Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 21
Offentligt
2668142_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
28. februar 2023
Besvarelse af spørgsmål 1 ad L 21 stillet af udvalget den 1. februar
2023 efter ønske fra Mona Juul (KF).
Spørgsmål:
Forventer ministeren, at der vil være en stor søgning efter at anlægge sa-
ger efter forbrugergruppesøgsmålsordningen? Hvad er estimatet for for-
ventede antal årlige sager?
Svar:
Formålet med lovforslaget er at gennemføre direktivet om gruppesøgsmål
ved overtrædelser af EU-retten, som skader eller ville kunne skade for-
brugernes kollektive interesser. Vedtagelse af lovforslaget ventes at med-
føre en stærkere håndhævelse af den forbrugerrettede EU-regulering.
Samtidig vil loven resultere i mere ensartede regler for erhvervsdrivende
på det indre marked, hvilket vil skabe en mere fair konkurrence mellem
erhvervsdrivende.
Det forventes, at forslaget til lov om adgang til anlæggelse af gruppe-
søgsmål til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser vil medføre
en begrænset øget sagstilgang til domstolene. Det forventede antal årlige
sager estimeres til 0-10 sager. Det skal ses i sammenhæng med, at der al-
lerede findes en ordning i retsplejelovens kapitel 23 a, der giver mulighed
for at føre gruppesøgsmål ved danske domstole, samt at der med lov-
forslaget alene lægges op til at udvide mulighederne for anlæggelse af
gruppesøgsmål inden for et afgrænset område. Det vil således være mu-
ligt at føre gruppesøgsmål vedrørende overtrædelser af de EU-retlige be-
stemmelser, der er oplistet på direktivets bilag.
Det bemærkes endeligt, at bilagslisten til direktivet, som er en liste over
EU-retlige, forbrugerettede bestemmelser, der kan anlægges gruppe-
søgsmål efter, kan udvides løbende. Dette kan ske på to måder. Enten kan
Europa-Kommissionen stille forslag om, at yderligere EU-retsakter opta-
ges på listen. I så fald vil ændringen gælde på tværs af alle medlemssta-
ter. Regeringen vil i forhandlingerne af forslaget kunne arbejde for, at li-
sten udvides med de retsakter, som eventuelt ønskes tilføjet. Derudover
har hver enkelt medlemsstat mulighed for at udvide direktivets anvendel-
sesområde til at omfatte andre områder i det pågældende land.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 21 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvor mange sager efter forbrugergruppesøgsmålsordningen det forventes der kommer, til erhvervsministeren
2/2
Uagtet fremgangsmåden vil dette betyde at lovens anvendelsesområde
udvides, hvilket kan medføre, at der vil kunne anlægges gruppesøgsmål,
end der for nuværende er lagt op til i lovforslaget. Dette kan potentielt
medføre, at estimatet efter en årrække vil blive opjusteret. Erhvervsmini-
steriet følger udviklingen løbende.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov