L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Notat fra de økonomiske konsulenter om Økonomisk Redegørelse, marts 2023

Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
L 65 Bilag 3
Offentligt

Det Internationale Sekretariat

Notat om Økonomisk Redegørelse marts 2023

Sammenfatning

Økonomisk Redegørelse præsenteres for Finansudvalget den 23. marts kl.

14. I dette notat foreslår de økonomiske konsulenter 16 vinkler, der kan

danne udgangspunkt for spørgsmål på mødet eller efterfølgende stilles

skriftligt:

Vinkel 1: Er der igen medregnet et flerårigt bidrag fra kompensationsord-

ninger, der er ophørt to år tidligere, i den et-årige finanseffekt for 2023?

Vinkel 2: Hvorfor har økonomiministeren ikke valgt at foretage en dekom-

ponering af finanseffekten, som det ellers har været kutyme?

Vinkel 3: Er der ikke en risiko for, at finanspolitikken kommer til at virke

procyklisk, givet det lille positive outputgab i 2024?

Vinkel 4: Er der forskel på kapacitetspresset i DK i forhold til euroområdet?

Vinkel 5: Har ministeriet anvendt de sædvanlige modeller til beregningen

af størrelsen af kapacitetspresset (beskæftigelsesgabet)?

Vinkel 6: Er der tale om en permanent eller midlertidig opjustering af den

strukturelle beskæftigelse?

Vinkel 7: Hvorledes vil det påvirke den strukturelle beskæftigelse og saldo,

hvis de fordrevne fra Ukraine ikke vender tilbage i 2024?

Vinkel 8: Hvorfor har I opjusteret den strukturelle saldo mindre end den

faktiske saldo?

Vinkel 9: Hvorfor har økonomiministeren ikke har opjusteret udgiftslofterne

med forbedringen af den strukturelle saldo?

Vinkel 10: Hvor mange midler vil I afsætte til den kommende overens-

komstperiode?

Vinkel 11: Hvorfor har regeringen ikke valgt at fremlægge en ny opdateret

mellemfristet fremskrivning, der kan danne grundlag for fastsættelsen af

udgiftslofterne i det nye fjerde år?

Vinkel 12: Var væksten i det offentlige forbrug sidste år nok til at dække

det demografiske træk?

Vinkel 13: Økonomiministeren forventer, at størstedelen af reallønstabet vil

blive indhentet i løbet af prognoseperioden – men burde der ikke have væ-

ret en reallønsfremgang?

23. marts 2023

Birgitte Smith Lange

Økonomisk

specialkonsulent

[email protected]

+45 3337 3323

Kathrine Lange

Økonomisk

chefkonsulent

[email protected]

+45 3337 3323

Side 1 | 9

L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Notat fra de økonomiske konsulenter om Økonomisk Redegørelse, marts 2023

Vinkel 14: Er Økonomiministeriet for optimistiske mht. vurderingen af infla-

tionspresset?

Vinkel 15: Hvorfor er udbetalingerne til kompensation af minkavlere blevet

lavere end forudsat?

Vinkel 16: Hvad er aktivitetsvirkningen af aftalen om inflationshjælp?

Nedenfor gives et kort referat og samtidigt begrundes og motiveres de 16

vinkler.

Kort referat af Økonomisk Redegørelse marts 2023

Prognosen afspejler en forventning om en blød landing i dansk økonomi. Ef-

ter dansk økonomi har haft en pæn vækst i BNP de seneste to år, forventer

Økonomiministeriet nu en periode med svagere økonomisk vækst. Således

skønnes BNP at vokse beskedent med 0,2 pct. i år og stige moderat med 1,5

pct. i 2024. Udsigten til en midlertidig vækstafmatning ventes at føre til et fald

i beskæftigelsen på knap 30.000 personer fra 2022 til 2024. Den svagere

vækst sker fra et højt aktivitetsniveau og en historisk høj beskæftigelse. Såle-

des forventer Økonomiministeriet stadig et vist kapacitetspres i økonomien

og et forholdsvis stramt arbejdsmarked på trods af den afdæmpede vækst.

Der ventes altså aktuelt ikke en egentlig lavkonjunktur i dansk økonomi i

prognoseperioden til og med 2024.

