Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling), Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling), Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 58 Bilag 1, L 58 A Bilag 1, L 58 B Bilag 1
Offentligt
2675622_0001.png
2. ordførernotat vedrørende forslag til lov om ændring af
lov om forbrugslånsvirksomheder, kreditaftaleloven, lov
om en garantifond for skadesforsikringsselskaber og for-
skellige andre love
(Indgreb over for kreditter, der ydes rentefrit og uden andre omkostninger,
udvidelse af dækningsområde for Garantifonden for skadesforsikringssel-
skaber til at omfatte livsforsikringsselskaber, der udøver arbejdsulykkes-
forsikringsvirksomhed i Danmark og til at omfatte motoransvarsforsikrin-
ger m.v.) (MAR I)
1. Indledning
Lovforslaget indeholder en række ændringer, der har til formål at sikre et
fortsat tidssvarende tilsyn med den finansielle sektor der understøtter en
robust finansiel sektor samt forbrugernes og investorernes tillid til de fi-
nansielle markeder.
Lovforslagets del I har været i offentlig høring fra den 27. juni til den 18.
august 2022. Lovforslagets del II har været i høring fra 30. juni til den 18.
august 2022. Lovforslagets del III har været i høring fra den 18. januar til
den 1. februar 2023. Der er modtaget 30 høringssvar, heraf 21 med be-
mærkninger.
Visse høringssvar har givet anledning til redaktionelle ændringer og præ-
ciseringer i lovteksten og bemærkningerne. Disse ændrer ikke ved substan-
sen i de pågældende bestemmelser og omtales ikke nærmere i dette notat.
2. Bemærkninger til konkrete emner
Kommenteringen af høringssvarene tager udgangspunkt i følgende over-
ordnede opdeling:
2.1. Udvidelse af anvendelsesområdet for lov om forbrugslånsvirksom-
heder og kreditaftaleloven
2.2. Undtagelse af betaling af varer og tjenesteydelser, der ikke betales
senere end 90 dage og ikke ydes af tredjepart
2.3. Definitionen af et debetkort
2.4. Frist på 40 dage fra transaktionen
2.5. Undtagelse om velgørende sparevirksomheder
2.6. Ordning for leasingselskaber
2.7. Indeksering af omkostningsloft og ÅOP
2.8. Markedsføring
2.9. Genbekræftelse fra forbrugeren
2.10. Forbrugerinformation gennem standardformular
2.11. Fjernelse af bygningsbrandforsikringer fra dækningsområdet i Ga-
rantifonden for skadesforsikringsselskaber
2.12. Opfordring til gennemgang af lovgrundlaget for Garantifonden for
skadesforsikringsselskaber
L 58a - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2675622_0002.png
2/23
2.13. Ændring af reglerne om forsikringsselskabers konkurs
2.14. Udvidelse af hvidvasklovens anvendelsesområde for udstedere af
virtuelle valutaer
2.15. Udvidelse af hvidvasklovens definition af politisk eksponerede per-
soner
2.16. Præcisering vedr. udveksling af oplysninger om underretninger m.v.
2.17. Udvidelse af hvidvasklovens krav om egnethed og hæderlighed i va-
lutavekslingsvirksomheder
2.18. Whistleblowerregler for crowdfundingtjenesteudbydere
2.19. Dispensation fra grundkurset for udenlandske bestyrelsesmedlem-
mer
2.20. Regulering af beløbsgrænser for forsikringsselskaber i henhold til ar-
tikel 300 i Solvens II-direktivet
2.21. Offentliggørelse af administrative bødeforlæg
2.22. Ændring af revision af § 122, stk. 2, i lov om betalinger
2.23. Implementering af dele af 6. motoransvarsforsikringsdirektiv i lov
om en garantifond for skadesforsikringsselskaber
2.24. Ændring af dækningsområde i lov om en garantifond for skadesfor-
sikringsselskaber til at omfatte livsforsikringsselskaber, der udøver
arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed i Danmark
2.25. Øvrige ændringer
2.1. Udvidelse af anvendelsesområdet for lov om forbrugslånsvirk-
somheder og kreditaftaleloven
Dansk Industri (DI), Dansk Kredit Råd (DKR), Finans Danmark (FIDA),
Finans & Leasing, Finanssektorens arbejdsgiverforening, Forbrugerrådet
Tænk, Mastercard og Visa Europe støtter generelt en ændring af reglerne
for rente- og omkostningsfrie lån, der styrker forbrugerbeskyttelsen.
Dansk Erhverv, DI, Finans & Leasing og Visa Europe finder dog, at lov-
ændringen bør afvente den igangværende revision af forbrugekreditdirek-
tivet.
Dansk Erhverv anfører, at der ikke er behov for yderligere regler efter ind-
førslen af reglerne for kviklån. Desuden fremhæver Dansk Erhverv, at reg-
lerne på dette område bør reguleres på EU-niveau, så det sikres, at reglerne
er ens for danske virksomheder og deres europæiske konkurrenter. Finans
& Leasing, DI og Visa Europe fremhæver, at der er udsigt til, at det nye
forbrugerkreditdirektiv vil indeholde en option for de enkelte medlems-
lande til at afgøre, om rente- og omkostningsfrie lån skal være omfattet af
et såkaldt ”light regime”, hvilket taler for at afvente revisionen.
DKR bemærker, at tilmelding til en betalingsservicetjeneste ikke altid in-
debærer, at der de facto sker betaling fra forbrugerens side, fordi forbruge-
ren kan afvise en månedlig betaling. Det samme vil ske, hvis den konto,
beløbet trækkes fra, ikke har fornøden dækning for betalingen.
L 58a - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2675622_0003.png
3/23
FIDA fremhæver, at rente- og omkostningsfrie kreditter inkluderes i love-
nes anvendelsesområde ved at ændre lovenes undtagelsesbestemmelser.
Det fremgår derfor ikke direkte af lovteksten, at rente- og omkostningsfrie
kreditter, med undtagelse af fakturaer og debetkort med udskudt betaling,
er omfattet af loven. FIDA opfordrer derfor til, at dette tydeliggøres i lov-
teksten.
Kommentar
Der er gennem de senere år sket en stigning i udbuddet af rente- og om-
kostningsfrie lån til forbrugere. På den baggrund er det vurderingen, at
der allerede nu er et behov for at styrke forbrugerbeskyttelsen på dette
område, da også rente- og omkostningsfrie lån kan være risikable for for-
brugerne.
Ved udbud af disse lån er virksomhederne ikke underlagt de gældende reg-
ler i kreditaftaleloven og lov om forbrugslånsvirksomheder, og er således
ikke forpligtede til f.eks. at overholde krav om kreditværdighedsvurdering.
Uanset hvornår Rådet og Europa-Parlamentet vedtager et revideret for-
brugerkreditdirektiv, vil der være en implementeringsfrist (på forventeligt
to år) for medlemslandene. Det medfører, at der kan gå flere år før rente-
og omkostningsfrie lån bliver reguleret i dansk ret, hvis det først skal ske
ved gennemførelse af direktivet. Hvis forbrugeren ikke tilbagebetaler lånet
rettidigt, kan udbyderen opkræve morarenter og rykkergebyrer, og lån på
meget små beløb kan således vokse sig uforholdsmæssigt store. Derfor vur-
deres det at være nødvendigt at regulere denne type lån allerede nu og
dermed forud for implementeringen af det reviderede forbrugerkreditdi-
rektiv.
Et uretmæssigt overtræk på en betalingskonto eller en afvisning af betaling
af en regning tilmeldt betalingsservice vil ikke være en kreditaftale omfat-
tet af lovforslaget, men en almindelig misligholdelse af en aftale.
Rente- og omkostningsfrie lån er i dag omfattet af hovedreglen i § 1, stk.
1, nr. 1-3, men undtaget som følge af stk. 3, nr. 1. Der er i lovforslaget
derfor valgt en lovteknisk løsning, hvor undtagelsen for rente- og omkost-
ningsfrie lån fra kreditaftaleloven og lov om forbrugslånsvirksomheder,
ændres. Det fremgår tydeligt af bemærkningerne til lovforslaget, at denne
ændring medfører, at rente- og omkostningsfrie lån herved bliver omfattet
af de to love. Der vurderes derfor ikke at være behov for yderligere præci-
sering af dette.
