Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 37
Offentligt
2673937_0001.png
Klima-, Energi og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
10. marts 2023
J nr.
2022-267
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 7. marts stillet mig følgende
spørgsmål, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sø-
ren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 13
Vil ministeren forklare, hvorfor den basale ret til etablering, ejerskab og anlæg til
egenproduktion samt deling af denne i fællesskaber og lagring, konvertering og salg
til elnettet ikke er skrevet ind i elforsyningsloven, når retten er en følge af den EU-
lovgivning, der gennemføres med lovforslaget? Hvorfor er VE-fællesskaber ikke be-
skrevet i elforsyningsloven, når det nærhedsprincip, som indføres med VE-fælles-
skaber, er grundlaget for lokale, kollektive tariffer?
Svar
De rettigheder, som følger af at være VE-egenforbruger, er ikke skrevet ind i lov om
elforsyning, da det er forventningen, at disse vil blive kodificeret via bekendtgørelse.
L 37 indsætter bemyndigelse til, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om VE-
egenforbrugere. Den 30. september 2022 sendte Energistyrelsen udkast til bekendt-
gørelse om VE-egenforbrugere i høring. Bekendtgørelsen forventes udstedt inden
sommer i år.
Rettigheder for VE-fællesskaber er også nærmere reguleret via
BEK nr. 1069 af
30/05/2021 om VE-fællesskaber og borgerenergifællesskaber og forholdet mellem
VE-fællesskaber og borgerenergifællesskaber og elhandelsvirksomheder og kollek-
tive elforsyningsvirksomheder.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1