og risici, der er forbundet med disse investeringsselskaber, bør derfor

behandles yderligere ved hjælp af effektive, passende og forholdsmæssige tilsynsordninger på EU-plan,

som bidrager til at skabe lige vilkår i hele Unionen, som sikrer et effektivt tilsyn, samtidig med at

overholdelsesomkostningerne holdes nede, og som sikrer tilstrækkelig kapital til investeringsselskabers

risici.

(3) Et forsvarligt tilsyn bør sikre, at investeringsselskaber forvaltes på en velordnet måde og i kundernes

bedste interesse. Det bør tage hensyn til investeringsselskabers og deres kunders muligheder for at indlade

sig på overdreven risikotagning og de forskellige risikograder, som investeringsselskaber påtager sig og

udgør. Et sådant tilsyn bør ligeledes sigte mod at undgå at pålægge investeringsselskaber uforholdsmæssi-

ge administrative byrder. Samtidig bør et sådant tilsyn gøre det muligt at finde en balance mellem at sikre

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

157

investeringsselskabers sikkerhed og soliditet og at undgå for store omkostninger, der kan underminere

levedygtigheden af deres forretningsaktiviteter.

(4) Mange af de krav, der udspringer af rammen bestående af forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv

2013/36/EU, er udformet med henblik på at adressere de fælles risici for kreditinstitutter. De eksisterende

krav er således i vid udstrækning kalibreret til at bevare kreditinstitutters lånekapacitet under varierende

økonomiske konjunkturer og til at beskytte indskydere og skatteydere mod potentielle sammenbrud og er

ikke udformet med henblik på at tage højde for alle de forskellige risikoprofiler, som investeringsselska-

ber kan have. Investeringsselskaber har ikke store porteføljer af lån til privatkunder og erhvervskunder og

modtager ikke indlån. Sandsynligheden for, at deres sammenbrud kan have skadelige virkninger for den

overordnede finansielle stabilitet, er lavere end for kreditinstitutter, men investeringsselskaber udgør ikke

desto mindre en risiko, som det er nødvendigt at håndtere ved hjælp af en solid ramme. De risici, som

de fleste investeringsselskaber står over for og selv udgør, er således væsentligt anderledes end de risici,

som kreditinstitutter står over for og selv udgør, og sådanne forskelle bør afspejles tydeligt i Unionens

tilsynsmæssige ramme.

(5) Forskelle i anvendelsen af de eksisterende tilsynsmæssige rammer i de forskellige medlemsstater brin-

ger de lige vilkår for investeringsselskaber i Unionen i fare, hvilket hæmmer investorers adgang til nye

muligheder og bedre metoder til styring af deres risici. Disse forskelle skyldes den generelle kompleksitet

i anvendelsen af rammerne på forskellige investeringsselskaber på grundlag af de tjenester, som de yder,

hvor nogle nationale myndigheder tilpasser eller strømliner denne anvendelse i national ret eller praksis. I

betragtning af at de eksisterende tilsynsmæssige rammer ikke tager hensyn til alle de risici, som visse

typer investeringsselskaber står over for og selv udgør, er der blevet anvendt store kapitaltillæg på visse

investeringsselskaber i nogle medlemsstater. Der bør fastsættes ensartede bestemmelser vedrørende disse

risici for at sikre et harmoniseret tilsyn med investeringsselskaber i hele Unionen.

(6) Der er derfor behov for en særlig tilsynsordning for investeringsselskaber, som ikke er systemiske i

kraft af deres størrelse og indbyrdes forbindelse med andre finansielle og økonomiske aktører. Systemiske

investeringsselskaber bør dog fortsat være omfattet af de eksisterende tilsynsmæssige rammer under

forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2013/36/EU. Disse investeringsselskaber er en undergruppe

af investeringsselskaber, som rammerne i forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2013/36/EU på

nuværende tidspunkt finder anvendelse på, og de nyder ikke godt af særlige undtagelser fra de principielle

krav heri. De største og mest indbyrdes forbundne investeringsselskaber har forretningsmodeller og

risikoprofiler, der svarer til signifikante kreditinstitutters modeller og profiler. De leverer »banklignende«

tjenesteydelser og påtager sig risici i betydeligt omfang. Desuden er systemiske investeringsselskaber så

store og har forretningsmodeller og risikoprofiler af en sådan art, at de udgør en trussel mod stabile og

velfungerende finansielle markeder på linje med store kreditinstitutter. Det er derfor hensigtsmæssigt,

at disse investeringsselskaber fortsat er underlagt reglerne i forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv

2013/36/EU.

(7) Det er muligt, at investeringsselskaber, der handler for egen regning, der yder afsætningsgaranti

for finansielle instrumenter eller placerer finansielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse i

betydeligt omfang, eller som er clearingmedlemmer i centrale modparter, har forretningsmodeller og

risikoprofiler, der svarer til kreditinstitutters modeller og profiler. I betragtning af deres størrelse og

aktiviteter er det muligt, at sådanne investeringsselskaber udgør en risiko for den finansielle stabilitet,

som kan sammenlignes med den risiko, som kreditinstitutter udgør. De kompetente myndigheder bør have

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

158

mulighed for at kræve, at de fortsat er underlagt samme tilsynsmæssige behandling som kreditinstitutter,

der er omfattet af forordning (EU) nr. 575/2013, og tilsynet i henhold til direktiv 2013/36/EU.

(8) Der kan være medlemsstater, hvor de myndigheder, som har ansvaret for tilsyn med investerings-

selskaber, er forskellige fra de myndigheder, som har ansvaret for tilsyn med markedsadfærd. Det er

derfor nødvendigt at skabe en mekanisme for samarbejde og udveksling af oplysninger mellem disse

myndigheder for i hele Unionen at sikre et harmoniseret tilsyn med investeringsselskaber, der fungerer

hurtigt og effektivt.

(9) Et investeringsselskab kan handle via et clearingmedlem i en anden medlemsstat. I de tilfælde

hvor det gør dette, bør der indføres en mekanisme til udveksling af oplysninger mellem de relevante

kompetente myndigheder i de forskellige medlemsstater. En sådan mekanisme bør gøre det muligt at

udveksle oplysninger mellem den kompetente myndighed for tilsyn med investeringsselskabet og enten

den myndighed, der fører tilsyn med clearingmedlemmet, eller den myndighed, der fører tilsyn med den

centrale modpart, om den model og de parametre, der anvendes til beregning af investeringsselskabets

margenkrav, hvor en sådan beregningsmetode anvendes som grundlag for investeringsselskabets kapital-

grundlagskrav.

(10) For at fremme harmonisering af tilsynsstandarder og -praksis i Unionen bør Den Europæiske

Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), der er oprettet ved Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010

, (EBA), bevare det primære ansvar for koordinering og

konvergens af tilsynspraksis på området for tilsyn med investeringsselskaber inden for Det Europæiske

Finanstilsynssystem (ESFS) i tæt samarbejde med Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske

Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 1095/2010

, (ESMA).

(11) Kravet til startkapitalens størrelse i et investeringsselskab bør baseres på de services og aktivi-

teter, som investeringsselskaber har tilladelse til at henholdsvis yde og udøve i henhold til direktiv

2014/65/EU. Medlemsstaternes mulighed for at reducere kravet til startkapitalens størrelse i specifikke

situationer, jf. direktiv 2013/36/EU, på den ene side og situationen med uens gennemførelse af direkti-

vet på den anden side har ført til en situation, hvor kravet til startkapitalens størrelse er forskelligt i

Unionen. For at bringe denne fragmentering til ophør bør kravet til startkapitalens størrelse harmoniseres

for alle investeringsselskaber i Unionen. Med henblik på at reducere hindringerne for markedsadgang,

som forekommer i dag for multilaterale handelsfaciliteter (MHF�½er) og organiserede handelsfaciliteter

(OHF�½er), bør startkapitalen for investeringsselskaber, der driver en MHF eller en OHF, fastsættes til det

i dette direktiv omhandlede beløb. Hvis et investeringsselskab, der har tilladelse til at drive en OHF, også

har fået tilladelse til at udføre handel for egen regning på betingelserne i artikel 20 i direktiv 2014/65/EU,

bør dets startkapital fastsættes til det i nærværende direktiv omhandlede beløb.

(12) Selv om investeringsselskaber ikke længere bør være omfattet af anvendelsesområdet for forord-

ning (EU) nr. 575/2013 eller direktiv 2013/36/EU, bør visse begreber, som bruges i forbindelse med

disse lovgivningsmæssige retsakter, bevare deres veletablerede betydning. For at muliggøre og lette

konsekvent udlægning af sådanne begreber, når de anvendes i EU-retsakter, bør henvisninger i sådanne

retsakter til investeringsselskabers startkapital, de tilsynsbeføjelser, som er tillagt de kompetente myn-

digheder vedrørende investeringsselskaber, investeringsselskabers proces til vurdering af den interne

kapitals tilstrækkelighed, den tilsynskontrol- og vurderingsproces, som de kompetente myndigheder for

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

159

investeringsselskaber anvender, og de bestemmelser om ledelse og aflønning, der finder anvendelse på

investeringsselskaber, gælde som henvisninger til de tilsvarende bestemmelser i dette direktiv.

(13) Et velfungerende indre marked kræver, at ansvaret for tilsyn med et investeringsselskab, navnlig

for så vidt angår dets solvens og finansielle soliditet, ligger hos den kompetente myndighed i selskabets

hjemland. For også at opnå et effektivt tilsyn med investeringsselskaber i andre medlemsstater, hvor de

yder service eller har en filial, bør der sikres et tæt samarbejde og udveksling af oplysninger med de

kompetente myndigheder i disse medlemsstater.

(14) De kompetente myndigheder i værtslandene bør i enkelttilfælde kunne foretage kontrol på stedet

og undersøge de aktiviteter, som filialer af investeringsselskaber udøver på deres område, og kræve

oplysninger fra nævnte filialer om deres aktiviteter med henblik på information og tilsyn og navnlig for

at sikre stabilitet i det finansielle system. Tilsynsforanstaltninger for sådanne filialer bør dog fortsat være

hjemlandets ansvar.

(15) For at beskytte forretningsmæssigt følsomme oplysninger bør de kompetente myndigheder være om-

fattet af regler om tavshedspligt, når de udfører deres tilsynsopgaver og udveksler fortrolige oplysninger.

(16) Med henblik på at styrke tilsynet med investeringsselskaber og beskyttelsen af deres kunder bør

revisorer foretage deres verifikation upartisk og straks underrette de kompetente myndigheder om for-

hold, som kan få alvorlige konsekvenser for et investeringsselskabs finansielle situation eller for dets

administrative og regnskabsmæssige organisation.

(17) I forbindelse med dette direktiv bør personoplysninger behandles i overensstemmelse med Euro-

pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679

og Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) 2018/1725

10)

. I de tilfælde, hvor dette direktiv giver mulighed for udveksling af personoplysninger

med tredjelande, bør de relevante bestemmelser i kapitel V i forordning (EU) 2016/679 og kapitel V i

forordning (EU) 2018/1725 navnlig finde anvendelse.

(18) For at sikre opfyldelse af de forpligtelser, der er fastsat i dette direktiv og Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) 2019/2033

11)

, bør medlemsstaterne indføre administrative sanktioner og andre

administrative foranstaltninger, som er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskræk-

kende virkning. For at sikre, at de administrative sanktioner har afskrækkende virkning, bør de offentlig-

gøres, undtagen i visse velafgrænsede tilfælde. Kunder og investorer bør have adgang til oplysninger om

administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, som pålægges investeringsselskaber,

for at give dem mulighed for at træffe kvalificerede beslutninger om deres investeringsmuligheder.

(19) For at afdække overtrædelser af nationale bestemmelser, der gennemfører dette direktiv, og overtræ-

delser af forordning (EU) 2019/2033 bør medlemsstaterne have de nødvendige undersøgelsesbeføjelser

og fastlægge effektive og hurtige mekanismer til indberetning af potentielle og faktiske overtrædelser.

(20) Investeringsselskaber, der ikke betragtes som små og ikke indbyrdes forbundne, bør have en tilgæn-

gelig intern kapital, som i forhold til de specifikke risici, som de er eller kan blive eksponeret mod,

er af en passende størrelse og kvalitet og er hensigtsmæssigt fordelt. De kompetente myndigheder bør

sikre, at investeringsselskaber har strategier og processer, som er tilstrækkelige til, at de kan vurdere og

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

160

opretholde en tilstrækkelig intern kapital. De kompetente myndigheder bør også kunne kræve, at små og

ikke indbyrdes forbundne investeringsselskaber anvender lignende krav, hvis det er relevant.

(21) Tilsynskontrol- og vurderingsbeføjelser bør fortsat være et vigtigt reguleringsredskab, som gør

det muligt for de kompetente myndigheder at vurdere kvalitative elementer, herunder intern ledelse og

kontrol og risikostyringsprocesser og -procedurer, og om nødvendigt fastsætte yderligere krav, herunder

navnlig kapitalgrundlags- og likviditetskrav, navnlig for investeringsselskaber, der ikke betragtes som

små og ikke indbyrdes forbundne, og hvor den kompetente myndighed også anser det for berettiget og

hensigtsmæssigt for små og ikke indbyrdes forbundne investeringsselskaber.

(22) Princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi er

nedfældet i artikel 157 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Dette princip

bør anvendes på en konsekvent måde af investeringsselskaber. For at tilpasse aflønningen til investerings-

selskabers risikoprofil og sikre lige vilkår bør investeringsselskaber være underlagt klare principper

med hensyn til ordninger for virksomhedsledelse og regler om aflønning, som er kønsneutrale, og som

tager højde for forskellene mellem kreditinstitutter og investeringsselskaber. Nævnte regler bør dog ikke

finde anvendelse på små og ikke indbyrdes forbundne investeringsselskaber, da bestemmelserne om

aflønning og virksomhedsledelse i direktiv 2014/65/EU er tilstrækkelig omfattende for disse typer af

investeringsselskaber.

(23)

Ligeledes viste Kommissionens rapport af 28. juli 2016 om vurdering af aflønningsreglerne i henhold til

direktiv 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 575/2013, at kravene om udskydelse og udbetaling i instru-

menter som omhandlet i direktiv 2013/36/EU ikke er hensigtsmæssige for små og ikke komplekse inve-

steringsselskaber eller for personale med variabel aflønning i et begrænset omfang. Klare, konsekvente

og harmoniserede kriterier for udpegning af investeringsselskaber og enkeltpersoner, som er undtaget

fra disse krav, er nødvendige for at sikre tilsynskonvergens og lige vilkår. I betragtning af højtlønnedes

vigtige rolle med hensyn til at styre investeringsselskabers virksomhed og langsigtede resultater bør

der sikres effektivt tilsyn med aflønningspraksis og -tendenser vedrørende højtlønnede. De kompetente

myndigheder bør derfor kunne overvåge aflønningen af højtlønnede.

(24) Det er også hensigtsmæssigt at give investeringsselskaber en vis fleksibilitet med hensyn til den

måde, hvorpå investeringsselskaber anvender ikkelikvide instrumenter til at udbetale variabel aflønning,

forudsat at sådanne instrumenter er effektive med hensyn til at nå målet om at tilpasse personalets

interesser til interesserne hos forskellige interessenter som f.eks. aktionærer og kreditorer og bidrager til

at tilpasse den variable aflønning til investeringsselskabets risikoprofil.

(25) Investeringsselskabers indtægter i form af gebyrer, provisioner og andre indtægter i forbindelse

med levering af forskellige investeringsservices er meget volatile. Begrænsning af aflønningens variable

komponent til en andel af aflønningens faste komponent ville påvirke investeringsselskabets evne til at

reducere aflønningen i perioder med reducerede indtægter og kan føre til en stigning i investeringsselska-

bers faste omkostningsgrundlag med deraf følgende risici for investeringsselskabets evne til at stå imod

i perioder med økonomisk nedgang eller faldende indtægter. For at undgå disse risici bør ikkesystemiske

investeringsselskaber ikke pålægges et enkelt maksimalt forhold mellem aflønningens variable og faste

komponenter. Sådanne investeringsselskaber bør i stedet selv fastsætte passende forhold. Dette direktiv

bør imidlertid ikke udelukke medlemsstater fra at indføre gennemførelsesforanstaltninger i national

lovgivning, som er beregnet til at underlægge investeringsselskaber strengere krav med hensyn til det

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

161

maksimale forhold mellem aflønningens variable og faste komponenter. Dette direktiv bør desuden ikke

forhindre medlemsstaterne i at pålægge alle eller specifikke typer af investeringsselskaber et sådant

maksimalt forhold.

(26) Dette direktiv bør ikke forhindre medlemsstaterne i at anlægge en strengere tilgang med hensyn til

aflønning, når investeringsselskaber modtager ekstraordinær offentlig finansiel støtte.

(27) Der anvendes forskellige ledelsesstrukturer i de forskellige medlemsstater. I de fleste tilfælde anven-

des der en en- eller tostrenget ledelsesstruktur. Definitionerne fastsat i dette direktiv sigter mod at omfatte

alle eksisterende strukturer uden at give udtryk for en præference for nogen af dem. Definitionerne er rent

funktionelle og har til formål at fastsætte regler med henblik på et bestemt resultat, uanset hvilken natio-

nal selskabsret der finder anvendelse på et institut i de enkelte medlemsstater. Definitionerne bør derfor

ikke gribe ind i den almindelige kompetencefordeling i overensstemmelse med national selskabsret.

(28) Ledelsesorganer bør forstås som organer, der har en ledelsesfunktion og en tilsynsfunktion. Ledel-

sesorganers beføjelser og struktur afviger fra medlemsstat til medlemsstat. I medlemsstater, hvor ledel-

sesorganer har en enstrenget struktur, udfører et enkelt ledelsesorgan sædvanligvis ledelses- og tilsynsop-

gaver. I medlemsstater med et tostrenget system varetages tilsynsfunktionen af et separat tilsynsorgan,

som ikke har nogen ledelsesfunktioner, og ledelsesfunktionen varetages af en separat ledelsesenhed, som

er ansvarlig for og står til regnskab for selskabets daglige ledelse. I overensstemmelse hermed tildeles

forskellige enheder inden for ledelsesorganet separate opgaver.

(29) Som reaktion på de voksende krav fra borgerne om skattemæssig gennemsigtighed og for at fremme

investeringsselskabers samfundsansvar er det passende at kræve, at investeringsselskaber, medmindre de

betragtes som små og ikke indbyrdes forbundne, hvert år afgiver visse oplysninger, herunder oplysninger

om fortjeneste, betalt skat og eventuelle offentlige tilskud, som de har modtaget.

(30) Den tilsynsmæssige konsolideringsmetode, som der stilles krav om i forordning (EU) 2019/2033,

bør for koncerner udelukkende bestående af investeringsselskaber ledsages af en koncernkapitaltest for

enklere koncernstrukturer for at tage højde for risici, som vedrører koncerner udelukkende bestående

af investeringsselskaber. Den koncerntilsynsførendes afgørelse bør dog i begge tilfælde baseres på de

samme principper, som finder anvendelse i tilfælde af tilsyn på konsolideret niveau i henhold til direktiv

2013/36/EU. For at sikre et ordentligt samarbejde bør koordineringsforanstaltningers centrale elementer

og navnlig oplysningskrav i nødsituationer eller samarbejds- og koordineringsordninger svare til de

centrale koordineringselementer, der anvendes i forbindelse med det fælles regelsæt for kreditinstitutter.

(31) Kommissionen bør kunne forelægge Rådet henstillinger vedrørende forhandlinger om aftaler mellem

Unionen og tredjelande om praktisk udøvelse af tilsyn med overholdelse af koncernkapitaltesten for inve-

steringsselskaber, hvis moderselskaber er etableret i tredjelande, og for investeringsselskaber, der driver

forretning i tredjelande, og hvis moderselskaber er etableret i Unionen. Desuden bør medlemsstaterne og

EBA også kunne indgå samarbejdsaftaler med tredjelande om udførelse af deres tilsynsopgaver.

(32) For at garantere retssikkerheden og undgå overlapninger mellem den nuværende tilsynsramme, som

finder anvendelse på både kreditinstitutter og investeringsselskaber, og dette direktiv bør forordning (EU)

nr. 575/2013 og direktiv 2013/36/EU ændres for at lade investeringsselskaber udgå af deres anvendel-

sesområde. Investeringsselskaber, som er en del af en bankkoncern, bør dog fortsat være underlagt de

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

162

bestemmelser i forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2013/36/EU, som er relevante for bankkoncer-

nen, f.eks. bestemmelserne om konsolideringsregler, der er fastsat i artikel 11-24 i forordning (EU) nr.

575/2013, og bestemmelserne om mellemliggende moderselskab i Unionen som omhandlet i artikel 21b i

direktiv 2013/36/EU.

(33) Det er nødvendigt at præcisere, hvilke skridt virksomheder skal tage for at kontrollere, om de er

omfattet af definitionen af et kreditinstitut, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr.

575/2013, og derfor skal have tilladelse som et kreditinstitut. Da visse investeringsselskaber allerede

udfører de aktiviteter, der er anført i afsnit A, punkt 3) og 6), i bilag I til direktiv 2014/65/EU, er det

også nødvendigt at sikre klarhed vedrørende fortsat tilladelse til disse aktiviteter. Det er især vigtigt, at de

kompetente myndigheder sikrer, at overgangen fra den nuværende ramme til den nye giver tilstrækkelig

reguleringsmæssig sikkerhed for investeringsselskaber.

(34) For at sikre effektivt tilsyn er det vigtigt, at virksomheder, som opfylder betingelserne i artikel

4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013, ansøger om tilladelse som kreditinstitut. De

kompetente myndigheder bør derfor have mulighed for at pålægge virksomheder, som ikke ansøger om

nævnte tilladelse, sanktioner.

(35) Ændringen af definitionen af »kreditinstitut« i forordning (EU) nr. 575/2013 ved forordning (EU)

2019/2033 fra sidstnævntes ikrafttræden kan omfatte investeringsselskaber, som allerede driver forretning

på grundlag af en tilladelse, der er udstedt i overensstemmelse med direktiv 2014/65/EU. Nævnte

virksomheder bør have lov til at fortsætte med at drive forretning på grundlag af deres tilladelse som

investeringsselskab, indtil der gives tilladelse som kreditinstitut. Disse investeringsselskaber bør indgive

en ansøgning om tilladelse som kreditinstitut, senest når gennemsnittet af deres samlede månedlige

aktiver svarer til eller overstiger en af de i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr.

575/2013 omhandlede tærskler i en periode på 12 på hinanden følgende måneder. Hvis investeringssel-

skaber opfylder en af de i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede

tærskler på datoen for dette direktivs ikrafttræden, bør gennemsnittet af deres samlede månedlige aktiver

beregnes under hensyntagen til de 12 på hinanden følgende måneder, der går forud for denne dato. Disse

investeringsselskaber bør søge om tilladelse som kreditinstitut inden for et år og en dag fra dette direktivs

ikrafttræden.

(36) Ændringen af definitionen af »kreditinstitut« i forordning (EU) nr. 575/2013 ved forordning (EU)

2019/2033 kan også få indvirkning på virksomheder, som allerede har ansøgt om tilladelse som investe-

ringsselskaber i henhold til direktiv 2014/65/EU, og hvis ansøgning stadig er under behandling. Sådanne

ansøgninger bør overføres til de i henhold til direktiv 2013/36/EU kompetente myndigheder og behandles

i overensstemmelse med tilladelsesbestemmelserne i nævnte direktiv, hvis virksomhedernes forventede

samlede aktiver svarer til eller overstiger en af tærsklerne i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning

(EU) nr. 575/2013.

(37) De i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede virksomheder bør

desuden være omfattet af alle kravene om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut i afsnit III

i direktiv 2013/36/EU, herunder bestemmelserne om inddragelse af tilladelse i overensstemmelse med

artikel 18 i nævnte direktiv. Nævnte direktivs artikel 18 bør dog ændres for at sikre, at de kompetente

myndigheder også har mulighed for at inddrage den tilladelse, som er givet til et kreditinstitut, når

kreditinstituttet udelukkende bruger sin tilladelse til at udøve de i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

163

forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede aktiviteter og i en periode på fem på hinanden følgende år har

gennemsnitlige samlede aktiver, der ligger under de i nævnte litra fastsatte tærskler.

(38) I henhold til artikel 39 i direktiv 2014/65/EU er tredjelandsselskaber, som leverer finansielle

tjenesteydelser i Unionen, omfattet af nationale ordninger, som kan kræve etablering af en filial i en

medlemsstat. For at lette den regelmæssige overvågning og vurdering af de aktiviteter, som tredjelands-

selskaber udfører gennem filialer i Unionen, bør de kompetente myndigheder underrettes om størrelsen

og omfanget af de tjenester og aktiviteter, der ydes og udføres gennem filialer på deres område.

(39) Specifikke krydshenvisninger i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF

12)

, 2011/61/

13)

og 2014/59/EU

14)

til bestemmelser i forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2013/36/EU, som

ikke længere finder anvendelse på investeringsselskaber fra datoen for anvendelse af nærværende direktiv

og af forordning (EU) 2019/2033, bør læses som henvisninger til de tilsvarende bestemmelser i nærvæ-

rende direktiv og i forordning (EU) 2019/2033.

(40) EBA har i samarbejde med ESMA udarbejdet en rapport, som er baseret på en grundig baggrunds-

analyse, dataindsamling og høringer om en skræddersyet tilsynsordning for alle ikkesystemiske investe-

ringsselskaber, og som fungerer som grundlag for de reviderede tilsynsmæssige rammer for investerings-

selskaber.

(41) For at sikre en harmoniseret anvendelse af dette direktiv bør EBA udarbejde reguleringsmæssige

tekniske standarder, der yderligere præciserer kriterierne for at lade visse investeringsselskaber være

omfattet af forordning (EU) nr. 575/2013, præciserer hvilke oplysninger de kompetente myndigheder i

hjemlande og i værtslande bør udveksle i forbindelse med tilsyn, fastsætter, hvordan investeringsselskaber

bør vurdere omfanget af deres aktiviteter med henblik på interne ledelseskrav, og navnlig vurderer,

hvorvidt de udgør små og ikke indbyrdes forbundne investeringsselskaber. Reguleringsmæssige tekniske

standarder bør også præcisere, de kategorier af medarbejdere hvis arbejde har væsentlig indvirkning på

selskabers risikoprofil med henblik på aflønningsbestemmelser, og hvilke hybride kernekapitalinstrumen-

ter og supplerende kapitalinstrumenter der betragtes som variabel aflønning. Endelig bør reguleringsmæs-

sige tekniske standarder præcisere elementerne til vurdering af specifikke likviditetsrisici, de kompetente

myndigheders anvendelse af yderligere kapitalgrundlagskrav og tilsynskollegiernes funktion. Kommissi-

onen bør supplere dette direktiv ved at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, som EBA

udarbejder, ved delegerede retsakter i henhold til artikel 290 i TEUF og i overensstemmelse med artikel

10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010. Kommissionen og EBA bør sikre, at disse standarder kan

anvendes af alle de berørte investeringsselskaber på en måde, som står i et rimeligt forhold til arten,

omfanget og kompleksiteten af de pågældende investeringsselskaber og deres virksomhed.

(42) Kommissionen bør også tillægges beføjelse til at vedtage gennemførelsesmæssige tekniske standar-

der udarbejdet af EBA for udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder og offentliggørel-

seskrav for kompetente myndigheder og gennemførelsesmæssige tekniske standarder udarbejdet af EBA

ved gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 291 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 15 i

forordning (EU) nr. 1093/2010 og artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

(43) For at sikre ensartet anvendelse af dette direktiv og for at tage hensyn til udviklingen på de finan-

sielle markeder bør beføjelsen til vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med

artikel 290 i TEUF, for at supplere dette direktiv ved at præcisere definitionerne i dette direktiv, investe-

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

164

ringsselskabers vurderinger af intern kapital og risiko samt de kompetente myndigheders tilsynskontrol-

og vurderingsbeføjelser. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under

sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmel-

se med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning

15)

. For at sikre

lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle

dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til

møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

(44) Målet for dette direktiv, nemlig at opstille en effektiv og forholdsmæssig tilsynsramme for at sikre,

at investeringsselskaber, som har tilladelse til at drive virksomhed i Unionen, kan fungere på et robust

finansielt grundlag og ledes på en velordnet måde, herunder i deres kunders bedste interesse, kan ikke i

tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dets omfang og virkninger bedre nås

på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf.

artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf.

nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(45) I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissi-

onen om forklarende dokumenter

16)

har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget,

at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer

forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumen-

ter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget

—

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

AFSNIT I

GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Genstand

Dette direktiv fastsætter regler vedrørende:

a) investeringsselskabers startkapital

b) de kompetente myndigheders tilsynsbeføjelser og ‐redskaber til udøvelse af tilsyn med investe-

ringsselskaber

c) de kompetente myndigheders tilsyn med investeringsselskaber på en måde, som er forenelig med

de regler, der er fastsat i forordning (EU) 2019/2033

d) offentliggørelseskrav til de kompetente myndigheder på området regulering af og tilsyn med

investeringsselskaber.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1. Dette direktiv finder anvendelse på investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse og underlagt tilsyn

i henhold til direktiv 2014/65/EU.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

165

Uanset stk. 1 finder afsnit IV og V i dette direktiv ikke anvendelse på investeringsselskaber

omhandlet i artikel 1, stk. 2 og 5, i forordning (EU) 2019/2033, som underlægges tilsyn med hensyn til

opfyldelse af de tilsynsmæssige krav i afsnit VII og VIII i direktiv 2013/36/EU i overensstemmelse med

artikel 1, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EU) 2019/2033.

Artikel 3

Definitioner

1. I dette direktiv forstås ved:

1) »accessorisk servicevirksomhed«: en virksomhed, hvis hovedaktivitet består i besiddelse og forvalt-

ning af fast ejendom, forvaltning af databehandlingsydelser eller en lignende aktivitet, der har accessorisk

karakter i forhold til et eller flere investeringsselskabers hovedaktivitet

2) »tilladelse«: meddelelse af tilladelse til et investeringsselskab i overensstemmelse med artikel 5 i

direktiv 2014/65/EU

3) »filial«: en filial som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 30), i direktiv 2014/65/EU

4) »tætte forbindelser«: tætte forbindelser som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 35), i direktiv 2014/65/EU

5) »kompetent myndighed«: en offentlig myndighed eller et offentligt organ i en medlemsstat, som er

officielt anerkendt og ved national ret tillagt beføjelse til at føre tilsyn med investeringsselskaber i over-

ensstemmelse med dette direktiv som led i den gældende tilsynsordning i den pågældende medlemsstat

6) »råvare- og emissionskvotehandler«: en råvare- og emissionskvotehandler som defineret i artikel 4, stk.

1, nr. 150), i forordning (EU) nr. 575/2013

7) »kontrol«: forholdet mellem en modervirksomhed og en dattervirksomhed som beskrevet i artikel 22

i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU

17)

eller i de regnskabsstandarder, som investerings-

selskaber er omfattet af i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002

18)

eller et lignende forhold mellem en fysisk eller juridisk person og en virksomhed

8) »overholdelse af koncernkapitaltest«: et moderselskab i en investeringsselskabskoncerns opfyldelse af

kravene i artikel 8 i forordning (EU) 2019/2033

9) »kreditinstitut«: et kreditinstitut som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i forordning (EU) nr. 575/2013

10) »derivater«: derivater som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 29), i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 600/2014

19)

11) »finansieringsinstitut«: et finansieringsinstitut som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 14), i forordning

(EU) 2019/2033

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

166

12) »kønsneutral aflønningspolitik«: kønsneutral aflønningspolitik som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 65),

i direktiv 2013/36/EU som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/878

20)

13) »koncern«: en koncern som defineret i artikel 2, nr. 11), i direktiv 2013/34/EU

14) »konsolideret situation«: en konsolideret situation som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 11), i forordning

(EU) 2019/2033

15) »koncerntilsynsførende«: en kompetent myndighed med ansvar for tilsyn med, om moderinveste-

ringsselskaber i Unionen og investeringsselskaber, som kontrolleres af moderinvesteringsholdingselska-

ber i Unionen eller blandede finansielle moderholdingselskaber i Unionen, overholder koncernkapitalte-

sten

16) »hjemland«: et hjemland som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 55), litra a), i direktiv 2014/65/EU

17) »værtsland«: et værtsland som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 56), i direktiv 2014/65/EU

18) »startkapital«: den kapital, der kræves med henblik på tilladelse som et investeringsselskab, og hvis

størrelse og type er angivet i artikel 9 og 11

19) »investeringsselskab«: et investeringsselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i direktiv

2014/65/EU

20) »investeringsselskabskoncern«: en investeringsselskabskoncern som defineret i artikel 4, stk. 1, nr.

25), i forordning (EU) 2019/2033

21) »investeringsholdingselskab«: et investeringsholdingselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 23), i

forordning (EU) 2019/2033

22) »investeringsservice og -aktiviteter«: investeringsservice og -aktiviteter som defineret i artikel 4, stk.

1, nr. 2), i direktiv 2014/65/EU

23) »ledelsesorgan«: et ledelsesorgan som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 36), i direktiv 2014/65/EU

24) »ledelsesorgan i dets tilsynsfunktion«: ledelsesorgan, der handler i sin funktion med kontrol og

overvågning af ledelsens beslutningstagning

25) »blandet finansielt holdingselskab«: et blandet finansielt holdingselskab som defineret i artikel 2, nr.

15), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF

21)

26) »blandet holdingselskab«: et moderselskab, bortset fra et finansielt holdingselskab, et investering-

sholdingselskab, et kreditinstitut, et investeringsselskab eller et blandet finansielt holdingselskab som

omhandlet i direktiv 2002/87/EF, hvis datterselskaber omfatter mindst ét investeringsselskab

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

167

27) »øverste ledelse«: øverste ledelse som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 37), i direktiv 2014/65/EU

28) »moderselskab«: et moderselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 32), i direktiv 2014/65/EU

29) »datterselskab«: et datterselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 33), i direktiv 2014/65/EU

30) »systemisk risiko«: systemisk risiko som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 10), i direktiv 2013/36/EU

31) »moderinvesteringsselskab i Unionen«: et moderinvesteringsselskab i Unionen som defineret i artikel

4, stk. 1, nr. 56), i forordning (EU) 2019/2033

32) »moderinvesteringsholdingselskab i Unionen«: et moderinvesteringsholdingselskab i Unionen som

defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 57), i forordning (EU) 2019/2033

33) »blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen«: et blandet finansielt moderholdingselskab i

Unionen som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 58), i forordning (EU) 2019/2033.

2. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel

58 for at supplere dette direktiv ved at præcisere definitionerne fastsat i stk. 1 med henblik på:

a) at sikre ensartet anvendelse af dette direktiv

b) i forbindelse med anvendelsen af dette direktiv at tage hensyn til udviklingen på finansmarkeder-

ne.

AFSNIT II

KOMPETENTE MYNDIGHEDER

Artikel 4

Udpegning af kompetente myndigheder og deres beføjelser

1. Medlemsstaterne udpeger en eller flere kompetente myndigheder til at varetage de i dette direktiv og

forordning (EU) 2019/2033 omhandlede funktioner og opgaver. Medlemsstaterne underretter Kommissio-

nen, EBA og ESMA om nævnte udpegning, og hvis der er tale om mere end én kompetent myndighed,

om de enkelte kompetente myndigheders funktioner og opgaver.

2. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder fører tilsyn med investeringsselskabers og,

hvis det er relevant, investeringsholdingselskabers og blandede finansielle holdingselskabers aktiviteter

for at kunne vurdere, om de opfylder kravene i dette direktiv og forordning (EU) 2019/2033.

Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder har alle de nødvendige beføjelser, herun-

der beføjelse til at foretage kontrol på stedet i overensstemmelse med artikel 14, til at indhente de

oplysninger, der er nødvendige for at kunne vurdere, om investeringsselskaber og, hvis det er relevant,

investeringsholdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber opfylder kravene i dette direktiv

og forordning (EU) 2019/2033, og kunne undersøge eventuel manglende opfyldelse af disse krav.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

168

Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder har den ekspertise, de ressourcer, den

operationelle kapacitet, de beføjelser og den uafhængighed, der kræves for at kunne varetage funktionerne

vedrørende det tilsyn, de undersøgelser og de sanktioner, der er fastsat i dette direktiv.

Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber giver deres kompetente myndigheder

alle de oplysninger, der er nødvendige for at kunne vurdere, om investeringsselskaberne overholder

de nationale bestemmelser, som gennemfører dette direktiv, og forordning (EU) 2019/2033. Investerings-

selskabers interne kontrolmekanismer og administrative og regnskabsmæssige procedurer skal gøre det

muligt for de kompetente myndigheder til enhver tid at kunne kontrollere, om de overholder disse

bestemmelser.

6. Medlemsstaterne sikrer, at investeringsselskaber registrerer alle deres transaktioner og dokumenterer

de systemer og processer, som er omfattet af dette direktiv og forordning (EU) 2019/2033, på en sådan

måde, at de kompetente myndigheder til enhver tid kan vurdere, om selskaberne overholder de nationale

bestemmelser, som gennemfører dette direktiv, og forordning (EU) 2019/2033.

Artikel 5

De kompetente myndigheders skønsbeføjelser til at pålægge visse investeringsselskaber kravene i

forordning (EU) nr. 575/2013

1. De kompetente myndigheder kan beslutte at anvende kravene i forordning (EU) nr. 575/2013 i med-

før af artikel 1, stk. 2, første afsnit, litra c), i forordning (EU) 2019/2033 på et investeringsselskab, der

udøver enhver af de aktiviteter, der er anført i afsnit A, punkt 3) og 6), i bilag I til direktiv 2014/65/EU,

hvis den samlede værdi af investeringsselskabets konsoliderede aktiver udgør eller overstiger 5 mia. EUR

beregnet som et gennemsnit for de foregående 12 måneder, og hvor et eller flere af følgende kriterier er

opfyldt:

a) Investeringsselskabet udfører disse aktiviteter i et sådant omfang, at dets sammenbrud eller beta-

lingsvanskeligheder kan føre til en systemisk risiko.

b) Investeringsselskabet er et clearingmedlem som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 3), i forordning

(EU) 2019/2033.

c) Den kompetente myndighed anser det for berettiget i lyset af størrelsen, arten, omfanget og

kompleksiteten af det pågældende investeringsselskabs aktiviteter under hensyntagen til proporti-

onalitetsprincippet og en eller flere af følgende faktorer:

Investeringsselskabets betydning for Unionens eller en relevant medlemsstats økonomi

ii) betydningen af investeringsselskabets grænseoverskridende aktiviteter

iii) investeringsselskabets indbyrdes forbundethed med det finansielle system.

2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på råvare- eller emissionskvotehandlere, kollektive investeringsordnin-

ger eller forsikringsselskaber.

Hvis en kompetent myndighed træffer afgørelse om at anvende kravene i forordning (EU) nr.

575/2013 på et investeringsselskab i henhold til stk. 1, skal dette investeringsselskab underlægges tilsyn

med hensyn til opfyldelse af de tilsynsmæssige krav i afsnit VII og VIII i direktiv 2013/36/EU.

4. Hvis en kompetent myndighed træffer afgørelse om at tilbagekalde en afgørelse truffet i henhold til

stk. 1, underretter den omgående investeringsselskabet.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

169

Enhver afgørelse truffet af en kompetent myndighed i overensstemmelse med stk. 1 ophører med at finde

anvendelse, hvis et investeringsselskab ikke længere når den tærskel, der er omhandlet i det pågældende

stykke, beregnet for en periode på 12 på hinanden følgende måneder.

5. De kompetente myndigheder orienterer omgående EBA om enhver afgørelse, der er træffes i henhold

til stk. 1, 3 og 4.

6. EBA udarbejder i samråd med ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik

på yderligere at præcisere kriterierne i stk. 1, litra a) og b), og sikrer konsekvent anvendelse heraf.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den

26. december 2020.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i andet afsnit omhandle-

de reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.

1093/2010.

Artikel 6

Samarbejde i en medlemsstat

De kompetente myndigheder samarbejder tæt med de offentlige myndigheder eller organer, som

i deres medlemsstat er ansvarlige for at føre tilsyn med kreditinstitutter og finansieringsinstitutter. Med-

lemsstaterne stiller krav om, at disse kompetente myndigheder og offentlige myndigheder eller organer

straks udveksler alle oplysninger, der er afgørende eller relevante for varetagelsen af deres funktioner og

opgaver.

2. Kompetente myndigheder, som er forskellige fra de myndigheder, der er udpeget i overensstemmelse

med artikel 67 i direktiv 2014/65/EU, indfører en mekanisme til samarbejde med nævnte myndigheder

og til udveksling af alle oplysninger, der er relevante for varetagelsen af deres respektive funktioner og

opgaver.

Artikel 7

Samarbejde inden for Det Europæiske Finanstilsynssystem

De kompetente myndigheder tager under varetagelsen af deres opgaver hensyn til konvergens

af tilsynsredskaber og tilsynspraksis i forbindelse med anvendelsen af de retlige bestemmelser, der er

vedtaget i henhold til dette direktiv og forordning (EU) 2019/2033.

Medlemsstaterne sikrer, at:

a) de kompetente myndigheder som parter i ESFS samarbejder i tillid og fuld gensidig respekt, navnlig

når de sikrer en udveksling af relevante, pålidelige og udtømmende oplysninger mellem sig selv og de

andre parter i ESFS

b) de kompetente myndigheder deltager i EBA�½s aktiviteter og, alt efter hvad der er relevant, i de

tilsynskollegier, der er omhandlet i dette direktivs artikel 48 og i artikel 116 i direktiv 2013/36/EU

c) de kompetente myndigheder udfolder alle bestræbelser for at sikre overholdelse af de retningslinjer og

henstillinger, som EBA har udstedt i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010,

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

170

og reagere på de advarsler og henstillinger, som Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB)

har rettet i henhold til artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010

22)

d) de kompetente myndigheder samarbejder tæt med ESRB

e) de opgaver og beføjelser, der er tildelt de kompetente myndigheder, ikke forhindrer dem i at udføre

deres opgaver som medlemmer af EBA eller af ESRB eller i medfør af dette direktiv og forordning (EU)

2019/2033.

Artikel 8

EU-dimensionen af tilsyn

De kompetente myndigheder i hver medlemsstat tager ved udførelsen af deres generelle opgaver behørigt

hensyn til den potentiel indvirkning, som deres beslutninger kan have på stabiliteten i det finansielle

system i andre berørte medlemsstater samt i Unionen som helhed, navnlig i nødsituationer, på grundlag af

de oplysninger, der er til rådighed på det pågældende tidspunkt.

AFSNIT III

STARTKAPITAL

Artikel 9

Startkapital

1. Investeringsselskaber skal i henhold til artikel 15 i direktiv 2014/65/EU for at få meddelt tilladelse til

at yde enhver investeringsservice eller udøve enhver investeringsaktivitet, der er anført i afsnit A, punkt

3) og 6), i bilag I til direktiv 2014/65/EU, have en startkapital på 750 000 EUR.

2. Investeringsselskaber skal i henhold til artikel 15 i direktiv 2014/65/EU for at få meddelt tilladelse

til at yde enhver investeringsservice eller udøve enhver investeringsaktivitet, der er anført i afsnit A,

punkt 1), 2), 4), 5) og 7), i bilag I til direktiv 2014/65/EU, uden at have tilladelse til at opbevare hverken

kunders penge eller værdipapirer, have en startkapital på 75 000 EUR.

3. Andre investeringsselskaber end de i nærværende artikels stk. 1, 2 og 4 omhandlede skal henhold til

artikel 15 i direktiv 2014/65/EU have en startkapital på 150 000 EUR.

4. Investeringsselskaber med tilladelse til at yde den investeringsservice eller udøve de investeringsakti-

viteter, der er anført i afsnit A, punkt 9), i bilag I til direktiv 2014/65/EU, skal have en startkapital på

750 000 EUR, hvis disse investeringsselskaber handler eller har tilladelse til at handle for egen regning.

Artikel 10

Henvisninger til startkapital i direktiv 2013/36/EU

Henvisninger i andre EU-retsakter til startkapitalens størrelse som fastsat i direktiv 2013/36/EU læses fra

den 26. juni 2021 som henvisninger til startkapitalens størrelse som fastsat i nærværende direktivs artikel

9 på følgende måde:

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

171

Henvisninger til investeringsselskabers startkapital som fastsat i artikel 28 i direktiv 2013/36/EU

læses som henvisninger til artikel 9, stk. 1, i nærværende direktiv.

Henvisninger til investeringsselskabers startkapital i artikel 29 og 31 i direktiv 2013/36/EU læses

som henvisninger til artikel 9, stk. 2, 3 eller 4, i nærværende direktiv, afhængigt af de typer

investeringsservice og ‐aktiviteter, som investeringsselskaberne yder eller udøver.

Henvisninger til startkapital som fastsat i artikel 30 i direktiv 2013/36/EU læses som henvisninger

til artikel 9, stk. 1, i nærværende direktiv.

Artikel 11

Startkapitalens sammensætning

Investeringsselskabers startkapital sammensættes i overensstemmelse med artikel 9 i forordning (EU)

2019/2033.

AFSNIT IV

TILSYN

KAPITEL 1

Principper for tilsyn

Afdeling 1

Hjemlandes og værtslandes beføjelser og opgaver

Artikel 12

Hjemlandets og værtslandets kompetente myndigheders beføjelser

Ansvaret for tilsyn med investeringsselskaber påhviler hjemlandets kompetente myndigheder; dette berø-

rer ikke de bestemmelser i dette direktiv, der pålægger værtslandets kompetente myndigheder et ansvar.

Artikel 13

Samarbejde mellem kompetente myndigheder i forskellige medlemsstater

De kompetente myndigheder i de forskellige medlemsstater samarbejder tæt med henblik på at

varetage deres opgaver i henhold til dette direktiv og forordning (EU) 2019/2033, navnlig ved uden

ophold at udveksle oplysninger om investeringsselskaber, herunder:

a) oplysninger om investeringsselskabers ledelse og ejerforhold

b) oplysninger om investeringsselskabers opfyldelse af kapitalgrundlagskrav

c) oplysninger om investeringsselskabers opfyldelse af koncentrationsrisikokravene og likviditets-

kravene

d) oplysninger om investeringsselskabers administrative og regnskabsmæssige procedurer samt in-

terne kontrolmekanismer

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

172

oplysninger om andre relevante faktorer, som kan påvirke den risiko, som investeringsselskaber

udgør.

2. De kompetente myndigheder i hjemlandet meddeler straks de kompetente myndigheder i værtslandet

oplysninger og resultater vedrørende eventuelle problemer og risici, som et investeringsselskab udgør

med hensyn til kundebeskyttelse eller det finansielle systems stabilitet i værtslandet, og som de har

konstateret i forbindelse med tilsyn med investeringsselskabets aktiviteter.

3. De kompetente myndigheder i hjemlandet reagerer på oplysninger, som de kompetente myndigheder

i værtslandet meddeler, ved at træffe alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at afværge eller

afhjælpe eventuelle problemer og risici, jf. stk. 2. De kompetente myndigheder i hjemlandet redegør efter

anmodning udførligt over for de kompetente myndigheder i værtslandet, hvordan de har taget hensyn til

de oplysninger og resultater, som de kompetente myndigheder i værtslandet har meddelt.

4. Hvis de kompetente myndigheder i værtslandet efter meddelelse af de oplysninger og resultater, der

er omhandlet i stk. 2, er af den opfattelse, at de kompetente myndigheder i hjemlandet ikke har truffet

de nødvendige foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 3, kan de kompetente myndigheder i værtslandet

efter at have underrettet de kompetente myndigheder i hjemlandet og EBA og ESMA træffe relevante

foranstaltninger for at beskytte kunder, til hvilke der ydes services, eller det finansielle systems stabilitet.

De kompetente myndigheder kan indbringe sager for EBA, hvor en anmodning om samarbejde, navnlig

en anmodning om at udveksle oplysninger, er blevet afvist eller ikke er blevet imødekommet inden for en

rimelig frist. Uden at det berører artikel 258 i TEUF, kan EBA i sådanne sager handle inden for rammerne

af de beføjelser, som den er tillagt i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010. EBA kan

også på eget initiativ i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i nævnte forordning bistå de

kompetente myndigheder med at nå til enighed om udveksling af oplysninger i henhold til nærværende

artikel.

5. Hvis de kompetente myndigheder i hjemlandet er uenige i de foranstaltninger, som de kompetente

myndigheder i værtslandet træffer, kan de indbringe sagen for EBA, som handler efter proceduren i

artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010. Når EBA handler i overensstemmelse med nævnte artikel,

træffer den afgørelse inden for en måned.

6. Med henblik på at vurdere betingelsen i artikel 23, stk. 1, første afsnit, litra c), i forordning (EU)

2019/2033 kan den kompetente myndighed i et investeringsselskabs hjemland anmode den kompetente

myndighed i et clearingmedlems hjemland om oplysninger vedrørende den margenmodel og de parame-

tre, der er anvendt ved beregning af det pågældende investeringsselskabs margenkrav.

EBA udarbejder i samråd med ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der

præciserer kravene til den type og art oplysninger, som er omhandlet i stk. 1 og 2.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i første afsnit omhandle-

de reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.

1093/2010.

EBA udarbejder i samråd med ESMA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for

at fastlægge standardformularer, ‐modeller og ‐procedurer til brug for kravene vedrørende udveksling af

oplysninger med henblik på at lette tilsynet med investeringsselskaber.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige

tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

173

EBA forelægger senest den 26. juni 2021 Kommissionen de i stk. 7 og 8 omhandlede udkast til

tekniske standarder.

Artikel 14

Kontrol på stedet og undersøgelsesbesøg hos filialer etableret i en anden medlemsstat

1. Hvis et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat, udøver virksomhed

gennem en filial, sikrer værtslandet, at hjemlandets kompetente myndigheder efter meddelelse herom

til værtslandets kompetente myndigheder selv eller gennem mellemmænd, som de bemyndiger hertil,

foretager kontrol på stedet af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1, og undersøger sådanne

filialer.

2. De kompetente myndigheder i værtslandet har med henblik på tilsyn, og hvis de finder det relevant af

hensyn til stabiliteten i det finansielle system i værtslandet, beføjelse til i enkelttilfælde at foretage kontrol

på stedet og undersøgelser af de aktiviteter, som filialer af investeringsselskaber udøver på deres område,

og kræve oplysninger fra en filial om dens aktiviteter.

Forud for sådan kontrol og sådanne undersøgelser hører værtslandets kompetente myndigheder straks de

kompetente myndigheder i hjemlandet.

Så hurtigt som muligt efter nævnte kontrol og undersøgelser meddeler de kompetente myndigheder i

værtslandet de kompetente myndigheder i hjemlandet de indhentede oplysninger og undersøgelsesresulta-

ter, som er relevante for risikovurderingen af det pågældende investeringsselskab.

Afdeling 2

Tavshedspligt og indberetningspligt

Artikel 15

Tavshedspligt og udveksling af fortrolige oplysninger

1. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder og alle personer, der arbejder for eller har

arbejdet for disse kompetente myndigheder, herunder de personer, der er omhandlet i artikel 76, stk. 1, i

direktiv 2014/65/EU, er underlagt tavshedspligt med henblik på nærværende direktiv og forordning (EU)

2019/2033.

Fortrolige oplysninger, som sådanne kompetente myndigheder og personer modtager i forbindelse med

deres hverv, må kun videregives i summarisk eller samlet form, forudsat at enkeltstående investerings-

selskaber eller personer ikke kan identificeres, medmindre der er tale om tilfælde, der er omfattet af

strafferet.

Hvis et investeringsselskab er erklæret konkurs eller er genstand for tvangslikvidation, kan fortrolige

oplysninger, der ikke vedrører tredjemand, videregives under en civil retssag eller handelsretssag, hvis

sådan videregivelse er nødvendig for at gennemføre denne retssag.

2. De kompetente myndigheder anvender kun de fortrolige oplysninger, der er indsamlet, udvekslet eller

fremsendt i henhold til dette direktiv og forordning (EU) 2019/2033, med henblik på at varetage deres

opgaver, navnlig med henblik på:

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

174

overvågning af de tilsynsmæssige krav i dette direktiv og i forordning (EU) 2019/2033

pålæggelse af sanktioner

indbringelse af kompetente myndigheders afgørelser for en højere administrativ myndighed

indbringelse for domstolene efter artikel 23.

3. Andre fysiske og juridiske personer og andre organer end de kompetente myndigheder, som modtager

fortrolige oplysninger i henhold til dette direktiv og forordning (EU) 2019/2033, må kun anvende nævnte

oplysninger til de formål, som den kompetente myndighed udtrykkeligt har fastsat, eller i overensstem-

melse med national ret.

De kompetente myndigheder kan udveksle fortrolige oplysninger med henblik på stk. 2, kan

udtrykkeligt anføre, hvordan disse oplysninger skal behandles, og kan udtrykkeligt begrænse yderligere

fremsendelse af oplysningerne.

5. Den i stk. 1 omhandlede forpligtelse må ikke forhindre de kompetente myndigheder i at fremsende

fortrolige oplysninger til Kommissionen, når oplysningerne er nødvendige for, at Kommissionen kan

udøve sine beføjelser.

De kompetente myndigheder kan give EBA, ESMA, ESRB, medlemsstaternes centralbanker, Det

Europæiske System af Centralbanker (ESCB) og Den Europæiske Centralbank i deres egenskab af penge-

politiske myndigheder og, hvis det er relevant, offentlige myndigheder, der er ansvarlige for at føre tilsyn

med betalings- og afviklingssystemer, fortrolige oplysninger, hvis nævnte oplysninger er nødvendige, for

at de kan udføre deres opgaver.

Artikel 16

Samarbejdsaftaler med tredjelande om udveksling af oplysninger

De kompetente myndigheder samt og EBA og ESMA kan i overensstemmelse med artikel 33 i forordning

(EU) nr. 1093/2010 eller artikel 33 i forordning (EU) nr. 1095/2010, alt efter hvad der er relevant, med

henblik på at udføre deres tilsynsopgaver i henhold til dette direktiv eller til forordning (EU) 2019/2033

og for at udveksle oplysninger indgå samarbejdsaftaler med tilsynsmyndighederne i tredjelande samt med

myndigheder eller organer i tredjelande med ansvar for følgende opgaver, forudsat at de videregivne

oplysninger er omfattet af en tavshedspligt, der mindst svarer til den tavshedspligt, som er fastsat i artikel

15 i dette direktiv:

a) tilsyn med finansieringsinstitutter og finansielle markeder, herunder tilsyn med finansielle enheder, der

har tilladelse til at drive virksomhed som central modpart, hvis centrale modparter er anerkendt i henhold

til artikel 25 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012

23)

b) likvidation og konkursbehandling af investeringsselskaber og lignende procedurer

c) tilsyn med organer, der beskæftiger sig med likvidation og konkursbehandling af investeringsselskaber

og lignende procedurer

d) lovpligtig revision af finansieringsinstitutter eller institutter, som forvalter garantiordninger

e) tilsyn med personer, der er ansvarlige for at foretage lovpligtig revision af finansieringsinstitutters

regnskaber

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

175

f) tilsyn med personer, der er aktive på markeder for emissionskvoter, for at sikre en konsolideret oversigt

over finansielle markeder og spotmarkeder

g) tilsyn med personer, der er aktive på markeder for landbrugsråvarederivater, for at sikre en konsolideret

oversigt over finansielle markeder og spotmarkeder.

Artikel 17

Pligter for personer, der er ansvarlige for kontrol af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber

Medlemsstaterne fastsætter, at en person, der er bemyndiget i henhold Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2006/43/EF

24)

, og som i et investeringsselskab udfører de hverv, der er beskrevet i artikel 73 i di-

rektiv 2009/65/EF eller artikel 34 i direktiv 2013/34/EU, eller ethvert andet lovpligtigt hverv, har pligt til

straks at foretage indberetning til de kompetente myndigheder om ethvert forhold eller enhver beslutning

vedrørende nævnte investeringsselskab eller vedrørende en virksomhed, der har tætte forbindelser til dette

investeringsselskab, og som

a) udgør en væsentlig overtrædelse af de love eller administrative bestemmelser, der er vedtaget i

henhold til dette direktiv

b) kan påvirke investeringsselskabets fortsatte funktion eller

c) kan føre til nægtelse af revisionspåtegning eller fremsættelse af forbehold.

Afdeling 3

Sanktioner, undersøgelsesbeføjelser og klageadgang

Artikel 18

Administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger

Uden at dette berører de kompetente myndigheders tilsynsbeføjelser som nævnt i dette direktivs

afsnit IV, kapitel 2, afdeling 4, herunder undersøgelsesbeføjelser og beføjelser til at pålægge afhjælpende

foranstaltninger, eller medlemsstaternes ret til at indføre og pålægge strafferetlige sanktioner, fastsætter

medlemsstaterne regler om administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger og sikrer,

at deres kompetente myndigheder har beføjelse til at pålægge sådanne sanktioner og foranstaltninger ved

overtrædelser af nationale bestemmelser, der gennemfører dette direktiv, og forordning (EU) 2019/2033,

herunder hvis et investeringsselskab:

a) ikke råder over interne ledelsesordninger som omhandlet i artikel 26

b) i strid med artikel 54, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2019/2033 undlader at indberette oplysninger

til de kompetente myndigheder om opfyldelse af forpligtelsen til at opfylde kapitalgrundlagskravene i

nævnte forordnings artikel 11 eller giver ufuldstændige eller unøjagtige oplysninger

c) i strid med artikel 54, stk. 1, litra e), i forordning (EU) 2019/2033 undlader at indberette oplysninger til

de kompetente myndigheder om koncentrationsrisiko eller giver ufuldstændige eller unøjagtige oplysnin-

ger

d) udsætter sig for en koncentrationsrisiko, som overstiger grænseværdierne i artikel 37 i forordning (EU)

2019/2033, jf. dog artikel 38 og 39 i nævnte forordning

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

176

e) i strid med artikel 43 i forordning (EU) 2019/2033 gentagne gange eller konsekvent undlader at

besidde likvide aktiver, jf. dog artikel 44 i nævnte forordning

f) i strid med bestemmelserne i sjette del i forordning (EU) 2019/2033 undlader at afgive oplysninger

eller afgiver ufuldstændige eller unøjagtige oplysninger

g) foretager udbetalinger til indehavere af instrumenter, der indgår i investeringsselskabets kapitalgrund-

lag, i tilfælde, hvor artikel 28, 52 eller 63 i forordning (EU) nr. 575/2013 forbyder sådanne udbetalinger

til indehavere af instrumenter, der indgår i kapitalgrundlaget

h) er fundet ansvarligt for en alvorlig overtrædelse af nationale bestemmelser, der er vedtaget i henhold til

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849

25)

i) tillader en eller flere personer, der ikke overholder artikel 91 i direktiv 2013/36/EU, at blive eller

forblive medlem af ledelsesorganet.

Fastsætter medlemsstaterne ikke bestemmelser om administrative sanktioner for overtrædelser, der er

omfattet af national strafferet, meddeler de Kommissionen de relevante strafferetlige bestemmelser.

De administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger skal være effektive, stå i rimeligt

forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

De administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, som er omhandlet i stk. 1,

første afsnit, skal omfatte følgende:

a) en offentlig erklæring, hvori nævnes den ansvarlige fysiske eller juridiske person eller det ansvar-

lige investeringsselskab, investeringsholdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab og

overtrædelsens art

b) en afgørelse, hvori det pålægges den ansvarlige fysiske eller juridiske person at bringe den udviste

handlemåde til ophør og at afholde sig fra at gentage denne handlemåde

c) et midlertidigt forbud mod varetagelse af hverv i investeringsselskaber, som pålægges medlemmer

af det pågældende investeringsselskabs ledelsesorgan eller en hvilken som helst anden fysisk

person, der anses for at være ansvarlig

d) for juridiske personer administrative økonomiske sanktioner på op til 10 % af det pågældende

selskabs samlede årlige nettoomsætning i det foregående regnskabsår, herunder bruttoindkomsten

bestående af renteindtægter og tilsvarende indtægter, indtægter fra aktier og andre værdipapirer

med variabelt eller fast afkast samt gebyrer og provisionsindtægter

e) for juridiske personer administrative økonomiske sanktioner på op til det dobbelte af den fortje-

neste, der er opnået, eller af det tab, der er undgået som følge af overtrædelsen, såfremt denne

fortjeneste eller dette tab kan beregnes

f) for fysiske personer administrative økonomiske sanktioner på op til 5 000 000 EUR eller i

medlemsstater, der ikke har euro som valuta, den tilsvarende værdi i national valuta den 25.

december 2019.

Hvis det i første afsnit, litra d), omhandlede selskab er et datterselskab, er den relevante bruttoindkomst

den bruttoindkomst, som fremgår af det øverste moderselskabs konsoliderede regnskab for det foregående

regnskabsår.

Medlemsstaterne sikrer, at den kompetente myndighed i tilfælde af et investeringsselskabs overtrædel-

se af nationale bestemmelser, der gennemfører dette direktiv, eller bestemmelserne i forordning (EU)

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

177

2019/2033 kan anvende administrative sanktioner over for medlemmerne af ledelsesorganet og over for

andre fysiske personer, som i henhold til national ret er ansvarlige for overtrædelsen.

Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder ved valget af arten af administrative

sanktioner eller andre administrative foranstaltninger som omhandlet i stk. 1 og fastsættelse af størrelsen

af administrative økonomiske sanktioner tager højde for alle relevante omstændigheder, herunder i givet

fald:

a) overtrædelsens grovhed og varighed

b) graden af ansvar hos de fysiske eller juridiske personer, der er ansvarlige for overtrædelsen

c) den finansielle styrke hos de fysiske eller juridiske personer, der er ansvarlige for overtrædelsen,

herunder juridiske personers samlede omsætning eller fysiske personers årsindkomst

d) størrelsen af den fortjeneste, som de juridiske personer, der er ansvarlige for overtrædelsen, har

opnået, eller det tab, som de juridiske personer, der er ansvarlige for overtrædelsen, har undgået

e) eventuelle tab, som tredjeparter har lidt som følge af overtrædelsen

f) omfanget af samarbejdet med de relevante kompetente myndigheder

g) overtrædelser, som de fysiske eller juridiske personer, der er ansvarlige for overtrædelsen, tidligere

har begået

h) enhver potentiel systemisk følge af overtrædelsen.

Artikel 19

Undersøgelsesbeføjelser

Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder har alle de informationsindsamlings- og undersø-

gelsesbeføjelser, som er nødvendige for, at de kan varetage deres opgaver, herunder:

a) beføjelse til at kræve, at følgende fysiske eller juridiske personer giver oplysninger om:

investeringsselskaber, der er etableret i den berørte medlemsstat

ii) investeringsholdingselskaber, der er etableret i den berørte medlemsstat

iii) blandede finansielle holdingselskaber, der er etableret i den berørte medlemsstat

iv) holdingselskaber med blandede aktiviteter, der er etableret i den berørte medlemsstat

v) personer, som tilhører de enheder, der er omhandlet i nr. i)-iv)

vi) tredjeparter, som de enheder, der er omhandlet i nr. i)-iv), har outsourcet driftsmæssige

funktioner eller aktiviteter til

b) beføjelse til at foretage alle nødvendige undersøgelser af alle de personer, der er omhandlet i litra

a), som er etableret i eller befinder sig i den berørte medlemsstat, herunder:

til at kræve forelæggelse af dokumenter fra de i litra a) omhandlede personer

ii) til at undersøge regnskaber og registre tilhørende de i litra a) omhandlede personer og til at

tage kopier eller uddrag af disse regnskaber og registre

iii) til at indhente skriftlige eller mundtlige redegørelser fra de i litra a) omhandlede personer

eller fra deres repræsentanter eller personale

iv) til at udspørge enhver anden relevant person med det formål at indsamle oplysninger om

undersøgelsens genstand

c) beføjelse til at foretage alle nødvendige undersøgelser af forretningslokaler tilhørende de i litra

a) omhandlede juridiske personer og enhver anden virksomhed, der indgår i tilsynet med overhol-

delsen af koncernkapitaltesten, når en kompetent myndighed er den koncerntilsynsførende, med

forbehold af forudgående underretning af andre berørte kompetente myndigheder.

Artikel 20

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

178

Offentliggørelse af administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger

1. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder på deres officielle websted uden ugrundet

ophold offentliggør alle administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, der er pålagt

i henhold til artikel 18, og som ikke er blevet appelleret eller ikke længere kan appelleres. Denne offent-

liggørelse skal omfatte oplysninger om typen og arten af overtrædelsen og navnet på den fysiske eller

juridiske person, som sanktionen pålægges, eller over for hvem foranstaltningen træffes. Oplysningerne

offentliggøres først, efter at nævnte person er blevet underrettet om sanktionerne eller foranstaltningerne,

og kun i det omfang, at offentliggørelsen er nødvendig og forholdsmæssig.

Når medlemsstater tillader offentliggørelse af administrative sanktioner eller andre administrative

foranstaltninger, der er pålagt i henhold til artikel 18, og som er blevet appelleret, offentliggør de

kompetente myndigheder også på deres officielle websted oplysninger om appelstatus og resultatet af

appellen.

3. I følgende tilfælde offentliggør de kompetente myndigheder de administrative sanktioner eller andre

administrative foranstaltninger, som er pålagt i henhold til artikel 18, i anonymiseret form:

a) Offentliggørelse af personoplysninger, såfremt sanktionen eller foranstaltningen er pålagt en

fysisk person, anses for at være uforholdsmæssig.

b) Offentliggørelse ville skade en igangværende strafferetlig efterforskning eller stabiliteten på de

finansielle markeder.

c) Offentliggørelse ville påføre de pågældende investeringsselskaber eller fysiske personer ufor-

holdsmæssig stor skade.

4. De kompetente myndigheder sikrer, at oplysninger, der offentliggøres i henhold til denne artikel, for-

bliver på deres officielle websted i mindst fem år. Personoplysninger må kun beholdes på den kompetente

myndigheds officielle websted, hvis det er tilladt i henhold til de gældende databeskyttelsesregler.

Artikel 21

Indberetning af sanktioner til EBA

De kompetente myndigheder underretter EBA om administrative sanktioner og andre administrative

foranstaltninger, der pålægges i henhold til artikel 18, om enhver appel vedrørende disse sanktioner

og andre administrative foranstaltninger og om resultaterne heraf. EBA opretholder udelukkende en

central database over administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, der indberettes

til den, med henblik på udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder. Kun de kompetente

myndigheder og ESMA har adgang til databasen, og den skal ajourføres regelmæssigt og mindst hvert år.

EBA opretholder et websted med link til hver kompetent myndigheds offentliggørelse af administrative

sanktioner og andre administrative foranstaltninger pålagt i overensstemmelse med artikel 18 og angiver,

hvor længe hver medlemsstat offentliggør administrative sanktioner og andre administrative foranstaltnin-

ger.

Artikel 22

Indberetning af overtrædelser

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

179

1. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder indfører effektive og pålidelige mekanismer

for at muliggøre omgående indberetning af potentielle eller faktiske overtrædelser af nationale bestem-

melser, der gennemfører dette direktiv, og forordning (EU) 2019/2033 til de kompetente myndigheder.

Disse mekanismer skal omfatte følgende:

a) særlige procedurer for modtagelse, behandling og opfølgning af sådanne indberetninger, herunder

oprettelse af sikre kommunikationskanaler

b) passende beskyttelse af ansatte i investeringsselskaber, som indberetter overtrædelser begået i et

investeringsselskab, mod gengældelse, forskelsbehandling og andre former for uretfærdig behand-

ling fra investeringsselskabets side

c) beskyttelse af personoplysninger, både hvad angår personer, som indberetter overtrædelser, og fy-

siske personer, som angiveligt er ansvarlig for overtrædelser, i overensstemmelse med forordning

(EU) 2016/679

d) klare regler, som sikrer, at en person, der indberetter overtrædelser begået i et investeringsselskab,

i alle tilfælde garanteres fortrolighed, medmindre offentliggørelse af oplysninger kræves i henhold

til national ret som led i videre efterforskning eller efterfølgende administrative sager eller retssa-

ger.

2. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber har passende procedurer, så deres ansatte

kan indberette overtrædelser internt gennem en særlig uafhængig kanal. Disse procedurer kan tilvejebrin-

ges af arbejdsmarkedets parter, forudsat at procedurerne sikrer samme beskyttelse som den i stk. 1, litra

b), c) og d), omhandlede.

Artikel 23

Klageadgang

Medlemsstaterne sikrer, at afgørelser og foranstaltninger, der træffes i medfør af forordning (EU)

2019/2033 eller i medfør af love og administrative bestemmelser vedtaget i overensstemmelse med dette

direktiv, kan påklages.

KAPITEL 2

Kontrolproces

Afdeling 1

Proces til vurdering af den interne kapitals tilstrækkelighed samt risiko

Artikel 24

Intern kapital og likvide aktiver

1. Investeringsselskaber, der ikke opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes

forbundne investeringsselskaber fastsat i artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2019/2033, skal have for-

svarlige, effektive og omfattende ordninger, strategier og processer for løbende vurdering og opretholdel-

se af en intern kapital og likvide aktiver af en størrelse, type og fordeling, som de anser for tilstrækkelige

til at dække arten og omfanget af de risici, som de kan udgøre for andre, og som investeringsselskaberne

selv er eller kan blive eksponeret mod.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

180

2. De ordninger, strategier og processer, der er omhandlet i stk. 1, skal være passende og stå i et rimeligt

forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af de pågældende investeringsselskabers virksomhed. De

skal underkastes regelmæssig intern kontrol.

De kompetente myndigheder kan anmode investeringsselskaber, der opfylder betingelserne for klassifice-

ring som små og ikke indbyrdes forbundne investeringsselskaber fastsat i artikel 12, stk. 1, i forordning

(EU) 2019/2033, om at anvende kravene i nærværende artikel i det omfang, som de kompetente myndig-

heder finder hensigtsmæssigt.

Afdeling 2

Intern ledelse, gennemsigtighed, behandling af risici og aflønning

Artikel 25

Anvendelsesområde for denne afdeling

1. Denne afdeling finder ikke anvendelse, hvis et investeringsselskab på grundlag af artikel 12, stk. 1, i

forordning (EU) 2019/2033 fastslår, at det opfylder alle betingelserne for klassificering som små og ikke

indbyrdes forbundne investeringsselskaber fastsat heri.

2. Hvis et investeringsselskab, der ikke har opfyldt alle betingelserne i artikel 12, stk. 1, i forordning

(EU) 2019/2033, efterfølgende opfylder disse betingelser, ophører anvendelsen af denne afdeling efter

en periode på seks måneder fra den dato, hvor disse betingelser er opfyldt. Denne afdeling ophører kun

med at finde anvendelse på et investeringsselskab efter denne periode, hvis investeringsselskabet i denne

periode fortsat har opfyldt de betingelser, der er fastsat i artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2019/2033,

uden afbrydelse og har underrettet den kompetente myndighed herom.

3. Hvis et investeringsselskab fastslår, at det ikke længere opfylder alle de betingelser, der er fastsat i

artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2019/2033, underretter det den kompetente myndighed og overholder

bestemmelserne i denne afdeling senest 12 måneder efter den dato, hvor vurderingen fandt sted.

4. Medlemsstaterne kræver, at investeringsselskaber anvender bestemmelserne i artikel 32 på aflønning

for ydede tjenester eller resultater i regnskabsåret efter det regnskabsår, hvor den i stk. 3 nævnte vurdering

fandt sted.

Når denne afdeling finder anvendelse, og artikel 8 i forordning (EU) 2019/2033 anvendes, sikrer med-

lemsstaterne, at denne afdeling anvendes på investeringsselskaber på individuelt niveau.

Når denne afdeling finder anvendelse, og artikel 7 i forordning (EU) 2019/2033 anvendes, sikrer med-

lemsstaterne, at denne afdeling anvendes på investeringsselskaber på individuelt og konsolideret niveau.

Uanset tredje afsnit finder denne afdeling ikke anvendelse på datterselskaber, der er medtaget i en

konsolideret situation, og som er etableret i tredjelande, hvis moderselskabet i Unionen over for de

kompetente myndigheder kan godtgøre, at anvendelse af denne afdeling er i strid med lovgivningen i det

tredjeland, hvor disse datterselskaber er etableret.

Artikel 26

Intern ledelse

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

181

1. Medlemsstaterne sikrer, at investeringsselskaber har robuste ledelsesordninger, herunder følgende:

a) en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemsigtig og konsekvent ansvarsfordeling

b) effektive procedurer til at identificere, styre, overvåge og indberette de risici, som investeringssel-

skaber er eller kan blive eksponeret mod, eller risici som de udgør eller kan udgøre for andre

c) fyldestgørende interne kontrolmekanismer, herunder forsvarlige administrative og regnskabsmæs-

sige procedurer

d) en aflønningspolitik og ‐praksis, som er i overensstemmelse med og fremmer en forsvarlig og

effektiv risikostyring.

Den i første afsnit, litra d), omhandlede aflønningspolitik og ‐praksis skal være kønsneutral.

2. Når de i stk. 1 omhandlede ordninger indføres, tages der hensyn til de kriterier, der er omhandlet i

artikel 28-33.

3. De i stk. 1 omhandlede ordninger skal være passende og stå i rimeligt forhold til arten, omfanget og

kompleksiteten af risiciene i forbindelse med investeringsselskabers forretningsmodel og aktiviteter.

EBA udsteder i samråd med ESMA retningslinjer for anvendelse af de i stk. 1 omhandlede

ledelsesordninger.

EBA udsteder i samråd med ESMA i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010

retningslinjer for kønsneutrale aflønningspolitikker for investeringsselskaber.

Inden for to år efter datoen for offentliggørelse af disse retningslinjer udsender EBA på grundlag af

de oplysninger, der indsamles af de kompetente myndigheder, en rapport om investeringsselskabers

anvendelse af kønsneutrale aflønningspolitikker.

Artikel 27

Rapportering per land

Medlemsstaterne stiller krav til investeringsselskaber, som har en filial eller et datterselskab, der

er et finansieringsinstitut som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26), i forordning (EU) nr. 575/2013, i en

anden medlemsstat eller et andet tredjeland end den medlemsstat eller det tredjeland, hvor tilladelse til

investeringsselskabet er meddelt, om på årsbasis at offentliggøre følgende oplysninger pr. medlemsstat og

pr. tredjeland:

a) navn, aktiviteternes art og eventuelle datterselskabers og filialers beliggenhed

b) omsætning

c) antal ansatte i fuldtidsækvivalenter

d) resultat før skat

e) skat af resultatet

f) modtagne offentlige tilskud.

De oplysninger, der er nævnt i denne artikels stk. 1, revideres i overensstemmelse med direktiv

2006/43/EF og knyttes, når det er muligt, som bilag til årsregnskabet eller i givet fald det konsoliderede

årsregnskab for det pågældende investeringsselskab.

Artikel 28

Ledelsesorganets rolle ved risikostyring

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

182

Medlemsstaterne sikrer, at ledelsesorganet i et investeringsselskab godkender og regelmæssigt

gennemgår strategier og politikker for investeringsselskabets risikovillighed og for styring, overvågning

og begrænsning af risici, som investeringsselskabet er eller kan blive eksponeret mod, under hensyntagen

til det makroøkonomiske miljø og investeringsselskabets forretningscyklus.

2. Medlemsstaterne sikrer, at ledelsesorganet afsætter tilstrækkelig tid til at sikre korrekt behandling af

de i stk. 1 omhandlede forhold, og at det afsætter tilstrækkelige ressourcer til styring af alle væsentlige

risici, som investeringsselskabet er eksponeret mod.

3. Medlemsstaterne sikrer, at investeringsselskaber indfører rapporteringsveje til ledelsesorganet for alle

væsentlige risici og for alle risikostyringspolitikker og eventuelle ændringer heraf.

4. Medlemsstaterne stiller krav om, at alle investeringsselskaber, der ikke opfylder kriterierne i artikel

32, stk. 4, litra a), nedsætter et risikoudvalg sammensat af medlemmer af ledelsesorganet, som ikke

varetager en ledelsesfunktion i det pågældende investeringsselskab.

Medlemmerne af det i første afsnit omhandlede risikoudvalg skal have passende kendskab, faglig kompe-

tence og ekspertise til fuldt ud at forstå, håndtere og overvåge investeringsselskabets risikostrategi og

risikovillighed. De sikrer, at risikoudvalget rådgiver ledelsesorganet om investeringsselskabets overordne-

de nuværende og fremtidige risikovillighed og ‐strategi og bistår ledelsesorganet med at overvåge den

øverste ledelses gennemførelse af denne strategi. Ledelsesorganet bevarer det overordnede ansvar for

investeringsselskabets risikostrategier og ‐politikker.

Medlemsstaterne sikrer, at ledelsesorganet i dets tilsynsfunktion og ledelsesorganets risikoudvalg,

hvis et risikoudvalg er blevet nedsat, har adgang til oplysninger om de risici, som investeringsselskabet er

eller kan blive eksponeret mod.

Artikel 29

Behandling risici

1. De kompetente myndigheder sikrer, at investeringsselskaber råder over solide strategier, politikker,

processer og systemer for identifikation, måling, styring og overvågning af følgende:

a) væsentlige kilder til og virkninger af kunderisici og eventuel væsentlig indvirkning på kapital-

grundlaget

b) væsentlige kilder til og virkninger af markedsrisici og eventuel væsentlig indvirkning på kapital-

grundlaget

c) væsentlige kilder til og virkninger af investeringsselskabets risici, navnlig dem, der kan opsluge

det til rådighed værende kapitalgrundlag

d) likviditetsrisikoen inden for relevante tidshorisonter, herunder samme dag, for at sikre, at investe-

ringsselskaber opretholder tilstrækkelige likvide midler, herunder for så vidt angår håndtering af

væsentlige risikokilder, jf. litra a), b) og c).

Strategierne, politikkerne, processerne og systemerne skal stå i rimeligt forhold til investeringsselskabers

kompleksitet, risikoprofil og arbejdsområde samt den risikotolerance, som ledelsesorganet har fastsat, og

afspejle investeringsselskabernes betydning i hver medlemsstat, hvor de udøver aktiviteter.

Med henblik på første afsnit, litra a), og andet afsnit skal de kompetente myndigheder tage hensyn til

national ret vedrørende adskillelse af kunders penge.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

183

Med henblik på første afsnit, litra a), skal investeringsselskaber overveje at tegne en erhvervsansvarsfor-

sikring som et effektivt redskab i forbindelse med deres risikostyring.

Med henblik på første afsnit, litra c), omfatter væsentlige risikokilder for investeringsselskabet selv, hvis

det er relevant, væsentlige ændringer i bogført værdi af aktiver, herunder krav mod tilknyttede agenter,

sammenbrud hos kunder eller modparter, positioner i finansielle instrumenter, i fremmed valuta og i

råvarer samt forpligtelser over for ydelsesbaserede pensionsordninger.

Investeringsselskaber skal tage behørigt hensyn til enhver væsentlig indvirkning på kapitalgrundlaget, når

sådanne risici ikke er tilstrækkelig dækket af kapitalgrundlagskravene som beregnet i henhold til artikel

11 i forordning (EU) 2019/2033.

Er investeringsselskaber nødt til at afvikle eller indstille deres aktiviteter, stiller de kompetente

myndigheder krav om, at investeringsselskaber, under hensyntagen til deres forretningsmodellers og

‐strategiers levedygtighed og bæredygtighed, tager behørigt hensyn til krav og nødvendige ressourcer, der

er realistiske med hensyn til tidsramme og opretholdelse af kapitalgrundlag og likvide midler, under hele

forløbet med udtræden af markedet.

3. Uanset artikel 25 finder nærværende artikels stk. 1, litra a), c) og d), anvendelse på investeringssel-

skaber, som opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne investerings-

selskaber fastsat i artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2019/2033.

4. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel

58 som supplement til dette direktiv for at sikre, at investeringsselskabers strategier, politikker, processer

og systemer er solide. Kommissionen tager i denne forbindelse hensyn til udviklingen på de finansielle

markeder, navnlig fremkomst af nye finansielle produkter, udviklingen inden for regnskabsstandarder og

udvikling, som letter konvergens inden for tilsynspraksis.

Artikel 30

Aflønningsudvalg

1. Medlemsstaterne sikrer, at investeringsselskaber efterlever følgende principper, når de udformer og

anvender deres politik for aflønning af medarbejderkategorier, herunder den øverste ledelse, risikotagere,

medarbejdere med kontrolfunktioner og enhver medarbejder med en samlet løn, der mindst svarer til den

laveste løn til den øverste ledelse eller risikotagere, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på investerings-

selskabets risikoprofil eller på de aktiver, som det forvalter:

a) Aflønningspolitikken er klart dokumenteret og står i rimeligt forhold til investeringsselskabets

størrelse, interne organisation og art samt til omfanget og kompleksiteten af dets aktiviteter.

b) Aflønningspolitikken er kønsneutral.

c) Aflønningspolitikken er i overensstemmelse med og fremmer en forsvarlig og effektiv risikosty-

ring.

d) Aflønningspolitikken er i overensstemmelse med investeringsselskabets forretningsstrategi og

målsætninger og tager også hensyn til de langsigtede virkninger af trufne investeringsbeslutnin-

ger.

e) Aflønningspolitikken omfatter foranstaltninger til undgåelse af interessekonflikter, fremmer an-

svarlig forretningsadfærd og tilskynder til risikobevidsthed og forsigtig risikotagning.

f) Investeringsselskabets ledelsesorgan sørger i sin tilsynsfunktion for at fastlægge og med regel-

mæssige mellemrum revidere aflønningspolitikken og har overordnet ansvar for at føre tilsyn med

dens gennemførelse.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

184

Gennemførelsen af aflønningspolitikken underkastes mindst en gang om året central og uafhæn-

gig intern kontrol fra kontrolfunktioners side.

h) De medarbejdere, der varetager kontrolfunktioner, arbejder uafhængigt af de afdelinger, som de

fører tilsyn med, har passende beføjelser og aflønnes i henhold til opnåelsen af de mål, der er

knyttet til deres funktioner, uanset resultaterne på de forretningsområder, som de kontrollerer.

i) Det i artikel 33 omhandlede aflønningsudvalg eller, hvis et sådant udvalg ikke er nedsat, ledelses-

organet i dets tilsynsfunktion fører direkte tilsyn med aflønningen af den øverste ledelse inden for

risikostyrings- og compliancefunktionerne.

j) Aflønningspolitikken skelner under hensyntagen til nationale bestemmelser om lønfastsættelse

klart mellem de kriterier, der lægges til grund for fastsættelse af følgende:

fast grundløn, som primært afspejler relevant erhvervserfaring og organisatorisk ansvar, jf.

den ansattes stillingsbeskrivelse som en del af ansættelsesvilkårene

ii)

variabel løn, som afspejler bæredygtige og risikojusterede resultater for den ansatte samt

resultater ud over den ansattes stillingsbeskrivelse.

k) Den faste aflønningskomponent udgør en tilstrækkelig høj andel af den samlede løn, således at der

kan føres en helt fleksibel politik for variable aflønningskomponenter, herunder mulighed for ikke

at betale variable aflønningskomponenter.

2. Medlemsstaterne sikrer med henblik på stk. 1, litra k), at investeringsselskaber fastsætter passende

forhold mellem den faste og den variable komponent af den samlede løn i deres aflønningspolitikker

under hensyntagen til investeringsselskabernes forretningsaktiviteter og dermed forbundne risici samt den

indflydelse, som de i stk. 1 omhandlede forskellige medarbejderkategorier har på selskabets risikoprofil.

Medlemsstaterne sikrer, at investeringsselskaber fastlægger og anvender de i stk. 1 omhandlede

principper på en måde, der svarer til deres størrelse og interne organisation og til arten, omfanget og

kompleksiteten af deres aktiviteter.

4. EBA udarbejder i samråd med ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at angive

passende kriterier for identifikation af medarbejderkategorier, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på

investeringsselskabets risikoprofil, jf. denne artikels stk. 1. EBA og ESMA tager behørigt hensyn til

Kommissionens henstilling 2009/384/EF

26)

samt eksisterende retningslinjer for aflønning i henhold til

direktiv 2009/65/EF, 2011/61/EU og 2014/65/EU, og sigter mod at minimere afvigelser fra eksisterende

bestemmelser.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den

26. juni 2021.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i første afsnit omhandle-

de reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.

1093/2010.

Artikel 31

Investeringsselskaber med ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige

Medlemsstaterne sikrer, at når et investeringsselskab modtager ekstraordinær finansiel støtte fra det

offentlige som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 28), i direktiv 2014/59/EU,

a) betaler investeringsselskabet ikke variabel aflønning til medlemmerne af ledelsesorganet

b) begrænses variabel aflønning til en del af nettoindtægterne, hvis variabel aflønning, der betales

til andre medarbejdere end medlemmer af ledelsesorganet, er uforenelig med opretholdelse af et

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

185

robust kapitalgrundlag i et investeringsselskab og rettidigt ophør af ekstraordinær finansiel støtte

til det fra det offentlige.

Artikel 32

Variabel aflønning

1. Medlemsstaterne sikrer, at eventuel variabel aflønning, som tildeles og betales af et investeringssel-

skab til de i artikel 30, stk. 1, omhandlede medarbejderkategorier, opfylder følgende krav på samme

betingelser som dem, der er fastsat i artikel 30, stk. 3:

a) Hvis den variable aflønning er resultatafhængig, baseres den samlede variable aflønning på en

kombination af en vurdering af den enkelte medarbejders og den pågældende forretningsenheds

resultater og investeringsselskabets samlede resultater.

b) Ved vurderingen af den enkelte medarbejders resultater tages der hensyn til såvel finansielle som

ikkefinansielle kriterier.

c) Den i litra a) omhandlede resultatvurdering baseres på en flerårig periode, hvor der tages hensyn

til investeringsselskabets forretningscyklus og forretningsrisici.

d) Den variable aflønning har ikke indvirkning på investeringsselskabets evne til at sikre et robust

kapitalgrundlag.

e) Garanteret variabel aflønning forekommer kun i forbindelse med nye medarbejdere og kun i det

første ansættelsesår, og når investeringsselskabet har et solidt kapitalgrundlag.

f) Godtgørelser, der kommer til udbetaling, hvis en ansættelseskontrakt opsiges før tid, afspejler

de resultater, som den pågældende medarbejder har opnået i en periode, og må ikke belønne

manglende resultater eller forseelser.

g) Lønpakker knyttet til kompensation eller buy-out fra kontrakter i forbindelse med tidligere be-

skæftigelse tilpasses investeringsselskabets langsigtede interesser.

h) Ved målingen af resultater, som lægges til grund for beregning af puljer af variabel aflønning,

tages der højde for alle typer af aktuelle og fremtidige risici samt kapitalomkostningerne og

likviditet, der kræves i henhold til forordning (EU) 2019/2033

i) Tildelingen af variable lønkomponenter i investeringsselskabet tager højde for alle typer af aktuel-

le og fremtidige risici.

j) Mindst 50 % af den variable aflønning består af følgende instrumenter:

aktier eller tilsvarende ejerskabsinteresser, afhængigt af det pågældende investeringssel-

skabs juridiske struktur,

ii) aktielignende instrumenter eller tilsvarende ikkelikvide instrumenter, afhængigt af det på-

gældende investeringsselskabs juridiske struktur,

iii) hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter eller andre instru-

menter, som fuldt ud kan konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter eller nedskri-

ves, og som i tilstrækkelig grad afspejler investeringsselskabets kreditkvalitet som going

concern

iv) ikkelikvide instrumenter, som afspejler instrumenterne i de forvaltede porteføljer.

k) Uanset litra j) kan de kompetente myndigheder, hvis et investeringsselskab ikke udsteder de i

nævnte litra anførte instrumenter, godkende anvendelse af alternative ordninger, der opfylder

samme formål.

Mindst 40 % af den variable aflønning udskydes i tre til fem år, alt efter hvad der er relevant,

afhængigt af investeringsselskabets forretningscyklus, arten af selskabets virksomhed, selskabets

risici og den pågældende medarbejders arbejdsopgaver, undtagen hvis den variable aflønning

udgør et meget stort beløb, i hvilket tilfælde mindst 60 % af den variable aflønning udskydes.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

186

Op til 100 % af den variable aflønning reduceres, hvis investeringsselskabets finansielle resulta-

ter har været beskedne eller negative, herunder gennem ordninger vedrørende fradrags- eller

tilbagebetalingsprocedurer, der er omfattet af kriterier, som investeringsselskaber har fastsat, og

som navnlig vedrører situationer, hvor den pågældende medarbejder:

har deltaget i eller været ansvarlig for adfærd, der resulterede i betydelige tab for investe-

ringsselskabet

ii) ikke længere anses for at være egnet og hæderlig.

Skønsmæssige pensionsydelser er i overensstemmelse med investeringsselskabets forretnings-

strategi, målsætninger, værdier og langsigtede interesser.

2. Medlemsstaterne sikrer med henblik på stk. 1 følgende:

a) De i artikel 30, stk. 1, omhandlede personer benytter ikke personlige afdækningsstrategier eller

løn- og ansvarsrelaterede forsikringer til at underminere de principper, der er omhandlet i stk. 1.

b) Der betales ikke variabel løn gennem finansielle ordninger eller metoder, der gør det lettere at

undlade at overholde dette direktiv eller forordning (EU) 2019/2033.

De i stk. 1, litra j), omhandlede instrumenter skal med henblik på nævnte bestemmelse være

omfattet af en passende tilbageholdelsespolitik, der er udformet således, at den bringer personernes

incitamenter i overensstemmelse med investeringsselskabets og dets kreditorers og kunders langsigtede

interesser. Medlemsstaterne eller deres kompetente myndigheder kan pålægge begrænsninger med hensyn

til arten og udformningen af disse instrumenter eller forbyde anvendelse af visse instrumenter til variabel

aflønning.

Den i stk. 1, litra l), omhandlede udskydelse af variabel aflønning godtgøres ikke hurtigere end på pro

rata-basis.

For så vidt angår stk. 1, litra n), gælder det, at hvis en medarbejder forlader investeringsselskabet før

pensionsalderen, skal investeringsselskabet tilbageholde de skønsmæssigt fastsatte pensionsydelser i en

periode på fem år i form af instrumenter som omhandlet i litra j). Hvis en medarbejder når pensionsalde-

ren og går på pension, skal de skønsmæssigt fastsatte pensionsydelser betales til den pågældende i form af

instrumenter som omhandlet i litra j) efter en femårig tilbageholdelsesperiode.

4. Stk. 1, litra j) og l), og stk. 3, tredje afsnit, finder ikke anvendelse på:

a) investeringsselskaber, hvis værdi af balanceførte og ikkebalanceførte aktiver i gennemsnit udgør

100 mio. EUR eller derunder i den fireårsperiode, der ligger umiddelbart forud for det pågælden-

de regnskabsår

b) personer, hvis årlige variable aflønning ikke overstiger 50 000 EUR og ikke udgør mere end en

fjerdedel af vedkommendes samlede årlige aflønning.

5. Uanset stk. 4, litra a), kan en medlemsstat forhøje den deri nævnte tærskel, forudsat at investerings-

selskabet opfylder følgende kriterier:

a) investeringsselskabet er ikke et af de tre største investeringsselskaber med hensyn til den samlede

værdi af aktiver i den medlemsstat, hvor det er etableret

b) investeringsselskabet er ikke underlagt forpligtelser eller er underlagt forenklede forpligtelser

med hensyn til genopretnings- og afviklingsplanlægning i overensstemmelse med artikel 4 i

direktiv 2014/59/EU

c) størrelsen af investeringsselskabets balanceførte og ikkebalanceførte handelsbeholdningsaktivite-

ter er 150 mio. EUR eller derunder

d) størrelsen af investeringsselskabets balanceførte og ikkebalanceførte derivataktiviteter er 100

mio. EUR eller derunder

e) tærsklen overstiger ikke 300 mio. EUR, og

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

187

det er hensigtsmæssigt at forhøje tærsklen under hensyntagen til arten og omfanget af investe-

ringsselskabets aktiviteter, dets interne organisation og, hvis det er relevant, kendetegnene ved

den koncern, som det tilhører.

6. Uanset stk. 4, litra a), kan en medlemsstat sænke den i nævnte litra omhandlede tærskel, forudsat

at det er hensigtsmæssigt at gøre dette under hensyntagen til arten og omfanget af investeringsselskabets

aktiviteter, dets interne organisation og, hvis det er relevant, kendetegnene ved den koncern, som det

tilhører.

7. Uanset stk. 4, litra b), kan en medlemsstat beslutte, at medarbejdere, som har ret til en årlig variabel

aflønning under den tærskel og andel, der er omhandlet i nævnte litra, ikke er omfattet af undtagelsen

heri på grund af særlige nationale markedsforhold med hensyn til aflønningspraksis eller som følge af

karakteren af disse medarbejderes ansvarsområder og jobprofil.

EBA udarbejder i samråd med ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at

angive, hvilke kategorier af instrumenter der opfylder betingelserne i stk. 1, litra j), nr. iii), og angive

mulige alternative ordninger, jf. stk. 1, litra k).

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den

26. juni 2021.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i første afsnit omhandle-

de reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.

1093/2010.

9. EBA vedtager i samråd med ESMA retningslinjer, som letter gennemførelsen af stk. 4, 5 og 6 og

sikrer konsekvent anvendelse heraf.

Artikel 33

Aflønningsudvalg

Medlemsstaterne sikrer, at investeringsselskaber, der ikke opfylder kriterierne i artikel 32, stk. 4,

litra a), nedsætter et aflønningsudvalg. Aflønningsudvalget skal have en ligelig kønsfordeling og foretage

et kompetent og uafhængigt skøn vedrørende aflønningspolitikker og ‐praksis samt incitamenter, der er

indført med henblik på risikostyring samt forvaltning af kapital og likviditet. Aflønningsudvalget kan

nedsættes på koncernniveau.