Herhjemme er der ifølge prognosen flere tegn på, at en opbremsning er un-

dervejs. Husholdningerne har reduceret deres forbrug, og virksomhederne

melder i stigende grad om mangel på efterspørgsel. På boligmarkedet er der

allerede sket et markant omslag i form af færre handler og faldende priser,

hvilket både afspejler tilpasning efter et højt handelsniveau under coronapan-

demien og stigende renter.

Selvom risici i forhold til blandt andet energiforsyning er mindsket siden efter-

året 2022, er der ifølge Økonomiministeriet fortsat stor usikkerhed om forlø-

bet for den økonomiske udvikling. Det gælder blandt andet i forhold til, hvor

hurtigt inflationen (dvs. stigningstakten i priserne) kommer ned.

Prognosen bygger på en forventning om, at der ikke opstår en prisløn-spiral,

som i væsentlig grad og i en længere periode vil kunne holde inflationen

oppe. Dette på trods af at de aftalte lønstigninger i forbindelse med overens-

komstforhandlingerne trækker i retning af tydeligt højere lønstigningstakter i

2023 og 2024, hvilket isoleret set kan lede til et yderligere prispres.

De offentlige finanser

Side 2 | 9

L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Notat fra de økonomiske konsulenter om Økonomisk Redegørelse, marts 2023

Prognosen indebærer en opjustering af såvel den faktiske som den struktu-

relle saldo

i forhold til Finansministeriets sidste fremskrivning fra i Økono-

misk Redegørelse august 2022 (ØR august 22). Således opjusteres den fak-

tiske saldo med 0,8 pct. af BNP i 2023 svarende til knap 23 mia. kr., mens

den strukturelle saldo opjusteres med 0,3 pct. af BNP svarende til godt 8 mia.

kr., jf. tabel 1

Tabel 1. Opjustering af såvel den faktiske som den strukturelle saldo

Pct. af BNP

Faktisk saldo

Marts 2023

August 2022

Forskel

Strukturel saldo

Marts 2023

August 2022

Forskel

1,2

0,3

0,9

0,7

0,4

0,3

0,6

2,9

1,2

1,7

1,6

0,8

2022

2023

2024

Økonomiministeriet forklarer opjusteringen af skønnet for den strukturelle

saldo i forhold til skønnet i ØR august 2022 i en tabel på side 168 i Økono-

misk Redegørelse marts 2023 (ØR marts 2023). Her fremgår det, at opjuste-

ringen af den strukturelle saldo i 2023 primært skyldes en opjustering af

skønnet for den strukturelle arbejdsstyrke

(med ca. 15.000 personer), der

især kan tilskrives en høj tilgang af arbejdskraft fra udlandet. Hertil kommer

en opjustering af de statslige indtægter. I modsat retning trækker etablerin-

gen af Ukrainefonden, der belaster den strukturelle saldo med 0,2 pct. af

BNP i 2023. Den ekstraordinære forbedring af den strukturelle saldo i 2022

skyldes derudover et lavere offentligt forbrug end forudsat i august 2022.

Finanspolitikkens stramningsgrad

Den såkaldte finanseffekt måler om den aktivt – besluttede – finanspolitik er

stram eller slap

. En positiv finanseffekt afspejler, at finanspolitikken isoleret

set øger kapacitetspresset, mens en negativ effekt afspejler, at finanspolitik-

ken mindsker kapacitetspresset.

Den strukturelle saldo er et mål for, hvad saldoen ville være i en hypotetisk situation, hvor Dan-

mark hverken befinder sig i en høj- eller lavkonjunktur, og saldoen heller ikke er påvirket af

visse midlertidige forhold. Den strukturelle saldo er således en beregnet størrelse.

Den strukturelle arbejdsstyrke og beskæftigelse er ligeledes et mål for, hvad de to størrelser

ville være i en hypotetisk situation, hvor Danmark hverken befinder sig i en høj- eller lavkon-

junktur.

Finanseffekten afspejler alene effekten af den aktive politik og afspejler dermed ikke virkningen

af de såkaldt automatiske stabilisatorer, dvs. at udgifterne til arbejdsløshedsunderstøttelse ek-

sempelvis går ned i tilfældet af en højkonjunktur.