2.2. Undtagelse af betaling af varer og tjenesteydelser, der ikke betales
senere end 90 dage og ikke ydes af tredjepart
DKR bemærker, at der er behov for at undtage kreditgivere fra visse bran-
cher. DKR fremhæver, at lovforslaget medfører, at loven omfatter eksem-
pelvis service-, entreprise- og håndværksvirksomheder, som indrømmer
forbrugeren kredit ud over de i lovforslaget fastsatte frister. DKR finder
L 58a - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2675622_0004.png
4/23
ikke, at eksempelvis service-, entreprise- og håndværkervirksomhed bør
pålægges at foretage kreditværdighedsvurderinger.
DKR, Dansk Erhverv og DI bemærker, at fristen på 90 dage i lovforslagets
§ 1, nr. 1 og § 2, nr. 1, bør løbe fra leveringen af varen eller tjenesteydelsen
og ikke fra aftaleindgåelsen. Dette skyldes, at en vare eller tjenesteydelse i
mange tilfælde først skal leveres væsentligt senere end ved udløbet af de
90 dage, f.eks. ved køb af en håndværksydelse, hvor en erhvervsdrivende
tilbyder en forbruger en betalingsfrist på mere end 90 dage fra aftaletids-
punktet. Derudover fremhæver Dansk Erhverv, at der kan være situationer,
hvor en forbruger bestiller en vare og accepterer levering på et tidspunkt,
der ligger senere end 90 dage efter aftaleindgåelsen.
DI bemærker, at de er enige i de situationer, som vurderes fortsat at skulle
undtages fra loven, og som er uddybet i lovforslagets bemærkninger, da de
er til gavn for både forbrugere og erhvervsdrivende. DI fremhæver dog, at
lovforslaget kan betyde, at betaling af en vare- eller tjenesteydelse, hvor
henstandsperioden er længere end 90 dage, eller hvor betalingen sker i ra-
ter, som både ligger før og efter 90 dage, vil kunne blive omfattet af lov
om forbrugslånsvirksomheder og kreditaftaleloven
f.eks. hvor den er-
hvervsdrivende tilbyder en forbruger et rente- og omkostningsfrit lån ved
køb af en cykel, mobiltelefon, køkken, seng, hvidevare eller diverse andre
produkter eller tjenesteydelser
uanset om der er en tredjepart indblandet.
Kommentar
Forslaget om at undtage udskudt betaling af varer eller tjenesteydelser in-
den for en frist på 90 dage i lovforslagets § 1, nr. 1, og § 2, nr. 1, sikrer, at
disse kortfristede kreditter ikke bliver omfattet af lov om forbrugslånsvirk-
somheder og kreditaftaleloven. Baggrunden for fristen er at undgå, at be-
talingen udstrækkes over en længere periode, da dette kan øge risikoen for,
at forbrugeren kan ende med en gæld, som forbrugeren ikke kan betale
tilbage. Fristen skal dermed sikre, at den udskudte betaling ikke bliver en
kredit, der lige så vel kunne have været ydet af en tredjepart. Formålet med
fristen er således at begrænse undtagelsens anvendelsesområde og derved
begrænse mulighederne for omgåelse.
Det bemærkes, at det ikke er hensigten med lovforslaget at regulere kort-
fristede kreditter, som opstår ved, at betalingen for almindelige hånd-
værksydelser eller varer med lang leveringstid udskydes af sælgeren. Der-
for bør fristen på 90 dage løbe fra leveringen af varen eller tjenesteydelsen
i stedet for aftaleindgåelsen.
2.3. Definition af debetkort
DKR, Finans & Leasing, FIDA og Mastercard bemærker, at der i lovforsla-
gets § 1, nr. 2 og § 2, nr. 2,
indsættes en undtagelse hvori ordet ”debetkort”
anvendes.
L 58a - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2675622_0005.png
5/23
DKR fremhæver, at et
”debetkort” sædvanligvis ikke opfattes som et kre-
ditkort med en egentlig kreditramme, og at anvendelse af ”debetkort” for-
drer, at korthaver har dækning på den for ”debetkortet” underliggende
konto.
Finans & Leasing fremhæver, at ”debetkort” i sammenhæng med ”udskudt
betaling” virker uforståeligt, idet et debetkort sædvanligvis forbindes med
et kort, der er knyttet direkte med en bankkonto i kortholders pengeinstitut.
For at undgå misforståelser, foreslår Finans & Leasing, at bestemmelsen i
stedet bør angive,
at der er tale om ”betalingskort med udskudt betaling”.
FIDA og Mastercard henviser til Interchange Fee forordningens definition
af en debettransaktion og foreslår, at bestemmelsen i stedet anvender ordet
”betalingskort”.
Definitionen
på et ”betalingskort” er:
en betalingsinstru-
mentkategori, der gør det muligt for betaleren at initiere en debet- eller
kreditkorttransaktion.
Kommentar
Et debetkort med udskudt betaling er i lovforslagets bemærkninger define-
ret som et betalingsinstrument, der bliver udstedt af et penge- eller beta-
lingskreditinstitut, og som muliggør debitering eller betaling af det sam-
lede beløb af transaktioner fra kortholderens betalingskonto på en forud
aftalt specifik dato, typisk en gang om måneden, og uden renter og gebyrer.
Definitionen
i lovforslaget lægger sig op ad definitionen på ”deferred debit
card” i den engelske sprogversion af
Rådets generelle indstilling til et nyt
forbrugerkreditdirektiv.
Da undtagelsens indhold er bredere end den sædvanlige forståelse af et
debetkort vurderes det hensigtsmæssigt at ændre betegnelsen debetkort
med udskudt betaling til betalingskort med udskudt betaling. Herved an-
vendes en formulering, som dækker det tilsigtede anvendelsesområde
bedre.
2.4. Frist på 40 dage fra transaktionen
Forbrugsforeningen, Finans & Leasing og FIDA bemærker, at fristen på
40 dage fra transaktionen i undtagelsen om aftaler om betalingskort med
udskudt betaling er for kort. Organisationerne anfører, at en frist på 40 dage
er uhensigtsmæssig, da langt de fleste betalingskort som vil blive omfattet
af bestemmelsen, opgøres på 8. sidste bankdag i måneden, med efterføl-
gende betaling den 1. bankdag i efterfølgende måned. I nogle måneder vil
en frist på 40 dage ikke give anledning til udfordringer, men i andre måne-
der, særligt i måneder hvor der er helligdage eller andre ikke-bankdage i
slutningen af måneden, vil 40 dages grænsen blive problematisk. Forbrugs-
foreningen foreslår en frist på 50 dage, mens FIDA foreslår 47 dage og
Finans & Leasing foreslår 45 dage.
Kommentar
L 58a - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2675622_0006.png
6/23
Fastsættelse af længden på fristen i undtagelsen bør så vidt muligt tage
højde for den beskrevne praksis hos udstederne af betalingskortene for de-
bitering på korthavernes konto, således at der tages hensyn til måneder
med flere weekender og helligdage. Derfor ændres fristen på 40 dage til
50 dage.
2.5. Undtagelse om velgørende sparevirksomhed
Borgervennen af 1788 (Borgervennen) bemærker, at lovforslaget medfø-
rer, at de som en gammel sparevirksomhed, der må yde lån til deres med-
lemmer, ikke længere vil være undtaget fra lov om forbrugslånsvirksom-
heder og kreditaftaleloven.
Borgervennen fremhæver, at virksomheden er stiftet i 1788 og i dag fun-
gerer som en velgørende organisation med en tilladelse som sparevirksom-
hed, der som den eneste sparevirksomhed i Danmark kan yde rente- og
omkostningsfrie lån til deres medlemmer.
Borgervennen anfører, at de har som hovedformål at støtte udsatte børn og
unge, og at deres lån afviger væsentligt fra ”Køb nu
- betal senere-lån”,
idet Borgervennens medlemslån er fuldstændig rente- og omkostningsfrie
for låntageren
også ved misligholdelse.
Borgervennen fremhæver desuden, at de har en begrænset administration,
der består af et årsværk fordelt på tre deltidsmedarbejdere, og at de ikke
kan afsætte yderligere midler til en mere omkostningstung administration
for at efterleve kravene i lov om forbrugslånsvirksomheder og kreditafta-
leloven.
Kommentar
Bestemmelsen i den gældende § 389 i lov om finansiel virksomhed inde-
holder en overgangsordning, der tillader, at virksomheder, der før den 1.
maj 1985 var omfattet af § 13, nr. 2, i lov nr. 156 af 2. maj 1934, og som
har drevet virksomhed inden den 1. januar 1983, kan fortsætte deres virk-
somhed uden tilladelse, såfremt de var anmeldt til Finanstilsynet inden den
1. oktober 1985 som andelskasser eller spare- og udlånsvirksomheder.
