L 72 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Revideret høringssvar og kommenteret høringsoversigt

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling), Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling), Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling), Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 72 Bilag 1, L 72 A Bilag 1, L 72 B Bilag 1, L 72 C Bilag 1
Offentligt

g Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling),Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling),Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)

OMERSK

KATOLSK BISKOP AF KØBENHAVN

. K

ONGEVEJ

DK-1610 K

ØBENHAVN

ZESLAW

OZON

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Asyl og visum

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

28. februar 2023

Høring over udkast til forslag om lov om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven,

straffeloven og forskellige andre love og om ophævelse af lov om videreførelse af visse

rettigheder i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union

uden en aftale (Opfølgning på EU-lovgivning, ophævelse af Brexit-borgerloven m.v.). Journal

nr. 2023-1050.

På Den katolske Kirkes vegne takker jeg for muligheden for at blive inddraget i ovennævnte høring.

Vi ønsker at afgive høringssvar til punkt 2.6, der omhandler revision af reglerne om obligatorisk

kursus i dansk familieret og folkestyre for religiøse forkyndere m.fl. og løfteerklæring om

overholdelse af dansk lovgivning. Vort svar omhandler udelukkende kurset i dansk familieret og

folkestyre for religiøse forkyndere m.fl.

Vi har i den periode, kurset i dansk familieret og folkestyre har eksisteret, kunnet konstatere, at det

ikke er indholdsmæssigt kvalitetssikret i et omfang, der gør det relevant for alle deltagere på samme

tid. Eksempelvis blandes dansk kultur og danske værdier med regler for familieret på en måde, der er

irrelevant for danske statsborgere, der allerede er bekendte med danske værdier, men ikke med dansk

familieret. Derudover er det ikke vedkommende at blive introduceret til dansk ægteskabslovgivning,

hvis man som udenlandsk forkynder ikke skal forrette vielser, men udelukkende deltager i kurset som

led i en ansøgning om forlængelse af sin opholdstilladelse. Dette gælder fx for ordenssøstre og

ordensbrødre.

Desuden bør der være større mulighed for opnåelse af dispensation for deltagelse i kurset, f.eks. for

pensionerede, tidligere præster, som har lang erfaring med dansk lovgivning og blot søger om en ad

hoc-tilladelse til at foretage en vielse.

Vi vil også påpege, at der er for mange aflysninger af kurset på såvel dansk som engelsk ofte med

kort varsel, og at en kursusafgift på 6.375 kr. er et meget højt beløb at skulle betale for små

kirkesamfund.

Vi vil således foreslå, at lovgiverne sørger for at stramme op på kurset, så det målrettes til

målgruppen, sikrer regelmæssige afholdelser og sætter kursusafgiften betragtelig ned.

Med de venligste hilsener

+ Czeslaw Kozon

Romersk-katolsk biskop af København

(+45) 33 55 60 80 ·

FAX

(+45) 33 55 60 86 ·

MAIL

[email protected]

GIRO

500-1471

TLF

L 72 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Revideret høringssvar og kommenteret høringsoversigt

-- AKT 2239583 -- BILAG 1 -- [ SV Ekstern høring - Udkast til forslag om lov om ændring af udlændingeloven, hjemre… --

Jonas Kampman ([email protected]), UIM ([email protected])

Kjeld Gosvig-Jensen ([email protected])

Jens Kasper Rasmussen ([email protected])

SV: Ekstern høring - Udkast til forslag om lov om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven, straffeloven

og forskellige andre love og om ophævelse af lov om videreførelse af visse rettigheder i forbindelse med

Brexit

E-mailtitel:

SV: Ekstern høring - Udkast til forslag om lov om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven, straffeloven

og forskellige andre love og om ophævelse af lov om videreførelse af visse rettigheder i forbindelse med

Brexit (UIM Id: 2208098)

16-02-2023 15:21

Sendt:

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Til Udlændinge- og Integrationsministeriet

Finans Danmark takker for muligheden for at give bemærkninger til høring af forslag til lov om ændring af

udlændingeloven, hjemrejseloven mv.

Idet lovforslaget tidligere har været i høring, tillader vi os at henvise til vores svar af 21. september 2022, hvor

vi i forhold til de foreslåede ændringer af hjemrejseloven gør opmærksom på de problemstillinger i forhold til

gennemførelse af udbetaling af hjemrejsestøtte, som vi fra sektorens side tidligere har gjort gældende.

Som påpeget i vores høringssvar af 13. august 2021til bekendtgørelse om hjemrejsestøtte vil modtagere af

hjemrejsestøtte i mange tilfælde vende hjem til lande, der i forhold til hvidvask- og terrorfinansiering

kategoriseres som højrisiko- og/eller er sanktionerede lande. Det betyder, at udbetalingen af støtten

vanskeliggøres, og i de tilfælde, hvor det kan lade sig gøre, vil udbetalingen skulle foretages under

iagttagelse af en række forholdsregler for at undgå, at hjemrejsestøtten anvendes til terrorfinansiering eller

indebærer brud på internationale sanktioner.

Vi opfordrer i forlængelse heraf til, at der tages højde for dette i de ændringer af bekendtgørelse om

hjemrejsestøtte, der i henhold til lovforslaget vil skulle foretages som led i udmøntningen af de foreslåede

ændringer til hjemrejseloven.

Vi har ikke yderligere bemærkninger til lovforslaget.

Venlig hilsen

Jens Kasper Rasmussen

Chefkonsulent

Direkte nr: +45 3016 1070

[email protected]

Fra:

Merethe Bjerager <[email protected]>

Sendt:

1. februar 2023 15:44

Til:

Aalborg Lufthavn <[email protected]>; International Community / Erhverv Aarhus <[email protected]>;

Aarhus Lufthavn <[email protected]>; Advokatrådet (Advokatsamfundet) <[email protected]>; Amnesti Nu

<[email protected]>; Asylret <[email protected]>; BARID - Board of Airlines Representatives in Denmark

<[email protected]>; Bedsteforældre for Asyl <[email protected]>; Billund Lufthavn

<[email protected]>; Dansk Industri (høringer) <[email protected]>; [email protected]; Børne- og Kulturchefforeningen

<[email protected]>; Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU <[email protected]>; Danes Worldwide

<[email protected]>; Danish Biometrics <[email protected]>; Danmarks Biblioteksforening <[email protected]>;

Danmarks Rejsebureau Forening <[email protected]>; Danner <[email protected]>; Dansk

Arbejdsgiverforening <[email protected]>; Dansk Byggeri <[email protected]>; Dansk Erhverv

<[email protected]>; Dansk Flygtningehjælp <[email protected]>; Dansk Missionsråd <[email protected]>;

Dansk Socialrådgiverforening <[email protected]>; Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse <[email protected]>; Danske Advokater

<[email protected]>; Danske Havne <[email protected]>; Danske Kirkers Råd

<[email protected]>; Danske Rederier <[email protected]>; Dataetisk Råd <[email protected]>;

Datatilsynet <[email protected]>; Den Danske Dommerforening <[email protected]>; Den Danske

Europabevægelse <[email protected]>; Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder <main@helsinki-

komiteen.dk>; Den Katolske Kirke i Danmark, Helle Jørgensen <[email protected]>;

L 72 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Revideret høringssvar og kommenteret høringsoversigt

FORENINGEN AF UDLÆNDINGERETSADVOKATER

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Asyl og Visum

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Pr. e-mail:

[email protected], [email protected]

København, den 28. februar 2023

Sags.nr. 2023-1050

AKT-id: 2194886

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven, straffelo-

ven og forskellige andre love og om ophævelse af lov om videreførelse af rettigheder i forbindelse med

Det Forenede kongeriges udtræden af Den Europæiske Union uden en aftale. (Opfølgning på EU-lov-

givningen, ophævelse af Brexit-borgerloven m.v.)

_______________________________________________________________________________________________

Hermed følger Foreningen af Udlændingeretsadvokaters bemærkninger til det af Ministeriet stillede lovforslag

om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven m.v.

§ 1, nr. 3:

”I § 37, stk. 8, 1. pkt., ændres »6 måneder« til: »3 måneder for udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne,

og 6 måneder for andre udlændinge«”

Der er tale om en lempelse af de eksisterende regler om frihedsberøvelse med henblik på udsendelse for uni-

onsborgere. Dette bifalder vi, da det er hensigtsmæssigt at forkorte det tilladte tidsrum en frihedsberøvelse må

finde sted.

Denne lempelse bør være hensigtsmæssig at indsætte således, at den er gældende for alle udlændinge og ikke

blot unionsborgere. Derfor bør dette overvejes, da det vil give mindre forvirring og misforståelse ved brugen

af bestemmelserne, da der dermed ikke skal sondres mellem udlændinge og unionsborgere.

§ 1, nr. 4:

”I § 37, stk. 8, 2. pkt., ændres »12 måneder« til: »6 måneder for udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne,

og 12 måneder for andre udlændinge«.”

Der er tale om en lempelse af de eksisterende regler om frihedsberøvelse med henblik på udsendelse for uni-

onsborgere. Som ovenstående § 1, nr. 3, bifalder vi denne lempelse, da det er hensigtsmæssigt at forkorte

maksimum af forlængelse for frihedsberøvelse. Som ovenstående skal det overvejes, om dette skal gælde for

L 72 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Revideret høringssvar og kommenteret høringsoversigt

alle udlændinge og ikke blot for unionsborgere. Uden denne sondring ville alle udlændinge få de bedst mulige

og ensartede vilkår.

§ 3, nr. 1:

”Efter § 7 indsættes: »§ 7 a. Der kan ydes hjælp til hjemrejsen til en udlænding, der er registreret som asyl-

ansøger efter udlændingelovens § 48 e, stk. 2, og som er meddelt afslag på opholdstilladelse efter udlændin-

gelovens § 7 af Udlændingestyrelsen eller Flygtningenævnet, og som medvirker til sin udrejse uden ugrundet

ophold. Hjælp til hjemrejsen kan ikke ydes til en udlænding omfattet af 1. pkt., hvis udlændingen er omfattet

af § 8, stk. 3 og 4.«”

Dette forslag til indsættelse af § 7a ses ligeledes som en lempelse, da der hjemles mulighed for at udlændinge

kan modtage hjælp til deres hjemrejse. Dette er hensigtsmæssigt, dog skal det bemærkes, at dette skal ske

uden ugrundet ophold, i overensstemmelse med hjemrejselovens § 3. Hjemrejselovens § 3 klarlægger, hvad

medvirken til hjemrejse indebærer, men det kan forekomme uklart, hvad der menes med ”uden ugrundet op-

hold”, og hvorvidt der er tale om en konkret vurdering i forbindelse med medvirken til hjemrejse uden ugrun-

det ophold.

§ 3, nr. 3

”I § 8, stk. 6, indsættes efter »støttebeløb m.v.«: », og hjælp til hjemrejsen, herunder om betingelser for op-

nåelse af hjælpen, hjælpens form, den beløbsmæssige størrelse m.v.«”

Det er oplyst, at denne ændring foreslås med den hensigt, at der administrativt hurtigt kan foretages ændringer

i hjælpen, såfremt der er behov derfor, samt at der skal fastlægges nærmere regler om hjælpens form, beløbs-

mæssige størrelse m.v. Det bemærkes, at de nærmere regler ikke bør fastsættes så strikte, at der ikke er plads

til en konkret vurdering af behovet i den enkelte sag.

§ 3, nr. 5

”I § 22, stk. 3, indsættes efter »§ 7,«: »§ 7 a«.”

Denne ændring anses som en uønsket skærpelse. En afskaffelse af klageadgang, vedr. hjælp til hjemrejsen ved

tilbagevenden, er imod de forvaltningsretlige principper om, at borgere bør have ret til at påklage en afgørelse

besluttet af de offentlige myndigheder.

Herved bliver en afskaffelse af klageadgang en indskrænkning i den personlige retssikkerhed og kan have

store ikke mindst økonomiske konsekvenser for nogle udlændinge.

Af tidsmæssige grunde har FAU valgt at koncentrere sig om de ovennævnte bestemmelser.

På FAU´s vegne

Jytte Lindgård

Anne Osbak

Julia Jensen

L 72 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Revideret høringssvar og kommenteret høringsoversigt

-- AKT 2243024 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar over lovudkast om opfølgning på EU-lovgivning og ophævelse af Brexit-… --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

UIM ([email protected]), Jonas Kampman ([email protected])

[email protected] ([email protected])

Høringssvar over lovudkast om opfølgning på EU-lovgivning og ophævelse af Brexit-borgerloven m.v.

01-03-2023 14:41

Høringssvar over udkast til ændringslovforslag af udlændingeloven, hjemrejseloven.pdf; Høringssvar vedr.

udkast til lov om ændring af udlændingeloven (Indførelse af mulighed for overførsel af asylansøgere til

asylsagsbehandling og..__0.pdf; Brev til udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye.pdf;

Til Udlændinge- og Integrationsministeriet

Se venligst vedhæftede høringssvar af 1. marts 2023 over lovudkast om opfølgning på EU-lovgivning m.m.,

instituttets høringssvar af 3. marts 2021 samt brev fra instituttet af 15. september 2020.

Der henvises til ministeriets sagsnummer 2023 - 1050.

Med venlig hilsen

Trine Otto Hansen

TRINE OTTO HANSEN

JURIDISK SPECIALKONSULENT

JURIDISK AFDELING

WILDERS PLADS 8K | 1403 KØBENHAVN K

TELEFON 3269 8888 | DIREKTE +45 9132 5659

[email protected]

MENNESKERET.DK | HUMANRIGHTS.DK

L 72 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Revideret høringssvar og kommenteret høringsoversigt

-- AKT 2243024 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar over udkast til ændringslovforslag af udlændingeloven, hjemrejseloven ] --

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

E-mail:

[email protected]

WILDERS PLADS 8K

1403 KØBENHAVN K

TELEFON 3269 8888

MOBIL 91325659

[email protected]

MENNESKERET.DK

DOK. NR. 23/00443-2

1. MARTS 2023

HØRINGSSVAR OVER LOVUDKAST OM OPFØLGNING

PÅ EU-LOVGIVNING OG OPHÆVELSE AF BREXIT-BOR-

GERLOVEN M.V.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har den 1. februar 2023 anmo-

det om Institut for Menneskerettigheders bemærkninger til oven-

nævnte lovudkast.

Instituttet har bemærkninger til den del af lovudkastet, som vedrører

ændring af indfødsretsloven og ophævelse af revisionsbestemmelse i

lov om indførelse af mulighed for overførsel af asylsagsbehandling og

indkvartering i tredjelande.

