Det næste punkt på dagsordenen er:

22) 1. behandling af lovforslag nr. L 59:

Forslag til lov om kompensation til naboer omkring Udrejsecenter Kærshovedgård.

Af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek).

(Fremsættelse 15.03.2023).

Forhandlingen er åbnet. Jeg giver nu ordet til hr. Kasper Sand Kjær fra Socialdemokratiet.

Tak, formand, for ordet til behandlingen af et rigtig godt og vigtigt lovforslag, hvor det foreslås, at der gives kompensation til naboerne omkring Udrejsecenter Kærshovedgård. Det er jo naboer, som i årevis har mærket de negative konsekvenser, der jo desværre er ved at være naboer til udrejsecenteret. Helt konkret foreslås det, at de nærmeste naboer til Udrejsecenter Kærshovedgård, altså dem, som bor mindre end 500 m fra centeret, tilbydes muligheden for at sælge deres ejendom til staten. Hvis de ikke ønsker det – det er selvfølgelig frivilligt – kan de i stedet modtage en engangskompensation på 150.000 kr. Ud over den gruppe får naboer, der bor længere væk, tilbud om et engangsbeløb, alt afhængigt af hvor langt de bor fra udrejsecenteret.

For Socialdemokratiet er det jo først og fremmest en prioritet at få flere afviste asylansøgere og udvisningsdømte til at rejse hjem til deres oprindelseslande. Det er jo fuldstændig afgørende, at vi lykkes med det, både for tilliden til asylsystemet, men selvfølgelig også for lokalsamfundet, der bor tæt på Kærshovedgård. Så ud over at styrke hjemrejseindsatsen har det også været vigtigt for os at give lokalsamfundet omkring Kærshovedgård en hjælpende hånd. De løfter jo på en eller måde en opgave på vegne af os alle sammen. Derfor er vi også rigtig glade for, at vi med lovforslaget i dag kan give en yderligere hjælp til naboerne, og vi støtter naturligvis lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak til ordføreren. Det forvirrer mig lidt, at man står her og tager det som noget positivt – fra ordførerens partis side – at vi nu har et udrejsecenter, som det er så forfærdeligt at bo ved siden af, at staten går ind og tilbyder at købe ens ejendom. Var det ikke nemmere, at Socialdemokraterne, når de sendte folk på et udrejsecenter, begyndte at arbejde på at få nogle regler, hvor man rent faktisk holdt de folk, der er på udrejsecenteret, inde på udrejsecenteret?

Det er jo mennesker, der er smidt ud af Danmark – det er vi enige om – og mennesker, som egentlig ikke har lov til at gå ud på dansk grund. I stedet for at vi nu kryber i flyverskjul og køber os ud af det ved at købe folk ud af deres hus, deres hjem, fordi vi ikke gider at holde folk indespærret, mener ordføreren så ikke at det i hvert fald var mest økonomisk belejligt, at vi satte en ekstra lås på døren ind til Kærshovedgård, sådan at folk blev inde på udrejsecenteret?

Ordføreren.

Nu skal vi lige holde tungen lige i munden her. Vi taler jo om en gruppe, som jeg er fuldstændig enig med spørgeren i ikke er velkommen i Danmark, og som ikke skal være her, men jo også er en gruppe, som har været idømt en fængselsstraf, som har afsonet deres fængselsstraf, og så som en del af deres dom er blevet dømt til udvisning. Af den ene eller den anden grund er de så ikke rejst ud, og det gør vi jo alt, hvad vi kan, for at få dem til. Men indtil de gør det, bor de så på et udrejsecenter, hvor de jo ikke er frihedsberøvet, og dermed kan man ikke, som spørgeren siger, bare sætte en ekstra lås på døren. Der er jo stramme regler om, at man skal opholde sig på centeret, at man har meldepligt på centeret. Men man har også ret til at forlade centeret, og det er jo noget af det, der desværre skaber utryghed for naboerne. Og derfor synes jeg egentlig ikke, at det regnestykke, som spørgeren lægger op til, overhovedet er retfærdigt over for de naboer til udrejsecenteret. Altså, det kan vi jo ikke gøre op i, om det er pengene værd. Selvfølgelig er det pengene værd at hjælpe naboerne til Kærshovedgård.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Jamen jeg er helt for, at vi kompenserer de mennesker, der skal bo ved siden af et udrejsecenter, for den utryghed, som vi som stat har udsat dem for. Og jeg er da også spændt på at se, hvor de nye udrejsecentre, som regeringen i mange år har sagt at de vil komme med, bliver placeret. Der kunne man måske placere dem mere hensigtsmæssigt.

Men er virkeligheden ikke, at hvis du er dømt til ikke at måtte være i Danmark, bryder du teknisk set loven, lige så snart du ikke overholder din meldepligt. Og der er ret mange overtrædelser af meldepligten. Og så kunne man jo eventuelt tænke sig, at vi i hvert fald gjorde det sådan, at der var færre, der generede naboerne i nærområdet.

Så jeg vil bare spørge: Er der ikke i regeringen nogen tanker om, at der er nogle andre lovgivninger, vi kan ændre, for at sikre danskernes frihed i området omkring Kærshovedgård i stedet for at købe deres ejendomme?

Ordføreren.

Historien viser jo nok, at det ikke er helt så nemt bare at finde en anden placering til sådan et udrejsecenter, men spørgeren skal være velkommen til at komme med gode forslag. Det kan være, vi kan finde et sted i spørgerens egen valgkreds, hvor det kan ligge. Det er jo nok noget af det, som er svært, og det er selvfølgelig, fordi man ikke ønsker at have et udrejsecenter som nabo. Og derfor synes jeg, det er helt på sin plads, at vi, så længe vi har et udrejsecenter på Kærshovedgård, så hjælper naboerne omkring det. Og så er det klart, at opholds- og meldepligten selvfølgelig skal overholdes. Det er ulovligt at bryde den, og der er jo løbende blevet taget initiativer for at sikre, at beboerne på Kærshovedgård overholder den.

Fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti.

Altså, jeg bliver bare lige nødt til at sige, at spørgeren jo er velkommen til at komme med en anden plads eller et andet sted; det kan måske blive i spørgerens opstillingskreds. Det er godt nok pinligt. Nå, videre.

Jeg vil godt lige konfrontere ordføreren med det, der også foregår på Kærshovedgård, nemlig at man faktisk udsender både kriminelle og dem på tålt ophold og i øvrigt alle dem, der er der, i praktik ude i samfundet. Altså, jeg ved ikke rigtig, hvor mange der er klar over det, men jeg har jo stillet spørgsmål til den tidligere minister om alt det her, og sådan er det: Ud i praktik, værsgo. Er det ordførerens opfattelse, at det ligesom motiverer de personer, der er tale om her, til en hjemrejse?

Ordføreren.

Altså, der er jo løbende taget initiativer for netop at motivere til hjemrejse, og det tror jeg bare er vigtigt at slå fuldstændig fast i den her diskussion. Det er jo det, der er det allervigtigste: at de mennesker, vi taler om her, som bor på Udrejsecenter Kærshovedgård, jo ikke skal være her. Det er meningen, at de skal rejse hjem til deres oprindelsesland, og derfor skal vi selvfølgelig gøre alt, hvad vi overhovedet kan, for at få det til at ske. Det bliver der jo arbejdet kontinuerligt og løbende på.

Det er jo også der, hvor Danmark til dels også adskiller sig fra andre lande, altså ved f.eks. at have udrejsecentre, hvor man skal opholde sig, hvor man har meldepligt, fordi man jo netop ikke skal være en del af det omkringliggende samfund og kunne fortsætte livet på almindelig vis, når det er meningen, at man skal rejse ud.

Fru Pia Kjærsgaard.

Jeg synes bare, at ordføreren går uden om spørgsmålet, for det gør man jo netop, altså ved at man bliver sendt ud i praktikforløb, og så er man jo en del af samfundet. Altså, værsgo. Og det der med, som ordføreren har sagt adskillige gange, at man arbejder på, at de skal sendes hjem, har vi jo hørt i evigheder. Altså, det er jo pinligt, at vi gang på gang skal have de her diskussioner om Kærshovedgård; det bliver bare ved og ved, og der bliver ikke rigtig foretaget noget.

Jeg kan lige så godt gå til stålet, om jeg så må sige, med det samme: Det, det handler om, det, det drejer sig om, er konventioner. Hvor står ordføreren og ordførerens parti i den sag?

Ordføreren.

Det er jo helt rigtigt, at der løbende er blevet gjort mere og mere for at sende dem hjem, og det er jo, fordi det er det, som er det vigtigste i det her spørgsmål, nemlig at vi gør alt, hvad vi overhovedet kan, for at få dem til at rejse ud af Danmark. Det er jo også derfor, at der er nogle, der bliver udsendt, også mod deres vilje.

Så har fru Pia Kjærsgaard helt ret i, at der så er nogle, som vi desværre ikke kan gøre det med, fordi det bryder med Danmarks internationale forpligtelser og de konventioner, vi har underskrevet. Og der står vi selvfølgelig bag, at Danmark også er en del af et internationalt retssamfund, hvor vi landene imellem aftaler tingene med hinanden, og dermed jo også står på mål for Danmarks medlemskab og tiltrædelse af de her konventioner, også selv om det jo så desværre har den konsekvens, at der er nogle, vi ikke med det samme kan få til at rejse hjem. Så må vi jo gøre alt, hvad vi overhovedet kan, for at det sker alligevel. Og der vil jeg bare sige, at både jeg og Socialdemokratiet er fuldstændig åbne over for yderligere forslag og tiltag, vi kan gøre, for at få flere til at rejse hjem hurtigere.

Fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti.

Tusind tak. Ja, vi står jo her i dag, fordi Socialdemokratiet og stort set samtlige andre partier i Folketinget ikke vil gøre det åbenlyse, nemlig at beskytte danskerne imod de her forbrydere og simpelt hen bare låse dem inde. Hvorfor vil Socialdemokratiet ikke gøre det?

Ordføreren.

Vi taler jo her om en gruppe, som har afsonet deres fængselsstraf, som de er idømt ved en domstol, og så er de dømt til udvisning. Der er jo så desværre nogle af dem, som vi ikke med magt kan sende ud, og som nægter at rejse frivilligt, og det er jo derfor, vi har udrejsecenteret, og der skal vi gøre alt, hvad vi overhovedet kan, for at de rejser hjem. Men vi kan jo ikke frihedsberøve folk, som har afsonet deres fængselsstraf, og der er jo nogle rimelig stramme regler for både ophold og meldepligt på udrejsecenteret, og det skal der selvfølgelig også være. For de skal ikke være en del af det danske samfund, og de skal rejse hjem. Men vi kan ikke, selv om det lyder nemt, sætte en lås på døren.

Fru Mette Thiesen.

Selvfølgelig kan man det, hvis man ellers var villig til bl.a. at bryde med nogle af de konventioner, som ordføreren også var inde på tidligere. Så det handler sådan set bare om vilje, og jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at der er så mange partier herinde, som har en meget hård retorik i forhold til udlændingepolitikken, og som så simpelt hen har verdens blødeste rygrad i forhold til sådan noget som det her, som ret åbenlyst er den eneste rigtige løsning. Altså, det, som ordføreren står og siger, svarer jo lidt til, at man kører en mand ned på gaden og så bagefter siger: Bare lad være med at brokke dig, nu betaler jeg for, at du kan komme på hospitalet. Og derefter gør man det igen.

Ordføreren.

Det kan sagtens lade sig gøre at føre en stram udlændingepolitik og samtidig bakke op om, at vi skal have en international retsorden, hvor landene aftaler det med hinanden. Alt andet er jo en verden, som jeg ikke tror nogen af os ønsker os, og som bestemt ikke hverken er i Danmarks eller danskernes interesse. Vi har også en egeninteresse i en international retsorden, hvor landene laver spilleregler med hinanden, og det er selvfølgelig der, hvor Danmark skal stå i den diskussion.

Det betyder jo ikke, at vi ikke kan udfordre konventioner, at vi ikke kan gå til kanten af konventionerne, og at vi ikke også kan forsøge at ændre konventionerne og også tilpasse dem, hvilket jeg bestemt også synes at nogle af konventionerne trænger til, altså til en ny virkelighed, hvor migrationsstrømmene ser helt anderledes ud, end da nogle af konventionerne blev skrevet. Alt det kan vi jo være fuldstændig enige om, men vi kommer ikke til at gå på kompromis med, at vi selvfølgelig også skal have en international retsorden.

Tak. Jeg giver nu ordet til hr. Peter Skaarup, Danmarksdemokraterne.

Tak for det, og tak for indlægget fra ordføreren. Det er jo sådan med en vis frustration, man kigger på det her lovforslag fra regeringen, for det, som regeringen vil, er at give noget hjælp til nogle naboer, og det kan man jo egentlig have sympati for, men det er jo ikke det, der er løsningen på hele den affære omkring udviste personer i Danmark. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre ordføreren uddybe mere, hvad der bliver gjort for, at de pågældende kommer hjem, for det er jo det, der er løsningen. Løsningen er, at de udviste personer ikke opholder sig i Danmark, men kommer hjem. Jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren fortælle Folketinget, i hvilke tilfælde regeringen har sat ulandsbistanden på spil over for de pågældende lande, hvorfra de her mennesker kommer. Det er jo nogle gengangerlande; det er nogle af de samme lande, som Danmark jo forsøger på at have et samarbejde med, men som jo altså ikke tager imod egne statsborgere. Så jeg kunne godt tænke mig at høre, i hvilke tilfælde regeringen har sat ulandsbistanden på spil.

Ordføreren.

Lige til det sidste vil jeg sige, at det kan jeg simpelt hen ikke svare på her, men det kan vi sikkert få afklaret i udvalgsbehandlingen. I forhold til det mere generelle er jeg fuldstændig enig med hr. Peter Skaarup i, at svaret her jo er, at de skal hjem, og det er det, et stort bredt flertal herinde gerne vil have, og vi knokler hele tiden for at finde veje til det. Det ændrer så ikke på, at det ude i den virkelige verden desværre i dag ikke kan lade sig gøre at udsende alle dem, som burde udsendes, og der er vi selvfølgelig nødt til at tage hånd om de naboer, der er til Kærshovedgård, og sørge for, at de får den hjælp, som de fortjener og har krav på. De løfter jo et ansvar på vegne af os alle sammen og står med en byrde i deres hverdag, som det jo er at være nabo til et udrejsecenter, og der synes jeg, det er helt rigtigt, at vi hjælper dem.

Hr. Peter Skaarup.

Det er fair nok, at ordføreren ikke her i dag har en nøjagtig liste over det, men er ordføreren ikke enig i, at man også er nødt til at bruge grovfilen over for nogle af de lande, som er problemet her? Et er, at personerne ikke vil hjem, og man kan nok godt forestille sig, at det er sådan, at man af forskellige grunde ikke har interesse i at tage hjem, men at der er lande, der blokerer for, at vi kan sende dem hjem, er ikke i orden. Så derfor vil jeg spørge, om ordføreren vil være med til at bringe ulandsbistanden i spil over for de lande, sådan at vi ikke giver bistand til lande, der er imod at tage deres egne borgere tilbage.

Ordføreren.

Vi talte jo før her i salen om konventioner og en international retsorden, og noget af det, som konventioner også kan, er f.eks. at forpligte lande på, at man selvfølgelig skal tage imod sine egne statsborgere. Det er der så få lande der ikke vil, og der er jeg fuldstændig enig med hr. Peter Skaarup i, at der må vi tage grovfilen frem og sige, at det ikke er Danmarks problem med de her statsborgere, som har begået kriminalitet i Danmark, og at de må tage imod deres egne statsborgere. Jeg tror, at i de forhandlinger med de lande må vi tage alle midler i brug. Det, der selvfølgelig er udfordringen i forhold til nogle af de lande, er, at der er nogle af dem, vi ikke har diplomatiske forbindelser med, f.eks. styret i Syrien, og derfor kan vi ikke forhandle sådan en aftale. Men jeg deler sådan set hr. Peter Skaarups holdning til, at der må vi tage alle midler i brug for at få de lande til at tage imod deres egne statsborgere.

Fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak for det, og tak for talen. Jeg skal bare bede ordføreren bekræfte, at på Kærshovedgård er der både opholdspligt og meldepligt. Det vil altså sige, at dem, der bor der, ikke bare kan gå frit omkring. Jeg skal bare høre ordføreren, om det ikke er korrekt.

Ordføreren.

Jo, det kan jeg godt bekræfte, og det har jeg også refereret til flere gange. Og jeg synes, det er rigtig godt, at der er det, for det er jo personer, som skal udvises af Danmark, og som ikke skal være i Danmark. Derfor er det også rigtig fint, at der er regler, der sikrer, at de opholder sig mest muligt på Kærshovedgård.

Fru Rosa Lund.

Tak for det. Det kunne jo bare lige lyde, som om dem, der bor på Kærshovedgård, bare har lige så meget frihed som alle os, der sidder herinde i Folketingssalen, og det er jo ikke rigtigt.

Det, jeg gerne vil spørge ordføreren om, er det, der står i regeringsgrundlaget om det her med, at man skal opdele de mennesker, der bor på Kærshovedgård. For der bor jo som bekendt både afviste asylansøgere, som jo ikke har begået nogen kriminalitet – de har sådan set fået afslag på deres asylansøgning – og så bor der dem, der har fået en udvisningsdom, som jo har begået kriminalitet, og det er to meget forskellige grupper. Så jeg vil egentlig bare høre ordføreren, hvordan det går med lige den linje i regeringsgrundlaget, hvor der står, at de grupper skal opdeles.

Ordføreren.

Det er helt rigtigt, at der jo er forskellige grupper på Kærshovedgård. Noget af det, vi er ved at se på, er f.eks., om man kunne flytte nogle af de kvindelige beboere på Udrejsecenter Kærshovedgård. Det er en proces, der er i gang, og det tror jeg i virkeligheden er det nærmeste, jeg kan komme det.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Kasper Sand Kjær, og jeg byder nu velkommen til hr. Erling Bonnesen fra Venstre.

Tak for det. Også i Venstre er vi meget optaget af de udfordringer, som Kærshovedgård giver for borgerne, der er naboer til udrejsecenteret. Derfor finder vi det også rimeligt, at der ydes en kompensation til disse borgere, da de bærer en særlig byrde. Med lovforslaget lægger vi op til, at naboerne til Kærshovedgård vil kunne søge kompensation, og kompensationens størrelse og form er afhængig af, hvor tæt naboernes ejendomme ligger på Kærshovedgård, som det jo også er fremgået af debatten og gennemgået af den foregående ordfører. De nærmeste naboer vil have mulighed for at sælge deres ejendomme til staten eller modtage et engangsbeløb, mens naboer, der bor lidt længere væk, vil kunne modtage et engangsbeløb.

Jeg må da også erkende, at lovforslaget om en kompensationsordning til naboerne ikke løser alle problemer ved Kærshovedgård eller det overordnede problem med udlændinge uden lovligt ophold i Danmark, som ikke ønsker at udrejse af landet, som det også allerede er fremgået af debatten.

I Venstre og regeringen tager vi disse problemstillinger meget seriøst, og vi arbejder hårdt for, at flere udlændinge uden lovligt ophold i Danmark kan hjemrejse. De skal selvfølgelig ud. Samtidig undersøger vi, om det er muligt at reducere antallet af beboere på Kærshovedgård ved at overføre nogle af de kvindelige beboer til en anden lokation, og i en erkendelse af alt dette fortsætter vi vores arbejde med at håndtere disse udfordringer, og vi er selvfølgelig også åbne over for dialog om det. Tak for ordet. Vi støtter selvfølgelig forslaget.

Tak til ordføreren. Den første spørger er fru Pia Kjærsgaard, som vist ikke er til stede – jo, hun kommer der. Værsgo til spørgeren.

Jeg skulle lige fange formanden, så undskyld, at jeg ikke lige var så omhyggelig.

Jeg skal bare lige høre Venstres holdning – og det kan ordførerne lige så godt indstille sig på jeg vil spørge alle ordførere om. Altså, vi siger jo, at vi gerne vil stramme, vi siger, at vi gerne vil sende hjem, men vi ved også udmærket godt alle sammen, at medmindre vi tager fat på konventionerne, kan det ikke lade sig gøre. Og nu hørte jeg den forrige ordfører – det var faktisk en regeringsordfører – sige, at man måske også skulle begynde at kigge lidt på konventionerne. Altså, hvor er Venstre i den sag? Det er jeg lidt interesseret i.

Ordføreren, værsgo.

Jamen nøjagtig på linje med den foregående ordfører prøver vi selvfølgelig at udfordre det, men inden for konventionerne, og prøver selvfølgelig at få dem, som er på det og skal rejse ud, til at rejse ud. Men vi lever også i et internationalt orienteret samfund med de regler, der ligger for det, men vil selvfølgelig prøve at udfordre det i forhold til de grænsetilfælde, der kan være. Det er vist det nærmeste, jeg kan komme det.

Spørgeren for sit andet spørgsmål.

Hvis bare vi kunne begynde at tage fat. Altså, jeg siger ikke, at vi sådan lige partout skal melde os ud, og det er heller ikke noget, som man måske kan sige i forhold til Kærshovedgård kan lykkes. Men vi ved jo, at på bare lidt længere sigt kommer vi ud i det her hele tiden. Vi har oplevet det i fortiden, vi oplever det nu, og vi vil også opleve det i fremtiden. Så mit ønske og mit håb er bare, at man fra partiernes side siger: Ja, lad os nu komme ind at kigge på de konventioner, lad os tage kontakt til andre lande, lad os se, hvad de gør; kan der være nogle, der ligesom os siger, at det fører for vidt, at de er forældede og gammeldags?

Så er det ordføreren.

Som jeg også svarede i mit foregående svar, er vi jo inde i et område, og det har spørgeren da fuldstændig ret i, som ikke er uden udfordringer, og det vil vi selvfølgelig blive ved med at have. Vi prøver så også at presse på inden for de regler og muligheder, der er, for at få dem, som er pådømt at skulle ud af landet, til at rejse ud. Så det er den proces, vi prøver at skubbe til.

Tak. Næste spørger er fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti.

Tusind tak, og tak for talen. Ordføreren siger, at der er udfordringer, og det ord er jeg stødt på rigtig, rigtig mange gange, og det er, når man ikke vil sige, at det er et reelt problem. Men jo, det her er et reelt problem. Det er et problem, der er skabt igennem årtier på grund af forfejlet udlændingepolitik, som bl.a. også ordførerens parti har stået for. Så jeg kunne egentlig bare godt tænke mig at høre ordføreren: Mener ordføreren ikke reelt set, at det eneste rigtige ville være at skærme de stakkels danskere, som skal leve dør om dør med hærdede kriminelle, og så simpelt hen sige, at det ikke er dem, der skal gå på kompromis; det er de hærdede kriminelle, der skal låses inde, indtil de på et tidspunkt kan komme ud af landet?

Ordføreren.

Som det også allerede er fremgået af debatten, har de jo ikke bare, om jeg så må sige, frihed til at bevæge sig, hvor de vil, og vi er også fuldstændig enige om, at dem, der har fået deres sag afgjort, skal ud. De skal ud, og det er der heldigvis også mange af dem der kommer. Så er der nogle udfordringer med de sidste, og der presser vi selvfølgelig på, så godt vi kan, for at få det til at lykkes.

Fru Mette Thiesen for sin anden korte bemærkning.

Tak. Jeg synes, ordføreren svarer lidt udenom, for det her er jo grundlæggende en ret simpel problemstilling. Altså, vil man som parti, som regering, stille sig på den side, der hedder, at man beskytter danskernes sikkerhed og tryghed, eller vil man stille sig på den side, der siger, at man faktisk er lidt ligeglad, fordi der er nogle gamle forældede konventioner, som er vigtigere? Hvilken en vælger Venstre? I Dansk Folkeparti er vi ret klare i mælet. Vi er ret tydelige. Vi står fuldstændig fast. Vi vægter danskernes sikkerhed og tryghed langt højere end forældede konventioner, men hvad mener Venstre egentlig?

Så er det ordføreren. Værsgo.

Jeg tror ikke, der er nogen, der ikke vægter at ville passe så godt på naboer og danskere og omkringboende som muligt, og vi presser jo også på alt det, man kan, for, at dem, der har fået deres sag afgjort, skal rejse ud. De skal ud, og det presser man jo også på for. Og jeg er da også glad for, at det her lovforslag, vi behandler i dag, som egentlig handler om, at vi skal prøve at hjælpe dem, der bor tæt på, med enten en kompensation eller en opkøbsmulighed. Jeg glæder mig da også over, at der til det lovforslag, vi reelt behandler, lyder til at være ret bred opbakning.

Tak. Der er en spørger mere, og det er hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Nu kan jeg se, at Venstre går ind for, at man skal starte med at købe den første række omkring Kærshovedgård. Så kan danskerne få lov til at flytte fra deres hjem, som er blevet købt af staten.

Så er mit spørgsmål: Nu, når Venstre er gået med til, at man i stedet for at låse folk inde, som teknisk set skulle være det, fordi man ikke har tænkt sig at ændre på konventionerne, hvor går grænsen så? Er det er 1 eller 2 km? Skal vi til at købe hele Herning? Altså, hvor går grænsen for, hvornår man kan blive kompenseret, fordi man bor i et område, som desværre har et udrejsecenter, hvor vi på grund af konventionerne ikke har tænkt os at holde folk inde? Venstre må jo have gjort sig nogle tanker, for det er jo et skred, når vi køber danskernes ejendomme, fordi vi er bange for at bryde konventionerne. Så hvor går grænsen, og har man finansieringen klar, når man skal til at købe Herning? For det her er jo en glidebane.

Ordføreren, værsgo.

Nej, det er ikke en glidebane. Jeg vil ikke sige, at det, vi hører her, er fri fantasi, men hvis man har fulgt sagen, kan man også konstatere, at der har været en dialog om tingene, og der er man sådan set også kommet frem til, at den model, der er beskrevet her i lovforslaget, er måden at gøre det på, når man skal prøve at adressere de udfordringer, der er, netop for at hjælpe dem, der bor tæt på. Så jeg er sådan set også som Venstremand glad for, at vi kan hjælpe dem, der bor tæt på, når vi nu har de udfordringer, vi har. Men overordnet set skal de selvfølgelig ud, og det er også fremgået af debatten, at vi presser på for det alt det, vi kan. Så jeg vil da sige: Lad være med at komme ud i de der betragtninger, der er fri fantasi.

Så er det spørgeren for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Næh, det her er jo ikke fri fantasi, for der var da ikke nogen danskere, der for 20 år siden troede, at vi nogen sinde skulle opleve at blive købt ud af vores ejendom af staten, fordi man ikke vidste, hvordan man skulle håndtere kriminelle og udviste udlændinge. Så det er jo ikke fri fantasi – det er bare et spørgsmål om, hvornår det sker, for regeringen og regeringspartierne har jo længe stået fast på, at man ikke vil gøre noget ved konventionerne. De her konventioner er jo fra 1950'erne. Vi har jo alle sammen argumenteret for, at de er forældede, og hver eneste gang vi forsøger at sige det, siger I: Jamen det kan vi ikke rigtig gøre noget ved alligevel; det bliver svært at gøre noget ved. I stedet for vælger man så at købe første række. Så spørgsmålet er: Skal vi vente 10 år på, at næste række bliver købt, og 20 år på, at det bliver den næste række igen? For det er jo det, det her går ud på. Det her er en glidebane, fordi man dumstædigt holder fast i, at Danmark ikke har lov til at bestemme, hvem der skal være i landet.

Vi skal alle sammen huske taletiderne herinde i salen.

Ordføreren, værsgo.

Tak for det. Nej, det er ikke en glidebane, og jeg har også allerede refereret til, at der har været en proces og en dialog med lokalsamfundet og de omkringboende, og på den baggrund har man så fundet frem til de her grænsedragninger. Dermed er det jo ikke en glidebane.

Det gav så anledning til yderligere en spørger, og det er fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak. En del af forslaget handler om at give folk mulighed for at blive købt ud af deres ejendom. Det er, som hr. Kim Edberg Andersen siger, en glidebane. Det næste, som forslaget også handler om, er jo det her med, at man prøver at kompensere folk for den kriminalitet, de bliver udsat for. Altså, man accepterer, at der er nogle mennesker, der bliver udsat for væsentlig mere kriminalitet og flere forbrydelser end resten af befolkningen, fordi man sætter hensynet til udvisningsdømte kriminelle højere end sikkerheden for danskere. Og så er mit spørgsmål: Hvad er et overfald værd, hvad er et tyveri værd, hvad er et indbrud værd, og hvad er utrygheden for de her mennesker værd? Kan ordføreren sætte nogen tal på det?

