Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af lovforslag nr. L 81:

Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi. (Udbetaling af støtte og opkrævning af betaling for elektricitet produceret på udbudte havvindmølleparker og implementering af dele af VE II-direktivet).

Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard).

(Fremsættelse 29.03.2023).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver nu ordet til den første ordfører, fru Lea Wermelin, Socialdemokratiet.

Tak for det. Et af de absolut bedste værktøjer, vi har til både at løse klimakrisen og til at sikre, at både Danmark og resten af Europa bliver uafhængige af den russiske energi, er, at vi får etableret meget mere vedvarende energi. Her står vi i den situation, at Danmark faktisk kan spille en vigtig og unik rolle, ikke bare for vores egen energiforsyning, men også i forhold til at levere vedvarende energi til resten af Europa.

Havvindressourcer i både Nordsøen og Østersøen kan jo f.eks. i den grad bidrage her, og derfor er det også Socialdemokratiets klare prioritet, at vi skal sætte tempo på at opføre mere grøn strøm i Danmark. Det gælder på havet, som jeg nævnte, men også på land. Det gør også, at vi skal tage en række vigtige initiativer. Nu har vi f.eks. lavet den her nationale energikrisestab, NEKST, som også skal hjælpe os med at fjerne nogle af de benspænd, og det kan jo også være, at vi skal mødes her i salen igen på baggrund af nogle af deres anbefalinger, sådan at vi kan sikre, at vi får mest muligt tempo i den grønne omstilling. Vi er også gået i gang med forhandlingerne om Danmarks største udbygning af havvind, de 9 GW, vi har aftalt, som skal etableres her i 2030. Den energiø ved Bornholm, som bliver verdens største, er jo noget af det, som vi sidder og forhandler politisk om lige nu.

Det bringer mig så til lovforslaget i dag. For det er jo en lille smule teknisk, men det, som det handler om, er præcis det, som jeg har været inde på nu. For vi vil gerne have smidigere processer, når vi skal lave mere vedvarende energi, så det kan gå hurtigere, og det, som forslaget handler om, er jo at skabe en mere simpel udbudsproces for havvind. Det vil ikke i sig selv forkorte udbudsprocessen, men det vil i hvert fald gøre, at der er mindre risiko for, at vi bliver forsinket.

Så vi synes sådan set, det er rigtig fornuftigt, at vi ændrer på den proces, vi har haft i forhold til udbud omkring de store havvindsprojekter, og det ser vi også frem til rent politisk at arbejde videre med, og derfor bakker Socialdemokratiet op om lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Lea Wermelin, og jeg byder velkommen til fru Linea Søgaard-Lidell fra Venstre.

Tak for ordet. De mange gode klimaaftaler, som et bredt politisk flertal lavede i sidste periode, skal nu ud at leve. Vi skal have omsat aftalerne til handling og bl.a. sikre, at vi rent faktisk også får al den energi fra havvind, der er aftalt. Vi har både potentialet til at sikre, at vores eget energiforbrug bliver grønt og samtidig bidrage til Europas, men til det har vi brug for tempo, og vi har brug for skala.

Derfor bakker vi i Venstre også helt op om at forbedre udbudsprocessen, så den ikke kommer til at forsinke formålet med det hele, nemlig at få havvindmøllerne op at snurre. Ingen er vist i tvivl om, at vi allerede har rigelig travlt for at nå vores klimamål, så det skal ikke være proces, der risikerer at forsinke os.

Lovforslaget handler også om VE II-direktivet. Når vi modtager besked fra Europa-Kommissionen om, at visse bestemmelser i direktivet ikke var blevet implementeret tilstrækkeligt, så skal vi selvfølgelig agere, og det bliver der gjort nu, så vi selv implementerer korrekt, lige såvel som vi har en forventning om, at de andre lande også gør det. På den baggrund bakker Venstre op om lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Linea Søgaard-Lidell, og jeg byder velkommen til fru Karin Liltorp, Moderaterne.