Borgervennen er den eneste aktive sparevirksomhed i Danmark, der er om-
fattet af § 389, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed. Overgangsbe-
stemmelsen medfører, at Borgervennen kan yde udlån til sine medlemmer
selvom virksomheden er registreret som en sparevirksomhed hos Finans-
tilsynet.
Da sparevirksomheder allerede har en tilladelse hos Finanstilsynet og
henset til den eksisterende sparevirksomheds velgørende formål, herunder
at der ydes fuldstændig rente- og omkostningsfrie lån (også ved mislighol-
delse), vurderes det at være uproportionelt at stille krav om, at disse virk-
somheder skal have en tilladelse som forbrugslånsvirksomhed. Det vurde-
L 58a - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2675622_0007.png
7/23
res derfor hensigtsmæssigt at sparevirksomheder, som er omfattet af over-
gangsordningen i § 389 i lov om finansiel virksomhed, og som derfor und-
tagelsesvist kan yde kreditter, undtages fra lov om forbrugslånsvirksom-
hed.
Kreditaftaleloven har til formål at regulere selve låneaftalen mellem en
erhvervsdrivende og en forbruger. Loven indeholder således bl.a. krav til,
hvilke informationer forbrugeren skal have inden aftaleindgåelse, ligesom
der også stilles krav til, hvilke oplysninger selve aftalen skal indeholde.
Kreditaftaleloven har således ikke til formål at regulere de virksomheder,
der udbyder kreditaftaler. Det vurderes på den baggrund at falde uden for
lovens formål at lave særlig regulering for visse typer virksomheder eller
foreninger. Der er på den baggrund ikke foretaget ændringer i lovforsla-
gets § 2.
2.6. Ordning for leasingselskaber
Finans & Leasing bemærker, at leasingselskaber bør være omfattet af lov
om forbrugslånsvirksomheder for at sikre en ordentlig kreditværdigheds-
vurdering. Finans & Leasing anfører, at kreditaftalelovens § 52 a om kre-
ditværdighedsvurdering af private leasingtagere af motorkøretøjer blev
indført i 2021, men at der er behov for, at lov om forbrugslånsvirksomhe-
der udvides, så leasingselskaber underlægges lovens krav, herunder krav
om tilladelse fra Finanstilsynet.
Kommentar
I det omfang et leasingselskab driver forbrugslånsvirksomhed, er selskabet
allerede efter de gældende regler omfattet af lov om forbrugslånsvirksom-
hed, herunder kravet om kreditværdighedsvurdering samt ÅOP- og om-
kostningsloftet.
2.7. Indeksering af omkostningsloft og ÅOP
Finans & Leasing bemærker, at der bør indføres en mekanisme i lov om
forbrugslånsvirksomheder, så omkostningsloftet og ÅOP-loftet indekseres
op imod renteudviklingen, da den seneste hurtige og store udvikling i ren-
teniveauet viser, at en indeksering bør indføres på forhånd.
Kommentar
Der er ikke i forbindelse med evalueringen
af aftalen om ’Et opgør med
kviklån’ (april 2022)
fundet anledning til at foreslå en sådan regulerings-
mekanisme, blandt andet fordi det heller ikke indgik som en del af den po-
litiske aftale om opgør med kviklån, hvor det blev besluttet at indføre et
ÅOP- og omkostningsloft. Hertil kommer, at det af hensyn til entydigheden
og gennemsigtigheden for forbrugerne er mest hensigtsmæssigt, at der er
tale om et fast loft frem for et loft, der varierer i takt med ændringer i en
referencerente eller ændringer i pristallet. Det bør således først være i en
situation, hvor der er sket væsentlige og varige ændringer i renteniveauet,
at det vil være relevant at overveje at ændre lofterne og politisk fastlægge,
hvor de bør ligge.
L 58a - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2675622_0008.png
8/23
2.8. Markedsføring
Forbrugerrådet Tænk bemærker, at udskudte og opdelte betalinger mar-
kedsføres uden, at der gøres opmærksom på, at der er tale om lån, hvorfor
der bør stilles strengere krav til markedsføringen af disse lån. Forbrugerrå-
det Tænk fremhæver en undersøgelse af markedet for rentefrie udskudte
og opdelte betalinger fra første halvår 2022, der viste, at det var under 30
pct. af respondenterne som var i stand til korrekt at identificere udskudte
og opdelte betalinger som lån.
Kommentar
Der findes allerede i dag regler i markedsføringsloven om vildledende
markedsføring, der kan anvendes overfor udbydere af rente- og omkost-
ningsfrie lån, såfremt de vildleder i deres markedsføring. Forbrugerom-
budsmanden fører tilsyn med reglerne i markedsføringsloven og har derfor
kompetence til at reagere overfor eventuelle overtrædelse af reglerne.
2.9. Genbekræftelse fra forbrugeren
Forbrugerrådet Tænk anfører, at der bør indføres krav om, at forbrugeren
aktivt skal genbekræfte sit lån, således at forbrugeren ikke kun har adgang
til fortrydelsesret. Forbrugerrådet Tænk er af den overbevisning, at det er
vigtigt med sådan et krav, hvis mængden af impulslån skal begrænses.
Kommentar
Det bemærkes, at formålet med lovforslaget er at sikre, at rente- og om-
kostningsfrie lån omfattes af reglerne i henholdsvis lov om forbrugslåns-
virksomheder og kreditaftaleloven. Herved sikres det bl.a., at udbydere af
denne type lån bliver forpligtet til at overholde kreditaftalelovens regler
om kreditværdighedsvurdering og informationskrav. Forbrugerrådet
Tænks bemærkning falder således uden for formålet med lovforslaget, og
der er derfor ikke foretaget ændringer på baggrund af bemærkningen.
2.10. Forbrugerinformation gennem standardformular
Mastercard anfører, at det er vigtigt, at reguleringen på området ikke gør
det unødigt byrdefuldt at opfylde oplysningspligten, da det vil betyde en
forringelse af muligheden for at tilbyde innovative løsninger på forbruger-
kreditområdet. I den forbindelse fremhæver Mastercard, at BNPL adskiller
sig fra traditionelle forbrugslån i flere henseender, bl.a. ved at anvendel-
sesområdet for denne type lån hovedsageligt er e-handel.
Mastercard mener derfor, at information til forbrugerne i forbindelse med
BNPL-produkter bør kunne formidles via standardformularer, som er ud-
formet klart og tydeligt, og som er tilpasset den digitale virkelighed, og gør
det muligt at sammenligne flere udbydere. Krav om anvendelse af én be-
stemt standardformular vil betyde, at forbrugeren præsenteres for informa-
tion, som ikke er væsentlig i den konkrete sammenhæng, da f.eks. en be-
skrivelse af ÅOP er overflødig for et rente- og omkostningsfrit produkt.
Kommentar
L 58a - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2675622_0009.png
9/23
Kreditaftaleloven implementerer forbrugerkreditdirektivet (2008/48/EF),
som er et totalharmoniseringsdirektiv. Medlemsstaterne kan således
in-
den for det område, som direktivet regulerer
ikke indføre eller opretholde
andre regler end dem, som følger af direktivet. Forbrugerkreditdirektivet
stiller krav om, at kreditgiver benytter bestemte standardformularer til at
give forbrugeren prækontraktuelle informationer
dvs. oplysninger inden
aftaleindgåelse. Disse krav er implementeret i henholdsvis §§ 7 a og 7 b
samt bilag 2 og 3 i kreditaftaleloven. Når rente- og omkostningsfrie kre-
ditter bliver omfattet af kreditaftaleloven forpligtes kreditgiver således til
at give forbrugeren prækontraktuel information ved hjælp af en bestemt
standardformular. Direktivet indeholder ikke en mulighed for medlemssta-
terne til at indføre andre regler om oplysningspligt end dem, der følger af
direktivet. Det er derfor ikke muligt at lave et særskilt, modificeret oplys-
ningsskema, som kun skal gælde for rente- og omkostningsfri kreditter. Det
bemærkes endvidere, at det vurderes mest hensigtsmæssigt, hvis der benyt-
tes den samme standardformular i alle tilfælde, da det gør det lettere for
forbrugeren at sammenligne forskellige typer lån med hinanden. Der er på
baggrund af ovenstående ikke foretaget ændringer i lovforslagets § 2.
