L 75 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar fra skatteministeren

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
L 75 Bilag 1
Offentligt

30. marts 2023

J.nr. 2022 - 13581

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til lov om ændring af momsloven, chokoladeafgiftsloven, skattekontrollo-

ven og forskellige andre love og om ophævelse af lov om ændring af momsloven (Indbe-

retning af betalingsoplysninger til bekæmpelse af grænseoverskridende momssvig, om-

vendt betalingspligt for teleydelser, notifikationsordning i visse afgiftslove, ændring af reg-

ler om ansvarsfrihed, tydeliggørelse af praksis om skærpede bøder, oplysningspligt i for-

bindelse med delvis momsfradragsret, justering af regler om udtagning, fritagelse for løn-

sumsafgift på energivirksomheders aktiviteter vedrørende indefrysning i forbindelse med

indefrysningsordning for høje energiregninger, ændring af regler om kompetence til op-

krævning af visse underholdsbidrag m.v.).

Jeppe Bruus

/ Jeanette Rose Hansen

L 75 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatrådet

Forlængelser og værditabsberegninger af

leasingaftaler indgået senest den 17. de-

cember 2020

Advokatrådet bemærker, at det er

grundlæggende retssikkerheds-

mæssigt betænkeligt, at de tekniske

systemer viser sig at sætte be-

grænsninger for den ønskede regu-

lering.

På tidspunktet for vedtagelse af

lov nr. 203 af 13. februar 2021 var

der en klar forventning om, at

overgangsbestemmelserne, herun-

der § 9, stk. 11, kunne implemen-

teres. Det har efterfølgende vist

sig, at det ikke er tilfældet.

Køretøjsregistret kan ikke system-

mæssigt foretage korrekte værdi-

tabsberegninger, hvis regler og af-

giftssatser har ændret sig fra tids-

punktet for leasingaftalens begyn-

delse til tidspunktet for værditabs-

beregningen. Køretøjsregistret vil

således altid anvende de regler, der

følger af lov nr. 203. Dette gælder

også, hvor en leasingaftale er ind-

gået før den 18. december 2020,

og hvor de regler, der var gæl-

dende forud for lov nr. 203’s

ikrafttrædelse derfor skal anvendes

i forbindelse med værditabsbereg-

ningen.

En tilpasning af Køretøjsregistret

med henblik på at gennemføre

værditabsberegninger som forud-

sat i overgangsbestemmelsen vil

imidlertid kræve udvikling af en ny

beregningsmotor, som kan fungere

sideløbende med den eksisterende

beregningsmotor. Dette vil skabe

kapacitetsudfordringer ift. andre

tilpasninger af Køretøjsregistret.

Med lovforslaget sikres det, at Kø-

retøjsregistreret kan systemunder-

støtte værditabsberegningerne. Ud

fra bl.a. et retssikkerhedsmæssigt

Side 2 af 32

L 75 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

synspunkt foreslås det dog samti-

dig, at i de tilfælde, hvor værditabs-

beregningen efter de regler, der var

gældende før ikrafttrædelse af lov

nr. 203, ville have været mere for-

delagtig end efter de regler, der

følger af lov nr. 203, skal der være

mulighed for at søge Motorstyrel-

sen om at få foretaget værditabs-

beregningen efter de tidligere reg-

ler. Motorstyrelsen vil i dette til-

fælde foretage en manuel sagsbe-

handling.

Det bemærkes, at den del af lov-

forslaget, der angår forlængelser af

leasingaftaler indgået senest den

18. december 2020, udgår af lov-

forslaget. Der henvises til kom-

mentaren til Finans og Leasing ne-

denfor.

Advokatrådet finder det bekym-

rende at foreslå regelændringer

med tilbagevirkende kraft.

Det følger af lovforslaget, at loven

træder i kraft dagen efter bekendt-

gørelsen i Lovtidende, jf. § 21, stk.

1. Loven vil alene have virkning

for værditabsberegninger, der fore-

tages efter dette tidspunkt. Loven

vil derfor ikke have tilbagevir-

kende kraft.

Ankestyrelsen

Ankestyrelsen har ingen bemærk-

ninger til lovforslaget.

Dansk Arbejdsgiverfor-

ening

Lovforslaget falder uden for DA’s

virke og DA ønsker derfor ikke at

afgive bemærkninger.

Side 3 af 32

L 75 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Bilbrancheråd

Dansk Bilbrancheråd har ingen be-

mærkninger til lovforslaget.

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv udtrykker ærgrelse

over, at man endnu en gang har

valgt at pulje så mange lovforslag

og fremsætte dem samlet. Forsla-

gene er i sig selv meget forskellige

og har hver især store implikatio-

ner for vidt forskellige brancher.

Bunkebryllupslovforslag er noto-

risk sværere at overskue og risike-

rer at føre til, at ikke alle interes-

senter får læst lovforslagene igen-

nem, hvilket naturligvis både er et

retssikkerhedsmæssigt og et lov-

kvalitetsmæssigt problem.

Indførelse af omvendt betalingspligt for

moms på teleydelser

Dansk Erhverv anfører, at begrun-

delsen for lovforslag er, at der er

begået svig med teleydelser i Sve-

rige og Tyskland. Skatteministeriet

fremsætter ikke nogen dokumenta-

tion for, at dette også har fundet

sted i Danmark. Dermed bygges

lovforslaget alene på en antagelse

om, at man som følge af ny lovgiv-

ning i Tyskland vedrørende om-

vendt betalingspligt vil se denne

svig flytte sig til Danmark. Det,

mener Dansk Erhverv, er en tynd

begrundelse for et meget omfat-

tende lovforslag.

Det er bl.a. skattemyndighedernes

opgave at sikre staten mod at lide

tab på grund af svig. Oplysninger

fra EUROFISC (netværk for EU-

lande, der arbejder med bekæm-

pelse af momssvig) om relativt

omfattende momssvig med tele-

ydelser i andre lande har naturlig-

vis ført til danske overvejelser om

behov for reaktion. Uanset, at der

ikke på nuværende tidspunkt er

konstateret svig, vurderes risikoen

høj, og det vurderes nødvendigt at

indføre den foreslåede omvendte

betalingspligt.

Dansk Erhverv anfører, at visse af

bemærkningerne til lovforslaget

ikke hænger sammen med selve

lovteksten, hvilket skaber uklarhed

Bemærkningerne til forslaget er ju-

steret således, at det tydeligt frem-

går, at reglerne kun gælder for tele-

ydelser solgt til videreforhandlere,

Side 4 af 32

L 75 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

over, hvad der er gældende, når et

teleselskab eller lignende sælger te-

leydelser til en virksomhed, som

ikke videresælger dem, og heller

ikke er en privat forbruger.

hvis primære aktivitet knytter sig

til handel med teleydelser. Ved pri-

mær aktivitet forstås, at mere end

halvdelen af de erhvervede tele-

ydelser videresælges til andre

momspligtige personer. Hermed

tydeliggøres, at der ikke skal bru-

ges omvendt betalingspligt ved

salg til fx en privat forbruger.

Dansk Erhverv anfører desuden,

at den foreslåede dato for ikraft-

trædelse den 1. juli 2023 ikke giver

virksomhederne den fornødne tid

til at tilpasse deres kunde- og fak-

tureringssystemer.

Efter en afvejning mellem hensy-

net til at sikre mod momssvig og

at give de virksomheder, der berø-

res af forslaget, fornøden tid at til-

passe sig til nye regler, er datoen

for forslagets ikrafttrædelse ændret

til den 1. januar 2024.