1. SAMMENFATNING

Med lovudkastet foreslår Udlændinge- og Integrationsministeriet at

rette op på den manglende implementering af statsborgerretskonventi-

onens artikel 7, stk. 1, litra f, således at der i indfødsretslovens § 1 ind-

sættes et nyt stk. 4. Med ændringen vil børn ikke længere kunne miste

deres danske statsborgerskab, hvis de derved bliver statsløse. Voksne

vil heller ikke kunne miste deres danske statsborgerskab, hvis myndig-

hederne først efter deres fyldte 18. år konstaterer, at grundlaget for er-

hvervelsen ikke længere er til stede.

Instituttet finder det positivt, at ministeriet med lovudkastet vil imple-

mentere statsborgerretskonventionens artikel 7, stk. 1, litra f, som sik-

rer beskyttelsen for de berørte.

Lovudkast om forslag til lov om ændring af udlændingeloven, hjemrej-

seloven, straffeloven og forskellige andre love og om ophævelse af lov

om videreførelse af visse rettigheder i forbindelse med Det Forenede

Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union uden en aftale (Opfølg-

ning på EU-lovgivning, ophævelse af Brexit-borgerloven m.v.), tilgænge-

lig her,

Høringsdetaljer - Høringsportalen (hoeringsportalen.dk).

1/6

L 72 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Revideret høringssvar og kommenteret høringsoversigt

Instituttet er imidlertid uenig i ministeriets fortolkning og vurdering af,

at den foreslåede bestemmelse ikke indebærer fortabelse af indfødsret,

og dermed, at den foreslåede ordning ikke berøres af EU-retten.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:

•

Udlændinge- og Integrationsministeriet anfører i lovbemærknin-

gerne, at EU-retten er anvendelig i sager om, at børn som ud-

gangspunkt fortaber dansk indfødsret, når det konstateres, at

forhold, som lå til grund for deres erhvervelse af indfødsretten,

ikke længere foreligger.

Udlændinge- og Integrationsministeriet tilføjer en bestemmelse

i indfødsretsloven om, at der efter ansøgning kan foretages en

individuel proportionalitetsvurdering af virkningerne af en forta-

belse af indfødsret med mulighed for indfødsrettens bevarelse

fra erhvervelsestidspunktet.

•

2. ÆNDRING AF INDFØDSRETSLOVEN

2.1. DEN FORESLÅEDE LOVÆNDRING OG BAGGRUNDEN HERFOR

Udlændinge- og Integrationsministeriet foreslår med lovudkastet at æn-

dre indfødsretsloven og implementere artikel 7, stk. 1, litra f, i statsbor-

gerretskonventionen.

Ifølge konventionens artikel 7, må en medlemsstats lovgivning kun in-

deholde bestemmelser om fortabelse af statsborgerskab i nogle nær-

mere opregnede tilfælde. Blandt andet når det efter artikel 7, stk. 1,

litra f, fastslås i løbet af den periode, hvor barnet er mindreårigt, at be-

tingelserne for barnets automatiske erhvervelse af statsborgerskab ikke

længere er opfyldt. Dette kan for eksempel ske, hvor et barn ved føds-

len har erhvervet dansk statsborgerskab efter sin far, og det efterføl-

gende ved en faderskabssag konstateres, at barnet ikke som tidligere

antaget har en dansk far.

Efter konventions artikel 7, stk. 1, litra f, kan kun børn, og ikke myndige

personer, fortabe deres statsborgerskab af den nævnte grund, og ifølge

artikel 7, stk. 3, kan statsborgerskabet ikke fortabes, hvis barnet derved

bliver statsløs.

Når det efter gældende dansk praksis konstateres, at grundlaget for en

persons erhvervelse af dansk statsborgerskab ikke længere er til stede,

anses personen for aldrig at have erhvervet statsborgerskabet. Det

2/6

L 72 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Revideret høringssvar og kommenteret høringsoversigt

gælder uanset, om personen bliver statsløs og uanset, om vedkom-

mende er blevet myndig.

Med lovudkastet foreslår Udlændinge- og Integrationsministeriet at

rette op på den manglende implementering af statsborgerretskonventi-

onens artikel 7, stk. 1, litra f, således, at der i indfødsretslovens § 1 ind-

sættes et nyt stk. 4. Med ændringen vil børn ikke længere kunne miste

deres danske statsborgerskab, hvis de derved ville blive statsløse.

Voksne vil heller ikke kunne miste deres danske statsborgerskab, hvis

myndighederne først efter deres fyldte 18 år konstaterer, at grundlaget

for erhvervelsen ikke længere er til stede.

Lovændringen vil afbøde de uhensigtsmæssige virkninger af gældende

praksis, der dels kan føre til statsløshed og dels medføre, at myndige

personer ikke får indfriet deres berettiget forventning om at være dan-

ske statsborgere (lovudkastet, afsnit 2.5.2).

2.2. INSTITUTTETS BEMÆRKNINGER

Instituttet finder det positivt, at ministeriet lægger op til en implemen-

tering af statsborgerretskonventionens artikel 7, stk. 1, litra f, i dansk

ret.

Instituttet er dog ikke enig i ministeriets fortolkning og vurdering af, at

den foreslåede bestemmelse ikke indebærer fortabelse af indfødsret,

og at ordningen derfor ikke berøres af EU-retten (lovudkastets alminde-

lige bemærkninger, afsnit 7).

Ministeriets ræsonnement synes at være, at når en person ifølge lovud-

kastet anses for aldrig at have erhvervet dansk statsborgerskab, har

vedkommende følgelig heller aldrig erhvervet unionsborgerskab, og så

kan

’unionsborgerskabet ikke fortabes, men skal betragtes som en nulli-

tet’

(lovudkastets almindelige bemærkninger, afsnit 7).

Instituttet bemærker, at den foreslåede regel skal gennemføre konven-

tionens artikel 7, stk. 1, litra f, som omhandler netop ét af de fortabel-

sestilfælde, som artikel 7 udtømmende oplister som tilladte fortabel-

sesgrunde.

Der henvises herved i det hele til instituttets brev af 15. september

2020 til daværende udlændinge- og integrationsminister Mathias Tes-

faye, som samtidig blev sendt i kopi til Folketingets Indfødsretsudvalg

(vedlagt som bilag).

3/6

L 72 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Revideret høringssvar og kommenteret høringsoversigt

Ministeriet har som begrundelse for, at der ikke er tale om en fortabel-

sesregel henvist til den forklarende rapport til statsborgerretskonventi-

onen, der overlader det til staterne at bestemme, hvornår en fortabelse

af statsborgerskab skal have retsvirkninger fra. Det vil sige, at den en-

kelte stat kan afgøre, om retsvirkningerne skal regnes fra fratagelsesda-

gen (ex

nunc)

eller fra statsborgerskabets oprindelige erhvervelse (ex

tunc),

som dermed anses for ikke at have fundet sted. Efter instituttets

opfattelse forholder rapporten sig dermed til spørgsmålet om

tidspunk-

tet

for retsvirkningerne af en fortabelse.

Samtidig bemærker instituttet, at

FN’s

statsløsekonventions artikel 5 in-

deholder en fortabelsesbestemmelse, som i nogen grad svarer til stats-

borgerretskonventionens artikel 7, stk. 1, litra f. Denne bestemmelse

fastslår også, at fortabelse af statsborgerskab som følge af ændringer i

en persons personlige status, for eksempel ved en senere faderskabs-

sag, ikke kan medføre statsløshed.

I de såkaldte Tunis-konklusioner fortolkes statsløsekonventionens forta-

belsesbestemmelse på grund af blandt andet ændret civilstatus efter en

faderskabssag således, at tab med tilbagevirkende kraft til tidspunktet

for statsborgerskabets oprindelige erhvervelse må betragtes som tab

eller fratagelse af statsborgerskab og ikke som en

’ikke-erhvervelse’.

Det er, som også anført i lovudkastet, ikke endeligt afklaret ved EU-

Domstolen, om EU-retten finder anvendelse i de her omhandlede situa-

tioner. Det er imidlertid instituttets vurdering, at EU-Domstolen, så-

fremt den måtte få forelagt spørgsmålet, formentlig vil svare bekræf-

tende herpå.

Efter instituttets vurdering, kan det således næppe antages, at den EU-

retligt beskyttede adgang til at få foretaget en individuel prøvelse af

fortabelsen af unionsborgerskab, er afhængig af det valg, som en stat

efter konventionen kan træffe om, hvilket tidspunkt retsvirkningerne

skal regnes fra.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og

Integrationsministeriet anfører i lovbemærkningerne, at EU-ret-

ten er anvendelig i sager om, at børn som udgangspunkt forta-

ber dansk indfødsret, når det konstateres, at forhold, som lå til

grund for deres erhvervelse af indfødsretten, ikke længere fore-

ligger.

UNHCR,

Tunis-konklusionerne,

præmis 12-14, 14. marts 2004.

4/6

L 72 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Revideret høringssvar og kommenteret høringsoversigt

2.2.2. Betydningen af EU-rettens anvendelighed

Anvendelsen af EU-retten vil nødvendiggøre en ændring af selve lovtek-

sten. Det skyldes, at den foreslåede § 1, stk. 4, er en bestemmelse om

automatisk tab af statsborgerskab, der ikke åbner for en individuel prø-

velse af de følger, som fortabelsen har i forhold til EU-retten.

EU-Domstolen har i Tjebbes-sagen fastslået, at fortabelse af statsbor-

gerskab og dermed unionsborgerskab er uforeneligt med EU-rettens

krav om overholdelse af proportionalitetsprincippet, hvis den nationale

bestemmelse ikke på noget tidspunkt giver mulighed for en individuel

prøvelse.

Virkningerne af en fortabelse

skal stemme med EU’s

Charter

om Grundlæggende Rettigheder, og der skal være mulighed for at gen-

erhverve et fortabt statsborgerskab og unionsborgerskab.

Det fremgår af lovudkastets bemærkninger, at forslaget om indsættelse

af den nye bestemmelse i indfødsretsloven er inspireret af den norske

statsborgerskabslovs § 6, stk. 1, hvorefter ændringer i grundlaget for et

barns erhvervelse af norsk statsborgerskab også kan føre til, at barnet

anses for aldrig at have erhvervet statsborgerskabet.

Bestemmelsen i den norske lovs § 6 indeholder dog også et stk. 2, hvor-

efter der efter ansøgning i særlige tilfælde kan træffes afgørelse om, at

konstateringen af de bristede forudsætninger, jf. stk. 1, ikke skal have

den betydning, som angives i stk. 1. Det vil sige, at barnet beholder sit

statsborgerskab regnet fra datoen for dets oprindelige erhvervelse.

En lignende tilføjelse i forslaget til en ny § 1, stk. 4, i indfødsretsloven,

vil sikre adgang til en EU-retlig proportionalitetsvurdering i de omhand-

lede sager.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og Inte-

grationsministeriet tilføjer en bestemmelse i indfødsretsloven om,

at der efter ansøgning kan foretages en individuel proportionalitets-

vurdering af virkningerne af en fortabelse af indfødsret med mulig-

hed for indfødsrettens bevarelse fra erhvervelsestidspunktet.

3. OPHÆVELSE AF REVISIONSBESTEMMELSE N

Med lovudkastet lægger Udlændinge- og Integrationsministeriet op til

at ophæve revisionsbestemmelsen i den lov, som blandt andet indførte

mulighed for overførsel af asylansøgere til asylsagsbehandling og

EU-Domstolen, Tjebbes,

dom

af 12. marts 2019.

5/6

L 72 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Revideret høringssvar og kommenteret høringsoversigt

eventuel efterfølgende beskyttelse i tredjelande.

Loven er endnu ikke

trådt i kraft.

Instituttet havde en række bemærkninger til det lovudkast, som senere

blev vedtaget af Folketinget, og hvor der nu lægges op til at ophæve re-

visionsbestemmelsen uden at foretage øvrige ændringer af loven.

Instituttet finder på den baggrund anledning til på ny at gøre ministe-

riet opmærksom på instituttets daværende anbefalinger til ministeriet,

som alle fortsat er aktuelle.

Instituttet vedlægger sit høringssvar af 3. marts 2021.

Med venlig hilsen

Louise Holck

DIREKTØR

Se § 3, stk. 2, i lov nr. 1191 af 8. juni 2021, tilgængelig her,

Lov om æn-

dring af udlændingeloven og hjemrejseloven (Indførelse af mulighed for

overførsel af asylansøgere til asylsagsbehandling og eventuel efterføl-

gende beskyttelse i tredjelande) (retsinformation.dk)

Se instituttets høringssvar af 3. marts 2021, tilgængelig her,

Indførelse

af mulighed for overførsel af asylsagsbehandling og indkvartering i tred-

jelande | Institut for Menneskerettigheder

(vedlagt som bilag).

6/6

L 72 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Revideret høringssvar og kommenteret høringsoversigt

-- AKT 2243024 -- BILAG 3 -- [ Høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af udlændingeloven (Indførelse af muligh… --

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

E-mail:

[email protected], [email protected], [email protected]

WILD ERS P LA DS 8 K

1403 K ØBE NHA VN K

TELEFO N 3269 8888

LOHO@HU MA NR IGHT S.DK

ME NNES KE RET .DK

DOK . NR. 21/00421 -2

3. MARTS 202 1

HØRING OVER UDKAST T IL LOV OM ÆNDRING AF

UDLÆNDINGELOVEN

Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved e-mail af 4. februar

2021 anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle

bemærkninger til udkast til lov om ændring af udlændingeloven

(indførelse af mulighed for overførsel af asylsagsbehandling og

indkvartering i tredjelande).

Instituttet har en række bemærkninger til udkastet.

SAMMENFATNING

I februar 2018 fremlagde Socialdemokratiet en udlændingeretlig

helhedsplan, hvor et af tiltagene var at etablere et modtagecenter

udenfor Europa for asylansøgere.

Med lovudkastet udmøntes tiltaget,

der har til hensigt, at ændre det nuværende asylsystem. Forslaget

består i at etablere et system, hvor asylansøgere, der kommer til

Danmark, i videst muligt omfang overføres til et modtagecenter i et

tredjeland, som Danmark har indgået aftale med, der vil behandle

asylsagen og i øvrigt yde beskyttelse ved meddelt asyl.

Instituttet bemærker indledningsvist, at formålet med

flygtningekonventionen er at sikre flygtninge den videst mulige

udøvelse af deres grundlæggende rettigheder.

Ansvarsfordelingen er

et princip i flygtningekonventionens præambel og centralt i FN's

Globale Flygtningepagt, som Danmark har undertegnet.

Formålet med

Socialdemokratiet, ’Retfærdig og realistisk –

en udlændingepolitik der

samler Danmark’, 2018,

https://www.socialdemokratiet.dk/media/7011/en-udlaendingepolitik-

der-samler-danmark.pdf

Flygtningekonventionens præambel.

Report of the United Nations High Commissioner for Refugees, ‘Global

Compact on Refugees’,

73rd Session Supp No 12, UN doc A/73/12 (Part

II) (13 September 2018).

