L 72c - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Revideret høringssvar og kommenteret høringsoversigt

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling), Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling), Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling), Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 72 Bilag 1, L 72 A Bilag 1, L 72 B Bilag 1, L 72 C Bilag 1
Offentligt

g Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling),Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling),Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven, straffeloven og

forskellige andre love og ophævelse af lov om videreførelse af visse rettigheder i

forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union

uden en aftale

(Ændring af visse regler om hjælp til hjemrejse, adgang til hjemrejsestøtte og ad-

ministrativ frihedsberøvelse, implementering af bestemmelse i statsborgerrets-

konventionen, gennemførelse af rådsafgørelse om Kroatiens fulde optag i

Schengensamarbejdet, ophævelse af revisionsbestemmelser, ophævelse af

Brexit-borgerloven m.v.)

22. marts 2023

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Asyl og Visum

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. februar 2023 til den 1. marts 2023

været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Aalborg Lufthavn, Aarhus Erhverv/International Community, Aarhus Lufthavn, Ad-

vokatrådet (Advokatsamfundet), Amnesty Nu, Asylret, BARID – Board of Airline Re-

presentatives in Denmark, Bedsteforældre for Asyl, Billund Lufthavn, Branchefor-

eningen Dansk Luftfart (BDL) (under DI), By og Havn (Københavns Havn), Børne- og

Kulturchefforeningen, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danes World-

wide, Danish Biometrics, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rejsebureau,

Danner, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Flygtnin-

gehjælp, Dansk Missionsråd, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Tyrkisk Islamisk

Stiftelse, Danske Advokater, Danske Havne, Danske Kirkers råd, Danske Rederier,

Dataetisk Råd, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske Europabe-

vægelse, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke

i Danmark, Denmark Copenhagen Mission Office (Jesus Kristi Kirke af Sidste Dages

Hellige), Det Centrale Handicapråd, Det Nationale Integrationsråd (tidligere Rådet

for Etniske Minoriteter), DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom, DI, DIGNITY –

Dansk Institut Mod Tortur, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Er-

hvervsflyvningens Sammenslutning – Danish Aviation Association (ES-DAA), Er-

hvervsministeriet, Erhvervsstyrelsen, Esbjerg Lufthavn, Finans Danmark, Finansmi-

nisteriet, Finansrådet, Flygtningenævnet, Folkehøjskolernes Forening i Danmark,

Folketingets Ombudsmand, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Ud-

lændingeretsadvokater, FrikirkeNet, Færøernes landsstyre, GLS-A, Naalakkersuisut

(Grønlands landsstyre), HK/Danmark, Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universi-

CVR-nr.

Sagsbehandler

Sertac Onur Filikci

Sags nr.

Akt-id

2023 - 1050

2243033

Side

1/8

L 72c - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Revideret høringssvar og kommenteret høringsoversigt

tetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Internati-

onal Community/Erhverv Aarhus, International Organization for Migration (IOM),

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, Journalistforbundet, Justitsministeriet, Kir-

kernes Integrationstjeneste, KL – Kommunernes Landsforening, Knud Vilby (på

vegne af Fredsfonden), Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed (Kvinde-

fredsligaen), København Malmö Havn, Københavns Lufthavn (CPH), Landsforenin-

gen Adoption & Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisa-

tion af kvindekrisecentre (LOKK), Mellemfolkeligt Samvirke, Odense Lufthavn, Par-

liamentary Assembly of the Organization for Security and Cooperation in Europe,

Plums Fond for fred, økologi og bæredygtighed (Tidl. Fredsfonden), Politiforbundet

i Danmark, PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre

Landsret, Reden Stop Kvindehandel, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening,

Retslægerådet, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Samarbejdsgruppen om

Børnekonventionen, Samtlige byretter, SOS Racisme, Sønderborg Lufthavn, Trans-

portministeriet, Udbetaling Danmark, Udenrigsministeriet, Udlændingenævnet,

UNHCR (Regional Representation for Northern Europe), Work-live stay southern

Denmark, Ældresagen, Ægteskab uden grænser, 3F, 3F Privat Service, Hotel og Re-

stauration (3F PSHR).

Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget høringssvar:

Den Katolske Kirke i Danmark, Finans Danmark, Foreningen af Udlændingeretsad-

vokater, Institut for Menneskerettigheder, SOS Racisme og UNHCR.