Indførelse af notifikationsordning og æn-

dring af hæftelsesbestemmelser

Dansk Erhverv noterer sig med

stor tilfredshed, at man med lov-

forslaget foreslår at indføre en no-

tifikationsordning. Dansk Erhverv

mener, at det er meget rimeligt, at

man med dette forslag lader tviv-

len komme virksomheder til gode,

og Dansk Erhverv kan til fulde

bakke op om det, da det sikrer, at

uskyldige virksomheder ikke uret-

mæssigt kommer til at hæfte for

andres gæld.

Dansk Retursystem

Dansk Retursystem har ingen be-

mærkninger til lovforslaget.

Side 5 af 32

L 75 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Danske Advokater

Indberetning af visse betalingsoplysninger

til bekæmpelse af grænseoverskridende

momssvig

Danske Advokater anbefaler, at

det bør sikres, at det nye system

CESOP er klar til at håndtere beta-

lingsoplysninger, der skal indberet-

tes fra 1. januar 2024, og at der før

ikrafttrædelsesdatoen iværksættes

en prøveperiode for at modvirke

nedbrud og eliminere fejl.

Det bemærkes, at det EU-fælles

system CESOP udvikles og drives

af EU-Kommissionen. Fsva. den

danske systemunderstøttelse er der

fokus på at modvirke nedbrud og

eliminere fejl bl.a. gennem test og

prøveperiode før ikrafttrædelsen.

Herudover anbefaler Danske Ad-

vokater, at der bliver fornøden

mulighed for at få implementeret

indberetningssystemet i de indbe-

retningspligtiges (betalingstjeneste-

udbydere) bogholderifunktion, så-

ledes at indberetningerne kan blive

automatiseret.

Det vurderes, at der vil være til-

strækkelig tid til at implementere

lovforslaget hos de indberetnings-

pligtige. De respektive oplysninger,

som vil skulle indberettes til Skat-

teforvaltningen, vil skulle gøres til-

gængelige ved udgangen af den

måned, der følger det kalender-

kvartal, som oplysningerne vedrø-

rer, dvs. første indberetning vil

først skulle ske 30. april 2024 (se-

nest).

Danske Advokater opfordrer til, at

det fremgår tydeligt af loven,

hvilke oplysninger de indberet-

ningspligtige får pligt til at indbe-

rette.

PSP-direktivets artikel 1 (se ny ar-

tikel 243d) oplister udtømmende,

hvilke oplysninger, der vil skulle

indberettes. Oplistningen er gengi-

vet i lovbemærkningerne til den

foreslåede bemyndigelsesbestem-

melse i momslovens § 80, stk. 5,

som implementerer den nye artikel

243d i momssystemdirektivet. Be-

myndigelsen går således ikke ud-

over, hvad der følger af EU-retten,

hvilket også fremgår af lovbe-

mærkningerne. Det bemærkes i

øvrigt, at indberetningen af beta-

lingsoplysninger ensartes og for-

enkles i hele EU, da indberet-

Side 6 af 32

L 75 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ningen vil skulle ske ved hjælp af

en elektronisk standardformular,

som vedtages af EU-Kommissio-

nen, jf. artikel 1, afsnit 2, i forord-

ning (EU) 2020/283 af 18. februar

2020 (ny artikel 24b og 24e indsæt-

tes i forordning (EU) nr.

904/2010).

Indførelse af omvendt betalingspligt for

moms på teleydelser

Danske Advokaters opfattelse er,

at der i væsentlig større udstræk-

ning bør overvejes at indføre om-

vendt betalingspligt for moms ved

handel mellem virksomheder. Her-

med undgår virksomheder at blive

involveret i handler, hvor der i et

tidligere led er momssvig, og sta-

ten kan i større grad undgå

momstab.

Hovedreglen i momssystemdirekti-

vet er, at sælger af en vare eller

ydelse opkræver momsen fra kø-

ber og indbetaler den til myndig-

hederne, og at køber kan fradrage

momsen som købsmoms. Ved

grænseoverskridende handler mel-

lem virksomheder i EU er reglen

dog som oftest, at det er køber,

der både indbetaler salgsmoms og

fradrager denne som købsmoms.

Når varen sælges videre i et natio-

nalt salg, skal hovedreglen anven-

des.

Den forskellige behandling af

grænseoverskridende handler og

nationale handler giver mulighed

for momssvig. Momssystemdirek-

tivet giver derfor i artikel 199-199c

EU-landene mulighed for - efter

nærmere regler og især for vare-

grupper, hvor risikoen for svig

vurderes høj - at indføre sådanne

nationale regler, som gælder ved

grænseoverskridende EU-handel

mellem virksomheder (omvendt

betalingspligt), hvor det også i de

nationale handelsled er køber, der

indbetaler salgsmomsen. Mange af

mulighederne er imidlertid tidsbe-

grænsede - pt. til 31. december

Side 7 af 32

L 75 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

2025. Tidsbegrænsningen er sat,

idet Kommissionen forventer, at

et forslag til det endelige momssy-

stem og digital momsindberetnin-

ger vil kunne træde i kraft på det

tidspunkt. Forslagene vil betyde, at

grænseoverskridende handler be-

handles ligesom nationale handler

samtidig med, at oplysninger om

handlerne vil øge kontrolmulighe-

derne og dermed samlet set mind-

ske risikoen for momssvig.

Da omvendt betalingspligt bl.a.

medfører nogle omstillingsbyder

for virksomhederne og desuden

forventes kun at skulle være tids-

begrænset vurderes det bedst for

virksomhederne kun at indføre

omvendt betalingspligt i tilfælde,

hvor svigrisikoen vurderes høj,

hvilket den vurderes at være i den

situation, som er medtaget i lov-

forslaget.

Indførelse af notifikationsordning og æn-

dring af hæftelsesbestemmelser

Danske Advokater anfører, at der i

henhold til den nuværende praksis,

jf. Landsskatterettens afgørelse

SKM2019.170.LSR, skal foreligge

en begrundet mistanke for afgifts-

svig for, at Skatteforvaltningen kan

pålægge solidarisk hæftelse.

Ud fra et retssikkerhedsmæssigt

synspunkt er det Danske Advoka-

ters vurdering, at den praksis må

anses for en rimelig beskyttelse af

virksomheder, som har handlet i

god tro.

Som det fremgår af lovforslagets

afsnit 2.3.1. om gældende ret, er

der uoverensstemmelse mellem lo-

vens ordlyd og den praksis, der har

udviklet sig. Det er ikke hensigts-

mæssigt og skaber retsusikkerhed.

Med den seneste udvikling i prak-

sis vurderes det ikke længere at

være muligt for Skatteforvaltnin-

gen at anvende solidarisk hæftelse i

svigsager, hvis det er muligt at

identificere leverandøren. Dette

anses heller ikke for at være hen-

sigtsmæssigt.

Side 8 af 32

L 75 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Danske Advokater finder derfor,

at det forhold, at Skatteforvaltnin-

gen skal have adgang til at pålægge

godtroende virksomheder en noti-

fikation, ikke anses for at øge rets-

sikkerheden for de pågældende

virksomheder.

Den foreslåede ordning er således

en lempelse af den nuværende lovs

ordlyd. Med den foreslåede ord-

ning kan virksomheder, der i god

tro eller simpelt uagtsomt handler

med varer, der ikke er betalt afgift

af, undgå at hæfte solidarisk for af-

giften.

Danske Advokater anfører, at hvis

muligheden for at pålægge solida-

risk hæftelse skal øges, bør der

indføres en mulighed for, at virk-

somheder, som i god tro køber va-

rer med afgift, kan verificere, at

der er betalt afgift af de pågæl-

dende varer.

Forslaget indeholder ikke mulig-

hed for, at Skatteforvaltningen kan

udstede notifikationer til virksom-

heder for at have købt varer, der er

betalt afgift af, og en sådan ord-

ning ville betyde, at virksomhe-

derne ved hver handel ville skulle

sikre en sådan verifikation. Dette

vurderes at være uhensigtsmæssigt.