Ordføreren, værsgo.

Jeg mener ikke, man kan sætte præmissen op på den måde der. Som det også fremgår af lovforslaget, har der været en dialog med lokalsamfundet og de omkringboende, og lovforslaget er også skruet sammen på baggrund af det i forhold til de her forskellige zoner, som der også er redegjort for. Så jeg mener, at præmissen for spørgsmålet er forkert.

Så er det spørgeren for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Selvfølgelig kan man sætte det op på den måde. For vi behandler jo i dag et forslag om at give økonomisk kompensation til nogle mennesker, som bliver udsat for forbrydelser og udsat for kriminalitet i væsentlig højere grad, fordi vi har en regering og har haft tidligere regeringer, der nægter at sætte en lås på døren på Kærshovedgård. Det rigtige og nødvendige er at sige, at hvis man er udvisningsdømt udlænding og ikke vil rejse ud frivilligt, så må vi sætte en lås på Kærshovedgård, så der kun er en dør ud for de her mennesker, og det er døren ud af landet. Men det vil regeringen ikke, så nu spørger jeg igen: Hvad er værdien af et overfald, hvad er værdien af et indbrud, af et tyveri? Ordføreren bliver nødt til at sætte et beløb på, for det her handler jo også om penge. Skatteborgerne skal med det her forslag finansiere, at vi kompenserer nogle mennesker, der i højere grad end resten af befolkningen skal tåle at blive udsat for overfald, for tyveri, for indbrud, måske til og med for vold og voldtægt.

Så er det ordføreren.

Som det er fremgået af debatten tidligere, og som jeg også har redegjort for og svaret på, så har der været en proces, også omkring de lokale, og hele baggrunden for det kan jo ikke foldes ud på de 30 sekunder, jeg har tilbage. Og på den baggrund er den her ordning så skruet sammen. Og jeg er da glad for, at det forslag, vi reelt behandler her, har udsigt til at have ret bred opbakning i Folketinget. Er der så en række problemstillinger derudover, vi fortsat skal prøve at håndtere? Ja, det er der. Det er bare ikke med det her lovforslag.

Tak. Vi siger tak til ordføreren fra Venstre. Næste ordfører er hr. Mohammad Rona fra Moderaterne. Værsgo.

Det her lovforslag anerkender de mennesker, hvis hverdag er blevet påvirket af, at der er blevet placeret et udrejsecenter i deres baghave. Det skal vi tage seriøst. Dette har konsekvenser for området omkring udrejsecenteret, da det kan virke utryghedsskabende og kan føre til forøget kriminalitet i lokalområdet. Det har vi som folketingsmedlemmer et ansvar for, og det ansvar føler jeg at vi påtager os med dette lovforslag, som er en del af regeringsgrundlaget.

Økonomisk kompensation løser selvfølgelig ikke problemerne eller løser i hvert fald ikke alle problemer med utryghed. Men det hjælper lokalbefolkningen med at føle sig hørt, set og anerkendt, og det er et skridt den rigtige vej. Tak.

Tak. Det var en hurtig ordførertale, men der er alligevel kommet et par spørgere. Første spørger er fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tusind tak. Det er egentlig lidt et skridt i samme retning, som tidligere spørgere også er gået, altså det her med, om man kunne sætte nogle ord på, hvor vi så ellers skal give kompensation. For den forfejlede udlændingepolitik har jo skabt problemer alle steder i Danmark. Så kunne ordføreren egentlig ikke sætte nogle ord på, hvor det næste gang er, vi skal til at kompensere danskerne for den forfejlede udlændingepolitik, som koster dem dyrt hver eneste dag, både økonomisk, men så sandelig også i tryghed, i overfald. Vi kan jo læse om det hver eneste dag i medierne. Så hvor mange danskere skal kompenseres for politikernes totalt forfejlede udlændingepolitik igennem årtier?

Ordføreren.

Jeg vil gerne være den første til at sige, at hvis vi kunne, og hvis vi havde muligheden for det, ville jeg jo gøre alt, hvad jeg kunne, for at sende de her udlændinge hjem. Jeg kan sige så meget, at igennem min opvækst er jeg til tider blevet sammenlignet med mange af dem her, og det har jeg faktisk været rigtig, rigtig træt af. Så mit budskab vil være i dag og har også altid været, at hvis der er mulighed for det, er vi selvfølgelig også klar til at sende dem her hjem, så det netop ikke skaber utryghed, og så det netop ikke går ud over alle dem, som faktisk bidrager og gør det rigtig godt i Danmark i dag.

Så er det spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Men hvis ordføreren rigtig gerne vil gøre det rigtige over for de mennesker, der bor op til Kærshovedgård, er der jo stadig væk et spørgsmål, der skal besvares i forhold til alle de andre danskere, der bliver udsat for udlændingevold. Men hvad med hensyn til bare simpelt hen at låse døren og sige, at det selvfølgelig skal være de hærdede kriminelle, der bliver låst inde? Det skal jo ikke være danskerne, der skal gå hver eneste dag og lide den tort at blive udsat for det ene og det andet, fordi man simpelt hen ryster på hånden fra regeringens side og fra størstedelen af Folketingets side. Så hvad er ordførerens svar på det?

Værsgo.

Jeg tror også, hr. Kasper Sand Kjær fortalte om det der med at låse døre, at det jo ikke er noget, vi bare kan gøre. Vi har selvfølgelig nogle konventioner og sådan nogle ting, vi skal overholde, og det er vi sådan set hundrede procent med på. Men jeg forstår godt problematikken, og jeg forstår godt den udfordring, der kan være med nogle, der skaber utryghed i samfundet, og det skal vi slå hårdt ned på.

Tak. Næste spørger er hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige.

Men hvad er Moderaternes politik i forhold til at mene, at konventioner står over danskernes sikkerhed? For det er det, det her er et udtryk for. Det her er et udtryk for, at regeringen har valgt at sige, at de ikke har tænkt sig at gøre op med konventionerne. De har derimod tænkt sig at bruge danske skatteborgeres penge til at købe huse af dem, der er så uheldige at være i nærheden af et problem, regeringen ikke har tænkt sig at forholde sig til, fordi de rigtig gerne vil være med, når der er dansebal på slottet i EU. For det er det, det her går ud på.

Det her er en konvention, der blev lavet på ryggen af anden verdenskrig til nogle internt fordrevne, og som nu er blevet misbrugt igennem årtier til ikke at ville forholde sig til, at mennesker, der er kommet hertil og ikke vil os det godt, ikke bliver smidt ud.

Hvad er rimeligheden i, at vi nu kompenserer folk omkring et udrejsecenter for kriminalitet og så samtidig står og påstår, at de mennesker, som begår den her kriminalitet, kan vi ikke låse inde? Hvorfor er det, at Moderaterne ikke i stedet for kommer med et forslag – jeg har hørt, at ordføreren i dag har snakket om retsstat – og sørger for at låse dem inde? Når du ikke er ønsket i Danmark og har fået at vide, at du ikke må være her, så må du vel ikke være på dansk jord. Så skal du da låses inde. Så lav da en afdeling på Kærshovedgård, hvor vi låser dem inde.

Jeg er nødt til at sige til spørgeren, at vi er nødt til at overholde taletidsreglerne her i salen. Den var langt, langt overskredet.

Ordføreren, værsgo.

Tak for det. Der kom en masse spørgsmål fra spørgeren her, og jeg skal prøve at se, om jeg kan besvare dem så godt som muligt. Det er jo klart, at vi ikke kan frihedsberøve og bare låse folk inde, om man vil det eller ej. Det kan vi ikke; vi har nogle internationale forpligtelser, som vi i Moderaterne heller ikke vil gå på kompromis med, præcis ligesom regeringen heller ikke vil gå på kompromis med dem. Men jeg er da klar til at kigge på det, hvis der er løsninger, som måske Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti har. Så er jeg da klar til at kigge på dem. For jeg tænker da, at i hvert fald de to partier må have en masse andre løsninger uden om konventionerne, som vi kan kigge på.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Jeg beklager, formand. Jeg stod og holdt øje med, hvornår formanden rejste sig op, for så vidste jeg, at jeg skulle afslutte.

Jamen jeg har da en super løsning. Det betyder blot, at vi i stedet for at være bekymrede for konventioner begynder at være bekymrede for danskere. Og det betyder, at løsningen er lige så enkel, som den gør ondt i mavsen på dem, som har lyst til, at konventionerne står over dansk lov. Og løsningen er, at hvis du er smidt ud af Danmark, så skal der være én vej ud af landet, og den er ikke længere. Og mens du er på Kærshovedgård, skal der være dobbelthegn, sådan at du ikke bare kan klippe igennem det første. Der skal være lås på din dør, så du ikke kan komme ud. Det er der, jeg står, og det er det, jeg mener. For jeg er ikke sat i verden i det danske Folketing for at sikre, at udlændinge kan gøre det så utrygt at bo i et område, at vi bliver nødt at bruge skatteborgernes penge for at købe folks huse.

Ordføreren.

Jamen jeg tror ikke, jeg har så meget andet at sige end det, jeg sagde før. Jeg er fuldstændig enig i den præmis, at hvis man er udvist, så skal man ud af landet. Men hvis der er forhindringer for det i forhold til konventionerne, er der ikke så meget at gøre.

Tak. Næste spørger er fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige.

Hvis konventionerne forhindrer os i at smide udvisningsdømte kriminelle ud, så er der ikke så meget at gøre. Det siger ordføreren fra et regeringsparti. Det er det, jeg vil kalde magtesløshed. Vi har en regering, der er magtesløs over for udvisningsdømte kriminelle udlændinge. Hvorfor er man det? Det er man, fordi man insisterer på, at internationale konventioner skal fortolkes derhen, at udvisningsdømte kriminelle udlændinge skal have lov til at gå frit og hærge i Danmark, og at det er danskerne, der skal låses inde, at det er danske skatteborgere, der skal betale for, at de her mennesker kan få deres menneskerettigheder. Kan ordføreren ikke mærke, at det her er helt skævt, at der er noget galt, og at det ikke er rimeligt, at en regering i Danmark skal være magtesløs over for udvisningsdømte kriminelle udlændinge?

Så er det ordføreren.

Jo, jeg kan faktisk godt mærke det, og jeg sagde også i min indledende tale, at det er en af de ting, jeg selv personligt har kæmpet med, hvis jeg må bringe det på bordet også. For jeg synes ikke, det er fair. Jeg synes ikke, det er fair, at vi, som har gjort det rigtig godt i mange år, bliver skåret over en kam med netop de typer, som vi ser på et udrejsecenter som Kærshovedgård. Den del er jeg hundrede ti procent med på. Og lad mig også sige det sådan, at hvis jeg kunne gøre det, gjorde jeg det også i morgen. Det vil jeg garantere. Men jeg er også nødt til at respektere, og det gør regeringen også, vores internationale forpligtelser.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Nu har vi diskuteret konventioner og forpligtelser i så mange år. Og det er i virkeligheden dem, der står i vejen for, at vi kan få løst udlændingepolitikken fra bunden. Det er dem, der står i vejen for, at vi kan få et asylsystem, som er mere humant over for reelle flygtninge, og som også passer på Danmark. Det er dem, der står i vejen for, at vi kan udvise kriminelle udlændinge, og det er dem, der står i vejen for, at folk omkring Kærshovedgård kan leve et lige så trygt og frit liv som resten af befolkningen. Helt ærligt: Var det ikke smartere at tage et kritisk syn på, hvordan vi sætter de her konventioner op som nærmest hellige skrifter frem, for hele tiden at lade danskerne betale prisen for, at konventionerne åbenbart nærmest er hellige for regeringen?

Så er det ordføreren.

Jeg tror faktisk, det var ordføreren fra Socialdemokratiet, hr. Kasper Sand Kjær, der også besvarede det spørgsmål. Jo, vi kan da godt kigge på det. Det vil jeg da også være klar til at gøre. Så det skal ikke komme an på det. Men spørgeren får mig aldrig nogen sinde til at sige, at jeg vil gå på kompromis med de internationale forpligtelser, som de er i dag.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Sigurd Agersnap fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet, formand. Kærshovedgård er ikke noget normalt asylcenter. Centeret huser både afviste asylansøgere, som ikke selv har villet medvirke til udrejsen, udlændinge på tålt ophold, kriminelle udviste og personer, som er udvist, fordi de vurderes at være til fare for statens sikkerhed. Med andre ord er der flere personer på Kærshovedgård, som under ideelle omstændigheder slet ikke ville befinde sig i Danmark.

De lokale har oplevet konkrete tilfælde af gener, såsom tyveri i den lokale Netto, truende adfærd m.v. Det er ikke nemt at finde et godt sted at placere et udrejsecenter, slet ikke et med beboere, der har plettede straffeattester. Borgerne i området omkring Kærshovedgård har ikke selv valgt, at udrejsecenteret skulle ligge der, hvor det ligger, men det påvirker deres hverdag uanset. For nogle kan centerets tilstedeværelse endda betyde, at deres ejendom falder i værdi, og derfor er det også kun rimeligt at kompensere dem økonomisk. Det mener vi i SF.

En detalje er, at SF har noteret sig i høringssvaret fra Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, at andelsboligforeningerne mener, at andelsejere også burde kompenseres. Jeg forstår på det principielle plan godt ministerens svar om, at kompensation gives til ejerboliger. Argumentet handler om tabt værdi for en ejer, der bebor en lejlighed. Men i praksis synes det også godt at kunne være et værditab for andelsboligejere. Det vil vi gerne kigge mere på i udvalgsarbejdet.

Med de ord skal jeg meddele, at SF påregner at stemme for forslaget.

Der kom en spørger lige i sidste øjeblik. Hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Det er, fordi sådan som jeg hørte det – og tak for talen – hørte jeg ordføreren et eller andet sted lidt nedspille problematikken i at bo i nærheden af et udrejsecenter og sige, at der var enkelte tilfælde. Men så slog det mig, at der jo var en anden placering for et udrejsecenter, vi havde i tankerne, og der ved jeg da, at ordførerens eget parti var meget imod det, da det lå i en af de kommuner, hvor ordførerens eget parti havde borgmesterposten.

