Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 59 Bilag 1
Offentligt
2676349_0001.png
Vestre Landsret
Præsidenten
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt pr. mail til
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
Sagsbehandler: Lars B Olesen
4. august 2022
J.nr.: 22/15051-2
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved brev af 22. juli 2022 (sagsnr. 2022-5979) anmodet om
eventuelle bemærkninger til høring over udkast til lov om kompensation til naboer omkring
Udrejsecenter Kærshovedgård.
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Jens Røn
Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • [email protected]
CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221
 L 59 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt
2676349_0002.png
Østre Landsret
Præsidenten
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Udsendelse
Sendt pr. mail til [email protected], [email protected] og [email protected]
8. august 2022
J.nr.: 22/15139-2
Sagsbehandler: CRJ
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved brev af 22. juli 2022 (sagsnr. 2022-5979) anmodet om
eventuelle bemærkninger til udkast til lov om kompensation til naboer omkring Udrejsecenter
Kærshovedgård.
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Carsten Kristian Vollmer
Ellen Busck Porsbo
Østre Landsrets Plads 1, 2150 Nordhavn • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: [email protected] • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk
cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214
 L 59 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt
2676349_0003.png
Til:
Fra:
Titel:
E-mailtitel:
Sendt:
Carina Beck Vestergaard ([email protected]), Søren Staberg Madsen ([email protected])
Merethe Bjerager ([email protected])
VS: Ekstern høring
VS: Ekstern høring (UIM Id: 2041805)
22-07-2022 12:11
Modtaget i min postkasse.
Med venlig hilsen
Merethe Bjerager
Chefsekretær
Asyl- og Opholdsafdelingerne
Direkte telefon: +45 6198 3342
e-mail:
[email protected]
Udlændinge- og Integrationsministeriet
DK-1216 København K
Telefon: +45 6198 4000
e-mail:
[email protected]
www.uim.dk
Besøgsadresse:
Slotsholmsgade 10
DK-1216 København K
Her kan du læse om, hvordan ministeriet behandler personoplysninger
Processing of your personal data
Fra:
Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>
Sendt:
22. juli 2022 10:53
Til:
Merethe Bjerager <[email protected]>
Emne:
SV: Ekstern høring (UIM Id: 2041805)
Kære Merete Bjerager
Ovennævnte falder uden for DA’s virkefelt, og vi ønsker ikke at afgive bemærkninger.
Med venlig hilsen
Susanne Borvang
Chefsekretær
Fra:
Merethe Bjerager <[email protected]>
Sendt:
22. juli 2022 08:31
Til:
Advokatrådet (Advokatsamfundet) <[email protected]>; Amnesty International (+
[email protected]
&
[email protected])
<[email protected]>; Andelsboligforeningernes
Fællesrepræsentation <[email protected]>; Bedsteforældre for Asyl <[email protected]>;
Boligselskabernes Landsforening <[email protected]>; Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU <[email protected]>; Danes
Worldwide <[email protected]>; Danmarks Biblioteksforening <[email protected]>; Danmarks Lejerforeninger <[email protected]>;
Danmarks Rejsebureau Forening <[email protected]>; Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>; Dansk
Flygtningehjælp <[email protected]>; Danske Rederier <[email protected]>; Dansk Flygtningehjælp Ungdom
<[email protected]>; Dansk Socialrådgiverforening <[email protected]>; Danske Advokater <[email protected]>;
 L 59 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt
2676349_0004.png
Danske Udlejere <[email protected]>; Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder
<[email protected]>; Den Katolske Kirke i Danmark, Helle Jørgensen <[email protected]>; Det Nationale
Integrationsråd <[email protected]>; DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur <[email protected]>; EjendomDanmark
<[email protected]>; Finansrådet <[email protected]>; Folkehøjskolernes Forening i Danmark <[email protected]>;
Advokat Jytte Lindgård <[email protected]>; Færøernes landsstyre <[email protected]>; Grønlands landsstyre
Naalakkersuisut <[email protected]>; Naalakkersuisut (Grønlands landsstyre) <[email protected]>; HK/Danmark
<[email protected]>; Odense Universitetshospital - Indvandrermedicinsk Klinik <[email protected]>; Indvandrerrådgivningen
<[email protected]>; Kirkernes Integrationstjeneste <[email protected]>; KL -
Kommunernes Landsforening <[email protected]>;
[email protected];
Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed
<[email protected]>; Københavns Byret <[email protected]>; Landbrug & Fødevarer <[email protected]>;
Landsforeningen Adoption og Samfund <[email protected]>; Landsforeningen af Forsvarsadvokater
<[email protected]>;
[email protected];
Lejernes Hus <[email protected]>; Mellemfolkeligt Samvirke
<[email protected]>; Plums Fond for Fred, Økologi og Bæredygtighed <[email protected]>; PRO-Vest
<[email protected]>; Vestre Landsret <[email protected]>; Østre Landsret <[email protected]>;
Refugees Welcome <[email protected]>; Retspolitisk Forening <[email protected]>; Dansk Røde
Kors <[email protected]>; SOS mod Racisme <[email protected]>; Udlændingenævnet <[email protected]>; Ældre
Sagen <[email protected]>; Ægteskab Uden Grænser <[email protected]>; 3F
<[email protected]>; 3F Privat Service, Hotel og Restauration (3F PSHR) <[email protected]>
Emne:
Ekstern høring (UIM Id: 2041805)
Hermed fremsendes høring over udkast til lov om kompensation til naboer omkring Udrejsecenter
Kærshovedgård.