Danske Advokater påpeger, at den

foreslåede notifikationsordning

ikke giver virksomhederne en

bedre mulighed for at undersøge,

om der er betalt afgift eller ej. Den

foreslåede ordning giver reelt alene

Skatteforvaltningen hjemmel til at

pålægge en virksomhed, der har

handlet i god tro at hæfte solida-

risk for den manglende afgiftsbeta-

ling.

Ifølge forslaget kan der udstedes

notifikationer til virksomheder i

god tro. At modtage en notifika-

tion er ikke det samme som at

hæfte solidarisk. En notificeret

virksomhed kan dog blive pålagt at

hæfte solidarisk, hvis en række be-

tingelser er opfyldt, herunder at

den groft uagtsomt eller forsætligt

ikke har overholdt påbuddene i en

gældende notifikation.

Det er Danske Advokaters vurde-

ring, at lovgiver i stedet bør over-

veje at indføre en bestemmelse,

hvor myndighederne får adgang til

at indberette virksomheder, herun-

der reelle ejere og ledelsen af virk-

somheder, som har begået afgifts-

svig, således at virksomheder, der

handler i god tro, altid har en mu-

lighed for at verificere, hvorvidt

I den foreslåede ordning er der

lagt vægt på, at Skatteforvaltningen

har behov for at kunne rette af-

giftskrav mod virksomheder, der

forsætligt eller groft uagtsomt

medvirker til afgiftsomgåelse ved

at handle med varer, der ikke er

betalt afgift af.

Side 9 af 32

L 75 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

samhandelspartnere er registreret i

det pågældende register.

En ordning som den foreslåede

opfylder ikke dette behov.

Oplysningspligt i forbindelse med delvis

momsfradragsret

Danske Advokater vurderer, at

den supplerende oplysning om

delvis momsfradragsret ikke i til-

strækkeligt omfang vil mindske an-

tallet af ubevidste fejl.

Danske Advokater henviser derud-

over til, at en foreløbig beregning

af den delvise fradragsret på bag-

grund af den samlede omsætning i

det senest afsluttede regnskabsår

kan give anledning til fejlbehæf-

tede opgørelser, da der i forbin-

delse med det endelige regnskab

ofte foretages en række efterposte-

ringer. Danske Advokater vurderer

i den forbindelse, at en bestem-

melse om angivelse af delvis

momsfradragsret kræver, at der ta-

ges stilling til, hvordan der kan fo-

retages korrektioner til denne op-

gørelse, herunder hvilke konse-

kvenser en fejl i angivelsen kan

føre til.

Formålet med forslaget om, at

momsregistrerede virksomheder

én gang årligt i forbindelse med en

momsangivelse skal angive oplys-

ninger i relation til delvis moms-

fradragsret er dels at øge virksom-

hedernes fokus på reglerne om

delvis fradragsret, dels et ønske

om at mindske antallet af ubeviste

fejl, så der i højere grad foretages

korrekt momsangivelse. Forslaget

indebærer samtidig, at Skattefor-

valtningens kendskab til momsre-

gistrerede virksomheder med del-

vis fradragsret øges. Et øget kend-

skab gør det muligt for Skattefor-

valtningen at gennemføre en mere

effektiv og målrettet vejlednings-

og kontrolindsats i forhold til de

momsregistrerede virksomheder,

der er omfattet af reglerne om del-

vis fradragsret for moms.

Danske Advokater opfordrer til, at

det konkretiseres, hvad der ligger i

begrebet ”en overtrædelse af

momslovens § 38a”. Danske Ad-

vokater spørger i den forbindelse,

om en foreløbig angivelse

–

der in-

deholder en forkert beregning

–

vil

betyde, at virksomheden kan på-

lægges en bøde.

Det, der vil kunne straffes for, er

en overtrædelse af den foreslåede

bestemmelse i momslovens § 38 a

–

dvs. en undladelse af at give de

oplysninger, som der anmodes om.

Overtrædelse af oplysningspligten i

§ 38 a vil have karakter af en min-

dre ordensforseelse, og det er på

den baggrund forudsat, at overtræ-

delsen sanktioneres med en or-

densbøde på 1.500 kr., uanset om

Side 10 af 32

L 75 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

overtrædelsen begås forsætligt eller

groft uagtsomt.

Forslag til ændring af Værditabsbereg-

ning for køretøjer indregistreret

før 17. december 2020

Danske Advokater anfører, at det

ud fra et retssikkerhedsmæssigt

synspunkt ikke er hensigtsmæssigt

at ændre loven, således at den til-

passes det IT-system, som Motor-

styrelsen har udviklet efter lov nr.

203 af 13. februar 2021.

Der henvises til kommentaren til

Advokatrådets bemærkninger.

Danske Advokater anfører, at de

nuværende IT-udfordringer må

anses for et programmeringsmæs-

sigt valg, som Motorstyrelsen ikke

har haft hjemmel til, men alene på

en efterbevilling får hjemmel til via

den foreslåede ændring.

Der henvises til kommentaren til

Advokatrådets bemærkninger.

Danske Advokater anfører, at den

foreslåede ændring vil medføre, at

leasingselskaber ikke kan opnå til-

bagebetaling for det reelle værdi-

tab, hvilket anføres at være EU-

retligt forkert.

Der henvises til kommentaren til

Advokatrådets bemærkninger,

hvoraf det fremgår, at et leasing-

selskab med den foreslåede lovæn-

dring har en valgfrihed mellem,

om værditabsberegningen skal fo-

retages efter reglerne i lov nr. 203

eller de tidligere regler.

Datatilsynet

Indberetning af visse betalingsoplysninger

til bekæmpelse af grænseoverskridende

momssvig

Datatilsynet bemærker, at det ikke

står Datatilsynet klart, hvilke typer

af betalingsoplysninger, som beta-

lingstjenesteudbydere vil være for-

pligtede til at registrere og indbe-

rette til Skatteforvaltningen.

Der henvises til kommentaren til

Danske Advokater vedr. artikel

243d.

Side 11 af 32

L 75 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Datatilsynet henleder Skattemini-

steriets opmærksomhed på, at der

kan være oplysninger, som er sær-

ligt beskyttelsesværdige, hvorfor

der vil skulle indføres passende

foranstaltninger til at sikre tilstræk-

keligt beskyttelsesniveau.

Datatilsynet lægger til grund, at

også principperne i databeskyttel-

sesforordningens artikel 5, stk. 1,

litra f, ”integritet og fortrolighed”

iagttages i forbindelse med den be-

handling af personoplysninger, der

vil ske som følge af lovforslagets

bestemmelser.

Forpligtelserne i databeskyttelses-

forordningen vil blive iagttaget,

herunder artikel 5.

Datatilsynet har noteret sig, at der i

lovforslaget pkt. 2.3.1. henvises til

persondataloven. Datatilsynet be-

mærker i den forbindelse, at per-

sondataloven i 2018 blev erstattet

af databeskyttelsesforordningen,

suppleret af databeskyttelsesloven.

Datatilsynet opfordrer til, at hen-

visninger til persondataloven revi-

deres i overensstemmelse med de

gældende regler.

Pkt. 2.3.1 i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger er justeret.

Datatilsynet forudsætter i øvrigt, at

databeskyttelsesreglerne i helhed

vil blive iagttaget i forbindelse med

de behandlinger af personoplys-

ninger, der vil ske som følge af

lovforslagets bestemmelser.

Dette kan bekræftes.