Følgende har afgivet høringssvar, men har ikke haft bemærkninger til lovforslaget,

eller har ikke ønsket at udtale sig om lovudkastet:

Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide, Danish Aviation As-

sociation (ES-DAA), Erhvervsministeriet, Flygtningenævnet, Folketingets Ombuds-

mand, Foreningen af Offentlige Anklagere, KL, Færøernes landsstyre, Københavns

Lufthavn (CPH), Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK), samtlige byretter,

Udlændingenævnet, Vestre Landsret og Østre Landsret.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter af indholdsmæssig karakter i de

modtagne høringssvar så vidt muligt opdelt efter den struktur, der er i lovforslagets

bemærkninger.

Udlændinge- og Integrationsministeriets kommentarer til hørings-

svarene er anført

kursiv.

Bemærkninger af teknisk og generel politisk karakter samt bemærkninger, der ikke

vedrører lovudkastet, indgår ikke i høringsoversigten. Udlændinge- og Integrations-

ministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter henvise til

høringssvarene, som er sendt til Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg og

til Folketingets Indfødsretsudvalg.

Side

2/8

L 72c - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Revideret høringssvar og kommenteret høringsoversigt

2. Høringssvarene

2.1. Varigheden af frihedsberøvelse med henblik på udsendelse

Foreningen af Udlændingeretsadvokater (FAU)

har anført, at det er hensigtsmæs-

sigt at forkorte det tilladte tidsrum en frihedsberøvelse må finde sted, samt at det

bør overvejes, om lempelsen skal gælde for alle udlændinge og ikke blot for unions-

borgere, da det vil give mindre forvirring og misforståelse ved brugen af bestem-

melserne, da der dermed ikke skal sondres mellem udlændinge og unionsborgere.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne, men skal

gøre opmærksom på, at grundlaget for ændringsforslaget er EU-Domstolens dom

af 22. juni 2021, Ordre des barreaux francophones et germanophone. Dommen fast-

slår, at EU-retten er til hinder for national lovgivning, hvorefter det maksimale tids-

rum unionsborgere og deres familiemedlemmer kan frihedsberøves, er af tilsva-

rende varighed som frihedsberøvelse af udlændinge fra tredjelande. Det ville såle-

des være i strid med EU-retten, hvis lempelsen skulle gælde for alle udlændinge.

Høringssvaret giver på den baggrund ikke Udlændinge- og Integrationsministeriet

anledning til at ændre lovforslaget.

SOS Racisme

har anført, at det er fint, at frihedsberøvelsen af unionsborgere ned-

sættes, men foreslår, at sætte varigheden af frihedsberøvelsen endnu længere ned,

f.eks. til 1 eller 1 �½ måned.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra SOS

Racisme, som ikke giver anledning til ændring af lovforslaget.

2.2. Hjælp til hjemrejse

2.2.1. Generelle bemærkninger

FAU

har anført, at foreningen ser forslaget som en lempelse, da der med forslaget

gives udlændinge mulighed for at modtage hjælp til deres hjemrejse, hvilket de fin-

der hensigtsmæssigt. FAU har tilkendegivet, at de nærmere regler om hjælp til

hjemrejse, der efter lovforslaget vil skulle fastsættes i en bekendtgørelse ikke bør

fastsættes så strikt, at der ikke er plads til en konkret vurdering af behovet i den

enkelte sag.

SOS Racisme

har tilkendegivet, at det er i orden at give asylansøgere hjælp til hjem-

rejse, hvis de ønsker det, forudsat, at det sker uden pres, og at Danmark skulle yde

mere fleksibilitet for udlændinge fra EU-/EØS- og visumfrie lande samt udokumen-

terede migranter.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig de generelle tilkendegivelser

om forslaget. Ministeriet bemærker samtidigt, at den foreslåede bestemmelse i

hjemrejselovens § 7 a ikke skal anses som en lempelse, idet hjælpen utilsigtet ikke

Side

3/8

L 72c - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Revideret høringssvar og kommenteret høringsoversigt

blev videreført fra udlændingeloven til hjemrejseloven. Ministeriet vil justere lov-

forslaget, så bagrunden for forslaget præciseres.

2.2.2. Betingelser for at modtage hjælp til hjemrejse

FAU

har bemærket, at det kan forekomme uklart, hvad der menes med ”uden

ugrundet ophold” i overensstemmelse med hjemrejselovens § 3, og hvorvidt der er

tale om en konkret vurdering i forbindelse med medvirken til hjemrejse uden

ugrundet ophold.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at det følger af lovforslaget, at

en udlænding uden ugrundet ophold vil skulle medvirke til sin udrejse for at kunne

få hjælp til hjemrejsen. Der vil på den baggrund skulle foretages en konkret vurde-

ring af udlændingens handlinger og adfærd med henblik på at træffe en afgørelse

om, hvorvidt udlændingen gennem hele sit hjemrejseforløb medvirker til sin udrejse.

