Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 72:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven, straffeloven og forskellige andre love og ophævelse af lov om videreførelse af visse rettigheder i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union uden en aftale. (Ændring af visse regler om hjælp til hjemrejse, adgang til hjemrejsestøtte og administrativ frihedsberøvelse, implementering af bestemmelse i statsborgerretskonventionen, gennemførelse af rådsafgørelse om Kroatiens fulde optag i Schengensamarbejdet, ophævelse af revisionsbestemmelser, ophævelse af brexitborgerloven m.v.).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek).

(Fremsættelse 23.03.2023).

Forhandlingen er åbnet. Og jeg giver ordet til den første ordfører, hr. Kasper Sand Kjær fra Socialdemokratiet.

Tak, formand. Med lovforslaget her foreslås der er en række ændringer i lovgivningen på Udlændinge- og Integrationsministeriets område. Der er tale om et såkaldt samlelovforslag, som indeholder flere mindre lovændringer og tilpasninger. Jeg kommer derfor heller ikke til nu at berøre alle dele af lovforslaget, men vil blot fremhæve nogle af de væsentligste elementer.

Med lovforslaget foreslås det bl.a. at ændre reglerne om hjemrejsestøtte, så visumfri udlændinge i visse tilfælde igen vil kunne få hjemrejsestøtte, hvis deres opholdstilladelse i Danmark bliver inddraget. Da hjemrejseloven blev vedtaget, blev den persongruppe, altså de visumfri udlændinge, ved en fejl afskåret fra muligheden for at kunne modtage hjemrejsestøtte. Derfor foreslås det nu, at visumfrie udlændinge igen skal kunne modtage hjemrejsestøtte under visse betingelser.

I Socialdemokratiet mener vi, at vi skal gøre brug af de motivationsfremmende midler som eksempelvis hjemrejsestøtte, når det medvirker til, at flere udlændinge, som ikke har lovligt ophold i Danmark, rejser hjem til deres oprindelsesland. Med lovforslaget foreslås det endvidere at sørge for, at dansk lovgivning er i overensstemmelse med statsborgerretskonventionen, ligesom det foreslås at ophæve brexitborgerloven, da den jo aldrig blevet sat i kraft, fordi EU og Storbritannien heldigvis fik indgået en udtrædelsesaftale, som gjorde brexitborgerloven overflødig. Derudover implementerer lovforslaget EU’s ministerrådsbeslutning om Kroatiens indtræden i Schengensamarbejdet.

Endelig vil jeg som det sidste punkt fremhæve, at lovforslaget indeholder en revision af loven om, at Danmark kan overføre asylansøgere til et tredjeland for at få behandlet deres asylansøgning, og at de eventuelt kan opnå asyl i det pågældende land. Da loven, som giver hjemmel til at kunne etablere asylmodtagelse uden for Danmark og Europas grænser blev vedtaget i Folketinget i 2021, var det en del af lovforslaget, at hvis loven ikke var trådt i kraft inden udgangen af 2022, skulle den revideres, og det er så det, vi gør med lovforslaget her, og dermed fjerner vi også revisionsparagraffen. Og dermed har Danmark altså fortsat mulighed for at overføre asylansøgere til et tredjeland.

Lige præcis det er jo et afgørende element i at kunne skabe et mere retfærdigt, mere humant asylsystem i verden og i Europa og samtidig også give Danmark magten tilbage over, hvor mange flygtninge vi ønsker at modtage. Regeringen arbejder som bekendt for at sikre en fælles europæisk løsning eller alternativt at etablere samarbejde med andre europæiske lande om asylbehandling uden for Europa. Og det giver loven jo altså fortsat mulighed for. Med de ord kan jeg meddele, at Socialdemokratiet støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Kasper Sand Kjær og byder velkommen til den næste ordfører, hr. Michael Aastrup Jensen fra Venstre.

Tak for det, og jeg skal på vegne af vores sædvanlige ordfører, som er hr. Mads Fuglede, der desværre ikke har mulighed for at kunne være i salen i dag, fremføre følgende budskab: Det er positivt, at vi foretager nogle fornuftige og i nogle tilfælde nødvendige ændringer af dansk ret, og det får vi så også gjort med lovforslaget i dag. Det er sådan, at vi fra Venstres side glæder os over, at vi løser nogle af Danmarks bundne opgaver, samtidig med at vi sikrer, at vi får vigtig lovgivning inden for udlændingeområdet, så den fortsat kan virke efter hensigten. Og der kan vi meget kort og præcist sige, at Venstre støtter forslaget.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det er bare sådan i al venlighed og måske lidt teknisk, men det ærgrer mig altid, når en vikar går op og holder ordførertalen, og man så faktisk føler, at man sidder hernede og måske skal lade være med at stille spørgsmål, fordi det jo er den anden dér. Altså, jeg vil bare sige, at det synes jeg er en uskik. Når man holder en ordførertale, er det på partiets vegne. Det var bare lige det, jeg havde lyst til at tilføje.

Ordføreren.

Jeg erkender, at jeg kun har siddet herinde i 18 år og ikke lige så lang tid som fru Pia Kjærsgaard, så jeg lærer stadig væk hver dag. Men vi må også bare erkende noget parlamentarisk. Det er, at vi er blevet 12 partier. Vi er blevet mindre partier. Der er reelt kun ét stort parti i Danmark. Det er Socialdemokratiet. Og derfor har vi også i de her mindre partier, inklusive mit eget, sværere og sværere ved at have ordførere, der er til stede i salen på hvert enkelt område, hvis de også skal løse alle de andre opgaver. Det går jeg ud fra også er et problem eller en udfordring i Dansk Folkeparti. Og det er det. Så budskabet er modtaget. Jeg er helt enig som udgangspunkt, men desværre har vælgerne sammensat et Folketing af mange små partier.

