Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 73:

Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, selskabsskatteloven, kulbrinteskatteloven og ligningsloven. (Indførelse af begrænset skattepligt ved udøvelse af visse aktiviteter i Danmarks eksklusive økonomiske zone, anvendelse af kulbrinteanlæg m.v. i forbindelse med lagring af CO2 og ændring af listen over lande, der er omfattet af defensive foranstaltninger).

Af skatteministeren (Jeppe Bruus).

(Fremsættelse 29.03.2023).

Forhandlingen er åbnet, og første ordfører er allerede på plads: hr. Anders Kronborg fra Socialdemokratiet.

Tusind tak for det. Når man nu kommer fra Esbjerg, som jeg gør, og hvor jeg bor og lever, så ved man, hvilken begejstring der er for den grønne omstilling, og i hvilket omfang den grønne omstilling skaber nye job, både når vi snakker om de kommende planer om etablering af energiøer i Nordsøen, og når man snakker om CO2-lagring i undergrunden. Det er ikke lang tid siden, at kronprinsen stod ved en nærmest ceremoni i Esbjerg, og dem, der deltog kan nok være enig med mig i, at det var en stor dag, hvor man gik fra, at hans far havde drejet på hanerne, da man skulle pumpe olien op af Nordsøen, og til, at kronprinsen nu stod og pumpede CO2 den anden vej, altså ned i boringerne. Det er klart, at når de store forandringer finder sted, når vi har en regering og vi har et samlet Folketing, der har store ambitioner med den grønne energi, så skal praktikken selvfølgelig også være til stede.

Det her lovforslag har, om man så må sige, tre faser: For det første handler det om at indføre hjemmel til, at vi kan beskatte udenlandske selskaber og udenlandsk arbejdskraft med aktiviteter i Danmarks eksklusive økonomiske zone. I dag er det kun udenlandske selskaber og personer, der har aktiviteter med relation til kulbrinteindvinding, der beskattes af indkomster fra aktiviteterne på dette område. Efter forslaget bliver f.eks. etablering og drift af havvindmølleparker og energiøer samt aktiviteter tilknyttet CO2-lagring også skattepligtige for udenlandske selskaber. Det vil sikre mere lige konkurrencevilkår for danske selskaber, og dansk og udenlandsk arbejdskraft ligestilles, da udenlandsk arbejdskraft vil blive undergivet en dansk beskatning.

For det andet har det til formål at skabe klarhed over de skattemæssige konsekvenser, når kulbrinteanlæg anvendes til aktiviteter med lagring af CO2. Regeringen foreslår, at udgifter, der vedrører aktiviteter med olie- og gasindvinding, skal kunne fradrages i kulbrinteindkomsten, selv om udgifterne også vedrører CO2-lagringsaktiviteterne. Det vil sikre, at virksomhederne ikke kommer i den situation, at udgifter, som de i forvejen skulle afholde, får en lavere skatteværdi, bare fordi virksomhederne også begynder at benytte anlæggene til CO2-lagring.

Der foreslås desuden en lempelse af den særlige – og med formandens tilladelse, er jeg nødt til at tale et andet sprog end dansk – carryback-ordning, der gælder for fjernelsesudgifter. Carryback-ordningen går ud på, at når en virksomhed er ophørt med olie- og gasaktiviteter og alle anlæg er fjernet, kan kulbrinteskatteværdien af fjernelsesudgifterne under visse betingelser kræves udbetalt fra staten. Det skal bidrage til at sikre, at virksomhederne ikke afholder sig fra at lagre CO2, bare fordi det vil have skattemæssige konsekvenser i form af en udskydelse af brugen af carryback-ordningen, altså lige nøjagtig det, vi også gerne vil i dette Ting.

For det tredje har lovforslaget til formål at ændre listen over de lande, der er omfattet af skattesanktioner – de lande, der er på den såkaldte sortliste i EU, som blev opdateret i 2022 og i februar 2023. Og det er jo helt, helt tydeligt, at det er vigtigt, at vi her fra Danmark også sender et klart signal om de skattesanktioner, som gælder for dem. Så med de ord vil jeg bare sige til det ærede Ting, at Socialdemokratiet kan bakke op om lovforslaget, som det foreligger.

