L 60 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar, ligestillingsnotat og lovforslaget

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 60 Bilag 1
Offentligt

LIGESTILLINGSVURDERING

AF LOVFORSLAG

Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Fond

for Udstationerede og barselsloven (Udmøntning af

Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens

Hovedorganisations aftale om principper for juste-

ring af Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede

m.v.)

15. marts 2023

J.nr. 2022 - 6179

CAIJ

Baggrund

Lovforslaget udmønter

Aftale om principper for justering af Arbejdsmarkedets

Fond for Udstationerede

(AFU), indgået mellem Dansk Arbejdsgiverforening

(DA) og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) i forbindelse med overens-

komstforhandlingerne på det private arbejdsmarked i 2020.

Lovforslaget indfører desuden en særlig tavshedspligt om lønmodtagerens identitet

i forbindelse med fondens sagsbehandling. Fagbevægelsen har erfaret eksempler

på, at der er lønmodtagere, som udsættes for repressalier fra arbejdsgiveren, når ar-

bejdsgiveren bliver bekendt med AFU’s behandling af

anmeldelser om lønmodta-

gerenes løntilgodehavender m.v. Dette kan have uhensigtsmæssige konsekvenser

for lønmodtagerne og AFU’s virke.

Endvidere indfører lovforslaget en ordning med obligatorisk remonstration (gen-

vurdering) af AFU’s afgørelser.

En proces med obligatorisk remonstration i forbin-

delse med klage over en afgørelse kendes fra et antal øvrige ordninger, hvor admi-

nistrationen foretages af ATP.

For så vidt angår ændringen i barselsloven skyldes denne, at der ved en fejl ikke

blev foretaget konsekvensændring af en varslingsfrist, da barselsloven blev ændret

ved lov nr. 343 af 22. marts 2022.

Formål

Lovforslaget har til formål at udmønte DA og FH’s

Aftale om principper for juste-

ring af Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede.

Med lovforslaget gives fonden

en udvidet mulighed for at inddrive fagretlig bod fra sager om overenskomstbrud

mod udstationerende virksomheder på vegne af faglige organisationer. Forslaget

understøtter effekten af fagretlig bod og styrker samtidig inddrivelse af lønmodta-

gernes løntilgodehavender som fastslået fagretligt.

Lovforslaget har desuden til formål at afskære en eventuel risiko for, at lønmodta-

geren udsættes for repressalier fra arbejdsgiveren. Med lovforslaget sikres det såle-

des, at oplysninger om lønmodtagerens identitet som altovervejende hovedregel

L 60 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar, ligestillingsnotat og lovforslaget

ikke bliver videregivet til arbejdsgiveren i forbindelse med fondens sagsbehand-

ling. Det forventes, at forslaget vil øge antallet af anmeldte løntilgodehavender til

fonden, og fonden vil således i højere grad kunne sikre lønmodtagerne deres beret-

tigede løntilgodehavender.

Lovforslaget har endvidere til formål at effektivisere processen ved klager over

fondens afgørelse og medvirke til at skabe en mere smidig proces ud fra et teknisk

og administrativt synspunkt.

For så vidt angår konsekvensændringen i barselsloven, har denne til formål at rette

den manglende konsekvensændring. Med ændringen ensrettes lønmodtageres vars-

lingsfrister over for arbejdsgiver.

Den primære målgruppe

•

Lønmodtagere, der udstationeres til Danmark fra et andet EU- eller EØS-land.

Barselslovens primære målgrupper er forældre i beskæftigelse og arbejdsgi-

vere.

Alle private og offentlige danske ATP-arbejdsgivere.

Udenlandske virksomheder, der beskæftiger ansatte i forbindelse med levering

af en tjenesteydelse i Danmark.

Arbejdsmarkedets parter.

De sekundære målgrupper

•

Samlet vurdering

Langt de fleste lønmodtagere, der udstationeres til Danmark fra et andet EU- eller

EØS-land er mænd. Ifølge tal fra Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT)

var der i alt 75.788 personer registreret i RUT i perioden 2019-2021. Af disse per-

soner var fordelingen 3 pct. kvinder og 97 pct. mænd.

Der vil således være flere mænd der omfattes af lovforslaget, end de vil være kvin-

der. På trods heraf vurderes lovforslaget ikke at have negative ligestillingsmæssige

konsekvenser, idet der ikke er forskel på lovforslagets konsekvenser for henholds-

vis en mand eller en kvinde

–

hverken direkte eller indirekte.

Lovforslaget vurderes således ikke at have ligestillingsmæssige konsekvenser.