Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af lovforslag nr. L 75:

Forslag til lov om ændring af momsloven, chokoladeafgiftsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love og om ophævelse af lov om ændring af momsloven. (Indberetning af betalingsoplysninger til bekæmpelse af grænseoverskridende momssvig, omvendt betalingspligt for teleydelser, notifikationsordning i visse afgiftslove, ændring af regler om ansvarsfrihed, tydeliggørelse af praksis om skærpede bøder, oplysningspligt i forbindelse med delvis momsfradragsret, justering af regler om udtagning, fritagelse for lønsumsafgift på energivirksomheders aktiviteter vedrørende indefrysning i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger, ændring af regler om kompetence til opkrævning af visse underholdsbidrag m.v.).

Af skatteministeren (Jeppe Bruus).

(Fremsættelse 29.03.2023).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Thomas Skriver Jensen fra Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. I dag skal vi behandle et samlelovforslag med en række initiativer på skatte- og afgiftsområdet.

For det første foreslår regeringen at gennemføre nye EU-regler om indberetning af visse betalingsoplysninger fra betalingstjenesteudbydere for at bekæmpe momssvig via e-handel. Der er konstateret momskarruselsvig med teleydelser i bl.a. Sverige og Tyskland. Tyskland har for at bekæmpe denne svig indført omvendt betalingspligt, og derfor er der en risiko for, at svigen flytter til Danmark. Derfor foreslås det at indføre omvendt betalingspligt for virksomheder, der hovedsagelig indkøber teleydelser med henblik på videresalg. Normalt er det sælgeren, der skal opkræve og indbetale salgsmoms, mens køberen kan fradrage den moms som købsmoms. Forslaget betyder, at det i stedet bliver køberne, der skal indbetale salgsmomsen, samtidig med at de kan tage fradrag for den som købsmoms.

For det andet får Skatteforvaltningen på nuværende tidspunkt ikke oplysninger om, hvilke virksomheder der kun har delvis fradragsret, eller hvad den delvise fradragsprocent så er. Derfor foreslår regeringen, at virksomheder en gang årligt skal oplyse til Skatteforvaltningen, om de har delvis fradragsret, og i givet fald oplyse fradragsprocenten. For at gøre det lettest muligt for virksomhederne foreslår vi, at der kommer et pop op-vindue på en af virksomhedernes årlige momsangivelser, hvor de bliver bedt om de relevante oplysninger. Herudover er der en justering af skattekontrollovens regler om ansvarsfrihed. Justeringen vil gøre det klarere for borgere og virksomheder, hvad de kan holdes ansvarlige for, når oplysninger til årsopgørelsen indberettes af tredjeparter.

For det tredje foreslås en justering af en overgangsbestemmelse, sådan at værditabsberegninger ikke længere skal vurderes ud fra de regler, der var gældende, før lov nr. 203 trådte i kraft, men ud fra de regler, der følger heraf. Ejeren af køretøjet kan dog anmode om, at beregningen af værditab bliver gennemført efter de regler, der gjaldt før lov nr. 203, hvis det vurderes mest fordelagtigt.

For det fjerde er det sådan, at energivirksomhederne med indførelsen af indefrysningsordningen for høje energiregninger tilbyder, at kunderne kan vente med at betale deres regning. Det anses for at være en finansiel ydelse, som medfører en lønsumsafgiftsbetaling for energivirksomhederne. Man må formode, at afgiften ligesom alle andre afgifter vil blive overvæltet på de kunder, der har valgt at få indefrosset energiregningen i en svær økonomisk tid. Det har ikke været tilsigtet, og derfor foreslås det at fritage energivirksomheder for lønsumsafgift i forbindelse med indefrysningsordningen for høje energiregninger.

Endelig indeholder lovforslaget en række initiativer, som er af teknisk karakter. Det drejer sig bl.a. om at tydeliggøre praksis for skærpede ordensbøder, tilpasse momsfritagelsen for visse EU-institutioner i forbindelse med covid-19 og præcisere muligheden for at blive registreret som varemodtager i forbrugsafgiftsloven.

I Socialdemokratiet bakker vi op om forslaget.

Det er der ingen kommentarer til at I gør. Den næste taler er hr. Torsten Schack Pedersen fra Venstre.

Det er efterhånden nogle år siden, jeg var skatteordfører for Venstre, men når vi nu står med sådan et lovforslag her, vækker det jo minder tilbage fra gamle bunkebryllupper, og jeg kan jo så konstatere, at den praksis ikke er ændret, og det her lovforslag er et godt eksempel på det.

Lad mig starte med det første. E-handel er nok kommet for at blive. Det giver rigtig mange muligheder, men det er og bliver også et område, som er nødt til at være under overvågning, for at man kan være sikker på, at virksomheder i andre EU-lande, der sælger varer og ydelser til danske forbrugere, betaler korrekt moms. For når danskerne får deres varer eller ydelser fra virksomheder i andre EU-lande, skal vi sikre, at de virksomheder betaler den retmæssige moms, og det er ikke altid tilfældet, og derfor er et af elementerne i lovforslaget her initiativer, som skal bekæmpe svig. For det er jo ikke rimeligt, hvis en dansk e-handelsvirksomhed bliver udkonkurreret af en e-handelsvirksomhed i et naboland, som bare ikke betaler den danske moms.

Lovforslaget indeholder også en indberetning af visse betalingsoplysninger til bekæmpelse af grænseoverskridende momssvig. Danske betalingstjenesteudbydere skal kvartalsvis indberette betalingsoplysninger til Skatteforvaltningen, som skal registreres i et EU-register. Disse regler er en ratificering i dansk ret af regler fra EU, som skal bekæmpe grænseoverskridende momssvig ved e-handel, og det er ganske fornuftigt, og det følger de stribevis af initiativer, der er taget på det her område over de sidste mange år.