2. Medlemsstaterne sikrer, at aflønningsudvalget er ansvarligt for udarbejdelse af afgørelser vedrørende

aflønning, der skal træffes af ledelsesorganet, herunder afgørelser, som har konsekvenser for det pågæl-

dende investeringsselskabs risici og risikostyring. Formanden for og medlemmerne af aflønningsudvalget

skal være medlemmer af ledelsesorganet, som ikke varetager en ledelsesfunktion i det pågældende

investeringsselskab. Hvis arbejdstagerrepræsentation i ledelsesorganet er fastsat i national ret, skal afløn-

ningsudvalget omfatte en eller flere arbejdstagerrepræsentanter.

3. Når de i stk. 2 omhandlede afgørelser udarbejdes, tager aflønningsudvalget højde for offentlighedens

interesse samt aktionærernes, investorernes og andre interessenters langsigtede interesser i investerings-

selskabet.

Artikel 34

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

188

Tilsyn med aflønningspolitik

1. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder indsamler oplysninger, der er offentliggjort

i overensstemmelse med artikel 51, stk. 1, litra c) og d), i forordning (EU) 2019/2033, samt oplysninger

fra investeringsselskaber om lønforskellen mellem mænd og kvinder og anvender disse oplysninger til at

benchmarke aflønningstendenser og ‑praksis.

De kompetente myndigheder forelægger EBA disse oplysninger.

2. EBA anvender de oplysninger, som den modtager fra de kompetente myndigheder i overensstemmel-

se med stk. 1 og 4, til at benchmarke aflønningstendenser og -praksis på EU-plan.

3. EBA udsteder i samråd med ESMA retningslinjer for anvendelse af forsvarlige aflønningspolitik-

ker. Disse retningslinjer skal mindst tage hensyn til de i artikel 30-33 omhandlede krav og de i henstilling

2009/384/EF omhandlede principper for forsvarlige aflønningspolitikker.

4. Medlemsstaterne sikrer, at investeringsselskaber giver de kompetente myndigheder oplysninger om

antallet af fysiske personer i hvert investeringsselskab, der aflønnes med 1 mio. EUR eller mere pr. regn-

skabsår, i lønrammer på 1 mio. EUR, herunder oplysninger om deres ansvarsområder, det pågældende

forretningsområde og hovedelementerne løn, bonus, langsigtede gratialer og pensionsbidrag.

Medlemsstaterne sikrer, at investeringsselskaber på anmodning giver de kompetente myndigheder de

samlede løntal for hvert medlem af ledelsesorganet eller den øverste ledelse.

De kompetente myndigheder sender de i første og andet afsnit omhandlede oplysninger til EBA, som

offentliggør dem i et fælles rapporteringsformat opdelt efter hjemland. EBA kan i samråd med ESMA

udstede retningslinjer for at lette gennemførelsen af dette stykke og sikre de indsamlede oplysningers

ensartethed.

Artikel 35

EBA-rapport om miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici

EBA udarbejder en rapport om indførelse af tekniske kriterier for eksponeringer mod aktiviteter, der i

væsentlig grad er forbundet med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) mål i forbindelse med

tilsynskontrol- og vurderingsprocessen med henblik på at vurdere de mulige risicis kilder virkninger for

investeringsselskaber, idet der tages hensyn til gældende EU-retsakter på området for ESG-klassificering.

Den i stk. 1 omhandlede EBA-rapport skal mindst omfatte:

a) en definition af ESG-risici, herunder fysiske risici og overgangsrisici i forbindelse med overgan-

gen til en mere bæredygtig økonomi, og herunder, hvad angår overgangsrisici, risici i forbindelse

med afskrivning af aktiver som følge af reguleringsmæssige ændringer, kvalitative og kvantitative

kriterier og målestokke, der er relevante for vurderingen af sådanne risici, samt en metode til

vurdering af muligheden for, at sådanne risici opstår på kort, mellemlang eller lang sigt, og mulig-

heden for, at sådanne risici får væsentlige finansielle konsekvenser for et investeringsselskab

b) en vurdering af muligheden for, at betydelige koncentrationer af specifikke aktiver øger ESG-risi-

ci, herunder fysiske risici og overgangsrisici for et investeringsselskab

c) en beskrivelse af de processer, ved hjælp af hvilke et investeringsselskab kan identificere, vurdere

og håndtere ESG-risici, herunder fysiske risici og overgangsrisici

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

189

de kriterier, parametre og målestokke, ved hjælp af hvilke tilsynsførende og investeringsselskaber

kan vurdere virkningen af kort-, mellem- og langsigtede ESG-risici med henblik på tilsynskontrol-

og vurderingsprocessen.

EBA forelægger Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen rapporten om sine resultater senest den

26. december 2021.

På grundlag af denne rapport kan EBA om nødvendigt vedtage retningslinjer for at indføre kriterier

vedrørende ESG-risici til tilsynskontrol- og vurderingsprocessen, som tager hensyn til resultaterne af den

i denne artikel nævnte EBA-rapport.

Afdeling 3

Tilsynskontrol- og vurderingsproces

Artikel 36

Tilsynskontrol og vurdering

1. De kompetente myndigheder fører, i det omfang det er relevant og nødvendigt under hensyntagen

til investeringsselskabers størrelse, risikoprofil og forretningsmodel, kontrol med de ordninger, strategier,

processer og mekanismer, som investeringsselskaber indfører for at efterkomme dette direktiv og forord-

ning (EU) 2019/2033, og vurderer følgende, hvis det er hensigtsmæssigt og relevant, for at sikre en

forsvarlig styring og dækning af deres risici:

a) de i artikel 29 omhandlede risici

b) den geografiske placering af investeringsselskabers eksponeringer

c) investeringsselskabers forretningsmodel

d) vurderingen af systemiske risici under hensyntagen til identifikationen og målingen af systemisk

risiko i henhold til artikel 23 i forordning (EU) nr. 1093/2010 eller ESRB-henstillinger

e) risiciene for investeringsselskabers net- og informationssystemers sikkerhed med henblik på at

sikre fortrolighed, integritet og tilgængelighed i forbindelse med deres processer, data og aktiver

f) investeringsselskabers eksponering mod renterisici som følge af aktiviteter uden for handelsbe-

holdningen

g) investeringsselskabers ledelsessystemer og ledelsesorganets medlemmers evne til at udføre deres

opgaver.

Med henblik på dette stykke tager de kompetente myndigheder behørigt hensyn til, hvorvidt investerings-

selskaber har en erhvervsansvarsforsikring.

Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder fastlægger hyppigheden og omfanget af

den kontrol og vurdering, der er omhandlet i stk. 1, under hensyntagen til størrelsen, arten, omfanget

og kompleksiteten af de pågældende investeringsselskaber og, hvis det er relevant, deres systemiske

betydning og under hensyntagen til proportionalitetsprincippet.

Kun hvis de kompetente myndigheder finder det nødvendigt på grund af de pågældende investeringssel-

skabers størrelse, art, omfang og kompleksitet beslutter de i hvert enkelt tilfælde, hvorvidt og hvordan

denne kontrol og vurdering skal foretages med hensyn til investeringsselskaber, der opfylder betingelser-

ne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne investeringsselskaber fastsat i artikel 12, stk.

1, i forordning (EU) 2019/2033.

Med henblik på første afsnit skal der tages hensyn til national ret vedrørende adskillelse af kunders penge.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

190

3. Ved førelsen af det tilsyn og foretagelsen af den vurdering, der er omhandlet i stk. 1, litra g), skal

de kompetente myndigheder have adgang til dagsordener, mødereferater og dokumenter i forbindelse

med møder i ledelsesorganet og dets udvalg samt resultaterne af den interne eller eksterne vurdering af

ledelsesorganets resultater.

4. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel

58 for at supplere dette direktiv med henblik på at sikre, at investeringsselskabers ordninger, strategier,

processer og mekanismer sikrer en forsvarlig styring og dækning af deres risici. Kommissionen tager

i denne forbindelse hensyn til udviklingen på de finansielle markeder, navnlig fremkomsten af nye

finansielle produkter, udviklingen inden for regnskabsstandarder og udvikling, som letter konvergens

inden for tilsynspraksis.

Artikel 37

Løbende kontrol med tilladelse til at anvende interne modeller

Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder regelmæssigt og mindst hvert tredje år

kontrollerer investeringsselskabers opfyldelse af de krav til tilladelse til at anvende interne modeller, der

er omhandlet i artikel 22 i forordning (EU) 2019/2033. De kompetente myndigheder tager især hensyn

til ændringer i et investeringsselskabs virksomhed og anvendelse af nævnte interne modeller på nye

produkter og kontrollerer og vurderer, om investeringsselskabet anvender veludviklede og tidssvarende

teknikker og praksisser i forbindelse med nævnte interne modeller. De kompetente myndigheder sikrer,

at væsentlige mangler i et investeringsselskabs interne modeller med hensyn til risikodækning udbedres,

eller tager skridt til begrænsning af følgerne, herunder ved at stille krav om kapitaltillæg eller højere

multiplikationsfaktorer.

Hvis der for interne markedsrisikomodeller forekommer mange overskridelser, jf. artikel 366 i

forordning (EU) nr. 575/2013, der indikerer, at de interne modeller ikke er eller ikke længere er nøjagtige,

inddrager de kompetente myndigheder tilladelsen til anvendelse af de interne modeller eller pålægger

passende foranstaltninger for at sikre, at de interne modeller straks forbedres inden for en fastsat frist.

Hvis et investeringsselskab, som har fået tilladelse til at anvende interne modeller, ikke længere

opfylder kravene til anvendelse af disse interne modeller, stiller de kompetente myndigheder krav om, at

investeringsselskabet godtgør, at virkningen af den manglende opfyldelse er uvæsentlig, eller om, at det

forelægger en plan og en frist for opfyldelse af nævnte krav. De kompetente myndigheder stiller krav om,

at den forelagte plan forbedres, når det er usandsynligt, at planen fører til fuld opfyldelse af kravene, eller

når fristen ikke er passende.

Hvis det er usandsynligt, at investeringsselskabet vil opfylde kravene inden for den fastsatte frist, eller det

ikke på tilfredsstillende vis har godtgjort, at virkningen af den manglende opfyldelse er uvæsentlig, sikrer

medlemsstaterne, at de kompetente myndigheder inddrager tilladelsen til at anvende interne modeller eller

begrænser den til områder, hvor kravene opfyldes, eller områder, hvor kravene vil kunne opfyldes inden

for en passende frist.

EBA analyserer interne modeller på tværs af investeringsselskaber og analyserer, hvordan inve-

steringsselskaber, der anvender interne modeller, behandler lignende risici eller eksponeringer. EBA

underretter ESMA herom.

EBA udarbejder med henblik på at fremme en konsekvent og effektiv tilsynspraksis på basis af nævnte

analyse og i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 retningslinjer med

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

191

benchmarks for, hvordan investeringsselskaber skal anvende interne modeller, og hvordan disse interne

modeller skal anvendes på lignende risici eller eksponeringer.

Medlemsstaterne tilskynder de kompetente myndigheder til at tage hensyn til nævnte analyse og retnings-

linjer i forbindelse med den i stk. 1 omhandlede kontrol.

Afdeling 4

Tilsynsforanstaltninger og ‐beføjelser

Artikel 38

Tilsynsforanstaltninger

De kompetente myndigheder stiller krav om, at et investeringsselskab på et tidligt stadium træffer de

nødvendige foranstaltninger til at adressere følgende problemer:

a) et investeringsselskabet ikke opfylder kravene i dette direktiv eller i forordning (EU) 2019/2033

b) de kompetente myndigheder har dokumentation for, at et investeringsselskab sandsynligvis vil

overtræde de nationale bestemmelser, der gennemfører dette direktiv, eller bestemmelserne i

forordning (EU) 2019/2033 inden for de næste 12 måneder.

Artikel 39

Tilsynsbeføjelser

1. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder under varetagelsen af deres opgaver har de

nødvendige tilsynsbeføjelser til at kunne gribe ind i investeringsselskabers aktiviteter på en effektiv og

forholdsmæssig måde.

2. De kompetente myndigheder har med henblik på artikel 36, artikel 37, stk. 3, og artikel 38 samt

anvendelsen af forordning (EU) 2019/2033 følgende beføjelser:

a) at stille krav til investeringsselskaber om et kapitalgrundlag, der overstiger kravene i artikel 11 i

forordning (EU) 2019/2033 i de situationer, der er omhandlet i artikel 40 i dette direktiv, eller til

at tilpasse det kapitalgrundlag og de likvide aktiver, der stilles krav om i tilfælde af væsentlige

ændringer af de pågældende investeringsselskabers virksomhed

b) at stille krav om, at de ordninger, processer, mekanismer og strategier, der iværksættes i overens-

stemmelse med artikel 24 og 26, styrkes

c) at stille krav om, at investeringsselskaber inden for et år forelægger en plan for fornyet opfyldelse

af tilsynskravene i dette direktiv og forordning (EU) 2019/2033, at fastsætte en frist for gennem-

førelse af denne plan og at stille krav om forbedringer af planen med hensyn til omfang og frist

d) at stille krav om, at investeringsselskaber anvender en bestemt hensættelsespolitik eller behand-

ling af aktiver for så vidt angår kapitalgrundlagskrav

e) at indføre restriktioner for eller begrænse investeringsselskabers virksomhed, transaktioner eller

netværk eller at stille krav om afhændelse af aktiviteter, der indebærer for stor risiko for et

investeringsselskabs finansielle soliditet

at stille krav om, at risikoen i forbindelse med investeringsselskabers aktiviteter, produkter og

systemer, herunder outsourcede aktiviteter, reduceres

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

192

at stille krav om, at investeringsselskaber begrænser variabel aflønning som en procentdel af

nettoindtægterne, når en sådan aflønning er uforenelig med opretholdelse af et robust kapital-

grundlag

h) at stille krav om, at investeringsselskaber anvender nettooverskud til at styrke kapitalgrundlaget

i) at stille krav om, at et investeringsselskab begrænser eller forbyder udlodninger eller rentebeta-

linger til aktionærer, selskabsdeltagere eller indehavere af hybride kernekapitalinstrumenter, hvis

en sådan begrænsning eller et sådant forbud ikke betragtes som misligholdelse fra investerings-

selskabets side

j) at indføre supplerende eller hyppigere indberetningskrav end dem, der er fastsat i dette direktiv

og i forordning (EU) 2019/2033, herunder indberetning af kapital- og likviditetspositioner

k) at pålægge særlige likviditetskrav i overensstemmelse med artikel 42

l) at stille yderligere oplysningskrav

m) at stille krav om, at investeringsselskaber begrænser risiciene for deres net- og informationssyste-

mers sikkerhed med henblik på at sikre fortrolighed, integritet og tilgængelighed i forbindelse

med deres processer, data og aktiver.

3. For så vidt angår stk. 2, litra j), må de kompetente myndigheder kun stille krav til investeringssel-

skaber om yderligere eller hyppigere indberetning, såfremt de oplysninger, der skal indberettes, ikke er

overlappende, og en af følgende betingelser er opfyldt:

a) En af tilfældene omhandlet i artikel 38, litra a) og b), foreligger.

b) Den kompetente myndighed anser det for nødvendigt at indhente den dokumentation, der er

omhandlet i artikel 38, litra b).

c) De yderligere oplysninger er påkrævede med henblik på den i artikel 36 omhandlede tilsynskon-

trol- og vurderingsproces.

Oplysninger anses for at være overlappende, hvis den kompetente myndighed allerede har de samme

eller i det væsentlige de samme oplysninger, hvis disse oplysninger kan frembringes af den kompetente

myndighed eller kan indhentes af samme kompetente myndighed med andre midler end et krav til

investeringsselskaber om at indberette dem. En kompetent myndighed må ikke stille krav om yderligere

oplysninger, hvis oplysningerne er tilgængelige for den kompetente myndighed i et andet format eller en

anden detaljeringsgrad end de yderligere oplysninger, som skal indberettes, og det andet format eller den

anden detaljeringsgrad ikke forhindrer den i at udarbejde oplysninger, som i det væsentlige er de samme.

Artikel 40

Yderligere kapitalgrundlagskrav

1. De kompetente myndigheder kan kun pålægge yderligere kapitalgrundlagskrav, jf. artikel 39, stk. 2,

litra a), hvis de på grundlag af kontrollen ifølge artikel 36 og 37 konstaterer en af følgende situationer for

et investeringsselskab:

a) Investeringsselskabet er eksponeret mod risici eller elementer af risici eller udgør risici for andre,

som er væsentlige, og som ikke er dækket eller ikke er tilstrækkeligt dækket af kapitalgrundlags-

kravet, navnlig K-faktorkravene, i tredje eller fjerde del i forordning (EU) 2019/2033

b) Investeringsselskabet opfylder ikke de i artikel 24 og 26 omhandlede krav, og andre tilsynsforan-

staltninger vil sandsynligvis ikke forbedre ordningerne, processerne, mekanismerne og strategier-

ne tilstrækkeligt inden for et passende tidsrum.

c) Justeringerne i forhold til den forsigtige værdiansættelse af handelsbeholdningen er ikke tilstræk-

kelige til at gøre det muligt for investeringsselskabet at sælge eller afdække sine positioner inden

for kort tid uden at lide væsentlige tab under normale markedsforhold.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

193

Den kontrol, der foretages i overensstemmelse med artikel 37, viser, at den manglende opfyldelse

af kravene til anvendelse af de tilladte interne modeller sandsynligvis vil medføre et utilstrække-

ligt kapitalniveau.

Investeringsselskabet undlader gentagne gange at etablere eller opretholde et tilstrækkeligt niveau

for yderligere kapitalgrundlag, jf. artikel 41.

Med henblik på denne artikels stk. 1, litra a), betragtes risici eller elementer af risici kun som

ikke dækket eller ikke tilstrækkeligt dækket af kapitalgrundlagskravene i tredje og fjerde del i forord-

ning (EU) 2019/2033, hvis den kapital, der af den kompetente myndighed anses for tilstrækkelig efter

tilsynskontrollen af den vurdering, som investeringsselskaber har foretaget i overensstemmelse med dette

direktivs artikel 24, stk. 1, med hensyn til størrelse, type og fordeling ligger over kapitalgrundlagskravet

til investeringsselskaber i tredje eller fjerde del i forordning (EU) 2019/2033.

For så vidt angår første afsnit kan kapital, der anses for tilstrækkelig, omfatte risici eller elementer af

risici, som udtrykkeligt er udelukket fra kapitalgrundlagskravet i tredje eller fjerde del i forordning (EU)

2019/2033.

3. De kompetente myndigheder fastsætter niveauet for krævet yderligere kapitalgrundlag, jf. artikel 39,

stk. 2, litra a), som forskellen mellem den kapital, der anses for tilstrækkelig i henhold til stk. 2 i denne

artikel, og kapitalgrundlagskravet i tredje eller fjerde del i forordning (EU) 2019/2033.

4. De kompetente myndigheder stiller krav om, at investeringsselskaber opfylder det yderligere kapital-

grundlagskrav, der er omhandlet i artikel 39, stk. 2, litra a), med kapitalgrundlag på følgende betingelser:

a) Mindst tre fjerdedele af det yderligere kapitalkrav opfyldes med kernekapital.

b) Mindst tre fjerdedele af kernekapitalen skal bestå af egentlig kernekapital.

c) Dette kapitalgrundlag må ikke anvendes til at opfylde de kapitalgrundlagskrav, der er omhandlet i

artikel 11, stk. 1, litra a), b) og c), i forordning (EU) 2019/2033.

5. De kompetente myndigheder begrunder skriftligt deres beslutning om at pålægge yderligere kapital-

grundlagskrav, jf. artikel 39, stk. 2, litra a), ved at give en klar redegørelse for den fulde vurdering af de

elementer, der er omhandlet i stk. 1-4 i denne artikel. Dette omfatter i det tilfælde, der er anført i stk. 1,

litra d), i denne artikel, en specifik erklæring om, hvorfor den kapital, der er fastsat i overensstemmelse

med artikel 41, stk. 1, ikke længere anses for tilstrækkelig.

EBA udarbejder i samråd med ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at

præcisere, hvordan risici og elementer af risici som omhandlet i stk. 2 skal måles, herunder risici eller

elementer af risici, som udtrykkeligt er udelukket fra kapitalgrundlagskravene i tredje eller fjerde del i

forordning (EU) 2019/2033.

EBA sikrer, at udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder indeholder vejledende kvalitative

målestokke for det yderligere kapitalgrundlag, der er omhandlet i artikel 39, stk. 2, litra a), under

hensyntagen til de forskellige forretningsmodeller og retlige former, som investeringsselskaber kan have,

og at det er forholdsmæssigt i lyset af:

a) gennemførelsesbyrden for investeringsselskaber og kompetente myndigheder

b) muligheden for, at de større kapitalgrundlagskrav, som gælder, såfremt investeringsselskaber ikke

anvender interne modeller, begrunder pålæggelse af mindre kapitalgrundlagskrav, når risici og

elementer af risici vurderes i henhold til stk. 2.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den

26. juni 2021.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

194

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i første afsnit omhandle-

de reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.

1093/2010.

7. De kompetente myndigheder kan pålægge et yderligere kapitalgrundlagskrav i henhold til stk. 1-6 for

investeringsselskaber, der opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne

investeringsselskaber fastsat i artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2019/2033, på grundlag af en vurdering

fra sag til sag, og når de kompetente myndigheder finder det berettiget.

Artikel 41

Vejledning om yderligere kapitalgrundlag

1. Under hensyntagen til proportionalitetsprincippet og i forhold til størrelsen, den systemiske betyd-

ning, arten, omfanget og kompleksiteten af de aktiviteter, som udføres af investeringsselskaber, der ikke

opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne investeringsselskaber

fastsat i artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2019/2033, kan de kompetente myndigheder stille krav om,

at sådanne investeringsselskaber har kapitalgrundlagsniveauer, som baseret på artikel 24 er tilstrækkeligt

meget større end kravene i tredje del i forordning (EU) 2019/2033 og i dette direktiv, herunder de yderli-

gere kapitalgrundlagskrav, der er omhandlet i artikel 39, stk. 2, litra a), for at sikre, at konjunkturudsving

ikke fører til manglende opfyldelse af disse krav eller bringer investeringsselskabernes mulighed for at

afvikle eller indstille aktiviteter på en velordnet måde i fare.

De kompetente myndigheder kontrollerer om nødvendigt det kapitalgrundlagsniveau, som de

enkelte investeringsselskaber, der ikke opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke ind-

byrdes forbundne investeringsselskaber i artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2019/2033, har fastsat

i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1, og meddeler, hvis det er relevant, det berørte

investeringsselskab konklusionerne af denne kontrol, herunder en eventuel forventning om tilpasning af

det kapitalgrundlagsniveau, der er fastsat i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1. En sådan

meddelelse skal indeholde en dato fastsat af den kompetente myndighed for, hvornår tilpasningen senest

skal være fuldført.

Artikel 42

Særlige likviditetskrav

1. De kompetente myndigheder pålægger kun de i dette direktivs artikel 39, stk. 2, litra k), omhand-

lede særlige likviditetskrav, hvis de på grundlag af kontrollen ifølge dette direktivs artikel 36 og 37

konkluderer, at investeringsselskaber, der ikke opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke

indbyrdes forbundne investeringsselskaber i artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2019/2033, eller som

opfylder betingelserne i artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2019/2033, men som ikke er undtaget fra

likviditetskravet i overensstemmelse med artikel 43, stk. 1, i forordning (EU) 2019/2033, befinder sig i en

af følgende situationer:

a) Investeringsselskabet er eksponeret mod likviditetsrisiko eller elementer af likviditetsrisiko, som

er væsentlig og ikke er dækket eller ikke er tilstrækkeligt dækket af likviditetskravet i femte del i

forordning (EU) 2019/2033.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

195

Investeringsselskabet opfylder ikke de i dette direktivs artikel 24 og 26 omhandlede krav, og

andre administrative foranstaltninger vil sandsynligvis ikke forbedre ordningerne, processerne,

mekanismerne og strategierne tilstrækkeligt inden for et passende tidsrum.

2. Med henblik på denne artikels stk. 1, litra a), betragtes likviditetsrisiko eller elementer af likviditets-

risiko kun som ikke dækket eller ikke tilstrækkeligt dækket af likviditetskravet i femte del i forordning

(EU) 2019/2033, hvis den likviditet, der af den kompetente myndighed anses for tilstrækkelig efter

tilsynskontrollen af den vurdering, som investeringsselskaber har foretaget i overensstemmelse med dette

direktivs artikel 24, stk. 1, med hensyn til størrelse og type ligger over likviditetskravet til investeringssel-

skabet i femte del i forordning (EU) 2019/2033.

De kompetente myndigheder fastsætter niveauet for det særlige likviditetskrav, jf. dette direktivs

artikel 39, stk. 2, litra k), som forskellen mellem den likviditet, der anses for tilstrækkelig i henhold til stk.

2 i denne artikel, og likviditetskravet i femte del i forordning (EU) 2019/2033.

4. De kompetente myndigheder stiller krav om, at investeringsselskaber opfylder det særlige likviditets-

krav, der er omhandlet i dette direktivs artikel 39, stk. 2, litra k), med likvide aktiver som fastsat i artikel

43 i forordning (EU) 2019/2033.

5. De kompetente myndigheder begrunder skriftligt deres beslutning om at pålægge et særligt likvidi-

tetskrav, jf. artikel 39, stk. 2, litra k), ved at give en klar redegørelse for den fulde vurdering af de

elementer, der er omhandlet i stk. 1-3 i denne artikel.

6. EBA udarbejder i samråd med ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for på en

måde, der er passende i forhold til investeringsselskabers størrelse, struktur og interne organisation og til

arten, omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter, at præcisere, hvordan den likviditetsrisiko og de

elementer af likviditetsrisiko, der er omhandlet i stk. 2, skal måles.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den

26. juni 2021.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i første afsnit omhandle-

de reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.

1093/2010.

Artikel 43

Samarbejde med afviklingsmyndigheder

De kompetente myndigheder underretter de relevante afviklingsmyndigheder om ethvert krav om yderli-

gere kapitalgrundlag i henhold til nærværende direktivs artikel 39, stk. 2, litra a), for et investeringssel-

skab, der er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 2014/59/EU, og om en eventuel forventning

om tilpasning som omhandlet i nærværende direktivs artikel 41, stk. 2, for så vidt angår et sådant

investeringsselskab.

Artikel 44

Offentliggørelseskrav

Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder har beføjelser til:

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

196

at kræve, at investeringsselskaber, der ikke opfylder betingelserne for klassificering som små og

ikke indbyrdes forbundne investeringsselskaber fastsat i artikel 12, stk. 1, i forordning (EU)

2019/2033, og investeringsselskaber som omhandlet i artikel 46, stk. 2, i forordning (EU)

2019/2033 offentliggør de oplysninger, der er omhandlet i artikel 46 i nævnte forordning, mere

end én gang om året, og at fastsætte frister for denne offentliggørelse

at kræve, at investeringsselskaber, der ikke opfylder betingelserne for klassificering som små og

ikke indbyrdes forbundne investeringsselskaber fastsat i artikel 12, stk. 1, i forordning (EU)

2019/2033, og investeringsselskaber som omhandlet i artikel 46, stk. 2, i forordning (EU)

2019/2033 benytter bestemte medier og steder, navnlig investeringsselskabernes websteder, til

andre offentliggørelser end årsregnskaber

at kræve, at moderselskaber en gang om året enten i komplet form eller i form af henvisninger til

tilsvarende oplysninger offentliggør en beskrivelse af deres juridiske struktur og investeringssel-

skabskoncernens ledelsesstruktur og organisatoriske struktur i overensstemmelse med artikel 26,

stk. 1, i dette direktiv og artikel 10 i direktiv 2014/65/EU.

Artikel 45

Forpligtelse til at underrette EBA

1. De kompetente myndigheder underretter EBA om:

a) deres tilsynskontrol- og vurderingsproces, jf. artikel 36

b) den metode, som anvendes til de beslutninger, der er omhandlet i artikel 39, 40 og 41.

c) de niveauer for administrative sanktioner, som medlemsstaterne har fastsat, jf. artikel 18.

EBA videresender oplysningerne omhandlet i dette stykke til ESMA.

2. EBA vurderer i samråd med ESMA oplysningerne fra de kompetente myndigheder med henblik på at

udvikle konsekvens i tilsynskontrol- og vurderingsprocessen. EBA kan for at fuldføre sin vurdering efter

høring af ESMA anmode de kompetente myndigheder om yderligere oplysninger på en forholdsmæssig

måde og i overensstemmelse med artikel 35 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

EBA offentliggør de i stk. 1, første afsnit, litra c), omhandlede samlede oplysninger på sit websted.

EBA aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om graden af konvergens mellem medlemsstater-

nes anvendelse af dette kapitel. EBA foretager peerevalueringer i overensstemmelse med artikel 30 i

forordning (EU) nr. 1093/2010, hvis det er nødvendigt. EBA underretter ESMA om sådanne peerevalue-

ringer.

EBA og ESMA udsteder i overensstemmelse med henholdsvis artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010

og artikel 16 i forordning (EU) nr. 1095/2010, alt efter hvad der er relevant, retningslinjer til de

kompetente myndigheder med henblik på yderligere præcisering på en måde, der svarer til investerings-

selskabers størrelse, struktur og interne organisation og til arten, omfanget og kompleksiteten af deres

aktiviteter, af de fælles procedurer for og metoder til den tilsynskontrol- og vurderingsproces, der er

omhandlet i stk. 1, og af vurderingen af behandlingen af de risici, der er omhandlet i dette direktivs artikel

29.

KAPITEL 3

Tilsyn med investeringsselskabskoncerner

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

197

Afdeling 1

Tilsyn med investeringsselskabskoncerner på konsolideret niveau og tilsyn med overholdelse af

koncernkapitaltesten

Artikel 46

Fastlæggelse af koncerntilsynsførende

1. Medlemsstaterne sikrer, at hvis moderselskabet for en investeringsselskabskoncern er et moderinve-

steringsselskab i Unionen, føres tilsyn på konsolideret niveau eller tilsyn med overholdelse af koncernka-

pitaltesten af den kompetente myndighed for dette moderinvesteringsselskab i Unionen.

Medlemsstaterne sikrer, at hvis moderselskabet for et investeringsselskab er et moderinvestering-

sholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen, føres tilsyn på

konsolideret niveau eller tilsyn med overholdelse af koncernkapitaltesten af den kompetente myndighed

for dette investeringsselskab.

Medlemsstaterne sikrer, at hvis to eller flere investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i to

eller flere medlemsstater, har det samme moderinvesteringsholdingselskab i Unionen eller det samme

blandede finansielle moderholdingselskab i Unionen, føres tilsyn på konsolideret niveau eller tilsyn med

overholdelse af koncernkapitaltesten af den kompetente myndighed for det investeringsselskab, der er

meddelt tilladelse i den medlemsstat, hvor investeringsholdingselskabet eller det blandede finansielle

holdingselskab er etableret.

4. Medlemsstaterne sikrer, at hvis moderselskaber til to eller flere investeringsselskaber, der er meddelt

tilladelse i to eller flere medlemsstater, består af mere end ét investeringsholdingselskab eller blandet

finansielt holdingselskab med hovedkontorer i forskellige medlemsstater, og der er et investeringsselskab

i hver af disse medlemsstater, føres tilsyn på konsolideret niveau eller tilsyn med overholdelse af

koncernkapitaltesten af den kompetente myndighed for investeringsselskabet med den største samlede

balancesum.

Medlemsstaterne sikrer, at hvis to eller flere investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i

Unionen, har det samme investeringsholdingselskab i Unionen eller blandede finansielle holdingselskab

i Unionen som moderselskab, og ingen af disse investeringsselskaber er meddelt tilladelse i den medlems-

stat, hvor investeringsholdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab er etableret, føres

tilsyn på konsolideret niveau eller tilsyn med overholdelse af koncernkapitaltesten af den kompetente

myndighed for investeringsselskabet med den største samlede balancesum.

De kompetente myndigheder kan efter fælles aftale undlade at anvende kriterierne i stk. 3, 4 og

5, hvis det under hensyntagen til de pågældende investeringsselskaber og omfanget af deres aktiviteter i

de relevante medlemsstater ikke ville være hensigtsmæssigt at anvende dem med henblik på et effektivt

tilsyn på konsolideret niveau eller tilsyn med overholdelse af koncernkapitaltesten, og udpege en anden

kompetent myndighed til at føre tilsyn på konsolideret niveau eller at føre tilsyn med overholdelse af

koncernkapitaltesten. I så fald giver de kompetente myndigheder, inden de træffer en sådan afgørelse, mo-

derinvesteringsholdingselskabet i Unionen eller det blandede finansielle moderholdingselskab i Unionen

eller investeringsselskabet med den største samlede balancesum, alt efter hvad der er relevant, lejlighed til

at udtale sig om nævnte tilsigtede afgørelse. De kompetente myndigheder underretter Kommissionen og

EBA om en sådan afgørelse.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

198

Artikel 47

Oplysningskrav i nødsituationer

Opstår en nødsituation, herunder en situation som beskrevet i artikel 18 i forordning (EU) nr. 1093/2010

eller en situation med negativ udvikling på markederne, som potentielt kan bringe markedslikviditeten

og stabiliteten i det finansielle system i fare i en af de medlemsstater, hvor enheder i en investeringssel-

skabskoncern er meddelt tilladelse, skal den koncerntilsynsførende, der er fastlagt i henhold til dette

direktivs artikel 46, så hurtigt som praktisk muligt med forbehold af dette afsnits kapitel 1, afdeling 2,

underrette EBA, ESRB og eventuelle relevante kompetente myndigheder og meddele alle oplysninger,

der er nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver.

Artikel 48

Tilsynskollegier

Medlemsstaterne sikrer, at den koncerntilsynsførende, der er fastlagt i henhold til dette direktivs

artikel 46, om nødvendigt kan oprette tilsynskollegier for at lette udførelsen af de i denne artikel om-

handlede opgaver og sikre koordinering og samarbejde med relevante tredjelandes tilsynsmyndigheder,

navnlig hvis det er nødvendigt med henblik på anvendelse af artikel 23, stk. 1, første afsnit, litra c), og

artikel 23, stk. 2, i forordning (EU) 2019/2033 til at udveksle og ajourføre relevante oplysninger om

margenmodellen med tilsynsmyndighederne for kvalificerende centrale modparter.

2. Tilsynskollegier fastlægger rammer for den koncerntilsynsførendes, EBA�½s og de andre kompetente

myndigheders udførelse af følgende opgaver:

a) de opgaver, der er omhandlet i artikel 47

b) koordineringen af anmodninger om oplysninger, hvis det er nødvendigt for at lette tilsyn på

konsolideret niveau, jf. artikel 7 i forordning (EU) 2019/2033

c) koordineringen af anmodninger om oplysninger i tilfælde, hvor flere kompetente myndigheder

for investeringsselskaber, der er en del af samme koncern, har behov for enten at anmode den

kompetente myndighed i et clearingmedlems hjemland eller den kompetente myndighed for den

kvalificerende centrale modpart om oplysninger vedrørende den margenmodel og de parametre,

der anvendes til beregning af de relevante investeringsselskabers margenkrav

d) udveksling af oplysninger mellem alle kompetente myndigheder og med EBA i overensstemmel-

se med artikel 21 i forordning (EU) nr. 1093/2010 og med ESMA i overensstemmelse med artikel

21 i forordning (EU) nr. 1095/2010

e) opnåelse af enighed om frivillig delegering af opgaver og ansvar mellem kompetente myndighe-

der, hvis det er relevant

f) forøgelse af effektiviteten af tilsyn ved at søge at undgå unødvendig gentagelse af tilsynskrav.

3. Der kan også, hvis det er relevant, oprettes tilsynskollegier, hvis datterselskaber i en investeringssel-

skabskoncern, hvis moderskab er et investeringsselskab i Unionen, et moderinvesteringsholdingselskab i

Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen, er beliggende i et tredjeland.

4. EBA deltager i overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) nr. 1093/2010 i tilsynskollegiers

møder.

5. Følgende myndigheder er medlemmer af tilsynskollegier:

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

199

de kompetente myndigheder, som er ansvarlige for at føre tilsyn med datterselskaber i en inve-

steringsselskabskoncern, hvis moderselskab er et investeringsselskab i Unionen, et moderinveste-

ringsholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen

tredjelandes tilsynsmyndigheder, hvis det er relevant, med forbehold af fortrolighedskrav, der

efter alle de kompetente myndigheders opfattelse svarer til kravene i dette afsnits kapitel 1,

afdeling 2.

6. Den koncerntilsynsførende, der er fastlagt i henhold til artikel 46, varetager formandsposten på mø-

der i tilsynskollegiet og træffer beslutninger. Nævnte koncerntilsynsførende holder forud for afholdelsen

af møder alle medlemmerne af tilsynskollegiet fuldt underrettet om de vigtigste emner, der skal drøftes,

og de aktiviteter, der skal overvejes. Den koncerntilsynsførende holder også rettidigt alle medlemmer af

tilsynskollegiet fuldt underrettet om de beslutninger, der vedtages på nævnte møder, eller de foranstaltnin-

ger, der gennemføres.

Den koncerntilsynsførende tager hensyn til relevansen af den tilsynsaktivitet, der skal planlægges eller

koordineres af de myndigheder, som er omhandlet i stk. 5, når der vedtages beslutninger.

Oprettelse af tilsynskollegier og deres virkemåde formaliseres ved skriftlige bestemmelser.

7. I tilfælde af uenighed i en beslutning, som den koncerntilsynsførende har truffet om tilsynskollegiers

virkemåde, kan enhver berørt kompetent myndighed indbringe sagen for EBA og anmode om EBA�½s

bistand i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

EBA kan også på eget initiativ i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU)

nr. 1093/2010 bistå de kompetente myndigheder i tilfælde af uenighed om tilsynskollegiers virkemåde

som omhandlet i nærværende artikel.

8. EBA udarbejder i samråd med ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for yderlige-

re at præcisere, på hvilke betingelser tilsynskollegier skal udføre de opgaver, der er omhandlet i stk. 1.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den

26. juni 2021.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i første afsnit omhandle-

de reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.

1093/2010.

Artikel 49

Samarbejdskrav

Medlemsstaterne sikrer, at den koncerntilsynsførende og de kompetente myndigheder, der er om-

handlet i artikel 48, stk. 5, giver hinanden alle relevante oplysninger som krævet, herunder følgende:

a) angivelse af investeringsselskabskoncerners juridiske struktur og ledelsesstruktur, herunder

organisationsstruktur, omfattende alle regulerede og ikkeregulerede enheder, ikkeregulerede

datterselskaber samt moderselskaberne og af de kompetente myndigheder for de regulerede

enheder i investeringsselskabskoncerner

b) procedurer for indsamling af oplysninger fra investeringsselskaberne i en investeringsselskabs-

koncern og procedurer for kontrol af disse oplysninger

c) en eventuel negativ udvikling i investeringsselskaberne eller i andre enheder i en investeringssel-

skabskoncern, som kan påvirke disse investeringsselskaber i alvorlig grad

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

200

eventuelle væsentlige sanktioner og ekstraordinære foranstaltninger, som de kompetente myndig-

heder har pålagt eller truffet i overensstemmelse med nationale bestemmelser til gennemførelse

af dette direktiv

pålæggelse af specifikke kapitalgrundlagskrav i henhold til dette direktivs artikel 39.

De kompetente myndigheder og den koncerntilsynsførende kan indbringe spørgsmål for EBA, jf.

artikel 19, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1093/2010, hvis relevante oplysninger ikke er blevet meddelt i

henhold til stk. 1 uden unødigt ophold, eller hvis en anmodning om samarbejde, navnlig om udveksling af

relevante oplysninger, er blevet afvist eller ikke er besvaret inden for en rimelig frist.

EBA kan i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1093/2010 og på

eget initiativ bistå de kompetente myndigheder med at udvikle konsekvente samarbejdsformer.

Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder hører hinanden om følgende, inden de

vedtager en afgørelse, som kan få indflydelse på andre kompetente myndigheders tilsynsopgaver:

a) ændringer i aktionær-, organisations- eller ledelsesstrukturen i investeringsselskaber i en investe-

ringsselskabskoncern, som kræver de kompetente myndigheders godkendelse eller tilladelse

b) væsentlige sanktioner, som de kompetente myndigheder har pålagt investeringsselskaber, eller

eventuelle andre ekstraordinære foranstaltninger, som disse myndigheder har truffet, og

c) særlige kapitalgrundlagskrav pålagt i henhold til artikel 39.

4. Den koncerntilsynsførende høres, hvis de kompetente myndigheder skal pålægge væsentlige sanktio-

ner eller træffe eventuelle andre ekstraordinære foranstaltninger som omhandlet i stk. 3, litra b).

5. Uanset stk. 3 er en kompetent myndighed ikke forpligtet til at høre andre kompetente myndigheder

i nødsituationer, eller hvis en sådan høring kan bringe effektiviteten af dens afgørelser i fare, og i så fald

underretter den kompetente myndighed uden ophold de andre berørte kompetente myndigheder om denne

beslutning om at undlade at foretage en høring.

Artikel 50

Verifikation af oplysninger vedrørende enheder beliggende i andre medlemsstater

1. Medlemsstaterne sikrer, at hvis en kompetent myndighed i en medlemsstat har behov for at verificere

oplysninger om investeringsselskaber, investeringsholdingselskaber, blandede finansielle holdingselska-

ber, finansieringsinstitutter, accessoriske servicevirksomheder, blandede holdingselskaber eller dattersel-

skaber, der er beliggende i en anden medlemsstat, herunder datterselskaber, som er forsikringsselskaber,

og fremsætter en anmodning herom, foretager de relevante kompetente myndigheder i denne anden

medlemsstat denne verifikation i overensstemmelse med stk. 2.

2. De kompetente myndigheder, som har modtaget en anmodning i henhold til stk. 1, skal gøre et af

følgende:

a) selv foretage verifikationen inden for rammerne af deres beføjelser

b) lade de kompetente myndigheder, der har fremsat anmodningen, foretage verifikationen

c) anmode en revisor eller anden sagkyndig om at foretage verifikationen upartisk og straks rappor-

tere resultaterne.

De kompetente myndigheder, der har fremsat anmodningen, kan med henblik på litra a) og c) deltage i

verifikationen.

Afdeling 2

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

201

Investeringsholdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber og blandede holdingselskaber

Artikel 51

Inddragelse af holdingselskaber i tilsyn med overholdelse af koncernkapitaltesten

Medlemsstaterne sikrer, at investeringsholdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber inddra-

ges i tilsynet med overholdelse af koncernkapitaltesten.

Artikel 52

Ledelsens kvalifikationer

Medlemsstaterne stiller krav om, at medlemmerne af ledelsesorganet i et investeringsholdingselskab eller

et blandet finansielt holdingselskab har et tilstrækkeligt godt omdømme og besidder tilstrækkelig viden,

faglig kompetence og erfaring til effektivt at kunne udføre deres opgaver, idet der tages hensyn til et

investeringsholdingselskabs eller et blandet finansielt holdingselskabs særlige rolle.

Artikel 53

Holdingselskaber med blandede aktiviteter

1. Medlemsstaterne fastsætter, at hvis moderselskabet til et investeringsselskab er et blandet holdingsel-

skab, kan de kompetente myndigheder, som er ansvarlige for at føre tilsyn med investeringsselskabet:

a) stille krav om, at det blandede holdingselskab giver dem alle oplysninger, som kan være

relevante for tilsynet med nævnte investeringsselskab

b) føre tilsyn med transaktioner mellem investeringsselskabet og det blandede holdingselskab og

sidstnævntes datterselskaber og stille krav om, at investeringsselskabet råder over passende

risikostyringsprocedurer og interne kontrolmekanismer, herunder forsvarlige rapporterings- og

regnskabsprocedurer, med henblik på at identificere, opgøre, overvåge og kontrollere sådanne

transaktioner.

2. Medlemsstaterne fastsætter, at deres kompetente myndigheder kan foretage eller kan lade eksterne

tilsynsførende foretage kontrol på stedet af de oplysninger, der er modtaget fra blandede holdingselskaber

og deres datterselskaber.

Artikel 54

Sanktioner

I overensstemmelse med dette afsnits kapitel 2, afdeling 3, sikrer medlemsstaterne, at administrative

sanktioner eller andre administrative foranstaltninger, der har til formål at bringe overtrædelser af de

love og administrative bestemmelser, der gennemfører dette direktiv, til ophør eller at afhjælpe eller at

gøre noget ved årsagerne til sådanne overtrædelser, kan pålægges investeringsholdingselskaber, blandede

finansielle holdingselskaber og blandede holdingselskaber eller deres reelle ledere.

Artikel 55

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

202

Vurdering af tredjelandes tilsyn og andre tilsynsmetoder

1. Medlemsstaterne sikrer, at hvis to eller flere investeringsselskaber, der er datterselskaber af samme

moderselskab, som har hovedkontor i et tredjeland, ikke er underlagt effektivt tilsyn på koncernniveau,

vurderer den kompetente myndighed, om investeringsselskaberne er underlagt tilsyn af tredjelandets

tilsynsmyndighed svarende til det tilsyn, som er omhandlet i dette direktiv og første del i forordning (EU)

2019/2033.

2. Hvis konklusionen af den i denne artikels stk. 1 omhandlede vurdering er, at et sådant tilsvarende

tilsyn ikke finder anvendelse, åbner medlemsstaterne mulighed for passende tilsynsmetoder, som opfyl-

der målene med tilsyn i overensstemmelse med artikel 7 eller 8 i forordning (EU) 2019/2033. Den

kompetente myndighed, der ville være den koncerntilsynsførende, hvis moderselskabet var etableret

i Unionen, træffer beslutning om disse tilsynsmetoder efter høring af de øvrige berørte kompetente

myndigheder. Eventuelle foranstaltninger truffet i henhold til dette stykke indberettes til de øvrige berørte

kompetente myndigheder, EBA og Kommissionen.

Den kompetente myndighed, der ville være den koncerntilsynsførende, hvis moderselskabet var

etableret i Unionen, kan navnlig stille krav om etablering af et investeringsholdingselskab eller blandet

finansielt holdingselskab i Unionen og anvende artikel 7 eller 8 i forordning (EU) 2019/2033 på dette

investeringsholdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab.

Artikel 56

Samarbejde med tredjelandes tilsynsmyndigheder

Kommissionen kan enten efter anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ forelægge henstillin-

ger til Rådet om forhandling af aftaler med et eller flere tredjelande vedrørende måder at føre tilsyn med

følgende investeringsselskabers overholdelse af koncernkapitaltesten på:

a) investeringsselskaber, hvis moderselskab har hovedkontor i et tredjeland

b) investeringsselskaber beliggende i tredjelande, hvis moderselskab har hovedkontor i Unionen.

AFSNIT V

DE KOMPETENTE MYNDIGHEDERS OFFENTLIGGØRELSER

Artikel 57

Offentliggørelseskrav

1. De kompetente myndigheder offentliggør samtlige følgende oplysninger:

a) ordlyden af de love, administrative bestemmelser og generelle retningslinjer, der er vedtaget i

deres medlemsstat i henhold til dette direktiv

b) den måde, hvorpå de i dette direktiv og forordning (EU) 2019/2033 disponible valgmuligheder

og skøn udøves

c) de generelle kriterier og metoder, som de benytter i forbindelse med den tilsynskontrol og

vurdering, der er omhandlet i dette direktivs artikel 36

d) samlede statistiske data om centrale aspekter af gennemførelsen af dette direktiv og forordning

(EU) 2019/2033 i deres medlemsstat, herunder antallet og arten af tilsynsforanstaltninger, der

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

203

er truffet i overensstemmelse med dette direktivs artikel 39, stk. 2, litra a), og af administrative

sanktioner, der er pålagt i overensstemmelse med dette direktivs artikel 18.

2. De oplysninger, der offentliggøres i overensstemmelse med stk. 1, skal være tilstrækkeligt omfatten-

de og præcise til at muliggøre en meningsfuld sammenligning af anvendelsen af stk. 1, litra b), c) og d),

foretaget af de kompetente myndigheder i de forskellige medlemsstater.

3. Offentliggørelsen af oplysninger skal finde sted i et fælles format og regelmæssigt ajourføres. De skal

være tilgængelige på et enkelt elektronisk sted.

EBA udarbejder i samråd med ESMA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder

med henblik på at fastlægge format, struktur, indholdsfortegnelser og årlig offentliggørelsesdato for de

oplysninger, der er nævnt i stk. 1.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige

tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

EBA forelægger senest den 26. juni 2021 Kommissionen de i stk. 4 omhandlede udkast til

gennemførelsesmæssige tekniske standarder.

AFSNIT VI

DELEGEREDE RETSAKTER

Artikel 58

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte

betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 2, artikel 29, stk. 4, og artikel 36, stk.

4, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 25. december 2019.

3. Den i artikel 3, stk. 2, artikel 29, stk. 4, og artikel 36, stk. 4, omhandlede delegation af beføjelser kan

til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer

delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen

efter offentliggørelsen af afgørelsen i

Den Europæiske Unions Tidende

eller på et senere tidspunkt, der

angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver

enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016

om bedre lovgivning.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og

Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3, stk. 2, artikel 29, stk. 4, og artikel 36, stk. 4,

træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist

på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis

Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

204

de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets

initiativ.

AFSNIT VII

ÆNDRINGER AF ANDRE DIREKTIVER

Artikel 59

Ændring af direktiv 2002/87/EF

Artikel 2, nr. 7), i direktiv 2002/87/EF affattes således:

»7) »sektorregler«: EU-retsakter vedrørende tilsyn med regulerede enheder, navnlig Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (*1) og (EU) 2019/2033 (*2) og Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF, 2013/36/EU (*3), 2014/65/EU (*4) og (EU)

2019/2033 (*5).

(*1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med

investeringsselskaber

(*2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med

investeringsselskaber

(*3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med

investeringsselskaber

(*4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med

investeringsselskaber

(*5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med

investeringsselskaber

Artikel 60

Ændring af direktiv 2009/65/EF

Artikel 7, stk. 1, litra a), nr. iii), i direktiv 2009/65/EF affattes således:

»iii) uanset det beløb, der følger af disse krav, må administrationsselskabets kapitalgrundlag på intet

tidspunkt være mindre end det beløb, der er fastsat i artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2019/2033 (6).

(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn

med investeringsselskaber

Artikel 61

Ændring af direktiv 2011/61/EU

Artikel 9, stk. 5, i direktiv 2011/61/EU affattes således:

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

205

»5. Uanset stk. 3 må FAIF�½ens kapitalgrundlag aldrig være mindre end det beløb, som er anført i artikel

13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning EU 2019/2033 (*7).

(*7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med

investeringsselskaber

Artikel 62

Ændringer af direktiv 2013/36/EU

Direktiv 2013/36/EU ændres således:

1) Titlen affattes således:

»Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udø-

ve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter, om ændring af direktiv

2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF«.

Artikel 1 affattes således:

»Artikel 1

Genstand

Dette direktiv fastsætter regler vedrørende:

a) adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut

b) de kompetente myndigheders tilsynsbeføjelser og ‐redskaber til udøvelse af tilsyn med

kreditinstitutter

c) de kompetente myndigheders tilsyn med kreditinstitutter på en måde, som er forenelig med

de regler, der er fastsat i forordning (EU) nr. 575/2013

d) offentliggørelseskrav til de kompetente myndigheder på området for regulering af og tilsyn

med kreditinstitutter.«

3) I artikel 2 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 2 og 3 udgår.

b) I stk. 5 udgår nr. 1).

c) Stk. 6 affattes således:

»6. De enheder, som er omhandlet i nærværende artikels stk. 5, nr. 3)-24), betragtes som

finansieringsinstitutter i forbindelse med artikel 34 og afsnit VII, kapitel 3.«

4) I artikel 3, stk. 1, udgår nr. 4).

5) Artikel 5 affattes således:

»Artikel 5

Samordning inden for medlemsstaterne

Medlemsstater med mere end én myndighed, der er beføjet til at udøve tilsyn med kreditinstitutter

og finansieringsinstitutter, træffer de fornødne foranstaltninger for at sørge for samordning mellem

sådanne myndigheder.«

6) Følgende artikel indsættes:

»Artikel 8a

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

206

Specifikke krav til meddelelse af tilladelse til de kreditinstitutter, der er omhandlet i artikel 4, stk.

1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013

1. Medlemsstaterne stiller krav om, at de virksomheder, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra

b), i forordning (EU) nr. 575/2013, og som allerede er meddelt tilladelse i henhold til afsnit II i direktiv

2014/65/EU, indgiver en ansøgning om tilladelse i henhold til artikel 8 senest på den dato, hvor en af

følgende situationer indtræffer:

a) gennemsnittet af de samlede månedlige aktiver beregnet over en periode på 12 på hinanden

følgende måneder udgør eller overstiger 30 mia. EUR, eller

b) gennemsnittet af de samlede månedlige aktiver beregnet over en periode på 12 på hinanden

følgende måneder er mindre end 30 mia. EUR, og virksomheden er en del af en koncern, hvor

den samlede værdi af de konsoliderede aktiver i alle koncernens virksomheder, der enkeltvis har

samlede aktiver på under 30 mia. EUR, og som udfører aktiviteter som omhandlet i afsnit A,

punkt 3) og 6), i bilag I til direktiv 2014/65/EU, udgør eller overstiger 30 mia. EUR, begge

beregnet som et gennemsnit over en periode på 12 på hinanden følgende måneder.

2. De i nærværende artikels stk. 1 omhandlede virksomheder kan fortsat udføre de i artikel 4, stk. 1,

nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede aktiviteter, indtil de meddeles den tilladelse,

der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1.

Uanset nærværende artikels stk. 1 skal de i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning

(EU) nr. 575/2013 omhandlede virksomheder, som den 24. december 2019 udøver virksomhed som

investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i henhold til direktiv 2014/65/EU, ansøge om tilladelse i

henhold til nærværende direktivs artikel 8 senest den 27. december 2020.

Hvis en kompetent myndighed efter at have modtaget oplysningerne i overensstemmelse med

artikel 95a i direktiv 2014/65/EU beslutter, at en virksomhed skal meddeles tilladelse som kreditinsti-

tut i overensstemmelse med nærværende direktivs artikel 8, underretter den virksomheden og den

kompetente myndighed som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26), i direktiv 2014/65/EU og overtager

proceduren for meddelelse af tilladelse fra datoen for denne underretning.

I tilfælde af fornyet meddelelse af tilladelse sikrer den kompetente myndighed, der meddeler

tilladelse, at processen er så strømlinet som muligt, og at oplysninger fra eksisterende tilladelser tages i

betragtning.

6. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:

a) hvilke oplysninger virksomheder skal give de kompetente myndigheder i en ansøgning om

tilladelse, herunder driftsplanen omhandlet i artikel 10

b) hvilken metode der skal anvendes til at beregne de i stk. 1 omhandlede tærskler.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i første afsnit, litra

a) og b), omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i

forordning (EU) nr. 1093/2010.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den

26. december 2020.«

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

207

I artikel 18 indsættes følgende litra:

»aa) udelukkende anvender sin tilladelse til at udøve de i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i

forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede aktiviteter og i en periode på fem på hinanden

følgende år har gennemsnitlige samlede aktiver, der ligger under de i nævnte artikel

fastsatte tærskler«.

I artikel 20 foretages følgende ændringer:

Stk. 2 affattes således:

»2. EBA offentliggør på sit websted og ajourfører mindst en gang om året en liste over

navne på alle kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse.«

Følgende stykke indsættes:

»3a. Den i denne artikels stk. 2 omhandlede liste skal indeholde navnene på de virksom-

heder, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013,

og skal identificere disse kreditinstitutter som sådanne. Listen skal også angive eventuelle

ændringer i forhold til den tidligere udgave af listen.«

Artikel 21b, stk. 5, affattes således:

»5. I denne artikel gælder følgende:

Den samlede værdi af en tredjelandskoncerns aktiver i Unionen er summen af følgende:

den samlede værdi af aktiver tilhørende hvert af tredjelandskoncernens institutter

i Unionen ifølge dens konsoliderede balance eller det beløb, der følger af deres

enkelte balancer, hvis et instituts balance ikke er konsolideret, og

ii)

den samlede værdi af aktiver tilhørende hver af tredjelandskoncernens filialer, som

er meddelt tilladelse i Unionen i henhold til dette direktiv, Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 (*8) eller direktiv 2014/65/EU.

Betegnelsen »institut« omfatter også investeringsselskaber.

(*8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder

for finansielle instrumenter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af

12.6.2014, s. 84).«"

Afsnit IV udgår.

Artikel 51, stk. 1, første afsnit, affattes således:

»1. De kompetente myndigheder i et værtsland kan fremsætte anmodning til den konsolide-

rende tilsynsmyndighed i de tilfælde, hvor artikel 112, stk. 1, finder anvendelse, eller til de

kompetente myndigheder i hjemlandet om, at en filial af et kreditinstitut skal betragtes som

væsentlig.«

10)

11)

12)

Artikel 53, stk. 2, affattes således:

»2. Stk. 1 må ikke forhindre de kompetente myndigheder i at udveksle oplysninger indbyrdes

eller videregive oplysninger til ESRB, EBA eller Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Euro-

pæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) (ESMA), som er oprettet ved Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (*9), i overensstemmelse med dette direktiv,

forordning (EU) nr. 575/2013, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 (*10),

artikel 15 i forordning (EU) nr. 1092/2010, artikel 31, 35 og 36 i forordning (EU) nr. 1093/2010

samt artikel 31 og 36 i forordning (EU) nr. 1095/2010, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

208

(EU) 2019/2033 (*11) og andre direktiver gældende for kreditinstitutter. Disse oplysninger er

undergivet stk. 1.

(*9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om

oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsyns-

myndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens

afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84)."

(*10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om

tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010,

(EU) nr. 575/2013, (EU) nr. 600/2014 og (EU) nr. 806/2014 (EUT L 314 af 5.12.2019, s. 1)."

(*11) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsyn

med investeringsselskaber og om ændring af direktiv 2002/87/EF, 2009/65/EF, 2011/61/EU,

2013/36/EU, 2014/59/EU og 2014/65/EU (EUT L 314 af 5.12.2019, s. 64).«"

13)

I artikel 66, stk. 1, indsættes følgende litra:

»aa) udøvelse af mindst én af de i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013

omhandlede aktiviteter og opfyldelse af den i nævnte artikel angivne tærskel uden at være

meddelt tilladelse som kreditinstitut«.

Artikel 76, stk. 5, sjette afsnit, udgår.

Artikel 86, stk. 11, affattes således:

»11. De kompetente myndigheder sikrer, at institutter råder over planer for genoprettelse af

likviditeten med passende strategier og gennemførelsesforanstaltninger til håndtering af eventu-

elle likviditetsmangler, herunder i forbindelse med filialer etableret i en anden medlemsstat. De

kompetente myndigheder sikrer, at disse planer afprøves af institutterne mindst en gang om

året, ajourføres på grundlag af resultatet af de alternative scenarier, jf. stk. 8, samt indberettes

til og godkendes af den øverste ledelse, så de interne politikker og processer kan tilpasses i

overensstemmelse hermed. Institutterne tager på forhånd nødvendige operationelle skridt for at

sikre, at planerne for genoprettelse af likviditeten straks kan gennemføres. Disse operationelle

skridt skal omfatte besiddelse af sikkerhed, som straks er til rådighed med henblik på central-

bankfinansiering. Dette omfatter besiddelse af sikkerhed i en anden medlemsstats valuta, hvis

det er nødvendigt, eller et tredjelands valuta, som de pågældende institutter har eksponeringer

over for, og hvis det er operationelt nødvendigt på et værtslands eller tredjelands område, hvis

valuta institutterne er eksponeret over for.«

16)

17)

Artikel 110, stk. 2, udgår.

Artikel 111 affattes således:

»Artikel 111

Fastlæggelse af den konsoliderende tilsynsmyndighed

1. Hvis moderselskabet er et moderkreditinstitut i en medlemsstat eller et moderkreditinstitut

i Unionen, udøves tilsyn på konsolideret niveau af den kompetente myndighed, der fører tilsyn

med dette moderkreditinstitut i en medlemsstat eller dette moderkreditinstitut i Unionen på

individuelt niveau.

14)

15)

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

209

Hvis et moderselskab er et moderinvesteringsselskab i en medlemsstat eller et moderinveste-

ringsselskab i Unionen, og hvis ingen af dets datterselskaber er et kreditinstitut, udøves tilsyn på

konsolideret niveau af den kompetente myndighed, der fører tilsyn med dette moderinvesterings-

selskab i medlemsstaten eller med moderinvesteringsselskabet i Unionen på individuelt niveau.

Hvis moderselskabet er et moderinvesteringsselskab i en medlemsstat eller et moderinvesterings-

selskab i Unionen, og mindst ét af dets datterselskaber er et kreditinstitut, udøves tilsyn på

konsolideret niveau af den kompetente myndighed for kreditinstituttet eller, hvis der er flere

kreditinstitutter, af den kompetente myndighed for kreditinstituttet med den største samlede

balancesum.

Hvis et kreditinstituts eller et investeringsselskabs moderselskab er et finansielt moder-

holdingselskab i en medlemsstat, et blandet finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat,

et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i

Unionen, udøves tilsyn på konsolideret niveau af den kompetente myndighed, der fører tilsyn

med kreditinstituttet eller investeringsselskabet på individuelt niveau.

3. Hvis to eller flere kreditinstitutter eller investeringsselskaber, som har tilladelse i Unionen,

har samme finansielle moderholdingselskab i en medlemsstat, blandede finansielle moderhol-

dingselskab i en medlemsstat, finansielle moderholdingselskab i Unionen eller blandede finan-

sielle moderholdingselskab i Unionen, udøves tilsyn på konsolideret niveau af:

a) den kompetente myndighed for kreditinstituttet, hvis der kun er ét kreditinstitut i koncernen

b) den kompetente myndighed for kreditinstituttet med den største samlede balancesum, hvis der

er flere kreditinstitutter i koncernen

c) den kompetente myndighed for investeringsselskabet med den største samlede balancesum,

hvis koncernen ikke omfatter nogen kreditinstitutter.

Hvis konsolidering er påkrævet i henhold til artikel 18, stk. 3 eller 6, i forordning

(EU) nr. 575/2013, udøves tilsyn på konsolideret niveau af den kompetente myndighed for

kreditinstituttet med den største samlede balancesum eller, hvis koncernen ikke omfatter nogen

kreditinstitutter, af den kompetente myndighed for investeringsselskabet med den største samle-

de balancesum.

5. Uanset stk. 1, tredje afsnit, stk. 3, litra b), og stk. 4 er den konsoliderende tilsynsmyndighed,

såfremt en kompetent myndighed fører tilsyn på individuelt niveau med mere end ét kreditinsti-

tut i en koncern, den kompetente myndighed, som fører tilsyn på individuelt niveau med et eller

flere kreditinstitutter i koncernen, hvis den samlede balancesum for disse kreditinstitutter, som er

underlagt tilsyn, er højere end den samlede balancesum for de kreditinstitutter, som enhver anden

kompetent myndighed fører tilsyn med på individuelt niveau.

Uanset stk. 3, litra c), er den konsoliderende tilsynsmyndighed, såfremt en kompetent myndig-

hed fører tilsyn på individuelt niveau med mere end ét investeringsselskab inden for samme

koncern, den kompetente myndighed, som fører tilsyn på individuelt niveau med et eller flere

investeringsselskaber inden for koncernen med den højeste balancesum i alt.

6. I særlige tilfælde kan de kompetente myndigheder efter fælles aftale undlade at anvende

kriterierne i stk. 1, 3 og 4 og udpege en anden kompetent myndighed til at udøve tilsyn på

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

210

konsolideret niveau, hvis det vil være uhensigtsmæssigt at anvende kriterierne anført heri under

hensyntagen til de berørte kreditinstitutter eller investeringsselskaber og den relative betydning

af deres aktiviteter i de pågældende medlemsstater eller behovet for at sikre kontinuitet i den

samme kompetente myndigheds tilsyn på konsolideret niveau. I så fald har moderinstituttet

i Unionen, det finansielle moderholdingselskab i Unionen, det blandede finansielle moderhol-

dingselskab i Unionen eller kreditinstituttet eller investeringsselskabet med den største samlede

balancesum, alt efter hvad der er relevant, ret til at blive hørt, inden de kompetente myndigheder

træffer en beslutning.

7. De kompetente myndigheder underretter uden ophold Kommissionen og EBA om enhver

aftale, der falder ind under stk. 6.«

18)

Artikel 114, stk. 1, første afsnit, affattes således:

»1. Hvis en nødsituation opstår, herunder en situation som beskrevet i artikel 18 i forordning

(EU) nr. 1093/2010 eller en situation med en negativ udvikling på markederne, som potentielt

kan bringe markedslikviditeten og stabiliteten i det finansielle system i fare i en af de med-

lemsstater, hvor enheder i en koncern er meddelt tilladelse, eller hvor væsentlige filialer som

omhandlet i artikel 51 er etableret, underretter den konsoliderende tilsynsmyndighed så hurtigt

som praktisk muligt, med forbehold af afsnit VII, kapitel 1, afdeling 2, i nærværende direktiv og

i givet fald afsnit IV, kapitel 1, afdeling 2, i direktiv (EU) 2019/2033, EBA og de i artikel 58, stk.

4, og artikel 59 omhandlede myndigheder og meddeler dem alle oplysninger, der er nødvendige

for, at de kan udføre deres opgaver. Disse forpligtelser finder anvendelse på alle kompetente

myndigheder.«

I artikel 116 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 2 affattes således:

»2.

De kompetente myndigheder, der deltager i tilsynskollegierne, og EBA arbejder

tæt sammen. Fortrolighedskravene i afsnit VII, kapitel 1, afdeling II, i dette direktiv og i

givet fald afsnit IV, kapitel 1, afdeling 2, i direktiv (EU) 2019/2033 må ikke forhindre de

kompetente myndigheder i at udveksle fortrolige oplysninger inden for tilsynskollegier. Op-

rettelse af tilsynskollegier og deres virkemåde må ikke berøre de kompetente myndigheders

rettigheder og ansvar i henhold til dette direktiv og forordning (EU) nr. 575/2013.«

Stk. 6, første afsnit, affattes således:

»6. De kompetente myndigheder med ansvar for tilsyn med datterselskaber af et mode-

rinstitut i Unionen, et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt

moderholdingselskab i Unionen og de kompetente myndigheder i et værtsland, hvor væ-

sentlige filialer som omhandlet i artikel 51 er etableret, samt om nødvendigt ESCB-cen-

tralbanker og tredjelandes tilsynsmyndigheder, hvis det er relevant og med forbehold af

fortrolighedskrav, der efter alle de kompetente myndigheders opfattelse svarer til kravene i

afsnit VII, kapitel 1, afdeling II, i dette direktiv og i givet fald afsnit IV, kapitel 1, afdeling

2, i direktiv (EU) 2019/2033, kan deltage i tilsynskollegier.«

Stk. 9, første afsnit, affattes således:

»9. Den konsoliderende tilsynsmyndighed underretter med forbehold af fortrolighedskra-

vene i afsnit VII, kapitel 1, afdeling II, i dette direktiv og i givet fald afsnit IV, kapitel

1, afdeling 2, i direktiv (EU) 2019/2033 EBA om tilsynskollegiets aktiviteter, herunder i

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

211

nødsituationer, og meddeler EBA alle oplysninger, der er af særlig relevans med henblik på

tilsynskonvergens.«

20)

Artikel 125, stk. 2, affattes således:

»2. Oplysninger, der modtages inden for rammerne af tilsyn på konsolideret niveau, herunder

navnlig enhver udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder i henhold til dette

direktiv, er underlagt krav om tavshedspligt, der mindst svarer til de krav, som er omhandlet i

artikel 53, stk. 1, i dette direktiv for kreditinstitutter eller i henhold til artikel 15 i direktiv (EU)

2019/2033.«

21)

22)

23)

24)

Artikel 128, stk. 5, udgår.

Artikel 129, stk. 2, 3 og 4, udgår.

Artikel 130, stk. 2, 3 og 4, udgår.

Artikel 143, stk. 1, litra d), affattes således:

»d) uden at dette berører bestemmelserne i afsnit VII, kapitel 1, afdeling II, i nærværende

direktiv eller i givet fald bestemmelserne i afsnit IV, kapitel 1, afdeling 2, i direktiv (EU)

2019/2033, de samlede statistiske data om centrale aspekter af gennemførelsen af ramme-

bestemmelserne for forsigtighedstilsyn i de enkelte medlemsstater, herunder antallet og

arten af tilsynsforanstaltninger, der træffes i overensstemmelse med nærværende direktivs

artikel 102, stk. 1, litra a), og af administrative sanktioner, der pålægges i henhold til

nærværende direktivs artikel 65.«

Artikel 63

Ændringer af direktiv 2014/59/EU

Direktiv 2014/59/EU ændres således:

1) Artikel 2, stk. 1, nr. 3), affattes således:

»3) »investeringsselskab«: et investeringsselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 22), i Euro-

pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 (*12), som er underlagt startkapitalkravet

fastsat i artikel 9, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2033 (*13).

(*12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om

tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010,

(EU) nr. 575/2013, (EU) nr. 600/2014 og (EU) nr. 806/2014 (EUT L 314 af 5.12.2019, s. 1)."

(*13) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsyn

med investeringsselskaber og om ændring af direktiv 2002/87/EF, 2009/65/EF, 2011/61/EU,

2013/36/EU, 2014/59/EU og 2014/65/EU (EUT L 314 af 5.12.2019, s. 64).«"

I artikel 45 tilføjes følgende stykke:

»3. I overensstemmelse med artikel 65, stk. 4, i forordning (EU) 2019/2033 gælder henvisnin-

ger til artikel 92 i forordning (EU) nr. 575/2013 i dette direktiv for så vidt angår kapitalgrund-

lagskrav på individuelt niveau til investeringsselskaber som omhandlet i artikel 2, stk. 1, nr. 3), i

dette direktiv, som ikke er investeringsselskaber som omhandlet i artikel 1, stk. 2-5, i forordning

(EU) 2019/2033 på følgende måde:

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

212

henvisninger til artikel 92, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 575/2013 gælder for så vidt

angår det samlede kapitalprocentkrav i dette direktiv som henvisning til artikel 11, stk. 1, i

forordning (EU) 2019/2033

henvisninger til artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013 gælder for så vidt angår

samlet risikoeksponering i nærværende direktiv som henvisning til det gældende krav i

artikel 11, stk. 1, i forordning (EU) 2019/2033 ganget med 12,5.

I overensstemmelse med artikel 65 i direktiv (EU) 2019/2033 gælder henvisninger i nærværende

direktiv til artikel 104a i direktiv 2013/36/EU for så vidt angår kravet om yderligere kapital-

grundlag til investeringsselskaber, som er omhandlet i nærværende direktivs artikel 2, stk. 1, nr.

3), og som ikke er investeringsselskaber omhandlet i artikel 1, stk. 2 eller 5, i forordning (EU)

2019/2033, som en henvisning til artikel 40 i direktiv (EU) 2019/2033.«

Artikel 64

Ændringer af direktiv 2014/65/EU

Direktiv 2014/65/EU ændres således:

1) Artikel 8, litra c), affattes således:

ikke længere opfylder de betingelser, hvorpå tilladelsen blev meddelt, som f.eks. opfyldel-

se af betingelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 (*14).

(*14) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om

tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010,

(EU) nr. 575/2013, (EU) nr. 600/2014 og (EU) nr. 806/2014 (EUT L 314 af 5.12.2019, s. 64).«"

Artikel 15 affattes således:

»Artikel 15

Startkapital

Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder kun meddeler tilladelse, hvis investe-

ringsselskabet under hensyntagen til den påtænkte type investeringsservice eller ‐aktivitet har

tilstrækkelig startkapital i overensstemmelse med kravene i artikel 9 i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv (EU) 2019/2033 (*15).

(*15) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsyn

med investeringsselskaber og om ændring af direktiv 2002/87/EF, 2009/65/EF, 2011/61/EU,

2013/36/EU, 2014/59/EU og 2014/65/EU (EUT L 314 af 5.12.2019, s. 64).«"

Artikel 41 affattes således:

«Artikel 41

Meddelelse af tilladelse

1. Den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor tredjelandsselskabet har oprettet eller

agter at oprette en filial, meddeler kun tilladelse, hvis den kompetente myndighed finder det

godtgjort, at:

betingelserne i artikel 39 er opfyldt, og

tredjelandsselskabets filial vil være i stand til at overholde bestemmelserne i stk. 2 og 3.

»c)

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

213

Den kompetente myndighed underretter inden for en frist på seks måneder efter indgivelse af en

komplet ansøgning tredjelandsselskabet om, hvorvidt tilladelse er givet eller ej.

2. Den filial af tredjelandsselskabet, der meddeles tilladelse i medfør af stk. 1, skal opfylde de

forpligtelser, der er fastsat i artikel 16-20, 23, 24, 25 og 27, artikel 28, stk. 1, og artikel 30, 31 og

32 i dette direktiv og artikel 3-26 i forordning (EU) nr. 600/2014 samt foranstaltninger vedtaget

i medfør heraf, og er underlagt tilsyn fra den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor

tilladelsen er meddelt.

Medlemsstaterne må ikke pålægge filialen yderligere organisatoriske eller driftsmæssige krav på

områder, der er omfattet af dette direktiv, og må ikke behandle filialer af tredjelandsselskaber

gunstigere end selskaber i Unionen.

Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder hvert år meddeler ESMA en liste over

filialer af tredjelandsselskaber, der er aktive på deres område.

ESMA offentliggør hvert år en liste over tredjelandsfilialer, der er aktive i Unionen, herunder

navnet på de tredjelandsselskaber, som filialerne tilhører.

3. En filial af et tredjelandsselskab, der er meddelt tilladelse i medfør af stk. 1, skal hvert år til

den i stk. 2 omhandlede kompetente myndighed indberette følgende oplysninger:

størrelsen og omfanget af den service og de aktiviteter, der ydes og udøves af filialen i den

pågældende medlemsstat

for tredjelandsselskaber, der udøver den aktivitet, der er anført i bilag I, afsnit A, punkt

3), deres månedlige minimums-, gennemsnits- og maksimumseksponering mod EU-mod-

parter

for tredjelandsselskaber, der yder en eller begge af de services, der er anført i bilag I, afsnit

A, punkt 6), den samlede værdi af finansielle instrumenter hidrørende fra EU-modparter,

som der er afgivet afsætningsgaranti for, eller som er placeret på grundlag af en fast

forpligtelse inden for de foregående 12 måneder

omsætningen og den samlede værdi af aktiverne svarende til den service og de aktiviteter,

der er omhandlet i litra a)

en detaljeret beskrivelse af de investorbeskyttelsesordninger, der er til rådighed for filia-

lens kunder, herunder disse kunders rettigheder som følge af den i artikel 39, stk. 2, litra f),

omhandlede investorgarantiordning

den risikostyringspolitik og de risikostyringsordninger, som filialen anvender i forbindelse

med den service og de aktiviteter, der er omhandlet i litra a).

ledelsesordningerne, herunder personer med nøglefunktioner i forhold til filialens aktivite-

ter

eventuelle andre oplysninger, som den kompetente myndighed finder nødvendige for at

muliggøre en alsidig overvågning af filialens aktiviteter.

Efter anmodning meddeler de kompetente myndigheder ESMA følgende oplysninger:

alle tilladelser til filialer, der er meddelt tilladelse i overensstemmelse med stk. 1, og

enhver senere ændring til sådanne tilladelser

størrelsen og omfanget af den service og de aktiviteter, der ydes og udøves af filialer i den

pågældende medlemsstat

omsætningen og de samlede aktiver svarende til den service og de aktiviteter, der er

omhandlet litra b)

navnet på de tredjelandskoncerner, som filialer, der er meddelt tilladelse, tilhører.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

214

5. De i denne artikels stk. 2 omhandlede kompetente myndigheder, de kompetente myndigheder

for enheder, der er en del af den samme koncern som den, som de filialer af tredjelandsselskaber,

der er meddelt tilladelse i overensstemmelse med stk. 1, tilhører, samt ESMA og EBA samarbej-

der tæt for at sikre, at alle aktiviteter i denne koncern i Unionen er underlagt et omfattende, kon-

sekvent og effektivt tilsyn i overensstemmelse med dette direktiv, forordning (EU) nr. 575/2013,

forordning (EU) nr. 600/2014, forordning (EU) 2019/2033, direktiv 2013/36/EU og direktiv (EU)

2019/2033.

6. ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at

præcisere, hvilket format de i stk. 3 og 4 omhandlede oplysninger skal indberettes i.

ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissio-

nen senest den 26. september 2020.

Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i første afsnit

omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i

forordning (EU) nr. 1095/2010.«

Artikel 42 affattes således:

»Artikel 42

Levering af services udelukkende på kundens eget initiativ

1. Medlemsstaterne sikrer, at når en detailkunde eller en professionel kunde som omhandlet

i bilag II, afsnit II, der er etableret eller befinder sig i Unionen, udelukkende på eget initiativ

iværksætter levering af en investeringsservice eller ‐aktivitet fra et tredjelandsselskab, finder

kravet om tilladelse i artikel 39 ikke anvendelse på tredjelandsselskabets levering af denne

service eller aktivitet til denne person, herunder et forhold med specifik tilknytning til leveringen

af den pågældende service eller aktivitet.

Hvis et tredjelandsselskab, herunder gennem en enhed, der handler på dets vegne, eller som har

tætte forbindelser til dette tredjelandsselskab eller enhver anden person, der handler på denne

enheds vegne, retter henvendelse til kunder eller potentielle kunder i Unionen, betragtes det ikke

som en service, der udelukkende ydes på kundens eget initiativ, med forbehold af koncerninterne

forbindelser.

2. Et initiativ fra en kunde som omhandlet i stk. 1 giver ikke tredjelandsselskabet ret til at

markedsføre nye kategorier af investeringsprodukter eller ‐services til den pågældende kunde på

anden måde end gennem filialen, når dette er påkrævet i henhold til national ret.«

Artikel 49, stk. 1, affattes således:

»1. Medlemsstaterne stiller krav om, at regulerede markeder anvender tick size-ordninger for

aktier, depotbeviser, exchange-traded funds (EFT�½er), certifikater og andre lignende finansielle

instrumenter samt for ethvert andet finansielt instrument, for hvilket der udarbejdes regulerings-

mæssige tekniske standarder i overensstemmelse med stk. 4. Anvendelsen af tick sizes må ikke

forhindre regulerede markeder i at matche ordrer, der er store, til middelkursen for aktuelle købs-

og salgspriser.«

Artikel 81, stk. 3, litra a), affattes således:

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

215

»a)

til at kontrollere, at betingelserne for adgang til at udøve virksomhed som investeringssel-

skab er opfyldt, og til at lette tilsynet med investeringsselskabernes virksomhed, admini-

strativ og regnskabsmæssig praksis samt mekanismer til intern kontrol«.

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 95a

Overgangsbestemmelse om meddelelse af tilladelse til kreditinstitutter som defineret i artikel 4, stk.

1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013

De kompetente myndigheder underretter den kompetente myndighed, der er omhandlet i

artikel 8 i direktiv 2013/36/EU, hvis de forventede samlede aktiver i en virksomhed, som har

ansøgt om tilladelse i henhold til afsnit II i dette direktiv inden den 25. december 2019 med

henblik på at udføre de aktiviteter, der er omhandlet i afsnit A, punkt 3) og 6), i bilag I, udgør

eller overstiger 30 mia. EUR, og underretter ansøgeren herom.«

AFSNIT VIII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 65

Henvisninger til direktiv 2013/36/EU i andre EU-retsakter

For så vidt angår tilsyn med og afvikling af investeringsselskaber gælder henvisninger til direktiv

2013/36/EU i andre EU-retsakter som henvisninger til nærværende direktiv.

Artikel 66

Gennemgang

Kommissionen forelægger i tæt samarbejde med EBA og ESMA senest den 26. juni 2024 Europa-Par-

lamentet og Rådet en rapport, om nødvendigt sammen med et lovgivningsforslag, om følgende:

bestemmelserne om aflønning i dette direktiv og forordning (EU) 2019/2033 samt i direktiv

2009/65/EF og 2011/61/EU med henblik på at opnå lige vilkår for alle investeringsselskaber,

som er aktive i Unionen, herunder anvendelsen af disse bestemmelser

hensigtsmæssigheden af indberetnings- og oplysningskravene i dette direktiv og forordning (EU)

2019/2033 under hensyntagen til proportionalitetsprincippet

en vurdering, der tager hensyn til EBA�½s rapport som omhandlet i artikel 35 og til klassifikatio-

nen om bæredygtig finansiering, om, hvorvidt:

ESG-risici skal tages i betragtning i forbindelse med et investeringsselskabs interne

ledelse

ii)

ESG-risici skal tages i betragtning i forbindelse med et investeringsselskabs aflønnings-

politik

iii)

ESG-risici skal tages i betragtning i forbindelse med behandling af risici

iv)

ESG-risici skal indgå i tilsynskontrol- og vurderingsprocessen

effektiviteten af ordningerne om udveksling af oplysninger i henhold til dette direktiv

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

216

amarbejdet mellem Unionen og medlemsstaterne og tredjelande om anvendelsen af dette direk-

tiv og forordning (EU) 2019/2033

gennemførelsen af dette direktiv og forordning (EU) 2019/2033 for investeringsselskaber på

grundlag af deres juridiske struktur eller ejerskabsmodel

investeringsselskabers potentiale til at udgøre en risiko for forstyrrelse af det finansielle system

med alvorlige negative konsekvenser for det finansielle system og realøkonomien og egnede

makroprudentielle redskaber til at håndtere en sådan risiko og erstatte kravene i dette direktivs

artikel 36, stk. 1, litra d)

betingelserne for, at de kompetente myndigheder i overensstemmelse med dette direktivs artikel

5 kan anvende kravene i forordning (EU) nr. 575/2013 på investeringsselskaber.

Artikel 67

Gennemførelse

1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 26. juni 2021 de bestemmelser, der er nødvendi-

ge for at efterkomme dette direktiv. De underretter straks Kommissionen herom.

De anvender disse bestemmelser fra den 26. juni 2021. Medlemsstaterne anvender dog de bestemmelser,

der er nødvendige for at efterkomme artikel 64, nr. 5), fra den 26. marts 2020.

Disse bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved

offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for

henvisningen.

2. Fra dette direktivs ikrafttræden drager medlemsstaterne omsorg for, at Kommissionen underrettes om

ethvert forslag til retsforskrifter, som de påtænker at udstede på det af dette direktiv omfattede område, i

så god tid, at Kommissionen kan fremsætte sine bemærkninger dertil.

3. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og EBA teksten til de nationale retsforskrifter, som de

udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Hvis de dokumenter, der ledsager medlemsstaternes meddelelse om gennemførelsesforanstaltninger, ikke

er tilstrækkelige til fuldt ud at kunne vurdere gennemførelsesbestemmelsernes overholdelse af visse be-

stemmelser i dette direktiv, kan Kommissionen efter anmodning fra EBA og med henblik på udførelsen af

sine opgaver i henhold til forordning (EU) nr. 1093/2010 eller på eget initiativ pålægge medlemsstaterne

at fremlægge mere detaljerede oplysninger om gennemførelsen af disse bestemmelser og dette direktiv.

Artikel 68

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i

Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 69

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

217

Udfærdiget i Strasbourg den 27. november 2019.

På Europa-Parlamentets vegne

På Rådets vegne

D. M. SASSOLI

På Rådets vegne

Formand

T. TUPPURAINEN

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

218

10)

11)

12)

13)

14)

15)

16)

17)

18)

19)

20)

21)

22)

23)

24)

25)

26)

EUT C 378 af 19.10.2018, s. 5.

EUT C 262 af 25.7.2018, s. 35.

Europa-Parlamentets holdning af 16.4.2019 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 8.11.2019.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om

ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinsti-

tutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013,

s. 338).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og

direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske

Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010,

s. 12).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske

Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L

331 af 15.12.2010, s. 84).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af

personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L

119 af 4.5.2016, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af

personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning

(EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber og om ændring af

forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 575/2013, (EU) nr. 600/2014 og (EU) nr. 806/2014 (se side 2019/2033 i denne EUT).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for

kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF

og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringssel-

skaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF,

2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).

EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse

virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF

(EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (EFT L 243 af

11.9.2002, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning

(EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 84).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/878 af 20. maj 2019 om ændring af direktiv 2013/36/EU, for så vidt angår fritagne enheder, finansielle

holdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber, aflønning, tilsynsforanstaltninger og -beføjelser og kapitalbevaringsforanstaltninger (EUT L 150

af 7.6.2019, s. 253).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investe-

ringsselskaber i et finansielt konglomerat og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF, 79/267/EØF, 92/49/EØF, 92/96/EØF, 93/6/EØF og 93/22/EØF

samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF og 2000/12/EF (EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om

oprettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af

27.7.2012, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, om ændring af

Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 84/253/EØF (EUT L 157 af 9.6.2006, s. 87).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til

hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73).

Kommissionens henstilling 2009/384/EF af 30. april 2009 om af lønningspolitik i finanssektoren (EUT L 120 af 15.5.2009, s. 22).

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

219

Bilag 2

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2021/338

af 16. februar 2021

om ændring af direktiv 2014/65/EU, for så vidt angår oplysningskrav, produktstyring og positi-

onslofter, og af direktiv 2013/36/EU og (EU) 2019/878, for så vidt angår deres anvendelse på

investeringsvirksomheder, med henblik på at bidrage til genopretningen efter covid-19-krisen

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 53, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

efter den almindelige lovgivningsprocedure

, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Covid-19-pandemien berører i alvorlig grad mennesker, virksomheder, sundhedssystemer og med-

lemsstaternes økonomier og finansielle systemer. I sin meddelelse af 27. maj 2020 med titlen »Et vigtigt

øjeblik for Europa: Genopretning og forberedelser til den næste generation«, understregede Kommissio-

nen, at det fortsat vil være en udfordring at sikre likviditet og adgang til finansiering. Det er derfor

afgørende at støtte genopretningen fra det alvorlige økonomiske chok forårsaget af covid-19-pandemien

gennem indførelse af begrænsede målrettede ændringer af eksisterende EU-ret om finansielle tjeneste-

ydelser. Det overordnede formål med disse ændringer bør derfor være at fjerne unødigt bureaukrati og

indføre omhyggeligt kalibrerede foranstaltninger, der anses for effektive med henblik på at mindske den

økonomiske uro. Disse ændringer bør undgå forandringer, der øger den administrative byrde for sektoren,

og bør overlade løsningen af komplekse lovgivningsmæssige spørgsmål til den påtænkte revision af Euro-

pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU

. Disse ændringer udgør en pakke af foranstaltninger og

vedtages under betegnelsen »genopretningspakken vedrørende kapitalmarkederne«

(2) Direktiv 2014/65/EU blev vedtaget i 2014 som reaktion på den finansielle krise, som udviklede sig

i 2007 og 2008. Dette direktiv har i væsentlig grad styrket Unionens finansielle system og sikret et

højt niveau af investorbeskyttelse i hele Unionen. Det kan overvejes at gøre en yderligere indsats for at

mindske den reguleringsmæssige kompleksitet og investeringsselskabers efterlevelsesomkostninger samt

eliminere konkurrenceforvridninger, forudsat at der samtidig tages tilstrækkeligt højde for investorbeskyt-

telse.

(3) Hvad angår de krav, der havde til formål at beskytte investorerne, har direktiv 2014/65/EU ikke fuldt

ud opfyldt sit mål om at vedtage foranstaltninger, der tager tilstrækkeligt hensyn til de særlige forhold

for hver kategori af investorer, dvs. detailkunder, professionelle kunder og godkendte modparter. Nogle af

disse krav har ikke i alle tilfælde øget investorbeskyttelsen, men til tider snarere hindret en gnidningsløs

gennemførelse af investeringsbeslutninger. Derfor bør visse krav fastlagt i direktiv 2014/65/EU ændres

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

220

for at lette ydelsen af investeringsservice og udførelsen af investeringsaktiviteter, og disse ændringer bør

foretages på en afbalanceret måde, der fuldt ud beskytter investorerne.

(4) Udstedelse af obligationer er afgørende for at rejse kapital og overvinde covid-19-krisen. Produktsty-

ringskrav kan begrænse salget af obligationer. Obligationer uden andre indbyggede derivater end en

make-whole klausul anses generelt for at være sikre og enkle produkter, der er egnede til detailkunder. I

tilfælde af førtidig indløsning beskytter en obligation uden andre indbyggede derivater end en make-who-

le klausul investorer mod tab ved at sikre, at disse investorer får en betaling svarende til summen af

nettonutidsværdien af de resterende kuponbetalinger og hovedstolen af den obligation, de ville have

modtaget, hvis obligationen ikke var blevet indløst. Produktstyringskravene bør derfor ikke længere

gælde for obligationer uden andre indbyggede derivater end en make-whole klausul. Desuden anses

godkendte modparter for at have tilstrækkelig viden om finansielle instrumenter. Det er derfor berettiget

at undtage godkendte modparter fra de produktstyringskrav, der gælder for finansielle instrumenter, der

udelukkende markedsføres eller distribueres til dem.

(5) Opfordringen til indsendelse af dokumentation, der blev iværksat af Den Europæiske Tilsynsmyn-

dighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) (ESMA), oprettet ved Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010

, om virkningerne af tilskyndelser og krav til oplysnin-

ger om omkostninger og gebyrer i henhold til direktiv 2014/65/EU og Kommissionens offentlige høring

bekræftede begge, at professionelle kunder og godkendte modparter ikke har behov for standardiserede

og obligatoriske omkostningsoplysninger, da de allerede modtager de nødvendige oplysninger, når de

forhandler med deres tjenesteyder. De oplysninger, der gives til professionelle kunder og godkendte mod-

parter, er skræddersyet til deres behov og ofte mere detaljerede. Tjenesteydelser ydet til professionelle

kunder og godkendte modparter bør derfor undtages fra kravene til oplysninger om omkostninger og

gebyrer, undtagen for så vidt angår tjenesteydelser i form af investeringsrådgivning og porteføljepleje,

fordi professionelle kunder, der indgår i investeringsrådgivnings- eller porteføljeplejeforhold, ikke nød-

vendigvis har tilstrækkelig ekspertise eller viden til, at sådanne tjenesteydelser kan undtages fra disse

krav.

(6) Investeringsselskaber er i øjeblikket forpligtet til at foretage en cost-benefit-analyse af visse porte-

føljeaktiviteter i tilfælde af løbende forhold med deres kunder, hvor der sker et skift af finansielle

instrumenter. Investeringsselskaber er således forpligtet til at indhente de nødvendige oplysninger fra

deres kunder og kunne påvise, at fordelene ved et sådant skift overstiger omkostningerne. Da denne

procedure er for besværlig for professionelle kunder, der ofte foretager hyppige skift, bør tjenesteydelser,

der leveres til dem, undtages fra dette krav. Professionelle kunder vil dog bevare muligheden for at vælge

proceduren til. Da detailkunder har behov for et højt beskyttelsesniveau, bør denne undtagelse begrænses

til kun at omfatte tjenesteydelser til professionelle kunder.

(7) Kunder, der har et løbende forhold til et investeringsselskab, modtager obligatoriske servicerapporter,

enten periodisk eller på grundlag af udløsningsmekanismer. Hverken investeringsselskaber eller deres

professionelle kunder eller godkendte modparter finder sådanne servicerapporter nyttige. Rapporterne

har vist sig at være særligt unyttige for professionelle kunder og godkendte modparter i markeder med

ekstreme udsving, da rapporterne leveres hyppigt og i stort antal. Professionelle kunder og godkendte

modparter reagerer ofte på disse servicerapporter enten ved ikke at læse dem eller ved at træffe hurti-

ge investeringsbeslutninger i stedet for at fortsætte med en langsigtet investeringsstrategi. Godkendte

modparter bør derfor ikke længere modtage obligatoriske servicerapporter. Professionelle kunder bør

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

221

heller ikke længere modtage sådanne servicerapporter, men de bør have muligheden for at vælge disse

servicerapporter til.

(8) I det umiddelbare efterspil af covid-19-pandemien har udstedere, og navnlig små virksomheder og

midcapselskaber, behov for at blive understøttet af stærke kapitalmarkeder. Analyser af udstedere i form

af små virksomheder og midcapselskaber er afgørende for at hjælpe udstederne med at få kontakt til

investorer. Disse analyser øger udstedernes synlighed og sikrer dermed et tilstrækkeligt niveau af investe-

ringer og likviditet. Investeringsselskaber bør have mulighed for at betale samlet for levering af analyser

og for levering af ordreudførelsestjenesteydelser, forudsat at visse betingelser er opfyldt. En af betingel-

serne bør være, at analyserne udføres på udstedere, hvis markedsværdi ikke oversteg 1 mia. EUR udtrykt

ved kursværdien ved årets udgang i de 36 måneder, der er gået forud for leveringen af analyserne. Dette

krav vedrørende markedsværdi bør fortolkes således, at det omfatter både børsnoterede selskaber og ikke-

børsnoterede selskaber, forstået således for sidstnævnte at balanceposten for egenkapitalen ikke oversteg

tærsklen på 1 mia. EUR. Endvidere bemærkes det, at nyligt børsnoterede selskaber og ikkebørsnoterede

selskaber, der har eksisteret i mindre end 36 måneder, er omfattet af anvendelsesområdet, så længe de

kan påvise, at deres markedsværdi ikke oversteg tærsklen på 1 mia. EUR, som udtrykt ved kursværdien

ved årets udgang siden deres børsnotering, eller udtrykt ved egenkapitalen for de regnskabsår, hvor de

ikke er eller var børsnoterede. For at sikre, at nyetablerede virksomheder, der har eksisteret i mindre end

12 måneder, ligeledes kan drage fordel af undtagelsen, er det tilstrækkeligt, at de ikke har overskredet

tærsklen på 1 mia. EUR siden deres stiftelse.