Side 12 af 32

L 75 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

De Danske Bilimportø-

rer

Forslag til ændring af Værditabsbereg-

ning for køretøjer indregistreret

før 17. december 2020

De Danske Bilimportører anfører,

at det vil være mest korrekt, at

værditabsberegningerne sker med

udgangspunkt i de regler, der var

gældende før 17. december 2020

og ikke med udgangspunkt i de

regler, der har været gældende ef-

ter denne dato.

Der henvises til kommentaren til

Advokatrådets bemærkninger.

DI har ingen bemærkninger til lov-

forslaget.

Digitaliseringsstyrelsen

Vurdering af offentlige implementerings-

konsekvenser

Sekretariatet bemærker, at et lov-

forslagets implementeringskonse-

kvenser skal være velbelyste med

henblik på at understøtte, at lov-

givningen efter vedtagelse kan ad-

ministreres hensigtsmæssigt

og understøttes digitalt.

Sekretariatet bemærker, at Skatte-

ministeriet vurderer, at lovforslaget

medfører implementeringskonse-

kvenser og deraf afledte udgifter i

størrelsesordenen 170 mio.

kr. over en tiårig periode til sy-

stemtilpasning, vejledning, regi-

strering og kontrol.

Beskrivelsen af de implemente-

ringsmæssige konsekvenser er ble-

vet justeret, således at de nu inde-

holder samtlige elementer i lov-

forslaget.

Sekretariatet bemærker endvidere,

at idet flere af lovforslagets hoved-

punkter hjemler samkøring af regi-

stre, kan Skatteministeriet overveje

at gøre brug af et dataetisk vurde-

ringsskema udviklet af Dataetisk

Side 13 af 32

L 75 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Råd, der skal understøtte, at of-

fentlige myndigheder gør sig de

nødvendige etiske overvejelser

forud for beslutninger om samkø-

ring af data ved brug af nye tekno-

logier.

Principper for digitaliseringsklar lovgiv-

ning

Sekretariatet anfører, at lovforsla-

gets efterlevelse af de syv princip-

per for digitaliseringsklar lovgiv-

ning skal beskrives i bemærknin-

gerne til et lovforslag, og en even-

tuel fravigelse af principperne skal

begrundes.

Sekretariatet finder, at en række af

lovforslagets hovedpunkter er ud-

formet i overensstemmelse med de

syv principper. Det drejer sig bl.a.

om indberetning af visse betalings-

oplysninger til bekæmpelse af

grænseoverskridende momssvig,

indførelse af omvendt betalings-

pligt for moms på teleydelser, ind-

førelse af notifikationsordning og

ændring af hæftelsesbestemmelser,

oplysninger i forbindelse med del-

vis fradragsret, ændringer af regu-

leringer omfattet af § 9, stk. 11, i

lov nr. 203 af 13. februar 2021 og

opkrævning af nordiske bidrags-

krav.

Beskrivelsen af lovforslagets efter-

levelse af de syv principper for di-

gitaliseringsklar lovgivning er ud-

dybet i relevant omfang.

Familieretshuset

Familieretshuset har ingen be-

mærkninger til lovforslaget.

Side 14 af 32

L 75 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Finans Danmark

Indberetning af visse betalingsoplysninger

til bekæmpelse af grænseoverskridende

momssvig

Finans Danmark bemærker, at der

efter EU-retten udelukkende læg-

ges op til, at betalingsoplysninger

skal gemmes og indberettes. Der

ses imidlertid ifølge Finans Dan-

mark ikke at være et særligt form-

krav til opbevaringen af betalings-

oplysninger hos den enkelte beta-

lingstjenesteudbyder, herunder

krav om oprettelse af et decideret

slå specifikke oplysninger op. Fi-

nans Danmark henviser til ord-

lyden af artikel 234b i den engelske

sprogudgave af PSP-direktivet,

som bl.a. lyder: ”Member

States shall

require payment service providers

Ordlyden af § 80, stk. 1, er justeret,

så bestemmelsen indeholder or-

dene

”tilstrækkeligt

detaljerede [re-

gistre]”. Med lovforslaget sigtes

ikke til at indføre krav, som går

udover, hvad der følger af EU-ret-

ten. Efter Skatteministeriets opfat-

telse følger det dog af samtlige

sprogudgaver af PSP-direktivet, at

der indføres registerforpligtelser

for betalingstjenesteudbydere.

PSP-direktivet og lovforslaget in-

deholder imidlertid kun ganske få

og overordnede tekniske krav, jf.

bl.a. § 80 og § 80 c, herunder krav

om format, lagringstid og hvilke

oplysninger, de skal indeholde.

keep sufficiently detailed rec-

ords

of payees and of payments in rela-

tion to the payment services they provice

[...]”

Finans Danmark bemærker, at kra-

vet om, at betalingsoplysninger

skal gemmes, jf. § 80, stk. 4, virker

overflødigt, da oplysningerne alle-

rede skal gemmes efter anden lov-

givning.

Såfremt betalingstjenesteudbydere

i dag overholder lignende lagrings-

krav i anden lovgivning, vil de

uden videre overholde et sammen-

faldende krav i lovforslaget. Kra-

vet kan dog ikke af den nævnte år-

sag undværes i lovforslaget, da

PSP-direktivet ikke kan implemen-

teres delvist.

Finans og Leasing

Forlængelse af leasingaftaler indgået se-

nest den 17. december 2020

Finans og Leasing bemærker, at

det ikke er hensigtsmæssigt, at lea-

sing-branchen vil skulle bruge ad-

ministrative ressourcer på at

Der henvises til kommentaren til Ad-

vokatrådets bemærkninger.

Side 15 af 32

L 75 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

oprette nye leasingaftaler som

følge af systemfejlen i DMR. Ved

fremtidige ændringer i registre-

ringsafgiftsloven bør der sørges

for, at DMR kan følge med lovgiv-

ningen.

Finans og Leasing anfører, at det

vil være byrdefuldt for kunder og

leasingselskaber, hvis et leasingfor-

hold ikke kan forlænges. Det skyl-

des, at der ved afslutning af en lea-

singaftale skal udfærdiges en slut-

opgørelse vedrørende leasingkøre-

tøjets stand og antal kørte kilome-

ter.

På den baggrund er det Finans og

Leasings opfattelse, at denne del af

lovforslaget bør udgå, og at Mo-

torstyrelsen må sørge for, at Køre-

tøjsregistret kan håndtere forlæn-

gelser som forudsat.

På baggrund af det indkomne hø-

ringsbidrag fra Finans og Leasing

og yderligere undersøgelser er lov-

forslaget justeret. Forslaget om, at

det ikke fremadrettet skal være

muligt at forlænge leasingaftaler

indgået senest den 18. december

2020, er således udgået, henset til

de administrative byrder og om-

kostninger for virksomhederne.

Finans og Leasing har stillet yderli-

gere spørgsmål, der angår den del

af lovforslaget, der vedrører for-

længelse af leasingaftaler. Da

denne del af lovforslaget ikke

fremsættes, er disse spørgsmål ikke

gengivet.

Forenede Danske An-

tenneanlæg (FDA)

Indførelse af omvendt betalingspligt for

moms på teleydelser

FDA anfører, at visse af bemærk-

ningerne til lovforslaget sammen-

holdt med lovteksten gør det

uklart, hvem der omfattes af om-

vendt betalingspligt. FDA spørger,

hvad der fx gælder, når et telesel-

skab eller lignende sælger

Som anført i kommentaren til

Dansk Erhverv er bemærknin-

gerne til forslaget justeret, så det

fremgår klart, at forslaget gælder

salg til videreforhandlere og ikke

ved salg til endelige forbrugere.

Side 16 af 32

L 75 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

teleydelser til en virksomhed, som

ikke videresælger dem og heller

ikke er en privat forbruger.