Side 3 | 9

L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Notat fra de økonomiske konsulenter om Økonomisk Redegørelse, marts 2023

Den et-årige finanseffekt afspejler, om finanspolitikken strammes eller lem-

pes i forhold til året før. Økonomiministeriet skønner, at den ét-årige finansef-

fekt i 2023 er -0,9 pct. af BNP og 0,1 pct. af BNP i 2024, jf. tabel 1.1 fra ØR

marts 2023. Det afspejler, at finanspolitikken i 2023 strammes med 0,9 pct. af

BNP i forhold til 2022, og at finanspolitikken i 2024 lempes i forhold til 2023.

Vinkel 1: Er der igen medregnet et flerårigt bidrag fra

kompensationsordninger, der er ophørt to år tidligere i den

et-årige finanseffekt for 2023?

Den ét-årige finanseffekt i 2023 bør som udgangspunkt kun afspejle ændrin-

ger i forhold til året forinden i 2022. Økonomiministeriet nævner dog i en note

på side 184 i ØR marts 23, at de for nogle tiltag medregner en flerårig effekt i

den ét-årige effekt. Det er uklart, hvilke flerårige effekter fra før 2022, der

medregnes i den ét-årige finanseffekt i 2023.

I forlængelse af den tidligere regerings seneste økonomiske redegørelse

fra august sidste år var der imidlertid også en del debat om dette. Vismæn-

dene kritiserede i deres efterårsrapport fra sidste år, at Finansministeriet

medregnede et stort negativt aktivitetsbidrag i den ét-årige finanseffekt for

2023 (-0,6 pct. af BNP) fra kompensationsordninger, der ophørte i 2021 –

dvs. at ministeriet i princippet sammenblandende flerårige og ét-årige finans-

effekter: Ophøret af kompensationsordninger i 2021 har ingen betydning for

vurderingen af den ét-årige finanseffekt i 2023, da der ikke sker nogen reduk-

tion fra 2022 til 2023, jf. De Økonomiske Råd (2022): Dansk Økonomi, efterår

2022. Udvalget kunne bede økonomiministeren forholde sig til vismændenes

kritik.

Vinkel 2: Hvorfor har økonomiministeren ikke valgt at

foretage en dekomponering af finanseffekten, som det ellers

har været kutyme?

Af ØR august 2022 på side 187 tabel 8.11 fremgik det, at det var ophøret af

midlertidige tiltag samt strukturpolitikkens indvirkning på kapaciteten, der sik-

rede en negativ finanseffekt i 2023. Ses der bort fra effekten af disse tiltag,

var den ét-årige finanseffekt omtrent neutral i 2023.

Det er slet ikke muligt at se, hvad der ligger bag den etårige finanseffekt på

-0,9 pct. af BNP i 2023 i den nye udgave af ØR fra marts 2023. Det skyldes,

at regeringen ikke har foretaget en dekomponering af finanseffekten. Det er

således uklart, om finanspolitikken i 2023 er omtrent neutralt målt med den

ét-årige finanseffekt, når der ses bort fra midlertidige forhold m.m., eller om

den er negativ og dermed kontraktiv. Udvalget kunne spørge ind til dette og

eventuelt bede om en dekomponering.

Side 4 | 9

L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Notat fra de økonomiske konsulenter om Økonomisk Redegørelse, marts 2023

Vinkel 3: Er der ikke en risiko for, at finanspolitikken

kommer til at virke procyklisk, givet det lille positive

outputgab i 2024?

Forsinkelse i virkningen af finanspolitikken fordrer, at finanspolitiske beslut-

ninger træffes på baggrund af en prognose for den økonomiske udvikling

over de kommende år og ikke et øjebliksbillede. Når der skønnes et forholds-

vis mindre positivt outputgab i 2024 (1,2 pct. af BNP), kan man argumentere

for, at der er risiko for, at en opstramning i finanspolitikken i 2023 svarende til

-0,9 pct. af BNP målt ved den ét-årige finanseffekt kan virke procyklisk, når

tiltaget har effekt på den økonomiske aktivitet med en vis forsinkelse. Det er

dog her forudsat, at en væsentlig del af opstramningen ikke skyldes ophøret

af midlertidige kompensationsordninger i 2021 som tidligere i ØR fra august

sidste år og kritiseret af vismændene, jf. ovenfor.