Fru Pia Kjærsgaard.

Jamen respekt for det, og det er jeg fuldstændig enig i. Men altså, ordføreren har siddet her i 18 år, så det er dog en sjat. Jeg mener absolut, at man kan overtage ordførerskaber for andre, og jeg er helt enig i synspunktet, at der er mange. Vi oplever det også selv – absolut. Men det, jeg bare pointerer, er, at så er man altså ordfører for partiet – nu har jeg ikke lige umiddelbart så mange spørgsmål til ordførerne, men jeg har spørgsmål til ministeren – og så må man bare acceptere, at man måske også kan blive stillet nogle spørgsmål. Det er bare sådan en generel og lidt kritisk holdning til det, for jeg synes, der skal være orden i tingene.

Nu skal ordføreren replicere. Værsgo.

Ja, det gør ordføreren. Hver gang ordføreren har en chance for at sige noget, vil man gerne sige noget. Jeg har jo også fået stillet spørgsmål før, mens jeg har været vikar på nogle områder. Nu er jeg som udenrigsordfører ikke vikar så tit, kan jeg afsløre. Det tror jeg flere folk er på mine vegne. Men det har jeg ikke noget problem med overhovedet. Det betyder så ikke, at jeg altid kan svare på tingene. Men jeg vil da altid gøre et forsøg.

Tak for det, og så er der ikke flere korte bemærkninger til hr. Michael Aastrup Jensen. Vi siger tak, og jeg byder hr. Mohammad Rona, Moderaterne, velkommen.

Tak. Vi behandler i dag L 72, som er et lovforslag med flere forskellige ændringer i sig. Jeg vil ikke gå i dybden med alle dele af lovforslaget, men i stedet fremhæve to konkrete ændringer, som vi i Moderaterne synes er væsentlige at kommentere på.

I Moderaterne går vi ind for en stram udlændingepolitik, hvor der er åbent for dem, der kan og vil, og hvor vi stiller krav til sprog, uddannelse og beskæftigelse. Vi er obs på, at der er mennesker, der af forskellige årsager er endt i Danmark, men som nu skal tilbage til deres hjemland. Derfor er vi i Moderaterne særlig positive over for ændringerne af reglerne for hjemrejsestøtte, der gør, at kredsen af personer, der kan modtage støtten, kommer til at være i overensstemmelse med de oprindelige intentioner.

En anden væsentlig del af lovforslaget er en revision af det lovmæssige grundlag for, at Danmark vil kunne overføre asylansøgere, der søger asyl i Danmark, til et tredjeland. Man vedtog i Folketinget i 2021 en lov, der indeholder det overordnede grundlag for, at der vil kunne overføres asylansøgere til et tredjeland, men eftersom der endnu ikke er indgået en aftale og loven ikke er trådt i kraft, fremsættes der her en revision.

For Moderaterne er det vigtigt, at vi får et bedre asylsystem, da det er en afgørende forudsætning for integrationen. Derfor er vi åbne over for alle de mulige løsninger, der måtte være, også i et tredjeland. Derfor støtter vi op om, at man fortsat forsøger at afdække mulighederne for et asylcenter i et sikkert tredjeland, men det skal være den rigtige løsning for Danmark, Europa og de mennesker, det måtte påvirke. Overordnet set støtter Moderaterne dette lovforslag. Tak.

Tak for det, og der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Mohammad Rona og byder velkommen til hr. Carl Valentin, Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet. Det er efterhånden så normalt, at det nærmest er omsonst at kommentere, men jeg vil alligevel gøre det: Det er altså lidt en uskik at samle sådan en hel række af forslag i en bred palet fra stillingtagen til brexit til overholdelse af børnekonventionen. I den her sal behandler vi spørgsmål, som påvirker folks liv og hverdag, og burde dermed også kun som undtagelse bundte så mange forslag her sammen af nød. Det er ikke sundt, at det er ved at blive regulær hverdag. Så er det sagt.

Men når det så også er sagt, er der en hel del gode ting at sige om forslagets delelementer. I SF deler vi de holdninger, der er i høringssvaret, som bliver udtrykt af Institut for Menneskerettigheder og UNHCR, til fulde. Det vil sige, at vi både støtter varmt op om implementeringen af artikel 7, men også samtidig efterlyser en mere uhullet mur sluttet omkring statsløshed.

Det er SF's holdning, at Danmark skal bidrage i så vidt omfang, som det overhovedet er muligt, til, at ingen mennesker oplever at blive statsløse. Bedre retsstilling for børn og voksne harmonerer ulig mange af de mediehistorier, vi har set på det seneste, med regeringens ønske om en udlændingepolitik, der er præget af fornuft og rimelighed.

Til gengæld er der mindre positivt at sige om det element, der handler om integrations- og udlændingeministerens carte blanche til at afsøge løsninger i tredjelande. I SF mener vi, der er brug for internationalt forankrede løsninger på flygtningekrisen, og som vi har sagt mange gange før, mener vi, at det godt kan involvere centre i tredjelande, hvis det er noget, vi gør i fællesskab, og hvis vi sikrer fair vilkår. Men jeg forstår ikke, hvorfor ministeren skal have carte blanche til at køre den løsning selv; man kunne bare komme med en løsning til Folketinget, når man havde noget konkret.