FDA anfører desuden, at der kan

være en vis tvivl om de omfattede

ydelser, idet der kan være ydelser,

der består af andre dele end egent-

lige teleydelser, ikke mindst ved

salg til den endelige forbruger.

Endelig opfordrer FDA til, at da-

toen for ikrafttrædelse udskydes til

1. januar 2024 således, at de be-

rørte virksomheder får fornøden

tid til tilpasse sig de nye regler.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhverv om, at ikrafttræ-

delsestidspunktet udskydes.

Foreningen Danske Re-

visorer (FDR)

FDR hilser overordnet set lov-

forslaget velkommen, herunder

indførelse af en notifikationspro-

cedure i punktafgiftslovene og ind-

beretningspligt for betalingstjene-

steudbydere.

Indførelse af omvendt betalingspligt for

moms på teleydelser

FDR spørger, om forslaget om

omvendt betalingspligt på teleydel-

ser er identisk med de regler, som

Tyskland har indført.

Forslaget svarer stort set til de ty-

ske regler, dog med en enkelt væ-

sentlig forskel. I Tyskland skal an-

vendes er erklæringsordning, hvor

køberne skal erklære, at de opfyl-

der de fastsatte kriterier for at være

omfattet af omvendt betalingspligt

ved køb af teleydelserne. En sådan

erklæringsordning vil dog skulle

”fornys” med jævne mellemrum

for at kunne sikre, at kriterierne

stadig er opfyldt. De danske skat-

temyndigheder har ikke fundet en

sådan erklæringsløsning hensigts-

mæssig, og i stedet forudsættes

Side 17 af 32

L 75 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

informationer mellem sælger og

køber at blive udvekslet som led i

almindeligt kundeforhold.

FDR spørger desuden om vurde-

ringen af, om hvorvidt et forbrug

er ubetydeligt skal ses i forhold til

virksomhedens størrelse eller i for-

hold til den faktiske brug af ind-

købte teleydelser.

Forslaget omfatter videreforhand-

lere af teleydelser. Disse virksom-

heder er virksomheder, hvis pri-

mære aktivitet knytter sig til handel

med teleydelser, og hvis eget for-

brug af disse ydelser udgør et ube-

tydeligt omfang. Det er anført i be-

mærkningerne til forslaget, at et

ubetydeligt omfang som udgangs-

punkt er 5 pct. eller derunder. Der

skal således ses på virksomhedens

indkøb og brug af teleydelser. Bru-

ger en virksomhed over 5 pct. af

de indkøbte teleydelser til videre-

salg, vil den som udgangspunkt

blive anset som videreforhandler

og dermed omfattet af omvendt

betalingspligt.

Oplysningspligt i forbindelse med delvis

momsfradragsret

FDR henviser til, at de bistår

mange små og mellemstore virk-

somheder. En del af disse virk-

somheder er fuldt momspligtige og

har intet kendskab til momslovens

fritagelsesbestemmelser.

FDR vurderer, at virksomhederne

vil skulle bruge uforholdsmæssig

meget tid på at besvare, om de er

omfattet af reglerne om delvis fra-

dragsret eller alternativt, at de vil

anmode deres revisor eller eks-

terne bogholder om bistand, hvor-

ved virksomhederne påføres en

omkostning hertil.

Forslaget indebærer, at alle moms-

registrerede virksomheder

–

uanset

om virksomheden har momsfrie

aktiviteter

–

ved krydsmarkering

vil skulle svare på, om de har en

momsfri omsætning, der giver an-

ledning til, at der skal opgøres del-

vis fradragsret. Har en virksomhe-

den ikke det, vil der skulle svares

”nej”, mens de virksomheder der

svarer ”ja”, vil blive bedt om også

at oplyse størrelsen af den delvise

fradragsretsprocent og det regn-

skabsår, fradragsretsprocenten fin-

der anvendelse.

Side 18 af 32

L 75 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Virksomhederne vil gennem hjæl-

petekster blive vejledt om, hvad

der forstås ved delvis fradragsret.

Det forventes, at den vejledning,

der gives i hjælpeteksterne, vil be-

tyde, at virksomhederne uden vi-

dere vil kunne svare på, om virk-

somheden er omfattet af reglerne

om delvis fradragsret eller ej.

Foreningen Rejsearbej-

dere.dk

Opkrævning af nordiske bidragskrav

Foreningen af Rejsearbejdere har i

relation til den foreslåede overfør-

sel af kompetencen til at opkræve

visse nordiske bidragskrav anført,

at forslaget burde have været inde-

holdt i et selvstændigt lovforslag,

da forslaget indebærer indgreb i

den enkelte borgers økonomi.

Ved lovforslagets § 20 foreslås bi-

dragsopkrævningsloven ændret så-

dan, at kompetencen til at opkræve

visse nordiske bidragskrav overfø-

res fra restanceinddrivelsesmyndig-

heden til Udbetaling Danmark.

Forslaget medfører ikke ændringer

i betingelserne for at opkræve eller

inddrive de omhandlede bidrag.

Forslaget indebærer derfor ikke

indgreb i den enkelte borgers øko-

nomi.

FSR

–

danske revisorer

(FSR)

Indberetning af visse betalingsoplysninger

til bekæmpelse af grænseoverskridende

momssvig

FSR er positive over for initiativer

til at bekæmpe momssvig. FSR op-

fordrer til, at Skatteministerens be-

føjelse til at fastsætte regler i be-

kendtgørelse om, hvilke oplysnin-

ger de tilstrækkeligt detaljerede re-

gistre vil skulle indeholde, ikke bør

gå udover, hvad der følger af EU-

retten.

Der henvises til kommentaren til

Danske Advokater vedr. artikel

243d.

Indførelse af omvendt betalingspligt for

moms på teleydelser

FSR forstår og anerkender hensy-

net bag at indføre national

Side 19 af 32

L 75 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

omvendt betalingspligt for tele-

ydelser og hilser det velkomment,

at de foreslåede regler svarer til al-

lerede gældende regler om om-

vendt betalingspligt.

FSR anfører, at der ikke er noget i

lovforslaget, der indikerer, at der

på nuværende tidspunkt er konsta-

teret svig med teleydelser. Da det

foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt

den 1. juli 2023 giver de berørte

virksomheder meget kort tid til at

tilpasse sig nye regler, foreslår

FSR, at ikrafttrædelsestidspunktet

udsættes til den 1. januar 2024.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhverv vedr. udskydelse af

ikrafttrædelsestidspunktet.

Oplysningspligt i forbindelse med delvis

momsfradragsret

FSR anser den foreslåede § 38 a

om angivelse af virksomhedens

momsfradragsretsprocent for at

hænge nøje sammen med de

endnu ikke udnyttede beføjelser

for skatteministeren til at fastsætte

regler for opgørelsen, herunder

tidspunktet for opgørelsen.

Den foreslåede bestemmelse om

oplysningspligt vedrørende delvis

momsfradragsret har ikke direkte

sammenhæng med den bekendtgø-

relse, der vil kunne udstedes efter

lov nr. 832 af 24. juni 2022, hvor-

efter skatteministeren bl.a. kan

fastsætte nærmere bestemmelser

om opgørelsen af den endelige fra-

dragsprocent og tidspunktet for

regulering som følge heraf.

Den foreslåede bestemmelse har til

formål dels at øge virksomheder-

nes opmærksomhed på reglerne

om delvis fradragsret, dels at gøre

det muligt for Skatteforvaltningen

at effektivisere og målrette vejled-

nings- og kontrolindsatsen.

Side 20 af 32

L 75 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Det er således forskellige formål,

der forfølges, hvorfor der kræves

en særskilt hjemmel i loven.