2.11. Fjernelse af bygningsbrandforsikringer fra dækningsområdet i
Garantifonden for skadesforsikringsselskaber
Garantifonden for skadesforsikringsselskaber (Garantifonden) støtter for-
slaget om udvidelse af dækningsområdet for Garantifonden.
Garantifonden opfordrer til, at der skabes overensstemmelse mellem bi-
dragspligtige forsikringer og erstatningsmodtagere på de øvrige (forbru-
ger)områder omfattet af Garantifonden. Garantifonden bemærker, at byg-
ningsbrandforsikringer ikke bør være omfattet af Garantifondens dæk-
ningsområde, idet denne type forsikringer ikke bidrager til Garantifonden.
Garantifonden fremhæver, at bidragspligten er begrænset til privatforsik-
ringer (forbrugerforsikringer), og det er derfor specielt, at Garantifonden
skal dække en dyr erhvervsbygning, mens forsikringen end ikke skal bi-
drage til ordningen.
Kommentar
Der er ikke ved lovforslaget taget stilling til den problemstilling om byg-
ningsbrandforsikringer, som Garantifonden rejser. En fjernelse af byg-
ningsbrandsforsikringer vil kræve en nærmere undersøgelse, herunder en
undersøgelse af baggrunden for, at Garantifonden på nuværende tidspunkt
dækker bygningsbrandsforsikringer, og vil i givet fald kræve en tilpasning
af de relevante bestemmelser i loven. Det bemærkes, at kommentaren an-
går forslag til ændringer af bestemmelser, som ligger ud over indeværende
lovforslag.
2.12. Opfordring til gennemgang af lovgrundlaget for Garantifonden
for skadesforsikringsselskaber
L 58a - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2675622_0010.png
10/23
Garantifonden støtter præciseringen af, at dækningen er rettet mod forsik-
ringstagere og sikrede og ikke forsikringsselskaberne. Garantifonden op-
fordrer samtidig til, at der foretages en gennemgang af Garantifondens lov-
grundlag, der løbende er blevet ændret for at kunne absorbere de forskel-
lige typer af konkurser, og i den forbindelse se på, om de nuværende regler
om håndtering af konkurser i forsikringsselskaber er tidssvarende.
Kommentar
Det bemærkes, at en sådan gennemgang og en eventuel tilpasning af regler
på baggrund heraf, ligger ud over indeværende lovforslag.
2.13. Ændring af reglerne om forsikringsselskaber konkurs
F&P støtter hovedformålet med forslaget om udvidelse af dækningsområ-
det for Garantifonden.
F&P bemærker, at erfaringerne med de danske forsikringskonkurser viser,
at der er behov for at ændre loven, så reglerne bliver mere smidige og ikke
afgrænses til konkursloven. F&P henviser til, at man på bankområdet har
erfaret det samme og givet Finansiel Stabilitet mulighed for at håndtere
konkurser hurtigere til gavn for kunder, kreditorer og Finansiel Stabilitet.
F&P mener, at meget taler for at gå samme vej med Garantifonden. F&P
bemærker, at organisationen meget gerne indgår i drøftelser herom.
Kommentar
Det bemærkes, at en sådan drøftelse og eventuel tilpasning af regler på
baggrund heraf, ligger ud over indeværende lovforslag.
2.14. Udvidelse af hvidvasklovens anvendelsesområde for udstedere af
virtuelle valutaer
Transparency International, Danmark, (Transparency Danmark) støtter
forslaget om udvidelse af hvidvasklovens anvendelsesområde for udste-
dere af virtuelle valutaer og bifalder, at dansk lovgivning generelt følger
anbefalinger og opdateringer fra FATF.
Finansforbundet er positive over for ændringen vedrørende udstedere af
virtuelle valutaer, og bemærker, at tilpasningen af hvidvasklovens § 1, stk.
1, nr. 26, er i overensstemmelse med FATFs seneste vejledning. Finans-
forbundet efterspørger dog samtidig, at lovens bemærkninger præciserer,
hvorvidt en udsteders salg af egne virtuelle valutaer kan anses som en tje-
neste relateret til udstedelsen og derfor omfattes af den nye bestemmelse.
Kommentar
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at udstedelse af kryptoaktiver
”isoleret set” ikke er omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 26. Hvis en
udsteder derimod udfører tjenester, som går udover udstedelsen, såsom
udbud af virtuelle valutaer til offentligheden, vil udstederen være omfattet
af bestemmelsen. Det gælder også udbud, og dermed salg, af egne virtuelle
valutaer.
L 58a - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2675622_0011.png
11/23
Udstedere af virtuelle valutaer kan også være omfattet af de øvrige bestem-
melser om udbydere af tjenester med virtuelle valutaer i hvidvasklovens §
1, stk. 1, nr. 22-25. Det findes hensigtsmæssigt at præcisere dette i bemærk-
ningerne.
Efter høringsperioden er der konstateret en manglende rettelse af afgifts-
bestemmelsen i lov om finansielle virksomheder for virksomheder omfattet
af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 22-26. Den manglende rettelse foreslås
indført i lovforslaget, hvilket medfører, at en virksomhed, der udbyder en
eller flere tjenester omfattet af § 1, stk. 1, nr. 22-26, skal betale et årligt
grundbeløb til Finanstilsynet. Det i lighed med andre virksomheder under
tilsyn af Finanstilsynet.
2.15. Udvidelse af hvidvasklovens krav om egnethed og hæderlighed i
valutavekslingsvirksomheder
Dansk Industri (DI) er enig i, at valutavekslingsvirksomhed er et område,
der bør være i fokus ift. hvidvaskreguleringen, men anfører, at lovgivning
om kompetencekrav til ejere af virksomheder ikke bør gå videre end abso-
lut nødvendigt.
DI anfører bl.a., at de foreslåede ændringer er uklare, fordi det ikke er ty-
deligt, om vurderingen af ejere af kvalificerede andeles egnethed og hæ-
derlighed alene skal finde sted, hvis en valutavekslingsvirksomhed drives
som juridisk person uden bestyrelse og direktion, eller om ændringerne
også er tiltænkt at gælde valutavekslingsvirksomheder, hvor der er en be-
styrelse og/eller en direktion.
DI anfører desuden, at ændringerne er uklare, fordi de nuværende krav til
egnethed og hæderlighed er formuleret på en sådan måde, at de er rettet
mod ledelsen af en virksomhed og ikke dens ejere, ligesom DI stiller
spørgsmålstegn ved, om kravene er proportionale.
DI påpeger derudover, at Europarådets anbefaling går på egnethed og hæ-
derlighed i forhold til virksomhedens reelle ejere.
Transparency International støtter den foreslåede udvidelse af hvidvasklo-
vens krav om egnethed og hæderlighed, og opfordrer til, at grænsen for
reelle ejere i hvidvaskloven ansættes til 10 pct. direkte eller indirekte be-
siddelse af virksomhedens andele for både valutavekslingsvirksomheder
og andre former for virksomheder.
Kommentar
For så vidt angår DI’s bemærkninger vil udvidelsen af kravene om eg-
nethed og hæderlighed i valutavekslingsvirksomheder medføre, at en virk-
somhed, som ansøger Finanstilsynet om tilladelse til at udbyde valutaveks-
lingsvirksomhed, skal kunne dokumentere, at også virksomhedens ejere af
L 58a - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
12/23
kvalificerede andele opfylder hvidvasklovens krav om egnethed og hæder-
lighed.
Det fremgår af bemærkningerne til forslaget, at der indføres regler, der
går videre end minimumskravene i 4. hvidvaskdirektiv. Formålet med æn-
dringerne er, at kravene til egnethed og hæderlighed i valutavekslingsvirk-
somheder, udover at omfatte en virksomheds ledelse, også vil omfatte ejere
af kvalificerede andele. Hensynet bag ændringerne er at undgå en omgå-
else af reglerne om egnethed og hæderlighed ved, at en ejer af kvalifice-
rede andele af en valutavekslingsvirksomhed, der ikke selv opfylder kra-
vene til egnethed og hæderlighed, i stedet udpeger en stråmand som direk-
tør. Såfremt denne tredjemand vurderes egnet og hæderlig, vil tredjemand
formelt være direktør i valutavekslingsvirksomheden, mens ejeren af kva-
lificerede andele reelt træffer de afgørende beslutninger for virksomheden.
Det vurderes derfor at ændringerne er begrundet og proportionale.
Udvidelsen sker på baggrund af erfaringerne med valutavekslingsvirksom-
heder samt et ønske om at sikre ensartethed på tværs af den finansielle
regulering. Med udvidelsen følges der også op på en anbefaling n fra Eu-
roparådet.