Frist for bemærkninger er mandag d. 22. august 2022, bemærkningerne sendes til
[email protected],
[email protected]
og
[email protected]
med henvisning til sagsnr. 2022-5979.
Med venlig hilsen
Merethe Bjerager
Chefsekretær
Asyl- og Opholdsafdelingerne
Udlændinge- og Integrationsministeriet
 L 59 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt
2676349_0005.png
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
UIM ([email protected]), Carina Beck Vestergaard ([email protected]), Søren Staberg Madsen ([email protected])
Den Katolske Kirke i Danmark, Helle Jørgensen ([email protected])
Høringssvar, sagsnr. 2022-5979
16-08-2022 15:27
2022 08.22 sagsnr. 2022-5979 Kærshovedgård Den Katolske Kirke i Danmark.docx;
Hermed høringssvar fra Den Katolske Kirke i Danmark til Høring over udkast til lov om kompensation til naboer
omkring Udrejsecenter Kærshovedgård.
Med venlig hilsen
Helle Jørgensen
Sprog- og Integrationskonsulent
Den katolske Kirke i Danmark
Gammel Kongevej 15
1610 København V
Tlf.: 3355 6005/Mail:
[email protected]
 L 59 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt
2676349_0006.png
C
ZESLAW
K
OZON
R
OMERSK
-
KATOLSK BISKOP AF KØBENHAVN
G
L
. K
ONGEVEJ
15
DK-1610 K
ØBENHAVN
V
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Udsendelse
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
16. august 2022
Høring over udkast til lov om kompensation til naboer omkring Udrejsecenter
Kærshovedgård, sagsnr. 2022-5979
På Den katolske Kirkes vegne takker jeg for muligheden for at blive inddraget
i ovennævnte høring.
Vi har ingen kommentarer til udkastet som sådant og finder det også rimeligt, at
der søges veje til udbetaling af kompensation til de nærmeste beboere, der
oplever en udfordring ved at bo i området. Dog håber vi, at finansiering af
kompensationerne ikke betyder en reduktion af de beløb, der er afsat til
behandling af asylansøgere og udlændingeområdet generelt; men at beløbet til
kompensationerne søges i andre kilder.
Med de venligste hilsner
+ Czeslaw Kozon
Romersk-katolsk biskop af København
TLF
(+45) 33 55 60 80 ·
FAX
(+45) 33 55 60 86 ·
E
-
MAIL
[email protected]
·
GIRO
500-1471
 L 59 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt
2676349_0007.png
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Slotholmsgade 10
1216 København K
Dato:
Sagsnr.:
Sagsbeh.:
18. august 2022
22/280294
esg
Sendt på e-mail til
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
Høringssvar vedrørende høring over udkast til lov om kompensation til na-
boer omkring Udrejsecenter Kærshovedgård
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved e-mail af den 22. juli 2022 anmodet blandt an-
det Udlændingenævnet om eventuelle bemærkninger til udkastet til lovforslag om kompensati-
on til naboer omkring Udrejsecenter Kærshovedgård.
Udlændingenævnet har ingen bemærkninger til det fremsendte.
Der henvises til ministeriets sagsnummer: 2022-5979.
Med venlig hilsen
Michael Kistrup
Adelgade 13 1304 København K
|
Telefon: 6198 3800
|
[email protected]
|
www.udln.dk
 L 59 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt
2676349_0008.png
UIM ([email protected]), Carina Beck Vestergaard ([email protected]), Søren Staberg Madsen ([email protected])
[email protected] ([email protected])
høring over udkast til lov om kompensation til naboer omkring Udrejsecenter Kærshovedgård, sagsnr. 2022-
5979
Sendt:
22-08-2022 10:00
Til:
Fra:
Titel:
Til rette vedkommende
KL har modtaget høring over udkast til lov om kompensation til naboer omkring Udrejsecenter Kærshovedgård med
frist for afgivelse af bemærkninger den 22. august.
KL har ikke bemærkninger til udkastet til lov.
Med venlig hilsen
Sara Glahder Lindberg
Chefkonsulent
Beskæftigelse og Integration
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København
D
+45 3370 3149
E
[email protected]
T
+45 3370 3370
W
kl.dk
 L 59 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt
2676349_0009.png
1
SOS Racisme
Nørre Allé 7
2200 København N.
[email protected]
www.sosracisme.dk
Høringssvar vedr. sagsnr. 2022-5979:
Høring over udkast til lov om kompensation til naboer omkring Udrejsecenter Kærshovedgård
22. august 2022
Til Udlændinge- og Integrationsministeriet!
att.
[email protected]; [email protected]; [email protected]
SOS Racisme takker for at have fået sendt lovforslaget til høring.
Efter SOS Racismes mening løser det fremsatte lovforslag ikke nogen problemer.
Hvis nogen skulle kompenseres med penge, var det beboerne på udrejsecentret!
De får smadret deres liv, bliver psykisk syge, og tages fra deres børn og familier og udelukkes fra
lønnet arbejde og uddannelse – med mindre de da vil samarbejde om hjemsendelse. Nogle får
lange og helt uproportionelle fængselsstraffe for pligter, som de måske ikke engang har forsømt,
men hvor datasystemet blot har været ude af drift, da de skulle have været registreret. Hver
enkelt pligtforsømmelse tæller til kommende domme om lange straffe – reelt for ikke at have gjort
noget som helst galt, andet end at have overtrådt en meningsløs pligt.