Er virkeligheden ikke bare, at ordføreren er i et parti, som i hvert fald ikke har tænkt sig at løse det her, fordi det ligger fint på Kærshovedgård, og så må vi jo købe første række og måske også anden række? For ordføreren bakker jo lige nu op, og problemerne accepterer ordføreren, men de skal helst blive liggende, hvor de ligger. Så vil ordføreren bare lige bekræfte mig i, at det er en kæmpe problematik at bo ved et udrejsecenter, og såfremt ordføreren er uenig, vil han så se, om der kan blive placeret et ekstra udrejsecenter der, hvor ordførerens parti tidligere sagde nej tak?

Så er det ordføreren. Værsgo.

Jeg prøvede bestemt ikke at nedspille udfordringerne ved at bo tæt på Kærshovedgårdcenteret. Jeg mener, der er konkrete tilfælde – og det var også det, jeg sagde – af gener, og det er også derfor, vi har i sinde at stemme for det her lovforslag om kompensation.

Det er, som spørgeren også ved, svært at finde placeringer til udrejsecentre, og det, vi i SF er optaget af at man arbejder på, er jo: Kan man adskille de kriminelle udviste fra dem, der bare har fået afvist deres asylansøgning? Og det er den løsningsmodel, vi går med.

Så er det spørgeren.

Jamen vi går ind for at adskille dem. Det går vi også ind for. Om den del kan vi faktisk være enige; det går vi ind for. Og så går vi også ind for at låse døren, sådan at dem – når vi så har adskilt dem – der er kriminelle, ikke render rundt og ødelægger livet for folk omkring dem.

At vi nu skal til at ekspropriere folks ejendom, for at danskere kan få rimelige liv, eller at der tidligere blev tilbudt, at man allerede kunne begynde at vurdere, om vi ved det nye udrejsecenter skulle sætte hegn omkring folks ejendom – ikke om udrejsecenteret, men om folks ejendom – sådan at vi faktisk begyndte at spærre danskerne inde i stedet for dem, som burde være sendt ud, er da problematisk.

Men ordføreren kan være sikker på, at hvis han fremsætter et forslag om, at vi adskiller dem konsekvent her fra på næste mandag, så stemmer vi for.

Så er det ordføreren.

Nu har jeg også fulgt debatten nede fra salen, og der er jo en del af spørgsmålene, der går igen, og jeg vil bare bidrage med ét nyt svar, og det er, at vi jo også eksproprierer i andre sammenhænge. Altså, når der er gener for beboere, bl.a. i trafikale sammenhænge, jamen så laver vi jo reelt ekspropriation. Det ved jeg godt vi ikke går ind i her, men der laver vi en kompensation, og jeg synes, det er fint, at man kompenserer.

Vi kan ikke frihedsberøve folk, som ikke er dømt ved domstolene til frihedsberøvelse, og der mener jeg jo ikke, at man kan sætte lås på døren. Det er at bryde Danmarks internationale forpligtelser.

Tak. Næste spørger er fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti.

Jeg kunne godt tænke mig, at den her debat også kom til at handle om, hvad ordføreren – altså hvad de forskellige ordførere – egentlig gerne selv ville. Jeg tror, at hvis man spørger langt de fleste danskere rundtomkring på gader og stræder, kan de ikke forstå, hvorfor man ikke bare låser hærdede kriminelle inde, hvis de er til gene for andre.

Nu kunne jeg godt tænke mig at høre ordføreren om ordføreren selv: Mener ordføreren ikke, at det ville være fuldstændig ret og rimeligt, hvis man sagde, at dem, som forårsager problemerne, bliver låst inde, sådan at de andre – dem, der ikke har gjort noget forkert, andet end at de desværre bare bor et sted, hvor man har placeret det her udrejsecenter – ikke bliver belemret med, at der bor nogle dybt kriminelle elementer dør om dør med dem? Helt ærligt – hvad mener ordføreren selv?

Ordføreren.

Jeg mener jo, debatten handler om et konkret lovforslag, som jeg synes er det, vi skal tage stilling til. Men ud over det vil jeg gerne svare, at jeg synes, at der, hvor man kan frihedsberøve folk, er der, hvor de er dømt ved domstolene og får en straf til frihedsberøvelse. De kriminelle – eller dem med en plettet straffeattest – der sidder på Kærshovedgård, har afsonet en straf, som de har fået ved de danske domstole. Så kan man ikke fra Danmarks side gå ind at frihedsberøve dem; det ville være at bryde de internationale konventioner.

Hvad mener jeg helt selv, personligt? Jeg mener, at det ville være at bryde med det internationale retssamfund, hvis Danmark går ind og bryder internationale konventioner. Så det mener jeg ikke vi skal gøre. Vi skal sørge for, at vi overholder dem, og vi frihedsberøver kun mennesker, der er dømt til det ved domstolene.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Ja, det kommer nok ikke helt bag på mig, at ordføreren gemmer sig bag de her konventioner; det er jo det, stort set samtlige politikere her i det danske Folketing gør i stedet for bare at stå ved, at man er valgt af danskerne til at passe på danskerne og Danmark – punktum. Men det vil man ikke. Man ryster på hånden. Rygraden bliver til gelé. Man tør ikke – man er så bange for det.

Det var derfor, jeg spurgte ordføreren: Hvad mener ordføreren helt selv? Hvis nu ordføreren ikke skal gemme sig bag alle de her floskler om konventioner, men bare sige det helt ærligt: Mener ordføreren ikke, det er fuldstændig retfærdigt, at dem, der forårsager problemerne, bliver låst inde i stedet for alle de andre?

Så er det ordføreren.

Jeg mener ikke, at det er i danskernes interesse, at Danmark bryder internationale konventioner. Jeg mener heller ikke, det er godt for danskernes sikkerhed, hvis vi ikke har et internationalt retssamfund. Så selvfølgelig er det et argument, at man har internationale konventioner.

Jeg mener heller ikke – og det er bare, uanset hvad de internationale konventioner sagde – at vi skal frihedsberøve mennesker, som ikke er dømt til det ved domstolene. Det mener jeg er et grundlæggende element i det danske retssamfund, altså at hvis man er dømt ved domstolene til frihedsberøvelse, så kan man blive frihedsberøvet, og ellers kan man ikke.

Tak. Vi har en spørger mere. Det er fru Helene Liliendahl Brydensholt fra Alternativet. Værsgo.

Tak, og tak til ordføreren for talen. Jeg kan forstå, at SF har tænkt sig at stemme for det her forslag. Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge ordføreren, om ordføreren så også mener, at vi skal give kompensation til naboer til f.eks. åbne fængsler eller sikrede institutioner eller andre lignende institutioner. Skal de også have kompensation?

Ordføreren.

Det mener vi i udgangspunktet ikke. Vi mener, at når man kan snakke om kompensation ved Kærshovedgård, er det, fordi der er nogle beboergrupper, som består af kriminelle udviste. Men vi er helt med på, at det er en afvejning, der skal foregå. Vi så helst, at man opsplittede beboersammensætningen på Kærshovedgård, så der ikke var en sammensmeltning af dem, der havde begået kriminalitet, og dem, der bare havde en afvist asylansøgning. For på den måde ville vi lettere kunne adskille, hvem det er, der kan kompenseres for, og hvem det er, der ikke skal kompenseres for.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Tak. Nu kalder ordføreren dem kriminelle udviste. De har jo afsonet deres straf, så det er også lidt en stramning at kalde dem kriminelle. I Danmark kalder vi jo ikke folk kriminelle, når de har afsonet deres straf. Det gør jeg i hvert fald ikke.

Hvad er så forskellen på nogle, der faktisk sidder og er ved at afsone deres straf i f.eks. et åbent fængsel – eller et lukket – og de her mennesker, som er én gruppe af dem, der sidder Kærshovedgård? Der sidder også andre mennesker. Hvad er forskellen på dem, der sidder i et åbent fængsel, og de tidligere kriminelle udvisningsdømte, i forhold til at man skal give kompensation til naboerne?

Ordføreren.

Først vil jeg sige, at jeg er helt enig. Altså, jeg burde have sagt plettet straffeattest. Det er jeg enig i. Forskellen er jo den konkrete vurdering af den konkrete sag, og derfor er den svær at trække op på et helt principielt plan, men vi synes, at den konkrete vurdering vil stå renere, hvis man havde en adskillelse af de grupper, der var på centeret. Men jeg kan ikke stå og forklare sådan helt principielt, hvornår vi mener der skal gives kompensationer. Det må være en konkret vurdering.

Vi siger tak til ordføreren for Socialistisk Folkeparti. Den næste ordfører er hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne, og han kommer der.

Tak for ordet. Indledningsvis skal jeg lige starte med at sige, at jeg havde fornøjelsen af for en lille time siden at blive forfremmet til vikar, så jeg står her i stedet for ordføreren, der er ramt af akut sygdom.

Med lovforslaget skabes der grundlag for, at der kan ydes kompensation til de borgere, der er naboer til Udrejsecenter Kærshovedgård, for den påvirkning i form af utryghed, som de oplever som følge af naboskabet til udrejsecenteret. Og lad mig sige helt klart, at vi mener i Danmarksdemokraterne, at det er et kæmpe svigt over for borgerne i Bording, at regeringen ikke vil oprette et tredje udrejsecenter for udviste kriminelle udlændinge.

Det er ret og rimeligt at kompensere naboerne, som hver eneste dag lever med den enorme utryghed, som de kriminelle udlændinge skaber. Men det er jo ikke en holdbar løsning, og det vil på ingen måde medføre, at borgerne i Bording vil blive udsat for mindre kriminalitet eller utryghed. Og så vil jeg bare gerne lige minde om, at vi taler om en gruppe udlændinge, hvor en del af dem er dømt for så grov kriminalitet, at de er blevet udvist af Danmark. De skal placeres et sted, som er så afsondret som overhovedet muligt, så de ikke kan skabe utryghed og begå kriminalitet i deres lokalområde og resten af landet, som vi har set så mange tilfælde af.

Så må jeg sige, at det undrer mig meget, at særlig Venstre er gået med til kompensationen, når de tidligere virkelig har kritiseret Socialdemokratiet for at foreslå kompensationerne. Og jeg vil også gerne minde om, at Venstres egen udlændingeordfører, hr. Mads Fuglede, endda kaldte den tidligere socialdemokratiske udlændinge- og integrationsminister hr. Mattias Tesfaye i samråd så sent som i maj 2022 omkring kompensationerne, hvor man kritiserede den daværende S-regering hårdt for ikke at leve op til det, man havde stillet vælgerne i udsigt i 2019, nemlig at etablere et særskilt udrejsecenter for udviste kriminelle udlændinge. Men det havde man åbenbart glemt alt om, da man fik muligheden for at køre i ministerbiler. Jeg må ærligt sige, at det er en lille smule trist, at man på den måde giver afkald på sine holdninger og principper, og det tror jeg også Venstres bagland i Bording synes.

I Danmarksdemokraterne er vores holdning helt klar: Vi mener, at der er behov for et nyt udrejsecenter, hvor vi placerer udrejsecenteret så afsondret som muligt, så de udviste kriminelle udlændinge ikke har mulighed for at skabe utryghed og begå kriminalitet. Og med disse ord kan jeg meddele, at Danmarksdemokraterne stemmer imod lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er en række spørgere, og den første spørger er fru Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jamen velkommen til hr. Kenneth Fredslund Petersen. Sjovt nok oplever jeg ligesom, når Danmarksdemokraterne skal diskutere udlændingespørgsmål, at der altid er en vikar på. Det kan der selvfølgelig være mange gode grunde til. Men jeg vil godt lige høre hr. Kenneth Fredslund Petersen om, hvordan man ser på det her. Jeg er meget overrasket over, at Danmarksdemokraterne stemmer imod det her; jeg kan sige på forhånd, at Dansk Folkeparti altså stemmer for med en masse gode bemærkninger.

Men der må jo ske et eller andet. Og nu har hr. Kenneth Fredslund Petersen stået og sagt på Danmarksdemokraternes vegne: Lad os bare finde et andet sted. Jamen det kunne jo så være i hjemlandet, altså efter min mening, og ikke i Danmark. Er det det, som Danmarksdemokraterne mener? Eller er det et andet sted i Danmark – eller hvor er det? Det kunne jeg da godt tænke mig at høre lidt nærmere om.

Så er det ordføreren. Værsgo.

Tak. Det optimale ville være i hjemlandet – det er vi helt enige om. Jeg er ikke overbevist om, at det vil lykkes lige med det første. Jeg tænker, at der jo var et godt forslag på et tidspunkt, der hed Lindholm, og som kunne være godt at bringe i spil; og det er jeg overbevist om vi gerne vil arbejde for.

Så er det spørgeren for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Tak. Så har man så taget et nyt standpunkt, for der kan jeg bare meddele, at hr. Peter Skaarup, som jo er udlændingeordfører for Danmarksdemokraterne, og jeg er opstillet i Sjællands Storkreds, og at vi sådan set begge to har sagt nej til Lindholm, selv om det jo var formanden nu for Danmarksdemokraterne, der syntes, det var en fremragende idé. Det syntes man i hvert fald ikke i valgkampen at det var – men det synes man så igen det er. Den duer altså ikke. Det vil jeg godt lige have en kommentar til.

Så må jeg så bare høre hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne, om man går ind for at se på konventionerne og muligvis afskaffe dem eller revidere dem, eller om man stadig væk vil fastholde konventionerne.

Så er det ordføreren. Værsgo.

Tak. Vi ser rigtig gerne på at udfordre konventionerne. Vi er i den situation, at vi ønsker at overholde gældende lov, uanset om vi er enig i den eller ej, men vi står stærkt på, at vi skal have udfordret konventionerne og som minimum have dem opdateret til 2023. De er jo som tidligere nævnt fra midt i sidste århundrede og blev skabt på et helt andet grundlag, end der er i dag.

Tak. Næste spørger er fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti.

Der kommer en masse fine ord fra ordføreren om at stramme på det her område. Ordføreren ved udmærket godt, at hvis man virkelig skal sætte ind på det her område, er man nødt til at gå imod nogle af de konventioner, som Danmarksdemokraterne jo desværre ikke tør gå imod. Hvorfor er det så vigtigt for Danmarksdemokraterne at sætte forældede konventioner højere end danskernes sikkerhed og tryghed?

Så er det ordføreren. Værsgo.

Det er vigtigt, at vi overholder de love og regler, der er. Men vi er meget klar på at udfordre konventionerne og få dem revideret, omskrevet eller for den sags skyld få dem opdateret til en 2023-virkelighed.