(9) Ved direktiv 2014/65/EU indførtes der indberetningskrav for markedspladser, systematiske interna-

lisatorer og andre handelssteder om, hvordan ordrer er blevet udført på de for kunden gunstigste

betingelser. De deraf følgende tekniske rapporter indeholder store mængder detaljerede kvantitative

oplysninger om handelsstedet, det finansielle instrument, prisen, omkostningerne og sandsynligheden

for udførelse. De læses sjældent, hvilket fremgår af det meget lave antal visninger på markedspladsers,

systematiske internalisatorers og andre handelssteders websteder. Da de ikke giver investorer og andre

brugere mulighed for at foretage meningsfulde sammenligninger på grundlag af de oplysninger, de

indeholder, bør offentliggørelsen af disse rapporter suspenderes midlertidigt.

(10) Med henblik på at lette kommunikationen mellem investeringsselskaber og deres kunder og dermed

lette selve investeringsprocessen bør investeringsoplysninger ikke længere leveres på papir, men bør

som en standardløsning foregå elektronisk. Detailkunder bør dog kunne anmode om levering af disse

oplysninger på papir.

(11) I henhold til direktiv 2014/65/EU kan personer, der på et erhvervsmæssigt grundlag handler med

råvarederivater, emissionskvoter eller derivater heraf gøre brug af en undtagelse fra kravet om at opnå

tilladelse som investeringsselskab, når deres handelsaktiviteter er accessoriske i forhold til deres hoveder-

hverv. I øjeblikket er personer, der ansøger om undtagelsen for accessorisk aktivitet, forpligtet til hvert

år at give den relevante kompetente myndighed meddelelse om, at de gør brug af denne undtagelse,

og fremlægge de elementer, der er nødvendige for, at de kan opfylde de to kvantitative test, der er

afgørende for, om deres handelsaktiviteter er accessoriske i forhold til deres hovederhverv. Ved den

første test sammenholdes omfanget af en virksomheds spekulative handelsaktiviteter med den samlede

handelsaktivitet i Unionen i den enkelte aktivklasse. Ved den anden test sammenholdes omfanget af de

spekulative handelsaktiviteter med alle aktivklasser inkluderet med enhedens samlede handelsaktivitet i

finansielle instrumenter på koncernniveau. Der findes en alternativ form af den anden test, der består i

at sammenholde den estimerede kapital, der anvendes til spekulative handelsaktiviteter, med det faktiske

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

222

kapitalbeløb, der anvendes på koncernniveau til hovederhvervet. Med henblik på at fastslå, hvornår en

aktivitet anses for at være en accessorisk aktivitet, bør de kompetente myndigheder kunne basere sig på

en kombination af kvantitative og kvalitative elementer på klart definerede betingelser. Kommissionen

bør tillægges beføjelser til at give vejledning om, under hvilke omstændigheder de nationale myndigheder

kan anvende en tilgang, der kombinerer kvantitative og kvalitative tærskelkriterier, samt til at udarbejde

en delegeret retsakt om kriterierne. Personer, der er berettiget til undtagelsen for accessoriske aktiviteter,

herunder prisstillere, er dem, der handler for egen regning eller yder anden investeringsservice end handel

for egen regning med råvarederivater eller emissionskvoter eller derivater deraf til deres hovederhvervs

kunder eller leverandører. Undtagelsen bør kunne anvendes for hvert af disse tilfælde individuelt og

samlet set, hvor aktiviteten er accessorisk i forhold til deres hovederhverv, når det vurderes på koncernni-

veau. Undtagelsen for accessoriske aktiviteter bør ikke kunne anvendes af personer, der anvender en

algoritmisk højfrekvenshandelsteknik eller indgår i en koncern, hvis hovederhverv er ydelse af investe-

ringsservice eller bankaktiviteter, eller som fungerer som prisstiller i forbindelse med råvarederivater.

(12) De kompetente myndigheder skal på nuværende tidspunkt fastsætte og anvende lofter for, hvor stor

en nettoposition, en person på et hvilket som helst tidspunkt kan have i råvarederivater, der handles

på markedspladser, og gennem økonomisk tilsvarende over-the-counter (OTC)-kontrakter. Da ordningen

for positionslofter har vist sig at være ugunstig for udviklingen af nye råvaremarkeder, bør nye råvare-

markeder udelukkes fra ordningen for positionslofter. Positionslofter bør i stedet kun gælde for kritiske

eller væsentlige råvarederivater, der handles på markedspladser, og for deres økonomisk tilsvarende OTC-

kontrakter. Kritiske eller væsentlige derivater er råvarederivater med åbne positioner på gennemsnitligt

mindst 300 000 partier over en periode på et år. På grund af landbrugsråvarers kritiske betydning for

borgerne vil landbrugsråvarederivater og deres økonomisk tilsvarende OTC-kontrakter forblive under den

nuværende ordning for positionslofter.

(13) Direktiv 2014/65/EU tillader ikke afdækningsundtagelser for nogen finansielle enheder. Adskillige

overvejende kommercielle koncerner, som etablerede en finansiel enhed til deres handelsformål, har

befundet sig i en situation, hvor deres finansielle enhed ikke kunne foretage al handel for koncernen, da

den finansielle enhed ikke var berettiget til afdækningsundtagelsen. Derfor bør der indføres en snævert

defineret afdækningsundtagelse for finansielle enheder. Afdækningsundtagelsen bør kunne anvendes,

hvor en person inden for en overvejende kommerciel koncern er blevet registreret som et investeringssel-

skab og handler på vegne af denne koncern. For at begrænse afdækningsundtagelsen til at omfatte de

finansielle enheder, der handler på vegne af de ikkefinansielle enheder i en overvejende kommerciel

koncern, bør denne undtagelse kun finde anvendelse på de positioner, der besiddes af en sådan finansiel

enhed, som objektivt kan måles til at reducere risici, der er direkte knyttet til koncernens ikkefinansielle

enheders forretningsmæssige aktiviteter.

(14) Selv for likvide kontrakter agerer typisk kun et begrænset antal markedsdeltagere som prisstillere på

råvaremarkederne. Når disse markedsdeltagere skal anvende positionslofter, er de som prisstillere ikke i

stand til at være lige så effektive. Der bør derfor indføres en undtagelse fra ordningen for positionslofter

for finansielle og ikkefinansielle modparter for positioner, der hidrører fra transaktioner, der er indgået for

at opfylde forpligtelser til at tilføre likviditet.

(15) Ændringerne for så vidt angår ordningen for positionslofter er udformet for at støtte udviklingen af

nye energikontrakter og har ikke til formål at slække på ordningen for landbrugsråvarederivater.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

223

(16) Den nuværende ordning for positionslofter anerkender heller ikke securitiserede derivaters unikke

karakteristika. Securitiserede derivater er værdipapirer som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 44), litra c),

i direktiv 2014/65/EU. Markedet for securitiserede råvarederivater er kendetegnet ved en lang række

forskellige udstedelser, der hver er registreret i værdipapircentralen med en specifik størrelse, og alle

eventuelle forøgelser følger en specifik procedure, der er behørigt godkendt af den relevante kompetente

myndighed. Dette står i modsætning til råvarederivatkontrakter, hvor antallet af åbne positioner og

dermed størrelsen af en position potentielt er ubegrænset. På udstedelsestidspunktet er udstederen eller

formidleren, der står for udstedelsens distribution, i besiddelse af 100 % af udstedelsen, hvilket vanske-

liggør selve anvendelsen af en ordning for positionslofter. Desuden er det i sidste ende et stort antal

detailinvestorer, som er i besiddelse af de fleste securitiserede derivater, hvilket ikke giver anledning til

samme risiko for misbrug af en dominerende stilling eller korrekte prisdannelses- og afviklingsbetingelser

som for råvarederivatkontrakter. Endvidere er begreberne spotmåned og andre måneder, for hvilke der

skal fastsættes positionslofter i henhold til artikel 57, stk. 3, i direktiv 2014/65/EU, ikke gældende for

securitiserede derivater. Securitiserede derivater bør derfor udelukkes fra anvendelse af ordningen for

positionslofter og rapporteringskravene.

(17) Siden direktiv 2014/65/EU trådte i kraft, er ingen kontrakter for samme råvarederivat blevet identi-

ficeret. På grund af begrebet »samme råvarederivat« i nævnte direktiv er beregningsmetoden til bestem-

melse af de andre måneders positionslofter til skade for den markedsplads, der har det mindre likvide

marked, når markedspladser konkurrerer om råvarederivater, der er baseret på den samme underliggende

råvare og har samme karakteristika. Derfor bør henvisningen til »samme kontrakt« i direktiv 2014/65/EU

udgå. Kompetente myndigheder bør være i stand til at nå til enighed om, at de råvarederivater, der

handles på deres respektive markedspladser, er baseret på samme underliggende råvare og har samme

karakteristika, i hvilket tilfælde den centrale kompetente myndighed som defineret i artikel 57, stk. 6,

første afsnit, i direktiv 2014/65/EU bør fastsætte positionsloftet.

(18) Der findes betydelige forskelle i den måde, hvorpå positioner forvaltes af markedspladser i Uni-

onen. Derfor bør positionsforvaltningskontrollen styrkes, hvor det er nødvendigt.

(19) For at sikre en yderligere udvikling af eurodenominerede råvaremarkeder i Unionen bør beføjelsen

til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten

om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår følgende: proceduren, ifølge hvilken

personer kan anmode om en undtagelse for positioner, der hidrører fra transaktioner, der er indgået

for at opfylde forpligtelser til at tilføre likviditet; proceduren, ifølge hvilken en finansiel enhed, der

indgår i en overvejende kommerciel koncern, kan anmode om en afdækningsundtagelse for positioner,

der besiddes af den pågældende finansielle enhed og objektivt kan måles til at reducere risici, der er

direkte knyttet til den overvejende kommercielle koncerns ikkefinansielle enheders forretningsmæssige

aktiviteter; præciseringen af indholdet af positionsforvaltningskontrol og udarbejdelsen af kriterier for

fastlæggelse af, hvornår en aktivitet skal anses for at være accessorisk i forhold til hovederhvervet

på koncernniveau. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit

forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse

med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning

. For at sikre

lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle

dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til

møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

224

(20) EU�½s emissionshandelssystem (ETS) er Unionens flagskibspolitik for at opnå dekarbonisering

af økonomien i overensstemmelse med Europas grønne pagt. Handel med emissionskvoter og deriva-

ter heraf er omfattet af direktiv 2014/65/EU og af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

nr. 600/2014

og er et vigtigt element i Unionens CO

-marked. Undtagelsen vedrørende accessoriske

aktiviteter i henhold til direktiv 2014/65/EU giver visse markedsdeltagere mulighed for at drive virksom-

hed på markeder for emissionskvoter uden at skulle have tilladelse som investeringsselskaber, forudsat at

visse betingelser er opfyldt. I betragtning af betydningen af ordentlige, velregulerede og tilsynsbelagte fi-

nansielle markeder, den væsentlige rolle, som ETS spiller for at nå Unionens bæredygtighedsmål, og den

rolle, som et velfungerende sekundært marked for emissionskvoter har i forhold til at understøtte ETS�½s

funktion, er det af afgørende betydning, at undtagelsen vedrørende accessoriske aktiviteter er udformet på

en sådan måde, at den bidrager til disse mål. Dette er navnlig relevant, når handel med emissionskvoter

finder sted på tredjelandes markedspladser. Med henblik at sikre beskyttelsen af Unionens finansielle

stabilitet, markedets integritet, investorbeskyttelsen og de lige konkurrencevilkår og sikre, at ETS fortsat

fungerer på en gennemsigtig og robust måde for at sikre omkostningseffektive emissionsreduktioner,

bør Kommissionen overvåge den videre udvikling af handelen med emissionskvoter og derivater deraf i

Unionen og i tredjelande, vurdere virkningen af undtagelsen vedrørende accessoriske aktiviteter for ETS

og om nødvendigt foreslå passende ændringer med hensyn til anvendelsesområdet for og anvendelsen af

undtagelsen vedrørende accessoriske aktiviteter.

(21) For at skabe yderligere juridisk klarhed, undgå en unødig administrativ byrde for medlemsstaterne og

sikre en ensartet retlig ramme for investeringsselskaber, som vil falde ind under anvendelsesområdet for

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034

fra den 26. juni 2021, er det hensigtsmæssigt

at udskyde datoen for gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/878

for så

vidt angår de foranstaltninger, der finder anvendelse på investeringsselskaber. For at sikre en konsekvent

anvendelse af de retlige rammer, der gælder for investeringsselskaber, fastsat i artikel 67 i direktiv (EU)

2019/2034, bør fristen for gennemførelse af direktiv (EU) 2019/878 for så vidt angår investeringsselska-

ber derfor forlænges indtil den 26. juni 2021.

(22) For at sikre, at de mål, der forfølges med ændringerne af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2013/36/EU

og (EU) 2019/878, nås, og navnlig for at undgå forstyrrende virkninger for medlemsstater-

ne, er det hensigtsmæssigt at fastsætte, at disse ændringer træder i kraft den 28. december 2020. Selv om

det fastsættes, at disse ændringer anvendes med tilbagevirkende kraft, tages der ikke desto mindre højde

for de berørte personers berettigede forventninger, da ændringerne ikke griber ind i de erhvervsdrivendes

eller enkeltpersoners rettigheder og forpligtelser.

(23) Direktiv 2013/36/EU, 2014/65/EU og (EU) 2019/878 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(24) Dette ændringsdirektiv har til formål at supplere allerede eksisterende EU-ret, og dets mål kan derfor

bedre nås på EU-plan end gennem forskellige nationale initiativer. De finansielle markeder er i sagens

natur grænseoverskridende og bliver det mere og mere. På grund af denne integration ville isolerede

nationale tiltag være langt mindre effektive og føre til opsplitning af markederne, hvilket ville føre til

regelarbitrage og konkurrenceforvridning.

(25) Målet for dette direktiv, nemlig at forbedre eksisterende EU-ret for at sikre ensartede og passende

krav, som finder anvendelse på investeringsselskaber i hele Unionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyl-

des af medlemsstaterne, men kan på grund af dets omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

225

kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om

Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette

direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(26) I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissi-

onen om forklarende dokumenter

10)

har medlemsstaterne forpligtet sig til i begrundede tilfælde at lade

meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forhol-

det mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I

forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget.

(27) I lyset af behovet for at indføre målrettede foranstaltninger til at støtte økonomisk genopretning efter

covid-19-krisen så hurtigt som muligt bør dette direktiv som følge af den hastende karakter træde i kraft

dagen efter offentliggørelsen i

Den Europæiske Unions Tidende

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Ændringer af direktiv 2014/65/EU

I direktiv 2014/65/EU foretages følgende ændringer:

1) I artikel 2 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 1, litra j), affattes således:

»j) Personer:

i) der handler for egen regning, herunder prisstillere, med råvarederivater eller emissi-

onskvoter eller derivater heraf, bortset fra personer, der handler for egen regning ved

udførelse af kundeordrer, eller

ii) der yder investeringsservice, bortset fra handel for egen regning, inden for råvarede-

rivater eller emissionskvoter eller derivater heraf til kunderne eller leverandørerne i

deres hovederhverv,

forudsat:

- at dette for hvert af ovennævnte tilfælde både individuelt og samlet set er en accesso-

risk aktivitet i forhold til deres hovederhverv på koncernniveau

- at disse personer er ikke en del af en koncern, hvis hovederhverv er ydelse af investe-

ringsservice i henhold til dette direktiv, udførelse af enhver aktivitet, der er opført i

bilag I til direktiv 2013/36/EU, eller at fungere som prisstiller for råvarederivater

- at disse personer ikke anvender en algoritmisk højfrekvenshandelsteknik, og

- at disse personer på begæring aflægger beretning til den kompetente myndighed om

de kriterier, de lægger til grund for at vurdere, at deres aktivitet som omhandlet i nr. i)

og ii) er accessorisk i forhold til deres hovederhverv.«

b) Stk. 4, affattes således:

»4. Senest den 31. juli 2021 vedtager Kommissionen en delegeret retsakt i overensstemmelse

med artikel 89 med henblik på at supplere dette direktiv ved med henblik på nærværende

artikels stk. 1, litra j), at præcisere kriterierne for fastlæggelse af, hvornår en aktivitet skal anses

for at være accessorisk i forhold til hovederhvervet på koncernniveau.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

226

Disse kriterier tager følgende elementer i betragtning:

a) om den udestående nominelle nettoeksponering i råvarederivater eller emissionskvoter

eller derivater heraf med henblik på kontant afregning, der handles i Unionen, eks-

klusive råvarederivater eller emissionskvoter eller derivater heraf, der handles på en

markedsplads, ligger under en årlig tærskelværdi på 3 mia. EUR, eller

b) om den kapital, der er investeret i den koncern, som personen tilhører, overvejende

anvendes til koncernens hovederhverv, eller

c) om omfanget af de aktiviteter, der er omhandlet i stk. 1, litra j), overstiger den samlede

størrelse af de øvrige handelsaktiviteter på koncernniveau eller ej.

De i dette stykke omhandlede aktiviteter betragtes på koncernniveau.

De i dette stykkes andet afsnit omhandlede elementer omfatter ikke:

a) koncerninterne transaktioner som omhandlet i artikel 3 i forordning (EU) nr. 648/2012,

som tjener likviditets- eller risikostyringsformål på tværs af koncernen

b) transaktioner i råvarederivater eller emissionskvoter eller derivater deraf, som objektivt

kan måles til at reducere risici direkte knyttet til den forretningsmæssige aktivitet eller

likviditetsfinansieringen

c) transaktioner i råvarederivater eller emissionskvoter eller derivater deraf, som foretages

for at opfylde forpligtelser til at tilføre en markedsplads likviditet, hvor disse forpligtel-

ser kræves af tilsynsmyndigheder i overensstemmelse med EU-retten eller nationale

love og administrative bestemmelser eller af markedspladser.«

2) Artikel 4, stk. 1, ændres således:

a) Følgende nummer indsættes:

»8a) »skift af finansielle instrumenter«: salg af et finansielt instrument og køb af et andet

finansielt instrument eller udøvelse af retten til at foretage ændringer med hensyn til et

eksisterende finansielt instrument«.

b) Følgende nummer indsættes:

»44a) »make-whole klausul«: en klausul, der har til formål at beskytte investoren ved at sikre,

at udstederen i tilfælde af førtidig indløsning af en obligation er forpligtet til at betale

den investor, der besidder obligationen, et beløb svarende til summen af nettonutidsvær-

dien af de forventede resterende kuponbetalinger indtil udløb og hovedstolen af den

obligation, der skal indløses«.

c) Nr. 59) affattes således:

»59) »landbrugsråvarederivater«: derivatkontrakter vedrørende produkter anført i artikel 1

i og bilag I, del I til XX og XXIV/1, til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 1308/2013 (*1) og produkter anført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 1379/2013 (*2)

(*1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013

om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning

(EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af

20.12.2013, s. 671)."

(*2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013 af 11. december 2013

om den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter, om ændring af Rådets

forordning (EF) nr. 1184/2006 og (EF) nr. 1224/2009 og om ophævelse af Rådets forordning

(EF) nr. 104/2000 (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 1).«"

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

227

d) Følgende nummer indsættes:

»62a) »elektronisk format«: ethvert varigt medium, bortset fra papir«.

e) Følgende nummer tilføjes:

»65) »overvejende kommerciel koncern«: enhver koncern, hvis hovederhverv ikke er ydelse

af investeringsservice som defineret i dette direktiv eller udførelse af en aktivitet, der er

opført i bilag I til direktiv 2013/36/EU, eller at fungere som prisstiller for råvarederiva-

ter«.

3) Følgende artikel indsættes:

»Artikel 16a

Undtagelser fra produktstyringskrav

Et investeringsselskab er undtaget fra kravene fastsat i artikel 16, stk. 3, andet til femte afsnit, og

artikel 24, stk. 2, når den investeringsservice, det yder, vedrører obligationer uden andre indbyggede

derivater end en make-whole klausul, eller når de finansielle instrumenter udelukkende markedsføres

eller distribueres til godkendte modparter.«

4) Artikel 24 ændres således:

a) I stk. 4 tilføjes følgende afsnit:

»Hvor aftalen om at købe eller sælge et finansielt instrument indgås ved hjælp af fjernkom-

munikation, som forhindrer den forudgående indgivelse af oplysninger om omkostninger og

gebyrer, kan investeringsselskabet give oplysninger om omkostninger og gebyrer enten i elek-

tronisk format eller på papir, hvis en detailkunde anmoder herom, uden unødig forsinkelse efter

transaktionens gennemførelse, forudsat at begge følgende betingelser er opfyldt:

i) kunden har indvilliget i at modtage oplysningerne uden unødig forsinkelse efter gen-

nemførelsen af transaktionen

ii) investeringsselskabet har givet kunden mulighed for at udskyde gennemførelsen af

transaktionen, indtil kunden har modtaget oplysningerne.

Ud over kravene i tredje afsnit er investeringsselskabet forpligtet til at give kunden mulighed

for at modtage oplysninger om omkostninger og gebyrer over telefonen, inden transaktionen

gennemføres.«

b) Følgende stykke indsættes:

»5a.

Investeringsselskaber giver alle de oplysninger, der kræves givet i henhold til dette

direktiv, til kunder eller potentielle kunder i elektronisk format, medmindre kunden eller den

potentielle kunde er en detailkunde eller en potentiel detailkunde, som har anmodet om at

modtage oplysningerne på papir, i hvilket tilfælde disse oplysninger gives på papir, gratis.

Investeringsselskaber oplyser detailkunder eller potentielle detailkunder om, at de har mulighed

for at modtage oplysningerne på papir.

Investeringsselskaber oplyser eksisterende detailkunder, som modtager de oplysninger, der kræ-

ves i henhold til dette direktiv, på papir om, at de vil modtage disse oplysninger i elektronisk

format, mindst otte uger inden de sender disse oplysninger i elektronisk format. Investeringssel-

skaber oplyser disse eksisterende detailkunder om, at de kan vælge enten fortsat at modtage

oplysninger på papir eller skifte til oplysninger i elektronisk format. Investeringsselskaber

oplyser også eksisterende detailkunder om, at der vil ske et automatisk skift til det elektroniske

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

228

format, hvis de ikke anmoder om fortsat levering af oplysningerne på papir inden for denne

periode på otte uger. Der er ikke pligt til at informere eksisterende detailkunder, som allerede

modtager de oplysninger, der kræves i henhold til dette direktiv, i elektronisk format.«

c) Følgende stykke indsættes:

»9a. Medlemsstaterne sikrer, at tredjemands levering af analyser til investeringsselskaber, der

yder porteføljepleje eller anden investeringsservice eller accessoriske tjenesteydelser til kunder,

anses for at opfylde forpligtelserne i stk. 1, hvis:

a) der, inden ordreudførelses- eller analysetjenesteydelserne er blevet leveret, er indgået

en aftale mellem investeringsselskabet og leverandøren af analyser om, hvilken del

af kombinerede gebyrer eller samlede betalinger for ordreudførelsestjenesteydelser og

analyser, der kan henføres til analyser,

b) investeringsselskabet underretter sine kunder om de samlede betalinger for ordreudfø-

relsestjenesteydelser og analyser til tredjepartsudbyderne af analyser, og

c) de analyser, for hvilke de kombinerede gebyrer eller den samlede betaling finder sted,

vedrører udstedere, hvis markedsværdi i de 36 måneder, der er gået forud for leveringen

af analyserne, ikke oversteg 1 mia. EUR som udtrykt ved kursværdien ved årets udgang

for de år, hvor de er eller var børsnoterede, eller ved egenkapitalen for de regnskabsår,

hvor de ikke er eller var børsnoterede.

Med henblik på denne artikel forstås ved analyser analysemateriale eller -tjenesteydelser i

forbindelse med et eller flere finansielle instrumenter eller andre aktiver eller udstedere eller

potentielle udstedere af finansielle instrumenter, eller analysemateriale eller -tjenesteydelser tæt

knyttet til en specifik branche eller et specifikt marked, således at det informerer opfattelsen

af finansielle instrumenter, aktiver eller udstedere inden for den pågældende branche eller det

pågældende marked.

Analyser omfatter også materiale eller tjenesteydelser, som eksplicit eller implicit indeholder

anbefalinger eller forslag til en investeringsstrategi og giver en begrundet udtalelse om finan-

sielle instrumenters eller aktivers aktuelle eller fremtidige værdi eller pris eller på anden måde

indeholder analyser og genuin viden og når konklusioner baseret på nye eller eksisterende

oplysninger, der kan bruges til at informere en investeringsstrategi og være relevante og i stand

til at tilføje merværdi til investeringsselskabets beslutninger på vegne af kunder, der betaler for

analyserne.«

5) I artikel 25, stk. 2, tilføjes følgende afsnit:

»Når investeringsselskaber yder enten investeringsrådgivning eller porteføljepleje, der omfatter skift

af finansielle instrumenter, indhenter de de nødvendige oplysninger om kundens investering og ana-

lyserer omkostningerne og fordelene ved skiftet af finansielle instrumenter. Når investeringsselska-

ber yder investeringsrådgivning, oplyser de kunden om, hvorvidt fordelene ved skiftet af finansielle

instrumenter er større end omkostningerne forbundet med et sådant skift eller ej.«

6) I artikel 27, stk. 3, tilføjes følgende afsnit:

»De periodiske rapporteringskrav over for offentligheden, der er fastsat i dette stykke, finder

først anvendelse fra den 28. februar 2023. Kommissionen foretager en omfattende gennemgang

af hensigtsmæssigheden af rapporteringskravene fastsat i dette stykke og forelægger en rapport for

Europa-Parlamentet og Rådet senest den 28. februar 2022.«

7) I artikel 27, stk. 6, tilføjes følgende afsnit:

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

229

»Kommissionen foretager en omfattende gennemgang af hensigtsmæssigheden af de periodiske

rapporteringskrav fastsat i dette stykke og forelægger en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet

senest 28. februar 2022.«

8) Følgende artikel indsættes:

»Artikel 29a

Tjenesteydelser, der leveres til professionelle kunder

1. Kravene fastsat i artikel 24, stk. 4, litra c), finder ikke anvendelse på andre tjenesteydelser, der

leveres til professionelle kunder, end investeringsrådgivning og porteføljepleje.

2. Kravene fastsat i artikel 25, stk. 2, tredje afsnit, og artikel 25, stk. 6, finder ikke anvendelse

på tjenesteydelser, der leveres til professionelle kunder, medmindre disse kunder enten i elektronisk

format eller på papir meddeler investeringsselskabet, at de ønsker at benytte sig af de rettigheder, der

er fastlagt i nævnte bestemmelser.

3. Medlemsstaterne sikrer, at investeringsselskaber fører et register over de i stk. 2 omhandlede

meddelelser fra kunder.«

9) I artikel 30, stk. 1, affattes første afsnit således:

»1. Medlemsstaterne sikrer, at investeringsselskaber, der har tilladelse til at udføre ordrer for

kunders regning, og/eller til at handle for egen regning og/eller modtage og formidle ordrer, har

muligheden for at tilvejebringe eller indgå i transaktioner med godkendte modparter uden at være

forpligtet til at efterkomme artikel 24, bortset fra nævntes stk. 5a, artikel 25, artikel 27 og artikel 28,

stk. 1, i forbindelse med sådanne transaktioner eller med en accessorisk tjenesteydelse direkte knyttet

til disse transaktioner.«

10) I artikel 57 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 1 affattes således:

»1. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder i overensstemmelse med den be-

regningsmetode, der er fastsat af ESMA i de reguleringsmæssige tekniske standarder vedtaget

i overensstemmelse med stk. 3, fastsætter og anvender lofter for, hvor stor en nettoposition en

person på et hvilket som helst tidspunkt kan have i landbrugsråvarederivater og kritiske eller

væsentlige råvarederivater, der handles på markedspladser og gennem økonomisk tilsvarende

OTC-kontrakter. Råvarederivater anses for at være kritiske eller væsentlige, hvor summen af

alle slutpositionsindehaveres nettopositioner udgør størrelsen af deres åbne positioner og udgør

mindst 300 000 partier i gennemsnit over en periode på et år. Lofterne fastsættes på basis af

alle de positioner, en person besidder, og dem, der besiddes på vedkommendes vegne på samlet

koncernniveau, med henblik på at:

a) forhindre markedsmisbrug

b) støtte korrekte prisdannelses- og afviklingsbetingelser, herunder at forhindre markeds-

forvridende positioner og navnlig sikre konvergens mellem derivaters priser i leverings-

måneden og spotpriserne på den underliggende råvare, uden at dette dog berører pris-

fastsættelsen på markedet for den underliggende råvare.

Positionslofterne omhandlet i stk. 1 finder ikke anvendelse på:

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

230

positioner, der besiddes af eller på vegne af en ikkefinansiel enhed, og som objektivt

kan måles til at reducere risici direkte knyttet til den pågældende ikkefinansielle enheds

forretningsmæssige aktivitet

positioner, der besiddes af eller på vegne af en finansiel enhed, der indgår i en over-

vejende kommerciel koncern og handler på vegne af en ikkefinansiel enhed i den

overvejende kommercielle koncern, hvor disse positioner objektivt kan måles til at redu-

cere risici direkte knyttet til den pågældende ikkefinansielle enheds forretningsmæssige

aktivitet

positioner, der besiddes af finansielle og ikkefinansielle modparter med hensyn til

positioner, som objektivt kan måles til at hidrøre fra transaktioner, der er indgået for at

opfylde forpligtelser til at tilføre en markedsplads likviditet som omhandlet i artikel 2,

stk. 4, fjerde afsnit, litra c),

øvrige værdipapirer som omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 44), litra c), der vedrører en

råvare eller et underliggende aktiv som omhandlet i bilag I, afsnit C, nr. 10).

ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder til fastlæggelse af en

procedure, ved hvilken en finansiel enhed, der indgår i en overvejende kommerciel koncern,

kan anmode om en afdækningsundtagelse for positioner, der besiddes af den pågældende finan-

sielle enhed og objektivt kan måles til at reducere risici, der er direkte knyttet til koncernens

ikkefinansielle enheders forretningsmæssige aktiviteter.

ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder til fastlæggelse af en

procedure, der fastsætter, hvordan personer kan ansøge om en undtagelse for positioner, som

hidrører fra transaktioner, der er indgået for at opfylde forpligtelser til at tilføre en markeds-

plads likviditet.

ESMA forelægger de i tredje og fjerde afsnit omhandlede udkast til reguleringsmæssige tekni-

ske standarder for Kommissionen senest den 28. november 2021.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i tredje

og fjerde afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med

artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.«

b) Stk. 3 og 4 affattes således:

»3. ESMA udarbejder en liste over de i stk. 1 omhandlede kritiske eller væsentlige

råvarederivater og udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder til fastlæggelse af den

beregningsmetode, som kompetente myndigheder skal anvende, når de fastslår positionslofter

for spotmåneden og for andre måneder for fysisk afviklede og kontant afviklede råvarederivater

baseret på det pågældende derivats karakteristika.

Ved udarbejdelsen af listen over de i stk. 1 omhandlede kritiske eller væsentlige råvarederivater

tager ESMA følgende faktorer i betragtning:

a) markedsdeltagernes antal

b) den underliggende råvare for det pågældende derivat.

Ved fastlæggelsen af den i første afsnit omhandlede beregningsmetode tager ESMA følgende

faktorer i betragtning:

a) det disponible udbud af den underliggende råvare

b) det samlede antal åbne positioner i det pågældende derivat og i andre finansielle instru-

menter med samme underliggende råvare

c) markedsdeltagernes antal og størrelse

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

231

det underliggende råvaremarkeds karakteristika, herunder produktionsmønstre, forbrug

og transport til markedet

udviklingen af nye råvarederivater

erfaringer fra investeringsselskaber eller markedsoperatører, der driver en markedsplads,

og fra andre jurisdiktioner med hensyn til positionslofterne.

ESMA forelægger de i første afsnit omhandlede udkast til reguleringsmæssige tekniske standar-

der for Kommissionen senest den 28. november 2021.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i dette stykkes

første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med arti-

kel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

4. En kompetent myndighed fastsætter positionslofter for kritiske eller væsentlige råvarede-

rivater og landbrugsråvarederivater, der handles på markedspladser, baseret på den beregnings-

metode, der er fastlagt i reguleringsmæssige tekniske standarder vedtaget af Kommissionen i

henhold til stk. 3. Sådanne positionslofter skal omfatte økonomisk tilsvarende OTC-kontrakter.

En kompetent myndighed reviderer positionslofterne, der er omhandlet i første afsnit, når der

er en betydelig forandring på markedet, herunder en betydelig forandring i disponibelt udbud

eller åbne positioner, baseret på dens bestemmelse af disponibelt udbud og åbne positioner,

og ændrer positionslofterne i overensstemmelse med den beregningsmetode, der er fastlagt i

reguleringsmæssige tekniske standarder vedtaget af Kommissionen i henhold til stk. 3.«

c) Stk. 6, 7 og 8 affattes således:

»6.

Hvor landbrugsråvarederivater, der er baseret på samme underliggende råvare og har

samme karakteristika, handles i betydeligt omfang på markedspladser i mere end én jurisdik-

tion, eller hvor kritiske eller væsentlige råvarederivater, der er baseret på samme underliggende

råvare og har samme karakteristika, handles på markedspladser i mere end én jurisdiktion,

fastsætter den kompetente myndighed for den markedsplads, hvor handelen har det største

omfang (»den centrale kompetente myndighed«) det fælles positionsloft, der skal anvendes på

al handel med de pågældende derivater. Den centrale kompetente myndighed rådfører sig med

de kompetente myndigheder for andre markedspladser, hvor disse landbrugsråvarederivater

handles i betydeligt omfang, eller hvor kritiske eller væsentlige råvarederivater handles, om det

fælles positionsloft, der skal anvendes, og om eventuelle revisioner af dette fælles positionsloft.

Kompetente myndigheder, der ikke er enige i den centrale kompetente myndigheds fastsættelse

af et fælles positionsloft, fremsætter skriftligt de fuldstændige og detaljerede årsager til, at de

finder, at de i stk. 1 fastsatte krav ikke er overholdt. ESMA afgør eventuelle tvister som følge af

uenighed mellem kompetente myndigheder i overensstemmelse med sine beføjelser i henhold

til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

De kompetente myndigheder for de markedspladser, hvor landbrugsråvarederivater, der er

baseret på den samme underliggende råvare og har samme karakteristika, handles i betydeligt

omfang, eller kritiske eller væsentlige råvarederivater, der er baseret på samme underliggende

råvare og har samme karakteristika, handles, og de kompetente myndigheder for indehaverne

af positioner inden for de pågældende derivater opretter samarbejdsordninger, der skal omfatte

udveksling af relevante oplysninger, med henblik på at muliggøre kontrol med og håndhævelse

af det fælles positionsloft.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

232

7. ESMA kontrollerer mindst én gang om året den måde, de kompetente myndigheder har

gennemført de positionslofter, der er fastsat i overensstemmelse med den beregningsmetode,

ESMA har fastsat i henhold til stk. 3. I den forbindelse sikrer ESMA, at et fælles positionsloft

anvendes effektivt på landbrugsråvarederivaterne og de kritiske eller væsentlige kontrakter, der

er baseret på samme underliggende råvare og har samme karakteristika, uanset hvor de handles,

jf. stk. 6.

8. Medlemsstaterne sikrer, at et investeringsselskab eller en markedsoperatør, der driver en

markedsplads, som handler med råvarederivater, foretager positionsforvaltningskontrol, herun-

der beføjelse for markedspladsen til at:

a) overvåge personernes åbne positioner

b) indhente oplysninger, herunder al relevant dokumentation, fra personer om størrelsen af

og formålet med en indgået position eller eksponering og oplysninger om de egentlige

eller underliggende ejere, eventuelle tilknyttede aftalte ordninger og eventuelle aktiver

eller passiver i det underliggende marked, herunder, hvor det er relevant, positioner, der

besiddes i råvarederivater, der er baseret på samme underliggende råvare og har samme

karakteristik, på andre markedspladser og gennem økonomisk tilsvarende OTC-kontrak-

ter via medlemmer og deltagere

c) anmode om, at en person midlertidigt eller permanent bringer en position til ophør eller

reducerer den, og iværksætte ensidige tiltag til at sikre, at positionen bringes til ophør

eller reduceres, hvor personen ikke følger et sådan pålæg, og

d) kræve, at en person midlertidigt fører likviditet tilbage på markedet til en aftalt pris

og i en aftalt mængde med det udtrykkelige formål at afbøde virkningen af en stor og

dominerende position.

ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder til at præcisere indholdet

af positionsforvaltningskontrol, hvorved de pågældende markedspladsers karakteristika tages i

betragtning.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen

senest den 28. november 2021.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i dette stykkes

andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med arti-

kel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.«

d) Stk. 12, litra d), affattes således:

»d) definitionen af, hvad der udgør betydeligt omfang i henhold til denne artikels stk. 6«.

11) I artikel 58 foretages følgende ændringer:

a) I stk. 1 tilføjes følgende afsnit:

»Positionsrapportering finder ikke anvendelse på øvrige værdipapirer som omhandlet i artikel 4,

stk. 1, nr. 44), litra c), der vedrører en råvare eller et underliggende aktiv som omhandlet i bilag

I, afsnit C, nr. 10).«

b) Stk. 2 affattes således:

»2.

Medlemsstaterne sikrer, at investeringsselskaber, der handler med råvarederivater eller

emissionskvoter eller derivater deraf uden for en markedsplads, som minimum på daglig basis

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

233

forsyner den centrale kompetente myndighed, der er omhandlet i artikel 57, stk. 6, eller, hvor

der ikke er en central kompetent myndighed, den kompetente myndighed for en markedsplads,

hvor råvarederivaterne eller emissionskvoterne eller derivaterne heraf handles, med en fuld-

stændig oversigt over deres positioner inden for økonomisk tilsvarende OTC-kontrakter og, når

det er relevant, inden for råvarederivater, emissionskvoter eller derivater heraf, der handles på

en markedsplads, samt deres kunders positioner og disses kunders positioner, indtil slutkunden

er nået, i overensstemmelse med artikel 26 i forordning (EU) nr. 600/2014 og i givet fald

artikel 8 i forordning (EU) nr. 1227/2011.«

12) Artikel 73, stk. 2, affattes således:

»2. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber, markedsoperatører, APA’er og

ARM’er godkendt i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 600/2014, der har en undtagelse

i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 2, stk. 3, kreditinstitutter, der beskæftiger sig

med investeringsaktiviteter og accessoriske tjenesteydelser, og filialer af tredjelandsselskaber har

passende procedurer for deres ansatte, således at de ansatte kan indberette potentielle og faktiske

overtrædelser internt gennem en særlig uafhængig og selvstændig kanal.«

13) Artikel 89, stk. 2 til 5, affattes således:

»2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 2, stk. 3, artikel 2, stk. 4, artikel 4,

stk. 1, nr. 2), andet afsnit, artikel 4, stk. 2, artikel 13, stk. 1, artikel 16, stk. 12, artikel 23, stk. 4,

artikel 24, stk. 13, artikel 25, stk. 8, artikel 27, stk. 9, artikel 28, stk. 3, artikel 30, stk. 5, artikel 31,

stk. 4, artikel 32, stk. 4, artikel 33, stk. 8, artikel 52, stk. 4, artikel 54, stk. 4, artikel 58, stk. 6,

artikel 64, stk. 7, artikel 65, stk. 7, og artikel 79, stk. 8, tillægges Kommissionen for en ubegrænset

periode fra den 2. juli 2014.

3. Den i artikel 2, stk. 3, artikel 2, stk. 4, artikel 4, stk. 1, nr. 2), andet afsnit, artikel 4, stk. 2,

artikel 13, stk. 1, artikel 16, stk. 12, artikel 23, stk. 4, artikel 24, stk. 13, artikel 25, stk. 8, artikel

27, stk. 9, artikel 28, stk. 3, artikel 30, stk. 5, artikel 31, stk. 4, artikel 32, stk. 4, artikel 33, stk. 8,

artikel 52, stk. 4, artikel 54, stk. 4, artikel 58, stk. 6, artikel 64, stk. 7, artikel 65, stk. 7, og artikel 79,

stk. 8, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet

eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet

i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen

Den Europæiske Unions Tidende

eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører

ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet

og Rådet meddelelse herom.

5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 2, stk. 3, artikel 2, stk. 4, artikel 4, stk. 1,

nr. 2), andet afsnit, artikel 4, stk. 2, artikel 13, stk. 1, artikel 16, stk. 12, artikel 23, stk. 4, artikel 24,

stk. 13, artikel 25, stk. 8, artikel 27, stk. 9, artikel 28, stk. 3, artikel 30, stk. 5, artikel 31, stk. 4,

artikel 32, stk. 4, artikel 33, stk. 8, artikel 52, stk. 4, artikel 54, stk. 4, artikel 58, stk. 6, artikel 64,

stk. 7, artikel 65, stk. 7, eller artikel 79, stk. 8, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet

eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende

retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af

denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen

forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.«

14) I artikel 90 indsættes følgende som stk. 1a:

»1a. Senest den 31. december 2021 gennemgår Kommissionen virkningen af den undtagelse,

der er fastsat i artikel 2, stk. 1, litra j), for så vidt angår emissionskvoter eller derivater heraf, og

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

234

ledsager, hvor det er relevant, denne gennemgang med et lovgivningsmæssigt forslag om ændring

af denne undtagelse. I den forbindelse vurderer Kommissionen handelen med emissionskvoter og

derivater heraf i Unionen og i tredjelande, virkningen af undtagelsen fastsat i artikel 2, stk. 1, litra

j), for investorbeskyttelse, integriteten og gennemsigtigheden af markederne for emissionskvoter og

derivater heraf, og hvorvidt der bør vedtages foranstaltninger vedrørende handel, der foregår på

tredjelandes markedspladser.«

Artikel 2

Ændringer af direktiv (EU) 2019/878

Artikel 2, stk. 1, affattes således:

»1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 28. december 2020 de love og administrative

bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme:

a) bestemmelserne i dette direktiv, for så vidt de vedrører kreditinstitutter

b) dette direktivs artikel 1, stk. 1 og 9, for så vidt angår artikel 2, stk. 5 og 6, og artikel 21b i direktiv

2013/36/EU, for så vidt de vedrører kreditinstitutter og investeringsselskaber.

De underretter straks Kommissionen herom.

De anvender disse love og bestemmelser fra den 29. december 2020. De bestemmelser, der er nødvendige

for at efterkomme ændringerne i nærværende direktivs artikel 1, nr. 21), og artikel 1, nr. 29), litra a), b) og

c), for så vidt angår artikel 84 og artikel 98, stk. 5 og 5a, i direktiv 2013/36/EU, finder dog anvendelse fra

den 28. juni 2021 og de bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme ændringerne i nærværende

direktivs artikel 1, nr. 52) og 53), for så vidt angår artikel 141b og 141c og artikel 142, stk. 1, i direktiv

2013/36/EU, finder anvendelse fra den 1. januar 2022.

Medlemsstaterne vedtager, offentliggør og anvender senest den 26. juni 2021 de foranstaltninger, der er

nødvendige for at efterkomme dette direktiv, for så vidt de vedrører investeringsselskaber, bortset fra de

foranstaltninger, der er omhandlet i første afsnit, litra b).

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til nærværende direktiv eller

skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler

for henvisningen.«

Artikel 3

Ændringer af direktiv 2013/36/EU

Artikel 94, stk. 2, tredje, fjerde og femte afsnit, affattes således:

»Med henblik på at identificere medarbejdere, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på instituttets risiko-

profil som omhandlet i artikel 92, stk. 3, undtagen medarbejdere i investeringsselskaber, udarbejder EBA

udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som fastlægger kriterierne for at definere følgende:

a) ledelsesmæssigt ansvar og kontrolfunktioner

væsentlig forretningsenhed og væsentlig indflydelse på den relevante forretningsenheds risikoprofil

c) andre kategorier af medarbejdere, som ikke udtrykkeligt er omhandlet af artikel 92, stk. 3, hvis

arbejde har indflydelse på instituttets risikoprofil, der forholdsmæssigt er lige så væsentlig som de

medarbejderkategoriers indflydelse, der er omhandlet deri.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

235

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den

28. december 2019.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i dette stykke omhand-

lede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)

nr. 1093/2010. Hvad angår reguleringsmæssige tekniske standarder for investeringsselskaber, finder de

beføjelser, som er fastlagt i nærværende direktivs artikel 94, stk. 2, som ændret ved Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv (EU) 2018/843 (3), fortsat anvendelse indtil den 26. juni 2021.

Artikel 4

Gennemførelse

1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 28. november 2021 de love og administrative

bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De meddeler straks Kommissionen

teksten til disse love og bestemmelser.

De anvender disse love og bestemmelser fra den 28. februar 2022.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de

udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

3. Uanset stk. 1 finder ændringerne af direktiv 2013/36/EU og (EU) 2019/878 anvendelse fra den

28. december 2020.

Artikel 5

Revision

Senest den 31. juli 2021 og på grundlag af resultatet af en offentlig høring foretaget af Kommissionen

undersøger Kommissionen bl.a., a) hvordan værdipapirmarkedernes struktur, der afspejler den nye økono-

miske virkelighed efter 2020, fungerer, data- og datakvalitetsspørgsmål vedrørende markedsstrukturen og

reglerne om gennemsigtighed, herunder spørgsmål vedrørende tredjelande, b) reglerne for analyser, c)

reglerne om alle former for betalinger til rådgivere og deres faglige kvalifikationsniveau, d) produktsty-

ring, e) rapportering af tab og f) kundekategorisering. Kommissionen forelægger, hvis det er relevant, et

lovgivningsforslag for Europa-Parlamentet og Rådet.

Artikel 6

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i

Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 7

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. februar 2021.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

236

På Europa-Parlamentets vegne

D. M. SASSOLI

Formand

På Rådets vegne

A. P. ZACARIAS

Formand

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

237

10)

EUT C 10 af 11.1.2021, s. 30.

Europa-Parlamentets holdning af 11.2.2021 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 15.2.2021.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og

direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske

Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L

331 af 15.12.2010, s. 84).

EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning

(EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 84).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber og om ændring af direktiv

2002/87/EF, 2009/65/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/59/EU og 2014/65/EU (EUT L 314 af 5.12.2019, s. 64).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/878 af 20. maj 2019 om ændring af direktiv 2013/36/EU, for så vidt angår fritagne enheder, finansielle

holdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber, aflønning, tilsynsforanstaltninger og -beføjelser og kapitalbevaringsforanstaltninger (EUT L 150

af 7.6.2019, s. 253).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinsti-

tutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013,

s. 338).

EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

238

Bilag 3

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/138/EF

af 25. november 2009

om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II)

(omarbejdning)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 47, stk. 2, og

artikel 55,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

efter høring af Regionsudvalget,

efter proceduren i traktatens artikel 251

, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Der skal foretages en række væsentlige ændringer i Rådets første direktiv 73/239/EØF af 24. juli

1973 om samordning af de administrativt og ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og udøvelse

af direkte forsikringsvirksomhed, bortset fra livsforsikring

, Rådets direktiv 78/473/EØF af 30. maj 1978

om samordning af administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser vedrørende coassurancevirksomhed

inden for Fællesskabet

, Rådets direktiv 87/344/EØF af 22. juni 1987 om samordning af de ved lov eller

administrativt fastsatte bestemmelser om retshjælpsforsikring

, Rådets andet direktiv 88/357/EØF af 22.

juni 1988 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksom-

hed bortset fra livsforsikring og om fastsættelse af bestemmelser, der kan lette den faktiske gennemførelse

af den frie udveksling af tjenesteydelser

, Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af

love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring

(tredje skadesforsikringsdirektiv)

, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998

om supplerende tilsyn med forsikringsselskaber i en forsikringsgruppe

, Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2001/17/EF af 19. marts 2001 om sanering og likvidation af forsikringsselskaber

, Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikringsvirksomhed

10)

og Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF af 16. november 2005 om genforsikringsvirksomhed

11)

. Af

klarhedshensyn bør disse direktiver omarbejdes.

(2) For at lette adgangen til og udøvelsen af disse former for livsforsikrings- og genforsikringsvirksomhed

er det nødvendigt at fjerne de alvorligste forskelle i medlemsstaternes lovgivning for så vidt angår de

regler, som forsikrings- og genforsikringsselskaber er underlagt. Der bør derfor opstilles retlige rammer

for forsikrings- og genforsikringsselskabers udøvelse af forsikringsvirksomhed i hele det indre marked for

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

239

dermed at gøre det lettere for forsikrings- og genforsikringsselskaber med hovedsæde i Fællesskabet at

påtage sig risici og forpligtelser i hele Fællesskabet.

(3) Af hensyn til et velfungerende indre marked bør der fastlægges samordnede regler for tilsyn med for-

sikringskoncerner og for foranstaltninger til sanering og likvidation af forsikringsselskaber med henblik

på kreditorbeskyttelse.

(4) Visse selskaber, som præsterer forsikringstjenesteydelser, bør ikke være omfattet af det system, der

oprettes i kraft af dette direktiv, det være sig på grund af deres størrelse, retlige status eller art —

f.eks. en tæt tilknytning til offentlige forsikringsordninger — eller de specifikke tjenesteydelser, de

præsterer. Det vil endvidere være hensigtsmæssigt i flere medlemsstater at udelukke bestemte organer,

hvis virksomhed kun omfatter en meget begrænset sektor, og som lovgivningsmæssigt er begrænset til et

bestemt geografisk område eller til bestemte personer.

(5) Meget små forsikringsselskaber, som opfylder visse betingelser, herunder bruttopræmieindtægter på

under 5 mio. EUR, er undtaget fra dette direktivs anvendelsesområde. Alle forsikrings- og genforsikrings-

selskaber, som allerede er godkendt i henhold til de nuværende direktiver, bør dog fortsat være godkendt,

når dette direktiv gennemføres. Selskaber, som er undtaget fra dette direktivs anvendelsesområde, bør

kunne gøre brug af de grundlæggende friheder i henhold til traktaten. Disse selskaber bør have mulighed

for at ansøge om tilladelse i henhold til dette direktiv med henblik på at drage fordel af enhedstilladelsen i

henhold til dette direktiv.

(6) Det bør være muligt for medlemsstater at kræve, at selskaber, som udøver forsikrings- eller genforsik-

ringsvirksomhed, og som er undtaget fra dette direktivs anvendelsesområde, registrerer sig. Medlemssta-

terne kan også lade disse selskaber blive omfattet af finansielt og lovpligtigt tilsyn.

(7) Rådets direktiv 72/166/EØF af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgiv-

ning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse

12)

, Rå-

dets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om

konsoliderede regnskaber

13)

, Rådets andet direktiv 84/5/EØF af 30. december 1983 om indbyrdes tilnær-

melse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer

14)

, Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter

15)

samt Euro-

pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virk-

somhed som kreditinstitut

16)

indeholder generelle regler på områderne bogholderi, ansvarsforsikring for

motorkøretøjer, finansielle instrumenter og kreditinstitutter og definitioner inden for disse områder. Visse

af definitionerne i disse direktiver bør finde anvendelse i forbindelse med dette direktiv.

(8) Adgang til udøvelse af forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed bør være betinget af en forudgåen-

de tilladelse. Der bør derfor fastsættes betingelser og procedurer for meddelelse af denne tilladelse og for

et eventuelt afslag.

(9) De direktiver, som ophæves ved dette direktiv, fastsætter ikke nogen bestemmelser for omfanget

af de genforsikringsaktiviteter, som et forsikringsselskab har fået tilladelse til at udøve. Det er op til

medlemsstaterne at beslutte, om der skal fastsættes bestemmelser for dette.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

240

(10) Henvisninger i dette direktiv til forsikrings- eller genforsikringsselskaber bør omfatte captive-forsik-

ringsselskaber og captive-genforsikringsselskaber, undtagen når der er fastsat særlige bestemmelser for

disse selskaber.

(11) Da dette direktiv udgør et centralt element i virkeliggørelsen af det indre marked, bør forsikrings-

og genforsikringsselskaber, der har opnået tilladelse i deres hjemlande, have ret til at udøve en del af

eller alle deres aktiviteter i hele Fællesskabet ved at etablere filialer eller præstere tjenesteydelser. Der

bør derfor tages skridt til at tilvejebringe den harmonisering, der er nødvendig og tilstrækkelig til at opnå

gensidig anerkendelse af tilladelser og tilsynsordninger, og dermed en fælles tilladelse, som gælder i hele

Fællesskabet, og som åbner mulighed for, at tilsynet med et selskab udføres af hjemlandet.

(12) I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF af 16. maj 2000 om indbyrdes tilnærmelse

af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer(fjerde motorkøretøjsforsikrings-

direktiv)

17)

er der fastsat regler for udnævnelse af skadesbehandlingsrepræsentanter. Disse regler bør finde

anvendelse i forbindelse med dette direktiv.

(13) Genforsikringsselskaber bør begrænse deres målsætninger til udøvelse af genforsikringsvirksomhed

og hermed forbundne aktiviteter. Et sådant krav bør ikke hindre et genforsikringsselskab i at udøve akti-

viteter som f.eks. statistisk eller aktuarmæssig rådgivning, risikoanalyse eller forskning på sine kunders

vegne. Det kan også omfatte udøvelse af funktionen som holdingselskab og virksomhed i relation til de

aktiviteter i den finansielle sektor, der er omhandlet i artikel 2, stk. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselska-

ber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat

18)

. Under alle omstændigheder tillader dette krav

ikke, at der udøves bankvirksomhed eller finansielle aktiviteter, der ikke er relaterede hertil.

(14) Beskyttelse af forsikringstagerne forudsætter, at forsikrings- og genforsikringsselskaber er underlagt

effektive solvenskrav, som vil føre til en effektiv kapitalfordeling i hele Den Europæiske Union. Det

nuværende system er ikke længere tilstrækkeligt i lyset af udviklingen på markedet. Det er derfor

nødvendigt at indføre en ny lovramme.

(15) I tråd med den seneste udvikling inden for risikostyring i International Association of Insurance

Supervisors, International Accounting Standards Board og International Actuarial Association og på

baggrund af den seneste udvikling inden for andre finanssektorer bør der vedtages en metode, som

bygger på den økonomiske risiko, og som tilskynder forsikrings- og genforsikringsselskaber til at måle

og forvalte deres risici korrekt. Harmoniseringen bør øges med specifikke regler for værdiansættelse af

aktiver og passiver, herunder forsikringsmæssige hensættelser.

(16) Hovedformålet med regulering af og tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber er at sikre en

hensigtsmæssig beskyttelse af forsikringstagere og begunstigede. Begrebet begunstigede har til formål at

dække enhver fysisk eller juridisk person, som har en rettighed i henhold til en forsikringsaftale. Finansiel

stabilitet samt redelige og stabile markeder er andre mål for regulering af og tilsyn med forsikrings- og

genforsikringsselskaber, og disse bør også tages i betragtning, dog uden at hovedformålet af den grund

undermineres.

(17) Solvensregimet, der fastsættes i dette direktiv, forventes at føre til en endnu bedre beskyttelse for

forsikringstagerne. Det vil kræve, at medlemsstaterne tildeler tilsynsmyndigheder ressourcer til at nå

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

241

deres forpligtelser, som er fastsat i dette direktiv. Dette omfatter alle nødvendige kapaciteter, herunder

finansielle og menneskelige ressourcer.

(18) Medlemsstaternes tilsynsmyndigheder bør derfor have alle nødvendige beføjelser til at sikre, at

forsikrings- og genforsikringsselskaber udøver deres virksomhed på betryggende vis i hele Fællesskabet,

hvad enten det sker i henhold til reglerne om fri etableringsret eller i henhold til reglerne om fri

udveksling af tjenesteydelser. For at sikre et effektivt tilsyn skal alle tilsynsmyndighedernes tiltag være

proportionale med arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der er forbundet med et forsikringssel-

skabs eller et genforsikringsselskabs virksomhed, uanset hvilken betydning det omhandlede selskab har

for den overordnede finansielle stabilitet på markedet.

(19) Dette direktiv bør ikke være for belastende for små og mellemstore forsikringsselskaber. En af må-

derne hvorpå dette kan opnås er ved en passende anvendelse af proportionalitetsprincippet. Dette princip

bør både anvendes på kravene, der stilles til forsikrings- og genforsikringsselskaber, og på udøvelsen af

tilsynsbeføjelser.

(20) Dette direktiv bør navnlig ikke være for belastende for forsikringsselskaber, der specialiserer sig i

at præstere særlige typer af forsikringer eller tjenesteydelser til særlige kundesegmenter, og der bør i den

forbindelse erkendes, at specialisering på denne måde kan være en værdifuld måde til effektivt og reelt

at styre risiko. For at nå dette mål såvel som en passende anvendelse af proportionalitetsprincippet bør

det også være muligt i specielle tilfælde at tillade, at selskaber anvender deres egne oplysninger til at

kalibrere i risikomodulerne i solvenskapitalkravets standardformel.

(21) Dette direktiv bør også tage hensyn til captive-forsikringsselskabers og captive-genforsikringssel-

skabers særlige forhold. Da disse selskaber kun dækker risiko i forbindelse med den industri- eller

handelskoncern, som de tilhører, bør der indføres passende fremgangsmåder i overensstemmelse med

proportionalitetsprincippet for at afspejle arten, omfanget og kompleksiteten af deres virksomhed.

(22) Tilsynet med genforsikringsaktiviteter bør tage hensyn til genforsikringssektorens særlige forhold,

navnlig dens globale karakter og det forhold, at forsikringstagerne selv er forsikrings- eller genforsik-

ringsselskaber.

(23) Tilsynsmyndighederne bør kunne indhente de oplysninger fra forsikrings- og genforsikringsselska-

ber, der er nødvendige med henblik på tilsynet, herunder i givet fald de oplysninger, som et forsikrings-

eller genforsikringsselskab offentliggør i forbindelse med regnskaber, børsnotering eller andre retlige eller

reguleringsmæssige krav.

(24) Ansvaret for overvågningen af forsikringsselskabers og genforsikringsselskabers økonomiske soli-

ditet bør pålægges tilsynsmyndighederne i hjemlandet. De bør til dette formål regelmæssigt udføre

undersøgelser og evalueringer.

(25) Tilsynsmyndighederne bør kunne tage hensyn til følgerne for risiko- og kapitalforvaltning af frivilli-

ge adfærdskodekser og gennemsigtighedskrav, som overholdes af de relevante institutioner, der handler

med uregulerede og alternative instrumenter.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

242

(26) Solvenskapitalkravet danner udgangspunkt for, hvorvidt de kvantitative krav i forsikringsbranchen er

tilstrækkelige. Tilsynsmyndighederne bør derfor alene under exceptionelle omstændigheder, i de tilfælde,

der er nævnt i dette direktiv, have beføjelse til at stille krav om et kapitaltillæg til solvenskapitalkravet

i forlængelse af tilsynsprocessen. Hensigten med standardformlen for solvenskapitalkravet er at afspejle

de fleste forsikringsselskabers og genforsikringsselskabers risikoprofil. Denne standardmetode vil i nogle

tilfælde ikke i tilstrækkelig grad afspejle et selskabs meget specifikke risikoprofil.

(27) Kravet om et kapitaltillæg er exceptionelt i den forstand, at det kun bør anvendes som en sidste

mulighed, når andre tilsynsforanstaltninger er ineffektive eller uhensigtsmæssige. Begrebet exceptionelt

bør ses inden for rammerne af en særlig situation i det selskab i stedet for i forhold til antallet af

kapitaltillæg, som indføres på et specifikt marked.

(28) Kapitaltillægget bør opretholdes, så længe der ikke er rettet op på de forhold, der var gældende,

da kravet blev indført. Når den komplette eller partielle interne model rummer væsentlige mangler, eller

der forekommer væsentlige ledelsesmæssige svigt, bør tilsynsmyndighederne sikre, at det pågældende

selskab gør sit yderste for at rette op på de mangler, der førte til kravet om et kapitaltillæg. Når

standardmetoden imidlertid ikke i tilstrækkelig grad afspejler et selskabs meget specifikke risikoprofil,

kan kapitaltillægget opretholdes i de efterfølgende år.

(29) Nogle risici kan kun imødegås i tilstrækkelig grad med ledelseskrav snarere end med de kvantitative

krav, der afspejles i solvenskapitalkravet. Et effektivt ledelsessystem er derfor afgørende for en hensigts-

mæssig ledelse af forsikringsselskabet og for reguleringssystemet.

(30) Ledelsessystemet omfatter risikostyringsfunktionen, compliance-funktionen, den interne revisions-

funktion og aktuarfunktionen.

(31) En funktion er en administrativ kapacitet til at varetage særlige ledelsesopgaver. Identificeringen af

en særlig funktion forhindrer ikke selskabet i frit at beslutte, hvordan denne funktion skal organiseres i

praksis, medmindre andet er anført i dette direktiv. Dette bør ikke føre til unødigt byrdefulde krav, fordi

der skal tages hensyn til arten, omfanget og kompleksiteten af selskabets aktiviteter. Det bør derfor være

muligt for disse funktioner at bemandes med eget personale, bero på rådgivning fra eksterne eksperter

eller udliciteres til eksperter inden for de grænser, direktivet sætter.

(32) I mindre, og mindre komplekse, selskaber undtagen i forbindelse med den interne revisionsfunktion

bør det være muligt, at én person eller organisatorisk enhed endvidere kan udføre mere end én funktion.

(33) De funktioner, der indgår i ledelsessystemet, anses for nøglefunktioner og er derfor også vigtige og

afgørende funktioner.

(34) Alle personer, som udfører nøglefunktioner, bør være egnede og hæderlige. Kun personer, der

besidder nøgleposter, bør være omfattet af oplysningskravene til tilsynsmyndigheden.

(35) For at vurdere det krævede niveau af sagkundskab, bør de faglige kvalifikationer og erfaringen hos

dem, som reelt driver selskabet eller besidder andre nøgleposter, inddrages som yderligere faktorer.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

243

(36) Alle forsikrings- og genforsikringsselskaber bør som en integrerende del af deres forretningsstrategi

regelmæssigt vurdere deres samlede solvensbehov med deres specifikke risikoprofil for øje (vurdering af

egen risiko og solvens). Denne vurdering kræver hverken, at der udarbejdes en intern model, eller har

til formål at beregne et kapitalkrav, som er forskelligt fra solvenskapitalkravet eller minimumskapitalkra-

vet. Resultaterne af hver vurdering bør indberettes til tilsynsmyndighederne som en del af de oplysninger,

der skal udleveres i tilsynsøjemed.

(37) For at sikre et effektivt tilsyn med outsourcede funktioner eller aktiviteter er det afgørende, at de

myndigheder, der fører tilsyn med det outsourcende forsikrings- eller genforsikringsselskabet, har adgang

til alle relevante data, der opbevares af den outsourcende tjenesteyder, uanset om sidstnævnte er en

tilsynspligtig enhed eller ej, og at tilsynsmyndighederne har ret til at udføre kontrol på stedet. For at

tage hensyn til udviklingen på markederne og sikre, at outsourcing-betingelserne til stadighed er opfyldt,

bør tilsynsmyndigheden på forhånd informeres om outsourcing af afgørende eller vigtige funktioner eller

aktiviteter. Disse krav bør tage hensyn til arbejdet i Det Fælles Forum, og de stemmer overens med gæl-

dende regler og praksis i banksektoren og direktiv 2004/39/EF og dettes anvendelse på kreditinstitutter.

(38) Af hensyn til gennemsigtigheden bør forsikrings- og genforsikringsselskaber mindst én gang årligt

offentliggøre — dvs. stille gratis til rådighed for offentligheden enten i trykt eller elektronisk form —

væsentlige oplysninger om deres solvens og finansielle situation. Selskaber bør have mulighed for at

offentliggøre yderligere oplysninger på et frivilligt grundlag.

(39) Der bør tillades udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndighederne og de myndigheder eller

organer, der i kraft af deres funktion bidrager til at styrke stabiliteten i det finansielle system. Det er

derfor nødvendigt at fastsætte, på hvilke betingelser denne udveksling af oplysninger bør være mulig. Når

det derudover er fastsat, at oplysninger kun kan offentliggøres med tilsynsmyndighedernes udtrykkelige

tilladelse, bør disse myndigheder i givet fald kunne betinge deres samtykke af, at visse strenge krav

overholdes.

(40) Det er nødvendigt at fremme tilsynsmæssig konvergens, ikke blot hvad angår tilsynsværktøjer, men

også hvad angår tilsynspraksis. Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensi-

onsordninger (CEIOPS), der er nedsat ved Kommissionens afgørelse 2009/79/EF

19)

, bør spille en væsent-

lig rolle i den henseende og regelmæssigt aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Kommissionen om

fremskridt på området.

(41) Formålet med de oplysninger og rapporten, som skal forelægges i forbindelse med kapitaltillæggene

til CEIOPS, er ikke at forbyde deres anvendelse i henhold til dette direktiv, men at bidrage til en stadig

højere grad af tilsynsmæssig konvergens ved anvendelse af kapitaltillæg mellem tilsynsmyndighederne i

de enkelte medlemsstater.

(42) For at lette den administrative byrde og undgå dobbeltarbejde bør tilsynsmyndighederne og de

nationale statistiske kontorer samarbejde og udveksle oplysninger.

(43) Med henblik på at styrke tilsynet med forsikrings- og genforsikringsselskaber og beskytte forsik-

ringstagerne bør revisorer, i den betydning der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber

20)

, have

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

244

pligt til omgående at indberette oplysninger, som kan få alvorlig indflydelse på et forsikringsselskabs eller

et genforsikringsselskabs finansielle situation eller administrative organisation.

(44) Forsikringsselskaber, der udøver både livs- og skadesforsikringsvirksomhed, bør adskille forvaltnin-

gen af disse aktiviteter for at beskytte de livsforsikredes interesser. Disse selskaber bør bl.a. pålægges

samme kapitalkrav, som gælder for en tilsvarende forsikringskoncern bestående af et livsforsikringssel-

skab og et skadesforsikringsselskab, under hensyntagen til kapitalens øgede overførbarhed hos forsik-

ringsselskaber, der tegner flere forsikringsklasser.

(45) Vurderingen af forsikringsselskabers og genforsikringsselskabers finansielle stilling bør bero på

fornuftige økonomiske principper og gøre optimal brug af de oplysninger, som leveres af de finansielle

markeder, og på de almindeligt tilgængelige data om forsikringstekniske risici. Specielt bør solvenskrav

baseres på en økonomisk værdiansættelse af hele balancen.

(46) Værdiansættelsesnormer med henblik på tilsynet bør så vidt muligt være forenelige med udviklingen

i internationale regnskabsstandarder for at lette den administrative byrde for forsikrings- eller genforsik-

ringsselskaber.

(47) I overensstemmelse med denne fremgangsmåde bør kapitalkravene dækkes ved hjælp af egenkapital,

uanset om det er balanceførte eller ikke-balanceførte poster. Eftersom ikke alle finansielle ressourcer yder

fuld dækning i tilfælde af likvidation og på going concern-basis, bør egenkapitalelementer klassificeres

i overensstemmelse med kvalitetskriterier i tre tiers, og den anerkendte egenkapital til dækning af kapital-

kravene bør afgrænses tilsvarende. De gældende grænser for egenkapitalelementer bør alene anvendes

med henblik på at fastslå forsikrings- og genforsikringsselskabers solvens, og de bør ikke yderligere

begrænse disse selskabers frihed med hensyn til deres interne kapitalforvaltning.

(48) Generelt kan aktiver, der er fri for enhver påregnelig forpligtelse, benyttes til at absorbere tab som

følge af negative udsving i deres aktiviteter på going-concern basis og i forbindelse med likvidation. Ho-

vedparten af de overskydende aktiver i forhold til passiver, som værdiansættes i overensstemmelse med

principperne i dette direktiv, bør derfor behandles som kapital af høj kvalitet (tier 1).

(49) Ikke alle aktiver i et selskab er uden begrænsninger. I nogle medlemsstater indebærer specifikke

produkter afgrænsede fondsstrukturer, der giver en kategori af forsikringstagere større rettigheder til

aktiver inden for deres egen fond. Selv om disse aktiver er medtaget i beregningen af de overskydende

aktiver i forhold til passiver med henblik på egenkapital, kan de faktisk ikke benyttes til at imødegå

risici uden for den afgrænsede fond. For at være i overensstemmelse med den økonomiske tilgang bør

vurderingen af egenkapital tilpasses for at afspejle den anderledes karakter af de aktiver, der er en del af

en afgrænset ordning. Beregningen af solvenskapitalkravet bør ligeledes afspejle reduktionen i pooling

eller diversifikation i forbindelse med disse afgrænsede fonde.

(50) Det er for øjeblikket praksis i visse medlemsstater, at forsikringsselskaber sælger livsforsikringspro-

dukter, hvor forsikringstagerne og de begunstigede bidrager til selskabets risikovillige kapital til gengæld

for hele eller en del af afkastet af bidragene. Denne akkumulerede fortjeneste er overskudskapital, som er

den retlige enheds ejendom, hvori den er genereret.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

245

(51) Overskudskapital bør værdiansættes i overensstemmelse med den økonomiske tilgang, der er fastlagt

i dette direktiv. En simpel henvisning til værdiansættelsen af overskudskapitalen i det lovpligtige årsregn-

skab bør således ikke være tilstrækkelig. På linje med kravene til egenkapital, bør overskudskapital være

underlagt de kriterier, der er fastsat i dette direktiv om klassificering i tiers. Det indebærer bl.a., at kun

overskudskapital, der opfylder kravene til klassificering i tier 1, bør betragtes som tier 1-kapital.

(52) Gensidige og gensidiglignende sammenslutninger med variable bidrag kan opkræve yderligere

bidrag fra deres medlemmer (supplerende medlemsbidrag) med henblik på at øge de finansielle midler,

som de besidder for at absorbere tab. Supplerende medlemsbidrag kan udgøre en betydelig finansierings-

kilde for gensidige og gensidiglignende sammenslutninger, når disse sammenslutninger er stillet over for

negative udsving i deres aktiviteter. Supplerende medlemsbidrag bør derfor anerkendes som supplerende

kapitalposter og behandles i overensstemmelse hermed til solvensformål. Navnlig i forbindelse med

gensidige eller gensidiglignende rederisammenslutninger med variable bidrag, der udelukkende forsikrer

maritime risici, er anvendelse af supplerende medlemsbidrag en længerevarende praksis, der er genstand

for særlige genopretningsordninger og beløb, som godkendes af deres medlemmer, bør behandles som

kapital af god kvalitet (tier 2). Tilsvarende i forbindelse med andre gensidige og gensidiglignende

sammenslutninger, hvor supplerende medlemsbidrag er af tilsvarende kvalitet, bør det godkendte beløb af

disse medlemsbidrag også behandles som kapital af god kvalitet (tier 2).

(53) For at gøre det muligt for forsikrings- og genforsikringsselskaber at opfylde deres forpligtelser

over for forsikringstagerne og de begunstigede bør medlemsstaterne pålægge disse selskaber at oprette

tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser. Principperne og de aktuarmæssige og statistiske metoder,

der ligger til grund for beregningen af disse forsikringsmæssige hensættelser, bør harmoniseres i hele

Fællesskabet for at forbedre sammenligneligheden og gennemsigtigheden.

(54) Beregningen af disse forsikringsmæssige hensættelser bør stemme overens med værdiansættelsen af

aktiver og andre forpligtelser samt være markedskonform og i tråd med den internationale udvikling på

regnskabs- og tilsynsområdet.

(55) Værdien af de forsikringsmæssige hensættelser bør derfor afspejle det beløb, et forsikrings- eller

genforsikringsselskab skulle betale, hvis det omgående overførte sine kontraktlige rettigheder og forplig-

telser til et andet selskab. Værdien af de forsikringsmæssige hensættelser bør derfor afspejle det beløb,

som et andet forsikrings- eller genforsikringsselskab (referenceselskabet) kan forventes at få behov

for med henblik på at overtage og honorere de underliggende forsikrings- og genforsikringsforpligtel-

ser. Størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser bør afspejle forsikringsporteføljens grundlæggende

karakteristika. Der bør derfor kun anvendes selskabsspecifikke oplysninger, som f.eks. oplysninger om

forvaltning af fordringer og udgifter, til beregningen af disse, for så vidt disse oplysninger sætter forsik-

rings- og genforsikringsselskaber i stand til bedre at afspejle den underliggende forsikringsporteføljes

karakteristika.

(56) De antagelser, der gøres om det referenceselskab, der forventes at overtage og honorere de under-

liggende forsikrings- og genforsikringsforpligtelser bør harmoniseres i hele Fællesskabet. Navnlig de

antagelser om det referenceselskab, som beslutter, hvorvidt det og i hvilket omfang diversifikationsef-

fekter bør inddrages i beregningen af risikotillægget, bør undersøges som led i konsekvensanalysen af

gennemførelsesforanstaltninger og bør derefter harmoniseres på fællesskabsplan.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

246

(57) Rimelig interpolation og ekstrapolation fra direkte observerbare markedsværdier bør også kunne

anvendes til at beregne forsikringsmæssige hensættelser.

(58) Det er nødvendigt at beregne den forventede nutidsværdi af forsikringsforpligtelser på grundlag

af aktuelle og troværdige oplysninger og realistiske antagelser under hensyn til finansielle garantier og

optioner indeholdt i forsikrings- og genforsikringsaftaler, for at afgive en økonomisk værdiansættelse

af forsikrings- eller genforsikrings- forpligtelser. Der bør stilles krav om anvendelse af effektive og

harmoniserede aktuarmæssige metoder.

(59) For at afspejle små og mellemstore virksomheders særlige situation bør der fastlægges forenklede

fremgangsmåder for beregning af de forsikringsmæssige hensættelser.

(60) Der bør i tilsynsordningen fastlægges dels et risikofølsomhedskrav, der bygger på en prospektiv

beregning for at sikre, at tilsynsmyndighederne kan foretage et præcist og rettidigt indgreb (solvenskapi-

talkravet), dels et sikkerhedsmæssigt minimumsniveau, som de finansielle ressourcer mindst bør overhol-

de (minimumskapitalkravet). Begge kapitalkrav bør harmoniseres i Fællesskabet for at opnå et ensartet

beskyttelsesniveau for forsikringstagere. For at dette direktiv kan blive velfungerende, bør der være en

passende skala for tilsynsmæssig indgriben mellem solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet.

(61) For at afbøde for mulige uhensigtsmæssige procykliske virkninger i det finansielle system og undgå

en situation hvor forsikrings- og genforsikringsselskaber unødigt tvinges til at tilvejebringe yderligere

kapital eller sælge deres investeringer som følge af urimelige negative bevægelser på de finansielle

markeder, bør standardmetodens markedsrisikomodul for solvenskapitalkravet indeholde en symmetrisk

justeringsmekanisme for ændringerne i aktiekursernes niveau. Herudover bør der i tilfælde af usædvanligt

store fald på de finansielle markeder, og hvor denne symmetriske justeringsmekanisme ikke er tilstrække-

lig til, at forsikrings- og genforsikringsselskaberne kan overholde deres solvenskapitalkrav, fastsættes en

bestemmelse, som gør det muligt for tilsynsmyndighederne at forlænge den periode, indenfor hvilken

forsikrings- og genforsikringsselskaberne på ny skal afsætte den nødvendige anerkendte egenkapital til

dækning af solvenskapitalkravet.

(62) Solvenskapitalkravet bør afspejle et niveau for anerkendt egenkapital, som sætter forsikrings- og

genforsikringsselskaber i stand til at dække betydelige tab, og som giver forsikringstagerne og de begun-

stigede en rimelig sikkerhed for, at forfaldne betalinger vil blive effektueret.

(63) For at sikre at forsikrings- og genforsikringsselskaber har anerkendt egenkapital, som til stadighed

dækker solvenskapitalkravet, idet der tages hensyn til ændringerne i deres risikoprofil, bør disse selskaber

mindst én gang årligt beregne solvenskapitalkravet, løbende kontrollere det og beregne det på ny, når

risikoprofilen ændres væsentligt.

(64) For at fremme god risikostyring og bringe de lovregulerede kapitalkrav i overensstemmelse med

erhvervslivets praksis bør solvenskapitalkravet fastlægges som den økonomiske kapital, som forsikrings-

og genforsikringsselskaber skal råde over for at sikre, at der højst forekommer en konkurssituation hvert

200. tilfælde eller alternativt, når disse selskaber stadig har mulighed for med en sandsynlighed på mindst

99,5 % at overholde deres forpligtelser over for forsikringstagerne og de begunstigede i de følgende 12

måneder. Denne økonomiske kapital bør beregnes på grundlag af disse selskabers sande risikoprofil under

hensyntagen til virkningerne af eventuelle risikobegrænsende teknikker samt diversifikationseffekter.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

247

(65) Der bør fastlægges en standardformel til beregning af solvenskapitalkravet, så alle forsikrings- og

genforsikringsselskaber har mulighed for at vurdere deres økonomiske kapital. Ved struktureringen af

standardformlen bør der benyttes en modulær metode, hvilket indebærer, at hvert enkelt engagement

inden for hver risikokategori bør vurderes i et første trin og derefter aggregeres i et andet trin. Hvis

selskabets sande risikoprofil afspejles bedre med anvendelsen af virksomhedsspecifikke parametre, bør

dette tillades på den forudsætning, at sådanne parametre er beregnet ud fra en standardmetode.

(66) For at afspejle små og mellemstore virksomheders særlige situation bør der fastlægges forenklede

fremgangsmåder for beregning af solvenskapitalkravet i henhold til standardformlen.

(67) Den nye risikobaserede indfaldsvinkel omfatter principielt ikke begrebet kvantitative begrænsninger

for investeringer og kriterier for anerkendelse af aktiver. Det bør dog være muligt at indføre begræns-

ninger for investeringer og kriterier for anerkendelse af aktiver for at modvirke risici, som ikke er

tilstrækkeligt dækket af et delmodul til standardformlen.

(68) I overensstemmelse med den risikoorienterede tilgang til solvenskapitalkravet bør det være muligt

under specifikke omstændigheder at benytte partielle eller komplette interne modeller i stedet for stan-

dardformlen til at beregne dette krav. For at yde forsikringstagerne og de begunstigede et ækvivalent

beskyttelsesniveau bør sådanne modeller være underlagt et krav om forudgående tilsynsmæssig godken-

delse på grundlag af harmoniserede processer og standarder.

(69) Når den anerkendte kernekapital ikke lever op til minimumskapitalkravet, bør forsikrings- og genfor-

sikringsselskabers tilladelse tilbagekaldes, hvis de ikke inden for et kort tidsrum er i stand til at genskabe

den anerkendte kernekapital og dermed overholde minimumskapitalkravet.

(70) Minimumskapitalkravet bør sikre et minimumsniveau, som de finansielle ressourcer mindst bør

overholde. Det er nødvendigt, at dette niveau beregnes efter en enkel formel, som indeholder et fastsat

minimum og et loft for det risikobaserede solvenskapitalkrav for at gøre det muligt med en gradvist

højere skala for tilsynsmæssige indgreb, og at den baseres på data, som kan revideres.

(71) Forsikrings- og genforsikringsselskaber bør råde over aktiver af en tilstrækkelig kvalitet til at

dække deres samlede økonomiske behov. Forsikringsselskabers og genforsikringsselskabers samlede

investeringsbeholdning bør administreres efter »prudent person«-princippet.

(72) Medlemsstaterne bør ikke kræve, at forsikrings- eller genforsikringsselskaber investerer deres aktiver

i bestemte kategorier af aktiver, da et sådant krav kan være uforeneligt med den liberalisering af kapital-

bevægelser, der er fastsat i traktatens artikel 56.

(73) Det er nødvendigt at forbyde bestemmelser, hvorved medlemsstaterne kan kræve, at forsikrings-

selskaber eller genforsikringsselskaber skal stille aktiver som sikkerhed for de forsikringsmæssige hen-

sættelser, uanset hvilken form dette krav måtte antage, når forsikringsselskabet er genforsikret hos et

forsikrings- eller genforsikringsselskab, der har opnået tilladelse i henhold til dette direktiv, eller hos et

tredjelandsforsikringsselskab, når tilsynsordningen i dette tredjeland anses for at være ækvivalent.

(74) I de hidtidige retlige rammer har der ikke været fastsat hverken detaljerede kriterier for tilsynsmæs-

sig vurdering af den påtænkte erhvervelse eller en procedure for anvendelsen af dem. Der er derfor behov

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

248

for en præcisering af kriterierne og processen i forbindelse med tilsynsmæssig vurdering for at tilvejebrin-

ge den nødvendige retssikkerhed, klarhed og forudsigelighed med hensyn til vurderingsprocessen samt

med hensyn til resultaterne heraf. Disse kriterier og procedurer blev fastlagt ved bestemmelser i direktiv

2007/44/EF. For så vidt angår forsikring og genforsikring bør disse bestemmelser derfor kodificeres og

integreres i dette direktiv.

(75) Det er derfor helt afgørende at sikre størst mulig harmonisering i hele Fællesskabet af disse procedu-

rer og tilsynsmæssige vurderinger. Bestemmelserne vedrørende kvalificeret deltagelse bør imidlertid ikke

forhindre medlemsstaterne i at foreskrive, at tilsynsmyndighederne skal underrettes om erhvervelse af

kapitalandele under tærsklerne i disse bestemmelser, når højst én yderligere tærskel under 10 % i den for-

bindelse kræves af en medlemsstat. Disse bestemmelser bør heller ikke forhindre tilsynsmyndighederne

i at fastsætte generelle retningslinjer for, hvornår sådanne kapitalandele anses for at resultere i betydelig

indflydelse.

(76) Grundet unionsborgernes øgede mobilitet udbydes ansvarsforsikringer for motorkøretøjer i stigende

omfang på tværs af landegrænser. For at sikre, at ordningen med grønne kort og aftalerne mellem

de nationale foreninger af udbydere af motorkøretøjsforsikringer fortsat fungerer efter hensigten, bør

medlemsstaterne kunne pålægge forsikringsselskaber, som på medlemsstaternes område udbyder ansvars-

forsikringer for motorkøretøjer i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, at være med-

lemmer af og deltage i finansieringen af den nationale forening og garantifonden, der er etableret i

denne medlemsstat. Medlemsstaten, hvor tjenesteydelserne præsteres, bør pålægge selskaber, der udbyder

motorkøretøjsforsikringer, at udnævne en repræsentant på medlemsstatens område for at indsamle alle

nødvendige oplysninger i relation til erstatningskrav og repræsentere det pågældende selskab.

(77) Inden for rammerne af det indre marked er det i forsikringstagerens interesse at have adgang

til det bredest mulige udvalg af forsikringsprodukter, der tilbydes i Fællesskabet. Den medlemsstat,

hvor risikoen består, eller den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, bør derfor sikre, at intet hindrer

markedsføringen på dens område af forsikringsprodukter, der udbydes i Fællesskabet, forudsat at de ikke

er i strid med gældende retsregler begrundet i almene hensyn i denne medlemsstat, og såfremt de almene

hensyn ikke er beskyttet af hjemlandets retsregler.

(78) Der bør indføres en sanktionsordning, som kan bringes i anvendelse, når et forsikringsselskab i den

medlemsstat, hvor risikoen eller forpligtelsen består, ikke overholder eventuelle gældende bestemmelser

begrundet i almene hensyn.

(79) I et indre marked for forsikring har forbrugerne et større og mere varieret udvalg af forsikringer end

tidligere. Hvis forbrugerne skal kunne drage fuldt udbytte af denne diversitet og den øgede konkurrence,

bør de forsynes med alle nødvendige oplysninger, inden aftalen indgås og i hele aftalens løbetid, således

at de kan vælge den aftale, som bedst opfylder deres behov.

(80) Et forsikringsselskab, der tilbyder aftaler om assistance, bør råde over de nødvendige midler til inden

for en passende frist at præstere de naturalydelser, som det tilbyder. Der bør fastlægges særlige bestem-

melser for beregningen af solvenskapitalkravet og det absolutte minimum for minimumskapitalkravet,

som et sådant selskab skal være i besiddelse af.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

249

(81) Den faktiske udøvelse af coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet, som på grund af dens

art eller betydning sandsynligvis vil blive dækket gennem international coassurance, bør lettes ved et

minimum af harmonisering for at undgå konkurrenceforvridning og forskelsbehandling. Det ledende

forsikringsselskab bør i den forbindelse opgøre skaderne og fastsætte mindstebeløbet for de forsikrings-

mæssige hensættelser. Det er desuden vigtigt, at der for coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet

skabes et særligt samarbejde mellem medlemsstaternes tilsynsmyndigheder såvel som mellem disse

myndigheder og Kommissionen.

(82) Af hensyn til beskyttelsen af de forsikrede bør den nationale lovgivning om retshjælpsforsikring

harmoniseres. Eventuelle interessekonflikter, der bl.a. kan skyldes, at forsikringsselskabet dækker en

anden person eller dækker en person med hensyn til både retshjælp og en anden forsikringsklasse, bør

så vidt muligt undgås eller afhjælpes. Der findes til dette formål forskellige muligheder for at opnå en

passende beskyttelse af forsikringstagernes rettigheder. Uanset hvilken mulighed der vælges, bør alle, der

har tegnet en retshjælpsforsikring, være omfattet af ækvivalente garantier.

(83) Konflikter mellem forsikrede og forsikringsselskaber, der vedrører retshjælp, bør løses på den mest

rimelige og hurtigst mulige måde. Medlemsstaterne bør derfor indføre en voldgiftsprocedure eller en

anden procedure, som giver tilsvarende sikkerhed.

(84) I visse medlemsstater træder privat eller frivilligt indgået sygeforsikring delvis eller fuldstændig i

stedet for den sygesikring, der er indbygget i de sociale sikringsordninger. Den særlige karakter af en

sådan sygeforsikring adskiller den fra anden skadesforsikring og fra livsforsikring, eftersom det er nød-

vendigt at sikre, at forsikringstagerne reelt har adgang til en privat eller frivilligt indgået sygeforsikring

uanset alder eller risikoprofil. På grund af karakteren og de sociale konsekvenser af sygeforsikringsafta-

lerne bør tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor risikoen består, kunne kræve systematisk anmel-

delse af de almindelige og specielle aftalebetingelser for private eller frivilligt indgåede sygeforsikringer

med henblik på kontrol af, at disse aftaler delvist eller fuldstændigt træder i stedet for den sygesikring, der

er indbygget i den sociale sikringsordning. En sådan kontrol bør ikke være en betingelse for afsætning af

forsikringsprodukterne.

(85) Nogle medlemsstater har indført specifikke retsforskrifter til dette formål. Af almene hensyn bør

det være muligt at vedtage eller bibeholde sådanne retsforskrifter, såfremt de ikke uforholdsmæssigt

begrænser den frie etableringsret eller retten til fri udveksling af tjenesteydelser, idet forskrifterne dog

bør anvendes på identisk vis. De pågældende retsforskrifter kan variere alt efter forholdene i den enkelte

medlemsstat. Målet om at beskytte almene hensyn kan også nås, hvis det kræves, at forsikringsselskaber,

som tegner private eller frivilligt indgåede sygeforsikringer, skal tilbyde standardpolicer, der svarer til

dækningen under den lovpligtige sociale sikringsordning, til en præmie, som ikke overstiger et bestemt

maksimum, og at de skal deltage i tabsudligningsordninger. Det kan også kræves, at privat eller frivilligt

indgået sygeforsikring teknisk skal fungere på samme måde som livsforsikring.

(86) Værtslandene bør kunne kræve af alle forsikringsselskaber, der på deres område for egen risiko

tegner lovpligtige arbejdsskadeforsikringer, at de overholder de specifikke nationale bestemmelser vedrø-

rende denne form for forsikring. Et sådant krav kan dog ikke omfatte bestemmelserne om finansielt tilsyn,

som udelukkende bør henhøre under hjemlandets kompetence.

(87) Nogle medlemsstater pålægger ikke forsikringsvirksomhed nogen form for indirekte skatter, mens

flertallet af dem anvender særlige skatter og andre bidragsformer, herunder ekstragebyr bestemt til kom-

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

250

pensationsorganer. I de medlemsstater, hvor sådanne skatter og bidrag opkræves, varierer deres struktur

og procentsats meget. Det bør undgås, at de bestående forskelle resulterer i konkurrenceforvridning

mellem medlemsstaterne med hensyn til forsikring. Med forbehold af yderligere harmonisering kan an-

vendelsen af de skatteordninger og andre former for bidrag, der gælder i den medlemsstat, hvor risikoen

består, eller i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, afhjælpe en sådan ulempe, og det tilkommer

medlemsstaterne at fastsætte de bestemmelser, som skal sikre opkrævningen af disse skatter og bidrag.

(88) De medlemsstater, der ikke er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I)

21)

, bør i overensstem-

melse med dette direktiv anvende bestemmelserne i den forordning til at afgøre, hvilken lovgivning der

finder anvendelse på forsikringsaftaler, der falder ind under artikel 7 i den forordning.

(89) For at tage hensyn til de internationale aspekter af genforsikring bør det være muligt at indgå

internationale aftaler med et tredjeland, som tager sigte på at definere tilsynsmidlerne over for genforsik-

ringsselskaber, som udøver virksomhed på hver kontraherende parts område. Der bør endvidere fastsættes

en smidig procedure, der gør det muligt at vurdere den tilsynsmæssige ækvivalens med tredjelande på et

fællesskabsgrundlag, således at liberaliseringen af genforsikringstjenesteydelser i tredjelande øges, hvad

enten det sker i kraft af reglerne om etableringsret eller reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser.

(90) I betragtning af de særlige forhold, der gør sig gældende for finite reinsurance-aktiviteter, bør

medlemsstaterne sikre, at forsikrings- og genforsikringsselskaber, der indgår finite reinsurance-aftaler

eller udøver finite reinsurance-aktiviteter, på korrekt vis kan identificere, måle og holde kontrol med de

risici, der opstår som følge af disse aftaler eller aktiviteter.

(91) Der bør fastsættes regler for special purpose vehicles, som overtager risici fra forsikrings- og genfor-

sikringsselskaber uden at være et forsikringsselskab eller et genforsikringsselskab. Inddrivelige beløb fra

en special purpose vehicle bør betragtes som beløb, der kan fratrækkes i medfør af genforsikrings- eller

retrocessionsaftaler.

(92) Special purpose vehicles, som er tilladt inden den 31. oktober 2012, bør være omfattet af lovgivnin-

gen i den medlemsstat, som har tilladt den pågældende special purpose vehicle. For at undgå regelarbitra-

ge bør enhver ny aktivitet, som er indledt af en sådan special purpose vehicle efter den 31. oktober 2012

være omfattet af bestemmelserne i dette direktiv.

(93) Som følge af at forsikringsvirksomhed i stigende grad er af grænseoverskridende karakter, bør

forskelle mellem medlemsstaters ordninger for special purpose vehicles, som er omfattet bestemmelserne

i dette direktiv, i videst mulig omfang mindskes under hensyntagen til deres tilsynsstrukturer.

(94) Det fortsatte arbejde med special purpose vehicles bør udføres ved at tage hensyn til det arbejde, der

udføres i andre finansielle sektorer.

(95) Foranstaltninger vedrørende tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber i en koncern skal

gøre det muligt for de myndigheder, der fører tilsyn med et forsikrings- eller genforsikringsselskab, at

danne sig et mere pålideligt billede af selskabets finansielle situation.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

251

(96) Et sådant tilsyn på koncernniveau bør i det fornødne omfang tage hensyn til forsikringsholdingsel-

skaber og blandede forsikringsholdingselskaber. Dette direktiv bør dog på ingen måde indebære, at

medlemsstaterne har pligt til at føre tilsyn med de enkelte selskaber.

(97) Selv om tilsynet med de enkelte forsikrings- og genforsikringsselskaber forbliver det grundlæggende

princip for tilsynet med forsikringsselskaber, er det nødvendigt at fastslå, hvilke selskaber der er omfattet

af tilsyn på koncernniveau.

(98) Navnlig gensidige og gensidiglignende sammenslutninger bør under hensyntagen til fællesskabsret-

ten og national ret være i stand til at danne koncentrationer eller koncerner ikke via kapitaltilknytning,

men via formaliserede, stærke og holdbare forbindelser, som er baseret på en aftalemæssig eller anden

materiel anerkendelse, der sikrer en finansiel solidaritet mellem disse selskaber. Hvis der udøves betyde-

lig eller bestemmende indflydelse gennem en central samordning, bør der føres tilsyn med disse selskaber

i henhold til de samme regler som dem, der gælder for koncerner med kapitaltilknytning for at give

forsikringstagere et passende beskyttelsesniveau og sikre ensartede regler for koncernerne.

(99) Tilsyn med koncerner bør i alle tilfælde gælde for det endelige moderselskab, som har sit hovedsæde

i Fællesskabet. Medlemsstaterne bør dog kunne tillade, at deres tilsynsmyndigheder fører tilsyn på

koncernniveau for et begrænset antal lavere niveauer, når de skønner dette nødvendigt.

(100) Det er nødvendigt at beregne solvensen på koncernniveau for forsikrings- og genforsikringsselska-

ber, der udgør en del af en koncern.

(101) En koncerns konsoliderede solvenskapitalkrav bør tage hensyn til den samlede diversifikation af

de risici, som findes i alle forsikrings- og genforsikringsselskaberne i koncernen for behørigt at afspejle

koncernens risikoeksponering.

(102) Forsikrings- og genforsikringsselskaber, der tilhører en koncern, bør kunne ansøge om godkendelse

af en intern model, der anvendes til solvensberegningen på både koncernniveau og individuelle niveauer.

(103) Nogle af bestemmelserne i dette direktiv fastsætter udtrykkeligt en forligs- eller en konsultationsrol-

le for CEIOPS, men det bør ikke udelukke CEIOPS�½ muligheder for ligeledes at spille en forligs- eller

konsultationsrolle i forbindelse med andre bestemmelser.

(104) Dette direktiv afspejler en innovativ tilsynsmodel, hvor den koncerntilsynsførende spiller en nøgle-

rolle, samtidig med at solo-tilsynsmyndighedens vigtige rolle erkendes og bevares. Tilsynsmyndigheder-

nes beføjelser og ansvar er forbundet med deres ansvar.