Tak for det. Nu vil jeg prøve at undgå at gentage de to tidligere ordførere for meget. Men dette er endnu et lovforslag, der bare prøver at gøre det lidt nemmere at få vores havvindprojekter ført ud i livet. Det her kommer i sig selv ikke til at gøre det hurtigere at få godkendt de her vindudbud, men trods alt mindsker vi risikoen for, at det bliver forsinket undervejs. Det med, at vi i det store, samlede forløb skal få gjort det hele hurtigere, er jo noget, der kommer i NEKST-forløbet, som vi også er meget stolte af at have sat i værk. Og helt overordnet drejer det sig jo om, at regeringen har fuldt fokus på, at det skal gå så hurtigt som overhovedet muligt at få ført alle de her grønne initiativer ud i livet.

Derudover sørger lovforslaget for, at nogle af bestemmelserne fra VE II-direktivet, som allerede er gældende, bliver præciseret. De skal beskrives tidligere, og det kan vi selvfølgelig ikke have noget imod. Der er jo ikke noget problem i, at man er lidt mere tydelig, i forhold til hvad det faktisk indebærer, selv om det ikke som sådan kommer til at betyde noget stort for, hvordan man faktisk praktiserer udmøntningen af lovgivningen allerede i dag.

Moderaterne støtter selvfølgelig op om forslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Karin Liltorp, og jeg giver nu ordet til fru Signe Munk, Socialistisk Folkeparti.

Man kan jo sige meget kort, at det her lovforslag bare er godt, fordi det ligesom vil være ét skridt, der modvirker, at vi får forsinkelser i forhold til udbud af alskens VE-projekter.

Der er sådan lidt en sjov beskrivelse i fremsættelsestalen om, at man forventer, at støtte- og betalingsmodeller fortsat skal aftales med forligspartier. Altså, det skal de jo bare. Det begynder i hvert fald at blive mærkeligt, hvis det bare er en forventning og ikke noget, vi gør. Jeg tror ikke, intentionen er sådan. Det vil jeg bare sige. Det var lidt sjovt at læse, men selvfølgelig skal det aftales, når man f.eks. ligesom nu sidder og forhandler 9-GW-havvindsudbud. Den er ikke så meget længere.

Så skulle jeg bare hilse fra Radikale Venstre og sige, at de ligesom SF støtter forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Signe Munk. Jeg giver nu ordet til fru Lise Bech, Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Det er jo svært at blive ved med at sige noget, der ikke er blevet sagt før, men jeg vil prøve at gøre det kort. Det her lovforslag giver hjemmel til udbetaling af støtte og opkrævning af betaling for kommende udbud af havvindmølleparker. Hidtil har det jo været sådan, at det først er efter udbuddet, at der etableres hjemmel til udbetaling af støtte og opkrævning af betaling, og eftersom der er blevet besluttet en massiv udbygning af havvindmølleparker i de seneste år og den her udvikling forventes at fortsætte, så vurderes der at være behov for indsættelse af en generel hjemmel, så det ikke hver gang kræves, at der skal etableres hjemmel efter udbuddet.

Derudover er formålet med lovforslaget at gennemføre og muliggøre gennemførelse af visse bestemmelser i VE II-direktivet, der ikke blev gennemført i dansk ret inden den 30. juni 2021, hvor der var frist for implementering i national ret. Jeg vil afholde mig fra at nævne de bestemmelser – det har været sagt. Men i Danmarksdemokraterne kan vi bakke op om, at Danmark i de kommende år skal udbygge havvindskapaciteten, og vi bakker derfor også op om, at lovgivningen smidiggøres, så implementeringen ikke forsinkes. Derudover finder vi det positivt, at Danmark ikke bare i blinde implementerer bestemmelser fra EU, men fra bestemmelse til bestemmelse vurderer, om det er nødvendigt.