Alt i alt er det sådan lidt bøvlet for mig at sige noget meget konkluderende om det her forslag. Som minimum synes jeg at man bør pille det, som man vel godt kan tillade sig at kalde Rwandadelen, ud af det. Så jeg ser frem til udvalgsarbejdet og forestiller mig, at jeg næppe er alene om at være lidt træt af de her bunkeforslag. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Carl Valentin. Og jeg byder nu velkommen til hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Danmarksdemokraterne.

Tak for det, formand. Det her lovforslag har jo sådan lidt karakter af en forårsrengøring: Nu tager vi en masse ting, vi lige skal have afviklet og have klaret. Og det er selvfølgelig dybest set en uskik, at vi blander ting sammen på den måde – det er jeg fuldstændig enig i.

Men bortset fra det er der for Danmarksdemokraterne at se ikke de store udfordringer i lovforslaget. Vi har ikke nogen problemer med, at de særlige regler om Kroatien i udlændingeloven ophæves, som følge af at Kroatien optages i Schengensamarbejdet. Der er heller ingen problemer med, at vi justerer på reglerne om hjælp til hjemrejse for borgere fra visumfri lande. Det var jo sådan set en fejl, at det ikke blev rettet før, så det er godt, at det bliver rettet nu, så vi kan bruge de muligheder, der ligger i det. Det er logisk, at brexitborgerloven ophæves, da den ikke er nødvendig. Og med hensyn til revisionsbestemmelsen i loven om udrejsecenteret ligger det også i sagens natur, at den bør fjernes. Vi har så stadig væk til gode at få modtagecenteret og få diskuteret, hvor det skal være henne i Afrika, i Rwanda eller et andet sted, og den diskussion går jeg ud fra vi formentlig får igen og igen i anden sammenhæng, indtil regeringen finder en god løsning. Det kan være, den kommer i morgen.

Men der er to punkter i lovforslaget, som jeg lige vil give et par bemærkninger med på vejen. Det første er om statsborgerretskonventionen, der åbenbart ikke er fuldt ud implementeret i dansk indfødsretslov. Det lyder rigtigt, at et barn med en udenlandsk mor og en dansk far, som har fået dansk indfødsret ved forældrenes ægteskab, og hvor det senere viser sig, at faren alligevel ikke er barnets biologiske far, så ikke som udgangspunkt har dansk indfødsret, medmindre barnet bliver statsløst. Det er ikke helt tydeligt for mig, om der har været konkrete eksempler på, at man har frataget nogen dansk statsborgerret, som så er blevet statsløse, men det er jo nok noget, ministeren kan knytte et par ord til senere i dag.

Det andet punkt handler om, at unionsborgere ikke skal kunne frihedsberøves i op til 18 måneder i forbindelse med en udsendelse, og at regeringen vil halvere det til 9 måneder. Indholdet af forslaget har vi i Danmarksdemokraterne sådan set ikke noget problem med, også henset til at frihedsberøvelse af unionsborgere i praksis har været på mellem 1 og 46 dage i 90-100 sager det sidste års tid. Min kommentar går mere på, at vi har fået tudet ørerne fulde af, at unionsborgerskabet er totalt uden indhold, helt uden indhold. Og det kan man også læse på Folketingets EU-oplysning, hvor der står, at det danske forbehold om unionsborgerskab i dag er uden indhold. Det er så forklaret med, at forbeholdet er indført for at garantere, at unionsborgerskabet ikke udvikler sig til noget på linje med et nationalt statsborgerskab eller helt træder i stedet for det. Den del er også rigtig nok, men lavpraktisk har unionsborgerskabet jo så alligevel betydning, når unionsborgere skal særbehandles i forhold til borgere fra tredjelande i udsendelsessager, som lovforslaget her drejer sig om.

Så for os at se har unionsborgerskabet jo åbenbart betydning og får måske stille og roligt en stigende betydning, uden at vi i virkeligheden helt opdager det. I det aktuelle spørgsmål om at halvere frihedsberøvelsestiden for unionsborgere har Danmarksdemokraterne som nævnt ikke nogen betænkeligheder, da det i praksis viser sig, at der jo reelt ikke er nogen problemer.

Så samlet set er Danmarksdemokraterne positive over for lovforslaget, og vi forventer sådan set at kunne stemme for det, når vi på et tidspunkt skal stemme om det. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Mohammad Rona, Moderaterne.

Tak for det. Jeg havde nu set frem til, at det var hr. Peter Skaarup, der stod heroppe. Jeg har ikke set ham på talerstolen – i år i hvert fald – men det kan være, det kommer. Jeg ved, at ordføreren tidligere har været medlem af Dansk Folkeparti, så mit spørgsmål er sådan set bare: Er ordføreren nu for konventionerne eller hvordan?

Ordføreren.

I Danmarksdemokraterne støtter vi sådan set konventionerne; vi lever op til konventionerne og overholder konventionerne. Der er så en hel stribe konventioner, som vi mener bør tages op til revision og bør ændres, men ja, som udgangspunkt ønsker vi at efterleve konventionerne.

Hr. Mohammad Rona? (Mohammad Rona (M): Nej, det er fint). Tak. Så er der ikke flere spørgsmål til hr. Jens Henrik Thulesen Dahl. Jeg byder velkommen til hr. Alexander Ryle fra Liberal Alliance.