Med lovforslaget indføres også omvendt betalingspligt for moms på teleydelser. Konkret betyder det, at når en virksomhed sælger teleydelser til en videreforhandler, overgår ansvaret for betalingen af salgsmomsen til videreforhandleren. Som den socialdemokratiske ordfører også nævnte, har vi jo set eksempler i vores nabolande på, at der er lavet momskarruseller med teleydelser, og derfor har man bl.a. i Tyskland nu indført omvendt betalingspligt for at undgå svig, og det er klart, at der, hvis det foregår lige syd for grænsen, så er en risiko for, at det kan sprede sig til Danmark, og derfor indfører vi nu de samme regler for at sikre os mod momskarruseller.

Et af de andre tiltag vedrører virksomhedernes opmærksomhed på regler om momsfradragsret. Opmærksomheden skal nemlig øges med det formål at sikre færre fejl i momsangivelserne, og derfor indføres der en oplysningspligt i forbindelse med delvis momsfradragsret. Det betyder, at virksomhederne en gang årligt skal oplyse deres delvise fradragsret, og i den forbindelse er reglerne om ansvarsfrihed også under justering. Det skal nemlig gøres klarere, hvornår skattepligtige er undtaget fra strafansvar, når oplysninger til brug for årsopgørelsen indberettes af tredjepart. Retstilstanden skal være helt klar. For når en dom fra Højesteret i 2020 giver anledning til tvivl om retstilstanden på området, skal vi reagere, og denne del af lovforslaget sikrer, at klarheden genskabes.

Initiativet om indførelse af en notifikationsordning og en ændring af hæftelsesbestemmelsen er ligeledes vigtige elementer. For det medfører nemlig, at virksomheder, der i god tro køber varer, som der ikke er betalt afgift af i tidligere led, først modtager en advarsel før en efterfølgende solidarisk hæftelse, og det styrker virksomhedernes retssikkerhed og agtpågivenhed. Og selv om det kan være genstand for kritik, er det vigtigt at notere sig, at tiltaget har til formål at gøre virksomhederne opmærksomme på, hvordan de undslipper denne solidariske hæftelse.

Der er som sagt en lang række ændringer og justeringer i forslaget. Det skal bl.a. gøres klarere, at der kan udmåles en bøde ved indførelse af beskattede varer, hvis de ikke registreres. Skatteforvaltningen skal kunne sikre korrekte værditabsberegninger gennem Køretøjsregisteret, og så skal energivirksomheder fritages for lønsumsafgift af deres aktiviteter i forbindelse med indefrysningsordningen for høje energiregninger. Energivirksomhederne bliver med den her ordning pålagt at yde indefrysning for høje energiregninger, hvis husstande eller virksomheder ønsker det. Staten forsikrer med den ordning for energivirksomhedernes indefrosne beløb, men den har imidlertid haft den effekt, at energivirksomhederne vil overvælte en økonomisk byrde på deres kunder. Det var selvsagt ikke hensigten, og derfor skal virksomheder ikke betale lønsumsafgift af aktiviteter, der handler om indefrysning af høje energiregninger.

Det er jo som sagt et bunkebryllup af forskellige skatteinitiativer, som har det ganske fornuftige formål at bekæmpe svig, styrke retssikkerheden og præcisere gældende lovgivning, og det støtter vi naturligvis fra Venstres side.

Hr. Sigurd Agersnap, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Og tak for talen og gennemgangen af det her meget omfattende lovforslag. Jeg vil spørge til det med lønsumsafgiften, for ordføreren siger jo, som der også rigtigt står i lovforslaget, at man må forvente, at energiselskaberne vælter en lønsumsafgift over på kunderne. Men det er jo netop i de her dage, at vi ser voldsomt store overskud i energibranchen, bredt i energibranchen, og derfor synes jeg også, man med rette kunne forvente, at det også var noget af overskuddet, der tog afgiften, og at det ikke kun blev væltet over på kunderne. Hvad siger ordføreren til det?

Der foregår en yderst relevant diskussion om nogle af de aflønninger, vi har set i særlige handelsselskaber på energiområdet. Jeg synes, det er helt naturligt, at det påkalder sig meget, meget stor opmærksomhed.

Det, lovforslaget jo grundlæggende skal sikre, er, at vi med det initiativ og den ordning, som vi meget, meget bredt har vedtaget i Folketinget, om at give danskerne mulighed for at indefryse deres stigende energiregninger, ikke kommer til at påføre nogle omkostninger, som generelt ville gøre det dyrere at være energikunde. Og jeg synes sådan set, det er ganske fornuftigt, at en lønsumsafgift på det område ikke er med til at gøre regningen højere for danske energiforbrugere.

Spørgeren.

Og det er netop den mekanisme, jeg vil spørge til, for jeg ved også, at ordføreren er meget vidende om de økonomiske forhold, altså den mekanisme, at når man bliver pålagt en afgift, væltes den over på energikunderne. Vi ser jo de her kæmpestore overskud i energibranchen, ikke kun i forhold til aflønning, men jo også overskud, der betales ud til ejerne, eller som i andelsselskaberne bruges på nye investeringer. Så kunne man ikke med rette forvente, at det ikke var nødvendigt at lave en afgiftsfritagelse, men at man simpelt hen havde nogle overskud i energibranchen, der kunne tage den her afgift?

Ordføreren.

