Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
L 73
Offentligt
2707545_0001.png
16. maj 2023
J.nr. 2022 - 14509
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 73 - Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven, selskabsskatteloven,
kulbrinteskatteloven og ligningsloven (Indførelse af begrænset skattepligt ved udøvelse af
visse aktiviteter i Danmarks eksklusive økonomiske zone, anvendelse af kulbrinteanlæg
m.v. i forbindelse med lagring af CO
2
og ændring af listen over lande, der er omfattet af
defensive foranstaltninger).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 11 af 26. april 2023. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Kim Valentin (V).
Jeppe Bruus
/ Søren Schou
L 73 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om fordelene ved at indføre en overgangsperiode i ligningslovens § 5 H, som det f.eks. også er set i Tyskland
2707545_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren forholde sig til, hvilke fordele der kan være ved at indføre en overgangspe-
riode i ligningslovens § 5 H, som det f.eks. også er set i nabolandet Tyskland, i forhold til
danske virksomheders mulighed for at omstille deres drift væk fra sortliste lande?
Svar
En overgangsperiode, hvorefter de defensive foranstaltninger først finder anvendelse en
vis periode efter, at det pågældende land er optaget på sortlisten, vil give virksomheder
længere tid til at omstille deres drift væk fra lande på sortlisten, uden at de vil blive omfat-
tet af defensive foranstaltninger.
Omvendt vil en overgangsperiode svække effekten af de defensive foranstaltninger, da
det vil give det pågældende land på sortlisten mulighed for at opretholde det skadelige
skatteregime i en længere periode, uden at det får konsekvenser.
Det bemærkes, at lande ikke
placeres på EU’s sortliste fra den ene dag til den anden,
jf.
beskrivelsen i svaret på spørgsmål 9 af processen for optagelse på sortlisten. Som det bl.a.
fremgår heraf, vil lande, som på tilstrækkeligt politisk niveau har givet tilsagn om at efter-
leve kriterierne inden for aftalte tidsfrister, blive opført på observationslisten inden even-
tuel optagelse på sortlisten. Observationslisten offentliggøres, og virksomhederne er der-
igennem orienteret om risikoen for, at landet optages på sortlisten. Fx blev Costa Rica
optaget på observationslisten den 24. februar 2022.
Side 2 af 2