L 72 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Revideret høringssvar og kommenteret høringsoversigt

pagten, som ikke er folkeretlig bindende, er at etablere en mere

retfærdig og solidarisk ansvarsfordeling af flygtninge. Princippet om

ansvarsfordeling indebærer desuden, at internationalt samarbejde

skaber øget beskyttelse for flygtninge.

Formålet med det nye asylsystem er, ifølge lovudkastet, at skabe et

retfærdigt og humant asylsystem inden for rammerne af Danmarks

internationale forpligtelser.

I lovudkastet er der ikke henvist til, hvilket eller hvilke tredjeland(e)

regeringen vil indgå aftale med, og derfor er udkastet alene en teoretisk

gennemgang af ordningen.

Instituttet foreslår, at der igangsættes en ny høring, når en aftale med

et eller flere tredjelande er kommet på plads med en gennemgang af

aftalens indhold og forholdet til Danmarks internationale forpligtelser,

idet nuværende lovudkast og eventuelle udfordringer konkret er

vanskeligt at forholde sig til, når tredjelandet er ukendt. Instituttet

bemærker hertil, at der vil være stor forskel på, hvilket land regeringen

indgår aftale med, herunder hvilket asylsystem landet har etableret,

men også hvilke rettigheder flygtninge har i landet. Elementer, som har

betydning for Danmarks internationale forpligtelser.

Institut for Menneskerettigheder har sammenfattet de væsentligste

bemærkninger og anbefalinger til lovudkastet i det følgende.

Asylprocedure i tredjelandet

Det fremgår af lovudkastet, at de asylansøgere, som kan overføres til et

tredjeland, vil få deres asylsag behandlet i tredjelandet, hvor der

bl.a.

skal være adgang til en forsvarlig asylprocedure (

lovudkastets almindelige

bemærkninger, afsnit 2.1.3)

Instituttet kan imidlertid konstatere, at der i lovudkastet ikke er taget

stilling til, hvad det vil sige, at asylproceduren er forsvarlig.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og

Integrationsministeriet uddyber, hvad der menes med en forsvarlig

asylprocedure, og hvordan der sikres en overensstemmelse med

Danmarks forpligtelser, herunder Den Europæiske

Menneskerettighedskonventions artikel 3 og 13 og

flygtningekonventionen.

Flygtninges rettigheder i tredjelandet

Med lovudkastet foreslås det at indføre en ordning, hvor et tredjeland

både skal realitetsbehandle en asylansøgning og samtidig yde

beskyttelse overfor de asylansøgere, som meddeles asyl, og derved får

opholdstilladelse som flygtninge i landet.

2/11

L 72 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Revideret høringssvar og kommenteret høringsoversigt

Instituttet bemærker, at der i lovudkastet ikke er taget stilling til, hvilke

rettigheder, der gælder for de flygtninge, som meddeles

opholdstilladelse i tredjelandet.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og

Integrationsministeriet beskriver, hvilke rettigheder, der skal være

tilstede, før et tredjeland lever op til kravet om at respektere

flygtningekonventionen, herunder eksplicit i forhold til de civile og

socioøkonomiske rettigheder under konventionens artikel 2-34.

Undtagelser til overførsel

Det fremgår af lovudkastet, at det ikke vil være alle udlændinge, der

kommer til Danmark med det formål at søge om asyl, som vil blive

overført til et tredjeland, da en overførsel af visse personer vil være i

strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Det fremgår samtidig af lovudkastet, at barnets tarv vil have forrang i

en eventuel konflikt mellem barnets tarv og statens interesse i at

kontrollere indvandringen, hvis der er tale om uledsagede mindreårige

(lovudkastets almindelige bemærkninger, afsnit 3.3).

Instituttet

bemærker hertil, at spørgsmålet om ’forrang’ m.m.

vedrørende barnets tarv i sager om uledsagede mindreårige, som

beskrevet i lovudkastet, fremstår upræcis. Det fremstår således ikke

klart, hvad det menes med, at barnets tarv har forrang i disse sager og

om det indebærer, at uledsagede mindreårige som udgangspunkt ikke

vil blive overført.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og

Integrationsministeriet præciserer i lovbemærkningerne, om

uledsagede mindreårige som udgangspunkt vil være undtaget fra at

blive overført til et tredjeland efter udlændingelovens § 29, stk. 1.

LOVUDKASTETS INDHOLD

Med lovudkastet foreslås det at ændre det nuværende asylsystem, så

tredjelandsstatsborgere og statsløse, der kommer spontant til Danmark

for at søge om asyl, fremadrettet som udgangspunkt skal overføres til

et modtagecenter i et tredjeland og få deres asylsag realitetsbehandlet

dér. Som beskrevet i lovudkastet, forudsættes det samtidigt, at

tredjelandet vil yde beskyttelse, hvis pågældende meddeles asyl i

landet (lovudkastets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2).

Ministeriet beskriver i lovudkastet, at en indgået overenskomst eller et

hertil lignende arrangement med et tredjeland skal indeholde

tilstrækkelige garantier for, at Danmarks internationale forpligtelser

overholdes, og at man ikke kan overføres til et land, hvor pågældende

3/11

L 72 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Revideret høringssvar og kommenteret høringsoversigt

har statsborgerskab, eller hvor landet er et tidligere opholdsland

(lovudkastets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2).

Samtidig foreslås det, at tredjelandet eller de lande, regeringen ønsker

at indgå aftale med, skal have tiltrådt og respektere

flygtningekonventionen, og der skal i landet være adgang til en

forsvarlig asylprocedure (lovudkastets almindelige bemærkninger,

afsnit 2.1.3).

Det foreslås konkret i lovudkastet, at der indføres en hjemmel i

udlændingeloven (§ 29), som giver Udlændingestyrelsen et juridisk

grundlag for at overføre udlændinge, som søger om asyl, til et

tredjeland. Disse udlændinge vil således ikke blive registreret som

asylansøgere i Danmark efter udlændingelovens § 48 e, stk. 2, da

formålet med ordningen er, at tredjelandet håndterer asylproceduren

fra start til slut og tillige yder beskyttelse ved meddelt opholdstilladelse.

Samtidig er det beskrevet i udkastet, at der vil være undtagelser til

udgangspunktet om overførsel til et tredjeland, hvis en overførsel vil

være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Et eksempel

herpå vil være de udlændinge, som er alvorligt syge eller har

familiemedlemmer i Danmark, mens andre saglige hensyn tillige kan

udgøre en undtagelse (lovudkastets almindelige bemærkninger, afsnit

2.1.2).

Afgørelsen om overførsel er efter lovudkastet en processuel afgørelse,

som automatisk vil blive påklaget til Flygtningenævnet, der i

udgangspunktet vil træffe en afgørelse på et skriftligt grundlag, og alle

sager vil tillægges opsættende virkning (lovudkastets almindelige

bemærkninger, afsnit 2.2.2).

Det forudsættes i lovudkastet, at der med ordningen følger en

monitoreringsmekanisme, som skal kontrollere om tredjelandet reelt

lever op til sine forpligtelser og tilmed bidrage til

udlændingemyndighedernes vurdering af, om en overførsel er forenelig

med Danmarks internationale forpligtelser (lovudkastets almindelige

bemærkninger, afsnit 3).

INSTITUTTETS BEMÆRKN ING ER

INDLEDENDE BEMÆRK NIN GER

Instituttet bemærker indledningsvist, at Udlændinge- og

Integrationsministeriet i lovudkastet henviser til, at overførselssager

efter den foreslåede ordning i nogen udstrækning kan sammenlignes

med Dublin-sager (lovudkastets almindelige bemærkninger, afsnit

2.2.2).

4/11

L 72 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Revideret høringssvar og kommenteret høringsoversigt

Efter instituttets opfattelse kan den foreslåede ordning ikke

sammenlignes med nuværende Dublinforordning. Selvom den

foreslåede ordning involverer overførsel af asylansøgere fra Danmark til

et andet land, er Dublinforordningen baseret på blandt andet Den

Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder

og EU’s

asyl-acquis. En overenskomst med et endnu ikke kendt tredjeland uden

for EU garanterer dermed ikke de samme rettigheder

som EU’s

nuværende asylsystem, og derfor er det efter instituttets opfattelse

misvisende at sammenligne med Dublin-systemet.

ASYLPROCEDUR E I TRED JELAND ET O G VA LG AF MOD EL

Udlændinge- og Integrationsministeriet foreslår i udkastet, at der

indføres en hjemmel (§ 29, stk. 1), der kan give Udlændingestyrelsen

grundlag for at træffe afgørelse om at overføre asylansøgere til et

tredjeland, hvor asylsagen realitetsbehandles. Det beskrives ikke i

lovudkastet, hvilket land regeringen ønsker at indgå aftale med, men

det fremgår, at en aftale skal indeholde tilstrækkelige garantier for, at

Danmarks internationale forpligtelser overholdes (lovudkastets

almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2).

Samtidig er det beskrevet, at de asylansøgere, som kan overføres til et

tredjeland, vil få deres asylsag behandlet i tredjelandet, hvor der

bl.a.

skal være adgang til en forsvarlig asylprocedure (lovudkastets

almindelige

bemærkninger, afsnit 2.1.3).

Lovudkastet behandler imidlertid ikke spørgsmålet om jurisdiktion,

selvom der i

regeringens notat fra januar 2021 beskrives to ’modeller’

for asylprocessen, hvor enten vil Danmark udøve jurisdiktion i

modtagecentret (model 1), eller hvor tredjelandet vil udøve jurisdiktion

(model 2).

Instituttet bemærker, at det ikke beskrives i lovudkastet, hvilken af de

to modeller, regeringen ønsker at gøre brug af. Selvom det antages, at

regeringen fortsat ikke har besluttet sig for, hvilken af de to modeller

der skal bruges, er det instituttets holdning, at ministeriet bør tage

tydelig stilling til forskellen på de to modeller i spørgsmålet om en

forsvarlig asylprocedure.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og

Integrationsministeriet eksplicit forholder sig til, hvilke

standarder for asylprocedure, Danmark er forpligtet til at

Udlændinge- og Integrationsministeriet,

juridisk analyse

mulighederne for overførsel af asylansøgere til asylsagsbehandling i et

tredjeland inden for rammerne af international ret.

5/11

L 72 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Revideret høringssvar og kommenteret høringsoversigt

overholde ved en ordning, hvor Danmark henholdsvis udøver og

ikke udøver jurisdiktion i modtagecentret.

Instituttet bemærker videre, at uanset hvilken model regeringen

vælger, kræver international ret, at en række minimumsgarantier

overholdes for så vidt angår asylproceduren. Mens

flygtningekonventionen ikke indebærer eksplicitte forpligtelser i forhold

til asylprocedure, har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

udviklet nogle basale retssikkerhedsgarantier efter Den Europæiske

Menneskerettighedskonventions artikel 3 (forbud mod tortur) og 13

(adgang til effektive retsmidler), som indebærer:

•

At asylansøgere skal modtage nødvendig information om

asylbehandlingen, hvilket kræver et pålideligt

kommunikationssystem mellem myndighederne og asylansøgerne.

At asylansøgere skal have effektiv adgang til asylproceduren hvilket

indebærer, at asylansøgerne har adgang til tolkning og retshjælp.

At myndighederne skal undgå overdrevent lange forsinkelser, når

de skal træffe afgørelse om asylansøgninger.

At asylansøgninger skal undergå en grundig og individuel

asylbehandling.

•

Instituttet bemærker også, at,

UNHCR’s ’Executive

Committee’,

som

en ikke-bindende retskilde, har udarbejdet en række kriterier for den

nationale asylprocedure (tilgængelige på engelsk).

Instituttet kan i tillæg hertil konstatere, at der i lovudkastet ikke er

taget stilling til, hvad det vil sige, at asylproceduren er forsvarlig.

Instituttet vurderer i lyset af ovenstående kriterier vedrørende

asylprocedure og asylansøgeres rettigheder i øvrigt under deres

behandling af asylsagen, at Udlændinge- og Integrationsministeriet i

lovudkastet bør underbygge, hvad der menes med en forsvarlig

procedure.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og

Integrationsministeriet uddyber, hvad der menes med en forsvarlig

asylprocedure, og hvordan der sikres en overensstemmelse med

Danmarks forpligtelser, herunder Den Europæiske

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, MSS mod Belgien og

Grækenland (Storkammeret) sagsnummer: 30696/09, dom af 21. januar

2011, præmis 293 og 301. Se også Institut for Menneskerettigheder,

december 2020,

’Menneskeretlige forpligtelser ved asylbehandling i

tredjelande’,

s. 7.

UNHCR Executive Committee, Konklusion nr. 8 (XXVIII),

‘Determination

of Refugee Status’

(12. oktober 1977) præmis (e),

tilgængelig

her.

6/11

L 72 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Revideret høringssvar og kommenteret høringsoversigt

Menneskerettighedskonventions artikel 3 og 13 og

flygtningekonventionen.

FLYGTN ING ES R ETTIGH E DER I TRED JELANDET

Med lovudkastet foreslås det at indføre en ordning, hvor et tredjeland

både skal realitetsbehandle en asylansøgning og samtidig yde

beskyttelse overfor de asylansøgere, som meddeles asyl, og derved får

opholdstilladelse som flygtninge i landet.

Instituttet bemærker, at der ikke i lovudkastet er taget stilling til, hvilke

rettigheder, der gælder for de flygtninge, som meddeles

opholdstilladelse i tredjelandet.

I lovudkastet er det således beskrevet, at en asylansøger kan overføres

til et tredjeland, der har tiltrådt og faktisk respekterer

flygtningekonventionen, og hvor der er adgang til en forsvarlig

asylprocedure. Derudover skal tredjelandet respektere

refoulementforbuddet, som indebærer, at en asylansøger ikke må

sendes til et land, hvor vedkommende vil være i risiko for dødsstraf,

tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

Vedkommende må heller ikke overføres til et land, hvor der er risiko for

videresendelse til et sådant land (lovudkastets almindelige

bemærkninger, afsnit 2.1.3).

Instituttet bemærker at der, udover refoulementforbuddet, som bl.a. er

beskrevet i flygtningekonventionens artikel 33, er en række artikler i

flygtningekonventionens artikel 2-34, som beskriver civile og

socioøkonomiske rettigheder for flygtninge, der ikke er taget stilling til i

lovudkastet. Flygtninge er f.eks. beskyttet af følgende rettigheder afledt

af deres tilknytning til opholdslandet efter flygtningekonventionen:

•

Ret til uddannelse (artikel 22): staten skal give flygtninge den samme

behandling, som statsborgere med hensyn til elementær

undervisning.