Forslagets kompensation til naboerne til Kærshovedgård begrundes i oplevet utryghed, men det
har formentlig mest med at gøre, at ejendomme tæt på risikerer at falde i pris – bl.a. begrundet i
politikernes hyppige omtale af beboerne på Kærshovedgård som ”kriminelle og farlige - som fx.
øksemanden”. Vi har dog forståelse for, at den nærmeste nabo ikke er tryg ved, at maskerede
personer fra Kærshovedgård har brugt hans grund til at flygte ud igennem om natten!
Det afføder et andet spørgsmål: Hvis man ikke kan undgå en sådan trafik på Kærshovedgård trods
det, at institutionen er indhegnet af et højt trådnet med sluser og overvågningskameraer, og til
trods for at der er politi, ansatte i Kriminalforsorgen og ansatte i Hjemrejsestyrelsen døgnet rundt:
hvorfor så overhovedet placere beboerne samlet noget sted? Hvorfor ikke lade dem bo hver for
sig eller sammen med deres familie i Danmark, til de måske engang kan sendes hjem? Måske kan
de aldrig sendes hjem, og må blive i Danmark. Dem, der her udvist, fordi de har lavet reel
kriminalitet, har allerede afsonet deres dom før de kom til Kærshovedgård, det forholder sig med
dem på samme måde som med danskere, der har begået og sonet kriminalitet! Giv dem lov til at
tage lønnet arbejde, uddanne sig, bo, hvor de vil og bruge sundhedsvæsenet ligesom alle andre i
Danmark. Myndighederne skal selvfølgelig have deres adresse, telefon og e-mail, så de kan
 L 59 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt
2
kommunikere med dem, og evt. kan de pålægges meldepligt til nærmeste politi hver 14. dag på en
måde, der ikke chikanerer dem selv, deres liv, familie og arbejde.
Sandsynligheden for at mange af dem i såkaldt udsendelsesposition kan sendes hjem til deres land
de første år, er for de fleste ringe.
Om dem på tålt ophold, ved vi ofte ikke om har begået noget alvorligt, før de kom til Danmark,
eller om de slet ikke har gjort noget galt. Måske er der blot tale om en fejltagelse, eller en
ubegrundet mistanke om en tidligere forbrydelse, før de kom til Danmark.
De afviste asylansøgere og flygtninge har principielt slet ikke gjort noget galt. Andet end at søge til
Danmark nu, målet er ingen spontane flygtninge. Men måske var Danmark det land, de
kunne få en rejse til hos menneskesmuglere.
Vi har også forslag til, hvordan man kan undgå at få så mange udviste udlændinge! Det kan lykkes
dels ved at undgå at dømme folk til udvisning for meget små fejl, som fx at glemme eller undlade
at gennemføre en meldepligt, komme for sent tilbage til institutionen uden at have underrettet
forinden, ikke overholde en tid for tilbagekomst fra en fri-weekend eller besidde en mindre dosis
hash til eget brug.
Der har i mange år været konkurrence blandt politikere fra forskellige partier, om hvem der kunne
lave flest udlændingestramninger og genere flest muligt udlændinge og nogle partier har det som
deres 1. prioritet at få flest muligt udlændinge fra ikke-”vestlige” eller overvejende muslimske
lande udvist. Problemet er bare, at man udviser folk til lande, de er bange for at tage tilbage til, og
hvor det vil udgøre refoulement at tvangsudsende dem til.
Aktuelt er der i Danmark ca. 1440 udlændinge i udsendelsesposition, heraf ca. 658 afviste
asylansøgere og ca. 536 udvist ved dom, på trods af, at der kom meget få asylansøgere i 2020 og
2021 -grundet Corona og grænselukninger. Hjemrejsestyrelsens oprettelse samt en lov om at få
folk til at slippe for en del af fængselsdommen, hvis de medvirker til udrejsen, er det som UIM
mener har medført en nedgang i antallet af afviste i udsendelsesposition. Men så vidt vi kan se,
skyldes det især, at mange er flygtet fra udrejsecentre i Danmark til andre lande.
Vores alternative forslag går på, at man skal nedlukke udrejsecentrene – man havde ikke den slags
fængselslignende institutioner med trådhegn om før man åbnede Sjælsmark i 2015 og
Kærshovedgård i 2017.
Det går også på, at Danmark skal overholde non-refoulement-bestemmelserne, som jo er bastante
udsendelseshindringer, frem for – som nu – at lade hånt om kritiske rapporter og om UNHCR’s
vejledninger – og i øget grad basere skøn på egne og svenske og norske rapporter, samt på
rapporter fra UK. Desuden bør Danmark overholde intentionerne i EMD’s Paposhvili-dom om
humanitært ophold. Vi må finde individuelle pragmatiske løsninger i stedet for at folk skal sidde i
asylsystemet og udrejsecentre og blive dårligere og dårligere psykisk.
Vores forslag vil være billigere, og vil kunne tilfredsstille beboerne både på Kærshovedgård og
naboerne udenom centret, kunne spare fængselspladser og være til gavn for hele Danmark i form
af besparelser og ved at forbedre Danmarks rygte i udlandet.
Essensen af det er: Luk Kærshovedgård, Sjælsmark og Avnstrup! Og luk Ellebæk!