Tak for det. Dette lovforslag er jo primært en teknisk opdatering, som skal opdatere den danske lovgivning, så den stemmer overens med EU-retten. Det gælder bl.a. nogle ændringer som konsekvens af Kroatiens fulde optagelse i Schengensamarbejdet i december 2022, en ophævelse af brexitborgerloven og nogle rettelser som følge af en dom ved EU-Domstolen.

Nu er jeg normalt EU-ordfører, så det ville jeg kunne tale længe om, men jeg vil dog fokusere på et andet element i lovforslaget, nemlig forslaget om at udvide kredsen af personer, der kan modtage hjemrejsestøtte. I Liberal Alliance mener vi, at hjemrejsestøtte er et godt redskab til at motivere visse udlændinge til frivilligt at rejse tilbage til deres hjemlande, ved at Danmark giver dem et mindre beløb til at starte deres tilværelse op igen. Det tror jeg er en god forretning for Danmark, men også en rigtig god hjælp til de mennesker, der skal begynde deres liv forfra i deres hjemland. Derfor støtter Liberal Alliance også den del af lovforslaget og selvfølgelig også de andre dele, som er af en mere teknisk karakter.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Alexander Ryle. Jeg byder nu velkommen til fru Brigitte Klintskov Jerkel, Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet. Det her er jo et lovforslag, som består af en række dele, som den forrige ordfører også var inde på. Bl.a. var der noget om Kroatiens fulde optagelse i Schengensamarbejdet og frihedsberøvelse med henblik på udvisning og nye regler om hjælp til hjemrejse og ændrede regler for hjemrejsestøtte, ændring af indfødsretsloven osv. Jeg vil ikke stå og ridse dem alle sammen op, men jeg kan sige, at Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Brigitte Klintskov Jerkel og går videre i ordførerrækken. Jeg giver nu ordet til fru Trine Pertou Mach fra Enhedslisten.

Tak for det. Jeg står her, fordi fru Rosa Lund ikke kan være til stede. Jeg har fået i opdrag at sige det, som er Enhedslistens synspunkt, nemlig at vi i meget, meget store træk er enige i det, som ordføreren for SF, hr. Carl Valentin, har sagt. Vi vil gerne have den del, der handler om modtagecentre, ud af lovforslaget. Den del vil vi gerne kunne stemme imod, så det ville være rart at få den del ud af det. Men ellers lægger vi os fuldstændig på linje med det, som SF har sagt i salen. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Trine Pertou Mach. Jeg giver nu ordet til hr. Christian Friis Bach fra Radikale Venstre.

Tak for det. Lovforslaget indeholder jo en række elementer: præciseringer af regler i udlændingeloven, hjemrejseloven, straffeloven og forskellige andre love, brexitborgerloven og Kroatiens anvendelse af Schengenreglerne.

Vi vil gerne, hr. minister, komme med en stilfærdig protest mod, at man samler så mange ændringsforslag i en samlelov. Det har Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet berørt, og her understreges det, at ændringsforslag i almindelighed ikke bør indeholde ændringer af forskellige love, hvis der ikke er sådan en indholdsmæssig sammenhæng mellem dem. Advokatsamfundet, Dansk Erhverv og, ja, endda Præsidiet og Udvalget for Forretningsordenen har også udtalt bekymring om den her tendens. Det siger jeg, fordi der er rigtig mange elementer i det her lovforslag, som vi er glade for og gerne vil støtte, men ophævelsen af revisionsbestemmelsen i lov nr. 1191 fra 2021 om ændring af udlændingeloven og hjemrejseloven, som jo åbner op for muligheder for overførsel af asylansøgere til asylbehandling og eventuel efterfølgende beskyttelse i et tredjeland, er vi imod, for når man fjerner revisionsbestemmelsen, permanentgør man jo loven. Her deler vi til fulde de bekymringer, som bliver fremhævet i høringssvarene fra Institut for Menneskerettigheder og FN's Flygtningehøjkommissariat, UNHCR.

Vi er til gengæld positive over for, at man med lovforslaget vil implementere statsborgerretskonventionens artikel 7, stk. 1, litra f. Men her mener vi dog også, at ministeriet bør følge høringssvaret fra Institut for Menneskerettigheder og indføre en bestemmelse om, at der skal foretages en proportionalitetsvurdering af virkningerne forbundet med fortabelse i de tilfælde, hvor børn anses for ikke at have erhvervet dansk statsborgerskab på noget tidspunkt. Her hæfter jeg mig ved, at ministeriet selv skriver, at spørgsmålet om, hvorvidt EU-retten er anvendelig i de sager, ikke er endeligt afklaret ved EU-Domstolen. Og vi går ikke ind for, at man løber en såkaldt procesrisiko. Så vi mener, at tvivlen bør komme de berørte til gode.

Så vi kan ikke støtte det nuværende samlede lovforslag, som det ligger nu. Vi vil stille ændringsforslag om at opdele lovforslaget, da vi gerne stemmer for dele af det, men vi kan som sagt ikke støtte ophævelsen af revisionsbestemmelsen. Vi ser frem til fortsat drøftelse i udvalget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og så siger vi tak til hr. Christian Friis Bach. Jeg byder nu velkommen til fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti.

Tak. Jeg skal først erklære mig enig med flere ordførere, som siger, at det her bare er for meget i ét forslag. Det støtter jeg fuldstændig. Og det er altså noget juks i al almindelighed, må jeg sige til ministeren og regeringen, når man gør det, at man bunker sammen på den måde. Men lad os se, hvor meget vi kan blive enige om at få ud af forslaget, når det kommer igennem en udvalgsbehandling.