Ret til arbejde (artikel 17): staten skal give flygtninge, der lovligt

opholder sig i landet den mest gunstige behandling, der ydes

statsborgere i et fremmed land under de samme omstændigheder

med hensyn til retten til at arbejde.

Ret til fri bevægelighed (artikel 26) giver flygtninge med lovligt

ophold ret til at vælge deres bopæl og til at bevæge sig frit inden for

asyllandets område.

Ret til bolig (artikel 21) giver flygtninge med lovligt ophold i landet

adgang til offentlige boliger så gunstigt som muligt og under alle

omstændigheder ikke mindre gunstigt end andre udlændinge

generelt.

•

7/11

L 72 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Revideret høringssvar og kommenteret høringsoversigt

•

Ret til rejsedokumenter (artikel 28) forpligter staten til at udstede

rejsedokumenter til flygtninge, der lovligt opholder sig på deres

område, med det formål at rejse uden for territoriet.

Efter instituttets opfattelse er det væsentligt, at ministeriet i

lovudkastet vurderer, om Danmark er forpligtet til at garantere, at

flygtningens rettigheder, udover refoulementforbuddet, sikres i

tredjelandet, idet det har stor betydning for de mennesker, som skal

leve deres fortsatte liv i tredjelandet, om de har ret til eksempelvis

uddannelse eller ej.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og

Integrationsministeriet beskriver, hvilke rettigheder, der skal være

tilstede, før et tredjeland lever op til kravet om at respektere

flygtningekonventionen, herunder eksplicit i forhold til de civile og

socioøkonomiske rettigheder under konventionens artikel 2-34.

UNDTAGELSER TIL OV ER FØRS EL

Det fremgår af lovudkastet, at det ikke vil være alle udlændinge, der

kommer til Danmark med det formål at søge om asyl, som vil blive

overført til et tredjeland, da en overførsel af visse personer vil være i

strid med Danmarks internationale forpligtelser. Som eksempel herpå

nævner ministeriet i lovudkastet, at der f.eks. ikke vil ske overførsel i de

tilfælde, hvor en asylansøger har familiemedlemmer med lovligt ophold

i Danmark. Der vil heller ikke ske overførsel i de tilfælde, hvor en

udlænding er for syg til at blive overført (lovudkastets almindelige

bemærkninger, afsnit 2.1.3). Det fremgår samme sted i lovudkastet, at

der kan være andre saglige hensyn, som kan begrunde, at der ikke skal

ske overførsel, og at det ifølge ministeriet fremstår mest

hensigtsmæssigt, at udlændinge- og integrationsministeren fastsætter

nærmere regler om undtagelserne.

Af lovudkastet fremgår det, at barnets tarv som udgangspunkt ikke vil

gå forud for Danmarks ret til at regulere indvandringen. Det fremgår

samtidig af lovudkastet, at barnets tarv dog vil have forrang i en

eventuel konflikt mellem barnets tarv og statens interesse i at

kontrollere indvandringen, hvis der er tale om uledsagede mindreårige

(lovudkastets almindelige bemærkninger, afsnit 3.3).

Instituttet bemærker

hertil, at spørgsmålet om ’forrang’ m.m.

vedrørende barnets tarv i sager om uledsagede mindreårige, som

beskrevet i lovudkastet, fremstår upræcis. Det fremstår således ikke

klart, hvad det menes med, at barnets tarv har forrang i disse sager, og

om det indebærer, at uledsagede mindreårige som udgangspunkt ikke

vil blive overført.

8/11

L 72 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Revideret høringssvar og kommenteret høringsoversigt

Instituttet bemærker, at børn er særligt udsatte, og hvis en uledsaget

mindreårig ankommer til Danmark med det formål at søge om asyl, skal

myndighederne foretage en særlig vurdering af, hvad der er bedst for

barnet som beskrevet i

FN’s Børnekonventions

artikel 3. I 2017 gav

FN’s

Børnekomité deres kritik af forholdene i Danmark og en af

anbefalingerne, som ikke er juridisk bindende, var, at Danmark sikrer, at

barnets tarv indgår som det primære hensyn i alle beslutninger og

aftaler i udlændingesager.

Instituttet går derfor ud fra, at uledsagede mindreårige som

udgangspunkt vil være omfattet af undtagelsen med den konsekvens,

at de ikke overføres til et tredjeland som følge af deres særlige

sårbarhed og Danmarks internationale forpligtelser efter

børnekonventionen, hvorefter hensynet til barnets tarv skal indgå som

det primære hensyn.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og

Integrationsministeriet præciserer i lovbemærkningerne, om

uledsagede mindreårige som udgangspunkt vil være undtaget fra at

blive overført til et tredjeland efter udlændingelovens § 29, stk. 1.

KLAG EADGAN G

Efter den foreslåede ordning skal en sag, hvor Udlændingestyrelsen

vurderer overførsel til tredjeland (§ 29, stk. 1), automatisk påklages til

Flygtningenævnet. Herefter vil sagen som udgangspunkt blive

behandlet på et skriftligt grundlag, idet der i udkastet lægges vægt på,

at Flygtningenævnet alene skal tage stilling til, om sagen skal

realitetsbehandles i Danmark, som kan sammenlignes med Dublin-

sager, der tillige behandles på et skriftligt grundlag og er en processuel

afgørelse (lovudkastets almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.2).

Samtidig foreslås det, at Flygtningenævnet helt undtagelsesvist vil

behandle overførselssager på et mundtligt grundlag, hvis det

eksempelvis er nødvendigt for sagens oplysning (de almindelige

bemærkninger, afsnit 2.2.3). Der er således lagt op til, at en sag kun i

særlige tilfælde vil blive behandlet ved et mundtligt nævn, hvis det er

påkrævet som foreslået ved indførelse af udlændingelovens § 56, stk. 4.

Ministeriet foreslår videre, at i de tilfælde, hvor Flygtningenævnet

vurderer, at en udlænding ikke kan overføres til et tredjeland, henvises

sagen til realitetsbehandling i Danmark (de almindelige bemærkninger,

afsnit 2.2.3).

UN Committee on the Rights of the Child,

‘Concluding

observations on

the fifth periodic report of Denmark’,

afsnit 40, 26. oktober 2017.

9/11

L 72 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Revideret høringssvar og kommenteret høringsoversigt

I lovudkastet beskriver ministeriet kort forholdet til Den Europæiske

Menneskerettighedskonventions artikel 13, hvor spørgsmålet om

effektiv efterprøvelse af sagen beskrives ganske kort (lovudkastets

almindelige bemærkninger, afsnit 3.2).

Instituttet bemærker, at beskyttelsen efter Den Europæiske

Menneskerettighedskonventions artikel 13 blandt andet indebærer, at

Flygtningenævnet som prøvelsesorgan i den foreslåede ordning skal

kunne behandle substansen af klagen på et tilstrækkeligt grundlag, før

den kan anses som effektiv.

Efter instituttets umiddelbare vurdering og formodning, vil der være

overførselssager, hvor der er behov for f.eks. identitetsfastlæggelse,

som i høj grad kan være et spørgsmål om troværdighed, og som ikke

nødvendigvis kan vurderes ved en samtale hos Udlændingestyrelsen

efterfulgt af en skriftlig behandling i Flygtningenævnet.

Instituttet bemærker i tillæg hertil, at sager om overførsel til et

tredjeland er en ny ordning, hvor Udlændinge- og

Integrationsministeriet ikke har erfaringer fra sammenlignelige

ordninger, der er afprøvet tidligere, og derfor vil der være sager, som

efter instituttets vurdering, bør behandles ved et mundtligt nævn, der

har mulighed for f.eks. at stille spørgsmål til asylansøgeren og få

afklaret eventuelle misforståelser. Instituttet vurderer, at det ikke kun

vil være helt undtagelsesvist, at disse sager skal henvises til et mundtligt

nævn, som ministeriet beskriver det i lovudkastet.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og

Integrationsministeriet i lovbemærkningerne beskriver, at der med

overførselsordningen kan være sager, der har karakter af f.eks.

identitetsfastlæggelse og troværdighed, og at disse sager, som

udgangspunkt bør henvises til at blive behandlet på et mundtligt

grundlag.

MONITORERINGSMEKANIS ME

Med lovudkastet forudsættes det, at der etableres en

monitoreringsmekanisme, der blandt andet skal bidrage til

udlændingemyndighedernes vurdering af overførselsordningen

(lovudkastets almindelige bemærkninger, afsnit 3.).

Instituttet bemærker imidlertid, at lovudkastet ikke beskriver, hvilken

eventuel beslutningskompetence en sådan mekanisme vil få, og heller

ikke beskriver betydningen af, at mekanismen f.eks. konstaterer, at

aftalen med tredjelandet er blevet overtrådt.

Jon Fridrik Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

for praktikere, 5. udgave, 2020, s. 1260.

10/11

L 72 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Revideret høringssvar og kommenteret høringsoversigt

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og

Integrationsministeriet klarlægger beslutningskompetencen for

monitoreringsmekanismen.

Der henvises til ministeriet sagsnummer: 2020-4627.

Med venlig hilsen

Louise Holck

DIR EK TØR

11/11

L 72 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Revideret høringssvar og kommenteret høringsoversigt

-- AKT 2243024 -- BILAG 4 -- [ Brev til udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye ] --

WILDERS PLADS 8K

1403 KØBENHAVN K

TELEFON 3269 8888

Udlændinge- og integrationsministeriet

[email protected]

MENNESKERET.DK

DOK. NR. 20/02184-1

. SEPTEMBER 2020

Kære Mattias Tesfaye,

Institut for Menneskerettigheder ønsker med denne henvendelse at

gøre opmærksom på, at Danmark ikke har gennemført bestemmelsen i

artikel 7, stk. 1, litra f, i den Europæiske Konvention om Statsborgerret

(EKS). Instituttet anbefaler, at det sker.

Ifølge EKS må lovgivningen kun indeholde regler om fortabelse af

statsborgerskab i en række nærmere angivne tilfælde, jf. EKS artikel 7,

herunder i det tilfælde, som omtales i § 7, stk. 1, litra f, ”hvor det

fastslås i løbet af et barns mindreårighed, at de i landets nationale

lovgivning fastsatte betingelser, som førte til barnets

ex lege

erhvervelse af statsborgerret i den kontraherende stat, ikke længere er

opfyldt”.

Denne bestemmelse omfatter situationer, hvor et barns civilstatus

ændres med den virkning, at en forudsætning for dets oprindelige

erhvervelse af statsborgerskab brister.

I den forklarende rapport til EKS pkt. 73 nævnes der som eksempel på

en sådan situation et barn, der har fået statsborgerskab efter en

forælder, men hvor det senere opdages, at forælderen ikke er barnets

biologiske forælder, f.eks. ved en faderskabssag. Her tillader EKS som

udgangspunkt, at barnet fortaber sit statsborgerskab, men kun hvis det

ikke bliver statsløst. Staten kan bestemme, om fortabelsen af

statsborgerskab skal have virkning fra fratagelsen (ex

nunc)

eller om

barnet skal stilles, som om statsborgerskabet aldrig er erhvervet

(fratagelse

ex tunc).

Under alle omstændigheder kan en fratagelse af statsborgerskab som

følge af en ændret civilstatus kun ske under to betingelser: 1)

fratagelsen kan kun ske i barndommen, dvs. før barnet fylder 18 år, og

2) fratagelsen kan ikke føre til statsløshed.

L 72 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Revideret høringssvar og kommenteret høringsoversigt

De stater, der har gennemført EKS artikel 7, stk. 1, litra f, har gjort det

på forskellig vis. Eksempelvis har Finland gennemført artikel 7, stk. 1,

litra f, i den finske statsborgerskabslovs § 32 således, at et barn efter et

faderskabs ophævelse efter en konkret vurdering kan fratages sit finske

statsborgerskab, men kun indtil det fyldte 5. år, og en fortabelse af

statsborgerskab kan ikke medføre statsløshed, jf. lovens § 4. Norge har i

sin statsborgerskabslovs § 6 en regel om, at hvis grundlaget for et barns

erhvervelse af norsk statsborgerskab ved fødsel eller adoption ændres,

anses barnet som udgangspunkt for aldrig at være blevet norsk

statsborger, men det gælder ikke, hvis barnet bliver statsløst, eller hvis

oplysningerne om det ændrede grundlag for erhvervelsen først kommer

frem, efter barnet er fyldt 18 år.

Der henvises i den forbindelse til kapitlerne 3, 4 og 6 i bogen European

Citizenship at the Crossroads. The Role of the European Union on Loss

and Acquisition of Nationality (2015). Bogen er tidligere tilsendt

ministeriet.

Danmark har som nævnt ikke gennemført EKS artikel 7, stk. 1, litra f, i

indfødsretsloven, men prøver i praksis at afbøde de uheldige virkninger

af, at mennesker, som måske i mange år berettiget har troet at være

danske statsborgere, får oplyst, at det er de ikke, fordi

forudsætningerne for deres erhvervelse af dansk statsborgerskab er

bristet, f.eks. efter en faderskabssag. Det sker ved i praksis at tillade

(gen)erhvervelse af dansk statsborgerskab ved naturalisation om

nødvendigt ved at dispensere fra betingelser, som de pågældende ikke

kan opfylde (efter proceduren i de såkaldte passager). Denne

hensyntagen ændrer imidlertid ikke ved, at de berørte personer i

praksis kan komme i meget ulykkelige situationer, og de kan periodevis

være statsløse, ligesom fortabelsen af det danske statsborgerskab kan

ske i voksenalderen

–

måske endda efter de pågældende selv har fået

børn (med afledt dansk statsborgerskab).

Problemet kan, så vidt instituttet forstår, blive aktuelt dette efterår for

en del danske statsborgeres vedkommende. Det skyldes, at CPR-

kontoret har identificeret 124 personer, som kan være fejlregistrerede

med dansk statsborgerskab, jf. herved orienteringen af Folketingets

Indfødsretsudvalg af 1. maj 2020, IFU, Alm. del

–

2019

–

20, bilag 151.

Sagerne vedrører ifølge det oplyste hovedsageligt personer, som er

indrejst i Danmark og i den forbindelse manuelt er blevet registreret

som danske af en kommune, og personer, hvor registreringen af deres

danske statsborgerskab ikke er blevet ændret efter en faderskabssag.

2/3

L 72 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Revideret høringssvar og kommenteret høringsoversigt

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at EKS artikel 7, stk. 1, litra

f, snarest muligt gennemføres i indfødsretslovgivningen, således at

sager om ændret civilstatus kan behandles i overensstemmelse med

kravene i artikel 7, stk. 1, litra f.