Der vil ved vurderingen af, om en udlændingen uden ugrundet ophold har medvirket

til sin hjemrejse, f.eks. kunne tages højde for hospitalsindlæggelse eller andre lig-

nende undskyldelige forhold.

Ministeriet har justeret bemærkningerne til lovforslaget, så dette fremgår.

2.2.3. Afskæring af klageadgang

FAU

har anført, at foreningen anser forslaget for at være en uønsket skærpelse, og

at en afskaffelse af klageadgang vedr. hjælp til hjemrejsen ved tilbagevenden er

imod de forvaltningsretlige principper om, at borgere bør have ret til at påklage en

afgørelse besluttet af de offentlige myndigheder, da afskaffelsen af klageadgang er

en indskrænkning i den personlige retssikkerhed og kan have store økonomiske

konsekvenser for nogle udlændinge.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at som det var tilfældet i den nu

ophævede bestemmelse i udlændingelovens § 43 a, stk. 2, skal Hjemrejsestyrelsens

afgørelse om, at der ikke skal være klageadgang for så vidt angår Hjemrejsestyrel-

sens afgørelse om, at en udlænding ikke kan modtage hjælp til hjemrejsen, videre-

føres. Dette er begrundet i, at det forhold, om en udlænding uden ugrundet ophold

medvirker, jf. hjemrejselovens § 3, stk. 1, jf. stk. 2, til sin udrejse, er en afgørelse, der

vil være truffet på baggrund af objektive konstaterbare kriterier.

2.3. Adgang til hjemrejsestøtte for udlændinge, hvis opholdstilladelse er nægtet

forlænget eller inddraget efter udlændingelovens § 11, stk. 2, eller § 19, stk. 1,

og er visumfrie i kraft af deres statsborgerskab

2.3.1. Generelle bemærkninger

Side

4/8

L 72c - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Revideret høringssvar og kommenteret høringsoversigt

Finans Danmark

har tilkendegivet, at modtagere af hjemrejsestøtte i mange til-

fælde vil vende hjem til lande, der i forhold til hvidvask- og terrorfinansiering kate-

goriseres som højrisiko- og/eller er sanktionerede lande. Det betyder, at udbetalin-

gen af støtten vanskeliggøres, og i de tilfælde, hvor det kan lade sig gøre, vil udbe-

talingen skulle foretages under iagttagelse af en række forholdsregler for at undgå,

at hjemrejsestøtten anvendes til terrorfinansiering eller indebærer brud på inter-

nationale sanktioner. Finans Danmark opfordrer i forlængelse heraf til, at der tages

højde for dette i de ændringer af bekendtgørelse om hjemrejsestøtte, der i henhold

til lovforslaget vil skulle foretages som led i udmøntningen af de foreslåede ændrin-

ger til hjemrejseloven.

SOS Racisme

har anført, at ikke at mange vil ønske hjemrejsestøtte mod at blive

sendt ud af Danmark, men at for nogle få kan være tilfældet. Dette gælder f.eks.

udlændinge, der har fået afslag på asyl. SOS Racisme er således ikke imod lovforsla-

get, da det måske kan hjælpe nogen til at søge og få asyl eller subsidiært ophold i

et andet land end Danmark.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret bemærkningerne.

2.4. Konstatering af manglende grundlag for erhvervelse af statsborgerskab

Institut for Menneskerettigheder

finder det positivt, at ministeriet med lovudka-

stet vil implementere statsborgerretskonventionens artikel 7, stk. 1, litra f. Institut-

tet anbefaler, at ministeriet anser det som fortabelse af dansk statsborgerskab, når

børn anses for ikke at have erhvervet dansk statsborgerskab på noget tidspunkt, og

at EU-retten er anvendelig i sager omfattet af lovforslaget, samt at ministeriet til-

føjer en bestemmelse om, at der skal foretages en proportionalitetsvurdering af

virkningerne forbundet med en sådan fortabelse, således at der er mulighed for at

bevare statsborgerskabet.