Men som udgangspunkt er L 72 jo ganske fornuftigt. Det skal være nemmere for udlændinge at forlade landet, hvilket grundlæggende er godt. Og skal vi betale dem for det, går det nok, så er det prisen, frem for at de skal være her i al evighed, med hvad det afstedkommer af problemer. Derudover afskaffes bestemmelserne om opholdsret til britiske statsborgere, der var nødvendigt i det tilfælde, der ikke var blevet indgået en aftale mellem Det Forenede Kongerige og EU om opholdsret for britiske borgere, der havde taget ophold i et EU-medlemsland før 31. december 2020. Dertil kommer, at revisionsbestemmelserne i loven om asylbehandling i et tredjeland fjernes. Det er for så vidt o.k. Dansk Folkeparti så dog meget gerne, at den lov kom i anvendelse, men det ser bestemt ikke ud til, at regeringen har tænkt sig at lægge sig i selen for at indgå en aftale mellem Danmark og et tredjeland sådan lige med det første. Snarere ligner det, at Socialdemokratiet har brugt forslaget til at høste stemmer hos danskerne.

Så er der faktisk en mindre del af forslaget, der drejer sig om, at man alligevel kan beholde sit statsborgerskab i Danmark, hvis det viser sig, at man som barn har fået statsborgerskabet på forkerte betingelser, f.eks. fordi ens far i en faderskabssag viser sig ikke at være dansk statsborger, og det er vi imod. Dansk Folkeparti mener ikke, at Danmark bør være med i statsborgerkonventionen, som bl.a. betyder, at Danmark skal give statsborgerskab til statsløse, uanset om de f.eks. er til fare for rigets sikkerhed eller ej. Og vi vil ikke implementere bestemmelserne for statsborgerkonventionen i dansk lov. Så det er noget af det, som vi meget gerne vil have ud af forslaget, og det vil vi forsøge under udvalgsbehandlingen. Det kan vi ikke stemme for. Vi er med på, at det formentlig vil være meget få, der vil kunne blive danske statsborgere ad den vej, men stadig væk, vi ønsker ikke, at man bliver statsborger, fordi man ellers risikerer at blive statsløs.

Der er nævnt et eksempel i lovteksten med en dansk mand, som er gift med en udenlandsk mor, og det viser sig så efterfølgende, at det alligevel ikke er den danske mand, der er far til barnet. Så vil barnet opnå dansk statsborgerskab. Her er det selvfølgelig ulykkeligt, hvis der ikke er noget snyd forsøgt indblandet. Men det kunne være en vej, at en udenlandsk mor sikrer sit barn et dansk statsborgerskab ved at gifte sig med en dansk mand, og det kunne være, at en mand undervejs i livet har fået dansk statsborgerskab, men at de begge er helt bevidste om, at faderskabet ikke tilhører den mand, moren har giftet sig med, netop for at sikre barnet dansk statsborgerskab på et senere tidspunkt, hvis det viser sig, at en helt anden mand rent faktisk er faren. Den far kunne jo netop være en, der ellers ikke har kunnet opnå dansk statsborgerskab. Det lyder lidt kompliceret, men det er jo sådan, det står i lovforslaget, og det er sådan, det bliver. Ønsker et barn senere i livet dansk statsborgerskab, kan man jo ansøge på lige vilkår som alle andre, der er kommet hertil.

Dertil kommer, at lovforslaget jo implementerer en afgørelse fra EU-Domstolen, der betyder, at Danmark skal sondre mellem EU-borgere og tredjelandsborgere, når det gælder om, hvor lang tid de pågældende må tilbageholdes forud for hjemsendelse. EU-Domstolen lægger til grund, at EU-borgere har en grundlæggende ret til fri bevægelighed på tværs af EU's medlemslande, og derfor kan de ikke tilbageholdes lige så lang tid som andre borgere med henblik på udsendelse. Det er en efter min mening underlig bagvendt logik. Unionsborgere skal jo akkurat som andre borgere, der skal udsendes af Danmark, udsendes, netop fordi de ikke har ret til at være her længere. Ministeriet vurderer så, at det i praksis ikke gør den store forskel, fordi der som oftest ikke er problemer forbundet med hjemsendelse af EU-borgere rent principielt. Vi bryder os rent principielt i Dansk Folkeparti ikke om, at der laves særlige regler for EU-borgere, når det gælder hjemsendelse. Og i dette som i så mange andre tilfælde giver afgørelsen fra EU-Domstolen ikke meget mening.

Ja, det blev lidt længere end andre ordføreres taler, men jeg synes faktisk, at lovforslaget berettiger til netop en lidt lang ordførertale, fordi der er så mange, hvad andre også har været inde på, elementer i det her omfangsrige forslag. Så indtil videre tror jeg, at vi skal afvente udvalgsbehandlingen, for der er altså lige den her lille del, som vi ikke er særlig begejstret for, for at sige det mildt, omkring statsløse i forslaget, og det vil jeg godt vende tilbage til efter udvalgsbehandlingen. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Pia Kjærsgaard. Jeg giver nu ordet til udlændinge- og integrationsministeren.

Tak for det, formand, og tak til ordførerne. Lovforslaget indeholder flere forskellige ændringer af udlændingeloven, hjemrejseloven og straffeloven og har også til formål at ophæve brexitborgerloven. Jeg vil ikke gennemgå det i detaljer fra talerstolen, men blot sige, at med lovforslaget sikres det, at reglerne er gennemskuelige, opdaterede og virker efter hensigten, ligesom det sikres, at dansk ret er i overensstemmelse med EU og internationale forpligtigelser.