 L 59 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt
3
Det er ikke i orden at gøre, som Danmark gør nu: pålægge folk meningsløse pligter med det ene
formål at chikanere dem og gøre deres liv så besværligt som muligt.
Det er ikke i orden at opfatte Danmark som et civiliseret humanitært land, når politikere samtidig
forsøger at presse folk voldsomt og lade dem gennemgå lange, unyttige fængselsdomme som
bedst kan sammenlignes med voldsom chikane og magtdemonstration, fx for forsømmelse af en
enkelt meldepligt eller opholdspligt.
Eller når Danmark gør alt for at få en hjemsendelsesaftale om tvangshjemsendelser med et andet
land, og gør bistand afhængigt af, at det modtager egne tvangsudviste statsborgere, hvis landet
reelt ikke kan sikre dem mod overgreb.
Eller når Danmark udsender til et land, hvor flygtningen er i høj risiko for at blive dræbt, dø af sult,
eller blive fængslet, forfulgt eller tortureret, fx Afghanistan, Syrien, Somalia, Iran og Irak.
Hvis man – som politikerne hævder – ”vil vide, hvor man har dem, hvis de pludselig kan sendes
ud”, kan man i stedet for at bruge dyre udrejsecentre og fængsler, give udlændingene lovligt
ophold i Danmark og give dem lov til at bo, hvor de vil, men med pligt til at orientere
udlændingemyndighederne eller politiet om adresse, mail og telefon, og evt. pålægge dem
meldepligt hver anden uge eller en gang om måneden.
Før man for alvor begyndte udlændingestramningerne i 2002, var subsidiær beskyttelse i form af
de-facto-status en pragmatisk mulighed for at lukke en asylsag.
Forslag fra SOS Racisme om at mindske antallet af udviste udlændinge i Danmark
SOS Racisme har nogle andre forslag, der kan mindske antallet af udviste udlændinge i Danmark,
som vi kort vil nævne her. For flere af forslagene handler det kun om at ændre
Udlændingestyrelsens, Flygtningenævnets og Udlændingenævnets regelsæt og praksis. Når vi har
nævnt de to nævn, er det bl.a. fordi vi ikke betragter dem som reelt eller potentielt uvildige, da de
for en tredjedels vedkommende består af en tjenestegørende i Udlændinge- og
Integrationsministeriet (UIM). Typisk er det chefen for Kontoret for Asyl og Visum-kontoret, som
beklder en dobbeltrolle: samtidig med at han har et stort ansvar for regeringens asyl- og
flygtninge- og opholdspolitik, sidder han i Flygtningenævnets Koordinationsudvalg, og har stor
indflydelse på generelle afgørelser – fx om der foreligger en § 3- situation, som hindrer
udsendelse, og om man skal tage hensyn til kritikken fra Børnekomitteen vedr. pigers udsættelse
for FGM i Somalia.
1. Brug den eksisterende paragraf 9 c, stk. 1 i Udlændingeloven,
når der er tale om en udlænding,
der har familie i Danmark, – familie tolket i ordets brede forstand, som mere end kernefamilien,
sådan som det tolkes af EU og af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i forhold til artikel
8 i EMRK; så man undgår at splitte familierne ad.
Hensynet til familiens enhed bør gælde alle børnefamilier inden for asyl- og flygtningesystemet,
også således at de normalt vil forhindre en administrativ udvisning eller en udvisningsdom, så
faren eller moren kan blive hjemme hos familien og overflødiggøre placering på udrejsecenter
eller andet sted i asylsystemet.
”
§ 9 c.
Stk. 1. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige
grunde, herunder hensynet til familiens enhed og, hvis udlændingen er under 18 år, hensynet til
barnets tarv, taler derfor. ”
 L 59 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt
2676349_0012.png
4
2. Lav den eksisterende paragraf om udsendelseshindrede om og brug den:
Der bør dog ikke kræves medvirken ved samarbejde om udsendelsesbestræbelserne 2), eller at
udsendelse efter de foreliggende oplysninger må anses for udsigtsløs 3),
for det bliver den
alligevel næsten aldrig anset for af myndighederne;
og børn født i Danmark kan af den grund
sidde 13-14 år i asyl- og hjemrejsecentre, som det skete for nogle år siden med en pige.
Ӥ
9 c, Stk. 2.
Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, der er meddelt
afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7, hvis
1) udsendelse af udlændingen, jf. hjemrejselovens § 1, ikke har været mulig i mindst 18 måneder,
2) udlændingen har medvirket ved udsendelsesbestræbelserne i sammenhængende 18 måneder, og
3) udsendelse efter de foreliggende oplysninger for tiden må anses for udsigtsløs.”
3. Giv humanitært ophold til dem, der har behov for det, dvs. efter samme forhold som før 2010,
og respektér Paposhvili Dommen og EMD’s afgørelser.
Ӥ
9 b.
Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, der uden for de i § 7,
stk. 1 og 2, nævnte tilfælde befinder sig i en sådan situation, at væsentlige hensyn af humanitær
karakter afgørende taler for at imødekomme ansøgningen.”
I et PP-oplæg til UUI:
https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/UUI/bilag/84/1855387.pdf,
viser
Peter Vedel Kessing fra IMR faldet i opholdstilladelser af humanitære grunde – fra 6 år før 2010 i
snit 198 om året, til - i de næste 5 år 67 om året. Siden er de trods Paposhvili dommen ved EMD i
2016 - igen faldet til: 2016: 3. 2017: 3. 2018: 8. 2019: 18. 2020: 15. 2021: 6, i alt 53 eller i
gennemsnit 9 om året. Det ser ud til, at der fortsat kun gives alt for få humanitære
opholdstilladelser, når man tænker på, hvor mange syge mennesker der sidder på Kærshovedgård,
Sandvad, Sjælsmark, Avnstrup og Ellebæk.