Altså, i Danmark er det dansk lov, der er gældende. Det her er konventioner. Det er ikke dansk lov på den måde. Man kan i øvrigt også sagtens skrive ind i dansk lov, at dansk lov skal stå over. Så det her er udelukkende et spørgsmål om vilje. Vil man fastholde, at man bare står og taler en hel masse og siger, at man vil stramme, men så alligevel ikke tager det til ende?

Altså, jeg kan simpelt hen ikke forstå, hvorfor det er så vigtigt for Danmarksdemokraterne at sige det her, men at gøre fuldstændig det modsatte. For det eneste rigtige i den her henseende er jo sådan set at låse de forhærdede kriminelle inde. Og nej, de har ikke afsonet deres straf, for de er ikke blevet udvist af landet. Så hele deres straf er ikke afsonet. Hvorfor vil Danmarksdemokraterne ikke stå sammen med Dansk Folkeparti og sætte danskernes sikkerhed og tryghed over forældede konventioner og forhærdede kriminelles rettigheder?

Jeg skal erindre om, at vi har taletidsregler her i Folketinget.

Ordføreren, værsgo.

Tak. Som nævnt er vi helt klar på at udfordre konventionerne. Vi har et lige så stort ønske som Dansk Folkeparti om, at de her mennesker skal udsendes til deres hjemland. Det er korrekt, at de har afsonet deres straf, men det er også korrekt, at en del af den straf er udvisning.

Tak til ordføreren for Danmarksdemokraterne. Næste ordfører er hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak, formand. Når staten forurener eller på anden vis skader borgerens ejendom, skal staten naturligvis kompensere borgeren. Kærshovedgårds funktion som udrejsecenter skader tydeligt ejendomsværdien og giver dem byrder, som naboerne er uforskyldte i. Det er beboere på udrejsecenteret, der har domme for at være til fare for samfundet, som er problemet. Men det er også en beslutning, der er taget i dette hus, der giver borgerne omkring Kærshovedgård denne skade. Altså skal det også kompenseres her fra denne sal. Vi støtter derfor forslaget, som vi altid gør, når det kommer til at beskytte den private ejendomsret og sikre borgerne retfærdighed.

Tak. Vi siger tak til ordføreren for Liberal Alliance. Der var ingen spørgsmål. Vi går videre til næste ordfører. Det er ordføreren for Det Konservative Folkeparti, fru Brigitte Klintskov Jerkel. Værsgo.

Mange tak. Med lovforslaget her giver vi hjemmel til, at der kan ydes kompensation til naboerne omkring Udrejsecenter Kærshovedgård, og det manglede da bare, fristes man næsten til at sige, for naboerne til Kærshovedgård kan i hverdagen opleve at blive påvirket af udrejsecenteret og beboernes færden omkring udrejsecenteret, som skaber utryghed. Her taler vi om udviste kriminelle udlændinge, der er udvist på grund af fare for statens sikkerhed, og personer, der har fået frataget deres opholdstilladelse og opholdsret af hensyn til statens sikkerhed, herunder fremmedkrigere. Der er således tale om en persongruppe, som giver anledning til stor utryghed og bekymring.

I 2021 kunne vi konstatere, at i stedet for at rejse hjem rejste beboerne på Kærshovedgård Danmark tyndt som en slags kriminelt slaraffenland. Fra udrejsecenteret tog de på togter i hele Danmark og begik kriminalitet, som i den grad skabte utryghed. Gennem 3 måneder i 2021 blev det til 79 anmeldelser, hvoraf mange blev indgivet på Sjælland. Det er jo fuldstændig vanvittigt, og jeg synes faktisk, at vi er til grin i vores eget land. Man tror, det er løgn; man har sågar hørt om næsten 40.000 brud på opholds- og meldepligten og om, at den i øvrigt var sat ud af drift i en lang periode, så man ikke kunne straffe beboerne for de brud.

Jeg kunne desværre blive ved, da problemerne åbenbart hober sig op. Regeringen etablerede en lokal tryghedsgruppe i efteråret 2021, som skulle komme med initiativer, der kan bidrage til at øge følelsen af tryghed i lokalsamfundet omkring Kærshovedgård, og udlændingeministeren nævnte i B.T., at man ville iværksætte tiltag som et aflåst cykelskur på den lokale station eller sætte et overvågningskamera op for at øge trygheden.

Det kan simpelt hen ikke være rigtigt, at vi lader den store utryghed og vanvittige kriminalitet stå på år efter år. Jeg savner i den grad, at regeringen kommer med en holdbar løsning på problemet med Kærshovedgård. Og nej, en løsning, hvor man blot flytter problemet fra et lokalområde til et andet, som man forsøgte med Langeland, er bare ikke godt nok. De udviste udlændinge skal ikke begå kriminalitet og skabe utryghed i Danmark. De skal rejse hjem. Og indtil de gør det, skal de som minimum ikke være til gene for det danske samfund og lokalsamfund.

Vi støtter selvfølgelig lovforslaget her, hvor en kompensation giver et lille plaster på naboernes store, åbne og blødende sår. De må hver dag leve med utryghedsskabende adfærd, men jeg håber på, at regeringen snarest muligt vil komme med en løsning på problemet omkring Udrejsecenter Kærshovedgård. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er et par spørgsmål fra fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg skal bare høre De Konservative om noget, for jeg er lidt interesseret i øen Lindholm. Nu nævnte den konservative ordfører, som de andre ordførere også har gjort, at vi bare skal finde et andet sted i Danmark. Jeg bemærkede, at Venstres politiske ordfører, hr. Morten Dahlin, til Sjællandske Nyheder havde sagt, at øen Lindholm ikke længere var i spil. Så var det, ligesom om det var overstået. Jeg troede faktisk også, at Danmarksdemokraterne var med, men jeg kan så forstå, at hr. Peter Skaarup er blevet banket på plads i forhold til den holdning, han tidligere har haft, af sin partiformand, fru Inger Støjberg. Det har jeg så lige fulgt op på. Det overrasker mig meget, men Danmarksdemokraterne synes åbenbart stadig væk, vi skal have Lindholm i spil. Hvad synes De Konservative? Jeg kan sige, at Dansk Folkeparti går imod det; jeg kan også forstå, at Venstre går imod det; mit indtryk er egentlig også, at Socialdemokratiet heller ikke er så interesseret i det længere. Hvad synes De Konservative?

Så er det ordføreren. Værsgo.

Jamen vi synes, at vi skal finde den bedste løsning og noget, der ligger så langt væk som muligt fra det danske lokalsamfund, og her kan en øde ø være en løsning.

Så er det spørgeren for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Er den øde ø Lindholm? Det bliver ordføreren nødt til at svare på. Det var det, jeg spurgte om. Men jeg vil godt foreslå en anden rigtig god ø, som virkelig er øde, og det er Grønnedal i Grønland. Den har Dansk Folkeparti foreslået. Der var sådan en lidt lunken opbakning til det inden valget. Det ville jo være et emne. Altså, muligheden er der, hvis man vil. Men jeg vil godt have et svar fra De Konservative på det om Lindholm.

Så er det ordføreren.

Jamen vi synes, at det haster med at finde en løsning på det her, og jeg håber, at regeringen snart vil komme med et bud på en løsning. Her mener vi, at en øde ø kan være et bud på en løsning, og så må vi jo se, hvad der kan lade sig gøre i forhold til det.

Tak. Der er en spørger mere, og det er hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Først var jeg enig i meget af ordførerens tale, men så kom det her med, at det skulle så langt væk som muligt, helst på en øde ø. Så bliver jeg nødt til at høre, når nu jeg er en af dem herinde, der bor længst væk: Det er vel ikke Nordjylland, vi snakker om igen? For det gjorde vi, dengang vi lige pludselig skulle have flyttet dybt kriminelle udlændinge til en meget, meget lille by, hvor de med fri udgang havde direkte adgang til en brugs og en skole, altså folk, der var dømt for kriminalitet vedrørende eksempelvis børn. Skal vi ikke måske genbesøge Lindholm? Ellers ser jeg jo gerne, at ordføreren måske kommer med en liste over andre øde øer, for så går der jo rigtig meget sognerådspolitik i det lige pludselig, når vi skal til at løse problemstillingen, i forhold til hvor de forskellige valgkredse er. Så er der en liste? Har Konservative tænkt den her øde ø-tanke så langt, at de måske har en liste med øde øer, som i min optik helst skal ligge så langt væk fra Nordjylland som muligt?

Så er det ordføreren.

Nej, jeg står ikke her på talerstolen og har en liste over øde øer. Det, som jeg er optaget af, er, at der bliver fundet en løsning på det her problem, og at vi finder en øde ø, sådan at de her mennesker kommer så langt væk fra de danske lokalsamfund som muligt.

Så er det spørgeren for sin anden korte bemærkning. Han frafalder. Vi siger tak til Konservatives ordfører. Den næste ordfører er fru Rosa Lund fra Enhedslisten.

Tak for det. Når jeg lytter til debatten i dag, må jeg bare sige, at jeg simpelt hen får et behov for at bringe lidt fakta ind i den her debat. Først vil jeg sige om dem, der bor på Kærshovedgård: Nogle af dem er afviste asylansøgere. Det betyder, at de har fået afslag på deres asylansøgning. Det er simpelt hen ikke ulovligt. Den anden gruppe har fået en dom, altså en udvisningsdom. Det er bare for at sige, at det er to forskellige grupper. Det er det ene faktum, jeg synes mangler i debatten.

Det andet faktum, jeg synes mangler i debatten, er, at Midt- og Vestjyllands Politi melder, at kriminaliteten ikke er steget omkring Kærshovedgård, siden det blev etableret i 2016. Jeg synes bare, at når vi tager den her debat, er det vigtigt, at vi lige står på fakta. Det er også vigtigt for mig at sige, at det ikke er noget, jeg står her og finder på; det er politiets egne udtalelser.

Når det er sagt, må man jo bare sige, at Kærshovedgård er et udrejsecenter, der fylder rigtig meget her på Christiansborg og rigtig meget i den offentlige debat, og det fylder selvfølgelig også meget for de mennesker, der bor omkring Kærshovedgård, og der har været meget snak frem og tilbage om netop det her udrejsecenter. Sidste år ville den daværende regering som bekendt flytte problemet, bogstavelig talt, til Langeland. Det mødte en del kritik, og regeringen droppede så planerne, og nu taler vi så om en nabokompensation, og jeg synes, at det egentlige problem er, at vi ikke taler om, hvordan vi kan løse det her problem. Vi taler ikke om selve konstruktionen med udrejsecentre, som er det, der er problemet. Jeg tror, at uanset hvor vi placerer det her udrejsecenter, så vil dem, der bor tæt på det, være utilfredse. Det er mit gæt.

Jeg synes, at vi skulle gøre det på en helt anden måde, end vi gør i dag. Det er også velkendt, og det er noget, vi har diskuteret herinde mange gange. For konstruktionen med udrejsecentre, hvor mennesker sidder i flere år, fordi de ikke kan sendes tilbage til det land, de er flygtet fra, er fuldstændig uacceptabel. Jeg sagde det sidste år, og jeg må sige det igen: Det er ikke placeringen af udrejsecenteret, den er gal med; det er konstruktionen med udrejsecentre.

Når vi taler om Udrejsecenter Kærshovedgård, er det også vigtigt, at vi har konteksten med, hvilket jeg startede med at sige, nemlig at de mennesker, der bor der, tilhører to forskellige grupper. Når vi så i dag taler om kompensation til de naboer, der bor tæt på Udrejsecenter Kærshovedgård, synes jeg også, at vi skal tale om, at det, der gør det utrygt at bo omkring Kærshovedgård, er de mennesker, der sidder der, som har fået en dom.

Når det er sagt, må jeg sige, at når man hører debatten i dag, er der jo nogle, der får det til at lyde, som om at det bare er en fest at bo på Kærshovedgård og man bare kan tage toget det ene eller det andet sted hen og man kan rende frit rundt i Danmark. Det er jo simpelt hen ikke korrekt, og jeg synes, det er en lidt useriøs behandling af det her spørgsmål. Vi ved alle sammen udmærket godt, at der er indført både en opholds- og meldepligt på Kærshovedgård. Min holdning til den opholds- og meldepligt er, at jeg ikke synes, at den behøver at være der. Nogle andre mener noget andet, og det er de andre, der har flertal. Sådan er det. Men det er bare for at sige, at jeg synes, det er lidt ærgerligt, at man ikke fremlægger de regler, man selv har stemt for, korrekt. Men altså, sådan er det.

Når vi kigger på kriminalitetstallene fra Midt- og Vestjyllands Politi, kan vi jo se, at kriminaliteten ikke er steget. Det er ikke det samme, som at der ikke er en oplevet utryghed omkring Kærshovedgård. Der kan sagtens være en oplevet utryghed blandt de mennesker, der bor tæt på Kærshovedgård, og det synes jeg vi er nødt til at tage alvorligt, og jeg synes, at et bud på at tage det alvorligt er at lave den her nabokompensation. Samtidig har jeg det også lidt sådan, at hvad skal vi så ikke kompensere for? Altså, hvad med dem, der f.eks. bor tæt på andre åbne fængsler eller andre steder, hvor det kan være utrygt at bo? Det er bare for at sige, at jeg ikke synes, det er nemt, men jeg synes, at vi er nødt til at tage det alvorligt, at der er en oplevet utryghed blandt de mennesker, der bor tæt på Kærshovedgård.

Jeg vil sige det sådan her: Hvis Enhedslisten skal støtte det her forslag, skal regeringen gøre alvor af den sætning, der står i regeringsgrundlaget, om, at man vil flytte kvinderne væk fra Kærshovedgård, altså de kvinder, der sidder der, som er afviste asylansøgere, og som ikke har mulighed for f.eks. at være sammen med deres børn. Hvis Enhedslisten skal støtte det her forslag, skal regeringen gøre alvor af den sætning, og det har vi tænkt os at stille et ændringsforslag om. Tak.

Tak til ordføreren. Der er en række spørgere, og den første spørger er fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Jeg er glad for, at ordføreren, til trods for at ordføreren siger, at kriminaliteten ikke er steget, erkender, at utrygheden er der, og at den er reel. Den er reel for dem, der bor i området, den er reel for dem, der drev tankstation indtil for nylig, og som har drevet købmand osv. Det er en reel utryghed, og der er reelle problemer. Vi kunne jo sagtens, når man står her som ordfører for Nye Borgerlige over for en ordfører fra Enhedslisten, diskutere alt det, vi er uenige om, men noget af det, jeg tror vi kan blive enige om – det lyder det til – er, at det er helt afgørende at få adskilt de udvisningsdømte fra dem, som er udvist, men som ikke har en dom bag sig.

