Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 59 Bilag 4
Offentligt
2699405_0001.png
Til lovforslag nr.
L 59
Folketinget 2022-23 (2. samling)
Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den [2. maj 2023]
Udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om kompensation til naboer omkring Udrejsecenter
Kærshovedgård
[af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek)]
1. Ændringsforslag
Udlændinge- og integrationsministeren har stillet 2 æn-
dringsforslag.
2. Indstillinger
<>
Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokku-
rin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i ud-
valget og dermed ikke adgang til at komme med indstillin-
ger eller politiske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Danmarks Demokraterne – Inger Støjberg
Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalget mener,
at det er et kæmpe svigt over for borgerne i Bording og
omegn, at regeringen ikke vil oprette et tredje udrejsecenter
for udviste kriminelle udlændinge. I stedet vil regeringen
kompensere naboerne til Kærshovedgård for den utryghed,
de lever med.
Danmarksdemokraterne vil gerne understrege, at det
selvfølgelig er rimeligt, at naboerne kompenseres, når de
hver eneste dag skal leve med utryghed, som de kriminelle
udlændinge skaber. Derfor kommer Danmarksdemokraterne
også til at stemme for lovforslaget.
Men samtidig vil DD gerne understrege, at det på ingen
måde er en holdbar løsning, som heller ikke vil medføre, at
borgerne i Bording vil blive udsat for mindre kriminalitet
eller utryghed. Det skal der gøres noget ved.
Derfor mener vi i Danmarksdemokraterne, at der skal
gøres meget mere for at sende kriminelle udlændinge til
deres hjemland. Samtidig skal der etableres et nyt udrejse-
center for udviste kriminelle udlændinge, hvor de kriminelle
udlændinge kan opholde sig, indtil de sendes tilbage til de-
res hjemland. Det nye udrejsecenter skal placeres et sted,
som er så afsondret som overhovedet muligt, så de udviste
kriminelle udlændinge ikke kan skabe utryghed og begå
kriminalitet i lokalområdet og resten af landet, som der har
været flere tilfælde af.
På den baggrund vil vi i Danmarksdemokraterne opfordre
regeringen til at indkalde Folketingets partier til drøftelser
med henblik på at etablere et tredje udrejsecenter for udviste
kriminelle udlændinge, så vi kan hjælpe og aflaste borgerne,
der er naboer til Udrejsecenter Kærshovedgård. Samtidig
skal det under disse drøftelser undersøges, hvad der kan
gøres for, at de kriminelle udlændinge i højere og hurtigere
grad sendes tilbage til deres hjemland.
Radikale Venstre
Radikale Venstres medlem af udvalget har forståelse for,
at det kan opleves utrygt at være nabo til Udrejsecenter
Kærshovedgård. RV finder det uhensigtsmæssigt, at så stor
en gruppe er samlet på samme center, og så hellere at opga-
ven med indkvartering af udvisningsdømte og personer på
tålt ophold var fordelt på flere steder i landet. Derudover
er det yderst problematisk, at afviste asylansøgere, herunder
kvinder, som ikke har gjort noget kriminelt, indkvarteres
sammen med tidligere dømte og personer på tålt ophold. Det
er således en afgørende forudsætning for RV’s støtte til lov-
forslaget, at der tages hensyn til særligt sårbare personer,
således at for eksempel kvinder, som alene er afviste asylan-
DokumentId
Journalnummer
L 59 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Udkast til betænkning
2699405_0002.png
2
søgere, indkvarteres under andre forhold end de nuværende
på Udrejsecenter Kærshovedgård.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
udlændinge- og integrationsministeren,
tiltrådt af<>:
Til § 2
1)
I paragraffen udgår »indtil«.
[Sproglig præcisering]
Til § 3
2)
I
stk. 5
ændres »den omfattede ejendom« til: »ejendom-
men«.
[Sproglig præcisering]
Bemærkninger
Til nr. 1.
Der er tale om en sproglig præcisering, hvorved ordet
»indtil« udgår, idet ordet kan give en opfattelse af, at der
er tale om en variabel tidsramme på 3 år, hvilket ikke er
hensigten.
Der er med forslaget ikke tilsigtet materielle ændringer i
bestemmelsen.
Til nr. 2.
Det foreslås, at »den omfattede ejendom« ændres til
»ejendommen«. Der er tale om en sproglig præcisering.
Der er med forslaget ikke tilsigtet materielle ændringer i
bestemmelsen.
3. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 15. marts 2023 og var til
1. behandling den 23. marts 2023. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Udlændinge- og Integra-
tionsudvalgetudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og udlændinge- og integrationsministerenmi-
nisteren sendte den 22. juli 2022 dette udkast til udvalget,
jf. UUI alm. del – bilag 124. Den 16. marts 2023 sendte
udlændinge- og integrationsministeren høringssvarene og et
høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforsla-
get.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 6 spørgsmål til
udlændinge- og integrationsministeren til skriftlig besvarel-
se, som ministeren har besvaret.
Birgitte Vind (S)
fmd.
Bjørn Brandenborg (S) Camilla Fabricius (S) Fie Hækkerup (S) Kasper Sand Kjær (S)
Malte Larsen (S) Rasmus Stoklund (S) Thomas Jensen (S) Mads Fuglede (V) Morten Dahlin (V) Erling Bonnesen (V)
Lars Christian Lilleholt (V) Mohammad Rona (M) Nanna W. Gotfredsen (M) Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU)
Peter Skaarup (DD) Inger Støjberg (DD) Steffen Larsen (LA) Helena Artmann Andresen (LA) Brigitte Klintskov Jerkel (KF)
Per Larsen (KF) Kim Edberg Andersen (NB) Pia Kjærsgaard (DF)
nfmd.
Carl Valentin (SF) Anne Valentina Berthelsen (SF)
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Rosa Lund (EL) Christian Friis Bach (RV) Helene Liliendahl Brydensholt (ALT)
Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Moderaterne (M)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)
Liberal Alliance (LA)
Det Konservative Folkeparti (KF)
50
23
16
15
14
14
10
Dansk Folkeparti (DF)
Alternativet (ALT)
Nye Borgerlige (NB)
Siumut (SIU)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
7
6
3
1
1
1
1
L 59 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Udkast til betænkning
2699405_0003.png
3
Enhedslisten (EL)
Radikale Venstre (RV)
9
7
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
1