Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 37
Offentligt
2682723_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
28. marts 2023
J nr.
2022-267
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 16. marts 2023 stillet mig
følgende spørgsmål, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 29
Vil ministeren kommentere den power point-præsentation, som Ulrik Jørgensen
m.fl. anvendte i forbindelse med foretræde for udvalget den 16. marts 2023, jf. L 37
- bilag 10?
Svar
Bilag 10 er en power point-præsentation med titlen ”Energifællesskaber og
borgerinddragelse i udbygningen med VE”. Ud over forsiden består præsentationen
af 4 slides med hver sin overskrift. Nedenfor kommenterer jeg hver af de 4 slides.
Slide nr. 2 –
Lokal VE - hurtigt og med lokal støtte
Jeg er enig i, at der er behov for en hurtig udbygning med vedvarende energi.
Derfor er aftalepartierne bag
Klimaaftale om grøn strøm og varme
fra 2022 bl.a.
også enige om, at sikre rammevilkår, der kan muliggøre en firedobling af den
samlede elproduktion fra solenergi og landvind frem mod 2030. Det er her kendt, at
lokal modstand kan forsinke og helt bremse sol- og landvindprojekter. Lokal
opbakning og vellykkede myndighedsprocesser er afgørende for at realisere
udbygningen af vedvarende energi på land. Det er derfor vigtigt, at vi sikrer den
lokale inddragelse og forankring i forbindelse med nye solcelle og vindmølleanlæg,
og dermed får hurtigere og bedre processer.
Helt konkret administrerer Energistyrelsen i dag fire VE-ordninger –
værditabsordningen, salgsoptionsordningen, grøn pulje og VE bonus – som alle er
finansieret af opstillerne, og som på forskelligvis medfører en økonomisk fordel for
naboer og lokalsamfund berørt af VE-anlæg. Med
Klimaaftale om grøn strøm og
varme
fra juni 2022 blev det besluttet, at der skal præsenteres tiltag til lokal og
kommunal opbakning herunder eventuelle justeringer af eksisterende VE-
ordninger. Desuden blev det besluttet at etablere VE-rejsehold, der skal sikre
udbredelse af VE i kommunerne, at igangsætte en analyse af mulighederne for
radarstyret lysafmærkning af vindmøller, at der tilføres midler til Landdistriktspuljen,
at der udarbejdes kortdata til brug for den kommunale VE-planlægning, og at
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.kefm.dk
L 37 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om præsentation fra Ulrik Jørgensen m.fl. i forbindelse med foretræde den 16/3-23
eksisterende beredskab til klagesagsbehandling af sol- og vindprojekter styrkes og
forlænges.
Slide nr. 3 –
Sikre energifællesskabers rettigheder
Jeg henviser til mit svar på KEF spm. 28, som jeg vedlægger, hvor jeg tidligere har
forholdt mig til de enkelte punkter vedr. energifællesskabers rettigheder.
Slide nr. 4 –
Behov for præcisering
Jeg henviser til mit svar på KEF spm. 28, som jeg vedlægger, hvor jeg tidligere har
forholdt mig til de enkelte punkter vedr. præcisering af, hvem der kan defineres
som elkunde.
Slide nr. 5 –
Følg intentioner og ambitioner fra EU
På slide nr. 5 fremføres, at lejere og husejere forskelsbehandles ift. muligheden for
at ”producere grøn solcellestrøm bag måleren”.
I Danmark er det dog sådan, at lejere, på linje med husejere og virksomheder, kan
fritages fra betaling af elafgift og tariffer ved egetforbrug af VE fra fx solceller.
Uanset om der er tale om privat eller erhvervsmæssig brug og boform (leje, eje
eller andel), kan man som elforbruger i en bygning med flere elforbrugere vælge
mellem enten at være omfattet af kollektiv måling for bygningen eller at være
tilsluttet som individuel elkunde med eget aftagenummer. Ved kollektiv måling
forstås muligheden for fælles afregning af bygningens elforbrugere på baggrund af
et fælles målepunkt. Det er også en mulighed i de tilfælde, hvor et
produktionsanlæg, der er placeret i forbindelse med en bygning (fx solceller),
leverer elektricitet til bygningens elforbrugere via en intern elektricitetsforbindelse.
Det fremgår endvidere af elafgiftslovens § 2 stk. 1 litra c, at ”…
en lejer i en
udlejningsejendom, når anlægget er placeret i forbindelse med
udlejningsejendommen og den udlejede ejendom udlejes af elproducenten”
er
undtaget fra betaling af elafgift ved egetforbrug af VE.
I forhold til EU’s intentioner henviser jeg til mit svar til KEF spm. 28, hvor jeg
tidligere har forholdt mig til, at det sæt af rettigheder, som VEII-direktivet fastsætter
for VE-fællesskaber, ikke omfatter retten til at eje og drive distributionsnet. I øvrigt
kan jeg henvise til, at Europa-Kommissionens udspil til en elmarkedsreform heller
ikke lægger op til, at VE-fællesskaber gives en generel ret til at eje og drive
distributionsnet.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 2/2