Der er en kommentar fra hr. Sigurd Agersnap fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Og tak for en god gennemgang af lovforslaget, som jo har flere elementer. Jeg vil gerne spørge til selve skattelydelen. For man kan ikke undgå, at det springer i øjnene, når man læser lovforslaget, at Rusland ikke bliver tilføjet på sortlisten over skattely i dansk ret. Det er de jo i EU-ret, og normal praksis er, at vi i Danmark så også tilfører dem på skattelylisten i dansk ret. Hvad er Socialdemokratiets holdning til, om Rusland skal optages på den liste, og er det noget, man i regeringen vil tage initiativ til at få gjort?

Ordføreren.

Jeg tror ikke, der kan være nogen uenighed om, at den ageren, som Rusland har i øjeblikket internationalt med den fuldstændig uretfærdige aggression, som Rusland har over for Ukraine, er skræmmende at se på. Jeg er stolt af, at vi i det danske Folketing på tværs af partier har stået sammen om en aktiv indsats i forhold til Ukraine. Og det er også klart, at vi i Socialdemokratiet vil se på hele delen omkring Rusland. Jeg ved, at skatteministeren særskilt vil komme ind på den del, når han holder sit oplæg her på talerstolen, og jeg ved også, at der er en proces i gang i regeringen, så vi også sikrer, at Rusland ikke har favorable vilkår, når det gælder skat.

Så er der ikke mere til ordføreren. Tak for talen. Næste ordfører er hr. Kim Valentin fra Venstre.

Tak til formanden. Det her lovforslag er ret teknisk, og jeg må sige, at jeg faktisk ikke kan nå alle mine kommentarer på de her 5 minutter, men nu tager jeg de vigtigste kommentarer, og så vil der komme nogle tekniske spørgsmål bagefter.

Formålet med lovforslaget er at ligestille danske og udenlandske virksomheder ved at indføre hjemmel til indkomstbeskatning af aktiviteter, som udføres af udenlandske personer, når aktiviteterne udøves i Danmarks eksklusive økonomiske zone. Dette gælder, hvis aktiviteterne vedrører etablering, drift og benyttelse af kunstige øer, installationer og anlæg. Det er jo fornuftigt, at vi beskæftiger os med det. Det er en væsentlig del af rammerne for, at vi overhovedet kan have de former for aktiviteter.

Desuden har lovforslaget til formål at opdatere listen over lande, som er omfattet af de danske defensive foranstaltninger over for lande på EU's sortliste over skattely. Og det er jo vigtigt, i forhold til at vi tager stilling til, hvem det er, vi egentlig gerne vil have indenfor, og hvem vi ikke vil have indenfor.

Det næste er omkring indførelse af begrænset skattepligt ved udøvelse af visse aktiviteter i Danmarks eksklusive økonomiske zoner. Og der indføres med den her del af lovforslaget en beskatning, således at beskatning af aktiviteter uden for 12-sømilegrænsen svarer til beskatningen af selskaber, der er skattemæssigt hjemmehørende i udlandet, og som har aktiviteter på dansk søterritorium. Det synes vi lyder fornuftigt.

Dette sker på baggrund af en vurdering om, at selskaber, der har hjemme i udlandet, bør betale skat til Danmark af den indkomst, som erhverves ved udøvelse af aktiviteter i Danmarks eksklusive økonomiske zone, nøjagtig på lige fod med selskaber, der har hjemme i Danmark. Det lyder også fornuftigt. Beskatningen sker samtidig på baggrund af vurderingen om, at personer bør være omfattet af skattepligt til Danmark, hvis de erhverver vederlag fra arbejde, der vedrører etablering og drift og benyttelse af kunstige øer. Det er også fornuftigt.