FSR efterspørger de tidsmæssige

aspekter og det format, angivelsen

skal have, og henviser til, at det er

vanskeligt at kommentere dette

initiativ, før sådanne oplysninger

foreligger.

Det er endnu ikke endeligt fastlagt,

på hvilken momsangivelse oplys-

ningen om den delvise fradrags-

retsprocent skal gives. Virksomhe-

derne vil blive bedt om

–

i forbin-

delse med en momsangivelse

–

give oplysninger om den delvise

fradragsret.

Virksomhederne vil blive præsen-

teret for

en ”forside” til momsan-

givelsen i TastSelv Erhverv i for-

bindelse med momsangivelsen.

Det forudsættes således ikke, at

virksomhederne vil skulle tage

selvstændigt initiativ til denne an-

givelse.

Fritagelse for lønsumsafgift på energi-

virksomheders aktiviteter vedrørende in-

defrysning i forbindelse med indefrys-

ningsordning for høje energiregninger

FSR støtter, at energivirksomheder

friholdes for lønsumsafgift som

følge af de finansieringsmulighe-

der, som de er blevet pålagt at til-

byde husstande og virksomheder i

forbindelse med energikrisen.

Indførelse af notifikationsordning og æn-

dring af hæftelsesbestemmelser

FSR bemærker, at den administra-

tive byrde, der pålægges virksom-

heder ved den foreslåede notifika-

tionsordning, er en udvidelse af,

Formuleringerne om god forret-

ningsskik i bemærkningerne er æn-

dret.

Side 21 af 32

L 75 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

hvad der må vurderes som væ-

rende god forretningsskik.

FSR er bekymret for, at notifikati-

onsordningen ikke fordrer til sam-

arbejde i branchen, men tværtimod

kan skade samarbejdet og ret-

skafne virksomheders forretning.

Det fremgår af forslaget, at hvis en

virksomhed støder på usædvanlige

handelsforhold, skal virksomheden

som udgangspunkt afholde sig fra

at indgå handlen. FSR er bekymret

for, at dette kan afholde virksom-

heder fra generelt at indgå i hand-

ler og samarbejder med fx mindre

virksomheder i branchen, hvor ri-

sikoen for forkert afgiftsbehand-

ling (fx grundet manglende eksper-

tise) og dermed risiko for notifika-

tion kan være større.

Notifikationsordningen skal bi-

drage til, at virksomheder bliver

opmærksomme på usædvanlige

handelsforhold. Hvis den opmærk-

somhed medfører, at en virksom-

hed ikke indgår i handler med

usædvanlige handelsforhold, må

det forventes, at det vil medføre

mindre handel med varer, som der

ikke er betalt afgift af.

FSR er bekymret for, at der skabes

et unødigt krav og en administrativ

tung byrde for de virksomheder,

som vælger at udtræde af et han-

delsforhold som følge af notifikati-

onen. De virksomheder vil stadig

være underlagt underretningsplig-

ten over for Skatteforvaltningen i

minimum 5 år. Virksomhederne

kan ikke frigøre sig af notifikatio-

nen inden for 5 år.

Det må anses som mindre indgri-

bende for en virksomhed at mod-

tage en notifikation, end at blive

mødt med et krav om solidarisk

hæftelse, som virksomheden heller

ikke kunne frigøre sig fra.

Der henvises i øvrigt til kommen-

taren til Danske Advokater vedr.

indførelse af notifikationsordning

og ændring af hæftelsesbestemmel-

ser.

FSR foreslår, at forslaget ændres,

så virksomheder, som har modta-

get en notifikation, ikke skal un-

derrette Skatteforvaltningen, hvis

virksomheden vælger ikke at indgå

i handlen med den pågældende

En sådan ændring af ordningen vil

give svigvirksomheder mulighed

for at kontakte flere virksomheder,

uden at Skatteforvaltningen bliver

gjort opmærksom på svigvirksom-

heden. Dette vurderes ikke

Side 22 af 32

L 75 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

leverandør. Dette henset til, at

virksomheders handelsforhold

ikke altid er længerevarende.

hensigtsmæssigt af hensyn til Skat-

teforvaltningens mulighed for at

bekæmpe svig og af hensyn til an-

dre virksomheder, som kan

komme ”i klemme”.

FSR er kritiske over for, at der ind-

føres en notifikationsordning i af-

giftslovene, der svarer til ordnin-

gen i momsloven, da der ikke er

momskarruseller på afgiftsområ-

det.

Der er ikke momskarruseller på af-

giftsområdet, da momskarruseller

udnytter momsens flerleddede na-

tur. De berørte afgifter er enkelt-

leddede. Det vil sige, at det som

udgangspunkt kun er én virksom-

hed, der er registreret for afgiften

og betaler denne. Der er dog sta-

dig svig på afgiftsområdet.

FSR ser en risiko for, at registre-

ringen i KINFO lægger op til en

unødvendig whistleblower-ord-

ning, som kan skade virksomhe-

ders ry samt handelsforholdet ge-

nerelt mellem virksomheder i

branchen.

FSR ønsker det præciseret, i hvilke

tilfælde og med hvilke oplysninger

Skatteforvaltningen kan udstede en

notifikation og registrere virksom-

heder i KINFO. FSR foreslår, at

forslaget præciseres så det fremgår,

hvordan Skatteforvaltningen præ-

cist vil håndtere registreringen i

KINFO i praksis, samt hvordan

Skatteforvaltningen sikrer fortro-

lighed, således at der ikke oplyses

om eventuelle følsomme og identi-

ficerbare oplysninger om virksom-

heder eller dennes personkreds,

særligt i situationer, hvor der ikke

er flere end ét led i handelskæden,

og virksomheden dermed er iden-

tificerbar.

Kontrolinformationsregisteret

(KINFO) er et eksisterende regi-

ster, der er oprettet med hjemmel i

skattekontrollovens § 69. Registe-

ret bruges bl.a. til registrering af

notifikationer, der er udstedt efter

momslovens bestemmelser.

Det vurderes ikke at være nødven-

digt at fastlægge særlige regler om

Skatteforvaltningens håndtering af

de pågældende oplysninger, da det

allerede følger af skatteforvalt-

ningslovens § 17, at Skatteforvalt-

ningen skal iagttage ubetinget tavs-

hed over for uvedkommende med

hensyn til oplysninger om en fysisk

eller en juridisk persons økonomi-

ske, erhvervsmæssige eller privatli-

vet tilhørende forhold, som de un-

der varetagelsen af deres arbejde

bliver bekendt med.

Side 23 af 32

L 75 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR bemærker, at det er uklart i

forslaget, hvorvidt Skatteforvalt-

ningen har til hensigt at underrette

begge parter i et handelsforhold,

såfremt der pålægges en af par-

terne en notifikation. Hvis virk-

somhed A pålægges en notifika-

tion grundet virksomhed B’s

manglende afgiftsbetaling, bør

begge virksomheder underrettes,

herunder om indholdet i notifikati-

onen.

FSR vurderer, at ordningen er dis-

proportional i forhold til person-

dataforordningens bestemmelser,

da den indebærer en risiko for, at

der videregives informationer ved-

rørende virksomheder, hvilket kan

være ødelæggende for samarbejdet

i branchen og skade virksomhe-

ders ry og forretning. FSR foreslår,

at Skatteforvaltningen alene kan

pålægge en generel notifikation

om, at en virksomhed har overdra-

get, erhvervet, tilegnet sig eller an-

vendt varer fra én eller flere i virk-

somhedens handelsforhold, hvoraf

der ikke er betalt afgift, og at virk-

somheden skal udvise større agtpå-

givenhed generelt.