(105) Alle forsikringstagere og begunstigede bør behandles lige uanset deres nationalitet eller opholds-

sted. Enhver medlemsstat bør med henblik på dette sikre, at alle de foranstaltninger, som en tilsyns-

myndighed træffer på grundlag af denne tilsynsmyndighedens nationale mandat, ikke betragtes som

modstridende med denne medlemsstats eller forsikringstagernes og de begunstigedes interesser i denne

medlemsstat. Aktiver bør i alle situationer i forbindelse med afvikling af fordringer og likvidation forde-

les på et rimeligt grundlag til alle relevante forsikringstagere uanset deres nationalitet eller opholdssted.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

252

(106) Det er nødvendigt at sikre, at egenkapitalen er hensigtsmæssigt fordelt inden for koncernen og er

disponibel til om fornødent at beskytte forsikringstagerne og de begunstigede. Forsikrings- og genforsik-

ringsselskaber inden for en koncern bør til dette formål have en tilstrækkelig egenkapital til at dække

deres solvenskapitalkrav.

(107) Alle, der fører tilsyn med koncerner, må kunne forstå de trufne afgørelser, navnlig når disse

afgørelser træffes af den koncerntilsynsførende. Så snart de bliver tilgængelige for en af tilsynsmyndig-

hederne, bør de relevante oplysninger derfor udveksles med de øvrige tilsynsmyndigheder, så alle tilsyns-

myndigheder kan danne sig en mening ud fra de samme relevante oplysninger. Såfremt de kompetente

tilsynsmyndigheder ikke kan nå til enighed, anmodes CEIOPS om en kvalificeret udtalelse med henblik

på at løse problemet.

(108) Solvenssituationen for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er et datterselskab under

et forsikringsholdingselskab, et tredjelandsforsikringsselskab eller et tredjelandsgenforsikringsselskab,

kan påvirkes af de finansielle ressourcer i den forsikringskoncern, selskabet er en del af, og af fordelin-

gen af disse ressourcer inden for koncernen. Tilsynsmyndighederne bør derfor have mulighed for på

koncernniveau at føre tilsyn med og træffe passende foranstaltninger over for forsikringsselskabet eller

genforsikringsselskabet, hvis dets solvenssituation er kritisk eller i fare for at blive det.

(109) Risikokoncentrationer og koncerninterne transaktioner kan påvirke forsikringsselskabers eller gen-

forsikringsselskabers finansielle stilling. Tilsynsmyndighederne bør derfor kunne føre tilsyn med disse

risikokoncentrationer og koncerninterne transaktioner ved at tage hensyn til karakteren af forbindelserne

mellem regulerede enheder såvel som ikke-regulerede enheder, herunder forsikringsholdingsselskaber og

blandede forsikringsholdingselskaber og træffe passende foranstaltninger over for forsikringsselskabet

eller genforsikringsselskabet, hvis dets solvenssituation er kritisk eller i fare for at blive det.

(110) Forsikrings- og genforsikringsselskaber i en koncern bør have et egnet ledelsessystem, der kan

underkastes tilsynsmæssig kontrol.

(111) Alle forsikrings- og genforsikringskoncerner, der underkastes tilsyn på koncernniveau, bør have

en koncerntilsynsførende udnævnt blandt de involverede tilsynsmyndigheder. Den koncerntilsynsførendes

rettigheder og pligter bør omfatte hensigtsmæssige koordinerings- og beslutningsbeføjelser. De myndig-

heder, der er involveret i tilsynet med forsikrings- og genforsikringsselskaber, som tilhører samme

koncern, bør fastlægge koordineringsarrangementer.

(112) I lyset af de koncerntilsynsførendes øgede beføjelser bør det sikres, at kriterierne for valget af den

koncerntilsynsførende ikke vilkårligt kan omgås. I særlige tilfælde, hvor den koncerntilsynsførende vil

blive udpeget, idet der tages hensyn til koncernens struktur og de relative betydning af forsikrings- og

genforsikringsselskabets aktiviteter på de forskellige markeder, koncerninterne transaktioner såvel som

koncernens genforsikringsaktiviteter bør ikke medregnes dobbelt, når deres relative betydning i et marked

vurderes.

(113) Tilsynsmyndighederne fra alle medlemsstater, hvori et selskab i koncernen er etableret, bør deltage

i tilsynet på koncernniveau via et tilsynskollegium (kollegiet). De bør alle rutinemæssigt have adgang til

dokumentation, som stilles til rådighed for andre tilsynsmyndigheder i kollegiet, og hele tiden inddrages

i beslutningstagningen. Der bør etableres et samarbejde mellem de myndigheder, som er ansvarlige for

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

253

tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber, samt mellem disse myndigheder og de myndigheder,

der er ansvarlige for tilsyn med selskaber inden for de øvrige finansielle sektorer.

(114) Kollegiets aktiviteter bør svare til karakteren, omfanget og kompleksiteten af de risici, der knytter

sig til virksomheden for alle de selskaber, som er en del af koncernen, og til den grænseoverskridende

dimension. Kollegiet bør oprettes for at sikre, at samarbejdet, udvekslingen af oplysninger og hørings-

processen mellem kollegiets tilsynsmyndigheder i praksis finder sted i overensstemmelse med dette

direktiv. Tilsynsmyndighederne bør benytte kollegiet til at skabe konvergens mellem deres respektive af-

gørelser og samarbejde tættere om at udføre deres tilsynsaktiviteter i hele koncernen efter harmoniserede

kriterier.

(115) Dette direktiv bør tildele CEIOPS en rådgivende rolle. CEIOPS�½ udtalelse til den pågældende

tilsynsmyndighed bør ikke være bindende for denne tilsynsmyndighed, når den træffer sin afgørelse. Når

den pågældende tilsynsmyndighed træffer en afgørelse, bør den dog tage fuldt ud hensyn til denne

udtalelse og redegøre for en væsentlig afvigelse fra denne.

(116) Forsikrings- og genforsikringsselskaber, der er en del af en koncern med hovedsæde uden for Fæl-

lesskabet, bør være underkastet ækvivalente og passende tilsynsordninger på koncernniveau. Det er derfor

nødvendigt at indføre gennemsigtige regler og informationsudveksling med myndigheder i tredjelande

om alle relevante omstændigheder. For at sikre en harmoniseret tilgang til fastsættelse og vurdering af

ækvivalensen af tredjelandstilsyn med forsikrings- og genforsikringsvirksomhed, bør det være muligt for

Kommissionen at træffe en bindende afgørelse om ækvivalensen af tredjelandenes solvensregimer. For

de tredjelande, som Kommissionen ikke har truffet nogen afgørelse om, bør vurderingen af ækvivalens

træffes af den koncerntilsynsførende efter høring af de andre relevante tilsynsmyndigheder.

(117) Da den nationale lovgivning om saneringsforanstaltninger og likvidation ikke er harmoniseret, er

det hensigtsmæssigt inden for rammerne af det indre marked at sikre en gensidig anerkendelse af med-

lemsstaternes saneringsforanstaltninger og likvidationsprocedurer for så vidt angår forsikringsselskaber

og det nødvendige samarbejde under hensyntagen til behovet for ensartethed, universalitet, samordning

og offentlighed i henseende til sådanne foranstaltninger samt ensartet behandling og beskyttelse af

forsikringskreditorer.

(118) Det bør sikres, at de saneringsforanstaltninger, som den kompetente myndighed i en medlemsstat

har truffet med henblik på at bevare eller genoprette et forsikringsselskabs finansielle soliditet og for i så

høj grad som muligt at forebygge en likvidation, får fuld virkning inden for Fællesskabet. Virkningerne af

sådanne saneringsforanstaltninger og likvidationsprocedurer i forhold til tredjelande bør dog ikke berøres

heraf.

(119) Der bør skelnes mellem kompetente myndigheder med hensyn til saneringsforanstaltninger og

likvidationsprocedurer og tilsynsmyndigheder for forsikringsselskaber.

(120) Definitionen af en filial i forhold til insolvens bør i overensstemmelse med de eksisterende prin-

cipper for insolvens tage hensyn til forsikringsselskabets status som én juridisk person. Hjemlandets

lovgivning bør imidlertid bestemme, hvorledes de aktiver og passiver, som indehaves af uafhængige

personer, der har fast bemyndigelse til at handle som befuldmægtigede for forsikringsselskabet, skal

behandles i forbindelse med det pågældende forsikringsselskabs likvidation.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

254

(121) Der bør fastlægges betingelser således, at likvidation, som uden at være baseret på insolvens

indebærer, at der opstilles en rangorden for fyldestgørelse af forsikringskrav, også er omfattet af dette

direktiv. Når de ansatte i et forsikringsselskab fremsætter fordringer i relation til arbejdsaftaler eller

arbejdsforhold, bør en national løngarantifond kunne indtræde i deres rettigheder. En sådan indtræden bør

være omfattet af behandlingen i henhold til hjemlandets lovgivning (lex concursus).

(122) Saneringsforanstaltninger udelukker ikke, at der indledes en likvidation. Likvidation bør derfor

kunne indledes, uden at der er truffet saneringsforanstaltninger, eller efter at sådanne foranstaltninger

er vedtaget, og den kan afsluttes med en tvangsakkord eller andre tilsvarende foranstaltninger, herunder

saneringsforanstaltninger.

(123) Afgørelser om likvidation af forsikringsselskaber bør alene kunne træffes af de kompetente myn-

digheder i hjemlandet. Afgørelserne bør have virkning i hele Fællesskabet og bør anerkendes af alle

medlemsstaterne. Afgørelserne bør offentliggøres i overensstemmelse med procedurerne i hjemlandet og

i Den Europæiske Unions Tidende. Oplysningerne bør også stilles til rådighed for kendte kreditorer med

bopæl i Fællesskabet, som bør have ret til at anmelde fordringer eller indgive bemærkninger.

(124) Alle forsikringsselskabets aktiver og passiver bør inddrages i likvidationen.

(125) Alle betingelser for indledning, afvikling og afslutning af likvidationen bør være underlagt hjemlan-

dets lovgivning.

(126) For at sikre en samordnet indsats blandt medlemsstaterne, bør tilsynsmyndighederne i hjemlandet

og i alle andre medlemsstater straks underrettes om indledningen af en likvidation.

(127) Det er yderst vigtigt, at forsikrede personer, forsikringstagere, begunstigede og enhver skadelidt,

som har ret til at rejse krav direkte mod forsikringsselskabet som følge af forsikringstransaktioner,

er beskyttet i forbindelse med likvidationen, men denne beskyttelse bør dog ikke omfatte fordringer,

som ikke følger af forpligtelser i henhold til forsikringsaftaler eller forsikringstransaktioner, men af et

civilretligt ansvar, som en befuldmægtiget har udløst under forhandlinger, og som denne i henhold til den

lovgivning, som gælder for forsikringsaftalen eller forsikringstransaktionen, ikke hæfter for i forbindelse

med den pågældende aftale eller transaktion. Med henblik herpå bør medlemsstaterne kunne vælge

mellem ækvivalente metoder for at sikre forsikringskreditorer særbehandling, idet ingen af disse metoder

dog må forhindre en medlemsstat i at indføre en rangorden mellem forskellige kategorier af forsikrings-

krav. Der bør derudover sikres en passende balance mellem beskyttelsen af forsikringskreditorer og andre

privilegerede kreditorer, som er beskyttet i henhold til den pågældende medlemsstats lovgivning.

(128) Indledningen af en likvidation bør medføre, at forsikringsselskabets tilladelse til at drive virksom-

hed inddrages, medmindre dette allerede er sket.

(129) Kreditorerne bør i en likvidation have ret til at anmelde fordringer eller skriftligt indgive bemærk-

ninger til fordringerne. Fordringer fra kreditorer, som har bopæl i en anden medlemsstat end hjemlandet,

bør behandles på samme måde som tilsvarende fordringer i hjemlandet uden nogen forskel på grundlag af

nationalitet eller opholdssted.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

255

(130) For at beskytte berettigede forventninger og sikkerheden i forbindelse med bestemte transaktioner

i andre medlemsstater end hjemlandet er det nødvendigt at afgøre, hvilken lovgivning der gælder for kon-

sekvenserne af saneringsforanstaltninger og likvidationsprocedurer for verserende retssager og individuel

tvangsfuldbyrdelse som følge af retssager.

(131) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse

med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af

de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen

22)

(132) Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelser til at vedtage de nødvendige foranstaltninger angå-

ende tilpasning af bilag og foranstaltninger, som bl.a. specificerer de tilsynsmæssige beføjelser og tiltag,

der skal iværksættes, og som nærmere fastlægger krav til f.eks. ledelsessystem, oplysningspligt, kvalifice-

ret deltagelse, beregning af forsikringsmæssige hensættelser og kapitalkrav, investeringsregler og tilsyn

med koncerner. Kommissionen bør også tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesforanstaltninger

til at tildele tredjelande ækvivalensstatus i forhold til bestemmelserne i dette direktiv. Da der er tale

om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv,

herunder ved at supplere det med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltninger vedtages efter

forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

(133) Målene for dette direktiv kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor

på grund af dets omfang og virkninger bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe for-

anstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse

med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt

for at nå disse mål.

(134) Rådets direktiv 64/225/EØF af 25. februar 1964 om ophævelse af begrænsningerne i etableringsfri-

heden og den fri udveksling af tjenesteydelser inden for genforsikring og retrocession

23)

, Rådets direktiv

73/240/EØF af 24. juli 1973 om ophævelse af begrænsninger i etableringsfriheden inden for direkte for-

sikring bortset fra livsforsikring

24)

, Rådets direktiv 76/580/EØF af 29. juni 1976 om ændring af direktiv

73/239/EØF om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og

udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring

25)

og Rådets direktiv 84/641/EØF af

10. december 1984 om ændring, navnlig for så vidt angår turistassistance, af første direktiv 73/239/EØF

om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og udøvelse af

direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring

26)

bør ophæves, da de nu er forældede.

(135) Forpligtelsen til at gennemføre dette direktiv i national ret bør kun omfatte de bestemmelser, hvori

der er foretaget væsentlige ændringer i forhold til de tidligere direktiver. Forpligtelsen til at gennemføre

bestemmelser, der er uændrede, er fastsat i de tidligere direktiver.

(136) Dette direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de frister for gennem-

førelse af direktiverne i national ret, der er fastsat i bilag VI, del B.

(137) Kommissionen vurderer ækvivalensen af de eksisterende garantiordninger i forsikringssektoren og

forelægge et passende lovgivningsforslag.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

256

(138) I artikel 17, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003 om arbejds-

markedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed

27)

henvises til de gældende bestemmel-

ser om solvensmargener. Disse henvisninger bør bevares for at opretholde status quo. Kommissionen

bør snarest mulig gennemføre sin revision af direktiv 2003/41/EF i henhold til dets artikel 21, stk.

4. Kommissionen bør med bistand fra CEIOPS udarbejde en hensigtsmæssig ordning for solvensregler

for arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, samtidig med at der tages fuldt ud hensyn til forsikringssek-

torens væsentlige særlige karakteristika, og bør derfor ikke på forhånd træffe afgørelse om anvendelse af

de regler i dette direktiv, som disse pensionskasser skal pålægges.

(139) Vedtagelsen af dette direktiv ændrer forsikringsselskabets risikoprofil over for forsikringstage-

ren. Kommissionen bør snarest muligt og under alle omstændigheder ved udgangen af 2010 fremsætte

et forslag til revision af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 om

forsikringsformidling

28)

under hensyntagen til dette direktivs følger for forsikringstagerne.

(140) Yderligere omfattende reformer af de regulerings- og tilsynsmodeller, der gælder for EU�½s finans-

sektor, er meget påkrævede og bør snarest forelægges af Kommissionen med behørig hensyntagen til kon-

klusionerne af 25. februar 2009 fra ekspertgruppen under forsæde af Jacques de Larosière. Kommissionen

bør forelægge forslag til lovgivning, der er nødvendig for at rette op på de mangler, der er konstateret i

bestemmelserne om tilsynssamordning og samarbejdsordninger.

(141) Det er nødvendigt at anmode om en udtalelse fra CEIOPS om, hvor man bedst kan tage fat

på spørgsmålet om et forbedret koncerntilsyn og kapitalforvaltning i en koncern med forsikrings- eller

genforsikringsselskaber. CEIOPS bør opfordres til at afgive udtalelser, som vil hjælpe Kommissionen

med at udarbejde dens forslag under forhold, som er forenelige med et højt beskyttelsesniveau for forsik-

ringstagere (og begunstigede) og sikring af den finansielle stabilitet. CEIOPS bør således anmodes om at

rådgive Kommissionen om, hvilken struktur og hvilke principper der bør danne grundlag for de ændringer

af dette direktiv, der kan blive behov for i fremtiden for at sikre, at de ændringer, som kan blive foreslået,

får virkning. Kommissionen bør forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport efterfulgt af passende

forslag til alternative ordninger for tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber i koncerner, som vil

fremme den effektive kapitalforvaltning i koncerner, hvis det viser sig, at der findes en passende støttende

lovramme for indførelse af denne ordning.

Det er navnlig hensigtsmæssigt, at en ordning for koncernstøtte fungerer på et sundt grundlag, som er

baseret på tilstedeværelsen af harmoniserede og tilstrækkeligt finansierede forsikringsgarantiordninger, en

harmoniseret og retligt bindende ramme for de kompetente myndigheder, centralbanker og finansministe-

rier vedrørende krisestyring og -løsning samt finansiel byrdefordeling, som tilnærmer tilsynsbeføjelser og

finansielt ansvar, en retligt bindende ramme for mægling i tilsynstvister, en harmoniseret ramme for tidlig

indgriben og en harmoniseret ramme om aktivers overførbarhed, insolvens og likvidationsprocedurer,

som fjerner de relevante nationale selskabsretlige hindringer for aktivers overførbarhed. Kommissionen

bør også i sin rapport tage hensyn til diversifikationseffekternes adfærd over tid og den risiko, der er

at være en del af en koncern, praksis inden for centraliseret risikostyring på koncernplan, funktionen af

koncernens interne modeller såvel som tilsyn med koncerninterne transaktioner og risikokoncentrationer.

(142) I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning

29)

tilskyndes

medlemsstaterne til, både i egen og i Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne

oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstalt-

ningerne —

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

257

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

AFSNIT I

INDHOLDSFORTEGNELSE

ALMINDELIGE BESTEMMELSER OM AD-

GANG TIL OG UDØVELSE AF DIREKTE FOR-

SIKRINGS- OG GENFORSIKRINGSVIRKSOM-

HED

Genstand, anvendelsesområde og definitioner

Genstand og anvendelsesområde

Udelukkelse fra anvendelsesområdet

Generelt

Skadesforsikring

Livsforsikring

Genforsikring

Definitioner

Adgang til udøvelse af virksomhed

Tilsynsmyndigheder og almindelige bestemmelser

Betingelserne for udøvelse af virksomhed

Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganets an-

svar

Ledelsessystem

Oplysningspligt

Kvalificeret deltagelse

Tavshedspligt, informationsudveksling og fremme

af tilsynsmæssig konvergens

Revisorernes opgaver

Udøvelse af livsforsikrings- og skadesforsikrings-

virksomhed

Regler vedrørende værdiansættelse af aktiver og

passiver, forsikringsmæssige hensættelser, egenka-

pital, solvenskapitalkravet, minimumskapitalkravet

og investeringer

Værdiansættelse af aktiver og passiver

Regler vedrørende forsikringsmæssige hensættel-

ser

Egenkapital

Bestemmelse af egenkapital

Anerkendelse af egenkapital

Solvenskapitalkrav

Underafdeling 1 almindelige bestemmelser vedrø-

rende solvenskapitalkravet ved anvendelse af stan-

dardformlen eller en intern model

Solvenskapitalkrav — standardformel

Solvenskapitalkrav — komplette og partielle inter-

ne modeller

Minimumskapitalkrav

Investeringer

KAPITEL I

AFDELING 1

AFDELING 2

Underafdeling 1

Underafdeling 2

Underafdeling 3

Underafdeling 4

AFDELING 3

KAPITEL II

KAPITEL III

KAPITEL IV

AFDELING 1

AFDELING 2

AFDELING 3

AFDELING 4

AFDELING 5

AFDELING 6

KAPITEL V

KAPITEL VI

AFDELING 1

AFDELING 2

AFDELING 3

Underafdeling 1

Underafdeling 2

Underafdeling 3

AFDELING 4

Underafdeling 1

Underafdeling 2

Underafdeling 3

AFDELING 5

AFDELING 6

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

258

KAPITEL VII

KAPITEL VIII

AFDELING 1

AFDELING 2

Underafdeling 1

Underafdeling 2

AFDELING 3

Underafdeling 1

Underafdeling 2

AFDELING 4

AFDELING 5

KAPITEL IX

AFDELING 1

AFDELING 2

KAPITEL X

AFSNIT II

KAPITEL I

AFDELING 1

AFDELING 2

AFDELING 3

AFDELING 4

AFDELING 5

Underafdeling 1

Underafdeling 2

KAPITEL II

AFDELING 1

AFDELING 2

AFDELING 3

AFDELING 4

AFDELING 5

AFDELING 6

KAPITEL III

KAPITEL IV

AFSNIT III

Forsikrings- og genforsikringsselskaber i vanske-

ligheder eller med uregelmæssige forhold

Fri etableringsret og fri udveksling af tjenesteydel-

ser

Forsikringsselskabers etableringsret

Fri udveksling af tjenesteydelser: forsikringssel-

skaber

Generelle bestemmelser

Ansvarsforsikring for motorkøretøjer

Beføjelser tillagt værtslandets tilsynsmyndigheder

Forsikring

Genforsikring

Statistiske oplysninger

Behandling af aftaler indgået af filialer i forbindel-

se med likvidation

Filialer, der er etableret inden for fællesskabet, og

som hører under forsikrings- eller genforsikrings-

selskaber med hovedsæde uden for fællesskabet

Adgang til udøvelse af virksomhed

Genforsikring

Datterselskaber af forsikrings- og genforsikrings-

selskaber, der henhører under et tredjelands lovgiv-

ning, og sådanne selskabers erhvervelse af kapita-

linteresser

SÆRLIGE BESTEMMELSER VEDRØRENDE

FORSIKRING OG GENFORSIKRING

Gældende lovgivning og betingelser i direkte for-

sikringsaftaler

Gældende lovgivning

Lovpligtig forsikring

Almene hensyn

Betingelser i forsikringsaftaler og beregning af ta-

riffer

Oplysninger til forsikringstagere

Skadesforsikring

Livsforsikring

Særlige bestemmelser vedrørende skadesforsikring

Almindelige bestemmelser

Coassurance inden for fælleskabet

Assistance

Retshjælpsforsikring

Sygeforsikring

Arbejdsskadeforsikring

Særlige bestemmelser vedrørende livsforsikring

Særlige bestemmelser vedrørende genforsikring

TILSYN MED FORSIKRINGS- OG GENFOR-

SIKRINGSSELSKABER I EN KONCERN

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

259

KAPITEL I

AFDELING 1

AFDELING 2

AFDELING 3

KAPITEL II

AFDELING 1

Underafdeling 1

Underafdeling 2

Underafdeling 3

Underafdeling 4

Underafdeling 5

Underafdeling 6

AFDELING 2

AFDELING 3

KAPITEL III

KAPITEL IV

KAPITEL V

AFSNIT IV

KAPITEL I

KAPITEL II

KAPITEL III

KAPITEL IV

AFSNIT V

AFSNIT VI

KAPITEL I

AFDELING 1

AFDELING 2

KAPITEL II

BILAG I

BILAG II

BILAG III

BILAG IV

Koncerntilsyn: definitioner, anvendelsestilfælde, -

område og -niveauer

Definitioner

Anvendelsestilfælde og -område

Anvendelsesniveauer

Finansiel situation

Koncernsolvens

Almindelige bestemmelser

Valg af beregningsmetode og generelle principper

Anvendelse af beregningsmetoder

Beregningsmetoder

Tilsyn med koncernsolvensen for forsikrings- og

genforsikringsselskaber, der er datterselskaber af et

forsikringsholdingselskab

Tilsyn med koncernsolvensen for koncerner med

centraliseret risikostyring

Risikokoncentration og koncerninterne transaktio-

ner

Risikostyring og intern kontrol

Foranstaltninger til fremme af koncerntilsyn

Tredjelande

Blandede forsikringsholdingselskaber

SANERING OG LIKVIDATION AF FORSIK-

RINGSSELSKABER

Anvendelsesområde og definitioner

Saneringsforanstaltninger

Likvidation

Fælles bestemmelser

ANDRE BESTEMMELSER

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUT-

TENDE BESTEMMELSER

Overgangsbestemmelser

Forsikring

Genforsikring

Afsluttende bestemmelser

SKADESFORSIKRINGSKLASSER

Klassifikation af risici ved hjælp af forsikrings-

klasser

Benævnelse af den tilladelse, der gives samtidig

for flere klasser

LIVSFORSIKRINGSKLASSER

SELSKABSFORMER

Skadesforsikringsselskabsformer

Livsforsikringsselskabsformer

Genforsikringsselskabsformer

STANDARDFORMEL FOR SOLVENSKAPI-

TALKRAVET (SCR)

Beregning af det primære solvenskapitalkrav

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

260

BILAG V

BILAG VI

Part A

Part B

BILAG VII

Beregning af risikomodulet for skadesforsikringer

Beregning af tegningsrisikomodulet for livsforsik-

ringer

Beregning af markedsrisikomodulet

GRUPPER AF SKADESFORSIKRINGSKLAS-

SER, JF. ARTIKEL 159

Ophævede direktiver med ændringer (jf. Arti-

kel 310)

Frister for gennemførelse i national ret (jf. Arti-

kel 310)

SAMMENLIGNINGSTABEL

AFSNIT I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF DIREKTE FOR-

SIKRINGS- OG GENFORSIKRINGSVIRKSOMHED

KAPITEL I

Genstand, anvendelsesområde og definitioner

Afdeling 1

Genstand og anvendelsesområde

Artikel 1

Genstand

Dette direktiv fastsætter bestemmelser om følgende:

1) adgang til og udøvelse af selvstændig direkte forsikringsvirksomhed og genforsikringsvirksomhed

i Fællesskabet

2) tilsynet med forsikrings- og genforsikringskoncerner

3) sanering og likvidation af selskaber, der udøver direkte forsikringsvirksomhed.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1. Dette direktiv finder anvendelse på direkte tegnende livsforsikrings- og skades- forsikringsselskaber,

der er etableret på en medlemsstats område, eller som ønsker at etablere sig der.

Direktivet finder også anvendelse på genforsikringsselskaber, der kun udøver genforsikringsvirksomhed,

og som er etableret på en medlemsstats område, eller som ønsker at etablere sig der, dog med undtagelse

af afsnit IV.

2. For så vidt angår skadeforsikring gælder dette direktiv for skadeforsikringsaktiviteter i de klasser, der

er fastsat i del A i bilag I. Med henblik på stk. 1, første afsnit, inkluderer skadesforsikringsvirksomhed

virksomhed, der består i at yde assistance til personer, der kommer i vanskeligheder under rejser, under

fravær fra deres bopæl eller deres sædvanlige opholdssted. Den består i mod forudgående præmiebetaling

at forpligte en virksomhed til omgående at yde den sikrede i henhold til en aftale om assistance bistand i

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

261

de tilfælde og på de betingelser, der er fastsat i aftalen, når vedkommende kommer i vanskeligheder som

følge af en hændelig begivenhed.

Bistanden kan bestå i kontantydelser eller naturalydelser. Naturalydelserne kan også præsteres ved benyt-

telse af tjenesteyderens eget personale eller materiel.

Assistancevirksomhed omfatter ikke pasning, vedligeholdelse, eftersalgsservice eller blot henvisning til

eller tilvejebringelse af bistand ved formidling.

3. For så vidt angår livsforsikring finder dette direktiv anvendelse:

a) på følgende former for livsforsikringsvirksomhed, såfremt de er baseret på en aftale:

i) livsforsikring, der omfatter livsbetinget kapitalforsikring, ophørende eller livsvarig livsforsik-

ring, livsforsikring med udbetaling i levende live, livsforsikring med tilbagebetaling af præmier,

forsikring, der kommer til udbetaling ved ægteskab, forsikring, der kommer til udbetaling ved

fødsel

ii) renteforsikring

iii) accessoriske forsikringer, der tegnes i tilknytning til livsforsikringer, dvs. navnlig forsikring

mod legemsbeskadigelse herunder erhvervsudygtighed, forsikring mod dødsfald som følge af

ulykkestilfælde, forsikring mod invaliditet som følge af ulykkestilfælde eller sygdom

iv) forsikringstyper, der praktiseres i Irland og Det Forenede Kongerige under betegnelsen

»permanent health insurance«, som er uopsigelig

b) på følgende former for virksomhed, såfremt de er baseret på en aftale og er undergivet tilsyn fra de

myndigheder, der er kompetente til at udøve tilsyn med privatforsikring:

i) virksomhed, der indebærer oprettelse af medlemssammenslutninger med henblik på fælles kapi-

talisering af bidragene og udbetaling af den herved opståede formue enten til de overlevende eller

til de afdødes arvinger eller begunstigede (tontiner)

ii) kapitaliseringsvirksomhed baseret på aktuarberegninger, og som omfatter forpligtelser af en

nærmere fastsat varighed og beløbsstørrelse, mod erlæggelse af et engangsbeløb eller forud fastsat-

te regelmæssige indbetalinger

iii) virksomhed, der omfatter forvaltning af kollektive pensionsmidler, herunder forvaltning af

investeringer og især de aktiver, der dækker hensættelserne i de organer, som betaler ydelserne ved

dødsfald, i levende live eller ved bortfald eller nedsættelse af erhvervsevnen

iv) virksomhed som omhandlet i nr. iii), når der hertil er knyttet en forsikringsgaranti med sigte på

enten bevarelse af kapitalen eller sikring af en minimumsrente

v) virksomhed, som udøves af den slags livsforsikringsselskaber, der er omhandlet i den franske

»Code des assurances«, bog IV, afsnit 4, kapitel 1

c) på virksomhed, der er afhængig af levetiden, og som er nærmere bestemt eller fastsat i lovgivnin-

gen om socialforsikring, såfremt en sådan virksomhed udøves eller forvaltes af livsforsikringssel-

skaber for disses egen risiko, i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning.

Afdeling 2

Udelukkelse fra anvendelsesområdet

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

262

Underafdeling 1

Generelt

Artikel 3

Lovbestemte ordninger

Dette direktiv finder ikke anvendelse på direkte forsikring, der omfattes af en lovbestemt social sikrings-

ordning, jf. dog artikel 2, stk. 3, litra c).

Artikel 4

Udelukkelse fra anvendelsesområdet som følge af størrelse

1. Dette direktiv finder ikke anvendelse på et forsikringsselskab, som opfylder alle følgende betingelser,

jf. dog. artikel 3 og artikel 5-10:

a) forsikringsselskabets årlige bruttopræmieindtægter overstiger ikke 5 mio. EUR

b) selskabets samlede forsikringsmæssige bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler og special pur-

pose vehicles som omtalt i artikel 76 overstiger ikke 25 mio. EUR

c) når selskabet tilhører en koncern, overstiger koncernens samlede forsikringsmæssige hensættelser,

der er defineret som bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, ikke

25 mio. EUR

d) selskabets virksomhed omfatter ikke forsikrings- eller genforsikringsaktiviteter, der omfatter an-

svars-, kredit- og kautionsforsikringsrisiko, medmindre de udgør accessoriske risici i henhold til

artikel 16, stk. 1

e) selskabets virksomhed omfatter ikke genforsikringsaktiviteter, som overstiger 0,5 mio. EUR af

dets bruttopræmieindtægter eller 2,5 mio. EUR af dets forsikringsmæssige bruttohensættelser fra

genforsikringsaftaler og special purpose vehicles eller mere end 10 % af dets bruttopræmieindtæg-

ter eller mere end 10 % af dets forsikringsmæssige bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler og

special purpose vehicles.

2. Overskrides de i stk. 1 anførte beløb i tre på hinanden følgende år, finder dette direktiv anvendelse fra

det fjerde år.

3. Uanset stk. 1 finder dette direktiv anvendelse på alle selskaber, som ansøger om tilladelse til at udøve

forsikrings- og genforsikringsaktiviteter, hvis årlige bruttopræmieindtægter eller de forsikringsmæssige

bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler og special purpose vehicles forventes at overskride de stk. 1

anførte beløb i de fem efterfølgende år.

4. Dette direktiv finder ikke længere anvendelse på de forsikringsselskaber, for hvilke tilsynsmyndighe-

den har kontrolleret, at alle de følgende betingelser er opfyldt:

a) ingen af de i stk. 1 anførte grænseværdier er blevet overskredet i de tre sidste på hinanden

følgende år, og

b) ingen af de i stk. 1 anførte grænseværdier forventes at blive overskredet i løbet af de fem

efterfølgende år.

Så længe det pågældende forsikringsselskab udøver aktiviteter i henhold til artikel 145-149, finder

nærværende artikels stk. 1 ikke anvendelse.

5. Stk. 1 og 4 hindrer ikke et selskab i at ansøge om tilladelse eller bevare sin tilladelse i henhold til

dette direktiv.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

263

Underafdeling 2

Skadesforsikring

Artikel 5

Virksomhedsformer

For så vidt angår skadesforsikring vedrører dette direktiv ikke:

1) kapitaliseringsvirksomhed, således som denne er nærmere fastlagt i de enkelte medlemsstaters

lovgivning

2) virksomhed, der udøves af forsørgelses- og understøttelsesorganer, hvis ydelsen varierer efter de

disponible midler, mens medlemsbidraget udgør et fast beløb

3) virksomhed, der udøves af organisationer, der ikke har status som juridisk person, og hvis formål

er gensidig sikring af dens medlemmer uden betaling af præmier og uden oprettelse af forsikrings-

mæssige hensættelser, eller

4) eksportkreditvirksomhed for statens regning eller med statsgaranti eller de tilfælde, hvor staten

står som forsikrer.

Artikel 6

Assistance

1. Dette direktiv vedrører ikke assistancevirksomhed, der opfylder alle de følgende betingelser:

a) assistancen ydes i tilfælde af en ulykke eller en skade, der rammer et vejkøretøj, når ulykken eller

skaden er sket inden for den medlemsstat, hvor yderen af sikkerheden er hjemmehørende

b) assistanceforpligtelsen er begrænset til følgende opgaver:

i) reparation på stedet, hvor yderen af sikkerheden i de fleste tilfælde anvender sit eget personale

og materiel

ii) transport af køretøjet til det nærmeste eller mest hensigtsmæssige sted, hvor reparation kan

foretages, samt eventuel befordring, i almindelighed med samme hjælpekøretøj, af føreren og

passagererne til det nærmeste sted, hvorfra de kan fortsætte deres rejse på anden måde, og

iii) såfremt den medlemsstat, hvor yderen af sikkerheden er hjemmehørende, bestemmer det:

transport af det pågældende køretøj, eventuelt ledsaget af føreren og passagererne, til disses

bopæl, udgangspunkt eller oprindelige bestemmelsessted inden for den pågældende medlemsstat,

assistancen ydes ikke af en virksomhed, der er omfattet af dette direktiv.

I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, litra b), nr. i) og ii), skal betingelsen om, at ulykken

eller skaden skal være sket inden for den medlemsstat, hvor yderen af sikkerheden er hjemmehørende,

ikke være opfyldt, når den sikrede er medlem af den organisation, der yder sikkerheden, og såfremt

reparationen eller transporten af køretøjet blot ved forevisning af medlemskortet og uden betaling af

tillægspræmie foretages af en tilsvarende organisation i det pågældende land i henhold til en aftale om

gensidighed, eller, i Irlands og Det Forenede Kongeriges tilfælde, når assistancen ydes af en og samme

organisation med virksomhed i begge disse stater.

3. Direktivet finder ikke anvendelse på de former for virksomhed, der er omhandlet i stk. 1, litra b),

nr. iii), såfremt ulykken eller skaden er sket på Irlands område eller på Nordirlands område, og køretøjet,

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

264

eventuelt ledsaget af føreren og passagererne, transporteres til disses bopæl, udgangspunkt eller oprindeli-

ge bestemmelsessted inden for det ene eller det andet af disse områder.

4. Dette direktiv finder ikke anvendelse på assistancevirksomhed, som udøves af Automobile Club du

Grand Duché de Luxembourg, når den ulykke eller skade, der har ramt et vejkøretøj, er sket uden for

Storhertugdømmet Luxembourg, og assistancen består i at transportere det køretøj, der har været udsat for

denne ulykke eller skade, eventuelt ledsaget af føreren og passagererne, til disses bopæl.

Artikel 7

Gensidige selskaber

Dette direktiv finder ikke anvendelse på gensidige forsikringsselskaber, der udøver skadesforsikrings-

virksomhed, og som med andre gensidige forsikringsselskaber har indgået en aftale, der omfatter fuld

genforsikring af de forsikringsaftaler, som de indgår, eller indebærer det overtagende selskabs indtræden i

det overdragende selskabs sted ved opfyldelsen af forpligtelser i henhold til de nævnte aftaler. I så fald er

det overtagende forsikringsselskab dog omfattet af dette direktiv.

Artikel 8

Institutioner

Dette direktiv vedrører ikke følgende institutioner, der udøver skadesforsikringsvirksomhed, medmindre

deres vedtægts- eller lovmæssige kompetence ændres for så vidt angår kapacitet:

1) i Danmark: Falck Danmark

2) i Tyskland, følgende halvstatslige institutioner:

a) Postbeamtenkrankenkasse

b) Krankenversorgung der Bundesbahnbeamten

3) i Irland: Voluntary Health Insurance Board

4) i Spanien: Consorcio de Compensación de Seguros

Underafdeling 3

Livsforsikring

Artikel 9

Virksomhedsformer

For så vidt angår livsforsikring vedrører dette direktiv ikke følgende former for virksomhed:

1) virksomhed, der udøves af forsorgs- og understøttelsesorganer, som tildeler ydelser, der varierer

efter de disponible midler, og som på forhånd fastsætter medlemsbidraget til et bestemt beløb

2) virksomhed, der udøves af andre organer end de i artikel 2 nævnte selskaber, og som har til formål

at tildele lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, der er sammensluttet enten inden for

et selskab eller en koncern af selskaber eller inden for en faglig eller tværfaglig sektor, ydelser

ved dødsfald, i levende live eller ved bortfald eller nedsættelse af erhvervsevnen, uanset om de

forpligtelser, der følger af nævnte virksomhed, til enhver tid dækkes fuldt ud af præmiereserven

3) virksomhed, der udøves af pensionsforsikringsselskaber, som omhandlet i den finske lov om

ansattes pension (TyEL) eller anden finsk lovgivning på området, forudsat at:

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

265

a) pensionsforsikringsselskaber, der allerede efter finsk lov skal have adskilt bogholderi og forvalt-

ning for deres pensionsvirksomhed, fra den 1. januar 1995 opretter separate juridiske enheder til at

udøve disse aktiviteter, og

b) de finske myndigheder uden forskelsbehandling tillader statsborgere og selskaber fra medlems-

staterne i henhold til finsk lovgivning at udøve de i artikel 2 omhandlede former for virksom-

hed, som er forbundet med denne undtagelse, ved at kunne eje eller deltage i et eksisterende

forsikringsselskab eller en eksisterende koncern eller ved at kunne oprette eller deltage i nye

forsikringsselskaber eller -koncerner, herunder pensionsforsikringsselskaber.

Artikel 10

Organisationer, virksomheder og institutter

For så vidt angår livsforsikring vedrører dette direktiv ikke følgende organisationer, virksomheder og

institutter:

1) organisationer, som udelukkende sikrer ydelser ved dødsfald, dersom størrelsen af disse ydelser

ikke overstiger de gennemsnitlige begravelsesomkostninger, eller såfremt disse ydelser tager form

af naturalydelser

2) »Versorgungsverband deutscher Wirtschaftsorganisationen« i Tyskland, medmindre dens ved-

tægtsmæssige kompetence ændres

3) »Consorcio de Compensación de Seguros« i Spanien, medmindre dens aktiviteter eller vedtægts-

mæssige kompetence ændres.

Underafdeling 4

Genforsikring

Artikel 11

Genforsikring

For så vidt angår genforsikring gælder dette direktiv ikke for genforsikringsvirksomhed, der udøves af

eller dækkes af en fuldstændig garanti stillet af en medlemsstats regering, når denne regering af grunde,

der vedrører væsentlige offentlige interesser, handler som genforsikrer i sidste instans, herunder under

omstændigheder, hvor denne rolle er nødvendig som følge af en markedssituation, hvor det er umuligt at

opnå tilstrækkelig genforsikringsdækning på markedsvilkår.

Artikel 12

Genforsikringsselskaber, som indstiller deres virksomhed

1. Genforsikringsselskaber, som den 10. december 2007 er ophørt med at indgå nye genforsikringsafta-

ler og udelukkende forvalter deres eksisterende portefølje med henblik på at indstille deres virksomhed, er

ikke underlagt dette direktiv.

Medlemsstaterne udarbejder en liste over de heraf berørte genforsikringsselskaber og videregiver

denne liste til alle de øvrige medlemsstater.

Afdeling 3

Definitioner

Artikel 13

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

266

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

1) »forsikringsselskab«: et direkte tegnende livsforsikrings- eller skadesforsikringsselskab, som har opnå-

et tilladelse i overensstemmelse med artikel 14

2) »captive-forsikringsselskab«: et forsikringsselskab, der er ejet enten af en anden finansiel virksomhed

end et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller af en forsikrings- eller genforsikringskoncern, som

nævnt i litra c) i artikel 212, stk. 1, eller af en ikke-finansiel virksomhed, som har til formål udelukkende

at yde forsikringsdækning for risiciene i det eller de selskaber, som den tilhører, eller af det eller de

selskaber i den koncern, som det er en del af

3) »tredjelandsforsikringsselskab«: et selskab, som, hvis dets hovedsæde var beliggende i Fællesskabet,

skulle have en tilladelse som forsikringsselskab i overensstemmelse med artikel 14

4) »genforsikringsselskab«: et selskab, som har opnået administrativ tilladelse til udøvelse af genforsik-

ringsvirksomhed i henhold til artikel 14

5) »captive-genforsikringsselskab«: et genforsikringsselskab, der er ejet enten af en anden finansiel virk-

somhed end et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller af en forsikrings- eller genforsikringskoncern

som omhandlet i artikel 212, stk. 1, litra c), eller af en ikke-finansiel virksomhed, som har til formål

udelukkende at yde genforsikringsdækning for risiciene i det eller de selskaber, som den tilhører, eller af

det eller de selskaber i den koncern, som captive-genforsikringsselskabet er en del af

6) »tredjelandsgenforsikringsselskab«: et selskab, som, hvis dets hovedsæde var beliggende i Fællesska-

bet, skulle have en tilladelse som genforsikringsselskab i henhold til artikel 14

7) »genforsikring«:

a) den form for virksomhed, der består i overtagelse af risici cederet af et forsikringsselskab eller et tred-

jelandsforsikringsselskab eller af et andet genforsikringsselskab eller et tredjelandsgenforsikringsselskab,

eller

b) hvad angår assurandørsammenslutningen Lloyd�½s den form for virksomhed, der består i, at et andet

forsikrings- eller genforsikringsselskab end Lloyd�½s overtager risici cederet af et medlem af Lloyd�½s

8) »hjemland«:

a) i forbindelse med skadesforsikring den medlemsstat, hvor det forsikringsselskab, der dækker risikoen,

har hovedsæde

b) i forbindelse med livsforsikring den medlemsstat, hvor det forsikringsselskab, der påtager sig en

forpligtelse, har hovedsæde, eller

c) i forbindelse med genforsikring den medlemsstat, hvor genforsikringsselskabets hovedsæde er belig-

gende

9) »værtsland«: en anden medlemsstat end hjemlandet, hvor et forsikrings- eller genforsikringsselskab

har en filial eller præsterer tjenesteydelser; i forbindelse med livsforsikring og skadesforsikring er den

medlemsstat, hvor et forsikrings- eller genforsikringsselskab præsterer tjenesteydelser, henholdsvis den

medlemsstat, hvor forpligtelsen består, eller den medlemsstat, hvor risikoen består, hvis forpligtelsen eller

risikoen er dækket af et forsikringsselskab eller en filial i en anden medlemsstat

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

267

10) »tilsynsmyndighed«: den eller de nationale myndigheder, der ved lov eller anden forskrift er bemyn-

diget til at føre tilsyn med forsikrings- eller genforsikringsselskaber

11) »filial«: et forsikrings- eller genforsikringsselskabs agentur eller filial, der er beliggende på en anden

medlemsstats område end hjemlandets

12) »etableret forretningssted«: et selskabs hovedsæde eller en af dets filialer

13) »den medlemsstat, hvor risikoen består«: en af følgende:

a) den medlemsstat, hvor genstanden befinder sig, såfremt forsikringen dækker enten fast ejendom eller

fast ejendom og indbo, i det omfang indboet er dækket af samme forsikringspolice

b) den medlemsstat, hvor registreringen er sket, såfremt forsikringen dækker transportmidler af enhver art

c) den medlemsstat, hvor forsikringstageren har indgået aftalen, hvor der er tale om en aftale med en

varighed på højst fire måneder vedrørende risici i forbindelse med rejser eller ferie, uanset hvilken

forsikringsklasse der er tale om

d) i alle de tilfælde, der ikke eksplicit er dækket af litra a), b) eller c), den medlemsstat, hvor en af

følgende er beliggende:

i) forsikringstagerens sædvanlige opholdssted eller

ii) hvis forsikringstageren er en juridisk person, den i aftalen omhandlede forsikringstagers etablerede

forretningssted

14) »den medlemsstat, hvor forpligtelsen består«: den medlemsstat, hvor en af følgende er beliggende:

a) forsikringstagerens sædvanlige opholdssted

b) hvis forsikringstageren er en juridisk person, den i aftalen omhandlede forsikringstagers etablerede

forretningssted

15) »moderselskab«: en modervirksomhed som defineret i artikel 1 i direktiv 83/349/EØF

16) »datterselskab«: en dattervirksomhed som defineret i artikel 1 i direktiv 83/349/EØF, inkl. dattersel-

skaber heraf

17) »snævre forbindelser«: en situation, hvor to eller flere fysiske eller juridiske personer er knyttet

til hinanden gennem: kontrol eller kapitalinteresser eller en situation, hvor to eller flere fysiske eller

juridiske personer er varigt knyttet til den samme person gennem kontrol

18) »kontrol«: den forbindelse, der består mellem et moderselskab og et datterselskab, jf. artikel 1 i

direktiv 83/349/EØF, eller en forbindelse af samme art mellem en fysisk eller juridisk person og et

selskab

19) »koncerninterne transaktioner«: alle transaktioner, hvorigennem et forsikrings- eller genforsikrings-

selskab direkte eller indirekte forlader sig på andre selskaber inden for samme koncern eller på fysiske

eller juridiske personer, der er forbundet med selskaberne inden for den pågældende koncern ved hjælp af

en »snæver forbindelse«, med hensyn til opfyldelse af en forpligtelse, aftalemæssig eller ikke-aftalemæs-

sig og mod betaling eller gratis

20) »kapitalinteresser«: besiddelse af mindst 20 % af stemmerettighederne eller af kapitalen i en virksom-

hed, enten direkte eller gennem kontrol

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

268

21) »kvalificeret deltagelse«: direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 % af kapitalen eller stem-

merettighederne eller enhver anden mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på driften at det

pågældende selskab

22) »reguleret marked«:

a) i tilfælde af et marked, der ligger i en medlemsstat: et reguleret marked som defineret i artikel 4, stk. 1,

nr. 14), i direktiv 2004/39/EF eller

b) i tilfælde af et marked beliggende i et tredjeland: et finansielt marked, der opfylder følgende betingel-

ser:

i) det er anerkendt af forsikringsselskabets hjemland og opfylder krav svarende til dem i direktiv

2004/39/EF, og

ii) de finansielle instrumenter, der omsættes dér, er af en kvalitet, der svarer til kvaliteten af de instrumen-

ter, der omsættes på det eller de regulerede markeder i hjemlandet

23) »nationalt bureau«: et nationalt forsikringsbureau som defineret i artikel 1, stk. 3, i direktiv

72/166/EØF

24) »national garantifond«: det organ, der er omhandlet i artikel 1, stk. 4, i direktiv 84/5/EØF

25) »finansiel virksomhed«: et af følgende selskaber:

a) et kreditinstitut, et finansieringsinstitut eller en accessorisk bankservicevirksomhed som omhandlet i

henholdsvis artikel 4, nr. 1), 5) og 21), i direktiv 2006/48/EF

b) et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab eller et forsikringsholdingselskab, jf. artikel 212, stk. 1,

litra f)

c) et investeringsselskab eller finansieringsinstitut, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1), i direktiv 2004/39/EF, eller

d) et blandet finansielt holdingselskab, jf. artikel 2, nr. 15), i direktiv 2002/87/EF

26) »special purpose vehicle«: ethvert selskab, uanset om der er tale om et aktieselskab eller ej, bortset

fra et eksisterende forsikrings- eller genforsikringsselskab, som overtager risici fra forsikrings- eller

genforsikringsselskaber, og som finansierer sin dækning af sådanne risici udelukkende ved hjælp af

udbyttet fra udstedelse af obligationer eller andre finansieringsordninger, hvor tilbagebetalingsrettigheder-

ne for dem, der har stillet lånet eller de andre finansieringsordninger til rådighed, er omfattet af de

genforsikringsforpligtelser, der gælder for et sådant selskab

27) »store risici«:

a) risici under forsikringsklasse 4, 5, 6, 7, 11 og 12 i del A i bilag I

b) risici under forsikringsklasse 14 og 15 i del A i bilag I, når forsikringstageren i erhvervsmæssigt

øjemed udøver industri-, handels- eller liberal virksomhed, og risiciene vedrører denne virksomhed

c) risici under forsikringsklasse 3, 8, 9, 10, 13 og 16 i del A i bilag I, for så vidt forsikringstageren ligger

over den talmæssige grænse for mindst to af nedenstående kriterier

i) en balancesum på 6,2 mio. EUR

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

269

ii) en nettoomsætning, jf. Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 på grundlag af traktatens

artikel 54, stk. 3, litra g), om årsregnskaberne for visse selskabsformer

30)

, på 12,8 mio. EUR

iii) et gennemsnitligt antal medarbejdere i løbet af regnskabsåret på 250.

Såfremt forsikringstageren indgår i en koncern af virksomheder, for hvilke der udarbejdes konsoliderede

regnskaber i overensstemmelse med direktiv 83/349/EØF, gælder kriterierne i første afsnit, litra c), for de

konsoliderede regnskaber.

Medlemsstaterne har mulighed for til den i første afsnit, litra c), omhandlede kategori at tilføje risici, som

forsikres af faglige sammenslutninger, joint ventures og ad hoc-sammenslutninger

28) »outsourcing«: et arrangement af en hvilken som helst art mellem et forsikrings- eller genforsikrings-

selskab og en tjenesteyder, der kan være en tilsynspligtig enhed eller ej, i kraft af hvilket tjenesteyderen

enten direkte eller gennem videreoutsourcing udfører en proces, en tjeneste eller aktivitet, som forsik-

rings- eller genforsikringsselskabet ellers selv ville have udført

29) »funktion« inden for et ledelsessystem: en intern kapacitet til at varetage praktiske opgaver; et ledel-

sessystem indbefatter risikostyringsfunktionen, compliance-funktionen, den interne revisionsfunktion og

aktuarfunktionen

30) »forsikringsrisiko«: risikoen for tab eller en ugunstig udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser

som følge af uhensigtsmæssige antagelser i forbindelse med prissætning og hensættelser

31) »markedsrisiko«: risikoen for tab eller for negativ forandring i den finansielle situation som direkte

eller indirekte følge af bevægelser i niveauet og volatiliteten for markedspriserne på aktiver, passiver og

finansielle instrumenter

32) »kreditrisiko«: risikoen for tab eller for en ugunstig forandring i den finansielle situation som

følge af bevægelser i kreditværdigheden hos emittenter af værdipapirer, modparter og debitorer, som

forsikringsselskaber og genforsikringsselskaber er udsatte for i form af koncentrationer af modpartsrisici,

spredningsrisici eller markedsrisici

33) »operationel risiko«: risikoen for tab som følge af utilstrækkelige eller fejlbehæftede interne proces-

ser, medarbejderfejl eller systemfejl eller som følge af udefra kommende begivenheder

34) »likviditetsrisiko«: risikoen for, at forsikrings- og genforsikringsselskaber ikke kan afhænde investe-

ringer og andre aktiver med henblik på at imødekomme deres finansielle forpligtelser rettidigt

35) »koncentrationsrisiko«: alle risikobehæftede engagementer med et potentielt tab, der er stort nok til at

kunne true forsikrings- eller genforsikringsselskabets solvens eller finansielle stilling

36) »risikoreduktionsteknikker«: alle teknikker, der sætter forsikrings- og genforsikringsselskaber i stand

til at overføre alle eller en del af deres risici til en anden part

37) »diversifikationseffekter«: mindskelsen af forsikrings- og genforsikringsselskabers samt forsikrings-

og genforsikringskoncerners risikoeksponering i forbindelse med diversifikationen af deres virksomhed,

der er forårsaget af det ugunstige resultat af en risiko, kan opvejes af et mere fordelagtigt resultat af en

anden risiko, forudsat at der ikke er fuldstændig korrelation mellem risiciene

38) »forventet sandsynlighedsfordeling«: en matematisk funktion, der til et udtømmende sæt af indbyrdes

udelukkende fremtidige begivenheder tildeler en sandsynlighed for, at de rent faktisk vil indtræffe

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

270

39) »risikomåling«: en matematisk funktion, der tildeler en given forventet sandsynlighedsfordeling et

monetært beløb, og som stiger monotont med den risikoeksponering, der knytter sig til denne forventede

sandsynlighedsfordeling.

KAPITEL II

Adgang til udøvelse af virksomhed

Artikel 14

Tilladelse

1. Adgang til udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed eller genforsikringsvirksomhed, der er omfattet

af dette direktiv, er betinget af en forudgående tilladelse.

2. Ansøgning om den i stk. 1 nævnte tilladelse indgives til hjemlandets tilsynsmyndigheder af følgende:

a) selskaber, der etablerer deres hovedsæde på denne medlemsstats område, eller

b) forsikringsselskaber, der efter at have modtaget tilladelse i overensstemmelse med stk. 1 ønsker at

udvide deres virksomhed til en hel forsikringsklasse eller andre forsikringsklasser end dem, som

tilladelsen allerede dækker.

Artikel 15

Omfanget af tilladelsen

1. En tilladelse, der gives i henhold til artikel 14, gælder for hele Fællesskabet. Den giver forsikrings-

og genforsikringsselskaber ret til at udøve virksomhed i henhold til reglerne om fri etableringsret og

reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser.

2. Tilladelsen gives særskilt for hver klasse af direkte forsikringsvirksomhed som defineret i del A i

bilag I eller i bilag II, jf. dog artikel 14. Den omfatter hele den pågældende forsikringsklasse, medmindre

ansøgeren kun ønsker at dække en del af de risici, der hører under denne forsikringsklasse.

Risici, der er omfattet af en forsikringsklasse, klassificeres ikke i en anden forsikringsklasse bortset fra de

tilfælde, der er anført under artikel 16.

Der kan gives tilladelse for flere forsikringsklasser, såfremt medlemsstatens nationale lovgivning tillader,

at disse forsikringsklasser udøves samtidigt.

3. For så vidt angår skadesforsikring har hver medlemsstat mulighed for at meddele tilladelse for de

grupper af forsikringsklasser, der er anført i del B i bilag I.

Tilsynsmyndighederne kan begrænse den tilladelse, der ansøges om for en af disse forsikringsklasser, til

de former for virksomhed, der er anført i den i artikel 23 nævnte driftsplan.

4. Virksomheder, der er omfattet af dette direktiv, må kun udøve den i artikel 6 omhandlede assistance-

virksomhed, hvis de er godkendt for forsikringsklasse 18 under del A i bilag I, dog med forbehold af

artikel 16, stk. 1. I dette tilfælde finder nærværende direktiv anvendelse på denne form for virksomhed.

For så vidt angår genforsikring gives tilladelsen til udøvelse af skadesgenforsikringsvirksomhed,

livsgenforsikringsvirksomhed og alle former for genforsikringsvirksomhed.

Ansøgningen om tilladelse vurderes på baggrund af den driftsplan, der skal forelægges i henhold til

artikel 18, stk. 1, litra c), og opfyldelsen af de betingelser, der er fastsat for tilladelsen af den medlemsstat,

i hvilken der ansøges om tilladelse.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

271

Artikel 16

Accessoriske risici

1. Et forsikringsselskab, der har opnået tilladelse til en principal risiko, som falder under en forsikrings-

klasse eller en gruppe af forsikringsklasser som beskrevet i bilag I, kan ligeledes dække de risici, der er

omfattet af en anden forsikringsklasse, uden at der skal indhentes tilladelse til dækning af sådanne risici,

forudsat at risiciene opfylder alle de følgende betingelser:

a) de indgår i den principale risiko

b) de angår det objekt, der er dækket mod den principale risiko, og

c) de er dækket af den aftale, der dækker den principale risiko.

2. Uanset stk. 1 betragtes de risici, der er omfattet af de under del A i bilag 1 nævnte forsikringsklasser

14, 15 og 17, ikke som accessoriske risici til andre forsikringsklasser.

Retshjælpsforsikring som angivet under forsikringsklasse 17 kan dog betragtes som en accessorisk risiko

til forsikringsklasse 18, når betingelserne i stk. 1 og en af følgende betingelser er opfyldt:

a) hovedrisikoen vedrører kun assistance til personer, der kommer i vanskeligheder under rejser,

under fravær fra deres bopæl eller deres sædvanlige opholdssted, eller

b) forsikringen vedrører tvister eller risici, som skyldes brug af søfartøjer, eller som kan henføres til

sådan brug.

Artikel 17

Forsikrings- eller genforsikringsselskabets retlige form

1. Hjemlandet kræver, at selskaber, der ansøger om tilladelse i henhold til artikel 14, antager en af de i

bilag III anførte retlige former.

Medlemsstaterne kan oprette selskaber i en offentligretlig form, når disse virksomheders formål

er udøvelse af forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed på samme vilkår som dem, der gælder for

privatretlige selskaber.

3. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesforanstaltninger vedrørende udvidelsen af listen over de

former, der er beskrevet i bilag III.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at

supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 301, stk. 3.

Artikel 18

Betingelser for tilladelse

1. Hjemlandet kræver, at ethvert selskab, for hvilket der ansøges om tilladelse:

a) for så vidt angår forsikringsselskaber, begrænser deres formål til forsikringsvirksomhed og direkte

forbundne forretninger med udelukkelse af enhver anden erhvervsmæssig virksomhed

b) for så vidt angår genforsikringsselskaber, begrænser deres formål til genforsikringsvirksomhed og

hermed forbundne aktiviteter; dette krav kan omfatte at udøve funktionen som holdingselskab og

virksomhed i relation til de aktiviteter i den finansielle sektor, der er omhandlet i artikel 2, stk. 8, i

direktiv 2002/87/EF

c) fremlægger en driftsplan, der er i overensstemmelse med artikel 23

d) råder over den anerkendte kernekapital til dækning af det absolutte minimum for minimumskapi-

talkravet, jf. artikel 129, stk. 1, litra d)

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

272

e) kan godtgøre, at det fremover vil råde over anerkendt egenkapital til dækning af solvenskapital-

kravet, jf. artikel 100

f) kan godtgøre, at det fremover vil råde over anerkendt egenkapital til dækning af minimumskapi-

talkravet, jf. artikel 128

g) kan godtgøre, at det er i stand til at overholde reglerne vedrørende ledelsessystemet, jf. kapitel IV,

afdeling 2

h) for så vidt angår skadesforsikringsselskaber, oplyser navn og adresse på alle skadebehandlingsre-

præsentanter, som er udpeget i henhold til artikel 4 i direktiv 2000/26/EF i enhver anden medlems-

stat end den, hvor tilladelsen søges, hvis de dækkede risici henhører under forsikringsklasse 10 i

del A i bilag I i dette direktiv, bortset fra fragtførerens ansvar.

Et forsikringsselskab, der søger om tilladelse til udvidelse af virksomheden til andre forsikrings-

klasser eller til udvidelse af en tilladelse, der kun dækker en del af de risici, der er omfattet af en

forsikringsklasse, skal fremlægge en driftsplan, der er i overensstemmelse med artikel 23.

Det skal endvidere godtgøre, at det råder over den i artikel 100, stk. 1, og artikel 128 fastsatte anerkendte

egenkapital til dækning af solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet.

3. Uden at dette i øvrigt berører stk. 2, skal et forsikringsselskab, der udøver livsforsikringsvirksomhed,

og som ansøger om tilladelse til udvidelse af virksomheden til også at omfatte dækning af risiciene under

forsikringsklasse 1 eller 2 under del A i bilag I, jf. artikel 73, godtgøre, at det:

a) råder over den anerkendte kernekapital til dækning af det absolutte minimum for minimumskapi-

talkravet for livsforsikringsselskaber og det absolutte minimum for minimumskapitalkravet for

skadesforsikringsselskaber som omhandlet i artikel 129, stk. 1, litra d)

b) også fremover vil opfylde de finansielle mindstekrav, der er omhandlet i artikel 74, stk. 3.

4. Uden at dette i øvrigt berører stk. 2, skal et forsikringsselskab, der udøver skadesforsikringsvirksom-

hed inden for forsikringsklasse 1 eller 2 i del A i bilag I, og som ansøger om tilladelse til udvidelse af

virksomheden til dækning af livsforsikringsrisici, jf. artikel 73, godtgøre at det:

a) råder over den anerkendte kernekapital til dækning af det absolutte minimum for minimumskapi-

talkravet for livsforsikringsselskaber og det absolutte minimum for minimumskapitalkravet for

skadesforsikringsselskaber som omhandlet i artikel 129, stk. 1, litra d)

b) også fremover vil opfylde de finansielle mindstekrav, der er omhandlet i artikel 74, stk. 3.

Artikel 19

Snævre forbindelser

Foreligger der snævre forbindelser mellem forsikringsselskabet eller genforsikringsselskabet og andre fy-

siske eller juridiske personer, meddeler tilsynsmyndighederne kun deres tilladelse, hvis disse forbindelser

ikke hæmmer dem i varetagelsen af deres tilsynsopgaver.

Tilsynsmyndighederne afslår ligeledes at meddele tilladelse, hvis de hæmmes i varetagelsen af deres

tilsynsopgaver på grund af love eller administrative bestemmelser i et tredjeland, der gælder for en

eller flere fysiske eller juridiske personer, som forsikrings- eller genforsikringsselskabet har snævre

forbindelser med, eller på grund af problemer i forbindelse med anvendelsen af disse foranstaltninger.

Tilsynsmyndighederne kræver, at forsikrings- og genforsikringsselskaberne meddeler dem de oplysninger,

de har behov for, for at myndighederne til enhver tid kan sikre sig, at de i stk. 1 omhandlede betingelser er

opfyldt.

Artikel 20

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

273

Forsikrings- og genforsikringsselskabers hovedsæde

Medlemsstaterne kræver, at forsikrings- og genforsikringsselskaber har hovedsæde og vedtægtsmæssigt

hjemsted i samme medlemsstat.

Artikel 21

Policebetingelser og tariffer

1. Medlemsstaterne må ikke stille krav om forudgående godkendelse eller løbende anmeldelse af de al-

mindelige og specielle betingelser i forsikringspolicer, af tariffer, af det tekniske grundlag for beregningen

af bl.a. tariffer og forsikringsmæssige hensættelser og af formularer og andre trykte dokumenter, som et

selskab agter at anvende over for forsikringstagerne eller cederende eller retrocederende selskaber.

Inden for livsforsikring kan hjemlandet dog med det ene formål at kontrollere, at nationale bestemmelser

vedrørende de aktuarmæssige principper overholdes, kræve løbende anmeldelse af det tekniske grundlag

for beregningen af tariffer og forsikringsmæssige hensættelser. Dette må dog ikke gøres til en forhåndsbe-

tingelse for, at et livsforsikringsselskab kan opnå tilladelse.

Medlemsstaterne må hverken opretholde eller indføre krav om forudgående meddelelse om eller

godkendelse af tarifforhøjelser, medmindre krav herom alene er et led i en almindelig priskontrolordning.

3. Medlemsstaterne kan underkaste selskaber, der ansøger om eller har fået tilladelse for forsikrings-

klasse 18 i del A i bilag I, tilsyn med de direkte eller indirekte midler i form af personale og materiel,

herunder lægeholdenes kvalifikationer og kvaliteten af det udstyr, de råder over med henblik på at opfylde

deres forpligtelser i forbindelse med denne forsikringsklasse.

4. Medlemsstaterne kan opretholde eller indføre love eller administrative bestemmelser, der foreskriver

godkendelse af vedtægterne og fremlæggelse af alt materiale, der er nødvendigt for den normale gennem-

førelse af tilsynet.

Artikel 22

Markedets økonomiske behov

Medlemsstaterne må ikke kræve, at ansøgninger om tilladelse behandles under hensyntagen til markedets

økonomiske behov.

Artikel 23

Driftsplan

1. Den i artikel 18, stk. 1, litra c), nævnte driftsplan skal indeholde oplysninger eller dokumentation

vedrørende:

a) hvilke former for risici eller forpligtelser det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab

har til hensigt at dække

b) hvilke typer genforsikringsarrangementer genforsikringsselskabet agter at indgå med cederende

selskaber

c) grundprincipperne for genforsikring og retrocession

d) de kernekapitalelementer, der repræsenterer det absolutte minimum for minimumskapitalkravet

e) de anslåede omkostninger i forbindelse med opbygningen af administrationen og distributionsnettet

samt de dertil bestemte finansielle midler og, hvis de risici, der skal dækkes, henhører under

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

274

forsikringsklasse 18 i del A i bilag I, de midler, som forsikringsselskabet råder over med henblik på

at yde den lovede assistance.

2. Ud over kravene i stk. 1 skal driftsplanen for de første tre regnskabsår indeholde:

a) en prognosticeret balance

b) skøn over det fremtidige solvenskapitalkrav, jf. kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1, på basis af

den i litra a) nævnte prognosticerede balance samt oplysninger om den metode, der anvendes til

beregning af disse skøn

c) skøn over det fremtidige minimumskapitalkrav, jf. artikel 128 og 129, på basis af den i litra a)

nævnte prognosticerede balance samt oplysninger om den metode, der anvendes til beregning af

disse skøn

d) skøn over de finansielle midler, der er bestemt til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser,

minimumskapitalkravet og solvenskapitalkravet

e) for så vidt angår skadesforsikring og genforsikring ligeledes følgende:

i) de anslåede administrationsomkostninger bortset fra omkostninger i forbindelse med administra-

tionens opbygning, navnlig de løbende almindelige omkostninger og provisioner

ii) de anslåede præmier eller bidrag og skadesudgifter

f) for så vidt angår livsforsikringsvirksomhed ligeledes en oversigt, der giver detaljerede oplysninger

om de forventede indtægter og udgifter i forbindelse med direkte forsikringsvirksomhed, overta-

gelse af genforsikring og afgivelse i genforsikring.

Artikel 24

Aktionærer og selskabsdeltagere, der besidder en kvalificeret deltagelse

1. Hjemlandets tilsynsmyndigheder meddeler ikke et selskab tilladelse til at påbegynde forsikrings- eller

genforsikringsvirksomhed, før de har fået meddelelse om navnene på alle aktionærer eller selskabsdelta-

gere, det være sig fysiske eller juridiske personer, der direkte eller indirekte besidder en kvalificeret

deltagelse i selskabet, og om størrelsen af deres kapitalandel.

Disse myndigheder nægter at meddele tilladelse, hvis de under hensyn til nødvendigheden af at sikre

en sund og forsigtig forvaltning af et forsikrings- eller genforsikringsselskab ikke er overbevist om

aktionærernes eller selskabsdeltagernes egnethed.

Med henblik på stk. 1 i denne artikel tages de stemmerettigheder, der er nævnt i artikel 9 og 10

i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gen-

nemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel

på et reguleret marked

31)

, samt betingelserne for sammenlægning heraf i det nævnte direktivs artikel 12,

stk. 4 og 5, i betragtning.

Medlemsstaterne tager ikke hensyn til stemmerettigheder eller aktier, som investeringsselskaber eller

kreditinstitutter måtte besidde, som følge af at de har ydet emissionsgaranti for finansielle instrumenter

og/eller placering af finansielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse som omhandlet i bilag I,

afsnit A, nr. 6), i direktiv 2004/39/EF, forudsat at sådanne rettigheder dels ikke udøves eller på anden

måde anvendes til at gribe ind i udstederens ledelse, dels tidligst afhændes et år efter erhvervelsen.

Artikel 25

Afslag på tilladelse

Enhver beslutning om afslag skal indeholde den fulde begrundelse og meddeles det pågældende selskab.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

275

Hver medlemsstat sikrer, at der er adgang til domstolsprøvelse af enhver beslutning om afslag på tilladel-

se.

Samme adgang til domstolsprøvelse indføres for det tilfælde, at tilsynsmyndighederne endnu ikke har

afgivet svar på ansøgningen om tilladelse senest seks måneder fra modtagelsesdatoen.

Artikel 26

Forudgående høring af myndighederne i de andre medlemsstater

1. Der skal finde forudgående høring sted af tilsynsmyndighederne i enhver berørt medlemsstat inden

tilladelse meddeles til:

a) et datterselskab af et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i denne

medlemsstat

b) et datterselskab af moderselskabet for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er meddelt

tilladelse i denne medlemsstat, eller

c) et selskab kontrolleret af samme fysiske eller juridiske person, som kontrollerer et forsikrings-

eller genforsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i denne medlemsstat.

Der skal finde forudgående høring sted af de myndigheder, der i en berørte medlemsstat fører

tilsyn med kreditinstitutter eller investeringsselskaber, inden der meddeles tilladelse til et forsikrings eller

genforsikringsselskab, der er:

a) et datterselskab af et kreditinstitut eller et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i Fælles-

skabet

b) et datterselskab af et moderselskab for et kreditinstitut eller et investeringsselskab, der er meddelt

tilladelse i Fællesskabet, eller

c) et selskab kontrolleret af samme fysiske eller juridiske person, som kontrollerer et kreditinstitut

eller et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet.

3. De i stk. 1 og 2 omhandlede relevante myndigheder skal især konsultere hinanden ved vurderingen

af aktionærernes egnethed samt egnetheds- og hæderlighedskravene til alle personer, der reelt driver

selskabet eller indtager andre nøgleposter i et andet selskab i samme koncern.

De udveksler alle oplysninger om aktionærers egnethed samt om egnetheds- og hæderlighedskravene til

alle personer, der reelt driver selskabet eller indtager andre nøgleposter, som har betydning for de øvrige

involverede kompetente myndigheder, for meddelelsen af tilladelse og for den løbende vurdering af, om

driftsbetingelserne er opfyldt.

KAPITEL III

Tilsynsmyndigheder og almindelige bestemmelser

Artikel 27

Hovedformål med tilsynet

Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne råder over de nødvendige redskaber og har den relevan-

te ekspertise, kapacitet og mandat til at kunne opfylde hovedformålet med tilsynet, nemlig beskyttelse af

forsikringstagerne og de begunstigede.

Artikel 28

Finansiel stabilitet og procyklikalitet

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

276

Uden at det berører hovedformålet med tilsyn som nævnt i artikel 27, sikrer medlemsstaterne, at tilsyns-

myndighederne, når de udfører deres generelle opgaver, behørigt tager hensyn til den mulige indvirkning

af deres afgørelser på stabiliteten i de relevante finansielle systemer i Den Europæiske Union, navnlig i

nødsituationer under hensyntagen til de tilgængelige oplysninger på det pågældende tidspunkt.

Tilsynsmyndighederne tager i forbindelse med ekstraordinære bevægelser på de finansielle markeder

hensyn til de mulige procykliske virkninger af deres foranstaltninger.

Artikel 29

Generelle principper for tilsynet

1. Tilsynet bygger på en prospektiv og risikobaseret tilgang. Det omfatter en kontinuerlig kontrol af, om

forsikrings- eller genforsikringsselskabet drives på korrekt vis og af, om de overholder tilsynsreglerne.

2. Tilsynet med forsikrings- og genforsikringsselskaber indeholder en passende kombination af aktivite-

ter i og kontrol uden for selskabets forretningslokaler.

Medlemsstaterne sikrer, at de i dette direktiv fastsatte krav håndhæves på en måde, der står i et

rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til et forsikrings- eller

genforsikringsselskabs virksomhed.

4. Kommissionen sikrer, at gennemførelsesforanstaltninger tager hensyn til proportionalitetsprincippet

og således den hensigtsmæssige anvendelse af dette direktiv, navnlig på små forsikringsselskaber.

Artikel 30

Tilsynsmyndigheder og omfanget af tilsynet

1. Ansvaret for det finansielle tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber, herunder tilsyn med

den virksomhed, de udøver gennem filialer og i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser,

henhører udelukkende under hjemlandets kompetence.

2. Det finansielle tilsyn, jf. stk. 1, dækker forsikrings- og genforsikringsselskabets samlede virksomhed

og omfatter navnlig kontrol med selskabets solvens og afsættelsen af forsikringsmæssige hensættelser,

dets aktiver og den anerkendte egenkapital i overensstemmelse med de regler og den praksis, der gælder i

hjemlandet, i henhold til bestemmelser, der er vedtaget på fællesskabsplan.

Har det pågældende forsikringsselskab tilladelse til at dække de risici, der er klassificeret under forsik-

ringsklasse 18 i del A i bilag I, omfatter tilsynet også kontrol med de tekniske midler, som forsikrings-

selskabet råder over for at kunne udføre de assistanceopgaver, det har påtaget sig, dersom hjemlandets

lovgivning foreskriver kontrol med disse midler.

Hvis tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor risikoen eller den medlemsstat, hvor forplig-

telsen består, eller i tilfælde af et genforsikringsselskab hvis tilsynsmyndigheder i værtslandet har en

begrundet formodning om, at et forsikrings- eller genforsikringsselskabs virksomhed vil kunne skade sel-

skabets finansielle soliditet, underretter de tilsynsmyndighederne i forsikringsselskabets hjemland herom.

Hjemlandets tilsynsmyndigheder kontrollerer, at selskabet overholder de i dette direktiv fastsatte forsig-

tighedsprincipper.

Artikel 31

Gennemsigtighed og ansvarlighed

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

277

1. Tilsynsmyndighederne udfører deres hverv på gennemsigtig og ansvarlig vis og respekterer hensynet

til beskyttelse af fortrolige oplysninger.

2. Medlemsstaterne sikrer, at følgende offentliggøres:

a) love, administrative bestemmelser og generel vejledning på forsikringsområdet

b) de generelle kriterier og metoder, herunder de måder, der er udarbejdet i overensstemmelse med

artikel 34, stk. 4, der benyttes som led i tilsynsprocessen som beskrevet i artikel 36

c) aggregerede statistiske data vedrørende centrale aspekter af anvendelsen af tilsynsreglerne

d) den måde, hvorpå der gøres brug af de valgmuligheder, som dette direktiv tillader

e) målsætningerne for tilsynet og de vigtigste funktioner og aktiviteter i forbindelse med tilsynet.

De oplysninger, der offentliggøres i overensstemmelse med første afsnit, skal være tilstrækkelige til,

at der kan foretages en sammenligning af de tilsynsmetoder, som vælges af tilsynsmyndighederne i de

forskellige medlemsstater.

Oplysningerne stilles til rådighed i et fælles format, og de ajourføres regelmæssigt. Der skal være adgang

til de oplysninger, der henvises til i litra a)-e) i første afsnit, via en enkelt elektronisk adresse i hver

medlemsstat.

3. Medlemsstaterne indfører gennemsigtige procedurer for udpegning og afsættelse af medlemmer af

tilsynsmyndighedernes styrende organer og ledelse.

4. Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelser til stk. 2, hvori specificeres de centrale aspek-

ter, for hvilke der skal offentliggøres aggregerede statistiske data, og oplysningernes format, struktur,

indhold og offentliggørelsesdato.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at

supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 301, stk. 3.

Artikel 32

Forbud mod afvisning af genforsikringsaftaler eller retrocessionsaftaler

Et forsikringsselskabs hjemland må ikke afvise en genforsikringsaftale indgået med et genforsik-

ringsselskab eller et forsikringsselskab, der har opnået tilladelse i henhold til artikel 14, af grunde, der

direkte vedrører det pågældende genforsikringsselskabs eller forsikringsselskabs finansielle soliditet.

2. Et genforsikringsselskabs hjemland må ikke afvise en retrocessionsaftale indgået af et genforsikrings-

selskab med et genforsikringsselskab eller et forsikringsselskab, der har opnået tilladelse i henhold til

artikel 14, af grunde, der direkte vedrører det pågældende genforsikringsselskabs eller forsikringsselskabs

finansielle soliditet.

Artikel 33

Tilsyn med filialer i andre medlemsstater

Når et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der har opnået tilladelse i en anden medlemsstat, udøver

virksomhed gennem en filial, skal medlemsstaterne sørge for, at hjemlandets tilsynsmyndigheder efter at

have givet værtslandets tilsynsmyndigheder meddelelse herom selv eller ved personer, der er bemyndiget

hertil, på stedet kan kontrollere de oplysninger, der er nødvendige for det finansielle tilsyn med selskabet.

Det pågældende værtslands myndigheder kan deltage i denne kontrol.

Artikel 34

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

278

Generelle tilsynsbeføjelser

1. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til at træffe forebyggende og korrige-

rende foranstaltninger med henblik på at sikre, at forsikrings- og genforsikringsselskaber overholder de

love og administrative bestemmelser, som de skal overholde i hver medlemsstat.

2. Tilsynsmyndighederne skal have beføjelse til at træffe alle nødvendige foranstaltninger, herunder,

hvor det er relevant, administrative eller finansielle foranstaltninger, over for forsikrings- og genforsik-

ringsselskaber og medlemmerne af deres administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan.

3. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til at forlange at få udleveret alle de

oplysninger, der er nødvendige for tilsynet, jf. artikel 35.

4. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til, foruden beregningen af solvenska-

pitalkravet og i det omfang, det er relevant og nødvendigt, at udvikle kvantitative værktøjer som led i

tilsynsprocessen til vurdering af forsikrings- eller genforsikringsselskabers evne til at håndtere eventuelle

begivenheder eller fremtidige forandringer i de økonomiske vilkår, der kunne få ugunstige konsekvenser

for deres samlede økonomiske stilling. Tilsynsmyndighederne skal have beføjelse til at forlange, at

selskaberne gennemfører tilsvarende test.

Tilsynsmyndighederne skal have beføjelse til at gennemføre kontroller på stedet i forsikrings- og

genforsikringsselskabers forretningslokaler.

Tilsynsbeføjelser skal håndhæves rettidigt og på en måde, der står i et rimeligt forhold til formålet.

7. De i stk. 1-5 nævnte beføjelser i forhold til forsikrings- og genforsikringsselskaber skal også gælde i

forhold til forsikrings- og genforsikringsselskabers outsourcede aktiviteter.

8. Beføjelserne i stk. 1-5 og stk. 7 udøves om nødvendigt ved håndhævelse og, hvor det er hensigtsmæs-

sigt, ved rettens hjælp.

Artikel 35

Oplysninger, der skal udleveres i tilsynsøjemed

1. Medlemsstaterne kræver, at forsikrings- og genforsikringsselskaber forelægger tilsynsmyndighederne

de oplysninger, der er nødvendige for tilsynet. Disse oplysninger omfatter mindst de oplysninger, der er

nødvendige for at kunne udføre følgende i forbindelse med den i artikel 36 omhandlede proces:

a) til at vurdere selskabernes ledelsessystem, den virksomhed, de udøver, de værdiansættelsesprin-

cipper, de benytter til solvensformål, deres risici og risikostyringssystemer samt deres kapitalsam-

mensætning, kapitalbehov og kapitalforvaltning

b) til at træffe de nødvendige afgørelser i forlængelse af udøvelsen af deres tilsynsmæssige rettighe-

der og pligter.

2. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne tillægges følgende beføjelser:

a) beføjelse til at bestemme arten, omfanget og formatet af de i stk. 1 nævnte oplysninger, som de

forlanger, at forsikrings- og genforsikringsselskaber skal udlevere

i) med bestemte mellemrum

ii) ved bestemte begivenheder

iii) i forbindelse med undersøgelser af et forsikrings- eller genforsikringsselskabs situation

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

279

b) beføjelse til at indhente alle oplysninger om aftaler, som mæglere er i besiddelse af, eller om

aftaler indgået med tredjeparter, og

c) beføjelse til at forlange oplysninger fra eksterne eksperter såsom revisorer og aktuarer.

3. De i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger skal omfatte følgende:

a) kvalitative eller kvantitative elementer eller en passende kombination heraf

b) historiske, aktuelle eller prospektive elementer eller en passende kombination heraf, og

c) data fra interne eller eksterne kilder eller en passende kombination heraf.

4. De i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger skal overholde følgende principper:

a) de skal afspejle arten, omfanget og kompleksiteten af det pågældende selskabs virksomhed og

navnlig de risici, der knytter sig til denne virksomhed

b) de skal være tilgængelige, komplette i alle væsentlige henseender, sammenlignelige og konse-

kvente over tid, og

c) de skal være relevante, troværdige og forståelige.

5. Medlemsstaterne forlanger, at forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører passende systemer og

strukturer til overholdelse af kravene i stk. 1-4 og skriftligt fastlægger en af forsikrings- eller genforsik-

ringsselskabets administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan godkendt politik, der kan sikre, at de afgivne

oplysninger altid er fyldestgørende.

Kommissionen vedtager gennemførelsesforanstaltninger til præcisering af de i stk. 1-4 nævnte

oplysninger med det formål at sikre en passende grad af konvergens i tilsynspraksis.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at

supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 301, stk. 3.

Artikel 36

Tilsynsproces

Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne undersøger og evaluerer de strategier, processer

og rapporteringsprocedurer, som forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører med henblik på at

overholde de love og administrative bestemmelser, der vedtages i henhold til dette direktiv.

Denne undersøgelse og evaluering skal omfatte en vurdering af de kvalitative krav til ledelsessystemet, en

vurdering af de risici, som de pågældende selskaber står overfor eller kan komme til at stå overfor, samt

en vurdering af selskabernes evne til at måle disse risici under hensyn til den kontekst, som de opererer

inden for.

2. Tilsynsmyndighederne undersøger især, om forsikrings- og genforsikringsselskaber:

a) overholder reglerne vedrørende ledelsessystemet, herunder vurdering af egen risiko og solvens

som fastsat i kapitel IV, afdeling 2

b) overholder reglerne vedrørende forsikringsmæssige hensættelser som fastsat i kapitel VI, afde-

ling 2

c) overholder kapitalkravene som fastsat i kapitel VI, afdeling 4 og 5

d) overholder investeringsreglerne som fastsat i kapitel VI, afdeling 6

e) overholder reglerne vedrørende egenkapitalens kvalitet og størrelse som fastsat i kapitel VI,

afdeling 3

f) til stadighed overholder kravene til komplette eller partielle interne modeller, jf. kapitel IV,

afdeling 4, underafdeling 3, når de benytter sådanne modeller.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

280

Tilsynsmyndighederne indfører passende overvågningsredskaber, der sætter dem i stand til at

afsløre en forværring af de finansielle vilkår inden for et forsikrings- eller genforsikringsselskab og til at

overvåge, hvordan der rettes op denne forværring.

4. Tilsynsmyndighederne vurderer, om de metoder og den praksis, som forsikrings- og genforsikrings-

selskaber indfører til afsløring af mulige begivenheder eller fremtidige ændringer i de økonomiske vilkår,

der kunne få negativ indflydelse på selskabets generelle økonomiske situation, er tilstrækkelige.

Tilsynsmyndighederne vurderer, om selskaberne vil være i stand til at modstå sådanne begivenheder eller

fremtidige ændringer i de økonomiske vilkår.

Tilsynsmyndighederne skal have de fornødne beføjelser til at kunne forlange, at forsikrings- og

genforsikringsselskaber retter op de svagheder eller mangler, der afsløres som led i tilsynsprocessen.

6. De i stk. 1, 2 og 4 nævnte undersøgelser, evalueringer og vurderinger foretages med regelmæssige

mellemrum.

Tilsynsmyndighederne fastsætter, med hvilket interval og i hvilket omfang disse undersøgelser, evaluerin-

ger og vurderinger skal finde sted, under hensyn til arten, omfanget og kompleksiteten af forsikrings- eller

genforsikringsselskabets virksomhed.

Artikel 37

Kapitaltillæg

1. I forlængelse af tilsynsprocessen kan tilsynsmyndighederne i exceptionelle tilfælde og ved begrundet

afgørelse stille krav om et kapitaltillæg for et forsikrings- eller genforsikringsselskab. Denne mulighed

må kun benyttes i følgende tilfælde:

a) tilsynsmyndighederne finder, at forsikrings- eller genforsikringsselskabets risikoprofil afviger væsentligt

fra de antagelser, der ligger til grund for solvenskapitalkravet som beregnet ved hjælp af standardformlen i

overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 2, og:

i) kravet om at anvende en intern model efter artikel 119 er uhensigtsmæssig eller har været ineffektiv,

eller

ii) en partiel eller komplet intern model er under udvikling i overensstemmelse med artikel 119

b) tilsynsmyndighederne finder, at forsikrings- eller genforsikringsselskabets risikoprofil afviger væ-

sentligt fra de antagelser, der ligger til grund for solvenskapitalkravet som beregnet ved hjælp

af en intern model eller en partiel intern model i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 4,

underafdeling 3, fordi visse kvantificerbare risici ikke fanges i tilstrækkelig grad, og det ikke inden

for en passende tidsramme er lykkedes at tilpasse modellen, så den bedre afspejler den givne

risikoprofil, eller

c) tilsynsmyndighederne finder, at ledelsessystemet i et forsikrings- eller genforsikringsselskab afvi-

ger væsentligt fra standarderne i kapitel IV, afdeling 2, at disse afvigelser forhindrer selskabet i at

sikre en korrekt identifikation, måling, overvågning, styring og rapportering af de risici, som det

er eller kunne blive udsat for, og at gennemførelsen af andre foranstaltninger i sig selv næppe vil

kunne udbedre manglerne i tilstrækkelig grad inden for en passende tidshorisont.

I de i stk. 1, litra a) og b), nævnte tilfælde beregnes kapitaltillægget på en måde, der sikrer, at

selskabet overholder artikel 101, stk. 3.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

281

I de i stk. 1, litra c), nævnte situationer skal kapitaltillægget være proportionalt med de væsentlige risici,

som skyldes de mangler, der medførte, at tilsynsmyndigheden besluttede at indføre tillægget.

I de i stk. 1, litra b) og c), nævnte situationer sikrer tilsynsmyndighederne, at forsikrings- eller

genforsikringsselskabet gør sit yderste for at rette op på de mangler, der har ført til kravet om et

kapitaltillæg.

4. Tilsynsmyndighederne tager det i stk. 1 nævnte kapitaltillæg op til revision mindst én gang årligt, og

kravet ophæves, når selskabet her rettet op på de mangler, der har foranlediget det.

Solvenskapitalkravet inklusive kapitaltillægget erstatter det utilstrækkelige solvenskapitalkrav.

Uanset afsnit 1 kan solvenskapitalkravet ikke indeholde kapitaltillægget, der kan stilles krav om i henhold

til stk. 1, litra c) med henblik på beregning af risikotillægget i artikel 77, stk. 5.

Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelser, der nærmere præciserer, under hvilke om-

stændigheder der kan stilles krav om et kapitaltillæg, og metoderne for hvordan det skal beregnes.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at

supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 301, stk. 3.

Artikel 38

Tilsyn med outsourcede funktioner og aktiviteter

1. Uden at dette berører artikel 49 sikrer medlemsstaterne, at forsikrings- og genforsikringsselskaber,

der outsourcer en funktion eller en forsikrings- eller genforsikringsaktivitet, træffer de nødvendige foran-

staltninger til at sikre, at de følgende krav er opfyldt:

a) at tjenesteyderen samarbejder med de myndigheder, der fører tilsyn med forsikrings- og genforsik-

ringsselskaber, i forbindelse med den outsourcede funktion eller aktivitet

b) at forsikrings- og genforsikringsselskaber, deres revisorer og tilsynsmyndigheder skal have effek-

tiv adgang til data angående de outsourcede funktioner eller aktiviteter

c) tilsynsmyndighederne skal have effektiv adgang til tjenesteyderens forretningslokaler og skal være

i stand til at udøve disse adgangsrettigheder.

2. Den medlemsstat, hvor tjenesteyderen er hjemmehørende, giver de myndigheder, der fører tilsyn med

forsikrings- og genforsikringsselskabet, ret til enten selv eller gennem personer, de udpeger til dette for-

mål, at gennemføre kontrolundersøgelser i tjenesteyderens lokaler. Tilsynsmyndigheden for forsikrings-

eller genforsikringsselskabet underretter den relevante myndighed i tjenesteyderens medlemsstat, inden

den gennemfører kontrolundersøgelsen. Såfremt der er tale om en ikke-tilsynspligtig enhed, er tilsyns-

myndigheden den relevante myndighed.

Tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor forsikrings- eller genforsikringsselskabet er hjemmehø-

rende, kan overlade kontrolundersøgelserne til tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor tjenestey-

deren er hjemmehørende.

Artikel 39

Overdragelse af portefølje

Medlemsstaterne tillader på de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser, at forsikrings-

og genforsikringsselskaber, der har hovedsæde på deres område, overdrager hele eller en del af deres

portefølje, hvad enten den består af aftaler indgået i henhold til reglerne om fri etableringsret eller aftaler

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

282

indgået i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, til et overtagende selskab, der er

etableret i Fællesskabet.

Der gives kun tilladelse til denne overdragelse, hvis tilsynsmyndighederne i det overtagende selskabs

hjemland godtgør, at det overtagende selskab, overdragelsen taget i betragtning, har den fornødne aner-

kendte egenkapital til dækning af solvenskapitalkravet som omhandlet i artikel 100, stk. 1.

Når der er tale om forsikringsselskaber, finder stk. 3-6 anvendelse.

3. Når en filial påtænker at overdrage hele eller en del af sin portefølje, skal den medlemsstat, hvor den

pågældende filial er beliggende, høres.

4. I de i stk. 1 og 3 omhandlede tilfælde meddeler tilsynsmyndighederne i det afgivende forsikrings-

selskabs hjemland tilladelse til overdragelsen efter at have indhentet samtykke fra myndighederne i de

medlemsstater, hvor aftalerne blev indgået enten i henhold til reglerne om fri etableringsret eller reglerne

om fri udveksling af tjenesteydelser.

5. Myndighederne i de hørte medlemsstater meddeler myndighederne i det overdragende forsikringssel-

skabs hjemland deres udtalelse eller deres samtykke senest tre måneder efter modtagelsen af høringsan-

modningen.

Har de hørte myndigheder ikke svaret ved udløbet af denne frist, betragtes dette som et stiltiende

samtykke.

6. En overdragelse af en portefølje, der tillades i henhold til stk. 1-5, skal offentliggøres enten før eller

efter tilladelsen som foreskrevet i hjemlandets lovgivning, i den medlemsstat, hvor risikoen eller i den

medlemsstat, hvor forpligtelsen består.

Overdragelsen kan uden videre gøres gældende over for de berørte forsikringstagere, de forsikrede og

enhver anden person, som har rettigheder eller forpligtelser i kraft af de overdragne aftaler.

Første og andet afsnit berører ikke medlemsstaternes ret til at fastsætte, at forsikringstagerne skal have

mulighed for at opsige aftalen inden for en bestemt frist fra overdragelsestidspunktet.

KAPITEL IV

Betingelserne for udøvelse af virksomhed

Afdeling 1

Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganets ansvar

Artikel 40

Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganets ansvar

Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- eller genforsikringsselskabets administrations-, ledelses- eller

tilsynsorgan har det ultimative ansvar for selskabets overholdelse af de love og administrative bestemmel-

ser, der vedtages i henhold til dette direktiv.

Afdeling 2

Ledelsessystem

Artikel 41

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

283

Generelle ledelseskrav

1. Medlemsstaterne kræver, at alle forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører et effektivt ledelses-

system, der sikrer en sund og forsigtig ledelse af selskabets virksomhed.

Systemet skal mindst omfatte en hensigtsmæssig og gennemsigtig organisationsstruktur med en klar

fordeling og passende adskillelse af ansvarsområder samt et effektivt informationsformidlingssystem. Det

skal sikre overholdelse af kravene i artikel 42-49.

Ledelsessystemet tages regelmæssigt op til intern revision.

2. Ledelsessystemet skal stå i et rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af forsikrings-

eller genforsikringsselskabets virksomhed.

3. Forsikrings- og genforsikringsselskaber fastlægger skriftlige politikker vedrørende mindst risikosty-

ring, intern kontrol, intern revision og eventuelt outsourcing. De sikrer, at disse politikker gennemføres.

Disse skriftlige politikker tages op til revision mindst én gang årligt. De skal forhåndsgodkendes af

administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet og justeres i lyset af eventuelle større ændringer af det

pågældende system eller inden for det pågældende område.

4. Forsikrings- og genforsikringsselskaber træffer passende foranstaltninger til at sikre kontinuitet og

regelmæssighed i udøvelsen af deres virksomhed, inklusive udarbejdelse af beredskabsplaner. Selskabet

anvender med henblik herpå hensigtsmæssige og rimeligt afpassede systemer, ressourcer og procedurer.

Tilsynsmyndighederne skal råde over de nødvendige midler, metoder og beføjelser til at kunne

verificere forsikrings- og genforsikringsselskabernes ledelsessystem og til at kunne evaluere de nye risici,

som selskaberne identificerer, og som vil kunne påvirke selskabernes finansielle soliditet.

Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne har de nødvendige beføjelser til at kunne forlange, at

ledelsessystemet forbedres og styrkes med henblik på at sikre overholdelse af kravene i artikel 42-49.

Artikel 42

Egnetheds- og hæderlighedskravene til personer, der reelt driver selskabet eller indtager andre

nøgleposter

Forsikrings- og genforsikringsselskaber sikrer, at alle personer, der reelt driver selskabet eller

indtager andre nøgleposter, til enhver tid opfylder følgende betingelser:

a) deres faglige kvalifikationer, viden og erfaring skal være tilstrækkelig til at muliggøre en sund og

forsigtig ledelse (egnethed), og

b) deres omdømme og integritet skal være af god standard (hæderlighed).

2. Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter tilsynsmyndighederne om enhver ændring med

hensyn til de personer, der reelt driver selskabet eller er ansvarlige for andre nøgleposter, og fremlægger

alle sådanne oplysninger, der er nødvendige for vurdere, om de nyudnævnte ledere opfylder egnetheds-

og hæderlighedskravet.

3. Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter tilsynsmyndighederne, hvis en af de i stk. 1 og 2

nævnte personer er blevet udskiftet, fordi vedkommende ikke længere opfylder kravet i stk. 1.

Artikel 43

Bevis for hæderlighed

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

284

1. Såfremt en medlemsstat af sine statsborgere kræver bevis for hæderlighed, at de ikke tidligere har

været erklæret konkurs, eller begge, skal denne medlemsstat som tilstrækkeligt bevis for statsborgere fra

de øvrige medlemsstater godkende fremlæggelse af en udskrift af strafferegistret, eller i mangel heraf, et

tilsvarende dokument, udstedt af en kompetent retslig eller administrativ myndighed i den medlemsstat,

der er hjemland eller seneste opholdsland, og hvoraf det fremgår, at disse krav er opfyldt.

2. Såfremt det i stk. 1 omhandlede dokument ikke udstedes i den medlemsstat, der er hjemland eller

seneste opholdsland, kan det erstattes af en erklæring under ed — eller i medlemsstater, hvor en sådan

edsaflæggelse ikke finder sted, af en højtidelig erklæring — der afgives af den pågældende udenlandske

statsborger for en kompetent retslig eller administrativ myndighed, eller i givet fald for en notar i

hjemlandet eller den medlemsstat, som den udenlandske statsborger kommer fra.

Denne myndighed afgiver en attestation til bekræftelse af denne edsaflæggelse eller højtidelige erklæring.

Den i første afsnit nævnte erklæring om, at der ikke foreligger eller har foreligget konkurs, kan ligeledes

afgives for en kompetent erhvervsorganisation i den pågældende medlemsstat.

De i stk. 1 og 2 omhandlede dokumenter må ved deres forelæggelse ikke være ældre end tre måneder.

4. Medlemsstaterne udpeger de myndigheder og organer, der er kompetente med hensyn til udstedelse

af de i stk. 1 og 2 omhandlede dokumenter, og underretter straks de øvrige medlemsstater og Kommissio-

nen herom.

Ligeledes underretter hver medlemsstat de øvrige medlemsstater og Kommissionen om de myndigheder

og organer, for hvilke de i stk. 1 og 2 nævnte dokumenter skal forelægges til støtte for ansøgningen om

tilladelse til på denne medlemsstats område at måtte udøve de i artikel 2 nævnte former for virksomhed.

Artikel 44

Risikostyring

Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører effektive risikostyringssystemer, der omfatter de

strategier, processer og rapporteringsprocedurer, der er nødvendige for til stadighed at identificere, måle,

overvåge, styre og, på såvel et individuel som et aggregeret plan, indberette de risici, som de er eller kan

blive udsat for, og deres indbyrdes sammenhæng.

Dette risikostyringssystem skal være effektivt og velintegreret i forsikrings- eller genforsikringsselskabets

organisationsstruktur og i beslutningstagningsproces under behørig hensyntagen til de personer, som reelt

driver selskabet eller indtager andre nøgleposter.

2. Risikostyringssystemet skal dække de risici, der skal indgå i beregningen af solvenskapitalkravet, jf.

artikel 101, stk. 4, samt se risici, som ikke eller ikke til fulde indgår i beregningen heraf.

Risikostyringssystemet skal dække mindst følgende områder:

a) forsikringstegning og hensættelser

b) asset–liability management

c) investering, navnlig afledte instrumenter og lignende forpligtelser

d) styring af likviditets- og koncentrationsrisici

e) styring af operationel risiko

f) genforsikring og andre risikoreduktionsteknikker.

Den i artikel 41, stk. 3, nævnte skriftlige risikostyringspolitik skal omfatte politikker vedrørende andet

afsnit, litra a)-f).

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

285

3. For så vidt angår deres investeringsrisiko skal forsikrings- og genforsikringsselskaber påvise, at de

overholder bestemmelserne i kapitel VI, afdeling 6.

4. Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal indrette en risikostyringsfunktion med en struktur, der

kan lette gennemførelsen af risikostyringssystemet.

5. For forsikrings- og genforsikringsselskaber, der benytter en partiel eller komplet intern model, der

er godkendt i overensstemmelse med artikel 112 og 113, skal risikostyringsfunktionen dække følgende

supplerende opgaver:

a) design og implementering af interne modeller

b) afprøvning og validering af interne modeller

c) dokumentering af den interne model og efterfølgende ændringer heraf

d) analyse af resultaterne af den interne model og udarbejdelse af kortfattede rapporter herom

e) underretning af administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet om resultaterne af den interne

model med forslag til eventuelle forbedringer samt løbende underretning af dette organ om

bestræbelserne på at udbedre tidligere påviste svagheder.

Artikel 45

Vurdering af egen risiko og solvens

Som led i deres risikostyringssystem gennemfører alle forsikrings- og genforsikringsselskaber

vurderinger af deres egen risiko og solvens.

Denne vurdering skal mindst omfatte følgende:

a) selskabets samlede solvensbehov under hensyntagen til dets specifikke risikoprofil, godkendte

risikotolerancegrænser og forretningsstrategi

b) selskabets løbende overholdelse af kapitalkravene som fastsat i kapitel VI, afdeling 4 og 5, og af

kravene vedrørende forsikringsmæssige hensættelser som fastsat i kapitel VI, afdeling 2

c) det omfang, i hvilket det pågældende selskabs risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der

ligger til grund for solvenskapitalkravet som omhandlet i artikel 101, stk. 3, og beregnet ved hjælp

af standardformlen i kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 2, eller ved hjælp af selskabets partielle

eller komplette interne model i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 3.

2. Med henblik på stk. 1, litra a), skal selskabet råde over processer, der står i rimeligt forhold til arten,

omfanget og kompleksiteten af de risici, der er forbundet med dets virksomhed, og som sætter det i stand

til på korrekt vis at identificere og vurdere de risici, det står overfor på kort og lang sigt, og som det er

eller vil kunne blive udsat for. Selskabet skal demonstrere de metoder, det benytter til at foretage denne

vurdering.

3. I det i stk. 1, litra c), nævnte tilfælde skal vurderingen, når der benyttes en intern model, udføres sam-

men med den rekalibrering, der transformerer de interne risikocifre til sådanne risikomål og kalibrerede

værdier, der benyttes ved beregning af solvenskapitalkravet.

4. Vurderingen af egen risiko og solvens skal udgøre en integrerende del af forretningsstrategien, og der

skal til stadighed tages hensyn hertil i selskabets strategiske beslutninger.

5. Forsikrings- og genforsikringsselskaber gennemfører den i stk. 1 nævnte vurdering med regelmæssi-

ge mellemrum og straks efter enhver væsentlig ændring i deres risikoprofil.

Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter tilsynsmyndighederne om resultatet af hver

vurdering af egen risiko og solvens som led i indberetningen efter artikel 35.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

286

7. Vurderingen af egen risiko og solvens må ikke benyttes til beregning af kapitalkrav. Solvenskapital-

kravet korrigeres kun i overensstemmelse med artikel 37, artikel 231, 232 og 233 og 238.

Artikel 46

Intern kontrol

Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører et effektivt internt kontrolsystem.

Systemet skal mindst omfatte administrative procedurer og regnskabsprocedurer, en intern kontrolstruk-

tur, passende rapporteringsrutiner på alle niveauer i selskabet og en compliance-funktion.

2. Compliance-funktionen skal bl.a. rådgive administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet om overhol-

delsen af de love og administrative bestemmelser, der vedtages i henhold til dette direktiv. Den skal

også foretage vurderinger af de potentielle konsekvenser af lovændringer for det pågældende selskabs

virksomhed samt identificere og vurdere compliance-risici.

Artikel 47

Intern revision

Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører en effektiv intern revisionsfunktion.

Den interne revisionsfunktion skal foretage vurderinger af, om det interne kontrolsystem og andre dele af

ledelsessystemet er hensigtsmæssige og effektive.

Den interne revisionsfunktion skal være objektiv og være uafhængig af selskabets operationelle

funktioner.

Den interne revisionsfunktion skal indberette alle sine undersøgelsesresultater og henstillinger til

administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet, der afgør, hvilke foranstaltninger der skal træffes for de

enkelte resultaters og henstillingers vedkommende, og sikrer, at disse foranstaltninger iværksættes.

Artikel 48

Aktuarfunktion

1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører en effektiv aktuarfunktion til at:

a) koordinere beregningen af forsikringsmæssige hensættelser

b) sikre, at de metodologier, underliggende modeller og antagelser, der anvendes og lægges til grund

ved beregningen af forsikringsmæssige hensættelser, er fyldestgørende

c) vurdere, om de data, der benyttes til beregning af forsikringsmæssige hensættelser, er tilstrækkeli-

ge og af den påkrævede kvalitet

d) sammenligne bedste skøn med de hidtidige erfaringer

e) informere administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet om, hvorvidt beregningen af de forsik-

ringsmæssige hensættelser er troværdig og fyldestgørende

f) føre tilsyn med beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser i de i artikel 82 nævnte tilfælde

g) afgive udtalelse om den overordnede tegningspolitik

h) afgive udtalelse om, hvorvidt genforsikringsarrangementerne er fyldestgørende, og

i) bidrage til den effektive gennemførelse af det i artikel 44 omhandlede risikostyringssystem,

navnlig med hensyn til de risikomodeller, der ligger til grund for beregningen af kapitalkravene i

kapitel VI, afdeling 4 og 5, og den i artikel 45 omhandlede vurdering.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

287

2. Aktuarfunktionen skal varetages af personer, der har kendskab til aktuarmatematik og finansmate-

matik på et niveau, som står i rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der

er forbundet med forsikrings- eller genforsikringsselskabets virksomhed, og som kan påvise, at de har

relevant erfaring med gældende faglige standarder og andre standarder.

Artikel 49

Outsourcing

1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber forbliver fuldt ud ansvarlige for

opfyldelsen af de forpligtelser, der påhviler dem i henhold til dette direktiv, når de outsourcer funktioner

eller en hvilken som helst forsikrings- eller genforsikringsaktivitet.

2. Outsourcing af kritiske eller vigtige operationelle funktioner eller aktiviteter må ikke foregå på en

måde, der kan:

a) medføre en væsentlig forringelse af kvaliteten af ledelsessystemet i det pågældende selskab

b) medføre en uretmæssig forøgelse af den operationelle risiko

c) forringe tilsynsmyndighedernes mulighed for at kontrollere, at selskabet overholder sine forpligtel-

ser

d) være til hinder for, at selskabet til stadighed kan tilbyde forsikringstagerne en tilfredsstillende

service.

3. Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal i god tid underrette tilsynsmyndighederne om en fore-

stående outsourcing af kritiske eller vigtige funktioner eller aktiviteter og om efterfølgende væsentlige

forandringer for så vidt angår disse funktioner eller aktiviteter.

Artikel 50

Gennemførelsesforanstaltninger

1. Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelser for nærmere at præcisere følgende:

a) elementerne i de systemer, der er omhandlet i artikel 41, 44, 46 og 47, særlig de områder,

der skal være dækket af forsikrings- og genforsikringsselskabers asset-liability management og

investeringspolitik som omhandlet i artikel 44, stk. 2

b) de funktioner, der er nævnt i artikel 44 og 46, 47 og 48

c) betingelserne i artikel 42 og de funktioner, der er berørt heraf

d) betingelserne for outsourcing, især til tjenesteydere etableret i tredjelande.

2. Kommissionen kan, hvor dette er relevant med henblik på at sikre passende konvergens med hensyn

til vurderingen som omhandlet i artikel 45, stk. 1, litra a), vedtage gennemførelsesforanstaltninger for

yderligere at præcisere bestanddelene i denne vurdering.

3. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved

at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 301, stk. 3.

Afdeling 3

Oplysningspligt

Artikel 51

Rapport om solvens og finansiel situation: indhold

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

288

Medlemsstaterne kræver under hensyn til oplysningerne, der er krævet i stk. 3 og principperne i

artikel 35, stk. 4, at forsikrings- og genforsikringsselskaber årligt offentliggør en rapport om deres solvens

og finansielle situation.

Rapporten skal indeholde følgende oplysninger, enten i komplet form eller i form af henvisninger til

tilsvarende oplysninger, for så vidt angår såvel art og omfang, der er offentliggjort i henhold til andre love

eller administrative forskrifter:

a) en beskrivelse af den virksomhed, der udøves, og en gennemgang af selskabets resultater

b) en beskrivelse af ledelsessystemet og en vurdering af, om det lever op til selskabets risikoprofil

c) en for hver risikokategori særskilt beskrivelse af risikoeksponeringen, risikokoncentrationen, risi-

koreduktionen og risikofølsomheden

d) særskilte beskrivelser af det grundlag og de metoder, der benyttes til værdiansættelse af aktiver,

forsikringsmæssige hensættelser og andre forpligtelser, sammen med en forklaring på større for-

skelle mellem disse og det grundlag og de metoder, der benyttes til deres værdiansættelse i

regnskaber

e) en beskrivelse af kapitalforvaltningen med nærmere oplysninger om mindst følgende:

i) egenkapitalens sammensætning, størrelse og kvalitet

ii) beløbene af solvenskapitalkravet og af minimumskapitalkrav

iii) valgmuligheden som omhandlet i artikel 304 for beregning af solvenskapitalkravet

iv) oplysninger, der gør det muligt at forstå hovedforskellene mellem de antagelser, der ligger

til grund for standardformlen, og dem, der ligger til grund for den interne model, som selskabet

benytter til beregning af sit solvenskapitalkrav

v) omfanget af alle afvigelser fra minimumskapitalkravet eller væsentlige afvigelser fra solvenska-

pitalkravet i den periode, som rapporten dækker, selv hvis der i mellemtiden er blevet rettet op

herpå, med en redegørelse for årsagen til og konsekvenserne af afvigelserne samt en beskrivelse af

eventuelle korrigerende foranstaltninger.

2. Den i stk. 1, litra e), nr. i), nævnte beskrivelse skal inkludere en analyse af eventuelle betydelige

ændringer i forhold til den forudgående rapporteringsperiode og en forklaring på eventuelle større for-

skelle i forhold til værdien af sådanne elementer i regnskaberne samt en kort beskrivelse af kapitalens

overførbarhed.

De i stk. 1, litra e), nr. ii), nævnte oplysninger om solvenskapitalkravet skal indeholde særskilte angivelser

af dels det i henhold til kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 2 og 3, beregnede beløb, dels alle krav

om kapitaltillæg i henhold til artikel 37 eller konsekvensen af de specifikke parametre, forsikrings- eller

genforsikringsselskabet er forpligtet til at benytte i henhold til artikel 110, sammen med kortfattede

oplysninger om de pågældende tilsynsmyndigheders begrundelse herfor.

Uden at dette berører den oplysningspligt, der gælder i henhold til anden lovgivning, kan medlemssta-

terne, selv om der er afgivet oplysning om det samlede solvenskapitalkrav i stk. 1, litra e), nr. ii),

bestemme, at der ikke skal offentliggøres særskilte oplysninger om kapitaltillægget eller konsekvensen af

de specifikke parametre, forsikrings- eller genforsikringsselskabet er forpligtet til at benytte i henhold til

artikel 110, i en overgangsperiode, der ikke slutter senere end 31. oktober 2017.

Offentliggørelsen af solvenskapitalkravet skal i givet fald ledsages af en angivelse af, at tilsynsmyndighe-

derne endnu ikke har fastsat dets endelige størrelse.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

289

Artikel 52

Oplysninger til og rapporter fra CEIOPS

1. Medlemsstaterne kræver, at tilsynsmyndighederne hvert år forelægger CEIOPS følgende oplysninger:

a) det gennemsnitlige kapitaltillæg pr. selskab og fordelingen af de kapitaltillæg, som tilsynsmyndig-

heden har stillet krav om i det foregående år, målt som en procentdel af solvenskapitalkravet og

angivet særskilt på følgende vis:

i) for alle forsikrings- og genforsikringsselskaber

ii) for livsforsikringsselskaber

iii) for skadesforsikringsselskaber

iv) for forsikringsselskaber, som udøver både livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed

v) for genforsikringsselskaber

b) for de forskellige oplysninger, der er angivet i litra a): andelen af kapitaltillæg, der er stillet krav

om i henhold til artikel 37, stk. 1, litra a), b) og c).

2. CEIOPS offentliggør desuden hvert år følgende oplysninger:

a) for alle medlemsstater som helhed: den samlede fordeling af kapitaltillæg målt som en procentdel

af solvenskapitalkravet, for hver af følgende:

i) alle forsikrings- og genforsikringsselskaber

ii) livsforsikringsselskaber

iii) skadesforsikringsselskaber

iv) forsikringsselskaber, som udøver både livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed

v) genforsikringsselskaber

b) for hver medlemsstat særskilt: fordelingen af kapitaltillæg, målt som en procentdel af solven-

skapitalkravet og omfattende samtlige forsikrings- og genforsikringsselskaber i den respektive

medlemsstat

c) for hver afgivelse af de i litra a) og b) nævnte oplysninger: andelen af kapitaltillæg, der er stillet

krav om i henhold til artikel 37, stk. 1, litra a), b) og c).

3. CEIOPS forelægger Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen de i stk. 2 omhandlede oplysnin-

ger sammen med en rapport, der viser graden af konvergens mellem de nationale tilsynsmyndigheders

anvendelse af kapitaltillægskrav.

Artikel 53

Rapport om solvens og finansiel situation: gældende principper

1. Tilsynsmyndighederne tillader, at forsikrings- og genforsikringsselskaber ikke offentliggør oplysnin-

ger i følgende tilfælde:

a) hvis selskabernes konkurrenter opnår en stor og urimelig fordel, hvis oplysningerne udleveres

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

290

b) hvis selskaberne er bundet af tavsheds- eller fortrolighedspligt som følge af forpligtelser over for

forsikringstagerne eller enhver forbindelse med en modpart.

2. Når tilsynsmyndighederne tillader, at bestemte oplysninger ikke udleveres, anfører selskaberne dette i

rapporten om deres solvens og finansielle situation sammen med en begrundelse herfor.

Tilsynsmyndighederne tillader, at forsikrings- og genforsikringsselskaber gør brug af — eller

henviser til — oplysninger, der offentliggøres i henhold til andre love eller administrative bestemmelser,

forudsat at disse oplysninger er af samme art og har samme rækkevidde som de oplysninger, der kræves i

henhold til artikel 51.

4. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på de oplysninger, der er omhandlet i artikel 51, stk. 1, litra e).

Artikel 54

Rapport om solvens og finansiel situation: ajourføringer og frivillig udlevering af supplerende

oplysninger

Forsikrings- og genforsikringsselskaberne offentliggør passende oplysninger om karakteren og

virkningerne af større begivenheder, der har væsentlig indflydelse på relevansen af de i henhold til

artikel 51 og 53 offentliggjorte oplysninger.

Med henblik på første afsnit anses mindst følgende at udgøre en større begivenhed:

a) når der konstateres en afvigelse fra minimumskapitalkravet, og tilsynsmyndighederne enten fin-

der, at selskabet ikke vil være i stand til at fremlægge en realistisk kortsigtet finansieringsplan,

eller ikke modtager en sådan plan inden for en frist på en måned efter den dato, hvor afvigelsen

blev konstateret

b) når der konstateres væsentlig afvigelse fra solvenskapitalkravet, og tilsynsmyndighederne ikke

inden for en frist på to måneder efter den dato, hvor afvigelsen blev konstateret, modtager en

realistisk genoprettelsesplan.

For så vidt angår andet afsnit, litra a), forlanger tilsynsmyndighederne, at det pågældende selskab

øjeblikkeligt giver meddelelse om afvigelsens omfang sammen med en forklaring på årsagen til og

konsekvenserne af afvigelsen og om de korrigerende foranstaltninger, det måtte have truffet. Hvis det

trods gennemførelsen af en kortsigtet finansieringsplan, der oprindeligt blev betragtet som realistisk, ikke

er lykkedes at korrigere afvigelsen fra minimumskapitalkravet senest tre måneder efter konstateringen

heraf, offentliggøres dette ved udløbet af den pågældende frist sammen med en forklaring på årsagen

til og konsekvenserne af afvigelsen og oplysninger om de korrigerende foranstaltninger, selskabet måtte

have truffet, samt eventuelle andre planlagte korrigerende foranstaltninger.

For så vidt angår andet afsnit, litra b), forlanger tilsynsmyndighederne, at det pågældende selskab

øjeblikkeligt giver meddelelse om afvigelsens omfang sammen med en forklaring på årsagen til og

konsekvenserne af afvigelsen og om de korrigerende foranstaltninger, det måtte have truffet. Hvis det

trods gennemførelsen af en genoprettelsesplan, der oprindeligt blev betragtet som realistisk, ikke er

lykkedes at korrigere afvigelsen fra minimumskapitalkravet senest seks måneder efter konstateringen

heraf, offentliggøres dette ved udløbet af den pågældende frist sammen med en forklaring på årsagen

til og konsekvenserne af afvigelsen og oplysninger om de korrigerende foranstaltninger, selskabet måtte

have truffet, samt eventuelle andre planlagte korrigerende foranstaltninger.

Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan frivilligt offentliggøre alle sådanne oplysninger og

forklaringer om deres solvens og finansielle situation, som ikke allerede kræves offentliggjort i henhold

til artikel 51 og 53 og stk. 1 i denne artikel.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

291

Artikel 55

Rapport om solvens og finansiel situation: politik og godkendelse

1. Medlemsstaterne forlanger, at forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører systemer og strukturer,

der sikrer, at de opfylder kravene i artikel 51 og 53 og artikel 54, stk. 1, og fastlægger en skriftlig politik,

der sikrer, at de oplysninger, der offentliggøres i henhold til artikel 51, 53 og 54, altid er fyldestgørende.

2. Rapporten om solvens og finansiel situation forelægges forsikrings- eller genforsikringsselskabets

administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan til godkendelse og offentliggøres først, når godkendelsen er

givet.

Artikel 56

Rapport om solvens og finansiel situation: gennemførelsesforanstaltninger

Kommissionen vedtager gennemførelsesforanstaltninger til nærmere præcisering af, hvilke oplysninger

der skal offentliggøres, og hvordan de skal offentliggøres.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at

supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 301, stk. 3.

Afdeling 4

Kvalificeret deltagelse

Artikel 57

Erhvervelser

1. Medlemsstaterne foreskriver, at enhver fysisk eller juridisk person eller fysiske eller juridiske person-

er, som handler samlet, (»den påtænkte erhverver«), der påtænker direkte eller indirekte at erhverve en

kvalificeret deltagelse i et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller direkte eller indirekte yderligere

at forøge sådan en kvalificeret deltagelse i et forsikrings- eller genforsikringsselskab med det resultat, at

vedkommendes andel af stemmerettigheder eller kapitalandele derved når op på eller overstiger 20 %,

30 % eller 50 %, eller at forsikrings- eller genforsikringsselskabet derved bliver vedkommendes datter-

selskab, (»den påtænkte erhvervelse«), forinden skriftligt skal underrette tilsynsmyndighederne for det

forsikrings- eller genforsikringsselskab, hvori de søger at erhverve eller forøge en kvalificeret deltagelse,

om størrelsen af den kapitalandel, der påtænkes erhvervet, og de relevante oplysninger, der er omhandlet i

artikel 59, stk. 4. Medlemsstaterne kan undlade at anvende tærsklen på 30 %, hvis de anvender en tærskel

på en tredjedel i henhold til artikel 9, stk. 3, litra a), i direktiv 2004/109/EF.

Medlemsstaterne foreskriver, at enhver fysisk eller juridisk person, der påtænker direkte eller

indirekte at opgive sin besiddelse af en kvalificeret deltagelse i et forsikrings- eller genforsikringsselskab,

forinden skriftligt skal underrette hjemlandets tilsynsmyndigheder herom med angivelse af størrelsen

af vedkommendes kapitalandel efter den påtænkte opgivelse. En sådan person skal ligeledes underrette

tilsynsmyndighederne om en beslutning om at formindske sin kvalificerede deltagelse så meget, at

vedkommendes andel af stemmerettigheder eller kapitalandele derved når ned under en tærskel på 20 %,

30 % eller 50 %, eller at forsikrings- eller genforsikringsselskabet derved ophører med at være vedkom-

mendes datterselskab. Medlemsstaterne kan undlade at anvende tærsklen på 30 %, hvis de anvender en

tærskel på en tredjedel i henhold til artikel 9, stk. 3, litra a), i direktiv 2004/109/EF.

Artikel 58

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

292

Vurderingsperiode

Tilsynsmyndighederne anerkender straks og under alle omstændigheder senest to arbejdsdage

efter modtagelsen af den i artikel 57, stk. 1, omhandlede underretning eller i forbindelse med eventuel

efterfølgende modtagelse af de i stk. 2 omhandlede oplysninger skriftligt modtagelsen heraf over for den

påtænkte erhverver.

Tilsynsmyndighederne har en frist på højst tres arbejdsdage fra datoen for den skriftlige anerkendelse af

modtagelsen af underretningen og alle de dokumenter, som medlemsstaten kræver vedlagt underretningen

på grundlag af den i artikel 59, stk. 4 omhandlede liste (»vurderingsperioden«), til at foretage den i

artikel 59, stk. 1, omhandlede vurdering (»vurderingen«).

Tilsynsmyndighederne underretter den påtænkte erhverver om den dato, hvor vurderingsperioden udløber,

samtidig med anerkendelsen af modtagelsen.

Tilsynsmyndighederne kan om nødvendigt i løbet af vurderingsperioden, men ikke efter den

halvtredsindstyvende arbejdsdag i vurderingsperioden, anmode om yderligere oplysninger, der måtte være

nødvendige for at afslutte vurderingen. Denne anmodning skal fremsættes skriftligt og præcisere, hvilke

supplerende oplysninger der er behov for.

I perioden mellem tilsynsmyndighedernes anmodning om oplysninger og modtagelsen af svar herpå

fra den påtænkte erhverver afbrydes vurderingsperioden. Afbrydelsen må ikke overstige tyve arbejdsda-

ge. Eventuelle yderligere anmodninger fra tilsynsmyndighedernes side om at supplere eller præcisere

oplysningerne afhænger af de kompetente myndigheders skøn, men må ikke medføre en afbrydelse af

vurderingsperioden.

Tilsynsmyndighederne kan forlænge afbrydelsen som nævnt i stk. 2, andet afsnit, i indtil tredive

arbejdsdage, hvis den påtænkte erhverver er:

a) placeret eller er omfattet af lovgivning uden for Fællesskabet, eller

b) en fysisk eller juridisk person, som ikke er underlagt tilsyn i medfør af dette direktiv, Rådets direktiv

85/611/EØF af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse

institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter)

32)

eller direktiv 2004/39/EF

eller direktiv 2006/48/EF.

Beslutter tilsynsmyndighederne efter afslutningen af deres vurdering at gøre indsigelse mod den

påtænkte erhvervelse, skal de inden for en frist på to arbejdsdage og uden at overskride vurderingsperio-

den underrette den påtænkte erhverver skriftligt herom og begrunde denne beslutning. Med forbehold

af den nationale lovgivning kan der på den påtænkte erhververs anmodning offentliggøres en passende

begrundelse for denne beslutning. Dette forhindrer ikke en medlemsstat i at lade tilsynsmyndigheden

offentliggøre en sådan begrundelse, uden at den påtænkte erhverver har anmodet herom.

5. Gør tilsynsmyndighederne ikke i løbet af vurderingsperioden skriftligt indsigelse mod den påtænkte

erhvervelse, anses den for at være godkendt.

6. Tilsynsmyndighederne kan fastsætte en maksimumsperiode for afslutningen af den påtænkte erhver-

velse og om nødvendigt forlænge denne.

7. Medlemsstaterne må ikke indføre krav vedrørende underretning af tilsynsmyndighederne om eller

tilsynsmyndighedernes godkendelse af direkte eller indirekte erhvervelse af stemmerettigheder eller kapi-

talandele, der er strengere end kravene i dette direktiv.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

293

8. Kommissionen træffer gennemførelsesforanstaltninger til yderligere specificering af tilpasningen af

de i artikel 59, stk. 1, fastsatte kriterier for at tage hensyn til den fremtidige udvikling og sikre en ensartet

anvendelse af artikel 57-63.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at

supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 301, stk. 3.

Artikel 59

Vurdering

Ved vurderingen af den i artikel 57, stk. 1, omhandlede underretning og de i artikel 58, stk. 2,

omhandlede oplysninger vurderer tilsynsmyndighederne for at sikre en sund og forsigtig forvaltning af

det forsikrings- eller genforsikringsselskab, hvori der påtænkes en erhvervelse, og under hensyntagen

til den påtænkte erhververs sandsynlige indflydelse på forsikrings- eller genforsikringsselskabet den

påtænkte erhververs egnethed og den påtænkte erhvervelses finansielle sundhed i forhold til alle de

følgende kriterier:

a) den påtænkte erhververs omdømme

b) omdømmet og erfaringen hos den person, som vil lede forsikrings- eller genforsikringsselskabet som

følge af den påtænkte erhvervelse

c) den påtænkte erhververs forsvarlige og fornuftige forvaltning især i forhold til den type forretninger,

der forfølges eller påtænkes forfulgt i det forsikrings- eller genforsikringsselskab, hvori erhvervelsen

påtænkes foretaget

d) om forsikrings- eller genforsikringsselskabet vil kunne overholde og fortsætte med at overholde

tilsynskravene på grundlag af dette direktiv og i givet fald andre direktiver, særlig direktiv 2002/87/EF,

navnlig om den koncern, som selskabet kommer til at indgå i, har en struktur, der gør det muligt at

gennemføre et effektivt tilsyn og en effektiv udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndighederne

samt at fastslå, hvordan ansvaret skal fordeles mellem tilsynsmyndighederne

e) om der er rimelige grunde til i forbindelse med den påtænkte erhvervelse at formode, at der foretages

eller har været foretaget hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, som omhandlet i artikel 1

i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltnin-

ger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme

33)

eller gøres eller har været gjort forsøg herpå, eller at den påtænkte erhvervelse vil kunne øge risikoen

herfor.

2. Tilsynsmyndighederne må kun gøre indsigelse mod den påtænkte erhvervelse, hvis der er rimelige

grunde dertil på baggrund af kriterierne i stk. 1, eller de af den påtænkte erhverver afgivne oplysninger

ikke er fyldestgørende.

3. Medlemsstaterne må hverken pålægge forhåndsbetingelser vedrørende størrelsen af den kapitalandel,

der skal erhverves, eller tillade deres tilsynsmyndigheder at vurdere den påtænkte erhvervelse ud fra

markedets økonomiske behov.

4. Medlemsstaterne offentliggør en liste med de oplysninger, der er nødvendige for at foretage vurderin-

gen, og som skal stilles til rådighed for tilsynsmyndighederne på tidspunktet for den underretning, der er

omhandlet i artikel 57, stk. 1. Omfanget af de nødvendige oplysninger skal stå i rimeligt forhold til og

være afpasset efter karakteren af den påtænkte erhverver og den påtænkte erhvervelse. Medlemsstaterne

må ikke forlange oplysninger, som ikke er relevante for en tilsynsmæssig vurdering.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

294

5. Har tilsynsmyndigheden modtaget underretning om to eller flere påtænkte erhvervelser eller forøgel-

ser af kvalificerede deltagelser i det samme forsikrings- eller genforsikringsselskab, skal den uanset

artikel 58, stk. 1, 2 og 3, behandle alle de påtænkte erhververe uden forskelsbehandling.

Artikel 60

Regulerede finansielle selskabers erhvervelser

1. De relevante tilsynsmyndigheder arbejder i tæt samråd med hinanden, når vurderingen foretages, hvis

den påtænkte erhverver er en af følgende:

a) et kreditinstitut, et forsikrings- eller genforsikringsselskab, et investeringsselskab eller et admi-

nistrationsselskab, jf. artikel 1a, nr. 2), i direktiv 85/611/EØF, (»administrationsselskab for et

investeringsinstitut«), der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat eller i en anden sektor end

den, hvori erhvervelsen påtænkes foretaget

b) moderselskabet for et kreditinstitut, et forsikrings- eller genforsikringsselskab, et investeringssel-

skab eller et administrationsselskab for et investeringsinstitut, der er meddelt tilladelse i en anden

medlemsstat eller i en anden sektor end den, hvori erhvervelsen påtænkes foretaget, eller

c) en fysisk eller juridisk person, der kontrollerer et kreditinstitut, et forsikrings- eller genforsikrings-

selskab, et investeringsselskab eller et administrationsselskab for et investeringsinstitut, der er

meddelt tilladelse i en anden medlemsstat eller i en anden sektor end den, hvori erhvervelsen

påtænkes foretaget.

Tilsynsmyndighederne udveksler uden unødig forsinkelse alle oplysninger, som er væsentlige

eller relevante for vurderingen. I denne forbindelse videregiver tilsynsmyndighederne efter anmodning

alle relevante oplysninger til hinanden og videregiver på eget initiativ alle væsentlige oplysninger. En

beslutning truffet af tilsynsmyndigheden, der har meddelt tilladelse til det forsikrings- eller genforsik-

ringsselskab, hvori erhvervelsen påtænkes foretaget, skal anføre ethvert synspunkt eller forbehold, som

den tilsynsmyndighed, der er ansvarlig for den påtænkte erhverver, har givet udtryk for.

Artikel 61

Forsikrings- og genforsikringsselskabets underretning af tilsynsmyndighederne

Så snart forsikrings- eller genforsikringsselskabet har fået kendskab dertil, giver de hjemlandets tilsyns-

myndigheder meddelelse om de erhvervelser eller afhændelser af andele i deres kapital, som bevirker, at

disse andele overskrider eller falder under en af de tærskler, som er nævnt i artikel 57 og 58, stk. 1-7.

Endvidere giver forsikrings- eller genforsikringsselskabet mindst én gang årligt tilsynsmyndigheden i

hjemlandet meddelelse om identiteten på aktionærer eller selskabsdeltagere, som besidder en kvalificeret

deltagelse, samt størrelsen af denne deltagelse, således som disse oplysninger bl.a. fremgår af de registre-

rede data på den årlige generalforsamling af aktionærer eller selskabsdeltagere eller af de oplysninger,

som modtages i henhold til de gældende bestemmelser for børsnoterede selskaber.

Artikel 62

Kvalificeret deltagelse, tilsynsmyndighedernes beføjelser

Medlemsstaterne kræver, at tilsynsmyndighederne i hjemlandet for det selskab, hvori der søges en

kvalificeret deltagelse, eller hvori en kvalificeret deltagelse forøges, i tilfælde af, at de i artikel 57,

omhandlede personers indflydelse vil kunne være til skade for en sund og forsigtig forvaltning af et

forsikrings- eller genforsikringsselskab, træffer de fornødne foranstaltninger til at bringe denne situation

til ophør. Sådanne foranstaltninger kan bestå i f.eks. påbud, sanktioner over for ledelsen eller suspension

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

295

af de stemmerettigheder, der er knyttet til de pågældende aktionærers eller selskabsdeltageres aktier eller

andele.

Lignende foranstaltninger skal kunne bringes i anvendelse over for fysiske eller juridiske personer, som

ikke overholder den i artikel 57 omhandlede anmeldelsespligt.

Hvis en kapitalandel erhverves mod tilsynsmyndighedernes vilje, træffer medlemsstaterne uafhængigt af

andre sanktioner følgende foranstaltninger:

1) de suspenderer de tilhørende stemmerettigheder, eller

2) de erklærer de afgivne stemmer ugyldige eller annullerer dem.

Artikel 63

Stemmerettigheder

Ved anvendelsen af dette afsnit tages de stemmerettigheder, der er nævnt i artikel 9 og 10 i direktiv

2004/109/EF samt betingelserne for sammenlægning heraf i det nævnte direktivs artikel 12, stk. 4 og 5, i

betragtning.

Medlemsstaterne tager ikke hensyn til stemmerettigheder eller aktier, som investeringsselskaber eller

kreditinstitutter måtte besidde, som følge af at de har ydet emissionsgaranti for finansielle instrumenter

og/eller placering af finansielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse som omhandlet i bilag I,

afsnit A, nr. 6), i direktiv 2004/39/EF, forudsat at sådanne rettigheder dels ikke udøves eller på anden

måde anvendes til at gribe ind i udstederens ledelse, dels tidligst afhændes et år efter erhvervelsen.

Afdeling 5

Tavshedspligt, informationsudveksling og fremme af tilsynsmæssig konvergens

Artikel 64

Tavshedspligt

Medlemsstaterne fastsætter, at alle, der arbejder for eller har arbejdet for tilsynsmyndighederne, samt

revisorer og eksperter, der har handlet på disse myndigheders vegne, har tavshedspligt.

Uden at dette berører tilfælde, der er omfattet af straffelovgivningen, videregives fortrolige oplysninger,

der modtages af sådanne personer i forbindelse med udøvelsen af deres hverv, ikke til andre personer

eller myndigheder, undtagen i summarisk eller sammenfattet form, således at de enkelte forsikrings- og

genforsikringsselskaber ikke kan identificeres.

Når et forsikrings- eller genforsikringsselskab er erklæret konkurs eller er genstand for tvangslikvidation,

kan fortrolige oplysninger, som ikke vedrører tredjepart, der er involveret i forsøg på at redde genforsik-

ringsselskabet, dog videregives under civile retssager eller handelssager.

Artikel 65

Informationsudveksling mellem medlemsstaternes tilsynsmyndigheder

Artikel 64 er ikke til hinder for, at tilsynsmyndighederne i de forskellige medlemsstater udveksler

oplysninger. Disse oplysninger er undergivet den i artikel 64 omhandlede tavshedspligt.

Artikel 66

Samarbejdsaftaler med tredjelande

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

296

Medlemsstaterne kan indgå samarbejdsaftaler om udveksling af oplysninger med tredjelandes tilsynsmyn-

digheder samt med de i artikel 68, stk. 1 og 2, omhandlede myndigheder eller organer i tredjelande,

forudsat at de oplysninger, der meddeles, er sikret ved en tavshedspligt, som mindst svarer til den, der

er foreskrevet i denne afdeling. Denne udveksling af oplysninger skal være beregnet til at bruges ved

udførelsen af de pågældende myndigheders eller organers tilsynsopgaver.

Stammer de oplysninger, som en medlemsstat agter at meddele et tredjeland, fra en anden medlemsstat,

videregives de ikke uden udtrykkelig tilladelse fra denne medlemsstats tilsynsmyndigheder og i givet fald

udelukkende til det formål, med henblik på hvilket de nævnte myndigheder gav deres tilladelse.

Artikel 67

Brug af fortrolige oplysninger

Tilsynsmyndigheder, der i henhold til artikel 64 eller 65 modtager fortrolige oplysninger, må kun anvende

disse i forbindelse med udøvelsen af deres hverv og til følgende formål:

1) til undersøgelse af, om betingelserne for adgang til at udøve forsikrings- eller genforsikringsvirk-

somhed er opfyldt, og for at lette tilsynet med selskabernes virksomhed, særlig med hensyn til

de forsikringsmæssige hensættelser, solvenskapitalkravet, minimumskapitalkravet, og ledelsessy-

stemet

2) til pålæggelse af sanktioner

3) hvis tilsynsmyndighedernes afgørelser påklages til en højere administrativ myndighed

4) i forbindelse med domstolsprøvelse i henhold til dette direktiv.

Artikel 68

Informationsudveksling med andre myndigheder

1. Artikel 64 og 67 er ikke til hinder for følgende:

a) udveksling af oplysninger mellem flere tilsynsmyndigheder i den samme medlemsstat med hen-

blik på varetagelsen af deres tilsynsopgaver

b) udveksling af oplysninger med henblik på varetagelsen af deres tilsynsopgaver, mellem tilsyns-

myndigheder og en eller flere af følgende, der er hjemmehørende i samme medlemsstat:

i) de myndigheder, der har ansvaret for tilsynet med kreditinstitutter og andre finansieringsinsti-

tutter, samt de myndigheder, der fører tilsyn med kapitalmarkederne

ii) de organer, der medvirker ved likvidation og konkursbehandling af forsikringsselskaber eller

genforsikringsselskaber og i andre lignende procedurer

iii) personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af forsikringsselskabers, genforsik-

ringsselskabers og andre finansieringsinstitutters regnskaber

udlevering til organer, der forvalter tvangslikvidationsprocedurer eller garantifonde, af de oplys-

ninger, som er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde.

De i litra b) og c), omhandlede informationsudvekslinger kan også finde sted mellem forskellige med-

lemsstater.

Oplysninger, som de pågældende myndigheder, organer og personer modtager, er omfattet af den i

artikel 64 omhandlede tavshedspligt.

2. Bestemmelserne i artikel 64-67 er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan tillade udveksling af

oplysninger mellem tilsynsmyndighederne og en eller flere af følgende:

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

297

de myndigheder, der fører tilsyn med de organer, der medvirker ved likvidation og konkursbe-

handling af forsikrings- eller genforsikringsselskaber og lignende procedurer

de myndigheder, der er ansvarlige for tilsyn med de personer, der står for den lovpligtige revision

af forsikringsselskabers, genforsikringsselskabers, kreditinstitutters, investeringsselskabers og an-

dre finansieringsinstitutters regnskaber

uafhængige aktuarer, der fører lovpligtigt tilsyn med forsikrings- eller genforsikringsselskaber,

samt de organer, der er ansvarlige for at føre tilsyn med disse aktuarer.

Medlemsstater, som anvender bestemmelserne i første afsnit, kræver mindst følgende betingelser opfyldt:

a) oplysningerne skal bruges til udførelse af de tilsynsopgaver, som er beskrevet i første afsnit

b) de oplysninger, der modtages, skal underlægges den i artikel 64 fastsatte tavshedspligt

c) stammer oplysningerne fra en anden medlemsstat, må de ikke videregives uden udtrykkelig

tilladelse fra de tilsynsmyndigheder, som oplysningerne stammer fra, og de må kun videregives til

det formål, som nævnte myndigheder har givet deres tilladelse til.

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og de øvrige medlemsstater, hvilke myndigheder, personer

eller organer der kan modtage oplysninger i henhold til første og andet afsnit.

3. Bestemmelserne i artikel 64-67 er ikke til hinder for, at medlemsstaterne, med henblik på at styrke

det finansielle systems stabilitet og integritet, kan tillade udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyn-

dighederne og de myndigheder eller organer, der er ansvarlige for at opspore og efterforske overtrædelser

af selskabsretten.

Medlemsstater, som anvender bestemmelserne i første afsnit, kræver mindst følgende betingelser opfyldt:

a) oplysningerne skal bruges til opsporing og efterforskning som omhandlet i første afsnit

b) de oplysninger, der modtages, skal underlægges den i artikel 64 fastsatte tavshedspligt

c) stammer oplysningerne fra en anden medlemsstat, må de ikke videregives uden udtrykkelig tilla-

delse fra de tilsynsmyndigheder, som oplysningerne stammer fra, og de må kun videregives til det

formål, som nævnte myndigheder har givet deres tilladelse til.

Udfører de i første afsnit omhandlede myndigheder eller organer i en medlemsstat deres opsporings- eller

efterforskningsopgaver med bistand fra dertil bemyndigede, ikke offentligt ansatte personer, fordi disse er

i besiddelse af særlig sagkundskab, kan den i første afsnit nævnte mulighed for udveksling af oplysninger

udvides til også at gælde sådanne personer på de i andet afsnit fastsatte betingelser.

Ved anvendelsen af andet afsnit, litra c), meddeler de i første afsnit omhandlede myndigheder eller

organer de tilsynsmyndigheder, som oplysningerne stammer fra, hvilke personer oplysningerne vil blive

videregivet til med nøjagtig angivelse af disse personers beføjelser.

4. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og de øvrige medlemsstater, hvilke myndigheder, personer

eller organer der kan modtage oplysninger i henhold til stk. 3.

Artikel 69

Videregivelse af oplysninger til statslige forvaltninger med ansvar for den finansielle lovgivning

Artikel 64 og 67 er ikke til hinder for, at medlemsstaterne i henhold til lovbestemmelser kan give

tilladelse til, at visse oplysninger meddeles andre enheder i deres centraladministration, som er ansvarlige

for lovgivningen vedrørende tilsyn med kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, investeringsservice og

forsikrings- og genforsikringsselskaber, samt inspektører, som handler på de pågældende enheders vegne.

Oplysningerne må kun videregives, såfremt det er nødvendigt af hensyn til forsigtighedstilsynet. Med-

lemsstaterne fastsætter dog, at oplysninger, der modtages i henhold til artikel 65 og artikel 68, stk. 1, samt

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

298

oplysninger, der stammer fra kontrol på stedet, jf. artikel 32, kun må videregives, hvis de tilsynsmyndig-

heder, som oplysningerne stammer fra, eller tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor kontrollen på

stedet er foretaget, har givet deres udtrykkelige samtykke.

Artikel 70

Videregivelse af oplysninger til centralbanker og pengepolitiske myndigheder

Uden at dette berører bestemmelserne i denne afdeling, kan tilsynsmyndighederne videregive oplysninger

til følgende med henblik på udførelsen af deres opgaver:

1) centralbanker og andre organer med tilsvarende opgaver i deres egenskab af pengepolitiske myn-

digheder

2) i givet fald andre offentlige myndigheder med ansvar for at føre tilsyn med betalingssystemerne.

De pågældende myndigheder eller organer kan også meddele tilsynsmyndighederne de oplysninger, som

er nødvendige for dem i henhold til artikel 67. De oplysninger, som modtages i denne forbindelse, er

underlagt de i denne afdeling fastlagte bestemmelser om tavshedspligt.

Artikel 71

Tilsynsmæssig konvergens

1. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighedernes mandat på passende vis kommer til at omfatte en

Europæisk Unions dimension.

Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne under udøvelsen af deres opgaver tager hensyn

til konvergensen i forbindelse med tilsynsredskaber og tilsynspraksis ved anvendelsen af love og admini-

strative bestemmelser vedtaget i henhold til dette direktiv. Medlemsstaterne sikrer med henblik herpå, at

tilsynsmyndighederne deltager i arbejdet i CEIOPS i overensstemmelse med afgørelse 2009/79/EF, og

tager behørigt hensyn til de retningslinjer og anbefalinger, som dette udvalg udsteder, jf. stk. 3 i denne

artikel.

3. CEIOPS udsteder i givet fald ikke-retligt bindende retningslinjer og anbefalinger vedrørende gen-

nemførelsen af bestemmelserne i dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne hertil med henblik

på at øge konvergensen i forbindelse med den tilsynsmæssige praksis. Derudover forelægger CEIOPS

regelmæssigt og mindst hvert andet år Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en rapport om

udviklingen i den tilsynsmæssige konvergens i Fællesskabet.

Afdeling 6

Revisorernes opgaver

Artikel 72

Revisorernes opgaver

Medlemsstaterne fastsætter som et minimum, at personer, der er autoriseret i henhold til Rådets

ottende direktiv 84/253/EØF af 10. april 1984 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om

autorisation af personer, der skal foretage lovpligtig revision af regnskaber

34)

, og som i et forsikrings-

eller genforsikringsselskab foretager den lovpligtige revision, der er omhandlet i artikel 51 i Rådets

direktiv 78/660/EØF, artikel 37 i direktiv 83/349/EØF eller artikel 31 i direktiv 85/611/EØF, eller udfører

ethvert andet lovpligtigt hverv, har pligt til straks at foretage indberetning til tilsynsmyndighederne om

ethvert forhold eller enhver beslutning vedrørende dette selskab, som de har fået kendskab til under

udførelsen af sit hverv, og som kan:

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

299

a) udgøre en materiel overtrædelse af de love eller administrative bestemmelser, der omhandler

betingelserne for meddelelse af tilladelse, eller som specielt omhandler forsikrings- og genforsik-

ringsselskabers udøvelse af virksomhed

b) skade forsikrings- eller genforsikringsselskabets fortsatte drift

c) medføre nægtelse af revisionspåtegning eller fremsættelse af forbehold

d) resultere i manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet, eller

e) resultere i manglende opfyldelse af minimumskapitalkravet.

De i første afsnit nævnte personer skal ligeledes indberette forhold eller beslutninger, som de måtte få

kendskab til som led i udførelsen af et hverv som beskrevet i første afsnit, der udføres i en virksomhed,

som gennem kontrol har snævre forbindelser med det forsikrings- eller genforsikringsselskab, i hvilket de

udfører det pågældende hverv.

2. Det forhold, at de personer, der er autoriseret i henhold til direktiv 84/253/EØF, i god tro videregiver

oplysninger til tilsynsmyndighederne om forhold eller beslutninger som omhandlet i stk. 1, betragtes

ikke som brud på den tavshedspligt, som gælder i henhold til aftale eller love eller administrative

bestemmelser, og påfører ikke de pågældende personer nogen form for ansvar.

KAPITEL V

Udøvelse af livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed

Artikel 73

Udøvelse af livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed

1. Forsikringsselskaber meddeles ikke tilladelse til udøvelse af livsforsikringsvirksomhed og skadesfor-

sikringsvirksomhed samtidig.

2. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne fastsætte at:

a) selskaber, der har fået tilladelse til udøvelse af livsforsikringsvirksomhed, ligeledes kan få tilladel-

se til udøvelse af skadesforsikringsvirksomhed for de risici, der er nævnt i nr. 1 og 2 under del A i

bilag I

b) selskaber, der udelukkende har fået tilladelse for de risici, der er nævnt i nr. 1 og 2 under del A i

bilag I, kan få tilladelse til udøvelse af livsforsikringsvirksomhed.

De to former for virksomhed skal dog forvaltes særskilt i overensstemmelse med artikel 74.

3. Medlemsstaterne kan fastsætte, at de i stk. 2 omhandlede selskaber skal følge de regnskabsregler, der

gælder for livsforsikringsselskaber, for så vidt angår deres virksomhed som helhed. Indtil der er sket en

samordning på området, kan medlemsstaterne endvidere fastsætte, at den virksomhed, der vedrører de ri-

sici, der er omhandlet i nr. 1 og 2 under del A i bilag I, og som udøves af disse selskaber, for så vidt angår

reglerne for likvidation ligeledes skal være underlagt de regler, der gælder for livsforsikringsvirksomhed.

Når et skadesforsikringsselskab har økonomisk, forretningsmæssig eller administrativ tilknytning

til et livsforsikringsselskab, skal hjemlandenes tilsynsmyndigheder påse, at de pågældende selskabers

regnskaber ikke forvanskes ved aftaler, der indgås mellem dem, eller ved nogen anden ordning, der kan

influere på fordelingen af udgifter og indtægter.

5. Selskaber, som på følgende datoer udøvede såvel livsforsikrings- som skadesforsikringsvirksomhed

som omhandlet i dette direktiv, kan fortsætte hermed på betingelse af, at disse former for virksomhed

forvaltes særskilt i overensstemmelse med artikel 74:

a) 1. januar 1981 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Grækenland

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

300

b) 1. januar 1986 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Spanien og Portugal

c) 1. januar 1995 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Østrig, Finland og Sverige

d) 1. maj 2004 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen,

Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet

e) 1. januar 2007 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Bulgarien og Rumænien

f) 15. marts 1979 for alle andre selskaber.

Hjemlandet kan kræve af forsikringsselskaber, at de inden for en af denne medlemsstat fastsat frist

ophører med samtidig udøvelse af den livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed, som de udøvede

på de i første afsnit nævnte datoer.

Artikel 74

Særskilt forvaltning af livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed

Den i artikel 73 nævnte særskilte forvaltning gennemføres således, at der sker en adskillelse af

livsforsikringsvirksomhed og skadesforsikringsvirksomhed.

De livs- og skadesforsikredes respektive interesser må ikke tilsidesættes, og overskuddet hidrørende fra

livsforsikring må kun komme de livsforsikrede til gode på samme måde, som hvis forsikringsselskabet

kun udøvede livsforsikringsvirksomhed.

2. Uden at dette berører artikel 100 og 128, beregner de i artikel 73, stk. 2 og 5, nævnte forsikringssel-

skaber:

a) et teoretisk minimumskapitalkrav i relation til deres forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed på

livsforsikringsområdet, der beregnes som om det pågældende selskab kun udøver denne form for

virksomhed, på basis af de i stk. 6 nævnte særskilte regnskaber, og

b) et teoretisk minimumskapitalkrav i relation til deres forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed på

skadesforsikringsområdet, der beregnes som om det pågældende selskab kun udøver denne form

for virksomhed, på basis af de i stk. 6 nævnte særskilte regnskaber.

3. Som et minimum dækker de i artikel 73, stk. 2 og 5, nævnte forsikringsselskaber følgende ved hjælp

af et tilsvarende beløb i anerkendte kernekapitalelementer:

a) det teoretiske minimumskapitalkrav inden for livsforsikring

b) det teoretiske minimumskapitalkrav inden for skadesforsikring.

De i første afsnit nævnte finansielle minimumsforpligtelser, der kræves opfyldt i relation til livsforsik-

ringsvirksomhed eller skadesforsikringsvirksomhed, må ikke bæres af den anden form for virksomhed.

4. Når de i stk. 3 omhandlede finansielle minimumsforpligtelser er opfyldt, og forudsat at tilsynsmyn-

dighederne underrettes herom, kan selskabet til dækning af det i artikel 100 omhandlede solvenskapital-

krav dog anvende de eksplicitte anerkendte egenkapitalelementer, der fortsat står til rådighed for den ene

eller anden form for virksomhed.

5. Tilsynsmyndighederne skal ved gennemgang af resultaterne af både livsforsikrings- og skadesforsik-

ringsvirksomheden påse, at kravene i stk. 1-4 overholdes.

6. Regnskabet føres således, at det særskilt fremgår, hvorledes resultatet for henholdsvis livsforsikring

og skadesforsikring er opnået. Samtlige indtægter, bl.a. præmier, indbetalinger fra genforsikrere, finan-

sielt udbytte, og udgifter, bl.a. forsikringsydelser, tillæg til forsikringsmæssige hensættelser, genforsik-

ringspræmier og driftsudgifter til forsikringsvirksomheden, opdeles alt efter deres oprindelse. Poster, der

er fælles for de to virksomhedsformer, opføres i regnskabet efter en fordelingsnøgle, der skal godkendes

af tilsynsmyndighederne.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

301

Forsikringsselskaberne udarbejder på grundlag af regnskabet et dokument, hvori de kernekapitalelemen-

ter, der medgår til dækning af hvert af de teoretiske minimumskapitalkrav som omhandlet i stk. 2, er klart

identificeret i overensstemmelse med artikel 98, stk. 4.

7. Såfremt de kernekapitalelementer, der henføres til en af virksomhedsformerne, ikke er tilstrækkelige

til at opfylde de finansielle minimumsforpligtelser, der er omhandlet i stk. 3, første afsnit, træffer tilsyns-

myndighederne over for denne virksomhedsform de i dette direktiv fastsatte foranstaltninger, uanset

hvilke resultater der er opnået af den anden virksomhedsform.

Som en undtagelse fra stk. 3, andet afsnit, kan disse foranstaltninger gå ud på at tillade overførsel af

eksplicitte anerkendte kernekapitalelementer fra den ene virksomhedsform til den anden.

KAPITEL VI

Regler vedrørende værdiansættelse af aktiver og passiver, forsikringsmæssige hensættelser, egenka-

pital, solvenskapitalkravet, minimumskapitalkravet og investeringer

Afdeling 1

Værdiansættelse af aktiver og passiver

Artikel 75

Værdiansættelse af aktiver og passiver

Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber, medmindre andet gælder, vær-

diansætter deres aktiver og passiver som følger:

a) aktiver værdiansættes til det beløb, for hvilket de kunne handles mellem vidende og samtykkende

parter på markedsvilkår

b) passiver værdiansættes til det beløb, for hvilket de kunne overføres eller afvikles mellem vidende

og samtykkende parter på markedsvilkår.

Ved værdiansættelsen af passiver jf. litra b), foretages ingen justering for at tage hensyn til forsikrings-

eller genforsikringsselskabets egen kreditværdighed.

2. Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelser, hvori den fastlægger de metoder og antagel-

ser, der skal benyttes i forbindelse med den i stk. 1 nævnte værdiansættelse af aktiver og passiver.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at

supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 301, stk. 3.

Afdeling 2

Regler vedrørende forsikringsmæssige hensættelser

Artikel 76

Almindelige bestemmelser

Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber afsætter forsikringsmæssige

hensættelser til dækning af alle deres forsikrings- og genforsikringsforpligtelser over for forsikringstagere

og andre begunstigede af forsikrings- eller genforsikringsaftaler.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

302

Værdien af de forsikringsmæssige hensættelser skal afspejle det beløb, forsikrings- og genforsik-

ringsselskaber reelt ville skulle betale, hvis de på det givne tidspunkt skulle overdrage deres forsikrings-

og genforsikringsforpligtelser til et andet forsikrings- eller genforsikringsselskab.

Beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser skal tage udgangspunkt i og være i overens-

stemmelse med oplysninger fra de finansielle markeder og almindeligt tilgængelige oplysninger om

forsikringsrisici (markedskonformitet).

4. Forsikringsmæssige hensættelser beregnes på forsigtig, troværdig og objektiv vis.

I overensstemmelse med principperne i stk. 2, 3 og 4 og under hensyntagen til principperne

i artikel 75, stk. 1, beregnes forsikringsmæssige hensættelser efter bestemmelserne i artikel 77-82 og

artikel 86.

Artikel 77

Beregning af forsikringsmæssige hensættelser

1. Værdien af forsikringsmæssige hensættelser svarer til summen af et bedste skøn og et risikotillæg, jf.

stk. 2 og 3.

2. Det bedste skøn afspejler det sandsynlighedsvægtede gennemsnit af fremtidige cash flows, hvor der

tages hensyn til tidsværdien (forventet nutidsværdi af fremtidige cash flows) beregnet ved hjælp af den

relevante risikofri rentekurve.

Beregningen af det bedste skøn baseres på ajourførte og troværdige oplysninger og realistiske antagelser

og foretages ved hjælp af passende, anvendelige og relevante aktuarmæssige og statistiske metoder.

Den cash flow-fremskrivning, der benyttes ved beregningen af det bedste skøn, skal tage hensyn til den

likviditetstilførsel og det likviditetsforbrug, der er nødvendigt for at honorere forsikrings- og genforsik-

ringsforpligtelser frem til afløb.

Det bedste skøn beregnes brutto, dvs. uden fradrag af beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsik-

ringsaftaler og special purpose vehicles. Disse beløb beregnes særskilt i overensstemmelse med artikel 81.

3. Risikotillægget beregnes på en måde, der gør det muligt at sikre, at værdien af de forsikringsmæssige

hensættelser svarer til det beløb, som forsikrings- og genforsikringsselskaber kan forventes at kræve for at

overtage og honorere forsikrings- og genforsikringsforpligtelser.

4. Forsikrings- og genforsikringsselskaber foretager særskilte værdiansættelser af det bedste skøn og

risikotillægget.

Når fremtidige cash flows forbundet med forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser kan beregnes påli-

deligt ved hjælp af finansielle instrumenter, for hvilke der findes en troværdig og observerbar markeds-

værdi, bestemmes værdien af forsikringsmæssige hensættelser, som er forbundet med disse fremtidige

cash flows, dog på basis af markedsværdien af disse finansielle instrumenter. I det tilfælde stilles der ikke

krav om særskilte beregninger af det bedste skøn og risikotillægget.

5. Når forsikrings- og genforsikringsselskaber værdiansætter det bedste skøn og risikotillægget særskilt,

beregner de risikotillægget med udgangspunkt i omkostningerne forbundet med at stille anerkendt egen-

kapital svarende til solvenskapitalkravet til rådighed til støtte for forsikrings- og genforsikringsforpligtel-

serne frem til afløb.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

303

Den sats, der benyttes til at bestemme omkostningerne forbundet med at stille den pågældende anerkendte

egenkapital til rådighed (kapitalomkostningssats), er den samme for alle forsikrings- og genforsikringssel-

skaber, og den skal tages op til revision med regelmæssige mellemrum.

Den kapitalomkostningssats, der benyttes, svarer til den supplerende sats i forhold til den relevante

risikofri rente, som et forsikrings- eller genforsikringsselskab med et beløb i anerkendt egenkapital som

fastsat i afdeling 3 svarende til solvenskapitalkravet, der er nødvendigt til støtte for forsikrings- og

genforsikringsforpligtelser frem til afløb af disse forpligtelser, vil pådrage sig.

Artikel 78

Andre elementer, der skal tages med i betragtning ved beregning af forsikringsmæssige hensættel-

ser

Foruden bestemmelserne i artikel 77 tager forsikrings- og genforsikringsselskaber hensyn til følgende

elementer ved beregningen af deres forsikringsmæssige hensættelser:

1) alle udgifter forbundet med honoreringen af forsikrings- og genforsikringsforpligtelser

2) inflation, inkl. inflationseffekten for udgifter og erstatningskrav

3) alle betalinger til forsikringstagere og begunstigede, inkl. de fremtidige diskretionære bonusbeløb,

som forsikrings- og genforsikringsselskaber forventes at tilskrive, hvad enten disse betalinger

skyldes en aftalegaranti eller ej, medmindre de falder ind under artikel 91, stk. 2.

Artikel 79

Værdiansættelse af finansielle garantier og aftalebestemte optioner indeholdt i forsikrings- og

genforsikringsaftaler

Ved beregningen af deres forsikringsmæssige hensættelser tager forsikrings- og genforsikringsselskaber

hensyn til værdien af finansielle garantier og eventuelle optioner indeholdt i deres forsikrings- og genfor-

sikringsaftaler.

Alle antagelser, der formuleres af forsikrings- og genforsikringsselskaber med hensyn til sandsynligheden

for, at forsikringstagerne vil udnytte deres aftalebestemte optioner, herunder betalingsafbrydelser og

tilbagekøb, skal være realistiske og baseret på aktuelle og troværdige oplysninger. Antagelserne skal

enten eksplicit eller implicit tage hensyn til de potentielle følger af fremtidige ændringer i de finansielle

og ikke-finansielle vilkår for udnyttelsen af disse optioner.

Artikel 80

Segmentering

Forsikrings- og genforsikringsselskaber segmenterer deres forsikrings- og genforsikringsforpligtelser i

homogene risikogrupper og mindst efter branche, når de beregner deres forsikringsmæssige hensættelser.

Artikel 81

Beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles

Ved beregningen af beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose

vehicles, overholder forsikrings- og genforsikringsselskaber bestemmelserne i artikel 76-80.

Ved beregningen af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i henhold til genforsikringsaftaler og special

purpose vehicles, tager forsikrings- og genforsikringsselskaber hensyn til tidsforskellen mellem tilbagebe-

talinger og direkte betalinger.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

304

Resultatet af denne beregning justeres for at tage hensyn til forventede tab som følge af misligholdelse

fra modpartens side. Denne justering bygger på en vurdering af sandsynligheden for misligholdelse og det

gennemsnitlige tab som følge deraf (»loss-given-default«).

Artikel 82

Datakvalitet og anvendelse af approksimative størrelser, herunder individuel tilgang, til beregning

af forsikringsmæssige hensættelser

Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører interne processer og procedu-

rer til sikring af, at de data, der benyttes til beregning af forsikringsmæssige hensættelser er hensigtsmæs-

sige, komplette og nøjagtige.

Hvis forsikrings- og genforsikringsselskaber i specifikke tilfælde ikke råder over en tilstrækkelig mængde

data af tilfredsstillende kvalitet til at kunne anvende en pålidelig aktuarmæssig metode på en mængde

eller en delmængde af deres forsikrings- og genforsikringsforpligtelser eller de beløb, der kan tilbagekræ-

ves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, kan der anvendes relevante approksi-

mative størrelser, herunder individuel tilgang fra sag til sag, ved beregning af det bedste skøn.

Artikel 83

Sammenligning med hidtidige erfaringer

Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører processer og procedurer til at sikre, at de bedste skøn og

de antagelser, der ligger til grund for beregningen af de bedste skøn, regelmæssigt sammenlignes med

deres hidtidige erfaringer.

Når sammenligningen afslører systematiske forskelle mellem de hidtidige erfaringer og forsikrings- og

genforsikringsselskabets beregninger af bedste skøn, foretager selskabet de nødvendige justeringer af de

aktuarmæssige metoder og/eller antagelser, der benyttes.

Artikel 84

Forsikringsmæssige hensættelser af en passende størrelse

Efter anmodning fra tilsynsmyndighederne påviser forsikrings- og genforsikringsselskaber, at deres for-

sikringsmæssige hensættelser er af passende størrelse, at de benytter anvendelige og relevante metoder,

og at de underliggende statistiske data er tilstrækkelige.

Artikel 85

Forøgelse af de forsikringsmæssige hensættelser

Såfremt beregningen af forsikrings- og genforsikringsselskabers forsikringsmæssige hensættelser ikke er

i overensstemmelse med artikel 76-83, kan tilsynsmyndighederne forlange, at forsikrings- og genforsik-

ringsselskaberne afsætter større forsikringsmæssige hensættelser, således at de svarer til det i henhold til

disse artikler fastsatte niveau.

Artikel 86

Gennemførelsesforanstaltninger

Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelser for at præcisere følgende:

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

305

a) de aktuarmæssige og statistiske metoder til beregning af det bedste skøn som omhandlet i arti-

kel 77, stk. 2

b) den relevante risikofri rentekurve, der skal anvendes ved beregning af det bedste skøn som

omhandlet i artikel 77, stk. 2

c) de tilfælde, hvor de forsikringsmæssige hensættelser skal beregnes som en helhed eller som

summen af et bedste skøn og et risikotillæg, og de metoder, der skal anvendes, når de forsikrings-

mæssige hensættelser beregnes som en helhed

d) de metoder og antagelser, der skal benyttes ved beregning af risikotillægget, herunder bestemmel-

se af den anerkendte egenkapital, der er nødvendig for at kunne dække forsikrings- og genforsik-

ringsforpligtelser, og kalibrering af kapitalomkostningssatsen

e) de brancher, som forsikrings- og genforsikringsforpligtelser skal fordeles på med henblik på

beregning af de forsikringsmæssige hensættelser

f) de standarder, der skal overholdes for at sikre, at de data, der benyttes ved beregning af forsik-

ringsmæssige hensættelser, er hensigtsmæssige, komplette og nøjagtige, og de specifikke tilfælde,

hvor anvendelse af approksimative størrelser, herunder en individuel tilgang, til beregning af det

bedste skøn vil være hensigtsmæssig

g) de metoder, der skal anvendes ved beregning af den i artikel 81 nævnte justering, der tjener til at

indregne det forventede tab som følge af modpartens misligholdelse

h) hvis nødvendigt, de forenklede metoder og teknikker, der kan benyttes ved beregning af forsik-

ringsmæssige hensættelser for at sikre, at de i litra a) og d) nævnte aktuarmæssige og statistiske

metoder står i et rimeligt forhold til arten, kompleksiteten og omfanget af de risici, som forsik-

rings- og genforsikringsselskaber påtager sig, herunder captive forsikrings- og genforsikringssel-

skaber (koncerninterne selskaber).

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at

supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 301, stk. 3.

Afdeling 3

Egenkapital

Underafdeling 1

Bestemmelse af egenkapital

Artikel 87

Egenkapital

Egenkapitalen består af summen af kernekapitalen som omhandlet i artikel 88 og den supplerende kapital

som omhandlet i artikel 89.

Artikel 88

Kernekapital

Kernekapitalen består af følgende:

1) det beløb, hvormed værdien af aktiver overstiger værdien af passiver som værdiansat i henhold til

artikel 75 og afdeling 2

2) efterstillet gæld.

Beløbet i nr. 1), reduceres med værdien af egne aktier, der ejes af forsikrings- eller genforsikringsselska-

bet.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

306

Artikel 89

Supplerende kapital

1. Den supplerende kapital består af andre kapitalelementer end kernekapitalen, som kan benyttes til

dækning af tab.

Den supplerende kapital kan omfatte følgende elementer, forudsat at de ikke er en del af kernekapitalen:

a) ikke-indbetalt aktiekapital eller garantikapital

b) remburser og garantier

c) andre retligt bindende tilsagn modtaget af forsikrings- og genforsikringsselskaber.

Ved gensidige og gensidiglignende foreninger med variable bidrag kan den supplerende kapital også

omfatte fremtidige fordringer, som selskabet kan have på sine medlemmer i form af krav om ekstrabidrag

inden for de følgende 12 måneder.

Når der er blevet indbetalt eller indkaldt supplerende kapital, behandles denne som et aktiv og

ophører med at udgøre en del den supplerende kapital.

Artikel 90

Tilsynsmyndighedernes godkendelse af den supplerende kapital

1. De supplerede kapitalelementer, der tages med i betragtning ved beregning af egenkapitalen, skal

først godkendes af tilsynsmyndighederne.

2. Det beløb, som fastsættes for hvert supplerende kapitalelement, skal afspejle elementets tabsabsorbe-

ringsevne og bygge på forsigtige og realistiske antagelser. Hvis et supplerende kapitalelement har en fast

nominel værdi, skal beløbet for det pågældende element svare til dets nominelle værdi, såfremt det på

passende vis afspejler elementets tabsabsorberingsevne.

3. Tilsynsmyndighederne skal godkende et af følgende:

a) et monetært beløb for hvert supplerende kapitalelement

b) en metode til beregning af størrelsen af hvert supplerende kapitalelement, i hvilket tilfælde tilsyns-

myndighedernes godkendelse af det ved hjælp af denne metode fastsatte beløb gives for et bestemt

tidsrum.

4. For hvert supplerende kapitalelement baserer tilsynsmyndighederne deres godkendelse på en vurde-

ring af følgende:

a) de berørte modparters status for så vidt angår deres evne og villighed til at betale

b) muligheden for at inddrive midlerne i betragtning af det pågældende elements juridiske form samt

de forhold, der kunne lægge hindringer i vejen for indkrævningen af kapitalelementet

c) eventuelle oplysninger om udfaldet af forsikrings- og genforsikringsselskabers tidligere indkaldel-

ser af supplerende kapital, forudsat at sådanne oplysninger kan bruges som pålideligt grundlag for

en vurdering af det forventede udfald af fremtidige kapitalindkaldelser.

Artikel 91

Overskudskapital

1. Overskudskapital betragtes som akkumuleret fortjeneste, som ikke er afsat til udlodning til forsik-

ringstagerne og de begunstigede.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

307

2. For så vidt den nationale lovgivning tillader det, betragtes overskudskapital ikke som forsikrings-

eller genforsikringspassiver, så længe denne kapital opfylder kriterierne i artikel 94, stk. 1.

Artikel 92

Gennemførelsesforanstaltninger

1. Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelser for at præcisere følgende:

a) kriterierne for tilsynsmyndighedernes godkendelse som omhandlet i artikel 90

b) behandlingen af kapitalinteresser som omhandlet i artikel 212, stk. 2, tredje afsnit, i finansierings-

og kreditinstitutter med henblik på beregningen af egenkapitalen.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at

supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 301, stk. 3.

2. De i stk. 1, litra b), nævnte kapitalinteresser i finansierings- og kreditinstitutter omfatter følgende:

a) kapitalinteresser, som forsikrings- og genforsikringsselskaber besidder i:

i) kreditinstitutter og finansieringsinstitutter som defineret i artikel 4, nr. 1) og 5), i direktiv

2006/48/EF

ii) investeringsselskaber eller finansieringsinstitutter som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i

direktiv 2004/39/EF

b) efterstillede fordringer og de i artikel 63 og artikel 64, stk. 3, i direktiv 2006/48/EF omhandlede in-

strumenter, som forsikrings- og genforsikringsselskaber besidder i de i litra a) definerede institutter

og selskaber, i hvilke de har kapitalinteresser.

Underafdeling 2

Bestemmelse af egenkapital

Artikel 93

Karakteristika og andre faktorer, der benyttes til opdeling af egenkapital i tiers

Egenkapitalelementer opdeles i tre tiers. Klassificeringen af disse elementer afhænger af, om de

er kernekapitalelementer eller supplerende kapitalelementer, og i hvilket omfang de er kendetegnet ved

følgende karakteristika:

a) elementet er tilgængeligt, eller kan kræves indkaldt, til i fuldt omfang at absorbere tab, såvel på

going concern-basis som i tilfælde af likvidation (permanent tilgængeligt)

b) elementets samlede beløb kan benyttes til at absorbere tab i tilfælde af likvidation og elementet

ikke tilbagebetales til ejeren, før alle andre forpligtelser er opfyldt, herunder forsikrings- og

genforsikringsforpligtelser over for forsikringstagere og de af forsikrings- og genforsikringsaftaler

begunstigede personer (efterstillelse).

2. Ved vurderingen af, i hvilket omfang egenkapitalelementer er kendetegnet ved de i stk. 1, litra a)

og b) nævnte karakteristika, tages der både på nuværende tidspunkt og fremover behørigt hensyn til

elementets varighed, navnlig om det har en løbetid eller ej. Når et egenkapitalelement har en løbetid,

tages der hensyn til elementets relative varighed i forhold til varigheden af selskabets forsikrings- og

genforsikringsforpligtelser (tilstrækkelig varighed).

Derudover tages følgende faktorer i betragtning:

a) om elementet er behæftet med krav om eller tilskyndelser til indløsning af det nominelle beløb

(indløsningsfrihed)

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

308

b) om elementet er behæftet med obligatoriske faste gebyrer (gebyrfrihed)

c) om elementet er behæftet med andre byrder (byrdefrihed).

Artikel 94

Hovedkriterier for opdelingen i tiers

1. Kernekapitalelementer klassificeres som tier 1-kapital, når de i vidt omfang er kendetegnet ved de i

artikel 93, stk. 1, litra a) og b), nævnte karakteristika, og der tages hensyn til faktorerne i artikel 93, stk. 2.

2. Kernekapitalelementer klassificeres som tier 2-kapital, når de i vidt omfang er kendetegnet ved det i

artikel 93, stk. 1, litra b), nævnte karakteristikum, og der tages hensyn til faktorerne i artikel 93, stk. 2.

Supplerende kapitalelementer klassificeres som tier 2-kapital, når de i vidt omfang er kendetegnet ved de

i artikel 93, stk. 1, litra a) og b), nævnte karakteristika, og der tages hensyn til faktorerne i artikel 93,

stk. 2.

Kernekapitalelementer og supplerende kapitalelementer, der ikke falder ind under stk. 1 og 2,

klassificeres som tier 3-kapital.

Artikel 95

Opdeling af egenkapital i tiers

Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber opdeler deres egenkapitalelementer

efter kriterierne i artikel 94.

Med henblik herpå henviser forsikrings- og genforsikringsselskaber, hvor det er relevant, til listen over

egenkapitalelementer i artikel 97, stk. 1, litra a).

Når et egenkapitalelement ikke optræder på denne liste, vurderes og klassificeres det af forsikrings-

og genforsikringsselskaberne i overensstemmelse med stk. 1. Denne klassificering skal godkendes af

tilsynsmyndighederne.

Artikel 96

Klassificering af specifikke egenkapitalelementer

Med henblik på dette direktiv gælder følgende klassificeringer, jf. dog artikel 95 og artikel 97, stk. 1,

litra a):

1) overskudskapital, der falder ind under artikel 91, stk. 2, klassificeres som tier 1-kapital

2) remburser og garantier, som forvaltes af et uafhængigt forvaltningsselskab til fordel for forsik-

ringskreditorer, og som er henholdsvis udstedt og stillet af kreditinstitutter, der har modtaget

tilladelse i henhold til direktiv 2006/48/EF, klassificeres som tier 2-kapital

3) fordringer, som gensidige eller gensidiglignende redersammenslutninger med variable bidrag, der

udelukkende forsikrer risici i klasse 6, 12 og 17 i bilag I, del A, kan gøre gældende over for

deres medlemmer i form af indkaldelse af supplerende bidrag inden for de følgende 12 måneder,

klassificeres som tier 2-kapital.

Fremtidige fordringer, som gensidige eller gensidiglignende sammenslutninger med variable bidrag kan

gøre gældende over for deres medlemmer i form af indkaldelse af supplerende bidrag inden for de

følgende 12 måneder, og som ikke falder ind under afsnit 1, nr. 3, klassificeres i overensstemmelse med

artikel 94, stk. 2, andet afsnit, som tier 2-kapital, når de i vidt omfang er kendetegnet ved de i artikel 93,

stk. 1, litra a) og b), nævnte karakteristika, og der tages hensyn til faktorerne i artikel 93, stk. 2.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

309

Artikel 97

Gennemførelsesforanstaltninger

1. Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelser for at præcisere følgende:

a) en liste over de egenkapitalelementer, herunder de i artikel 96 omhandlede elementer, der anses at

opfylde kriterierne i artikel 94, og som samtidig for hvert enkelt egenkapitalelement indeholder en

præcis beskrivelse af de karakteristika, der har begrundet den pågældende klassificering

b) de metoder, som tilsynsmyndighederne skal benytte, når de godkender vurderingen og klassifice-

ringen af egenkapitalelementer, der ikke optræder på den i litra a) nævnte liste.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at

supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 301, stk. 3.

2. Kommissionen tager regelmæssigt den i stk. 1, litra a), nævnte liste op til revision og opdaterer den i

givet fald i lyset af markedsudviklingen.

Underafdeling 3

Anerkendelse af egenkapital

Artikel 98

Krav og grænseværdier gældende for tier 1, 2 og 3

1. For så vidt angår opfyldelse af solvenskapitalkravet er der fastsat anerkendte beløbsmæssige grænser

for tier 2-kapitalelementer og tier 3-kapitalelementer. Disse grænser skal som minimum sikre, at følgende

betingelser er opfyldt:

a) at andelen af tier 1-kapitalelementer, der indgår i den anerkendte egenkapital, beløbsmæssigt udgør

mere end en tredjedel af den samlede anerkendte egenkapital

b) at det anerkendte beløb for tier 3-kapitalelementer udgør mindre end en tredjedel af den samlede

anerkendte egenkapital.

For så vidt angår opfyldelse af minimumskapitalkravet gælder det, at de kernekapitalelementer,

der kan medgå til dækning af minimumskapitalkravet, og som er klassificeret under tier 2, er underlagt

beløbsmæssige grænser. Disse grænser skal sikre, at andelen af tier 1-kapitalelementer, der indgår i den

anerkendte kernekapital, som minimum udgør mere end halvdelen af den samlede anerkendte kernekapi-

tal.

3. Den anerkendte egenkapital til dækning af solvenskapitalkravet som fastsat i artikel 100 svarer til

summen af tier 1-kapitalelementer, de anerkendte tier 2-kapitalelementer og de anerkendte tier 3-kapitale-

lementer.

4. Den anerkendte egenkapital til dækning af minimumskapitalkravet som fastsat i artikel 128 svarer til

summen af tier 1-kapitalelementer og de anerkendte kernekapitalelementer, der er klassificeret under tier

Artikel 99

Gennemførelsesforanstaltninger

Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelser for at præcisere:

a) de beløbsmæssige grænser som omhandlet i artikel 98, stk. 1 og 2

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

310

b) de tilpasninger, der skal foretages for at vise, at de egenkapitalelementer, der kun kan anvendes til

dækning af tab opstået inden for et særligt segment af forpligtelser eller i forbindelse med særlige

risici, ikke kan overføres (afgrænsede fonde).

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at

supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 301, stk. 3.

Afdeling 4

Solvenskapitalkrav

Underafdeling 1

Almindelige bestemmelser vedrørende solvenskapitalkravet ved anvendelse af standardformlen

eller en intern model

Artikel 100

Almindelige bestemmelser

Medlemsstaterne forlanger, at forsikrings- og genforsikringsselskaber besidder anerkendt egenkapital til

dækning af solvenskapitalkravet.

Solvenskapitalkravet beregnes enten i overensstemmelse med standardformlen i underafdeling 2 eller ved

hjælp af en intern model, jf. underafdeling 3.

Artikel 101

Beregning af solvenskapitalkravet

Solvenskapitalkravet beregnes i overensstemmelse med stk. 2-5.

2. Solvenskapitalkravet beregnes ud fra den antagelse, at selskabet vil udøve sin virksomhed som en

going concern.

3. Solvenskapitalkravet kalibreres på en sådan måde, at der tages hensyn til alle kvantificerbare risici,

som et forsikrings- eller genforsikringsselskab udsættes for. Det skal dække den eksisterende virksomhed

såvel som ny virksomhed, som forventes sat i værk inden for de følgende 12 måneder. Med hensyn til den

eksisterende virksomhed skal det udelukkende dække uforudsete tab.

Det skal svare til Value-at-Risk, der knytter sig til et forsikrings- eller genforsikringsselskabs kernekapital

ved et konfidensniveau på 99,5 % over en periode på ét år.

Solvenskapitalkravet dækker mindst følgende risici:

forsikringsrisiko inden for skadesforsikring

forsikringsrisiko inden for livsforsikring

forsikringsrisiko inden for sygeforsikring

markedsrisiko

kreditrisiko

operationel risiko.

Den i første afsnit, litra f), nævnte operationelle risiko omfatter juridisk risiko, men ikke risici, der følger

af strategiske beslutninger, eller omdømmerisiko.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

311

Ved beregning af solvenskapitalkravet tager forsikrings- og genforsikringsselskaber hensyn til

virkningen af risikobegrænsende teknikker, forudsat at kreditrisikoen og andre risici forbundet med

anvendelsen af sådanne teknikker er korrekt afspejlet i solvenskapitalkravet.

Artikel 102

Beregningshyppighed

Forsikrings- og genforsikringsselskaber beregner solvenskapitalkravet mindst én gang årligt og

indberetter resultatet af denne beregning til tilsynsmyndighederne.

Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal besidde anerkendt egenkapital, der dækker det senest indbe-

rettede solvenskapitalkrav.

Forsikrings- og genforsikringsselskaber kontrollerer til stadighed deres anerkendte egenkapital og solven-

skapitalkravet.

Afviger et forsikrings- eller genforsikringsselskabs risikoprofil væsentligt fra de antagelser, der lå til

grund for det senest indberettede solvenskapitalkrav, genberegner selskabet øjeblikkeligt sit solvenskapi-

talkrav og indberetter det til tilsynsmyndighederne.

2. Når der er tegn på, at forsikrings- eller genforsikringsselskabets risikoprofil har ændret sig væsentligt

siden den dato, hvor solvenskapitalkravet sidst blev indberettet, kan tilsynsmyndighederne forlange, at

selskabet genberegner solvenskapitalkravet.

Underafdeling 2

Solvenskapitalkrav — standardformel

Artikel 103

Standardformlens sammensætning

Solvenskapitalkravet beregnet på grundlag af standardformlen udgør summen af følgende:

a) det primære solvenskapitalkrav, jf. artikel 104

b) kapitalkravet til dækning af operationel risiko, jf. artikel 107

c) den justering, der foretages for at tage hensyn til de forsikringsmæssige hensættelsers og de

udskudte skatters tabsabsorberende evne, jf. artikel 108.

Artikel 104

Det primære solvenskapitalkrav

Det primære solvenskapitalkrav består af risikomoduler, der aggregeres i overensstemmelse med

punkt 1 i bilag IV.

Det består mindst af følgende risikomoduler:

a) forsikringsrisiko inden for skadesforsikring

b) forsikringsrisiko inden for livsforsikring

c) forsikringsrisiko inden for sygeforsikring

d) markedsrisiko

e) modpartsrisiko.

2. Med henblik på stk. 1, litra a)-c), henføres forsikrings- og genforsikringsforretninger til det forsik-

ringsrisikomodul, der bedst afspejler de underliggende risicis tekniske karakter.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

312

De korrelationskoefficienter, der benyttes til den i stk. 1 nævnte aggregering af risikomoduler,

samt kalibreringen af kapitalkravet for hvert risikomodul skal resultere i et samlet solvenskapitalkrav, der

overholder principperne i artikel 101.

Hvert af de i stk. 1 nævnte risikomoduler kalibreres ved hjælp af en Value-at-Risk-værdi med et

konfidensniveau på 99,5 % over en periode på ét år.

Der tages, hvor det er hensigtsmæssigt, hensyn til virkningerne af diversifikationseffekter i hvert risiko-

moduls arkitektur.

Der benyttes samme design og specifikationer for alle forsikrings- og genforsikringsselskabers

risikomoduler, både med hensyn til det primære solvenskapitalkrav og eventuelle forenklede beregninger

som omhandlet i artikel 109.

6. For så vidt angår katastroferisici kan der, hvor det er hensigtsmæssigt, benyttes geografiske specifika-

tioner ved beregning af risikomodulerne livsforsikring, skadesforsikring og sygeforsikring.

7. Inden for rammerne af standardformlens arkitektur kan forsikrings- og genforsikringsselskaber, med

tilsynsmyndighedernes godkendelse, erstatte en delmængde af parametrene med parametre, der er speci-

fikke for det pågældende selskab, ved beregning af risikomodulerne for livsforsikring, skadesforsikring

og sygeforsikring.

Disse parametre kalibreres på basis af det pågældende selskabs interne data eller data, der er direkte

relevante for et pågældende selskabs virksomhed, ved hjælp af standardiserede metoder.

Før de giver deres godkendelse, verificerer tilsynsmyndighederne, at de anvendte data er fyldestgørende,

præcise og relevante.

Artikel 105

Beregning af det primære solvenskapitalkrav

1. Det primære solvenskapitalkrav beregnes i overensstemmelse med stk. 2-6.

Forsikringsrisikomodulet for skadesforsikring skal afspejle den risiko, der følger af skadesforsik-

ringsforpligtelser, i relation til de risici, der er dækket, og de processer, der anvendes i forbindelse med

udøvelsen af denne virksomhed.

Det skal tage hensyn til usikkerheden omkring forsikrings- og genforsikringsselskabers resultater i

betragtning af deres eksisterende forsikrings- og genforsikringsforpligtelser samt ny virksomhed, som

forventes sat i værk inden for de følgende 12 måneder.

Det beregnes, i overensstemmelse med punkt 2 i bilag IV, som en kombination af kapitalkravene for

mindst følgende undermoduler:

a) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge

af ændringer i timingen, frekvensen og alvoren af forsikrede begivenheder og i timingen og

størrelsen af skadeserstatninger (non-life premium and reserve risk)

b) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge

af betydelig usikkerhed omkring antagelserne vedrørende præmier og hensættelser relateret til

ekstreme eller usædvanlige begivenheder (non-life catastrophe risk).

3. Forsikringsrisikomodulet for livsforsikring skal afspejle den risiko, der følger af livsforsikringsfor-

pligtelser, i relation til de risici, der er dækket, og de processer, der anvendes i forbindelse med udøvelsen

af denne virksomhed.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

313

Modulet beregnes, i overensstemmelse med punkt 3 i bilag IV, som en kombination af kapitalkravene for

mindst følgende undermoduler:

a) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af

ændringer i niveauet for eller trenden eller volatiliteten i dødelighedsintensiteten, hvor en stigning

i dødelighedsintensiteten resulterer i en stigning i værdien af forsikringsforpligtelser (mortality

risk)

b) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af

ændringer i niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i dødelighedsintensiteten, hvor et fald

i dødelighedsintensiteten resulterer i en stigning i værdien af forsikringsforpligtelser (longevity

risk)

c) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af

ændringer i niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i invaliditets-, sygdoms- og morbiditets-

intensiteten (disability — morbidity risk)

d) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge

af ændringer i niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i omkostningerne til honorering af

forsikrings- og genforsikringsaftaler (life expense risk)

e) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge

af ændringer i niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i de revisionssatser, der anvendes

på annuiteter, der skyldes lovændringer eller en forandring i den forsikredes sundhedstilstand

(revision risk)

f) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge

af ændringer i niveauet for eller volatiliteten i antallet af betalingsafbrydelser, fornyelser og

tilbagekøb (lapse risk)

g) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge

af betydelig usikkerhed omkring antagelserne vedrørende præmier og hensættelser relateret til

ekstreme eller usædvanlige begivenheder (life catastrophe risk).

Forsikringsrisikomodulet for sygeforsikring skal afspejle den risiko, der følger af indgåelsen af

sygeforsikringsforpligtelser, uanset om denne virksomhed udøves på samme tekniske grundlag som

livsforsikringsvirksomhed eller ej, grundet de risici, der er dækket, og de processer, der anvendes i

forbindelse med udøvelsen af denne virksomhed.

Det skal som minimum dække følgende risici:

a) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af

ændringer i niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i udgifterne til honorering af forsikrings-

og genforsikringsaftaler

b) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge

af ændringer i timingen, frekvensen og alvoren af forsikrede begivenheder og i timingen af og

størrelsen af skadeserstatninger på hensættelsestidspunktet

c) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge

af betydelig usikkerhed omkring antagelserne vedrørende præmier og hensættelser relateret til

udbrud af større epidemier og den usædvanlige akkumulering af risici under sådanne ekstreme

omstændigheder.

5. Markedsrisikomodulet skal afspejle den risiko, der følger af volatiliteten i markedsprisen på finan-

sielle instrumenter, der har indflydelse på værdien af selskabets aktiver og passiver. Det skal på korrekt

vis afspejle det strukturelle misforhold mellem aktiver og passiver, navnlig med hensyn til deres varighed.

Det beregnes, i overensstemmelse med punkt 4 i bilag IV, som en kombination af kapitalkravene for

mindst følgende undermoduler:

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

314

a) den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har over for ændringer

i rentekurven eller over for volatiliteten i rentesatser (interest rate risk)

b) den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har over for ændringer

i niveauet for eller volatiliteten i markedskursen på aktier (equity risk)

c) den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har over for ændringer

i niveauet for eller volatiliteten i markedsprisen på fast ejendom (property risk)

d) den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har over for ændringer

i niveauet for eller volatiliteten i kreditspreads i forhold til den risikofri rentekurve (spread risk)

e) den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har over for ændringer

i niveauet for eller volatiliteten i valutakurser (currency risk)

f) andre risici for et forsikrings- eller genforsikringsselskab hidrørende fra enten manglende diversi-

fikation af selskabets aktiver eller en betydelig risiko for, at en enkelt værdipapirudsteder eller en

gruppe af indbyrdes forbundne udstedere misligholder forpligtelser (market risk concentrations).

6. Modpartsrisikomodulet skal afspejle potentielle tab som følge af, at forsikrings- og genforsikringssel-

skabers modparter og debitorer uventet misligholder deres forpligtelser eller mister kreditværdighed over

de følgende 12 måneder. Modpartsrisikomodulet skal omfatte risikoreducerende aftaler såsom genforsik-

ringsaftaler, securitisationer og derivater, tilgodehavender hos mæglere samt ethvert andet engagement,

der ikke falder ind under risikomodulet »spread risk«. Der skal tages behørigt hensyn til sikkerhedsstillel-

se eller anden form for sikkerhed, der besiddes af forsikrings- eller genforsikringsselskabet eller forvaltes

for dettes regning, samt risici i forbindelse hermed.

For hver modpart skal modpartsrisikomodulet tage hensyn til den samlede modpartsrisiko, som forsik-

rings- eller genforsikringsselskabet løber i forhold til den pågældende modpart, uanset hvilken juridisk

form selskabets forpligtelser over for modparten antager.

Artikel 106

Beregning af delmodulet »equity risk«: symmetrisk justeringsmekanisme

1. Delmodulet equity risk beregnet i henhold til standardformlen skal omfatte en symmetrisk justering

af aktiekapitalkravet til dækning af risikoen som følge af ændringer i aktiekurserne.

2. Den symmetriske justering af dette standardaktiekapitalkrav, som kalibreres i henhold til artikel 104,

stk. 4, og dækker risici som følge af ændringer i aktiekurserne, beregnes som en funktion af det aktuelle

niveau for et relevant aktieindeks og et vægtet gennemsnitligt niveau for det pågældende indeks. Det

vægtede gennemsnit beregnes over en passende periode, som skal være ens for alle forsikrings- og

genforsikringsselskaber.

3. Den symmetriske justering af standardaktiekapitalkravet, der dækker risici som følge af ændringer i

aktiekurserne, må ikke resultere i, at der anvendes et aktiekapitalkrav, som er mere end 10 procentpoint

lavere eller 10 procentpoint højere end standardaktiekapitalkravet.

Artikel 107

Kapitalkrav til dækning af operationel risiko

Kapitalkravet til dækning af operationel risiko skal stå i forhold til de operationelle risici, der

ikke allerede er taget hensyn til i de risikomoduler, der er nævnt i artikel 104. Dette krav kalibreres i

overensstemmelse med artikel 101, stk. 3.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

315

2. I forbindelse med livsforsikringsaftaler, hvor investeringsrisikoen bæres af forsikringstagerne, skal

beregningen af kapitalkravet til dækning af operationel risiko tage hensyn til de årlige omkostninger, der

følger af disse forsikringsforpligtelser.

I forbindelse med andre forsikrings- og genforsikringstransaktioner end de i stk. 2 nævnte skal

beregningen af kapitalkravet til dækning af operationel risiko tage hensyn til mængden af sådanne

transaktioner udtrykt i præmieindtægter og de forsikringsmæssige hensættelser, der rådes over til opfyl-

delse af disse forsikrings- og genforsikringsforpligtelser. I dette tilfælde må kapitalkravet til dækning af

operationel risiko ikke overstige 30 % af det primære solvenskapitalkrav forbundet med disse forsikrings-

og genforsikringsforpligtelser.

Artikel 108

Justering for de forsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte skatters tabsabsorberende evne

Den justering, der foretages for at tage hensyn til de forsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte

skatters tabsabsorberende evne, jf. artikel 103, litra c), skal afspejle den potentielle kompensation for

uforudsete tab via en reduktion i de forsikringsmæssige hensættelser eller udskudte skatter eller en

kombination af de to.