Så er der fradrag for driftsomkostninger og skattemæssige afskrivninger ved anvendelse af kulbrinteanæg til lagring af CO2. I Venstre er vi jo et parti, som sætter klima højt på dagsordenen, og af den årsag skal vi hele tiden iværksætte tiltag, som kan afbøde klimaforandringerne. Når FN’s Klimapanel har vurderet, at CCS, carbon capture and storage, er en kilde til indfrielse af klimamålene, skal vi reagere med ansvarlighed.

Derudover har undersøgelser fra GEUS påpeget, at dansk undergrund er velegnet til lagring af CO2. Den nuværende kulbrinteskattelov indkapsler ikke de skattemæssige konsekvenser af, at man anvender anlæg, som oprindeligt er opført med formålet om kulbrinteudvinding, men som nu anvendes i forbindelse med aktiviteter som lagring CO2. Og disse skatteregler bør udformes således, at de ikke hindrer iværksættelse af aktiviteter med lagring af CO2. Det er en ret vigtig sammenhæng.

I den forbindelse bør den skattepligtige ikke få forringet sine muligheder for at foretage afskrivninger på anlæggene, der beskattes efter kulbrinteskatteloven, selv om de fortsat anvendes til udvinding og nu også lagring af CO2. Endvidere skal det være muligt at fratrække driftsudgifter til f.eks. vedligeholdelse i opgørelsen af den kulbrinteskattemæssige indkomst, også selv om udgifterne vedrører både aktiviteter forbundet med kulbrinteudvinding og lagring af CO2. Skattereglerne bør ikke give anledning til, at aktiviteter, der udelukkende omhandler lagring af CO2, kan fradrages i opgørelse af indkomst, som beskattes efter kulbrinteloven. Venstre tager godt imod lovforslaget, særlig grundet planerne om CO2-lagring og etablering af en energiø uden for Danmarks eksklusive økonomiske zone.

Vi har en række tekniske spørgsmål, som skal afklares i lovprocessen. Det har stor vigtighed for Venstre, at der er sikret fairness og ensretning af dansk beskatning, således af aktiviteter, der er forbundet med ovenstående, har en ensartet beskatning. Venstre kan med de bemærkninger støtte lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Næste ordfører på talerstolen er hr. Mohammad Rona fra Moderaterne.

Tak for det. Nu var jeg lidt skuffet over, at Anders brugte det engelske ord, men man kan jo også bare sige karry tilbage-ordningen. Det var det, vi snakkede om at han skulle sige, men det gjorde han ikke. (Anden næstformand (Jeppe Søe): Hvis vi så også lige husker at sige hr. Anders Kronborg). Hr. Anders Kronborg, undskyld.

I dag behandler vi L 73, der indeholder flere elementer. Vi har været igennem mange af dem. Lovforslaget har først og fremmest til formål at sikre, at danske og udenlandske virksomheder ligestilles i forhold til beskatningen af aktiviteter i Danmarks eksklusive økonomiske zone. Baggrunden for det lovforslag er, at vi står over for aktuelle planer om CO2-lagring og etablering af en energiø i Danmarks eksklusive økonomiske zone. Her må det anses som ønskværdigt at sikre en ordentlig og ensartet beskatning af aktiviteter som disse.

Ligeledes indeholder lovforslaget elementer, der skal være med til at skabe øget klarhed om de skattemæssige konsekvenser for brugen af kulbrinteanlæg til lagring af CO2. Endelig indeholder lovforslaget en opdatering af listen over lande omfattet af defensive foranstaltninger, således at der er overensstemmelse med EU's sortliste over skattely. Det støtter vi ligeledes op om. Moderaterne bakker op.

Der er ingen kommentarer. Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Sigurd Agersnap fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet, formand. Lovforslaget her er jo tredelt, som flere af mine kollegaer og de tidligere talere også har været inde på. Det handler om at sikre sig, at det kan betale sig at lave CO2-fangst i anlæg, som tidligere har været brugt til at udvinde olie. Det er god grøn politik og noget, vi støtter i SF. Det er i vores og også i klimaets interesse, at det kan betale sig at investere i CO2-fangst, og at man kan lade relevante anlæg fra den tidligere olieindvinding blive stående.