Fysiske sygdomme:
En hel del personer bor fx i omsorgsafdelingen på Kærshovedgård med plads til ca. 60, og 15 på
Center Sandvad, herunder flere meget syge mennesker. Fx har der været en person med svær
nyresygdom, som ikke fik relevant behandling af sin sygdom, og som var blevet dialysekrævende.
Han måtte flygte fra Danmark til et land, hvor han nu får behandling.
I løbet af de seneste år har der været mindst to uventede dødsfald på Kærshovedgård, og mindst
to selvmordsforsøg, der ikke er blevet registreret, da de fandt sted uden for udrejsecentret. En
beboer forsøgte at sulte sig ihjel efter nytåret 2022, efter at man havde nægtet beboere på
Kærshovedgård, der ikke samarbejdede om hjemrejse, at deltage i aktiviteter, han kunne ikke se
nogen mening med så led en tilværelse. Han ombestemte sig heldigvis omkring påsken 2022. Flere
beboere er ældre og bruger rollator, mange er psykisk syge, og får meget begrænset behandling.
I efteråret 2021 blev medicinudleveringen fra Røde Kors Sundhedscenter på Kærshovedgård
lukket af Styrelsen for Patientsikkerhed på grund af for stor risiko for fejl, begrundet med
manglende orden i opbevaring og dosering af medicin til de enkelte patienter, og manglende
opfølgningsplaner. Kontrolbesøgene er fortsat med anmærkninger, Røde Kors har lovet at ansætte
flere sygeplejersker, og centret har fået tilladelse til at udlevere medicinen igen. Beboerne skal
normalt selv spise i kantinen eller afhente mad dér trods svær fysisk og psykisk sygdom. Mange af
de omtalte personer har kroniske sygdomme og har brug for bedre behandling end den, de kan få
på Kærshovedgård efter NUS-principperne: kun nødvendig, uopsættelig eller smertestillende
behandling.
 L 59 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt
5
Vedr. psykisk sygdom hos beboerne på Kærshovedgård - ofte alvorlig og behandlingskrævende
Det nyligt omtalte ældre syriske ægtepar på Kærshovedgård med en dement far og en mor,
svækket af svær PTSD, og som har været passet i hjemmet af sine børn, er et eksempel på, at
nogle flygtninge burde have humanitært ophold i stedet for at blive søgt udsendt.
Mange er blevet psykisk syge af den meningsløse tilværelse og isolation, de er blevet tvunget til at
leve i på Kærshovedgård.
Psykiatrien i Region Midt har brugt mange sengepladser på at have beboere i varetægtssurrogat
eller surrogatfængsel, og har klaget over det, da de på grund af omstændighederne og uvisheden
om fremtiden på Kærshovedgård har svært ved at hjælpe og behandle dem. De har foreslået, om
de ikke kunne afsone med fodlænke på Kærshovedgård i stedet for.
Sådan foregik meget afsoning før strafskærpelserne i 2019, hvor fængselsstraffene blev forlænget
10 – 15 gange, også for meget få overtrædelser, og i 2021 blev de igen forlænget og straframmen
udvidet til 2 år efter udlændingeloven, i alvorlige tilfælde til 4 år efter straffeloven. Beboerne
lever i konstant stress og har brug for vished om at kunne blive – uden hver nat at risikere at
nogen henter dem eller vil flytte dem i fængsel for at udsende dem – eller om de får en straf, selv
om de har overholdt alle pligterne, idet det elektroniske system er upålideligt, og der er rejst
bødekrav mod Udlændingestyrelsen herfor efter anmodning fra Datatilsynet. To småbørnsmødre,
der oprindeligt begge var blevet taget fra det yngste barn, da det stadig blev ammet, blev psykisk
syge i forbindelse med fængselsdomme, hvor de ikke kunne se børnene. Dommene var udløst af
pligtforsømmelser, fordi de var hjemme hos deres børn, der ofte var syge, den ene mor er fortsat
psykotisk. Også børnene har taget skade af den behandling, som mødrene var udsat for, og den
anden forælder har også været voldsomt belastet af stress.
4. Døm færre af de udlændinge, der dømmes for kriminalitet til udvisning. Tag hensyn til retten
til privatliv og familieliv
For 20 år tilbage kom det slet ikke på tale at udvise en udenlandsk statsborger som havde boet fx
10 år i Danmark, uden der var tale om meget grov kriminalitet som fx drab eller terror, nu skal der
næsten intet til. Dengang ville det, at have børn i Danmark, tillige blokere for udsendelser
undtagen ved meget alvorlig kriminalitet.
Kriminalitetsraterne er faldet meget siden da, også for mænd, og også for ikke-”vestlige”. Men i
stedet for at glæde sig over lavere kriminalitetsrater, har politikere især fra DF, NB og KF presset
på for længere straffe, og for at udlændinge udvises, selv ved mindre lovovertrædelser.