Danmarksdemokraterne stemmer for forslaget, da det vil mindske bureaukratiske og unødvendige processer for at implementere havvindmøller i Danmark, og samtidig sikrer vi, at vi i et nødvendigt omfang implementerer regler fra VE II-direktivet. Vi støtter op om det her, og det gør vi med mange af de forslag, der har været fremsat, også selv om vi af naturlige årsager ikke er en del af forligskredsen, da vi ikke eksisterede på det tidspunkt.

Så vi støtter forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Lise Bech. Jeg giver nu ordet til hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Man skal jo passe på med, hvad man siger, men der tegner sig en konsensus, når alle stiller sig op på talerstolen og i virkeligheden siger det samme, så jeg har skåret kraftigt ned i det, jeg havde tænkt mig at sige, for at spare alle lidt tid.

Jeg synes, det er rigtig fornuftigt, at man laver generelle regler for støtte eller opkrævning af penge i forbindelse med VE-udbud, i stedet for at man skal gøre det fra gang til gang, så det støtter LA. Vi skal bare have nogle vindmøller op hurtigst muligt, og staten skal ikke stå i vejen for det, så derfor er vi også med på at implementere det her.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Steffen W. Frølund. Og jeg giver nu ordet til fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet. Og ja tak til tempo på. Vi har brug for hurtig udbygning af havvind. Det går for langsomt, det er for omstændeligt, og rammerne for nye udbud af havvindmølleparker er ikke altid afklarede. Samtidig skal der selvfølgelig styr på støtte og opkrævning af betaling for kommende udbud af havvindmølleparker. Og endelig skal VE-direktivet, altså det andet, også lige på plads. Det er fint.

Jeg læser mig dog ikke til, at vi løser det hele med dette lovforslag – faktisk slet ikke. For selv om der her lægges op til mere smidige processer, vil loven ikke i sig selv forkorte udbudsprocessen, men blot eliminere risikoen for, at et udbud bliver forsinket grundet forsinkelser i lovprocessen med at sikre hjemmel til støtte- og betalingsmodeller for individuelle havvindmølleparker.

Uagtet det er der selvfølgelig ikke noget i lovforslaget, som Konservative ikke kan bakke op om. Vi støtter forslaget og håber samtidig, at regeringen vil arbejde for reelle indsatser for at øge tempoet og se at få åbnet døren til åben dør-ordningen – det er jeg nødt til at nævne. Det er ikke godt nok, at 27 projekter fortsat holdes hen.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Mona Juul, og jeg giver ordet til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Jeg er ganske enig i De Konservatives kritik af, at det her lovforslag godt kunne være mere omfattende – at der jo kunne være løsninger i, at den lukkede dør til en række åben dør-projekter blev åbnet. Det er så ikke medtaget i det her lovforslag. Det synes jeg er rigtig ærgerligt, for det kan godt være, at vi er nødt til at ændre lidt på noget lovgivning for at imødekomme alle de projekter, som ligger. Der er fem projekter, der har fået lov til at køre videre. Det er meget længe siden, vi har hørt fra ministeren om, hvad der så sker med de øvrige projekter.

Jeg kan forstå, at vi har en eller anden seance med ministeren om kort tid, og det ser jeg da meget frem til, når vi nu ikke umiddelbart kan få det ændret i det her lovforslag. Man kunne selvfølgelig forestille sig, at man lavede nogle ændringsforslag til loven, som åbnede døren. Det tror jeg ikke er den bedste måde, når nu det ikke har været i høring. Men vi mangler altså, at en lang række ansøgninger bliver afklaret, i forhold til om de kan køre videre.