Der er tilføjet et afsnit i bemærk-

ningerne, der beskriver, at notifika-

tionsordningen og ændringen af

hæftelsesbestemmelsen skal fore-

bygge fejl og snyd. Det beskrives i

den forbindelse, at forslaget inde-

bærer, at virksomheder kan blive

registreret i fem år, selvom de har

handlet i god tro eller simpelt uagt-

somt. Det beskrives også, at når

ulempen, som en virksomhed kan

opleve ved at blive registreret, vur-

deres i forhold til, at forslaget in-

debærer en lempelse af den eksi-

sterende lovgivning, og at der an-

vendes en tilsvarende registrerings-

periode på momsområdet, vurde-

res fordelene ved forslaget at op-

veje ulemperne. Der henvises i øv-

rigt til kommentaren til Digitalise-

ringsstyrelsen vedr. pkt. 2.3.1.

Forslaget indeholder mulighed for,

at en pålagt notifikation skærpes,

herunder hvis Skatteforvaltningen

ikke er enige i størrelsen af det be-

talte afgiftsbeløb.

Forslaget giver Skatteforvaltningen

mulighed for at udstede en notifi-

kation, når der ikke er betalt den

afgift, som skulle være betalt efter

den pågældende lov. Afgørelser

om notifikationer er

–

som andre

Side 24 af 32

L 75 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR anfører, at det er uklart, hvor-

når Skatteforvaltningen kan ud-

stede notifikationer og registrere i

KINFO. Herunder, om Skattefor-

valtningen kan udstede en notifi-

kation som følge af et kontrolbe-

søg, og hvorvidt Skatteforvaltnin-

gen kan udstede en notifikation

forinden en eventuel afgørelse fra

Landsskatteretten (hvis sagen er

påklaget).

afgørelser på skatte- og afgiftsom-

rådet

–

underlagt almindelige for-

valtningsretlige og skatteforvalt-

ningsretlige regler, herunder regler

vedrørende tilbagekaldelse og an-

nullation. Hvis det fx konstateres i

forbindelse med en klagesag, at der

var betalt den rette afgift til tiden

af samtlige varer, var grundlaget

for notifikationen næppe til stede.

Derimod vil grundlaget for notifi-

kationen næppe forsvinde ved, at

Skatteforvaltningen inddriver et af-

giftsbeløb efter notifikationens ud-

stedelse, da den notificerede virk-

somhed faktisk havde overdraget,

erhvervet, tilegnet sig eller anvendt

varer, hvoraf der ikke var betalt

den afgift, som skulle være betalt.

I bemærkningernes pkt. 2.3.2.2.,

står der, at registrering på grundlag

af en notifikation kan finde sted,

uanset om afgørelsen om notifika-

tion er endelig, eller om den er på-

klaget. Tilsvarende gælder for noti-

fikationer udstedt i medfør af

momsloven. Derfor vil det ikke

blive præciseret yderligere, at regi-

strering på grundlag af en notifika-

tion kan finde sted, uanset om af-

gørelsen om notifikation er ende-

lig, eller om den er påklaget.

FSR er generelt bekymret for, at

der kan pålægges notifikationer

som følge af, at virksomheder, der

i god tro har afregnet afgift ved

modtagelse af de afgiftspligtige va-

rer. Det må på denne baggrund

vurderes, at der ikke er nogen (el-

ler minimal) risiko for afgiftstab

for staten, hvormed der ikke er

Virksomheder, der selv afregner

afgiften, vil være registreret eller

autoriseret efter den pågældende

lov. Disse virksomheder vil som i

dag hæfte umiddelbart for afgiften

af de varer de fremstiller eller ind-

fører, se fx opkrævningslovens

Side 25 af 32

L 75 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

grundlag for at pålægge notifikatio-

ner og registrering i KINFO i

disse situationer.

kapitel 4 og chokoladeafgiftslovens

§ 29, stk. 1.

FSR er bekymret for, at notifikati-

oner kan udstedes, når en mang-

lende afgiftsbetaling ikke skyldes

forsætlig eller grov uagtsomhed,

men uenighed om størrelsen af det

afgiftspligtige beløb.

I forslaget fremgår bl.a. vedrø-

rende vurderingen af, om en virk-

somhed har handlet forsætligt eller

groft uagtsomt, at der bl.a. bør

lægges vægt på følgende forhold,

som det forudsættes, at agtpågi-

vende virksomheder normalt ville

være opmærksomme på ”Om va-

rerne modtages direkte fra udlan-

det, når virksomheden ikke selv er

registreret eller midlertidigt regi-

streret for den pågældende afgift.”

FSR er på baggrund heraf bekym-

ret for, at der udstedes notifikatio-

ner og registreres i KINFO i situa-

tioner, hvor en manglende afgifts-

betaling blot skyldes uenighed om

det afgiftspligtige beløb, og at

Skatteforvaltningen kan vurdere, at

de (efter ordlyden i forslaget) har

handlet forsætligt/groft uagtsomt.

Forslaget giver Skatteforvaltningen

mulighed for at udstede notifikati-

oner til virksomheder, der har

overdraget, erhvervet, tilegnet sig

eller anvendt varer, hvoraf der ikke

er betalt den afgift, som skulle

være betalt. Muligheden er ikke be-

tinget af, om den manglende af-

giftsbetaling er hel eller delvis, eller

om den skyldes et forsæt til at begå

svig eller en retlig eller faktisk vild-

farelse.

Hvis der fx er betalt 10.000 kr. i

afgift for et parti varer, men der

skulle være betalt 500.000 kr., kan

Skatteforvaltningen fx udstede en

notifikation til virksomheder, der

har erhvervet de pågældende varer.

FSR bemærker desuden, at det er i

strid med almindelig lovgivnings-

praksis, hvorefter virksomheder

skal kunne handle i tillid til, at de

ikke kan mødes med krav, hvis de

har udvist omhu og agtpågiven-

hed.

Efter den nuværende lovgivnings

ordlyd kan en virksomhed blive

mødt med et krav om solidarisk

hæftelse, selvom den har været i

god tro. Det vurderes at være min-

dre indgribende, at virksomheden

modtager en notifikation og bliver

registreret.

Side 26 af 32

L 75 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR bemærker, at det fremgår af

forslaget, at notifikationsordningen

ikke har nogen nævneværdige ad-

ministrative konsekvenser for er-

hvervslivet.

FSR vurderer, at der pålægges

virksomheder en stor administrativ

byrde ved den foreslåede notifika-

tionsordning. Det skyldes, at for-

slaget vil betyde, at notifikatio-

nerne og registreringen i KINFO, i

værste tilfælde kan skade retskafne

virksomheders ry og handelsfor-

hold generelt og dermed hele deres

økonomiske grundlag.

Det er Erhvervsstyrelsen

–

Om-

råde for Bedre Regulering, der står

for vurderingen af de administra-

tive konsekvenser for erhvervsli-

vet, og som derfor også har vurde-

ret de administrative konsekvenser

ved dette lovforslag. Processen for

og beskrivelsen af de administra-

tive konsekvenser for erhvervslivet

er derfor i overensstemmelse med

Justitsministeriets lovkvalitetsvej-

ledning.

I Erhvervsstyrelsens Vejledning

om erhvervsøkonomiske konse-

kvenser står der bl.a., at vurderin-

gen skal belyse konsekvenserne for

virksomheder, som overholder

reglerne. Hvis et forslag til en ny

lov stiller krav, som udelukkende

finder anvendelse, hvor en virk-

somhed fx ikke har overholdt gæl-

dende regler, er der ikke krav om

at kvantificere konsekvenserne for

erhvervslivet.

Det fremgår af forslaget, at notifi-

kationsordningen træder i kraft

den 1. juli 2023.