SOS Racisme

er enig i, at personer, der først som myndige får at vide, at den, de

troede var deres far, og som havde dansk statsborgerskab, ikke var deres rigtige far,

og hvis rigtige far ikke havde dansk statsborgerskab, bør beholde deres danske

statsborgerskab. SOS Racisme tilføjer, at regler og lovgivning for statsborgerskab og

myndighedernes forvaltning af det har skiftet meget gennem årene. SOS Racisme

anfører, at har en person haft dansk statsborgerskab i mange år, og pludselig får at

vide, at det skyldes en fejl hos myndighederne, mener SOS Racisme, at vedkom-

mende fortsat skal have ret til det.

UNCHR

hilser den foreslåede ændring af indfødsretsloven velkommen men tilføjer,

at der bør tages yderligere tiltag i forhold til de forpligtelser, som hidrører fra stats-

løsekonventionen og øvrige relevante internationale instrumenter. UNHCR opfor-

drer til en udvidelse af Danmarks værn mod statsløshed. Endelig anfører UNHCR i

forhold til den aldersgrænse på 18 år, der følger af lovforslaget, at der indføres en

lavere aldersgrænse for, hvornår en person må anses for ikke at have erhvervet

dansk statsborgerskab på noget tidspunkt i overensstemmelse med den tilgang, der

Side

5/8

L 72c - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Revideret høringssvar og kommenteret høringsoversigt

er anlagt af Finland, således at barnets tarv altid kommer i første række, hvilket

flugter med artikel 3 og 7 i børnekonventionen.

Med lovforslaget foreslås det, at der i indfødsretsloven indføres et § 1, stk. 4, hvor-

efter et barn anses for ikke på noget tidspunkt at have erhvervet dansk statsborger-

skab, når det konstateres, at et forhold, som lå til grund for barnets erhvervelse af

dansk indfødsret efter indfødsretslovens § 1, stk. 1 eller 3, § 2 eller § 2 A, stk. 1 og

3, ikke længere foreligger, medmindre barnet derved bliver statsløst, eller hvis kon-

stateringen sker efter, at vedkommende er fyldt 18 år. Med lovforslaget foreslås

statsborgerretskonventionens artikel 7, stk. 1, litra f, implementeret fuldt ud i ind-

fødsretsloven, således at børn anses som havende dansk statsborgerskab, selvom

det konstateres, at et forhold, som lå til grund for barnets automatiske erhvervelse

af dansk statsborgerskab, ikke længere foreligger, hvis barnet ellers ville blive stats-

løst eller er myndigt på tidspunktet for konstateringen.

Det bemærkes, at det fremgår af pkt. 8 (Forholdet til EU-retten) i bemærkningerne

til lovforslaget, at det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at den

foreslåede ordning ikke berøres af EU-retten, idet de pågældende personer ikke på

noget tidspunkt har erhvervet dansk statsborgerskab, og det er derfor ministeriets

vurdering, at der ikke vil skulle foretages en prøvelse af proportionaliteten i forhold

til EU-retten. Det fremgår dog også af bemærkningerne, at det ikke er endeligt af-

klaret ved EU-Domstolen, om spørgsmålet om, hvorvidt konstateringer af, at en per-

son, der har indrettet sig efter en forventning om, at vedkommende var unionsbor-

ger, ikke har erhvervet statsborgerskab i en medlemsstat og dermed ikke har er-

hvervet unionsborgerskab, er omfattet af EU-retten.

Det bemærkes endvidere, at en person i medfør af den foreslåede § 1, stk. 4, i ind-

fødsretsloven alene anses for ikke at have erhvervet dansk statsborgerskab på no-

get tidspunkt, når personen ikke derved vil blive statsløs, eller hvis konstateringen

sker efter, at vedkommende er fyldt 18 år. Det er Udlændinge- og Integrationsmini-

steriets vurdering, at der med den foreslåede ordning er et tilstrækkeligt værn mod

statsløshed, og at der med den foreslåede bestemmelse sker en fuld implementering

af statsborgerretskonventionens artikel 7, stk. 1, litra f. Høringssvarene giver på den

baggrund ikke Udlændinge- og Integrationsministeriet anledning til at ændre lov-

forslaget.

2.6. Ophævelse af revisionsbestemmelse

UNHCR

har henvist til deres høringssvar af 8. marts 2021 til lovforslag L 226 Forslag

til lov om ændring af udlændingeloven og hjemrejseloven, da de mener, at deres

bemærkninger fortsat er relevante. UNHCR henviser i den forbindelse til deres hø-

ringssvar af 8. marts 2021, hvor det fremgår, at UNHCR er bekymret for, at Lov nr.