Når det er vigtigt, er det jo primært af hensyn til det, som vi er blevet bekendt med over årene, nemlig at det skaber mere kriminalitet, også blandt dem, der ikke i forvejen har en dom. Det skaber radikalisering, og det skaber store problemer ikke bare på centrene, men også omkring centrene, at man har så mange mennesker gående op ad dybt kriminelle, der som sagt risikerer at blive både kriminelle og radikaliserede. Så der håber jeg, at Enhedslisten vil bruge sin indflydelse på venstre side af regeringen, og vi vil bruge vores indflydelse på den anden side af regeringen, og det kan godt være, at vi har forskellige formål med det. For os er det bestemt ikke målet, at der er folk, der er afvist eller udvist af Danmark, som skal hjem og bo med deres børn. Altså, hvis man ikke har ret til at være i Danmark, skal man rejse ud. Men målet om at adskille dem deler vi, og det håber jeg vi kan stå fast på på hver sin side af regeringen og også kæmpe for.

Det var et meget langt minut, kan jeg konstatere. Men nu er det ordføreren. Værsgo.

Tak. Men måske er der brug for lange minutter, når Enhedslisten og Nye Borgerlige er enige om noget i udlændingepolitikken. Vi har det i hvert fald sådan i Enhedslisten, at de her to grupper skal adskilles. For de er vidt forskellige – de er vidt forskellige – og det er derfor, vi kommer til at stille det her ændringsforslag til lovforslaget om, at de her grupper skal adskilles. Det står i regeringsgrundlaget, og det er ret nemt at gøre, for der findes jo masser af centre allerede i dag, hvor der sidder afviste asylansøgere.

F.eks. ville det være oplagt – synes jeg – at tage de kvinder, der sidder på Kærshovedgård, og som er afviste asylansøgere, og flytte dem til Avnstrup, hvor afviste børnefamilier sidder. Det er helt oplagt, og det ændringsforslag kommer vi til at stille. Og så kan Nye Borgerlige jo selv afgøre, med hvilken motivation de vil stemme for.

Så er det fru Pernille Vermund for sin anden korte bemærkning. Og det ønskes ikke. Vi går videre til den næste spørger, og det er hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Jamen det bliver jo helt pinligt. Vi starter i hvert fald ud med at være enige, for vi er enige om, at konstruktionen med udrejsecentrene er forkert. Der er vi enige, og for at køre den videre, inden vi bliver uenige, så er vi også enige om, at kriminelle og ikkekriminelle selvfølgelig burde blive adskilt. Selvfølgelig burde de det. Men nu er Nye Borgerlige jo op til flere gange kommet Enhedslisten i møde, og så ville jeg jo godt høre, om Enhedslisten ikke er enig i, at problemet med konstruktionen er, at udrejsecentrene slet ikke skulle være der. For når du er smidt ud, skal du ikke være i landet.

Nu har vi jo rakt hånden ud et par gange, og vi er blevet enige, og så kunne jeg godt tænke mig at se, om Enhedslisten mener, at konstruktionen med de kriminelle bare skal være, at vi smider dem ud, at vi lukker dem ud, eller at vi lader dem være låst inde, indtil vi lukker dem ud.

Så er det ordføreren. Værsgo.

Jeg er meget enig i, at udrejsecentre er en forfærdelig konstruktion. Jeg synes slet ikke, at de burde være der, og når de nu skal være der, synes jeg slet ikke, at det burde være Kriminalforsorgen, der drev dem. For det sender jo virkelig et signal om, at det er kriminelle mennesker, der bor der, og afviste asylansøgere er altså ikke kriminelle. De har bare fået afslag på deres asylansøgning.

Grunden til, at vi ikke bare kan sende folk ud, er jo, at vi ikke har tilbagesendelsesaftaler med nogle af de her lande. Det ville jo f.eks. kræve, at vi lavede en tilbagesendelsesaftale med præstestyret i Iran. Det synes jeg er en dårlig idé. Der er også noget af det, som ville kræve, at vi lavede en tilbagesendelsesaftale med Assad i Syrien. Det synes jeg også er en dårlig idé, og det er derfor, man ikke kan gøre, som Nye Borgerlige vil. Så kan vi godt stå her og skændes om konventionerne, men jeg må bare sige, at jeg holder meget af konventionerne. Jeg synes ikke, det er noget, man går til kanten af. Jeg synes, det er noget, vi står på skuldrene af.

Så er det spørgeren for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Jeg bliver naturligvis ikke sådan overrasket over svaret, men jeg bliver alligevel nødt til at spørge ind til det. For ordføreren tager jo dermed også stilling til, at det er vigtigere at sige nej til at lave en udleveringsaftale med eksempelvis Assad, end det er at lukke udlændinge ud, som allerede har haft en dom for at være kriminelle – nogle af dem er dybt kriminelle – og som så igen bliver til fare for danske statsborgere. Så synes jeg jo også, at man tager stilling til det på en anden måde, altså at det er o.k., at danskerne må lide i den usikkerhed, fordi man har et principielt standpunkt om, at man ikke kan smide dybt kriminelle ud til f.eks. Assad.

Så har Enhedslisten en grænse for, hvor meget danskerne skal stå på skuldrene af sådan nogle lidt højtflyvende ideologiske holdninger til, at man ikke kan sende folk tilbage til lande, som de ret beset kommer fra til at starte med?

Ordføreren, værsgo.

Jeg synes ikke. at der skal være nogen grænser for konventionerne. Jeg synes, at vi står på skuldrene af dem, og jeg synes, at det smukke ved rettigheder er, at de gælder for os alle sammen. Det er jo lige præcis det, som menneskerettighederne kan, men sådan set også de rettigheder, som står skrevet ind i vores grundlov, som jeg jo ved at Nye Borgerlige også skatter meget højt, selv om man ikke altid kan mærke det. Der er jo mange af dem, som ligner de rettigheder, som står i menneskerettighedskonventionen. Det er måske lidt en anden diskussion, men det er bare for at sige, at det, der er det fede ved rettigheder, er, at de gælder for os alle sammen.

Tak. Den næste spørger er fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Det er til det der med at tage kontakt til Irans ayatollaher og Syriens præsident osv. Hvis vi nu går lidt videre og siger: Jamen kunne de dog ikke bare komme bag lås og slå? Det synes jeg egentlig godt vi kunne være enige om de kriminelle skulle og kunne. Men det er jo også et spørgsmål om konventioner. Man må jo bare sige, at dommen ikke er fuldbyrdet, fordi de pågældende har fået en dom. Men det er også en udvisningsdom, som ikke er effektueret, så de er ikke sådan helt færdige med deres opgør med Danmark.

Så er der lige det med, at jeg i starten af ordførertalen blev lidt korrekset af Enhedslistens ordfører. Jeg må så bare sige, at ministeren jo i et svar til mig har sagt, at de pågældende – og det er dem på Kærshovedgård – i aften- eller nattetimerne vil kunne opholde sig og færdes uden for indkvarteringsstedet, f.eks. for at besøge venner, bekendte og lignende. Det eneste krav er, at man skal overholde opholdspligten, men man er fri til at tage ud. F.eks. er jeg ret sikker på – ministeren kan korrekse mig på et tidspunkt, hvis det er forkert; det tror jeg ikke at det er – at Kurt Westergaards øksemand tog tilbage til sin familie i Taastrup med tog. Altså, det, der sker i Danmark, er jo i den grad stødende for retsbevidstheden, synes jeg.

Så er det ordføreren. Værsgo.

Tak. Jeg synes, at det eksempel, som fru Pia Kjærsgaard fremhæver her, da i den grad er stødende for retsfølelsen. Det er jeg da fuldstændig enig i. Det ændrer bare ikke på, at de her regler om opholds- og meldepligt sådan set gør, at man ikke kan bevæge sig frit rundt. Der er nogle regler, man skal overholde, og jeg synes bare, at det i debatten kom til at lyde, som om at hvis man bor på Kærshovedgård, kan man bare bevæge sig frit rundt, men det kan man ikke. Det synes jeg er en forkert opfattelse af at give efter den her debat. For det er ikke rigtigt, og det ved fru Pia Kjærsgaard også godt, eftersom hun selv har været med til at indføre reglerne om opholds- og meldepligt.

Så er det spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Det ved jeg godt. Det står jeg fuldstændig ved. Men vi skal bare være enige om, at man kan komme væk fra Kærshovedgård, uanset hvem man er, kriminel eller ej. Man kan også komme ud i et praktikforløb. Det var vi inde på lidt tidligere i den her debat, og det synes jeg bare skal stå fuldstændig klingende klart i den her debat: Sådan er det. At der så også er problemer med meldepligten i adskillige tilfælde, tror jeg også godt fru Rosa Lund ved. Det er så en anden snak – desværre har jeg ikke meget taletid; det får jeg nok – og et andet problem, der er. Men at man kan være uden for centeret, er der slet ingen tvivl om.

Så er det ordføreren. Værsgo.

Det er fuldstændig korrekt, at der er problemer med meldepligten. Det er præcis derfor, vi synes, at den skal laves om; det er præcis derfor, at vi gerne vil flytte nogle af de afviste kvinder, som sidder på Kærshovedgård. Det er bl.a. dem, der bryder deres meldepligt, og hvorfor gør de det? Det gør de, fordi de ikke kan nå at komme til den anden ende af Danmark for at være sammen med deres børn og så komme tilbage til Kærshovedgård, uden at deres meldepligt bliver brudt. Det synes jeg simpelt hen er urimeligt og umenneskeligt, og det er derfor, fru Pia Kjærsgaard, at jeg synes, at det mest fair ville være at adskille udviste og afviste asylansøgere. Vi foreslår i Enhedslisten, at de afviste kvinder kommer til udrejsecenteret Avnstrup, hvor afviste børnefamilier sidder.

Vi har en spørger mere, og det er fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti.

Generelt set ville det mest retfærdige jo være, at de bare rejste ud, for det er jo sådan set det, de skal. De skal jo ikke være i Danmark, når de er blevet afvist.

Jeg kunne bare godt tænke mig at vende det lidt om, for nu står ordføreren her og taler så ekstremt meget om menneskerettigheder – men hvad med menneskerettighederne for de danskere, som bliver udsat for vold og overgreb? Dem taler Enhedslisten aldrig om. Det er altid beskyttelse af de her dybt kriminelle mennesker, som ødelægger det for alt og alle, og som slet ikke burde være i Danmark. De burde aldrig nogen sinde være lukket ind. Men hvad med menneskerettighederne for de danskere, som lider den tort, desværre, at der er politikere i det danske Folketing, som eksempelvis ordføreren og ordførerens parti, der har lukket så mange mennesker ind, som aldrig burde have været her, og hvor det simpelt hen går ud over de danskere, som bl.a. bor op ad Kærshovedgård?

Så er det ordføreren. Værsgo.

Jamen altså, jeg taler jo om menneskerettighederne, fordi jeg bliver spurgt til det. Så synes jeg da, det ville være lidt arrogant ikke at svare. Som jeg sagde før i mit svar til fru Mette Thiesens tidligere kolleger fra Nye Borgerlige, er det fede ved menneskerettigheder, at de gælder for os alle sammen, altså også for de danskere, der er blevet udsat for kriminalitet – selvfølgelig gør de det. Det ved fru Mette Thiesen også godt Enhedslisten mener. Og jeg synes jo, at det er så mærkeligt, når vi diskuterer udlændingepolitik, at man gerne i Dansk Folkeparti på den ene side vil sige, at Enhedslisten ingen indflydelse har på udlændingepolitikken, men også på den anden side gerne sige, at det er os, der har ansvaret for udlændingepolitikken i de sidste 30 år. Altså, hvis der er nogen, der har ansvaret for en fejlslagen udlændingepolitik, så er det da i den grad Dansk Folkeparti.

Fru Mette Thiesen for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Hvis ikke Dansk Folkeparti og fru Pia Kjærsgaard havde været i det danske Folketing, havde Danmark lignet Sverige, og Sverige er bestemt ikke noget, vi skal efterligne – heller ikke på udlændingeområdet, lad os bare sige det sådan. De har simpelt hen ødelagt deres land med en fuldstændig forfejlet udlændingepolitik.

Den har også været forfejlet i Danmark, men Dansk Folkeparti og fru Pia Kjærsgaard har simpelt hen været med til at sikre, at man har strammet så meget op, at man i hvert fald har kunnet redde noget af det. Men de røde partier i Folketinget – og desværre også rigtig mange andre – er jo rigtig bange for det her med, at man overtræder nogle af de her konventioner, eksempelvis. Og jeg synes bare, det er så påfaldende, når man står her og oplever eksempelvis Enhedslisten tale om, at det er så frygtelig synd for de her mennesker, der ødelægger det for en hel masse andre, og at de har krav på at have nogle menneskerettigheder – i stedet for bare at sige: Prøv at høre, i Danmark sætter vi danskernes sikkerhed og tryghed højere end deres krænkede følelser.

Så er det ordføreren. Værsgo.

Jeg står lige og kigger i min ordførertale her, fordi jeg leder efter, om jeg skulle have sagt, at noget var synd for nogen. Det tror jeg simpelt hen ikke jeg har sagt, fru Mette Thiesen, det må jeg bare sige. Og jeg må da også sige, at det også smerter i mit hjerte at skulle stå her og indrømme, at det er Dansk Folkeparti, der har haft så meget indflydelse på udlændingepolitikken de sidste 20 år. Ikke desto mindre er det jo rigtigt. Og det er da virkelig bittert for mit eget parti, Enhedslisten, at det ikke er os, der har haft indflydelse, for så ville man aldrig have haft den konstruktion, som hedder udrejsecentre; men sådan er det jo bare desværre ikke. Ærgerligt for venstrefløjen.

Tak. Vi siger tak til ordføreren for Enhedslisten. Så vidt jeg kan se, er der ikke nogen ordfører for Radikale Venstre til stede her i Folketingssalen i dag, i hvert fald ikke til det her lovforslag, så vi går videre i rækken. Den næste ordfører er fru Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Ja, jeg må altså indrømme, at når jeg sidder her og lytter til debatten, kommer jeg til at tænke på en gammel John Mogensen-sang: »Danmarks jord for de danske/for vi har pløjet den selv.« Det synes jeg er fuldstændig rigtigt, men det er desværre ikke det, der gælder i Danmark i dag.