Justeringen skal tage hensyn til den risikoreducerende virkning af fremtidige diskretionære ydelser fra

forsikringsaftaler, i det omfang forsikrings- og genforsikringsselskaber kan påvise, at en reduktion af

sådanne ydelser kan benyttes til at dække uforudsete tab, når de opstår. Den risikoreducerende virkning af

fremtidige diskretionære ydelser kan ikke være større end summen af forsikringsmæssige hensættelser og

udskudte skatter forbundet med disse fremtidige diskretionære ydelser.

Med henblik på stk. 2 sammenlignes værdien af fremtidige diskretionære ydelser under ugunstige

omstændigheder med værdien af sådanne ydelser i henhold til de antagelser, der danner grundlag for

beregningen af bedste skøn.

Artikel 109

Forenklinger af standardformlen

Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan foretage en forenklet beregning for et bestemt undermodul

eller risikomodul, når arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, de står overfor, berettiger det, og når

det vil være uforholdsmæssigt byrdefyldt at forlange, at alle forsikrings- og genforsikringsselskaber skal

anvende standardformlen.

Forenklede beregninger kalibreres i overensstemmelse med artikel 101, stk. 3.

Artikel 110

Betydelige afvigelser fra de antagelser, der ligger til grund for beregning af standardformlen

Såfremt det er uhensigtsmæssigt at beregne solvenskapitalkravet på grundlag af standardformlen som

omhandlet i underafdeling 2, fordi det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskabs risikoprofil

afviger betydeligt fra de antagelser, der ligger til grund for beregningen af standardformlen, kan tilsyns-

myndighederne ved begrundet afgørelse forlange, at det pågældende selskab erstatter en delmængde

af de parametre, der er anvendt til beregning af standardformlen, med parametre, der er specifikke

for det pågældende selskab, ved beregning af risikomodulerne for livsforsikring, skadesforsikring og

sygeforsikring, jf. artikel 104, stk. 7. Disse specifikke parametre beregnes på en måde, der sikrer, at

selskabet overholder artikel 101, stk. 3.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

316

Artikel 111

Gennemførelsesforanstaltninger

1. Med det formål at sikre en identisk behandling af alle forsikrings- og genforsikringsselskaber, der be-

regner solvenskapitalkravet ved hjælp af standardformlen, eller for at tage højde for markedsudviklingen

vedtager Kommissionen gennemførelsesforanstaltninger, hvori præciseres følgende:

a) en standardformel, som er i overensstemmelse med artikel 101 og artikel 103-109

b) de undermoduler, der er nødvendige eller som mere præcist dækker de risici, der falder ind under

de forskellige risikomoduler, der er nævnt i artikel 104, og efterfølgende opdateringer

c) de metoder, antagelser og standardparametre, der skal benyttes ved beregningen af de forskel-

lige risikomoduler og undermoduler i det primære solvenskapitalkrav, jf. artikel 104, 105 og

artikel 304, den symmetriske justeringsmekanisme og det hensigtsmæssige tidsrum angivet i antal

måneder som omhandlet i artikel 106, samt den hensigtsmæssige strategi for integrering af den i

artikel 304 omhandlede metode i solvenskapitalkravet som beregnet i henhold til standardformlen

d) korrelationsparametrene, herunder om nødvendigt parametrene i bilag IV og procedurerne for

ajourføring af disse parametre

e) de metoder og antagelser, der, når forsikrings- og genforsikringsselskaber benytter risikoredukti-

onsmetoder, skal benyttes til at vurdere ændringer i det pågældende selskabs risikoprofil og til at

tilpasse beregningen af solvenskapitalkravet hertil

f) de kvalitative kriterier, som de i litra e) nævnte risikoreduktionsteknikker skal opfylde for at sikre,

at risikoen reelt er blevet overført til en tredjepart

g) de metoder og parametre, der skal benyttes til vurdering af kapitalkravet til dækning af operationel

risiko som omhandlet i artikel 107, herunder procentsatsen i artikel 107, stk. 3

h) de metoder og tilpasninger, der skal benyttes for at afspejle forsikrings- og genforsikringsselska-

bers reducerede mulighed for risikospredning med hensyn til afgrænsede fonde

i) den metode, der skal benyttes til beregning af justeringen for de forsikringsmæssige hensættelsers

eller udskudte skatters tabsabsorberende evne som omhandlet i artikel 108

j) den delmængde af standardparametre inden for risikomodulerne livsforsikring, skadesforsikring

og sygeforsikring, som kan erstattes af selskabsspecifikke parametre som omhandlet i artikel 104,

stk. 7

k) de standardmetoder, som skal anvendes af forsikrings- og genforsikringsselskaber til beregning af

de litra h) nævnte selskabsspecifikke parametre, og alle de kriterier, der skal være opfyldt for at

sikre, at de anvendte data er fyldestgørende, præcise og relevante, inden tilsynsmyndighederne kan

give deres godkendelse

l) de forenklede beregninger, der kan benyttes i forbindelse med bestemte undermoduler og risiko-

moduler, og de kriterier, som forsikrings- og genforsikringsselskaber, herunder captive forsikrings-

og genforsikringsselskaber, skal opfylde for at være berettiget til at benytte hver af disse forenkle-

de beregninger, jf. artikel 109

m) den tilgang, der skal benyttes med hensyn til tilknyttede selskaber som omhandlet i artikel 212

ved beregning af solvenskapitalkravet, navnlig beregning af det i artikel 105, stk. 5, nævnte

delmodul »equity risk«, under hensyntagen til den sandsynlige reduktion i volatiliteten i disse

tilknyttede selskabers værdi som følge af de pågældende investeringers strategiske karakter og den

indflydelse, som det deltagende selskab udøver i disse tilknyttede selskaber.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at

supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 301, stk. 3.

2. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesforanstaltninger for at fastlægge kvantitative begræns-

ninger og kriterier for anerkendelse af aktiver med det formål at dække risici, der ikke i tilstrækkelig

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

317

grad er dækket af et undermodul. Disse gennemførelsesforanstaltninger finder anvendelse på de aktiver,

der medgår til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, dog ikke aktiver med relation til livsfor-

sikringsaftaler, hvor investeringsrisikoen bæres af forsikringstagerne. Disse foranstaltninger skal tages

op til behandling af Kommissionen på baggrund af udviklingen i standardformlen og på de finansielle

markeder.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at

supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 301, stk. 3.

Underafdeling 3

Solvenskapitalkrav — komplette og partielle interne modeller

Artikel 112

Almindelige bestemmelser vedrørende godkendelse af komplette og partielle interne modeller

1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber kan beregne solvenskapitalkravet

ved brug af en af tilsynsmyndighederne godkendt komplet eller partiel intern model.

2. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan benytte partielle interne modeller til beregning af et eller

flere af følgende:

a) et eller flere risikomoduler eller undermoduler, der indgår i det primære solvenskapitalkrav som

fastsat i artikel 104 og 105

b) kapitalkravet til dækning af operationel risiko, jf. artikel 107

c) den i artikel 108 omhandlede justering.

Der kan endvidere benyttes partielle modeller på enten hele forsikrings- og genforsikringsselskabets

virksomhed eller blot på en eller flere væsentlige forretningsenheder.

3. I enhver ansøgning om godkendelse, skal forsikrings- og genforsikringsselskaber som et minimum

vedlægge dokumentation for, at den interne model opfylder kravene i artikel 120-125.

Når ansøgningen om godkendelse vedrører en partiel intern model, tilpasses kravene i artikel 120-125 for

at tage hensyn til modellens begrænsede anvendelsesområde.

Tilsynsmyndighederne tager stilling til ansøgningen senest seks måneder fra modtagelsen af den

fuldstændige ansøgning.

5. Tilsynsmyndighederne godkender kun ansøgningen, hvis de har sikkerhed for, at forsikrings- eller

genforsikringsselskabets systemer til identificering, måling, overvågning, styring og rapportering af risici

er tilfredsstillende, og navnlig at den interne model lever op til kravene i stk. 3.

6. Beslutter tilsynsmyndighederne at afvise ansøgningen om tilladelse til at benytte en intern model,

skal denne beslutning ledsages af en begrundelse.

7. Efter modtagelsen af tilsynsmyndighedernes tilladelse til at benytte en intern model kan forsikrings-

og genforsikringsselskaber ved begrundet afgørelse få pålagt at forelægge tilsynsmyndighederne et esti-

mat over solvenskapitalkravet beregnet ved brug af standardformlen som omhandlet i underafdeling 2.

Artikel 113

Særlige bestemmelser vedrørende godkendelse af partielle interne modeller

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

318

1. En partiel intern model godkendes kun af tilsynsmyndighederne, hvis den opfylder betingelserne i

artikel 112 og følgende supplerende betingelser:

a) modellens begrænsede anvendelsesområde er behørigt begrundet af det pågældende selskab

b) det solvenskapitalkrav, der følger af modellen, afspejler bedre selskabets risikoprofil og er navnlig

i overensstemmelse med principperne i underafdeling 1

c) modellens design er i overensstemmelse med principperne i underafdeling 1, således at den kan

integreres fuldstændigt i standardformlen til beregning af solvenskapitalkravet.

2. I vurderingen af en ansøgning om tilladelse til at benytte en partiel intern model, der kun dækker

visse undermoduler af et givet risikomodul eller nogle af forsikrings- eller genforsikringsselskabets

forretningsenheder inden for et bestemt risikomodul eller dele af begge to, kan tilsynsmyndighederne for-

lange, at de pågældende forsikrings- og genforsikringsselskaber fremlægger en realistisk overgangsplan

med henblik på udvidelse af modellens anvendelsesområde.

Overgangsplanen skal indeholde en beskrivelse af, hvordan forsikrings- eller genforsikringsselskaber

agter at udvide modellens anvendelsesområde til andre undermoduler eller forretningsenheder, med det

formål at sikre, at modellen dækker hovedparten af deres forsikringsvirksomhed med relation til dette

specifikke risikomodul.

Artikel 114

Gennemførelsesforanstaltninger

Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelser for at præcisere følgende:

1) proceduren for godkendelse af en intern model

2) de tilpasninger, der skal foretages af de i artikel 120-125 fastsatte normer for at tage hensyn til den

partielle interne models begrænsede anvendelsesområde.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at

supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 301, stk. 3.

Artikel 115

Politik for ændring af komplette og partielle interne modeller

Som en del af den indledende proces godkendelse af en intern model skal tilsynsmyndighederne godken-

de den politik, der skal følges ved ændring af forsikrings- og genforsikringsselskabets model. Forsikrings-

og genforsikringsselskaber kan ændre deres interne model i overensstemmelse med denne politik.

Politikken skal indeholde en specifikation af mindre og større ændringer af den interne model.

Større ændringer af den interne model samt ændringer af denne politik kræver altid en forhåndsgodken-

delse fra tilsynsmyndighedernes side, jf. artikel 112.

Mindre ændringer af den interne model kræver ikke forhåndsgodkendelse, så længe de er i overensstem-

melse med denne politik.

Artikel 116

Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganets ansvarsområde

Et forsikrings- eller genforsikringsselskabs administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan skal godkende

den ansøgning, der indgives til tilsynsmyndighederne om godkendelse af den interne model som omhand-

let i artikel 112, samt alle ansøgninger om godkendelse af efterfølgende større ændringer af modellen.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

319

Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet er ansvarligt for indførelsen af systemer, der sikrer, at den

interne model til stadighed fungerer korrekt.

Artikel 117

Tilbagevenden til standardformlen

Efter at have modtaget godkendelse i overensstemmelse med artikel 112 må forsikrings- og genforsik-

ringsselskaber kun vende tilbage til at beregne hele eller en del af solvenskapitalkravet ved brug af

standardformlen som omhandlet i underafdeling 2 i behørigt begrundede tilfælde og efter godkendelse fra

tilsynsmyndighederne.

Artikel 118

Den interne models manglende overholdelse af de gældende bestemmelser

1. Hvis forsikrings- og genforsikringsselskaber, efter at have modtaget tilsynsmyndighedernes tilladelse

til at benytte en intern model, ophører med at overholde betingelserne i artikel 120-125, skal de omgående

enten forelægge tilsynsmyndighederne en plan for, hvordan de agter at sikre overholdelse af disse

betingelser inden for en rimelig frist, eller påvise, at konsekvenserne af den manglende overholdelse af

betingelserne er uvæsentlige.

Hvis forsikrings- eller genforsikringsselskabet undlader at gennemføre den i stk. 1 nævnte plan,

kan tilsynsmyndighederne kræve, at selskabet vender tilbage til at beregne solvenskapitalkravet i overens-

stemmelse med standardformlen som omhandlet i underafdeling 2.

Artikel 119

Betydelige afvigelser fra de antagelser, der ligger til grund for standardformlen

Såfremt det er uhensigtsmæssigt at beregne solvenskapitalkravet i overensstemmelse med standardform-

len som omhandlet i underafdeling 2, fordi det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskabs

risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for standardformlen, kan tilsyns-

myndighederne ved begrundet afgørelse kræve, at det pågældende selskab benytter en intern model til

beregning af solvenskapitalkravet eller de relevante risikomoduler, der indgår heri.

Artikel 120

Anvendelsestest

Forsikrings- og genforsikringsselskaber påviser, at deres interne model er almindeligt anvendt og spiller

en vigtig rolle i deres ledelsessystem som omhandlet i artikel 41-50, særlig:

a) deres risikostyringssystem som omhandlet i artikel 44 og deres beslutningsprocesser

b) deres processer til vurdering og allokering af økonomisk kapital og solvenskapital, inkl. den i

artikel 45 nævnte vurdering.

Forsikrings- og genforsikringsselskaber påviser endvidere, at den hyppighed, hvormed solvenskapitalkra-

vet beregnes ved brug af den interne model, stemmer overens med den hyppighed, hvormed de benytter

deres interne model til de andre formål, der er nævnt i stk. 1.

Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet er ansvarligt for at sikre, at den interne models design og

funktionsmåde til stadighed er hensigtsmæssig, og at den interne model på passende vis afspejler det

pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskabs risikoprofil.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

320

Artikel 121

Statistiske kvalitetsstandarder

1. Den interne model og navnlig beregningen af den forventede sandsynlighedsfordeling skal overholde

kriterierne i stk. 2-9.

De metoder, der benyttes til beregning af den forventede sandsynlighedsfordeling, baseres på

passende, anvendelige og relevante aktuarmæssige og statistiske teknikker og skal stemme overens med

de metoder, der benyttes til beregning af forsikringsmæssige hensættelser.

De metoder, der benyttes til beregning af den forventede sandsynlighedsfordeling, skal baseres på aktuel-

le og troværdige oplysninger og realistiske antagelser.

Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal være i stand til over for tilsynsmyndighederne at begrunde

de antagelser, der danner grundlag for deres interne model.

Til den interne model skal benyttes nøjagtige, komplette og hensigtsmæssige data.

Forsikrings- og genforsikringsselskaber ajourfører de data, der benyttes ved beregningen af den forvente-

de sandsynlighedsfordeling mindst én gang årligt.

Der foreskrives ingen bestemt metode til beregning af den forventede sandsynlighedsfordeling.

Uanset hvilken beregningsmetode der vælges, skal den interne metodes evne til at rangere risici være

tilstrækkelig til at sikre, at den er almindeligt anvendt og spiller en vigtig rolle i forsikrings- og genfor-

sikringsselskabers ledelsessystem, særlig deres risikostyringssystemer, beslutningsprocesser og kapitalal-

lokering i overensstemmelse med artikel 120.

Den interne metode skal dække alle væsentlige risici, som forsikrings- og genforsikringsselskaber er

udsat for. Interne modeller dækker mindst de risici, der er nævnt i artikel 101, stk. 4.

5. Med hensyn til diversifikationseffekter kan forsikrings- og genforsikringsselskaber i deres interne

model tage højde for indbyrdes afhængigheder inden for risikokategorier og på tværs af risikokategorier,

forudsat at tilsynsmyndighederne er overbevist om, at det system, der benyttes til måling af disse diversi-

fikationseffekter, er fyldestgørende.

6. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan til fulde tage hensyn til effekten af risikoreduktionstek-

nikker i deres interne model, så længe der i den interne model tages passende højde for kreditrisikoen og

andre risici forbundet med brugen af risikoreduktionsteknikker.

7. Forsikrings- og genforsikringsselskaber foretager i deres interne model en præcis vurdering af de

særlige risici forbundet med finansielle garantier og eventuelle aftalebestemte optioner, når disse er af

væsentlig karakter. De vurderer også risiciene forbundet med både de klausuler, som forsikringstageren

kan gøre brug af, og de aftaleklausuler, som forsikrings- og genforsikringsselskaberne kan gøre brug

af. Med henblik herpå tager de hensyn til de potentielle følger af fremtidige ændringer i de finansielle og

ikke-finansielle vilkår for udnyttelsen af disse klausuler.

8. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan i deres interne model tage hensyn til de fremtidige ledel-

seshandlinger, som ledelsen med rimelighed kan forventes at udføre under bestemte omstændigheder.

I det i første afsnit nævnte tilfælde tager det pågældende selskab højde for den tid, der er nødvendig for

gennemførelsen af sådanne handlinger.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

321

I deres interne model tager forsikrings- og genforsikringsselskaber hensyn til alle forventede

udbetalinger til forsikringstagere og begunstigede, hvad enten forsikringsaftalen indeholder en garanti for

disse udbetalinger eller ej.

Artikel 122

Kalibreringsstandarder

Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan til brug for deres interne model benytte en anden

tidshorisont og et andet risikomål end det, der er fastsat i artikel 101, stk. 3, forudsat at de resultater, der

fremkommer ved brug af den interne model, kan benyttes af de pågældende selskaber til beregning af

solvenskapitalkravet på en måde, der sikrer forsikringstagerne og de begunstigede et beskyttelsesniveau

svarende til det, der er fastsat i artikel 101.

2. Forsikrings- og genforsikringsselskaber udleder om muligt og på basis af den i artikel 101, stk. 3,

nævnte Value-at-Risk-værdi solvenskapitalkravet direkte af den forventede sandsynlighedsfordeling, der

fremkommer ved brug af selskabernes interne modeller.

Når forsikrings- og genforsikringsselskaber ikke kan udlede solvenskapitalkravet direkte af den

forventede sandsynlighedsfordeling, der fremkommer ved brug af den interne model, kan tilsynsmyn-

dighederne tillade, at der benyttes approksimationer til beregning af solvenskapitalkravet, så længe de

pågældende selskaber kan godtgøre over for tilsynsmyndighederne, at forsikringstagerne er sikret et

beskyttelsesniveau svarende til det, der er angivet i artikel 101.

Tilsynsmyndighederne kan kræve, at forsikrings- og genforsikringsselskaber kører deres interne

modeller på relevante referenceporteføljer og benytter antagelser, der bygger på eksterne snarere end

interne data, med det formål at verificere kalibreringen af den interne model og kontrollere, at dens

specifikationer er i overensstemmelse med den almindeligt accepterede praksis på markedet.

Artikel 123

Fordeling af overskud og tab

Forsikrings- og genforsikringsselskaber undersøger mindst én gang årligt årsagerne og kilderne til over-

skud og tab inden for hver væsentlig forretningsenhed.

De påviser, hvordan den kategorisering af risici, der benyttes i den interne model, forklarer årsagerne og

kilderne til overskud og tab. Kategoriseringen af risici og fordelingen af overskud og tab skal afspejle

forsikrings- og genforsikringsselskabernes risikoprofil.

Artikel 124

Valideringsstandarder

Forsikrings- og genforsikringsselskaber validerer regelmæssigt deres interne modeller, hvilket omfatter

overvågning af den interne models funktion, en gennemgang af om modelspecifikationerne fortsat er

hensigtsmæssige, og testning af modellens resultater mod de hidtidige realiseringer.

Modelvalideringsprocessen omfatter en effektiv statistisk proces til validering af den interne model, som

gør det muligt for forsikrings- og genforsikringsselskaber at påvise over for tilsynsmyndighederne, at de

beregnede kapitalkrav er tilstrækkelige.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

322

De anvendte statistiske metoder skal teste hensigtsmæssigheden af den forventede sandsynlighedsforde-

ling, ikke blot i sammenligning med de hidtidige tab, men også med alle væsentlige nye data og

oplysninger med relation hertil.

Modelvalideringsprocessen omfatter en analyse af den interne models stabilitet og især en afprøvning af

modelresultaternes følsomhed over for ændringer i de centrale underliggende antagelser. Den omfatter

også en vurdering af, om de data, der benyttes i den interne model, er præcise, komplette og hensigtsmæs-

sige.

Artikel 125

Dokumentationsstandarder

Forsikrings- og genforsikringsselskaber fremlægger dokumentation for den interne models design og

operationelle detaljer.

Dokumentation skal vise, at modellen overholder bestemmelserne i artikel 120-124.

Dokumentationen skal indeholde en detaljeret beskrivelse af den teori, de antagelser og det matematiske

og empiriske grundlag, den interne model bygger på.

Dokumentationen skal indeholde oplysninger om tilfælde, hvor modellen ikke fungerer effektivt.

Forsikrings- og genforsikringsselskaber fremlægger dokumentation for alle større ændringer af deres

interne model, jf. artikel 115.

Artikel 126

Eksterne modeller og data

Anvendelse af en model eller data hentet hos en tredjepart kan ikke begrunde en fritagelse fra en hvilken

som helst af de betingelser, som en intern model skal opfylde i henhold til artikel 120-125.

Artikel 127

Gennemførelsesforanstaltninger

Kommissionen vedtager gennemførelsesforanstaltninger til artikel 120-126 med henblik på at sikre en

harmoniseret tilgang til brugen af interne modeller i hele Fællesskabet og fremme en bedre vurdering af

forsikrings- og genforsikringsselskabers risikoprofil og ledelse.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at

supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 301, stk. 3.

Afdeling 5

Minimumskapitalkrav

Artikel 128

Almindelige bestemmelser

Medlemsstaterne forlanger, at forsikrings- og genforsikringsselskaber besidder anerkendt kernekapital til

dækning af minimumskapitalkravet.

Artikel 129

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

323

Beregning af minimumskapitalkravet

1. Minimumskapitalkravet beregnes i overensstemmelse med følgende principper:

a) det beregnes på en klar og simpel måde og på en sådan måde, at beregningen kan gøres til

genstand for en revision

b) det svarer til et beløb i anerkendt kernekapital, under hvilket forsikringstagere og begunstigede vil-

le blive udsat for et uacceptabelt højt risikoniveau, hvis forsikrings- eller genforsikringsselskabet

tillades at fortsætte sin virksomhed

c) den lineære funktion, der er nævnt i stk. 2, og som benyttes til beregning af minimumskapital-

kravet, kalibreres til Value-at-Risk, der knytter sig til et forsikrings- eller genforsikringsselskabs

kernekapital ved et konfidensniveau på 85 % over en periode på et år

d) den absolutte nedre grænse for minimumskapitalkravet er:

i) 2 200 000 EUR for skadesforsikringsselskaber, herunder captive forsikringsselskaber, undtagen

hvis alle eller nogle af de risici, der er omfattet af en af klasserne 10-15 på listen i bilag I, del A, er

dækket, i hvilket tilfælde grænsen skal være på mindst 3 200 000 EUR

ii) 3 200 000 EUR for livsforsikringsselskaber, herunder captive forsikringsselskaber

iii) 3 200 000 EUR for genforsikringsselskaber, undtagen for captive genforsikringsselskaber, hvor

minimumskapitalkravet skal være på mindst 1 000 000 EUR

iv) summen af de beløb, der er anført i nr. i) og ii) for forsikringsselskaber som nævnt i artikel 73,

stk. 5.

Uden at dette berører stk. 3 beregnes minimumskapitalkravet som en lineær funktion af et sæt

bestående af alle eller en del af følgende variabler: selskabets forsikringsmæssige hensættelser, tegnede

præmier, risikovillig kapital, udskudte skatter og administrative udgifter. De benyttede variabler måles

netto i forhold til genforsikring.

Minimumskapitalkravet må hverken falde til under 25 % eller overstige 45 % af selskabets

solvenskapitalkrav beregnet i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 2 eller 3, og

inklusive ethvert kapitaltillæg, der pålægges i overensstemmelse med artikel 37, jf. dog stk. 1, litra d).

Medlemsstaterne tillader i en periode, der slutter senest den 31. oktober 2014, deres tilsynsførende myn-

digheder at kræve, at et forsikrings- eller genforsikringsselskab anvender procentsatserne i første afsnit

udelukkende til selskabets solvenskapitalkrav, beregnet i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 4,

underafdeling 2.

Forsikrings- og genforsikringsselskaber beregner minimumskapitalkravet mindst hvert kvartal og

indberetter resultatet af denne beregning til tilsynsmyndighederne.

Hvis den ene af grænserne i stk. 3 er bestemmende for et selskabs minimumskapitalkrav, skal selskabet

forelægge den tilsynsførende myndighed oplysninger, der i tilstrækkeligt omfang angiver grundene her-

for.

Kommissionen fremlægger senest 31. oktober 2017 Europa-Parlamentet og Det Europæiske Ud-

valg for Forsikring og Arbejdsmarkedsrelaterede Pensioner, nedsat ved Kommissionens afgørelse 2004/9/

35)

, en rapport om medlemsstaternes regler og tilsynsmyndighedernes praksis i henhold til stk. 1-4.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

324

Denne rapport behandler navnlig anvendelsen af og niveauet for den øvre og den nedre grænse i stk. 3

og mulige problemer, som tilsynsmyndighederne og selskaberne stilles over for i forbindelse med anven-

delsen af denne artikel.

Artikel 130

Gennemførelsesforanstaltninger

Kommissionen vedtager gennemførelsesforanstaltninger, hvori præciseres, hvordan det i artikel 128

og 129 nævnte minimumskapitalkrav beregnes.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at

supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 301, stk. 3.

Artikel 131

Overgangsbestemmelser vedrørende overholdelse af minimumskapitalkravet

Uanset artikel 139 og 144 gælder det, at når et forsikrings- og genforsikringsselskab overholder den

obligatoriske solvensmargen, der er nævnt i henholdsvis artikel 28 i direktiv 2002/83/EF, artikel 16a

i direktiv 73/239/EØF og artikel 37, 38 og 39 i direktiv 2005/68/EF den 31. oktober 2012, men ikke

er i besiddelse af tilstrækkelig anerkendt kernekapital til dækning af minimumskapitalkravet, skal det

pågældende selskab overholde artikel 128 senest den 31. oktober 2013.

Hvis det pågældende selskab ikke overholder artikel 128 inden for den i stk. 1 fastsatte frist, tilbagekaldes

selskabets tilladelse i overensstemmelse med de procedurer, der gælder i henhold til national ret.

Afdeling 6

Investeringer

Artikel 132

»Prudent person«-princip

Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber investerer alle deres aktiver i

overensstemmelse med »prudent person«-princippet som beskrevet i stk. 2, 3 og 4.

2. Med hensyn til den samlede aktivportefølje investerer forsikrings- og genforsikringsselskaber kun

i aktiver og instrumenter, hvortil der knytter sig risici, som det pågældende selskab på korrekt vis

kan identificere, måle, overvåge, forvalte, kontrollere og rapportere om og tage behørigt hensyn til i

vurderingen af dets samlede solvensbehov i overensstemmelse med artikel 45, stk. 1, litra a), andet afsnit.

Alle aktiver, og navnlig dem, der medgår til dækning af minimumskapitalkravet og solvenskapitalkravet,

investeres på en måde, der garanterer den samlede porteføljes sikkerhed, kvalitet, likviditet og rentabili-

tet. Derudover skal disse aktiver være lokaliseret, således at de er tilgængelige.

De aktiver, der medgår til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, investeres også på en måde,

der passer til arten og varigheden af forsikrings- og genforsikringsforpligtelserne. Disse aktiver investeres

på en måde, der tjener alle forsikringstageres og begunstigedes interesser bedst, under hensyntagen til

eventuelle forelagte forsikringsmål.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

325

I tilfælde af en interessekonflikt sikrer forsikringsselskaberne eller den enhed, der forvalter deres aktiv-

portefølje, at investeringen foretages på en måde, der tjener forsikringstagernes og de begunstigedes

interesser bedst.

Uden at dette berører stk. 2, finder andet, tredje og fjerde afsnit i dette stykke anvendelse i

forbindelse med aktiver med relation til livsforsikringsaftaler, hvor investeringsrisikoen bæres af forsik-

ringstagerne.

Når ydelserne ifølge en forsikringsaftale er direkte knyttet til værdien af andele i et investeringsinstitut

som defineret i direktiv 85/611/EØF eller til værdien af aktiver, der indgår i en intern fond, der indehaves

af forsikringsselskaber, og som sædvanligvis er opdelt i andele, dækkes de forsikringsmæssige hensættel-

ser vedrørende disse ydelser så tæt som muligt af disse andele eller, hvor der ikke foreligger andele, af

disse aktiver.

Når ydelserne ifølge en forsikringsaftale er direkte knyttet til et aktieindeks eller en anden referenceværdi

end de i andet afsnit nævnte, dækkes de forsikringsmæssige hensættelser vedrørende disse ydelser så

tæt som muligt enten af de andele, som anses for at repræsentere referenceværdien, eller, hvor der ikke

foreligger andele, af aktiver med passende sikkerhed og omsættelighed, som så tæt som muligt svarer til

de aktiver, som den pågældende referenceværdi er baseret på.

Når de i andet og tredje afsnit nævnte ydelser omfatter en garanti for et investeringsafkast eller et andet

garanteret udbytte, er de aktiver, der medgår til dækning af de tilsvarende supplerende forsikringsmæssige

hensættelser, omfattet af bestemmelserne i stk. 4.

4. Uden at dette berører stk. 2, finder andet til femte afsnit i dette stykke anvendelse i forbindelse med

andre aktiver end dem, der er omfattet af stk. 3.

Brug af derivater er mulig i det omfang, de bidrager til at mindske investeringsrisiciene eller bidrager til

en mere effektiv forvaltning af porteføljen.

Investeringer og aktiver, der ikke omsættes på et reguleret finansielt marked, holdes på et forsigtigt

niveau.

Aktiverne diversificeres således, at der undgås dels en uforholdsmæssig afhængighed af et bestemt aktiv,

en bestemt udsteder, en bestemt koncern eller et bestemt geografisk område, dels en uforholdsmæssig

akkumulering af risici i porteføljen som helhed.

Investeringer i aktiver, der er udstedt af den samme udsteder eller af udstedere, der tilhører den samme

koncern, må ikke udsætte forsikringsselskabet for en uforholdsmæssig risikokoncentration.

Artikel 133

Investeringsfrihed

1. Medlemsstaterne kræver ikke, at forsikrings- og genforsikringsselskaber skal investere i bestemte

kategorier af aktiver.

2. Medlemsstaterne stiller ikke krav om forudgående godkendelse eller systematisk anmeldelse af inve-

steringsbeslutninger truffet af et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller dets investeringsforvalter.

Denne artikel berører ikke medlemsstaternes krav med hensyn til begrænsning af de former for

aktiver og referenceværdier, hvortil der kan være knyttet forsikringsfordele. Enhver bestemmelse af denne

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

326

art kan kun finde anvendelse, hvis investeringsrisikoen bæres af en forsikringstager, som er en fysisk

person, og den må ikke være mere restriktiv end bestemmelserne i direktiv 85/611/EØF.

Artikel 134

Lokalisering af aktiver og forbud mod pantsætning af aktiver

1. Med hensyn til forsikringsrisici, der består i Fællesskabet, kræver medlemsstaterne ikke, at de akti-

ver, der medgår til dækning af forsikringsmæssige hensættelser med relation til disse risici, er lokaliseret i

Fællesskabet eller i en bestemt medlemsstat.

Derudover, med hensyn til fordringer i henhold til genforsikringsaftaler mod selskaber, der har opnået

tilladelse i henhold til dette direktiv, eller som har hovedsæde i et tredjeland, hvis solvensregler betragtes

som ækvivalente i overensstemmelse med artikel 172, stiller medlemsstaterne ikke krav om, at de aktiver,

der medgår til dækning af disse fordringer, skal være lokaliseret i Fællesskabet.

Medlemsstaterne må ikke, med henblik på oprettelse af forsikringsmæssige hensættelser, bevare

eller indføre en ordning med bruttohensættelser, som indebærer, at aktiver stilles som sikkerhed for

ikke optjente præmier og udestående erstatningshensættelser, når genforsikreren er et forsikrings- eller

genforsikringsselskab, der har opnået tilladelse i overensstemmelse med dette direktiv.

Artikel 135

Gennemførelsesforanstaltninger

1. For at sikre en ensartet anvendelse af dette direktiv kan Kommissionen vedtage gennemførelsesforan-

staltninger til præcisering af kvalitative krav på følgende områder:

a) identifikation, måling, overvågning, forvaltning og indberetning af risici i forbindelse med investe-

ringer i relation til artikel 132, stk. 2, første afsnit

b) identifikation, måling, overvågning, forvaltning og indberetning af risici i forbindelse med investe-

ringer i de derivater og aktiver, der er omhandlet i artikel 132, stk. 4, andet afsnit.

For at sikre konsekvens på tværs af sektorer og fjerne manglende afstemning af interesserne for

firmaer, der »ompakker« lån til omsættelige værdipapirer og andre finansielle instrumenter (originators),

og interesserne for forsikrings- og genforsikringsselskaber, som investerer i sådanne værdipapirer eller

instrumenter, vedtager Kommissionen gennemførelsesforanstaltninger, som fastsætter:

a) krav, som en »originator« skal opfylde for, at et forsikrings- eller genforsikringsselskab kan få lov

til at investere i sådanne værdipapirer eller instrumenter udstedt efter 1. januar 2011, herunder krav

som sikrer, at denne »originator« bevarer en økonomisk interesse på mindst 5 % netto

b) kvalitative krav, som skal opfyldes af forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som investerer i

sådanne værdipapirer eller instrumenter.

3. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved

at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 301, stk. 3.

KAPITEL VII

Forsikrings- og genforsikringsselskaber i vanskeligheder eller med uregelmæssige forhold

Artikel 136

Forsikrings- og genforsikringsselskabets identifikation og indberetning af forværringer af de finan-

sielle vilkår

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

327

Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører procedurer, der sætter dem i stand til at identificere en

forværring af de finansielle vilkår, og de indberetter omgående sådanne forværringer til tilsynsmyndighe-

derne.

Artikel 137

Manglende opfyldelse af kravet til forsikringsmæssige hensættelser

Hvis et forsikrings- eller genforsikringsselskab ikke efterkommer bestemmelserne i kapitel IV, afdeling 2,

kan tilsynsmyndighederne i selskabets hjemland forbyde den frie rådighed over aktiverne efter at have

underrettet værtslandenes tilsynsmyndigheder herom. Hjemlandets tilsynsmyndigheder angiver, hvilke

aktiver der skal være omfattet af disse foranstaltninger.

Artikel 138

Manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet

Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter omgående tilsynsmyndighederne, så snart de

konstaterer, at de ikke længere opfylder solvenskapitalkravet, eller at der er risiko for, at de i løbet af de

efterfølgende tre måneder ikke vil være i stand til at opfylde kravet.

2. Senest to måneder efter at have konstateret, at det ikke opfylder solvenskapitalkravet, forelægger det

pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab en realistisk genoprettelsesplan til godkendelse hos

tilsynsmyndighederne.

3. Tilsynsmyndighederne kræver, at det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab tager de

nødvendige tiltag til senest seks måneder efter konstateringen af den manglende opfyldelse af solvenska-

pitalkravet på ny at afsætte den nødvendige anerkendte egenkapital til dækning af solvenskapitalkravet

eller reducere risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder solvenskapitalkravet.

Tilsynsmyndighederne kan om nødvendigt forlænge denne frist med tre måneder.

4. I tilfælde af usædvanligt store fald på de finansielle markeder kan tilsynsmyndighederne forlænge

den i stk. 3, andet afsnit, omhandlede periode med en passende periode under hensyn til alle relevante

faktorer.

Det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab forelægger hver tredje måned tilsynsmyndighe-

den en situationsrapport med en redegørelse for de hidtidige foranstaltninger og fremskridt i retning af

en genskabelse af den nødvendige anerkendte egenkapital til dækning af solvenskapitalkravet eller en

reduktion af risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder solvenskapitalkravet.

Den i første afsnit omhandlede forlængelse annulleres, hvis situationsrapporten viser, at der ikke er sket

betydelige fremskridt i retning af en genskabelse af den nødvendige anerkendte egenkapital til dækning af

solvenskapitalkravet eller en reduktion af risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder solvenskapital-

kravet, mellem datoen for konstateringen af den manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet og datoen

for forelæggelsen af situationsrapporten.

5. Tilsynsmyndighederne kan undtagelsesvis, hvis de er af den opfattelse, at det pågældende selskabs

finansielle situation vil forværres yderligere, desuden begrænse eller forbyde den frie rådighed over

selskabets aktiver. Tilsynsmyndighederne underretter i så fald tilsynsmyndighederne i værtslandene om

alle trufne foranstaltninger. Disse myndigheder træffer efter anmodning fra tilsynsmyndighederne i hjem-

landet de samme foranstaltninger. Hjemlandets tilsynsmyndigheder angiver, hvilke aktiver der skal være

omfattet af disse foranstaltninger.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

328

Artikel 139

Manglende opfyldelse af minimumskapitalkravet

1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter tilsynsmyndighederne, så snart de konstaterer, at

de ikke længere opfylder minimumskapitalkravet, eller at der er risiko for, at de i løbet af de efterfølgende

tre måneder ikke vil være i stand til at opfylde kravet.

2. Senest en måned efter at have konstateret, at det ikke opfylder minimumskapitalkravet, forelægger

det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab, til godkendelse hos tilsynsmyndighederne, en

kortfristet realistisk finansieringsplan med henblik på, senest tre måneder efter konstateringen, at forøge

den anerkendte kernekapital til et niveau svarende til minimumskapitalkravet eller reducere risikoprofilen

for at sikre, at selskabet opfylder minimumskapitalkravet.

Hjemlandets tilsynsmyndigheder kan endvidere begrænse eller forbyde den frie rådighed over

forsikrings- eller genforsikringsselskabets aktiver. De underretter da tilsynsmyndighederne i værtslandene

herom. Disse myndigheder træffer efter anmodning fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet de samme

foranstaltninger. Hjemlandets tilsynsmyndigheder angiver, hvilke aktiver der skal være omfattet af disse

foranstaltninger.

Artikel 140

Forbud mod den frie rådighed over aktiver, der befinder sig på en medlemsstats område

Medlemsstaterne træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for, at de i de tilfælde, der er nævnt i arti-

kel 137-139 og artikel 144, stk. 2 på anmodning af forsikringsselskabets hjemland og i overensstemmelse

med deres nationale lovgivning kan forbyde den frie rådighed over de aktiver, der befinder sig på deres

område; hjemlandet angiver, hvilke aktiver der skal være omfattet af disse foranstaltninger.

Artikel 141

Tilsynsbeføjelser i tilfælde af en forværring af de finansielle vilkår

Fortsætter forværringen af selskabets solvens, kan tilsynsmyndighederne fortsætte med at træffe alle

nødvendige foranstaltninger til at beskytte forsikringstagernes interesser som led i forsikringsaftaler eller

sikre overholdelsen af forpligtelser, der følger af genforsikringsaftaler, jf. dog artikel 138 og 139.

Disse foranstaltninger skal stå i et rimeligt forhold til og følgelig afspejle graden og varigheden af

forværringen af det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskabs solvens.

Artikel 142

Genoprettelsesplan og finansieringsplan

1. Den i artikel 138, stk. 2, nævnte genoprettelsesplan og den i artikel 139, stk. 2, nævnte finansierings-

plan skal mindst indeholde oplysninger eller dokumentation vedrørende:

a) anslåede administrationsomkostninger, navnlig de løbende almindelige omkostninger og provisio-

ner

b) oplysninger om de forventede indtægter og udgifter i forbindelse med direkte forsikringsvirksom-

hed, overtagelse af genforsikring og afgivelse i genforsikring

c) en prognosticeret balance

d) skøn over de finansielle midler, der er bestemt til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser

og solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

329

den generelle genforsikringspolitik.

Hvis tilsynsmyndighederne i henhold til stk. 1 i denne artikel har krævet en genoprettelsesplan

som omhandlet i artikel 138, stk. 2, eller en finansieringsplan som omhandlet i artikel 139, stk. 2,

undlader de at udstede godkendelsescertifikat i henhold til artikel 39, så længe de er af den opfattelse, at

forsikringstagernes rettigheder eller genforsikringsselskabets aftalebestemte forpligtelser er i fare.

Artikel 143

Gennemførelsesforanstaltninger

Kommissionen vedtager gennemførelsesforanstaltninger for at præcisere, hvilke faktorer der skal tages

i betragtning med henblik på anvendelsen af artikel 138, stk. 4, herunder den længste passende periode

udtrykt i det samlede antal måneder, som skal være ens for alle forsikrings- og genforsikringsselskaber

som omhandlet i artikel 138, stk. 4, første afsnit.

Kommissionen kan, når det er nødvendigt at øge konvergensen, vedtage gennemførelsesforanstaltninger

for nærmere at præcisere indholdet af den i artikel 138, stk. 2, nævnte genoprettelsesplan, den i arti-

kel 139, stk. 2, nævnte finansieringsplan, og for så vidt angår artikel 141, idet der drages behørig omsorg

for at undgå procykliske virkninger.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at

supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 301, stk. 3.

Artikel 144

Tilbagekaldelse af tilladelse

1. Tilsynsmyndighederne i hjemlandet kan tilbagekalde en tilladelse, der er meddelt et forsikrings- eller

genforsikringsselskab, hvis selskabet:

a) ikke gør brug af tilladelsen inden for en frist på 12 måneder, udtrykkeligt giver afkald herpå

eller ikke har udøvet sin virksomhed i en periode på over seks måneder, medmindre der i den

pågældende medlemsstat findes bestemmelser om, at tilladelsen i sådanne tilfælde uden videre

bortfalder

b) ikke længere opfylder betingelserne for at opnå tilladelse

c) groft tilsidesætter de forpligtelser, der påhviler det i medfør af de bestemmelser, som gælder for

det.

Tilsynsmyndighederne i hjemlandet tilbagekalder en tilladelse, der er meddelt et forsikrings- eller genfor-

sikringsselskab, i tilfælde af, at selskabet ikke opfylder minimumskapitalkravet, og tilsynsmyndighederne

finder, at den forelagte finansieringsplan tydeligvis er utilstrækkelig, eller det pågældende selskab ikke

efterlever den godkendte plan inden for en frist på tre måneder regnet fra det tidspunkt, hvor det blev

konstateret, at minimumskapitalkravet ikke var opfyldt.

2. I tilfælde af tilbagekaldelse eller bortfald af tilladelsen underretter tilsynsmyndighederne i hjemlandet

tilsynsmyndighederne i de øvrige medlemsstater herom, og disse myndigheder træffer alle nødvendige

foranstaltninger for at forhindre forsikrings- eller genforsikringsselskabet i at påbegynde nye forretninger

på deres område.

Tilsynsmyndighederne i hjemlandet træffer sammen med sidstnævnte myndigheder alle egnede foranstalt-

ninger til beskyttelse af de sikredes interesser og begrænser navnlig den frie rådighed over forsikringssel-

skabets aktiver i medfør af artikel 140.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

330

Enhver beslutning om tilbagekaldelse af en tilladelse skal indeholde en udførlig begrundelse og

meddeles det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab.

KAPITEL VIII

Fri etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser

Afdeling 1

Forsikringsselskabers etableringsret

Artikel 145

Betingelser for etablering af filial

Medlemsstaterne sikrer, at et forsikringsselskab, der ønsker at etablere en filial på en anden

medlemsstats område, meddeler hjemlandets tilsynsmyndigheder dette.

Et selskabs permanente tilstedeværelse på en medlemsstats område sidestilles med en filial, også selv

om denne tilstedeværelse ikke har form af en filial, men blot af et kontor, der ledes af selskabets eget

personale, eller af en uafhængig person, som har en fast bemyndigelse til at handle på selskabets vegne i

lighed med et agentur.

Medlemsstaterne kræver, at et forsikringsselskab, som ønsker at etablere en filial i en anden

medlemsstat, indgiver følgende oplysninger sammen med den i stk. 1 nævnte meddelelse:

a) i hvilken medlemsstat, det har til hensigt at etablere en filial

b) en driftsplan, hvori der mindst angives arten af den påtænkte virksomhed og filialens organisatori-

ske struktur

c) navnet på en person, som har tilstrækkelige beføjelser til at forpligte forsikringsselskabet over

for tredjepart samt til at repræsentere forsikringsselskabet eller, i Lloyd�½s tilfælde, de pågældende

forsikringsgivere og til at repræsentere selskabet eller forsikringsgiverne over for filialmedlems-

statens myndigheder og domstole (»generalbefuldmægtiget«)

d) en adresse i værtslandet, hvorfra der kan indhentes, eller hvortil der kan sendes dokumenter,

herunder alle meddelelser til den generalbefuldmægtigede.

Med hensyn til Lloyd�½s skal dette, i tilfælde af eventuelle tvister i værtslandet, der hidrører fra indgåede

forpligtelser, ikke medføre større vanskeligheder for de sikrede, end hvis tvisterne vedrørte selskaber af

sædvanlig type.

3. Hvis et skadesforsikringsselskab agter at lade sin filial dække risiciene i forsikringsklasse 10 i del A

i bilag I, bortset fra fragtførernes ansvar, skal det fremlægge en erklæring om, at det er blevet medlem af

det nationale bureau og den nationale garantifond i værtslandet.

I tilfælde af ændring af et forhold, der er givet meddelelse om efter stk. 2, litra b), c) eller d),

underretter forsikringsselskabet skriftligt tilsynsmyndighederne i hjemlandet og i den medlemsstat, hvor

den pågældende filial er beliggende om den pågældende ændring senest en måned før gennemførelsen

af ændringen, således at tilsynsmyndighederne i hjemlandet og i den medlemsstat, hvor filialen er

beliggende, kan overholde deres respektive forpligtelser i henhold til artikel 146.

Artikel 146

Meddelelse af oplysninger

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

331

Medmindre tilsynsmyndighederne i hjemlandet henset til den påtænkte etablering har grund til

at nære mistillid til forsikringsselskabets ledelsessystem eller finansielle situation eller den generalbefuld-

mægtigedes egnethed og hæderlighed i overensstemmelse med artikel 42, skal de senest tre måneder efter

modtagelsen af alle de i artikel 145, stk. 2, nævnte oplysninger videresende disse til tilsynsmyndighederne

i værtslandet og underretter det berørte forsikringsselskab herom.

Hjemlandets tilsynsmyndigheder attesterer ligeledes, at forsikringsselskabet opfylder solvenskapitalkravet

og minimumskapitalkravet beregnet i overensstemmelse med artikel 100 og 129.

2. Nægter tilsynsmyndighederne i hjemlandet at videresende de i artikel 145, stk. 2, nævnte oplysninger

til tilsynsmyndighederne i værtslandet, skal dette afslag begrundes over for det berørte forsikringsselskab

inden tre måneder efter modtagelsen af samtlige omhandlede oplysninger.

Et sådant afslag eller manglende svar skal kunne indbringes for domstolene i hjemlandet.

3. Inden forsikringsselskabets filial påbegynder sin virksomhed, har tilsynsmyndighederne i værtslandet

en frist på to måneder fra modtagelsen af de i stk. 1 nævnte oplysninger til i givet fald at meddele hjem-

landets tilsynsmyndigheder de vilkår, som begrundet i almene hensyn skal gælde for udøvelse af denne

virksomhed i værtslandet. Hjemlandets tilsynsmyndigheder meddeler det pågældende forsikringsselskab

disse oplysninger.

Forsikringsselskabet kan etablere filialen og påbegynde sin virksomhed fra den dato, hvor tilsynsmyndig-

heden i hjemlandet har modtaget en sådan meddelelse, eller, hvis der ikke modtages nogen meddelelse, så

snart den i første afsnit nævnte frist er udløbet.

Afdeling 2

Fri udveksling af tjenesteydelser: forsikringsselskaber

Underafdeling 1

Generelle bestemmelser

Artikel 147

Forudgående meddelelse til hjemlandet

Ethvert forsikringsselskab, der for første gang i en eller flere medlemsstater agter at udøve sin virksom-

hed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, skal forinden give tilsynsmyndighederne i

hjemlandet meddelelse herom med angivelse af arten af de risici eller forpligtelser, det har til hensigt at

dække.

Artikel 148

Meddelelse fra hjemlandet

1. Tilsynsmyndighederne i hjemlandet meddeler inden for en frist på en måned efter den i artikel 147

nævnte meddelelse den eller de medlemsstater, på hvis område et forsikringsselskab agter at udøve sin

virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, følgende:

a) et certifikat, hvori det godtgøres, at forsikringsselskabet opfylder solvenskapitalkravet og mini-

mumskapitalkravet beregnet i overensstemmelse med artikel 100 og 129

b) de forsikringsklasser, inden for hvilke forsikringsselskabet har ret til at virke

c) arten af de risici eller forpligtelser, som forsikringsselskabet har til hensigt at dække i værtslandet.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

332

Samtidig underretter hjemlandets tilsynsmyndigheder det berørte forsikringsselskab om denne meddelel-

se.

Medlemsstater, på hvis område et skadesforsikringsselskab agter at præstere tjenesteydelser og i

forbindelse hermed dække risiciene i forsikringsklasse 10 i del A i bilag I bortset fra fragtførerens ansvar,

kan kræve, at selskabet:

a) meddeler navn og adresse på den i artikel 18, stk. 1, litra h), nævnte repræsentant

b) fremlægger en erklæring om, at det er blevet medlem af det nationale bureau og den nationale

garantifond i værtslandet.

3. Hvis tilsynsmyndighederne i hjemlandet ikke fremsender de i stk. 1 nævnte oplysninger inden for den

deri fastsatte frist, skal de inden for samme frist underrette forsikringsselskabet om årsagerne hertil.

Et sådant afslag eller manglende svar skal gøres til genstand for domstolsprøvelse i hjemlandet.

4. Forsikringsselskabet kan påbegynde sin virksomhed på den dato, hvor det er blevet underrettet om

den i stk. 1, første afsnit, omhandlede meddelelse.

Artikel 149

Ændring i risiciene eller forpligtelserne

Enhver ændring, som forsikringsselskabet agter at foretage i de i artikel 145 omhandlede oplysninger,

underkastes fremgangsmåden i artikel 147 og 148.

Underafdeling 2

Ansvarsforsikring for motorkøretøjer

Artikel 150

Lovpligtig ansvarsforsikring for motorkøretøjer

Når et skadesforsikringsselskab gennem et etableret forretningssted beliggende i en medlemsstat

dækker en risiko, som henhører under forsikringsklasse 10 i del A i bilag I, bortset fra fragtførerens

ansvar, og som består i en anden medlemsstat, pålægger værtslandet selskabet at blive medlem af

forsikringsbureauet og garantifonden i den pågældende medlemsstat og at medvirke ved finansieringen

deraf.

2. Det i dette stk. 1 omhandlede finansielle bidrag ydes kun i relation til risici, bortset fra fragtførerens

ansvar, under forsikringsklasse 10 i del A i bilag I, der dækkes gennem levering af tjenesteydelser. Bidra-

get beregnes på samme grundlag som for skadesforsikringsselskaber, der dækker sådanne risici fra et

etableret forretningssted i den pågældende medlemsstat.

Beregningen foretages med udgangspunkt i forsikringsselskabets præmieindtægter inden for denne forsik-

ringsklasse i værtslandet eller det antal risici inden for denne forsikringsklasse, der dækkes i nævnte

medlemsstat.

3. Værtslandet kan stille krav om, at et forsikringsselskab, der tilbyder tjenesteydelser, skal overholde

den pågældende medlemsstats bestemmelser om dækning af forøgede risici, i det omfang de finder

anvendelse på skadesforsikringsselskaber, der er etableret i denne medlemsstat.

Artikel 151

Ligebehandling af personer, der gør krav gældende

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

333

Værtslandet pålægger skadesforsikringsselskabet at sikre, at personer, der gør krav gældende som følge

af begivenheder på dens område, ikke stilles ringere, fordi virksomheden dækker en risiko, bortset fra

fragtførerens ansvar, under forsikringsklasse 10 i del A i bilag I i henhold til reglerne om fri udveksling af

tjenesteydelser og ikke ud fra et etableret forretningssted i den pågældende medlemsstat.

Artikel 152

Repræsentant

Med henblik på artikel 151 pålægger værtslandet skadesforsikringsselskabet at udpege en repræ-

sentant, der er bosat eller etableret på dens område, som skal indsamle alle nødvendige oplysninger i

forbindelse med krav, og som skal have tilstrækkelige beføjelser til at repræsentere virksomheden over for

skadelidte personer, der kunne gøre krav gældende, herunder med hensyn til betaling af sådanne krav, og

til at repræsentere den eller, om nødvendigt, lade den repræsentere over for den pågældende medlemsstats

domstole og myndigheder i forbindelse med disse krav.

Ligeledes kan det pålægges denne repræsentant at repræsentere virksomheden over for tilsynsmyndighe-

derne i værtslandet ved kontrollen af, om der foreligger en forsikringsaftale, der dækker ansvarsforsikring

for motorkøretøjer, samt om gyldigheden af denne aftale.

2. Værtslandet må ikke pålægge repræsentanten at udføre andre aktiviteter for det skadesforsikringssel-

skab, der har udpeget ham, end dem, der er fastsat i stk. 1.

Udpegelsen af en repræsentant betragtes ikke i sig selv som oprettelse af en filial i henhold til

artikel 145.

Har forsikringsselskabet ikke udpeget en repræsentant, kan medlemsstaterne godkende, at den

skadebehandlingsrepræsentant, der er udpeget i henhold til artikel 4 i direktiv 2000/26/EF, varetager

hvervet som den i stk. 1 i denne artikel nævnte repræsentant.

Afdeling 3

Beføjelser tillagt værtslandets tilsynsmyndigheder

Underafdeling 1

Forsikring

Artikel 153

Sprog

Tilsynsmyndighederne i værtslandet kan kræve, at de oplysninger, som de har lov til at anmode om

vedrørende den virksomhed, der udøves af forsikringsselskaber, som opererer på deres område, gives på

den pågældende medlemsstats officielle sprog.

Artikel 154

Forudgående anmeldelse og forudgående godkendelse

Værtslandet må ikke fastsætte bestemmelser om, at der kræves forudgående godkendelse eller

løbende anmeldelse af de almindelige og specielle betingelser i forsikringsaftaler, af tariffer eller, i forbin-

delse med livsforsikring, af det tekniske grundlag for beregningen af bl.a. tariffer og forsikringsmæssige

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

334

hensættelser og af de formularer og andre dokumenter, som et forsikringsselskab agter at anvende over

for forsikringstagerne.

Med henblik på at kontrollere, at deres nationale bestemmelser om forsikringsaftaler overholdes,

kan værtslandet alene kræve, at ethvert forsikringsselskab, der ønsker at udøve forsikringsvirksomhed på

dets område, på opfordring skal kunne forelægge de betingelser og andre dokumenter, som det agter at

anvende, uden at dette dog må gøres til en forhåndsbetingelse for, at forsikringsselskabet kan udøve sin

virksomhed.

3. Værtslandet må hverken opretholde eller indføre krav om forudgående anmeldelse eller godkendelse

af tarifforhøjelser, medmindre krav herom alene er et led i en almindelig priskontrolordning.

Artikel 155

Forsikringsselskaber, der ikke efterkommer retsregler

1. Konstaterer tilsynsmyndighederne i et værtsland, at et forsikringsselskab, der på denne medlemsstats

område har en filial eller udøver virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser,

ikke efterkommer de retsregler i nævnte medlemsstat, der gælder for det, stiller de krav om, at det

pågældende forsikringsselskab bringer et sådant ulovligt forhold til ophør.

2. Foretager det pågældende forsikringsselskab sig ikke det nødvendige, giver tilsynsmyndighederne i

den pågældende medlemsstat tilsynsmyndighederne i hjemlandet meddelelse herom.

Hjemlandets tilsynsmyndigheder træffer snarest muligt alle nødvendige foranstaltninger med henblik på,

at det pågældende forsikringsselskab bringer de ulovlige forhold til ophør.

Hjemlandets tilsynsmyndigheder underretter værtslandets tilsynsmyndigheder om de trufne foranstaltnin-

ger.

Hvis forsikringsselskabet trods de foranstaltninger, der er truffet af hjemlandet, eller fordi disse

foranstaltninger viser sig at være utilstrækkelige eller ikke er gennemført i det pågældende land, fortsat

overtræder de retsregler, der gælder i værtslandet, kan værtslandets tilsynsmyndigheder, efter at have

givet hjemlandets tilsynsmyndigheder meddelelse herom, træffe egnede foranstaltninger for at forhindre

eller standse yderligere overtrædelser og, såfremt det er strengt nødvendigt, forbyde selskabet at indgå

nye forsikringsaftaler på værtslandets område.

Medlemsstaterne sikrer, at det på deres område er muligt at forkynde de retsdokumenter, der er nødvendi-

ge for sådanne foranstaltninger, for forsikringsselskaberne.

4. Stk. 1, 2 og 3 berører ikke medlemsstaternes ret til i nødstilfælde at træffe egnede foranstaltninger

for at forhindre lovovertrædelser på deres område. Denne ret indebærer også mulighed for at forhindre

forsikringsselskaber i at fortsætte med at indgå nye forsikringsaftaler på deres område.

5. Stk. 1, 2 og 3 berører ikke medlemsstaternes ret til at pålægge sanktioner ved overtrædelser på deres

område.

6. Hvis det forsikringsselskab, der har gjort sig skyldig i overtrædelsen, har et etableret forretningssted

eller besidder ejendom i den pågældende medlemsstat, kan denne medlemsstats tilsynsmyndigheder

i overensstemmelse med den nationale lovgivning iværksætte de for sådanne overtrædelser fastsatte

nationale administrative sanktioner over for dette forretningssted eller denne ejendom.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

335

7. Enhver foranstaltning, der træffes i henhold til stk. 2-6, og som omfatter begrænsninger i udøvelsen

af forsikringsvirksomhed, skal behørigt begrundes og meddeles det pågældende forsikringsselskab.

8. Forsikringsselskaber forelægger på opfordring tilsynsmyndighederne i værtslandet alle de dokumen-

ter, der forlanges af dem med henblik på gennemførelsen af stk. 1-7, for så vidt som forsikringsselskaber,

der har hovedsæde i denne medlemsstat, også er forpligtet dertil.

9. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om antallet og arten af sager, der har ført til afslag i

henhold til artikel 146 og 148, eller hvor der er truffet foranstaltninger i henhold til stk. 4 i denne artikel.

På basis af disse oplysninger underretter Kommissionen hvert andet år Det Europæiske Udvalg for

Forsikring og Arbejdsmarkedsrelaterede Pensioner herom.

Artikel 156

Reklame

Forsikringsselskaber med hovedsæde i en medlemsstat kan ved anvendelse af ethvert foreliggende kom-

munikationsmiddel reklamere for deres ydelser i værtslandet, så længe de ikke tilsidesætter de regler om

sådanne reklamers form og indhold, der er begrundet i almene hensyn.

Artikel 157

Skatter på præmier

Uden at det foregriber en senere harmonisering, er alle forsikringsaftaler udelukkende pålagt de

indirekte skatter og skattelignende afgifter, hvormed forsikringspræmierne er belastet i den medlemsstat,

hvor risikoen består eller i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består.

Ved anvendelsen af første afsnit betragtes indbo i en ejendom, der er beliggende på en medlemsstats

område, med undtagelse af varer i erhvervsmæssig transit, som en risiko, der består i denne medlemsstat,

selv om ejendommen og dens indbo ikke er dækket af samme forsikringsaftale.

I Spanien pålægges forsikringsaftaler også de ekstragebyrer, der ved lov er fastsat til fordel for det

spanske »Consorcio de Compensación de Seguros« til udførelse af dets opgaver i forbindelse med

godtgørelse af tab på grund af usædvanlige begivenheder i denne medlemsstat.

2. Den lovgivning, der finder anvendelse på aftalen efter artikel 178 i dette direktiv og efter forordning

(EF) nr. 593/2008, har ingen indflydelse på den gældende skattemæssige ordning.

3. Hver medlemsstat anvender på de forsikringsselskaber, som dækker risici eller indgår forpligtelser på

dens område, de nationale bestemmelser vedrørende de foranstaltninger, der skal sikre opkrævning af de

indirekte skatter og skattelignende afgifter i henhold til stk. 1.

Underafdeling 2

Genforsikring

Artikel 158

Genforsikringsselskaber, der ikke efterkommer retsregler

Konstaterer tilsynsmyndighederne i en medlemsstat, at et genforsikringsselskab, der på denne

medlemsstats område har en filial eller udøver virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af

tjenesteydelser, ikke efterkommer de retsregler i nævnte medlemsstat, der gælder for det, kræver de, at det

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

336

pågældende genforsikringsselskab bringer disse uregelmæssige forhold til ophør. Samtidig forelægger de

disse forhold for tilsynsmyndighederne i hjemlandet.

2. Hvis genforsikringsselskabet trods de foranstaltninger, der er truffet af hjemlandet, fortsat overtræder

de retsregler, der gælder for det i værtslandet, eller fordi disse retsregler viser sig at være utilstrækkelige,

kan værtslandets tilsynsmyndigheder, efter at have givet hjemlandets tilsynsmyndigheder meddelelse

herom, træffe egnede foranstaltninger for at forhindre eller sanktionere yderligere overtrædelser og,

såfremt det er strengt nødvendigt, forbyde selskabet at indgå nye genforsikringsaftaler på værtslandets

område.

Medlemsstaterne sikrer, at det på deres område er muligt at forkynde de retsdokumenter, der er nødvendi-

ge for sådanne foranstaltninger, for genforsikringsselskaberne.

3. Enhver foranstaltning, der træffes i henhold til stk. 1 og 2, og som omfatter sanktioner eller begræns-

ninger i udøvelsen af genforsikringsvirksomhed, skal behørigt begrundes og meddeles det pågældende

genforsikringsselskab.

Afdeling 4

Statistiske oplysninger

Artikel 159

Statistiske oplysninger om grænseoverskridende virksomhed

Forsikringsselskaber meddeler særskilt for henholdsvis forsikringsvirksomhed, der udøves i henhold

til reglerne om fri etableringsret, og forsikringsvirksomhed, der udøves i henhold til reglerne om fri

udveksling af tjenesteydelser, den kompetente tilsynsmyndighed i hjemlandet beløbet for præmier, skade-

sudgifter og provisioner, uden fradrag af genforsikringsandelen, således:

a) for skadesforsikring: for hver gruppe af forsikringsklasser som anført i bilag V

b) for livsforsikring: for hver af forsikringsklasserne I til IX som anført i bilag II.

For så vidt angår forsikringsklasse 10 i del A i bilag I, bortset fra fragtførerens ansvar, underretter det på-

gældende selskab også tilsynsmyndighederne om skadesfrekvensen og de gennemsnitlige skadesudgifter.

Hjemlandets tilsynsmyndigheder videregiver inden for en rimelig frist og i samlet form de i stk. 1 og 2

nævnte oplysninger til tilsynsmyndighederne i de berørte medlemsstater efter anmodning fra disse.

Afdeling 5

Behandling af aftaler indgået af filialer i forbindelse med likvidation

Artikel 160

Likvidation af forsikringsselskaber

Træder et forsikringsselskab i likvidation, skal forpligtelserne i forbindelse med aftaler, der er indgået

gennem en filial eller i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, opfyldes på samme

måde som forpligtelserne i forbindelse med dette selskabs andre forsikringsaftaler, uanset de sikredes

eller begunstigedes nationalitet.

Artikel 161

Likvidation af genforsikringsselskaber

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

337

Træder et genforsikringsselskab i likvidation, skal forpligtelserne i forbindelse med aftaler, der er indgået

gennem en filial eller i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, opfyldes på samme måde

som forpligtelserne i forbindelse med dette selskabs andre genforsikringsaftaler.

Afdeling 5

Behandling af aftaler indgået af filialer i forbindelse med likvidation

Artikel 160

Likvidation af forsikringsselskaber

Træder et forsikringsselskab i likvidation, skal forpligtelserne i forbindelse med aftaler, der er indgået

gennem en filial eller i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, opfyldes på samme

måde som forpligtelserne i forbindelse med dette selskabs andre forsikringsaftaler, uanset de sikredes

eller begunstigedes nationalitet.

Artikel 161

Likvidation af genforsikringsselskaber

Træder et genforsikringsselskab i likvidation, skal forpligtelserne i forbindelse med aftaler, der er indgået

gennem en filial eller i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, opfyldes på samme måde

som forpligtelserne i forbindelse med dette selskabs andre genforsikringsaftaler.

KAPITEL IX

Filialer, der er etableret inden for fællesskabet, og som hører under forsikrings- eller genforsik-

ringsselskaber med hovedsæde uden for fællesskabet

Afdeling 1

Adgang til udøvelse af virksomhed

Artikel 162

Principper for at opnå tilladelse og betingelser

1. Medlemsstaterne gør adgangen til den i artikel 2, stk. 1, første afsnit, omhandlede form for virksom-

hed på deres område betinget af en tilladelse for alle selskaber med hovedsæde uden for Fællesskabet.

2. Medlemsstaten kan give denne tilladelse, såfremt selskabet mindst opfylder følgende betingelser:

a) det er beføjet til at udøve forsikringsvirksomhed i medfør af den nationale lovgivning, det er

undergivet

b) det opretter en filial på den medlemsstats område, hvor tilladelse søges

c) det forpligter sig til på filialens hjemsted at føre særskilt regnskab for den virksomhed, der udøves

der, samt opbevare alle forretningsdokumenter sammesteds

d) det udpeger en generalagent, som skal godkendes af tilsynsmyndighederne

e) det råder i den medlemsstat, hvor det søger om tilladelse, over aktiver af en størrelse, der mindst

er lig med halvdelen af det i artikel 129, stk. 1, litra d), foreskrevne absolutte minimum for

minimumskapitalkravet og deponerer en fjerdedel af dette absolutte minimum som sikkerhed

f) det forpligter sig til at overholde solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet i overensstem-

melse med artikel 100 og 128

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

338

g) det oplyser navn og adresse på den skadebehandlingsrepræsentant, som er udpeget i enhver anden

medlemsstat end den, hvor tilladelsen søges, hvis de dækkede risici henhører under forsikrings-

klasse 10 i del A i bilag I, bortset fra fragtførerens ansvar

h) det fremlægger en driftsplan i henhold til artikel 163

i) det overholder de ledelseskrav, der er fastsat i kapitel IV, afdeling 2.

3. Med henblik på dette kapitel forstås ved »filial« en permanent tilstedeværelse på en medlemsstats

område af et selskab som omhandlet i stk. 1, der opnår tilladelse i denne medlemsstat og udøver

forsikringsvirksomhed.

Artikel 163

Driftsplan for filialen

Den i artikel 162, stk. 2, litra h), nævnte driftsplan for filialen skal indeholde følgende:

oplysninger om arten af de risici eller forpligtelser, som selskabet har til hensigt at påtage sig

oplysninger om grundprincipperne for genforsikring

skøn over det fremtidige solvenskapitalkrav, jf. kapitel VI, afdeling 4, på basis af den forventede

balance samt oplysninger om den metode, der anvendes til beregning af disse skøn

skøn over det fremtidige minimumskapitalkrav, jf. kapitel VI, afdeling 5, på basis af den forvente-

de balance samt oplysninger om den metode, der anvendes til beregning af disse skøn

oversigt over selskabets anerkendte egenkapital og kernekapital til dækning af solvenskapitalkra-

vet og minimumskapitalkravet som omhandlet i kapitel VI, afdeling 4 og 5

anslåede omkostninger ved opbygningen af administrationen og akvisitionsnettet, de dertil bestem-

te finansielle midler og, hvis de risici, der skal dækkes, henhører under forsikringsklasse 18 i del A

i bilag I, de midler, der står til rådighed til levering af assistancen

oplysninger om strukturen i ledelsessystemet.

2. Ud over kravene i stk. 1 skal driftsplanen for de første tre regnskabsår indeholde følgende:

a) en prognosticeret balance

b) skøn over de finansielle midler, der er bestemt til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser,

minimumskapitalkravet og solvenskapitalkravet

c) for skadesforsikringsvirksomhed:

i) de anslåede administrationsomkostninger bortset fra omkostninger i forbindelse med administra-

tionens opbygning, navnlig de løbende almindelige omkostninger og provisioner

ii) de anslåede præmier eller bidrag og skadesudgifter

d) for livsforsikringsvirksomhed skal driftsplanen indeholde en oversigt, der giver detaljerede oplys-

ninger om de forventede indtægter og udgifter i forbindelse med direkte forsikringsvirksomhed,

overtagelse af genforsikring og afgivelse i genforsikring.

Medlemsstaterne kan, for så vidt angår livsforsikringer, kræve, at forsikringsselskaber foretager

løbende anmeldelse af det tekniske grundlag for beregningen af tariffer og forsikringsmæssige hensættel-

ser, uden at dette dog må gøres til en forhåndsbetingelse for, at et livsforsikringsselskab kan udøve sin

virksomhed.

Artikel 164

Overdragelse af portefølje

Medlemsstaterne tillader på de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser, at filialer, der er

etableret på deres område og omhandlet i dette kapitel, overdrager hele eller en del af deres forsikrings-

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

339

portefølje til et overtagende selskab, der er etableret i samme medlemsstat, hvis tilsynsmyndighederne i

denne medlemsstat eller i givet fald i den i artikel 167 omhandlede medlemsstat bekræfter, at det overta-

gende selskab, overdragelsen taget i betragtning, har den fornødne anerkendte egenkapital til dækning af

det i artikel 100, stk. 1, omhandlede solvenskapitalkrav.

Medlemsstaterne tillader på de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser, at filialer, der er

etableret på deres område og omhandlet i dette kapitel, overdrager hele eller en del af deres forsikrings-

portefølje til et forsikringsselskab med hovedsæde i en anden medlemsstat, hvis tilsynsmyndighederne

i denne medlemsstat bekræfter, at det overtagende selskab, overdragelsen taget i betragtning, har den

fornødne anerkendte egenkapital til dækning af det i artikel 100, stk. 1, omhandlede solvenskapitalkrav.

Såfremt en medlemsstat på de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser tillader, at filialer,

der er etableret på dens områder og omhandlet i dette kapitel, overdrager hele eller en del af deres

forsikringsportefølje til et agentur eller en filial, som er omhandlet i dette kapitel og etableret på en anden

medlemsstats område, skal den sikre sig, at tilsynsmyndighederne i det overtagende selskabs hjemland

eller i givet fald i den i artikel 167 omhandlede medlemsstat bekræfter at:

a) det overtagende selskab, overdragelsen taget i betragtning, har den fornødne anerkendte egenkapi-

tal til dækning af solvenskapitalkravet

b) en sådan overdragelse er mulig efter loven i det overtagende selskabs hjemland, og

c) sidstnævnte er indforstået med overdragelsen.

Den medlemsstat, hvor den overdragende filial er beliggende, giver i de i stk. 1, 2 og 3 nævnte

tilfælde tilladelse til overdragelsen efter at have modtaget godkendelse fra tilsynsmyndighederne i den

medlemsstat, hvor risikoen eller forpligtelsen består, såfremt denne ikke er den medlemsstat, hvor den

overdragende filial er beliggende.

5. Tilsynsmyndighederne i de hørte medlemsstater meddeler tilsynsmyndighederne i det overdragende

filials hjemland deres udtalelse eller deres samtykke senest tre måneder efter anmodningens modtagel-

se. Har de hørte myndigheder ikke svaret ved udløbet af denne frist, betragtes dette som en positiv

udtalelse eller et stiltiende samtykke.

En overdragelse, der tillades i henhold til stk. 1-5, skal i den medlemsstat, hvor risikoen eller

forpligtelsen består, offentliggøres som foreskrevet i den nationale lovgivning.

Overdragelsen kan uden videre gøres gældende over for de berørte forsikringstagere, de forsikrede og

enhver anden person, som har rettigheder eller forpligtelser i kraft af de overdragne aftaler.

Artikel 165

Forsikringsmæssige hensættelser

Medlemsstaterne pålægger selskaberne at oprette tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser til dæk-

ning af de på deres område indgåede forsikrings- og genforsikringsforpligtelser beregnet i overensstem-

melse med kapitel VI, afdeling 2. Medlemsstaterne pålægger selskaberne at værdiansætte aktiver og

passiver i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 1, og beregne egenkapitalen i overensstemmelse

med kapitel VI, afdeling 3.

Artikel 166

Solvenskapitalkrav og minimumskapitalkrav

1. Hver medlemsstat pålægger de filialer, der er oprettet på dens område, at råde over en anerkendt

egenkapital, der er sammensat som beskrevet i artikel 98, stk. 3.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

340

Solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet beregnes i overensstemmelse med bestemmelserne i

kapitel VI, afdeling 4 og 5.

Ved beregning af solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet, både i forbindelse med skadesforsik-

ring of i forbindelse med livsforsikring skal imidlertid kun filialens forretninger tages i betragtning.

Den anerkendte kernekapital, der kræves til dækning af minimumskapitalkravet og det absolutte

minimum for minimumskapitalkravet sammensættes i overensstemmelse med artikel 98, stk. 4.

3. Den anerkendte kernekapital må ikke være mindre end halvdelen af det i artikel 129, stk. 1, litra d),

fastsatte absolutte minimum.

Den sikkerhed, der stilles i overensstemmelse med artikel 162, stk. 2, litra e), medregnes i den anerkendte

kernekapital til dækning af minimumskapitalkravet.

4. De aktiver, der dækker solvenskapitalkravet, skal op til et beløb på størrelse med minimumskapital-

kravet være lokaliseret i den medlemsstat, hvor virksomheden udøves og, for så vidt angår det resterende

beløb, inden for Fællesskabet.

Artikel 167

Fordele for selskaber med tilladelse i flere medlemsstater

Selskaber, der har anmodet om eller opnået tilladelse fra flere medlemsstater, kan anmode om

følgende fordele, som kun kan ydes samlet:

a) det i artikel 166 omhandlede solvenskapitalkrav beregnes på grundlag af den samlede virksomhed,

som de udøver inden for Fællesskabet

b) den i artikel 162, stk. 2, litra e), omhandlede sikkerhed stilles kun i én af disse stater

c) de aktiver, der dækker minimumskapitalkravet, kan i overensstemmelse med artikel 134 lokaliseres

i hvilken som helst af de medlemsstater, hvor de udøver deres virksomhed.

I de i første afsnit, litra a), nævnte tilfælde tages kun den virksomhed, som udøves af samtlige filialer, der

er etableret inden for Fællesskabet, i betragtning ved denne beregning.

2. Anmodning om opnåelse af de i stk. 1 nævnte fordele fremsættes over for tilsynsmyndighederne i

de pågældende medlemsstater. I anmodningen anføres den myndighed, der fremover skal efterprøve de i

Fællesskabet etablerede filialers solvens for så vidt angår deres samlede virksomhed. Selskabets valg af

myndighed skal begrundes.

Den sikkerhed, der er omhandlet i artikel 162, stk. 2, litra e), stilles i den pågældende medlemsstat.

De i stk. 1 nævnte fordele må kun ydes med samtykke fra tilsynsmyndighederne i samtlige de

medlemsstater, hvor anmodningen er fremsat.

Disse fordele får virkning fra det tidspunkt, på hvilket den valgte tilsynsmyndighed over for de øvrige

tilsynsmyndigheder har erklæret sig rede til at efterprøve de i Fællesskabet etablerede filialers solvens for

så vidt angår deres samlede virksomhed.

Den valgte tilsynsmyndighed modtager fra de øvrige medlemsstater de oplysninger, der er nødvendige for

at efterprøve den samlede solvens for filialer, der er etableret på deres område.

4. Tilladelsen til at anvende de i medfør af stk. 1, 2 og 3 ydede fordele tilbagekaldes af samtlige berørte

medlemsstater samtidig på foranledning af en eller flere af de berørte medlemsstater.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

341

Artikel 168

Beretning, tilsynsmæssigt og statistisk materiale og kriseramte selskaber

Med henblik på denne afdeling finder artikel 34 og artikel 139, stk. 3, samt artikel 140 og 141 anvendelse.

Ved anvendelsen af artikel 137-139 i tilfælde af en virksomhed, der har opnået de i artikel 167, stk. 1,

2 og 3, omhandlede fordele, ligestilles den tilsynsmyndighed, der har til opgave at efterprøve solvensen

i de filialer, der er etableret inden for Fællesskabet, for så vidt angår deres samlede virksomhed, med

tilsynsmyndigheden i den medlemsstat, på hvis område virksomheden har sit vedtægtsmæssige hjemsted.

Artikel 169

Adskillelse af skades- og livsforsikringsvirksomhed

1. De i denne afdeling omhandlede filialer må ikke samtidig udøve livsforsikrings- og skadesforsik-

ringsvirksomhed i samme medlemsstat.

Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne fastsætte, at de i denne afdeling omhandlede filialer, som på

den i artikel 73, stk. 5, første afsnit, nævnte relevante dato udøvede de to former for virksomhed på en

medlemsstats område, kan fortsætte deres virksomhed dér på betingelse af, at der i overensstemmelse

med artikel 74 oprettes særskilt forvaltning for hver af disse former for virksomhed.

Enhver medlemsstat, som i medfør af artikel 73, stk. 5, andet afsnit, kræver af de selskaber, der

er etableret på dens område, at de ophører med samtidig at udøve de former for virksomhed, som de

udøvede på den i artikel 73, stk. 5, første afsnit, nævnte relevante dato, skal kræve, at denne afgørelse

ligeledes finder anvendelse på de i denne afdeling omhandlede filialer, som er etableret på dens område,

og som dér udøver begge former for virksomhed samtidig.

Medlemsstaterne kan fastsætte, at de i denne afdeling omhandlede filialer, hvis hovedkontor udøver

begge former for virksomhed samtidig, og som på de i artikel 73, stk. 5, første afsnit, nævnte datoer

på en medlemsstats område udelukkende udøvede skadesforsikringsvirksomhed, kan fortsætte deres

virksomhed dér. Hvis selskabet ønsker at udøve skadesforsikringsvirksomhed på dette område, må det

kun udøve livsforsikringsvirksomhed gennem et datterselskab.

Artikel 170

Tilbagekaldelse af tilladelse for selskaber med tilladelse i flere medlemsstater

Såfremt den i artikel 167, stk. 2, nævnte myndighed tilbagekalder tilladelsen, underretter den tilsynsmyn-

dighederne i de øvrige medlemsstater, hvor selskabet udøver sin virksomhed, herom, og disse træffer

hensigtsmæssige foranstaltninger.

Såfremt beslutningen om tilbagekaldelse begrundes med utilstrækkelig samlet solvens, således som den

er fastsat ved det i artikel 167 omhandlede samtykke foranstalter de medlemsstater, der deltager i dette

samtykke, ligeledes tilbagekaldelse af deres tilladelse.

Artikel 171

Aftaler med tredjelande

Fællesskabet kan i de aftaler, det i overensstemmelse med traktaten indgår med et eller flere tredjelande,

blive enige om anvendelse af bestemmelser, der afviger fra de i denne afdeling fastsatte, med det

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

342

formål på betingelse af gensidighed at garantere en tilstrækkelig beskyttelse af forsikringstagerne og de

forsikrede i medlemsstaterne.

Afdeling 2

Genforsikring

Artikel 172

Ækvivalens

1. Kommissionen vedtager gennemførelsesforanstaltninger til præcisering af kriterierne for vurdering

af, hvorvidt de solvensregler, som et tredjeland anvender på den genforsikringsvirksomhed, der udøves af

selskaber med hovedsæde i det pågældende tredjeland, er ækvivalente med reglerne i afsnit I.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at

supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 301, stk. 3.

Kommissionen kan i overensstemmelse med den i artikel 301, stk. 2, nævnte forskriftsprocedure

og under hensyntagen til de i henhold til stk. 1 fastlagte kriterier træffe afgørelse om, hvorvidt de

solvensregler, som et tredjeland anvender på den genforsikringsvirksomhed, der udøves af selskaber med

hovedsæde i det pågældende tredjeland, er ækvivalente med reglerne i afsnit 1.

Disse afgørelser tages op til regelmæssig revision.

Når det i overensstemmelse med stk. 2 er blevet fastslået, at et tredjelands solvensregler er

ækvivalente med reglerne i dette direktiv, behandles genforsikringsaftaler indgået med selskaber med

hovedsæde i dette tredjeland på samme måde som genforsikringsaftaler indgået med selskaber, der har

opnået tilladelse i henhold til dette direktiv.

Artikel 173

Forbud mod at stille aktiver som sikkerhed

Medlemsstaterne må ikke med henblik på oprettelse af forsikringsmæssige hensættelser bevare eller ind-

føre en ordning med bruttohensættelser, som indebærer, at aktiver stilles som sikkerhed for ikke optjente

præmier og udestående erstatningshensættelser, hvis genforsikreren er et tredjelandsforsikrings- eller

genforsikringsselskab beliggende i et land, hvis solvensregler betragtes som ækvivalente med reglerne i

dette direktiv, jf. artikel 172.

Artikel 174

Principper og betingelser for udøvelse af genforsikringsvirksomhed

En medlemsstat må ikke på tredjelandsgenforsikringsselskaber, som påbegynder eller udøver genforsik-

ringsvirksomhed på dens område, anvende bestemmelser, som indebærer en gunstigere behandling end

den, der indrømmes genforsikringsselskaber med hovedsæde i den pågældende medlemsstat.

Artikel 175

Aftaler med tredjelande

Kommissionen kan fremsætte forslag for Rådet om at indlede forhandlinger med et eller flere

tredjelande om aftaler vedrørende de nærmere vilkår for, hvordan tilsynet skal anvendes på:

a) tredjelandsgenforsikringsselskaber, som udøver genforsikringsvirksomhed i Fællesskabet

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

343

Fællesskabsgenforsikringsselskaber, som udøver genforsikringsvirksomhed i et tredjeland.

2. De i stk. 1 omhandlede aftaler skal bl.a. bestræbe sig på at sikre en effektiv markedsadgang på basis

af ækvivalens i forsigtighedsbaseret regulering for genforsikringsselskaber på hver kontraherende parts

område og gensidig anerkendelse af tilsynsregler og tilsynspraksis i forbindelse med genforsikring. De

skal også bestræbe sig på at sikre:

a) at medlemsstaternes tilsynsmyndigheder kan indhente de nødvendige oplysninger for tilsynet

med genforsikringsselskaber, som har hovedsæde i Fællesskabet og udøver virksomhed på de

pågældende tredjelandes område

b) at tredjelandes tilsynsmyndigheder kan indhente de nødvendige oplysninger for tilsynet med gen-

forsikringsselskaber, som har hovedsæde på deres område og udøver virksomhed i Fællesskabet.

3. Med forbehold af traktatens artikel 300, stk. 1 og 2, undersøger Kommissionen bistået af Det Euro-

pæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsrelaterede Pensioner resultatet af de i stk. 1 omhandlede

forhandlinger og den deraf opståede situation.

KAPITEL X

Datterselskaber af forsikrings- og genforsikringsselskaber, der henhører under et tredjelands lov-

givning, og sådanne selskabers erhvervelse af kapitalinteresser

Artikel 176

Medlemsstaternes underretning af Kommissionen

Medlemsstaternes tilsynsmyndigheder underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstaters tilsyns-

myndigheder om enhver meddelelse af tilladelse til et direkte eller indirekte datterselskab, hvis modersel-

skab eller moderselskaber henhører under et tredjelands lovgivning.

Der gives i den forbindelse også oplysninger om den pågældende koncerns opbygning.

Når et selskab henhørende under et tredjelands lovgivning erhverver kapitalinteresser i et forsikrings-

eller genforsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet, som bevirker, at forsikrings- eller

genforsikringsselskabet bliver et datterselskab af dette tredjelandsselskab, underretter hjemlandets tilsyns-

myndigheder Kommissionen og de øvrige medlemsstaters tilsynsmyndigheder herom.

Artikel 177

Tredjelandes behandling af forsikrings- og genforsikringsselskaber fra Fællesskabet

1. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om alle generelle vanskeligheder, som deres forsikrings-

eller genforsikringsselskaber har mødt i forbindelse med etablering eller udøvelse af virksomhed i et

tredjeland.

2. Kommissionen forelægger med jævne mellemrum Rådet en rapport, hvori den gennemgår behandlin-

gen i tredjelande af forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet,

med hensyn til følgende:

a) etableringen i tredjelande af forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der er meddelt tilladelse i

Fællesskabet

b) deres erhvervelse af kapitalinteresser i forsikrings- eller genforsikringsselskaber i tredjelande

c) deres udøvelse af forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed

d) deres grænseoverskridende levering af forsikrings- eller genforsikringsydelser fra Fællesskabet til

tredjelande.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

344

Kommissionen forelægger Rådet disse rapporter, om nødvendigt ledsaget af passende forslag eller hen-

stillinger.

AFSNIT II

SÆRLIGE BESTEMMELSER VEDRØRENDE FORSIKRING OG GENFORSIKRING

KAPITEL I

Gældende lovgivning og betingelser i direkte forsikringsaftaler

Afdeling 1

Gældende lovgivning

Artikel 178

Gældende lovgivning

Medlemsstater, der ikke er omfattet af forordning (EF) nr. 593/2008, anvender bestemmelserne i den

forordning til at afgøre, hvilken lovgivning der finder anvendelse på forsikringsaftaler, der falder ind

under artikel 7 i nævnte forordning.

Afdeling 2

Lovpligtig forsikring

Artikel 179

Andre forpligtelser

1. Skadesforsikringsselskaber kan tilbyde og indgå aftaler om lovpligtig forsikring på de i denne artikel

fastsatte betingelser.

Påbyder en medlemsstat forsikringspligt, opfylder forsikringsaftalen kun dette påbud, hvis den

overholder de særlige bestemmelser, der gælder for forsikringen i den pågældende medlemsstat.

3. Kræver en medlemsstat lovpligtig forsikring, og skal forsikringsselskabet meddele tilsynsmyndighe-

derne, at dækningen er bortfaldet, kan dette bortfald kun gøres gældende over for skadelidte tredjeparter

på de i denne medlemsstat fastsatte betingelser.

4. Hver medlemsstat underretter Kommissionen om de risici, for hvilke der kræves lovpligtig forsikring,

med angivelse af følgende:

a) de særlige bestemmelser vedrørende denne forsikring

b) de oplysninger, som skal indeholdes i den attest, som skadesforsikringsselskabet skal udstede til

den forsikrede, når den pågældende medlemsstat kræver bevis for, at forsikringspligten er opfyldt.

En medlemsstat kan kræve, at de i første afsnit, litra b), omhandlede oplysninger omfatter en erklæring

fra forsikringsselskabet om, at forsikringsaftalen er i overensstemmelse med de særlige bestemmelser, der

gælder for denne forsikring.

Kommissionen offentliggør de i første afsnit, litra b), omhandlede oplysninger i

Den Europæiske Unions

Tidende.

Afdeling 3

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

345

Almene hensyn

Artikel 180

Almene hensyn

Hverken den medlemsstat, hvor risikoen eller den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, må forhindre

forsikringstageren i at indgå en aftale med et forsikringsselskab, der har fået tilladelse i henhold til

artikel 14, når indgåelsen af aftalen ikke er i strid med gældende retsregler begrundet i almene hensyn i

den medlemsstat, hvor risikoen eller forpligtelsen består.

Afdeling 4

Betingelser i forsikringsaftaler og beregning af tariffer

Artikel 181

Skadesforsikring

Medlemsstaterne må ikke stille krav om forudgående godkendelse eller løbende anmeldelse af

de almindelige og specielle betingelser i forsikringsaftaler, af tariffer og af formularer og andre trykte

dokumenter, som et forsikringsselskab agter at anvende over for forsikringstagerne.

Medlemsstaterne kan kræve, at de pågældende betingelser og de øvrige dokumenter på opfordring skal

kunne forelægges, alene med henblik på at kontrollere, at nationale bestemmelser om forsikringsaftaler

overholdes. Disse krav må ikke gøres til en forhåndsbetingelse for, at et forsikringsselskab kan udøve sin

virksomhed.

2. En medlemsstat, der pålægger forpligtelse til at tegne en forsikring, kan kræve, at forsikringsselska-

ber meddeler tilsynsmyndighederne de almindelige og specielle betingelser i sådanne forsikringer, før de

anvendes.

3. Medlemsstaterne skal hverken opretholde eller indføre krav om forudgående meddelelse om eller

godkendelse af tarifforhøjelser, medmindre krav herom alene er et led i en almindelig priskontrolordning.

Artikel 182

Livsforsikring

Medlemsstaterne må ikke stille krav om forudgående godkendelse eller løbende anmeldelse af de almin-

delige og specielle betingelser i forsikringsaftaler, af tariffer, af det tekniske grundlag for beregningen

af bl.a. tariffer og forsikringsmæssige hensættelser og af formularer og andre trykte dokumenter, som et

livsforsikringsselskab agter at anvende over for forsikringstagerne.

Hjemlandet kan dog med det ene formål at kontrollere, at de nationale bestemmelser vedrørende de aktu-

armæssige principper overholdes, kræve løbende anmeldelse af det tekniske grundlag for beregningen af

tariffer og forsikringsmæssige hensættelser. Disse krav må ikke gøres til en forhåndsbetingelse for, at et

forsikringsselskab kan udøve sin virksomhed.

Afdeling 5

Oplysninger til forsikringstagere

Underafdeling 1

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

346

Skadesforsikring

Artikel 183

Generelle oplysninger til forsikringstagere

1. Inden en skadesforsikringsaftale indgås, skal skadesforsikringsselskabet oplyse forsikringstageren om

følgende:

a) hvilken lovgivning der skal gælde for aftalen, hvis parterne ikke kan vælge frit

b) at parterne frit kan vælge lovgivning, og hvilken lovgivning forsikringsselskabet foreslår.

Forsikringsselskabet skal også underrette forsikringstageren om bestemmelserne vedrørende behandling

af klager fra forsikringstagere vedrørende aftalen, herunder om der findes en klageinstans, uden at dette

berører forsikringstagerens adgang til at anlægge retssag.

2. Den i stk. 1 omhandlede pligt gælder kun, hvis forsikringstageren er en fysisk person.

Gennemførelsesbestemmelserne til stk. 1 og 2 fastsættes af den medlemsstat, hvor risikoen består.

Artikel 184

Supplerende oplysninger i forbindelse med skadesforsikringer, der tilbydes i henhold til reglerne

om fri etableringsret eller fri udveksling af tjenesteydelser

Når en skadesforsikring tilbydes i henhold til reglerne om fri etableringsret eller reglerne om fri

udveksling af tjenesteydelser, skal forsikringstageren, inden forpligtelsen indgås, gøres bekendt med, i

hvilken medlemsstat hovedsædet eller i givet fald den filial, hvormed aftalen skal indgås, er beliggende.

Udleveres der dokumenter til forsikringstageren, skal de indeholde de i første afsnit nævnte oplysninger.

De i første og andet afsnit omhandlede forpligtelser gælder ikke for store risici.

2. Aftalen eller alle andre dokumenter, der yder dækning, samt forsikringsbegæringen, dersom den er

bindende for forsikringstageren, skal angive adressen på hovedsædet for og i givet fald på filialen af det

skadesforsikringsselskab, der yder dækningen.

Medlemsstaterne kan kræve, at navn og adresse på den repræsentant for skadesforsikringsselskabet, der er

nævnt i artikel 148 stk. 2, litra a), også anføres i de dokumenter, der er nævnt i dette stykkes første afsnit.

Underafdeling 2

Livsforsikring

Artikel 185

Oplysninger til forsikringstageren

1. Inden en livsforsikringsaftale indgås, forelægges forsikringstageren mindst de i stk. 2, 3 og 4 nævnte

oplysninger.

2. Der meddeles følgende oplysninger om livsforsikringsselskabet:

a) selskabets navn og juridiske form

b) angivelse af, i hvilken medlemsstat selskabets hovedsæde er beliggende, og i givet fald i hvilken

medlemsstat den filial, som aftalen indgås med, er beliggende

c) hovedsædets adresse samt i givet fald adressen på den filial, som aftalen indgås med

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

347

d) en konkret henvisning til rapporten om solvens og økonomisk situation som fastlagt i artikel 51,

der giver forsikringstageren let adgang til denne information.

Der meddeles følgende oplysninger vedrørende forpligtelsen:

definitionen af de enkelte garantier og optioner

aftalens løbetid

betingelserne for opsigelse af aftalen

betingelserne for indbetaling af præmier, herunder over hvilken årrække

de nærmere vilkår for beregning og tildeling af bonus

en angivelse af tilbagekøbsværdi og fripoliceværdi og arten af de hertil knyttede garantier

oplysninger om præmier for de enkelte garantier, herunder for hovedforsikringen og supplerende

garantier, når sådanne oplysninger viser sig hensigtsmæssige

en angivelse af anvendte referenceværdier i forsikringsaftaler tilknyttet investeringsfonde

en angivelse af arten af de underliggende aktiver i forbindelse med unit-linked aftaler

betingelser for udøvelse af opsigelsesretten

generelle angivelser vedrørende den skatteordning, der gælder for den pågældende type aftale

bestemmelserne vedrørende behandling af klager vedrørende aftalen fra forsikringstagerne, de

forsikrede eller de begunstigede, herunder om der findes en klageinstans, uden at dette berører

retten til at anlægge retssag

den lovgivning, der skal gælde for aftalen, hvis parterne ikke kan vælge frit, eller, når parterne frit

kan vælge lovgivning, den lovgivning livsforsikringsselskabet foreslår.

4. Der forelægges endvidere særlige oplysninger med henblik på at sikre, at forsikringstageren virkelig

kan forstå aftalens underliggende risici, som bæres af forsikringstageren.

5. Forsikringstageren informerer under hele forsikringsaftalens løbetid om enhver ændring af følgende

oplysninger:

a) de almindelige og særlige betingelser

b) livsforsikringsselskabets navn og juridiske form samt hovedsædets adresse og i givet fald adressen

på den filial, som aftalen er indgået med

c) alle oplysninger vedrørende stk. 3, litra d)-j), i tilfælde af tillæg til aftalen eller i tilfælde af ændring

af den lovgivning, der finder anvendelse på den

d) årligt oplysninger om bonussituationen.