Jamen som sagt synes jeg, det er helt naturligt, at det påkalder sig meget stor politisk opmærksomhed og diskussion i forhold til nogle af de helt ekstreme aflønninger, vi har været vidne til. Jeg synes jo også bare, at vi politisk må tage ansvar for det, vi laver, og når det utilsigtet har været sådan med den her ordning, at lovgivningen vil pålægge ekstra omkostninger, så synes jeg, det er ganske fair, at vi så siger, at det får vi gjort noget ved, uagtet at der er en helt anden og helt relevant diskussion om, hvorledes de her store overskud håndteres.

Dermed siger vi tak til ordføreren. Næste taler er hr. Mohammad Rona fra Moderaterne.

Tak for det. I dag behandler vi L 75, som indeholder en række forskellige ændringer og tiltag. Jeg vil ikke gå i dybden med dem alle.

Et af de vigtigste formål med lovforslaget er, at vi skaber bedre mulighed for at bekæmpe momssvig i forbindelse med e-handel. E-handel er i kraftig vækst, hvorfor vi har brug for bedre redskaber til at kontrollere, at virksomheder i andre EU-lande, der sælger varer til danskere, betaler den korrekte moms. Derfor indeholder lovforslaget ændringer, der forbedrer kontrolmulighederne, og som har til formål at skabe et mere gennemsigtigt system, både for sælger, køber og Skatteforvaltningen. Det betyder helt konkret, at der med dette lovforslag bl.a. indføres indberetningspligt af visse betalingsoplysninger, oplysningspligt, delvis momsfradragsret og tydeliggørelse af praksis for skærpede ordensbøder.

Disse tiltag samt de øvrige dele af lovforslaget støtter vi i Moderaterne. I Moderaterne mener vi, at det er essentielt, at alle betaler deres skat og afgifter, og vi mener også, det er vigtigt, at Skatteforvaltningen har de rigtige kontrolmuligheder til at sikre det. Tak for ordet.

Det er der ingen kommentarer til. Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Sigurd Agersnap fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Lovforslaget her er jo bestemt et samleforslag med ændringer i ikke mindre end 20 forskellige love. Så der er en del at holde styr på, og det har tidligere ordførere også forsøgt at redegøre for. Der er overordnet 11 hovedpunkter og 11 elementer om at styrke skattekontrollen og Skatteforvaltningens håndhævelsesmuligheder og om, at man bekæmper afgiftsunddragelse og momssvig, og at man har en mere klar retstilstand, samt at man sikrer overensstemmelse med EU-retten. Det er formål, som vi i SF bakker op om. Det er afgørende, at vi har en stærk skattekontrol. Skattekontrollen i Danmark er godt nok baseret på tillid, men mulige huller skal lukkes, og lovgivningen skal kunne understøttes af relevante it-systemer, også når det gælder leasingområdet. Det er ikke gratis, og derfor er vi også indforståede med, at det kræver penge at skærpe kontrollen, som det også fremgår af lovforslaget.

Dertil indeholder lovforslaget en implementering af en række EU-regler vedrørende moms og punktafgifter, en justering af reglerne om ansvarsfrihed på baggrund af en dom fra Højesteret, indførelse af en ny notifikationsordning, så virksomheder adviseres, hvis Skatteforvaltningen vurderer, at der ikke er blevet betalt de rigtige afgifter, og at Udbetaling Danmark fremover får opgaven med opkrævning af nordiske bidragskrav. Meget af det er for os at se ukontroversielt, men jeg vil bruge det sidste af taletiden på at kommentere tre forhold nærmere.

Det ene kom jeg kort ind på i forhold til den tidligere ordfører fra Venstre. Vi ser netop i disse dage store overskud i energibranchen. I sidste uge kom Norlys med et regnskab, som viste et overskud på 4,2 mia. kr. sidste år. I går kunne DR på baggrund af beregninger oplyse, at man må forvente, at energibranchen har tjent 20 mia. kr. det seneste år bare på det danske marked, og dertil kommer et overskud fra handel internationalt. Det er en branche med rekordstore overskud grundet krigen i Ukraine, en udefrakommende energikrise og følgerne af afkoblingen fra den russiske gas.

Samtidig med de store overskud fremgår det så af lovforslaget her, at vi skal fritage energibranchen for lønsumsafgiften for indefrysning af nogle af de høje energiregninger. Det kan for mig virke lidt absurd for en branche med rekordstore overskud, at vi nu skal bruge statens midler på at dække den afgift. Begrundelsen lyder i forslaget, og jeg citerer:

»Det må formodes, at energivirksomhederne vil overvælte en økonomisk byrde som følge af afgiftspligten vedrørende aktiviteterne med indefrysningsordningen på deres kunder. Dette har ikke været tilsigtet, og det er derfor vurderingen, at energivirksomhederne ikke bør betale lønsumsafgift«.

Det mener jeg ikke er et helt entydigt argument, som kan konkluderes så tydeligt. En anden formodning ville være, at energivirksomhederne har et rekordstort overskud, som sagtens kunne dække afgiften for en lønsumsafgift, og så ville det ikke være kunderne, som betalte med en højere energipris, men det ville derimod være ejerne, som tog lidt af det ellers rekordstore overskud, de ser ud til at få i år. Vi forholder os derfor i SF kritisk og skeptisk til netop det her element om, at energivirksomheder skal fritages for en afgift i denne tid. Vi står helt inde for vinteraftalen, som var en hjælpeaftale i forhold til også at sætte et loft over priserne og en indefrysningsordning for energipriserne, og vi er modtagelige over for argumenter, men vi mener ikke, at det er et entydigt argument, at en lønsumsafgift vil blive væltet over på forbrugerne.

