Det næste punkt på dagsordenen er:

16) 1. behandling af lovforslag nr. L 84:

Forslag til lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår.

Af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen).

(Fremsættelse 29.03.2023).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er Socialdemokraternes ordfører, hr. Thomas Skriver Jensen. Velkommen på talerstolen. Værsgo.

Tak for det. I dag skal vi behandle et lovforslag, som skal implementere EU's arbejdsvilkårsdirektiv. Overordnet set er forslaget en fornyelse af den eksisterende ansættelsesbevislov, som ligeledes er en udløber af et EU-direktiv. Behovet for at se de gamle regler efter skyldes i høj grad den udvikling, som vi ser på det europæiske arbejdsmarked, herunder det danske, hvor både befolkningssammensætningen, men også den digitale udvikling skaber nye ansættelsesformer og måder at tilrettelægge arbejdet på, som udfordrer lønmodtagernes retsstilling. Herhjemme har vi bl.a. haft diskussionen omkring atypiske ansatte, nultimerskontrakter, freelancere osv.

Med det nye arbejdsvilkårsdirektiv foreslås det overordnet set at styrke lønmodtagernes formelle og materielle rettigheder. Hvad angår de formelle rettigheder, drejer det sig om arbejdsgivernes oplysningspligt. Med forslaget forpligtes arbejdsgiverne til at oplyse om samtlige væsentlige vilkår i ansættelsesforholdet, herunder om uforudsigelighed i arbejdsmønsteret og ret til uddannelse, som arbejdsgiveren eventuelt tilbyder De materielle rettigheder har til formål at tilvejebringe en større forudsigelighed i ansættelsesforholdet. Det foreslås bl.a. at indføre en maksimal varighed på prøvetiden, således af den ikke må overstige 6 måneder eller en fjerdedel af ansættelsestiden.

Overordnet set er der altså tale om et forslag, som vil sikre en tidssvarende og bedre retsstilling af lønmodtagere. I forbindelse med direktivets vedtagelse har Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening i overensstemmelse med helt normal praksis indgået et forståelsespapir. Jeg hæfter mig ved, at det igen er lykkedes arbejdsmarkedets parter at blive enige om et fælles udgangspunkt. Lovforslaget skønnes, som det ligger her, særlig at komme lønmodtagere med en marginal tilknytning til arbejdsmarkedet til gode. Derfor kan Socialdemokratiet naturligvis godt støtte forslaget, som det ligger. Og jeg skal hilse fra Radikale Venstre og sige, at det kan de også.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Og vi kan gå videre til Venstres ordfører, og det er fru Eva Kjer Hansen.

Tak, hr. formand. Jeg tænker, at vi her har endnu et af de der lovforslag, hvor der er bred enighed, og hvor vi let kommer til at gentage hinandens ordførertaler. Så jeg tror, at jeg – af hensyn til dagens fremskredne tidspunkt – vil gøre det meget kort og sige, at vi i Venstre overordnet er glade for, at vi nu får behandlet det her arbejdsmarkedsdirektiv, som jo forlængst skulle have været implementeret. Det har været en positiv proces, hvor arbejdsmarkedets parter har lavet en gensidig forståelse. Vi synes, det er glædeligt, og det er vigtigt, at arbejdsmarkedets parter kan nå hinanden, og at vi på den her måde nu får sikret nogle bedre vilkår for arbejdstagerne derude. Og da min socialdemokratiske kollega jo har været godt igennem flere elementer af lovforslaget, vil jeg lade være med at gentage det, men sige, at vi i Venstre ser frem til, at lovforslaget bliver vedtaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre til Moderaternes ordfører, og det er hr. Jeppe Søe.

Tak for det, formand. Den danske arbejdsmodel er sund, og den er særlig for os. Den sikrer, at vi tager vare på den arbejdsstyrke, der producerer til, vedligeholder og bidrager til det Danmark, vi elsker, og den betyder, at vi har solide og pålidelige arbejdsgivere, der har mulighed for at skabe de bedste rammer for det arbejdsliv, der er så væsentligt på alle måder. Lovforslaget her bidrager positivt til lønmodtagernes retsstilling, og det gør det på en måde, der er i overensstemmelse med både danske værdier og europæiske retningslinjer; vi er skabt af det første, og vi er gensidigt afhængige af og forpligtet på det sidste.

Tankerne her er vendt med de parter, der ved, hvad de taler om og taler ind i. Det er meningsfyldte forbedringer. Det er selvfølgelig en moderat grundholdning, at vi skal være varsomme, når vi pålægger erhvervsdrivende yderligere dokumentationskrav. Iværksættere og virksomheder er en grundlæggende del af velfærdssamfundets forudsætning.