Så vil jeg sige lidt om de enkelte elementer. Den 8. december 2022 vedtog EU's Ministerråd en afgørelse, der gav adgang til, at Kroatien kan begynde at anvende Schengenreglerne fuldt ud. Folketingets Europaudvalg gav den 22. juni forhandlingsmandat, med henblik på at Danmark kunne støtte vedtagelsen. Lovforslaget er således en bunden opgave her for mig som minister og indeholder de nødvendige ændringer af dansk ret som følge af Rådets afgørelse.

Lovforslaget har også til formål at indføre nye regler om hjælp til hjemrejse og ændre de gældende regler om hjemrejsestøtte. Hjælp til hjemrejse vil kunne være et effektivt motivationsfremmende middel i forhold til at fremme visse udlændinges samarbejde med myndighederne om hjemrejse. Samtidig vil et støttebeløb kunne gøre en tilbagevenden til hjemlandet lidt mere attraktiv for udlændinge og dermed fremme lysten hos dem til selv at træffe beslutning om at udrejse. Reglerne om hjemrejsestøtte foreslås desuden ændret, så udlændinge, der er visumfri i kraft af deres statsborgerskab, under visse betingelser vil kunne få hjemrejsestøtte, hvis deres opholdstilladelse nægtes forlænget eller inddrages.

Det foreslås også at indføre en ændring af indfødsretsloven, hvor en bestemmelse fra statsborgerretskonventionen implementeres fuldt ud. Med forslaget vil det blive skrevet ind i indfødsretsloven, at personer kan anses for ikke på noget tidspunkt at have været danske statsborgere, når det konstateres, at grundlaget for deres erhvervelse af dansk statsborgerskab mangler. Dette udgangspunkt gjaldt allerede i forvejen, men det nedfældes nu direkte i loven. Der indføres samtidig en undtagelse til det udgangspunkt, som omfatter ganske få personer, der vil blive anset som danske statsborgere.

Brexitborgerloven blev vedtaget af Folketinget for at sikre britiske statsborgeres ophold i Danmark, i tilfælde af at der ikke blev indgået en aftale mellem Storbritannien og EU om briternes udtræden. Som bekendt resulterede forhandlingerne om briternes udtræden af EU heldigvis i indgåelse af en udtrædelsesaftale, og derfor er loven heller ikke sat i kraft her i landet. Udtrædelsesaftalen sikrer bl.a., at britiske statsborgere og disses familiemedlemmer, der i kraft af EU-reglerne om fri bevægelighed havde lovligt ophold i Danmark indtil den 31. december 2020, kan bevare deres ret til ophold og arbejde i Danmark. Udtrædelsesaftalen sikrer dermed de pågældende britiske statsborgeres rettigheder, og på den baggrund er der ikke behov for at sætte brexitborgerloven i kraft, og derfor foreslås den nu ophævet.

I juni 2021 vedtog Folketinget en lov, der indeholder det overordnede lovgivningsmæssige grundlag for, at der kunne overføres asylansøgere, der søger om asyl i Danmark, til et tredjeland med henblik på asylsagsbehandling og eventuel efterfølgende beskyttelse i et tredjeland. Ifølge denne lov skal udlændinge- og integrationsministeren fremsætte forslag om revision af loven, hvis loven ikke er trådt i kraft inden udgangen af 2022. I forbindelse med udvalgsbehandlingen og vedtagelsen af loven blev det besluttet, at loven først skulle sættes i kraft, når der er indgået en aftale med et tredjeland om overførsel af asylansøgere til asylsagsbehandling og eventuel efterfølgende beskyttelse i tredjelandet. Da der ikke er indgået en sådan aftale, er det ifølge loven påkrævet, at der foretages en revision af loven, hvilket vi gør med dette lovforslag.

Regeringen vil arbejde for et nyt europæisk asylsystem, som sikrer, at Danmark og Europa kan have kontrol med, hvor mange der kommer hertil, da det er en forudsætning for, at folk kan blive integreret ordentligt. Regeringen vil engagere sig i alle løsninger, der er mulige, og som overholder internationale forpligtigelser og Danmarks EU-retlige forpligtigelser, herunder om der f.eks. kan indgås et samarbejde med andre lande inspireret af Tyrkieterklæringen, etablere en ordning om overførsel af asylansøgere til sagsbehandling og eventuel beskyttelse i et sikkert tredjeland uden for Europa eller andet, der tilsvarende bidrager til at løse udfordringerne.

Regeringen ønsker således stadig fortsat at afsøge mulighederne for en ordning om overførsel af asylansøgere til asylsagsbehandling og eventuel efterfølgende beskyttelse i et sikkert tredjeland uden for Europa etableret af EU eller i samarbejde med andre lande. Vi mærker det måske ikke så meget i Danmark, men tilstrømningen til EU af irregulære migranter er meget høj. I 2022 var antallet af ulovlige krydsninger af EU's grænser på det højeste niveau siden 2016 med næsten halvanden gang så mange asylansøgere i 2022 som året før, og tendensen ser ud til at fortsætte i år. Vi mener derfor, der er behov for at tænke i nye løsninger på de udfordringer, EU står over for, og vi oplever også, at EU-landene efterspørger innovative forslag om at adressere irregulær migration, fordi de oplever meget høje ankomsttal. Det er derfor regeringens mål, at en ordning om overførsel af asylansøgere til asylsagsbehandling og eventuel efterfølgende beskyttelse i et sikkert tredjeland uden for Europa etableres af EU eller i samarbejde med en række lande og den etableres et sikkert sted, som lever op til Danmarks internationale forpligtigelser. Det er derfor vurderingen, at der fortsat er behov for et overordnet lovgivningsmæssigt grundlag, og vi foreslår, at loven bevares.