Så vil jeg sige lidt om omvendt betalingspligt for moms på teleydelser. Det fremgår af enkelte af høringssvarene, at der ikke har været sager om momssvig i Danmark, og det skal vi jo være glade for, og jeg deler helt ordføreren for Socialdemokratiets betragtninger om, at når man har set det i Sverige og Tyskland, er det kun fornuftigt og rettidig omhu, at vi også sikrer, at de danske regler ikke tillader momssvig. Så det støtter vi helhjertet op om.

Det sidste er digitaliseringsklar lovgivning, og det handler om, at vi skal tilrette noget lovgivning, så det også kan effektueres i praksis og passes til Skatteforvaltningens it-systemer. Man kunne sagtens ønske sig en situation, hvor vi kunne lave lovgivning uden at skele til, hvad der kan lade sig gøre i it-systemerne, og hvad der kan lade sig gøre i virkeligheden. Sådan fungerer det ikke, og det er kun fornuftigt, at vi løbende tager bestik af, om de love, vi har lavet, egentlig også er digitaliseringsklar og kan passe med de systemer, vi har i Skatteforvaltningen.

Samlet set anser vi i SF lovforslaget som et vigtigt skridt for, at vi bedre kan bekæmpe grænseoverskridende momssvig og styrke kontrollen med moms og afgifter, og vi bakker derfor op om lovforslagets hovedpunkter. Men vi er i udgangspunktet skeptiske over for at fritage energibranchen for en lønsumsafgift, og vi vil følge det i den videre debat.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne.

Tak. Jeg noterer mig jo, at Venstres ordfører nævnte, at det, vi er vidne til, er et bunkebryllup, og det er det jo vitterlig også. Der er vel ikke noget ulovligt i at få flere par gift samme tid, samme sted og samme dag osv., men vi er måske også lidt ovre i noget bigami, mener vi nok i Danmarksdemokraterne det er. Det er godt nok mange forskellige ting, vi får ind i den samme lovgivning. Der er ingen endnu, der har nævnt rejsebureauerne, men det indeholder også noget om rejsebureauer. Til ordførernes orientering er der nemlig også andre ting end det, der er nævnt.

Men jeg vil egentlig rose andre ordførere for at have været inde på rigtig mange af de delelementer, der er i det her lovforslag. Det er sådan set hver for sig vigtige dagsordener, bl.a. i forhold til det her om værnsregler i forhold til EU og grænseoverskridende e-handel, hvor vi kan se, at der absolut er evidens for, der er nogle, der spekulerer i betalingsfikumdik. Det ord findes nok ikke her i Folketinget, men det er vitterlig det, vi er ude i. Det er folk, der er kreative, og det er folk, der har en stærkt kreativ tilgang til, hvad der er dit og mit, og hvordan man kan undgå at betale, og det er også derfor, at det også italesætter den her omvendte betalingspligt for moms på teleydelser og værn mod momskarruseller og alt muligt andet. Det er helt elementære ting, og det er godt, at vi får de ting igennem.

Så er det naturligvis også på sin plads, at vi får indrettet lovgivningen i forhold til det, der eksempelvis nævnes om indberetninger fra tredjeparter i forhold til vores private årsopgørelser. Altså, det er ting, der følger op på en højesteretsdom fra juni måned 2020. Så der er en række ting, som selvfølgelig gør, at regeringen faktisk i det her tilfælde – det skal de have ros for – har været i stand til at få en lang række ting ind i et bunkebryllup, som faktisk er noget, som de fleste partier nok kan godkende. Så på den måde er det selvfølgelig godt nok.

Jeg blev godt nok måske en kende skuffet – det vil jeg godt sige til skatteministeren – da jeg så, at det også omhandlede chokoladeafgiftsloven, for da begyndte jeg godt nok at slikke mig om munden og tænke, om det virkelig kan være nu, at vi efter 150 års tilløb skal tage et ordentligt favntag med chokoladeafgiftsloven. Men der skuffede skatteministeren mig igen, for der kom ikke nogen afgiftslettelser på mine chokoladeboller. Sådan er det. Det er jo vitterlig en af de der gakkede afgifter, vi er ude i, og det er så en dyr en af slagsen, men vi har en besynderlig tilgang til, hvordan vi skal beskatte ting. Hvorfor skal der f.eks. være en afgift på bobler i børnechampagne med jordbærsmag? Hvorfor er der ikke afgifter på en frys selv-is, når der er på en, der er frossen? Om isen er med eller uden afgift, afhænger også af, om pinden er puttet ind i isen, eller om man skal købe den som tilbehør.

Der er et hav af steder i lovforslaget, hvor man godt lige kunne have puttet lidt mere ind, synes jeg. Så er det netop, at jeg vil tilbage til det med bigami. For vi kunne i Danmarksdemokraterne måske også godt se os selv i den del af det, hvis vi fik lidt flere krøller på halerne. Men lad os vende tilbage til lovforslaget. Der er en række delelementer, som Danmarksdemokraterne godt kan støtte, og vi anbefaler lovforslaget.

Tak til ordføreren. »Fikumdik« lever vi med i Folketinget – altså i hvert fald som ord fra talerstolen.

Næste ordfører er hr. Lars-Christian Brask fra Liberal Alliance.

Tak for det. Flere har talt om bunkebryllup og om, at der 11 elementer. Nu er jeg jo vikar, men jeg kan bare sige: Velkommen til erhvervslovgivningen. Vi havde et forslag på 1.100 sider i sidste uge, så det her er jo barnemad.