Det her lovforslag vedrører jo mere den store statsligt styrede satsning, hvor vi går fra de nuværende 2,3 GW fra havvind og i løbet af relativt kort tid kommer til at have nogle udbud om ekstra 9 GW. Det er meget væsentligt i forhold til at komme i mål med klimamålet om 70 pct.s reduktion i 2030. Så vi er jo for det her lovforslag, som skal sikre, at når vi så har haft de udbud om de 9 GW, har ministeren en bemyndigelse til hurtigt at indgå aftaler, og jeg håber selvfølgelig, at vi får nogle rigtig gode bud ind, så det kommer til at blive en statslig indtægt, der skal laves aftaler om. Men vi kan jo ikke helt vide på forhånd, hvor det havner.

Så vi er for det her lovforslag. Vi havde gerne set, at det var mere omfattende – at det også vedrørte åben dør-projekterne, hvis det er sådan, at det er nødvendigt med lovændringer. Men måske er det her et tegn på, at det slet ikke er nødvendigt med lovændringer – at ministeren bare åbner døren igen hurtigt og får sat skub i, at vi får nogle flere kystnære havvindmøller.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Søren Egge Rasmussen, og jeg byder nu velkommen til hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Vi i Dansk Folkeparti er som de fleste andre politikere og partier glade for og stolte af, at Danmark har vist vejen, i forhold til hvad der på vindmølleområdet startede som sådan nogle Georg Gearløs-projekter, og som i dag er blevet storskalaindustriprojekter, der ikke bare breder sig i Danmark, men heldigvis i hele verden til gavn for den grønne omstilling. Det viser, at man kommer langt ved at være innovativ og fremadskuende, men også ved at være åben over for nye teknologier. Det kommer vi også til at være fremadrettet, for havvindmølleparker kommer ikke til at løse opgaven med hele Danmarks energiforbrug. I øvrigt kan man slet ikke tænke energiproduktion i en ren national sammenhæng; der er vi afhængige af at have et marked mellem de lande, som vi ligger sammen med og kan handle med.

Men vi har også brug for i den situation, vi står i i dag, at være modige og ikke være teknologiforskrækkede, og jeg tror, at vi meget snart kommer til at have en seriøs diskussion om, hvordan den nye kernekraftteknologi kan spille ind i den danske energiproduktion. Når vi i dag taler om atomkraftværker, tænker man på Tjernobyl og den gamle teknologi, men der er jo en fantastisk udvikling i gang også inden for det felt, hvor mobile kernekraftværker, som har en helt anden teknologi, der slet ikke udgør den risiko, som har været forbundet med den gamle teknologi, pludselig er en mulighed, og vi kan se, hvordan danske virksomheder som Seaborg Technologies udvikler teknologier og er klar til om ganske kort tid, 4-5 år, at sætte testværker i søen – i bogstavelig forstand, fordi det simpelt hen er store hangarskibe, som flyder rundt der, hvor man har brug for energien. Og når jeg nævner det i dag, er det, fordi jeg tror, at vi ligesom med vindmøllerne, som har været omgærdet af en stor mistro og bekymring – kunne det nu nogen sinde blive egentlig kommercielt bæredygtigt? – bliver nødt til at forholde os til, at Danmark selvfølgelig også skal have den kernekraftteknologi, som er sikker, og som er ny, altså den fjerde generation, som kommer.

Derfor bliver det her, selv om det er et lovforslag, der omkalfatrer rigtig meget inden for produktionen af energi og især vedvarende energi i Danmark, næppe sidste gang, vi har en drøftelse af, hvordan vi skal sikre anlæg og finansiering, herunder altså af den moderne og mere sikre kernekraftteknologi. Så det nævner jeg blot, for at ministeren kan notere det i sin bog, og jeg ved ikke, om det er en rød bog eller en lilla bog, han arbejder med, men i hvert fald i den bog, hvor han husker tingene godt – jeg kan se, at ministeren har en sort bog; det er nærmest lektor Blomme om igen. Det er udmærket. Jeg tror ikke, at jeg vil sige yderligere, men vi støtter forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Morten Messerschmidt, og jeg giver nu ordet til fru Theresa Scavenius fra Alternativet.