Embedsværk og domstole har adlydt lovens og regeringens intentioner om at foretage udvisning
ved mindre kriminalitet, der har medført fængselsstraf eller tilsvarende sanktion,
”
medmindre
dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser”
inden for de fleste
straffe. Med dette brede sigte, og med indsnævring af mulighederne for at undgå det til dér, hvor
man er sikker på, at det vil overtræde EMRK, eller en af FN’s menneskerettighedskonventioner,
kommer domstolene nemmere til at udvise i strid med EMRK.
Udlændingemyndighederne skal ved pålæg af opholdspligt i udrejsecenter til afviste flygtninge og
asylansøgere, der ikke samarbejder om udsendelse, vurdere, om et pålæg overtræder
international ret, herunder retten til familieliv efter EMRK, artikel 8. Det er stort set ikke vores
opfattelse at dette sker eller at det overhovedet tillægges vægt ved beslutningen. Sammen med
Flygtninge- og Udlændingenævnet er Udlændingestyrelsen i gang med at skrive en håndbog med
 L 59 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt
6
gennemgang af domme ved EMD, med et kapitel 5 om ret til familieliv, der dog er under
udarbejdelse eller omskrivning nu. Hvis man reelt tog hensyn til familiens enhed og barnets tarv,
skulle inden forældre med børn i Danmark bo på udrejsecenter.
I det første lovforslag om karenstid for familiesammenføring til personer med midlertidigt
beskyttelsesophold efter § 7, stk. 3, hvor retten til familieliv og familiens beskyttelsesbehov også
blev drøftet ved lovbehandlingen og udvalgsbetænkningen omkring nytår 2014/2015 – har
børnenes behov næsten intet fyldt. Kun i meget få tilfælde, kunne det få betydning, hvis man
skulle undgå et 1 års karenstid før ansøgning om familiesammenføring. Trods det, at der var flertal
for benævnelse af flere forhold, der kunne gøre, at resten af familien ikke skulle leve et år i høj
risiko og med uvished om fremtiden i Syrien først, blev det dengang fejet af bordet af regeringen,
da flertallet uden om RV-SD-regeringen i det udvalg, der skrev betænkning, til dels udgjordes af
partier, der ikke var aftaleparter om lovændringen om midlertidig beskyttelse i 2015. Retten til
familieliv er åbenbart ikke meget værd i Danmark, i forhold politisk magt, det sås året efter, hvor
det ene års karenstid blev udvidet til tre år, men da det stred mod en menneskerettighedsdom
mod Danmark, er det nedsat til 2 år.
5. Udrejsecentre og pligterne er meningsløse, ligesom de lange fængselsstraffe for
pligtovertrædelser – skip alle delene!
Efter vedtagelsen af paradigmeskiftepakken i 2019, må alle flygtninge i Danmark nu leve i dyb
usikkerhed og på midlertidigt ophold – indtil de ad åre måske kan gøre sig fortjent til permanent
opholdstilladelse efter 8-9 års lovligt ophold i Danmark. Og med krav om, at alle flygtninges
opholdstilladelser skal revurderes hvert til hvert andet år, samt hvis regeringen øjner en chance
for hjemsendelse. De ved ikke, hvornår de selv får ophævet deres lovlige ophold i Danmark, og får
pålagt opholdspligt og dermed lovbefalet ulovligt ophold på et udrejsecenter, hvis de ikke
samarbejder om at blive hjemsendt til krig og mulig forfølgelse!
I udrejsecentret må de ikke arbejde eller studere, de kan ikke lave mad, men kun få det på
bestemte tider i kantinen! Og det uanset, om de kan hjemsendes med tvang eller ej, og om en
hjemsendelse vil udgøre refoulement og være ulovlig! I udrejsecentrene er de under konstant
trussel om hårde fængselsdomme for overtrædelser af opholds- og meldepligt. Første gang de
dømmes herfor, får de en advarsel, 2. gang en bøde, og 3. gang går Anklagemyndigheden efter en
fængselsstraf. Samtidig med en fængselsstraf får de dom til udvisning med indrejseforbud i 2-6 år
og pålæg af underretningspligt, fordi de - vupti – er blevet forvandlet til såkaldt ”kriminel
udvisningsdømt”. For hver dag de er uden for centret et helt døgn uden tilladelse, straffes de så
for 3 pligtovertrædelser, og straffene takseres efter skemaet for skærpede straffe til kriminelle
udvisningsdømte og personer på tålt ophold, fremmedkrigere og folk til fare for samfundet, og kan
fx indledes med varetægtsfængsling der forlænges hver 4. uge til fx 5 måneder, før de får den
endelige dom.
De skærpede straffe for at overtræde meldepligt, opholdspligt og underretningspligt var en gave,
som Dansk Folkeparti fik for at stemme for Finansloven 2019, som kompensation, da den
daværende regering ikke kunne imødekomme DF’s ønske om placering af et udrejsecenter i
”nærområderne” eller i Grønland grundet internationale forpligtelser, har vi hørt Peter Skaarup
fortælle. De skulle kun gælde dem på tålt ophold, ”kriminelle udvisningsdømte”, men kan med
 L 59 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt
7
tiden komme til at omfatte alle på udrejsecentret. For uanset om de bryder pligterne eller ej, er
systemet fejlbehæftet, så der er stor risiko for at blive idømt en straf ved en fejl, og for hver dom
stiger længden af fængselsdommen! 1 dags forsømmelse af en pligt kan fx give 5 måneders
fængsel!