Der er så en diskussion, som også fremgår af høringssvarene, og som hr. Rasmus Jarlov også har stillet nogle udvalgsspørgsmål til, om, hvorvidt man har ramt den rigtige balance i forhold til carryback-ordningen. Det kan jeg ikke svare fyldestgørende på her. Det er en faglig diskussion, men jeg synes i hvert fald, at vi skal følge op på den i udvalget, og det er vi også indstillet på i SF. For det afgørende princip er, at det skal kunne betale sig at lave CO2-fangst og investere i det.

Det andet element handler så om at sikre en ordentlig skatteopkrævning for aktiviteter, bl.a. i Nordsøen og i forbindelse med anlæg af energiøer. Vi er i SF enige i, at man skal ligestille og sidestille udenlandske og danske ansatte, og vi er enige i, at både virksomheder og personer bør betale dansk skat i forbindelse med aktivitet i Danmarks eksklusive økonomiske zone. Så det støtter vi også.

Den tredje og sidste del af lovforslaget handler om implementering af EU's sortliste for skattelylande i dansk ret. EU's liste over skattelylande er desværre grundlæggende mangelfuld. Den omfatter alt for få lande, og i og med at lande inden for EU – man kunne nævne Luxembourg – ikke kan optræde på listen, vil den ikke blive fyldestgørende. Dertil kommer, at f.eks. Caymanøerne, Bermuda og Hongkong ikke optræder på listen, selv om de fleste internationale organisationer, der kigger på skatteregler, er enige om, at de burde være omfattet og kan karakteriseres som skattely.

Men vi støtter selvfølgelig, at der indføres sanktioner over for alle de lande, som optræder på EU's liste, og at det indføres i dansk lovgivning. Men det har undret os en del, at der ikke er taget initiativer, sådan at vi kan indskrive i Rusland på listen over skattelylande. Begrundelsen lyder, at vi har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Rusland, og at den først skal opsiges. Der er vores opfordring bare, at det skal man se at komme i gang med at få gjort hurtigst muligt.

Når EU har besluttet, at Rusland skal optræde på sortlisten over skattelylande, er det, fordi de russiske skattemyndigheder ikke længere samarbejder med EU's skattemyndigheder, herunder de danske, og det er jo også, fordi vi selvfølgelig ikke skal give incitament til at understøtte initiativer og investeringer i Rusland. Derfor mener vi også, at man bør opsige den dobbeltbeskatningsoverenskomst hurtigst muligt, og at man i dansk ret også bør få indført Rusland på listen over lande, vi laver skattemæssige defensive foranstaltninger over for.

Der er et historisk fortilfælde, jeg har kunnet finde, og det var, da Trinidad og Tobago kom på EU's sortliste. Der havde Danmark også en dobbeltbeskatningsoverenskomst med landet. Dengang opsagde man dobbeltbeskatningsoverenskomsten, samtidig med at man opdaterede listen over skattelylande. Det gør man så ikke i denne omgang, og det må i vores optik betyde, at vi skal vende tilbage til den her lovgivning og få Rusland indført på listen. Men vi mener altså, at man bør indføre Rusland hurtigst muligt på sanktionslisten, også med hensyn til defensive foranstaltninger i forhold til skat, og at vi får opsagt dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

Jeg skulle hilse fra Enhedslisten og sige, at de deler vores standpunkt.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne.

Tak, hr. formand. Jeg synes jo egentlig, at hvis man laver et lille tilbageblik og hører lidt på, hvad andre ordførere har sagt – jeg bemærkede især den meget udførlige tale, der var fra hr. Kim Valentin fra Venstre – så er det rimelig godt forklaret, hvad det her lovforslag går ud på. Det er jo sådan set meget positivt. Lovforslaget har primært til formål at ligestille danske og udenlandske virksomheder ved at indføre hjemmel til indkomstbeskatning af visse aktiviteter, der udføres af udenlandske fysiske og juridiske personer, når disse aktiviteter udføres i Danmarks eksklusive økonomiske zone, dvs. uden for den her berømte 12-sømilsgrænse.