Vinkel 4: Er der forskel på kapacitetspresset i DK i forhold

til euroområdet?

Forskelle i konjunktursituationen mellem Danmark og euroområdet bør lede

til en forskel på finanspolitikkens stramhedsgrad, jf. Danmarks Nationalbank

(oktober 2022): Penge- og finanspolitik i Danmark. Forklaringen er, at såfremt

finanspolitikken for euroområdet som helhed er lempelig, så vil det under-

støtte aktivitet og inflation. En mere lempelig finanspolitik i euroområdet vil

derfor umiddelbart tilskynde ECB til at føre en strammere pengepolitik, som

via fastkurspolitikken også vil føre til højere renter i Danmark. Det gør alt an-

det lige, at finanspolitikken i Danmark skal være mere lempelig end ellers.

Ved tilrettelæggelsen af den hjemlige finanspolitik er det således relevant at

skele til finanspolitikken i euroområdet.

Vinkel 5: Har ministeriet anvendt de sædvanlige modeller til

beregningen af størrelsen af kapacitetspresset

(beskæftigelsesgabet)?

Økonomiministeriet skønner, at den faktiske beskæftigelse ligger over den

strukturelle, dvs. at vi har et positivt beskæftigelsesgab. I en normal højkon-

junktur vil det betyde, at reallønnen stiger, og at lønmodtagerne dermed kan

købe flere vare for deres lønninger. I den nuværende situation leder inflatio-

nen imidlertid til det omvendte: Lønnen er blevet mindre værd, og reallønnen

er direkte faldet 2022. På den baggrund vurderer de økonomiske konsulen-

ter, at det må være vanskeligt at vurdere, hvor dansk økonomi befinder sig i

konjunkturcyklen herunder kvantificere størrelsen af kapacitetspresset, dvs.

beskæftigelses- og outputgabet på baggrund af udviklingen i lønningerne og

ved hjælp af de sædvanlige modeller.

Side 5 | 9

L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Notat fra de økonomiske konsulenter om Økonomisk Redegørelse, marts 2023

Udvalget kunne spørge ind til dette, herunder hvilke parametre, der indgår i

den model, som Økonomiministeriet anvender, når de beregner den struktu-

relle beskæftigelse: Er det reallønnen eller den nominelle løn? Lægger mini-

steriet vægt på forbrugerprisudviklingen eller den såkaldte kerneinflation

(eksklusive energipriser)? Samtidig, når Økonomiministeriet sammenholder

lønvæksten og ledighedsniveauet, inkluderer ministeriet så de fordrevne fra

Ukraine i opgørelsen af ledigheden?

Vinkel 6: Er der tale om en permanent eller midlertidig

opjustering af den strukturelle beskæftigelse?

Opjusteringen af den strukturelle saldo kan blandt andet henføres til højere

skøn for den strukturelle beskæftigelse. Forøgelsen af den strukturelle be-

skæftigelse skal blandt andet ses i sammenhæng med, at der i 2022 har væ-

ret en ekstraordinær stor nettoindvandring og dermed tilgang af udenlandsk

arbejdskraft. Økonomiministeriet skriver side 167, at de skønner, at løftet af

arbejdsstyrken varer ved frem til 2024. Det taler for, at løftet af den struktu-

relle beskæftigelse alene er midlertidigt.

På den anden side skriver ministeriet også, at de har opdateret skønnet for

efterlønsordningen, som peger på færre efterlønsmodtagere, hvilket også bi-

drager til at øge den strukturelle beskæftigelse. Samtidig fremgår det af boks.

5.2 side 109, at en forbedret arbejdsmarkedsdeltagelse for ikke-vestlige ind-

vandrere ikke bare skyldes konjunkturelle forhold men også politik. I lyset af

dette kunne udvalget spørge Økonomiministeriet, om de forventer en perma-

nent forbedring af den strukturelle beskæftigelse og dermed også af den

strukturelle saldo og det finanspolitiske råderum.

Vinkel 7: Hvorledes vil det påvirke den strukturelle

beskæftigelse og saldo, hvis de fordrevne fra Ukraine ikke

vender tilbage i 2024?

I prognosen forudsætter Økonomiministeriet, at de fordrevne fra Ukraine

gradvist vil vende hjem igen i 2024, når særloven, under hvilken de er tildelt

midlertidig opholdstilladelse, ophører.