Instituttet er klar over, at så længe indfødsretsloven ikke er ændret i

overensstemmelse med EKS artikel 7, stk. 1, litra f, kan der ikke

administreres i overensstemmelse med bestemmelsen, da indfødsret

her i landet kun kan erhverves ved lov og derfor ikke er erhvervet, hvis

det viser sig, at lovens betingelser for erhvervelse, f.eks. gennem

afstamning, ikke er opfyldt. Der vil dog næppe være noget til hinder for

at stille behandlingen af sager om omregistrering af personer med

ændret civilstatus i bero på en lovændring udformet i

overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, litra f.

Det skal bemærkes, at instituttet har orienteret Folketingets

Indfødsretsudvalg ved udvalgssekretær Jette Christensen om denne

henvendelse.

Med venlig hilsen

Louise Holck

Konstitueret direktør

Eva Ersbøll

Seniorforsker emerita

3/3

L 72 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Revideret høringssvar og kommenteret høringsoversigt

SOS Racisme, Danmark

Nørre Allé 7

2200 København N.

[email protected]

www.sosracisme.dk

Høringssvar vedr.: j. nr. 2023-1050: udkast til forslag om lov om ændring af udlændingeloven,

hjemrejseloven, straffeloven og forskellige andre love og om ophævelse af lov om videreførelse

af visse rettigheder i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske

Union uden en aftale (Opfølgning på EU-lovgivning, ophævelse af Brexit-borgerloven m.v.)

København d. 27. februar 2023

Til Udlændinge- og Integrationsministeriet,

att.

[email protected];

og [email protected]

SOS Racisme takker for at have fået ovennævnte lovudkast tilsendt til høring!

SOS Racismes bemærkninger til de enkelte dele følger lovforslagets oversigt.

2.1. Interoperabilitetsforordningerne

SOS Racisme er imod denne del af lovforslaget. Vi ser forslaget som et ønske om en endnu

kraftigere overvågning af ikke-EU-og ikke-EØS-borgere i Schengenlandene. Hovedformålet,

vurderer vi, er ikke at bekæmpe kriminalitet eller kunne indsætte katastrofehjælp, men derimod

at gøre EU og Schengenlandene til et endnu mere tillukket Fort Europa for mennesker fra 3.

verdens lande, og gøre det nemmere at tilbageføre til 1. asylland efter Dublinforordningen.

Danmark tager meget let på at ophæve flygtningestatusser for flygtninge fra Somalia, Syrien og

Afghanistan, og på at gøre et efterfølgende

”tålt

ophold så utåleligt som muligt” for afviste

asylansøgere og udokumenterede migranter. Det smadrer de afviste psykisk

–

men mødes med en

mur af ligegyldighed af politikere og myndigheder.

Så selv om bedre interoperabilitet måske ville have kunnet lette efterforskning i tilfælde med

grænseoverskridende kriminalitet, er SOS Racisme imod disse tiltag, for systemerne er især

beregnet på at styrke Fort Europa. Der mangler en hensyntagen til de asylsøgere og flygtninge, det

går ud over.

2.2. Varigheden af frihedsberøvelse med henblik på udsendelse

SOS Racisme synes, det er fint at frihedsberøvelsen af EU-borgere nedsættes, så meget mere, som

den nuværende grænse både er ulovlig efter EU-retten og er unødvendig.

SOS Racisme vil foreslå

at sætte varigheden endnu længere ned, fx til 1 eller 1�½ måned, da 46 dage var det længste, den

varede selv i de 2�½ år, der i den grad var præget af Corona-nedlukninger og restriktioner.

Frihedsberøvelse er et alvorligt og belastende indgreb i folks liv, og administrativ frihedsberøvelse

bør derfor kun bruges som absolut sidste udvej, og kun når der er et tilstrækkeligt formål hermed.

L 72 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Revideret høringssvar og kommenteret høringsoversigt

Det skete ikke, da Danmark brød EMRK § 5 under den første Corona-nedlukning i 2020 ved ikke at

slippe udviste udlændinge fri af Ellebæk eller andre fængsler, selv om man reelt ikke kunne sende

dem ud af landet efter Dublinforordningen når alle Dublinoverførsler var indstillet, og flyene stod

på jorden. Både FN og Europarådet sagde, det var ulovligt.

2.2.2. Hjælp til hjemrejse til asylansøgere

SOS Racisme synes, det er i orden at give asylansøgere hjælp til hjemrejse, hvis de ønsker det,

forudsat, at det sker uden pres.

Vedr. udlændinge fra EU-/EØS- og visumfri lande og

udokumenterede migranter, synes vi også, at Danmark skulle yde mere fleksibilitet. At spærre folk

inde koster utvivlsomt mere og ødelægger flere mennesker, end hvis man kunne have fundet en

pragmatisk løsning, for folk, der ikke har et asylbehov. Vi tror stadig ikke, det vil tiltrække nogen til

Danmark overhovedet. Derfor synes vi ikke a priori, at de nævnte grupper, hvis de ønsker at rejse

hjem, men ikke har de økonomiske midler til det, skal udelukkes fra mulighed for hjemrejsestøtte

at få hjemrejsen betalt, hvis det sker uden pres.

2.3. og 2.4. Hjælp til hjemrejse for bestemte grupper

SOS Racisme mener ikke, at mange vil ønske hjemrejsestøtte mod at blive sendt ud af Danmark,

men i nogle få tilfælde kan det være tilfældet

–

både når det gælder folk der har fået afslag på

asyl, og folk der har fået ophævet deres ophold efter subsidiær beskyttelse. Derfor er vi ikke imod

forslaget, det kan måske hjælpe nogen til at søge og få asyl eller subsidiært ophold i et andet land

end Danmark.

Den vigtigste årsag til, at Danmark har så mange udviste og afviste udlændinge er paradigmeskifte-

lovpakken, og at regeringen og Folketing, samt Flygtningenævn og Udlændinge- og

Hjemrejsestyrelsen lader som om, de ikke kan se, at forholdene i nogle af de lande, der er kommet

mange flygtninge fra, fx Syrien, Irak, Somalia, Iran og D. R. Congo, fortsat er så risikable for

asylansøgerne (fx. Iran og Afghanistan) eller kaotiske og krigsprægede af tilfældig vold, afhøringer,

kidnapninger, fængslinger, forfølgelse og tortur (Syrien, Somalia, D. R. Congo, Irak), at en ufrivillig

tilbagesendelse vil udgøre refoulement og overtræde EMRK § 2 og 3 samt andre

menneskerettighedskonventioner. Det vigtigste instrument for Danmark er at ophøre med at

ophæve opholdstilladelserne for flygtninge fra disse lande, og give de fastlåste udviste og afviste

asylansøgere varig opholdstilladelse i Danmark.

2.5. Betydningen af at grundlaget for erhvervelse af statsborgerskab ikke foreligger

SOS Racisme er enig i, at personer, der først som myndige får at vide, at den, de troede var deres

far, og som havde dansk statsborgerskab, ikke var deres rigtige far, og hvis rigtige far ikke havde

dansk statsborgerskab, bør beholde deres danske statsborgerskab.

Regler og lovgivning for statsborgerskab og myndighedernes forvaltning af det har skiftet meget

gennem årene. Har en person haft dansk statsborgerskab i mange år, og pludselig får at vide, at

det skyldes en fejl hos myndighederne, mener vi, at vedkommende fortsat skal have ret til det.

2.6. Revision af reglerne om obligatorisk kursus i dansk familieret og folkestyre for religiøse

forkyndere m.fl. og løfteerklæring om overholdelse af dansk lovgivning

L 72 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Revideret høringssvar og kommenteret høringsoversigt

SOS Racisme har ikke noget imod at religiøse forkyndere skal gennemgå et obligatorisk kursus om

bl.a. familieret, ægteskabslovgivning og kvinders rettigheder. Vi henviser til vores høringssvar på

det nyligt fremsatte lovforslag om forlængelsesprøven for religiøse forkyndere. Vi mener, man har

skudt over målet i forhold til forventede sprogkundskaber og kendskab til dansk sprog, og har

derfor protesteret mod, at denne prøveskal bestås som betingelse for fortsat ophold efter et halvt

år. Prøven er på B1- B2-niveau, endda på et svært sprogområde om lovgivning, kønsligestilling

mv., det er ude af trit med kravet om dansk på A1-niveau. Alternativt bør prøvematerialet

oversættes til forkynderens sprog inden, og han eller hun bør kunne svare på eget sprog, som

staten så kan oversætte til dansk, eller evt. lave prøven om til en multiple choice test. Ellers

kommer prøven kun til at virke som endnu et symbolpolitisk udspil, som gør, at trossamfundene

må udskifte forkyndere en gang om året.

2.7. Om revision af lovgivningen om et asylcenter i Rwanda og fængsel i Kosovo

Her er SOS Racisme helt uenig med regeringen: vi ønsker lovgivningen om et asylcenter og

asylbehandling i Rwanda kombineret med tilbageholdelse af spontane flygtninge i Danmark i

detentionscentre ophævet helt og aldeles! Tilsvarende gælder bestemmelserne om Kosovo-

fængslet, her har vi et alternativt forslag, der væsentligt kan nedsætte behovet for danske

fængselspladser

Et dansk eller europæisk asylcenter i Rwanda underminerer hele FN’s asylsystem, samt retten til at

søge asyl i Danmark. Vi har tidl. skrevet høringssvar herom. Vi ønsker også alle lovbestemmelser

om udnyttelse af celler i Kosovo-fængslet ophævet. De to love er skampletter på Danmark.

UNHCR har skældt Danmark ud over eksternalisering af asylsystemet og asyllejre andre lande flere

gange. Den Afrikanske Union har fordømt det med de hårdest mulige vendinger, og kaldt det for

neokolonialisme.

Danmark har gennemført en lovgivning om asylcentre i Rwanda, på trods af de

umenneskeligheder, som er kommet for en dag fra Australiens berygtede asyllejre på Nauro og i

Papua Ny Guinea. Umenneskeligheden har i den grad skadet de strandede asylansøgere dér, så

mange har forsøgt selvmord. Australiens asyllejre har ikke udgjort noget reelt asyl, og ikke gavnet

nogen

–

heller ikke Australiens rygte. Det har desuden været hovedemne i mange valgkampe i

Australien. Australien har måttet overføre børn og psykisk og somatisk syge voksne til Australien

igen. Det er mennesker, der er gået glip af uddannelse og arbejde, og har været syge i mange år.

Mange er blevet fysisk og seksuelt misbrugt og har et fortsat svært liv i lejre i Australien.

Der er ikke noget der tyder på at det vil gå asylsøgere bedre i Rwanda. Af de 4.000 asylsøgere, som

Israel i 2014

–

2016 har overført dertil, var ifølge FN alle undtagen 9 flygtet derfra i 2018, og så vidt

vi ved er der i dag ingen tilbage i Rwanda. I 2018 åbnede Rwandas politi ild mod en ubevæbnet

mængde af flygtninge fra D. R. Congo fra Kiziba-lejren i det vestlige Rwanda, hvor mellem 3000 og

4000 var gået til UNHCR’s kontor i Karongi for at protestere mod nedskæringer fra ca. 9 US dollars

til ca. 7 US dollars pr. person om måneden til fødevarer. Ifølge Human Rights Watch blev 12

personer skudt under protesten d,. 22. februar 2018.

Det eneste anstændige nu er, at Danmark skrotter sine planer om asyl og asylcenter i Rwanda og

om fængselspladser i Kosovo helt. Og at Danmark skrotter den lovgivning, der muliggør

frihedsberøvelse af udlændinge for at kunne overføre dem til Rwanda eller Kosovo.

L 72 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Revideret høringssvar og kommenteret høringsoversigt

SOS Racisme har derimod et alternativ til forslaget til fængselspladserne i Kosovo:

Vi er enige i, at det danske fængselssystem er overbebyrdet.

Derfor vil vi– også her - opfordre regeringen og Folketinget til at ophæve hele systemet med

udrejsecentre og meldepligt, opholdspligt og underretningspligt med dertil hørende lange,

formålsløse, uretfærdige og uproportionelle straffe for overtrædelser heraf.

Aktuelt gælder en straframme på 2 år og i særlige tilfælde på 4 år efter straffeloven, for

overtrædelse af melde-, opholds- og underretningspligten - samt mindst 1 års fængsel for ulovlig

indrejse i Danmark. Og det uanset om det skyldes, man har glemt det, taget sig af sine syge børn,

uden at have spurgt om lov en uge, før, de blev syge, kommet for sent grundet en mistet tog- eller

busafgang, siddet i fængsel, uden Hjemrejsestyrelsen eller andre har slået det op, være indlagt,

uden at politiet har efterforsket det, eller af anden grund ikke gennemført en af pligterne.

Lovgivning har ikke virket som motivationsfremkaldende foranstaltning til at få en udlænding til at

rejse frivilligt hjem eller undgå at søge asyl i Danmark. Den har aldrig haft - og har ikke - noget

reelt formål, men er udtryk for en ondsindet mobning af afviste udlændinge

–

uanset om de under

legalt ophold har overtrådt loven, eller om de blot har fået afslag på asyl og ikke er udrejst af

Danmark, fordi de ikke tør rejse hjem, og heller ikke har mulighed for at søge asyl i andre lande på

grund af Dublinforordningen.

Ingen ved, hvor mange af disse overtrædelser af meldepligt og opholdspligt mv., der reelt har

fundet sted, - og hvor mange, der skyldes menneskelige fejl og systemfejl hos

Udlændingestyrelsen, Hjemrejsestyrelsen, Kriminalforsorgen, politiet, anklagemyndigheden og de

systemansvarlige for Saltosystemet. Der har aldrig fundet en uvildig undersøgelse sted af disse

svigt af registreringerne: udviste udlændinge regnes åbenbart ikke for nogen, der fortjener

retssikkerhed, skønt ethvert menneske efter menneskerettighederne er et retssubjekt!

Skønt registreringer i Salto-systemet ikke kan bruges som bevis mere, øges straflængderne med

antallet af tidligere domme for overtrædelser. Derved forlænges aktuelle straffe for enkeltstående

forsømmelser med mange måneder, uanset om de tidligere er straffet for fejl i registreringerne,

eller for reelle fejl. At de afviste asylansøgere og flygtninge efter 3. dom kom ind under samme

system, som de tidligere kriminalitetsdømte, skyldes Rigsadvokatens vejledninger, som siden er

indskrevet af Hjemrejsestyrelsen/regeringen i lovgivningen. Formålet med at straffe de afviste

asylsøgere og flygtninge blev ikke drøftet i Folketingets behandling af lovstramningerne.

Miseren er en følge af den danske udlændingepolitik, hvor politikerne skridt for skridt har frataget

udlændinge en lang række basale menneskerettigheder. Reelt er de omtalte udlændinge retsløse

ofre for politikernes konkurrence om at fremstå mere barske end deres konkurrenter i andre

partier. Det er skruen uden ende

–

politikernes mobning og ligegyldighed med retsløsheden må

stoppe nu!