Dansk bureaukrati kan nogle gange opleves som et benspænd for virkelysten, og det ønsker vi på ingen måde at bidrage til, men det mener vi slet ikke er tilfældet her, og derfor bakker Moderaterne op om den fortsatte proces med henblik på ikrafttrædelse den 1. juli i år.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi kan gå videre til SF's ordfører, og det er hr. Karsten Hønge.

Tak for det. Lovforslaget gør det tydeligere, hvad lønmodtagernes rettigheder er. Det stiller lønmodtagerne stærkere, og så er lovforslaget et udtryk for, at et samarbejde mellem fagbevægelsen, arbejdsgiverne og Christiansborg kan føre til fremskridt.

SF stemmer for lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi kan gå videre til Danmarksdemokraternes ordfører, og det er fru Charlotte Munch.

Tak, formand. Som fru Eva Kjer Hansen nævnte, kan der komme gentagelser, og det er nok også en gentagelse, jeg kommer med. Men nu har jeg brugt tid på at lave en tale, og så tænker jeg også, at jeg vil underholde alle jer, der er mødt frem i dag.

Med forslaget, vi skal behandle i dag, foreslås det, at arbejdsvilkårsdirektivet implementeres i dansk lovgivning. Direktivet indeholder overordnet set to former for rettigheder for arbejdstagere, hvoraf den ene form omhandler krav på oplysninger om vilkår i ansættelsesforholdet; den anden form for rettigheder omhandler forskellige vilkår ved ansættelser som eksempelvis et maksimum over en eventuel prøvetids længde.

Formålet med arbejdsvilkårsdirektivet, som lovforslaget har til formål at implementere, er bl.a., at der fastsættes minimumskrav til oplysninger om de væsentlige punkter i ansættelsesforholdet for at sikre alle arbejdstagere i Den Europæiske Union en passende grad af gennemsigtighed og at tilvejebringe større forudsigelighed, for så vidt angår deres arbejdsvilkår.

Lovforslaget erstatter den gældende ansættelsesbevislov, men kan ses som en udvidelse eller udbygning af lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet. I forbindelse med implementeringen af arbejdsvilkårsdirektivet har Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening indgået en forståelsesaftale, hvori der tages stilling til, hvordan arbejdsvilkårsdirektivets forskellige elementer vil kunne implementeres lovgivningsmæssigt.

I Danmarksdemokraterne ser vi positivt på forslaget, da der er tale om en minimumsimplementering, som netop bygger på en forståelsesaftale mellem Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening. Det skal dog bemærkes, at det i Dansk Arbejdsgiverforenings høringssvar fremgår, at regeringen har undervurderet lovforslagets administrative omkostninger, når omstillingsomkostningerne kun estimeres til at være ca. 900 mio. kr. og de løbende omkostninger kun vurderes at udgøre ca. 3,4 mio. kr. årligt. Dansk Arbejdsgiverforening har tidligere beregnet, at arbejdsvilkårsdirektivet påfører private og offentlige virksomheder en administrativ byrde på 2,2 mia. kr. i det første år samt en løbende årlig udgift på knap 500 mio. kr.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi i Danmarksdemokraterne kan være bekymret for de omkostninger, forslaget vil pålægge erhvervslivet. Men set ud fra et større perspektiv støtter vi forslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Vi går videre til Liberal Alliances ordfører, og det er fru Sólbjørg Jakobsen.

Tak for det. Jeg skal ikke gentage, hvad de tidligere medlemmer har sagt. Jeg tror, at vi alle sammen ved, at vi har en lang aften foran os. Liberal Alliance støtter forslaget.

Hvis jeg alligevel lige skal nævne noget, vil jeg igen slå et slag for, at man lader implementeringen bygge på en forståelsesaftale mellem fagbevægelsen og Dansk Arbejdsgiverforening, for det er centralt, at vi holder fast i den danske model. Derudover vil jeg lige rose regeringen for i en tid med mangel på arbejdskraft at foreslå, at en arbejdsgiver ikke må hindre en lønmodtager i at tage sideløbende ansættelse. Det er afgørende, at vi sikrer, at det er nemt at tage et job, også et bijob. Ekstra arbejde kommer nemlig hele samfundet til gode, både borgerne, virksomhederne og statskassen. Tak for ordet.

Mange tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Vi går videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er fru Helle Bonnesen.

Forslaget handler om den her udsatte sag fra efteråret 2022, og umiddelbart ser det jo ganske tilforladeligt ud. Det handler om en implementering, som bygger på en forståelsesaftale mellem Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening, og da modellen på arbejdsmarkedet bygger på, at løn- og arbejdsvilkår aftales mellem parterne, så er det egentlig reelt godt nok med den del. Der er også tale om en minimumsimplementering, så indtil videre er det fint.