Vinkel 8: Hvorfor har I opjusteret den strukturelle saldo

mindre end den faktiske?

Prognosen indebærer en større opjustering af den faktiske saldo end af den

strukturelle saldo, jf. tabel 1 ovenfor. Finansudvalget kunne spørge ind til

dette. Det må blandt andet hænge sammen med, at ministeriet ikke vurderer,

at merindtægterne er permanente (strukturelle).

Side 6 | 9

L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Notat fra de økonomiske konsulenter om Økonomisk Redegørelse, marts 2023

I forlængelse af dette, kunne udvalget spørge, hvorfor ministeriet har nedju-

steret skønnet for det strukturelle selskabsskatteprovenu i 2023. Det struktu-

relle niveau for selskabsskatten i 2023 skønnes således at udgøre 2,5 pct. af

BNP, jf. side 201, hvor det i ØR august 2022 var 2,6 pct. af BNP i 2023, jf.

side 203 ØR august 2022. Dette på trods af, at det af tabel 8.2 side 166 i ØR

marts 2022 fremgår, at det faktiske niveau for selskabsskatten i 2023 blev

opjusteret fra august 2022 til marts 2023.

Vinkel 9: Hvorfor har økonomiministeren ikke har

opjusteret udgiftslofterne med forbedringen af den

strukturelle saldo?

En af hensigterne med budgetreglerne er, at der skal være begrænsninger

på mulighederne for at justere udgiftslofterne for på denne måde at sikre en

bedre udgiftsstyring. Når en ny regering tiltræder, kan denne fremsætte et

forslag til nye udgiftslofter for de næste fire år. Derefter vedtages løbende ud-

giftslofter for det nye kommende fjerde år i forbindelse med finanslovene.

Således indeholdt finanslovforslaget for 2023, eksempelvis forslaget om det

udgiftsloft, der skal gælde for 2026. Den overordnede tankegang bag budget-

loven er, at der efter vedtagelsen af et udgiftsloft for et givent år, som jo sker

fire år før, jf. ovenfor, ikke som udgangspunkt samlet set kan foreslås yderli-

gere udgifter indenfor lofterne. Efterfølgende vil der dog kunne flyttes rundt

på midlerne mellem de enkelte udgiftslofter, ligesom den samlede ramme

også kan ændres i særlige tilfælde. Udgiftslofterne kan eksempelvis forøges,

såfremt Folketinget har finansieret udgifterne via væsentlige diskretionære

stigninger i statens indtægter (dvs. væsentlige skattestigninger).

Budgetlovens udgiftslofter medfører en bias i retning af at prioritere udgifter

udenfor udgiftslofterne herunder skattelettelser og investeringer. Når regerin-

gen således undlader at løfte udgiftslofterne med overskuddet på den struk-

turelle saldo, betyder det, at overskuddet – som udgangspunkt – ikke senere

kan besluttes anvendt til offentligt forbrug og indkomstoverførsler (indenfor

loft). Budgetloven hindrer derimod ikke, at overskuddet senere besluttes an-

vendt til skattelettelser eller investeringer, jf. evt. diskussionen i De Økonomi-

ske Råd (2019): Dansk Økonomi, efterår 2019.

Vinkel 10: Hvor mange midler vil I afsætte til den

kommende overenskomstperiode?

Økonomiministeriet skriver på side 121, at budgetvirkningen af den offentlige

lønudvikling ikke er et udtryk for rammerne for de offentlige lønstigninger i

den kommende overenskomstperiode. Men når udgiftslofterne først ligger

fast, er der vel grænser for de midler, der kan afsættes til offentlige lønstig-

ninger?

Side 7 | 9

L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Notat fra de økonomiske konsulenter om Økonomisk Redegørelse, marts 2023

Vinkel 11: Hvorfor har regeringen ikke valgt at fremlægge en

ny opdateret mellemfristet fremskrivning, der kan danne

grundlag for fastsættelsen af udgiftslofterne i det nye fjerde

år?