Endelig indeholder lovforslaget ændringer af udlændingeloven på baggrund af en dom fra EU-Domstolen om grænser for, hvor længe unionsborgere og deres familiemedlemmer kan være frihedsberøvede med henblik på udsendelse. Forslaget skal således sikre, at dansk ret er i overensstemmelse med EU-retten.

Så vil jeg blot til flere af de bemærkninger, der har været her fra talerstolen, sige, at jeg anerkender, at det er problematisk, at man klodser for mange ting sammen. Jeg vil også gerne på baggrund af udvalgsbehandlingen dele det op på en måde, så flest muligt af Folketingets partier kan stemme rent, altså enten for eller imod de forslag, som de syntes er gode og dårlige. Det anerkender jeg. Vi er i en proces nu, og i det første lovforslag, jeg havde på af den her slags, var der ni forskellige elementer. Nu er vi nede på fem, så det går trods alt den rigtige vej. Det kan være, det er tre næste gang.

Men også sagt som en mere generel bemærkning også i forhold til det, som fru Pia Kjærsgaard er inde på undervejs her, vil jeg sige, at nu har vi været i gang i en halv time, så det har ikke været meget lange ordførertaler, selv om der er fem elementer her. Nogle har været meget korte, og der er to ordførere fra to partier, som ellers normalt går meget op i udlændingepolitik, som slet ikke har fundet anledning til at være her i salen. Altså, med al respekt, hvis man forestillede sig, at forslaget om Kroatiens indtræden i Schengensamarbejdet havde været et selvstændigt lovforslag, hvor mange ordførere var så mødt op? Jeg er ikke sikker på, at der ville have været flere, end der er nu, og det synes jeg også er relevant at sige, når der er flere elementer. Så kan man diskutere, om det med modtagecenteret er stort nok til at have sit eget lovforslag, og der kan være andre ting, hvor man synes det. Men at Kroatien indtræder i Schengensamarbejdet, og at man laver tilretninger efter en dom fra EU-Domstolen, mener jeg godt man kan have på det samme lovforslag, uden at vi forbryder os mod forretningsordenen i Folketinget og den sådan generelle respekt, der er, for, at partierne skal kunne stemme rent, efter hvad de mener og synes er rigtigt. Det er bare sagt i al stilfærdighed.

Hvis vi laver flere lovforslag, betyder det også mere arbejde. Det, som jeg tit hører, når jeg er i Folketingets udvalg, er, at man føler et meget stort pres som ordfører på mange lovforslag. Og nu kan jeg se, at fru Pia Kjærsgaard rynker på næsen ad det, men det er altså det, som folk siger: Der er et meget stort pres og et ønske om, at det bliver mere overskueligt at være folketingsmedlem. Det er jeg ikke sikker på det vil blive, hvis man opdeler lovforslagene i fem forskellige dele og skal have fem forskellige ordførere og behandlinger. Men som sagt vil jeg strække mig så langt, jeg kan, for at sikre, at alle partierne så vidt muligt kan stemme efter deres overbevisning. Nu opgør jeg jo ikke lovforslag på mit område i stramninger og lempelser, men jeg vil alligevel prøve at se, om ikke vi kan finde et mønster, som gør, at partierne så vidt muligt kan stemme efter deres overbevisning og ikke skal stemme gult eller komme med lange betænkningsbidrag. Så det skal være mit bidrag herfra.

Tak for det. Der er en række korte bemærkninger, jeg giver først ordet til fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti.

Tak. Jamen jeg er glad for, at ministeren lige til sidst lige kom ind på det her netop med, at det jo sådan er lidt en pose blandede bolsjer. Og det var nemlig noget af det, jeg ville spørge ind til, altså hvorfor man har samlet så mange forskellige punkter i ét lovforslag. Så jeg er glad for, at ministeren er åben for at kigge på eventuelt at dele det op, og at man måske fremadrettet vil tænke på, at det måske ikke altid er så hensigtsmæssigt at klumpe så meget sammen. Men, altså, vi støtter det, for der også er andre gode elementer i det, bl.a. en opstramning af indfødsretsloven. Det er jeg glad for. Så det var det, jeg ville spørge ind til.

Ministeren.

Tak for det. Og som sagt tager jeg det jo alvorligt, for jeg forstår godt problemstillingen. Jeg synes bare også, at der i min egen sådan konkrete afvejning er nogle ændringer, som ikke nødvendigvis er små, men som skal følge en procedure. Hvis man tager eksemplet i det her lovforslag med Kroatiens indlemmelse i Schengen, er det noget, der er givet mandat til i Europaudvalget, og det er noget, der er besluttet i EU. At det kommer igennem Folketingssalen, er i virkeligheden en procedure, som afspejler, hvad et flertal i Folketinget, og hvad Det Europæiske Råd har vedtaget. Så jeg synes også, at det ville være lidt meget at lave et selvstændigt lovforslag med den ændring. Men jeg forstår selvfølgelig godt balancen i det.

