L 130 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om, hvor stort et løft den afsatte reserve til domstolenes økonomi på ca. 450 mio. kr. udgør ift. de besparelser, som domstolene har været udsat for gennem omprioriteringsbidrag i de senere år m.v., til justitsministeren

Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
L 130
Offentligt

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 96

Offentligt

Folketinget Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

22. marts 2023

Økonomikontoret

Emma Holm Sørensen

2023-0030-8178

2696276

Besvarelse af spørgsmål nr. 96 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 96 (Alm. del), som Folketingets

Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 12. januar 2023. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Peter Hummelgaard

Joakim Thaning

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/6

L 130 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om, hvor stort et løft den afsatte reserve til domstolenes økonomi på ca. 450 mio. kr. udgør ift. de besparelser, som domstolene har været udsat for gennem omprioriteringsbidrag i de senere år m.v., til justitsministeren

Spørgsmål nr. 96 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”

Vil ministeren redegøre for udviklingen i de årlige finanslovs-

bevillinger til henholdsvis Politi og anklagemyndighed, dom-

stole og kriminalforsorg de seneste ti år?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet

kan oplyse, at nettoudgiftsbevillingen inkl. til-

lægsbevillinger til politiet og anklagemyndigheden (Politiet og

den lokale anklagemyndighed mv., Den Centrale Anklage-

myndighed og Politiets Efterretningstjeneste) er steget med

2.212,9 mio. kr. (2023-pl) fra 2012 til 2022, jf. tabel 1. I 2020

og 2021 er der tilført særbevilling som følge af COVID-19.

Bevillingsudviklingen inklusiv og eksklusiv COVID-19 frem-

går af tabel 1 nedenfor.

Tabel 1

Udviklingen i politiets og anklagemyndighedens nettoudgiftsbevilling 2012-2022

Mio. kr., 2023-pl

Nettoudgifts-

bevilling

- heraf COVID-19

Ekskl. COVID-19

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

10.311,7 10.461,3 10.519,2 10.785.4 11.063,6 11.319,2 11.814,5 12.216,5 13.065,3 12.979,0 12.524,6

638,8

186,9

10.311,7 10.461,3 10.519,2 10.785.4 11.063,6 11.319,2 11.814,5 12.216,5 12.426,5 12.792,1 12.524,6

Anm.: 1. Opgørelsen indeholder bevillinger og tillægsbevillinger for § 11.23.01, § 11.23.04 og § 11.23.16 ekskl.

bevillingsbortfald. 2. I 2021 blev politiet og anklagemyndigheden tilført en tillægsbevilling på 289,9 mio. kr. til

merudgifter som følge af COVID-19. I 2021 blev der på tillægsbevilling samtidig optaget et bevillingsbortfald på

103,0 mio. kr., der vedrørte merudgifter som følge af COVID-19 i 2020.

Som det fremgår af tabel 1 stiger politiet og anklagemyndig-

hedens bevilling samlet set alle år fra 2012 til 2021. Faldet i

bevillingen fra 2021 til 2022 kan henføres til ressortoverførsel

af en række færdselsopgaver til Transportministeriet, og at po-

litiet og anklagemyndigheden afholdte udgifter til den midler-

tidige grænsekontrol mod Tyskland og Sverige og implemen-

teringen af Schengen-retsakter ved forbrug af opsparing, som

tidligere er blevet tilført som bevilling. Der blev ultimo 2022

ikke tilført bevilling ved aktstykke for at begrænse antallet af

aktstykker oversendt til Finansudvalget efter den særlige par-

lamentariske situation i efteråret 2022, hvor der blev udvist til-

bageholdenhed i den løbende administration ved kun at fore-

tage, hvad der var fornødent til embedsforretningernes ufor-

styrrede førelse.

Side 2/6

Udviklingen i politiets og anklagemyndighedens nettoudgifts-

bevilling kan primært henføres til en række nye opgaver mv. i

politiet som følge af bl.a. flerårsaftalerne om politiets og an-

klagemyndighedens økonomi 2012-2015, 2016-2019 (og for-

længelsen heraf i 2020) og 2021-2023, der dels er finansieret

ved at hæve myndighedernes bevillinger og dels er finansieret

ved at gennemføre effektiviseringer i politiet.

I flerårsaftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi

2012-2015 blev politiet og anklagemyndigheden tilført bevil-

ling til at fastholde det politifaglige aktivitetsniveau i perioden,

herunder videreførelse af politiets servicecentre, opretholdel-

sen af bandeindsatsen og opretholdelse af styrkelsen af Politi-

ets Efterretningstjeneste. Endvidere blev der bl.a. afsat bevil-

ling til en ny bandeindsats og en styrket politiindsats i særlige

udsatte områder.

I flerårsaftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi

2016-2019 blev politiet og anklagemyndigheden tilført bevil-

ling til en markant styrkelse af indsatsen mod terror, en styrket

indsats til kontrol i Danmarks grænseområder og en øget ro-

busthed i politiet ved et meroptag på Politiskolen. Endvidere

blev der afsat bevilling til videreførelse af initiativerne i den

foregående flerårsaftale for 2012-2015.

I flerårsaftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi

2021-2023 blev politiet og anklagemyndigheden tilført bevil-

ling til en nærhedsreform af politiet bl.a. gennem etablering af

20 nærpolitienheder, en styrket indsats over for ofre for vold i

nære relationer og voldtægt mv., en mere robust politistyrke

bl.a. gennem meroptag på 150 politistuderende årligt i 2021-

2023, en styrket indsat mod kompleks kriminalitet bl.a. ved

etablering af en ny national efterforskningsenhed, en styrket

indsats mod digital kriminalitet, en styrkelse af straffesagsbe-

handlingen, flere ressourcer til politi og anklagemyndighed i

Nordatlanten samt fortsat modernisering af politiet og ankla-

gemyndigheden gennem effektiviseringstiltag og styrkelse af

it-understøttelse. Endvidere blev der afsat bevilling til videre-

førelse af initiativerne i den foregående flerårsaftale for 2016-

2019.

Herudover kan udviklingen i politiets og anklagemyndighe-

dens nettoudgiftsbevilling bl.a. henføres til følgende større be-

villingskorrektioner i perioden 2012-2022 anført i 2023-pl:

•

Overførsel af bevilling på 546,1 mio. kr. i 2013 og

frem til udgifter til strafferetspleje fra § 11.21.21.

Strafferetspleje mv. til § 11.23.01. Politiet og den lo-

kale anklagemyndighed mv.

Side 3/6

•

Tilførsel af bevilling på 125,8 mio. kr. i 2013, 249,9

mio. kr. i 2014, 139,2 mio. kr. årligt i 2015 og 2016,

133,5 mio. kr. i 2017 og 128,5 mio. kr. i 2018 og frem

til udvidet brug af automatiske trafikkontrol (ATK).

Tilførsel af bevilling på 175,0 mio. kr. i 2015 til en

nedbringelse af overarbejdspuklen i politiet i forbin-

delse med den styrkede indsats mod terror.

Tilførsel af bevilling på 235,0 mio. kr. i 2016, 178,0

mio. kr. i 2017, 189,9 mio. kr. i 2018, 117,3 mio. kr. i

2019, 281,5 mio. kr. i 2020 og 295,5 mio. kr. i 2021

til midlertidig grænsekontrol mod Tyskland, opgaver

som følge af Asylpakke 1, implementering af Schen-

gen-retsakter og bedre beskyttelse af grænse mod

Sverige.

Tilførsel af bevilling på 64,5 mio. kr. i 2017, 183,7

mio. kr. i 2018 og 219,3 mio. kr. i 2019 og frem til

ansættelsen af politikadetter.

Tilførsel af bevilling på 100,5 mio. kr. i 2018, 195,5

mio. kr. i 2019, 209,8 mio. kr. i 2020 og 229,5 mio.

kr. i 2021 og frem til en udvidelse af politistyrken.

Tilførsel af bevilling på 136,5 mio. kr. i 2018, 94,8

mio. kr. i 2019, 90,3 mio. kr. i 2020 og 89,7 mio. kr. i

2021 og frem til ansættelse af civile årsværk.

Tilførsel af bevilling på 137,1 mio. kr. i 2019 til udbe-

taling af overarbejde samt ekstraordinære udgifter på

politiets område.

Fraførsel af bevilling på 43,5 mio. kr. i 2020, 106,4

mio. kr. i 2021 og 106,0 mio. kr. i 2022 og frem i for-

bindelse med ressortoverførsel af udlændingeopgaver

til Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Tilførsel af en bevilling på 638,8 mio. kr. i 2020 og

289,9 mio. kr. i 2021 til merudgifter som følge af CO-

VID-19. Derudover var der et bevillingsbortfald på

tillægsbevilling for 2021 på 103,0 mio. kr. som følge

af ikke realiserede COVID-19-merudgifter.

Fraførsel af bevilling på 52,2 mio. kr. i 2021 stigende

til 208,4 mio. kr. i 2022 og frem i forbindelse med

ressortoverførsel af færdselsopgaver til Transportmi-

nisteriet.”

•

Side 4/6

Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-

hentet en udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst

følgende:

”Kriminalforsorgens

bevilling fremgår af tabel 1.

