Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 37
Offentligt
2684806_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
30. marts 2023
J nr.
2022-267
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 27. marts 2023 stillet mig
følgende spørgsmål, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 37
I svar på spørgsmål 9 angiver ministeren med henvisning til elmarkedsdirektivet art.
2, nr. 5, at deling af el i et boligselskab er eldistribution. Vil ministeren uddybe,
hvilke sammenhænge der er mellem boligselskabsafdelingers muligheder for at
levere el fra en hovedmåler til beboere med bimålere fordelt på flere bygninger og
elmarkedsdirektivet art. 2, nr. 5?
Svar
Jeg bemærker indledningsvist, at der rettelig skal henvises til elmarkedsdirektivet
definition af distribution i art. 2, nr. 28, hvoraf det fremgår, at distribution defineres
som transport af elektricitet med henblik på dets leverance til kunder.
Som jeg nærmere har redegjort for i besvarelsen af spm. 9, at når der er tale om
flere elforbrugere, som fx beboere i en boligforening, vil transport af elektricitet på
tværs af bygninger i en boligforening udgøre distribution i henhold til ovenstående
definition i elmarkedsdirektivet.
I Danmark er distribution en aktivitet, der kræver bevilling. Det vil således ikke være
muligt for en boligforening at transportere elektricitet på tværs af bygninger i en
intern elektricitetsforbindelse. Dette er en opgave for bevillingshaveren i området.
En boligforening kan dog efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1069 af 30. maj 2021
om VE-fællesskaber og borgerenergifællesskaber foranstalte deling af elektricitet
via det kollektive net. Det bemærkes, at de gældende nettariffer og afgifter finder
anvendelse ifm. denne deling.
Desuden forbedres rammerne for lokal kollektiv tarifering med L 37. Lokal kollektiv
tarifering er en tarifløsning, der kan tage højde for sammenslutningernes samlede
træk på det kollektive elnet, når de tariferes. En sammenslutning kan, ved at
producere og forbruge elektricitet samtidig, mindske belastningen af det kollektive
elnet. Dette kan danne grundlag for en reduceret tarifbetaling for f.eks.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.kefm.dk
L 37 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om sammenhænge mellem elmarkedsdirektivet art. 2, nr. 5, og boligselskabsafdelingers muligheder for at levere el fra en hovedmåler til beboere med bimålere fordelt på flere bygninger
energifællesskaber. Det er dog op til netvirksomhederne at udvikle den eventuelle
tarifmodel og Forsyningstilsynet at godkende den.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 2/2