I bund og grund er det her et balanceret og relevant lovforslag, som vi ser det fra Liberal Alliances side. Vi trækker også, ligesom hr. Hans Kristian Skibby gjorde det, lidt på smilebåndet og skuldrene ad det om chokoladeafgiften. Men ting, som øger muligheden for at bekæmpe grænseoverskridende momssvig, kan vi jo selvfølgelig ikke være imod, så alt i alt er LA også for L 75.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Trine Pertou Mach fra Enhedslisten.

Tak for det. Jeg har siddet og tænkt på, om jeg kunne finde på et nyt ord ud over bunkebryllup, og et kludetæppe er det vel også; det er en slags kludetæppe af forskellige lovforslag. Og som de foregående ordførere vil jeg også her i førstebehandlingen kun komme ind på et lille udsnit af elementerne.

For det første er det jo positivt, at der reageres fra skattemyndighedernes side, når man kan se, der er en risiko for momssvig i de danske skatteregler, og her foreslås det at ændre reglerne i forhold til e-handel og teleydelser. Det er vi meget, meget positive over for i Enhedslisten. Effektive skatteregler er jo med til at sikre os mod svindel, men håndhævelsen af dem er jo også afgørende for at sikre borgernes tiltro til vores velfærdssamfund. Pligten til at betale og muligheden for at kontrollere, at folk rent faktisk gør det, de skal på den konto, er helt afgørende.

Vi ved, at momsområdet har været særlig udfordret i forhold til svindel, og desværre er der blevet set massiv svindel på området i en lang årrække, bl.a. med momskarruseller og fakturafabrikker, og hvad man ellers har kunnet beskrive det som. Og det er rigtig godt, at der er kommet langt mere fokus på det her område.

I virkeligheden mener vi, at man godt kan gå endnu længere i kontrollen på momsområdet. Faktisk har vi jo set, at det at ansætte kontrolmedarbejdere kan være en rigtig god forretning for statskassen. Kontrolmedarbejdere henter et provenu hjem, som er mange gange større end den udgift, der er til deres løn, og derfor kunne det give rigtig god mening at ansætte flere i skattekontrollen, både for at sikre finansiering til velfærd, klimakrise osv., men jo netop også for at sikre, at vi lever op til forpligtelsen over for borgerne i forhold til deres retsfølelse og for at sikre tilliden til skattevæsenet og velfærdssamfundet i al almindelighed. Og derfor bakker vi selvfølgelig op om de her regelændringer.

For det andet er der ændringerne i oplysningspligten i forbindelse med delvis momsfradragsret. I høringssvarene bliver der givet udtryk for en bekymring om, at det kan påvirke små virksomheder, at man ændrer på oplysningspligten. F.eks. vurderer FSR – danske revisorer, at virksomhederne skal bruge uforholdsmæssig meget tid på at besvare, om de er omfattet af de her regler om delvis fradragsret, eller om de alternativt skal anmode deres revisor eller eksterne bogholder om bistand, hvilket så vil påføre virksomhederne en ekstra omkostning.

Det anføres fra Skatteministeriets side her, at virksomhederne gennem hjælpetekster vil blive vejledt om, hvad der skal forstås som fradragsret, og det forventes, at den vejledning, der gives i hjælpeteksterne, vil betyde, at man som virksomhed vil kunne finde svar på, om man er omfattet af reglerne eller ej. Og jeg siger det mere for at minde Skattestyrelsen og ministeren om det og opfordre til, at vi udformer nogle vejledningstekster, som faktisk er tydelige, sådan at små virksomheder ikke påføres uforholdsmæssig store krav. Det er der ikke nogen grund til, så lad det være en opfordring til, at man har det for øje, når man skal udforme hjælpeteksterne.

Det tredje og sidste, jeg vil komme ind på her – flere andre ordførere har været inde på flere af tingene, men det her er en af de ting, vi også gerne vil nævne fra Enhedslistens side – er det her med fritagelse for lønsumsafgift for virksomheders aktiviteter vedrørende indefrysning.

I lovforslaget anføres det fra ministeriets side, at det foreslås, at energivirksomheder ikke skal betale lønsumsafgift af deres aktiviteter vedrørende finansielle ydelser i forbindelse med indefrysning af høje energiregninger. Og det kommer vi til at stille nogle spørgsmål til under udvalgsbehandlingen, dels fordi vi gerne vil sikre, at det kun er aktiviteter vedrørende indefrysningsordningen, der bliver friholdt for afgiften, dels fordi der er det her aspekt, som flere andre kolleger har nævnt, herunder hr. Sigurd Agersnap, som handler om, hvordan vi kan sikre en ordentlig retfærdighed her. Der er en lang række historier om energivirksomheders store overskud, og nej, det er ikke alle energivirksomheder, der har givet millionbonusser til deres medarbejdere. Men vi er nødt til, når vi skal ændre ting som disse, at sikre, at det ikke skriger af uretfærdighed i forhold til de borgere og forbrugere, som har været tvunget ud i at betale meget høje elregninger. Derfor skal vi være sikre på, at vi lægger de rigtige instrumenter frem.

Så overordnet set er vi meget positive over for det, der ligger i lovforslaget, men vi kommer til at have række spørgsmål, som vi vil tage op i den videre udvalgsbehandling. Tak.

Der er ingen spørgsmål fra salen. Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Forslaget her lægger jo op til at styrke kontrollen og styrken i vores skattevæsen for at sørge for, at det bliver vanskeligt, hvis man forsøger at snyde, og det er særlig på det område, der handler om indsatsen mod momssvig på området for grænseoverskridende e-handel. E-handel er jo nok noget af det, vi vil få meget mere af i fremtiden, så det er i udgangspunktet rigtig fornuftigt, at man vil gøre noget ved det.