1191 af 8. juni 2021 ikke indeholder tilstrækkelige detaljer til at afklare, om Dan-

mark overholder sine internationale forpligtelser, ligesom det er uklart, hvordan

den foreslåede model vil blive gennemført i praksis.

Side

6/8

L 72c - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Revideret høringssvar og kommenteret høringsoversigt

Institut for Menneskerettigheder

har henvist til instituttets høringssvar af 3. marts

2021 til lovforslag L 226

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og hjemrej-

seloven,

da instituttet mener, at deres bemærkninger og anbefalinger af 3. marts

2021 fortsat er aktuelle.

SOS Racisme

har anført, at de mener, at et dansk eller europæisk modtagecenter i

et tredjeland underminerer FN’s asylsystem, samt retten til at søge asyl i Danmark,

og at lov om indførelse af mulighed for overførsel af asylansøgere til asylsagsbe-

handling og eventuel efterfølgende beskyttelse i tredjelande bør ophæves.

Ministeriet har noteret bemærkningerne fra UNHCR, Institut for Menneskerettighe-

der og SOS Racisme. Ministeriet skal bemærke, at det følger af regeringsgrundlaget

2022, at det er regeringens mål, at et modtagecenter uden for Europa etableres af

EU eller i samarbejde med en række andre lande, og at det etableres et sikkert sted,

der lever op til Danmarks internationale forpligtelser. Det er derfor Udlændinge- og

Integrationsministeriets vurdering, at der fortsat er behov for et overordnet lovgiv-

ningsmæssigt grundlag for, at Danmark har mulighed for, efter indgåelse af en

overenskomst eller et hertil svarende arrangement med et tredjeland, at overføre

udlændinge, der søger om asyl i Danmark, til det pågældende tredjeland med hen-

blik på realitetsbehandling af asylansøgningerne og eventuel efterfølgende beskyt-

telse under overholdelse af Danmarks internationale forpligtelser. Ministeriet hen-

holder sig i øvrigt til sin besvarelse i Kommenteret høringsoversigt i forbindelse med

fremsættelse af lovforslag L 226 af 29. april 2021.

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

Lovforslaget adskiller sig, foruden mindre tekniske og redaktionelle ændringer, fra

det udkast, der har været sendt i høring, på følgende punkter:



Det foreslåede lovelementet om gennemførelse af forordningerne (EU)

2019/817 af 20. maj 2019 om fastsættelse af en ramme for interoperabilitet

mellem EU-informationssystemer vedrørende grænser og visum og (EU)

2019/818 af 20. maj 2019 om fastsættelse af en ramme for interoperabilitet

mellem EU-informationssystemer vedrørende politisamarbejde og retligt sam-

arbejde, asyl og migration (interoperabilitetsforordningerne) er udgået af lov-

forslaget og fremsættes i stedet forventeligt i folketingssamlingen 2023/24.

I lovforslagets afsnit om hjælp til hjemrejsen er underafsnittet om gældende

ret blevet udvidet. Derudover er underafsnittet om ministeriets overvejelser

og den foreslåede ordning blevet præciseret, så baggrunden for forslaget ty-

deliggøres, ligesom det er tydeliggjort, hvordan begreberne ”ugrundet ophold”

og ”medvirken” skal forstås.

Lovforslagets afsnit om revision af reglerne om obligatorisk kursus i dansk fa-

milieret og folkestyre for religiøse forkyndere m.fl. og løfteerklæring om over-

holdelse af dansk lovgivning er udgået, idet det er vurderingen, at revisionen

ikke bør finde sted ved ophævelse af revisionsbestemmelsen i § 3 i lov nr. 249

af 20. marts 2017.



Side

7/8

L 72c - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Revideret høringssvar og kommenteret høringsoversigt



I lovforslagets afsnit 2.6 og i bemærkningerne til § 5, er det præciseret, at lo-

velementet udgør en opfølgning på § 3, stk. 2 om fremsættelse af forslag til

revision i lov nr. 1191 af 8. juni 2021. Derudover er det præciseret, at der fore-

tages en revision af det fortsatte behov for loven som et overordnet lovmæs-

sigt grundlag for, at Danmark vil kunne overføre asylansøgere, der søger om

asyl i Danmark, til et tredjeland med henblik på asylsagsbehandling og eventuel

efterfølgende beskyttelse i et tredjeland under overholdelse af Danmarks in-

ternationale forpligtelser, idet loven endnu ikke er trådt i kraft, og det derfor

ikke er muligt at foretage en revision af virkningen af de enkelte bestemmelser

i loven.

Side

8/8