Der plejer at blive udarbejdet en mellemfristet fremskrivning i august, som of-

fentliggøres parallelt med finanslovforslaget, og som ligger til grund for fast-

læggelsen af det nye fjerde udgiftsloftsår. Hvis opjusteringen af skønnet for

den strukturelle saldo for 2023 og 2024 er mere permanent, kan man argu-

mentere for, at det ville være hensigtsmæssigt at lade en opjusteret vurdering

af den offentlige økonomi danne grundlag for fastlæggelse af det nye fjerde

udgiftsloft for 2026.

Vinkel 12: Var væksten i det offentlige forbrug sidste år nok

til at dække det demografiske træk?

Den daværende regerings seneste økonomiske redegørelse fra august sidste

år indeholdt en vurdering af, om den offentligt forbrugsvækst var større end

væksten i det demografiske træk. ØR marts 2023 indeholder derimod ikke en

sådan vurdering. Samtidig fremgår det, at forbrugsvæksten i 2022 har været

mindre end forventet. Udvalget kan spørge ind til, om væksten i det offentlige

forbrug i 2022 korrigeret for ekstraordinære udgifter relateret til covid-19 var

tilstrækkelig til at dække væksten i det demografiske træk i 2022.

Vinkel 13: Økonomiministeriet forventer, at størstedelen af

reallønstabet vil blive indhentet i løbet af prognoseperioden

– men burde der ikke have været en reallønsfremgang?

Kombinationen af meget høj forbrugerprisinflation og en relativt afdæmpet

lønudvikling medførte en markant nedgang i reallønnen på 3,8 pct. i 2022. I

2023 ventes en svagt stigende realløn, mens mere afdæmpede prisstigninger

sammen med højere lønstigninger i 2024 betyder, at reallønnen stiger med

2,4 pct. Dermed forventer Økonomiministeriet, at størstedelen af reallønsta-

bet vil blive indhentet i løbet af prognoseperioden. Udvalget kunne spørge

om det betyder, at reallønnen i 2024 stort set vil være uændret i forhold til

2021? Skal der ikke tages højde for, at lønmodtagerne i en normal situation

ville have opnået en egentlig reallønsfremgang i perioden? Er det relevante

sammenligningsscenarium ikke et scenarium med en positiv vækst i realløn-

nen og ikke et nul-vækstscenarium?

Vinkel 14: Er Økonomiministeriet for optimistiske mht.

vurderingen af inflationspresset?

Prognosen bygger på en forventning om, at der ikke opstår en prisløn-spiral,

som i væsentlig grad og i en længere periode vil kunne holde inflationen

Side 8 | 9

L 65 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Notat fra de økonomiske konsulenter om Økonomisk Redegørelse, marts 2023

oppe. Dette på trods af: 1) At de aftalte lønstigninger i forbindelse med over-

enskomstforhandlingerne trækker i retning af tydeligt højere lønstigningstak-

ter i 2023 og 2024, hvilket isoleret set kan lede til et yderligere prispres, og 2)

At den såkaldte kerneinflation (dvs. inflationen ekskl. energi og uforarbejdede

fødevarer) endnu ikke bøjet af, jf. side 69.

Vinkel 15: Hvorfor er udbetalingerne til kompensation af

minkavlere blevet lavere end forudsat?

Økonomiministeriet skriver side 166, at de faktiske udbetalinger til erstatnin-

ger til minkavlere i 2022 har været lavere end beregningsteknisk forudsat i

august-vurderingen.

Vinkel 16: Hvad er aktivitetsvirkningen af aftalen om

inflationshjælp?

Regeringen har i februar sammen med et bredt flertal i Folketinget indgået en

aftale om inflationshjælp, som giver målrettet hjælp til udvalgte grupper i lyset

af den høje inflation. Økonomiministeriet skriver side 163, at aftalen om infla-

tionshjælp er fuldt finansieret og derfor ikke vurderes at øge inflationen.

Nationalbanken har en anden vurdering i deres seneste prognose fra marts

2023. Her skriver Nationalbanken, at den seneste aftale om ny inflations-

hjælp formentlig ikke er aktivitetsneutral, selvom forslaget er fuldt finansieret.

Det skyldes, at beskatningen af overnormale profitter må formodes at have

lavere aktivitetsvirkning end udbetalinger til likviditetsbegrænsede hushold-

ninger. Udvalget kunne bede økonomiministeren kommentere Nationalban-

kens vurdering.

Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-

lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter

Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-

der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at

yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-

ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.

Side 9 | 9