»Regeringen vil føre en stram, ansvarlig og konsekvent udlændingepolitik, hvor der er styr på antallet af flygtninge og indvandrere, som kommer til Danmark.«

Sådan står der i det her lovforslags indledning. Det paradoksale er så bare, at regeringen på ingen måde fører en stram, ansvarlig og konsekvent udlændingepolitik i forhold til dem, der allerede er her og burde sendes ud af landet. I stedet for foreslår man at købe aflad hos befolkningen ved at kompensere dem for de massive ulemper, uønskede udlændinge udgør for den danske befolkning, ved at betale nogle penge, mens regeringen gemmer sig bag internationale forpligtelser – altså forpligtelser, som skal sikre den udenlandske morder, landsforræder, som har tilsluttet sig f.eks. Islamisk Stat, eller voldtægtsforbryderen rettigheden til at leve i fred her i landet, efter at vedkommende har ødelagt livet for andre. I min optik burde man have frasagt sig den rettighed, i det øjeblik man begik sin forbrydelse.

I lovforslaget står der ligeledes, at der er nogle mennesker i lokalområdet, som i deres hverdag kan opleve at blive påvirket af udrejsecenteret og beboernes færden omkring udrejsecenteret, som i visse tilfælde kan opfattes som utryghedsskabende. Ja, mon ikke! Er regeringen slet ikke klar over, at de folk, der bor i nærheden af det her sted, ikke kan opleve at blive påvirket af udrejsecenteret, eller at beboerne ikke kan opleve de her menneskers adfærd som problematisk, men at de, altså beboerne omkring Kærshovedgård, rent faktisk oplever at blive påvirket af udrejsecenterets beliggenhed, og at beboernes adfærd rent faktisk er utryghedsskabende?

Tillykke! Er man utryg der, hvor man bor, så foreslår regeringen at udbetale en økonomisk kompensation – til hvad? En rottweiler, en bodyguard, et videoovervågningskamera? Hvordan skulle de her penge give nogen som helst form for tryghed? Er det en måde, regeringen vil drive politik på, at man køber aflad hos befolkningen for den utryghed, der er i det område, de bor i, når de er utrygge? Lander der så snart et nyt forslag, som vi skal behandle her i Folketingssalen, om, at folk, som bor i boligområder, som er plaget af bandernes hærgen, vil modtage en check som kompensation for den utryghed, en bandekonflikt eksempelvis afstedkommer, frem for at slå ned på bandernes hærgen?

Det eneste, der kan give bare en anelse mening med det her forslag, er, at de folk, der ønsker at fraflytte boligen, kan sælge den til staten, og med det signalerer regeringen jo samtidig, at de anerkender de virkelige forhold, folk, der bor omkring Kærshovedgård, dagligt lever med. Man opretter forskellige zoner, hvor dem i zone 2 og 3 kun kan få en økonomisk kompensation. Det her forslag er jo virkeligheden dybest set vanvittigt, og jeg beklager, at man skal sige fra Dansk Folkepartis side: Ja, vi stemmer for, for der er ikke andet at gøre, men vi gør det selvfølgelig med nogle forbehold og stiller også nogle ændringsforslag, inden vi kommer til sidstebehandlingen.

Vi så selvfølgelig gerne, at det ikke blev gennemført, men at regeringen i stedet for sikrede, at de mennesker, der nu bor på Kærshovedgård, enten bliver opbevaret bag lås og slå, indtil de kan hjemsendes – nu, hvor regeringen gemmer sig bag internationale konventioner – eller, og jeg vil godt gentage vores forslag, at de bliver sendt til Grønnedal i Grønland, hvor de ikke kan genere nogen som helst. Men det er ikke det, regeringen vil. I stedet for vil man lade være og kompensere befolkning økonomisk. Jeg kan ikke lade være med at sige, at det er en form for hold kæft-bolsje, og det synes jeg er meget, meget usympatisk. Det er ikke noget, vi bryder os om, men må acceptere regeringens flertal, og trods alt er det et lille, ja, meget lille, plaster på de massive udfordringer, Kærshovedgård udgør. En kompensation gør i hvert fald en smule forskel for den enkelte, når man nu skal affinde sig med situationen.

Vi kommer til at stille ændringsforslag, som indeholder, at de mennesker på Kærshovedgård i stedet skal placeres bag lås og slå, indtil de rejser hjem, og er der ikke flertal for vores ændringsforslag, stemmer vi for dette i sin grundsubstans hovedrystende forslag, for det er trods alt en lille håndsrækning til en befolkning, som uforvarende er blevet nabo til kriminelle og uønskede folk, Danmark slet ikke ønsker skal være her i landet. Men selv om vi stemmer for kompensationen, frasiger vi os jo ikke retten til fortsat at beklage, at vi som land overhovedet accepterer Kærshovedgård og de derved afledte konsekvenser, og vi bliver ved med at bekæmpe Kærshovedgård, uanset at beboerne nu får en marginal kompensation.

Og så vil jeg bare slutte af med at sige, at i øjeblikket deler man rigtig meget undskyldninger ud fra den danske regerings side. Jeg synes, at den danske regering, som i allerhøjeste grad har været medvirkende, burde give en undskyldning til det danske folk for det, man har påført dem i forhold til en fuldstændig forfejlet udlændingelovgivning, lige siden den blev indført.

Vi siger tak til ordføreren fra Dansk Folkeparti. Den næste ordfører er fru Helene Liliendahl Brydensholt fra Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Efter at have læst regeringens lovforslagstekst kan jeg og Alternativet ikke se nogen argumenter for at give kompensation til Kærshovedgårds naboer, andet end at man vil kompensere for en følelse af utryghed. Den følelse vil vi selvfølgelig ikke underkende i Alternativet, men vi mener ikke, at en følelse som den kan være begrundelse nok til at give kompensation.

Kigger man på kriminalitetsraten i området, er den ikke steget, siden man åbnede centeret. Og vi kan heller ikke finde eksempler på, at man giver kompensation til naboer til f.eks. åbne fængsler eller sikrede institutioner og andre lignende steder i landet. Til gengæld er vi bange for, at man med den her kompensation stigmatiserer en gruppe mennesker – altså beboerne på Kærshovedgård, som består af nogle forskellige grupper, herunder afviste asylansøgere – endnu mere, end de allerede er i forvejen.

Økonomisk kompensation til naboerne er ikke løsningen på de problemer, der er på Kærshovedgård. For problemerne er først og fremmest af humanitær karakter, fordi de mennesker, der bor på Kærshovedgård, slet ikke bør være placeret der – i et tidligere fængsel, langt væk fra alting og under forhold, som vil nedbryde ethvert menneske. Det er det virkelige problem, hvis I spørger Alternativet.

Alternativet stemmer imod forslaget og kommer gerne med en alternativ løsning, som netop ville være at lukke udrejsecentrene og finde et humant alternativ, hvor bl.a. afviste asylansøgere og mennesker på tålt ophold kan leve under meget mere humane forhold. Tak.

Vi siger tak til ordføreren for Alternativet. Der var ikke nogen spørgsmål. Den næste ordfører er fru Pernille Vermund fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak. Kan man sætte et beløb på utryghed? Ja. Det mener regeringen i hvert fald – en regering, der nu vil kompensere naboerne til Udrejsecenter Kærshovedgård for den kriminalitet, som politikerne indirekte accepterer naboerne bliver udsat for. Det rigtige ville selvfølgelig være at sende de udvisningsdømte kriminelle udlændinge ud af landet. Men når skiftende regeringer, inklusive den nuværende, finder den løsning umulig, kunne man jo starte med som det letteste og det mest naturlige i verden at sætte en lås på døren til udrejsecenteret. Hvis udvisningsdømte ikke vil forlade landet frivilligt, jamen så må de opholde sig et sted, hvor der kun er én dør ud, og det er døren ud af landet. Men heller ikke det vil regeringen være med til. De vil hellere lade kriminelle og andre udviste udlændinge gå frit rundt blandt danskerne, begå mere kriminalitet iblandt og imod danskerne og begå vold og det, der er værre, mod danskerne.

Det er virkeligheden for naboerne til Udrejsecenter Kærshovedgård – en virkelighed, hvor udrejsecenterets beboere skaber utryghed og for nogen en regulær frygt i hverdagen. Tænk, at vi skal gå og være bange i vores eget land. Tænk, at vi skal gå og være bange i vores egen by og i vores egne hjem. Og løsningen? Ja, den nævnte jeg i indledningen, men jeg gentager gerne. Send kriminelle udlændinge ud, og hvis ikke, sæt en lås på døren, så der kun er én vej ud af et udrejsecenter, nemlig døren ud af landet. Men det vil regeringen som sagt ikke. I stedet vil man nu sætte et beløb på danskernes utryghed via en økonomisk kompensation til naboerne til Udrejsecenter Kærshovedgård. Men hvad er et overfald værd? Hvad er et indbrud værd? Hvad er et tyveri værd? Hvordan prissættes hærværk?

Det er som udgangspunkt en meget mærkelig løsning på et ellers meget let håndterbart problem, og det er et meget lille plaster på et stort og åbent sår, vi behandler i dag. Men hvis det er det eneste, regeringen kan strække sig til at gøre for naboerne til Kærshovedgård, stiller vi os naturligvis ikke i vejen. De mennesker lider nok og har lidt nok i forvejen. Nye Borgerlige støtter forslaget. Det gør vi ikke, fordi vi tror, det løser problemerne i området, men fordi det er bedre end ingenting, når regeringen nu ikke ønsker at gøre det rigtige og det nødvendige: at sikre, at udvisningsdømte ikke går rundt frit blandt danskerne.

Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren for Nye Borgerlige. Der var ikke nogen spørgsmål i denne omgang. Det var slut på ordførerrunden, og den næste på talerstolen må så være udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Tak for det, formand. Og tak til ordførerne for modtagelsen af lovforslaget. Det, vi behandler, er jo en vigtig prioritet for regeringen – at hjælpe lokalsamfundet, naboerne til Udrejsecenter Kærshovedgård. Det er først og fremmest vigtigt, at udlændinge uden lovligt ophold rejser hjem. En del af de udlændinge er indkvarteret og bliver indkvarteret på Kærshovedgård, indtil de kan udsendes eller selv udrejser.

Regeringen anerkender, at der er naboer til Kærshovedgård, som har løftet en stor og vigtig samfundsbyrde. Det er derfor regeringens ønske at gennemføre det tilbud om økonomisk kompensation, som blev præsenteret af den tidligere regering. Regeringen genfremsætter på den baggrund et lovforslag, som skal sikre grundlaget for, at vi kan udbetale en kompensation til naboerne. Der lægges med lovforslaget op til, at de nærmeste naboer vil kunne vælge mellem at sælge deres ejendom til staten eller modtage et engangsbeløb, mens naboer lidt længere væk vil kunne modtage et engangsbeløb. Den kompensation, som regeringen vil tilbyde, er ikke et udtryk for en kompensation for værditab. Det er en håndsrækning og en anerkendelse af, at der er nogle mennesker i Midtjylland, som i deres hverdag oplever at blive påvirket af beslutninger, der er truffet på Christiansborg.

Jeg vil se frem til den videre behandling her og så blot knytte et par bemærkninger til debatten her i salen i dag. Først vil jeg sige, at jeg jo selv var i valgkamp i Sjællands Storkreds, og jeg stiller mig undrende over for, at man under valgkampen lovede, at man ikke ville lave et udrejsecenter på Lindholm, og at der nu er nogle af dem, der sagde, at de ikke ville lave det, som alligevel gerne vil lave det. Der tror jeg, at der er nogle vælgere, i hvert fald i Sjællands Storkreds, som vil se lidt undrende på den kovending.

Så vil jeg også sige i forhold til de partier, som anerkender, at Danmark skal være en del af de internationale konventioner, at alt, hvad man siger heroppefra, om, at der ikke bliver gjort nok på Kærshovedgård, for mig at se er staffage – det er ophvirvling af støv for selv at fremstå mere stram, end man udmærket godt ved man kan være. Det er meget svært inden for det nuværende konventionsbillede at skulle ændre det og gøre det væsentlig strammere og også gøre det mere besværligt at være på Kærshovedgård, end det er i dag. Så når f.eks. den konservative ordfører siger, at der slet ikke bliver gjort nok, og at man skal finde meget mere radikale løsninger, men at man samtidig ved, at Det Konservative Folkeparti går ind for de konventioner, Danmark har tilsluttet sig, så er det for mig at se politisk teater. Det er staffage; der er ikke nogen bund i det. Det er et spørgsmål om, at man prøver at fremstå mere stram, end man er, ligesom jeg har oplevet andre partier gøre det.

Hvis man anerkender, at Danmark skal blive i de konventioner, vi er i, samtidig med at man sagtens kan forsøge at ændre dem, men altså anerkender, at man bliver i dem, jamen så er der altså ikke meget strammere muligheder på Kærshovedgård end det, som gælder i dag. Og dem, der påstår det, ved enten ikke, hvor grænserne går, eller også forsøger de at foregive, at grænserne går et andet sted end der, hvor de går.

Så med de ord vil jeg sige tak for debatten. Jeg glæder mig til at besvare spørgsmål.

Vi siger tak til ministeren. Der er en række spørgere, og den første er fru Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg synes bare, det må være på sin plads fra ministerens side, specielt lige i forhold til slutningen af talen her, at sige, at der altså er nogle partier, i hvert fald mit eget, som fuldt og fast og helt går ind for, opfordrer til, ønsker, at vi begynder at kigge på konventionerne. Jeg sagde også på et tidligere tidspunkt – jeg kan ikke huske, til hvilken ordfører det var – at jeg desværre ikke er overbevist om, at det vil hjælpe Kærshovedgårds beboere, men der har været noget før, der er noget nu, og der kommer givetvis også noget efter, som vi slet ikke kan håndtere i Danmark, medmindre vi siger: Nu må vi altså indtage en anden holdning, nu må vi begynde at se på det.

Så er jeg da enig i, at der også står nogle ordførere og svarer udenom og lader, som om vi skal gøre alt, men ikke vil gå ind på konventionerne. Det skal de lade være med at sige, for det er uærligt. Men jeg synes også, at der skal gøres honnør for, at der er nogle partier, og det er altså Dansk Folkeparti, som hundrede procent siger: Okay, det kan godt være, det ikke kan lade sig gøre lige nu, men vi ønsker bare et løfte om, at man nu taler med andre lande. For det her kan bare ikke blive ved. Altså, det er sådan set bare det, jeg appellerer til.

Så er det ministeren.