Men hvis vi skal gå et spadestik dybere, er der alligevel reelt i høringssvarene nogle bemærkninger, som man godt lige kunne dvæle lidt ved. For der er faktisk nogen kommentarer fra forskellige organisationer. Der er spørgsmål, hvad angår forhold for personer i prøveansættelse, personer med sideløbende ansættelse og tilkaldevikarer, og der bliver stillet spørgsmål til, om der er lige adgang til henholdsvis kollektive aftaler og lokale aftaler, og om der sker en forskelsbehandling af fagspecifikke og tværfaglige foreninger. Så derfor vil vi i hvert fald fra vores side gerne dykke ned i de ting her i den nærmeste tid.

Derudover er der flere, der peger på, at lovforslaget påfører både private og offentlige arbejdsgivere en betydelig administrativ udgift, og endvidere, at regeringen måske har undervurderet lovforslagets administrative omkostninger. Det er jo også bekymrende og måske endda mere bekymrende end det andet.

Vi hælder dog til at stemme ja, simpelt hen fordi vi ikke har lyst til at blande os i vores arbejdsmarkedsmodel, men det forpligter samtidig til, at vi også lytter efter, når der rent faktisk er nogle høringssvar, der er relevante. Vi ser frem til udvalgsbehandlingen, hvor vi måske godt kunne tage at dykke lidt ned i det her og se på nogle af de værste knaster. Vi har for vores vedkommende allerede startet en dialog med ministeriet for at få uddybet dele af forslaget. Men indtil videre er det et ja herfra.

Mange tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Så kan vi gå videre til Dansk Folkepartis ordfører, og det er hr. Nick Zimmermann. Undskyld, det er Enhedslistens ordfører først. Hr. Peder Hvelplund, værsgo.

Tak for det, formand. Det kan jeg leve op til. Det med at være Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti er jeg ikke sikker på at jeg vil kunne honorere.

Jeg skal sige fra Enhedslistens side, at vi også er positive over for det her lovforslag, i og med at der nu sker en udvidelse af de oplysninger om og vilkår for ansættelse, som arbejdsgiveren skal give. Vi ser også positivt på, at flere bliver sikre i deres ansættelse, fordi der nu bliver pligt til, at flere får et ansættelsesbevis.

Vi har dog, jævnfør de høringssvar, der ligger, nogle spørgsmål, vi kommer til at stille i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Det gælder bl.a. de høringssvar, der ligger fra en række hovedforbund og også fra FH, om, at især de specielle bemærkninger til § 1, stk. 5, kan være svært forståelige. Men der er også i lovforslagets § 6 spørgsmålet om, at funktionærlovens § 2, stk. 5 og 6, undtages fra de nye bestemmelser om, at prøvetiden ikke må overstige en fjerdedel af ansættelsen. Det er der en række høringssvar der er kritiske over for.

Direktivet nævner jo også flere mulige undtagelser af forskellige beskæftigelsesformer. Det er f.eks. ledelses- og topledelsesstillinger og offentlige stillinger m.fl., som kan undtages. Funktionærloven, som vi kender den, er jo dækkende for store dele af det danske arbejdsmarked, og derfor vil vi også bede ministeren redegøre for, hvorfor ministeren mener, at denne forbedring for almindelige lønmodtagere ikke skal omfatte de folk, der er dækket af funktionærloven. Men det er som sagt nogle spørgsmål, vi vil komme ind på i udvalgsbehandlingen, og som udgangspunkt er vi positive over for implementeringen af direktivet og det lovforslag, der ligger her.

Mange tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Så kan vi gå videre til Dansk Folkepartis ordfører, og det er hr. Nick Zimmermann.

Tak for ordet. Så står vi igen og skal behandle lovgivning på arbejdsmarkedsområdet som følge af et EU-direktiv, og der er jo ikke nogen tvivl om, at vi i Dansk Folkeparti rent principielt ikke mener, at EU skal blande sig i de danske arbejdsmarkedsforhold. Jeg synes ærlig talt, at det er ved at være bekymrende med den indblanding, der er fra EU. Men når det så er sagt, må jeg jo også sige, at der sådan set er rigtig mange gode elementer i det her lovforslag, og i Dansk Folkeparti vil vi jo gerne medvirke til en bedre gennemsigtighed og forudsigelighed for lønmodtagerne, særlig for lønmodtagere med en mere løs tilknytning til arbejdsmarkedet, og det er det, som det her forslag vil medvirke til.