Det bemærkes, at risikoen for hvidvask i (valuta)vekslingskontorer har væ-
ret i fokus i en længere periode, og har givet anledning til stramninger af
reguleringen af vekselkontorer, herunder indførelse af en tilladelsesord-
ning. Det er fortsat Hvidvasksekretariatets vurdering, at risikoen for hvid-
vask via valutavekslingsvirksomheder er høj, jf. den seneste nationale risi-
kovurdering. Til eksempel kan nævnes, at Københavns Byret traf afgørelse
den 18. august 2022 i en sag vedrørende medvirken/forsøg på medvirken
til moms- og skattesvig samt hvidvask. I sagen blev blandt andet tre tiltalte,
der var ejere og direktører i hver sit vekselkontor, dømt for hvidvask af
omkring hhv. 9�½, 125 og 255 mio. kr. og idømt fængsel i hhv. 2 år og 6
måneder, 3 år og 11 måneder og 3 år og 11 måneder. En fjerde tiltalt blev
som ejer og direktør af to vekselkontorer dømt for hvidvask af omkring 400
mio. kr. og idømt fængsel i 3 år og 11 måneder. De fire tiltalte personer,
blev endvidere frakendt retten til at udøve valutavekslingsvirksomhed.
Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede § 45, stk. 1, at valuta-
vekslingsvirksomheders ejere af kvalificerede andele også omfattes af be-
stemmelsen. Det betyder, at en eventuel bestyrelse og/eller direktion fortsat
skal opfylde kravene. Den foreslåede ændring medfører, at en valutaveks-
lingsvirksomheds ejere af kvalificerede andele skal opfylde de samme krav
til egnethed og hæderlighed, som et medlem af bestyrelsen eller direktio-
nen i en valutavekslingsvirksomhed eller, hvor valutaveksling udøves af en
enkeltmandsvirksomhed, indehaveren eller, hvor valutavekslingsvirksom-
heden drives som juridisk person uden bestyrelse eller direktion, den eller
de ledelsesansvarlige. Kravet gælder således også i tilfælde, hvor virksom-
heden har en bestyrelse og/eller en direktion.
L 58a - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2675622_0013.png
13/23
Bemærkningen fra Transparency International forstås således, at Trans-
parency International ønsker, at grænsen for, hvornår der foreligger reelt
ejerskab af virksomheder og andre juridiske personer generelt nedsættes
til 10 pct. Efter 4. hvidvaskdirektiv anses direkte eller indirekte besiddelse
af eller kontrol over mere end 25 pct. af en juridisk person som en indika-
tion på direkte eller indirekte reelt ejerskab. I hvidvaskloven defineres en
reel ejer i et selskab og anden juridisk enhed, som den eller de fysiske per-
soner, der i sidste ende direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer en
tilstrækkelig del af ejerandelene eller stemmerettighederne, eller som udø-
ver kontrol ved hjælp af andre midler, bortset fra ejere af selskaber, hvis
ejerandele handles på et reguleret marked eller et tilsvarende marked, som
er undergivet oplysningspligt i overensstemmelse med EU-retten eller til-
svarende internationale standarder. Det følger af § 2, nr. 9, litra a, som
gennemfører artikel 3, stk. 6, litra a, nr., i, i 4. hvidvaskdirektiv. Det be-
mærkes, at opfordringen angår forslag til ændringer af bestemmelser for
andre virksomheder end valutavekslingsvirksomheder. Forslaget ligger
således ud over det indeværende lovforslag.
2.16. Udvidelse af hvidvasklovens definition af politisk eksponerede
personer
Transparency International støtter forslaget om, at definitionen af politisk
eksponerede personer udvides til at omfatte ministres særlige rådgivere,
men opfordrer til, at det i lovforslaget præciseres, hvor længe bestemmel-
serne gælder for personer, der har forladt stillingen, og foreslår en periode
på to år.
F&P anfører, at det er usandsynligt, at udvidelsen af definitionen af politisk
eksponerede personer vil have relevans for kriminalitetsbekæmpelsen i
Danmark, og efterlyser eksempler på den reelle betydning heraf. F&P be-
mærker, at da der umiddelbart er tale om en ændring i forhold til det un-
derliggende direktiv, kan udvidelsen skabe udfordringer i forhold til dan-
ske virksomheders undersøgelse af særlige rådgivere for ministre i de øv-
rige EU-lande, hvor sådanne ikke nødvendigvis er registreret som politisk
eksponerede personer. F&P opfordrer i den forbindelse til, at det præcise-
res, hvorledes reglerne efterleves i praksis.
F&P anfører videre, at udvidelse af forpligtelserne i hvidvaskloven bør føl-
ges op af digitale løsninger og opfordrer til, at arbejdet med den digitale
PEP-løsning færdiggøres.
Kommentar
Ministres særlige rådgivere varetager et erhverv meget tæt på de respek-
tive ministre, og har i kraft af deres position og rådgivning væsentlig mu-
lighed for at påvirke beslutninger og interesser i det politiske system. Der-
med kan særlige rådgivere også være i en udsat position for forsøg på be-
stikkelse og anden korruption. Det vurderes på den baggrund, at der er et
behov for, at ministres særlige rådgivere omfattes af hvidvasklovens regler
om politisk eksponerede personer.
L 58a - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2675622_0014.png
14/23
Det er allerede fastsat i hvidvaskloven, som gennemfører hvidvaskdirekti-
verne, i hvilket tidsrum politisk eksponerede personer, der har forladt de-
res hverv, skal undergives en særlig vurdering fra virksomhederne.
Ophø-
rer en politisk eksponeret person i sit hverv, skal de af loven omfattede
virksomheder og personer således i mindst 12 måneder derefter vurdere,
hvorvidt personen udgør en øget risiko for hvidvask og terrorfinansiering,
og anvende skærpede kundekendskabsprocedurer, indtil personen ikke
vurderes at udgøre en øget risiko for hvidvask eller terrorfinansiering. Det
følger § 18, stk. 6, i hvidvaskloven, som
implementerer artikel 22 og artikel
23 i 4. hvidvaskdirektiv.
En politisk eksponeret person skal være opført på Finanstilsynets liste, så
længe personen bestrider det hverv, der gør, at personen er politisk ekspo-
neret. Derefter vil personens oplysninger blive overført til en separat liste,
hvor personen vil stå opført i op til 12 måneder efter, at personens status
som politisk eksponeret person er ophørt.
Virksomheder og personer omfattet hvidvaskloven skal i henhold til § 18,
stk. 1, have forretningsgange til at afgøre, om kunden m.v. er en politisk
eksponeret person. I bemærkningerne til bestemmelsen
gives en række ek-
sempler på, hvorledes bestemmelsen efterleves i praksis. Det fremgår så-
ledes, at det kan være relevant at abonnere på en service fra en informati-
onsudbyder, der har specialiseret sig i at udarbejde og ajourføre lister
over politisk eksponerede personer. Virksomhederne kan også via open
source kilder, f.eks. medier, via internetsøgninger mv., søge efter oplysnin-
ger om de pågældende personer.
Bemærkningen om, at udvidelse af forpligtelserne i hvidvaskloven bør føl-
ges op af digitale løsninger og opfordringen til, at arbejdet med den digi-
tale PEP-løsning færdiggøres, ligger ud over indeværende lovforslag. Det
bemærkes dog, at Finanstilsynet sammen med andre relevante aktører er i
gang med at afdække mulighederne for en digital PEP-løsning, der skal
gøre det nemmere for virksomhederne at få overblik over nærtstående og
nære samarbejdspartnere til en PEP-løsning. Arbejdet fordrer afdækning
af og udvikling af tekniske løsninger, herunder afdækning af samspillet
med andre allerede eksisterende registre, ligesom de økonomiske og admi-
nistrative konsekvenser forbundet hermed skal kortlægges. Arbejdet er i
gangsat, men må forventes at strække sig over en længere periode.
2.17. Præcisering vedrørende udveksling af oplysninger om underret-
ninger mv.
Danmarks Nationalbank støtter lovforslagets formål om at styrke den lø-
bende forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering i Danmark, herunder
særligt præciseringen vedrørende udveksling af oplysninger om underret-
ninger m.v.