Venlig hilsen,

For SOS Racisme, Danmark,

Anne Nielsen

L 72 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Revideret høringssvar og kommenteret høringsoversigt

-- AKT 2243035 -- BILAG 1 -- [ RE Journalnr. 2023-1050 – UNHCR RNB Observations on Proposal (UIM Id 2208098) ] --

Til:

Fra:

Titel:

E-mailtitel:

Sendt:

Bilag:

UIM ([email protected]), Jonas Kampman ([email protected])

UNHCR Regional Representation for Northern Europe ([email protected])

RE: Journalnr. 2023-1050 – UNHCR RNB Observations on Proposal

RE: Journalnr. 2023-1050 – UNHCR RNB Observations on Proposal (UIM Id: 2208098)

01-03-2023 17:30

2023 03 01 UNHCR Observations on the Proposal for amendments to Act No 1191 of 8 June 2021 and the

Danish Citizenship Act.pdf; UNHCR Observation on the Proposal for amendments to the Danish Aliens

Act_4Mar2021.pdf;

Dear Sir/Madam,

UNHCR’s Representation for the Nordic and Baltic Countries (RNB) wishes to thank the Ministry of Immigration and

Integration for sharing this proposal with our Office for comments. UNHCR remains grateful for the good partnership

and cooperation with the Ministry.

We have reviewed the draft and are submitting the attached observations for your kind consideration.

With thanks and kind regards

UNHCR

Representation for the Nordic and Baltic Countries

Sveavägen 166, Floor 15, 113 46, Stockholm, Sweden

Office: + 46 (0)10 101 28 00

www.unhcr.org/neu

Facebook

Twitter

From:

Merethe Bjerager <[email protected]>

Sent:

01 February 2023 15:44

To:

Aalborg Lufthavn <[email protected]>; International Community / Erhverv Aarhus <[email protected]>;

Aarhus Lufthavn <[email protected]>; Advokatrådet (Advokatsamfundet) <[email protected]>; Amnesti Nu

<[email protected]>; Asylret <[email protected]>; BARID - Board of Airlines Representatives in Denmark

<[email protected]>; Bedsteforældre for Asyl <[email protected]>; Billund Lufthavn

<[email protected]>; Dansk Industri (høringer) <[email protected]>;

[email protected];

Børne- og Kulturchefforeningen

<[email protected]>; Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU <[email protected]>; Danes Worldwide

<[email protected]>; Danish Biometrics <[email protected]>; Danmarks Biblioteksforening <[email protected]>;

Danmarks Rejsebureau Forening <[email protected]>; Danner <[email protected]>; Dansk

Arbejdsgiverforening <[email protected]>; Dansk Byggeri <[email protected]>; Dansk Erhverv

<[email protected]>; Dansk Flygtningehjælp <[email protected]>; Dansk Missionsråd <[email protected]>;

Dansk Socialrådgiverforening <[email protected]>; Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse <[email protected]>; Danske Advokater

<[email protected]>; Danske Havne <[email protected]>; Danske Kirkers Råd

<[email protected]>; Danske Rederier <[email protected]>; Dataetisk Råd <[email protected]>;

Datatilsynet <[email protected]>; Den Danske Dommerforening <[email protected]>; Den Danske

Europabevægelse <[email protected]>; Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder <main@helsinki-

komiteen.dk>;

Den Katolske Kirke i Danmark, Helle Jørgensen <[email protected]>;

[email protected];

Det Centrale Handicapråd <[email protected]>; Det Nationale Indvandre Råd

<[email protected]>; Dansk Flygtningehjælp Ungdom <[email protected]>; DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur

<[email protected]>; Dommerfuldmægtigforeningen <[email protected]>; Domstolsstyrelsen

<[email protected]>; Erhvervsflyvningens Sammenslutning <[email protected]>; Erhvervsministeriet

<[email protected]>; Erhvervsstyrelsen <[email protected]>; Esbjerg Lufthavn <[email protected]>; Finans Danmark

<[email protected]>; Finansministeriet <[email protected]>; Flygtningenævnet <[email protected]>; Folkehøjskolernes

Forening i Danmark <[email protected]>; Folketingets Ombudsmand <[email protected]>; Foreningen af

Offentlige Anklagere <[email protected]>; Advokat Jytte Lindgård <[email protected]>; FrikirkeNet <[email protected]>;

Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere <[email protected]>; HK/Danmark <[email protected]>; Odense

Universitetshospital - Indvandrermedicinsk Klinik <[email protected]>; Odense Universitetshospital -

Indvandrermedicinsk Klinik <[email protected]>; Indvandrerrådgivningen

<[email protected]>; International Organization for Migration - IOM

L 72 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Revideret høringssvar og kommenteret høringsoversigt

-- AKT 2243035 -- BILAG 2 -- [ 2023 03 01 UNHCR Observations on the Proposal for amendments to Act No 1191 of 8 … --

UNHCR Observations on the Proposal for amendments to the Danish Aliens Act, the Return Act,

the Criminal Code and various other acts and on the repeal of the Continuation of Rights Act in

connection with the withdrawal of the United Kingdom from the European Union without an

agreement (Follow-up on EU legislation, repeal of the Brexit Civil Code etc.) (UIM Id:2208098)

[Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven, straffeloven og forskellige andre

love og om ophævelse af lov om videreførelse af rettigheder i forbindelse med Det Forenede

Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union uden en aftale (Opfølgning på EU-lovgivning,

ophævelse af Brexit-borgerloven m.v.)]

Introduction

Baltic Countries (“RNB”) appreciates the invitation by the Government of Denmark to provide

observations on the “Proposal for amendments to the Danish Aliens Act, the Return Act, the Criminal

Code and various other acts and on the repeal of the Continuation of Rights Act in connection with the

withdrawal of the United Kingdom from the European Union without an agreement (Follow-up on EU

legislation, repeal of the Brexit Civil Code etc.)”

[Forslag til lov om ændring af udlændingeloven,

hjemrejseloven, straffeloven og forskellige andre love og om ophævelse af lov om videreførelse af ret-

tigheder i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union uden en aftale

(Opfølgning på EU-lovgivning, ophævelse af Brexit-borgerloven m.v.)]

- hereafter the “Proposal”.

The United Nations High Commissioner for Refugees (“UNHCR”) Representation for the Nordic and

UNHCR has a direct interest in law proposals related to asylum, as the agency entrusted by the UN

General Assembly with the mandate to provide international protection to refugees and, together with

Governments, seek permanent solutions to the problems of refugees.

Paragraph 8 of UNHCR’s Statute

confers responsibility on UNHCR for supervising international conventions for the protection of

refugees,

whereas the 1951 Convention relating to the Status of Refugees

and its 1967 Protocol

(hereafter collectively referred to as “1951 Convention”) oblige State Parties to cooperate with UNHCR

in the exercise of its mandate, in particular facilitating UNHCR’s duty of supervising the application

of the provisions of the 1951 Convention (Article 35 of the 1951 Convention and Article II of the 1967

Protocol). This has also been reflected in European Union (“EU”) law, including by way of reference

to the 1951 Convention in Article 78(1) of the Treaty on the Functioning of the EU. The UN General

Assembly has also entrusted UNHCR with a global mandate to provide protection to stateless persons

world-wide and for preventing and reducing statelessness.

Full Proposal (in Danish)

https://wwwdmz-ft.ft.dk/samling/20222/almdel/UUI/bilag/21/2655029.pdf

UN General Assembly, Statute of the Office of the United Nations High Commissioner for Refugees, 14 December 1950, A/RES/428(V)

https://www.refworld.org/docid/3ae6b3628.html (“the Statute”).

Ibid, para. 8(a). According to para. 8(a) of the Statute, UNHCR is competent to supervise international conventions for the protection of

refugees. The wording is open and flexible and does not restrict the scope of applicability of the UNHCR’s supervisory function to one or other

specific international refugee convention. UNHCR is therefore competent qua its Statute to supervise all conventions relevant to refugee

protection, UNHCR’s supervisory responsibility, October 2002

http://www.refworld.org/docid/4fe405ef2.html,

pp. 7–8.

UN General Assembly, Convention Relating to the Status of Refugees, 28 July 1951, United Nations Treaty Series, No. 2545, vol. 189

http://www.unhcr.org/refworld/docid/3be01b964.html.

According to Article 35 (1) of the 1951 Convention, UNHCR has the “duty of

supervising the application of the provisions of the Convention”.

UN General Assembly Resolution A/RES/50/152, 9 February 1996

http://www.unhcr.org/refworld/docid/3b00f31d24.html,

reiterated in

subsequent resolutions, including A/RES/61/137 of 25 January 2007

http://www.unhcr.org/refworld/docid/45fa902d2.html,

A/RES/62/124 of

24 January 2008

http://www.unhcr.org/refworld/docid/47b2fa642.html,

and A/RES/63/148 of 27 January 2009

http://www.unhcr.org/refworld/docid/4989619e2.html.

L 72 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Revideret høringssvar og kommenteret høringsoversigt

UNHCR’s observations are structured as follows: Section II sets out the scope of the particular areas

of the Proposal relevant for the purpose of UNHCR’s observations, and Section III sets out observations

on a) Denmark’s international obligations under the 1951 Convention and other international

instruments in connection to the transfer of asylum-seekers for adjudication of asylum claims and

accommodation in third countries, and b) Denmark’s international obligations under the 1961

Convention on the Reduction of Statelessness, the Convention on the Rights of the Child and other

relevant international instruments.

II.

The Scope of the Proposal addressed in these Observations

Act No. 1191 of 8 June 2021 constitutes the legal basis in Danish law for the transfer of asylum-seekers

to third countries for asylum processing and accommodation. Transfers will take place to third countries

for asylum processing under an arrangement that Denmark has concluded with one or several countries.

The Act only enters into force if an agreement has been entered with a third country. As Denmark has

not entered such an agreement with a third country, the Act has not yet entered into force. The Proposal

seeks to repeal § 3, subsection 2 of the Act which is a sunrise clause allowing the Minister of

Immigration and Integration to submit a proposal for revision of the Act if it has not yet entered into

force by the end of 2022. By repealing the sunrise clause, the Proposal seeks to maintain the validity of

the Act in its unchanged form, thereby removing the need for the Minister to propose a reconsideration

of the Act if it has not yet entered into force.

According to current practice in applying section 1, subsection 1 of the Citizenship Act, a person is

considered not to have acquired Danish citizenship at birth if it is established that the conditions which

formed the basis for the acquisition of Danish citizenship were not initially fulfilled. The provision in

its current form means that a child under the age of 18 years, or a person above the age of 18 years,

who is determined not to have acquired Danish citizenship at birth, in absence of another nationality,

becomes stateless. The Proposal seeks to introduce a new provision (section 5.2) to the Danish

Citizenship Act to ensure that a person maintains their Danish citizenship if, at the time they were

determined not to be Danish citizens, they would become stateless.

The Proposal therefore aims to

safeguard against situations leading to statelessness and ensuring that Danish law is in line with Article

7(1)f and 7(3) of the Council of Europe Convention on Nationality of 6 November 1997 (“European

Convention on Nationality”).

Proposal, pp. 74-76

Proposal, pp. 64-71

Council of Europe,

European Convention on Nationality,

6 November 1997, ETS 166,

https://www.refworld.org/docid/3ae6b36618.html

L 72 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Revideret høringssvar og kommenteret høringsoversigt

III.

UNHCR’s Observations

On the proposed amendments to Act No. 1191 of 8 June 2021: repeal of § 3, subsection 2

UNHCR provided substantive comments during the hearing process before Act No. 1191 of 8 June

2021 was enacted. The comments submitted by UNHCR on 8 March 2021

during the hearing process

remain fully relevant also for any amendment of the said Act. The Ministry is invited to review these

comments as part of the hearing process for the proposed amendment.

Of particular relevance are paragraphs 5 and 6 in UNHCR’s comments:

“…

5. In UNHCR’s view, the Proposal does not sufficiently detail and elaborate on the proposed

arrangements to enable an informed assessment on the compliance with Denmark’s international

obligations under the 1951 Convention and other international and regional human rights instruments

and EU law. It is doubtful whether a full end-to-end process with all requirements spelled out would

be in line with international obligations, including when implemented in practice.

6. UNHCR is concerned that the Proposal does not address, or leaves subject to further regulation,

relevant details on how the proposed model would be implemented in practice, including: 1) how the

prospective arrangements with third countries are going to guarantee that Denmark, as well as the

third countries, will adhere to obligations under international law, in practice; 2) what adequate

reception conditions, asylum procedures, legal status, rights and services and durable solutions will

be accessible in the third country; 3) what categories of asylum-seekers will be exempted from transfer;

4) how the transfers will be, concretely and in practice, sequenced with the procedure under the Dublin

system and 5) what effective remedies will be available for individuals affected by transfer in case they

need to challenge conduct by Danish authorities prior to, during or after transfer, as well as conduct

by the authorities in the third country. In UNHCR’s view, such fundamental aspects cannot be left to

be regulated in agreements, which may not be subject to parliamentary review.”

On the proposed amendment to the Citizenship Act: introducing a new provision to safeguard against

statelessness

UNHCR welcomes the proposal to amend the Citizenship Act to safeguard against statelessness for

persons whose basis for acquisition of Danish citizenship subsequently has been found not to have been

present at the time of determination. The amendment is motivated by ensuring Danish law is aligned

with,

inter alia,

Article 7 of the European Convention on Nationality.

When considering the international obligations relevant for the consideration of this Proposal, UNHCR

suggests that Denmark further considers obligations which follow from the 1961 Convention on the

Reduction of Statelessness (“1961 Convention”)

and other relevant international human rights

instruments. UNHCR also encourages Denmark to consider expanding safeguards against statelessness,

UNHCR Observations on the Proposal for amendments to the Danish Aliens Act (Introduction of the possibility to transfer

asylum-seekers for adjudication of asylum claims and accommodation in third countries), 8 March 2021

https://www.refworld.org/docid/6045dde94.html

UN General Assembly,

Convention on the Reduction of Statelessness,

30 August 1961, United Nations, treaty Series, vol. 989,

p. 175,

https://www.refworld.org/docid/3ae6b36618.html

L 72 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Revideret høringssvar og kommenteret høringsoversigt

thereby ensuring every individual’s right to a nationality and avoiding new cases of statelessness on the

territory of Denmark.

10.

With regard to the introduction of an age or time limit, beyond which a re-determination of acquisition

of nationality should not be permitted under the law, UNHCR encourages Denmark to introduce an age

or time limit as per the good practice implemented by Finland

to ensure this procedure is accessible

as soon as possible after birth. This would also be in line with the best interest of the child as per Article

3 and 7 of the Convention on the Rights of the Child.

11.

UNHCR remains available to discuss these observations with the Ministry.