Det er jo en lov, der er kommet til primært på grund af en række forskellige skatteaftaler og energiaftaler, som kom i hus både i 2020 og 2021, og de er meget bredt funderet her i Folketinget, men de blev indgået, inden Danmarksdemokraterne blev et parti og også valgt ind i Folketinget. Men det ændrer ikke på, at vi har en positiv tilgang til lovforslaget. Vi synes, det er meget fornuftigt, at vi udviser rettidig omhu i forhold til at få den her sidestillelse, og vi synes også, at lovforslaget jo egentlig samlet set illustrerer, at vi på mange områder – også når vi tænker den grønne dagsorden ind i det her – er på vej et rigtig godt sted hen med energiøer og en god teknisk løsning i forhold til CO2-lagring. Det er alt sammen noget, som kan bruges, når man tænker på, hvad det er, Danmark kan gøre af forskellige ting for at gøre vores løsninger mere energirigtige og mere grønne.

Så vi er positive over for forslaget og vil gerne støtte det.

Tak for det. Der er ingen kommentarer. Næste ordfører er hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance.

Tak, hr. formand. Intentionen i det her lovforslag er god, synes vi. Den afklarer bl.a. skatteforhold ved carbon capture and storage ude i offshorefaciliteter i bl.a. Nordsøen. Der er dog imidlertid en formulering, som muligvis går lidt imod intentionen i lovforslaget, og den går på det her med carryback eller skatterefusion. Det ønsker vi at intensivere ude i Nordsøen, ikke at modvirke det, og vi risikerer måske med det her at have nogle bekymringer – i hvert fald fra Liberal Alliances side – om, at vi i virkeligheden modvirker noget af det, vi gerne vil intensivere. Så det håber vi på at vi kan få belyst en lille smule eller måske ændret under behandlingen – men ellers er vi positive over for lovforslaget.

Tak for det, tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti.

Man kan godt mærke her på debatten, at der er tale om et meget kompliceret og meget indviklet lovforslag. Det kan man nemlig, ved at der bliver holdt nogle meget korte taler og ikke stillet ret mange spørgsmål. Jo mere komplicerede tingene er, jo mindre forstår folketingsmedlemmerne, og jo mindre stiller de spørgsmål. Det er jo ret interessant, men det er der, vi er.

Nogle gange plejer jeg at drille skatteministrene ved at stille dem nogle spørgsmål og bede dem om at forklare deres egne lovforslag. Jeg ved som tidligere minister, at det er noget af det værste, man kan blive udsat for. Det vil jeg ikke gøre i dag, men jeg vil sige, at der er kommet en række kommentarer i høringssvarene, som jeg synes vi har behov for at få svar på, bl.a. med hensyn til carrybackordningen, som jeg allerede har stillet nogle spørgsmål om, og der er også et spørgsmål om, hvordan det kommer til at fungere med moms, for der står i høringssvarene, at der ikke er momspligt i den her økonomiske zone, og det giver nogle udfordringer, i forhold til om man så skal operere med forskellige momsregnskaber, alt efter om man opererer inden for eller uden for zonen. Det mangler vi også svar på.

Ligesom de andre partier er vi selvfølgelig positive over for hensigten med lovforslaget, i og med at vi jo gerne vil have de penge ind i kassen, som bl.a. kan komme, ved at der bliver bygget en energiø og de aktiviteter, som kommer til at foregå derude, også bliver beskattet. Så vi har nok til hensigt at støtte lovforslaget, men der er i høj grad her tale om tillid, for vi forventer, at regeringen og de dygtige folk i Skatteministeriet har lavet noget, som vi må antage er fornuftigt, uden at vi helt rigtig forstår det til bunds.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Samira Nawa fra Radikale Venstre, som jeg ikke kan se i salen. Og derfor går vi videre til hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti – som heller ikke er her. Jamen så går vi videre til hr. Noah Sturis, som jeg har set, fra Alternativet. Nej, der kommer hr. Peter Kofod. Det er lige i sidste øjeblik, men det nås. Hr. Peter Kofod, værsgo.