Tidligere blev der nævnt noget om konsensus og om, at alle siger det samme, så nu siger jeg noget andet. For det er jo, som om det her hus lidt er afkoblet fra virkeligheden, både når man snakker med borgere og forskere, og når man i det hele taget læser klimavidenskabelige rapporter. Så alle de her sprogblomster, der kommer fra den her talerstol, skal ses i det perspektiv, synes jeg.

Konkret i forhold til det her lovforslag synes jeg der er masser af detaljer, som selvfølgelig er fine, men der er også masser, der giver anledning til bekymring, hvad f.eks. nogle høringssvar har givet udtryk for, og jeg synes, at det er vigtigt, at vi i de næste uger får kigget på dem, så hensigten faktisk bliver opfyldt. Der er f.eks. nogle bekymrende ting i forhold til dobbeltstøtteregler, som det er vigtigt at vi får afklaret.

Derudover bliver jeg også nødt til at bemærke, at der er rigtig mange, der snakker om, at nu skal vi ikke forsinkes, at vi skal have nogle smidige regler, at vi skal være hurtige osv., for alle er meget utålmodige. Men vi bliver nødt til at notere os, at det her med havvindmøller, som det handler om i øjeblikket, altså ligger i aftaler tilbage fra 2018. Det kan man hverken kalde hurtigt, smidigt eller noget som helst i den dur. Så det er jo grundlæggende dybt, dybt utilfredsstillende, at vi står dér, hvor der stort set ingen vindmøller bliver sat op i år. Så det der med at snakke om hastighed og utålmodighed er sådan lidt patetisk i den sammenhæng. Selvfølgelig er der tid til at kigge på at få reglerne i orden og sikre, at der er sammenhæng imellem alle tingene, og i øvrigt også at få styr på, at alle udbudsreglerne bliver lavet på en god måde og efter nogle gode kriterier.

Så jeg ser frem til at kigge nærmere på de her detaljer og i udvalgsarbejdet få afklaret netop de her tekniske detaljer i lovforslaget.

Tak for det, og der er en enkelt kort bemærkning. Fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Jeg har bare lige lyst til at spørge ordføreren, hvor der var sprogblomster i min ordførertale.

Ordføreren.

Det husker jeg ikke præcis. Det var en generel kommentar til, hvad der er sket den sidste halve time.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Jeg giver nu ordet til klima-, energi- og forsyningsministeren.

Jeg vil først og fremmest takke ordførerne for konstruktive bemærkninger til lovforslaget. VE-udbygningen skal op i skala og i tempo for at imødekomme fremtidens behov for grøn strøm til vores hjem, virksomheder og biler, til power-to-x, så vi kan lave grønne brændstoffer til fly, skibe osv. Centralt i det står sikring af smidigere processer for udbud af havvind, og det er netop, hvad det her lovforslag skal bidrage til. Samtidig foreslår vi med lovforslaget her at implementere en række af bestemmelserne i VE II-direktivet.

Så vil jeg lige sige et par ord om havvind. I løbet af det seneste år er der med brede flertal her i Folketinget lavet aftaler om mere grøn strøm. Hele 9 GW havvind skal i udbud inden længe. Lovforslaget her sigter mod at bidrage til, at den udbudsproces, der foregår forud for møllernes etablering, bliver mere smidig. Indtil nu har Folketinget gennemført en lovændring i forbindelse med hvert eneste havvindsudbud for at sikre hjemmel til at kunne betale støtte til eller opkræve betaling fra en udbudt havvindmøllepark i overensstemmelse med de aftaler, energiforligskredsen har indgået. Ud over at kræve mange arbejdstimer, både her i Folketinget og hos myndighederne, indebærer det også en ikke uvæsentlig procesrisiko for, at udbud forsinkes af den lovproces, hvor hjemlen til betaling og støttemodel fastsættes. Den praksis har været usmidig og dyr i ressourcer og i procesrisiko, og det kan i sidste ende sætte sig i budpriserne. Det foreslår vi med lovforslaget at gøre op med. Vi introducerer en bred hjemmel til, at den siddende klima-, energi- og forsyningsminister kan udbetale støtte og opkræve betaling for elektricitet produceret på fremtidige udbud af havvindmølleparker. Fremover kan betingelserne og nærmere vilkår således fastsættes direkte i de konkrete udbudsmaterialer, som vi også gør for mange andre dele af udbuddet efter aftaler med de relevante aftalekredse.