UNHCR Representation for the Nordic and Baltic Countries

1 March 2023

Proposal, p. 68

UN General Assembly,

Convention on the Rights of the Child,

20 November 1989, United Nations, Treaty Series, vol. 1577, p.

https://www.refworld.org/docid/3ae6b38f0.html

L 72 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Revideret høringssvar og kommenteret høringsoversigt

-- AKT 2243035 -- BILAG 3 -- [ UNHCR Observation on the Proposal for amendments to the Danish Aliens Act_4Ma… --

UNHCR Observations on the Proposal for amendments to the Danish Alien

Act (Introduction of the possibility to transfer asylum-seekers for adjudication

of asylum claims and accommodation in third countries)

[Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Indførelse af mulighed for overførsel

af asylansøgere til asylsagsbehandling og indkvartering i tredjelande)]

Introduction

1. The United Nations High Commissioner for Refugees (“UNHCR”) Representation for the

Nordic and Baltic Countries (“RNB”) appreciates the invitation by the Government of

Denmark to provide observations on the “Proposal for law on changes to the Aliens Act

(Introduction of the possibility to transfer asylum-seekers for adjudication of asylum

claims and accommodation in third countries)” (Forslag

til Lov om ændring af

udlændingeloven (Indførelse af mulighed for overførsel af asylansøgere til

asylsagsbehandling og indkvartering i tredjelande)

- hereafter the “Proposal”.

2. UNHCR has a direct interest in law proposals related to asylum, as the agency entrusted

by the UN General Assembly with the mandate to provide international protection to

refugees and, together with Governments, seek permanent solutions to the problems of

refugees.

Paragraph 8 of UNHCR’s Statute confers responsibility on UNHCR for

supervising international conventions for the protection of refugees,

whereas the 1951

Convention relating to the Status of Refugees

and its 1967 Protocol (hereafter

collectively referred to as “1951 Convention”) oblige State Parties to cooperate with

UNHCR in the exercise of its mandate, in particular facilitating UNHCR’s duty of

supervising the application of the provisions of the 1951 Convention (Article 35 of the

1951 Convention and Article II of the 1967 Protocol). This has also been reflected in

European Union (“EU”) law, including by way of reference to the 1951 Convention in

Article 78(1) of the Treaty on the Functioning of the EU. The UN General Assembly has

also entrusted UNHCR with a global mandate to provide protection to stateless persons

world-wide and for preventing and reducing statelessness.

Full Proposal (in Danish) https://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/df355289-a0f2-4f89-ab20-

c7880b25be6d/Lovforslag,%20ROHA.pdf.

UN General Assembly, Statute of the Office of the United Nations High Commissioner for Refugees, 14

December 1950, A/RES/428(V) https://www.refworld.org/docid/3ae6b3628.html (“the Statute”).

Ibid, para. 8(a). According to para. 8(a) of the Statute, UNHCR is competent to supervise international

conventions for the protection of refugees. The wording is open and flexible and does not restrict the scope

of applicability of the UNHCR’s supervisory function to one or other specific international refugee

convention. UNHCR is therefore competent qua its Statute to supervise all conventions relevant to refugee

protection,

UNHCR’s

supervisory

responsibility,

October

2002

http://www.refworld.org/docid/4fe405ef2.html, pp. 7–8.

UN General Assembly, Convention Relating to the Status of Refugees, 28 July 1951, United Nations Treaty

Series, No. 2545, vol. 189 http://www.unhcr.org/refworld/docid/3be01b964.html. According to Article 35 (1)

of the 1951 Convention, UNHCR has the “duty of supervising the application of the provisions of the

Convention”.

UN General Assembly Resolution A/RES/50/152, 9 February 1996

http://www.unhcr.org/refworld/docid/3b00f31d24.html, reiterated in subsequent resolutions, including

A/RES/61/137 of 25 January 2007 http://www.unhcr.org/refworld/docid/45fa902d2.html, A/RES/62/124 of

24 January 2008 http://www.unhcr.org/refworld/docid/47b2fa642.html, and A/RES/63/148 of 27 January

2009 http://www.unhcr.org/refworld/docid/4989619e2.html.

L 72 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Revideret høringssvar og kommenteret høringsoversigt

3. UNHCR’s observations are structured as follows: Section II sets out observations on the

scope of the Proposal, Section III sets out general observations on the externalization of

international protection, Section IV sets out specific observations on the Proposal and

Section V sets out brief conclusions.

II.

Observations on the Scope of the Proposal

4. The Proposal seeks to create a legal basis for the transfer of asylum-seekers to third

countries for asylum processing and accommodation.

Transfers will take place to third

countries for “asylum processing under an agreement or an arrangement for this purpose

that Denmark has concluded with one or several countries”.

Denmark will not afford

protection to applicants who are transferred, including in case the asylum-seeker is

recognized as being in need of international protection through a process conducted in the

third country. Protection should instead be provided by the third country, which will also

be responsible for the return of rejected asylum-seekers following a negative decision as

outcome of the process in the third country.

5. In UNHCR’s view, the Proposal does not sufficiently detail and elaborate on the proposed

arrangements to enable an informed assessment on the compliance with Denmark’s

international obligations under the 1951 Convention and other international and regional

human rights instruments and EU law. It is doubtful whether a full end-to-end process

with all requirements spelled out would be in line with international obligations, including

when implemented in practice.

6. UNHCR is concerned that the Proposal does not address, or leaves subject to further

regulation, relevant details on how the proposed model would be implemented in practice,

including: 1) how the prospective arrangements with third countries are going to guarantee

that Denmark, as well as the third countries, will adhere to obligations under international

law, in practice; 2) what adequate reception conditions, asylum procedures, legal status,

rights and services and durable solutions will be accessible in the third country; 3) what

categories of asylum-seekers will be exempted from transfer; 4) how the transfers will be,

concretely and in practice, sequenced with the procedure under the Dublin system and 5)

what effective remedies will be available for individuals affected by transfer in case they

need to challenge conduct by Danish authorities prior to, during or after transfer, as well

as conduct by the authorities in the third country. In UNHCR’s view, such fundamental

aspects cannot be left to be regulated in agreements, which may not be subject to

parliamentary review.

7. For reasons set out below (in Sections III and IV), UNHCR, as the organization with the

global mandate for the international protection of refugees, strongly urges Denmark to

refrain from establishing laws and practices that would minimize and shift its asylum and

protection obligations to third countries. Such measures are contrary to the foundational

principles and spirit of the international and European system for the protection of

refugees. UNHCR considers that the Proposal, when implemented in practice, could lead

The Proposal refers to aliens claiming to fall under Article 7 of the Danish Aliens Act. UNHCR understands

this to include any asylum-seeker or refugee, irrespective of whether they would be considered as Convention

refugees or other beneficiary of international protection.

Proposal, pp. 6, 33-35. Proposed paragraph 29 of the Danish Aliens Act.

Proposal, p. 5.

L 72 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Revideret høringssvar og kommenteret høringsoversigt

to asylum-seekers being transferred to countries where access to international protection

is not guaranteed, or where they risk facing serious harm.

8. If States were to consider cooperative arrangements of this type, these should be

undertaken with the aim of strengthening, rather than limiting, access to protection for

those in need of it. Such arrangements would aim at enhancing the sharing, rather than

shifting, of responsibilities. They would need to be undertaken in full partnership between

all States concerned, with respect for sovereignty and ensuring that protection is enhanced,

rather than placed under additional strain. Such arrangements must not, however, as they

in practice often do, shift, minimize or avoid responsibilities.

III.

General observations on the externalization of international protection

International solidarity and sharing of responsibilities

9. Denmark was among the core group of States that drafted the 1951 Convention and among

the first to ratify the 1951 Convention. At the time, Denmark and other States recognized

the need for international cooperation and that “the grant of asylum may place unduly

heavy burdens on certain countries …”.

What was true in 1951 is even more true in the

present times – the international system for protection of refugees depends on strong

international cooperation.

10. In response to the magnitude and scope of global displacement, UN Member States,

including Denmark, came together and adopted the New York Declaration for Refugees

and Migrants in September 2016, which reaffirmed States’ commitment to fulfil a shared

responsibility to address large movements of refugees and migrants in a humane, sensitive,

compassionate and people-centred manner, through international cooperation, recognizing

varying capacities and levels of resources to respond to these movements.

The focus on

strengthened burden and responsibility-sharing in the context of forced displacement is

also at the center of the Global Compact on Refugees, affirmed in December 2018.

11. With nearly 80 million forcibly displaced people in the world, States need to act, within

and beyond their borders, to share responsibility and to refrain from measures that risk

undermining the international protection system. Developing regions are hosting 85 per

cent of the world’s refugees, with the least developed countries providing asylum for one-

third of the global total. Only a very small fraction of the displaced population may

eventually move to Europe.

In light of these global perspectives and the current

historically low number of asylum-seekers in Denmark,

UNHCR finds the

Government’s vision of ‘zero asylum-seekers’ in the country inconsistent with global

solidarity and responsibility sharing.

1951 Convention, Preambular para. 4.

See further at https://www.unhcr.org/new-york-declaration-for-refugees-and-migrants.html.

Global Compact on Refugees Digital Platform https://globalcompactrefugees.org.

UNHCR, Global Trends, Forced Displacement in 2019, https://www.unhcr.org/globaltrends2019/; UNHCR,

Mid-Year Trends 2020, https://www.unhcr.org/statistics/unhcrstats/5fc504d44/mid-year-trends-2020.html.

See also, UNHCR recommendations to Denmark on strengthening refugee protection in Denmark, Europe

and globally, January 2021, https://www.unhcr.org/neu/wp-content/uploads/sites/15/2021/01/UNHCR-

Recommendations-to-Denmark-on-strengthening-refugee-protection-in-Denmark-Europe-and-globally-

January-2021.pdf.

According to official figures, 1547 asylum applications were made in Denmark in 2020, see further

https://nyidanmark.dk/da/Tal-og-statistik/Seneste-tal-p%C3%A5-udl%C3%A6ndingeomr%C3%A5det.

See, for instance,

https://politiken.dk/indland/art8071739/Målet-er-nul-asylansøgere.

L 72 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Revideret høringssvar og kommenteret høringsoversigt

12. Access to asylum needs to be provided by all States as a core international obligation and

an important demonstration of international solidarity and responsibility-sharing. In light

of the high displacement figures globally, there is exigency for States to work together

through regional and global responses to address the important challenges posed by forced

displacement in a predictable and equitable manner. Unilateral, national steps that do not

share but shift responsibilities to countries and regions already hosting the vast majority

of forcibly displaced people runs counter to international cooperation and solidarity. In

Europe specifically, the Pact on Migration and Asylum as proposed by the European

Commission in September 2020 provides a real opportunity for EU Member States to

work together and to seize the opportunity provided by the proposed Pact to strengthen

collective approaches to addressing forced displacement challenges in line with the 1951

Convention.

13. UNHCR is concerned that the proposed Danish system may lead to an erosion of the

international protection system – which has withstood the test of time for the past 70 years

and for which there is a collective responsibility to safeguard, especially among all

signatories of the 1951 Convention. If other States would consider introducing similar

approaches as is now proposed by Denmark, asylum and protection would become

increasingly unavailable and refugees would end up in limbo situations. Furthermore,

should States neighbouring refugees’ countries of origin that currently host the largest

numbers of refugees stop assuming their current generous share of the global

responsibility for refugee protection, the system that is essential to protect millions of

women, men and children refugees may collapse. This would inevitably result in increased

unregulated and uncontrolled movements of people in search of protection, including

towards Europe.

“Externalization” of asylum obligations

14. Over recent years, some States have adopted practices that might be consistent with the

letter of the 1951 Convention, but that are inconsistent with the intention and spirit of the

Convention. States have engaged in practices that directly or indirectly prevent asylum-

seekers and refugees from reaching a particular country or region, and from being able to

claim or enjoy protection there. For example, some States have attempted to shift their

responsibilities to ‘transit countries’ through bilateral agreements for the involuntary

transfer of asylum-seekers to a third State, the use of so-called ‘safe havens’ or ‘transit

processing centres’, or ‘offshore’ asylum processing. Such measures typically involve

shifting responsibility for identifying or meeting international protection needs to another

State or leaving such needs unmet. Such State practices can be described as

‘externalization’ of international protection responsibilities.

15. UNHCR considers that the Danish proposal to transfer asylum-seekers to third countries

for processing asylum applications and accommodation is an example of such

externalization practices.

UNHCR does not support externalization, as such practices,

that shift burdens, avoid responsibility, and frustrate access to international protection, are

EC, Migration and Asylum Package: New Pact on Migration and Asylum, 23 September 2020

https://ec.europa.eu/info/publications/migration-and-asylum-package-new-pact-migration-and-asylum-

documents-adopted-23-september-2020_en.

International agreements and other instruments as well as ExCom conclusions and UNHCR guidance provide

overarching principles relevant to considering the validity of “externalisation” practices.

L 72 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Revideret høringssvar og kommenteret høringsoversigt

inconsistent with global solidarity and responsibility sharing, regularly undermines the

rights of asylum-seekers and refugees and thus violate international obligations of States.

16. As UNHCR has seen in several contexts, externalization often results in the forced transfer

of people to other countries with inadequate protection safeguards and resources.

Externalization can lead to indefinite ‘ware-housing’ of asylum-seekers in isolated places

where they are ‘out of sight and out of mind’, exposing them to danger and chain

refoulement.

Externalization may also de-humanize asylum-seekers and label people in

need of international protection as unwanted.

Legal obligation to ensure international protection in good faith

17. As reflected in international law and reiterated in a number of UNHCR positions, the

primary responsibility for identifying and assessing international protection needs,

ensuring appropriate reception conditions and procedural standards during status

determination, and providing international protection, rests with the State in which an

asylum-seeker arrives and seeks that protection (or, where relevant, the State whose

jurisdiction that person engages).

States have a duty to make independent inquiries as to

the need for international protection of persons seeking asylum,

a duty recognized by a

wide range of national and regional courts,

and provide asylum-seekers access to fair

and efficient asylum procedures.

The foundations of international refugee law, such as

the principle of non-refoulement, the right to seek asylum, a fair and efficient asylum

procedure for the assessment of asylum claims, access to rights and services and durable

solutions are non-negotiable.

Statement by Ms. Gillian Triggs, Assistant High Commissioner for Protection, to the 71th session of the

Executive Committee of the High Commissioner’s Programme, 7 October 2020,

https://www.unhcr.org/admin/dipstatements/5f7e26744/statement-ms-gillian-triggs-assistant-high-

commissioner-protection-71th.html.