Finans Danmark støtter den foreslåede ændring af hvidvasklovens § 38,
stk. 6, og ændringen i bemærkningerne, som fastlægger Kommissionens
L 58a - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2675622_0015.png
15/23
fortolkning. Finans Danmark opfordrer i øvrigt til, at der fortsat arbejdes
for, at der i lovgivningen gives bredere mulighed for deling af oplysninger,
så netværk af mistænkelige transaktioner bedre kan opspores og forebyg-
ges.
Videre bemærker Finans Danmark, at det med lovændringen bør præcise-
res, hvilke oplysninger der kan udveksles, og at en henvisning til hvidvask-
lovens §§ 25, stk. 1, og 26, stk. 1 og 2, ikke er tilstrækkelig, men at det bør
konkretiseres, hvilke oplysninger der med undtagelsen kan deles. Som ek-
sempel på en sådan konkretisering, peger Finans Danmark på bemærknin-
gerne til hvidvasklovens § 32, 2. pkt., om krav om udveksling af oplysnin-
ger om underretninger indenfor koncerner. Heraf fremgår,
at: ”Der
kan i
medfør af den foreslåede bestemmelse aldrig sendes yderligere oplysnin-
ger end de oplysninger, der har indgået i underretningen til SØIK.”
Dansk Industri (DI) bemærker, at der ved lovforslaget ændres ved fortolk-
ningen af de oprindelige specielle bemærkninger til hvidvasklovens § 38,
stk. 6. DI anfører, at de er enige i, at bekæmpelse af hvidvask er vigtigt,
men at DI ved flere lejligheder har påpeget, at tærsklen for indberetning til
Hvidvasksekretariatet bør være, hvis mistanken er høj, hvilket DI igen un-
derstreger i forbindelse med lovforslagets foreslåede udvidelse af mulig-
heden for videregivelse af oplysninger om, at der er givet underretning el-
ler, at dette overvejes.
Kommentar
Formålet med ændringen af bestemmelsen er at præcisere muligheden for
at dele oplysninger mellem to forpligtede virksomheder, fx to banker, i hen-
hold til § 38, stk. 6. Bestemmelsen indeholder en række betingelser i over-
ensstemmelse med Europa-Kommissionens udtalelse af den 2. februar
2022 vedrørende formuleringen ”samme kunde og samme transaktion”.
Forslaget til ændringen i § 38, stk. 6, ændrer eller regulerer ikke herud-
over, hvilke oplysninger, der må udveksles.
Bestemmelsen i § 38, stk. 6, gennemfører artikel 39 i 4. hvidvaskdirektiv,
og med indeværende lovforslag tilsigtes alene en præcisering af denne be-
stemmelses anvendelsesområde i lyset af Kommissionens fortolknings-
praksis.
Finans Danmarks forslag til præcisering af, hvilke oplysninger der kan
udveksles, forstås således, at Finans Danmark ønsker, at der
ud over
oplysningen om, at der er givet underretning, at dette overvejes, eller at
der vil blive iværksat en undersøgelse - også kan videregives de oplysnin-
ger, som indgår i underretningen. Hvidvaskdirektiverne omhandler ikke
denne mulighed. På baggrund af Finans Danmarks bemærkning undersø-
ges spørgsmålet nærmere, herunder vil der blive rettet henvendelse til EU-
Kommissionen med henblik på nærmere at afdække, hvorvidt der indenfor
rammerne af direktiverne, er mulighed for denne fortolkning.
L 58a - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2675622_0016.png
16/23
For så vidt angår Finans Danmarks opfordring til, at der fortsat arbejdes
for, at der i lovgivningen gives bredere mulighed for deling af oplysninger,
skal det bemærkes, at den finansielle lovgivning
og herunder også mu-
ligheden for at dele oplysninger
i vidt omfang bygger på EU-regulering.
Regeringen arbejder i forbindelse med EU-Kommissionens forslag til en
ny AML-pakke for, at forslagene understøtter de finansielle virksomheders
og andre forpligtede enheders mulighed for i højere grad at anvende tek-
nologi. En effektiv og bred anvendelse af teknologi som led i overholdelsen
af hvidvaskforpligtelserne kan indebære, at relevant viden og data deles
mellem forpligtede enheder, og også mellem myndigheder og forpligtede
enheder.
For så vidt angår bemærkning fra Dansk Industri vedr. tærsklen for ind-
beretning til Hvidvasksekretariatet, bemærkes det, at virksomheder og per-
soner omfattet af hvidvaskloven omgående skal underrette Hvidvasksekre-
tariatet, hvis virksomheden eller personen er vidende om, har mistanke om
eller rimelig grund til at formode, at en transaktion, midler eller en aktivi-
tet har eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terro-
risme. Det følger af § 26, stk. 1, i hvidvaskloven, der er en direktivnær
implementering af artikel 33 i 4. hvidvaskdirektiv.
2.18. Whistleblowerregler for crowdfundingtjenesteudbydere
Finansforbundet støtter forslaget om at omfatte crowdfundingtjenesteud-
bydere af whistleblowerreglerne i lov om finansiel virksomhed.
Finansforbundet anfører, at det på sigt bør overvejes at integrere denne type
virksomheder yderligere i lov om finansiel virksomhed, henset til det vok-
sende forretningsomfang og den reelle professionalisering, som disse virk-
somheder undergår.
Transparancy International støtter forslaget om at sikre ansatte i crowdfun-
dingtjenesteudbydere samme beskyttelse, som gælder for whistleblowere
generelt i den finansielle sektor. Transparancy International støtter i den
forbindelse en overgangsperiode, men anfører, at denne periode bør afkor-
tes til medio 2023 for crowdfundingtjenesteudbydere med flere end 50 an-
satte.
Kommentar
Med lov nr. 2382 af 14. december 2021 blev en række virksomheder på det
finansielle område med færre end 50 ansatte omfattet af lov om beskyttelse
af whistleblowere for at sikre et ensartet beskyttelsesniveau i sektoren.
Disse virksomheder fik en overgangsperiode på 2 år fra lovens ikrafttræ-
delsesdato til den 17. december 2023.
Den foreslåede overgangsperiode for crowdfundingtjenesteudbydere tager
således udgangspunkt i det samme tidspunkt, som tidspunktet, hvor reg-
lerne finder anvendelse for de øvrige virksomheder. Det findes hensigts-
L 58a - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2675622_0017.png
17/23
mæssigt at fastholde overgangsperioden for crowdfundingtjenesteudby-
dere, så reglerne først finder anvendelse for crowdfundingtjenesteudby-
dere på samme tidspunkt som for de øvrige virksomheder. Dette er af hen-
syn til at opretholde ensartede og proportionale vilkår i sektoren.
2.19. Dispensation fra grundkurset for udenlandske bestyrelsesmed-
lemmer
Finansforbundet støtter forslaget om at fastsætte klar lovhjemmel til at
meddele udenlandske bestyrelsesmedlemmer dispensation fra grundkurset,
hvis de i stedet gennemfører anden undervisning, hvis indholdsmæssige
rammer er godkendt af Finanstilsynet.
Finansforbundet anfører, at tilgangen virker ansvarlig og fremmende for
en forsvarlig bestyrelsesmæssig kompetenceudvikling, og at Finansfor-
bundet i den forbindelse går ud fra, at der fokuseres på tilstrækkelige res-
sourcer til både kvalificerede godkendelseskrav og tilsynsmæssig opfølg-
ning.
Kommentar
Den foreslåede bestemmelse lovfæster Finanstilsynets praksis på området
og understøtter, at udenlandske bestyrelsesmedlemmer indføres i relevante
områder, der er særlige for danske finansielle virksomheder.
Reglerne for grundkurset i § 64 b i lov om finansiel virksomhed er omfattet
af Finanstilsynets tilsyn, og Finanstilsynet har derfor kompetence til at
gennemføre inspektioner og lave andre relevante undersøgelser på områ-
det, hvilket indgår i Finanstilsynets risikobaserede tilsyn. Finanstilsynet
arbejder med evaluering af grundkurset og forventer at offentliggøre en
rapport herom inden årets udgang.
2.20. Regulering af beløbsgrænser for forsikringsselskaber i henhold
til artikel 300 i Solvens II-direktivet
F&P bemærker, at de foreslåede ændringer vedrørende beløbsgrænser for
forsikringsselskaber indebærer en beløbsregulering, som afgrænser Sol-
vens II-direktivets anvendelsesområde og som absolutte og beløbsmæssigt
fastlagte minimumsgrænser for forsikringsselskabers kapitalkrav. F&P har
noteret sig de foreslåede ændringer, og at der er tale om nødvendige æn-
dringer, så de kommer til at stemme overens med EU-reguleringen.
