Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 37
Offentligt
2684808_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
30. marts 2023
J nr.
2022-267
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 27. marts 2023 stillet mig
følgende spørgsmål, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 36
Vil ministeren uanset fortolkningen af EU-regler, jf. svar på L 37 – spørgsmål 9,
redegøre for, hvilke fordele og ulemper der er i den danske elforsyning ved, at det
kollektive elnets overgang til en elkundes interne elforbindelse, enten sker ved en
ejendoms skel eller sker ved de enkelte bygninger, der er på ejendommen?
Ministeren bedes opdele svaret i samfundsøkonomiske effekter og andre fordele og
ulemper ved de to alternativer.
Svar
Indledningsvist skal jeg tydeliggøre, at når der er tale om én elkunde, som i
ovenstående spørgsmål, fremgår det af elforsyningslovens definition af en
elkundes ”forbrugssted”, at der ikke skelnes ved hverken matrikelskel eller de
enkelte bygninger, men at en elkundes forbrugssted både kan udgøres af ét samlet
matrikelnummer eller sammenhængende bygninger fordelt på flere matrikelnumre
med kun én forbruger af elektricitet (jf. ELF §5, nr. 17). Skillelinjen mellem det
kollektive elforsyningsnet og en elkundes forbrugssted er således ikke defineret
ved
enten
en matrikelgrænse
eller
de enkelte bygninger.
Jeg forstår derfor ovenstående spørgsmål som havende samme genstandsfelt som
spm. 9, der beder om fordele og ulemper ved at en boligforening får mulighed for at
forsyne sine beboere via sit eget net.
Udover at henvise til mit tidligere svar til spm 9, kan jeg uddybe følgende fordele og
ulemper, der dog ikke nødvendigvis er udtømmende:
Når der er tale om flere elforbrugere, som fx beboere i en boligforening, vil
transport af elektricitet på tværs af bygninger udgør distribution i henhold til
elmarkedsdirektivet definition. Distribution er en aktivitet, der kræver bevilling, og er
dermed en opgave for bevillingshaveren i området.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.kefm.dk
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 36: Spm. om fordele og ulemper ved, at det kollektive elnets overgang til en elkundes interne elforbindelse enten sker ved en ejendoms skel eller ved de enkelte bygninger på ejendommen
Bevilling til at eje og drive distributionsnet medfører en række krav og forpligtelser,
såsom fx krav til finansiel, teknisk og personel kapacitet, pligt til at give enhver
adgang til sit distributionsnet på lige vilkår, nærmere organisationskrav, og
forbrugerbeskyttelseskrav.
Det er flere samfundsmæssige fordele ved et kollektivt elforsyningsnet, der drives
med bevilling med eneret indenfor et geografisk område. Herved undgås etablering
af parallelle elnet og dermed unødig netudbygning og netomkostninger. Tilgangen
har gennem årene sikret udbredelse af elinfrastruktur til alle områder i Danmark –
også der, hvor der ikke er et selskabsøkonomisk incitament til etablering af elnet.
Ulempen ved en kollektiv løsning, er først og fremmest privatøkonomisk og kan
være, at det for den enkelte kan opleves som ufordelagtigt at bidrage til et fælles
gode.
Hvis en boligforening gives bevilling til netvirksomhed vil de i lighed med andre
bevillingshavende netvirksomheder skulle have priser og vilkår godkendt af
Forsyningstilsynet, ligesom netvirksomheders indtægter er begrænset ved en
indtægtsramme, der fastsættes årligt af Forsyningstilsynet. Kan der opnås
effektiviseringer i driften af nettene omfattet af bevillingen, kan netvirksomheden
beholde sådanne effektiviseringsgevinster inden for en 5-årig periode,
reguleringsperioden. I overgangen til en ny reguleringsperiode deles
effektiviseringsgevinsterne med elkunderne.
Selv med en bevilling ville boligforeningens elforbrugere desuden stadig skulle
betale elafgift efter gældende regler i elafgiftsloven.
Jeg vil endvidere gøre opmærksom på, at der ikke er gennemført en
ekspropriationsretlig analyse af eventuelle konsekvenser for de nuværende
bevillingshaveres rettigheder ved at udstede nye bevillinger i eksisterende
netselskabers geografiske områder.
Afslutningsvist vil jeg pege på forslaget om lokal kollektiv tarifering i L37, som en
mere ligefrem løsning for boligforeninger. Med lokal kollektiv tarifering gives de
kollektive netvirksomheder mulighed for at udvikle nye tarifmetoder, som fx en
fælles tarifafregning af en lokal sammenslutning af netbrugere. Tarifmetoderne skal
udarbejdes af Energinet og netvirksomhederne og godkendes af
Forsyningstilsynet.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 2/2