UN General Assembly, Universal Declaration of Human Rights, 10 December 1948, 217 A (III),

https://www.refworld.org/docid/3ae6b3712c.html;

UNHCR, Guidance Note on bilateral and/or multilateral

transfer arrangements of asylum-seekers, May 2013 www.refworld.org/docid/51af82794.html (“UNHCR

Transfer note”); UNHCR, Legal Considerations on State Responsibilities for Persons Seeking International

Protection

Transit

Areas

"International"

Zones

Airports,

January

2019, www.refworld.org/docid/5c4730a44.html, (“UNHCR Transit Areas Considerations”), para. 3.

UNHCR, Note on Diplomatic Assurances and International Refugee Protection, August

2006, www.refworld.org/docid/44dc81164.html, para. 38.

UNHCR intervention before the Court of Final Appeal of the Hong Kong Special Administrative Region in

the case between C, KMF, BF (Applicants) and Director of Immigration, Secretary for Security

(Respondents),

January

2013, Civil

Appeals

Nos.

18,

2011

http://www.refworld.org/docid/510a74ce2.html.

M.S.S. v. Belgium and Greece, Application no. 30696/09, Council of Europe: European Court of Human

Rights, 21 January 2011 https://www.refworld.org/cases,ECHR,4d39bc7f2.html; UNHCR intervention

before the European Court of Human Rights in the case of M.S.S. v. Belgium and Greece, June 2010

https://www.refworld.org/docid/4c19e7512.html; Hirsi Jamaa and Others v. Italy, Application no. 27765/09,

Council

Europe:

European

Court

Human

Rights,

February

2012

https://www.refworld.org/cases,ECHR,4f4507942.html; UNHCR intervention before the European Court of

Human Rights in the case of Hirsi and Others v. Italy, 22 June 2011, Application no. 27765/09

https://www.refworld.org/docid/4e0356d42.html.

UNHCR, ExCom Conclusion No. 82 (XLVIII) 1997, para. (d) (iii); Conclusion No. 81 (XLVIII) 1997, para.

(h) (A/AC.96/895, para. 18); Conclusion No. 82 (XLVIII) 1997 para.(d)(iii) (A/AC.96/895, para.19);

Conclusion No. 85 (XLIX), 1998, para. (q) (A/AC.96/911, para. 21.3). See also, Regina v. Immigration

Officer at Prague Airport and another (Respondents) ex parte European Roma Rights Centre and others

(Appellants), [2004] UKHL 55, [2005] 2 AC 1 at para. 26.

L 72 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Revideret høringssvar og kommenteret høringsoversigt

18. UNHCR recognizes that States may make arrangements with each other to ensure

international protection, so long as these arrangements are consistent with the

“widest possible exercise of fundamental rights and freedoms” of refugees - as set out in

the 1951 Convention.

As per established international treaty law, States must fulfil their

obligations under international refugee and human rights law in good faith.

They should

make every effort to ensure that any measures taken to manage displacement, migration

or mixed movements, whether unilaterally or in cooperation with other States, are rights-

based and protection sensitive, in a way that reflects international standards and

obligations towards people arriving at their borders and in their territory, both in law and

practice.

19. If States were to consider cooperative arrangements of this type, these should be

undertaken with the aim of strengthening, rather than limiting, access to protection for

those in need of it. Such arrangements would aim at enhancing the sharing, rather than

shifting, of responsibilities. They would need to be undertaken in full partnership between

all States concerned, with respect for sovereignty and ensuring that protection is enhanced,

rather than placed under additional strain. Such arrangements must not, however, as they

in practice often do, shift, minimize or avoid responsibilities. Although the transfer of

asylum-seekers to third countries may be lawful where the requisite standards and

procedural and substantive safeguards are fully guaranteed, the challenges will lie in the

implementation of the proposed system.

Third country arrangements and standards

20. Where States conclude transfer agreements, the transferring State bears responsibility for

ensuring that these protection obligations are clearly assumed by the receiving State in law

and met in practice, for all asylum-seekers and refugees without any discrimination, prior

to entering into sharing arrangements and effecting any transfer. If this cannot be

guaranteed, the transferring State may bear responsibility under international law for any

violations of the rights of individuals in the State to which a transfer has taken place. An

inter-State transfer of asylum-seekers is best governed by a formal, legally binding and

public agreement which sets out the responsibilities of each State involved, along with the

rights and duties of the asylum-seekers affected.

21. Regular monitoring of conditions in the receiving State is necessary to continuously meet

the obligations of the transferring State. These obligations are not likely to be met where

transfers are to remote places where the legal or administrative regimes or conditions make

monitoring or access difficult in practice.

22. In all cases involving the transfer of an asylum-seeker to a third country, certain stringent

standards must, as a precondition, be guaranteed in law and met in practice. These include:

admission to the receiving State; appropriate reception arrangements and protection

against threats to physical safety or freedom; protection against refoulement; access to fair

and efficient asylum procedures, or to a previously afforded protective status; legal right

to remain during the asylum procedure, and an appropriate legal status if found to be in

1951 Convention, Preambular para. 2.

UN,

Vienna Convention on the Law of Treaties,

23 May 1969, United Nations, Treaty Series, vol. 1155, p.

331 https://www.refworld.org/docid/3ae6b3a10.html, Preamble, Articles 26, 31, 46, 69.

L 72 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Revideret høringssvar og kommenteret høringsoversigt

need of international protection; and standards of treatment commensurate with the 1951

Convention and international human rights law.

23. In this regard, UNHCR would also like to recall that the 1951 Convention, in addition to

criteria for determining who is a refugee and the principle of non-refoulement, enshrines

a number of other important rights to be afforded to asylum-seekers and refugees including

but not limited to, access to courts, public relief (health care), employment, education,

social security and freedom of movement. Furthermore, Article 34 of the 1951 Convention

calls on States to facilitate the integration of refugees.

24. In UNHCR’s view, whether standards of treatment commensurate with the 1951

Convention and international human rights law are available in the receiving State cannot

be answered without looking at the full range of the third country’s international legal

obligations, its domestic laws and the actual implementation in practice of these laws. To

ensure access to protection is effective and enduring, being a State party to the 1951

Convention and basic human rights instruments without any limitations is a critical

indicator.

Access to human rights standards and standards of treatment commensurate

with the 1951 Convention and human rights law may only be effectively and durably

guaranteed when the State is obliged to provide such access under international treaty law,

has adopted national laws to implement the relevant treaties and can rely on actual practice

indicating consistent compliance by the State with its international legal obligations.

IV. Specific Observations

25. Further to the above general observations, the following sets out UNHCR’s main areas of

concern with regard to specific aspects of the Danish proposal seen from the perspective

of the international, European and domestic dimension. As noted above, the Proposal lacks

sufficient information, detail and elaboration on several important aspects, notably on the

standards of reception, protection and durable solutions that refugees will enjoy. This does

not allow for a conclusion on whether the Proposal is compliant with international refugee

and human rights law.

26.

International dimension: Undefined third country arrangements create risks of

violations of international law

•

UNHCR considers insufficient the assertion that transfers will only take place if in

accordance with Denmark’s international obligations. Although the transfer of asylum-

seekers to third countries may be lawful where the requisite standards and procedural and

substantive safeguards are fully guaranteed as elaborated in above general observations,

the challenges will lie in the implementation of the proposed system. In UNHCR’s

experience, proposals such as the Danish example, in practice, tend to result in violations

UNHCR, Legal considerations regarding access to protection and a connection between the refugee and the

third country in the context of return or transfer to safe third countries, April

2018 https://www.refworld.org/docid/5acb33ad4.html (“UNHCR Safe Third Country Considerations”).

UNHCR’s Executive Committee has developed numerous conclusions on the status and rights of asylum-

seekers and refugees, see further, UNHCR, A Thematic Compilation of Executive Committee Conclusions

(7th Edition), June 2014 https://www.refworld.org/docid/5698c1224.html.

UNHCR, Summary Conclusions on the Concept of "Effective Protection" in the Context of Secondary

Movements of Refugees and Asylum-Seekers (Lisbon Expert Roundtable, 9-10 December 2002), February

2003 https://www.refworld.org/docid/3fe9981e4.html, para. 15(e).

UNHCR, Safe Third Country Considerations, para. 10.

L 72 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Revideret høringssvar og kommenteret høringsoversigt

of refugee and human rights law, including two core principles, the right to seek and enjoy

asylum and the absolute prohibition on refoulement.

•

UNHCR is concerned, in further contrast to principles of solidarity, that the Proposal lacks

information about a back-stop provision or mechanism that would deal with situations of

pressure or overburdening of the third State. It is unclear what would happen if the third

State suddenly no longer can provide effective protection and Denmark’s obligation in

that case to “take back” those transferred, suspend future transfers and accept the

responsibility to process the applications in the normal procedure on the merits in

Denmark

UNHCR recalls that such flawed arrangements could lead to litigation before national,

regional and international bodies, which can present significant reputational risk for

Denmark. Such litigation processes have the potential to be lengthy, costly and damaging

for a country’s reputation, exposing weaknesses in the transfer arrangement and process

where this fails to ensure all requisite safeguards are in place and implemented in practice,

noting the concerns about access to effective remedy flagged in paragraph 6 above.

•

27.

European dimension: The alignment with the Dublin Regulation is unclear

•

UNHCR considers that the Proposal does not clarify whether asylum-seekers who arrive

in Denmark via another State applying the Dublin Regulation

will be processed

according to the Dublin rules, or directly transferred to a third country under the Proposal.

UNHCR is concerned that the sequence of procedures and the applicable safeguards at all

steps are not set out. For example, it is not clear whether an applicant with a family

member in another Dublin State will be transferred to that country or a third state with

which Denmark has concluded an agreement.

UNHCR further notes with concern the difference in character between the proposed

Danish system and the Dublin system. While the latter is based on principles of

responsibility sharing and solidarity among participating States, the Danish proposal is a

stand-alone unilateral initiative that is inconsistent with global solidarity and

responsibility sharing.

•

28.

Domestic dimension: Asylum-seekers lack access to procedures in Denmark and

effective opportunity to rebut the presumption of access to protection

•

UNHCR is concerned that the proposed system whereby Denmark will seek to avoid the

substantive processing of asylum claims, unless it would be in breach of international

obligations, is not in line with the fundamental right to seek and enjoy asylum as enshrined

EU: Council of the European Union, Council Regulation (EC) No 343/2003 of 18 February 2003 establishing

the criteria and mechanisms for determining the Member State responsible for examining an asylum

application lodged in one of the Member States by a third-country national, 18 February 2003, OJ L. 50/1-

50/10; 25.2.2003, (EC)No 343/2003 https://www.refworld.org/docid/3e5cf1c24.html, Article 3(3).

UNHCR comments on the European Commission proposal for a Regulation of the European Parliament and

of the Council establishing the criteria and mechanisms for determining the member state responsible for

examining an application for international protection lodged in one of the Member States by a third-country

national or a stateless person (recast) - COM (2016) 270, 22 December 2016

https://www.refworld.org/docid/585cdb094.html, pp. 13-14.

L 72 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Revideret høringssvar og kommenteret høringsoversigt

in Article 14 of the Universal Declaration of Human Rights and as inherent in the proper

functioning of the 1951 Convention.

•

UNHCR is also concerned that individuals who apply for asylum in Denmark will not be

registered as asylum-seekers and that it is unclear what rights and services they will be

entitled to as this is normally associated with their status as registered asylum-seekers. As

UNHCR understands, applicants will consequently also be barred from obtaining any kind

of residence permit in Denmark, including on humanitarian grounds.

UNHCR is also concerned that admissibility considerations may take precedence over

considerations linked to family reunion and the best interests of children, in particular that

unaccompanied or separated children applying for asylum may not be able to have their

request for protection considered in Denmark.

To UNHCR, the lack of any fixed maximum time for detention in the Proposal is of serious

concern.

Indefinite detention for immigration purposes is arbitrary under international

refugee and human rights law.

To guard against arbitrariness, maximum periods of

detention should be set in national legislation.

UNHCR finds it questionable whether the proposed admissibility-like procedure in

Denmark will provide an effective opportunity for an individual to raise objections to any

general presumption of “safety” and/or access to international protection and solutions in

the third country.

UNHCR is concerned that there will only be one interview, which will

focus on identity and general information about the applicant’s health and family – and

not on whether he or she, considering individual profile and circumstances, will be able to

receive effective protection in the third State.

UNHCR is further concerned that the proposed procedures will not be efficient, as the

resources of the Danish asylum authorities will be spent on other procedures than on

refugee status determination. In UNHCR’s view, it could lead to significant delays in the

identification and granting of refugee protection, as the individuals concerned will have

to go through several steps in the processing of their asylum application, including a

transfer to a third country, before an assessment on the merits is undertaken.

•

See, UNHCR Transit Areas Considerations, para. 3. UNHCR, Submission in the cases of N.D. and N.T. v.

Spain (Appl. Nos 8675/15 and 8697/15) before the European Court of Human Rights, 15 November 2015,

para. 3.1.1.

Proposal, pp. 5, 14, 48.

UNHCR, Guidelines on the Applicable Criteria and Standards relating to the Detention of Asylum-Seekers

and Alternatives to Detention, 2012 https://www.refworld.org/docid/503489533b8.html, p. 26.

For relevant case law, see, A v. Australia, HRC, Comm. No. 560/1993, 3 April 1997, available at:

http://www.unhcr.org/refworld/docid/3ae6b71a0.html, para. 9.2; Mukong v. Cameroon, HRC Comm. No.

458/1991, 21 July 1994, para. 9.8. http://www.unhcr.org/refworld/docid/4ae9acc1d.html; European Court of

Human Rights, Saadi v. the United Kingdom [GC], no. 13229/03, 29 January 2008, para. 74; Mathloom v.

Greece, no 48883/07, 24 April 2012, para. 71. Khudoyorov v. Russia, no. 6847/02, 8 November 2005.

UNHCR, Guidance on Responding to Irregular Onward Movement of Refugees and Asylum-Seekers,

September 2019 https://www.refworld.org/docid/5d8a255d4.html.

See European Court of Human Rights cases of M.S.S. v. Belgium and Greece [GC], no. 30696/09, 21 January

2011; Ilias and Ahmed v. Hungary [GC], no. 47287/15, 21 November 2019; K.R.S. v. the United Kingdom

(dec.), no. 32733/08, 2 December 2008.

L 72 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Revideret høringssvar og kommenteret høringsoversigt

V. Conclusions

29. In conclusion, UNHCR strongly urges Denmark to refrain from establishing laws and

practices that would externalize its asylum obligations. UNHCR discourages national

stand-alone initiatives, such as the present Danish proposal, which is not founded on

solidarity and which may undermine the international protection system. Rather than

developing initiatives that do not address the problem but just move it elsewhere, UNHCR

encourages Denmark to use its strong engagement on global refugee issues as a foundation

for working together in solidarity to develop regional and global responses to forced

displacement with special focus in Europe and the current discussions on the proposed

EU Pact on Migration and Asylum.

UNHCR Representation for the Nordic and Baltic Countries

4 March 2021