Det er eksempelvis godt, at der trods EU's indblanding i danske forhold er lagt op til, at direktivet kan implementeres i overenskomsterne. Vi mener også, at det er positivt, at lovforslaget særlig vil komme lønmodtagere med en mere løs tilknytning til arbejdsmarkedet til gode, bl.a. fordi flere vil blive omfattet af arbejdsgivernes oplysningspligt. Der er i høj grad brug for at beskytte og styrke de løst ansattes rettigheder, så det kan vi sådan set varmt støtte op om. Vi mener eksempelvis også, at det er fornuftigt, at der indføres en begrænsning på en eventuel prøvetid, også for de her tidsbegrænsede ansættelser.

Der er altså flere gode ting i det her forslag, men der er heller ikke nogen tvivl om, at vi selvfølgelig er en lille smule skeptiske i forhold til det her med, at arbejdsgivere ifølge forslaget ikke må hindre lønmodtagere i at tage bibeskæftigelse, så længe beskæftigelsen ikke er uforenelig med det bestående ansættelsesforhold. Vi er lidt bekymrede for, hvad det vil have af betydning i forhold til lønmodtagernes mulighed for at have samtidige jobs i konkurrerende virksomheder. Det mener vi nemlig umiddelbart ikke vil være en god idé.

Så bare for lige at runde af vil jeg gentage, at Dansk Folkeparti helt principielt er imod, at EU skal blande sig i danske arbejdsmarkedsforhold. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi kan gå videre til Alternativets ordfører, og det er hr. Torsten Gejl.

Tak, formand. Her er vi jo så forskellige, i og med at Alternativet har lidt svært ved at være skeptiske over, at EU kommer med forslag, som forbedrer vores arbejdsmarked. Det med, at man som ansat får yderligere mulighed for at få et ansættelsesbevis, er faktisk rigtig godt. Det er identitetsskabende, at man har et rigtigt job med et rigtigt ansættelsesbevis, og det gør, at man kan kommunikere sin viden til den næste arbejdsgiver, i form af at her har man altså arbejdet – det står sort på hvidt. Og så er det godt for det, vi med et moderne ord kalder prekariatet, altså de løse ansættelser og freelancerne, mange af dem, som har flere jobs, i forhold til bedre rettigheder.

Så det giver bedre rettigheder, det giver mulighed for at gøre sin ansættelse kommunikerbar fremadrettet, og det er godt for prekariatet. Så Alternativet støtter det selvfølgelig.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi går videre til Nye Borgerliges ordfører, og det er hr. Kim Edberg Andersen.

Altså, vi har jo lige skabt præcedens for at holde lidt lange selskaber for ordførere herinde, så jeg skal snakke længe – eller også skal jeg snakke kort.

Det her er et forslag, som har meget godt i sig, men jeg har også nogle bekymringer. Så jeg vil umiddelbart lige nu sige, at jeg er for, men jeg kan også ende med at være imod, og det er simpelt hen, fordi jeg synes, at der er meget bureaukrati i det. Der er nogle bekymringer med hensyn til den ene stilling i forhold til den anden, og om det er et reelt problem. Jeg har ikke oplevet, at folk ikke vidste, hvordan de var ansat.

Så umiddelbart er vi for forslaget, fordi arbejdsmarkedets parter selv er for, men jeg har også læst de indsigelser, der er rundtomkring, og jeg skal have tid til at gå mere i dybden, inden jeg beslutter mig til tredjebehandlingen. Tak for det.

Der er ingen korte bemærkninger, så jeg siger tak til ordføreren. Så er vi igennem ordførerrækken, og jeg giver ordet til beskæftigelsesministeren.

Tak for det. Tak for en effektiv behandling, må man sige. Vi står med et forslag her, der helt generelt rummer forbedringer af lønmodtagernes retsstilling og i særlig grad en forbedring for de lønmodtagere, der befinder sig i mere usikre positioner på vores arbejdsmarked, som flere af ordførerne også har været inde på: de løst ansatte, dem med et lavt ugentligt timetal osv. Det er alt i alt et forslag, der kommer til at passe bedre på særlig den gruppe på vores arbejdsmarked.

Selve lovforslaget er udarbejdet på baggrund af en forståelsesaftale mellem FH og DA, altså arbejdsmarkedets parter, om, hvordan arbejdsvilkårsdirektivet fra EU kan implementeres ved lov i Danmark. Det er efter min opfattelse helt utrolig vigtigt, at arbejdsmarkedets parter er enige og kan bakke op om lovforslaget, ikke mindst når lovforslaget er så relativt omfattende, som det er. Parterne har spillet en afgørende rolle i implementeringsprocessen, og det vil jeg rigtig gerne kvittere for, også her fra Folketingets talerstol.

Alt i alt synes jeg vi står med et rigtig godt og gennemarbejdet forslag, som jeg glæder mig over at rigtig mange ordførere har været på talerstolen og bakke op om, og jeg ser frem til den videre behandling, inklusive de spørgsmål, der er rejst i dag.

Der er heller ikke nogen korte bemærkninger her, så tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.