Og så til VE II-direktivet. Den 19. september sidste år modtog Danmark en begrundet udtalelse fra Europa-Kommissionen, og af den fremgik det, at Kommissionen ikke kunne se, at Danmark fyldestgørende havde implementeret visse bestemmelser i VE-direktivet. Som medlemsland i EU er det vigtigt, at vi implementerer EU-direktiverne korrekt, og derfor blev direktivbestemmelserne vurderet på ny. Energistyrelsen har vurderet det og fundet, at det er nødvendigt at gennemføre en række justeringer i de danske retsregler. Med lovforslaget sikres derfor også implementering af de dele af VE II-direktivet i dansk ret, som udestår.

Jeg tror, jeg skipper den næste side om detaljerne i det, for dem kan vi tage i udvalgsbehandlingen. Så vil jeg bare slutte af med at sige, at lovforslaget altså har de to overordnede formål: for det første at smidiggøre og understøtte den fremtidige udbygning af havvind; og for det andet at sikre, at vi fyldestgørende har implementeret Europa-Kommissionens VE II-direktiv.

Med disse bemærkninger vil jeg anmode om velvillig behandling af lovforslaget, og jeg ser frem til udvalgsbehandlingen.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Nu er det sådan nogle gange, når vi har lovbehandling, at der er flere elementer, der bliver taget med i det, og ministeren nævnte jo her, at hastighed er vigtigt. Vi har så nogle problemer med åben dør-ordningen, hvor der er 5 projekter, der har fået lov til at køre videre, og så er der 31 projekter, som står på standby. Og sidst vi hørte nyt fra ministeren, var den 20. marts, da der var 4 projekter, der fik lov til at køre videre. Og jeg er da sådan lidt nysgerrig efter at få at vide, hvornår vi hører mere nyt omkring de åben dør-projekter, som ligger, og som jo ville kunne sikre, at vi virkelig får nogle flere havvindmøller op, måske endda inden 2025 – og det kunne også være i god tid inden 2030.

Så hvad er årsagen til, at de elementer ikke er taget med i det her lovforslag, når nu vi er i gang med at ændre en VE-lov? Finder ministeren en løsning uden at ændre lovgivningen?

Ministeren.

Processen pågår stadig væk. Vi vender hver en sten. Vores ønske er, at der udbygges havvind hurtigt, herunder at der afsøges alle muligheder for, at åben dør-projekterne kan realiseres. Og så snart der er en afklaring på processen, vil jeg selvfølgelig orientere den relevante forligskreds og Folketinget.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Det forpligter jo lidt, når man bruger ordet hurtigt, for vi oplever, at udbygningen af landvind er gået i stå, og så har vi de der kæmpe projekter, som tager nogle år at opføre, og så er vi noget afhængige af, om der er noget andet, som kunne ske hurtigere. Så derfor synes jeg, det er vigtigt, at vi kommer videre med de her åben dør-projekter og får afklaret, hvad det er, der er problemet.

Kan ministeren løfte sløret for, hvad det er for en tidsplan, der opereres med? Hvornår får vi næste nyhed om åben dør-projekterne?

Ministeren.

Så lang tid der er håb, arbejdes der, og jeg vender tilbage, så snart der er en endelig afklaring.

Tak for det.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.