Kommentar
F&Ps bemærkning giver ikke anledning til kommentarer.
2.21. Offentliggørelse af administrative bødeforelæg
FIDA anfører, at der på nuværende tidspunkt ikke er formel hjemmel til at
offentliggøre vedtagne administrative bødeforelæg, selvom der er praksis
herfor. FIDA mener samtidig, at bemærkningerne til offentliggørelses-
hjemlen i hvidvaskloven, der stammer fra 2017-loven, ikke kan tages til
L 58a - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2675622_0018.png
18/23
indtægt for, at senere indførte muligheder for tilsynsreaktioner bliver om-
fattet af pligten til offentliggørelse, hvilket understøttes af, at bestemmel-
sen i 2020 blev udvidet med en henvisning til hvidvasklovens § 51 b.
FIDA foreslår på den baggrund, at der i lovforslaget bliver indsat en hen-
visning til hvidvasklovens § 78 a i offentliggørelsesbestemmelsen (§ 55),
der giver Finanstilsynet mulighed for at udstede administrative bødefore-
læg.
Kommentar
Offentliggørelsesbestemmelsen i hvidvaskloven forpligter Finanstilsynet
til at offentliggøre reaktioner givet for overtrædelse af lovens bestemmel-
ser, jf. § 55, stk. 1, jf. § 47, stk. 1.
Det fremgår af bemærkningerne til § 55, at reaktioner omfatter alle de re-
aktioner, som retter sig mod en part, herunder afgørelser, påbud, påtaler
og beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning.
Bestemmelsen i hvidvasklovens § 78 a giver Finanstilsynet kompetence til
at afgøre nærmere afgrænsede overtrædelser af hvidvaskloven med udste-
delse af administrative bødeforlæg. Administrative bødeforlæg, der er ac-
cepteret af en part, er en forvaltningsretlig afgørelse, og dermed omfattet
af offentliggørelsesbestemmelsen.
Det bemærkes, at bestemmelsen i § 55 implementerer artikel 60, stk. 1, i 4.
hvidvaskdirektiv. Det følger af artikel 60, stk. 1, 1. pkt., at medlemsstaterne
sikrer, at en afgørelse, der ikke kan påklages, om pålæggelse af en admi-
nistrativ sanktion eller foranstaltning for overtrædelse af nationale be-
stemmelser, der gennemfører direktivet, offentliggøres af de kompetente
myndigheder på deres officielle websted umiddelbart efter, at den person,
der pålægges sanktionen, er underrettet om afgørelsen.
Artikel 60, stk. 1, i 4. hvidvaskdirektiv pålægger således medlemsstaterne
at offentliggøre denne type af reaktioner, såfremt det administrative bøde-
forelæg er meddelt på baggrund af et forhold omfattet af hvidvaskdirekti-
vet.
Det følger således af § 55 og bemærkningerne hertil, at denne type reaktion
er omfattet af bestemmelsen. Det vurderes derfor ikke nødvendigt at ind-
sætte en henvisning til hvidvasklovens § 78.
2.22. Ændring af revision af § 122, stk. 2, i lov om betalinger
DAFINA har ikke konkrete bemærkninger til den foreslåede ændring af
evalueringsbestemmelsen vedrørende betalingslovens § 122, stk. 2.
DAFINA opfordrer i sit høringssvar som i tidligere høringssvar til, at der
sker en regulatorisk ligestilling
og dermed en konkurrencemæssig lige-
stilling for betalingsudbyderne
mellem reglerne for kontooverførsler/kre-
ditoverførsler og reglerne for direkte debiteringsoverførsler (begge dele
L 58a - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2675622_0019.png
19/23
konto-til-konto betalingstransaktioner), således at udbydere af eksempel-
vis de nye PSD2 betalingsinitieringstjenester ikke er underlagt skrappere
og konkurrenceforvridende regulering end udbydere af direkte debiterings-
tjenester. DAFINA bemærker endvidere, at den regulatoriske ligestilling,
eller rettere mangel på samme bør medtages i evalueringen af betalingslo-
vens § 122, stk. 2, således at denne ikke kun omhandler gebyrreguleringen
i betalingslovens § 122, men også omhandler betalingsreguleringen i øv-
rigt.
Kommentar
For så vidt angår opfordringen til, at der sker en såkaldt regulatorisk li-
gestilling mellem reglerne for konto-til-konto baserede betalingsløsninger,
bemærkes det, at rammevilkårene for disse løsninger følger af EU-
reguleringen på området, hvorfor der ikke nationalt er mulighed for at ju-
stere heri. Der henvises i den forbindelse til, at Europa-Kommissionen
netop på nuværende tidspunkt er ved at foretage en evaluering af Europa-
Parlamentets og Rådets reviderede direktiv om betalingstjenester i det in-
dre marked (PSD2).
Evalueringen af betalingslovens § 122, stk. 2, følger af den politiske aftale
af 19. september 2019 om styrkede indgrebsmuligheder over for gebyrer
m.v. på betalingsserviceløsninger. Som følge af den politiske aftale blev
anvendelsesområdet for betalingslovens § 122 udvidet, således at forbud-
det mod urimelige priser og avancer ved betalingstransaktioner med et be-
talingsinstrument tilsvarende finder anvendelse ved fastsættelse af gebyr
m.v. i forbindelse med gennemførelse af direkte debitering. Det fremgår af
selve aftaleteksten, at parterne er enige om, at udvidelsen vil blive evalue-
ret to år efter lovens ikrafttræden, samt at evalueringen skal afdække ”om
lovændringen bidrager til, at danske forbrugere og virksomheder ikke be-
taler urimelige priser for Betalingsservice eller andre direkte debiterings-
løsninger”. På denne
baggrund vurderes spørgsmålet om regulatorisk li-
gestilling ikke at være relevant for evalueringen. Det vurderes dog at være
hensigtsmæssigt løbende at være opmærksom på, om samspillet mellem
reglerne på betalingsområdet fungerer.
2.23.
Implementering af dele af 6. motoransvarsforsikringsdi-
rektiv i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber
Garantifonden for skadesforsikringsselskaber (Garantifonden) og F&P ser
positivt på, at Garantifonden udpeges som erstatningsorgan i henhold til 6.
motoransvarsforsikringsdirektiv.
Garantifonden og F&P bemærker, at Garantifonden efter lovforslaget skal
yde dækning fra det tidspunkt, hvor forsikringsselskabet træder i likvida-
tion, og at udgangspunktet i garantifondsloven i dag er, at det involverede
selskab enten er gået konkurs eller får frataget retten til at drive arbejds-
ulykkesforsikringsvirksomhed. Derfor opfordrer Garantifonden og F&P
til, at det overvejes, om det ændrede dækningstidspunkt indebærer et behov
L 58a - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
20/23
for yderligere rettelser i loven og tilhørende bekendtgørelse, idet F&P
fremhæver 4-ugers reglen i § 5, stk. 3, i garantifondsloven.
Garantifonden og F&P bemærker, at der skal tages højde for forskelle på
tværs af EU/EØS-landene. F&P gør opmærksom på, at konkurs- og likvi-
dationsreglerne ikke er ens i EU/EØS. F&P bemærker videre, at motoran-
svarsforsikringer ikke defineres ens i alle EU/EØS-lande, hvilket der skal
tages højde for i forhold til Garantifondens dækningsforpligtelse og i for-
bindelse med selskabernes bidragsforpligtelse over for Garantifonden.
Garantifonden anfører, at der på tværs af EU/EØS-landene kan være for-
skel på hvilke motorkøretøjer, der skal tegnes en ansvarsforsikring på.
Dette bør efter Garantifondens vurdering adresseres både i forhold til Ga-
rantifondens dækningsforpligtelse men også i forbindelse med selskaber-
nes bidragsforpligtelse over for Garantifonden.
Garantifonden bemærker, at en væsentlig del af 6. motoransvarsforsik-
ringsdirektiv efter det oplyste vil blive implementeret ved et lovforslag i
efteråret 2023. I den forbindelse lægger Garantifonden vægt på, at den
fremtidige model sikrer, at også danske kunder i udenlandske selskaber
bidrager til Garantifonden, og at modellen om muligt ikke indebærer, at
det samlede bidrag på motorforsikringen bliver højere end i dag, og at et
selvstændig formuekrav til den del af Garantifonden, der skal dække mo-
toransvar, bliver mindre end den for den oprindelige Garantifond og den
for arbejdsskadeområdet.