Jeg skal ikke komme ind på alle elementer i det her lovforslag, for der er jo rigtig mange, og der er mange ordførere før mig, der har gjort opmærksom på, at der er samlet rigtig meget i et forslag. Jeg vil dog, stærkt opløftet over hr. Hans Kristian Skibbys ordførertale, sige, at det måske var et relevant indsatsområde, at vi forsøgte at gøre skattesystemet og skattelovgivningen så enkle som overhovedet muligt, både for at skabe mulighed for, at vi faktisk har nogle myndigheder, der vil kunne kontrollere, at de her ting foregår ordentligt, men det er også, så man som ganske almindelig borger eller mindre virksomhed og andet kan finde ud af at betale den skat og de afgifter, man skal, uden at man skal have en ph.d. i en eller anden lang økonomisk uddannelse fra et fancy universitet. Der ligger faktisk, synes jeg, en enorm ulighedsdagsorden i lige præcis det forhold, at nogle har de muligheder, mens de fleste ikke har.

Ordførerne fra Enhedslisten og SF nævner også hele spørgsmålet om energivirksomheder, og det er jo noget, der i den grad har ligget Dansk Folkeparti på sinde. Der er nogle, der nærmest i bogstaveligste forstand har kunnet fylde lommerne i 2022 på grund af de stigende energipriser, mens rigtig mange borgere har oplevet, at deres lommer er blevet tomme. Det vil vi meget gerne se nærmere på, når vi kommer til udvalgsbehandlingen af det her lovforslag, men vores klare udgangspunkt er, at vi er enormt positive over for det. Tak for ordet, formand.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Noah Sturis, Alternativet.

Mange tak. Vi behandler som sagt L 75, og det er blevet nævnt før, at det er lidt af et bunkebryllup. Jeg vil egentlig indlede med at sige, at det generelt er lidt en uskik at fremsætte lovgivning på den her måde, for fornuftige tiltag vil skulle holdes op imod andre tiltag, som måske er mindre fornuftige. Når man som parti skal gøre sin endelige stilling op, kan det her med fritagelse for lønsumsafgift for energivirksomheder veje tungt og veje imod forslaget, når vi ser på omstændighederne.

Helt grundlæggende er der en masse ting i forslaget, som er meget positive. F.eks. gør forslaget det nemmere at opdage momskarruseller. Men vi deler de bekymringer, der også er blevet givet udtryk for af hr. Sigurd Agersnap og fru Trine Pertou Mach, og vi vil prøve at arbejde for måske at få det skilt ud fra det øvrige lovforslag eller i hvert fald stille nogle spørgsmål for at se, om vi kan påvirke det yderligere. Så Alternativet har ikke en helt klar indstilling lige nu, men synes, at der er mange af tiltagene, der grundlæggende er fornuftige. Der er bare det her med fritagelse for lønsumsafgift, som er ret problematisk under de nuværende omstændigheder. Tak.

Taktil ordføreren. Jeg ser ikke flere ordførere, der ønsker ordet under denne behandling. Dermed er det skatteministeren.

Tak for det, og tak for en meget, meget fornem modtagelse af det her lovforslag, som jo er et samlelovforslag. Er det så et bunkebryllup? Det ved jeg ikke helt. Så var der også, jeg tror, det var hr. Hans Kristian Skibby, der omtalte det som bigami. Der må jeg tilstå, at jeg lige var nødt til at tjekke op på, hvordan det nu er med det der bigami. Det er jo så et ægteskab, man indgår, før det tidligere ægteskab er opløst. Det er så i øvrigt ulovligt efter straffeloven og er strafbart i Danmark, og jeg ved heller ikke helt, om det er et passende billede på det her.

Så var der sådan nogle fabuleringer: Hvad med andre afgifter osv.? Det er altid spændende og relevant. Jeg tror ikke, jeg ville kalde det for bigami og heller ikke for et bunkebryllup, men måske noget så kedeligt som et samlelovforslag. Selvfølgelig kunne man godt have præsenteret en række lovforslag, og så kunne vi have hygget os med det, men noget af det blev lige lovlig småt, og der er rigtig meget – det anerkender jeg – på mit område, hvor vi lovgiver og laver justeringer, og derfor forsøger vi også en gang imellem at samle det lidt sammen. Og jeg takker sådan set også for det gode humør i de indlæg, der har været.

Selve lovforslaget – jeg skal heller ikke nævne dem alle sammen her – indeholder jo så en lang række initiativer. Nogle er selvfølgelig sammenfaldende i forhold til formål og hensyn. Der er noget om det her med bekæmpelse af momssvig, som flere også har været inde på. E-handel er i kraftig vækst, og der er brug for redskaber til at kontrollere, at virksomheder i andre EU-lande, der sælger varer og ydelser til danske forbrugere, betaler den korrekte moms. For at bekæmpe momssvig ved e-handel foreslår regeringen derfor, at vi gennemfører nye EU-regler om indberetning af visse betalingsoplysninger fra betalingstjenesteudbyderne.

Det er konstateret, som det også er blevet sagt tidligere i et indlæg, at der kører momskarruselsvig med teleydelser i bl.a. Tyskland og Sverige. Tyskland har for at bekæmpe denne svig indført en omvendt betalingspligt. Der er selvfølgelig en risiko for, at denne svig flytter til Danmark, og derfor foreslår vi at indføre en omvendt betalingspligt for virksomheder, der hovedsagelig indkøber teleydelser med henblik på videresalg. Normalt er det sådan, at det er sælgeren, der opkræver og indbetaler salgsmoms, mens køberen kan fradrage denne moms som købsmoms. Forslaget betyder, at det i stedet bliver køberen, der skal indbetale salgsmomsen, samtidig med at køberen kan tage fradrag for denne som købsmoms. Det er lidt teknisk, men resultatet er, at der altså ikke er en sælger, der kan stikke af med salgsmomsen, og at der heller ikke er en køber, der kan tage fradrag for en moms, der ikke bliver betalt.