Ønsker spørgeren den anden korte bemærkning? Nej. Så går vi videre til hr. Christian Friis Bach, Det Radikale Venstre.

Tak. Jeg vil også kvittere for ministerens, synes jeg, balancerede redegørelse for spørgsmålet om lovkvalitet, men jeg vil anføre, at når der er bestemmelser i et lovforslag, som man jo må sige har affødt betydelig debat i det danske samfund, så fortjener det måske et særskilt lovforslag. Derfor takker jeg for det tilsagn, der i hvert fald ligger, om, at det eventuelt kunne blive opdelt.

Om ikke andet kunne man jo have lavet et lovforslag, der er indeholdt det, som var formålet med det oprindelige lovforslag, nemlig at det lovforslag og den revisionsbestemmelse i stedet for at blive fjernet så blev forlænget, sådan at lovforslaget først træder i kraft, når vi har fundet en løsning. For vi ser jo gerne og indgår gerne i drøftelser om at skabe nye løsninger for flygtninge og migranter, som sikrer, at de ikke skal tage hen over Middelhavet. Den udvidede Tyrkiet-model kunne være noget, man kunne afsøge, og der står vi jo fuldt bag det regeringsgrundlag, som der ligger; men det er blot for at sige, at det her fortjener en særskilt drøftelse. Så tak til ministeren.

Ministeren.

Jamen det er jeg enig i – jeg har ikke mere at tilføje.

Så går vi videre, og jeg giver nu ordet til fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg har lige siddet og pudset glorien, for jeg holdt jo en lang ordførertale på mine næsten 5 minutter. Men når det er sagt, kan jeg ikke rigtig lide, at ministeren og – må man formode – regeringen lægger op til, at når der er rigtig travlt, bunker man mange forslag sammen i ét stort. Altså, den køber jeg simpelt hen ikke. Så må det jo være op til de partier med korte ordførertaler og dem, der ikke er til stede.

I de mange år, jeg har siddet her, har jeg altid haft den vurdering, at det, der foregår i Folketingssalen, sådan set er det vigtigste. Og den der talerstol er den vigtigste i hele landet. Så det bryder jeg mig faktisk ikke om, også fordi der skal være stor respekt omkring folkestyret. Så den holder ikke nogen steder, synes jeg. Og jeg vil se meget frem til, at man i udvalgsarbejdet kan forsøge at kigge lidt nærmere på det her meget omfangsrige forslag og få det delt noget op, for det synes jeg vi skylder hinanden.

Ministeren.

Jamen jeg ville synes, at det var privilegieblindt fra min side af, hvis jeg stod som repræsentant for det største parti i Folketinget og sagde, at man da bare som Folketingsparti med tre medlemmer eller med seks medlemmer uden videre skulle møde op til fem lovbehandlinger i træk om ting som f.eks. Kroatiendiskussionen her, der ikke indeholder noget stort politisk slagsmål eller nogen uenighed nødvendigvis. Det ville jeg synes var mærkeligt.

Jeg kan huske, at Alternativet for nogle år siden fremsatte 14 forskellige beslutningsforslag om biodiversitet på forskellige geografiske områder – ja, der er nogen, der kan huske det, også her i salen – og der syntes jeg da også, det var mærkeligt, at man i stedet for bare at tage én debat om biodiversitet, som det drejede sig om, skulle have 14 forskellige debatter og sidde til langt ud på natten. Jeg tror, klokken var fire om morgenen, før folk gik hjem.

Jeg synes ikke, at kvaliteten af folkestyret afhænger af, hvor mange beslutningsforslag og lovforslag der er. Den afhænger selvfølgelig af det politiske indhold og af, at vi har grundlag og mulighed for at forberede os ordentligt og diskutere de ting, som er væsentlige for vores land.

Fru Pia Kjærsgaard.

Jo, men altså, minister, lad nu være med at forsøge at afspore debatten, for det er jo ikke det, vi siger, os, der har været oppe at sige, at det her lovforslag er for omfangsrigt. Det er jo slet ikke det, vi siger, altså at det skal deles op i, jeg ved ikke hvor mange forskellige petitesser; det er jo ikke det, det handler om.

Altså, vær nu lidt konstruktiv og positiv, og indrøm, at der er en, synes jeg, berettiget kritik af det her forslag, som desværre ligesom mange andre forslag fra regeringen er for omfangsrigt, og hvor flere ordførere på forskellige niveauer og på forskellige områder beder om, at forslagene bliver delt op. Og det synes jeg bare man skal tage til efterretning på en god måde fra regeringens side.

Ministeren.

Nu tror jeg, at det er fru Pia Kjærsgaard, der forsøger at afspore debatten. Jeg har jo sagt det i svaret til flere ordførere og sådan set også i min egen tale, at jeg anerkender den kritik og også vil se på, hvordan vi kan dele det op. Så det er ikke noget, jeg ikke lytter til.

Jeg siger bare i al stilfærdighed, at jeg ikke mener, at kvaliteten af folkestyret afhænger af, hvor mange sagsnumre der kommer på, og at jeg også som minister fremadrettet – f.eks. med det, der her handler om kroatisk indtræden i Schengen – ville synes, at det var rimeligt, at det indgik sammen med et andet mindre forslag, eksempelvis på et lovforslag, altså at jeg ikke har et stålfast princip om, at alle enkeltelementer af relativt lille størrelse skal have deres eget lovforslag. Men jeg er klar over, at der her er for meget, og det kigger vi på at få delt op.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til udlændinge- og integrationsministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.