Når forsikringsselskabet i forbindelse med et tilbud om eller indgåelse af en kontrakt om livsforsikring

forelægger tal vedrørende beløbet på potentielle betalinger, der overstiger og går ud over de kontraktmæs-

sigt fastlagte betalinger, forsyner forsikringsselskabet forsikringstageren med en standardberegning med

angivelse af den potentielle betaling på udløbsdatoen under anvendelse af præmieberegningsgrundlaget

ved tre forskellige rentesatser; dette finder ikke anvendelse på ophørende forsikringer og kontrakter; for-

sikringsselskabet informerer klart og forståeligt forsikringstageren om, at standardberegningen kun er

en beregningsmodel, der er baseret på teoretiske antagelser, og at forsikringstageren ikke kan gøre

kontraktmæssige krav gældende på grundlag af standardberegningen.

Ved forsikringer med gevinstandele underretter forsikringsselskabet én gang årligt skriftligt forsikringsta-

geren om status for forsikringstagerens krav, herunder gevinstandele. Når forsikringsselskabet har forelagt

tal om gevinstandelenes potentielle fremtidige udvikling, underretter forsikringsselskabet endvidere for-

sikringstageren om forskellene mellem den faktiske udvikling og de oprindelige data.

6. Oplysningerne i stk. 2-5 skal forelægges skriftligt og være klart og præcist formuleret og affattet på et

officielt sprog i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

348

Oplysningerne kan dog affattes på et andet sprog, hvis forsikringstageren anmoder derom, og det er tilladt

i henhold til medlemsstatens lovgivning, eller forsikringstageren frit kan vælge, hvilken lovgivning der

skal anvendes.

Den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, må kun kræve, at livsforsikringsselskaberne giver

andre oplysninger end dem, der er anført i stk. 2-5, hvis sådanne oplysninger er nødvendige for, at

forsikringstageren virkelig kan forstå de væsentligste elementer af forpligtelsen.

Gennemførelsesbestemmelserne til stk. 1-7 fastsættes af den medlemsstat, hvor forpligtelsen består.

Artikel 186

Opsigelsesperiode

1. Medlemsstaterne sørger for, at forsikringstagere, der tegner individuelle livsforsikringer, har en frist

på mellem 14 og 30 dage fra det tidspunkt, hvor de fik meddelelse om, at forsikringsaftalen er indgået, til

at opsige aftalen.

Forsikringstagernes meddelelse om, at aftalen opsiges, medfører, at de fremover frigøres for alle forplig-

telser i henhold til den pågældende aftale.

Betingelserne for opsigelse og de heraf affødte øvrige retsvirkninger bestemmes efter den lovgivning,

der finder anvendelse på forsikringsaftalen, navnlig hvad angår retningslinjerne for, hvorledes forsikrings-

tageren underrettes om, at forsikringsaftalen er indgået.

2. Medlemsstaterne kan undlade at anvende stk. 1 i følgende tilfælde:

a) når aftalen har en løbetid på seks måneder eller derunder

b) når forsikringstageren på grund af sin særlige situation eller de omstændigheder, hvorunder aftalen

er indgået, ikke har brug for særlig beskyttelse.

Når medlemsstaterne gør brug af muligheden i første afsnit, angiver de dette i deres lovgivning.

KAPITEL II

Særlige bestemmelser vedrørende skadesforsikring

Afdeling 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 187

Policebetingelser

De almindelige og særlige policebetingelser omfatter ikke de betingelser, der er beregnet på i de enkelte

tilfælde at tage hensyn til de særlige omstændigheder ved den risiko, der skal dækkes.

Artikel 188

Ophævelse af monopolstillinger

Medlemsstaterne sørger for at ophæve den monopolstilling med hensyn til adgang til udøvelse af virk-

somhed inden for bestemte forsikringsklasser, der er indrømmet organer, der er etableret på deres område,

og som er nævnt i artikel 8.

Artikel 189

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

349

Deltagelse i nationale garantiordninger

Værtslande kan kræve, at skadesforsikringsselskaber på samme vilkår som de skadesforsikringsselskaber,

der er meddelt tilladelse på deres område, skal være medlemmer af og deltage i enhver ordning, der skal

garantere de forsikrede eller de skadelidte tredjeparter betaling af erstatningsydelser.

Afdeling 2

Coassurance inden for fælleskabet

Artikel 190

Coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet

Bestemmelserne i denne afdeling finder anvendelse på sådan coassurancevirksomhed inden for

Fællesskabet, der angår en eller flere af de risici, der er opført under forsikringsklasse 3-16 i del A i

bilag I, og som opfylder følgende betingelser:

a) risikoen er en stor risiko

b) risikoen er ved en enkelt aftale med en samlet præmie og for samme tidsrum dækket af flere

forsikringsselskaber, der som coassurandører ikke hæfter solidarisk, og hvoraf et er det ledende

forsikringsselskab

c) risikoen består inden for Fællesskabet

d) for at kunne dække risikoen behandles det ledende forsikringsselskab som et forsikringsselskab,

der selv ville kunne dække hele risikoen

e) mindst en af coassurandørerne deltager i aftalen gennem sit hovedsæde eller en filial, der er

etableret i en anden medlemsstat end den, hvor det ledende forsikringsselskab er etableret

f) det ledende forsikringsselskab varetager fuldt ud den rolle, som tilkommer det ifølge praksis inden

for coassurancevirksomhed og fastsætter navnlig forsikringsbetingelser og tariffer.

Artikel 147-152 finder kun anvendelse på det ledende forsikringsselskab.

3. Coassurancevirksomhed, som ikke opfylder de i stk. 1 nævnte betingelser, henhører fortsat under

bestemmelserne i dette direktiv, dog med undtagelse af bestemmelserne i denne afdeling.

Artikel 191

Deltagelse i coassurancevirksomhed i Fællesskabet

Forsikringsselskabers ret til at deltage i coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet må ikke gøres

betinget af andre bestemmelser end dem, der er fastsat i denne afdeling.

Artikel 192

Forsikringsmæssige hensættelser

Størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser fastsættes af de forskellige coassurandører i henhold

til de regler, der er fastsat af deres hjemlande, eller i mangel af sådanne i henhold til den i denne stat

gældende praksis.

Dog skal de forsikringsmæssige hensættelser være mindst lige så store som de hensættelser, som er fastsat

af det ledende forsikringsselskab i henhold til reglerne i selskabets hjemland.

Artikel 193

Statistiske oplysninger

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

350

Hjemlandene sørger for, at coassurandører råder over statistiske oplysninger, der viser omfanget af den

coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet, de deltager i, samt hvilke medlemsstater der er tale om.

Artikel 194

Behandling af coassuranceaftaler i forbindelse med likvidation

I tilfælde af et forsikringsselskabs likvidation opfyldes forpligtelser i forbindelse med deltagelse i en

coassuranceaftale inden for Fællesskabet på samme måde som forpligtelser i forbindelse med dette

selskabs andre forsikringsaftaler, uanset de forsikredes eller de begunstigedes nationalitet.

Artikel 195

Udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndigheder

Med henblik på gennemførelsen af bestemmelserne i denne afdeling meddeler medlemsstaternes tilsyns-

myndigheder hinanden alle nødvendige oplysninger som led i det samarbejde, der er omhandlet i afsnit I,

kapitel IV, afdeling 5.

Artikel 196

Samarbejde om gennemførelse

Kommissionen og medlemsstaternes tilsynsmyndigheder samarbejder tæt med henblik på at undersøge de

vanskeligheder, der eventuelt kan opstå ved gennemførelsen af bestemmelserne i denne afdeling.

Som led i dette samarbejde undersøges navnlig mulige fremgangsmåder, som viser, at det ledende

forsikringsselskab ikke opfylder den rolle, som tilkommer det ifølge praksis inden for coassurancevirk-

somhed, eller fordi dækningen af de pågældende risici tydeligvis ikke kræver deltagelse af to eller flere

forsikringsselskaber.

Afdeling 3

Assistance

Artikel 197

Virksomhed svarende til turistassistance

Medlemsstaterne kan lade virksomhed i form af assistance til personer, der kommer i vanskeligheder

under andre omstændigheder end de i artikel 2, stk. 2, omhandlede, være underlagt dette direktiv.

Gør en medlemsstat brug af denne mulighed, skal den sidestille de nævnte former for virksomhed med

dem, der er klassificeret under forsikringsklasse 18 i del A i bilag I.

Stk. 2 påvirker på ingen måde de i bilag I fastsatte klassificeringsmuligheder for de former for virksom-

hed, der klart henhører under andre forsikringsklasser.

Afdeling 4

Retshjælpsforsikring

Artikel 198

Anvendelsesområdet for bestemmelserne i denne afdeling

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

351

Bestemmelserne i denne afdeling gælder for den retshjælpsforsikring, som er omhandlet under

forsikringsklasse 17 i del A i bilag I, hvorved et forsikringsselskab mod præmiebetaling forpligter sig

til at dække omkostninger ved retssager og at præstere andre tjenesteydelser, der følger af forsikringsdæk-

ningen, blandt andet med henblik på:

a) at opnå erstatning for den skade, som den forsikrede har lidt, enten ved forlig eller under en

civilretlig sag eller en straffesag

b) at forsvare eller repræsentere den forsikrede under en civilsag, en straffesag eller en sag be-

handlet administrativt eller på lignende måde, eller i anledning af et krav, som er rejst mod

vedkommende.

2. Bestemmelserne i denne afdeling finder ikke anvendelse:

a) på retshjælpsforsikring, der er knyttet til tvister eller risici hidrørende fra brugen af søgående

fartøjer, eller som har forbindelse med sådan brug

b) på den virksomhed, der udøves af et ansvarsforsikringsselskab i forbindelse med den forsikredes

forsvar eller repræsentation i en hvilken som helst sag behandlet retsligt eller administrativt, for så

vidt denne virksomhed udøves samtidig med varetagelsen af det pågældende forsikringsselskabs

egne interesser i henhold til denne dækning

c) såfremt en medlemsstat foreskriver det, på den retshjælpsforsikringsvirksomhed, der udøves af et forsik-

ringsselskab, der tilbyder assistance, og som opfylder følgende betingelser:

i) virksomheden udøves i en anden medlemsstat end den, hvor den forsikrede har sit faste opholdssted

ii) virksomheden indgår i en aftale, der kun vedrører assistance til personer, der kommer i vanskeligheder

under rejser, under fravær fra deres bopæl eller deres sædvanlige opholdssted.

Med henblik på første afsnit, litra c), skal det af aftalen klart fremgå, at den pågældende dækning er

begrænset til de i nævnte litra omhandlede forhold og er accessorisk i forhold til assistancen.

Artikel 199

Særskilte aftaler

Retshjælpsdækning skal være omfattet af en i forhold til de øvrige forsikringsklasser særskilt aftale eller

af et særskilt kapitel i en enkelt police med angivelse af omfanget af retshjælpsdækningen, og, hvis

medlemsstaten kræver det, af den dertil svarende præmie.

Artikel 200

Behandling af krav

1. Hjemlandet sikrer, at forsikringsselskaber, efter den mulighed, som medlemsstaten har valgt, eller

efter eget valg, hvis medlemsstaten giver sit samtykke hertil, vedtager mindst en af de metoder til

behandling af krav, der er beskrevet i stk. 2-4.

Uanset hvilken mulighed der vælges, anses de retshjælpssikredes interesser for at være omfattet af

ækvivalente garantier i henhold til bestemmelserne i denne afdeling.

Forsikringsselskaber sikrer, at ingen medarbejder, der beskæftiger sig med behandlingen af rets-

hjælpsforsikringskrav eller med juridisk rådgivning i forbindelse med denne behandling, samtidig udøver

en lignende aktivitet i et andet selskab, som har finansiel, forretningsmæssig eller administrativ tilknyt-

ning til førstnævnte forsikringsselskab, og som omfatter en eller flere andre forsikringsklasser henhørende

under bilag I.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

352

Forsikringsselskaber, der tegner flere forsikringsklasser, sikrer, at ingen medarbejder, der beskæftiger sig

med behandlingen af retshjælpsforsikringskrav eller med juridisk rådgivning i forbindelse med denne

behandling, samtidig udøver en lignende aktivitet inden for en anden forsikringsklasse omfattet af samme

selskaber.

3. Forsikringsselskabet overlader behandlingen af skadessager under klassen for retshjælpsforsikring til

et i juridisk henseende selvstændigt selskab. Dette selskab angives i den særskilte aftale eller det særskilte

kapitel, der er nævnt i artikel 199.

Er dette i juridisk henseende selvstændige selskab knyttet til et andet forsikringsselskab, som udøver

forsikringsvirksomhed i en eller flere af de forsikringsklasser, der er anført under del A i bilag I, skal

de medarbejdere i det i juridisk henseende selvstændige selskab, der beskæftiger sig med behandling af

skadessager eller med juridisk rådgivning i forbindelse med denne behandling, ikke samtidig udøve den

samme eller en lignede aktivitet i det andet forsikringsselskab. Medlemsstaterne kan bestemme, at dette

krav også skal gælde for medlemmerne af administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet.

4. Aftalen foreskriver, at de forsikrede kan, så snart forsikringsselskabets intervention kan påberåbes,

overdrage forsvaret af deres interesser til en advokat efter eget valg, eller, for så vidt den nationale

lovgivning tillader dette, til enhver anden behørigt kvalificeret person.

Artikel 201

Frit advokatvalg

1. Enhver forsikringsaftale om retshjælp skal indeholde udtrykkelig bestemmelse om at:

a) den forsikrede frit kan vælge sin advokat eller enhver anden person, som er behørigt kvalificeret

i henhold til den nationale lovgivning, når det er påkrævet for at forsvare, repræsentere eller

varetage hans interesser i en sag behandlet retsligt eller administrativt

b) de forsikrede frit kan vælge en advokat eller, hvis de foretrækker det og for så vidt den nationale

lovgivning tillader dette, enhver anden behørigt kvalificeret person til at varetage deres interesser,

når der foreligger en interessekonflikt.

Med henblik på denne afdeling forstås ved »advokat« enhver person, der har ret til at udøve

virksomhed under en af de betegnelser, der er anført i Rådets direktiv 77/249/EØF af 22. marts 1977 om

lettelser med henblik på den faktiske gennemførelse af advokaters fri udveksling af tjenesteydelser

36)

Artikel 202

Undtagelse fra reglen om frit advokatvalg

1. Medlemsstaterne kan undtage retshjælpsforsikring fra artikel 201, stk. 1, hvis samtlige nedenstående

betingelser er opfyldt:

a) forsikringen vedrører udelukkende sager, der skyldes brug af vejkøretøjer på den pågældende

medlemsstats område

b) forsikringen er knyttet til en aftale om ydelse af assistance i tilfælde af ulykke eller uheld, hvor et

vejkøretøj er impliceret

c) hverken retshjælpsforsikreren eller assistanceforsikreren dækker ansvarsklasser

d) der er truffet forholdsregler, for at den juridiske rådgivning og hver parts repræsentation i en tvist

varetages af totalt uafhængige advokater, når disse parter er retshjælpsforsikrede hos det samme

forsikringsselskab.

En undtagelse, som indrømmes i medfør af stk. 1, berører ikke anvendelsen af artikel 200.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

353

Artikel 203

Voldgift

Medlemsstaterne skal med henblik på bilæggelse af en tvist mellem retshjælpsforsikreren og den forsikre-

de og med forbehold af enhver ret til at indbringe en sag for en retsinstans i henhold til den nationale

lovgivning fastsætte bestemmelser om voldgift eller andre procedurer, som giver tilsvarende sikkerhed for

objektivitet.

Forsikringsaftalen skal indeholde bestemmelse om, at den forsikrede har ret til at bringe sådanne procedu-

rer i anvendelse.

Artikel 204

Interessekonflikt

Når der opstår en interessekonflikt, eller hvis der er uenighed med hensyn til tvistens bilæggelse, skal

retshjælpsforsikreren eller i givet fald det organ, der behandler skadessagerne, underrette den forsikrede

om den i artikel 201, stk. 1, omhandlede ret og om muligheden for at anvende den i artikel 203 nævnte

procedure.

Artikel 205

Ophævelse af krav om specialisering i retshjælpsforsikring

Medlemsstaterne ophæver enhver bestemmelse, der forbyder forsikringsselskaber at udøve retshjælpsfor-

sikring og forsikring i andre forsikringsklasser samtidig på deres område.

Afdeling 5

Sygeforsikring

Artikel 206

Sygeforsikring som alternativ til socialsikring

1. Medlemsstater, hvor aftaler til dækning af de risici, der er nævnt under forsikringsklasse 2 i del A i

bilag I, delvist eller fuldstændigt kan erstatte den sygesikring, der er indbygget i den lovpligtige sociale

sikringsordning, kan kræve at:

a) aftalen er i overensstemmelse med de specifikke retsforskrifter til beskyttelse af almene hensyn i

forbindelse med den pågældende type forsikring, som medlemsstaten har fastsat,

b) de almindelige og specielle betingelser, der er forbundet med denne forsikring, meddeles medlems-

statens tilsynsmyndigheder, før de anvendes.

2. Medlemsstaterne kan kræve, at sygeforsikring i henhold til stk. 1 teknisk set skal fungere på lignende

måde som livsforsikring, når alle følgende betingelser er opfyldt:

a) de betalte præmier beregnes på grundlag af sygelighedstavler og andre relevante statistiske oplys-

ninger, som gælder for den medlemsstat, hvor risikoen består, efter de matematiske metoder, der

anvendes i forsikring

b) der afsættes hensættelser for stigende alder

c) forsikringsselskabet kun kan opsige aftalen inden for et bestemt tidsrum, som fastsættes af den

medlemsstat, hvor risikoen består

d) aftalen åbner mulighed for at hæve præmierne eller nedsætte ydelserne selv for bestående aftaler

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

354

e) aftalen åbner mulighed for, at forsikringstagerne kan ændre deres bestående aftale til en ny aftale i

henhold til stk. 1, der tilbydes af det samme forsikringsselskab eller den samme filial, idet der tages

hensyn til deres erhvervede rettigheder.

I det i første afsnit, litra e), nævnte tilfælde skal der tages hensyn til hensættelserne for stigende alder, og

der kan kun kræves ny lægeundersøgelse ved øget dækning.

I så fald skal medlemsstatens tilsynsmyndigheder offentliggøre de i første afsnit, litra a), omhandlede

sygelighedstavler og andre relevante statistiske oplysninger og sende dem til hjemlandets tilsynsmyndig-

heder.

Præmierne skal ud fra rimelige aktuarmæssige antagelser være tilstrækkelige til, at forsikringsselskaberne

kan opfylde alle deres forpligtelser vedrørende alle aspekter af deres finansielle situation. Hjemlandet

kræver, at det tekniske grundlag for beregningen af præmierne meddeles dens tilsynsmyndigheder, inden

produktet tages i brug.

Tredje og fjerde afsnit gælder også, når bestående aftaler ændres.

Afdeling 6

Arbejdsskadeforsikring

Artikel 207

Lovpligtig arbejdsskadeforsikring

Medlemsstaterne kan kræve af alle forsikringsselskaber, der på deres område for egen risiko tegner

lovpligtige arbejdsskadeforsikringer, at de overholder de specifikke bestemmelser for denne form for

forsikring i de nationale lovgivninger, bortset fra bestemmelserne om finansielt tilsyn, som udelukkende

henhører under hjemlandets kompetence.

KAPITEL III

Særlige bestemmelser vedrørende livsforsikring

Artikel 208

Forbud mod obligatorisk afgivelse af en del af de tegnede forsikringer

Medlemsstaterne må ikke pålægge livsforsikringsselskaber, at de skal afgive en del af deres tegnede

forsikringer vedrørende de i artikel 2, stk. 3, omhandlede forsikringsformer til et eller flere organer, som

er fastsat ved national lov.

Artikel 209

Præmier for nye forretninger

Præmierne for nye forretninger skal, vurderet ud fra rimelige aktuarmæssige antagelser, være tilstrækkeli-

ge til, at livsforsikringsselskabet kan opfylde alle sine forpligtelser, herunder navnlig afsætte forsikrings-

mæssige hensættelser i overensstemmelse hermed.

I den forbindelse kan der tages hensyn til alle aspekter af livsforsikringsselskabets økonomiske situation,

idet det skal undgås, at tilførslen af andre midler end præmier og afkastet heraf bliver systematisk og

permanent, hvilket på længere sigt kunne bringe det pågældende selskabs solvens i fare.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

355

KAPITEL IV

Særlige bestemmelser vedrørende genforsikring

Artikel 210

Finite reinsurance

1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber, der indgår finite reinsurance-af-

taler eller udøver finite reinsurance-virksomhed, kan identificere, måle, overvåge, styre, kontrollere og

rapportere de risici, der følger af disse aftaler eller denne virksomhed.

2. For at sikre, at der fastlægges en harmoniseret tilgang til finite reinsurance-virksomhed, kan Kom-

missionen vedtage gennemførelsesbestemmelser, hvori bestemmelserne i stk. 1 præciseres med hensyn til

overvågning, styring og kontrol af risici, der opstår som følge af finite reinsurance-virksomhed.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, herunder

ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 301, stk. 3.

Med henblik på stk. 1 og 2 forstås ved finite reinsurance genforsikring, hvor den eksplicitte

maksimale tabsrisiko udtrykt som den maksimale overførte økonomiske risiko, der opstår som følge af

en betydelig overførsel af forsikrings- og timingrisiko, overstiger præmien i hele aftalens løbetid, med et

begrænset, men betydeligt beløb, når mindst et af de følgende kendetegn er til stede:

a) eksplicit og omfattende hensyntagen til pengenes tidsværdi

b) aftalebestemmelser til udligning af forholdet mellem parterne med hensyn til økonomisk erfaring

over tid med henblik på at opnå den tilsigtede risikooverførsel.

Artikel 211

Special purpose vehicles

1. Medlemsstaterne tillader, at der på deres område stiftes special purpose vehicles efter forudgående

tilsynsmæssig godkendelse heraf.

2. For at sikre en harmoniseret tilgang til special purpose vehicles, vedtager Kommissionen gennemfø-

relsesbestemmelser, der fastsætter følgende:

a) tilladelsens omfang

b) obligatoriske bestemmelser til indsættelse i alle udstedte aftaler

c) de i artikel 42 omhandlede krav til egnethed og hæderlighed, der stilles til lederne af en special

purpose vehicle

d) krav til egnethed og hæderlighed blandt aktionærer og medlemmer med kvalificeret deltagelse i en

special purpose vehicle

e) krav til sunde administrative og regnskabsmæssige procedurer, tilstrækkelige interne kontrolmeka-

nismer og risikostyring

f) krav til regnskabsføring, forsigtigheds- og statistiske oplysninger

g) solvenskrav.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, herunder

ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 301, stk. 3.

Special purpose vehicles, som er godkendt inden 31. oktober 2012, er omfattet af lovgivningen i

den medlemsstat, som har godkendt den pågældende special purpose vehicle. Enhver ny aktivitet, som er

indledt af en sådan special purpose vehicle efter denne dato, er omfattet af bestemmelserne i stk. 1 og 2.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

356

AFSNIT III

TILSYN MED FORSIKRINGS- OG GENFORSIKRINGSSELSKABER I EN KONCERN

KAPITEL I

Koncerntilsyn: definitioner, anvendelsestilfælde, -område og -niveauer

Afdeling 1

Definitioner

Artikel 212

Definitioner

1. I dette direktiv forstås ved:

a) »deltagende selskab«: et selskab, som enten er et moderselskab eller et andet selskab, der besidder

en kapitalinteresse, eller et selskab, der er knyttet til et andet selskab som omhandlet i artikel 12,

stk. 1, i direktiv 83/349/EØF

b) »tilknyttet selskab«: et selskab, som enten er et datterselskab eller et andet selskab, hvori der

besiddes en kapitalinteresse, eller et selskab, der er knyttet til et andet selskab som omhandlet i

artikel 12, stk. 1, i direktiv 83/349/EØF

c) »koncern«: en gruppe af selskaber der:

i) består af et deltagende selskab, dets datterselskaber og de enheder, i hvilke det deltagende

selskab eller dets datterselskaber besidder en kapitalinteresse, og virksomheder, der er tilknyttet

hinanden som omhandlet i artikel 12, stk. 1, i direktiv 83/349/EØF, eller

ii) er baseret på indgåelsen aftalemæssigt eller på anden vis af en stærk og holdbar finansiel

tilknytning mellem selskaberne, og som kan omfatte gensidige eller gensidiglignende foreninger,

på betingelse af at:

— et af disse selskaber gennem en centraliseret samordning udøver en faktisk bestemmende

indflydelse på afgørelserne, herunder de finansielle afgørelser, i de øvrige selskaber, der er en del

af koncernen, og

— oprettelsen og ophævelsen af sådanne forbindelser, hvad angår dette afsnit, er underlagt forud-

gående godkendelse af den koncerntilsynsførende

når det selskab, som udfører den centraliserede samordning, betragtes som moderselskab, og de

andre selskaber betragtes som datterselskaber

d) »koncerntilsynsførende«: den tilsynsmyndighed, der er ansvarlig for koncerntilsyn som fastsat i

overensstemmelse med artikel 247

e) »tilsynskollegium«: en permanent men fleksibel struktur til sikring af samarbejdet mellem og

samordningen af de berørte medlemsstaters tilsynsmyndigheder

f) »forsikringsholdingselskab«: et moderselskab, som ikke et blandet finansielt holdingselskab som

omhandlet i direktiv 2002/87/EF, og hvis hovedvirksomhed er at erhverve og besidde kapitalinte-

resser i datterselskaber, når disse datterselskaber udelukkende eller hovedsagelig er forsikrings-

eller genforsikringsselskaber eller tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskaber, men hvor

dog mindst ét af disse datterselskaber er et forsikrings- eller genforsikringsselskab

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

357

g) »blandet forsikringsholdingselskab«: et moderselskab, som ikke er et forsikrings- eller genforsik-

ringsselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab, et forsikringsholdingsel-

skab eller et blandet finansielt holdingselskab i den i direktiv 2002/87/EF anvendte betydning, og

som omfatter mindst ét datterselskab, der er et forsikrings- eller genforsikringsselskab.

I dette afsnit betragter tilsynsmyndighederne som moderselskab også ethvert selskab, der efter

tilsynsmyndighedernes opfattelse udøver en faktisk bestemmende indflydelse på et andet selskab.

De betragter ligeledes som datterselskab ethvert selskab, på hvilket et moderselskab efter tilsynsmyndig-

hedernes opfattelse udøver en faktisk bestemmende indflydelse.

De betragter desuden som kapitalinteresse enhver direkte eller indirekte besiddelse af stemmerettigheder

eller kapital i et selskab, på hvilket der efter tilsynsmyndighedernes opfattelse udøves en faktisk bestem-

mende indflydelse.

Afdeling 2

Anvendelsestilfælde og -område

Artikel 213

Anvendelsestilfælde for koncerntilsyn

1. Medlemsstaterne påser, at der på koncernniveau udøves tilsyn med forsikrings- og genforsikringssel-

skaber, der i henhold til dette afsnit er del af en koncern.

Bestemmelserne i dette direktiv, der fastsætter reglerne om tilsyn med de enkelte forsikrings- og genfor-

sikringsselskaber, finder fortsat anvendelse på sådanne selskaber, medmindre andet er fastsat i dette

afsnit.

2. Medlemsstaterne påser, at der udøves koncerntilsyn med:

a) forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som er deltagende selskaber i mindst et forsikrings- eller

genforsikringsselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab som omhandlet i

artikel 218-258

b) forsikrings- eller genforsikringsselskaber, hvis moderselskab er et forsikringsholdingselskab, der

har sit hovedsæde i Fællesskabet, som omhandlet i artikel 218-258

c) forsikrings- eller genforsikringsselskaber, hvis moderselskab er et forsikringsholdingselskab, der

har sit hovedsæde uden for Fællesskabet, eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringssel-

skab som omhandlet i artikel 260-263

d) forsikrings- eller genforsikringsselskaber, hvis moderselskab er et blandet forsikringsholdingsel-

skab som omhandlet i artikel 265.

I de anvendelsestilfælde, der er anført i stk. 2, litra a) og b), hvor det deltagende forsikrings-

eller genforsikringsselskab eller forsikringsholdingselskabet, der har sit hovedsæde i Fællesskabet, er et

tilknyttet selskab under en tilsynspligtig enhed eller et blandet finansielt holdingselskab, der er underlagt

supplerende tilsyn i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, i direktiv 2002/87/EF, kan den koncerntil-

synsførende, efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder, beslutte ikke at lade det del-

tagende forsikrings- eller genforsikringsselskab eller forsikringsholdingselskabet være omfattet af tilsyn

med koncentrationsrisiko som omhandlet i artikel 244 i dette direktiv eller af tilsyn med koncerninterne

transaktioner som omhandlet i artikel 245 i dette direktiv eller beslutte ikke at udøve nogen af disse

former for tilsyn.

Artikel 214

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

358

Anvendelsesområde for koncerntilsyn

Udøvelse af koncerntilsyn i overensstemmelse med artikel 213 indebærer på ingen måde, at

tilsynsmyndighederne har pligt til at udøve en tilsynsfunktion over for det enkelte tredjelandsforsikrings-

eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskab eller blandede forsikringsholdingselskab, jf. dog

artikel 257 med hensyn til forsikringsholdingselskaber.

2. Den koncerntilsynsførende kan beslutte fra sag til sag ikke at medtage et selskab i koncerntilsynet

som omhandlet i artikel 213, når:

a) selskabet er beliggende i et tredjeland, hvor der er retlige hindringer for videregivelsen af de

nødvendige oplysninger, jf. dog artikel 229

b) selskabet, der påtænkes medtaget, kun er af ringe betydning set ud fra formålene med koncerntilsy-

net, eller

c) det under hensyntagen til formålene med koncerntilsynet ville være uhensigtsmæssigt eller vildle-

dende at medtage det pågældende selskab.

Når flere selskaber i samme koncern, enkeltvist betragtet, kan udelukkes i henhold til første afsnit,

litra b), kan de dog medtages, dersom de som helhed er af ikke uvæsentlig betydning.

Når den koncerntilsynsførende ikke mener, at et forsikrings- eller genforsikringsselskab bør medtages

i koncerntilsynet, jf. første afsnit, litra b) eller c), konsulterer den de øvrige kompetente myndigheder,

inden der træffes en afgørelse.

Når den koncerntilsynsførende ikke medtager et forsikrings- eller genforsikringsselskab i koncerntilsynet,

jf. første afsnit, litra b) eller c), kan tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor det pågældende

selskab er beliggende, anmode selskabet, der er moderselskab i koncernen, om enhver oplysning, der kan

fremme tilsynet med det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab.

Afdeling 3

Anvendelsesniveauer

Artikel 215

Det endelige moderselskab på fællesskabsniveau

Når det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab eller forsikringsholdingselskabet som

omhandlet i artikel 213, stk. 2, litra a) og b), selv er et datterselskab under et andet forsikrings- eller

genforsikringsselskab eller et andet forsikringsholdingselskab, der har sit hovedsæde i Fællesskabet,

finder artikel 218-258 kun anvendelse på det endelige moderforsikrings- eller genforsikringsselskab eller

forsikringsholdingselskab, der har sit hovedsæde i Fællesskabet.

2. Når det i stk. 1 omhandlede endelige moderforsikrings- eller genforsikringsselskab eller forsikrings-

holdingselskab, der har sit hovedsæde i Fællesskabet, er et datterselskab under et selskab, der er underlagt

supplerende tilsyn i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, i direktiv 2002/87/EF, kan den koncerntil-

synsførende, efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder, beslutte ikke at lade det

endelige moderselskab være omfattet af tilsyn med koncentrationsrisiko som omhandlet i artikel 244,

tilsyn med koncerninterne transaktioner som omhandlet i artikel 245 eller ikke at udøve nogen af disse

former for tilsyn.

Artikel 216

Det endelige moderselskab på nationalt niveau

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

359

Når det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab eller forsikringsholdingselskabet, der

har sit hovedsæde i Fællesskabet, som omhandlet i artikel 213, stk. 2, litra a) og b), ikke har sit

hovedsæde i samme medlemsstat som det endelige moderselskab på fællesskabsniveau som omhandlet

i artikel 215, kan medlemsstaterne tillade deres tilsynsmyndigheder at beslutte, efter konsultation af den

koncerntilsynsførende og det endelige moderselskab på fællesskabsniveau, at udøve koncerntilsyn med

det endelige moderforsikrings- eller genforsikringsselskab eller forsikringsholdingselskab på nationalt

niveau.

I så fald begrunder tilsynsmyndigheden sin afgørelse over for både den koncerntilsynsførende og det

endelige moderselskab på fællesskabsniveau.

Artikel 218-258 finder tilsvarende anvendelse, jf. dog stk. 2-6.

Tilsynsmyndigheden kan begrænse koncerntilsynet med det endelige moderselskab på nationalt

niveau til et eller flere afsnit i kapitel II.

Når tilsynsmyndigheden beslutter at lade det endelige moderselskab på nationalt niveau være

omfattet af bestemmelserne i kapitel II, afdeling 1, betragtes valget af metode, der træffes af den

koncerntilsynsførende i overensstemmelse med artikel 220 med hensyn til det endelige moderselskab

på fællesskabsniveau som omhandlet i artikel 215, som endeligt, og den anvendes af tilsynsmyndigheden

i den berørte medlemsstat.

4. Når tilsynsmyndigheden beslutter at lade det endelige moderselskab på nationalt niveau være omfat-

tet af bestemmelserne i kapitel II, afdeling 1, og når det endelige moderselskab på fællesskabsniveau

som omhandlet i artikel 215 i overensstemmelse med artikel 231 eller 233, stk. 5, har fået tilladelse

til at beregne solvenskapitalkravet for koncernen og solvenskapitalkravet for koncernens forsikrings-

og genforsikringsselskaber på basis af en intern model, betragtes denne afgørelse som endelig, og den

anvendes af tilsynsmyndigheden i den berørte medlemsstat.

I en sådan situation, hvor tilsynsmyndigheden finder, at risikoprofilen for det endelige moderselskab

på nationalt niveau afviger væsentligt fra den interne model, der er godkendt på fællesskabsniveau, og

så længe det pågældende selskab ikke har fundet en passende løsning på de mangler, som tilsynsmyn-

digheden har påpeget, kan tilsynsmyndigheden beslutte at lægge et kapitaltillæg til koncernens solven-

skapitalkrav for det pågældende selskab, der er beregnet på basis af den pågældende model, eller den

tilsynsførende kan i særlige tilfælde, hvor et sådan kapitaltillæg ikke vil være hensigtsmæssigt, pålægge

selskabet at beregne koncernens solvenskapitalkrav på basis af en standardformel.

Tilsynsmyndigheden redegør for sådanne afgørelser over for både selskabet og den koncerntilsynsføren-

de.

Når tilsynsmyndigheden beslutter at lade det endelige moderselskab på nationalt niveau være

omfattet af bestemmelserne i kapitel II, afdeling 1, kan dette selskab ikke i overensstemmelse med

artikel 236 eller 243 indgive en ansøgning om tilladelse til at lade sine datterselskaber være omfattet af

bestemmelserne i artikel 238-239.

Når medlemsstaterne tillader deres tilsynsmyndigheder at træffe en afgørelse som omhandlet i

stk. 1, fastsætter de bestemmelser om, at sådanne afgørelser ikke kan træffes eller opretholdes, når

det endelige moderselskab på nationalt niveau er et datterselskab under det endelige moderselskab på

fællesskabsniveau som omhandlet i artikel 215 og sidstnævnte i overensstemmelse med artikel 237 eller

243 har opnået en tilladelse til at lade dette selskab være omfattet af bestemmelserne i artikel 238 og 239.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

360

7. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesbestemmelser, der præciserer, under hvilke omstændighe-

der afgørelser som omhandlet i stk. 1 kan træffes.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at

supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 301, stk. 3.

Artikel 217

Moderselskab beliggende i flere medlemsstater

1. Når medlemsstaterne giver deres tilsynsmyndigheder tilladelse til at træffe en afgørelse som omhand-

let i artikel 216, giver de dem samtidig tilladelse til at beslutte at indgå en aftale med tilsynsmyndigheder

i andre medlemsstater, hvor et andet tilknyttet endeligt moderselskab på nationalt niveau er beliggende,

med henblik på at udøve koncerntilsyn med den koncerndel, der omfatter flere medlemsstater.

Når de kompetente tilsynsmyndigheder har indgået en aftale som omhandlet i første afsnit, udøves der

ikke koncerntilsyn med noget andet endeligt moderselskab som omhandlet i artikel 216, der er beliggende

i andre medlemsstater end i den medlemsstat, hvor koncerndelen som omhandlet i første afsnit er

beliggende.

2. Artikel 216, stk. 2-6, finder tilsvarende anvendelse.

3. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesbestemmelser, der præciserer, under hvilke omstændighe-

der afgørelser som omhandlet i stk. 1 kan træffes.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at

supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 301, stk. 3.

KAPITEL II

Finansiel situation

Afdeling 1

Koncernsolvens

Underafdeling 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 218

Tilsyn med koncernsolvens

Tilsynet med koncernsolvensen udøves i overensstemmelse med stk. 2 og 3 i denne artikel samt

artikel 246 og kapitel III.

2. Medlemsstaterne påser i det i artikel 213, stk. 2, litra a), omhandlede tilfælde, at de deltagende forsik-

rings- eller genforsikringsselskaber sørger for, at koncernen er i besiddelse af en anerkendt egenkapital,

der hele tiden mindst svarer til koncernens solvenskapitalkrav, der beregnes i overensstemmelse med

underafdeling 2-4.

3. Medlemsstaterne påser i det i artikel 213, stk. 2, litra b), omhandlede tilfælde, at forsikrings- eller

genforsikringsselskaber i en koncern sørger for, at koncernen er i besiddelse af en anerkendt egenkapital,

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

361

der hele tiden mindst svarer til koncernens solvenskapitalkrav, der beregnes i overensstemmelse med

underafdeling 5.

4. Kravene i stk. 2 og 3 er underlagt tilsynsmæssig kontrol af den koncerntilsynsførende i overensstem-

melse med kapitel III. Artikel 136 og artikel 138, stk. 1-4, finder tilsvarende anvendelse.

Så snart det deltagende selskab har konstateret og underrettet den koncerntilsynsførende om, at

koncernen ikke længere opfylder solvenskapitalkravet, eller at der er risiko for, at den i løbet af de

efterfølgende tre måneder ikke vil være i stand til at opfylde kravet, underretter den koncerntilsynsførende

de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder i tilsynskollegiet, der analyserer koncernens situation.

Artikel 219

Beregningshyppighed

Den koncerntilsynsførende sikrer, at beregningerne som omhandlet i artikel 218, stk. 2 og 3,

foretages mindst én gang årligt, enten af det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab eller af

forsikringsholdingselskabet.

Det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab eller, når koncernens moderselskab ikke er et

forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskabet eller det selskab i koncernen, der

udpeges af den koncerntilsynsførende efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder

og koncernen selv, fremlægger de relevante oplysninger for og resultaterne af beregningen for den

koncerntilsynsførende.

Forsikrings- og genforsikringsselskabet og forsikringsholdingselskabet udøver løbende tilsyn med

koncernens solvenskapitelkrav. Såfremt koncernens risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der

ligger til grund for det senest rapporterede solvenskapitalkrav, genberegnes koncernens solvenskapital-

krav omgående, hvorefter det rapporteres til den koncerntilsynsførende.

Når der er tegn på, at koncernens risikoprofil har ændret sig væsentligt siden den dato, hvor solvenskapi-

talkravet sidst blev rapporteret, kan den koncerntilsynsførende kræve en ny beregning af solvenskapital-

kravet.

Underafdeling 2

Valg af beregningsmetode og generelle principper

Artikel 220

Valg af metode

1. Solvenssituationen for koncernen af forsikrings- og genforsikringsselskaber som omhandlet i arti-

kel 213, stk. 2, litra a), beregnes i overensstemmelse med de tekniske principper og en af metoderne i

artikel 221-233.

2. Medlemsstaterne påser, at solvenssituationen for koncernen af forsikrings- og genforsikringsselska-

ber som omhandlet i artikel 213, stk. 2, litra a), beregnes i overensstemmelse med metode 1 som

omhandlet i artikel 230, 231 og 232.

Medlemsstaterne giver imidlertid deres tilsynsmyndigheder, der fungerer som koncerntilsynsførende med

hensyn til en bestemt koncern, mulighed for efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndighe-

der og koncernen selv at beslutte at anvende metode 2 som omhandlet i artikel 233 og 234 eller en

kombination af metode 1 og 2, når det ikke er hensigtsmæssigt udelukkende at anvende metode 1.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

362

Artikel 221

Medtagelse af den forholdsvise andel

Ved beregningen af koncernsolvensen medtages den forholdsmæssige andel, som det deltagende

selskab besidder i sine tilknyttede selskaber.

Den forholdsmæssige andel i forbindelse med første afsnit omfatter et af følgende elementer:

a) hvis metode 1 anvendes: de procentdele, der anvendes ved opstillingen af de konsoliderede

regnskaber, eller

b) hvis metode 2 anvendes: den del af den tegnede kapital, som direkte eller indirekte besiddes af det

deltagende selskab.

Når det tilknyttede selskab er et datterselskab, og det ikke er i besiddelse af tilstrækkelig anerkendt

egenkapital til dækning af sit solvenskapitalkrav, tages datterselskabets samlede solvensunderskud i

betragtning, uanset den anvendte metode.

Når tilsynsmyndighederne er af den opfattelse, at et moderselskab, der besidder en kapitalandel, helt

klart udelukkende hæfter for denne kapitalandel, kan den koncerntilsynsførende imidlertid tillade, at

datterselskabets solvensunderskud medregnes forholdsmæssigt.

2. Den koncerntilsynsførende fastsætter, efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder

og koncernen selv, den forholdsmæssige andel, der tages i betragtning i følgende tilfælde:

a) når der ikke er nogen kapitaltilknytning mellem nogle af selskaberne i en koncern

b) når en tilsynsmyndighed har fastslået, at enhver direkte eller indirekte besiddelse af stemme-

rettigheder eller kapital i et datterselskab betragtes som en deltagelse, fordi der efter denne

myndigheds opfattelse udøves en faktisk bestemmende indflydelse på dette selskab

c) når en tilsynsmyndighed har fastslået, at et selskab er moderselskab for et andet selskab, fordi

det efter tilsynsmyndighedens opfattelse udøver en faktisk bestemmende indflydelse på det andet

selskab.

Artikel 222

Eliminering af dobbelt anvendelse af anerkendt egenkapital

1. Dobbelt anvendelse af anerkendt egenkapital til dækning af solvenskapitalkravet blandt de forskellige

forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der tages i betragtning ved beregningen, er ikke tilladt.

Med henblik herpå elimineres følgende beløb ved beregningen af koncernsolvensen, såfremt anvendelsen

af metoderne i underafdeling 4 ikke resulterer heri:

a) værdien af ethvert aktiv tilhørende det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, der

udgør finansierede elementer af den anerkendte egenkapital til dækning af solvenskapitalkravet for

et af de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber

b) værdien af ethvert aktiv tilhørende et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab under

det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, der udgør finansierede elementer af den

anerkendte egenkapital til dækning af solvenskapitalkravet for det pågældende forsikrings- eller

genforsikringsselskab

c) værdien af ethvert aktiv tilhørende et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab under det

deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, der udgør finansierede elementer af den aner-

kendte egenkapital til dækning af solvenskapitalkravet for ethvert andet tilknyttet forsikrings- eller

genforsikringsselskab under det pågældende deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

363

2. Følgende elementer kan kun indgå i beregningen, hvis de er anerkendt til dækning af solvenskapital-

kravet for det pågældende tilknyttede selskab, jf. dog stk. 1:

a) overskudskapital, der falder ind under artikel 91, stk. 2, i et tilknyttet livsforsikrings- eller livsgen-

forsikringsselskab under det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der

foretages beregning af koncernsolvensen

b) tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele i et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab

under det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages beregning

af koncernsolvensen.

Dog holdes følgende elementer under alle omstændigheder uden for beregningen:

i) tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele, der udgør en potentiel forpligtelse for det deltagende

selskab

ii) tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele i det deltagende forsikrings- eller genforsikringssel-

skab, der udgør en potentiel forpligtelse for et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab

iii) tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele i et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab,

der udgør en potentiel forpligtelse for et andet tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab

under det samme deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab.

Finder tilsynsmyndighederne, at visse andre end de i stk. 2 nævnte elementer, der kan indgå

i den anerkendte egenkapital til dækning af solvenskapitalkravet for et tilknyttet forsikrings- eller gen-

forsikringsselskab, faktisk ikke er til rådighed til dækning af solvenskapitalkravet for det deltagende

forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages beregning af koncernsolvensen, kan

disse elementer kun medtages i beregningen, hvis de kan anvendes til dækning af solvenskapitalkravet for

det tilknyttede selskab.

4. Summen af egenkapitalelementer som omhandlet i stk. 2 og 3 skal ikke overstige solvenskapitalkra-

vet for det tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskab.

5. Enhver anerkendt egenkapital i et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab under det delta-

gende forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages beregning af koncernsolvensen,

og som er underlagt forudgående tilladelse fra tilsynsmyndigheden i overensstemmelse med artikel 90,

skal kun medtages i beregningen, såfremt de er blevet behørigt godkendt af tilsynsmyndigheden, der er

ansvarlig for tilsynet med det pågældende tilknyttede selskab.

Artikel 223

Eliminering af kapital, der er skabt inden for en koncern

1. Ved beregningen af koncernsolvensen tages der ikke hensyn til anerkendt egenkapital til dækning

af solvenskapitalkravet, som hidrører fra indbyrdes finansiering mellem det deltagende forsikrings- eller

genforsikringsselskab og et af følgende:

a) et tilknyttet selskab

b) et deltagende selskab

c) et andet tilknyttet selskab under et af dets deltagende selskaber.

2. Der tages ved beregningen af koncernsolvensen ikke hensyn til anerkendt egenkapital til dækning

af solvenskapitalkravet for et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab under det deltagende

forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages beregning af koncernsolvensen, når den

pågældende egenkapital hidrører fra indbyrdes finansiering med ethvert andet tilknyttet selskab under det

deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

364

Det betragtes som indbyrdes finansiering, når et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller et

tilknyttet selskab herunder besidder andele i eller yder lån til et andet selskab, som direkte eller indirekte

besidder anerkendt egenkapital til dækning af førstnævnte selskabs solvenskapitalkrav.

Artikel 224

Værdiansættelse

Aktiver og passiver værdiansættes i overensstemmelse med artikel 75.

Underafdeling 3

Anvendelse af beregningsmetoder

Artikel 225

Tilknyttede forsikrings- og genforsikringsselskaber

Når det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab har mere end ét tilknyttet forsikrings- eller

genforsikringsselskab, medregnes hvert af disse tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber ved

beregningen af koncernsolvensen.

Medlemsstaterne fastsætter, at der, når det tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskab har sit ho-

vedsæde i en anden medlemsstat end det forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages

beregning af koncernsolvensen, ved beregningen skal tages hensyn til det tilknyttede forsikringsselskabs

solvenskapitalkrav og den anerkendte egenkapital til dækning af solvenskapitalkravet som fastsat i denne

anden medlemsstat.

Artikel 226

Mellemliggende forsikringsholdingselskaber

1. Ved beregningen af koncernsolvensen for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, som gennem

et forsikringsholdingselskab har en kapitalinteresse i et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab

eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab, tages der hensyn til dette forsikringsholding-

selskabs situation.

Udelukkende med henblik på denne beregning behandles det mellemliggende forsikringsholdingselskab

som et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er omfattet af reglerne i afsnit I, kapitel VI, afdeling 4,

underafdeling 1-3, for så vidt angår solvenskapitalkrav og som værende underlagt samme krav som

fastsat i afsnit I, kapitel VI, afdeling 3, underafdeling 1-3, for så vidt angår egenkapital til dækning af

solvenskapitalkravet.

Når et mellemliggende forsikringsholdingselskab besidder efterstillet gæld eller anden anerkendt

egenkapital, der er begrænset i overensstemmelse med artikel 98, godkendes det som anerkendt egenkapi-

tal op til de i artikel 98 fastsatte grænseværdier, for koncernens samlede anerkendte egenkapital i forhold

til koncernens solvenskapitalkrav.

Enhver anerkendt egenkapital, som besiddes af et mellemliggende forsikringsholdingselskab, og som

kræver forudgående tilladelse fra tilsynsmyndigheden i overensstemmelse med artikel 90, hvis den besid-

des af et forsikrings- eller genforsikringsselskab, kan kun medtages i beregningen af koncernsolvensen,

hvis den er blevet behørigt godkendt af den koncerntilsynsførende.

Artikel 227

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

365

Tilknyttede tredjelandsforsikrings- og genforsikringsselskaber

Udelukkende ved beregningen i overensstemmelse med artikel 233 af koncernsolvensen for et

forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er et deltagende selskab i et tredjelandsforsikrings- eller

genforsikringsselskab, behandles sidstnævnte som et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab.

Når det tredjeland, hvor selskabet har sit hovedsæde, stiller krav om tilladelse og anvender solvensreg-

ler, der mindst svarer til dem, der er fastsat i afsnit I, kapitel VI, kan medlemsstaterne dog fastsætte

bestemmelser om, at beregningen for så vidt angår dette selskab tager hensyn til solvenskapitalkravet og

egenkapitalen til dækning af solvenskapitalkravet i henhold til reglerne i det pågældende tredjeland.

2. Kontrollen af, hvorvidt reglerne i tredjelandet mindst er ækvivalente, foretages af den koncerntilsyns-

førende efter anmodning fra det deltagende selskab eller på eget initiativ.

Den koncerntilsynsførende konsulterer i denne forbindelse de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og

CEIOPS, inden der træffes afgørelse om ækvivalens.

3. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesforanstaltninger til præcisering af kriterierne for vurde-

ring af, hvorvidt reglerne om solvens i et tredjeland er ækvivalente med reglerne i afsnit I, kapitel VI.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at

supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 301, stk. 3.

Kommissionen kan, efter at have konsulteret Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejds-

markedsrelaterede Pensioner og i overensstemmelse med proceduren i artikel 301, stk. 2, og under

hensyntagen til de kriterier, der er vedtaget i henhold til stk. 3 i denne artikel, træffe afgørelse om,

hvorvidt reglerne om solvens i et tredjeland betragtes som ækvivalente i forhold til reglerne i afsnit I,

kapitel VI.

Disse afgørelser tages regelmæssigt op til fornyet overvejelse for at tage hensyn til eventuelle ændringer i

reglerne om solvens i afsnit I, kapitel VI, og i tredjelandet.

5. Stk. 2 finder ikke anvendelse, når det i en afgørelse truffet af Kommissionen i overensstemmelse med

stk. 4 konkluderes, at et tredjelands regler om solvens er ækvivalente.

Konkluderes det i en afgørelse truffet af Kommissionen i overensstemmelse med stk. 4, at et tredjelands

regler om solvens ikke kan betragtes som ækvivalente, finder muligheden i stk. 1, andet afsnit, for at tage

hensyn til solvenskapitalkravet og egenkapital til dækning af solvenskapitalkravet i henhold til reglerne

i det pågældende tredjeland, ikke anvendelse, og tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskabet

behandles i så fald udelukkende i overensstemmelse med stk. 1, første afsnit.

Artikel 228

Tilknyttede kreditinstitutter, investeringsselskaber og finansieringsinstitutter

Ved beregning af koncernsolvensen for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, som er et deltagende

selskab i et kreditinstitut, investeringsselskab eller finansieringsinstitut, giver medlemsstaterne deres

deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab mulighed for en tilsvarende anvendelse af metode 1

eller 2 som fastsat i bilag I til direktiv 2002/87/EF. Metode 1 som fastsat i dette bilag anvendes dog

kun, hvis den koncerntilsynsførende er overbevist om niveauet for integreret ledelse og intern kontrol for

så vidt angår de enheder, der vil være omfattet af konsolideringen. Den metode, der vælges, anvendes

ensartet over tid.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

366

Medlemsstaterne tillader dog deres tilsynsmyndigheder, når de fungerer som koncerntilsynsførende for en

bestemt koncern, efter anmodning fra det deltagende selskab eller på eget initiativ at beslutte at trække

enhver deltagelse som omhandlet i første afsnit fra egenkapitalen, der kan indgå i koncernsolvensen for

det deltagende selskab.

Artikel 229

Manglende nødvendige informationer

Når de kompetente tilsynsmyndigheder ikke kan få adgang til de oplysninger, som er nødvendige for

beregningen af koncernsolvensen for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, og som vedrører et

tilknyttet selskab med hovedsæde i en medlemsstat eller et tredjeland, trækkes dette selskabs bogførte

værdi i det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab fra den egenkapital, der kan indgå i

koncernsolvensen.

Overskud ved deltagelsen kan i så fald heller ikke anerkendes som egenkapital, der kan indgå i koncer-

nsolvensen.

Underafdeling 4

Beregningsmetoder

Artikel 230

Metode 1 (standardmetode): Metode baseret på regnskabskonsolidering

1. Beregningen af koncernsolvensen for det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab sker på

basis af de konsoliderede regnskaber.

Koncernsolvensen for det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab er forskellen mellem:

a) den anerkendte egenkapital til dækning af solvenskapitalkravet, der beregnes på basis af konsolide-

rede regnskabsoplysninger

b) solvenskapitalkravet for koncernen beregnet på basis af konsoliderede regnskabsoplysninger.

Reglerne i afsnit I, kapitel VI, afdeling 3, underafdeling 1-3, og i afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, underaf-

deling 1-3, finder anvendelse ved beregningen af egenkapitalen til dækning af solvenskapitalkravet, og af

koncernens solvenskapitalkrav, der beregnes på basis på konsoliderede regnskabsoplysninger.

2. Koncernens solvenskapitalkrav, der er baseret på konsoliderede regnskabsoplysninger (koncernens

konsoliderede solvenskapitalkrav), beregnes på basis af enten standardformlen eller en godkendt intern

model på en måde, der er i overensstemmelse med de generelle principper i henholdsvis afsnit I, kapi-

tel VI, afdeling 4, underafdeling 1 og 2, og afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1 og 3.

Koncernens konsoliderede solvenskapitalkrav indeholder mindst følgende elementer:

a) det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskabs minimumskapitalkrav som omhandlet i

artikel 129

b) den forholdsvise andel af minimumskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- og genforsikrings-

selskaber.

Dette minimum dækkes af anerkendt kernekapital som fastsat i artikel 98, stk. 4.

Principperne i artikel 221-229 finder tilsvarende anvendelse med henblik på at fastslå, om sådan an-

erkendt egenkapital er egnet til at dække koncernens konsoliderede minimumsolvenskapitalkrav. Arti-

kel 139, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

367

Artikel 231

Koncernintern model

Når et forsikrings- eller genforsikringsselskab og dets tilknyttede selskaber eller de tilknyttede

selskaber under et forsikringsholdingselskab i fællesskab ansøger om tilladelse til at beregne koncernens

konsoliderede solvenskapitalkrav og solvenskapitalkravet for koncernens forsikrings- og genforsikrings-

selskaber på basis af en intern model, samarbejder de kompetente tilsynsmyndigheder med henblik på

at beslutte, hvorvidt der kan gives tilladelse, og fastsætte eventuelle betingelser og vilkår for en sådan

tilladelse.

En ansøgning som omhandlet i første afsnit kan kun indgives til den koncerntilsynsførende.

Den koncerntilsynsførende underretter omgående de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder herom.

De kompetente tilsynsmyndigheder bestræber sig så vidt muligt på at træffe en fælles afgørelse

om ansøgningen senest seks måneder efter datoen for den koncerntilsynsførendes modtagelse af den

fuldstændige ansøgning.

Den koncerntilsynsførende videregiver omgående den fuldstændige ansøgning til de øvrige kompetente

tilsynsmyndigheder.

3. Den koncerntilsynsførende kan i løbet af perioden som omhandlet i stk. 2 efter anmodning fra det

deltagende selskab og enhver af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder konsultere CEIOPS. CEIOPS

konsulteres også, hvis det deltagende selskab anmoder herom.

Konsulteres CEIOPS, underrettes alle de berørte tilsynsmyndigheder herom, og den i stk. 2 nævnte

periode forlænges med to måneder.

4. Anmodes CEIOPS ikke om en udtalelse i overensstemmelse med artikel 3, første afsnit, og træffer de

kompetente tilsynsmyndigheder ikke en fælles afgørelse senest seks måneder efter datoen for den koncer-

ntilsynsførendes modtagelse af den fuldstændige ansøgning, anmoder den koncerntilsynsførende CEIOPS

om inden yderligere to måneder at fremsende en udtalelse til alle kompetente tilsynsmyndigheder. Den

koncerntilsynsførende træffer en afgørelse senest tre uger efter at have modtaget udtalelsen under fuld

hensyntagen hertil.

5. Uanset om CEIOPS er blevet anmodet om en udtalelse, skal den koncerntilsynsførendes afgørelse

anføre den fulde begrundelse, og tage hensyn til de synspunkter, som de øvrige kompetente myndigheder

har givet udtryk for.

Den koncerntilsynsførende fremsender sin afgørelse til ansøgeren og de øvrige kompetente tilsynsmyn-

digheder.

De kompetente tilsynsmyndigheder skal overholde afgørelsen.

Træffes der ingen fælles afgørelse inden for de perioder, der er fastsat i henholdsvis stk. 2 og 3,

træffer den koncerntilsynsførende selv afgørelse om ansøgningen.

Den koncerntilsynsførende træffer afgørelse under behørigt hensyntagen til følgende:

a) eventuelle synspunkter og forbehold, som de øvrige kompetente myndigheder har givet udtryk for

i løbet af den gældende periode

b) en eventuel udtalelse fra CEIOPS.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

368

Afgørelsen skal anføre den fulde begrundelse og skal indeholde en redegørelse for enhver væsentlig

afvigelse fra udtalelsen fra CEIOPS.

Den koncerntilsynsførende fremsender afgørelsen til ansøgeren og de øvrige kompetente tilsynsmyndig-

heder.

Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder.

Når en af de kompetente tilsynsmyndigheder finder, at risikoprofilen for et forsikrings- eller

genforsikringsselskab, som den har tilsynet for, afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund

for den interne model, der er godkendt på koncernniveau, kan denne tilsynsmyndighed, så længe det

pågældende selskab ikke har fundet en passende løsning på de mangler, som tilsynsmyndigheden har på-

peget, beslutte i overensstemmelse med artikel 37 at lægge et kapitaltillæg til det pågældende forsikrings-

eller genforsikringsselskabs solvenskapitalkrav, der er beregnet på basis af en sådan intern model.

Når et sådant kapitaltillæg ikke vil være hensigtsmæssigt, kan tilsynsmyndigheden undtagelsesvis kræve,

at det pågældende selskab beregner sit solvenskapitalkrav på basis af standardformlen som omhandlet i

afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1 og 2. Tilsynsmyndigheden kan i overensstemmelse med

artikel 37, stk. 1, litra a) og c), beslutte at lægge et kapitaltillæg til det pågældende forsikrings- eller

genforsikringsselskabs solvenskapitalkrav, der er beregnet på basis af standardformlen.

Tilsynsmyndigheden redegør for enhver afgørelse som omhandlet i første og andet afsnit over for både

forsikrings- eller genforsikringsselskabet og den koncerntilsynsførende.

Artikel 232

Kapitaltillæg på koncernniveau

Den koncerntilsynsførende tager i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt koncernens konsoliderede

solvenskapitalkrav på passende vis afspejler koncernens risikoprofil, særlig hensyn til tilfælde, hvor de i

artikel 37, stk. 1, litra a)-c) omhandlede omstændigheder kan opstå på koncernniveau, navnlig hvor:

a) en specifik risiko på koncernniveau ikke på tilstrækkelig vis er dækket er standardformlen eller

den interne model, fordi den er vanskelig at værdiansætte

b) et kapitaltillæg til solvenskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber

er pålagt af de kompetente tilsynsmyndigheder i overensstemmelse med artikel 37 og 231, stk. 7.

Hvis der ikke i tilstrækkeligt omfang er taget højde for koncernens risikoprofil, kan der lægges et

kapitaltillæg til koncernens konsoliderede solvenskapitalkrav.

Artikel 37, stk. 1-5, finder sammen med de i henhold til artikel 37, stk. 6, trufne gennemførelsesforan-

staltninger tilsvarende anvendelse.

Artikel 233

Metode 2 (alternativ metode): Metode med fradrag og aggregering

1. Koncernsolvensen for det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab er forskellen mellem:

a) koncernens aggregerede anerkendte egenkapital som omhandlet i stk. 2

b) værdien af de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber under det deltagende forsik-

rings- eller genforsikringsselskab og koncernens aggregerede solvenskapitalkrav som omhandlet i

stk. 3.

Koncernens aggregerede anerkendte egenkapital er summen af følgende:

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

369

a) egenkapital til dækning af solvenskapitalkravet for det deltagende forsikrings- eller genforsik-

ringsselskab

b) det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskabs forholdsvise andel i egenkapitalen til

dækning af solvenskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber.

3. Koncernens aggregerede solvenskapitalkrav er summen af følgende:

a) solvenskapitalkravet for det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab

b) den forholdsvise andel af solvenskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- eller genforsikrings-

selskaber.

Når kapitalinteresserne i de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber helt eller delvis

indebærer et indirekte ejerskab, omfatter værdien af de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselska-

ber i det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab værdien af et sådant indirekte ejerskab, idet

der tages hensyn til de relevante successive interesser, og de elementer, der er anført i stk. 2, litra b), og

stk. 3, litra b), omfatter de tilsvarende forholdsmæssige andele i egenkapitalen til dækning af henholdsvis

solvenskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber og solvenskapitalkravet

for de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber.

Artikel 231 finder tilsvarende anvendelse, når et forsikrings- eller genforsikringsselskab og dets

tilknyttede selskaber, eller når de tilknyttede selskaber under et forsikringsholdingselskab ansøger om

tilladelse til at beregne solvenskapitalkravet for koncernens forsikrings- eller genforsikringsselskaber på

basis af en intern model.

Tilsynsmyndighederne tager i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt koncernens aggregerede

solvenskapitalkrav, der beregnes som fastsat i stk. 3, på passende vis afspejler koncernens risikoprofil,

særlig hensyn til enhver specifik risiko, der forefindes på koncernniveau, og som ikke er tilstrækkelig

dækket ind, fordi den er vanskelig at værdiansætte.

Når koncernens risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for koncernens aggre-

gerede solvenskapitalkrav, kan der lægges et kapitaltillæg til koncernens aggregerede solvenskapitalkrav.

Artikel 37, stk. 1-5, finder sammen med de i henhold til artikel 37, stk. 6, trufne gennemførelsesforan-

staltninger tilsvarende anvendelse.

Artikel 234

Gennemførelsesforanstaltninger

Kommissionen vedtager gennemførelsesforanstaltninger, der præciserer de tekniske principper og meto-

der som omhandlet i artikel 220-229 og gennemførelsen af artikel 230-233 for at sikre en ensartet

anvendelse i hele Fællesskabet.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at

supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 301, stk. 3.

Underafdeling 5

Tilsyn med koncernsolvensen for forsikrings- og genforsikringsselskaber, der er datterselskaber af

et forsikringsholdingselskab

Artikel 235

Koncernsolvens for et forsikringsholdingselskab

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

370

Når forsikrings- eller genforsikringsselskaber er datterselskaber af et forsikringsholdingselskab, sikrer den

koncerntilsynsførende, at koncernsolvensen beregnes for forsikringsholdingselskabet i overensstemmelse

med artikel 220, stk. 2, – 233.

Udelukkende med henblik på denne beregning behandles moderselskabet som et forsikrings- eller genfor-

sikringsselskab, der er omfattet af reglerne i afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1, 2 og 3, for så

vidt angår solvenskapitalkravet og som værende underlagt samme krav som fastsat i afsnit I, kapitel VI,

afdeling 3, underafdeling 1, 2 og 3, for så vidt angår egenkapital til dækning af solvenskapitalkravet.

Underafdeling 6

Tilsyn med koncernsolvensen for koncerner med centraliseret risikostyring

Artikel 236

Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: betingelser

Medlemsstaterne fastsætter, at reglerne i artikel 238 og 239 finder anvendelse på ethvert forsikrings-

eller genforsikringsselskab, der er datterselskab af et forsikrings- eller genforsikringsselskab, når følgende

betingelser er opfyldt:

a) datterselskabet, for hvilket den koncerntilsynsførende ikke har truffet en afgørelse som omhandlet

i artikel 214, stk. 2, er omfattet af koncerntilsynet, der udøves af den koncerntilsynsførende på

moderselskabsniveau i overensstemmelse med dette afsnit

b) moderselskabets risikostyringsprocedurer og interne kontrolmekanismer omfatter datterselskabet,

og tilsynsmyndighederne anser moderselskabets ledelse af datterselskabet for at være sund og

forsigtig

c) moderselskabet har modtaget den i artikel 246, stk. 4, afsnit 3, nævnte godkendelse

d) moderselskabet har modtaget den i artikel 256, stk. 2, nævnte godkendelse

e) moderselskabet har indgivet en ansøgning om tilladelse til at blive omfattet af artikel 238 og 239,

og der er truffet en positiv afgørelse herom i overensstemmelse med proceduren i artikel 237.

Artikel 237

Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: afgørelse om ansøgningen

I forbindelse med ansøgninger om tilladelse til at blive omfattet af reglerne i artikel 238 og 239

arbejder de kompetente tilsynsmyndighederne sammen inden for tilsynskollegiet i fuldt samråd med

henblik på at afgøre, om der skal gives tilladelse, og fastsætte eventuelle vilkår og betingelser for en

sådan tilladelse.

En ansøgning som omhandlet i første afsnit kan kun indgives til den tilsynsmyndighed, som har godkendt

til datterselskabet. Denne tilsynsmyndighed underretter omgående de øvrige kompetente tilsynsmyndig-

heder i tilsynskollegiet herom og videregiver straks den fuldstændige ansøgning til disse.

De kompetente tilsynsmyndigheder bestræber sig så vidt muligt på at træffe en fælles afgørelse

om ansøgningen senest tre måneder efter datoen for alle tilsynskollegiets medlemmers modtagelse af den

fuldstændige ansøgning.

3. I løbet af den i stk. 2 omhandlede periode kan den koncerntilsynsførende eller enhver af de øvrige

berørte tilsynsmyndigheder i tilfælde af uenighed om godkendelse af den i stk. 1 omhandlede ansøgning

høre CEIOPS. Når CEIOPS konsulteres, skal alle de berørte tilsynsmyndigheder underrettes, og den i

stk. 2 omhandlede periode forlænges med en måned.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

371

Er CEIOPS blevet konsulteret, tager de kompetente tilsynsmyndigheder behørigt hensyn til tilsynsudval-

gets udtalelse, inden de træffer en fælles afgørelse.

4. Den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, underretter ansøgeren om den i stk. 2 og 3

omhandlede fælles afgørelse, hvori den fulde begrundelse anføres indeholdende en redegørelse for enhver

væsentlig afvigelse fra udtalelsen fra CEIOPS, hvis dette er blevet hørt. Den fælles afgørelse betragtes

som endelig og anvendes af de berørte tilsynsmyndigheder.

5. Træffes der ingen fælles afgørelse af de kompetente tilsynsmyndigheder inden for de perioder, der er

fastsat i stk. 2 og 3, træffer den koncerntilsynsførende selv afgørelse i forhold til ansøgningen.

Den koncerntilsynsførende træffer afgørelsen under behørigt hensyn til følgende:

a) eventuelle synspunkter og forbehold, som de berørte kompetente tilsynsmyndigheder har givet

udtryk for i løbet af den relevante periode

b) eventuelle forbehold, som de øvrige tilsynsmyndigheder i tilsynskollegiet har givet udtryk for i

løbet af den relevante periode

c) en eventuel udtalelse fra CEIOPS, hvis dette er blevet hørt.

Afgørelsen anfører den fulde begrundelse og indeholder en redegørelse for enhver væsentlig afvigelse

fra de forbehold, som de øvrige tilsynsførende myndigheder har givet udtryk for, og udtalelsen fra

CEIOPS. Den koncerntilsynsførende fremsender en kopi af afgørelsen til ansøgeren og de øvrige berørte

tilsynsmyndigheder.

Artikel 238

Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: fastsættelse af solvenskapitalkravet

1. Med forbehold af artikel 231 beregnes datterselskabets solvenskapitalkrav som beskrevet i stk. 2, 4

og 5 i denne artikel.

Når datterselskabets solvenskapitalkrav beregnes på basis af en intern model, der er godkendt

på koncernniveau i overensstemmelse med artikel 231, og når den tilsynsmyndighed, der har godkendt

datterselskabet, finder, at selskabets risikoprofil afviger væsentligt fra denne interne model, kan den

pågældende myndighed, så længe selskabet ikke har fundet en passende løsning på de mangler, som

tilsynsmyndigheden har påpeget, i de tilfælde, der er anført i artikel 37, foreslå den koncerntilsynsførende

at fastsætte et kapitaltillæg til dette datterselskabs solvenskapitalkrav, der er beregnet på basis af den

pågældende model, eller i særlige tilfælde, hvor et sådan kapitaltillæg ikke vil være hensigtsmæssigt, at

pålægge selskabet at beregne sit solvenskapitalkrav på basis af en standardformel. Tilsynsmyndigheden

drøfter sit forslag med de andre medlemmer af tilsynskollegiet og meddeler begrundelsen for sådanne

forslag til både datterselskabet og tilsynskollegiet.

3. Når datterselskabets solvenskapitalkrav beregnes på basis af standardformlen og den tilsynsmyndig-

hed, der har godkendt datterselskabet, finder, at selskabets risikoprofil afviger væsentligt fra de antagel-

ser, der ligger til grund for standardformlen, kan den pågældende myndighed, så længe selskabet ikke har

fundet en passende løsning på de mangler, som tilsynsmyndigheden har påpeget, i særlige tilfælde foreslå

den koncerntilsynsførende at erstatte en del af de parametre, der anvendes i beregningsmetoden, med

parametre, der er specifikke for disse selskaber, i forbindelse med beregningen af risikomodulerne livsfor-

sikring, skadesforsikring og sygeforsikring, jf. artikel 110, eller i de tilfælde, der er anført i artikel 37,

foreslå den koncerntilsynsførende at fastsætte et kapitaltillæg til dette datterselskabs solvenskapitalkrav.

Tilsynsmyndigheden drøfter sit forslag med de andre medlemmer af tilsynskollegiet og meddeler begrun-

delsen for sådanne forslag til både datterselskabet og tilsynskollegiet.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

372

Tilsynskollegiet gør alt, hvad der står i dets magt, for at opnå enighed om forslaget fra den

tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, og om andre mulige foranstaltninger.

5. Når der ikke er enighed mellem tilsynsmyndigheden og den koncerntilsynsførende, henvises sagen

senest en måned efter modtagelsen af forslaget fra tilsynsmyndigheden til høring hos CEIOPS, der afgiver

udtalelse senest inden for to måneder efter henvisningen.

Den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, tager behørigt hensyn til en sådan udtalelse,

inden den endelige afgørelse træffes.

Afgørelsen anfører den fulde begrundelse og tager hensyn til de synspunkter og forbehold, som de øvrige

tilsynsmyndigheder i tilsynskollegiet har givet udtryk for, og udtalelsen fra CEIOPS.

Afgørelsen meddeles til datterselskabet og tilsynskollegiet.

Artikel 239

Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: manglende opfyldelse af solvens- og

minimumskapitalkravet

1. I tilfælde af manglende overholdelse af solvenskapitalkravet og med forbehold af bestemmelserne

i artikel 138 fremsender den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet straks tilsynskollegiet

den genoprettelsesplan, som er forelagt af datterselskabet, med henblik på senest seks måneder efter den

første konstatering af manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet på ny at afsætte den nødvendige aner-

kendte egenkapital eller forbedre sin risikoprofil for at sikre, at selskabet opfylder solvenskapitalkravet.

Tilsynskollegiet gør alt, hvad der står i dets magt, for at opnå enighed om tilsynsmyndighedens forslag

vedrørende godkendelse af genoprettelsesplanen senest fire måneder efter datoen hvor manglende opfyl-

delse af solvenskravet først blev konstateret.

Opnås der ikke enighed, træffer den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, selv afgørelse

om hvorvidt genoprettelsesplanen skal godkendes under behørigt hensyn til de andre tilsynsmyndigheder

i tilsynskollegiet og disses synspunkter og forbehold.

Konstaterer den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, i overensstemmelse med

artikel 136 en forværring af de finansielle betingelser, underretter den straks tilsynskollegiet om de

foreslåede foranstaltninger. Med undtagelse af nødsituationer skal de foranstaltninger, der planlægges,

drøftes i tilsynskollegiet.

Tilsynskollegiet gør alt, hvad der står i dets magt, for at opnå enighed om tilsynsmyndighedens foreslåede

foranstaltninger senest en måned efter der er givet meddelelse herom.

Opnås der ikke enighed, træffer den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, selv en afgørelse

om hvorvidt de foreslåede foranstaltninger skal godkendes under behørigt hensyn til de andre tilsynsmyn-

digheder i tilsynskollegiet og disses synspunkter og forbehold.

3. I tilfælde af manglende overholdelse af minimumskapitalkravet og med forbehold af bestemmelserne

i artikel 139 fremsender den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet straks tilsynskollegiet

den kortfristede finansieringsplan, som er forelagt af datterselskabet, med henblik på senest tre måneder

efter den manglende opfyldelse af minimumskapitalkravet først blev konstateret på ny at afsætte den

nødvendige anerkendte egenkapital til dækning af minimumskapitalkravet eller forbedre risikoprofilen

for at sikre, at selskabet opfylder minimumskapitalkravet. Tilsynskollegiet skal også underrettes om alle

foranstaltninger, der træffes for at håndhæve minimumskapitalkravet på datterselskabsniveau.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

373

Artikel 240

Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: ophør af undtagelser for et dattersel-

skab

1. Bestemmelserne i artikel 238 og 239 finder ikke længere anvendelse når:

a) betingelsen i artikel 236, litra a) ikke længere er opfyldt

b) betingelsen i artikel 236, litra b), ikke længere er opfyldt, og koncernen ikke inden for en passende

periode træffer foranstaltninger til igen at opfylde betingelsen

c) betingelserne i artikel 236, litra c) og d), ikke længere er opfyldt.

Den koncerntilsynsførende underretter omgående den kompetente tilsynsmyndighed og moderselskabet,

når det som omhandlet i første afsnit, litra a), efter konsultation af tilsynskollegiet besluttes ikke længere

at lade datterselskabet være omfattet af koncerntilsynet.

Moderselskabet er i forbindelse med artikel 236, litra b), c) og d), ansvarlig for at sikre, at betingelserne

løbende er opfyldt. Moderselskabet underretter omgående den koncerntilsynsførende og datterselskabets

tilsynsførende, når betingelsen ikke længere er opfyldt. Moderselskabet fremlægger en plan for, hvordan

det agter at sikre overholdelse af disse betingelser inden for en rimelig frist.

Den koncerntilsynsførende kontrollerer mindst én gang årligt på eget initiativ, at betingelserne i arti-

kel 236, litra b), c) og d), fortsat er opfyldt, jf. dog tredje afsnit. Den koncerntilsynsførende foretager

ligeledes denne kontrol efter anmodning fra den kompetente tilsynsmyndighed, når sidstnævnte har

betydelige betænkninger med hensyn til, hvorvidt disse betingelser fortsat er opfyldt.

Når der ved kontrollen påvises eventuelle mangler, pålægger den koncerntilsynsførende moderselskabet

at fremlægge en plan for, hvordan det agter at sikre overholdelse af disse bestemmelser inden for en

rimelig frist.

Når den koncerntilsynsførende efter konsultation af tilsynskollegiet finder, at planen som omhandlet

i tredje eller femte afsnit er utilstrækkelig, eller efterfølgende finder, at den ikke gennemføres inden

for den aftalte tidsfrist, konkluderer den koncerntilsynsførende, at betingelserne i artikel 236, litra b),

c) og d), ikke længere er opfyldt, og den koncerntilsynsførende underretter omgående den kompetente

tilsynsmyndighed herom.

2. Ordningen i artikel 238 og 239 finder igen anvendelse, når moderselskabet forelægger en ansøgning

og opnår en positiv afgørelse i henhold til proceduren i artikel 237.

Artikel 241

Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: gennemførelsesforanstaltninger

For at sikre en ensartet anvendelse af artikel 236-240 vedtager Kommissionen gennemførelsesbestemmel-

ser, der præciserer:

a) de kriterier, der finder anvendelse ved vurderingen af, hvorvidt betingelserne i artikel 236 er

opfyldt

b) de kriterier, der finder anvendelse ved vurderingen af, hvad der skal betragtes som nødsituationer,

jf. artikel 239, stk. 2, og

c) de procedurer, som tilsynsmyndighederne anvender ved udveksling af oplysninger, udøvelsen af

deres beføjelser og gennemførelsen af deres opgaver i overensstemmelse med artikel 237-240.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at

supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 301, stk. 3.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

374

Artikel 242

Revisionsklausul

1. Kommissionen foretager senest den 31. oktober 2014 en bedømmelse af anvendelsen af afsnit III,

navnlig i forhold til samarbejdet mellem tilsynsmyndighederne i tilsynskollegiet og disses funktionsdyg-

tighed, CEIOPSs retlige status og tilsynspraksisser i forbindelse med fastsættelse af kapitaltillæg, og

forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, der i relevant omfang ledsages af forslag til ændrin-

ger af dette direktiv.

Kommissionen foretager senest den 31. oktober 2015 en bedømmelse af fordelene ved at styrke

koncerntilsyn og kapitalforvaltning inden for en koncern af forsikrings- eller genforsikringsselskaber,

herunder en henvisning til KOM(2008)0119 og betænkningen fra Europa-Parlamentets Økonomi- og

Valutaudvalg om dette forslag af 16. oktober 2008 (A6-0413/2008). Denne bedømmelse omfatter mulige

foranstaltninger til forbedring af god grænseoverskridende ledelse af forsikringskoncerner, navnlig hvad

angår risikostyring og kapitalforvaltning. Kommissionen tager i sin bedømmelse blandt andet højde for

nye tiltag og fremskridt vedrørende:

a) en harmoniseret ramme for tidlig indgriben

b) fremgangsmåder inden for centraliseret risikostyring i koncerner og koncerninterne modellers

funktionsdygtighed, herunder gennemførelse af stresstest

c) koncerninterne transaktioner og risikokoncentrationer

d) egenskaber ved diversifikations- og koncentrationseffekter set over tid

e) en retligt bindende ramme for mægling i tilsynstvister

f) en harmoniseret ramme for aktivers overførbarhed, insolvens- og likvidationsprocedurer, hvilket

overflødiggør de relevante nationale selskabsretlige forhindringer for aktivers overførbarhed

g) et ensartet beskyttelsesniveau for forsikringstagere og de begunstigede i virksomheder inden for

samme koncern, navnlig i krisesituationer

h) en harmoniseret og tilstrækkeligt finansieret fælles EU-løsning for forsikringsgarantiordninger

i) en harmoniseret og retligt bindende ramme mellem kompetente myndigheder, centralbanker og

finansministerier om krisestyring og -løsning samt finansiel byrdefordeling, som bringer tilsynsbe-

føjelserne på linje med det finansielle ansvar.

Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, der i relevant omfang ledsages af

forslag til ændringer af dette direktiv.

Artikel 243

Datterselskaber af et forsikringsholdingselskab

Artikel 236-242 finder tilsvarende anvendelse på forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som er datter-

selskaber af et forsikringsholdingselskab.

Afdeling 2

Risikokoncentration og koncerninterne transaktioner

Artikel 244

Tilsyn med risikokoncentration

1. Tilsynet med risikokoncentrationen på koncernniveau udøves i overensstemmelse med stk. 2 og 3 i

denne artikel samt artikel 246 og kapitel III.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

375

2. Medlemsstaterne pålægger forsikrings- og genforsikringsselskaber eller forsikringsholdingselskaber

regelmæssigt og mindst én gang årligt at aflægge rapport til den koncerntilsynsførende om enhver

væsentlig risikokoncentration på koncernniveau.

De nødvendige oplysninger skal indgives til den koncerntilsynsførende af det forsikrings- eller genforsik-

ringsselskab, der er moderselskab i koncernen, eller, når moderselskabet ikke er et forsikrings- eller

genforsikringsselskab, af forsikringsholdingselskabet eller det forsikrings- eller genforsikringsselskab i

koncernen, som den koncerntilsynsførende har udpeget efter at have konsulteret de øvrige kompetente

tilsynsmyndigheder og koncernen.

Den koncerntilsynsførende udøver tilsyn med risikokoncentrationer.

3. Den koncerntilsynsførende fastsætter efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder

og koncernen den type risici, som forsikrings- eller genforsikringsselskaber i en bestemt koncern under

alle omstændigheder skal rapportere om.

Når den koncerntilsynsførende og de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder definerer eller udtaler sig om

typen af risici, tager de hensyn til den specifikke koncern og dens risikostyringsstruktur.

For at identificere en væsentlig risikokoncentration, der skal rapporteres om, fastsætter den koncerntil-

synsførende, efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og koncernen, passende

tærskelværdier baseret på solvenskapitalkrav, forsikringsmæssige hensættelser eller begge.

I forbindelse med tilsynet med risikokoncentrationer kontrollerer den koncerntilsynsførende især den

eventuelle smittefare i koncernen, risikoen for interessekonflikt og risikoniveauet eller –volumen.

4. Kommissionen kan i forbindelse med stk. 2 og 3 vedtage gennemførelsesbestemmelser med hensyn

til definitionen og identificeringen af en væsentlig risikokoncentration samt rapporteringen af en sådan

risikokoncentration.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at

supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 301, stk. 3.

Artikel 245

Tilsyn med koncerninterne transaktioner

1. Tilsynet med koncerninterne transaktioner udøves i overensstemmelse med denne artikels stk. 2 og 3

i denne artikel samt artikel 246 og kapitel III.

2. Medlemsstaterne pålægger forsikrings- og genforsikringsselskaber eller forsikringsholdingselskaber

regelmæssigt og mindst én gang årligt at aflægge rapport til den koncerntilsynsførende om enhver

væsentlig koncernintern transaktion mellem forsikrings- og genforsikringsselskaber i koncernen, herunder

dem, der er gennemført med en fysisk person med tætte forbindelser til et selskab inden for koncernen.

Medlemsstaterne stiller desuden krav om, at meget væsentlige koncerninterne transaktioner rapporteres så

hurtigt som praktisk muligt.

De nødvendige oplysninger skal indgives til den koncerntilsynsførende af det forsikrings- eller genforsik-

ringsselskab, der er moderselskab i koncernen, eller, når moderselskabet ikke er et forsikrings- eller

genforsikringsselskab, af forsikringsholdingselskabet eller det forsikrings- eller genforsikringsselskab

i koncernen, som den koncerntilsynsførende har udpeget efter konsultation af de øvrige kompetente

tilsynsmyndigheder og koncernen.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

376

Den koncerntilsynsførende udøver tilsyn med koncerninterne transaktioner.

3. Den koncerntilsynsførende fastsætter efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder

og koncernen den type koncerninterne transaktioner, som forsikrings- og genforsikringsselskaber i en

bestemt koncern under alle omstændigheder skal rapportere om. Artikel 244, stk. 3, finder tilsvarende

anvendelse.

4. Kommissionen kan i forbindelse med stk. 2 og 3 vedtage gennemførelsesbestemmelser med hensyn

til definitionen og identificeringen af en væsentlig koncernintern transaktion og rapporteringen af en

sådan koncernintern transaktion.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at

supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 301, stk. 3.

Afdeling 3

Risikostyring og intern kontrol

Artikel 246

Tilsyn med ledelsessystemet

Kravene i afsnit I, kapitel IV, afdeling 2, finder tilsvarende anvendelse på koncernniveau.

Risikoforvaltningen og de interne kontrolsystemer gennemføres på samme måde i alle datterselskaber, der

er omfattet af koncerntilsynet som omhandlet artikel 213, stk. 2, litra a) og b), jf. dog første afsnit, således

at disse systemer og rapporteringsprocedurer kan kontrolleres på koncernniveau.

2. De koncerninterne kontrolmekanismer omfatter mindst følgende, jf. dog stk. 1:

a) passende mekanismer med hensyn til koncernsolvens med henblik på at identificere og måle

alle væsentlige risici samt opnå et passende forhold mellem den anerkendte egenkapital og de

pågældende risici

b) gode rapporterings- og regnskabsmæssige procedurer til overvågning og forvaltning af de koncer-

ninterne transaktioner og risikokoncentration.

3. Den koncerntilsynsførende udøver tilsyn med de i stk. 1 og 2 omhandlede systemer og rapporterings-

procedurer i overensstemmelse med reglerne i kapitel III.

4. Medlemsstaterne pålægger det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab eller forsikrings-

holdingselskabet at foretage vurderingen som omhandlet i artikel 45 på koncernniveau. Den koncerntil-

synsførende udøver tilsynsmæssig kontrol med vurderingen af egen risiko og solvens på koncernniveau i

overensstemmelse med kapitel III.

Såfremt solvenssituationen for koncernen beregnes i overensstemmelse med metode 1 som omhandlet i

artikel 230, forelægger det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab eller forsikringsholdingsel-

skabet den koncerntilsynsførende oplysninger, der gør det muligt at forstå forskellen mellem summen

af solvenskapitalkravene for alle koncernens forsikrings- eller genforsikringsselskaber og koncernens

konsoliderede solvenskapitalkrav.

Det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab eller forsikringsholdingselskabet kan, såfremt den

koncerntilsynsførende giver sin godkendelse, beslutte at foretage enhver vurdering som omhandlet i

artikel 45 på koncernniveau og for ethvert datterselskab i koncernen på samme tid samt udarbejde et

enkelt dokument indeholdende alle vurderinger.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

377

Inden en godkendelse gives i overensstemmelse med tredje afsnit, konsulterer den koncerntilsynsførende

medlemmerne af tilsynskollegiet og tager behørigt hensyn til disses synspunkter og forbehold.

Når koncernen vælger at anvende muligheden i tredje afsnit, fremlægger den det pågældende dokument

for alle kompetente tilsynsmyndigheder samtidig. Anvendelsen af denne valgmulighed fritager ikke de

pågældende datterselskaber fra forpligtelsen til at sikre, at kravene i artikel 45 er opfyldt.

KAPITEL III

Foranstaltninger til fremme af koncerntilsyn

Artikel 247

Den koncerntilsynsførende

1. En enkelt tilsynsførende med ansvar for samordning og udøvelse af koncerntilsyn (den koncerntil-

synsførende) udpeges blandt de berørte medlemsstaters tilsynsmyndigheder.

2. Når den samme tilsynsmyndighed er kompetent for alle forsikrings- og genforsikringsselskaber i en

koncern, udøves den koncerntilsynsførendes opgaver af denne tilsynsmyndighed.

I alle andre tilfælde, jf. dog stk. 3, udøves den koncerntilsynsførendes opgaver:

a) når moderselskabet i koncernen er et forsikrings- eller genforsikringsselskab: af den tilsynsmyn-

dighed, der har godkendt det pågældende selskab

b) når moderselskabet i koncernen ikke er et forsikrings- eller genforsikringsselskab: af den tilsynsmyndig-

hed, der opfylder følgende kriterier:

i) når moderselskabet for et forsikrings- eller genforsikringsselskab er et forsikringsholdingselskab: af den

tilsynsmyndighed, der har godkendt dette forsikrings- eller genforsikringsselskab

ii) når mere end ét forsikrings- eller genforsikringsselskab, der har sit hovedsæde i Fællesskabet, har

samme forsikringsholdingselskab som moderselskab, og når et af disse selskaber er blevet godkendt i med-

lemsstaten, hvor forsikringsholdingselskabet har sit hovedsæde: af tilsynsmyndigheden for det forsikrings-

eller genforsikringsselskab, der er godkendt i denne medlemsstat

iii) når koncernens moderselskab er mere end ét forsikringsholdingselskab, der har sit hovedsæde i

forskellige medlemsstater, og når der forefindes et forsikrings- eller genforsikringsselskab i hver af disse

medlemsstater: af tilsynsmyndigheden for forsikrings- eller genforsikringsselskabet med den største samle-

de balancesum

iv) når mere end ét forsikrings- eller genforsikringsselskab, der har sit hovedsæde i Fællesskabet, har

samme forsikringsholdingselskab som moderselskab, og når ingen af disse selskaber er blevet godkendt

i medlemsstaten, hvor forsikringsholdingselskabet har sit hovedsæde: af den tilsynsmyndighed, der har

godkendt forsikrings- eller genforsikringsselskabet med den største samlede balancesum, eller

v) når koncernen ikke har noget moderselskab eller i alle andre tilfælde der ikke er omhandlet i nr. i) til

iv): af den tilsynsmyndighed, der har godkendt forsikrings- eller genforsikringsselskabet med den største

samlede balancesum.

De kompetente tilsynsmyndigheder kan i særlige tilfælde efter anmodning fra en af myndighe-

derne træffe en fælles afgørelse om at fravige kriterierne i stk. 2, når anvendelsen heraf ville være

uhensigtsmæssig under hensyntagen til koncernens struktur og den relative størrelse af forsikrings-

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

378

og genforsikringsselskabets aktiviteter i forskellige lande, og udpege en anden tilsynsmyndighed som

koncerntilsynsførende.

Til dette formål kan enhver af de kompetente tilsynsmyndigheder anmode om, at der indledes drøftelser

om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at anvende kriterierne som omhandlet i stk. 2. Sådanne drøftelser

finder højst sted én gang årligt.

De kompetente tilsynsmyndigheder bestræber sig så vidt muligt på at træffe en fælles afgørelse om valget

af koncerntilsynsførende senest tre måneder efter, at der er indgivet anmodning om drøftelse. Tilsynsmyn-

dighederne indhenter udtalelse fra koncernen, inden de træffer afgørelse.

De kompetente tilsynsmyndigheder kan i løbet af den i stk. 3 omhandlede tremåneders periode

anmode om, at CEIOPS konsulteres. Konsulteres CEIOPS, forlænges denne periode med to måneder.

5. Konsulteres CEIOPS, tager de kompetente tilsynsmyndigheder behørigt hensyn til CEIOPS�½ udtalel-

se, inden de træffer en fælles afgørelse. Den fælles afgørelse anfører den fulde begrundelse og indeholder

en redegørelse for enhver væsentlig afvigelse fra CEIOPS udtalelse.

Træffes der ingen fælles afgørelse om at fravige de i stk. 2 fastsatte kriterier, varetages den

koncerntilsynsførendes opgaver af tilsynsmyndigheden, der opfylder kriterierne i dette stykke.

7. CEIOPS underretter mindst én gang årligt Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om væsent-

lige problemer i forbindelse med anvendelsen af stk. 2, 3 og 6.

I tilfælde af væsentlige problemer i forbindelse med anvendelsen af kriterierne i stk. 2 og 3, vedtager

Kommissionen gennemførelsesforanstaltninger, der præciserer disse kriterier.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at

supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 301, stk. 3.

8. Når der i en medlemsstat er mere end én tilsynsmyndighed, der er bemyndiget til at udøve tilsyn

med forsikrings- og genforsikringsselskaber, træffer denne medlemsstat de fornødne foranstaltninger til

etablering af en samordning mellem disse myndigheder.

Artikel 248

Den koncerntilsynsførendes og andre tilsynsførendes rettigheder og pligter — Tilsynskollegiet

1. Den koncerntilsynsførendes rettigheder og forpligtelser med hensyn til koncerntilsyn omfatter:

a) samordning af indsamlingen og formidlingen af relevante eller væsentlige oplysninger i »going

concern«-situationer og nødsituationer, herunder formidling af oplysninger af betydning for en

tilsynsmyndigheds tilsynsopgave

b) tilsyn med og vurdering af koncernens finansielle situation

c) vurdering af, hvorvidt koncernens opfylder reglerne om solvens, risikokoncentration og koncernin-

terne transaktioner som omhandlet i artikel 218-245

d) vurdering af koncernens ledelsessystem som omhandlet i artikel 246 og af, hvorvidt medlemmer-

ne af det deltagende selskabs administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan opfylder kravene i

artikel 42 og 257

e) planlægning og samordning gennem regelmæssige møder, der afholdes mindst én gang årligt, eller

gennem lignende af tilsynsaktiviteterne i »going concern«-situationer og nødsituationer i samar-

bejde med de kompetente tilsynsmyndigheder, samtidig med at der tages højde for karakteren,

omfanget og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til virksomheden i alle de selskaber, som

er en del af koncernen

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

379

andre opgaver, foranstaltninger og afgørelser, som pålægges den koncerntilsynsførende i henhold

til dette direktiv eller som følge af anvendelsen af dette direktiv, særlig styring af proceduren for

validering af enhver intern model på koncernniveau som omhandlet i artikel 231 og 233 og styring

af proceduren for tilladelse til anvendelsen af den ordning, der er fastlagt i artikel 237-240.

Med henblik på at fremme de i stk. 1 omhandlede opgaver omkring koncerntilsynet etableres et

tilsynskollegium under forsæde af den koncerntilsynsførende.

Tilsynskollegiet sikrer, at samarbejdet, udvekslingen af oplysninger og konsultationen mellem tilsynskol-

legiets tilsynsmyndigheder gennemføres effektivt i henhold til afsnit III med henblik på at fremme

konvergensen mellem deres respektive afgørelser og aktiviteter.

3. Tilsynskollegiet består af den koncerntilsynsførende og tilsynsmyndighederne i alle de medlemssta-

ter, hvor datterselskaberne har deres hjemsted.