Der viser sig også løbende et behov for at styrke skatteforvaltningens kontrolmuligheder og samtidig gøre reglerne klarere, så flere borgere og virksomheder gør, hvad de skal. Skatteforvaltningen får på nuværende tidspunkt ikke oplysninger om, hvilke virksomheder der kun har delvis fradragsret, og hvad den delvise fradragsprocent så er. Derfor foreslår regeringen, at virksomhederne en gang årligt skal oplyse til skatteforvaltningen, om de har delvis fradragsret, og i givet fald oplyse fradragsprocenten.

For at gøre det lettest muligt for virksomhederne foreslår vi, at der kommer et pop op-vindue på en af virksomhedernes årlige momsangivelser, hvor de bliver bedt om at opgive relevante oplysninger. Derudover foreslår vi at justere skattekontrollovens regler om ansvarsfrihed. Justeringen vil gøre det klarere for borgere og virksomheder, hvad de skal holdes ansvarlige for, når oplysninger til årsopgørelsen indberettes af tredjeparter.

Erhvervslivet har kritiseret reglerne om hæftelse på afgiftsområdet, fordi godtroende virksomheder risikerer at hæfte for andres gæld. Derfor foreslår vi en notifikationsordning, der både skal gøre retstilstanden klarere, hjælpe de godtroende virksomheder og sikre Skattestyrelsens kontrolmuligheder. En lignende ordning kendes fra momsområdet.

Desuden foreslår vi at justere en overgangsbestemmelse i lov nr. 203 af 13. februar 2021 for at lette administrationen på motorområdet. Justeringen vil betyde, at overgangstilfælde af værditabsberegninger ikke længere skal vurderes ud fra de regler, der var gældende, før lov nr. 203 trådte i kraft, men de regler, der følger heraf. Ejeren af køretøjet kan dog anmode om, at beregninger af værditab bliver gennemført efter de regler, der gjaldt før lov nr. 203, hvis det vurderes fordelagtigt.

I forbindelse med indførelsen af indefrysningsordningen for højere energiregninger, som der også har været spurgt til og debatteret, tilbyder energivirksomhederne, at kunderne kan vente med at betale deres regning. Det anses for at være en finansiel ydelse, som medfører lønsumsafgift for energivirksomhederne. Som ved alle andre afgifter må man formode, som det også er beskrevet, at afgiften bliver overvæltet på de kunder, der har valgt at få indefrosset energiregningen i en svær økonomisk tid.

Det har ikke været tilsigtet. Det er måske det, man kalder for en utilsigtet konsekvens. I og med at vi lavede en pakke og en indefrysningsordning, pålagde vi sådan set de virksomheder, der skal stå for at håndtere den indefrysningsordning, en lønsumsafgift. Det tror jeg ikke var intentionen med det, og derfor er de jo ikke pålagt en lønsumsafgift i dag. Det er også derfor, at vi lægger op til at fritage energivirksomhederne for lønsumsafgift i forbindelse med indefrysningsordningen for højere energiregninger.

Endvidere indeholder lovforslaget en række initiativer, som er af meget teknisk karakter. Det drejer sig bl.a. om at tydeliggøre praksis om skærpede ordensbøder, tilpasse momsfritagelsen til visse EU-institutioner i forbindelse med covid-19 og præcisering af muligheden for at blive registreret som varemodtager i forbrugsafgiftsloven. Endelig foreslås det, at kompetencen til at opkræve visse nordiske underholdningsbidrag bliver overført fra Gældsstyrelsen til Udbetaling Danmark for at forenkle opkrævningen af disse bidragskrav.

Ja, det var, om ikke bigami og bunkebryllup, så i hvert fald en ordentlig pose blandede bolsjer og altså herfra et forsøg på også kort at opsummere de væsentligste forslag i lovforslaget. Så vil jeg gerne sige tak for ordet, og jeg er selvfølgelig klar til at besvare spørgsmålene i den videre lovbehandling. Tak.

Et sådant er der allerede nu fra hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti.

Tak. Jeg har lige et enkelt spørgsmål angående delvis momsfradrag. Nu siger ministeren, at det er meningen, at virksomheder skal oplyse i forbindelse med momsindberetningen, om de har et delvis momsfradrag eller ej. Er det så også meningen, at der skal forelægges et regnskab over, hvor meget man har momsfradrag for, og hvor meget man ikke har momsfradrag for, eller bliver det bare sådan en boks, hvor man skal krydse af, at man har delvis momsfradrag?

Ministeren.

Som jeg beskrev, kommer der en notifikation, og så skal man både oplyse, at man har et delvis fradrag, men også hvad fradragsprocenten er. Hvad angår de nærmere detaljer om, hvad den boks præcis kommer til at indeholde af oplysninger, må jeg være lidt svar skyldig. Men det er, som jeg beskriver, en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor man så både oplyser, om man har det, og hvad procenten er.

Spørgeren.