Jeg anerkender og er udmærket klar over, at både Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige ønsker, at Danmark helt eller delvis skal udtræde af internationale konventioner. Det er jeg ikke enig i, og det er der ikke nogen regeringspartier, i hvert fald ikke fra de sidste mange årtier, der har tilsluttet sig.

Vi mener – det mente den gamle regering, og det mener den nuværende regering – at man skal påvirke konventionerne, så man f.eks. i højere grad kan få mulighed for at sende folk ud, som i dag eksempelvis er kriminelle. Det er svært, det er et langsommeligt arbejde, og det er ikke noget, vi har nogen sikkerhed for at kunne komme igennem med, men samtidig er det regeringens grundholdning og min grundholdning, at Danmark som et lille land har en fordel af, at der er internationale aftaler, som folk tilslutter sig, og derfor går vi ind for at blive i konventionerne.

Jeg vil bare sige for mit eget vedkommende, at hvis man står på konventionernes grund, så kan man ikke kræve og forvente meget strammere regler på Kærshovedgård. Ønsker man det, skal man udtræde, sådan som bl.a. Dansk Folkeparti ønsker sig det.

Fru Pia Kjærsgaard for sin anden korte bemærkning.

Jo, jo, vi er enige så langt; det er ikke særlig godt, men så langt er vi enige. Der er jo der også et spørgsmål. Nu bliver ministeren ved med at sige det med at udtræde, men det, jeg bare vil have, er, at man begynder at kigge på det her. Ministeren ved måske – det er så nok ikke på ministerens område, men mere på retsområdet – at der kommer et forslag fra Dansk Folkeparti, hvor vi netop skal drøfte konventionerne. Og der er jeg ret sikker på, at vi får Nye Borgerliges opbakning, men jeg er da meget tvivl om, om vi overhovedet får andre partiers opbakning. Der ser jeg så frem til at høre, hvad Socialdemokratiet mener om det, på det tidspunkt. Et lille skridt er også værd at tage.

Så er det ministeren.

Jeg kan desværre ikke sige, hvor vi står i den diskussion. Jeg har ikke selv stiftet bekendtskab med det, men generelt set er der et arbejde at gøre med at påvirke konventionerne, også så man kan føre en stram udlændingepolitik. Altså, jeg mener jo, vi er lykkedes med, selv om der stadig bor godt 200 mennesker på Kærshovedgård, at der altså bor nogle færre, end der gjorde for bare et par år siden. Vi er nede på ca. 550 personer, som er i udrejseposition som afviste asylansøgere. Bare for 3 år siden var det tal over 1.000, jeg tror endda, det var 1.200 personer.

Så der sker jo noget, det går den rigtige vej. Men det er klart, at der også af og til er nogle sager, som har at gøre med konventionerne, hvor man tager sig til hovedet, og der har vi jo et behov for også internationalt at gå ind i de diskussioner. Men vi går fuldstændig ind for, at vi skal blive i og tilslutte os alle dele af de konventioner, vi har tilmeldt os.

Tak. Så er det hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige.

Jeg vil godt vende lidt tilbage til noget, ministeren sagde, og det var det her med, at det var politisk staffage, altså skuespil. Altså, skuespil er, hvis man fortæller inden et valg, at man ikke vil stemme på Mette Frederiksen; eller at en regering foregøgler, at konventioner er bedre end sikkerhed for danskerne, for det er det, regeringen gør.

Vi er jo alle sammen enige om, at nu bliver vi nødt til at betale de her mennesker, der bor omkring Kærshovedgård, men mener ministeren helt seriøst, at det er en problemstilling, at øen Lindholm ligger i Sjællands Storkreds, og at nogen har været ude at sige det i en valgkamp? Hvis ministeren nu gør ligesom Nye Borgerlige, for vi har jo meldt klart ud – vi laver ingen skuespil – at vi gerne vil ud af konventionerne. Vi synes ikke, vi skal følge dem – vi vil danskerne først.

Men vi vil jo gerne Lindholm. Der er bare det der lille aber dabei, at der så ikke skal gå en færge. Så det er jo en nem løsning at lave, og så er Lindholm i spil igen. Vi skrotter færgen, og så får vi løst det her. Så kan vi måske også adskille kriminelle og ikkekriminelle, som Enhedslisten var inde på.

Så er det ministeren.

Næh, men jeg går ikke ind for Lindholm, og det er der sådan set flere årsager til. Først og fremmest er det en enormt dyr løsning, og det er et standpunkt, Socialministeriet stået på i en del år efterhånden. Der har været mange forslag til øer oppe, og jeg tror endda, at Dansk Folkepartis formand foreslog Hesselø under et samråd, jeg var med i. Og der kan jeg i hvert fald sige med sikkerhed, at hvis det er sådan en løsning med en decideret øde ø, så kan man ikke gennemføre det inden for konventionerne. Der skal være en færgeforbindelse, der skal være en forbindelse til fastlandet, der skal være en række andre faciliteter.

Det er skuespil. Nu hører hr. Kim Edberg Andersen ikke efter, og det kan være, at han heller ikke hørte min oprindelige tale, men det er skuespil, når man stiller sig op og siger, at man kan stramme forholdene på Kærshovedgård rigtig meget inden for de nuværende konventioner, for det kan man ikke. Og det ved ordførere, der har arbejdet med udlændingeområdet, udmærket godt man ikke kan inden for de konventioner, vi er med i.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Jeg går så ud fra, at det der skuespil drejer sig om Danmarksdemokraterne m.v., som har det svært med konventionerne, og det er super fair. Men jeg kommer jo selvfølgelig med fred og et ønske om en løsning. Vi har jo Langelandsmodellen, og den kan vi jo også tage op igen. Der er ikke nogen færge, og det vil ikke være så dyrt som en øde ø. Og hvis jeg allerede nu skal komme med et ændringsforslag, så kan det hegn, man tilbyder naboerne at kunne hegne sig selv ind med, bruges til at indhegne selve området på Langeland. Så vil ministeren sige, at Langeland er en god model?

Ministeren.

Altså, Langeland var jo den gamle regerings forslag, som der var et flertal i Folketinget imod, og derfor kunne vi selvfølgelig ikke gennemføre den model. Lige nu sidder vi ikke og kigger på den opdeling, som der var dengang, men på, at de kvinder, som er enlige og er på Kærshovedgård, kan finde et andet sted at bo, og at de 14 psykisk ustabile, afviste asylansøgere, som er på Sjælsmark i dag, kan få et andet sted at bo. Det er de to opgaver, der er.

Det er en anden opgave end den, der var med Langeland. Der var det jo de kriminelle udvisningsdømte, som skulle flyttes et andet sted hen. Det er dog alligevel noget andet, end når vi snakker om eksempelvis enlige syriske kvinder.

Tak. Næste spørger er fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak for det. Jeg skal bare spørge ministeren, hvordan det går med den sætning, der står i regeringsgrundlaget om, at man vil opdele de beboere, der bor på Kærshovedgård, altså sådan at dem, der er udvisningsdømte, bliver på Kærshovedgård, og at man så flytter dem, der er afviste. For det er meget afgørende for Enhedslistens opbakning til det her forslag.

Så er det ministeren.

Jamen vi sidder både og kigger på, at de kvinder på Kærshovedgård, som er enlige, bliver flyttet, og så afventer vi et udvalgsarbejde, som der er på Justitsministeriets område, omkring den gruppe af radikaliserede, som også er på Kærshovedgård. Så vi har ikke noget facit for nuværende.

Det, der med sikkerhed står i regeringsgrundlaget, er, at vi skal flytte de enlige kvinder, og at vi skal flytte de psykisk ustabile afviste asylansøgere fra Sjælsmark, og det er klart, at der jo allerede dér skal findes en ny facilitet, hvis man skal oprette noget nyt i hvert fald, og så skal vi efterfølgende se på den diskussion, som spørgeren også rejser.

Så er det fru Rosa Lund for sin anden korte bemærkning.

Jeg er naturligvis en smule fornærmet over ikke at være inviteret ind i det udvalg, som skal beslutte det.

Men jeg vil bare sige til ministeren, at der jo er en oplagt mulighed, som er at flytte kvinderne til Avnstrup, hvor de afviste børnefamilier sidder i dag. Så jeg vil bare gerne spørge ministeren, om ikke det var en god idé.

Så er det ministeren.

Jo, altså, hvis det kan lade sig gøre på Avnstrup, synes jeg sådan set, det kunne være en meget fin idé. Det er jeg ikke helt sikker på det kan. Avnstrup er jo et gammelt sanatorium, som ligger inden for skovbyggelinjen, så ombygninger på Avnstrup, som det ville kræve, er ikke umiddelbart noget, man kan gennemføre inden for det nuværende plangrundlag. Så det er ikke helt så simpelt, men det ville jeg da i udgangspunktet synes var en meget fin løsning.

Tak. Næste spørger er fru Birgitte Klintskov Jerkel, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Fra konservativ side har vi jo et ønske om, at vi skal gøre langt mere for at sende personer, som ikke har lovligt opholdsgrundlag, hjem fra Danmark. Jeg lytter mig til, at ministeren siger det her med, at vi selvfølgelig skal udfordre konventionerne, og så vil jeg egentlig bare gerne høre, hvad ministeren så har tænkt sig at gøre, for det vil vi fra konservativ side meget gerne deltage i. Så hvad har ministeren tænkt sig at gøre i forhold til at imødekomme det? Jeg lyttede mig til, at der var flere partier, der også nævnte det.

Ministeren.

Jeg har ikke den samlede plan med mig herop i dag, men det er klart, at det er et arbejde, som Danmark har været i gang med igennem en årrække, og som vi fortsætter med. Det er først og fremmest Justitsministeriet, som har den opgave. Men jeg vil sige, at det, som ordføreren selv nævnte i sin ordførertale, er meget vidtgående, i forhold til hvad rammerne er i dag. Jeg vil også sige, at hvis man ser på det at sende folk hjem, hvis det er det, vi snakker om, så så det ikke alt for godt ud, dengang Konservative sad i regering i 00'erne. Altså, i 2004 havde vi 2.141 i udsendelsesposition, og da man afleverede regeringsmagten i 2011, havde man stadig omkring 1.000 i udsendelsesposition. Nu her har vi omkring 550. Vi er nået markant længere med at sende folk, som ikke har lovligt ophold i Danmark, hjem, end De Konservative præsterede, dengang de selv sad i regering. Det synes jeg trods alt er en vigtig ting at have med her, når man er så meget efter den nuværende regering for ikke at levere på hjemsendelse. Så man kan sige, at det altså går noget bedre, end dengang De Konservative selv havde ansvar.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Så kunne jeg egentlig godt tænke mig at høre om noget i forhold til problemerne omkring Udrejsecenter Kærshovedgård. Hvad har regeringen på vej i forhold til en løsning af det?

Ministeren.

Jamen regeringen fortsætter det arbejde, vi er i gang med, sammen med lokalbefolkningen og sammen med Midt- og Vestjyllands Politi for at sikre tryghed. Vi anerkender fuldstændig, at der er en utryghed i det område. Der er beboere, som har oplevet ting, som er grænseoverskridende, og derfor går vi ind på konkrete projekter. Nu blev der lavet sjov med det her med cykelskurene, men det er jo tit nogle ting, som er efterspurgt af lokalbefolkningen, altså at man lokalt siger, at man ønsker den og den forbedring. Så kan det godt være nogle småting, men for os er det vigtigt at sige, at vi prøver at gøre det lidt nemmere og lidt mere trygt i deres hverdag.

Så er det fru Pernille Vermund.

Tak for det. I sidste valgperiode indgik den tidligere regering med nogle partier her i Folketinget en aftale om et fængsel i Kosovo. I Nye Borgerlige var vi imod, fordi vi ikke kunne få en garanti for, at de udvisningsdømte, som skulle sidde og afsone i fængslet, røg ud efterfølgende. Altså, hvis ikke de ville rejse tilbage til deres hjemland, skulle de tilbage til Danmark igen, og så er vi jo lige vidt. Men kunne regeringen overveje at lave tilsvarende forhandlinger i forhold til et udrejsecenter, for det ville jo virkelig give mening. Her har vi at gøre med nogle mennesker, som skal ud uanset hvad, og som jo er til stor gene for det område, centeret ligger i. Så hvis ikke man er villig til at gå på kompromis med konventionerne, kunne man så overveje at lave nogle forhandlinger om et udrejsecenter et sted, hvor der måske er lidt mere, hvad skal man sige, disciplin, i forhold til at kriminelle udvisningsdømte ikke bare får lov til at gå og hærge?

Ministeren.

Jeg har faktisk aldrig tænkt over det. Jeg vil i hvert fald prøve at høre, hvad mulighederne er. Jeg er ikke tidligere blevet præsenteret for den idé. Jeg tror, det vil være svært med de afviste asylansøgere, men når dem, der er udvisningsdømt, går ud af porten et sted, som man ikke synes er særlig attraktivt, er det i hvert fald klart, at der måske er større sandsynlighed for, at man siger, at man hellere vil bruge sit pas og så komme hjem til der, hvor man egentlig er statsborger. Det giver da intuitivt mening. Men jeg er ikke klar over, hvad rammerne er for det. Det vil jeg undersøge.

Fru Pernille Vermund.

Det er jeg rigtig glad for. Vi bakker jo op i Nye Borgerlige om det, der står i regeringsgrundlaget, nemlig at vi adskiller de udviste fra de udvisningsdømte, og det gør vi jo ikke mindst af hensyn til danskerne og danskerne i området. Med de efterretninger, vi har fået om radikalisering af ikke bare de udvisningsdømte, men også dem, som bl.a. er afviste asylansøgere, jamen, så er det helt åbenlyst, at der er et behov for, at vi får adskilt de to grupper. Så hvis vi kan adskille grupperne og sige, at dem, der er udvisningsdømt, arbejder vi på at få behandlet et helt andet sted eller give ophold et helt andet sted, så ville vi jo være et stykke vej.

Ministeren.

Jamen jeg er enig i, at det for især gruppen af afviste asylansøgere ikke er sundt at være sammen med folk, der er så hærdede kriminelle, som mange af dem, der er udvisningsdømt, er, og derfor er det optimale jo at opdele dem. Jeg selv og alle andre bliver jo lidt lange i spyttet, når det kommer til, hvor det så præcis skal foregå henne, for det skal jo helst ikke være i nærheden af en selv eller ens vælgere. Så det er da en mulighed, som jeg vil prøve at kigge ned i, altså om det kan lade sig gøre juridisk.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ikke der gøres indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)