Endeligt bemærker Garantifonden, at da reglerne om selskabernes ændrede
bidragsforpligtelser først vil kunne vedtages i efteråret 2023, bør disse tid-
ligst få virkning fra 1. januar 2025, da Garantifondens betalingssystemer
skal ændres. Endvidere har Garantifondens 327 medlemsselskaber brug for
minimum 6 måneder til at implementere ændringerne, og forsikringssel-
skaberne skal have mulighed for at advisere deres kunder op til hovedfor-
fald, som typisk er pr. 1. januar.
F&P anfører, at det efter F&P’s vurdering
er vigtigt, at finansieringsmo-
dellen tilpasses risikoen, så der ikke oparbejdes en stor passiv kapital i den
nye ordning samt, at selskaberne har brug for min. 6 måneder fra reglernes
ikrafttrædelse til at implementere it-ændringer mv.
Kommentar
For så vidt angår
Garantifonden og F&P’s bemærkninger til den fremti-
dige model og bidragsforpligtelser samt behovet for yderligere rettelser i
reguleringen, bemærkes det, at bemærkningerne angår bestemmelser i 6.
motoransvarsforsikringsdirektiv, som ligger ud over de bestemmelser, der
implementeres ved indeværende lovforslag.
Lovforslaget indeholder alene bestemmelser om, at Garantifonden udpe-
ges som erstatningsorgan i tilfælde af, at et forsikringsselskabs insolvens i
L 58a - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
21/23
henhold til 6. motoransvarsforsikringsdirektiv samt, at Garantifonden be-
myndiges til at indgå en aftale med de øvrige erstatningsorganer, eller an-
dre udpegede enheder, i medlemslandende. Direktivets øvrige bestemmel-
ser forventes implementeret med et lovforslag i efteråret 2023. Garantifon-
den og F&P’s bemærkninger til yderligere rettelser i loven og tilhørende
bekendtgørelse, den fremtidige model og bidragsforpligtelser vil indgå i
det videre arbejde med at implementere 6. motoransvarsforsikringsdirektiv
i efteråret 2023.
For så vidt angår
Garantifonden og F&P’s bemærkning om forskel på
tværs af EU/EØS-landene i forhold til hvilke motorkøretøjer, der skal teg-
nes en ansvarsforsikring på, så følger det af 6. motoransvarsforsikringsdi-
rektiv, at erstatning skal ydes til skadelidte for tingsskade eller person-
skade forvoldt af et køretøj. Køretøj er i 6. motoransvarsforsikringsdirektiv
defineret som ethvert motordrevet køretøj, der udelukkende drives frem ved
mekanisk kraft på land, men som ikke kører på skinner, med en konstruktivt
bestemt maksimalhastighed på mere end 25 km/t eller en maksimal netto-
vægt på over 25 kg og en konstruktivt bestemt maksimalhastighed på mere
end 14 km/t og ethvert påhængskøretøj, der skal anvendes sammen med et
køretøj som først beskrevet, uanset om det er tilkoblet eller afkoblet.
Det er dermed i 6. motoransvarsforsikringsdirektiv reguleret, at de udpe-
gede erstatningsorganer skal yde erstatning til skader forvoldt af køretø-
jer, som definereret i direktivet, som har en ansvarsforsikring.
Definitionen af køretøj forventes indarbejdet i national lovgivning i forbin-
delse med det videre arbejde med at implementere 6. motoransvarsforsik-
ringsdirektiv i efteråret 2023.
(…)
2.24. Øvrige ændringer
Justitsministeriet er blevet opmærksom på, at kreditaftalelovens § 3, stk. 1,
nr. 2, udgør en risiko for omgåelse. Bestemmelsen undtager kreditaftaler,
ifølge hvilke kreditten skal betales tilbage inden 3 måneder, og som kun er
forbundet med ubetydelige omkostninger, fra lovens anvendelsesområde.
Lovens § 8 c finder dog anvendelse på aftaler om kortfristede forbrugslån.
Der vurderes at være en risiko for, at en tredjepart, der udbyder rente- og
omkostningsfri kreditaftaler, som alternativ vil benytte sig af denne undta-
gelse ved at lægge ubetydelige omkostninger på en ellers rente- og omkost-
ningsfri kreditaftale, og dermed undgå at blive omfattet af kreditaftalelo-
vens regler. Af hensyn til at forhindre omgåelse og sikre en tilstrækkelig
forbrugerbeskyttelse, er lovforslagets § 2, nr. 2, derfor ændret således, at
den gældende undtagelse i kreditaftalelovens § 3, stk. 1, nr. 2, ophæves.
Ændringen indebærer, at kreditaftaler, ifølge hvilke kreditten skal betales
tilbage inden 3 måneder, og som kun er forbundet med ubetydelige om-
kostninger, fremover omfattes af kreditaftalelovens anvendelsesområde.
L 58a - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
22/23
Udbydere af denne type kreditter vil således være forpligtede til at over-
holde lovens regler.
3. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.
Aalborg Universitet, Aarhus BSS, Advokatsamfundet, Akademisk Arki-
tektforening, Akademikerne, Andelskassen, Arbejderbevægelsens Er-
hvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension, Brancheforeningen for Aktive Ejere i Danmark, Capital Law
CPH, CBS, CEPOS, Computershare, DAFINA, Danmarks Nationalbank,
Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgi-
verforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomskredit, Dansk Ejendoms-
mæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Forening for Inter-
national Motorkøretøjsforsikring, Dansk Industri, Dansk Iværksætter for-
ening, Dansk Investor Relations Forening
DIRF, Dansk Kredit Råd,
Dansk Management Råd, Dansk Metal, Dansk Standard, Danske Advoka-
ter, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Danske Maritime,
Danske Rederier, Danske Regioner, Den Danske Aktuarforening, Den
Danske Dommerforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den
danske Fondsmæglerforening, Det nationale netværk af virksomhedsle-
dere, Den Sociale Retshjælp, Det økonomiske råds sekretariat, Drivkraft
Danmark, e-nettet, Ejendomsforeningen, Experian, Fagbevægelsens Ho-
vedorganisation, FDFA
Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og
ForsikringsAgenturer, FDIH
Foreningen for Distance- og Internethandel,
FinansDanmark, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finanshuset i Fre-
densborg A/S, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, First North, Forbru-
gerrådet Tænk, Forbrugsforeningen, Foreningen af Forretningsførere for
Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen af Interne Revisorer v/ Je-
sper Siddique Olsen, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for plat-
formsøkonomi, FOREX, Forsikring & Pension, Forsikringsforbundet, For-
sikringsmæglerforeningen, v/ Direktør Flemming Kosakewitsch, FSR
danske revisorer, Garantiformuen, HK, Horesta Arbejdsgiverorganisation,
Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation
(ISOBRO), Intertrust (Denmark), ISACA Denmark Chapter, IT-branchen,
KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Komiteen for god sel-
skabsledelse, Kromann Reumert, Kuratorforeningen, Københavns Univer-
sitet, Landbrug & Fødevarer, Landsdækkende banker, Landsforeningen af
forsvarsadvokater, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Ledernes
Hovedorganisation, Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Løn-
modtagernes Dyrtidsfond, Mastercard Payment Services Denmark A/S ,
Mybanker, NASDAQ Copenhagen A/S, Nets A/S, Nokas Kontantservice
P/S, Nordic Blockchain Association, Oxfam IBIS, Parcelhusejernes
Landsforening, Penneo A/S, Postnord Juridiske afdeling, Revisornævnet,
Rigsrevisionen, Roskilde Universitetscenter, Skibs- og Bådebyggeriets Ar-
bejdsgiverforening, Syddansk Universitet, Telekommunikationsindustrien
i Danmark, Udbetaling Danmark, VISA, VP Securities A/S, Western
Union, Thomson Reuters Nordic, Transparency International Danmark,
Ældresagen, Ørsted, Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på
Færøerne, Grønlands Landsstyre via Rigsombudsmanden i Grønland.
L 58a - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
23/23
4. Oversigt over organisationer, myndigheder m.v. som har haft be-
mærkninger med indhold
Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger med
indhold:
Borgervennen af 1788, DAFINA, Danmarks Nationalbank, Dansk Er-
hverv, Dansk Industri, Dansk Kredit Råd, FinansDanmark, Finans og Lea-
sing, Finansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbruger-
rådet Tænk, Forbrugsforeningen, Forsikring & Pension, Garantifonden for
skadesforsikringsselskaber, MasterCard, Transparency International og
Visa.