Tabel 1

Oversigt over bevilling mellem 2012-2022

Mio. kr., 2023-pl

Bevilling

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

3.350,5 3.431,8 3.517,6 3.534,1 3.303,5 3.409,1 3.609,9 3.677,1 3.688,5 3.804,8 3.852,8

Anm.: Bevillingerne er inklusiv tillægsbevillinger. Bevillingerne er opregnet med det generelle pris- og

lønindeks.

Kilde: Finansloven samt kriminalforsorgens ledelsesinformationssystem.

Kriminalforsorgens bevilling fastsættes med udgangspunkt i

fireårige flerårsaftaler samt de årlige finanslovsaftaler. Ved

fastsættelse af bevillingen er der blandt andet taget højde for

udviklingen i belægget i fængsler og arrester. Belægget i

fængsler og arrester fremgår af tabel 2.

Tabel 2

Oversigt over belæg i fængsler og arrester mellem 2012-2022

Antal indsatte

Gns. belæg

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

4.006,8 4.007,8 3.784,4 3.421,6 3.420,5 3.449,9 3.738,4 3.974,3 4.084,6 4.169,0 4.212,1

Kilde: Finansloven samt kriminalforsorgens ledelsesinformationssystem.

Bevillingen har også ændret sig som følge af ændringer i op-

gaveniveau og

–sammensætning.

I løbet af de senere år er der

blandt andet indført en styrket indsats mod bandemedlemmer.

Derudover har kriminalforsorgen oprettet Ungekriminalfor-

sorgen og overtaget opgaven med arrestanttransport fra poli-

tiet. Endvidere er kriminalforsorgens udgifter til renter og af-

skrivninger steget fra ca. 200 mio. kr. i 2012 til ca. 400 mio.

kr. i 2022, hvilket skal ses i lyset af store investeringsprojekter

som fx etableringen af Storstrøm Fængsel til godt 1 mia. kr.”

Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-

hentet en udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:

”Omprioriteringsbidraget

på 2 pct. blev annulleret i 2013. I

2014 blev domstolene igen omfattet af det årlige ompriorite-

ringsbidrag på 2 pct., mens finanslovsaftalen fra 2015 frem til

og med 2022 (de to seneste flerårsaftaler) indeholdt et ompri-

oriteringsbidrag på årligt ca. 1,2 pct.

Side 5/6

På den tidligere regerings forslag til finanslov 2023 er den

fulde bevilling fra 2022 videreført til 2023, idet forhandlin-

gerne om en ny flerårsaftale er udskudt et år. Der er derfor ikke

noget omprioriteringsbidrag i 2023. Det vurderes hensigts-

mæssigt for domstolenes drift, hvis det nye finanslovsforslag

for 2023 ligeledes ikke indebærer et omprioriteringsbidrag i

2023. Dette forslag afventes fortsat.

I nedenstående tabel 1 ses Danmarks Domstoles årlige finans-

lovsbevillinger de seneste 10 år, samt hvor stort et beløb om-

prioriteringsbidraget årligt har udgjort.

Tabel 1

Danmarks Domstoles årlige finanslovsbevilling samt årets omprioriteringsbidrag

Mio. kr., 2023-pl

Domstolenes

bevilling i alt

Årets ompriori-

teringsbidrag

2013

2.059,0

0,0

2014

2.040,1

40,8

2015

2.047,9

24,6

2016

2.037,9

24,5

2017

2.073,4

24,9

2018

2.080,0

25,0

2019

2.114,3

25,4

2020

2.198,7

26,4

2021

2.212,4

26,5

2022

2.174,7

26,1

Anm.: Bevillingerne er opregnet med det generelle pris- og lønindeks.

Stigningen i domstolenes bevilling fra 2019 og frem kan i vidt

omfang henføres til merbevillinger foranlediget af COVID-19-

pandemien samt merbevillinger til målrettet bunkebekæm-

pelse på straffesagsområdet. Derudover fik domstolene som

led i aftalen om domstolenes økonomi for 2019-2022 tilført

midler til at øge den fysiske sikkerhed, herunder etablering af

permanent adgangskontrol ved en række retter, ligesom dom-

stolene har fået ekstra midler som følge af nye opgaver forår-

saget af ændringen i reglerne om behandlingen af de familie-

retlige sager og etableringen af Ungdomskriminalitetsnæv-

net.”

Justitsministeriet oplyser supplerende til Domstolsstyrelsens bidrag,

at faldet i domstolenes bevilling fra 2021 til 2022 primært kan henfø-

res til teknik vedrørende bl.a. pris- og lønregulering. Hertil kommer

omprioriteringsbidrag og udvikling i bevillingsprofil, herunder udløb

og tilførsel af merbevillinger.

Side 6/6