Hvorfor vedtager danske politikere så ondsindet en lovgivning, som samtidig er meningsløs? Den
kan sammenlignes med rockerbanders dummebøder, der stiger for hver gang, det behager
rockeren at finde noget forkertved ofret, for at forhøje bøden!
Udrejsecentre og hjemrejsecentre fungerer som en slags åbne fængsler, dog med ringere forhold
og uden samme muligheder for uddannelse, praktik eller dusørarbejde, - eller blot
sundhedsbehandling og stofbehandling, som nogle kan få i et fængsel. Der er ingen grund til at
give folk opholdspligt sådanne steder, for det medfører psykisk lidelse.
Der er ingen grund til det omfattende pligt- og strafferegimente, det politiske flertal har skabt: det
nedbryder mennesker, gør nogle afhængige af stoffer og er meningsløst og dyrt! Man kan jo ikke
”vide hvor man har dem”, når mange flygter fra et rædselsvækkende liv på Kærshovedgård.
Straffe for pligtovertrædelser: op til 4 års straframme efter straffeloven i særligt alvorlige tilfælde
og efter 2 år efter udlændingeloven, og med længere og længere straffe for få pligtforsømmelser,
medfører at mange afviste flygtninge og asylsøgere kriminaliseres i centrene. Ved tredje sigtelse af
en asylansøger, går Anklagemyndigheden efter en fængselsstraf, som ledsages af udvisningsdom
med indrejseforbud i 2-6 år. Herefter er den afviste - vupti - forvandlet til ”kriminel
udvisningsdømt”, indrejseforbuddet umuliggør en opholdstilladelse gennem familiesammenføring
med egne børn. Den kriminaliserede udvisningsdømte flygtning eller asylansøger pålægges
underretningspligt og kan fremefter varetægtsfængsles efter en sigtelse frem til en retssag, hvor
han/hun risikerer dom på mange måneders fængsel for at overtræde enkelte pligter.
De fleste på Kærshovedgård er udviste asylansøgere, og efterhånden flere flygtninge, der har fået
ophævet deres opholdstilladelse. Der er også folk på ”tålt ophold”, og tidligere kriminalitetsdømte,
som har afsonet deres fængselsstraf, men som tillige er blevet dømt til udvisning med
indrejseforbud, samt enkelte ”fremmedkrigere” eller folk, der anses at kunne være til fare for
samfundet på grund af adfærd eller sundhed. Fælles for dem er, at de ikke kan eller tør rejse hjem,
da der ikke er sikkert i hjemlandet, eller - for dem med familie i Danmark: for ikke at rejse fra
familien. Antallet af kriminalitetsdømte stiger efterhånden som asylansøgerne og andre grupper
kriminaliseres af manglende gennemførsel eller registrering af gennemførte pligter.
Officielt begrunder politikerne opholdspligt samt de andre pligter med: ”vi skal vide, hvor vi har
dem, hvis de pludselig kan sendes hjem”. Men det giver ikke mening: for hvis myndighederne ved,
at de kan sende nogen hjem, har de andet steds i lovgivningen hjemmel til at frihedsberøve
vedkommende. Så de behøver ikke først at nedbryde personen mentalt gennem årelange ophold!
Vores gæt er, at selv de politikere, der har stemt for denne lovgivning, ikke ville rejse fra deres
egne børn på ubestemt tid, uden at vide, om de nogensinde ville ses igen. Og uden at vide, om de
ville blive forfulgt, fængslet, slået ihjel eller måske dø af sult i et land, der stadig var præget af krig
og kaos, eller at blive dræbt, fordi de selv var flygtet med en ægtefælle, de selv havde fundet.
 L 59 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt
2676349_0016.png
8
6. Regeringen må genoptage respekten for non-refoulement-bestemmelsen
Non-refoulement er en af de vigtigste menneskeretsbestemmelser, der findes, men vi har set den
gennemhullet i regeringers beslutninger siden år 2002 – og i visse tilfælde, især i forhold til
Somaliland og Somalia, men også Sri Lanka - også før.
Det er klart at flygtninge ikke frivilligt vil rejse hjem til et land, hvor de er i høj risiko. Når
regeringen vil hjemsende flygtninge med beskyttelsesstatus, og de reelt har behov for fortsat asyl,
vil de naturligvis ikke samarbejde herom.
Færre får i dag beskyttelsesasyl eller får forlænget deres beskyttelsesasyl, fordi politikerne ikke
respekterer non-refoulement-bestemmelser. Det var meget udtalt i Somaliasager fra 2017, hvor
man lige efter verdens 3. største terrorbombeangreb i dette årtusind, påstod, at der var fred og
ingen generel fare for tilfældige civile i Mogadishu en måned efter at knap 600 almindelige civile
blev dræbt af en lastbilbombe, der detonerede uplanlagt i et befærdet vejkryds, skønt planen var
at den skulle have detoneret et andet sted. Det var blot et af mange terrorangreb kort efter et valg
i 2017, og Flygtningenævnet blev ved med at henvise til domme i 2015, hvor der var færre civile
dræbte i selve Mogadishu end i 2011. 2011 er året for SUFI-dommen om generaliseret vold i et
omfang, hvor enhver var i risiko for at blive dræbt ved sin blotte tilstedeværelse, og hvor SUFI og
ELMI fra Somalia trods gentagen kriminalitet i UK, ikke kunne sendes hjem, da det ville udgøre
refoulement.