Tak, formand. Jeg skal gøre det kort. Det her er udløberen af en aftale, som Dansk Folkeparti er med i. Vi står selvfølgelig ved de aftaler, vi indgår, og derfor støtter vi også forslaget. Tak, formand.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så gå endelig ud at få vejret. Og så går vi videre til Noah Sturis – hr. Noah Sturis – fra Alternativet.

Mange tak, hr. Jeppe Søe. I Alternativet er vi også positivt indstillet over for lovforslaget. Det bærer præg af at være et meget teknisk lovforslag, men grundlæggende har det til formål at ligestille danske og udenlandske virksomheder ved at indføre den her hjemmel til indkomstbeskatning af visse aktiviteter, som udøves af udenlandske fysiske og juridiske personer, når de aktiviteter udøves i Danmarks eksklusive økonomiske zone, altså uden for den famøse 12-sømilsgrænse. Det er grundlæggende positivt, at vi begynder at kigge på at lave hjemmel til beskatning i den eksklusive økonomiske zone, men som det også har været nævnt, er der jo nogle af de her teknikaliteter, som vi også gerne ser blive udredt i udvalgsarbejdet. En af tingene er skattepligten for folk, som kommer og arbejder på f.eks. energiøerne. Hvis du kommer og arbejder, er det jo fornuftigt, at du betaler skat til Danmark, men vi stiller os lidt undrende over for, om man får alle med. Altså, hvor lang tid skal man f.eks. opholde sig: Er det den her 183-dagesregel, som gælder, eller gør den ikke? Så har der også været nævnt det her med carrybackordningen, hvor der kan være nogle uhensigtsmæssigheder, og det tænker vi også er fornuftigt at se på.

Med de kommentarer tror jeg egentlig, jeg vil sige, at vi som udgangspunkt støtter forslaget, men at jeg tænker, at vi alle har gavn af at dykke lidt ned i det under udvalgsarbejdet.

Tak til Alternativets ordfører. Og så er det skatteministeren.

Tak for det, og tak for den positive modtagelse af det her lovforslag, der som nævnt har tre elementer. De første to har jo sammenhæng med klimaaftalen i 2020 og de opfølgende aftaler, der er indgået, om etablering af en energiø i Nordsøen og ikke mindst om lagring af CO2. I regeringen lægger vi vægt på, at der kommer til at gælde klare, afbalancerede og ensartede skattemæssige vilkår for de virksomheder, der skal udføre de nye aktiviteter i bl.a. den danske del af Nordsøen, som aftalerne på klimaområdet fører med sig.

Lovforslaget har først og fremmest til formål at indføre hjemmel til, at vi kan beskatte udenlandske selskaber og udenlandsk arbejdskraft med aktiviteter i Danmarks eksklusive økonomiske zone. Den eksklusive økonomiske zone omfatter den del af den danske kontinentalsokkel, der ligger uden for 12-sømilsgrænsen . I dag er det kun udenlandske selskaber og personer, der har aktiviteter med relation til kulbrinteindvinding, som beskattes af aktiviteter i dette område. Efter forslaget bliver f.eks. etablering og drift af havvindmølleparker og energiøer samt aktiviteter tilknyttet CO2-lagring også skattepligtige for udenlandske selskaber. Her vil sikres mere lige konkurrencevilkår for danske selskaber. De beskattes i forvejen af deres aktiviteter i den eksklusive økonomiske zone og vil med forslaget ikke skulle konkurrere med selskaber uden en tilsvarende beskatning. Forslaget betyder samtidig, at dansk og udenlandsk arbejdskraft bliver ligestillet, i og med at den udenlandske arbejdskraft vil blive undergivet dansk beskatning.