Tilsynsmyndighederne for betydelige filialer og tilknyttede selskaber skal også have mulighed for at

deltage i tilsynskollegiet. Deres deltagelse har dog alene til formål at sikre målsætningen om en effektiv

informationsudveksling.

For at tilsynskollegiet kan fungere effektivt, kan det blive nødvendigt at lade et begrænset antal tilsyns-

myndigheder heri udføre visse opgaver.

Uanset de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette direktiv, baseres tilsynskollegiernes

oprettelse og funktion på samordningsaftaler indgået af den koncerntilsynsførende og de andre berørte

tilsynsmyndigheder.

Er der uenighed om samordningsaftalerne, kan ethvert medlem af tilsynskollegiet forelægge sagen for

CEIOPS.

Den koncerntilsynsførende tager efter konsultation af de kompetente tilsynsmyndigheder behørigt hensyn

til en eventuel udtalelse afgivet af CEIOPS inden for en frist på to måneder efter modtagelse heraf,

inden der træffes en endelig afgørelse. Afgørelsen anfører den fulde begrundelse og indeholder en redegø-

relse for enhver væsentlig afvigelse i forhold til rådgivningen fra CEIOPS. Den koncerntilsynsførende

fremsender afgørelsen til de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder.

5. Med forbehold af foranstaltninger, der vedtages i medfør af dette direktiv, angiver samordningsord-

ningerne, jf. stk.4, procedurerne for:

a) beslutningsprocessen for de kompetente tilsynsmyndigheder i overensstemmelse med artikel 231,

232 og 247

b) den i denne artikels stk. 4 og artikel 218, stk. 5, omhandlede konsultation.

Med forbehold af de rettigheder og pligter den koncerntilsynsførende og de andre tilsynsmyndigheder

gives med dette direktiv, kan der med samordningsordningerne overlades yderligere opgaver til den

koncerntilsynsførende eller de andre tilsynsmyndigheder, hvor dette ville føre til et mere effektivt tilsyn

med koncernen og ikke ville være til hinder for tilsynskollegiets medlemmers tilsynsaktiviteter med

hensyn til deres respektive ansvarsområder.

Samordningsordningerne kan desuden indeholde præciseringer vedrørende:

a) konsultation af de kompetente tilsynsmyndigheder som nævnt navnlig i artikel 213-217, 219-221,

227, 244-246, 250, 256, 260 og 262

b) samarbejde med andre tilsynsmyndigheder.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

380

6. CEIOPS udarbejder retningslinjer for tilsynskollegiernes operationelle funktion på grundlag af grun-

dige gennemgange af deres arbejde med henblik på at vurdere graden af konvergens mellem disse. En

sådan gennemgang foretages mindst hvert tredje år. Medlemsstaterne sikrer, at den koncerntilsynsførende

fremsender oplysningerne om tilsynskollegiernes funktion og om eventuelle vanskeligheder, der måtte

være relevante for disse gennemgange, til CEIOPS.

Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelser for samordningen af koncerntilsynet med

henblik på anvendelsen af stk. 1–6, herunder definitionen af »betydelig filial«.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at

supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 301, stk. 3.

Artikel 249

Samarbejde og udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndigheder

Myndighederne med ansvar for tilsyn med de enkelte forsikrings- og genforsikringsselskaber i

en koncern og den koncerntilsynsførende indgår i et tæt samarbejde, navnlig når et forsikrings- eller

genforsikringsselskab har finansielle vanskeligheder.

Med det formål at sikre, at tilsynsmyndighederne, herunder den koncerntilsynsførende, råder over de

samme relevante oplysninger, uden at det i øvrigt berører deres respektive beføjelser og uanset, om de er

etableret i samme medlemsstat, udveksler de sådanne oplysninger for at muliggøre og gøre det lettere for

de øvrige myndigheder at udøve tilsyn i henhold til dette direktiv. Med henblik herpå udveksler de kom-

petente tilsynsmyndigheder og den koncerntilsynsførende omgående alle relevante oplysninger, så snart

de bliver tilgængelige. Oplysningerne i dette afsnit omfatter, men er ikke begrænset til, oplysninger om

koncernens og tilsynsmyndighedernes handlinger og oplysninger, som koncernen har stillet til rådighed.

Myndighederne med ansvar for tilsynet med de enkelte forsikrings- og genforsikringsselskaber i

en koncern og den koncerntilsynsførende indkalder hver især øjeblikkelig til et møde mellem alle de

tilsynsmyndigheder, der deltager i koncerntilsyn, i hvert fald i følgende tilfælde:

a) når de får kendskab til en tungtvejende tilsidesættelse af solvenskapitalkravet eller minimumskapi-

talkravet i et forsikrings- eller genforsikringsselskab

b) når de får kendskab til en tungtvejende tilsidesættelse af solvenskapitalkravet på koncernniveau

beregnet på grundlag af konsoliderede data eller det aggregerede koncernsolvenskapitalkrav i

overensstemmelse med hvilken beregningsmetode anvendes, jf. afsnit III, kapitel II, afdeling 1,

underafdeling 4

c) når der er eller har været tale om særlige omstændigheder.

Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelser, hvori fastsættes de oplysninger, der på

systematisk vis skal indsamles af den koncerntilsynsførende og formidles til andre kompetente tilsyns-

myndigheder eller videregives til den koncerntilsynsførende af andre kompetente tilsynsmyndigheder.

Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelser, hvori præciseres de oplysninger, der er væsentlige

eller relevante for koncerntilsynet, for at fremme en passende grad af konvergens i tilsynspraksis.

Disse foranstaltninger, som omhandlet i dette stykke, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestem-

melser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 301,

stk. 3.

Artikel 250

Konsultation mellem tilsynsmyndigheder

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

381

Inden de træffer enhver afgørelse, der kan have betydning for de øvrige tilsynsmyndigheders

tilsynsopgaver, og med forbehold af artikel 248 konsulterer de kompetente tilsynsmyndigheder hinanden

inden for tilsynskollegiet med hensyn til følgende:

a) ændringer i aktionær-, organisations- eller ledelsesstrukturen i forsikrings- og genforsikringssel-

skaber i en koncern, som kræver tilsynsmyndighedernes godkendelse eller tilladelse, og

b) større sanktioner eller ekstraordinære foranstaltninger, som tilsynsmyndighederne har iværksat,

herunder pålæg af kapitaltillæg til solvenskapitalkravet i henhold til artikel 37 og pålæg af

begrænsninger i brugen af en intern metode til beregning af solvenskapitalkravet i henhold til

afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 3.

Den koncerntilsynsførende konsulteres altid i forbindelse med anvendelsen af litra b).

De kompetente tilsynsmyndigheder konsulterer desuden hinanden, inden de træffer en afgørelse på

grundlag af oplysninger fra andre tilsynsmyndigheder.

2. En kompetent myndighed kan beslutte at undlade at konsultere, når der er tale om nødsituationer, el-

ler hvis en sådan konsultation kan forringe det resultat, der tilsigtes med afgørelserne, jf. dog artikel 248. I

så fald underretter tilsynsmyndigheden omgående de øvrige kompetente myndigheder herom.

Artikel 251

Anmodninger fra den koncerntilsynsførende til andre tilsynsmyndigheder

Den koncerntilsynsførende kan opfordre tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor et moderselskab

har sit hovedsæde, og som ikke selv udøver koncerntilsyn i henhold til artikel 247, til at anmode

det pågældende moderselskab om oplysninger, der kan være relevante for gennemførelsen af sine samo-

rdningsrettigheder og -forpligtelser som omhandlet i artikel 248, og til at fremsende disse oplysninger.

Når den koncerntilsynsførende har brug for oplysninger som omhandlet i artikel 254, stk. 2, som allerede

er videregivet til en anden tilsynsmyndighed, kontakter den koncerntilsynsførende så vidt muligt den

pågældende myndighed med henblik på at forhindre dobbelt rapportering til de forskellige myndigheder,

der er involveret i tilsynet.

Artikel 252

Samarbejde med myndigheder med ansvar for kreditinstitutter og investeringsselskaber

Er et forsikrings- eller genforsikringsselskab og enten et kreditinstitut som defineret i direktiv

2006/48/EØF eller et investeringsselskab som defineret i direktiv 2004/39/EF eller begge direkte eller

indirekte tilknyttet hinanden, eller har de et fælles deltagende selskab, etableres der et nært samarbejde

mellem de kompetente tilsynsmyndigheder og de myndigheder, der udøver tilsyn med disse andre selska-

ber.

Uden at det i øvrigt berører disse myndigheders respektive beføjelser, udveksler disse myndigheder alle

de oplysninger, der kan lette udøvelsen af deres hverv, især i forbindelse med dette afsnit.

Artikel 253

Tavshedspligt og fortrolighed

Medlemsstaterne tillader udvekslingen af oplysninger mellem deres tilsynsmyndigheder indbyrdes og

mellem deres tilsynsmyndigheder og andre myndigheder som omhandlet i artikel 249-252.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

382

Oplysninger, der modtages inden for rammerne af koncerntilsynet, især enhver udveksling af oplysninger

mellem tilsynsmyndigheder indbyrdes og mellem tilsynsmyndigheder og andre myndigheder i henhold til

dette afsnit, er underlagt bestemmelserne i artikel 295.

Artikel 254

Adgang til oplysninger

Medlemsstaterne påser, at de fysiske og juridiske personer, der er omfattet af koncerntilsynet, og

deres tilknyttede og deltagende selskaber, er i stand til at udveksle oplysninger, der kan være relevante for

gennemførelsen af koncerntilsyn.

2. Medlemsstaterne foreskriver, at deres myndigheder med ansvar for koncerntilsyn skal have adgang til

enhver oplysning, der er relevant for dette tilsyn, uanset arten af det pågældende selskab. Artikel 35 finder

tilsvarende anvendelse.

De kompetente tilsynsmyndigheder kan kun henvende sig direkte til et selskab i en koncern for at opnå

de nødvendige oplysninger, når det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er omfattet

af koncerntilsyn, allerede er blevet anmodet om disse oplysninger, men ikke har leveret dem inden for en

passende tidsfrist.

Artikel 255

Kontrol af oplysninger

Medlemsstaterne påser inden for deres område, at deres tilsynsmyndigheder enten selv eller ved

personer, de bemyndiger dertil, på stedet kan kontrollere de i artikel 254 omhandlede oplysninger hos:

a) forsikrings- eller genforsikringsselskabet, der er omfattet af koncerntilsyn

b) tilknyttede selskaber under dette forsikrings- eller genforsikringsselskab

c) moderselskaber til dette forsikrings- eller genforsikringsselskab

d) tilknyttede selskaber under dette forsikrings- eller genforsikringsselskabs moderselskab.

2. Når tilsynsmyndigheder i særlige tilfælde ønsker at verificere oplysningerne vedrørende et selskab,

som er del af en koncern og er beliggende i en anden medlemsstat, anmoder de tilsynsmyndighederne

i denne anden medlemsstat om at få verificeret oplysningerne, uanset om det pågældende selskab er

tilsynspligtigt eller ej.

De myndigheder, som modtager en sådan anmodning, behandler denne inden for rammerne af deres

beføjelser enten ved selv at foretage verifikation, ved at lade en auditor eller anden sagkyndig foretage

denne eller ved at tillade den myndighed, der har anmodet herom, selv at foretage denne. Den koncerntil-

synsførende informeres herom.

Tilsynsmyndigheden, der har fremsat anmodningen, kan, hvis den ønsker det, deltage i verifikationen,

hvis den ikke selv foretager den.

Artikel 256

Rapport om koncernens solvens og finansielle situation

1. Medlemsstaterne pålægger deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskaber eller forsikringshol-

dingselskaber årligt at offentliggøre en rapport om solvensen og den finansielle situation på koncernni-

veau. Artikel 51 og 53-55 finder tilsvarende anvendelse.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

383

2. Et deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab eller et forsikringsholdingselskab kan, såfremt

den koncerntilsynsførende giver sin godkendelse, beslutte at fremlægge en enkelt rapport om solvens og

finansiel situation, der omfatter følgende:

a) oplysninger på koncernniveau, der skal oplyses i henhold til stk. 1

b) oplysninger om ethvert datterselskab i koncernen, der skal være individuelt identificerbare og

oplyses i henhold til artikel 51 og artikel 53-55.

Inden godkendelsen gives i overensstemmelse med første afsnit, konsulterer den koncerntilsynsførende

medlemmerne af tilsynskollegiet og tager behørigt hensyn til disses synspunkter og forbehold.

Indeholder rapporten som omhandlet i stk. 2 ikke oplysninger, som tilsynsmyndigheden, der har

godkendt et datterselskab inden for koncernen, har pålagt lignende selskaber at videregive, og når denne

udeladelse har væsentlig betydning, har den kompetente tilsynsmyndighed beføjelse til at pålægge det

pågældende datterselskab at videregive de nødvendige supplerende oplysninger.

4. Kommissionen vedtager gennemførelsesforanstaltninger til nærmere præcisering af, hvilke oplysnin-

ger der skal offentliggøres, og hvordan de skal offentliggøres, for så vidt angår den samlede rapport om

solvens og finansiel situation.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at

supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 301, stk. 3.

Artikel 257

Forsikringsholdingselskabers administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan

Medlemsstaterne foreskriver, at alle personer, der faktisk driver forsikringsholdingselskabet, skal opfylde

de krav til egnethed og hæderlighed, der kræves for at udøve deres hverv.

Artikel 42 finder tilsvarende anvendelse.

Artikel 258

Tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger

1. Når et forsikrings- eller genforsikringsselskab i en koncern ikke opfylder kravene som omhandlet i

artikel 218-246, eller når kravene opfyldes, men solvenssituationen imidlertid er i fare for at blive kritisk,

eller når de koncerninterne transaktioner eller risikokoncentrationerne udgør en fare for forsikrings-

eller genforsikringsselskabernes finansielle situation, kræves det af nedenstående, at der træffes passende

foranstaltninger for at genoprette situationen hurtigst muligt:

a) den koncerntilsynsførende for så vidt angår forsikringsholdingselskabet

b) tilsynsmyndighederne for så vidt angår forsikrings- eller genforsikringsselskaberne.

Når den koncerntilsynsførende som anført i første afsnit, litra a), ikke er en af tilsynsmyndighederne i den

medlemsstat, hvor forsikringsholdingselskabet har sit hovedsæde, underretter den koncerntilsynsførende

disse tilsynsmyndigheder om sine undersøgelsesresultater for at give dem mulighed for at træffe de

nødvendige foranstaltninger.

Når den koncerntilsynsførende som anført i første afsnit, litra b), ikke er en af tilsynsmyndighederne i

den medlemsstat, hvor forsikrings- eller genforsikringsselskabet har sit hovedsæde, underretter den kon-

cerntilsynsførende disse tilsynsmyndigheder om sine undersøgelsesresultater for at give dem mulighed for

at træffe de nødvendige foranstaltninger.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

384

Medlemsstaterne fastsætter de foranstaltninger, som deres tilsynsmyndigheder kan træffe for så vidt angår

forsikringsholdingselskaber, jf. dog stk. 2.

De kompetente tilsynsmyndigheder, herunder den koncerntilsynsførende, samordner om nødvendigt deres

tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger.

Medlemsstaterne fastsætter, uden at dette i øvrigt tilsidesætter deres strafferetlige bestemmelser,

at der kan iværksættes sanktioner eller andre foranstaltninger mod forsikringsholdingselskaber for over-

trædelse af love og administrative bestemmelser, som er vedtaget til gennemførelse af dette afsnit,

eller mod de personer, som faktisk driver disse selskaber. Tilsynsmyndighederne arbejder tæt sammen

for at sikre, at disse sanktioner eller foranstaltninger fører til det tilsigtede resultat, navnlig når et

forsikringsholdingselskabs hovedsæde ikke befinder sig samme sted som dets centrale administration

eller hovedforretningssted.

3. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesbestemmelser for samordningen af tvangsfuldbyrdelses-

foranstaltninger som omhandlet i stk. 1 og 2.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at

supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 301, stk. 3.

Artikel 259

Rapportering fra CEIOPS

1. CEIOPS deltager årligt i en almindelig udvalgshøring i Europa-Parlamentet. Falder denne deltagelse

sammen med CEIOPS�½ rapporteringskrav, jf. artikel 71, stk. 3, anses dette krav for at være opfyldt for så

vidt angår Europa-Parlamentet ved CEIOPS�½ deltagelse i denne høring.

I forbindelse med høringen, der er omhandlet i stk. 1, rapporterer CEIOPS herunder om alle

relevante og signifikante erfaringer fra tilsynsaktiviteterne og samarbejdet mellem de tilsynsførende inden

for rammerne af afsnit III, og navnlig om:

a) processen i forbindelse med udnævnelsen af den koncerntilsynsførende, antallet af koncerntilsyns-

førende og den geografiske spredning

b) tilsynskollegiernes arbejde, navnlig inddragelsen af tilsynsmyndigheder og disses engagement, når

de ikke er koncerntilsynsførende.

Med henblik på stk. 1 kan CEIOPS ligeledes rapportere om de vigtigste erfaringer fra den i

artikel 248, stk. 6, omhandlede gennemgang, hvor dette er passende.

KAPITEL IV

Tredjelande

Artikel 260

Moderselskaber uden for Fællesskabet: kontrol af ækvivalens

1. De kompetente tilsynsmyndigheder kontrollerer i det i artikel 213, stk. 2, litra c), anførte tilfælde, om

de forsikrings- og genforsikringsselskaber, hvis moderselskab har sit hovedsæde uden for Fællesskabet,

er underlagt et tilsyn, som udøves af et tredjelands tilsynsmyndighed, og som er ækvivalent i forhold

til det, der foreskrives i dette afsnit om koncerntilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber som

omhandlet i artikel 213, stk. 2, litra a) og b).

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

385

Denne kontrol foretages af den tilsynsmyndighed, som ville være koncerntilsynsførende, hvis kriterierne

i artikel 247, stk. 2, fandt anvendelse, efter anmodning fra moderselskabet eller et af de forsikrings-

eller genforsikringsselskaber, der har fået tilladelse i Fællesskabet, eller på eget initiativ, medmindre

Kommissionen tidligere har konkluderet, at det pågældende tredjelands ordning er ækvivalent. Denne

tilsynsmyndighed konsulterer i denne forbindelse de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og CEIOPS,

inden der træffes afgørelse om ækvivalens.

Kommissionen kan vedtage gennemførelsesbestemmelser, der præciserer kriterierne for vurderin-

gen af, hvorvidt reglerne om koncerntilsyn i et tredjeland er ækvivalente i forhold til reglerne i dette

afsnit. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv

ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 301, stk. 3.

3. Kommissionen kan efter at have konsulteret Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmar-

kedsrelaterede Pensioner og i overensstemmelse med proceduren i artikel 301, stk. 2, og efter at have

taget højde for de kriterier, der er vedtaget i henhold til stk. 2, træffe afgørelse om, hvorvidt reglerne om

koncerntilsyn i et tredjeland er ækvivalente i forhold til reglerne i dette afsnit.

Disse afgørelser skal regelmæssigt tages op til fornyet overvejelse for at tage hensyn til eventuelle

ændringer i reglerne om koncerntilsyn i dette afsnit og i tredjelande og alle andre regelændringer, der kan

få indflydelse på afgørelsen om ækvivalens.

Når Kommissionen træffer en afgørelse i overensstemmelse med første afsnit for så vidt angår et tredje-

land, betragtes denne afgørelse som endelig i forbindelse med kontrollen i stk. 1.

Artikel 261

Moderselskaber uden for Fællesskabet: ækvivalens

Når der forefindes ækvivalent tilsyn som omhandlet i artikel 260 forlader medlemsstaterne sig i

overensstemmelse med stk. 2 på det ækvivalente koncerntilsyn, der udøves af tilsynsmyndighederne i

tredjelandet.

Artikel 247-258 finder tilsvarende anvendelse på samarbejdet med tilsynsmyndigheder i tredjelande.

Artikel 262

Moderselskaber uden for Fællesskabet: manglende ækvivalens

Når der ikke forefindes ækvivalent tilsyn som omhandlet i artikel 260, anvender medlemssta-

terne enten artikel 218-258 analogt over for forsikrings- og genforsikringsselskaberne, dog undtagen

artikel 236-243, eller en af metoderne i stk. 2.

De generelle principper og metoder i artikel 218-258 finder anvendelse på forsikringsholdingselskaber og

tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskaber.

Udelukkende med henblik på beregning af koncernsolvensen behandles moderselskabet som et forsik-

rings- eller genforsikringsselskab, der er omfattet af samme regler som i afsnit I, kapitel VI, afdeling 3,

underafdeling 1, 2 og 3, for så vidt angår anerkendt egenkapital til dækning af solvenskapitalkravet og et

af følgende:

a) et solvenskapitalkrav, der fastsættes i overensstemmelse med principperne i artikel 226, når det

drejer sig et forsikringsholdingselskab

b) et solvenskapitalkrav, der fastsættes i overensstemmelse med principperne i artikel 227, når det

drejer sig et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

386

2. Medlemsstaterne giver deres tilsynsmyndigheder mulighed for at anvende andre metoder, der sikrer

passende tilsyn med forsikrings- eller genforsikringsselskab i en koncern. Disse metoder skal godkendes

af den koncerntilsynsførende efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder.

Tilsynsmyndighederne kan især kræve, at der etableres et forsikringsholdingselskab, der har sit hovedsæ-

de i Fællesskabet, og anvende dette afsnit på forsikrings- og genforsikringsselskaber i den koncern, som

har dette forsikringsholdingselskab som moderselskab.

De valgte metoder skal gøre det muligt at nå målsætningerne med hensyn til koncerntilsyn som defineret i

dette afsnit og skal meddeles til de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og Kommissionen.

Artikel 263

Moderselskaber uden for Fællesskabet: niveauer

Når moderselskabet som omhandlet i artikel 260 selv er et datterselskab under et forsikringsholdingsel-

skab, der har sit hovedsæde uden for Fællesskabet, eller under et tredjelandsforsikrings- eller genforsik-

ringsselskab, anvender medlemsstaterne udelukkende kontrollen som omhandlet i artikel 260 over for det

endelige moderselskab, der er et tredjelandsforsikringsholdingselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller

genforsikringsselskab.

Medlemsstaterne giver imidlertid deres tilsynsmyndigheder mulighed for i mangel af ækvivalent tilsyn

som omhandlet i artikel 260 at beslutte at foretage en ny kontrol på et lavere niveau, når der forefindes et

moderselskab for forsikrings- eller genforsikringsselskaber, uanset om det drejer sig om et tredjelandsfor-

sikringsholdingselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab.

I så fald begrunder tilsynsmyndigheden som omhandlet i artikel 260, stk. 1, andet afsnit, sin afgørelse

over for koncernen.

Artikel 262 finder tilsvarende anvendelse.

Artikel 264

Samarbejde med tredjelandes tilsynsmyndigheder

Kommissionen kan fremsætte forslag for Rådet om at indlede forhandlinger med et eller flere

tredjelande om aftaler vedrørende de nærmere vilkår for, hvordan tilsynet skal udøves på:

a) forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der som deltagende selskaber har selskaber som om-

handlet i artikel 213 med hovedsæde i et tredjeland, og

b) tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskaber, der som deltagende selskaber har selskaber

som omhandlet i artikel 213 med hovedsæde i Fællesskabet.

2. De i stk. 1 omhandlede aftaler skal navnlig sikre:

a) at medlemsstaternes tilsynsmyndigheder er i stand til at indhente de oplysninger, der er nødven-

dige for koncerntilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber, der har deres hovedsæde i

Fællesskabet, og som har datterselskaber eller besidder kapitalinteresser i selskaber uden for

Fællesskabet, og

b) at tredjelandes tilsynsmyndigheder er i stand til at indhente de oplysninger, der er nødvendige for

koncerntilsyn med tredjelandsforsikrings- og genforsikringsselskaber, der har deres hovedsæde på

deres område, og som har datterselskaber eller besidder kapitalinteresser i selskaber i en eller flere

medlemsstater.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

387

3. Kommissionen undersøger, bistået af Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsrela-

terede Pensioner, resultatet af de i stk. 1 omhandlede forhandlinger, jf. dog artikel 391, stk. 1 og 2, i

traktaten.

KAPITEL V

Blandede forsikringsholdingselskaber

Artikel 265

Koncerninterne transaktioner

1. Medlemsstaterne påser, når moderselskabet for et eller flere forsikrings- eller genforsikringsselskaber

er et blandet forsikringsholdingselskab, at tilsynsmyndighederne med ansvar for tilsynet med disse forsik-

rings- eller genforsikringsselskab udøver generelt tilsyn med transaktioner mellem disse forsikrings- eller

genforsikringsselskab og det blandede forsikringsholdingselskab og dets tilknyttede selskaber.

Artikel 245, 249-255 og 258 finder tilsvarende anvendelse.

Artikel 266

Samarbejde med tredjelande

Hvad angår samarbejdet med tredjelande finder artikel 264 tilsvarende anvendelse.

AFSNIT IV

SANERING OG LIKVIDATION AF FORSIKRINGSSELSKABER

KAPITEL I

Anvendelsesområde og definitioner

Artikel 267

Anvendelsesområde for dette afsnit

Dette afsnit finder anvendelse på saneringsforanstaltninger for og likvidation af:

a) forsikringsselskaber

b) de på Fællesskabets område beliggende filialer af tredjelandsforsikringsselskaber.

Artikel 268

Definitioner

1. I dette afsnit forstås ved:

a) »kompetente myndigheder«: de administrative eller retslige myndigheder i medlemsstaterne, som

er kompetente med hensyn til saneringsforanstaltninger eller likvidation

b) »filial«: en permanent tilstedeværelse på en anden medlemsstats område end hjemlandets af et

forsikringsselskab, som udøver forsikringsvirksomhed

c) »saneringsforanstaltninger«: foranstaltninger, som indebærer indgriben fra de kompetente myndig-

heders side, som har til formål at bevare eller genoprette et forsikringsselskabs finansielle situation,

og som berører andre parters end selve forsikringsselskabets bestående rettigheder, herunder, men

ikke begrænset til, foranstaltninger, som indebærer mulighed for betalingsstandsning, udsættelse af

tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger eller nedbringelse af fordringerne

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

388

d) »likvidation«: en kollektiv procedure, som medfører, at et forsikringsselskabs aktiver realiseres,

og at provenuet heraf i givet fald udloddes blandt kreditorerne, selskabsdeltagerne eller medlem-

merne, og som nødvendigvis indebærer en eller anden form for indgriben fra de kompetente

myndigheder, herunder afslutning af den kollektive procedure med en tvangsakkord eller en anden

tilsvarende foranstaltning, uanset om den er baseret på insolvens, og uanset om den er frivillig eller

tvungen

e) »administrator«: enhver person eller ethvert organ, som er udpeget af de kompetente myndigheder

med henblik på at administrere saneringsforanstaltninger

f) »likvidator«: en person eller ethvert organ, som er udpeget af de kompetente myndigheder eller af

et forsikringsselskabs vedtægtsmæssige organer med henblik på at administrere likvidationer

g) »forsikringskrav«: et beløb, som et forsikringsselskab skylder forsikrede, forsikringstagere, begun-

stigede eller enhver skadelidt, der har mulighed for at rejse krav direkte mod forsikringsselskabet,

og som følger af en forsikringsaftale eller en transaktion som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b)

og c), i forbindelse med direkte forsikringsvirksomhed, herunder et beløb, som er hensat til disse

personer, når det skyldige beløb ikke kan opgøres på grund af ukendte faktorer.

Den præmie, som et forsikringsselskab skylder som følge af, at den i første afsnit, litra g), nævnte

forsikringsaftale eller transaktion ikke er blevet indgået eller er blevet annulleret i overensstemmelse med

den lov, der finder anvendelse på en sådan aftale eller transaktion, inden indledningen af likvidationen,

betragtes også som et forsikringskrav.

2. Med henblik på anvendelsen af dette afsnit på saneringsforanstaltninger og likvidationer i forbindelse

med de i medlemsstaterne beliggende filialer af tredjelandsforsikringsselskaber forstås ved:

a) »hjemland«: den medlemsstat, hvor filialen har fået sin tilladelse i overensstemmelse med arti-

kel 145-149

b) »tilsynsmyndigheder«: tilsynsmyndighederne i hjemlandet

c) »kompetente myndigheder«: de kompetente myndigheder i hjemlandet.

KAPITEL II

Saneringsforanstaltninger

Artikel 269

Vedtagelse af saneringsforanstaltninger Lovgivning, der finder anvendelse

1. Kun hjemlandets kompetente myndigheder kan træffe afgørelse om saneringsforanstaltninger for et

forsikringsselskab, herunder for dets filialer.

2. Saneringsforanstaltninger udelukker ikke, at der indledes likvidation i hjemlandet.

3. Saneringsforanstaltninger er underlagt hjemlandets love og administrative bestemmelser og procedu-

rer, medmindre andet er fastsat i artikel 285-292.

4. Saneringsforanstaltninger truffet i overensstemmelse med hjemlandets lovgivning har uden videre

fuld retsvirkning i hele Fællesskabet, også over for tredjepart i andre medlemsstater, uanset om de andre

medlemsstaters lovgivning ikke indeholder bestemmelser om sådanne saneringsforanstaltninger eller,

alternativt, at betingelserne for at anvende dem ikke er opfyldt.

5. Saneringsforanstaltninger har retsvirkning i hele Fællesskabet, så snart de har retsvirkning i hjemlan-

det.

Artikel 270

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

389

Underretning af tilsynsmyndighederne

De kompetente myndigheder i hjemlandet underretter straks tilsynsmyndighederne i hjemlandet om

enhver afgørelse om saneringsforanstaltninger, om muligt inden de vedtager sådanne foranstaltninger og

ellers umiddelbart derefter.

Tilsynsmyndighederne i hjemlandet underretter straks tilsynsmyndighederne i de øvrige medlemsstater

om afgørelsen om at vedtage saneringsforanstaltninger, herunder om de mulige konkrete følger af de

pågældende foranstaltninger.

Artikel 271

Offentliggørelse af afgørelser om saneringsforanstaltninger

1. Såfremt det i hjemlandet er muligt at anke afgørelsen om saneringsforanstaltninger, skal hjemlandets

kompetente myndigheder, administrator eller enhver anden person, som i hjemlandet er bemyndiget

dertil, offentliggøre afgørelsen om indledning af en saneringsforanstaltning i overensstemmelse med de

procedurer for offentliggørelse, som gælder i hjemlandet, og desuden snarest muligt offentliggøre et

uddrag af det dokument, hvori saneringsforanstaltningen er hjemlet, i

Den Europæiske Unions Tidende.

Tilsynsmyndighederne i de øvrige medlemsstater, som er blevet underrettet om afgørelsen om indledning

af en saneringsforanstaltning, jf. artikel 270, kan sikre, at en sådan afgørelse offentliggøres på deres

område på en måde, de finder passende.

Offentliggørelsen i henhold til stk. 1 skal indeholde oplysninger om hjemlandets kompetente

myndighed, hvilken lovgivning der finder anvendelse, jf. artikel 269, stk. 3, og i givet fald den udpegede

likvidator. Offentliggørelsen skal finde sted på det eller et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor

oplysningerne offentliggøres.

3. Saneringsforanstaltningerne træder i kraft uden hensyn til bestemmelserne om offentliggørelse i stk. 1

og 2 og har fuld retsvirkning over for kreditorerne, medmindre de kompetente myndigheder i hjemlandet

eller den dér gældende lov fastsætter andet.

4. Stk. 1, 2 og 3 finder ikke anvendelse, når saneringsforanstaltningerne udelukkende berører rettig-

heder, som tilhører et forsikringsselskabs aktionærer, medlemmer eller ansatte i deres egenskab heraf,

medmindre andet er fastsat i den lovgivning, som finder anvendelse på saneringsforanstaltningerne.

De kompetente myndigheder fastsætter, hvorledes de i første afsnit nævnte parter skal underrettes i

overensstemmelse med den lovgivning, der finder anvendelse.

Artikel 272

Underretning af kendte kreditorer Ret til at anmelde fordringer

1. Kræver hjemlandets lovgivning, at en fordring skal anmeldes for at blive anerkendt, eller foreskriver

den, at kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er beliggende i denne medlemsstat

skal underrettes om en saneringsforanstaltning, underretter hjemlandets kompetente myndigheder eller

administratoren ligeledes de kendte kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er

beliggende i en anden medlemsstat i overensstemmelse med artikel 281 og artikel 283, stk. 1.

2. Giver hjemlandets lovgivning kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er belig-

gende i denne medlemsstat ret til at anmelde deres fordringer eller indgive bemærkninger til fordringerne,

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

390

nyder kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er beliggende i en anden medlemsstat

samme rettighed i overensstemmelse med artikel 282 og artikel 283, stk. 2.

KAPITEL III

Likvidation

Artikel 273

Indledning af likvidation Underretning af tilsynsmyndighederne

1. Kun de kompetente myndigheder i hjemlandet kan træffe afgørelse om indledning af likvidation af

et forsikringsselskab, herunder dets filialer i andre medlemsstater. En sådan afgørelse kan træffes, uden at

der eller efter at der er vedtaget saneringsforanstaltninger.

En afgørelse om indledning af likvidation af et forsikringsselskab, herunder dets filialer i andre

medlemsstater, vedtaget i overensstemmelse med hjemlandets lovgivning anerkendes uden videre i hele

Fællesskabet og får retsvirkning dér, så snart den får retsvirkning i den medlemsstat, hvor likvidationen

indledes.

De kompetente myndigheder i hjemlandet underretter straks hjemlandets tilsynsmyndigheder om

afgørelsen om at indlede likvidation, om muligt inden den indledes og ellers umiddelbart derefter.

Tilsynsmyndighederne i hjemlandet underretter straks tilsynsmyndighederne i de øvrige medlemsstater

om afgørelsen om at indlede likvidation, herunder de mulige konkrete følger af den pågældende likvida-

tion.

Artikel 274

Lovvalg

1. Afgørelsen om at indlede likvidation af et forsikringsselskab, likvidationsbehandlingen og dennes

retsvirkninger er underlagt hjemlandets lovgivning, medmindre andet er fastsat i artikel 285-292.

2. Hjemlandets lovgivning fastlægger mindst følgende:

a) hvilke aktiver der indgår i boet, og hvordan der skal forholdes med hensyn til aktiver, som er

erhvervet af forsikringsselskabet efter indledningen af likvidationen

b) forsikringsselskabets og likvidators respektive beføjelser

c) på hvilke betingelser der kan foretages gyldig modregning

d) likvidationens følger for løbende aftaler, som forsikringsselskabet er part i

e) likvidationens følger for søgsmål, som enkeltstående kreditorer har indledt, bortset fra verserende

retssager som omhandlet i artikel 292

f) de fordringer, der skal anmeldes i forsikringsselskabets bo, og hvordan der skal forholdes med

hensyn til fordringer, som er opstået efter indledningen af likvidationen

g) reglerne for anmeldelse, prøvelse og anerkendelse af fordringer

h) reglerne for udlodning af provenuet ved realisation af aktiverne, rangordenen, samt hvilke rettig-

heder de kreditorer har, som har opnået delvis fyldestgørelse efter indledningen af likvidationen på

grundlag af en tinglig rettighed eller ved modregning

i) betingelserne for og virkningerne af afslutningen af likvidationen, navnlig ved tvangsakkord

j) kreditorers rettigheder efter afslutningen af likvidationen

k) hvilken part der skal betale omkostninger og udgifter i forbindelse med likvidationen, og

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

391

l) reglerne for nullitet, omstødelse eller anfægtelse af retshandler, som er til skade for samtlige

kreditorer.

Artikel 275

Behandling af forsikringskrav

1. Medlemsstaterne påser, at forsikringskrav har forrang for andre fordringer mod forsikringsselskabet

på en eller begge af følgende måder:

a) med hensyn til aktiver, som medgår til dækning af forsikringsmæssige hensættelser, skal forsik-

ringskrav have absolut forrang for alle andre fordringer mod forsikringsselskabet, eller

b) med hensyn til alle forsikringsselskabets aktiver skal forsikringskrav have forrang for alle andre

fordringer mod forsikringsselskabet, idet de eneste mulige undtagelser herfra er:

i) fordringer fra arbejdstagere, som følger af arbejdsaftaler og arbejdsforhold

ii) skattekrav fra offentlige organer

iii) fordringer fra sociale sikringsordninger

iv) fordringer vedrørende aktiver, som er omfattet af en tinglig rettighed.

2. Medlemsstaterne kan foreskrive, at alle eller en del af de udgifter, der er opstået i forbindelse med

likvidationsproceduren som fastsat i deres nationale lovgivning, får forrang for forsikringskrav, jf. dog

stk. 1.

3. Medlemsstater, som har valgt metoden i stk. 1, litra a), kræver, at forsikringsselskaberne udarbejder

og ajourfører et særligt register i overensstemmelse med artikel 276.

Artikel 276

Særligt register

1. Et forsikringsselskab skal på sit hovedsæde føre et særligt register over de aktiver, som modsvarer

de forsikringsmæssige hensættelser, der er beregnet og placeret i overensstemmelse med hjemlandets

lovgivning.

2. Udøver et forsikringsselskab både livsforsikringsvirksomhed og skadesforsikringsvirksomhed, skal

selskabet på sit hovedsæde føre et særskilt register for hver af de pågældende forsikringskategorier.

Når en medlemsstat tillader forsikringsselskaber at drive livsforsikringsvirksomhed og dække de risici,

som er opført under forsikringsklasse 1 og 2 i del A i bilag I, kan den dog fastsætte, at disse selskaber kun

skal føre ét register, som er fælles for alle deres aktiviteter.

3. De samlede opførte aktiver — værdiansat i overensstemmelse med lovgivningen i hjemlandet — skal

til enhver tid mindst svare til størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser.

4. Dersom et aktiv, som er opført i registret, behæftes med en tinglig rettighed til fordel for en kreditor

eller en tredjepart, således at en del af dette aktiv ikke er disponibelt til dækning af forpligtelserne,

anføres dette i registeret, og det ikke-disponible beløb medregnes ikke i det i stk. 3 nævnte samlede beløb.

5. Behandlingen af et aktiv i tilfælde af likvidation af forsikringsselskabet for så vidt angår metoden

i artikel 275, stk. 1, litra a), afgøres i henhold til hjemlandets lovgivning, undtagen i de tilfælde, hvor

artikel 286, 287 eller 288 finder anvendelse på dette aktiv, dersom:

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

392

a) det aktiv, der anvendes til at dække forsikringsmæssige hensættelser, er behæftet med en tinglig

rettighed til fordel for en kreditor eller en tredjepart uden at opfylde betingelserne i stk. 4

b) et sådant aktiv er behæftet med et ejendomsforbehold til fordel for en kreditor eller en tredjepart,

eller

c) en kreditor har ret til at kræve sin fordring modregnet i forsikringsselskabets fordring.

6. Er der først indledt en likvidation, kan sammensætningen af de aktiver, der er opført i registeret i

overensstemmelse med stk. 1-5, ikke ændres, og der kan heller ikke foretages ændringer i registrene, bort-

set fra rettelser af rene skrivefejl eller lignende, undtagen med den kompetente myndigheds godkendelse.

Dog skal likvidatorerne til de pågældende aktiver medregne provenuet heraf og værdien af rene præmie-

indtægter, der er blevet opkrævet inden for den pågældende forsikringsklasse mellem indledningen af

likvidationen og tidspunktet for betalingen af forsikringskravet, eller indtil en eventuel overdragelse af

forsikringsporteføljen har fundet sted.

7. Er provenuet af de realiserede aktiver mindre end den værdi, hvortil de er opført i registrene, skal

likvidatorerne begrunde dette over for hjemlandenes tilsynsmyndigheder.

Artikel 277

Subrogation til en garantifond

Hjemlandet kan bestemme, at når en garantifond, som er oprettet i hjemlandet, er indtrådt i forsikrings-

kreditorers rettigheder, kan denne fonds fordringer ikke være omfattet af bestemmelserne i artikel 275,

stk. 1.

Artikel 278

Privilegerede krav knyttet til aktiver

De medlemsstater, som vælger metoden i artikel 275, stk. 1, litra b), forlanger af ethvert forsikringssel-

skab, at de sikrer, at fordringer, som kan have forrang for forsikringskrav i henhold til artikel 275,

stk. 1, litra b), og som er registreret i forsikringsselskabets regnskaber, til enhver tid og uafhængigt af en

eventuel likvidation modsvares af aktiver.

Artikel 279

Inddragelse af tilladelsen

1. Når der er truffet afgørelse om at indlede likvidation af et forsikringsselskab, inddrages selskabets

tilladelse efter proceduren i artikel 144, undtagen i det omfang, det er nødvendigt for udøvelsen af de i

stk. 2 omhandlede aktiviteter.

2. Likvidator eller enhver anden person, som er udpeget af de kompetente myndigheder, kan uanset

inddragelsen af tilladelsen, jf. stk. 1, fortsætte med at udøve visse af forsikringsselskabets aktiviteter,

såfremt dette er nødvendigt eller hensigtsmæssigt af hensyn til likvidationen.

Hjemlandet kan bestemme, at udførelsen af disse aktiviteter kræver samtykke fra og skal foregå under

kontrol af tilsynsmyndighederne i hjemlandet.

Artikel 280

Offentliggørelse af afgørelser om likvidation

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

393

1. Den kompetente myndighed, likvidator eller enhver person, som er udpeget hertil af den kompetente

myndighed, skal offentliggøre afgørelsen om indledning af likvidationen i overensstemmelse med de

procedurer for offentliggørelse, som gælder i hjemlandet, og også offentliggøre et uddrag af likvidations-

afgørelsen i

Den Europæiske Unions Tidende.

Tilsynsmyndighederne i alle andre medlemsstater, som er blevet underrettet om afgørelsen om indledning

af likvidationen, jf. artikel 273, stk. 3, kan sikre, at en sådan afgørelse offentliggøres på deres område på

en måde, de finder passende.

2. Den i stk. 1 nævnte offentliggørelse skal indeholde oplysninger om hjemlandets kompetente myndig-

hed, hvilken lovgivning der finder anvendelse, og hvilken likvidator der er udpeget. Offentliggørelsen

skal finde sted på det eller et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor oplysningerne offentliggøres.

Artikel 281

Underretning af kendte kreditorer

Når en likvidation er indledt, underretter hjemlandets kompetente myndigheder, likvidator eller

enhver person, som er udpeget hertil af de kompetente myndigheder, straks og individuelt ved en skriftlig

meddelelse alle kendte kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er beliggende i en

anden medlemsstat.

Den i stk. 1 omhandlede underretning skal omfatte frister, der skal overholdes, sanktionerne

i tilknytning til disse frister, hvilket organ eller hvilken myndighed der har beføjelse til at modtage

anmeldelse af fordringer eller bemærkninger vedrørende fordringer og andre foranstaltninger.

Det skal ligeledes fremgå af meddelelsen, om kreditorer med privilegerede fordringer eller tinglig sikker-

hed skal anmelde deres fordring.

Når det drejer sig om forsikringskrav, skal meddelelsen endvidere oplyse om likvidationens generelle

følger for forsikringsaftalerne, herunder især, på hvilken dato forsikringsaftalerne eller transaktionerne

ophører med at have virkning, og de forsikredes rettigheder og pligter med hensyn til forsikringsaftalen

eller transaktionen.

Artikel 282

Ret til at anmelde fordringer

1. Kreditorer, herunder medlemsstaternes offentlige myndigheder, med sædvanlig bopæl, hjemsted eller

hovedsæde i en anden medlemsstat end hjemlandet har ret til at anmelde deres fordringer eller indgive

skriftlige bemærkninger til fordringerne.

2. Fordringer fra alle de i stk. 1 nævnte kreditorer behandles på samme måde og med samme rangorden

som tilsvarende fordringer, som kan anmeldes af kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hoved-

sæde er beliggende i hjemlandet. De kompetente myndigheder handler derfor uden forskelsbehandling på

fællesskabsplan.

Bortset fra de tilfælde, hvor hjemlandets lov tillader andet, skal kreditor indsende en genpart af

eventuel dokumentation til den kompetente myndighed og anføre følgende:

a) fordringens art og størrelse

b) hvornår fordringen er opstået

c) om det påberåbes, at der er tale om en privilegeret fordring, en tinglig sikkerhed eller et ejendoms-

forbehold

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

394

d) eventuelt hvilke formuegenstande denne sikkerhed omfatter.

Det er ikke nødvendigt at anføre den forrang, som er indrømmet forsikringskrav i henhold til artikel 275.

Artikel 283

Sprog og form

1. Underretningen i den i artikel 281, stk. 1, omhandlede meddelelse skal finde sted på det eller et af de

officielle sprog i hjemlandet.

Til dette formål benyttes en formular med en af følgende overskrifter på alle Den Europæiske Unions

officielle sprog:

a) »Opfordring til anmeldelse af fordringer. Angivne frister skal overholdes« eller

b) når der efter hjemlandets lovgivning skal indgives bemærkninger til fordringerne, »Opfordring til

at indgive bemærkninger til en fordring. Angivne frister skal overholdes«.

Har en kendt kreditor et forsikringskrav, skal underretningen i den i artikel 281, stk. 1, omhandlede

meddelelse dog gives på det eller et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor kreditors sædvanlige

bopæl, hjemsted eller hovedsæde er beliggende.

2. Kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er beliggende i en anden medlemsstat

end hjemlandet, kan anmelde deres fordringer eller indgive deres bemærkninger til fordringerne på det

eller et af de officielle sprog i denne medlemsstat.

I så fald skal dog henholdsvis anmeldelsen af fordringen eller indgivelsen af bemærkninger til fordringen

være forsynet med overskriften »Anmeldelse af fordring« eller »Indgivelse af bemærkninger til en

fordring« på det eller et af de officielle sprog i hjemlandet.

Artikel 284

Regelmæssig underretning af kreditorer

Likvidatorerne underretter regelmæssigt og i en passende form kreditorerne om likvidationens forløb.

Medlemsstaternes tilsynsmyndigheder kan anmode hjemlandets tilsynsmyndigheder om at blive

underrettet om likvidationens forløb.

KAPITEL IV

Fælles bestemmelser

Artikel 285

Virkninger for visse aftaler og rettigheder

Uanset artikel 269 og 274 afgøres virkningerne af en saneringsforanstaltning eller af indledning af en

likvidation som følger:

a) ved arbejdsaftaler og arbejdsforhold udelukkende efter lovgivningen i den medlemsstat, hvis

lovgivning finder anvendelse på arbejdsaftalen eller arbejdsforholdet

b) ved aftaler, som giver brugs- eller købsret til fast ejendom, udelukkende efter lovgivningen i den

medlemsstat, hvor den faste ejendom er beliggende, og

c) ved forsikringsselskabets rettigheder til fast ejendom, et skib eller et luftfartøj, som kræves noteret

i et offentligt register, udelukkende efter lovgivningen i den medlemsstat, under hvis myndighed

registeret føres.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

395

Artikel 286

Tredjeparts tinglige rettigheder

Indledning af saneringsforanstaltninger eller af en likvidation berører ikke en kreditors eller en

tredjeparts tinglige ret til fysiske eller immaterielle formuegenstande, løsøre eller fast ejendom — såvel

specifikke aktiver som en række uspecificerede aktiver under ét med varierende sammensætning — som

tilhører forsikringsselskabet, og som på tidspunktet for likvidationens indledning befinder sig på en anden

medlemsstats område.

2. Rettigheder efter stk. 1 omfatter mindst:

a) retten til at realisere aktivet eller lade det realisere og til at lade sig fyldestgøre af provenuet eller

udbyttet heraf, navnlig ved pant, herunder pant i fast ejendom

b) eneretten til at inddrive en fordring, navnlig en ret sikret ved pant i fordringen eller ved overdragel-

se til sikkerhed

c) retten til at forlange aktivet udleveret eller kræve erstatning af enhver, som besidder eller anvender

det mod rettighedshaverens vilje

d) retten til at oppebære afkastet af et aktiv.

3. Retten til at opnå en tinglig rettighed som nævnt i stk. 1, som er noteret i et offentligt register og kan

gøres gældende over for tredjepart, sidestilles med en tinglig rettighed.

Stk. 1 udelukker ikke søgsmål om nullitet, omstødelse eller anfægtelighed som omhandlet i

artikel 274, stk. 2, litra l).

Artikel 287

Ejendomsforbehold

Indledning af saneringsforanstaltninger for eller likvidation af et forsikringsselskab, som køber

et aktiv, berører ikke en sælgers rettigheder, som bygger på et ejendomsforbehold, når genstanden på

tidspunktet for behandlingens indledning befinder sig i en anden medlemsstat end den, hvor behandlingen

er indledt.

Indledning af saneringsforanstaltninger for eller likvidation af et forsikringsselskab, som sælger

et aktiv, efter levering af aktivet berettiger ikke til ophævelse eller annullering af salget og forhindrer

ikke køberen i at erhverve ejendomsretten til det solgte aktiv, når dette på tidspunktet for behandlingens

indledning befinder sig i en anden medlemsstat end den, hvor behandlingen er indledt.

3. Stk. 1 og 2 udelukker ikke søgsmål om nullitet, omstødelse eller anfægtelighed som omhandlet i

artikel 274, stk. 2, litra l).

Artikel 288

Modregning

Indledning af saneringsforanstaltninger eller af en likvidation berører ikke en kreditors ret til

at kræve sin fordring modregnet i forsikringsselskabets fordring, når den lovgivning, der gælder for

forsikringsselskabets fordring, tillader en sådan modregning.

Stk. 1 udelukker ikke søgsmål om nullitet, omstødelse eller anfægtelighed som omhandlet i

artikel 274, stk. 2, litra l).

Artikel 289

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

396

Regulerede markeder

1. Virkningerne af en saneringsforanstaltning eller af indledning af en likvidation for de rettigheder og

forpligtelser, som henholdsvis tilkommer og påhviler deltagerne i et reguleret marked, afgøres udelukken-

de efter lovgivningen i den medlemsstat, hvis lovgivning finder anvendelse på det pågældende marked, jf.

dog artikel 286.

Stk. 1 udelukker ikke søgsmål om nullitet, omstødelse eller anfægtelighed som omhandlet i arti-

kel 274, stk. 2, litra l), af betalinger eller transaktioner i henhold til den lovgivning, der finder anvendelse

på det pågældende marked.

Artikel 290

Handlinger, som kan skade kreditorerne

Artikel 274, stk. 2, litra l), finder ikke anvendelse, når den, der har nydt godt af en handling, som

er til skade for alle kreditorerne, kan godtgøre, at denne handling er undergivet lovgivningen i en

anden medlemsstat end hjemlandet, og at denne lovgivning i det pågældende tilfælde ikke åbner nogen

mulighed for at anfægte denne handling.

Artikel 291

Beskyttelse af erhvervende tredjepart

Følgende lovgivning finder anvendelse, når et forsikringsselskab ved en retshandel indgået efter vedtagel-

sen af en saneringsforanstaltning eller indledningen af en likvidation mod modydelse afhænder:

a) ved fast ejendom: lovgivningen i den medlemsstat, hvor den faste ejendom er beliggende

b) ved skibe eller luftfartøjer, som kræves noteret i et offentligt register: lovgivningen i den medlems-

stat, under hvis myndighed registret føres

c) ved værdipapirer eller andre papirer, hvis eksistens eller overførsel forudsætter notering i et register

eller på en konto, der er reguleret ved lov, eller som er placeret i en værdipapircentral, der er

reguleret af en medlemsstats lovgivning: lovgivningen i den medlemsstat, under hvis myndighed

registret, kontoen eller værdipapircentralen føres eller administreres.

Artikel 292

Verserende retssager

Virkningerne af en saneringsforanstaltning eller en likvidation for en verserende retssag om et aktiv eller

en rettighed i massen, afgøres udelukkende efter lovgivningen i den medlemsstat, hvor retssagen verserer.

Artikel 293

Administratorer og likvidatorer

1. Udpegelsen af en administrator eller likvidator godtgøres ved en bekræftet genpart af den afgørelse,

hvorved den pågældende er udpeget, eller ved enhver anden attest udstedt af hjemlandets kompetente

myndigheder.

Den medlemsstat, i hvilken administratoren eller likvidatoren ønsker at handle, kan forlange en oversæt-

telse til det eller et af de officielle sprog i den pågældende medlemsstat. Der stilles ikke krav om en

formel bekræftelse af denne oversættelse eller andre lignende formaliteter.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

397

2. Administratorer og likvidatorer kan på samtlige medlemsstaters område udøve alle de beføjelser, de

kan udøve på hjemlandets område.

Desuden kan der efter hjemlandets lovgivning udpeges personer til at bistå eller repræsentere admini-

stratorerne og likvidatorerne under saneringsforanstaltningen eller likvidationen, især i værtslandene og

specielt med henblik på at afhjælpe de vanskeligheder, som kreditorer måtte støde på i disse lande.

Ved udøvelsen af deres beføjelser i henhold til hjemlandets lovgivning skal administratorer eller

likvidatorer overholde lovgivningen i de medlemsstater, i hvilke de ønsker at handle, især for så vidt

angår bestemmelserne om realisering af formuegenstande og underretning af ansatte.

Disse beføjelser omfatter ikke anvendelse af tvangsmidler eller retten til at afgøre voldgiftsspørgsmål

eller bilægge tvister.

Artikel 294

Notering i offentligt register

1. Administrator, likvidator eller enhver anden myndighed eller person med den behørige bemyndigelse

i hjemlandet kan anmode om at få en saneringsforanstaltning eller afgørelsen om indledning af en

likvidation noteret i ethvert relevant offentligt register, som føres i de øvrige medlemsstater.

Foreskriver en medlemsstat obligatorisk notering, træffer den i første afsnit omhandlede myndighed eller

person de nødvendige foranstaltninger til, at tinglysningen eller registreringen kan finde sted.

2. Omkostningerne i forbindelse med notering betragtes som procedureomkostninger.

Artikel 295

Tavshedspligt

Alle, som modtager eller giver oplysninger som led i de i artikel 270, 273 og 296 fastlagte procedurer, er

underlagt bestemmelserne om tavshedspligt som fastlagt i artikel 64-69, dog med undtagelse af de retslige

myndigheder, som er omfattet af de gældende nationale bestemmelser.

Artikel 296

Behandling af filialer af tredjelandsforsikringsselskaber

Når et tredjelandsforsikringsselskab har filialer i mere end én medlemsstat, behandles hver filial individu-

elt med hensyn til anvendelsen af dette afsnit.

De kompetente myndigheder og tilsynsmyndighederne i disse medlemsstater bestræber sig på at samord-

ne deres aktioner.

Alle administratorer og likvidatorer bestræber sig ligeledes på at samordne deres aktioner.

AFSNIT V

ANDRE BESTEMMELSER

Artikel 297

Ret til domstolsprøvelse

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

398

Medlemsstaterne påser, at alle afgørelser, der træffes over for et forsikrings- eller genforsikringsselskab i

henhold til de love og administrative bestemmelser, der vedtages til gennemførelse af dette direktiv, kan

gøres til genstand for domstolsprøvelse.

Artikel 298

Samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen

Medlemsstaterne samarbejder med hinanden med henblik på at lette tilsynet med forsikrings- og

genforsikringsvirksomhed i Fællesskabet og anvendelsen af dette direktiv.

2. Kommissionen og medlemsstaternes tilsynsmyndigheder arbejder snævert sammen med henblik på

at lette tilsynet med forsikrings- og genforsikringsvirksomhed i Fællesskabet og undersøge de vanskelig-

heder, der måtte opstå ved anvendelsen af dette direktiv.

Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om væsentlige problemer i forbindelse med

anvendelsen af dette direktiv.

Kommissionen og tilsynsmyndighederne i de pågældende medlemsstater gennemgår disse problemer så

hurtigt som muligt for at finde en hensigtsmæssig løsning.

Artikel 299

Euro

Hver gang der i dette direktiv henvises til euroen, er den modværdi i national valuta, som skal tages i

betragtning fra den 31. december hvert år, modværdien på den sidste dag i oktober samme år, på hvilken

der foreligger modværdier af euro i alle Fællesskabets valutaer.

Artikel 300

Revision af beløb udtrykt i euro

Beløb udtrykt i euro i dette direktiv revideres hvert femte år ved at forhøje grundbeløbet i euro med

den procentuelle ændring i samtlige medlemsstaters almindelige harmoniserede forbrugerprisindeks, som

offentliggøres af Eurostat, med start den 31. oktober 2012 indtil revisionstidspunktet, og rundes op til et

multiplum af 100 000 EUR.

Er ændringen siden sidste revision mindre end 5 %, revideres beløbene ikke.

Kommissionen offentliggør de således reviderede beløb i

Den Europæiske Unions Tidende.

Medlemsstaterne gennemfører de reviderede beløb senest 12 måneder efter offentliggørelsen i

Den

Europæiske Unions Tidende.

Artikel 301

Udvalgsprocedure

Kommissionen bistås af Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsrelaterede

Pensioner.

Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7, i afgørelse 1999/468/EF,

jf. dennes artikel 8.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

399

Artikel 302

Underretninger foretaget, inden de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efter-

komme artikel 57-63 sættes i kraft

Den vurderingsprocedure, der anvendes i forbindelse med påtænkte erhvervelser, som der i henhold

til artikel 57 er givet underretning om til de kompetente myndigheder, inden de nødvendige love og

administrative bestemmelser for at efterkomme artikel 57-63 sættes i kraft, gennemføres efter gældende

national lovgivning i medlemsstaterne på tidspunktet for underretningen.

Artikel 303

Ændringer til direktiv 2003/41/EF

Direktiv 2003/41/EF ændres således:

1) Artikel 17, stk. 2, affattes således:

»2.

Ved beregning af mindstebeløbet for disse yderligere aktiver finder reglerne i artikel 17a-17d

anvendelse.«.

2) Følgende artikler indsættes:

»Artikel 17a

Faktisk solvensmargen

1. Hver medlemsstat pålægger de i artikel 17, stk. 1, omhandlede pensionskasser, som er beliggende

på dens område, til enhver tid at råde over en i forhold til dens samlede virksomhed tilstrækkelig faktisk

solvensmargen, der mindst svarer til kravene i dette direktiv.

2. Den faktiske solvensmargen består af pensionskassens formue fri for enhver påregnelig forpligtelse

og med fradrag af immaterielle værdier, herunder bl.a.:

a)de indbetalte kapitalandele, eller hvis pensionskassen er et gensidigt selskab, den effektive garantikapi-

tal samt alle konti tilhørende medlemmerne af det gensidige selskab, der opfylder følgende kriterier:

i) vedtægterne skal fastsætte, at betalinger fra disse konti til medlemmerne af det gensidige selskab kun

kan foretages, hvis den faktiske solvensmargen ikke herved falder under det krævede niveau, eller hvis

hele selskabets øvrige gæld efter selskabets opløsning er afviklet

ii) vedtægterne skal fastsætte, for så vidt angår de i nr. i) omhandlede betalinger, når disse sker af

andre årsager end individuelle medlemsophør i det gensidige selskab, at de kompetente myndigheder

underrettes herom mindst en måned i forvejen, og at de inden for denne frist kan forbyde betalingen, og

iii) de relevante bestemmelser i vedtægterne kan kun ændres, efter at de kompetente myndigheder har

erklæret, at de ikke har nogen indvending mod ændringen, jf. dog kriterierne i nr. i) og ii)

b) lovmæssige og frie reserver, der ikke modsvarer forpligtelser, og

c) det udbytte eller tab efter fradrag af dividende, der skal betales

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

400

d) i det omfang national lovgivning tillader det: de bonusreserver, der er opført på balancen, for så vidt de

kan anvendes til dækning af eventuelle tab og ikke er afsat til udlodning til medlemmer og begunstigede.

Den faktiske solvensmargen reduceres med pensionskassens direkte besiddelse af egne aktier.

Medlemsstaterne kan også fastsætte, at den faktiske solvensmargen også kan udgøres af:

a) kumulative præferenceaktier og ansvarlig indskudskapital op til 50 % af det mindste af beløbene for

den faktiske solvensmargen og for den obligatoriske solvensmargen, hvoraf ansvarlig indskudskapital

med fast løbetid eller kumulative præferenceaktier med fast løbetid højst må udgøre 25 %, forudsat

at der i tilfælde af pensionskassens konkurs eller likvidation findes bindende aftaler om, at ansvarlig

indskudskapital eller præferenceaktier efterstilles alle andre fordringer og først fyldestgøres, når al anden

udestående gæld er betalt

b)værdipapirer med ubestemt løbetid og andre instrumenter — herunder andre kumulative præferenceak-

tier end de i litra a) omhandlede — op til 50 % af den faktiske solvensmargen eller den obligatoriske

solvensmargen, alt efter hvilken der er lavest, for alle de værdipapirer, og den ansvarlige indskudskapital,

der er omhandlet i litra a), forudsat at de opfylder følgende betingelser:

i) de skal ikke kunne tilbagebetales på ihændehaverens initiativ eller uden den kompetente myndigheds

forhåndsgodkendelse

ii) aftaler i forbindelse med gældsstiftelsen skal give pensionskassen mulighed for at udskyde betaling af

renter af gælden

iii) långiverens krav mod pensionskassen skal efterstilles al anden ikke efterstillet gæld

iv) de for udstedelsen af værdipapirerne gældende dokumenter skal indeholde bestemmelse om, at gæld

og ikke betalte renter skal kunne anvendes til dækning af tabene, samtidig med at pensionskassen skal

kunne fortsætte sin virksomhed, og

v) kun faktisk indbetalte beløb tages i betragtning.

Med henblik på litra a) skal ansvarlig indskudskapital ligeledes opfylde følgende betingelser:

i) kun faktisk indbetalte midler tages i betragtning

ii) for indskudskapital med fast løbetid skal den oprindelige løbetid være mindst fem år. Senest et

år inden tilbagebetalingsdatoen forelægger pensionskassen med henblik på godkendelse de kompetente

myndigheder en plan over, hvorledes den faktiske solvensmargen vil blive fastholdt på eller bragt op

på det krævede niveau ved løbetidens udløb, medmindre den andel, den ansvarlige indskudskapital kan

udgøre af den faktiske solvensmargen, nedsættes gradvis i løbet af mindst de sidste fem år inden den

aftalte tilbagebetalingsdag. De kompetente myndigheder kan give tilladelse til anticiperet tilbagebetaling

af sådanne midler, når anmodning herom indgives af den emitterende pensionskasse, og dens faktiske

solvensmargen ikke derved falder under det krævede niveau

iii) for indskudskapital, for hvilken der ikke er fastsat nogen løbetid, skal der gælde et opsigelsesvar-

sel på fem år, medmindre indskudskapitalen ikke længere medregnes som et element i den faktiske

solvensmargen, eller medmindre de kompetente myndigheders forudgående samtykke specielt kræves for

tilbagebetaling før tiden. I sidstnævnte tilfælde underretter pensionskassen mindst seks måneder inden

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

401

datoen for den foreslåede tilbagebetaling de kompetente myndigheder med angivelse af den faktiske

solvensmargen og den obligatoriske solvensmargen før og efter denne tilbagebetaling. De kompetente

myndigheder kan kun give tilladelse til tilbagebetaling af sådanne midler, hvis pensionskassens faktiske

solvensmargen ikke derved falder under det krævede niveau

iv) låneaftalen indeholder ikke nogen klausul om, at gælden under nærmere angivne omstændigheder,

bortset fra likvidation af pensionskassen, skal tilbagebetales inden de aftalte forfaldsdatoer, og

v) låneaftalen kan kun ændres, efter at de kompetente myndigheder har erklæret, at de ikke har nogen

indvendinger mod ændringen.

4. Efter ansøgning og dokumentation herfor fra pensionskassen rettet til den kompetente myndighed

i hjemlandet og med denne kompetente myndigheds indforståelse kan den faktiske solvensmargen også

bestå af følgende:

a) såfremt der ikke anvendes zillmering, eller såfremt der anvendes zillmering, som ikke når op på de

akkvisitionstillæg, som indgår i præmien: forskellen mellem den præmiehensættelse, der ikke er zillmeret

eller delvis zillmeret, og en præmiehensættelse, der er zillmeret med en zillmeringssats, der er lig med de

akkvisitionstillæg, som indgår i præmien

b) de skjulte nettoreserver, der er opstået som følge af ansættelsen af aktiver, i det omfang sådanne skjulte

nettoreserver ikke har karakter af et undtagelsestilfælde

c) halvdelen af den ikke indbetalte aktiekapital eller grundfond, når den indbetalte del udgør 25 % af

denne kapital eller fond, højst med et beløb svarende til 50 % for den faktiske solvensmargen eller for den

obligatoriske solvensmargen, alt efter hvilket er mindst.

Beløbet omhandlet i litra a) må ikke overstige 3,5 % af summen af forskellen mellem livsforsikringska-

pitalerne samt de arbejdsmarkedsrelaterede pensioner og præmiehensættelserne for alle de kontrakter,

hvor zillmering er mulig. Denne forskel nedsættes med et beløb, som svarer til eventuelle ikke afskrevne

akkvisitionstillæg, der er opført som et aktiv.

Kommissionen kan træffe gennemførelsesforanstaltninger i forbindelse med stk. 2, 3 og 4 med

henblik på at tage højde for udviklinger, der kan begrunde tekniske justeringer af elementer, som kan

indgå i den faktiske solvensmargen.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at

supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 21b.

Artikel 17b

Obligatorisk solvensmargen

1. Med forbehold af artikel 17c bestemmes den obligatoriske solvensmargen som anført i stk. 2–6, alt

efter hvilke forpligtelser, der udøves.

Den obligatoriske solvensmargen er lig med summen af følgende to resultater:

a) det første resultat:

det tal, der svarer til 4 % af præmiehensættelserne, vedrørende direkte forsikringsvirksomhed og overta-

gelser af genforsikring uden fradrag af afgivelse i genforsikring, multipliceres med det forhold, på mindst

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

402

85 %, der i det sidste regnskabsår bestod mellem præmiehensættelsernes samlede beløb, med fradrag af

afgivelserne i genforsikring, og præmiehensættelsernes bruttobeløb

b) det andet resultat:

for de kontrakter, hvor risikosummen ikke er negativ, multipliceres det tal, der udgør 0,3 % af risiko-

summen, som pensionskassen har påtaget sig ansvaret for, med det forhold, på mindst 50 %, der i

det sidste regnskabsår bestod mellem størrelsen af risikosummen, for hvilken kassen forbliver ansvarlig

efter afgivelse og retrocession i genforsikring, og størrelsen af risikosummen uden fradrag af afgivelse i

genforsikring.

For ophørende dødsfaldsforsikringer med en løbetid på højst tre år udgør procentsatsen 0,1 %. For

dødsfaldsforsikringer med en løbetid på over tre år, men ikke over fem år, udgør procentsatsen 0,15 %.

3. For den i artikel 2, stk. 3, litra a), nr. iii), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF

af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens

II)

37)

omhandlede tillægsforsikring er den obligatoriske solvensmargen lig med den obligatoriske solvens-

margen for pensionskasser, jf. artikel 17d.

4. For den i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. ii), i direktiv 2009/138/EF omhandlede kapitaliseringsvirksom-

hed er den obligatoriske solvensmargen lig med 4 % af præmiehensættelserne, beregnet som angivet i

stk. 2, litra a).

For de i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. i), i direktiv 2009/138/EF omhandlede operationer er den

obligatoriske solvensmargen lig med 1 % af deres aktiver.

For forsikringer omfattet af artikel 2, stk. 3, litra a), nr. i) og ii), i direktiv 2009/138/EF, som er

knyttet til investeringsfonde, og for de i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. iii)-iv), i direktiv 2009/138/EF om-

handlede operationer er den obligatoriske solvensmargen lig med summen af følgende:

a) i det omfang pensionskassen påtager sig en investeringsrisiko, 4 % af de forsikringsmæssige hensættel-

ser, beregnet som angivet i stk. 2, litra a),

b) i det omfang pensionskassen ikke påtager sig en investeringsrisiko, men det beløb, der skal dække

driftsomkostningerne, fastsættes for en periode på over fem år, 1 % af de forsikringsmæssige hensættel-

ser, beregnet som angivet i stk. 2, litra a),

c) i det omfang pensionskassen ikke påtager sig en investeringsrisiko, og det beløb, der skal dække

driftsomkostningerne, ikke fastsættes for en periode på over fem år, et beløb svarende til 25 % af de

administrative nettoomkostninger for det sidste regnskabsårs i forbindelse med dens virksomhed

d) i det omfang pensionskassen påtager sig en dødsrisiko, 0,3 % af risikosummen, beregnet som angivet i

stk. 2, litra b).

Artikel 17c

Garantifond

Medlemsstaterne kan fastsætte, at en tredjedel af den obligatoriske solvensmargen som fastsat i

artikel 17b, udgør garantifonden. Denne fond består af de bestanddele, der er nævnt i artikel 17a, stk. 2

og 3 samt — med forbehold af samtykke fra hjemlandets kompetente myndighed — i artikel 17, stk. 4,

litra b).

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

403

2. Garantifonden skal være på mindst 3 mio. EUR. Hver medlemsstat kan træffe bestemmelse om, at

minimumsgarantifonden reduceres med 25 % for gensidige selskaber og selskaber af gensidiglignende

karakter.

Artikel 17d

Obligatorisk solvensmargen, jf. artikel 17b, stk. 3

1. Den obligatoriske solvensmargen bestemmes i forhold til enten det årlige præmie- eller bidragsbeløb

eller til gennemsnittet af fordringer i de tre sidste regnskabsår.

2. Den obligatoriske solvensmargens størrelse er lig med det højeste af de to resultater, der er anført i

stk. 3 og 4.

3. De præmier eller bidrag, der benyttes, skal være den største af følgende størrelser: bruttoværdien af

de tegnede præmier eller bidrag som beregnet nedenfor eller bruttoværdien af de optjente præmier eller

bidrag.

De præmier eller bidrag, inklusive accessoriske tillæg, der indgår i direkte forsikringsforretning i løbet af

det sidste regnskabsår, lægges sammen.

Hertil lægges beløbet for de præmier, der er overtaget for al genforsikring i løbet af det sidste regnskabs-

år.

Herfra fradrages det samlede beløb for de i løbet af det sidste regnskabsår annullerede præmier eller

bidrag samt det samlede beløb for skatter og afgifter af de præmier og bidrag, der indgår i den samlede

indtægt.

Det således fremkomne beløb deles i to rater, hvoraf den første går op til 50 mio. EUR, og den anden

omfatter det resterende beløb; der beregnes brøkdele på henholdsvis 18 % og 16 % af disse rater, som

lægges sammen.

Den således beregnede sum multipliceres med det forhold, der for summen af de sidste tre regnskabsår

består mellem størrelsen af de forsikringsydelser, der påhviler pensionskassen efter fradrag af inddrivelige

beløb i forbindelse med genforsikring, og forsikringsydelsernes bruttobeløb. Dette forhold skal under

ingen omstændigheder være under 50 %.

Beregning af grundlaget for krav:

De beløb, der er udbetalt i direkte forsikring (uden fradrag af krav, som påhviler genforsikrere og retro-

cessionarer) for krav i løbet af de i stk. 1 omhandlede perioder, lægges sammen.

Hertil lægges det beløb for krav, der er udbetalt i løbet af de samme perioder for forpligtelser, der er

overtaget i genforsikring eller retrocession, og beløbet for de hensættelser til endnu ikke afviklede krav,

der er fastlagt ved slutningen af det sidste regnskabsår for såvel direkte forretninger som for de ved

genforsikring overtagne forpligtelser.

Herfra fradrages de regresbeløb, der er modtaget i løbet af de i stk. 1 omhandlede perioder.

Herfra fradrages beløbet for hensættelser til endnu ikke afviklede krav, som er fastlagt ved begyndelsen af

det andet regnskabsår, der går forud for det sidst afsluttede regnskabsår, for såvel direkte forretninger som

for de ved genforsikring overtagne forpligtelser.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

404

En tredjedel af det således fremkomne beløb deles i to rater, hvoraf den første går op til 35 mio. EUR,

og den anden omfatter det resterende beløb; der beregnes brøkdele på henholdsvis 26 % og 23 % af disse

rater, som lægges sammen.

Den således beregnede sum multipliceres med det forhold, der for summen af de sidste tre regnskabsår

består mellem størrelsen af de forsikringsydelser, der påhviler pensionskassen efter fradrag af inddrivelige

beløb i forbindelse med genforsikring, og forsikringsydelsernes bruttobeløb. Dette forhold skal under

ingen omstændigheder være under 50 %.

Er den obligatoriske solvensmargen som beregnet i stk. 2, 3 og 4 lavere end den obligatoriske

solvensmargen for det foregående år, er den obligatoriske solvensmargen mindst lig med den obligato-

riske solvensmargen for det foregående år multipliceret med forholdet mellem de forsikringsmæssige

hensættelser til udestående erstatningsudgifter ved det sidste regnskabsårs afslutning og de forsikrings-

mæssige hensættelser til udestående erstatningsudgifter ved det sidste regnskabsårs begyndelse. Som led

i disse beregninger beregnes de forsikringsmæssige hensættelser som et nettobeløb af genforsikring, men

forholdet må ikke være højere end 1.

3) Følgende artikler indsættes:

»Artikel 21a

Revision af garantifondens størrelse

1. Det beløb i euro, der er fastsat i artikel 17c, stk. 2, tages årligt og første gang 31. oktober 2012 op til

revision for at tage hensyn til ændringerne i medlemsstaternes harmoniserede forbrugerprisindekser, der

offentliggøres af Eurostat.

Dette beløb tilpasses automatisk ved at forhøje grundbeløbet i euro med den procentændring i nævnte

indeks, der er sket i perioden mellem 31. december 2009 og undersøgelsestidspunktet, og afrundes opad

til et multiplum af 100 000 EUR.

Er ændringen siden sidste tilpasning mindre end 5 %, foretages ingen tilpasning.

2. Kommissionen underretter årligt Europa-Parlamentet og Rådet om undersøgelsen og det tilpassede

beløb, der er nævnt i stk. 1.

Artikel 21b

Udvalgsprocedure

Kommissionen bistås af Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsrelaterede

Pensioner, som er nedsat ved Kommissionens afgørelse 2004/9/EF

38)

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF,

jf. dennes artikel 8.

Artikel 304

Løbetidsbaseret »equity risk«-delmodul

1. Medlemsstaterne kan tillade livsforsikringsselskaber, der yder:

a) arbejdsmarkedsrelaterede pensioner i overensstemmelse med artikel 4 i direktiv 2003/41/EF, eller

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

405

b) pensionsydelser, der udbetales ved pensionsalderens indtræden eller forventede indtræden, såfremt de præ-

mier, der er indbetalt for disse ydelser, er forbundet med et skattefradrag, der tildeles forsikringstagerne i

henhold til den nationale lovgivning i den medlemsstat, der har godkendt selskabet,

hvor:

i) alle aktiver og passiver svarende til virksomheden afgrænses, forvaltes og organiseres adskilt fra forsikrings-

selskabets andre aktiviteter uden mulighed for overførsel

ii) selskabets aktiviteter for så vidt angår litra a) og b), i forbindelse med hvilke den i dette stykke omhandlede

metode finder anvendelse, kun udføres i den medlemsstat, hvor selskabet er godkendt, og

iii) den gennemsnitlige løbetid for de passiver, der svarer til virksomheden, og som indehaves af selskabet,

overstiger et gennemsnit på 12 år,

at anvende et »equity risk«-delmodul fra solvenskapitalkravet, der er afstemt ved at anvende en Value-at-Risk-

værdi i et tidsrum, der svarer til den typiske ihændehaverperiode for det pågældende selskabs investeringer

i aktier med et konfidensniveau, som sikrer forsikringstagerne og de begunstigede et beskyttelsesniveau

svarende til det, der er fastsat i artikel 101, såfremt den i denne artikel omhandlede metode kun anvendes med

henblik på de i nr. i) omhandlede aktiver og passiver. Ved beregningen af solvenskapitalkravet tages der fuldt

ud højde for disse aktiver og passiver med henblik på bedømmelse af diversifikationseffekterne uanset behovet

for at beskytte interesserne for forsikringstagere og begunstigede i andre medlemsstater.

Metoden i første afsnit benyttes kun — med tilsynsmyndighedernes godkendelse — hvis såvel solvens- og

likviditetsstillingen som det pågældende selskabs strategier, processer og rapporteringsprocedurer for forvalt-

ningen af aktiver og passiver er i stand til løbende at sikre, at den kan indehave aktieinvesteringer i en periode,

der svarer til den typiske ihændehaverperiode for det pågældende selskab investeringer i aktier. Selskabet

skal over for tilsynsmyndigheden kunne godtgøre, at denne forudsætning er til stede med det nødvendige

konfidensniveau til at give forsikringstagerne og de begunstigede et beskyttelsesniveau svarende til niveauet i

artikel 101.

Forsikrings- og genforsikringsselskaber må ikke vende tilbage til anvendelse af metoden i artikel 105 undta-

gen under behørigt begrundede omstændigheder og med tilsynsmyndighedernes godkendelse.

2. Kommissionen forelægger senest den 31. oktober 2015 Det Europæiske Udvalg for Forsikring og

Arbejdsmarkedsrelaterede Pensioner og Europa-Parlamentet en rapport om gennemførelsen af metoden i

stk. 1 og tilsynsmyndighedernes praksis i henhold til stk. 1 og vedføjer, hvor det er relevant, passende

forslag. Denne rapport skal navnlig behandle de grænseoverskridende virkninger af anvendelsen af denne

metode med henblik på at forebygge regelarbitrage fra forsikrings- og genforsikringsselskabers side.

AFSNIT VI

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

KAPITEL I

Overgangsbestemmelser

Afdeling 1

Forsikring

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

406

Artikel 305

Undtagelser og ophævelse af restriktive foranstaltninger

Medlemsstaterne kan fritage skadesforsikringsselskaber, som den 31. januar 1975 ikke opfyldte

kravene i artikel 16 og 17 i direktiv 73/239/EØF, og som den 31. juli 1978 endnu ikke havde nået en årlig

indbetaling af præmier eller bidrag på det seksdobbelte af den i artikel 17, stk. 2, i direktiv 73/239/EØF

nævnte minimumsgarantifond, for forpligtelsen til at oprette denne fond før udgangen af det regnskabsår,

i hvilket præmierne eller bidragene udgør det seksdobbelte af denne garantifond. På grundlag af resulta-

terne af den i artikel 298, stk. 2, nævnte undersøgelse beslutter Rådet med enstemmighed på forslag af

Kommissionen, hvornår medlemsstaterne skal ophæve denne fritagelse.

2. Skadesforsikringsselskaber, der er oprettet i Det Forenede Kongerige »by Royal Charter« eller »by

private Act« eller »by special Public Act«, kan fortsætte deres virksomhed i den retlige form, hvori de var

oprettet den 31. juli 1973 uden tidsbegrænsning.

Livsforsikringsselskaber, der er oprettet i Det Forenede Kongerige »by Royal Charter« eller »by private

Act« eller »by special Public Act«, kan fortsætte deres virksomhed i den juridiske form, hvori de var

oprettet den 15. marts 1979 uden tidsbegrænsning.

Det Forenede Kongerige opstiller en liste over de i første og andet afsnit omhandlede selskaber og

meddeler den til de øvrige medlemsstater og til Kommissionen.

Selskaber, der er registreret i Det Forende Kongerige under »the Friendly Societies Acts«, kan

fortsætte med at drive livsforsikrings- og opsparingsvirksomhed, som de i overensstemmelse med deres

formål udøvede den 15. marts 1979.

4. Efter anmodning fra de skadesforsikringsselskaber, der opfylder forpligtelserne i afsnit I, kapitel VI,

afdeling 2, 4 og 5, ophæver medlemsstaterne restriktive foranstaltninger såsom pantehæftelser, depone-

ring eller sikkerhedsstillelse.

Artikel 306

Rettigheder erhvervet af eksisterende filialer og forsikringsselskaber

1. Filialer, der inden den 1. juli 1994 har påbegyndt deres virksomhed efter de i filialmedlemsstaten

gældende bestemmelser, anses for at have fulgt fremgangsmåden i artikel 145 og 146.

2. Artikel 147 og 148 berører ikke de velerhvervede rettigheder, som tilkommer et forsikringsselskab,

der inden den 1. juli 1994 har udøvet virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydel-

ser.

Afdeling 2

Genforsikring

Artikel 307

Overgangsperiode for artikel 57, stk. 3, og artikel 60, nr. 6, i direktiv 2005/68/EF

En medlemsstat kan udsætte gennemførelsen af bestemmelserne i artikel 57, nr. 3, i direktiv 2005/68/EF

om ændring af artikel 15, stk. 3, i direktiv 73/239/EØF og af bestemmelsen i artikel 60, nr. 6, i direktiv

2005/68/EF indtil den 10. december 2008.

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

407

Artikel 308

Rettigheder erhvervet af eksisterende genforsikringsselskaber

1. Genforsikringsselskaber, som er omfattet af dette direktiv, og som i overensstemmelse med bestem-

melserne i den medlemsstat, hvor de har hovedsæde, har opnået tilladelse til at udøve genforsikrings-

virksomhed inden den 10. december 2005, anses for at have opnået tilladelse i overensstemmelse med

artikel 14.

De er dog underlagt bestemmelserne i dette direktiv vedrørende udøvelse af genforsikringsvirksomhed og

kravene i artikel 18, stk. 1, litra b) og d) til g), artikel 19, 20 og 24 samt afsnit I, kapitel VI, afdeling 2, 3

og 4.

Medlemsstaterne kan dog indrømme de i stk. 1 omhandlede genforsikringsselskaber, der den

10. december 2005 ikke opfyldte bestemmelserne i artikel 18, stk. 1, litra b), artikel 19 og 20 samt

afsnit I, kapitel VI, afdeling 2, 3 og 4, indtil den 10. december 2008 til at opfylde sådanne krav.

KAPITEL II

Afsluttende bestemmelser

Artikel 309

Gennemførelse

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme

artikel 4, 10, 13, 14, 18, 23, 26-32, 34-49, 51-55, 67, 68, 71, 72, 74-85, 87-91, 93-96, 98, 100-110,

112, 113, 115-126, 128, 129, 131-134, 136-142, 144, 146, 148, 162-167, 172, 173, 178, 185, 190, 192,

210-233, 235-240, 243-258, 260-263, 265, 266, 303 og 304 samt bilag III og IV senest den 31. oktober

2012.

Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggø-

relsen ledsages af en sådan henvisning. De skal også omfatte en erklæring om, at henvisninger i gældende

love og administrative bestemmelser til de direktiver, der ophæves ved dette direktiv, skal anses som

henvisninger til dette direktiv. De nærmere regler for henvisningen og formuleringen af erklæringen

fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på

det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 310

Ophævelse

Direktiv 64/225/EØF, 73/239/EØF, 73/240/EØF, 76/580/EØF, 78/473/EØF, 84/641/EØF, 87/344/EØF,

88/357/EØF, 92/49/EØF, 98/78/EF, 2001/17/EF, 2002/83/EF og 2005/68/EF, som ændret ved de retsakter,

der er nævnt i bilag VI, del A, ophæves med virkning fra 1. november 2012, dog uden at medlemsstater-

nes forpligtelser med hensyn til de i bilag VI, del B, anførte frister for gennemførelse og anvendelse af

direktiverne berøres heraf.

Henvisninger til de ophævede direktiver gælder som henvisninger til dette direktiv og læses i overens-

stemmelse med den i bilag VII anførte sammenligningstabel.

Artikel 311

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

408

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i

Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 1-3, 5-9, 11, 12, 15-17, 19-22, 24, 25, 33, 56-66, 69, 70, 73, 143, 145, 147, 149-161, 168-171,

174-177, 179-184, 186-189, 191, 193-209, 267-300, 302, 305-308 samt bilag I, II, V, VI og VII finder

anvendelse fra 1. november 2012.

Artikel 312

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 25. november

2009

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

J. BUZEK

På Rådets vegne

Formand

Åsa TORSTENSSON

BILAG I

SKADESFORSIKRINGSKLASSER

A. Klassifikation af risici ved hjælp af forsikringsklasser

Ulykker (herunder arbejdsulykker og erhvervssygdomme):

— fastsatte ydelser

— skadeserstatninger

— kombinationer

— passagerers tilskadekomst.

Sygdom:

— fastsatte ydelser

— skadeserstatninger

— kombinationer.

Kaskoforsikring for landkøretøjer (bortset fra jernbaners rullende materiel)

Alle skader på:

— motordrevne landkøretøjer

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

409

— ikke-motordrevne landkøretøjer.

4. Kaskoforsikring for jernbanekøretøjer

Alle skader på jernbanekøretøjer.

5. Kaskoforsikring for luftfartøjer

Alle skader på luftfartøjer.

6. Kaskoforsikring for fartøjer til sejlads på have, indsøer og floder

Alle skader på:

— flodfartøjer

— indsøfartøjer

— havfartøjer.

Godstransport (herunder varer, bagage og alt andet gods)

Alle skader på transporterede varer eller bagage, uanset arten af transportmidlet.

Brand og naturkræfter

Alle skader på ejendom (bortset fra ejendom omfattet af klasserne 3, 4, 5, 6 og 7), når de er forårsaget af:

— brand

— eksplosion

— storm

— naturkræfter bortset fra storm

— kerneenergi

— jordskred.

Andre skader på ejendom

Alle skader på ejendom (bortset fra ejendom omfattet af klasserne 3, 4, 5, 6 og 7), når disse skader

skyldes hagl eller frost samt årsager af enhver art, f.eks. tyveri, bortset fra dem, der er anført i klasse 8.

10.

Ansvarsforsikring for motordrevne landkøretøjer

Ethvert ansvar hidrørende fra brugen af motordrevne landkøretøjer (herunder førerens ansvar).

11.

Ansvarsforsikring for luftfartøjer

Ethvert ansvar hidrørende fra brugen af luftfartøjer (herunder førerens ansvar).

12.

Ansvarsforsikring for fartøjer til sejlads på have, indsøer og floder

Ethvert ansvar hidrørende fra anvendelsen af flod-, indsø- og havfartøjer (herunder førerens ansvar).

13.

Almindelig ansvarsforsikring

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

410

Ethvert ansvar, der ikke er anført under klasse 10, 11 og 12.

14.

Kredit:

— almindelig insolvens

— eksportkredit

— salg på afbetaling

— hypotekforsikring

— landbrugsforsikring.

15. Kaution:

— direkte kaution

— indirekte kaution.

16.

Diverse økonomiske tab:

— arbejdsløshedsrisici

— incassotab (almindeligt)

— dårligt vejr

— tab af fortjeneste

— vedblivende almindelige omkostninger

— uforudsete handelsudgifter

— tab af salgsværdi

— husleje- eller indtægtstab

— andre indirekte handelstab

— andre ikke forretningsmæssige økonomiske tab

— andre økonomiske tab.

17.

Retshjælpsforsikring

— Retshjælpsforsikring.

18.

Assistance

Assistance til personer, der kommer i vanskeligheder under rejse, under fravær fra deres bopæl eller deres

sædvanlige opholdssted.

Benævnelse af den tilladelse, der gives samtidig for flere klasser

Følgende navne benyttes om tilladelser, som samtidig omfatter nedenstående klasser:

a) klasserne 1 og 2: »ulykke- og sygdomsforsikring«

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

411

b) klasserne 1 (fjerde led), 3, 7 og 10: »motorkøretøjsforsikring«

c) klasserne 1 (fjerde led), 4, 6, 7 og 12: »sø- og transportforsikring«

d) klasserne 1 (fjerde led), 5, 7 og 11: »luftfartsforsikring«

e) klasserne 8 og 9: »brand og andre skader på ejendom«

f) klasserne 10, 11, 12 og 13: »ansvarsforsikring«

g) klasserne 14 og 15: »kredit og kaution«

h) alle klasser: den af medlemsstaterne valgte benævnelse, der meddeles de øvrige medlemsstater og

Kommissionen.

BILAG II

LIVSFORSIKRINGSKLASSER

I. Livsforsikringsformer som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra a), nr. i), ii) og iii), undtagen de i punkt II

og III omhandlede

II. Forsikring, som kommer til udbetaling ved ægteskab. Forsikring, som kommer til udbetaling ved

fødsel

III. Forsikring, der er tilknyttet investeringsfonds, og som er omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra a), nr. i)

og ii)

IV. »Permanent health insurance« som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra a), nr. iv)

V. Tontinevirksomhed som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. i)

VI. Kapitaliseringsvirksomhed som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. ii)

VII. Forvaltning af kollektive pensionsmidler som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. iii) og iv)

VIII. De former for virksomhed, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. v)

IX. De former for virksomhed, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra c).

BILAG III

SELSKABSFORMER

A. Skadesforsikringsselskabsformer:

1) i Kongeriget Belgien: »société anonyme/naamloze vennootschap«, »société en commandite par

actions/commanditaire vennootschap op aandelen«, »association d�½assurance mutuelle/onderlin-

ge verzekeringsvereniging«, »société coopérative/coöperatieve vennootschap«, »société mutuali-

ste/maatschappij van onderlinge bijstand«

2) i Republikken Bulgarien: »акцио�½ер�½о дружество«

3) i Den Tjekkiske Republik: »akciová společnost«, »družstvo«

4) i Kongeriget Danmark: »aktieselskaber«, »gensidige selskaber«

5) i Forbundsrepublikken Tyskland: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitig-

keit«, »Öffentlich-rechtliches Wettbewerbsversicherungsunternehmen«

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

412

10)

11)

12)

13)

14)

15)

16)

17)

18)

19)

20)

21)

22)

23)

24)

25)

26)

27)

28)

i Republikken Estland: »aktsiaselts«

i Irland: »incorporated companies limited by shares or by guarantee or unlimited«

i Den Hellenske Republik: »α�½ώ�½υμη εταιρία«, »αλληλασφαλιστικός συ�½εταιρισμός«

i Kongeriget Spanien: »sociedad anónima«, »sociedad mutua«, »sociedad cooperativa«

i Den Franske Republik: »société anonyme«, »société d�½assurance mutuelle«, »institution de

prévoyance régie par le code de la Sécurité Sociale«, »institution de prévoyance régie par le Code

rural«, »mutuelle regie par le Code de la Mutualité«

i Den Italienske Republik: »società per azioni«, »società cooperativa«, »mutua di assicurazione«

i Republikken Cypern: »εταιρεία περιορισμέ�½ης ευθύ�½ης με μετοχές«, »εταιρεία περιορισμέ�½ης

ευθύ�½ης χωρίς μετοχικό κεφάλαιο«

i Republikken Letland: »apdrošināšanas akciju sabiedrība«, »savstarpējās apdrošināšanas koope-

ratīvā biedrība«

i Republikken Litauen: »akcinė bendrovė«, »uždaroji akcinė bendrovė«

i Storhertugdømmet Luxembourg: »société anonyme«, »société en commandite par actions«,

»association d�½assurances mutuelles«, »société coopérative«

i Republikken Ungarn: »biztosító részvénytársaság«, »biztosító szövetkezet«, »biztosító egyesü-

let«, »külföldi székhelyű biztosító magyarországi fióktelepe«

i Republikken Malta: »limited liability company/kumpannija b »responsabbilta« limitata«

i Kongeriget Nederlandene: »naamloze vennootschap«, »onderlinge waarborgmaatschappij«

i Republikken Østrig: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«

i Republikken Polen: »spółka akcyjna«, »towarzystwo ubezpieczeń wzajemnych«

i den Portugisiske Republik: »sociedade anónima«, »mútua de seguros«

i Rumænien: »societãți pe acțiuni«, »societăți mutuale«

i Republikken Slovenien: »delniška družba«, »družba za vzajemno zavarovanje«

i Republikken Slovakiet: »akciová spoločnosť«

i Republikken Finland: »keskinäinen vakuutusyhtiö/ömsesidigt försäkringsbolag«, »vakuutusosa-

keyhtiö/försäkringsaktiebolag«, »vakuutusyhdistys/försäkringsförening«

i Kongeriget Sverige: »försäkringsaktiebolag«, »ömsesidiga försäkringsbolag«, »understödsför-

eningar«

i Det Forenede Kongerige: »companies limited by shares or by guarantee or unlimited«, »socie-

ties registered under the Industrial and Provident Societies Acts«, »societies registered under the

Friendly Societies Acts«, »the association of underwriters known as Lloyd�½s«

under alle omstændigheder og som alternativ til de skadesforsikringsselskaber, der er angivet i

punkt 1) til 27), kan et selskab tage form af et europæisk selskab, jf. Rådets forordning (EF)

nr. 2157/2001 (*1).

(*1) EFT L 294 af 10.11.2001, s. 1.

B. Livsforsikringsselskabsformer:

1) i Kongeriget Belgien: »société anonyme/naamloze vennootschap«, »société en commandite par

actions/commanditaire vennootschap op aandelen«, »association d�½assurance mutuelle/onderlinge

verzekeringsvereniging«, »société coopérative/cooperatieve vennootschap«

2) i Republikken Bulgarien: »акцио�½ер�½о дружество«, »взаимозастраховател�½а кооперация«

3) i Den Tjekkiske Republik: »akciová společnost«, »družstvo«;

4) i Kongeriget Danmark: »aktieselskaber«, »gensidige selskaber«, »pensionskasser omfattet af lov

om forsikringsvirksomhed (tværgående pensionskasser)«

5) i Forbundsrepublikken Tyskland: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitig-

keit«, »öffentlich-rechtliches Wettbewerbsversicherungsunternehmen«

L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

413

10)

11)

12)

13)

14)

15)

16)

17)

18)

19)

20)

21)

22)

23)

24)

25)

26)

27)

28)

i Republikken Estland: »aktsiaselts«

i Irland: »incorporated companies limited by shares or by guarantee or unlimited«, »societies

registered under the Industrial and Provident Societies Acts«, »societies registered under the

Friendly Societies Acts«

i Den Hellenske Republik: »α�½ώ�½υμη εταιρία«

i Kongeriget Spanien: »sociedad anónima«, »sociedad mutua«, »sociedad cooperativa«

i Den Franske Republik: »société anonyme«, »société d�½assurance mutuelle«, »institution de

prévoyance régie par le code de la sécurité sociale«, »institution de prévoyance régie par le code

rural«, »mutuelles régies par le code de la mutualité«