Stop med at godtage bekvemme, men modsagte antagelser om, at tidligere flygtninge og
asylansøgere fra Syrien, Somalia, Iran, Irak og Afghanistan ikke er i risiko for forfølgelse eller for
at dø ved hjemsendelse, og med at vaske hænder og overlade hele ansvaret til
Flygtningenævnet, som for en tredjedels vedkommende består af regeringens ansatte!
Syrien er mest aktuelt lige nu, skønt både Amnesty og Human Rights Watch har skrevet rapporter
med interviews af hjemvendte syrere, der har oplevet forfølgelse, tortur, arbitrær fængsling og
seksuel vold:
https://www.amnesty.org/en/documents/mde24/4583/2021/en/;
https://www.hrw.org/report/2021/10/20/our-lives-are-death/syrian-refugee-returns-lebanon-
and-jordan.
Folk kan forsvinde ved checkpoints eller hvis de besøger et officielt kontor, og blive
sendt til forskellige efterretningsvæsner og tortureret – det skete med en kvinde, der bad om
identitetspapirer på et kontor, nogle uger efter fik hendes mand besøg af nogen, der bad ham
fjerne hendes lig, der var mærket af tortur fra et hospital, som efterretningstjenesten også
anvendte til torturofre, ifølge et opslag i ACLEDdata.com
I SOS Racisme har vi skrevet kronikker om, hvorfor tvangshjemsendelser til Somalia udgør
refoulement, og dokumenteret civile tab i Somalia, og at situationen aktuelt er sammenlignelig
med den i 2011. Kronikkerne på Sameksistens kan tilgås herfra:
https://sosracisme.dk/blog/om-
somalia/
. Desuden kan ses en kronik om politkernes medansvar:
https://www.sameksistens.com/post/flygtningen%C3%A6vnet-er-ikke-uvildigt
.
Stop med at godtage udokumenterede antagelser om, at fx i Afghanistan og Somalia, som er
ekstremt fattige og hvor store grupper er ramt af hungersnød, kan de afvistes familier bare
forestå ernæringen og husly til udsendte afghanere og somaliere.
 L 59 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt
9
Aktuelt sulter halvdelen eller derover af befolkningen i begge lande. Mange er allerede døde af
sult og tørst, med hungersnød i flere områder. Alene derfor overtræder tilbagesendelse EMRK § 2
(retten til livet) og § 3 (forbud mod umenneskelig og nedværdigende behandling, dødsstraf og
tortur).
Respektér Børnekonventionens forbud mod kvindelig omskærelse (FGM/C) og gå imod at
hjemsende unge drenge til at blive udtaget som børnesoldater.
I konkrete klagesager mod Danmark har Børnekonventionen gået imod hjemsendelse af piger til
Somalia, da de er i stor risiko for omskærelse i Somalia. Da over 98% af kvinder over 15 år er
omskårne, er det ifølge svaret på en klage om Danmark
barnets ret at undgå udsættelse for
FGM/C, der gælder, og Flygtningenævnets eller Udlændingestyrelsens formodninger om at
moderen vil kunne afværge at datteren får udført FGM, hvis hun har en stærk personlighed og
er imod FGM,
når hun udsendes til Somalia med sine børn og skal leve af svigerfamiliens eller
familiens nåde, er irrelevant. Den somaliske udvidede familie vil typisk have behov for, at hun
blender ind, ikke bærer vestligt præg, og at det ikke rygtes, at en datter er uomskåren, fordi hun
har været i vesten, og familien mistænkeliggøres eller tages afstand fra. Derfor vil familien i reglen
hurtigt sørge for, at pigen bliver omskåret.
Havde en somalisk familie i Danmark tvunget deres datter til omskærelse i Somalia, ville de af
danske myndigheder blive straffet med fængsel herfor. Hvordan kan Danmark så selv få sig til at
overtræde forbuddet ved at udsætte en mindreårig pige herfor?
Når al-Shabaab tvinger drenge fra 10 – 12 år ind som soldater, og unge kvinder som hustruer til al-
Shabaab-krigere, hvorfor sender Danmark så børnefamilier tilbage til al-Shabaab-dominerede
områder? Eller til byer, hvor al-Shabaab har spioner, og som de kan operere og opkræve skat i?
Konklusion: Der er behov for at ophæve paradigmeskiftet nu og skifte forfølgelsen i Danmark ud
med menneskelighed og respekt for menneskerettighederne igen.
Danmark var et mere humant land, som i højere grad end nu respekterede
Flygtningekonventionen før 2015 og især før paradigmeskiftet med dets fokus på kun midlertidigt
ophold for flygtninge i 2019. Politikerne mener, det især er den inhumane asylpolitik, der gør, at
færre nu søger asyl i Danmark; men de lukkede grænser, hvor Danmark var et af de første lande til
at lukke af betød formentlig meget mere for, at så få kom til Danmark i 2020 og 2021.
Hvis politikerne kaldte de ukrainske krigsflygtninge for flygtninge og ikke for fordrevne, så har
omkring 30.000 nu fået ophold efter ukrainerloven. Der er aldrig før - siden 2. verdenskrigs
slutning - kommet så mange flygtninge til landet på så få måneder – og rods det er det jo lykkedes
godt med at få befolkningens støtte til det og med at placere dem rundt om i Danmark. Og
ovenikøbet få en del ind på arbejdsmarkedet, før de har fået opholdstilladelse og altså har lovligt
ophold!
Politikerne må genfinde fornuften og medmenneskeligheden i asylpolitikken!
 L 59 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt
2676349_0018.png