FSR understreger i denne forbin-

delse vigtigheden af, at implemen-

teringen af ændringerne udarbej-

des, så der er tilstrækkelig tid og

informationer til, at virksomheder

forberedes på de nye ændringer,

herunder eventuelle gennemgange

af deres handelsforhold.

Det forudsættes, at virksomheder

allerede i dag ønsker at undgå han-

del med virksomheder, der ikke

betaler den afgift, der skal betales

efter gældende lovgivning. Det

forudsættes derfor også, at virk-

somheder allerede i dag løbende

forholder sig til de virksomheder,

de handler med. Det vurderes ikke,

at der er behov for en udskydelse

af ikrafttrædelsen.

Side 27 af 32

L 75 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

På denne baggrund mener FSR, at

det bør overvejes, at ikrafttrædel-

sestidspunktet udskydes.

Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen

På det foreliggende grundlag har

Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen ingen bemærkninger til lov-

forslaget.

Landbrug

Fødevarer

(L&F)

Oplysningspligt i forbindelse med delvis

momsfradragsret

L&F anerkender, at der i visse til-

fælde kan være behov for, at flere

virksomheder, der er berørt af del-

vis fradragsret for moms, får en

øget opmærksomhed på regelsæt-

tet herom.

L&F henviser til, at den foreslåede

ordning medfører øget administra-

tion for de berørte virksomheder

og opfordrer til, at der tænkes i

løsninger inden for oplysning og

vejledningstiltag fremfor at på-

lægge virksomhederne flere indbe-

retninger og administrative byrder.

Der henvises til kommentaren til

FDR vedr. oplysningspligt i for-

bindelse med delvis momsfra-

dragsret.

L&F påpeger, at den foreslåede

ordning ikke vil kunne anvendes til

at vurdere, om den delvise fra-

dragsprocent er opgjort korrekt.

Det er korrekt, at den foreslåede

ordning ikke vil kunne anvendes til

at vurdere, om den delvise fra-

dragsprocent er opgjort korrekt.

En oplysning om, at virksomhe-

den er omfattet af reglerne om del-

vis fradragsret for moms vil dog

dels øge virksomhedernes fokus på

dette regelsæt, dels forbedre Skat-

teforvaltningens muligheder for at

gennemføre en effektiv og målret-

tet vejlednings- og kontrolindsats

Side 28 af 32

L 75 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

over for de pågældende virksom-

heder.

L&F vurderer, at den foreslåede

ordning har sammenhæng til bl.a.

§ 4, nr. 1, i lov nr. 832 af 24. juni

2022, hvorefter skatteministeren

bl.a. kan fastsætte nærmere be-

stemmelser om opgørelsen af den

endelige fradragsprocent og tids-

punktet for regulering som følge

heraf.

L&F opfordrer derfor til, at de

regler, der evt. måtte blive fastsat i

medfør af § 4, nr. 1, i lov nr. 832 af

24. juni 2022, træder i kraft på

samme tidspunkt som den foreslå-

ede ordning efter dette lovforslag.

L&F opfordrer tillige til, at ikraft-

trædelsen sker med et rimeligt var-

sel, så de berørte virksomheder har

mulighed for at foretage de nød-

vendige systemmæssige tilretninger

mv.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra FSR

–

danske re-

visorer.

L&F henviser til, at det ikke frem-

går af lovforslaget, om angivelse af

den delvise fradragsprocent vil

skulle ske i en på forhånd fastsat

periode, eller om det vil være en

valgfri periode.

Momsregistrerede virksomheder

skal én gang årligt i forbindelse

med en momsangivelse oplyse, om

virksomheden har momsfrie akti-

viteter, der medfører, at der skal

opgøres delvis fradragsret. Det er

endnu ikke endeligt fastlagt, for

hvilken periode denne oplysning

skal gives. Hvilke perioder, der vil

blive tale om for henholdsvis må-

nedsafregnende virksomheder,

kvartalsafregnede virksomheder og

de virksomheder, der afregner

Side 29 af 32

L 75 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

moms halvårligt, kan fx fremgå af

Den Juridiske Vejledning.

L&F opfordrer til, at det bliver

den endeligt opgjorte delvise fra-

dragsprocent, der skal angives.

Det vurderes at være mest hen-

sigtsmæssigt for både virksomhe-

derne og Skatteforvaltningen, at

det er den foreløbigt opgjorte fra-

dragsretsprocent, der anvendes i

den konkret angivelse, der angives.

Skatterevisorforeningen

Skatterevisorforeningen har ingen

bemærkninger til lovforslaget.

Teleindustrien

Indførelse af omvendt betalingspligt for

moms på teleydelser

Teleindustrien anfører, at visse af

bemærkningerne til lovforslaget

ikke hænger sammen med selve

lovteksten, hvilket leder til uklar-

hed over, hvad der er gældende,

når et teleselskab eller lignende

sælger teleydelser til en virksom-

hed, som ikke videresælger dem og

heller ikke er en privat forbruger.

Herunder salg til et holdingselskab

i en koncern, som sælger ydelserne

videre til andre selskaber i koncer-

nen, som en del af deres interne

serviceydelser.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhverv vedr. justering af

bemærkningerne til lovforslaget.

I tilfælde, hvor der efter gældende

regler udstedes faktura med moms

for salg af teleydelser, skal sælger

vurdere, om der efter de foreslåede

regler skal sælges med omvendt

betalingspligt for momsen.

Teleindustrien anfører desuden, at

der kan være en vis tvivl om de

omfattede ydelser, idet der kan

være ydelser, der består af andre

dele end det, der normalt vil være

en teleydelse. Ikke mindst ved salg

til den endelige forbruger, som ty-

pisk betaler et månedligt abonne-

ment for en teleydelse.

Der henvises til kommentarerne til

Dansk Erhverv og FDA om for-

slagets anvendelsesområde.

Side 30 af 32

L 75 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Teleindustrien anfører, at de be-

rørte virksomheder vil få et relativt

stort arbejde med at tilpasse sig til

de foreslåede regler. Og da det

endvidere fremgår af forslaget, at

der ikke er konstateret svig med

teleydelser i Danmark, opfordrer

Teleindustrien til, at ikrafttrædel-

sesdatoen ændres til 1. januar

2024.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhverv vedr. udskydelse af

ikrafttrædelsestidspunkt.

Tobaksindustrien

Tobaksindustrien har ingen be-

mærkninger til lovforslaget.

Udbetaling Danmark

Opkrævning af nordiske bidragskrav

I relation til den foreslåede over-

førsel af kompetencen til at op-

kræve visse nordiske bidragskrav

forudsætter Udbetaling Danmark,

at kompetencen også omfatter

procenttillæg uanset, om procent-

tillægget er fastsat ved den samme

afgørelse som det børnebidrag, der

helt eller delvist udbetales for-

skudsvist.

Udbetaling Danmark forudsætter

herudover, at kompetencen også

omfatter, de sager, hvor betingel-

serne for forskudsvis udbetaling er

til stede, men hvor optjeningspro-

centen i den konkrete sag til at

starte med ikke kan fastslås eller er

lig med nul, og der derved ikke fo-

retages en forskudsvis udbetaling

fra opstarten af sagen.

Herudover foreslår Udbetaling

Danmark, at ordlyden af bestem-

melsen i den foreslåede bestem-

melse i § 2, stk. 1, nr. 2, i

Den foreslåede bestemmelse i § 2,

stk. 1, nr. 2, i børnetilskudsloven,

jf. lovforslagets § 20, nr. 2, og be-

mærkningerne til den er tilpasset i

overensstemmelse med Udbetaling

Danmarks bemærkninger.

Side 31 af 32

L 75 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

børnetilskudsloven ændres til nu-

tid, så det fremgår, at Udbetaling

Danmark helt eller delvist udbeta-

ler bidraget forskudsvist.

Side 32 af 32