Grunden til, at jeg spørger, er jo, at der kan være meget stor forskel på den administrative byrde, i forhold til om man bare lige skal krydse af: Ja, jeg har delvis momsfradrag. Nu forstår jeg så, at man åbenbart også skal skrive en procent, hvilket kræver, at man jo så i hvert fald opgiver, hvor mange dele af ens omsætning der er momsfri, og hvor mange dele der ikke er – og det kan man jo så udlede, hvis man tager procenten af det beløb, man har tastet ind. Men det er bare for at undgå, at det bliver for bureaukratisk, og at der bliver for store administrative byrder ved det.

Ministeren.

Jeg er enig, og det er klart, at du er nødt til at have en eller anden form for idé om, hvad for et regnskab du har, for at kunne opgive en procent. Det siger næsten sig selv. Jeg vender også meget gerne tilbage i lovbehandlingen i forhold til en nærmere beskrivelse af det. Jeg er sådan set enig i, at det gerne skulle være så lidt bureaukratisk som muligt. Omvendt er det jo et forsøg på også at styrke både gennemsigtigheden af og kontrollen med det, men det vender vi gerne tilbage til.

Så er det hr. Sigurd Agersnap, Socialistisk Folkeparti.

Tak for svarene også i forhold til lønsumsafgiften. Det kan jo meget vel være rigtigt, at det var utilsigtet. Det ved jeg ikke; det ved ministeren bedre. Men skal man også forstå ministerens svar sådan, at det ikke vil være muligt at gennemføre lønsumsafgiften, fordi det ikke har været tilsigtet fra starten af?

Ministeren.

Nej, vi fjerner den jo nu, for du kan sige, at det er en finansiel ydelse eller transaktion, vi beder energiselskaberne her om at løfte. Det er også derfor, vi foreslår at fratage dem det. For det er jo forbundet med lønsumsafgift. Og som jeg også sagde før, er det bundet op på indefrysningsordningen.

Når jeg siger, at det formentlig er utilsigtet, vil jeg sige, at jeg ikke sad i lokalet og var med til at forhandle om vinterpakken, men jeg vil antage, at man ikke der har siddet og tænkt: Okay, vi laver den her model med en indefrysning af regningerne; vi beder selskaberne om at håndtere den model; og i øvrigt ved vi alle sammen godt, at de så også skal betale lønsumsafgift. Så det var bare min egen antagelse af, at det her formentlig ikke har været en del af den politiske drøftelse, man har haft, og i hvert fald jo ikke intentionen, at man så skulle bede dem om at være med til at løse et problem, og at de samtidig også skulle betale en ekstra lønsumsafgift.

Spørgeren.

Så vil jeg gerne spørge til det her, ministeren også gentager deroppefra, nemlig at når man pålægger nogen en afgift – og i det her tilfælde jo en engangsafgift, for det var jo kun sidste år, man havde indefrysning – vil den automatisk væltes over på kunderne og forbrugerne. Det er mig bekendt ikke helt den antagelse, der ligger bag f.eks. indtægtsloftet, som vi har stemt om i dag, eller solidaritetsbidraget, fordi man siger, det er engangsudgifter. Er det virkelig Skatteministeriets overbevisning, at engangsudgifter væltes en til en over på forbrugerne?

Ministeren.

Altså, der er noget teknik i det her. Jeg er jo sådan set for så vidt enig i, at i spørgsmålet om, om det er 100 pct. overvæltning – vi har jo været inde på samme problemstilling i mange forskellige sammenhænge både i politiske forhandlinger og i lovforslaget – er det fair at antage, at det formentlig ikke vil være en en til en-overvæltning, for der er trods alt også andre parametre, der spiller ind.

I virkeligheden er det centrale her jo – og det kan vi godt have en mere teknisk drøftelse af – at man har bedt dem om at være med til at hjælpe med at lave en indefrysningsordning, og så kommer der en lønsumsafgift oveni i forbindelse med den ordning, der er lavet. Der synes jeg egentlig, det er meget sympatisk, at man så siger: Det var selvfølgelig ikke det, der var hensigten her, og det fjerner vi så.

Dermed tak til skatteministeren. Så har hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti, bedt om ordet i anden runde. Dermed har han 3 minutter.

Jeg vil lige tilkendegive, at vi er lidt i tvivl om, hvad vi skal stemme til lovforslaget her, som er meget omfattende. Vi synes, at det er uheldigt, at der bliver lagt så meget sammen i et enkelt lovforslag. Vi kan se, at selv de store erhvervsorganisationer har haft svært ved at gennemskue, hvad det egentlig er, vi skal stemme om, og hvad lovforslaget egentlig går ud på. Jeg vil tillade mig også at sige, at jeg heller ikke tror, at det er alle her i salen, der har en fuldstændig fast forståelse af, hvad alle elementer i det her lovforslag går ud på. Jeg har i hvert fald ikke.

Derfor vil jeg først gerne bede om, at vi får en teknisk gennemgang, så vi kan blive lidt klogere. Og så må vi derefter forholde os til, om vi synes, at vi forstår det godt nok til at stemme for lovforslaget. Det er en dårlig vane herinde i Folketinget, at når vi ikke forstår ting, stemmer vi for. Derfor vil vi gerne forsøge at forstå tingene, og så må vi jo se i sidste ende, om vi har et godt nok begreb om det. Men ellers bør rygmarvsreaktionen jo være, at hvis man ikke forstår ting, bør man stemme imod dem.

Så vi glæder os til at dykke lidt dybere ned i det, og vi vil opfordre til, at Skatteministeriet lader være med at fremsætte lovforslag med 11 forskellige meget tekniske skatteændringer, men at vi tager dem en for en, så vi kan få den diskussion, det fortjener.

Det var der ingen kommentarer til. Tak til hr. Rasmus Jarlov.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er nu afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.