Lovforslaget har desuden til formål at skabe klarhed over de skattemæssige konsekvenser, når kulbrinteanlæg anvendes til aktiviteter med lagring af CO2. Indkomst fra lagring af CO2 bliver beskattet efter de almindelige selskabsskatteregler, dvs. med 22 pct. Indkomst fra olie- og gasindvinding er dermed underlagt særlige regler i kulbrinteskatteloven, som bl.a. indebærer, at indkomst i visse tilfælde bliver pålagt en særlig kulbrinteskat. Regeringen foreslår, at udgifter, der vedrører aktiviteterne med olie- og gasindvinding, skal kunne fraregnes i kulbrinteindkomsten, selv om udgifterne også vedrører CO2-lagringsaktiviteter. Det vil sikre, at virksomheder ikke kommer i den situation, at udgifter, som de i forvejen skulle afholde, får en lavere skatteværdi, bare fordi virksomhederne også begynder at benytte anlæggene til CO2-lagring.

Regeringen foreslår desuden nogle justeringer af den særlige carrybackordning, der gælder for fjernelsesudgifter. Carrybackordningen går ud på, at når en virksomhed er ophørt med olie- og gasaktiviteter og alle anlæg er fjernet, så kan kulbrinteskatteværdien af fjernelsesudgifterne under visse betingelser kræves udbetalt fra staten. Forslaget går ud på at lempe ordningen, så den kan benyttes, når alle anlæg er fjernet, selv om visse anlæg opretholdes med henblik på CO2-lagring. Det skal bidrage til at sikre, at virksomhederne ikke afholder sig fra at lagre CO2, bare fordi det vil have skattemæssige konsekvenser i form af en udskydelse af brugen af carrybackordningen.

Endelig har lovforslaget til formål at ændre listen over de lande, der er omfattet af de skattesanktioner, altså de såkaldte defensive foranstaltninger, som vi i Danmark har over for lande, der er med på EU's sortliste over skattelylande. EU's sortliste blev opdateret i oktober 2022 og igen i februar 2023, og de lande, der er kommet med på sortlisten, foreslås derfor også medtaget på listen over lande, som de danske skattesanktioner gælder for.

Så er der blevet spurgt hertil, også fra SF's side: Hvad med Rusland, som blev optaget på EU's sortliste i februar i år? Og det er rigtigt, at Rusland ikke optræder på listen, og det skyldes, at vi har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Rusland, og at anvendelsen af skattesanktionerne vil stride imod overenskomsten. Lidt juridisk og teknisk kan man sige, at vores dobbeltbeskatningsoverenskomst står over de defensive foranstaltninger, som vi har over for de lande, der optræder på EU's sortliste. Derfor har regeringen besluttet hurtigst muligt at fremsætte et lovforslag, der gør, at dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Rusland opsiges med virkning fra den 1. januar 2024. Samtidig vil regeringen tage initiativ til en drøftelse i EU af en fælles tilgang til spørgsmålet om opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster med Rusland.

Med de ord vil jeg gerne takke for den debat, der har været. Jeg ser frem til behandlingen af forslaget og selvfølgelig også til at svare på de spørgsmål, der måtte komme ind. Tak.

Dem er der et enkelt af. Hr. Sigurd Agersnap, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Jeg vil bare kvittere for det sidste, ministeren siger, nemlig at man hurtigst muligt vil opsige dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Det er vi rigtig glade for i SF. Det er også et godt spor at brede det ud til resten af Europa. Der er jo grundlæggende ikke nogen hensyn, der taler for, at vi skal have de dobbeltbeskatningsoverenskomster med Rusland, så jeg synes, det er den helt rigtige linje, regeringen her har lagt, og det vil jeg kvittere for.

Mit spørgsmål er så: Vil det sige, at vi skal genbehandle det sidste element i lovforslaget, når vi kommer til den 1. januar 2024? For så må vi vel skulle indføre Rusland på listen over lande, vi indfører defensive foranstaltninger over for.

Ministeren.

Ja, det er naturligt, at når vi har ophævet overenskomsten, så skal vi have Rusland på listen.

Der er ikke flere kommentarer. Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.